Se tillæg nr. 10 til Køge Kommuneplan 2013 og VVM
Offentligt fremlagt til den 15. juli 2015 Tillæg nr. 10 til Køge Kommuneplan 2013 Udarbejdet i forbindelse med lokalplan 1015 Unitterminal i Køge Forslag 2015 Køge Kommuneplan 2013-25 Forslag til tillæg nr. 10 Redegørelse Kommuneplantillægget udarbejdes sammen med lokalplan 1015, og har til formål at ændre den maksimale bygningshøjde i rammeområde 3E03 fra 12,5 meter til 20 meter, etageantal udgår samt at justere afgrænsningen mellem rammeområde 2R13 (Køge Marina) og rammeområde 3E03 (Nordre Havn). Eksisterende rammeafgrænsning og ændringer Rammeområde 2R13 er udlagt til rekreativt område. Rammeområde 3E03 er udlagt til erhvervsområde. Bygningshøjden ønskes ændret for at give mulighed for at etablere en høj afskærmende bebyggelse i den nordlige del af rammeområdet mellem Unitterminalen og marinaen og for at give mulighed for oplag af containere i tilknytning til Unitterminalen, som ønskes etableret i området. Afgrænsningen imellem de to rammeområder justeres således, at den påkrævede afskærmende vold mellem erhvervshavnen og Køge Marina kan etableres inden for rammeområde 3E03. Rammebestemmelserne for rammeområde 2R13 ændres ikke ved vedtagelsen af dette kommuneplantillæg. 2 Ny rammeafgrænsning Bestemmelser for Kommuneplanramme 3E03 Efter vedtagelse af tillæg nr. 10 til Køge Kommuneplan 2013 gælder følgende bestemmelser for rammeområde 3E03: Anvendelse: Erhvervsområde Specifik anvendelse: Havneerhverv Virksomheder med driftsmæssig tilknytning til havnen som fremstillings- og transportvirksomheder samt engroshandel, administration og lignende. B %: 70 Etage: Højde: 20 Bemærkninger: Servicefunktioner og fællesanlæg kan etableres i området. Hvis hensynet til områdets eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele tillades opført i større højde, såfremt de ikke bryder byprofilen og opfattelsen af kystlandskabet. Ejendommen Havnen 39 (det gamle havnekontor) må endvidere anvendes til ikkehavnerelateret erhverv i form af kontor, serviceerhverv (fx klinik, ejendomsmægler, revisor, restaurant/café), kursusvirksomhed og kulturelle formål. Der må ikke etableres detailhandel eller bolig på ejendommen. Yderst i rammeområdet kan der etableres dækmoler, der i den sydlige ende skal forbindes til Søndre havn med en bro, så der sikres gennemsejling for robåde og kajakker. I den nordlige grænse mod Køge Marina jf. rammeområde 2R13 kan der etableres en afskærmning i form af en jordvold. 3 Vedtagelse Køge Byråd vedtog den 28. april 2015 at sende forslag til lokalplan 1015 og forslag til kommuneplantillæg nr. 10 i offentlig høring fra den 6. maj 2015 til den 15. juli 2015. Retsvirkninger Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens § 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkninger betyder, at Køge Byråd kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. 4 Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering Marts 2015 Udgivelsesdato Vores reference : : 16. marts 2015 23.0303.33 Udarbejdet Kontrolleret : : GUV/MFC/DBP/CAH/KGL/ANR/KKP Annette Lützen Møller Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 1.1 Projektets baggrund 4 1.2 Projektafgrænsning 5 2 ALTERNATIVER 9 2.1 0-alternativet 9 2.2 Alternativ geografisk lokalisering af Unitterminalen 10 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ 12 3.1 Baggrund 12 3.2 Hvad er VVM? 12 3.3 Beskrivelse af projektet 13 3.4 Alternativer 16 3.5 Planforhold 17 3.6 Trafik 17 3.7 Støj og vibrationer 17 3.8 Luftkvalitet og klima 18 3.9 Friluftsliv 19 3.10 Landskab og kulturmiljø 20 3.11 Fortidsminder på land og marinarkæologiske interesser 20 3.12 Natur 21 3.13 Geologi og grundvand 22 3.14 Ressourcer og affald 22 3.15 Uheld og risici 23 Side 1 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 3.16 Befolkning og sundhed 23 4 PROJEKTBESKRIVELSE 25 4.1 Lokalisering og indretning 25 4.2 Adgangsforhold 27 4.3 Anlægsarbejde 28 4.4 Drift af Unitterminalen 30 4.5 Tidsplan 33 4.6 Forventet materielanvendelse 34 4.7 Råstoffer og affald 35 4.8 Uheld og risici 37 5 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER 40 5.1 Planlægning, VVM og miljøvurdering 40 5.2 Planforhold 42 5.3 Øvrig lovgivning 52 6 EKSISTERENDE MILJØFORHOLD OG VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 56 6.1 Trafik 56 6.2 Støj og vibrationer 64 6.3 Luftkvalitet 92 6.4 Friluftsliv 105 6.5 Landskab og kulturmiljø 113 6.6 Kulturlandskabet/landskabet i dag 114 6.7 Fortidsminder på land og marinarkæologiske interesser 135 6.8 Natur 137 6.9 Geologi og grundvand 145 Side 2 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.10 Befolkning og sundhed 149 7 OVERVÅGNING 154 8 MANGLENDE OPLYSNINGER 155 9 REFERENCER 156 Side 3 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 1 INDLEDNING 1.1 Projektets baggrund Køge Kommune er inde i en rivende udvikling – ikke mindst på erhvervshavnen. Nutidens havn i Køge er en aktiv og dynamisk havn med masser af trafik og en fremtid præget af yderligere udvikling. Køge Havn lægger plads både til vands og til lands til en lang række virksomheder, som nyder godt af både beliggenhed, infrastruktur og hele erhvervsklyngen på havnen. For at imødekomme det stigende behov for ledige havnearealer ønsker Køge Havn at etablere en unitterminal (en godsterminal) inden for de dækværker, der er under udførelse. Unitterminalen skal etableres i fortsættelse af det igangværende anlægsarbejde ved Køge Jorddepot. Unitterminalen skal anvendes til håndtering af gods, som transporteres til og fra området med skib på trailere og containere. Herved kan virksomheder med havneformål og havnerelaterede erhvervsformål også i fremtiden etablere sig i Køge Havn og havnen kan udbygge sin forretningsmæssige position som en af Østdanmarks førende erhvervshavne. Etableringen af en unitterminal er i overensstemmelse med Byrådets målsætning om at arbejde for at styrke sammenhæng og udvikling af Skandinavisk Transport Center og Køge Havn, som det er udtrykt i Køge Kommuneplan 2013 (Ref. 1). Unitterminalen etableres som en opfyldning på søterritoriet (bag Køge Havns kommende dækkende værker). Som konsekvens af projektet overgår en del af søterritoriet således til landområde. Anlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Køge Kommune er den ansvarlige planmyndighed for den del af projektet der finder sted på land og som er omfattet af planlovens bestemmelser. Køge Kommune har vurderet at projektet er omfattet af Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1, bilag 1 punkt 8b ” Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1.350 tons”. Projektet kan derfor først realisereres, når der er tilvejebragt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig skal der udstedes ny lokalplan, der omfatter Unitterminalen. Plangrundlaget skal vedtages af kommunalbestyrelsen. Kommuneplantillægget og lokalplanen er yderligere omfattet af reglerne om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. 1 Etablering af Unitterminalen i Køge blev anmeldt til Køge Kommune 25. juni 2013. Projekter, som er skriftligt anmeldt før den 1. januar 2014, behandles efter bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014. Side 4 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Da de lovmæssige krav til indholdet af miljøvurdering og VVM-redegørelse næsten er identiske, er redegørelse og miljøvurdering samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelsen. VVM-processen er igangsat med en forudgående offentlig høring (idéfase) i perioden 27/8 - 17/9 2014. Idéfasen har danne grundlag for fastlæggelse af VVMredegørelsens indhold. Der indkom ét høringssvar, der er behandlet i afsnit om Planog lovmæssige rammer. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse skal i offentlig høring i minimum 8 uger, før planforslagene kan behandles endeligt af Byrådet. I høringsperioden har borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at fremsende bemærkninger til planforslagene. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planforslagene. Trafikstyrelsen, der er myndighed for den del af projektet, der foregår på søterritoriet, som er omfattet af Havnelovens bestemmelser, og Kystdirektoratet, der er myndighed for uddybning af sejlrenden uden for dækkende værker, som er omfattet af Kystbeskyttelseslovens bestemmelser, har vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt iht. de respektive lovgivninger og har udstedt tilladelse til gennemførelse af projektet. 1.2 Projektafgrænsning Miljøredegørelsen omhandler de miljømæssige effekter af etablering og drift af Unitterminalen (landanlægget til havneformål) bag nordre dækmole i Køge Havn. I Køge er der er en lang række af planlagte og igangværende projekter, som i sig selv og sammen med en kommende Unitterminal påvirker omgivelserne f.eks. visuelt, trafikalt og støjmæssigt. Der er derfor foretaget en afgrænsning af, hvilke planlagte og igangværende projekter, der indgår VVM-undersøgelsen, se også afsnit om 0-alternativ (afsnit 2.1). Projektafgrænsningen beskrevet i 0-alternativet tager blandt andet udgangspunkt i de aktuelle myndighedsforhold. Nedenfor beskrives den myndighedsmæssige afgræsning mellem Unitterminalen og øvrige aktuelle projekter i Køge Havn. Myndighedskompetencen for så vidt angår tilladelser og plandokumenter for Unitterminalen er delt mellem Køge Kommune, Trafikstyrelsen og Kystdirektoratet. Køge Kommune er planmyndighed og skal udfærdige lokalplanforslag samt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for landanlægget til havneformål. Vurderingen af potentielle effekter i anlægs- og driftsfasen vil udelukkende omfatte effekter på land med henvisning til, at Trafikstyrelsen, der har myndighedskompetencen på søterritoriet, har vurderet anlægsprojektets potentielle miljøeffekter på søterritoriet og har godkendt etablering af opfyldningen (se nedenfor). Side 5 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 1.2.1 Myndighedsmæssig afgrænsning Trafikstyrelsen – anlægstilladelse bag dækkende værker Trafikstyrelsen har givet tilladelse til selve anlægsarbejdet, hvilket dækker etablering af Unitterminalen på søterritoriet (bag havnens dækkende værker, dvs. bag nordre dækmole) herunder x x x x Etablering af indfatning (ramning af spunsvægge) Opfyldning af det indfattede areal med indpumpet sand og/eller ren jord Etablering af kaj Uddybning af havnebassiner Trafikstyrelsen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for etablering af Unitterminalen og supplerende uddybning af havnebassiner fra 8,5 til 9,5 m under forudsætning af, at havnens dækmoler etableres først. Afgørelsen er truffet i henhold til bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. Trafikstyrelsen har endvidere truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en marinarkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdets igangsættelse (pågår). Kystdirektoratet – tilladelse til uddybning af sejlrende uden for de dækkende værker Uddybning af sejlrenden ind til Køge Havn kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vurderer samtidig, om der skal udfærdiges en VVM-redegørelse for uddybningen i henhold til bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. Kystdirektoratet gav tilladelse til uddybningen d. 26. november 2014 og har vurderet, at uddybningen ikke er VVM-pligtig. 1.2.2 Afgrænsning i forhold til andre projekter i Køge Der foregår i øjeblikket en lang række anlægsaktiviteter i Køge Havn, ligesom der er kommende projekter og anlægsaktiviteter på vej, både i og nær Køge Havn: x Den tekniske afskærmning mellem havn og marina (under etablering) x Nye ydermoler/dækværker i form af Nordmole (under udførelse) Sydmole og Tværmole. x Uddybning af sejlrende og havnebassin (planlagt) x Køge Jorddepot (under opfyldning) x Køge Kyst, Søndre Havn (delvist planlagt) x Køge Marina (under planlægning) Side 6 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Ovenstående projekter indgår i miljøredegørelsen i forbindelse med vurdering af kumulative effekter, ligesom de i relevant omfang er medtaget på visualiseringer og plantegninger, for at skabe en overordnet forståelse for, hvorledes havneområdet vil udforme sig, når og hvis projekterne gennemføres. Udviklingsplanerne for Køge Marina er endnu på så tidligt et stadie, at det ikke forventes muligt at medtage detailplaner. VVM-redegørelsen vil derfor forholde sig til den eksisterende planlægning og dermed de aktuelle forhold på marinaen. Ved Køge Kyst/ Søndre Havn angives den planlagte maksimale bebyggelse. Miljøpåvirkningerne fra Jorddepotet samt etablering af dækmolerne og arealet til dækmoler er behandlet i VVM-undersøgelsen for Køge Havn, Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder fra 2004 (Ref. 4). Den tekniske afskærmning mellem havn og marina er under etablering (marts 2015). Side 7 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 1 Projektområde med Unitterminal samt øvrige igangværende og planlagte anlæg i og nær Køge Havn Side 8 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 2 ALTERNATIVER VVM-redegørelsen skal beskrive konsekvensen af, at havneudvidelsen ikke gennemføres, det såkaldte 0-alternativ. Derudover skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af de væsentligste alternativer herunder alternative geografiske placeringer, som Køge Havn har undersøgt forud for valget af hovedforslaget (beskrevet i afsnit 4). I dette kapitel beskrives 0-alternativet og øvrige fravalgte alternativer. Der indkom ikke forslag til alternativer i idéfasen. 2.1 0-alternativet VVM-redegørelsens vurderinger af projektets potentielle miljøpåvirkninger skal foretages i forhold til et referencegrundlag, som kaldes 0-alternativet. 0-alternativet beskriver en situation, hvor projektet ikke gennemføres, men svarer ikke til status quo svarende til de eksisterende forhold (efterår 2014). 0-alternativet er således en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden en realisering af projektet jf. VVM-bekendtgørelsen. (Ref. 2). Unitterminalen forventes færdigetableret – og klar til drift - år 2022. 0-alternativet defineres i dette projekt som den forventede situation i 2022 og omfatter følgende forhold: x x x x x Unitterminalen etableres ikke Havnens dækmoler er færdigetableret Køge Jorddepot er færdigopfyldt Det opfyldte jorddepot er delvis taget i brug af virksomheder med havneformål Der er uddybet til 8,5 m i havnebassin og havnens sejlrende De potentielle påvirkninger på trafikale forhold, støj, luftkvalitet samt landskabelige visuelle forhold er i relevant omfang foretaget med situationen i 2022 som referencegrundlag. I disse vurderinger er følgende planlagte og igangværende projekter desuden medtaget: x x x Udvikling af Køge Kyst og Søndre Strand Teknisk afskærmning mellem havn og marina Universitetssygehus Køge I miljøvurderingerne for alle øvrige forhold er dagens situation/de eksisterende forhold anvendt som referencegrundlag. Side 9 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Overordnet vurderes 0-alternativet at have den konsekvens, at antallet af kajmeter samt baglandsarealer i Køge Havn reduceres væsentligt i forhold til, hvis Unitterminalen etableres. Ligeledes vil vanddybden i havnens bassiner og sejlrenden kun forøges til 8,5 m og ikke til de planlagte 9,5 m. Uden forøgelse af antal kajmeter, baglandsarealer og kun en mindre forøgelse af vanddybde i havn og sejlrende, vil havnen ikke kunne tilbyde rederierne mulighed for anløb med de store ro-ro-skibe og containerfeederskibe. Som konsekvens heraf må det forventes, at godsomsætningen bliver væsentligt mindre og dermed, at der skabes færre arbejdspladser i havnen, da ruterne vil gå til andre havne, eller godset vil blive transporteret via landevej/motorvej. Såfremt Unitterminalen ikke etableres, kan havbundsmaterialerne fra uddybning af havnebassin og sejlrende ikke genanvendes til opfyldning af terminalen. Materialerne skal derfor bortskaffes på anden vis, dvs. eventuelt anvendes som fyld i et undersøisk rev inden for havneområdet eller f.eks. klappes på godkendt klapplads på søterritoriet. Såfremt materialerne klappes vil sejlads til klappladsen medføre udledning af luftforurenende stoffer, der udsendes støj i forbindelse med sejlads og klapning, og endelig vil havmiljøet midlertidigt udsættes for spredning af klapsedimenter, inden disse bundfældes med evt. overlejring af naturtyper og arter til følge. Samlet set vurderes klapning at aflede en større miljøpåvirkning end ved den genanvendelse af materialerne, som vil ske ved etablering af Unitterminalen. Der henvises til afsnit om trafikale forhold, støj, luftkvalitet og landskabelige forhold for en beskrivelse af påvirkningen afledt af 0-alternativet. 2.2 Alternativ geografisk lokalisering af Unitterminalen 2.2.1 Alternativ lokalisering i Køge Havn Der er gjort en række overvejelser omkring placeringen af Unitterminalen inden for Køge Havn. Der i dag ikke sammenhængende ledige arealer af tilstrækkelig størrelse i den eksisterende havn. Når jorddepotet er fyldt op, vil det nye havneområde udgøre ca. 40 ha, og der er et større antal kajmeter tilknyttet. Imidlertid er der indgået forhåndsaftaler om udlejning af ca. 75% af arealet, hvorfor der ikke kan tilbydes tilstrækkelige baglandsarealer til en Unitterminal i dette område. Havnen afgrænses mod nord af Køge Marina og mod syd af det planlagte boligområde Køge Kyst, så der er ikke muligheder for at udvide havnen ved etablering af de efterspurgte landarealer andre steder i Køge Havn end det valgte. Samlet set er det vurderingen, at Unitterminalen ikke kan lokaliseres på andre placeringer end den valgte inden for Køge Havns område. Side 10 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 2.2.2 Alternativ lokalisering uden for Køge Havn En række forudsætninger skal være opfyldt for at der kan etableres en havneterminal, som den Køge Havn ønsker at etablere: Dels er der behov for et stort antal kvadratmeter baglandsarealer til håndtering af trailere og containere. Dels er der behov for et større antal kajmeter for at kunne afvikle skibstrafikken. Dels er der behov for en vanddybde på 9,5 m for at havnen kan modtage de skibsstørrelser, som i dag anvendes til godstrafik, som havnen ønsker at tiltrække. Endelig er der store krav til infrastrukturen i baglandet. Særligt spiller det en rolle at trafikken på land kan afvikles med stor fremkommelighed og uden miljø- og sikkerhedsmæssige konflikter i forhold til den omkringliggende bebyggelse. Det er ligeledes vigtigt med nem og kort adgang til motorvejsnettet (Ref. 3). Etablering af en havneterminal uden for Køge Havn, dvs. i en anden havn som eksempelvis Kalundborg, Stigsnæs eller i en sydsvensk havn, vil medføre, at Køge Havn mister indtægten ved driften af terminalen - med mindre havnen kan overtage havnedriften i en ny placering på samme vilkår som ved placering i Køge. Samtidig vil etablering af en havneterminal på en lokalitet uden for Køge Havn formentlig medføre en betydelig investering i nye anlæg evt. i form af nyetablerede landområder på søterritoriet. Etablering af Unitterminalen i en anden havn vil som i Køge påvirke omgivelserne med emissioner i form af støj og luftforurenende stoffer mv., hvorfor den miljømæssige gevinst ved at flytte terminalen til en anden lokalitet må betragtes som værende lokal. Samlet set anses det hverken for at være en økonomisk eller miljømæssig fordel at lokalisere Unitterminalen uden for Køge Havn, og en alternativ placering af terminalen bliver derfor ikke gjort til genstand for selve VVM-undersøgelsen. Side 11 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport. I afsnittet gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger af miljøet ved gennemførelse af det foreslåede projekt. 3.1 Baggrund For at imødekomme det stigende behov for ledige havnearealer ønsker Køge Havn at etablere en unitterminal (en godsterminal) inden for de dækværker, der er under udførelse. Unitterminalen skal etableres i fortsættelse af det igangværende anlægsarbejde ved Køge Jorddepot og skal anvendes til håndtering af gods, som transporteres til og fra området med skib på trailere og containere. Herved kan virksomheder med havneformål og havnerelaterede erhvervsformål også i fremtiden etablere sig i Køge Havn, og havnen kan udbygge sin forretningsmæssige position som en af Østdanmarks førende erhvervshavne. Etableringen af en unitterminal er i overensstemmelse med Byrådets målsætning om at arbejde for at styrke sammenhæng og udvikling af Skandinavisk Transport Center og Køge Havn, som det er udtrykt i Køge Kommuneplan 2013. Unitterminalen etableres som en opfyldning på søterritoriet (bag Køge Havns kommende dækkende værker). Som konsekvens af projektet overgår en del af søterritoriet således til landområde. 3.2 Hvad er VVM? Køge Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet (VVM), dvs. en vurdering af Unitterminalens mulige påvirkninger af miljøet i både anlægs- og driftsfasen. Formålet med VVM-undersøgelsen er dels at forbedre beslutningsgrundlaget, før der tages endelig stilling til projektet, dels at minimere påvirkningerne på omgivelserne og dels at inddrage Køge Kommunes borgere og andre interessenter i processen. VVM-redegørelsen skal detaljeret kortlægge og vurdere de miljømæssige påvirkninger af Unitterminalen. Redegørelsen vil blive fremlagt for Byrådet som bilag til et kommuneplantillæg for området. Projektet kan først realisereres, når VVM-redegørelsen er politisk behandlet, og der er tilvejebragt kommuneplantillæg. Samtidig skal der udstedes ny lokalplan, der omfatter Unitterminalen. Plangrundlaget skal vedtages af kommunalbestyrelsen. Kommuneplantillægget og lokalplanen er yderligere omfattet af reglerne om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da de lovmæssige krav til indholdet af miljøvurdering og VVM-redegørelse næsten er identiske, er redegørelse og miljøvurdering samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelsen. Side 12 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Som indledning til arbejdet med nærværende VVM-redegørelse blev der afholdt en offentlig høring (idéfase) i perioden 27/8 - 17/9 2014. Idéfasen har dannet grundlag for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. Der indkom ét høringssvar, der er behandlet i VVM-redegørelsen. Plangrundlaget og VVM-redegørelsen skal i offentlig høring i minimum 8 uger, før planforslagene kan behandles endeligt af Byrådet. I høringsperioden har borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at fremsende bemærkninger til planforslagene. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planforslagene. Trafikstyrelsen, der er myndighed for den del af projektet, der foregår på søterritoriet (omfattet af Havnelovens bestemmelser), og Kystdirektoratet, der er myndighed for uddybning af sejlrenden uden for dækkende værker (omfattet af Kystbeskyttelseslovens bestemmelser), har vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt iht. de respektive lovgivninger og har udstedt tilladelse til gennemførelse af projektet. Nærværende VVM-redegørelse redegør for projektet og de væsentligste afledte miljøpåvirkninger som følge af anlægs- og driftsfasen. 3.3 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af en unitterminal, dvs. et havneanlæg med standpladser for trailere, anløbspladser for Ro/Ro fartøjer og containerskibe og håndtering af trailere og containere ind og ud af havnen. Terminalen forventes etableret i perioden 2016 - 2022. Terminalen etableres på et nyt areal bag den nye Nordmole for Køge Havn og omfatter et areal på ca. 24 ha. På Figur 2 ses et oversigtskort over Køge Havn med en visualisering af den kommende Unitterminal samt erhvervsområdet, som etableres, når Køge Jorddepot er fyldt op. Side 13 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 2 Projektområde med Unitterminal samt øvrige igangværende og planlagte anlæg i og nær Køge Havn Side 14 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Unitterminalen etableres ved opfyldning af et område bag Nordmolen, således at der tilvejebringes 900 m ny kaj til anløb af Ro/Ro fartøjer og containerfeederskibe. Der etableres mulighed for opstilling af trailere samt selvkørende enheder (lastbiler) i størrelsesorden 250 enheder. Der opføres enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etager. Derudover skal der etableres køreveje internt på arealet. Der planlægges etableret anløbsplads til to containerskibe på den sydlige del af kajstrækningen, mens bagarealet i terminalens sydlige del udlægges til håndtering og omsætning af containere. Der etableres to Ro/Ro-lejer i den nordlige del af terminalen, hvor bagarealet reserveres til opstilling og omsætning af trailere. 3.3.1 Adgangsforhold og infrastruktur De eksisterende havnearealer ligger sydvest for det nye havneområde. Det nye havneområde omfatter det nye erhvervsområde (i dag Køge Jorddepot) og Unitterminalen. Der er adgang til de eksisterende havnearealer fra Køge Bugt Motorvejen via Lyngvej (fra motorvejsafkørsel 32) og Værftsvej. Efter etablering af Unitterminalen vil Værftsvej/Nordhavnsvej/Arctic Kaj være den primære adgangsvej til terminalen. Anlægsarbejde og efterfølgende drift af terminalen Etablering af havneudvidelsen vil omfatte: x Anlæg af 900 m kaj og nye havnebassiner med svajebassin x Anlæg af 24 ha baglandsarealer x Adgangsvej fra havneanlæggets nordlige ende, dvs. via den vej som i dag anvendes som adgangsvej til Køge Jorddepot x Intern kørevej i Unitterminalen x Uddybning af havnebassin inkl. sejlrende til havnen x Enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etagers højde. Der forventes i størrelsesordenen 2 x 1000 m2 kontor/værkstedsbyggeri x 2-3 kontor- og administrationsbygninger i op til 20 m’s højde. Anlægsarbejdet planlægges påbegyndt i 2016, og Unitterminalen forventes opfyldt i 2018 i takt med modtagelse af rene uddybningsmaterialer suppleret med ren jord. Unitterminalen forventes at stå endelig færdig i 2022. Hele terminalen vil efter en opbygningsperiode på 10-15 år blive anvendt til godshåndtering (se nedenfor). I opbygningsperioden vil dele af Unitterminalen blive udnyttet til konventionel havnedrift som f.eks. håndtering af skrot, biomasse o.lign. 3.3.2 Drift af terminalen Driften af havnen fremskrives til 2030 og forventes at omfatte: Side 15 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering x Anløb af omkring 8-10 skibe ugentligt, dels Ro/Ro-fartøjer og dels containerskibe (skibslængde op til ca. 200 m og størrelse > 1350 t). Der forventes op til tre skibe ved kaj samtidigt, dvs. ét Ro/Ro-skib og to containerskibe eller to Ro/Ro-skibe og ét containerskib x En godsomsætning på årligt omkring 400.000 ton / 20.000 TEU x Opstilling af op til 250 trailere og oplag af op til 400 containere x Håndtering af unitiseret gods (trailere og containere) med terminaltraktorer, mobilkraner, reach stackers og andet havneudstyr x Tung trafik i form af primært lastbiler og i mindre omfang modulvogntog i størrelsesorden 170 biler ind og 170 biler ud i døgnet Området forventes befæstet, og der etableres de nødvendige køreveje. 3.4 Alternativer VVM-redegørelsens vurderinger af projektets potentielle miljøpåvirkninger skal foretages i forhold til et referencegrundlag, som kaldes 0-alternativet. 0-alternativet beskriver en situation, hvor projektet ikke gennemføres, men svarer ikke til status quo svarende til de eksisterende forhold (2015). 0-alternativet er således en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden en realisering af projektet. Unitterminalen forventes færdigetableret – og klar til drift - år 2022. 0-alternativet defineres i dette projekt som den forventede situation i 2022 og omfatter følgende forhold: x Unitterminalen etableres ikke x Havnens dækmoler er færdigetableret x Køge Jorddepot er færdigopfyldt x Det opfyldte jorddepot er delvis taget i brug af virksomheder med havneformål x Der er uddybet til 8,5 m i havnebassin og havnens sejlrende De potentielle påvirkninger på trafikale forhold, støj, luftkvalitet samt landskabelige visuelle forhold er i relevant omfang foretaget med situationen i år 2022 som referencegrundlag. Det er vurderet, at Unitterminalen ikke kan lokaliseres på andre placeringer end den valgte inden for Køge Havns område, og det anses hverken for at være en økonomisk eller miljømæssig fordel at lokalisere Unitterminalen uden for Køge Havn. Side 16 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 3.5 Planforhold Projektet etableres i overensstemmelse med de politikker og planer, der er gældende for Køge Kommune samt med spildevands-, affalds-, vandforsynings-, varme- og klimatilpasningsplanen mv. Som konsekvens af projektet vedtages et nyt kommuneplantillæg med tilhørende lokalplan for Unitterminalen. 3.6 Trafik Unitterminalen vil hovedsageligt skabe mere tung trafik på det omkringliggende vejnet end i dag. Derfor skal det sikres, at der ikke opstår kapacitetsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige problemer på de strækninger, der berøres af ændringen. Stort set al trafik til og fra terminalen vil efter terminalen er anlagt foregå via (1) Lyngvej mellem afkørsel 32 på Køge Bugt Motorvejen og Københavnsvej og (2) Værftsvej mellem Københavnsvej og adgangsvejen til Unitterminalen. Både Lyngvej og Værftsvej er af Køge Kommune kategoriseret som ”primære trafikveje og gennemfartsveje”. I driftsfasen viser de udførte beregninger en stigning i trafikken fra dagens situation til driftssituationen for Unitterminalen og Køge Jorddepot på henholdsvis 12 % for Lyngvej og 13 % for Værftsvej. Den øgede trafikmængde udgøres fortrinsvist af den generelle trafikvækst og ikke af trafik til og fra Unitterminalen, og det kan konkluderes, at etableringen af Unitterminalen ikke vil medføre kapacitets- eller fremkommelighedsproblemer på det offentlige vejnet. Den relativt beskedne stigning i trafikmængden som følge af etablering af Unitterminalen vurderes ikke at medføre ændringer i det samlede uheldsbillede på influensvejnettet. Det eksisterende forbud for lette trafikanter mod at færdes langs influensvejnettet forhindrer de ofte alvorlige uheld mellem tunge køretøjer og lette trafikanter. Trafiksikkerheden ændres dermed ikke i forhold til dagens situation, ligesom hverken de nuværende forhold for cyklister og fodgængere eller den kollektive trafik påvirkes af projektet. 