Status på analyse af Socialområdets eksterne købemønster

Ledelsessekretariatet
Dato: 7. september 2015
Sagsbehandler: vpek7
Status på analyse af Socialområdets eksterne købemønster
Baggrund
På møde den 11. august 2015 godkendte Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
kommissoriet for en analyse af Socialområdets eksterne købemønster (sag nr. 6).
Dette følges her op med en status på arbejdet med analysen.
Status
Analysen af Socialområdets eksterne købemønster bygger på oplysninger fra
Socialafdelingens eksterne konsulenter, oplysninger fra Børn & Unges
Handicapteam og Viborg Kommunes hjerneskadekoordinatorer, samt jura.
Som det fremgår af tabel 1 er der i alt 198 borgere placeret på eksterne tilbud som
har Viborg Kommune som betalings- og handlekommune. Viborg Kommune
betaler i alt ca. 116 mio. kr. for disse borgeres tilbud.
Tabel 1: Eksternt placerede borgere og samlede udgifter til disse
Antal eksternt placerede borgere*
Samlet udgift til eksternt placerede
borgere
198
116.128.391 mio. kr.
*Med Viborg Kommune som betalings- og handlekommune
Analysen indeholder anbefalinger til tiltag som kan mindske behovet for køb af
eksterne pladser. Det kan både ske igennem oprettelsen af nye interne tilbud og
igennem et fokus på tilgangen af borgere til voksenområdet fra børn- og
ungeområdet. Målet med dette er at behovet for pladser til disse borgere kan
håndteres internt i stedet for eksternt.
De foreløbige konklusioner i analysen peger på, at der er to målgrupper, som er
relevante i forhold til en overvejelse omkring oprettelse af interne tilbud:
-
Borgere med autisme
Borgere med senhjerneskade
Både oplysningerne fra de eksterne konsulenter og fra Børn & Unge peger på, at
borgere med en autismediagnose bør være et centralt fokusområde for Viborg
Kommune. Oplysningerne fra Børn & Unge peger på en tilgang af unge med en
autismediagnose på 18 personer inden for de næste 2 år. Socialafdelingen
vurderer at 11 af disse har brug for støtteniveau 4-5. Det betyder umiddelbart at
der vil være behov for en plads på et botilbud til disse unge.
Ligeledes fremgår det af analysen at borgere med erhvervet hjerneskade, som har
brug for et tilbud med pædagogisk støtte i øjeblikket visiteres ud af Viborg
Kommune. 9 ud af de 13 borgere med erhvervet hjerneskade som modtager et
eksternt tilbud er potentielt i målgruppen for en hjemtagning til Viborg. En anden
faktor, der kan påvirke efterspørgslen efter pladser med speciale i genoptræ ning
og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade, er det faktum at Hammel
Neurocenter har lukket 10 pladser. Det betyder alt andet lige at der kan være
behov for flere pladser i kommunalt regi.
Overtagelse af regionale tilbud
Analysen har også beskæftiget sig med hvorvidt det ville være rentabelt for Viborg
Kommune at overtage driften af regionale tilbud beliggende i Viborg Kommune.
Det er konklusionen på denne del af analysen at der ikke arbejdes videre med en
overtagelse af regionale tilbud.
Det skyldes bl.a. at der, som det fremgår af tabel 2, kun bor relativt få borgere fra
Viborg Kommune på de regionale tilbud.
Tabel 2: Oversigt over regionale tilbud i Viborg Kommune
Regionale tilbud i Viborg Kommune
Antal Viborg Kommune-borgere
Højskolebakken, Skals
Dannebrogsgade, Viborg by
0
1
Hans Thausensgade, Viborg by
Mosetoft, Møgelkær Viborg*
Gårdhaven, Møgelkær Viborg
1
4
5
Sct. Mikkel, Søndersøparken Viborg
Blåkærgård, nord for Viborg by
1
2
* De fire beboere på Mosetoft er alle i målgruppen for det ny botilbud for unge med særlige
behov som oprettes på Kærsangervej i 2016.
Det skal også bemærkes at en overtagelse af regionale tilbud ikke giver nye ledige
pladser, som kan afhjælpe den nuværende udfordring med at der visiteres borgere
ud af kommunen.
En overtagelse kræver desuden at Viborg Kommune køber bygningerne (enten
ved at overtage regionens gæld eller ved at lægge et kontaktbeløb) og overtager
den nuværende personalegruppe og de ansættelsesmæssige forpligtelser over for
denne.
Derudover vurderes de regionale tilbud i Viborg Kommune ikke at være attraktive
ud fra en faglig vurdering. De to tilbud der beskæftiger sig med borgere med
autisme (Dannebrogsgade og Hans Thausensgade) er begge beliggende i Viborg
by uden mulighed for at udvide tilbuddene. Derudover er Viborg Kommune i
forvejen i gang med at oprette et tilbud målrettet borgerne der bor på Mosetoft.