3.7 Støj og vibrationer I forbindelse med etablering af Unitterminalen vil anlægsarbejder såsom nedramning af spuns, indbygning af materialer og transport af materialer mv. generere støj. De støjende anlægsarbejder vil som udgangspunkt søges udført inden for almindelig arbejdstid. På baggrund af støjberegninger vurderes det, at anlægsarbejderne ikke vil give anledning til støj i dagperioden, som overstiger Køge Kommunes grænseværdier for støj fra bygge- og anlægsarbejder. Det kan ikke afvises, at det i enkelte tilfælde vil være nødvendigt at udføre støjende aktiviteter uden for almindelig arbejdstid. Side 17 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Vibrationsgener vil som oftest kun opleves i korte afstande til vibrationskilden, og da afstanden mellem området for den kommende Unitterminal og omkringliggende bygninger er stor, vil der ikke være risiko for bygningsskader og vibrationsgener som følge af anlægsarbejderne. Den eksisterende støj fra Køge Havn stammer primært fra eksisterende virksomheder og fra vejtrafik til og fra havnen. De trafikale ændringer som den fremtidige drift af Unitterminalen medfører er begrænset i forhold til dagens situation og vil ikke give anledning til støjgener fra trafikstøj i Marinaen og på Tangmosevej. Der vil fortrinsvis være skibsanløb og aktiviteter i Unitterminalen i dag- og aftenperioden, og støjen herfra vil overholde de vejledende grænseværdier for støj ved nærmeste boliger og andre støjfølsomme områder. Natlige skibsanløb og aktiviteter kan i nogle tilfælde medføre overskridelse af støjgrænserne i boligkvartererne omkring Emilievej og Tangmosevej. Om overskridelserne vil give anledning til gener, vil afhænge af, om der er baggrundsstøj fra vejtrafik, virksomheder eller andre aktiviteter i området. Det kan ikke udelukkes, at støjen fra Unitterminalen kan høres, hvis man opholder sig udendørs, men det vil være meget svagt, og risikoen for gener er meget lille. Der er ikke fundet teknisk-økonomisk forsvarlige muligheder for støjreduktion af Unitterminalen, og det vil derfor være nødvendigt at dispensere for de vejledende støjgrænser og acceptere støjoverskridelserne i forbindelse med de forventede relativt få skibsanløb i natperioden. Ankomst af skibe om natten og dertilhørende aktiviteter forventes hovedsageligt at ske, når et skib er forsinket i forhold til sejlplanen og vil dermed forekomme relativt sjælden og i værste fald op til 10 gange om året. 3.8 Luftkvalitet og klima Unitterminalen vil medføre udledning af CO2, stoffer og støv til omgivelserne. Der er derfor foretaget en beregning og vurdering af konsekvensen af projektet herunder af terminalens (1) samlede årlige udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO2, (2) påvirkning af luftkvaliteten i området samt vurdering af kumulative effekter, samt (3) afsætning af kvælstof i nærliggende naturområder. Mængden af udledte luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO2 udledt fra Unitterminalen i driftsfasen ses i Tabel 1. Stof Total, alle aktiviteter på terminalen NOX [ton/år] 86 Tabel 1: Udledning af luftforurenende stoffer og CO2, driftsfasen Side 18 Partikler [ton/år] 0,13 CO2 [ton/år] 4.100 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Grænseværdien for en virksomheds bidrag til forureningen i omgivelserne (B-værdien) er for NO2 på 125 μg/m3. Denne grænseværdi er overholdt med god margen, da projektet ikke medfører forureningsbidrag større end 100 μg/m3 uden for terminalområdet. Der er også foretaget en vurdering af det samlet forureningsniveau for at sammenligne med EUs luftkvalitetskrav. Vurderingerne viser, at det alene er baggrundsforureningen, der har betydning for den samlede forurening i nærområdet. Unitterminalen medfører således ikke overskridelser af EU's luftkvalitetskrav. Samlet kan det konkluderes, at den årlige udledning af drivhusgassen CO2 fra terminalen svarer til den udledning som ca. 500 mennesker giver anledning til. Aktiviteterne på terminalen medfører en stigning i luftforureningen i området, men EU’s luftkvalitetskrav vil dog være overholdt med god margen. Projektet medfører et meget lille bidrag til afsætningen af kvælstof i det nærmest beliggende Natura 2000-område. Bidraget er uden praktisk betydning for påvirkningen på naturområdet, se også afsnit om natur. Uden for terminalens område kan der opstå gener som følge af støv fra anlægsaktiviteterne. For at begrænse eller helt undgå disse gener kan der i relevant omfang iværksættes passende afværgeforanstaltninger som f.eks. befugtning af arealer i tørre perioder. 3.9 Friluftsliv I området omkring Køge Havn foregår der mange frilufts- og fritidsaktiviteter, som udnytter den lette adgang til strand og vand i området. Af sikkerhedsmæssige grunde kan der midlertidigt indføres restriktionsområder omkring Unitterminalen for rekreativ sejlads som følge af anlægsarbejdet, men disse tilrettelægges, så der er mindst mulig gene for rekreative sejlere. Ligeledes vil der efter etablering af nordmole og Unitterminalen ske en lukning af disse for offentligheden i henhold til de internationale terrorsikringsregler. Der vil blive offentlig adgang til molen ved Køge Marina, og forholdene for fritidsfiskeri fra molen vil dermed blive væsentligt forbedret ift. i dag. Desuden vil der også være adgang for gående, bl.a. fritidsfiskere, til sydmolen. Overordnet vurderes etablering og drift af Unitterminalen ikke at medføre en væsentlig påvirkning af udøvelsen af friluftsaktiviteter i området herunder på rekreativ sejlads, badeliv eller adgang til øvrig rekreativ udnyttelse af området, hverken på land eller til vands. Side 19 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 3.10 Landskab og kulturmiljø Området ved Køge Havn er et åbent kystlandskab med fastlandet og Køge by mod vest, havet mod øst og strandområder mod nord og syd. Vest for Køge by udgør ådalen med Køge Ås et markant landskabsrum. Mod nordvest og syd for området hæver et let kuperet landskab sig op mod bl.a. Højelse og Ejby Ås. Køge bymidte er præget af tæt etagebebyggelse, mens Køge Havn med Søndre Havn, Nordhavnen og Køge Marina er præget af havne- og industribebyggelse med store bygningsvolumener og højder. Industribebyggelsen på havneområdet begrænser i stor udstrækning udsigten mellem by og kyst. Vest for Køge Marina forhindrer Tangmoseskoven og bebyggelse udsigten mellem by og kyst. De indre dele af Køge Bugt består af lave kystlandskaber med overvejende lav bebyggelse, bortset fra industri- og havnebebyggelsen på Køge Havn. Projektområdet ligger uden for udpegede værdifulde landskaber, særlige beskyttelsesområder, geologiske interesseområder, kulturmiljøer, kirkebeskyttelseszoner m.m. og påvirker således ikke direkte disse områder. Unitterminalen vil således kun indirekte ved fjernoplevelsen påvirke de udpegede landskabelige interesseområder i mindre grad. Unitterminalen vil kunne ses fra offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn, fra det åbne kystlandskab nord og syd for havnen og fra havet, mens terminalen med dens elementer ikke vil være synlig fra det højere beliggende bagland eller Køge By. Unitterminalen vil heller ikke kunne ses fra Marinaen, da den tekniske afskærmning, der er under etablering mellem erhvervshavn og marina vil blokere for udsynet. Unitterminalen vil sammen med de øvrige fremtidige bygningselementer i og omkring Køge Havn såsom boliger i Søndre Havn, nye fremskudte dækværker og udvidelsen af Køge Sygehus ændre oplevelsen af Køge Bys profil set fra Køge bugt. Byprofilen vil i fremtiden således fremstå mere markant og være mere dominerende fra havsiden og vil fornemmes mere nærværende, mens landskabet i baggrunden bliver mindre synligt. Samlet set vurderes påvirkningen af de visuelle forhold at variere fra minimal til moderat alt efter om terminalen ses fra kystlandskabet nord eller syd for, ligesom påvirkningen varierer alt efter, hvilken afstand terminalen betragtes fra. 3.11 Fortidsminder på land og marinarkæologiske interesser Før et anlægsarbejde igangsættes, skal området afsøges for eventuelle fortidsminder, som er beskyttet af museumsloven. Side 20 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Da Unitterminalen etableres på et område, som er nuværende havbund, vil projektet således ikke direkte berøre fortidsminder på land. Trafikstyrelsen har i forbindelse med tilladelse til etablering af Unitterminalen stillet vilkår om, at der skal udføres en marinarkæologisk forundersøgelse for at afdække, om etableringen af Unitterminalen kan påvirke fortidsminder på havbunden. I forbindelse med de igangværende marinarkæologiske undersøgelser (vinter 2015) er der gjort to fund: Dels et mindre fund af tovværk, der antages at være over 300 år gammelt, og dels to unikke fund fra Ældre Stenalder (en trindøkse samt en flintkoncentration bestående af to blokke, slagsten, afslag, flækker mv.). Det bliver af Kulturstyrelsen løbende vurderet, hvornår delområderne for anlægsarbejdet kan frigives. Herved sikres det, at projektet ikke medfører en negativ påvirkning på fortidsminder på havbunden i området. 3.12 Natur Unitterminalen er placeret relativt langt fra de nærmeste områder med beskyttet natur. Det nærmeste område beskyttet under Natura 2000 er Ølsemagle Strand og Staunings Ø, som ligger 1,3 km nord for projektområdet. Ølsemagle Revle er ligeledes udpeget som vildtreservat med formål at beskytte yngle- og rastepladser for vandfugle. Opfyldningen på søterritoriet vil ikke medføre en direkte påvirkning af områder med terrestrisk natur eller på landlevende arter. Støj fra anlægsarbejdet f.eks. fra uddybnings- og opfyldningsarbejder vil være relativ kortvarigt og ikke medføre en væsentlig forstyrrelse af fugle- og dyrelivet i området. Området omkring Køge Jorddepot er også i dag præget af periodevis aktivitet i form af aflæsning af jord samt diverse jordarbejder. De få ynglefugle i området er derfor tilpasset disse forstyrrelser. Området omkring Køge Havn, jorddepotet og Køge Marina huser kun relativt få ynglefugle, såsom stor præstekrave, strandskade, edderfugl, sølvmåge og stormmåge, der yngler på arealet omkring jorddepotet, der grænser op til den nye terminal. Det vurderes ikke, at anlæg og drift af Unitterminalen vil udgøre en risiko for disse arter, da visuelle forstyrrelser og støj i stort omfang vil være sammenlignelig med den aktivitet, der foregår omkring jorddepotet i dag. De rastende ænder i selve havnen vil under anlægsfasen kunne blive lettere forstyrret. I driftsfasen vurderes det, at området omkring Unitterminalen, ligesom den øvrige del af havnen, vil fungere som vinterrasteområde for havænder, dykænder og skalleslugere, men det vurderes, at disse arter ikke vil blive påvirket negativt af projektet. Kommunen har registreret de beskyttede padder spidssnudet frø og springfrø ca. 2,5 km syd for projektområdet på strandengen ved Køge Sønderstrand. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke yngle- eller rasteområder for disse paddearter. Side 21 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Der forekommer en del flagermusarter i området omkring Køge, og det er sandsynligt, at flere af disse i nætter med svag vind søger føde over de indre dele af Køge Bugt og i området omkring havnen. Der er dog ikke kendskab til sjældne og truede arter, der forventes at kunne blive påvirket af aktiviteter i Unitterminalen. I forhold til det nærmeste Natura 2000-område og vildtreservatet ved Ølsemagle Revle vil der ikke ske en væsentlig ændring i den forstyrrelse som forekommer i dag. Dette gælder både for ynglefugle og for den kvælstoffølsomme natur i området. Unitterminalen på Køge Havn anlægges i et havneområde, der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet og menneskeskabte habitater. Terminalens placering bag den nye Nordmole vil ikke være årsag til nogen væsentlig påvirkning af naturen i lokalområdet eller af naturen i de nærliggende beskyttede områder. 3.13 Geologi og grundvand Etablering og drift af Unitterminalen vil ikke påvirke kystlandskabet nord for havnen og dermed det udpegede Nationalt Geologiske interesseområde ved Jersie Strand. Der er ikke udlagt drikkevandsinteresser i området, hvor Unitterminalen placeres og opfyldningen skal foretages. Unitterminalen vil blive etableret ved brug af ren jord og uforurenede havbundsmaterialer fra udgravningen af havnebassiner og sejlrenden. Der er derfor ingen risiko for forurening af jord eller grundvand forbundet med opfyldningsarbejderne. For yderligere at hindre forurening af grundvandet og undergrunden vil der blive stillet krav til entreprenørerne om korrekt håndtering og oplag, så spild ved uheld med brændstof og kemikalier så vidt muligt undgås i anlægs- og driftsfasen, ligesom der skal udarbejdes beredskabsplan og føres miljøtilsyn. Samlet set vurderes det, at etablering og drift af Unitterminalen ikke vil påvirke grundvandsmagasinerne i området. 3.14 Ressourcer og affald Etablering af Unitterminalen medfører anvendelse af en række materialer og naturressourcer som f.eks. stål til spunsvægge, asfalt til belægninger, beton til kajer mv. Selve opfyldningen af Unitterminalen etableres ved genanvendelse af sand og ler fra udgravning af sejlrende og havnebassiner samt rent jord fra land. I driftsfasen vil der være et forbrug af el, varme og vand, ligesom der skal afledes spildevand fra terminalen. Spildevand afledes til kommunalt renseanlæg. Side 22 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Der vil kun blive produceret meget begrænsede mængder spildevand, farligt affald, forurenet jord og øvrigt affald i anlægsfasen. Hvis der fjernes materialer fra eksisterende konstruktioner, vil disse i muligt omfang blive genanvendt i de nye konstruktioner. Dagrenovation mv. fra byggepladsen vil blive bortskaffet efter Køge Kommunes anvisning under den kommunale dagrenovation. I driftsfasen vil affald blive afhændet til den kommunale affaldsordning. 3.15 Uheld og risici Gods, som transporteres ind og ud af terminalen med skib, er omfattet af de internationale IMO-regler for transporten. Det betyder blandt andet, at der er fastlagt krav til skibenes sikkerheds- og beredskabsforhold, og samlet set medfører reglerne, at der stilles strenge krav til håndtering og emballeringen af farligt gods svarende til de, som er fastlagt for tilsvarende landevejs- og togtransporter. Det forventes ikke, at der skal ske oplagring af farligt gods på Unitterminalen i så store mængder eller lange perioder, at terminalen vurderes at være omfattet af Risikobekendtgørelsen. I forbindelse med håndtering og oplag af brændstof og kemikalier kan der ske spild i forbindelse med uheld. Hvis der sker uheld med forurenende stoffer som f.eks brændstof og kemikalier på havneområdet, skal der straks iværksættes tiltag, som afværger eller mindsker forureningen af jord-, grundvand og/eller havvand. Blandt andet vil der både i anlægs- og driftsfase blive stillet krav til entreprenør og operatør af terminalen om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Der skal desuden udarbejdes og iværksættes en miljøplan/beredskabsplan, der beskriver, hvordan der skal sættes ind i tilfælde af, at der ved uheld/ulykker på havnearealerne med spild af brændstof eller kemikalier ikke sker en direkte udledning af miljøfremmede stoffer. Risikoen for forurening som følge af oliespild i havnen vurderes at være mindre, da der sjældent forekommer grundstødninger eller andre sejladsuheld i de danske havne, ligesom havnens beredskabsplan for olie- og kemikaliespild skal revideres og godkendes af de relevante myndigheder, inden anlægsarbejdet igangsættes. Hvis uheldet skulle ske vil der via olieberedskabsplanen være umiddelbar adgang til egnet opsugningsmateriel og flydespærringer til inddæmning af en eventuel forurening i området. 3.16 Befolkning og sundhed Der er foretaget en vurdering af projektets miljømæssigt afledte socioøkonomiske konsekvenser samt påvirkningen på befolkningens sundhed. De afledte effekter af projektets påvirkning på luftkvalitet i anlægs- og driftsfase vurderes at være yderst begrænsede, idet alle grænseværdier overholdes med god margen, og den lille forøgelse af luftforureningen hurtigt bliver spredt og fortyndet. Side 23 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Støj, vibrationer og øget trafik vil medføre begrænsede effekter på lokale forhold. Der kan undtagelsesvis forekommende støjende anlægsaktiviteter om natten, ligesom det i driftsfasen sjældent kan forekomme, at der opstår støjgener hos naboer, som opholder sig udendørs i natperioden ved natlig aktivitet i terminalen. Således vurderes påvirkningen at være begrænset. Etablering af Unitterminalen vurderes ikke have en negativ påvirkning af rekreative interesser på land eller ændre på de offentlige adgangsforhold til det eksisterende havneområde. Evt. sejladsmæssige restriktioner i forbindelse med anlægsfasen vil være begrænsede og forbigående. Den forøgede skibstrafik i driftsfasen forventes ikke at påvirke roeres og lystsejleres sejladsvaner og -ruter, og søsikkerheden sikres af Søfartsstyrelsen. I anlægsfasen vil Køge Havn løbende informere om det igangværende arbejde, således at borgere og virksomheder kan følge med i Unitterminalens tilblivelse. I den forbindelse vil der blive gjort særligt opmærksom på evt. indskrænkninger i den rekreative udnyttelse af havnen, der vil være nødvendig for at arbejdet forstyrres mindst muligt. Etablering af Unitterminalen vil, ud over de arbejdspladser, der skabes i direkte tilknytning til terminalen, også give havnen mulighed for at tiltrække flere havnerelaterede virksomheder til området og deraf afledt øget beskæftigelse. Side 24 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 4 PROJEKTBESKRIVELSE Køge Havn ønsker at etablere en unitterminal (godsterminal) bag Nordmolen i det nye havneafsnit som etableres i forbindelse med Køge jorddepot. Godsterminalen ønskes udført som et havneanlæg med standpladser for trailere, anløbspladser for Ro/Ro fartøjer og containerfeederskibe og dermed håndtering af trailere og containere ind og ud af havnen. Terminalen forventes etableret i perioden 2016 - 2022. 4.1 Lokalisering og indretning Terminalen etableres på et nyt areal bag den nye Nordmole for Køge Jorddepot og omfatter et areal på ca. 24 ha. På Figur 3 ses et oversigtskort over Køge Havn med en visualisering af den kommende Unitterminal samt erhvervsområdet, som etableres, når Køge Jorddepot er fyldt op. Unitterminalen etableres ved opfyldning af et område bag Nordmolen, således at der tilvejebringes 900 m ny kaj til anløb af Ro/Ro fartøjer og containerfeederskibe. Der etableres mulighed for opstilling af trailere samt selvkørende enheder (lastbiler) i størrelsesorden 250 enheder. Der opføres enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etager. Derudover skal der etableres køreveje internt på arealet. Der planlægges etableret anløbsplads til to containerskibe på den sydlige del af kajstrækningen, mens bagarealet i terminalens sydlige del udlægges til håndtering og omsætning af containere. Der etableres to Ro/Ro-lejer i den nordlige del af terminalen, hvor bagarealet reserveres til opstilling og omsætning af trailere. Indretning af terminalen kan ses af Figur 4. Side 25 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 3. Oversigtskort over Køge Havn efter etablering af den ny Unitterminal. Mørk grå: den ny Unitterminal etableres bag Nordmolen (under etablering). Lys grå: Et erhvervsområde etableres på arealet for Køge Jorddepot, når depotet er fyldt op. Side 26 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 4 Unitterminalen med indretning til Ro/Ro- og containeraktiviteter. 4.2 Adgangsforhold De eksisterende havnearealer ligger sydvest for det nye havneområde. Det nye havneområde omfatter det nye erhvervsområde (i dag Køge Jorddepot) og Unitterminalen. Der er adgang til de eksisterende havnearealer fra Køge Bugt Motorvejen via Lyngvej (fra motorvejsafkørsel 32) og Værftsvej (Figur 9). Side 27 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Fra Værftsvej kører trafikken til det eksisterende havneområdet via Cementvej, der fungerer som den overordnede adgangsvej til den nordlige del af den eksisterende havn. 90 – 95 % af trafikken til havnen kommer i dag via denne rute (Ref. 5). Køge Jorddepot modtager klasse 2 og 3 jord med lastbil via Værftsvej og Nordhavnsvej/Junckersvej. I dag kører der gennemsnitligt 100 lastbiler ind og 100 lastbiler ud i døgnet ad denne rute. Dertil kommer trafik med personbiler. Køge Jorddepot forventes at være fyldt op i år 2022, hvorefter den tunge trafik i form af lastbiler med jord til jorddepotet vil ophøre. Efter etablering af Unitterminalen vil Værftsvej/Nordhavnsvej/Arctic Kaj være den primære adgangsvej til terminalen. Terminalen vil generere tung trafik i form af 18,75 m lange lastbiler og i mindre grad modulvogntog. Der etableres køreveje internt på arealet for Unitterminalen. 4.3 Anlægsarbejde Etablering af havneudvidelsen vil omfatte: x Anlæg af 900 m kaj og nye havnebassiner med svajebassin x Anlæg af 24 ha baglandsarealer x Adgangsvej fra havneanlæggets nordlige ende, dvs. via den vej som i dag anvendes som adgangsvej til Køge Jorddepot x Intern kørevej i Unitterminalen x Uddybning af havnebassin inkl. sejlrende til havnen x Enkelte lette mandskabs- og administrationsfaciliteter i op til 2 etagers højde. Der forventes i størrelsesordenen 2 x 1000 m2 kontor/værkstedsbyggeri. x 2 - 3 kontor- og administrationsbygninger i op til 20 m’s højde Anlægsarbejdet planlægges påbegyndt 2016, og Unitterminalen forventes opfyldt i 2018 i takt med modtagelse af rene uddybningsmaterialer suppleret med ren jord. Unitterminalen forventes at stå endelig færdig i 2022. 4.3.1 Etablering af spunsvægge som indfatning Som indfatning for Unitterminalen etableres en spunsvæg langs kaj. Spunsvæggen dimensioneres for den endelige situation, hvor der er opfyldning til top af spunsvæggen med bagvedliggende kajgade og kajarealer. Side 28 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Nedbringningen af spunsvægge forventes at foregå over 9 måneder i perioden nov. 2015 – aug. 2016. Der forventes anvendt 1-2 rammemaskiner til arbejdet, som forventes udført startende fra nord mod syd. Rammearbejdet vil fortrinsvist foregå i dagtimerne til hverdag for at mindske støjgenerne for beboere i nærområdet. Rammearbejdet påregnes udført ved vibrering - om muligt ned til den ønskede rammedybde. I den udstrækning nedvibrering ikke er tilstrækkelig til at opnå den projekterede rammedybde vil der blive efterrammet med traditionel ramslag. Spunsen dimensioneres for 50 års levetid. Det forventes, at Nordmolen og hovedparten af Sydmolen er udført, inden etableringen af Unitterminalens spunsvægge påbegyndes. 4.3.2 Opfyldning bag spunsvægge Bag spunsvæggen fyldes op med uddybningsmaterialer fra havnebassin/sejlrende suppleret med ren jord fra land. Indfyldningen bag spunsvæggen sker først, når de ydre dækværker, dvs. Syd- og Nordmole samt Tværmole, er etableret, så de giver tilstrækkelig beskyttelse af havneområdet og spunsvæggen. Havbunden varierer i området fra ca. kote -6,0 m til ca. kote -7,4 m. Unitterminalens kajgade planlægges afsluttet i kote +3,0 m ved spunsvæggen med svag stigning på størrelsesorden ca. 10 0/00 væk fra kajen ind mod midten af opfyldningsområdet. Ved Nordmolen afsluttes tilsvarende i ca. kote +2,7 m med svag stigning i størrelsesordenen ca. 10 0/00 væk fra Nordmolen ind mod midten af opfyldningsområdet. Uddybningsmaterialerne sejles til området. Arbejdet foregår således, at uddybningsfartøjet, umiddelbart efter uddybningen er foretaget, sejler materialerne til Unitterminal-området, dvs. uddybning og opfyldning foregår i samme arbejdsgang uden mellemdeponering på land. Det forventes, at uddybning og opfyldning vil foregå over en periode på ca. 18 måneder ved anvendelse af 1-2 fartøjer f.eks. af typen back hoe. Uddybningsmængderne fra de tre delområder, som skal uddybes til 9,5 m vanddybde, fremgår af nedenstående tabel. Den samlede uddybningsmængde er ca. 1,6 mio m3. Mængde (fast mål) Sejlrende Nyt havnebassin Eksisterende havnebassin m3 m3 m3 192.000 1.283.000 84.000 Tabel 2 Uddybningsmængder fra de tre delområder, som skal uddybes. Det forventes, at langt hovedparten af uddybningsmaterialerne er rene og kan anvendes som opfyldsmaterialer. Forurenede materialer (i givet fald overfladesedimenter) deponeres i Køge Jorddepot og anvendes således ikke til opfyldningen. Side 29 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Naturstyrelsen meddelte d. 8. december 2014 tilladelse til at nyttiggøre op til i alt 1.600.000 m3 sediment i forbindelse med uddybningen som følge af udvidelsen af Køge Havn i medfør af råstoflovens §20, stk. 2, nr. 3. Materialet, der er tilladt nyttiggjort, omfatter havbundsmaterialer fra uddybning af sejlrende og havnebassin, og skal iht. tilladelsen anvendes til opfyldning af Unitterminalen. Uddybningsmaterialerne skal suppleres med ren jord (klasse 0 og klasse 1) fra land i størrelsesorden 500.000 m3. Disse materialer tilkøres med lastbil via jorddepotets adgangsvej. Tilkørsel med rene materialer forventes at generere 150 lastbiler pr. døgn til området over en periode på 12 måneder. Såfremt der er behov for at supplere med sand/råstoffer fra søterritoriet til opfyldningen, vil Naturstyrelsen blive søgt om tilladelse til indvinding i henhold til råstoflovens regler herom. Ved anvendelse af marine råstoffer som opfyldsmateriale, vil der være tale om uforurenede materialer (sand), som sejles til området. 4.3.3 Etablering af kaj, kajgader mv. Der etableres ca. 900 m kaj i nord-sydgående retning, Figur 4. Langs kajen etableres kajgade med et arealmæssigt omfang på 34.000 m2. Efter spunsvæggen er rammet, og der er etableret ankre samt betonhammer, etableres belægning og der apteres med pullerter, fendere, belysning og afvandingssystem. Af anlægstidsplanen (Tabel 3 og bilag 1) fremgår, hvornår de forskellige elementer planlægges etableret. 4.4 Drift af Unitterminalen Hele terminalen vil efter en opbygningsperiode på 10-15 år blive anvendt til godshåndtering (se nedenfor). I opbygningsperioden vil dele af Unitterminalen blive udnyttet til konventionel havnedrift som f.eks. håndtering af skrot, biomasse o.lign. VVM-undersøgelsen omfatter den fulde udbygning af godshåndtering på Unitterminalen som vurderes at være den situation, der afleder de væsentligste miljøeffekter. Herved vil vurderingerne være konservative. Driften af havnen fremskrives til år 2030 og forventes at omfatte: x Anløb af omkring 8-10 skibe ugentligt, dels Ro/Ro-fartøjer og dels containerskibe (skibslængde op til ca. 200 m og størrelse > 1350 t). x En godsomsætning på årligt omkring 400.000 ton / 20.000 TEU x Opstilling af op til 250 trailere og oplag af op til 400 containere Side 30 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering x Håndtering af unitiseret gods (trailere og containere) med terminaltraktorer, mobilkraner, reach stackers og andet havneudstyr x Tung trafik i form af primært lastbiler og i mindre omfang modulvogntog i størrelsesorden 170 biler ind og 170 biler ud i døgnet Området forventes befæstet, og der etableres de nødvendige køreveje. 4.4.1 Ro/Ro trafik Terminalen skal modtage Ro/Ro fartøjer og omsætte Ro/Ro trafik, dvs. terminalen fortrinsvist skal anvendes til at laste og losse skibe, hvor lasten køres til og fra borde med trailere via ramper på skibet (Roll on og Roll off). Der forventes benyttet 6 stk. terminaltraktorer til at håndtere trailerne (se Figur 5). Figur 5 Køge Havn forventer at benytte ca. 6 stk. terminaltraktorer (tug masters) til håndtering af Ro/Ro godset i Unitterminalen. I baggrunden ses et Ro/Ro skib. Foto fra www.terbergbenschop.nl Et delområde anvendes til opstilling af trailere og selvkørende enheder (lastbiler). Der forventes at blive opstillet op til 250 enheder. Side 31 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Køretøjerne vil primært omfatte 18,75 m lastbiler, men der kan også forekomme betjening af modulvogntog. Der forventes op til 200 enheder pr. døgn, dvs. 100 enheder ind og 100 enheder ud. Belastningen vil fordeles således, at 75 % forekommer om dagen (kl. 06 - 18) og 25 % aften/nat (kl. 18 - 06). 4.4.2 Containertrafik På længere sigt ønskes håndtering af containere i terminalen, dvs. at terminalen skal kunne modtage containerskibe f.eks. af en type som Unifeeders skib Morsum, se Figur 6. Figur 6 Eksempel på typen af containerfeederskib, som vil kunne anløbe Unitterminalen. Her: Unifeeders skib Morsum. Foto fra www.hafen-hamburg.de Der indrettes et delområde på terminalen til håndtering og omsætning af containere. Containerne stakkes i op til 5 stk. i højden (svarende til 13 m) og med et oplag på ca. 400 stk. Håndtering af containerne forventes at ske med følgende udstyr: x x x 2 mobilkraner 3 reach stackers Gaffeltrucks med containeråg Side 32 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Containerskibene genererer en trafik på 100 enheder ind og 100 enheder ud af terminalen pr. anløb svarende til et gennemsnit på 70/døgn ved 5 ugentlige anløb. 4.4.3 Bygninger Der opføres enkelte (2 x 1000 m2) lette mandskabs-, administrations- og værkstedsfaciliteter i op til 2 etager. I terminalens nordlige ende opføres 2-3 kontor- og administrationsbygninger i op til 20 m højde 4.4.4 Afgrænsning af driftsscenarie Der forventes op til tre skibe ved kaj samtidigt, dvs. ét Ro/Ro-skib og to containerskibe eller to Ro/Ro-skibe og ét containerskib. Det påregnes, at sejlplanen for Ro/Roog containerskibe fastlægges således, at skibsanløb foregår i dag- og aftentimerne 7 - 22. Da aktiviteterne på Unitterminalen har til formål at betjene skibene, vil disse aktiviteter således også foregå i dag- og aftentimerne. På baggrund af statistiske beregninger af hyppigheden for samtidige skibsanløb med de ovenfor beskrevne forudsætninger er det fundet, at sandsynligheden for 3 skibe ved kaj samtidig i 1 time vil forekomme ca. 13 gange pr. år, tilsvarende vil 3 samtidige skibe i 3 på hinanden følgende timer forekomme 1 gang hvert 6. år. Det er forventningen, at der vil være få tilfælde, hvor et skib anløber i natperioden, for eksempel på grund af forsinkelse. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at lodse og/eller laste skibet så hurtigt som muligt, for at undgå yderligere forsinkelse ift. sejlplanen. I disse tilfælde vil der være fuld drift af landaktiviteterne ved det pågældende skib. Under forudsætning af, at 5 % af de planlagte skibsanløb er forsinkede jævnt fordelt over døgnet vil anløb af 1 skib og tilhørende aktiviteter i Unitterminalen om natten i 1 time forekomme op til 10 gange om året. To skibe samtidig ved kaj om natten i 1 time vil, med de nævnte forudsætninger, forekomme med ca. 50 års mellemrum. Oplysninger fra godsoperatører tyder på, at omfanget af forsinkelser er væsentlig mindre end her antaget, og ovenstående kan derfor betragtes som et meget konservativt estimat. 4.5 Tidsplan Der er udarbejdet en foreløbig tidsplan for anlæg af Unitterminalen som vist i Tabel 3. Side 33 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Tabel 3 Foreløbig udførelsestidsplan for Unitterminalen (se også bilag 1). 4.6 Forventet materielanvendelse Af materiellisten fremgår det forventede entreprenørmateriel, der skal anvendes i løbet af anlægsperioden Tabel 4. Side 34 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Tidsplan Aktivitet nr. 4 4 5 5 5 6 6 6 7 7 7 8 8 8 8 9 10 10 Materielanvendelse Larvebåndskran 1-2 Spunsvibrator Uddybningsfartøj Splitpram + slæbebåd Splitpram + slæbebåd Larvebåndskran Gravemaskine Valsetog Gravemaskine Lastbiler Dozer Gravemaskine Valsetog Lastbiler Grader Larvebåndskran Gravemaskine Valsetog Tidsplan Aktivitet nr. 11 12 12 13 Materielanvendelse 15 Gravemaskine 15 15 16 16 16 18 18 18 19 19 19 20 Valsetog Grader Gravemaskine Valsetog Lastbiler Gummiged Valsetog Lastbiler Lastbiler Valsetog Asfaltudlægger Gravemaskine Lastbilkran Gravemaskine Valsetog Betonbiler Tabel 4 Forventet materielanvendelse relateret til anlægstidsplanens punkter. 4.7 Råstoffer og affald 4.7.1 Råstoffer og materialeanvendelse Et anlægsprojekt af Unitterminalens omfang og størrelse vil blive etableret ved anvendelse af en række materialer og naturressourcer. Der forventes f.eks. anvendt stål til spunsvægge, asfalt til belægninger, beton til kajer mv. Selve opfyldningen etableres ved genanvendelse/nyttiggørelse af uddybningsmaterialer. Af Tabel 5 fremgår det skønnede ressourceforbrug, derudover vil der skulle etableres forsyningsledninger. Side 35 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Materiale Mængde Ren jord (til opfyldning) 500.000 m3 Genanvendt uddybningsmateriale (til opfyldning) 1.559.000 m3 Beton (til belægninger, kajer mv.) 1.250 m3 Fiberbeton (kajgade) 7.800 m3 Stål (spunsvægge, armering) 2500 ton Asfalt 35.000 m3 Grus 109.000 m3 Tabel 5 Skønnet ressourceforbrug i forbindelse med etablering af Unitterminalen. 4.7.2 Affald Som følge af anlægsarbejdet og drift af Unitterminalen vil der blive produceret affald, som skal bortskaffes. Håndtering og bortskaffelse af affald er reguleret af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 og skal ske på en miljømæssigt forsvarlig måde. Der vil kun blive produceret meget begrænsede mængder spildevand, farligt affald, forurenet jord og øvrigt affald i anlægsfasen. Hvis der fjernes materialer fra eksisterende konstruktioner, vil disse i muligt omfang blive genanvendt i de nye konstruktioner. Dagrenovation mv. fra byggepladsen vil blive bortskaffet efter Køge Kommunes anvisning under den kommunale dagrenovation. I driftsfasen vil affald blive afhændet til den kommunale affaldsordning. Spildevand afledes til kommunalt renseanlæg. Det skal af Køge Kommune vurderes, om kommunen forventer at have kapacitet til at håndtere såvel affaldstyperne som affaldsmængderne inden for godkendte eller lovligt eksisterende affaldsordninger. Side 36 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 4.8 Uheld og risici 4.8.1 Håndtering af farligt gods på land Virksomheder, som oplagrer eller anvender farlige stoffer i et vist omfang som defineret af Risikobekendtgørelsen (Ref. 6), betegnes risikovirksomheder. En konkret vurdering af, om en virksomhed kan udgøre en risiko for større uheld med farlige stoffer baseres på, om der findes eller vil kunne findes stoffer i mængder, der overstiger tærskelmængderne i Risikobekendtgørelsen. Køge Havn har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andelen af farligt gods, der skal håndteres i terminalen. Køge Havn har oplyst, at det ikke forventes, at der vil ske oplagring af farligt gods i mængder, der er større eller lig med mængderne i Risikobekendtgørelsens bilag 1, ligesom det ikke forventes, at der skal ske henstilling af farligt gods i mere end 48 timer på terminalens område. På baggrund af det oplyste vurderes Unitterminalen ikke at være omfattet af Risikobekendtgørelsen. 4.8.2 Håndtering og transport af farligt gods til søs I regi af FNs Internationale Maritime Organisation (IMO) er der fastlagt fælles globale minimumsstandarder for skibe med henblik på at fastlægge et fælles (højt) sikkerhedsniveau for søtransporter og samtidigt sikre gensidig anerkendelse af hinandens skibe. I de regelsæt, som skibene opereres under, er der fastlagt krav til skibenes sikkerheds- og beredskabsforhold, og dette er operationaliseret i skibenes sikkerhedsstyringssystemer. Skal et skib transportere farligt gods, er der særlige krav til skibets konstruktion, uddannelse af dets besætning og håndteringen under transporten. Afhængigt af karakteren af det farlige gods skal transporten foretages i overensstemmelse med det specifikke regelsæt herfor. Der findes endvidere specifikke regler, den såkaldte IMDG-kode (International Maritime Dangerous Code), for transport af farligt gods afhængigt af formen (bulk, container etc.) og arten af farligt gods. Hovedparten af søtransporter finder sted efter disse regler for emballeret farligt gods. Der stilles strenge krav til håndtering og emballeringen af det farlige gods svarende til de, som er fastlagt for tilsvarende landevejs- og togtransporter. 4.8.3 Spild af miljøfremmede stoffer på land Der kan forekomme uheld eller ulykker, som medfører et spild af miljøfremmede stoffer på Unitterminalen. Et udslip kan medføre risiko for forurening af grundvand og havvand. Side 37 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering I forbindelse med håndtering og oplag af brændstof og kemikalier kan der ske spild i forbindelse med uheld. Hvis der sker uheld med forurenende stoffer som f.eks brændstof og kemikalier i anlægs- og driftsfasen på havneområdet, skal der straks iværksættes tiltag, som afværger eller mindsker forureningen af jord-, grundvand og/eller havvand. Bl.a. vil der både i anlægsfase og driftsfase blive stillet krav til hhv. entreprenør og operatør af terminalen om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Sådanne tiltag kan f.eks. være, at: x Brændstof- og kemikaliedepoter placeres på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede x Det så vidt muligt undgås at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke x Der er regelmæssig vedligeholdelse af maskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp Der skal endvidere udarbejdes og implementeres en miljøplan/beredskabsplan, der beskriver, hvilke afværgetiltag, der skal sættes ind i tilfælde af, at der ved uheld/ulykker på havnearealerne med spild af brændstof eller kemikalier ikke sker en direkte udledning af miljøfremmede stoffer. I forbindelse med driften er det relevant at reducere risikoen for forurening af grundog havvand med miljøfremmede stoffer. For at tilbageholde mindre mængder af olie i afløbsvandet og som sikring mod udslip af større mængder i forbindelse med spilduheld vil det være relevant at placere olieudskillere og sandfang på afløbssystemet ved de aktiviteter, hvor der kan forekomme oliespild, således at regnvand, der ledes fra havnearealerne, ledes gennem disse bassiner for at fjerne oliestoffer og andre miljøfremmede stoffer. Behovet for etablering af højvandslukke mellem udløb og olieudskiller vil blive vurderet. En sådan afspærringsventil vil skulle placeres før olieudskilleren og Brand og Redning Køge skal gives adgang til ventilen ved uheld. Der skal i forbindelse med etablering af terminalen også være udpeget et miljøtilsyn, som skal tilkaldes ved uheld. Ved et mindre spild på land skal den forurenede jord straks graves op i en miljøcontainer. Ved større spild kan dette suppleres med f.eks. afværgepumpning med henblik på at forhindre, at forureningen spreder sig til havmiljø eller grundvand. Brændstof og andre kemikalier, der anvendes i anlægs-og driftsfase på terminalområdet håndteres i henhold til gældende miljølovgivning. Dertil udarbejdes og implementeres en miljøplan/beredskabsplan, ligesom der anvendes miljøtilsyn i anlægsfasen. Risikoen for forurening vurderes derfor at være mindre. Side 38 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 4.8.4 Oliespild i havnen Den største miljøpåvirkning i forbindelse med sejladsuheld såsom grundstødninger og kollisioner er læk af olie. Oliespild i selve havnen håndteres i dag gennem en olieberedskabsplan for Køge Havn, der tager højde for hurtig afhjælpning. Beredskabsplanen beskriver en række sikkerhedsprocedurer, der er rettet imod at minimere konsekvenserne ved et olie- eller kemikaliespild, ligesom ansvarsfordelingen mellem politi, brandvæsen, miljøvagt mv. er beskrevet. Inden anlægsfasen igangsættes, skal beredskabsplanen gennemgås, revideres og godkendes af de relevante myndigheder. Efter godkendelse fra Søfartsstyrelsen fastlægges procedurer for advarselssystemer, områder med sejladsrestriktioner samt fyrlinier og anden afmærkning for at reducere risikoen for kollisioner. Der vil via olieberedskabsplanen være umiddelbar adgang til egnet opsugningsmateriel og flydespærringer til inddæmning af en eventuel forurening i området. På baggrund af ovenstående samt i lyset af de sjældne tilfælde af kollisioner og grundstødninger i danske havne vurderes risiko for forurening som følge af oliespild i havnen at være mindre. Side 39 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 5 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER 5.1 Planlægning, VVM og miljøvurdering Unitterminalen etableres som en opfyldning på søterritoriet (bag Køge Havns dækkende værker). En konsekvens af projektet er, at en del af søterritoriet ved inddæmningen overgår til landområde. Mens Trafikstyrelsen er myndighed for den del af projektet, der foregår på søterritoriet, er Køge Kommune myndighed for den del af projektet, der finder sted på land og som herefter bl.a. er omfattet af planlovens bestemmelser. Køge Kommune er således plan- og VVM-myndighed og har afgjort, at der i forbindelse med et kommuneplantillæg for Unitterminalen også skal udarbejdes VVM-redegørelse. Der henvises til afsnit 1.2 Projektafgrænsning for en nærmere beskrivelse af afgrænsningen mellem Køge Kommunes og Trafikstyrelsens tilladelser. I det følgende redegøres der for sammenhængen mellem VVM for anlægget samt den krævede kommuneplanlægning og dertilhørende yderligere miljøvurdering. I afsnit 5.2 Planforhold redegøres for gældende planlægning i området. 5.1.1 Planloven og VVM Anlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Etablering af en ny Unitterminal i Køge Havn er omfattet af bilag 1, pkt. 8 (større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons) i Bekendtgørelse om miljøvurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der skal derfor udarbejdes VVM-redegørelse før projektet kan gennemføres (Ref. 2). VVM-redegørelsen skal belyse projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboerne. VVM-redegørelsen skal følges af et tillæg til kommuneplanen, som skal fastsætte de overordnede rammer for lokalplanlægningen og bl.a. fastsætte retningslinjer for anvendelse og vejforhold. For at fastsætte de præcise bestemmelser for planlægningen og dermed for det kommende projekt, skal der endvidere udarbejdes en lokalplan. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse skal i offentlig høring i minimum 8 uger, før planforslagene kan behandles endeligt af Byrådet. Der blev afholdt for-offentlighedsfase i perioden 27/8 - 17/9 2014. Der indkom én bemærkning vedr. adskillelse af fritidssejlads og erhvervstrafik i den fremtidige havns indsejling (Ref. 7). Side 40 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Af høringssvaret fremgår det, at x det i Køge Kommunes Kommuneplan 2013 er beskrevet, at der skal oprettes et re-kreativt område for maritime aktiviteter ved Sydmolen herunder opbevaring af kajakker og boards. Det må derfor forudses, at en stor del af de 6.000 - 8.000 årlige isætninger af kajakker og robåde i fremtiden vil foregå via den nuværende industrihavn. Det fremgår af kommuneplanen, at sejlads mellem det rekreative område (3R09) og havet (3R08) skal foregå via erhvervshavnen (3E03). x sammenblanding mellem rekreativ og erhvervsmæssig sejlads er hverken ønskværdig eller hensigtsmæssigt. Det foretrækkes at adskille trafikken ved at etablere havnemundinger. En undersøgelse af sådanne muligheder bør foregå i samarbejde mellem de foreninger, der skal være på den maritime halvø og Køge Kyst. Erfaringerne fra ombygningen af Køge Marina og den kommende Søndre Strand er, at foreningerne med fordel kan inddrages tidligt i processen, hvorved resultatet bliver bedre. x mulighederne for adskillelse af rekreativ og erhvervsmæssig sejlads i Køge Havn bør undersøges. Køge Kommune har i opsamlingsnotatet ifm. høringsfasen fremført følgende bemærkninger til det indkomne høringssvar: Køge Havn oplyser, at der i forbindelse med etableringen af dækmolerne er aftalt en adskillelse af erhvervs- og fritidssejlads. Da åbningen i Sydmolen er flyttet tættere på land end oprindeligt planlagt, bliver det ikke nødvendigt for kajakroere m.fl. at sejle via det store havnebassin. Der er holdt møde med Roklubben og Køge Kyst om denne løsning. Sejlads med robåde og mindre både vil således ikke foregå via (den fremtidige) indsejling til Unitterminalen eller i svajebassinet, men via åbningen i Sydmolen. Det oplyses supplerende, at inden den ny Unitterminal tages i drift og besejles, skal Søfartsstyrelsen give en sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af projektet efter reglerne i Lov nr. 72 om Sikkerhed til søs af 17/01/2014. Eventuelle spørgsmål vedrørende sejladssikkerhedsmæssige forhold, også hvad angår fritidssejlads, vil blive håndteret i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen (se også afsnit 4.8 om uheld og risici). 5.1.2 Miljøvurdering af planforslagene Planforslagene er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (Ref. 8), hvilket medfører, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanen for området. I henhold til loven er der foretaget høring af berørte myndigheder i perioden 3/9 - 17/9 2014. Kommunen modtog ikke bemærkninger fra høringsparterne. Når et projekt tillige er omfattet af et krav om udarbejdelse af en miljøvurdering efter VVM-reglerne, kan VVM-redegørelsen udformes på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i lov om miljøvurdering. Foruden de emner som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af, skal miljøvurderingen af planer og programmer behandle områderne Befolkning og sundhed samt Overvågning af miljøkrav. Side 41 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Nærværende miljøredegørelse udgør både VVM-redegørelse og miljøvurdering. 5.1.3 VVM-tilladelse Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan udarbejder Køge Kommune en VVM-tilladelse til etablering af ny Unitterminal bag de ydre dækværker i Køge Havn med tilhørende vilkår. Herefter kan Unitterminalen etableres. 5.2 Planforhold Staten udstikker rammerne for den kommunale planlægning i den helt overordnede landsplanlægning ”Fingerplan 2013” (Ref. 9). Det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til faktisk fysisk planlægning i regi af kommuneplanlægningen. Kommuneplanlægningen beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og fastlægger desuden rammerne for lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen giver detaljerede retningslinjer for, til hvad og hvordan det enkelte område kan anvendes og bebygges. Der kan udarbejdes ny lokalplan, hvis planlagte ændringer i et områdes anvendelse ligger ud over de eksisterende lokalplaners rammer. I det følgende præsenteres relevant, gældende planlægning inden for projektområdet og nærområdet. Der tages udgangspunkt i Fingerplan 2013, Køge Kommuneplan 2013 og gældende lokalplaner for Unitterminalens nærområde. 5.2.1 Fingerplan Det statslige landsplandirektiv for planlægningen i hovedstadsområdet ”Fingerplan 2013” er det fremadrettede og overordnede grundlag for den kommunale planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet herunder i Køge. Fingerplan 2013 har fokus på klimatilpasning i de grønne elementer i hovedstadsområdet samt erhvervslokalisering herunder at sikre erhvervslivet gode udviklingsmuligheder. Det fremgår af redegørelsen til planen, at distributions- og transporterhvervene er i kraftig vækst, og at transportvirksomhederne først og fremmest har behov for god adgang til motorvejsnettet, til baner og til havne, hvis der er tale om tør eller flydende bulk. Forsyningen til hovedstadsområdet fra søsiden foregår i dag blandt andet via Køge Havn. Fingerplanen understøtter den kommunale planlægning for Unitterminalen ved at fastlægge en række relevante forhold, som understøtter planlægningen, f.eks.: Side 42 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering x x Køge skal fastholdes og udpeges som udviklingsport i den sydlige del af hovedstadsområdet. Køge Bugt motorvejen skal udvides. Den forbedrede tilgængelighed til Køge omfatter blandt andet en udvidelse af Køge Bugt motorvejen fra Solrød ved udfletningen med Vestmotorvejen og Sydmotorvejen. Udvidelsen pågår og omfatter en udvidelse af motorvejen fra 6 til 8 spor. Herved vil adgangen til Køge Havn for lastbiler og modulvogntog forbedres. Det vurderes samlet set, at den ny Unitterminal etableres i overensstemmelse med Fingerplan 2013. 5.2.2 Anden statslig planlægning: Vandplaner De statslige vandplaner for første planperiode (2010 – 2015) samt tilhørende miljøredegørelser er endelig vedtaget d. 30/10 2014. Køge Kommune og havet herudfor er omfattet af forslag til hovedvandopland 2.4 Køge Bugt (Ref. 10). Unitterminalens påvirkning på vandplanen er behandlet i afsnit 6.8 Natur. 5.2.3 Statslige interesser i kommuneplanlægningen Miljøministeriet har i samarbejde med KL og Transportministeriet udviklet nogle principper for planlægning i byer med aktive erhvervshavne. Principperne vil indgå i varetagelsen af de statslige interesser i forbindelse med ændringer af kommune- og lokalplaner i og omkring havne af national interesse. Af “Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” (Ref. 11) fremgår, at det er et statsligt mål at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport, i samspil med byen i øvrigt. Uddrag af ovennævnte notat: ”Det er et statsligt mål at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af de centrale havne som effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder. Det er samtidigt et mål, at havnenes udvikling sker i samspil med udviklingen af den omkringliggende by. Endvidere er det et statsligt mål, at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport. Følgende overordnede interesser skal derfor sikres i den kommunale planlægning i og omkring de havne, hvor der er overordnede interesser: x Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport. Det gælder f.eks. havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen, herunder forsyning med og fremstilling af biobrændsler, udskibning af olieprodukter, elværkernes havne og oplag mv. Side 43 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering x Planlægningen må ikke hindre udviklingsmuligheder for håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser - fx containergods og vindmøller. x Der skal på nationalt niveau være arealer til at sikre overordnede trafikforbindelser og godsstrømme f.eks Ro/Ro og færgefart. x Der skal sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine råstoffer. x Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov. x Kommunerne bør ved planlægning af zonering og tilsvarende tiltag til forebyggelse af miljøkonflikter, forholde sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder. Planlægningen for udvidelse af Køge Havn falder i tråd med ovennævnte statslige mål. 5.2.4 Kommuneplan 2013 Køge Kommuneplan 2013 (Ref. 1) beskriver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen og fastlægger desuden rammerne for lokalplanlægningen. Den eksisterende havn og de kommende ydre dækmoler herunder Nordmolen, bag hvilken Unitterminalen skal placeres, er omfattet af Rammeområde 3E03, Nordre Havn. Udstrækningen af rammeområde 3E03 er vist i Figur 7. Side 44 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 7: Vedtagne kommuneplanrammer og -tillæg Side 45 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering I området kan der etableres servicefunktioner og fællesanlæg. Hvis hensynet til områdets eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele tillades opført i større højde, såfremt de ikke bryder byprofilen og opfattelsen af kystlandskabet. Yderst i rammeområdet kan der etableres dækmoler (under etablering marts 2015), der i den sydlige ende skal forbindes til Søndre Havn med en bro, så der sikres gennemsejling for robåde og kajakker. Havnen indgår i retningslinie 2.2.2 om trafikanlæg, hvilket blandt andet medfører, at tilgængeligheden til havnen skal sikres både fra land og vand. Havnen indgår ligeledes i kommuneplanen afsnit 2.3 om erhverv og vækst i virksomheder. Af afsnittet fremgår det, at der er ledige arealer til erhvervsformål og udvikling på Køge Jorddepot og på Unitterminalen. Kommuneplanen rummer ikke mulighed for etablering af en ny Unitterminal bag havnens ydre dækværker, og Køge Kommune udarbejder derfor et kommuneplantillæg, hvor rammerne for etableringen af Unitterminalen fastsættes. Nærværende VVM-redegørelse er et bilag til kommuneplantillægget. 5.2.5 Lokalplaner og udviklingsplaner De centrale dele af Køge Havn er udlagt til erhvervsområde, mens områderne nord og syd for er udlagt som rekreative områder i de gældende lokalplaner for området. x x x x x x x x Lokalplan 3-44: Køge Havn Lokalplan 3-43: Køge Marina og Nordstranden Lokalplan 3-01 (med tillæg): Lystbådehavn Lokalplan 3-38: Junkers Industrier Lokalplan 3-36: Køge Havn Lokalplan 3-45: Køge Søndre Havn og Strand Lokalplan 1040: Nyt byområde på Søndre Havn Udviklingsplan: Køge Kyst Udstrækningen af lokalplanområderne er vist i Figur 8. Unitterminalen vil blive etableret inden for det område, der er omfattet af lokalplan 3-44. Side 46 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 8: Vedtagne lokalplaner. Side 47 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Der udfærdiges en lokalplan omfattende Unitterminalområdet. Lokalplanen vedtages sammen med kommuneplantillægget, som nærværende VVM-redegørelse er bilag til. Formålet med lokalplanen er at sikre mulighed for udbygning af erhvervshavnen med bl.a. etablering af en ny Unitterminal på et nyt opfyldt areal bag havnens ydre dækværker dvs. Nordmolen. Lokalplanen skal sikre, at området fremadrettet kan drives som erhvervshavn, og at området kan anvendes til industri-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomhed, der har tilknytning til havne-, transport- og logistikerhverv. Ligeledes skal lokalplanen sikre, at opfyldte arealer overføres til byzone og endelig er reguleres bebyggelses- og trafikforholdene således, at der opnås en god helhedsvirkning mellem lokalplanområdet og de tilgrænsende områder. Med vedtagelsen af lokalplanen vil den midlertidige tekniske afskærmning blive permanent. Lokalplan 3-44: Køge Havn Denne lokalplan (Ref. 12) vedtaget i 2006 (retsvirkning fra 7. april 2006) omfatter Køge Erhvervshavn og en fremtidig udvidelse af havnen ved opfyldning, jorddepot, nye erhvervsarealer, nye dækmoler og nyt havnebassin, en mindre del af Tangmoseskoven samt et areal til anlæg af nye veje og afskærmning. Arealanvendelse: Området er inddelt i delområder, som må anvendes til x Havne- og erhvervsområde med service og fællesanlæg x Havne- og erhvervsområde - med service og fællesanlæg samt bynær beliggenhed x Rekreativt område, skov Lokalplan 3-01: Lystbådehavn Denne lokalplan Ref. 13 vedtaget i august 1978 omfatter lystbådehavnen i den nordlige del af området og fastlægger anvendelsen af de arealer, som knytter sig til lystbådehavneanlægget, herunder placeringen af byggefelter til klubhuse, redskabsskure, opholdspladser, legeplads og fastlægger retningslinjer for bebyggelse i overensstemmelse med lystbådehavnens øvrige arkitektur. Dele af området er udlagt til rekreative formål, men lystbådehavnen er ikke udlagt som støjfølsomt område. Lokalplan 3-44 og lokalplan 3-43 har ophævet dele af lokalplan 3-01. Arealanvendelse: Området må kun anvendes til offentlige formål (lystbådehavn). I området må kun indrettes eller opføres bebyggelse, som af byrådet skønnes at have naturlig tilknytning til lystbådehavnen. Det er dog tilladt - i forbindelse med den af byrådet tilladte bebyggelse i området - at indrette eller opføre nødvendige administrationskontorer. Side 48 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Lokalplan 3-43: Køge Marina og Nordstranden Lokalplanen (Ref. 14) vedtaget i 2009 (med retsvirkning fra 7. april 2009) fastlægger den fremtidige afgrænsning af de rekreative arealer omkring Køge Marina og af de fremtidige moleanlæg samt muliggør etablering af en jordopfyldning til brug for lystbådehavneformål samt at sikre vej- og stiadgange. Lokalplanen skal sikre, at Køge Marina fortsat kan udvikles som lystbådehavn, og at de arealer, der opstår ved opfyldning af vandarealer, efter udarbejdelse af en supplerende lokalplan får status af byzone. Lokalplanområdet er udlagt som rekreativt område, men ikke som støjfølsomt område. Arealanvendelse: Området er inddelt i delområder, som må anvendes til x Rekreative formål som offentligt friareal såsom skov, naturområde og strand. Området kan efter Byrådets godkendelse desuden anvendes til teltplads, sommertivoli o.lign. fælles formål. x Rekreative formål såsom lystbådehavn (fritids- og ferieformål). Lokalplan 3-38: Junkers Industrier Lokalplanen (Ref. 15) vedtaget i 2001 (med retsvirkning fra 30. marts 2001) fastlægger anvendelsen af det samlede område til kontor-, værksteds- og industriformål og fastlægger rammer for, hvor meget og hvorledes området må udnyttes og bebygges. Lokalplan 3-44 og lokalplan 3-43 har ophævet dele af lokalplan 3-38. Arealanvendelse: Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål som større industri- og værkstedsvirksomhed, oplag. Lokalplan 3-36: Køge Havn Lokalplanen (Ref. 16) vedtaget i 2009 (med retsvirkning fra 5. maj 2000) fastlægger dels områdets anvendelse til havne- og erhvervsformål og dels retningslinjer for trafikbetjening og bebyggelse af de arealer, lokalplanen omfatter. Lokalplan 3-44 og lokalplan 1040 har ophævet dele af lokalplan 3-36. Arealanvendelse: Området er inddelt i delområder, som må anvendes til x Fremstillings-, transport- og oplagsvirksomhed og lignende med et betydeligt transportbehov x Transport- og oplagsvirksomhed samt engroshandel, administration og lignende virksomhed med driftsmæssig tilknytning til havnen. Servicefunktioner og fællesanlæg kan endvidere tillades indpasset i området. x Fremstillings-, transport- og oplagsvirksomhed samt engrosdel, administration og lignende virksomhed med driftsmæssig tilknytning til havnen. Servicefunktioner og fællesanlæg kan endvidere tillades indpasset i området x Kontor, administration og parkering. Side 49 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Lokalplan 3-45: Køge Søndre Havn og Strand Baggrunden for lokalplanen (Ref. 17), som blev vedtaget i 2005 (med retsvirkning fra 1. juli 2005), er at skabe et nyt byområde på Søndre Havn. Lokalplanen fastlægger afgrænsningen af den sydlige del af det nye byområde og de fremtidige moleanlæg, samt muliggør en sandopfyldning på Søndre Strand, ligesom den sikrer vej- og stiadgange mellem kysten og byen. Søndre Havn skal med tiden rumme boliger, anlæg til kulturelle formål og erhvervsformål f.eks. kontorer, liberale erhverv, mindre udvalgsvarebutikker, gallerier, restauranter, kiosker og lignende, samt store, grønne friarealer syd for byen. Lokalplanområdet er ikke udlagt som støjfølsomt område. I forbindelse med de fremtidige planer om boliger på områder (Udviklingsplan Køge Kyst, Ref. 18) skal grænseværdierne for støj ved boliger overholdes. Lokalplan 1040 har ophævet dele af lokalplan 3-45. Arealanvendelse: Området er inddelt i delområder, som må anvendes til x Byomdannelsesområde til blandede bolig-, erhvervs- og kulturformål. x Vandarealer, der opfyldes til rekreative formål i form af natur og strandarealer (fritids- og ferieformål) x Publikumsorienterede forlystelser – Køge Miniby. Lokalplan 1040: Nyt byområde på Søndre Havn Lokalplan 1040 (Ref. 27) blev vedtaget i 2014 med retsvirkning fra 28. oktober 2014. Baggrunden for lokalplanen er at skabe rammerne for et byområde på Søndre Havn. Lokalplanen indeholder mulighed for at opføre et attraktivt og bæredygtigt byområde tæt på havn, strand og by. Planen muliggør opførelse af bebyggelse med ca. 400 boliger, kontorerhverv, offentlige institutioner og butikker. Bebyggelsen skal opføres i en åben karréstruktur i 3-7 etager, med kik til og fra interne gårdrum, grønne fællesarealer og vejsystemer. Arealanvendelse: Området er inddelt i delområder, som må anvendes til x Boligformål (tæt/lav og etagebyggeri med cafe/restaurant i stueetagen) x Boligformål (tæt/lav og etagebyggeri med fælleshus) samt kontor- og serviceerhverv samt et mindre areal med butikker x Parkeringshus Side 50 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Udviklingsplan Køge Kyst Udviklingsplanen (Ref. 18), som er offentliggjort i 2012, dækker blandt andet lokalplanområderne 3-45 og 3-36, og er en langsigtet plan for, hvordan Køge Kyst-området skal tage sig ud i et 20-årigt perspektiv. Planen har ikke retsvirkning, men skitserer nogle principper for den bebyggelse og de rum, grønne områder og infrastruktur, der skal være i områderne, herunder området Søndre Strand. I forbindelse med udviklingsplanen blev der udarbejdet et forslag til en bebyggelsesplan af området Søndre Strand. Bebyggelsesplanen udpeger, blandt andet på baggrund af de eksisterende støjforhold, byggefelter, hvor der kan etableres boliger, og byggefelter, hvor der kan etableres erhverv. I forbindelse med støjberegningerne, er der taget udgangspunkt i denne bebyggelsesplan og dennes udpegning af byggefelter til boliger. 5.2.6 Sektorplaner Varmeforsyning Lokalplanområdet vil blive tilkoblet kollektiv varmeforsyning i takt med, at der udarbejdes projektforslag til forsyning. Vandforsyningsplan Lokalplanområdet vil blive forsynet med vand af Køge Vand A/S. Spildevandsplan Området er separatkloakeret. I forbindelse med detailprojekteringen af Unitterminalen vil spildevandets indhold af forurenende stoffer og evt. behov for rensningsmetoder (olieudskiller og sandfang) blive vurderet. Behovet for etablering af højvandslukke mellem udløb og olieudskiller vil ligeledes blive vurderet. Såfremt afspærringsventilen skal etableres, skal denne placeres før olieudskilleren, og Brand og Redning Køge skal gives adgang til ventilen ved uheld. Der skal udføres afløbssystem for spildevand med afledning til lokalt eller eksternt spildevandsrensningsanlæg. Etablering af spildevandsrensningsanlægget skal indarbejdes i Køge Kommunes spildevandsplan. Affaldsplan Der forventes ikke produceret store mængder affald, hverken bioaffald, emballage eller farligt affald, inden for lokalplanområdet. Affald vil blive indsamlet i henhold til havnens modtageordning. Der vil hovedsageligt blive produceret driftsaffald fra skibe (typisk 1-2 m3 per anløb), som indsamles i henhold til havnens modtageordning og håndteres/kildesorteres på havnens miljøplads. Herefter overgives affaldet enten til den kommunale affaldsordning, alternativt (f.eks. olieaffald) til en certificeret og godkendt modtager. Det vurderes, at den kommunale affaldsordning har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere de affaldstyper og –mængder, som produceres på Unitterminalen. Side 51 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Klimatilpasningsplan Unitterminalens terrænkote er overalt ≥ 3,00 m med fald fra midten mod kanter. Der anvendes princippet LAR – idet regnvand fra faste belægninger opsamles og ledes gennem olieudskiller inden udledning til havnebassin, således at det offentlige regnvandsnet ikke bliver belastet af ekstra regnvand. Der ansøges om særskilt tilladelse til udledning for disse. Dækmoler mod øst er dimensioneret med tillæg for klimaændringer i 50 år, herunder vandstandsstigninger. Beredskabsplan Der er ikke oplag af farligt gods i Unitterminalen. Der udfærdiges en beredskabsplan for sikker drift af havneområdet, ligesom havnens egen olieberedskabsplan håndterer oliespild o.lign. i havnen. Risikostyringsplan Unitterminalens terrænkote er overalt ≥ 3,00 m med fald fra midten mod kanter. Herved er risikoen for oversvømmelser fra havet minimeret set i forhold til den anbefalede mindstekote på 2,25 m for oversvømmelser fra havet i år 2100 ved en 100 års hændelse. 5.3 Øvrig lovgivning Etablering af Unitterminalen er omfattet af havnelovens regler og tilhørende regelsæt vedr. VVM på søterritoriet – hvor Trafikstyrelsen er myndighed - samt, hvad angår uddybning af sejlrenden uden for havnens dækkende værker, af kystbeskyttelsesloven – hvor Kystdirektoratet er myndighed (se afsnit 1.2 projektafgrænsning). I det følgende beskrives, hvilke andre lovgivninger på miljøområdet, som projektet er/kan være omfattet af. 5.3.1 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven (Ref. 19) har til formål at at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Loven regulerer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. En række danske naturtyper (”§ 3-områder”) er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven, og fastlægger, at ”der må ikke foretages ændring i tilstanden”. De nærmest beliggende § 3-områder findes umiddelbart nord og syd for Køge Havn og omfatter arealer med strandenge og overdrev. En række § 3-beskyttede vandløb løber ud i Køge Bugt ved/i havnen herunder Køge Å. Miljøredegørelsen skal vurdere projektets indvirkning på disse områder og beskrive eventuelle afværgeforanstaltninger. Side 52 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 5.3.2 Internationale beskyttelsesområder – Natura 2000 Projektets påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder skal vurderes i henhold til reglerne i ovennævnte bekendtgørelse 408/2007. Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er jf. bekendtgørelsens § 4 ”at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for”. De nærmest beliggende Natura 2000-områder er: x EF-habitatområde H130: Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Beliggende ca. 1 km nord for Unitterminalen x EF-habitatområde H131: Køge Å. Beliggende ca. 2 km vest for Unitterminalen x EF-Habitatområde H132: Tryggevælde Ådal. Beliggende ca. 4 km syd for Unitterminalen x EF-Habitatområde H198: Vallø Dyrehave. Beliggende ca. 5 km syd for Unitterminalen x EF-Habitatområde H206: Stevns Rev. Beliggende ca. 10 km sydøst for Unitterminalen x EF-Habitatområde H143: Vestamager. Beliggende ca. 22 km øst for Unitterminalen Generelt må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge Natura 2000-områder. Der skal gøres mest muligt for at begrænse evt. skader på Natura 2000-områder ved om nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger. Det kan f.eks. være at etablere nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. 5.3.3 Bilag IV-arter For de arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV (”Bilag IV-arter”) som særligt beskyttelseskrævende arter, skal der foretages en vurdering af projektets påvirkning af områdets bestand i henhold til reglerne i: Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (Ref. 20) om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Side 53 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Generelt må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes levesteder, uanset hvor de findes. Der skal gøres mest muligt for at begrænse evt. skader på bilag IV-arter ved at iværksætte afværgeforanstaltninger. Det kan f.eks. være at etablere nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. Hvis et projekts påvirkning ikke kan afværges, således at projektet f.eks. beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter, kan myndighederne fravige beskyttelsen af arterne og alligevel tillade projektet, såfremt fravigelsen af beskyttelsen af arten ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde, og der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger. 5.3.4 Badevandskvalitet Badevandskvalitet kategoriseres i fire klasser: udmærket, god, tilfredsstillende og ringe (Ref. 21). ”Udmærket” betegner den bedste kvalitet. Badevandet ved Nordstranden er klassificeret som udmærket. Denne klassificering er foretaget på baggrund af badevandsanalyser fra perioden 2010-2013. Grundlaget er beskrevet i badevandsprofilen (Ref. 22). Badevandet ved Søndre Strand klassificeres som tilfredsstillende kvalitet. Klassificeringen er beregnet på basis af data fra 2010 – 2013. Grundlaget er beskrevet i badevandsprofilen (Ref. 23). 5.3.5 Drikkevandsinteresser Området hvor Unitterminalen etableres er ikke udlagt med drikkevandsinteresser. Vest for Køge Jorddepot er Køge by eksklusiv havnen udlagt med drikkevandsinteresser i henhold til lov om vandforsyning (Ref. 24). 5.3.6 Strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer Projektområdet er ikke omfattet af strandbeskyttelses- eller klitfredningslinjer (Ref. 19). 5.3.7 Nyttiggørelse af havbundsmaterialer I forbindelse med genanvendelse af uddybningsmaterialer som opfyld i Unitterminalens konstruktioner har Naturstyrelsen d. 8. december 2014 givet tilladelse til nyttiggørelse af havbundsmaterialer (uddybningsmaterialet fra havnebassiner og sejlrende) jfr. råstoflovens § 20 (Ref. 26). I henhold til Naturstyrelsens krav om påvisning af materialernes renhed udtages der et antal prøver af havbundsmaterialet inden uddybning og indfyldning foretages. Side 54 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 5.3.8 Anmeldelser til Køge Kommune Herunder listes en række af de anmeldelser, som skal foretages til kommunen i forbindelse med projektet: x Anmeldelse af affald skal ske i henhold til erhvervsaffaldsdirektiv x Anmeldelser af støvende og støjende bygge- og anlægsaktiviteter skal ske i henhold til kommunens direktiv herfor x Diverse tilslutningstilladelser i forbindelse med anlægs- og driftsfasen. Ved ansøgning om spildevandstilladelser til bortskaffelse af overfladevand skal kravene til lokal afledning af regnvand (LAR) og nye krav til etablering af regnvandsbassiner ifølge retningslinjer i Vandplanen afklares. Miljøgodkendelse vedr. håndtering af farligt affald er ikke påkrævet (se også afsnit 4.8 om uheld og risici). Side 55 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6 EKSISTERENDE MILJØFORHOLD OG VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 6.1 Trafik Formålet er at beskrive de trafikale konsekvenser som følge af etableringen af en Unitterminal på Køge Havn. Der ses på konsekvenserne i forhold til trafikafvikling og trafiksikkerhed. 6.1.1 Eksisterende forhold I dette afsnit er der foretaget en beskrivelse af det eksisterende vejnet i området for Unitterminalen, og der er på baggrund af transporterne til/fra Unitterminalen udpeget et influensvejnet. Samtidig er trafikmængderne og de registrerede trafikulykker analyseret. Influensvejnet Arealet hvor Unitterminalen placeres, ligger i sammenhæng med Køge Jorddepot, og vejadgangen til området bliver via den nuværende adgang til Køge Korddepot fra Værftsvej. Etableringen af Unitterminalen vil primært generere tung trafik på det omkringliggende vejnet. Det skal derfor sikres, at det ikke skaber kapacitetsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige problemer på de strækninger, der berøres af ændringen. Baseret på en kvalitativ vurdering af vejnettet omkring den kommende Unitterminal og karakteren af de forventede transporter, vurderes det, at stort set al trafik til og fra Unitterminalen vil benytte motorvejsnettet, Lyngvej samt Værftsvej. Det er samtidigt ønskeligt, at transporterne benytter denne rute, da den er velegnet til afvikling af trafik med tunge køretøjer. For at gøre det attraktivt for de forventede transporter at benytte denne rute, skal det sikres, at der er en god fremkommelighed, og at der således ikke er tidsbesparelser forbundet med at benytte andre ruter. Her tænkes særligt på ruten Tangmosevej/Københavnsvej, der i nogen udstrækning i dag benyttes af trafikken mellem motorvejen og Køge Havn. Influensvejnettet består derfor af: x Lyngvej mellem afkørsel 32 på Køge Bugt Motorvejen og Københavnsvej x Værftsvej mellem Københavnsvej og adgangsvejen til Unitterminalen Influensvejnettet og adgangsvejen til Unitterminalen er vist på Figur 9. Både Lyngvej og Værftsvej er af Køge Kommune kategoriseret som ”primære trafikveje og gennemfartsveje”. Den vestlige del af Lyngvej mellem Stensbjergvej og afkørsel 32 ved Køgebugtmotorvejen udvides til fire spor af Vejdirektoratet i perioden 2016/2017. Side 56 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Lyngvej Værftsvej Adgangsvej til Unitterminal Figur 9 Influensvejnet og adgangsvej til Unitterminalen. Nuværende trafikmængder De seneste trafiktællinger på Lyngvej vest for Stensbjergvej, Lyngvej øst for Stensbjergvej og Værftsvej er gennemført i henholdsvis 2012, 2002 og 2013. For at kunne sammenligne den relativt gamle tælling på Lyngvej øst for Stensbjergvej med de øvrige tællinger, så er det valgt at justere denne tælling med den faktiske trafikudvikling på Lyngvej vest for Stensbjergvej i perioden 2002-2018, hvor trafikken er steget med 18,2 %. Den registrerede årsdøgntrafik ses i Tabel 6. Side 57 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Vej Lyngvej, vest for Stensbjergvej Lyngvej, øst for Stensbjergvej Værftsvej År ÅDT, i alt ÅDT, lastbiler 2012 21.155 3.576 2012* 2013 14.672 9.818 1.320 1.767 Tabel 6 Trafikmængder på influensvejnettet. *: trafiktallene er fremskrevet fra 2002 til 2012 i henhold til den ovenfor beskrevne metode. Trafiksikkerhed Der er foretaget udtræk fra Vejdirektoratets database med politiregistrerede uheld i perioden 01.01.2009 - 31.12.2013 for at belyse de nuværende trafiksikkerhedsforhold på influensvejnettet. Uheldene er fordelt på de tre kategorier personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. Ekstrauheld er uheld, som kommer til politiets kendskab og derfor registreres, men hvor der ikke optages politirapport. Ekstrauheld er derfor typisk de mindst alvorlige af de registrerede uheld. På influensvejnettet er der i den analyserede periode registreret i alt 40 uheld. De fordeler sig med 4 personskadeuheld, 15 materielskadeuheld og 21 ekstrauheld. Antallet af tilskadekomne i de 4 personskadeuheld er opgjort til 0 dræbte, 2 alvorligt tilskadekomne og 2 let tilskadekomne. De 40 registrerede uheld fordeler sig med 5 uheld på Værftsvej, 10 uheld i krydset ved Københavnsvej og 25 uheld på Lyngvej. Der har været tunge køretøjer involveret i tre af uheldene, og disse tre uheld tegner sig for 1 alvorligt tilskadekommen og 1 let tilskadekommen. Ved en gennemgang af de registrerede uheld har det ikke været muligt at konstatere noget mønster i uheldene. Forhold for cyklister og fodgængere Det er forbudt for fodgængere og cyklister at færdes langs både Lyngvej og Værftsvej. Lette trafikanter forekommer derfor kun som krydsende trafik på influensvejnettet. Ved samtlige krydsninger er der enten signalregulering af trafikken, eller de lette trafikanter pålagt vigepligt. Side 58 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Kollektiv trafik Der kører ingen buslinjer på Værftsvej, mens der kører i alt fem buslinjer på Lyngvej. Det drejer sig om følgende buslinjer: 101A - Ølby St./Campus Køge - Hastrup, Fasanvej 104E - Ølby/TRC/Ølby 120 - Høje Taastrup St. - Køge St. 242 - Ølby St. – Ejby 245 - Køge St./Ølby St. - Borup St. Der er ingen busstoppesteder på influensvejnettet. 6.1.2 0-alternativet 0-alternativet beskriver situationen, såfremt Unitterminalen ikke etableres. Unitterminalen forventes færdigetableret – og klar til drift - år 2022. 0-alternativet defineres i dette projekt som den forventede situation i 2022 og omfatter følgende forhold: x x x x x x Unitterminalen etableres ikke Havnens dækmoler er færdigetableret Køge Jorddepot er færdigopfyldt Det opfyldte jorddepot er delvist taget i brug af virksomheder med havneformål Der er uddybet til 8,5 m i havnebassin og havnens sejlrende Universitetssygehus Køge er taget fuldt i brug Trafikmængder i 0-alternativet Trafikmængderne i 2022 er fastlagt dels ved at korrigere den talte trafik for forventede ændringer frem til 2022 og dels ved at fremskrive trafikken med den forventede generelle vækstrate. I 2022 forventes Køge Jorddepot at være fyldt op, og den nuværende lastbiltrafik til og fra jorddepotet vil derfor være ophørt. I perioden for gennemførelsen af trafiktællingen på Værftsvej i 2013 var der en gennemsnitlig daglig trafikmængde på 188 indkørende lastbiler, hvilket svarer til et fradrag i årsdøgntrafikken på 376 lastbiler. Den talte trafik fratrukket trafikken til og fra Køge Jorddepot ses i Tabel 7. Vej Lyngvej, vest Lyngvej, øst Værftsvej År 2012 2012 2013 ÅDT, i alt 20.779 14.296 9.442 ÅDT, lastbiler 3.200 944 1.391 Tabel 7 Trafikmængder på influensvejnettet fratrukket trafikken til og fra Køge Jorddepot. Side 59 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Herefter fremskrives trafikken til år 2022 baseret på den forventede årlige trafikudvikling. I Køge Kommune har der i perioden 2008-2012 været et fald på 3,7 % i trafikmængden på trafikvejene, hvilket svarer til den generelle tendens på landsplan. Baseret på de seneste tal tyder det imidlertid på, at trafikken er begyndt at stige igen, og derfor er vækstraten for fremskrivningen af trafikmængden på influensvejnettet sat til 1,0 % pr. år. De fremskrevne trafikmængder fremgår af Tabel 8. Vej Lyngvej, vest Lyngvej, øst Værftsvej Beregningsår 2022 2022 2022 ÅDT, i alt 22.953 15.792 10.327 ÅDT, lastbiler 3.535 1.043 1.537 Tabel 8 Trafikmængder på influensvejnettet fremskrevet til 2022 med 1 % pr. år. Det opfyldte areal ved det nuværende Køge Jorddepot forventes endvidere at være taget i brug til erhvervsformål i 2022, og den herved genererede trafikmængde skal lægges til den fremskrevne trafikmængde for at nå frem til trafikmængden i 0-alternativet. Køge Havn vurderer den fremtidige trafikmængde til det nuværende øge Jorddepot til 400 køretøjer pr. døgn, hvoraf halvdelen forventes at være lastbiler (Tabel 9). Endvidere forventes Universitetssygehus Køge at være fuldt udbygge og ibrugtaget, hvilket i henhold til VVM-redegørelsen udarbejdet for Universitetssygehuset forventes at medføre en trafikstigning på 15 % for Lyngvej vest for Stensbjergvej og på 14 % for Lyngvej øst for Stensbjergvej (Ref. 28). Vej Lyngvej, vest Lyngvej, øst Værftsvej Beregningsår 2022 2022 2022 ÅDT, i alt 26.796 18.402 10.727 ÅDT, lastbiler 4.265 1.389 1.737 Tabel 9 Trafikmængder på influensvejnettet i 0-alternativet. 6.1.3 Trafikal påvirkning i anlægs- og driftsfasen I dette afsnit beskrives de forventede påvirkninger af trafikken i anlægs- og driftsfasen for Unitterminalen Anlægsfasen Trafikken til og fra Unitterminalen forventes at blive mindre i anlægsfasen end i driftsfasen, hvorfor de trafikale konsekvenser på influensvejnettet også bliver tilsvarende mindre. Den største lastbiltrafik til og fra Unitterminalen vil forekomme i sidste del af anlægsperioden, hvor der køres ren jord ind til opfyldning. Denne trafik kører allerede til Køge Jorddepot i den nuværende situation og vil erstattes af jordtransporterne til Unitterminalen, hvorfor det ikke vil medføre nogen væsentlig ændring i trafikmængden på influensvejnettet. Tilkørsel med rene materialer forventes at generere 150 lastbiler pr. døgn til området over en periode på 12 måneder. Side 60 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Hovedparten af materialerne til brug ved anlæg af Unitterminalen sejles desuden til området. De trafikale konsekvenser i anlægsfasen undersøges derfor ikke nærmere. Driftsfasen I driftsfasen for Unitterminalen forventes der ved fuld aktivitet en dagligt indkørende trafikmængde på 170 lastbiler, hvortil kommer et forventet trafik af medarbejdere på i alt 20 indkørende personbiler. Det betyder, at den samlede trafik på influensvejnettet forventes at stige med 388 køretøjer pr døgn, mens antallet af lastbiler pr. døgn stiger med 340. Trafikmængderne i driftsfasen ses i Tabel 10. Vej Lyngvej, vest Lyngvej, øst Værftsvej Beregningsår 2022 2022 2022 ÅDT, i alt 27.244 18.846 11.115 ÅDT, lastbiler 4.075 1.757 2.077 Tabel 10 Trafikmængder på influensvejnettet i driftsfasen. Stigningen i trafikmængden som konsekvens af etableringen af Unitterminalen ses i Tabel 11. Vej Lyngvej Lyngvej, øst Værftsvej Beregningsår 2022 2022 2022 Stigning i ÅDT, i alt Køretøjer % 388 1,4 % 388 2,1 % 388 3,6 % Stigning i ÅDT, lastbiler Køretøjer % 340 8,0 % 340 24,5 % 340 19,6 % Tabel 11 Stigning i trafikmængderne på influensvejnettet som konsekvens af Unitterminalen. Som det fremgår af resultaterne, så forventes den største relative stigning i trafikken på Værftsvej, hvilket skyldes den forholdsvis lave trafikmængde i 0-alternativet. Kapacitetsforhold Den øgede trafikmængde som konsekvens af etablering af Unitterminalen vil alt andet lige medføre en øget belastning af vejnettet. I byområder vil eventuelle kapacitetsproblemer altid opstå i krydsene, og derfor er krydsene særligt interessante, når konsekvensen af den øgede trafikmængde skal vurderes. Det hårdest belastede kryds på influensvejnettet er krydset Købehavnsvej/Lyngvej/Værftsvej, og derfor er det relevant at se nærmere på dette kryds. Køge Kommune har i anden sammenhæng fået udarbejdet en omfattende analyse af den nuværende og fremtidige trafikafvikling i en række kryds og herunder også i krydset Købehavnsvej/Lyngvej/Værftsvej. Side 61 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Analysen viser, at der er en tilfredsstillende trafikafvikling i krydset med den nuværende trafik, samt at der med en 20 % større trafikmængde stadig vil være en acceptabel trafikafvikling uden sammenbrud. For morgenspidstimen ændrer serviceniveauet sig fra C til E og for eftermiddagsspidstimen ændrer serviceniveauet sig fra D til E. Serviceniveauerne er defineret i Tabel 12. Serviceniveau A B C D E F Middelforsinkelse (sek. pr. køretøj) Kryds med vigepligt Signalreguleret kryds ≤10 ≤10 11-15 11-20 16-25 21-35 26-50 36-60 51-70 61-100 >70 >100 Tabel 12 Definition af serviceniveau. Som det fremgår af Tabel 11, så forekommer den største stigning i trafikmængden som følge at Unitterminalen på Værftsvej, hvor trafikken forventes at stige med 3,6 %. Stigningen på Lyngvej forventes at være på 1,4 – 2,1 %. På den baggrund konkluderes det, at etableringen af Unitterminalen ikke vil medføre kapacitetsproblemer på influensvejnettet. Trafiksikkerhed Den relativt beskedne stigning i trafikmængden vurderes ikke at medføre ændringer i det samlede uheldsbillede på influensvejnettet. I relation til trafiksikkerheden er det endvidere positivt, at der er forbudt for lette trafikanter at færdes langs influensvejnettet. Det skal ses i lyset af, at det særligt er antallet af tunge køretøjer, der stiger som følge af Unitterminalen, og at uheld mellem tunge køretøjer og lette trafikanter ofte er mere alvorlige. Samlet set vurderes det, at etableringen af Unitterminalen ikke medfører ændringer i trafiksikkerheden på influensvejnettet. Cykel- og fodgængertrafik De nuværende forhold for cyklister og fodgængere omkring influensvejnettet vil ikke blive påvirket af etableringen af Unitterminalen. Kollektiv trafik Den eksisterende kollektive trafik i Køge bliver ikke påvirket af etableringen af Unitterminalen. Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for trafikken i forbindelse med etablering af Unitterminalen. Side 62 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Overvågning Trafikafviklingen forventes ikke at give problemer under hverken anlægs- eller driftsfasen, så et egentlig overvågningsprogram vurderes ikke at være nødvendigt. Det vil dog være relevant at følge udviklingen i trafiksikkerheden og løbende udarbejde uheldsstatistikker for den seneste 5-års periode. Endvidere vurderes det også at være relevant at øge tilsynet med vejbelægningen på influensvejnettet. Den øgede tunge trafik vil øge sliddet på vejene, og det kan medføre et øget behov for vedligeholdelse. Skibstrafik Ved fuld udbygning af Unitterminalen forventes anløb af omkring 8-10 skibe ugentligt, dels Ro/Ro-fartøjer og dels containerskibe (skibslængde op til ca. 200 m og størrelse > 1350 t). Der forventes op til tre skibe ved kaj samtidigt, dvs. ét Ro/Ro-skib og to containerskibe eller to Ro/Ro-skibe og ét containerskib. Inden Unitterminalen tages i drift og besejles, skal Søfartsstyrelsen give en sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af projektet, således at søsikkerheden for alle brugere af havnen og dennes indsejling sikres. Side 63 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.2 Støj og vibrationer 6.2.1 Indledning og metode Nærværende afsnit er baseret på baggrundsrapporten om støj og vibrationer for Unitterminalen i Køge (Ref. 32) udarbejdet af Grontmij, samt internt notat fra Køge Kommune, udarbejdet af Rambøll (Ref. 33). Med henblik på at afdække de støjmæssige konsekvenser i omkringliggende boligområder og andre støjfølsomme områder i forbindelse med etablering og drift af en Unitterminal i Køge Havn er der opstillet en støjmodel i beregningsprogrammet Soundplan. Modellen modellerer støjkilder, bygninger, terræn og eksisterende støjskærme og -volde. Som udgangspunkt er der gennemført beregninger af støjen i dagens situation og et 0-alternativ, således de støjmæssige konsekvenser af etablering af Unitterminalen kan sættes i relief og vurderes i forhold til de eksisterende støjforhold. Beregninger af støjen i anlægs- og driftsfasen giver mulighed for at vurdere, om havneudvidelsen vil føre til overskridelse af gældende støjgrænser, og om der skal tages særlige støjmæssige hensyn i forbindelse med planlægning af projektet. Støjberegningerne tager udgangspunkt i en kortlægning af støjende aktiviteter i anlægs- og driftsfasen. På baggrund af beregningerne er der udarbejdet støjkonturkort, der viser støjudbredelsen i forskellige situationer (scenarier), og de mest støjbelastede boliger og andre støjfølsomme områder (både eksisterende og planlagte) er blevet udpeget og vurderet i forhold til vejledende grænseværdier for støj i forskellige situationer. Unitterminalen betragtes i denne undersøgelse som én virksomhed, og alle aktiviteter inden for terminalens område betragtes som virksomhedsstøj. Støjkilder, såsom gaffeltrucks og reach stackers, som bevæger sig rundt inden for et afgrænset område, er modelleret som arealkilder på en mindre del af Unitterminalen for at tilgodese, at de ikke står fast det samme sted hele tiden. Stationære anlæg (kraner og skibe) er modelleret som punktkilder ud fra den aktuelle placering. Der er anvendt oplysninger om støjkildernes kildestyrke og omfang af kørsel til og fra havnen. Kildestyrken er fastsat på baggrund af erfaringsdata fra Grontmij’s egne målinger på lignende udstyr eller katalogdata. Der er nærmere redegjort for de anvendte støjdata i afsnittet om vurdering af påvirkninger. Vibrationspåvirkningen er vurderet på baggrund af erfaringer fra lignende projekter om mindste afstande til boliger i forhold til vejledende vibrationsgrænser. Vibrationerne er vurderet både i forhold til gener for mennesker og i forhold til risiko for bygningsskader. Side 64 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.2.2 Hvad er støj Støj er et vigtigt og voksende miljøproblem, som påvirker vores sundhed og forårsager store samfundsøkonomiske udgifter blandt andet som følge af støjens helbredsmæssige konsekvenser. Støj kan generelt defineres som uønsket lyd, og støj måles i enheden decibel, forkortet dB. I forbindelse med støj fra vejtrafik anvendes betegnelsen dB(A), hvor ’A’ betyder, at man har taget hensyn til det menneskelige øres opfattelse af lyd. Decibelbegrebet er et logaritmisk begreb. Det indebærer bl.a., at hvis man lægger støjen sammen fra to lige store støjkilder, vil det give et øget støjniveau på 3 dB. Det betyder f.eks., at en fordobling af trafikmængden på en vej giver en 3 dB forøgelse af støjniveauet. Dette betyder dog ikke, at der også sker en fordobling af det oplevede støjniveau. Når det gælder oplevelsen af ændrede støjniveauer kan følgende tommelfingerregler anvendes: x x x x 1 dB er den mindste ændring, et menneske er i stand til at opfatte 3 dB opleves som en lille ændring 6 dB opleves som en væsentlig ændring 10 dB opleves som en stor ændring og opfattes som en fordobling/halvering af støjen Der er stor forskel på, hvordan mennesker oplever støjen. Graden af gene afhænger især af støjens karakter (intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet etc.), men også sociale og psykologiske faktorer spiller ind. I Figur 10 kan ses et ”støjbarometer”, som angiver støjniveauet fra forskellige kilder i forskellig afstand. Barometeret giver en idé om, hvad forskellige støjniveauer svarer til. Side 65 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 10 Støjbarometer. Kilde: Delta Side 66 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.2.3 Vejledende grænseværdier for støj- og vibrationer Anlægsaktiviteter Anlægsarbejder medfører ofte høje støjniveauer i begrænsede tidsrum, og det er derfor sædvanlig praksis, at kommunen dispenserer fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i forbindelse med anlægsprojekter. Det er kommunen, som fastsætter støjgrænser for anlægsaktiviteter. Påvirkningerne i anlægsfasen vurderes i forhold til grænseværdier og andre vilkår for anlægsarbejder i Køge Kommune (Ref. 34). Kommunen foreskriver, at støjende aktiviteter skal udføres inden for normal arbejdstid, som er kl. 07-18, og at stærkt støjende arbejde skal udføres inden for kl. 08-16. Arbejde uden for disse tidsrum kræver forudgående dispensation. Følgende aktiviteter betragtes som stærkt støjende: x x x x x Etablering af spunsvægge Nedramning af pæle og lign. Etablering af jordankre Betonnedbrydning og betonskæring. Tilsvarende stærkt støjende aktiviteter. Af Tabel 13 fremgår støjgrænser og tidsrum for støjende anlægsaktiviteter. Støjbelastning, Lr, angivet som det ækvivalente korrigerede (gennemsnitlige) støjniveau i skel til omkringliggende boliger og andre støjfølsomme områder. Grænseværdi Man-fre kl. 07-18 Lr(8h) i dB(A) Lør kl. 07-14 Lr(8h) i dB(A) Man-fre kl. 18-22 Lør kl. 14-22 Lr(1h) i dB(A) Alle dag kl. 22-07 Lr(½h) i dB(A) 70 55 50 45 Maksimalværdien af støjniveaet må ikke overstige 50 dB(A) Lr(½h) i natperioden Tabel 13 Støjgrænser og tidsrum for støjende anlægsaktiviteter (Ref. 34) Virksomhedsstøj I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” med tillæg af juni 2007, er der fastsat vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder (Ref. 35). Grænseværdierne afhænger bl.a. af omgivelsernes støjfølsomhed og er angivet i Tabel 14. I dagperioden gælder støjkravet for middelstøjniveauet for de mest støjbelastede 8 timer. I aftenperioden gælder støjkravet for den mest støjbelastede time. I natperioden gælder støjkravet for den mest støjbelastede halve time. Støjgrænserne gælder for den enkelte virksomhed på havnen. Køge Havn betragtes ikke som en samlet virksomhed. Unitterminalen betragtes i denne undersøgelse som én virksomhed, og alle aktiviteter inden for terminalens område betragtes som virksomhedsstøj. Side 67 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Områdetype Hverdage kl. 07-18 og lørdage kl. 07-14 Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder Alle dage kl. 22 - 07 60 Hverdage kl. 18 – 22, Lørdage kl. 14 – 22, Søn- og helligdage kl. 07 – 22 60 55 45 40 50 45 45 40 40 35 40 35 35 60 Tabel 14 Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj (dB(A)) (Ref. 35). For godkendelsespligtige virksomheder fastsættes støjgrænserne af miljømyndighederne i virksomhedernes miljøgodkendelser. Den enkelte virksomhed skal over for kommunen kunne dokumentere, at støjgrænserne overholdes. For virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, kan myndighederne regulere støjniveauet ved at give et påbud om nedbringelse af støjen. Af Figur 11 fremgår de nærmeste støjfølsomme områder omkring Køge Havn med angivelse af de grænseværdier for virksomhedsstøj, som Køge Kommune har fastsat for de pågældende områder. Desuden fremgår de valgte beregningspunkter til støjundersøgelsen. Grænseværdierne følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. For Køge Marina er grænseværdierne desuden baseret på et svar fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium om støjgrænser i lystbådehavne (Ref. 36), hvor det angives, at der som udgangspunkt ikke er støjgrænser for lystbådehavne, men at der er en generel praksis om at anvende 55 dB som grænseværdi hele døgnet. Den af Køge Kommune fastsatte grænseværdi på 55 dB for Køge Marina gælder både for lystbådehavnen og boligerne på Marinaen. Side 68 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 11 Projektområdet med angivelse af støjberegningspunkter i boligområder og andre støjfølsomme områder. Side 69 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Det skal bemærkes, at grænseværdierne i Tabel 15 gælder for de angivne tidsperioder på hverdage. På lørdage samt søn- og helligdage anvendes andre tidsperioder, se miljøstyrelsens vejledninger, Tabel 14. Om lørdagen ophører dagperioden kl. 14, og på søn- og helligdage gælder aftenstøjgrænsen også i dagperioden kl. 7-18. Det vil sige, at støj fra aktiviteter på Unitterminalen på lørdage kl. 14 – 18 og søndage kl. 7-18 skal overholde grænseværdier på 40 dB i boligområder og 45 dB i blandede områder og centerområder. Beregningspunktet i nærmeste Natura 2000-område, Ølsemagle Revle, er placeret i den sydligste ende af området. Dette punkt er medtaget for at kunne vurdere støjpåvirkninger i forhold til dyrelivet i området (dyrelivet indgår ikke i områdets udpegningsgrundlag). Beregningspunkt Bjerggade 20 Bådehavnen 8 Bådehavnen 14 Bådehavnen 19 Emilievej 4 Genoptræningscenter* Havnen 35 Havnen 39 Køge Kyst Byggefelt B8* Køge Kyst Byggefelt B21* Køge Kyst Byggefelt B27* Køge Kyst Byggefelt B28* Natura 2000 Tangmosevej 76 Planområde Anvendelse 3BE01 3BE06 2R13 2R13 2R13 3B09 3B11 3B14 3B15 3C14 3C13 3C13 3C15 3C15 3C15 3C15 3B03 Blandet Blandet Rekreativt Rekreativt Rekreativt Bolig Bolig Bolig Bolig Center Center Center Center Center Center Center Rekreativt Bolig Grænseværdi (dB) Dag 55 55 55 55 55 45 45 45 45 55 55 55 55 55 55 55 45 Aften 45 45 55 55 55 40 40 40 40 45 45 45 45 45 45 45 40 Nat 40 40 55 55 55 35 35 35 35 40 40 40 40 40 40 40 35 *Planlagte boliger, Køge Kyst – Søndre Havn og Stationspladsen Tabel 15 Grænseværdier for virksomhedsstøj fastsat af Køge Kommune i boligområder og andre støjfølsomme områder nær projektområdet. Trafikstøj Trafik til og fra Unitterminalen er ikke en del af virksomhedsstøjen, og den skal derfor vurderes i sammenhæng med anden trafik på offentlig vej. Støj fra vejtrafik er behandlet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 (Ref. 37). Side 70 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Område Grænseværdi Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Lden 53 dB(A) Lden 58 dB(A) Lden 63 dB(A) Tabel 16 Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er primært til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men lægges også til grund når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Skibsstøj Skibe der ligger til kaj i havn er underlagt miljøbeskyttelsesloven og skal overholde de samme støjkrav som virksomheder. Når skibe ligger i havn, vil skibets hovedmotor være slukket, men de vil have en hjælpemotor tændt, ligesom losse og lasteudstyr kan være i anvendelse. Skibe der sejler eller ligger på red er ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven og de dertilhørende støjgrænser. Loven giver ligeledes ikke mulighed for at gribe ind over for støj fra skibsmotorer, kun hjælpemotorer. Miljøstyrelsen finder, at der i forbindelse med overvejelser om indgreb over for skibe i havn bør indgå et overordnet hensyn til, hvordan godstransporten alternativt kan håndteres, herunder overvejelser af de miljømæssige og trafikale konsekvenser. Ligeledes bør det inddrages hvor ofte, de aktiviteter forekommer, som giver anledning til generende støj. Lavfrekvent støj og Infralyd Miljøstyrelsen angiver vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd fra virksomheder (Ref. 38). Støjgrænserne er anført i Tabel 17 og gælder indendørs. Side 71 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Anvendelse Beboelsesrum herAften/nat kl. 18-07 under i børneinst. og Dag kl. 07-18 lignende. Kontorer undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder A-vægtet lydtrykniveau (10 – 160 Hz), dB 20 25 G-vægtet infralydniveau, (5 – 20 Hz),dB 85 85 30 85 35 90 Tabel 17 Vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj og vibrationer for industristøj dB re 20 μPa. Lavfrekvent støj i det eksterne miljø kan stamme fra mange forskellige støjkilder. Bl.a. ventilations- og køleanlæg, kompressorer og dieselmotorer (især langsomtgående), fyringsanlæg, bl.a. i fjernvarmeværker og transformere (brummen) er i konkrete tilfælde blevet udpeget som ansvarlige for generende lavfrekvent støj. I de fleste tilfælde, hvor der har været lavfrekvent støj i eksternt miljø, har de væsentligste støjbidrag kunnet findes i frekvensområdet ca. 40-100 Hz, mens det er sjældent, at der er tale om hørbar infralyd i det eksterne miljø. Det er ikke umiddelbart muligt at beregne disse forhold på forhånd, men i perioder med ramning kan det være vanskeligt at overholde disse grænseværdier. Vibrationer Som vejledende grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer benyttes normalt den tyske norm: DIN 4150 teil 3 1999 - Erschütterungen im Bauwesen, som fastsætter grænser for forskellige bygningstyper (Ref. 39). Vibrationspåvirkningen af nabobygninger i anlægsfasen vurderes i forhold til disse grænseværdier (Tabel 18). Anvendelse Konstruktioner som i industribygninger og infrastrukturanlæg Normale bygningskonstruktioner som almindeligt kontorbyggeri, lejlighedskomplekser og parcelhusbyggeri Følsomme bygningskonstruktioner som bevaringsværdige bygninger Vpeak (mm/s) 20 5 3 Tabel 18 Vejledende grænser for bygningsskadelige vibrationer, Vpeak (mm/s). Ved længerevarende arbejder vurderes vibrationspåvirkningen tillige i forhold til komfortgrænseværdierne angivet i Tabel 19. Side 72 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Områdetype og tidsperiode Boliger i boligområder (hele døgnet), børneinstitutioner og lignende, og boliger i blandet bolig / erhvervsområde i aften- og natperioden (kl. 18 - 07) Boliger i blandet bolig / erhvervsområde i dagperioden (kl. 07 - 18) og kontorer, undervisningslokaler m.v. Erhvervsbebyggelse Anbefalet grænseværdi, KBvægtet accelerationsniveau 75 dB 80 dB 85 dB Tabel 19 Vejledende komfortgrænseværdier for vibrationer i driftsfasen, dB re 10-6 m/s2 Menneskers følegrænse for vibrationer ligger omkring 71-72 dB(KB), og et vibrationsniveau på 75 dB(KB) vil kunne føles. De fleste mennesker kan acceptere et sådant vibrationsniveau, men enkelte mennesker vil blive generet af vibrationsniveauet 75 dB(KB). I forbindelse med bygge og anlægsarbejder kan der forekomme vibrationer fra rammearbejder, nedbrydning, komprimering af byggematerialer og kørsel med tunge entreprenørmaskiner. Vibrationerne vil dog erfaringsmæssigt ikke overstige ovenstående vejledende grænseværdier, hvis afstanden til aktiviteterne er større end 100 meter. Køge Kommune har ikke fastsat grænseværdier for vibrationer for bygge- og anlægsarbejder. 6.2.4 Eksisterende forhold Den eksisterende støj fra Køge Havn stammer primært fra eksisterende virksomheder og fra vejtrafik til og fra havnen. Der er etableret støjafskærmende foranstaltninger i området for at reducere støjpåvirkninger fra virksomheder og vejtrafik. Der opsat en 3 meter høj støjskærm langs Værftsvej mod boligområdet på Tangmosevej, ligesom der er anlagt en ca. 8 meter høj støjvold i Junckersparken øst for Værftsvej. Disse støjafskærmninger er medtaget i støjberegningerne for alle situationer og scenarier. Støjafskærmningerne er vist på Figur 12. Side 73 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 12 Eksisterende støjafskærmninger. Der er opsat en 3 meter støjskærm vest for Værftsvej og anlagt en ca. 8 meter støjvold øst for Værftsvej. Begge støjafskærmninger er medtaget i støjberegningerne (fra Ref. 33). Virksomhedsstøj Køge Kommune har udarbejdet en støjmodel for Køge Havn, hvori der indgår eksisterende virksomheder, skibe ved kaj og trafik. Støjen fra virksomhederne er modelleret dels på baggrund af tidligere støjberegninger dels på baggrund af virksomhedernes støjmæssige råderum. Forudsætninger og metoder for opbygning af støjmodellen samt udførte beregninger kan ses af Ref. 33. Det skal bemærkes, at det i støjmodellen er forudsat, at virksomhederne udnytter deres støjmæssige råderum, hvilket defineres enten som fastsatte grænseværdier for miljøgodkendte virksomheder eller vejledende grænseværdier for ikke-miljøgodkendte virksomheder. Køge Kommune har med støjmodellen gennemført en beregning af støjudbredelsen (støjkort) for hver virksomhed og endvidere er der gennemført en beregning, som viser støjudbredelsen fra alle virksomheder samlet på ét kort. Der er udarbejdet samlede støjkort for dagperioden på hverdage og for natperioden. Disse kort kan ses på Figur 13 og Figur 14. Side 74 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Det skal bemærkes, at støjen fra de enkelte virksomheder ikke er lagt sammen, fordi virksomhedsstøj reguleres for hver enkelt virksomhed, uafhængig af støjen fra andre virksomheder. Støjkortene på Figur 13 og Figur 14 viser således det største af de støjbidrag, som de enkelte virksomheder giver ved en given bolig. Denne metode er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer, og den er velegnet i forbindelse med planlægning, hvor støjen skal vurderes i forhold til grænseværdier. Den viser ikke det samlede støjniveau, som opleves, hvis flere virksomheder støjer samtidigt ind i samme område. Figur 13 Samlet støj i dagperioden fra eksisterende virksomheder i Køge Havn. Støjkortet viser det største af de støjbidrag, som de enkelte virksomheder giver ved en given placering/bolig (fra Ref. 33). Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. Side 75 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 14 Samlet støj i natperioden fra eksisterende virksomheder i Køge Havn. Støjkortet viser det største af de støjbidrag, som de enkelte virksomheder giver ved en given placering/bolig (fra Ref. 33). Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. Det fremgår af støjkortene, at der i dagperioden kan være et støjniveau på op til 55 dB i boligområderne øst og nord for Havnen samt i Køge Marina. I natperioden kan der være støjniveauer på op til 45 dB i boligområderne øst for havnen og op til 40 dB i boligområderne mod nord. I Køge Marina er der beregnet støjniveauer på op til 40 dB. Køge Jorddepot, som er beliggende umiddelbart vest for den ønskede placering for Unitterminalen er en midlertidig virksomhed, der ophører, når arealet er opfyldt med tilkørt jord og havbundssediment. Herefter vil der etableres virksomheder på erhvervsarealet. Der er ikke foretaget beregninger, der omfatter tilkørsel af jord samt jordarbejder på arealet, da dette er en midlertidig situation. Trafikstøj Stort set al trafik til den nordlige del af Køge Havn benytter ruten fra motorvejen via Lyngvej, Værftsvej og Cementvej. Den tunge trafik til Køge Jorddepot kører via Værtfsvej/Nordhavnsvej. Side 76 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Resultat af beregning af den eksisterende vejstøj fra Lyngvej, Værftsvej og Nordhavnsvej kan ses af støjkonturkortet i Figur 15, der viser, at den eksisterende trafikstøj i Marinaen ligger i intervallet 48-53 dB, hvilket er mere end 5 dB under den vejledende grænseværdi på 58 dB. På Tangmosevej er trafikstøjniveauet ved de nærmeste boliger på op til ca. 58 dB, hvilket svarer til den vejledende grænseværdi. Støjen på Tangmosevej stammer hovedsagelig fra trafikken på Værftsvej. Trafikken på Nordhavnsvej til og fra jorddepotet har kun et meget begrænset bidrag. Figur 15 Trafikstøj i dagens situation. Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. 6.2.5 Påvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne til etablering af Unitterminalen vil omfatte følgende støjende aktiviteter: x x x x x Etablering af indfatning (spunsvægge) Opfyldning af det indfattede areal med indpumpet sand og/eller tilkørt jord Forankring Etablering af kaj og kajgade Befæstning af baglandsareal Side 77 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Støj i anlægsfasen Ifølge tidsplanen for anlægsarbejderne vil etablering af spuns i en kortere periode foregå samtidig med opfyldning af terminalen. Der er derfor foretaget en beregning af støjbelastningen for et worst case scenarie, som omfatter følgende aktiviteter: x x x Nedvibrering af spuns med 2 rammemaskiner og 1 bæltekran Jordarbejde med 1 gravemaskine og 1 dozer Jordkørsel med 160 lastbiler pr. døgn Jordhåndtering omfatter opfyldningen af det indfattede areal med jord, som køres til med lastbiler. Det vurderes, at de øvrige etaper af anlægsarbejdet vil støje mindre end det beregnede worst case scenarie. Resultatet af beregningen er vist på støjkortet, Figur 16. Støjkortet viser det ækvivalente A-vægtede støjniveau for dagperioden og er inklusiv tillæg på +5dB for toner og impulser. Nedbringning af spunsvægge, som vil være den mest støjende aktivitet, forventes at foregå over 9 måneder i perioden nov. 2015 – aug. 2016. Det vurderes på den baggrund af støjberegningerne, at anlægsarbejderne ikke vil give anledning til støj i dagperioden, som overstiger Køge Kommunes grænseværdier for støj fra bygge og anlægsarbejder. Såfremt anlægsarbejderne udføres uden for normal arbejdstid, kan der være risiko for overskridelse af støjgrænserne. Dette skal i givet fald undersøges nærmere. Vibrationer i anlægsfasen I anlægsfasen vil der forekomme arbejder med nedvibrering og eventuelt ramning af spuns. Nedvibreres spunsvæggene, vil vibrationspåvirkningen blive betydeligt mindre end ved ramning. Generelt vurderes det, at de respektive vibrationsgrænser, fastsat for hhv. bygningsskadelige vibrationer og vibrationsgener, vil kunne overholdes, hvis mindsteafstanden til spunsarbejdet er større end 100 m. Det bemærkes, at der her er taget udgangspunkt i de strengeste krav som er relateret til beboelsesbygninger. Afstanden fra rammearbejdet til omkringliggende bygninger er større end 400 m, og det vurderes på den baggrund, at der ikke er risiko for bygningsskader og vibrationsgener. Side 78 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 16 Beregnet støjbelastning fra anlægsfasen i dagperioden. Der er regnet på et worst case scenarie, hvor spunsarbejdet og jordarbejdet foregår samtidigt. Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejderne vil fortrinsvis foregå inden for normal arbejdstid, og det vurderes, at påvirkningerne i form af støj og vibrationer i denne periode ikke vil give anledning til gener for de omkringliggende boligområder. Spunsarbejdet vil dog kunne høres i omgivelserne, hvis spunsjernene skal efterrammes med traditionel rammeudstyr. 6.2.6 Påvirkninger i driftsfasen 0-alternativet 0-alternativ svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Støjmæssigt svarer 0-alternativet overordnet til dagens situation med undtagelse af, at dagens støj fra anlægsaktiviteter med tilhørende trafik på jorddepotet er erstattet støj fra virksomheder på det nye erhvervsområde og deraf afledt havneaktivitet og trafik samt fremskrivning af trafikken på det overordnede vejnet. Virksomhedernes type og omfang kendes endnu ikke i detaljer, hvorfor støjen derfra kan være vanskelig at vurdere, men det forventes, at virksomhederne overholder de vejledende grænseværdier for ekstern støj. Side 79 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Det vurderes, at trafikændringen i forhold til dagens situation ikke overstiger 10 %, hvilket betyder, at støjen ændres med mindre end 0,5 dB, og ændringen er dermed ikke hørbar. Unitterminalen Der er foretaget beregning og vurdering af støj fra den fuldt udbyggede Unitterminal med den forventede driftssituation i 2030, som beskrevet i afsnit om teknisk projektbeskrivelse. Driftsscenariet er fastlagt for den såkaldte worst case situation med maksimal drift af Unitterminalen i dag- og aftenperioden og omfatter følgende elementer/aktiviteter: x x x x x x x 3 skibe ved kaj: 2 ro-ro skibe og 1 containerskib 2 mobilkraner ved containerskib 6 terminaltraktorer til transport af trailere ind og ud af ro-ro skibe 4 gaffeltrucks til transport af containere 3 reach stackers til transport af containere Lastbilkørsel: 170 enheder ind og 170 enheder ud pr. døgn Personbiler: 24 enheder ind og 24 enheder ud pr. døgn Analyse af en række Østersøhavnes sejlplaner for godstrafik viser, at skibsanløb er planlagt til fortrinsvis at foregå i dag- og aftentimer. Ligeledes påregnes det for Unitterminalen i Køge, at sejlplanen for Ro/Ro- og containerskibe fastlægges således, at skibsanløb foregår i dag- og aftentimerne 7 - 22. Da aktiviteterne på Unitterminalen har til formål at betjene skibene, vil disse aktiviteter således også foregå i dag- og aftentimerne. Det er forventningen, at der vil være få tilfælde, hvor et skib anløber i natperioden, for eksempel på grund af forsinkelse. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at lodse og/eller laste skibet så hurtigt som muligt, for at undgå yderligere forsinkelse ift. sejlplanen. I disse tilfælde vil der være fuld drift af landaktiviteterne ved det pågældende skib nat. For at kunne vurdere støjpåvirkningerne fra sådanne skibsanløb i natperioden, er der fortaget støjberegninger med aktiviteter svarende til hver af følgende 3 natscenarier: x x x Natscenarie 1: 1 containerskib ved kaj med fuld landaktivitet Natscenarie 2: 1 Ro/Ro skib ved kaj med fuld landaktivitet Natscenarie 3: 1 containerskib og 1 Ro/Ro-skib med fuld landaktivitet Forudsætning for støjberegningerne samt de anvendte støjkildedata kan ses af Ref. 32 Side 80 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Under forudsætning af, at 5 % af de planlagte skibsanløb er forsinkede jævnt fordelt over døgnet vil scenarie 1 og 2 hver forekomme op til 5 gange om året (i alt op til 10 gange) i op til 1 time (se også afsnit 4.4.4). Scenarie 3, der beskriver 2 skibe samtidigt ved kaj om natten i op til 1 time vil statistisk set forekomme én gang hvert 50. år. Oplysning fra godsoperatører tyder på, at omfanget af forsinkelser er væsentlig mindre end her antaget, og ovenstående kan derfor betragtes som et meget konservativt estimat. De beregnede støjkonturkort for aktiviteter på Unitterminalen kan ses i bilag 2, mens den beregnede støjbelastning i beregningspunkterne er anført i Tabel 20 og Tabel 21. Støjkonturkortene viser støjen 1,5 m over terræn. Der er foretaget separate beregninger af støjen fra landaktiviteter og skibe. Dette skyldes, at man i andre havne, bl. a. Aarhus Havn og Ensted Olieterminal, har valgt at vurdere aktiviteterne hver for sig, og denne praksis kan også blive relevant i Køge. Det er desuden Køge Kommunes forventning, at ikke vil blive stillet støjkrav til skibenes hjælpemotorer i miljøgodkendelser og § 42 påbud til Unitterminalen. Det er derfor væsentligt at kende støjbelastningen fra landaktiviteter og skibe separat. Støjkonturkortet for aftenperioden viser mere støj end kortet for dagperioden. Det er ikke fordi, der foregår flere eller mere støjende aktiviteter om aftenen, men skyldes den måde støjen beregnes på. Støj om aftenen beregnes for den mest støjende time, mens støj om dagen beregnes for den mest støjende 8 timers periode. Støjen om dagen jævnes således ud over en længere periode til et lavere niveau. Der er anvendt de samme driftsforudsætninger for dag- og aftenperioden. Det fremgår af beregningsresultaterne, at aktiviteterne på Unitterminalen overholder grænseværdierne i dag- og aftenperioden. Dette gælder både landaktiviteter og skibenes hjælpemaskineri. Ved anløb af skibe i natperioden vil landaktiviteterne kunne give anledning til støjniveauer ved boligområderne på Emilievej og Tangmosevej, som overstiger den vejledende grænseværdi på 35 dB(A) i natperioden. Støjbelastningen vil dog være under 40 dB, som er støjgrænsen for boliger på Søndre Havn (Køge Kyst), Bjerggade og Havnen. Ved Emilievej 4 er der beregnet et støjniveau fra landaktiviteterne på LAeq = 37,8 dB i natscenarie 1 og LAeq = 39,2 dB i natscenarie 3. Grænseværdien på 35 dB er således overskredet med henholdsvis 2,8 dB og 4,2 dB. I natscenarie 2 er grænseværdien overholdt. Ved Tangmosevej 76 er der beregnet et støjniveau fra landaktiviteterne på LAeq = 37,0 dB i natscenarie 1 og LAeq = 39,0 dB i natscenarie 3. Grænseværdien på 35 dB er således overskredet med henholdsvis 2,0 dB og 4,0 dB. I natscenarie 2 er grænseværdien overholdt. Side 81 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Støj fra landaktiviteter, Lr i dB(A) Nat Nat Nat Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Kl. 22-07 Kl. 22-07 Kl. 22-07 Bjerggade 20 33,1 35,5 34,0 30,3 35,5 Bådehavnen 8 41,1 41,8 36,6 40,4 41,8 Bådehavnen 14 41,7 42,3 36,9 41,0 42,3 Bådehavnen 19 39,8 40,0 32,3 39,3 39,9 Emilievej 4 36,9 39,2 37,8 34,0 39,2 Genoptræningscenter 36,1 39,1 37,9 32,2 38,9 Havnen 35 37,4 39,8 38,3 34,5 39,8 Havnen 39 35,4 36,4 32,1 34,5 36,3 Køge Kyst Byggefelt B8 35,8 37,9 35,9 33,6 37,9 Køge Kyst Byggefelt B21 36,5 38,8 37,1 34,0 38,8 Køge Kyst Byggefelt B27 36,7 39,6 38,6 32,9 39,6 Køge Kyst Byggefelt B28 38,0 39,8 37,2 36,4 39,8 Natura 2000 32,1 32,8 27,2 31,5 32,8 Tangmosevej 76 37,0 39,0 37,0 34,9 39,0 Tabel 20 Støjbelastning fra landaktiviteter på Unitterminalen i driftsfasen ved de mest udsatte boliger og andre støjfølsomme områder. Støjniveauer som overstiger de vejledende støjgrænser er markeret med rødt. Støjen er beregnet ved den mest støjbelastede facade/etage af den givne bolig. Bolig Dag Kl. 07-18 Aften Kl. 18-22 Støj fra skibe, Lr i dB(A) Nat Nat Nat Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Kl. 22-07 Kl. 22-07 Kl. 22-07 Bjerggade 20 31,4 35,2 29,5 33,4 34,9 Bådehavnen 8 38,3 40,6 32,3 37,8 38,9 Bådehavnen 14 38,5 40,9 32,4 38,1 39,1 Bådehavnen 19 35,2 37,9 28,2 36,0 36,7 Emilievej 4 35,7 38,1 33,2 33,3 36,3 Genoptræningscenter 35,0 37,3 34,2 30,1 35,6 Havnen 35 35,2 38,1 35,0 32,6 37,0 Havnen 39 33,3 35,2 21,1 32,6 32,9 Køge Kyst Byggefelt B8 33,3 35,5 33,0 24,5 33,6 Køge Kyst Byggefelt B21 32,8 35,8 34,1 27,2 34,9 Køge Kyst Byggefelt B27 33,5 36,5 34,9 27,6 35,6 Køge Kyst Byggefelt B28 36,3 39,5 38,2 29,9 38,8 Natura 2000 27,2 29,3 20,9 26,0 27,2 Tangmosevej 76 36,8 38,7 33,3 33,1 36,2 Tabel 21 Støjbelastning fra skibe ved kaj i driftsfasen ved de mest udsatte boliger og andre støjfølsomme områder. Støjniveauer som overstiger de vejledende støjgrænser er markeret med rødt. Støjen er beregnet ved den mest støjbelastede facade/etage af den givne bolig. Bolig Dag Kl. 07-18 Side 82 Aften Kl. 18-22 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Skibenes hjælpemaskineri vil, hvis skibet anløber i natperioden, kunne give anledning til støjniveauer som overstiger den vejledende grænseværdi på 35 dB(A) for boligområder. Overskridelsen er på ca. 1 dB, hvilket er en lille overskridelse, og det skal bemærkes, at skibsanløb om natten forventes at forekomme relativt sjældent, op til 10 gange om året. De beregnede støjniveauer er ikke kun gældende for den konkrete bolig. De øvrige boliger i området vil være belastet med tilsvarende støjniveauer. Af Figur 17 fremgår, at den overvejende del af boligerne i kvartererne ved Emilievej og Tangmosevej, påvirkes af støj fra landaktiviteterne på 35-40 dB(A). Side 83 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 17 Boliger markeret med gul og grøn kan belastes med støjniveauer over den fastsatte støjgrænse i forbindelse med natlige aktiviteter i Unitterminalen, scenarie 3. Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. Side 84 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Trafikstøj I driftsfasen vil Unitterminalen give anledning til en årsdøgnstrafik på 388, hvoraf 340 er lastbiler. Denne trafik vil køre ad Nordhavnsgade, Værftsvej og Lyngvej, og den vil overvejende foregå i dagtimerne. Trafiktallene i driftsfasen er angivet i Tabel 22 sammen med ændringen i forhold til 0-alternativet. Den forventede trafik til det ny erhvervsområde på det opfyldte Køge Jorddepot er medregnet i trafiktallene (se også afsnit 6.1, Trafik). Vej Lyngvej Værftsvej Nordhavnsvej Beregningsår 2030 2030 2030 ÅDT, i alt 23.741 11.115 788 Stigning i ÅDT 1,7% 3,6% 93% ÅDT, lastbiler 4.075 2.077 540 Stigning i ÅDT, lastbiler 9,1% 19,6% 170% Tabel 22 Trafikmængder i driftsfasen på influensvejnettet Der er foretaget en beregning af trafikstøjen i driftsfasen for at vurdere, hvor meget støjen stiger i forhold til dagens situation. Resultatet kan ses på støjkortet i Figur 18 og forskelskortet i Figur 19. Figur 18 Trafikstøj i driftsfasen. Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. Side 85 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Det fremgår, at vejstøjen forøges med op til 2 dB i et bælte omkring Nordhavnsvej, mens støjen i Marinaen og ved boligerne øst for Værftsvej forøges med mindre end 1 dB. Trafikstøjen vil i Unitterminalens driftsfase fortsat være mindre end den vejledende grænseværdi. Det vurderes på den baggrund, at Unitterminalen ikke vil give anledning til støjgener fra trafikstøj i Marinaen og på Tangmosevej. Figur 19 Forøgelse af trafikstøjen i driftsfasen i forhold til dagens situation. Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. Vibrationer Kørsel og håndtering af containere og andet gods på Unitterminalen vil kunne give anledning til vibrationer inden for kort afstand omkring aktiviteterne. Der forventes dog ingen vibrationspåvirkninger af boliger på grund af den store afstand til Unitterminalen. Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Unitterminalen vil fortrinsvis være i drift i dag- og aftenperioden kl. 07-22, og i denne periode vil de vejledende grænseværdier være overholdt. Side 86 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Ved anløb af skibe om natten og dertilhørende aktiviteter i Unitterminalen kan det i nogle tilfælde medføre støjbelastninger, som overskrider den vejledende grænseværdi om natten på 35 dB for boligområder til åben lav bebyggelse. Det antages at sådanne skibsanløb primært forekommer ved forsinkelser i forhold til sejlplanen og dermed relativt sjældent. Overskridelserne i natperioden vil kun optræde i boligområder, hvor støjgrænsen er 35 dB. I centerområder og områder til blandet bolig og erhverv, hvor støjgrænsen er 40 dB, vil der ikke være overskridelser. Påvirkningen er størst i natscenarie 3, hvor der anløber 2 skibe til Unitterminalen samtidig (vil statistisk set forekomme op til 1 gang hvert 50. år), og påvirkningen er mindst i natscenarie 2, hvor der anløber ét ro-ro skib (vil statistisk forekomme op til 5 gange om året). Om overskridelserne vil give anledning til gener, vil afhænge af, om der er baggrundsstøj fra vejtrafik, virksomheder eller andre aktiviteter i området. Det kan ikke udelukkes, at støjen fra Unitterminalen kan høres, hvis man opholder sig udendørs, men det vil være meget svagt, og det vurderes, at risikoen for gener er meget lille. Unitterminalen skal som virksomhed overholde de vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Det er vurderet, at det ikke er teknisk-økonomisk forsvarligt at reducere støjen om natten, så støjgrænserne overholdes, og der skal derfor søges om dispensation for natstøjgrænsen i forbindelse med anløb af skibe om natten. 6.2.7 Kumulative forhold Støjen fra Unitterminalen er sammenholdt med den forventede støj fra de projekter, der planlægges eller er under etablering i eller omkring Køge Havn nær projektområdet. Den tekniske afskærmning mellem havn og marina, nye ydermoler og Køge Jorddepot forventes afsluttet inden etableringen af Unitterminalen påbegyndes. Der er derfor ingen kumulative effekter i forhold til disse projekter. Uddybningen af sejlrende og havnebassin vil foregå i samme område og i samme periode som anlægsarbejdet for Unitterminalen. Det vurderes derfor, at der vil kunne forekomme perioder med støjpåvirkning fra begge projekter samtidig. Men da uddybningen ikke vil foregå samtidig med spunsarbejdet, forventes det, at den samlede støj fra begge projektet ikke overstiger worst case situationen for anlægsarbejdet til Unitterminalen. Side 87 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Søndre Havn Køge Kyst projektet omfatter nye boliger i den sydlige del af Køge Havn (Søndre Havn). En del af projektet forventes afsluttet inden etablering af Unitterminalen, og derfor er de nye boliger medtaget i støjkortlægningen af Unitterminalen. Der forventes ingen væsentlige kumulative støjeffekter i forhold til Køge Kyst-projektet på grund af den store afstand mellem de to projekter. Virksomheder på jorddepotet Etablering og drift af de nye virksomheder på det opfyldte jorddepot kan forekomme samtidig med etablering og drift af Unitterminalen, og der kan derfor være kumulative effekter i forhold til erhvervsområdet. Støjen fra den samlede trafik til Unitterminalen og det nye erhvervsområde er belyst i afsnittet om påvirkninger i driftsfasen. Da der endnu ikke er detaljerede oplysninger om de fremtidige virksomheder, kan det ikke vurderes om der vil være kumulative effekter i forhold til driften af disse. Eksisterende virksomheder Når der sammenlignes med det samlede støjkort for de eksisterende virksomheder (Figur 20 og Figur 21), ses, at de beregnede støjniveauer fra Unitterminalen er lavere end den eksisterende støj i dagperioden. I natperioden er de beregnede støjniveauer også lavere end den eksisterende støj, ved anløb af ét skib, mens der ved anløb af to skibe er beregnet støjniveauer i samme størrelsesorden som den eksisterende virksomhedsstøj. For at illustrere betydningen af Unitterminalen i forhold til de eksisterende virksomheder er støjkortlægningen af Unitterminalen lagt ind på det samlede støjkort for eksisterende virksomheder. Resultatet kan ses på støjkortet for dagperioden, Figur 20 og støjkortet for natperioden, Figur 21. Det fremgår, at der i natperioden må forventes en forøgelse af virksomhedsstøjen i områderne nord for havnen, herunder Køge Marina samt Tangmosevej og Stormøllevej nord for Græsmarksvej. Side 88 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 20 Samlet støj i dagperioden fra Unitterminalen og eksisterende virksomheder i Køge Havn. Støjkortet viser det største af de støjbidrag, som de enkelte virksomheder giver ved en given placering/bolig. Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. Side 89 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 21 Samlet støj i natperioden fra Unitterminalen (scenarie 3) og eksisterende virksomheder i Køge Havn. Støjkortet viser det største af de støjbidrag, som de enkelte virksomheder giver ved en given placering/bolig. Støjen er beregnet 1,5 m over terræn. 6.2.8 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Rammearbejdet i forbindelse med nedbringning af spuns vil fortrinsvist foregå i dagtimerne på hverdage for at mindske støjgenerne for beboere i nærområdet. Spunsarbejdet påregnes udført ved nedvibrering - om muligt ned til den ønskede rammedybde. Dette vil reducere støjpåvirkningen betydeligt. Driftsfasen Driften vil fortrinsvis foregå i dag- og aftentimerne, hvor støjgrænserne kan overholdes, men det kan ikke udelukkes, at der, f.eks. i forbindelse med forsinkelser, vil anløbe skibe til Unitterminalen om natten. I sådanne tilfælde vil der i et vist omfang kunne foregå støjende landaktiviteter, og skibenes hjælpemaskineri vil være i drift. Der er kun få midler, som potentielt kan tages i brug for at nedbringe støjbelastningen fra Unitterminalen. Disse er: x x Støjskærmning Støjdæmpning af køretøjer til håndtering af containere og trailere Side 90 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering x x Reduktion af driftstid Anvisning af liggeplads i størst mulig afstand fra boliger og andre støjfølsomme områder Der er forsøgsvist skitseret støjskærme på Unitterminalen, men på grund af pladsforholdene internt på Unitterminalen og de store afstande til naboer, bliver kravene til udstrækning og højde af støjskærme så omfattende, at løsningen ikke er realistisk. Køge Havn vil tilstræbe at indkøbe markedets mest støjsvage maskiner og køretøjer til håndtering af trailere og containere, og ved fremtidige udskiftninger af køretøjer fortsat vælge de mest støjsvage modeller. Forsøg med at montere ekstraudstyr på maskiner og køretøjer med henblik på yderligere støjdæmpning har ikke haft den ønskede effekt (Ref. 40). Det er teknisk muligt at reducere støjen fra landaktiviteter ved reduktion af driftstid, men det vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for Unitterminalen, da det vil medføre væsentligt bortfald af tonnage, som vil anløbe andre havne, og/eller overgå til landevejstransport. Da der er støjfølsomme områder nord, vest og syd for Unitterminalen er der kun meget begrænsede muligheder for at reducere støjbelastningen ved at skifte liggeplads ved natlige skibsanløb i terminalen. Støjpåvirkningen vil blot forskydes til andre områder. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke findes teknisk-økonomisk forsvarlige muligheder for støjreduktion af Unitterminalen, og det derfor vil være nødvendigt at dispensere for de vejledende støjgrænser og acceptere støjoverskridelserne i forbindelse med de forventede relativt få skibsanløb i natperioden. Det vurderes, at den beregnede overskridelse på maksimalt 5 dB(A), ved skibsanløb om natten højst 10 gang om året, ikke vil give anledning til væsentlige støjgener. 6.2.9 Overvågning Det vurderes, på baggrund af den udførte undersøgelse, at der ikke vil være behov for et egentlig overvågningsprogram for støj og vibrationer. Det vil dog være relevant at følge udviklingen i driften af Unitterminalen, og om der modtages nabohenvendelser om støj fra terminalen. 6.2.10 Manglende forhold De er ingen manglende forhold i relation til beregning og vurdering af støj og vibrationer. Side 91 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.3 Luftkvalitet 6.3.1 Indledning Havne og virksomheders emissioner (udledning) af luftforurenende og klimpåvirkende stoffer påvirker det lokale, regionale og globale miljø. Da luftforurening kan udgøre en sundhedsbelastning og påvirke naturen negativt, er der opstillet en række luftkvalitetskrav og normer både i Danmark og i EU for beskyttelse af mennesker og natur. Udslip af CO2 (kuldioxid) er ikke direkte sundhedsskadeligt, men bidrager til drivhuseffekten og dermed til klimaforandringerne. Etableringen af Unitterminalen vil medføre en forøget udledning af luftforurenende stoffer som NOx, SO2, partikler og CO2. I det følgende vurderes projektets påvirkning af luftkvalitet og klima i anlægs- og driftsfasen, og beregningsresultaterne holdes op mod de lovfastsatte grænseværdier. 6.3.2 Luftforurenende stoffer Der er fastsat grænseværdier for luftkvalitet af hensyn til mennesker og miljø. Grænseværdierne kan være fastsat som korttidsværdier og årsmiddelværdier. Ud over at se på Unitterminalens bidrag til forureningen i lokalområdet er det også vigtigt at se på den samlede forurening i området, dvs. den kumulative effekt. I Figur 22 er der en overordnet illustration af sammenhængen mellem de enkelte grænseværdier. Figur 22 Sammenhæng mellem forureningsbidrag og totalkoncentration i et givet område. EU’s grænseværdi for NO2 for påvirkning af mennesker er på 200 μg/m3, en timeværdi som maksimalt må overskrides 18 gange om året. Side 92 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Aktiviteterne på Unitterminalen giver anledning til udledning af røggasser/udstødning fra de forskellige maskiner og skibe på terminalen. I Tabel 23 ses en oversigt over de primære miljøpåvirkninger, som de enkelte stoffer giver anledning til. Stof Navn Lokale påvirkninger Regionale påvirkninger NOX Nitrogenoxider Troposfærisk ozon, smog Støv/partikler Støv el. partikler Luftvejslidelser Eutrofiering Luftvejslidelser CO2 Kuldioxid Globale påvirkninger Drivhuseffekt Tabel 23 Primære miljø- og sundhedseffekter af røggasemissioner. Tidligere var SO2 (svovldioxid) en væsentlig forureningskomponent, men pga. overgangen til anvendelse af svovlfattig diesel og olie som brændstof er SO2 i dag normalt ikke den mest betydende forureningskomponent. I stedet er det normalt NO2, som er dimensionerende for forureningen i et område. I det følgende gives en kort beskrivelse af de udledte stoffer og deres virkninger. Støv/partikler Udledningen af støv og partikler kan give anledning til luftvejslidelser. Ved vurdering af miljøeffekten af støv ses på den del af støvet, som er mindre end 10 μm (mikrometer), det såkaldte respirable støv. NOX (Nitrogenoxider) NOX (nitrogenoxider) dannes i forbrændingsprocessen ved en reaktion mellem luftens/brændslets indhold af kvælstof (N) og luftens ilt (O). Der kan dannes flere forskellige stoffer med forskelligt forhold mellem N og O. De to primære stoffer, der dannes, er NO (ikke giftigt) og NO2 (giftigt). I en forbrændingsproces dannes typisk 85 - 95 % NO og 5 - 15 % NO2. Mængden af dannet NO2 afhænger af brændselstype, brændertype, brændekammer, temperatur mv. Når røgfanen forlader skorstenen, vil indholdet af NO blive oxideret til NO2 ved reaktion med luftens indhold af ozon (O3). Hvor hurtigt denne reaktion forløber, afhænger både af koncentrationen af NOX og af ozonkoncentrationen. I byområder er ozon ofte begrænsende for, hvor hurtigt NO omdannes til NO2, da ozonen her bliver brugt op af NOX fra andre forureningskilder (f.eks. biltrafik). NO2 er en akut og kraftigt virkende luftvejsirritant, som selv i moderate koncentrationer kan give anledning til gener for især følsomme personer (f.eks. personer med astma og bronkitis). Side 93 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Udledningen af NOX giver også anledning til sekundær forurening i form af dannelse af ozon i den nedre troposfære. Det sker i den fotokemiske reaktion: NOX + VOC + sollys -> O3 (ozon) (VOC = Volatile Organic hydroCarbons). Den ozon, der her dannes, benævnes ofte troposfærisk ozon og må (selv om der er tale om det samme stof - O3) ikke forveksles med den ozon, der findes i stratosfæren, og som her har til formål at beskytte mod ultraviolet stråling. Ozon er ligesom NO2 en luftvejsirritant. Både NO2 og ozon er medvirkende til skovdød og reduktion i afgrøder. Ozonen kan medvirke til yderligere oxidation af NO til NO2, og under særlige atmosfæriske forhold kan der dannes den såkaldte fotokemiske smog. Der kan her være tale om både lokale og regionale effekter. Når både NO og NO2 rammer jordoverfladen, vil en del heraf afsættes på overfladen. Det betyder, at der afsættes kvælstof (N) i det pågældende område. Afsætningen afhænger af overfladetypen og en række andre faktorer. Er der tale om, at der i området vokser kvælstoffølsomme planter eller urter, kan det betyde, at levevilkårene for sådanne arter reduceres til et kritisk niveau. CO2 CO2 dannes i forbrændingsprocessen, når brændslets indhold af kulstof reagerer med luftens ilt. Udledningen af CO2 har udelukkende betydning for det globale klima og har således ikke betydning for de luftforureningsmæssige forhold. 6.3.3 Metode I det følgende beskrives de metoder, der er anvendt for beregning af påvirkning i driftsfasen for: x Emissioner af luftforurenende stoffer og CO2 x Luftforureningsbidrag og luftkvalitet x Kvælstofdeposition Emissioner af luftforurenende stoffer og CO2 Da anlægsaktiviteterne ikke er endeligt fastlagt, er påvirkningen af luftkvaliteten i anlægsfasen primært vurderet kvalitativt. Det forventede bidrag til luftforureningen fra anlægsarbejdet er vurderet ud fra den samlede emission beregnet ud fra de anvendte maskiners effekt og de maksimalt tilladte emissionsfaktorer (Ref. 30). Emissionen beregnes ud fra maskinernes udnyttede effekt og emissionsfaktor. Emissionen (E) pr. time for en given maskine beregnes ved brug af følgende formel: ܧሾ݃Τݐሿ ൌ ݐ݂݂݇݁݁ݐ݁ݐݐݕ݊݀ݑሾܹ݇ሿ ݁݉݅ ݎݐ݂݇ܽݏ݊ݏݏቂ Side 94 ݃ ቃ ܹ݄݇ Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Forureningsbidraget (immissionskoncentrationsbidraget) for forskelige niveauer af entreprenørmaskinernes samlede effekt er beregnet ved anvendelse af den spredningsmeteorologiske model OML (=Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Luftforureningsbidraget i anlægsfasen vurderes herudfra. For anlægsfasen foretages ikke en beregning af de årlige emissioner, da anlægsarbejdet er en forbigående aktivitet, som ikke medfører en permanent påvirkning. Den årlige emission fra kilderne i driftsfasen beregnes forskelligt afhængigt af de forskellige kildetyper. Beregningsmetoderne for NO X er vist i oversigtsform i Tabel 24. Den årlige emission fra skibene udregnes ud fra antallet af anløb i havnen, antallet af timer hvert skib ligger med hjælpemotoren tændt pr. anløb, hjælpemotoreffekt samt emissionsfaktorer pr. kWh. Denne beregning foretages for hver skibstype. Den årlige emission fra terminaltraktorer, mobilkraner, reach stackers og gaffeltrucks er beregnet ud fra antallet af maskiner på havnen, antal driftstimer pr. maskine, maskinernes motoreffekt og emissionsfaktorer. Emissionsfaktorerne er bestemt ud fra EU’s grænseværdier for emissioner fra ikke-vejgående dieselmaskiner (Trin 3B). Den årlige emission fra lastbiler beregnes ud fra antallet af årlige kørte kilometer på havnen samt emissionsfaktorer pr. km. I beregningen er der anvendt emissionsfaktorer for bykørsel med lastbil i 2030 (hastighed 15 km/t). Den årlige emission fra personbiler beregnes ud fra antallet af personbiler, den gennemsnitlige kørte strækning samt emissionsfaktor pr. kørt km. I beregningerne er der anvendt en emissionsfaktorer for bykørsel med personbiler i 2030 (hastighed 15 km/t). Kilde Skibe Gaffeltrucks og lign. Lastbiler Personbiler NOX [ton/år] Antal anløb · driftstimer[t] · effekt[kW] · [g NOX/kWh] / 106 [g/ton] Antal trucks · driftstimer[t] · effekt [kW] · [g NOX/kWh] / 106 [g/ton] [km/år] · [g NOX/km] / 106 [g/ton] [Personbiler/år] · [km/personbil] · [g NOX/km] / 106 [g/ton] Tabel 24 Beregning af NOX emission. For alle NO2/NOX-immissionsberegninger er det antaget, at maksimalt 50 % af den emitterede NO X foreligger som NO2 i receptorpunkterne. Til brug for beregning af forureningsbidraget i omgivelserne er alle kildestyrker for NOX derfor divideret med 2. Side 95 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Virksomhedens bidrag til luftforureningen i omgivelserne beregnes ved anvendelse af den spredningsmeteorologiske model OML-Multi version 6.01 og iht. anvisningerne heri (OML = Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Ved hjælp af modellen beregnes de 19. højeste time-værdier på årsbasis og sammenlignes med EU’s luftkvalitetskrav. I tilfælde af at der i omgivelserne findes større kilder, som kan give anledning til væsentlige emissioner af samme stoffer som fra virksomheden, foretages der yderligere en vurdering af mulige kumulative effekter. Det vurderes her, om virksomhedens bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne inklusive bidraget fra øvrige kilder (virksomheder, trafik og almen baggrundsforurening) samt bidrag fra den almene baggrundsforurening, kan give anledning til overskridelse af EU’s krav til samlet luftkvalitet i området. Er dette tilfældet, kan der være behov for at iværksætte afværgeforanstaltninger. Kvælstofdeposition Depositionen af kvælstof beregnes ud fra emissionen af NOX. Metoden omfatter følgende trin: x OML-beregning af 10-års årsmiddelværdier for NOX som funktion af afstanden fra virksomheden. x Estimering af hvor stor en del af koncentrationen af NOX, der i en given afstand foreligger som henholdsvis NO og NO2. x Anvendelse af depositionsfaktorer for NO og NO2 for hver af naturtyperne vand, græs og skov til beregning af depositionen i et givet punkt i omgivelserne i kg N/ha/år. Beregningerne er udført efter vejledningen i DCE 2014. Kvælstofdeposition som følge af de beregnede emissioner fra projektet beregnes for nærliggende, beskyttede naturområder. 6.3.4 Påvirkning i anlægsfasen Anlægsfasen omfatter aktiviteter, der påvirker den lokale luftkvalitet, i en periode svarende til anlægsfasens længde. Kilder til luftforurening i anlægsfasen kan være: x x x x Støv som følge af kørsel på ubefæstet vej/areal Støv fra håndtering af jord og lignende materialer Emissioner fra entreprenørmaskiner Emissioner fra lastbiler til transport af materialer til og fra projektet Side 96 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering x Emissioner fra uddybningsskibe og andre skibe Den mest sandsynlige påvirkning på omgivelserne fra aktiviteter i anlægsfasen vurderes at være støv. Støvgenerne vurderes dog at kunne undgås, ved at der opstilles passende vilkår til arbejdets udførelse og til iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Der vil også kunne opstå gener som følge af emissioner fra entreprenørmateriel på anlægsområdet. Disse vil om nødvendigt kunne mindskes ved brug af passende afværgeforanstaltninger. Sammenhængen mellem immissionskoncentrationsbidraget, motoreffekten for entreprenørmaskinerne og afstanden er vist i Figur 23. Da hovedparten af området, hvor der foregår anlægsaktiviteter, ligger i stor afstand fra de øvrige aktiviteter på havnen, er risikoen for, at anlægsarbejdet medfører gener derfor begrænset. Figur 23: Immissionskoncentrationsbidrag som funktion af afstand og samlet motoreffekt. Gælder for motorer der opfylder Euronorm IIIB (Ref. 30). Unitterminalen er adskilt fra det nærmeste havneområde/jorddepotet af et 200 m bredt havnebassin. Som følge af denne afstand vurderes Unitterminalen ikke at medføre en væsentlig påvirkning hverken på den eksisterende havn/på jorddepotet, på marinaen eller i øvrige områder som følge af NOX-udledningen fra entreprenørmateriellet i anlægsfasen. 6.3.5 Påvirkning i driftsfasen Emissioner Når Unitterminalen er færdigetableret, vil forskellige aktiviteter give anledning til udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO2. I den nordlige ende af havnebassinnet vil der være plads til to Ro/Ro-skibe og i den sydlige ende af havnebassinnet vil der være anløbsplads for containerskibe. Til at servicere Ro/Ro-skibene vil der være seks terminaltraktorer/tug masters. Disse traktorer er kun i brug, når Ro/Ro-skibene ligger til kaj. Til håndtering af containere forventes to mobilkraner, tre reach stackers og fire større gaffeltrucks. Side 97 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Tabel 25 beskriver de aktiviteter/maskiner på det nye havneområde, der er medtaget i beregningen af driftsscenariet. Aktiviteter/ maskiner Antal, ved maksimal drift Antal driftstimer, gennemsnitlig drift Beskrivelse Skibe, ro/ro- og container 3 skibe samtidigt 10 om ugen, 5 Ro/Ro- og 5 containerskibe, 10*8t = 80 t/uge Det antages, at skibene har hjælpemotorer tændt under hele opholdet. Skibene forventes at lægge ved kaj i gennemsnitlig 8 timer pr. anløb. Effekt: 2.000 kW pr. hjælpemotor. Der regnes med én hjælpemotor pr. skib. Terminaltraktorer, tug masters 6 stk. 5 skibe * 5 timer = 25 timer/uge/ traktor Til håndtering af trailere anvendes 6 terminaltraktorer. Traktorerne er udelukkende i brug mens Ro/Ro skibe ligger til kaj. Traktorerne vil primært køre i området for trailere samt mellem dette og Ro/Ro-ramperne. Det antages, at der i gennemsnit arbejdes 5 timer pr. skib. Effekt: 200 kW pr stk. Mobilkraner 2 stk. 5 skibe * 5 timer = 25 timer/ugen/kran Terex Gottwald Model 4. Mobilkranerne opererer på kajgaden ved containerskibene. Effekt: 765 kW pr. stk. Reach stackers 3 stk. 5 skibe * 5 timer = 25 timer/uge (65 % af aktiviteterne) Gaffeltrucks, større med containeråg 4 stk. 25*35/65 = 13,5 timer/ugen Reach stackers og gaffeltrucks transporterer containere mellem kajgade og containerareal. Reach stackers og gaffeltrucks vil primært være i brug, når der er skib ved kaj, men der vil også være nogen aktivitet med håndtering af containere i perioden udover med fordelingen 65/35. Motoreffekt for reach stackers: 200 kW, effekt for gaffeltrucks 50 kW. Lastbiltrafik 10 pr. time 170 stk. pr døgn Det antages at hvert containeranlæg genererer 100 køretøjer ind og 100 køretøjer ud, mens hvert Ro/Ro anløb genererer 140 køretøjer ind og 140 køretøjer ud. Personbiler Såfremt alle maskiner er i drift, er det antaget, at personbilkørslen er minimal og derfor ikke medtaget i beregningen af spidslasttimen. 24 biler til og 24 biler fra pr. døgn Det forventes, at der vil være 30 arbejdspladser i terminalen. Det antages at 80 % kører i bil og 20 % på cykel/til fods til/fra arbejde. Total = 38,5 timer/uge Tabel 25 Oversigt over maskiner der medfører emissioner i driftsfasen Der er ikke regnet med emissionen fra skibenes hovedmotorer da disse kun er i drift i meget kort tid, under ind- og udsejling. Da emissionen kun forekommer i kort tid og kilden ikke er stationær vurderes påvirkningen af luftkvaliteten at være minimal. Side 98 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Udledning af luftforurenende stoffer og CO2 Mængden af udledte luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO2 for driftsfasen ses i Tabel 26. Stof NOX [ton/år] Total, alle aktiviteter på terminalen Partikler CO2 [ton/år] [ton/år] 86 0,13 4.100 Tabel 26: Udledning af luftforurenende stoffer og CO2, driftsfasen Luftkvalitet EU’s grænseværdi for NO2 for sundhedspåvirkninger for mennesker er på 200 μg/m3, som er en timeværdi, der maksimalt må overskrides 18 gange om året. Værdien kan derfor sammenlignes med de beregnede immissionskoncentrationsbidrag, som er de 19. højeste værdier. Projektområdet er beliggende i/ud for Køge. Der er kendskab til, at der i området er andre forureningskilder med emission af støv og NOX (se afsnit 6.3.7). Det er dog vurderet, at disse kilders bidrag ikke er geografisk sammenfaldende med bidraget fra kilderne på terminalen. Det er derfor også vurderet, at baggrundskoncentrationen, inklusiv bidrag fra øvrige lokale kilder, maksimalt svarer til baggrundskoncentrationen i større danske byer. Ifølge DCE’s landsdækkende luftkvalitetsovervågningsprogram (2012) er koncentrationen af NO2 i sådanne områder på følgende ca. værdier (Ref. 31): 13 - 17 μg/m3 som middelværdi 62 - 84 μg/m3 som 19. højeste værdi (99,8 %-fraktil) Den samlede koncentration af NO2 i området vil være summen af det beregnede immissionskoncentrationsbidrag og baggrundsværdien. Projektets bidrag til koncentrationen i omgivelserne (immissionskoncentrationsbidraget) af det luftforurenende stof NO2 fremgår af Figur 24. Det ses, at der uden for terminalområdet ikke forekommer forureningsbidrag større end 100 μg/m3. De områder, som er markeret på kortet med orange farve, ligger meget tæt på punktkilder (skibe og godstransporterende maskiner), som således ikke er repræsentative for det generelle forureningsbidrag. Grænseværdien for en virksomheds bidrag til forureningen i omgivelserne (B-værdien) er for NO2 på 125 μg/m3. Denne grænseværdi er således overholdt. Det skal også bemærkes at emissionen fra de godstransporterende maskiner på havnen er beregnet meget konservativt, hvorfor immissionsberegningerne også vil være konservative. Der kan beregnes følgende totalværdier baseret på henholdsvis middelbaggrundsværdier og 19. højeste værdier for baggrundskoncentrationen. Total koncentration ud fra baggrundsmiddelværdier: 100 μg/m3 + 17 μg/m3 = 117 μg/m3. Side 99 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Total koncentration ud fra 19. højeste værdier: 100 μg/m3 + 84 μg/m3 = 184 μg/m3. Det ses, at begge de beregnede værdier er mindre end EU’s grænseværdi på 200 μg/m3. Begge beregningsmetoder vurderes at være konservative, og det kan derfor konkluderes, at der ikke er problemer med at overholde luftkvalitetskravene. Der er derfor ikke brug for at iværksætte afværgeforanstaltninger. Figur 24: Immissionskoncentrationsbidrag i driftsfasen. Side 100 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Der er ligeledes foretaget en vurdering af kumulative effekter, dvs. det samlede forureningsniveau for sammenligning med EU’s luftkvalitetskrav. Da området i forvejen ikke vurderes at være kraftigt belastet med luftforurening, er det alene baggrundsforureningen, der har betydning for den samlede forurening i nærområdet. Det vurderes således, at alle grænseværdier overholdes. Den årlige udledning af drivhusgassen CO2 fra terminalen er beregnet til ca. 4.000 tons svarende til den udledning som ca. 500 mennesker giver anledning til. Deposition af kvælstof Aktiviteterne på Unitterminalen giver anledning til udledning af NOX (nitrogenoxider), som medfører deposition (afsætning) af kvælstof i omgivelserne. Der er foretaget en beregning af afsætningen i området omkring Unitterminalen. De nærmeste følsomme naturområder befinder sig i, en afstand af hhv. 2 km og 6 km. Placeringen er vist på Figur 25. Området kan naturmæssigt karakteriseres som græs. De beregnede værdier for N-depositionen i dette område er vist i Tabel 27. Side 101 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 25: Afstand til og retning for de følsomme naturområder nær Køge Havn. Afstand Naturtype: Græs [kg N/Ha/år] 0,20 0,07 2.000 m 6.000 m Tabel 27: N-deposition for følsomme naturområder i en afstand 2.000 m og 6.000 m fra beregningscentrum, se Figur 25. Det fremgår, at de beregnede værdier for N-depositionen i de følsomme naturområder er meget små. Der henvises til afsnit 6.8, Natur, for en vurdering af påvirkningen på Natura 2000-området som følge af kvælstofdeposition fra Unitterminalen i driftsfasen. Side 102 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.3.6 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen I anlægsfasen kan det formentlig ikke undgås, at der vil være emission af støv fra anlægsaktiviteter som f.eks. kørsel samt i form af røggasser fra entreprenørmateriel. De primære forureningskomponenter er her partikler og NOX (nitrogenoxider). Såfremt det viser sig relevant at nedbringe påvirkningen på omgivelserne under anlægsarbejdet vil følgende afværgeforanstaltninger kunne omfatte: x Der kan stilles krav om, at entreprenørerne kun anvender deres nyeste maskinel, f.eks. Euronorm III B, når der arbejdes tæt på steder, hvor der opholder sig eller bor personer. x Naboer informeres således at de kan træffe passende foranstaltninger f.eks. ved at holde vinduer lukkede. x Al unødig tomgang undgås. x Det undgås at flere maskiner arbejder samtidigt på steder, hvor der er naboer tæt på anlægsområdet. x Arbejdet tilrettelægges bedst muligt i forhold til vindretning og placering af nærliggende beboelse. x Transportveje anlægges så de generer mindst muligt x Transportveje rengøres jævnligt x Arbejdszoner vandes efter behov for at mindske støvgener. x Lastbiler og udstyr afvaskes, før de forlader området, og/eller der installeres hjulvaskere ved udkørsler fra arbejdsområderne. Driftsfasen Der er ikke fundet behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger. 6.3.7 Kumulative forhold På Køge Havn findes der flere virksomheder, som bidrager til luftforureningen i området. Dette bidrag er her vurderet og det samlede forureningsniveau holdt op imod EU’s luftkvalitetskrav. De fleste virksomheder genererer trafik i forbindelse med til- og frakørsel af materialer, produkter og/eller kunder. Bidraget fra trafikemissionerne er medtaget i denne vurdering i baggrundskoncentrationen for bybaggrund, og der er derfor ikke yderligere tillagt noget bidrag fra trafikken. Ud over trafikemissioner vurderes flere virksomheder at bidrage yderligere til luftforureningen i området. Disse virksomheder og deres vurderede bidrag er beskrevet herunder: Side 103 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering x Køge Kraftvarmeværk ligger ca. 900 m vest for projektområdet. Kraftværket udleder de samme stoffer som projektet, dvs. NOX, partikler og CO2. Da afstanden fra projektområdet til kraftvarmeværket er stor, vurderes luftforureningen fra disse to kilder dog ikke at være sammenfaldende. x Lemminkaïnen og Colas producerer asfalt og ligger i en afstand af 450-600 m fra projektområdet. Grundet den store afstand mellem projektområdet og disse virksomheder vurderes det at bidraget til luftforurening ikke sammenfalder med bidraget fra projektet. x Junkers, Blue point pellets og DK Beton bidrager til luftforureningen med partikelemission. Disse virksomheder ligger i en afstand af ca. 650-950 m fra projektområdet, og det vurderes derfor, at luftforureningen ikke er sammenfaldende. Samlet set vurderes det, at driften af Unitterminalen og den samtidige drift af virksomhederne på havnen ikke vil medføre overskridelser af EU’s luftkvalitetskrav. 6.3.8 Samlet konklusion Samlet kan det for det påtænkte projekt konkluderes: x Den årlige udledning af drivhusgassen CO2 fra terminalen svarer til den udledning som ca. 500 mennesker giver anledning til. x Aktiviteterne på terminalen medfører en stigning i luftforureningen i området. EU’s luftkvalitetskrav vil dog være overholdt med god margen. x Projektet medfører et bidrag til afsætningen af kvælstof i de nærliggende naturområder. Bidraget er meget lille og uden praktisk betydning for påvirkningen. Kvælstofdepositionen er nærmere beskrevet i VVM’ens naturafsnit. Side 104 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.4 Friluftsliv I dette afsnit beskrives de rekreative interesser i området ved Køge Havn, som potentielt kan blive påvirket ved etablering af Unitterminalen. Afsnittet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger herunder oplysninger fra Køge Kommune, Køge Fritid, Friluftsrådet m.fl. samt erfaringer og resultater fra tidligere udførte undersøgelser herunder særligt VVM for vindmøller på Køge Havn (Ref. 50). De rekreative interesser i området omkring Køge Havn er primært knyttet til aktiviteter, der udnytter den lette adgang til strand og vand, ligesom det historiske centrum af Køge By med sine velbevarede huse og hyggelige miljøer har stor attraktionsværdi. Af Figur 26 fremgår lokaliseringen af de rekreative interesser nærmest projektområdet. 6.4.1 Køge Marina og Nordstranden I den nordlige ende af Køge Havn ligger Køge Marina, som er en kommunal havn med 600 bådpladser og en række faciliteter og forretninger knyttet dertil, bl.a. skibsproviantering, restaurant, iskiosk med udendørs servering mm. På Køge Marina er der endvidere en række ferie/fritidsboliger. Køge Marina er hjemsted for en lang række foreninger med tilknytning til havet (se afsnit 6.4.4). Nordstranden, som er beliggende lige nord for Køge Marina er nyetableret i 2014. Området ved Nordstranden indeholder gode naturværdier og er karakteriseret af stranden med havet og klitterne samt af Tangmoseskoven, som rejser sig inde på land. Området er meget besøgt, og der er mange, som går ture i området og på stranden. I sommerhalvåret bliver stranden tillige brugt af badegæster og aktiviteter, som f.eks. volleyball (Ref. 44). Stranden har ikke ”blåt badeflag” (Ref. 41), men badevandet er klassificeret som ”udmærket kvalitet” (Ref. 22). Umiddelbart nord for Nordstranden ligger Ølsemagle Revle-Staunings Ø Vildtreservat. Ud mod Køge Bugt danner revlerne en bred sandstrand, der ind mod land afløses af småklitter med bevoksning. Området udgør et rekreativt naturområde, der ud over stranden byder på et rigt fugleliv bestående af både yngle- og trækfugle. Side 105 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 26 Lokalisering af områder for rekreative interesser nær projektområdet. Side 106 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.4.2 Å-bassinet Å-bassinet og den inderste del af Køge Havn, hvor Køge Å løber ud i havet, udgør den oprindelige havn, der blev anlagt i 1400-tallet. Denne del af havnen udgør et helt særligt kulturmiljø og er hjemsted for Køges erhvervs- og bierhvervsfiskere. Åbassinet er adskilt fra resten af Køge Havn ved en klapbro med en gennemsejlingsbredde på 12,5 m. Udsejling til Køge Bugt sker via indsejlingen til den eksisterende industrihavn. 6.4.3 Søndre Strand Søndre Strand ligger umiddelbart syd for Køge By og Køge Havn. Selve stranden er relativt smal uden klitter og bag stranden ligger græssede strandengsområder (marint forland). Stranden har ikke ”blåt badeflag” (Ref. 41). Badevandet er klassificeret som ”Tilfredsstillende kvalitet” (Ref. 23). Tæt på stranden ligger hotel Comwell Køge Strand, Vallø Camping og Køge Miniby. Køge Sydstrand Camping lukkede i november 2013 som følge af realiseringen af Køge Kyst. I løbet af 2014 og 2015 etableres en fremrykket strand fra Søndre Havn i nord til Vallø Stift i syd på en strækning på 900 m. Stranden afgrænses mod nord og syd af to høfder. Stranden bliver op til 100 m bred og er udformet således, at ophobning af fedtmøg (makroalger) på stranden hindres/mindskes. Stranden kan anvendes af badende og kan tillige anvendes rekreativt til vandsport, gå- og løbeture mv. (Ref. 25). 6.4.4 Vandsport I den sydlige ende af Køge Havn ved Søndre Mole holder Køge Roklub, Køge Kanoog Kajakklub samt Vinterbadeklubben Valkyrien til. Roklubben har adgang til havet og Køge Å via havnebassinet, mens kano- og kajakklubben og Vinterbaderne har direkte adgang til havet fra Søndre Mole. I forbindelse med ro-, kajak-, og kanoaktiviteterne sejles der både på havet, i havnebassinet og på Køge Å (Ref. 45). I forbindelse med Køge Kyst er der i efteråret 2014 ved at blive etableret en nordlig høfde ved Søndre Strand (se også afsnit 6.4.3). Det er planen, at der syd for høfden skal etableres en isætningsbro, hvorfra blandt andre kajakklubben fremover kan sætte kajakker i vandet. I den nordlige ende af Køge Havn ligger Køge Marina, der er hjemsted for en lang række foreninger, herunder Køge Sejlklub, Køge Windsurferklub, Køge Motor- og Sejlklub, Køge Dykkerklub, Køge Vandskiklub, Køge Søspejdere, Køge Marina Havjagt- og Fiskeklub og Fiskeklubben Pearl Habor (Ref. 41, Ref. 42) Windsurferne sejler primært i området øst og nord for Køge Marina, og en gang ugentligt er der træning i området ud for Nordstranden (Ref. 46). Side 107 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Vandskiklubbens medlemmer sejler hovedsagligt i en afstand af 7-800 m fra kysten på en strækning løbende fra 2 km nord for havnen til 2 km syd for havnen. Klubben har ikke faste træningsdage eller konkurrencer, men i perioder med godt vejr er medlemmerne på vandet næsten hver dag (Ref. 50). Sejlbåde, herunder optimistjoller med unge sejlere, sejler i hele området. Køge dykkerklub dykker primært fra båd og især langs ydermolerne (Ref. 50). I forbindelse med natdyk dykkes der direkte fra badebroen ved ”Valkyrien” på Søndre Mole. Der drives lystfiskeri i stor stil fra Søndre Mole, ligesom der drives lystfiskeri fra mindre både i området ud for Køge Havn (Ref. 50). I et område umiddelbart nordøst for Køge Marina er der udlagt et kapsejladsområde, som i perioden 1. april – 15. november både benyttes til større konkurrencer og lokale kapsejladser arrangeret af områdets sejlsportsforeninger. Inden for de sidste 25 år er kapsejladsbanen af to omgange blevet flyttet længere mod nordøst, bl.a. i forbindelse med byggeriet af Køge Jorddepot. Figur 27 Køge Vikingelaug Valkyrien på Søndre Molevej. Køge Motor- og Sejlklub og Køge Sejlklub har hver en fast ugentlig kapsejladsdag i kapsejladsområdet, ligesom Køge Windsurferklub en gang ugentligt afholder stævne for lokale klubber i området (Ref. 43, Ref. 50). Side 108 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering I kapsejladsområdet afholdes årligt 5-10 større kapsejladser (joller, kølbåde, windsurfing), såsom Danmarksmesterskaber og internationale kapsejladser (Ref. 50). 6.4.5 Cykelruter og rekreative stier Den nationale cykelrute 9, som går fra Helsingør til Gedser, går gennem Køge og kommer fra baglandet ud ved kysten lige syd for Køge Havn. Derudover er der en række kommunale rekreative stier i området, som bl.a. forbinder Køge by med de rekreative områder ved kysten, som f.eks. Køge Marina, Søndre Strand og Nordstranden (Figur 28). I Køge Kommuneplan er der planlagt en ny rekreativ sti som løber fra Søndre Strand, over Køge Havn og op til Nordstranden (Ref. 1). Figur 28 Rekreative stier i Køge (Ref. 1). Stiplet grøn linje: Planlagte rekreative stier. Side 109 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.4.6 Påvirkning i anlægsfasen Under anlægsfasen vil der af sikkerhedshensyn indføres sejladsrestriktioner i visse områder, ligesom der ikke vil være offentlig adgang til Nordmolen. Støjende arbejder i anlægsfasen vurderes kun i begrænset omfang at medføre gener for omgivelserne. I dagperioden, hvor anlægsarbejdet som udgangspunkt udføres, vil Køge Kommunes grænseværdier for støj fra bygge- og anlægsarbejder ved nærliggende boliger og andre støjfølsomme områder kunne overholdes. Det vurderes, at badelivet og badevandskvaliteten ved Nordstranden og Søndre Strand ikke påvirkes væsentligt af etablering af Unitterminalen. Det bemærkes, at uddybnings- og opfyldningsarbejder i anlægsfasen foretages bag dækmolerne. Trafikstyrelsen har vurderet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af omgivelserne ved uddybnings- og opfyldningsarbejderne, idet disse foregår bag dækmolerne, ligesom Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning i forbindelse med uddybning af sejlrenden. 6.4.7 Påvirkning i driftsfasen Køge Marina og Nordstranden Unitterminalen vil fortrinsvis være i drift i dag- og aftenperioden kl. 07-22, og i denne periode vil de vejledende grænseværdier for støj være overholdt i områder med boliger og andre støjfølsomme områder. Af visualiseringer foretaget fra et punkt i marinaen ses, at den tekniske afskærmning mellem erhvervshavn og marina skærmer visuelt for erhvervshavnen og således vil der ikke være en visuel påvirkning af marinaen herfra (se afsnit 6.6.3 samt bilag 3). Det vurderes, at badelivet og badevandskvaliteten ved Nordstranden ikke påvirkes af driften af Unitterminalen. Åbassinet Sejlads ind og ud af havnen foregår i dag via den eksisterende industrihavn. Sydmolen etableres med mulighed for gennemsejling af mindre både. Bredden af åbningen i Sydmolen vil være 14 m og gennemsejlingshøjde på 2,5 m. Fartøjer, som kræver større bredde og gennemsejlingshøjde, skal sejle ud af havnen via indsejlingen til erhvervshavnen og dermed overholde havnens ordensreglement mv., således at sejladssikkerheden ikke bringes i fare. Søndre Strand Syd for Søndre Strand etablerer Køge Kyst en ny bred sandstrand med god badedybde. Stranden er udformet således, at ophobning af fedtemøg mindskes. Som følge af etableringen af den nye strand vurderes forholdene for badelivet at forbedres væsentligt i de kommende år. Side 110 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Driften af Unitterminalen vurderes ikke at påvirke badeliv og badevandskvalitet på Søndre Strand. Vandsport herunder kapsejlads og fritidssejlads Den sydlige del af Køge Havn (området 3R09 Indermolen, Ref. 1) er i Kommuneplan 2013 udlagt som rekreativt område, hvor faciliteter for maritime klubber og andre fritidsfaciliteter relateret til havnen, stranden og havet kan indpasses. I dette område vil der i de kommende år etableres en maritim halvø i samarbejde mellem Køge Kyst og de mange brugere af og foreninger i området. Den maritime halvø udvikles i tæt dialog mellem klubberne og Køge Kyst. Der kan blandt andet etableres mulighed for opbevaring af kajakker, surf boards og andet grej til vandsportsaktiviteter. Den maritime halvø kan anlægges, når NCC-grunden i den sydlige del af den nuværende industrihavn bliver ledig om nogle år. Åbningen i Sydmolen er flyttet tættere på land end oprindeligt planlagt, og det bliver derfor ikke nødvendigt for kajakroere m.fl. at sejle ud af havnen via det store havnebassin. Sejlads med robåde og mindre både vil således ikke foregå via den fremtidige indsejling til Unitterminalen, men via åbningen i Sydmolen. Inden Unitterminalen tages i drift og besejles, skal Søfartsstyrelsen give en sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af projektet. Godkendelsen omfatter også fritidssejlads, således at søsikkerheden for alle brugere af havnen og dennes indsejling sikres. Visuelle forhold Rent visuelt kan de rekreative oplevelser i landskabet være påvirket af projektet, også i stor afstand fra projektområdet, særligt når der ligger skibe ved kaj. Etableringen af Unitterminalen vil, sammen med flere af de øvrige igangværende projekter i og nær havnen, permanent ændre den visuelle oplevelse fra nogle af de rekreative områder på land og til havs. Der er udarbejdet visualiseringer fra blandt andet kystlandskabet nord og syd for havnen, fra baglandet, fra havet og fra nærområdet såsom marinaen og Søndre Havn. De visuelle påvirkninger er vurderet i kapitel 6.5. Oplevelsen af landskabet og udsigten vil påvirkes fra kysten/strandene nord og syd for havnen, samt fra havet i mindre til moderat grad, mens påvirkningen på de visuelle forhold set fra Køge By, baglandet og marinaen vil være minimal, hvis nogen. Side 111 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Rekreativ udnyttelse af området Nordmolen vil – af hensyn til de internationale regler vedr. terrorsikring af havne være lukket for offentligheden, men der vil blive adgang til molen ved Køge Marina. Forholdene for fritidsfiskeri fra molen vil dermed blive væsentligt forbedret ift. i dag. Desuden vil der også være adgang for gående, bl.a. fritidsfiskere, til sydmolen. Unitterminalen vil fortrinsvis være i drift i dag- og aftenperioden kl. 07-22, og i denne periode vil de vejledende grænseværdier for støj være overholdt. Støj vil derfor kun i yderst begrænset omfang kunne påvirke den rekreative udnyttelse af området. Side 112 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.5 Landskab og kulturmiljø I det følgende afsnit beskrives landskabet og områdets natur- og kulturelementer, hvorefter der foretages en vurdering af Unitterminalens påvirkning på de visuelle og landskabelige forhold. 6.5.1 Metode Afsnittet er bl.a. skrevet på baggrund af notatet Landskab og kulturmiljø (Ref. 51) udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelse for opstilling af vindmøller på de nye moler i Køge Havn 2013. Her er undersøgelse og analyse af de landskabelige forhold, kulturmiljø og kulturhistoriske forhold udført på baggrund af indsamlede oplysninger, herunder feltarbejde med registrering og fotografering. Undersøgelsesområdet omfatter Køge Havn og de kystnære dele af Køge by samt kystområdet henholdsvis nord og syd for den centrale del af Køge i en afstand af 3-4 km. Den anvendte metode for visualisering af projektet er beskrevet detaljeret i afsnit 6.6.3 6.5.2 Det geomorfologiske landskab Landskabet omkring Køge Bugt er dannet under sidste istid og er overvejende et morænelandskab med lerbund. Køge Ådal er dannet som en tunneldal under iskappen ved, at smeltevand fra isen har gravet sig ned i de underliggende jordlag. Køge Ås og Ejby Ås er dannet som aflejringer i tunneler under iskappen. Køge Ås forløber delvis i Køge Ådal, og Ejby Ås forløber parallelt med Køge Ådal nord herfor. Stenalderhavets kystlinje er beliggende 0,5 - 1,0 km bag den nuværende kystlinie. I dag forløber Strandvejen – Skovvænget og Ølbyvej – Stensbjergvej - Sandvadstien omtrent i stenalderhavets kystlinje. Det marine forland søværts stenalderhavets kystlinje er dannet siden stenalderen (5.000 år før vores tidsregning), overvejende ved naturlig marin aflejring og ved opfyldning og inddæmning. På det marine forland er der stedvist dannet klitlandskaber ved sandfygning, bl.a. ved Søndre Strand umiddelbart syd for Køge Havn. Køge bymidte - den gamle Køge by - er anlagt på det marine forland. Arealerne landværts landevejen blev inddraget til landbrug, mens arealerne søværts overvejende havde karakter af strandenge. Side 113 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.6 Kulturlandskabet/landskabet i dag Landskabsformer og -karakter Ved vurderingen af kulturlandskabet i dag er undersøgelsesområdet opdelt i en række delområder efter landskabets dannelse: morænelandskab, tunneldal, marint forland, klitlandskab og hav samt efter den nuværende anvendelse og karakter: byområde, havneområde, åbent land, naturområde, som beskrives herunder (Figur 29). Figur 29. Undersøgelsesområdet opdelt efter landskabets dannelse og efter nuværende anvendelse og karakter. Områdenumrene refererer til teksten nedenfor. Side 114 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 1. Åbent land, morænelandskab Det åbne land vest for Køge by er et let kuperet morænelandskab med landsbyer og spredt bebyggelse. Nordvest for byen er terrænet jævnt stigende op til Ejby Ås i kote +21 og området ved Højelse i kote +44. Landskabet er stærkt præget af de store bygningsvolumener i Skandinavisk Transport Center. Køge Bugt og Stevns er synlige fra de højtliggende områder ved Ølby landsby og Højelse nordvest for Køge, Figur 30. Figur 30 Det højtliggende område ved Nordhøj ved Skandinavisk Transport Center nordvest for Køge. Herfra skimtes midt i billedet nuværende høj bebyggelse i Køge bymidte og på havnen, mens Stevns ses i horisonten. Figur 31 Området syd for Køge ved Gl. Hastrup. Herfra ses nuværende høj bebyggelse i Køge by og havn ikke pga. af beplantning. Side 115 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Syd for byen er terrænet jævnt stigende til kote +22 ved Gl. Hastrup. Der er fra dette område ingen visuel forbindelse med kysten pga. Strandskoven, Figur 31. 2. Køge Ådal, tunneldal Ådalen med Køge Ås udgør et markant landskabsrum vest for Køge by. Området er lavtliggende i kote +1 til +3, mens Køge Ås hæver sig op mellem kote +19 og +24. Der er ingen visuel forbindelse med kysten fra ådalen pga. beplantning og bymæssig bebyggelse. I Køge kommuneplan (Ref. 1) er det samlede forløb af Køge Ådal udpeget som værdifuldt landskab, og i planens grønne struktur indgår området i en grøn korridor langs Køge Å ud til Åhavnen og det gamle havnebassin ved udmundingen af Køge Å. 3. Byområde, morænelandskab De nyere byområder mod nord omkring Ølby og Køge Sygehus er beliggende på en jævn moræneflade stigende mod vest fra kote +2 til +15, og de nyere byområder mod syd omkring Vordingborgvej, Ellemarken og Hastrup stigende mod sydvest fra kote +2 til +25. Områderne er præget af boligbebyggelse med parcelhuse, tæt-lav bebyggelse og etagehuse. Der er ingen visuel forbindelse med kysten pga. beplantning og bymæssig bebyggelse. 4. Byområde, marint forland Køge bymidte og byområdet omkring Københavnsvej er beliggende på det marine forland i kote +1 til +3. Bymidten og den sydlige del af området omkring Københavnsvej er præget af tæt etagebebyggelse. Industribebyggelsen på havneområdet med store volumener og store højder begrænser i stor udstrækning den visuelle forbindelse mellem by og kyst. Fra inderhavnen ved Nordre Kajgade er der åbent kig til Køge Bugt, Figur 32. Den nordlige del af området omkring Københavnsvej er præget af åben og lav boligbebyggelse og på vandsiden af åben erhvervsbebyggelse. Side 116 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 32 Inderhavnen ved Nordre Kajgade. Herfra er der åbent kig til dækmolen på Søndre Mole og mod Køge Bugt. 5. Havneområde, marint forland Køge Havn med Søndre Havn, Nordre Havn og Køge Marina er anlagt ved opfyldning på det marine forland og på søterritoriet. Området er præget af havne- og industribebyggelse med store volumener og højder. På landsiden af Køge Marina er Tangmoseskoven anlagt på en kunstig bakke. Bebyggelse og bakke udgør en visuel barriere mellem by og kyst. Den igangværende udvidelse af Køge Havn indebærer, at der etableres en ny ydre dækmole omkring hele havnen med en højde på 2,7 m. Det betyder, at udsigten over Køge Bugt fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og Køge Marina vil blive visuelt afgrænset og indrammet af dækmolen i horisonten, Figur 33. Side 117 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 33. Fra Roklubben i Søndre Havn er der i dag vid udsigt over Køge Bugt. I forbindelse med den igangværende opfyldning af Køge Jorddepot er dele af en 10 m høj teknisk afskærmning i form af en jordvold etableret (svarende til en overhøjde i kote +14 m) mellem Køge Marina og havneområdet. Herved reduceres den visuelle kontakt mellem Køge Marina og Køge Bugt. Samtidig etableres der syd for marinaen et nyt rekreativt område med direkte visuel kontakt til bugten og Nordstranden. Når opfyldningen af Køge Jorddepot er gennemført, kan der på det nye havneområde på grundlag af den gældende lokalplan opføres bebyggelse i en højde af 20 m, dog kun 12,5 m i den nordligste og sydligste del. Der er i forvejen omfattende høj bebyggelse på havneområdet, så den nye bebyggelse vil ikke påvirke den visuelle forbindelse mellem by og kyst. 6. Naturområde, marint forland og klitlandskab Naturområderne på det marine forland nord for Køge Havn med Ølsemagle Revle og Nordstranden og syd for havnen ved Søndre Strand indgår i en tæt sammenhæng med kysten og Køge Bugt. Mod syd danner strandskoven med fritidshuse langs Strandvejen dog sit eget landskab og lukker visuelt mellem det bagvedliggende landskabsrum og kysten. Umiddelbart syd for havnen udgør den meget flade og hyppigt overskyllede strand og strandeng et markant landskab i dramatisk kontrast til Søndre Havns industrilandskab, Figur 34. Fra kysten længere mod syd, ved Tryggevælde Å, opleves Køge Bys kontur som en indramning af Køge Bugts vandflade, Figur 35. Side 118 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 34. Fra Søndre Strand opleves en dramatisk kontrast fra det åbne kystlandskab til industri- og havneområdets tekniske landskab. Billedet er taget inden fremrykningen af Søndre Strand, som blev udført i efteråret 2014 – forår 2015. Figur 35. Udsigt fra kysten syd for Køge ved Tryggevælde Å. Side 119 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 7. Køge Bugt, hav og kystlandskab Den indre, vestlige del af Køge Bugt er karakteriseret ved sin afgrænsning med meget lave kystlandskaber med overvejende lav bebyggelse, bortset fra industri- og havnebebyggelsen på Køge Havn. Set fra Køge Bugt præges byens profil i dag af de store industribygninger og markante vertikale elementer i industrihavnen samt kirketårn og vandtårne. Mod nordøst indrammes bugten i horisonten af en højere kontur omkring Avedøre og i horisonten København og Amager, og mod sydøst af konturen af Stevns. Landskabelige og geologiske interesser I Køges kommuneplan (Ref. 1) udpeges det samlede forløb af Køge Ås og Køge Å som værdifuldt landskab, Figur 36. Særlig vigtigt er bl.a. Gl. Kjøgegård-området med den skovklædte ås, den slyngede å med græssede engdrag og herregården med de store rum dannet af skovbryn, hegn og vejtræer omkring store dyrkningsflader. Området omkring Ølsemagle Revle, som er en barrierekyst med barriereøer og laguner, er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Hele landskabet syd for Køge - Vedskølle-egnen - er udpeget som værdifuldt landskab karakteriseret af gård- og godslandskabet med store dyrkningsfelter indrammet af små løvskove, kraftige hegn og alléer. Der er en arealfredning omkring Vallø gods beliggende i Køge og Stevns kommuner. Fredningens formål er at sikre, at de landskabelige værdier bevares, samt at de kulturhistoriske minder, der er knyttet til Vallø Stift, bevares, og at offentlighedens adgang opretholdes. Fredningen omfatter et meget stort område omkring selve godset bestående af det egentlige godslandskab med meget store, åbne markarealer, markant allé-beplantning og skovplantninger samt hele kystzonen syd for Køge. Pga. den store forskel mellem de to landskabstyper opfattes landskabsfredningen ikke som ét samlet landskab. Påvirkningen fra Unitterminalen i kystzonen er dækket af visualiseringer fra standpunkterne 4 og 6, se senere samt bilag 3. Bag kysten, i landskabsfredningen vil terminalens elementer ikke kunne ses pga. de skovplantninger, der findes her. Landskaberne ved Ølsemagle Revle og langs med Køge Å er udpeget som geologiske interesseområder og skal bevares og plejes på en sådan måde, at landskabets karakter og form ikke sløres eller udviskes, Figur 37. Det vurderes, at etablering af Unitterminalen ikke vil påvirke de udpegede geologiske interesser, og kun indirekte ved fjernoplevelsen vil påvirke de udpegede landskabelige interesseområder. Side 120 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 36 I Køge Kommuneplan 2013 udpeges de landskabelige interesseområder vist med grønt. De omfatter Køge Ås-egnen vest for Køge, Ølsemagle Revle nord for Køge og Vedskølle-egnen syd for Køge. Side 121 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 37 I Køge Kommuneplan 2013 udpeges de geologiske interesseområder. De nationale geologiske interesseområder er vist med mørkebrunt, øvrige områder med geologiske værdier med lysebrunt og enkeltlokaliteter af geologisk interesse med en mørk prik. 6.6.2 Kulturmiljøer og Kulturhistoriske interesser Køges ældre historie Det ældste Køge var i 1100-tallet en landsby ved det nuværende Gl. Kjøgegård ved Køge Å, og beliggende vest for den nuværende by. Køge fik købstadsrettigheder i 1288, og byen blev flyttet nærmere Køge Bugt og fik sin første havn ved åen. En egentlig havn ved åens udløb kan dateres tilbage til 1411. I 1500- og 1600-tallet havde byen en blomstringstid pga. stigende handel og godt sildefiskeri i Øresund. Under svenskekrigene sidst i 1600-tallet blev byen hovedkvarter for den svenske konge. Han befæstede byen og nedrev i den forbindelse mange bygninger. Efter krigene var Køge udpint økonomisk - havnen blev forsømt og desuden ramt af kraftige ødelæggelser fra en række storme. Side 122 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Industrialisering Landbrugseksportens vækst i sidste del af 1800-tallet bragte ny velstand og udvikling til Køge. En række industrier kom til – jernstøberi, svineslagteri, papirfabrik og tobaksfabrik. Jernbanen kom til byen i 1870. I starten af 1900-tallet blev en række større industrivirksomheder anlagt på arealer ud mod Køge Bugt både nord og syd for havnen – Kemisk Værk Køge, Junckers savværker og Codan Gummifabrik. Fra 1930-erne voksede byen betydeligt, især mod nord omkring Københavnsvej og mod syd omkring Vordingborgvej. Industriområderne med store bygningsanlæg afskar efterhånden den visuelle forbindelse mellem byen og Køge Bugt. I 1930-erne blev Køge Havn udbygget som en egentlig handelshavn med svajebassin, bredere indsejling og nye moler. Nyere tid Køge by har igennem de senere år gennemgået en betydelig byudvikling, især mod nordvest og sydvest, samt en omfattende byforbedring i de ældre bydele. Havnen er blevet udvidet af flere omgange med Junckers-havnen og Nordre Havn. Fra 1995 til 2004 gennemførtes en større askeopfyldning i havnen. Fra 2001 blev de nye kajer 46-48 anlagt, og der blev anlagt færgelejer til bl.a. Bornholmerfærgen. Der er endvidere etableret en række nye virksomheder med bygningsanlæg med stor højde og store volumener på havneområdet. Fra 2006 blev der iværksat en planlægning af en betydelig udvidelse af Køge Havn med opfyldning i form af et jorddepot på ca. 42 ha ud for Junckers og med anlæg af nye anløbskajer og nye dækmoler mod Køge Bugt. I dag er opfyldningen af jorddepoter godt i gang og de ydre dækværker, som sammen med uddybning af havnebassinerne planlægges færdigetableret i 2017, er under udførelse. Kulturmiljø og bevaring I Køge Kommuneplan er der udpeget kulturhistoriske interesser i det åbne land (Figur 38). Der er i kommuneplanen udpeget kirkeomgivelser omkring Lellinge Kirke, Højelse Kirke og Ølsemagle Kirke. Udpegningen har til formål at sikre indsigten til kirkerne fra omgivelserne. På grund af afstanden fra kirkerne til projektområdet og på grund af terrænforholdene vurderes det, at påvirkningen, om nogen, vil være minimal. Side 123 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 38 Køge Kommuneplan 2013, kulturhistoriske interesser i det åbne land. Områder med kulturhistoriske værdier er vist med grønt, kulturmiljøer med skravering og kirkeomgivelser med sort ramme, mens prikkerne viser særlige landsbyer. Fredet og bevaringsværdig bebyggelse I kommuneplanen er hele den ældre del af Køge by, herunder bebyggelsen ved Nordre Kajgade / Havnen, udpeget som bevaringsområde, hvor nærmere bestemmelser om bevaring af by- og bygningsværdier skal indgå i lokalplanlægningen. Der foreligger ikke et kommuneatlas for Køge. Store dele af Køge bymidte er omfattet af lokalplaner med bevarende bestemmelser og udpegning af bevaringsværdig bebyggelse. Mange bygninger er fredet eller omfattet af bevarende lokalplaner, Figur 39 og Figur 40. Side 124 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 39 Husrækken i Køge gamle havn – ca. 1930. Figur 40 Husrækken i Køge gamle havn i dag. Side 125 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.6.3 Visualiseringer Metode og udvælgelse af fotostandpunkter I det følgende gives på baggrund af en række visualiseringer en landskabelig vurdering af etableringen af en Unitterminal i Køge Havn. Visualiseringerne viser, hvordan Unitterminalen vil tage sig ud i landskabet. Samtlige visualiseringer kan ses af bilag 3. Tekniske anlæg kan have stor visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Påvirkningen af landskabet aftager gradvist i forhold til afstanden. For at kunne systematisere analysen af de landskabelige konsekvenser ved etablering af Unitterminalen, er omgivelserne til projektområdet blevet inddelt i tre afstandszoner x x x Nærzonen Mellemzonen Fjernzonen På baggrund af analysen af kystlandskabet og baglandet i området (afsnit 6.6) er der udvalgt en række standpunkter, hvorfra der er gennemført fotograferinger, som viser udsigten mod Unitterminalen. Fra de udvalgte standpunkter er der udarbejdet visualiseringer af de fremtidige forhold i Køge Havn. Visualiseringerne er udarbejdet på grundlag af en 3D-model, som er etableret på baggrund af tekniske grundkort, højdedata og luftfoto. Billederne er udarbejdet som fotomatch, hvor de nye elementer er indarbejdet i fotos taget i området, som det ser ud i dag (efterår 2014). For fotomatch opbygges virtuelle kameraer i 3D-modellen, hvor disse matches op imod eksisterende bygninger og terræn i området. På den måde placeres det nye projekt korrekt i den eksisterende kontekst. Det skal pointeres, at der er tale om visualiseringer og ikke en 100 % nøjagtig gengivelse af den faktiske virkelighed. De udarbejdede visualiseringer anvendes som grundlag for vurderinger af projektets landskabelige virkninger/visuelle konsekvenser sammen med den landskabelige beskrivelse. For at beskrive Unitterminalens fremtidige påvirkning er det valgt at visualisere den fremtidige situation når Unitterminalen er i fuld drift år 2030. Visualiseringerne beskriver forskellige vinkler, afstande og landskaber og repræsenterer standpunkter i nær-, mellem- og fjernzonen for at give det bedste indtryk af de visuelle forhold af anlægget, set fra forskellige afstande. I nærværende afsnit samt bilag 3 præsenteres og vurderes visualiseringer fra de tre zoner, herunder gives en nærmere beskrivelse af zoneopdeling samt en begrundelse for udvælgelsen af de konkrete standpunkter. Der er gennemført visualiseringer fra i alt 8 standpunkter. For ét standpunkt, er der tillige vist en fotorealistisk gengivelse af fremtidige forhold om natten i klart vejr. I Tabel 28 er fotostandpunkter med koordinater givet og placeringen er vist i Figur 41. Side 126 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Standpunkt 1 2 Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) Byudviklingsområdet Køge Kyst, Søndre Havn 3 Køge Marina 4 Kysten syd for Køge Havn 5 Kysten nord for Køge Havn 5a Kysten nord for Køge Havn - nat 6 Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å 7 Ølsemaglevej v. Højelse 8 Havet ud for Køge Havn Koordinater i UTM z32, ETRS89 E N 701.499 6.150.002 702.121 6.149.813 702.123 702.259 702.558 6.151.891 6.149.285 6.153930 703.815 6.146.936 698.041 705.194 6.154.521 6.151.399 Tabel 28 Fotostandpunkter til visualisering af Unitterminalen For at skabe en overordnet forståelse for, hvorledes havneområdet vil udforme sig i fremtiden, er en række igangværende og planlagte projekter i og omkring Køge Havn medtaget på visualiseringerne, hvilket vil illustrere projekternes kumulative effekt. På visualiseringerne er medtaget de elementer/konstruktioner, der i øjeblikket enten er under udførelse eller planlægges i området: x Den tekniske afskærmning mellem havn og marina (under etablering) x Nye ydermoler/dækværker i form af Nordmole (under udførelse) Sydmole og Tværmole. x Fremrykning af Søndre Strand (under udførelse) x Køge Jorddepot (under opfyldning) x Køge Kyst-bebyggelsen på Søndre Havn (planlagt) x Køge Universitetssygehus (planlagt) Ny bebyggelse på Jorddepotets område er vist som lagerbygninger i én til to etager samt siloer i en højde på ca. 12 meter. Den tekniske afskærmning mellem erhvervshavn og marina er beplantet med bl.a. tjørn i op til 7 m’s højde. De fremtidige forhold er ligeledes visualiseret med den planlagte maksimale bebyggelse på Søndre Havn samt den planlagte udbygning af Køge Sygehus. Unitterminalen visualiseres for år 2030 for en situation med en fuldt udbygget Unitterminal i drift. Side 127 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Mens havnekonstruktioner og landskabselementer er gengivet så fotorealistisk som muligt, optræder de planlagte bebyggelseselementer med et vist abstraktionsniveau, for at synliggøre, at den endelige fremtoning endnu ikke kendes. Alle standpunkter er registreret ved hjælp af GPS på stedet. Disse data er herefter plottet ind på digital grundplan, der indeholder ortofoto, teknisk grundkort og højdekurver. Figur 41 Oversigtskort med standpunkter og billedvinkler Vejrforholdene spiller en stor rolle i forhold til projektets synlighed på visualiseringerne. Klart vejr med blå himmel og høj sol er optimale til optagelse af standpunktsbilleder. Alle fotos er taget på dage med meget klart vejr og lysforhold med sol som side-/medlys. Side 128 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Når billederne betragtes, er det vigtigt, at de ses i den afstand, der er angivet ved hvert enkelt billede - den såkaldte betragtningsafstand. På denne måde opnås den samme opfattelse af landskabets og havets panorama og de størrelsesforhold, der vil kunne opleves på stedet i virkeligheden. Standpunktsbillederne til visualiseringerne er optaget 17/9 og 28/10 2014, billedet fra havet (standpunkt 8) er optaget den 3/4 2013. Visualiseringer af nærzonen Nærzonen er defineret som det område, hvor Unitterminalen og den tekniske afskærmning er de dominerende elementer i landskabsbilledet, og hvor proportionerne tydeligt overgår andre landskabselementer. Visualiseringspunkterne i nærzonen: 1. Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) 2. Byudviklingsområdet Køge Kyst/Søndre Havn 3. Køge Marina Disse steder er karakteriseret ved, at der er tale om en kombination af rekreative interesser, byliv og -rum og bolig- og erhvervsområder, der er følsomme for anlæg af denne størrelse. Særligt kan der ved havnebassinet opstå skalamæssige udfordringer. Søndre havn er valgt for at give et indtryk af, hvordan terminalen kommer til at påvirke den planlagte boligbebyggelse Køge Kyst. Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) – Fotostandpunkt 1, set mod øst Stedet er den ældste del af Køge Havn og er samtidig det sted i havnen, der ligger nærmest byens centrum. Den inderste del af havnebassinets omgivende bebyggelse er traditionelle byhuse i lille skala, mens de nyere byggerier længere ude på havnen er større bygningsvolumener med karakter af havne- og industribyggeri. Enkelte vertikale elementer som kran og lysmaster ses i den nyere del af havnen. Den indre del af havnebassinet er præget af mindre fartøjer. Fra dette standpunktet har den nye terminal ingen visuel påvirkning, da den lægger sig horisontalt bag de eksisterende bygninger på havnen. Byudviklingsområdet Køge Kyst/Søndre Havn – Fotostandpunkt 2 Set fra byudviklingsområdet ved Søndre Havn, fra sydvest mod nordøst, optræder den nuværende erhvervshavn meget åben, rå, udelukkende bestående af erhvervsbetingede, store bygningsvolumener og tekniske konstruktioner. Det visuelle indtryk forandrer sig på dette sted, alt efter om der ligger større fartøjer ved kaj. Side 129 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Den nye Unitterminal ligger i baggrunden af den nuværende erhvervshavn. Terminalen bidrager til at forstærke havneidentiteten, og falder visuelt i med det eksisterende visuelle indtryk. Terminalen passer således godt ind i havnemiljøet og tilføjer et dynamisk element via kranerne og containere samt skibe, der ligger ved kaj. Fra byudviklingsprojektet Køge Kyst vil der være mindre forandringer i udsigten, da Uniterminalen fremtræder som et horisontalt element, der primært lægger sig i baggrunden af den eksisterende erhvervshavn. Den i dag reducerede frie udsigt over Køge Bugts vandflade vil i mindre grad reduceres yderligere af Unitterminalens elementer. Den visuelle påvirkning kan derfor betegnes som positiv og forstærkende med minimal påvirkning. Køge Marina – Fotostandpunkt 3 Set mod syd fra standpunktet i Køge Marina er der ikke direkte udsigt til Køge Bugt, da de nye opfyldninger og den eksisterende afskærmning til højre i billedet spærrer for udsigten. Opfyldningsarealet i baggrunden virker rodet og dominerer udsigten sammen med himmel og havnebassin. Der er ingen bebyggede strukturer, og selve lystbådehavnen udfylder ikke bassinet. Den nye terminal vil ligge i baggrunden af det opfyldte areal, der ses i billedets baggrund, men vil stort set være visuelt blokeret af den tekniske afskærmning, der er under udførelse på arealet mellem Unitterminalen og marinaen. Den tekniske afskærmning, der bl.a. beplantes med tjørn, bliver et nyt dominerende element, der vil skærme yderligere for udsigten og gøre at havnebassinet opfattes mindre. Afskærmningen skaber mere ro og ensartethed i den visuelle oplevelse af havnebassinet fra dette standpunkt. De planlagte bygninger i den nordlige ende af Unitterminalen kan kun anes længst mod vest bag afskærmningens beplantning, mens Unitterminalens øvrige elementer ikke kan ses. Uniterminalen vil således ikke have nogen visuel indflydelse på dette fotostandpunkt når afskærmningen med beplantning er etableret. Visualiseringer af mellemzonen Mellemzonen er defineret som det område, hvor terminalen er et fremtrædende element i landskabet, men der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Terminalens tilstedeværelse udvider havnens dominans, da dens størrelse tydeligt fornemmes i distancen. Visualiseringspunkter i mellemzonen: 4. Kysten syd for Køge Havn Kysten syd for Køge Havn – Fotostandpunkt 4 Landskabet er forholdsvis fladt, domineret af stranden og de yderste dele af Køges nuværende havn. Himlen og havet er de dominerende elementer, og stedet er naturpræget med en skarp grænse til havnen. Side 130 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Det nye strandområde er et kommende rekreativt anlæg syd for Køge Havn, som forventes at blive et vigtigt fristed for Køges indbyggere og særligt de kommende beboere i Søndre Havn. Stedet er efter etablering af Unitterminalen stadig naturpræget, og den nye strand vil være det mest markante element for oplevelsen af området. Stranden vil være et rekreativt tilflugtssted og bidrage til et helt nyt liv på denne del af kysten. Udsynet til den eksisterende erhvervshavn suppleres med den nye Unitterminal, som vil markere havnens fremtidige ydre afgrænsning mod Køge Bugt. Terminalen vil sammen med de nye ydre dækværker reducere den frie udsigt over Køge Bugts vandflade. Unitterminalen gør sammen med den fremrykkede strand den visuelle oplevelse på stedet mere kulturpræget, hvilket er en markant, men ikke nødvendigvis negativ, ændring af de nuværende forhold. Den visuelle påvirkning af Uniterminalen i sammenhæng med de nye ydermoler og den fremrykkede strand vurderes som stor (men ikke nødvendigvis negativ) fra dette standpunkt. Visualiseringer af fjernzonen Fjernzonen er defineret som det område, hvor Uniterminalen fortsat er synlig i landskabet, men er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og påvirker ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Visualiseringspunkter i fjernzonen: 5. Kysten nord for Køge Havn 5a. Kysten nord for Køge Havn - nat 6. Kysten syd for Køge ved Tryggevælde Å 7. Baglandet øst for Højelse 8. Havet ud for Køge Havn Kyststrækningen og havet er åbne områder, og baglandets terræn er hævet i forhold til Køge by og havn. Kysten nord for Køge Havn – Fotostandpunkt 5 Kystlandskabet er forholdsvis fladt, hvor himlen, sandstranden, Køge Bugt og byens profil er de dominerende elementer. Horisonten domineres af industrianlæggene og de øvrige tekniske anlæg ved Køge Havn, hvor de udgør de eneste vertikale elementer. Stedet er i dag meget naturpræget, og de horisontale elementer dominerer. Side 131 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Etablering af terminalen vil supplere de nuværende horisontale elementer i horisonten. Etablering af den tekniske afskærmning vil medvirke til at understrege den horisontale dominans i horisonten og skærme for terminalens funktioner. Administrationsbygningerne beliggende længst mod vest på Unitterminalens område vil være tydelige i horisonten og give en ny vertikal identitet til havnen. Stedet vil også efter etablering af terminalen være hovedsagligt naturpræget. Den visuelle påvirkning fra Uniterminalen vurderes som minimal - moderat fra dette fotostandpunkt, i sammenhæng med etablering af afskærmning og dækværker. Kysten nord for Køge Havn, nat – Fotostandpunkt 5a Om natten er kystlandskabet ved de nuværende forhold præget af nattemørket og Køges belysning. At havet og den naturprægede kyst nord for Køge fremstår uden markant belysning gør, at man opfatter himlens mørke og vandets svage refleksioner som en visuel kvalitet. Køges bymæssige bebyggelse fremstår afgrænset, og de store strukturer i havnen samt radiomasten er de eneste, der fremstår tydeligt som separate elementer. Over Køge ses atmosfærisk lys fra belysningen i byen. Natbelysningen fra Uniterminalen vil tilføje en begrænset lysmængde til den eksisterende belysning. Belysningen af Unitterminalen gør, at opfattelsen af Køges udstrækning ændres – belysningen markerer nu Køges udtrækning mod vest set fra dette punkt. Bygningerne i terminalens nordvestlige ende skærmer visuelt for belysningen fra skibe ved kaj og arbejdskøretøjer på terminalen. Der er ingen markante vertikale elementer der vil dominere i nattebilledet, og fra fotostandpunktet vil himlens mørke og vandets svage refleksioner stadig fremstå som en visuel kvalitet. Belysningen fra Uniterminalen vurderes til at have en mindre effekt på den visuelle oplevelse fra dette standpunkt. Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å – Fotostandpunkt 6 Landskabets og havets horisontale linjer dominerer. Landskabsrummet er enormt, og Køges nuværende profil underordner sig helt det store, åbne rum. Køges profil domineres herfra af havne- og industrianlæg. Kysten umiddelbart syd for Køge præges af skovagtig beplantning tæt på den lave kyst. Forgrunden præges af Tryggevælde Å´s udløb. Etablering af den nye Unitterminal vil sammen med nye ydre dækværker, fremtidigt byggeri på Køge Jorddepot og den tekniske afskærmning understrege den nuværende horisontale bevægelse, men til stadighed underordne sig det store åbne landskabsrum. Den kommende bebyggelse i Søndre Havn ses tydeligt i forgrunden og vil bidrage til at flytte fokus fra det dominerende havne- og industrianlæg. Herfra vil profilet at Køge ændres i fremtiden dels af den nye Unitterminal, men i særdeleshed også af Køge Kyst bebyggelsen som skalamæssigt har større indflydelse på dette fotostandpunkt end terminalen. Side 132 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Uniterminalen vurderes her som værende af minimal betydning for den visuelle oplevelse, mens terminalen i sammenhæng med de øvrige fremtidige elementer i og nær Køge Havn må betegnes som moderat. Baglandet øst for Højelse – Fotostandpunkt 7 Positionen er det højeste punkt i fjernzonen i baglandet og illustrerer dermed, hvorvidt Unitterminalen kan ses fra baglandets fjernzone. Terrænet er med koten + 27 m en del højere end Køge og byens profil ses derfor tydeligt herfra. Fremtrædende elementer er vandtårnet, kirken og de høje elementer i industriområdet. Radiomasten er ligeledes et markant vertikalt element. Alle disse elementer kan i øjeblikket bruges til at stedfæste forskellige punkter i Køge. Højlageret i billedets venstre udkant er et atypisk element i landskabet, der ellers består af åbne marker og veldefinerede gårdanlæg. Fra dette standpunkt er den nye Unitterminal ikke synlig. Til gengæld ses det nye Køge Sygehus tydeligt i Køges profil og spiller skalmæssigt sammen med højlageret yderst til venstre i billedet. Fra dette fotostandpunkt har terminalen ingen indflydelse på den visuelle oplevelse. Havet ud for Køge Havn – Fotostandpunkt 8 Herfra ses hele Køges profil mod bugten. Fremtrædende elementer er havnens og industriområdets store bygningsvolumener og skorstene samt byens kirketårn og vandtårn. Bag byen ses det stigende terræn. Himmel og hav dominerer, mens landets horisontale udstrækning kun udgør en meget lille del af det samlede visuelle indtryk. Den nye terminal falder i med de eksisterende elementer i horisonten. Den nye bydel i Søndre Havn, de nye administrationsbygninger ved terminalen, den nye afskærmning og skibene ved terminalen vil alle skabe nye vertikale linjer i Køges profil fra dette fotostandpunkt. Køges profil vil derfor i fremtiden fremstå mere markant og være mere dominerende fra havsiden. På den måde fornemmes Køges profil mere nærværende og landskabet i baggrunden bliver mindre synligt. Uniterminalens visuelle påvirkning vurderes som moderat for det samlede indtryk når Køge Kyst-bebyggelsen på Søndre Havn er etableret. Side 133 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.6.4 Samlet vurdering Da Unitterminalen er visualiseret i sammenhæng med en række andre igangværende og planlagte projekter i og nær havnen vil vurderingerne af projektets påvirkning af de landskabelige forhold også omfatte de kumulative effekter af nærværende og øvrige projekter. Påvirkning i anlægsfasen Etablering af Unitterminalen bag de ydre dækværker i Køge Havn vil medføre en visuel påvirkning af kystlandskabet i anlægsfasen. Der vil primært være tale om aktiviteter fra arbejdsmateriel som rammemaskiner, mindre arbejdskøretøjer på land og uddybningsfartøj samt etablering af midlertidig arbejds- og opbevaringsplads med tilhørende faciliteter og belysning. Anlæg af Unitterminalen forventes at ske i umiddelbar fortsættelse af arbejdet med de ydre dækværker, og opfyldning af området foregår i samme arbejdsgang som uddybningen af havnebassin og sejlrende, og tilføjer dermed ikke en yderligere visuel påvirkning af væsentlig karakter i forhold til dagens situation. Påvirkningen på landskab, kulturmiljø og kulturhistoriske interesser vurderes at være mindre og af midlertidig karakter. Påvirkning i driftsfasen Det vurderes, at etablering af Unitterminalen ikke vil påvirke de i kommuneplanen udpegede geologiske interesseområder og kun indirekte vil påvirke fjernoplevelsen af de udpegede landskabelige og kulturhistoriske interesseområder. Unitterminalen vil være synlig fra mange områder langs kysten pga. det flade kystlandskab, mens terminalen ikke vil være synlig fra det højere beliggende bagland eller Køge By. Den visuelle påvirkning ved etablering af Unitterminalen vil være begrænset og tydeligst fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og det åbne kystlandskab mod syd samt fra havet. Unitterminalen er et horisontalt element som visuelt vil indpasse sig godt ind i det eksisterende havnemiljø og dets horisontale elementer. Set fra kystlandskabet syd og nord for havnen vil den nye terminal sammen med de nye ydre dækværker markere havnens fremtidige ydre afgrænsning mod Køge bugt. Unitterminalen vil, pga. den visuelle barrierevirkning fra afskærmningen mellem terminalområde og marina, kun i begrænset omfang være synlig fra områder nord for haven, såsom marinaen og kystlandskabet nord herfor. Projektet vurderes at have en minimal visuel påvirkning af nærzonen. Projektet vurderes at have en moderat til stor visuel påvirkning i mellemzonen syd for havnen mens påvirkningen nord for havnen minimal. Projektet vurderes, i sammenhæng med etablering af den tekniske afskærmning og fremskudte dækværker at have en minimal til moderat påvirkning af kystlandskabet i fjernzonen, mens påvirkningen i nattesituationen vurderes at være mindre. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for at iværksætte afværgende foranstaltninger. Side 134 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.7 Fortidsminder på land og marinarkæologiske interesser Før et anlægsarbejde igangsættes, er bygherren forpligtet til at afsøge området for eventuelle fortidsminder af kulturhistorisk interesse, som er beskyttet af museumsloven (Ref. 52). Unitterminalen etableres ved opfyldning på nuværende havbund inden for de dækkende værker i havnen. Projektet vil således ikke direkte berøre fortidsminder på land. Trafikstyrelsen har i forbindelse med tilladelse til etablering af Unitterminalen stillet vilkår om, at der skal udføres en marinarkæologisk forundersøgelse for at afdække, om etableringen af Unitterminalen kan påvirke fortidsminder på havbunden. Den marinarkæologiske forundersøgelse skal gennemføres forud for anlægsarbejdets igangsættelse. Undersøgelsen udføres i flere faser: Først gennemføres et geofysisk survey. Det geofysiske survey viste flere lavninger i eller tæt på Nordmolen. Vikingeskibsmuseet besluttede på den baggrund at gennemføre prøvegravninger i to områder i sommeren 2014. Prøvegravningerne blev afrapporteret i december 2014 (Ref. 53). I det ene område blev der gjort et mindre fund af tovværk, der antages at være over 300 år gammelt. I det andet område omfattende den nordlige bred af Køge Ås tidligere løb eller bredden af deltaet lige uden for åens udløb blev der gjort to unikke fund fra Ældre Stenalder: x En trindøkse (se Figur 42) samt x Et flintkoncentration, der ligger in situ og formentlig repræsenterer én enkelt gang flinthugning bestående af to blokke, slagsten, afslag, flækker, mikrostikkel mv. Det er løbende blevet vurderet fra museets side, hvornår delområderne for anlægsarbejdet vedrørende Nordmolen og det nordlige molehoved kunne frigives til anlægsarbejdet. Side 135 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 42 Trindøkse fundet i forbindelse med marinarkæologiske undersøgelser af havbunden ved Køge Havn i 2014. Side 136 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.8 Natur 6.8.1 Eksisterende forhold Beskrivelsen af forholdene omkring natur er baseret på litteratur og information fra offentligt tilgængelige databaser. Der er ikke udført supplerende feltarbejde i forbindelse med nærværende undersøgelse. Natura 2000 Unitterminalen er placeret 1,3 km fra det nærmeste internationale beskyttede område - Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø (se afsnit 5.2 om planforhold). Som følge af afstanden fra Unitterminalen til Natura 2000-området vil der ikke være en direkte påvirkning i form af arealinddragelse, hvorfor eventuelle effekter på Natura 2000-området vil bestå i indirekte påvirkninger som f.eks. støjpåvirkning og øget kvælstofdeposition. Der er indledningsvist foretaget en screening af, hvilke arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan påvirkes. Bemærk, at der udelukkende er foretaget en vurdering af effekter på land med henvisning til, at Trafikstyrelsen og Kystdirektoratet, der har myndighedskompetencen på søterritoriet hhv. inden og uden for dækkende værker, har vurderet anlægsprojektets potentielle miljøeffekter på søterritoriet og har godkendt etablering af opfyldning samt uddybning (se også afsnit 1.2 projektafgrænsning). Udpegningsgrundlag 1140 Vadeflade 1150 Lagune* 1160 Bugt 1330 Strandeng 2110 Forklit 2130 Grå/grøn klit 4030 Tør hede 6230 Surt overdrev* Relevans Ikke relevant** Ikke relevant** Ikke relevant** Vurdering i forhold til indirekte påvirkning fra øget kvælstof deposition. Vurdering i forhold til indirekte påvirkning fra øget kvælstof deposition. Vurdering i forhold til indirekte påvirkning fra øget kvælstof deposition. Vurdering i forhold til indirekte påvirkning fra øget kvælstof deposition. Vurdering i forhold til indirekte påvirkning fra øget kvælstof deposition. Tabel 29 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Ølsemagle Strand og Staunings Ø. *) Prioriteret naturtype. *) Prioriteret naturtype. **) Bemærk at der udelukkende er foretaget en vurderingen af effekter på land med henvisning til, at Trafikstyrelsen og Kystdirektoratet, der har myndighedskompetencen på søterritoriet, har vurderet anlægsprojektets potentielle miljøeffekter på søterritoriet og har godkendt etablering af opfyldning samt uddybning (se også afsnit 1.2). Side 137 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Som følge af afstanden (>2 km) til øvrige Natura 2000-områder vurderes det ikke relevant at foretage en konsekvensvurdering for de andre nært beliggende habitatområder: x EF-habitatområde H131 Køge Å, beliggende ca. 2 km vest for Unitterminalen x EF-habitatområde H132 Tryggevælde Ådal, beliggende ca. 4 km syd for Unitterminalen x EF-habitatområde H198 Vallø Dyrehave, beliggende ca. 5 km syd for Unitterminalen x EF-habitatområde H206 Stevns Rev, beliggende ca. 10 km sydøst for Unitterminalen x EF-habitatområde H143 Vestamager, beliggende ca. 22 km nordøst for Unitterminalen. Vildtreservat Ølsemagle Revle er udpeget som vildtreservat jf. bekendtgørelse fra 1999 (Ref. 54). Formålet med reservatet er at beskytte Ølsemagle Revle, Staunings Ø og det omkringliggende søterritorium samt tilstødende landarealer som yngle- og rasteplads for vandfugle. Side 138 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Art Knopsvane Grågås Gråand Edderfugl Gravand Rørhøg Rødben Stor præstekrave Dværgterne Havterne Tårnfalk Blishøne Agerhøne Vandrikse Gul vipstjert Hvid vipstjert Skægmejse Rørsanger Tornsanger Lille Lappedykker Gøg Sanglærke Engpiber Tornirisk Rørspurv Ynglepar i perioden 2008-2014 2-3 par 0-4 par 1-8 par 0-4 par 1-6 par 0-1 par, kun sikker i 2012 2-4 par 0-2 par 0-2 par 0-1 par 0-1 par 10-20 par 0-2 par 0-5 par 1-10 par 1-4 par 0-1 par, kun sikker i 2009 2-10 par 5-13 par 1-5 par 0-2 par 5-10 par 5-6 par 3-4 par 7-10 par Tabel 30 Ynglende fugle i Vildtreservatet Ølsemagle Revle i perioden 2008-2014 (Ref. 56) Anden beskyttet natur Natur beskyttet under Naturbeskyttelsesloven §3 forekommer ikke indenfor eller i nærheden af projektområdet. Særligt beskyttede arter Anlægget af terminalen foregår på søterritoriet, og der er således som udgangspunkt ikke levesteder for terrestriske arter på nuværende tidspunkt. Side 139 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Flagermus Der forekommer en del flagermusarter i området omkring Køge, og det er sandsynligt, at flere af disse også i nætter med svag vind søger føde over de indre dele af Køge Bugt og i området omkring havnen. Der er dog ikke kendskab til sjældne og truede arter, der forventes at kunne blive påvirket af Unitterminalen. Nærmeste forekomst af en sådan truet art er forekomsten af bredøret flagermus omkring Vallø Gods (Natura 2000-område nr. 152 Vallø Dyrehave, med bredøret flagermus på udpegningsgrundlaget (Ref. 58)). Padder Kommunen har registreret Spidssnudet Frø og Springfrø ca. 2,5 km syd for projektområdet på strandengen ved Køge Sønderstrand. Ynglefugle i projektområdet Området omkring Køge Havn, Køge Jorddepot og Køge Marina huser kun relativt få ynglefugle. Området omkring jorddepotet er undersøgt ved feltobservationer i perioden 2009-2011. Vadefugle På havnen og omkring jorddepotet yngler enkelte par stor præstekrave og strandskade. Det vurderes ikke, at Unitterminalen vil udgøre en risiko for disse arter. Edderfugl På havnen og omkring jorddepotet yngler enkelte par edderfugle. Det vurderes ikke, at Unitterminalen vil udgøre en risiko for edderfugl. Måger På havnen og omkring jorddepotet yngler enkelte par sølvmåge og stormmåge primært på tagene af de store industribygninger. Det vurderes ikke, at Unitterminalen vil udgøre en risiko for disse arter. Andre ynglefugle Mindre bestande af bysvaler og husrødstjert yngler i forbindelse med bygningerne på havneområdet. Hvid vipstjert, tornirisk og skovspurv yngler ligeledes i området omkring jorddepotet. Det vurderes ikke, at Unitterminalen vil udgøre en risiko for disse arter. Trækkende og rastende fugle Forekomsten af trækfugle er analyseret ud fra data fra DOF-basen (Ref. 56), Fugle og Natur (Ref. 57) og oplysninger fra DMU/DCE hentet via miljøportalen Ref. 25. Data fra observationer i perioden 2008 til 2014 er analyseret fra lokaliteterne Staunings Ø, Ølsemagle Revle, Køge Nordstrand, Køge Marina, Køge Havn og Køge Sydstrand. Side 140 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Svaner Sang- og pibesvane forekommer kun i mindre antal på træk omkring havnen. Således blev der i perioden 2008-2014 maksimalt observeret 103 sangsvaner og 19 pibesvane pr. dag. Det vurderes, at Unitterminalen ikke vil påvirke de to svanearter udnyttelse af området. Grågås Særligt området ved Ølsemagle Revle nord for havneområdet udgør et væsentligt område for overnattende grågæs. Især i sensommeren og efteråret raster et relativt stort antal grågæs i området. Typisk søger gæssene føde på markerne nord og syd for Køge i dagtimerne og flyver sidst eftermiddagen til overnatning i området. Der foreligger ikke beskrivelse af flyveruter eller flyvehøjder for gæssene i området omkring havnen, men det vurderes, at Unitterminalen ikke vil påvirke grågæssenes udnyttelse af området. Grågås er i generel fremgang og dette gælder også i området omkring Køge. Andre gæs Bramgås og de to underarter af knortegås forekommer i både forårs- og efterårsperioden til tider i væsentlige antal. Således er der flere gange observeret antal, der svarer til mere end 1% af den samlede bestand, der trækker igennem Danmark. Disse observationer er dog, bedømt ud fra DOF-basens (Ref. 56) informationer, relativt sjældne og forekommer primært i forbindelse med svage vinde fra øst, hvor hovedtrækket fra Sverige mod Stevns blæser ind i bugten. Det vurderes, at Unitterminalen ikke vil påvirke de to gåsearters udnyttelse af området. Ud over bram- og knortegås forekommer også andre gåsearter på træk, men i langt mindre antal. Havænder Edderfugl forekommer i vinterperioden i flokke på op til omkring 1000 i bugten ud for Køge Havn. Sortand i antal op til 1.000 især i området omkring Ølsemagle Revle. Havlit forekommer normalt kun i mindre antal i den indre del af Køge Bugt, men der er undtagelsesvis set større antal på træk. Således 621 d. 6. november 2008. Fløjlsand forekommer kun i antal under 20 i den indre del af Køge Bugt. Dykænder og skalleslugere Især troldænder, men også andre dykænder, forekommer især i forbindelse med isvintre i småflokke i området i og omkring havnen. En normal vinter er antallet af troldænder mellem 500 og 1.500, men enkelte vintre forekommer flokke med op til omkring 5000. Hvinand forekommer i antal op til 1.000, især i bugten ud for havnen. Taffeland forekommer i vinterperioden med op til omkring 100 fugle. Lille skallesluger forekommer med mellem 50 og 85, med højeste antal i vintre med is. Stor skallesluger og toppet skallesluger forekommer normalt med op til omkring 120, men i særlige tilfælde op til knapt 300 stor skallesluger og 150 toppet skallesluger. Rovfugle Rovfugletræk forekommer i et lille til moderat omfang omkring Køge Havn. Musvåge, hvepsevåge, fiskeørn, rød glente og spurvehøg ses således i forbindelse med særligt Side 141 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering efterårets træk, men det vurderes, at området omkring Køge Havn ikke udgør en væsentlig del af hovedtrækruterne for rovfugle. Det vurderes, at Unitterminalen ikke vil påvirke trækket af rovfugle. I vinterperioden er 1-2 Havørn set raste i området, men fuglene holder typisk til nord for havneområdet i området omkring Ølsemagle Revle eller ved gåserasteområderne omkring Vallø Gods ca. 5 km syd for havnen. Det vurderes, at området omkring havnen ikke udgør et væsentligt område for havørnene, og der forventes ingen påvirkning af disse. 6.8.2 Påvirkninger i anlægsfasen Selve anlægsarbejde vil primært bestå i en opfyldning i områder der tidligere har været en del af søterritoriet. Der vil derfor ikke ske en direkte påvirkning af områder med terrestrisk natur eller på landlevende arter. Støj- og visuel forstyrrelse vil i stort omfang være sammenligneligt med den aktivitet, der forgår omkring jorddepotet i dag. Materialet til anlæg af Unitterminalen vil primært komme fra opgravning på søterritoriet og anlægsarbejdet vil derfor primært berøre området syd for den nye nordlige ydermole. Materialet fra søterritoriet vil blive suppleret med jord som transporteres via en anlægsvej igennem det nuværende område ved Køge Jorddepot. Anlægsarbejdet med opfyldning af materiale fra søterritoriet forventes at blive udført i perioden medio 2016 – ultimo 2017. Anlægsarbejdet med tilkørsel af overfladejord forventes at udføres i perioden medio 2016 – medio 2018. Støjen fra anlægsarbejdet f.eks. i forbindelse med uddybnings- og opfyldningsarbejder vil være relativ kortvarig og ikke medføre en væsentlig forstyrrelse af fugle og dyrelivet i området. Området omkring Køge Jorddepot er også i dag præget af periodevis aktivitet i form af aflæsning af jord og udjævning af opfyldning. De få ynglefugle i området er derfor tilpasset disse forstyrrelser. I forhold til de nærmeste Natura 2000-områder og vildtreservatet ved Ølsemagle Revle vil der ikke ske en væsentlig ændring i den forstyrrelse, som forekommer i dag. 6.8.3 Påvirkninger i driftsfasen Natura 2000-område 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø Dette Natura 2000-område er udelukkende udpeget på basis af habitatnaturtyper. Da der ikke sker en direkte arealpåvirkning, vil disse habitattyper ikke blive direkte berørt. Påvirkning af kvælstoffølsom Natura 2000-natur Natura 2000-området omkring Ølsemagle Revle omfatter fire kvælstoffølsomme naturtyper. Tre af disse modtager en baggrundsbelastning, der er højere end den nederste tålegrænseværdi. Side 142 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Området med grå/grønklit (2130) ligger i en afstand på ca. 1 km fra Unitterminalen og kan potentielt blive påvirket af belastning fra denne. De to øvrige kvælstoffølsomme naturtyper, tør hede (4030) og surt overdrev (6230), ligger mere end 5 km nord for terminalen og forventes som følge af afstanden ikke at blive påvirket af projektet. Området tættest på Uniterminalen udgøres af naturtypen strandeng (1330), hvor den nedre tålegrænse for kvælstofbelastning heller ikke efter projektet vil blive overskredet. Der er ikke fugle- eller dyrearter på områdets udpegningsgrundlag, men der yngler flere fuglearter, der er knyttet til især habitaterne (primært kystlaguner og strandsøer (1150) og strandeng (1330)) på udpegningsgrundlaget. (Ref. 55). En samlet oversigt over områdets udpegningsgrundlag og en vurdering af projektets påvirkning på dette er angivet i Tabel 31. Udpegningsgrundlag 1140 Vadeflade Påvirkning Påvirkes ikke. Unitterminalen placeres på indersiden af ydermolen og påvirker derfor ikke strøm eller materialetransport på søterritoriet. 1150 Lagune* Påvirkes ikke. Unitterminalen placeres på indersiden af ydermolen og påvirker derfor ikke strøm eller materialetransport på søterritoriet. 1160 Bugt Påvirkes ikke. Unitterminalen placeres på indersiden af ydermolen og påvirker derfor ikke strøm eller materialetransport på søterritoriet. 1330 Strandeng Unitterminalen inddrager ikke areal beskyttet af Natura 2000. Nedre tålegrænseværdier for kvælstof overskrides ikke. 2110 Forklit Påvirkes ikke. Unitterminalen inddrager ikke areal beskyttet af Natura 2000. 2130 Grå/grøn klit Unitterminalen inddrager ikke areal beskyttet af Natura 2000. Øvre tålegrænseværdier for kvælstof overskrides ikke. Se NST’s tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natur 2000-område nr. 147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø (Ref. 60). 4030 Tør hede Påvirkes ikke. Unitterminalen inddrager ikke areal beskyttet af Natura 2000. Øvre tålegrænseværdier for kvælstof overskrides ikke. Se NST’s tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natur 2000-område nr. 147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø (Ref. 60). 6230 Surt overdrev* Påvirkes ikke. Unitterminalen inddrager ikke areal beskyttet af Natura 2000. Øvre tålegrænseværdier for kvælstof overskrides ikke. Se NST’s tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natur 2000-område nr. 147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø (Ref. 60). Tabel 31 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Ølsemagle Strand og Staunings Ø. *) Prioriteret naturtype. Side 143 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Vildreservatet Ølsemagle Revle Vildtreservatet er primært udpeget for at beskytte fugle i område. Der vil ikke ske en direkte påvirkning af levestederne for fuglene i området. Støjen fra projektet vil være så lav (mindre end 35 dB), at det ikke forventes, at der vil ske en påvirkning. Hollandske undersøgelser har således ikke kunne påvise nedgang i tætheder af engfugle ved støj under 35 dB (Ref. 59). Særligt beskyttede arter Flagermus Det vurderes, at Unitterminalen ikke vil udgøre en risiko for bestande af bredøret flagermus, som indgår i udpegningsgrundlaget for Vallø Dyrehave, der ligger 5 km syd for terminalområdet. Denne art primært er knyttet til skovrige områder omkring store godser. Der foreligger ingen informationer om trækkende flagermus i området omkring Køge Havn. Det forventes, at de primære trækruter for flagermus følger mønsteret fra fuglene, hvor størstedelen af trækket passerer tværs over den ydre del af Køge Bugt. Padder Der vil ikke være nogen direkte eller indirekte påvirkning af vandhullerne på strandengen som følge af projektet. Dermed vurderes det, at projektet ikke vil påvirke yngleeller rasteområder for paddearter på habitatdirektivets bilag IV. Trækkende og rastende fugle I driftsfasen vurderes det, at området omkring Unitterminalen, ligesom den øvrige del af havnen, vil fungere som vinterrasteområde for havænder, dykænder og skalleslugere, men det vurderes ikke, at disse arter vil blive påvirket negativt af projektet. Vandplanen Da der ikke sker udledning af miljøfremmede stoffer, og der ikke vil være en væsentlig udledning af næringsstoffer, vurderes det, at vandplanens målsætninger ikke påvirkes som følge af projektet. 6.8.4 Samlet vurdering af påvirkningen på naturforhold Unitterminalen på Køge Havn anlægges i et havneområde, der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet og menneskeskabte habitater. Terminalens placering bag den nye nordmole vil ikke være årsag til nogen væsentlig påvirkning af naturen i lokalområdet eller på naturen i de nærliggende beskyttede områder. Områder beskyttet som Natura 2000 og vildtreservat vil ikke blive påvirket af projektet, hverken direkte eller indirekte. Der forekommer ikke yngle- eller rastesteder for særligt beskyttede arter i området omkring havnen, og der er ingen særligt beskyttede arter, som forventes at blive negativt påvirket af projektet Side 144 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.9 Geologi og grundvand 6.9.1 Geologi Eksisterende forhold Prækvartæraflejringerne i området består primært af bryozokalk, med top af kalkoverfladen ca. 15 m under terræn i området. Kalken overlejres af istidsaflejringer i form af moræneler med vekslende lag af smeltevandssedimenter, gytje og ler. Kystområdet Jersie Strand beliggende lige nord for Køge Havn er udpeget som Nationalt geologisk interesseområde (NGI 160): Barrierekyst med barriereøer og laguner foran en tilgroningskyst, Figur 43 (Ref. 61). Barrierekysten ved Køge indeholder alle de morfologiske elementer, som kendetegner en barrierekyst. Barrierekysten ved Køge er under stadig udvikling og demonstrerer et procesforløb, som har udspillet sig siden Stenalderhavets maksimum. Området har yderligere stor pædagogisk værdi, idet resultaterne af de mange videnskabelige undersøgelser nemt kan demonstreres i praksis, og området er meget let tilgængeligt. Naturstyrelsen pointerer, at for at bevare barrierekystlandskabet, er det vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at kystlandskabet henligger åbent og overskueligt. Påvirkning i anlægs- og driftsfase Etablering og drift af en Unitterminal på indersiden af Nordmolen vil ikke i sig selv påvirke kystlandskabet nord for havnen og dermed det udpegede Nationalt Geologiske interesseområde ved Jersie Strand. Evt. konsekvenser for sedimenttransporten langs kysten i forbindelse med etableringen af de nye ydermoler er tidligere blevet undersøgt nøje. Det blev i den forbindelse konkluderet, at etableringen af den nye ydermole ikke vil påvirke stranden mod nord, hverken ved aflejring eller erosion (Ref. 62). Side 145 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Figur 43 Nord for Køge Havn ligger Kystområdet Jersie Strand (skraveret), som er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde (NGI 160) (kilde: Miljøstyrelsen, Miljøgis). 6.9.2 Grundvand Eksisterende forhold Der er ikke udlagt drikkevandsinteresser i området hvor Unitterminalen placeres og opfyldningen skal foretages. Den indre del af havneområdet er udlagt med drikkevandsinteresser, mens der er mindst 2 km til nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser. Vandindvindingen i området sker fra det primære grundvandsmagasin som udgøres af den regionalt udbredte kalkformation. Der er ingen større grundvandsindvindinger i umiddelbar nærhed af projektområdet. De nærmeste indvindinger tilhører A/S Junkers og er placeret lige øst for baneterrænet, ca. 1,5 km vest for projektområdet (Ref. 25). Side 146 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering COWI udfærdigede i 2005 hydrogeologiske undersøgelser i forbindelse med Køge Jorddepot (Ref. 64). Der blev udført 12 boringer på land til det tænkte depot. Boringerne er dels filtersat i et øvre sekundært magasin og i det primære magasin. I boringerne er der udført korterevarende prøvepumpninger, og i udvalgte boringer er der tillige udtaget vandprøver og isat datalogger i ca. 5 uger for at bestemme den tidslige variation af grundvandsstanden. Der er foretaget 4 synkrone pejlerunder under forskellige indvindingsforhold i op til 46 boringer til det primære magasin. Undersøgelsen viser, at der overordnet set i alle situationer er en generel grundvandsstrømning mod øst og et vandskel i alle situationer, der sikrer Køge Kommunes indvindingsboringer vest for depotet. Under og ved det planlagte depot er der i alle pejlerunder konstateret en overvejende nordlig strømningsretning mod indvindingsog afværgeboringer i den nordlige del af området. Dette er gældende under alle de målte forhold. Påvirkning i anlægsfasen Opfyldning vil ske med rene uddybningsmaterialer samt ren jord. Der er derfor ingen risiko for forurening af jord eller grundvand forbundet med opfyldningen. I forbindelse med håndtering og oplag af brændstof og kemikalier kan der ske spild i forbindelse med uheld. I forbindelse med projektet vil der blive stillet krav til entreprenørerne om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Sådanne tiltag kan f.eks. være: x At brændstof- og kemikaliedepoter placeres på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede x At det så vidt muligt undgås at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke. x At der er regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Entreprenøren skal endvidere udarbejde og implementere en plan, der beskriver, hvilke afværgetiltag der skal sættes ind med i tilfælde af, at der alligevel sker spild med brændstof eller kemikalier. Der skal også være udpeget et miljøtilsyn, som skal tilkaldes ved uheld. Ved et mindre spild på land skal den forurenede jord straks graves op i en miljøcontainer. Ved større spild kan dette suppleres med f.eks. afværgepumpning med henblik på at forhindre, at forureningen spreder sig til havmiljø eller grundvand. På baggrund af dette vurderes det, at etablering af Unitterminalen ikke vil påvirke grundvandsmagasinerne i området. Side 147 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Påvirkning i driftsfasen I forbindelse med håndtering og mindre oplag af brændstof og kemikalier kan der ske spild i forbindelse med uheld. Der vil blive stillet krav til operatøren af terminalen om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås (se også anlægsfasen). Oliespild i selve havnen, som følge af f.eks. lækager fra skibe, skal, som i dag, håndteres gennem Køge Havns olieberedskabsplan. Under forudsætning af, at de lovpligtige afværgeforanstaltninger i forhold til at imødegå evt. kemikalie- og oliespild er implementeret vurderes det, at driften af terminalen vil ikke påvirke hverken vandkvaliteten i eksisterende boringer eller grundvandsinteresserne. Side 148 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 6.10 Befolkning og sundhed Etablering og drift af Unitterminalen vil kunne medføre en række miljøeffekter, som kan påvirke befolkningen og befolkningens sundhed. De miljøeffekter, der vurderes at have størst betydning er: x x x x x Luftkvalitet Støj og vibrationer Trafik og trafiksikkerhed Rekreative interesser Arbejdspladser Desuden beskrives og vurderes de afledte socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljøpåvirkningen fra etablering og drift af Unitterminalen. Ved afledte socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger som f.eks. miljøpåvirkninger, der har indflydelse på erhvervsliv, eller som har sundhedseffekter som følge af støj eller luftforurening, eller påvirkning af indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Der foretages således ikke en vurdering af de socioøkonomiske virkninger bredt set, som følge af de aktiviteter som havnen genererer. Afsnittet bygger på eksisterende tilgængelig viden, herunder de oplysninger og vurderinger der indgår i VVM-redegørelsens øvrige afsnit. 6.10.1 Anlægsfasen Etablering af kajområder, opfyldning af området og etablering af baglandsarealer kan medføre gener for havnens omgivelser. Generne afhænger bl.a. af anlægsfasens varighed, omfanget af transportarbejdet, vejadgang for anlægstrafik og tidspunkterne på døgnet, hvor der arbejdes. Luftkvalitet I forbindelse med anlægsfasen er det især støv der kan virke generende for omgivelserne. I afsnit 6.3, luftkvalitet, er generne i forbindelse med anlægsarbejderne vurderet. Det konkluderes, at der kan opstå gener uden for terminalens område som følge af støv fra anlægsaktiviteterne. Disse gener kan begrænses eller helt undgås, hvis der i relevant omfang iværksættes passende afværgeforanstaltninger. Side 149 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Støj og vibrationer I anlægsfasen vil der forekomme støj fra anlægsarbejderne. Støjende arbejder i anlægsfasen vurderes kun i begrænset omfang at medføre gener for omgivelserne. Det vurderes på den baggrund af støjberegningerne, at anlægsarbejderne ikke vil give anledning til støj i dagperioden, som overstiger Køge Kommunes grænseværdier for støj fra bygge og anlægsarbejder ved nærliggende boliger og andre støjfølsomme områder. Det forventes at anlægsarbejderne som udgangspunkt gennemføres inden for normal arbejdstid. Afstanden fra rammearbejdet til omkringliggende bygninger er større end 400 m, og det vurderes på den baggrund, at der ikke er risiko for bygningsskader og vibrationsgener. Trafik Grundet projektområdets beliggenhed og anlægsaktiviteternes placering inde på selve projektområdet vil tilgængeligheden til de omkringliggende områder i anlægsfasen ikke adskille sig fra de nuværende forhold. Trafikken til og fra Unitterminalen vurderes at blive mindre i anlægsfasen end i driftsfasen, og det vurderes, at de trafikale konsekvenser at blive tilsvarende mindre. Der vurderes ikke at være øget skibstrafik i væsentlig grad i og omkring havnen i forbindelse med selve etableringen af Unitterminalen og dermed ingen væsentlig forstyrrelse af skibstrafikken, fritidssejlere, lystfiskere mv. De evt. sejladsrestriktionsområder der oprettes i Unitterminalens anlægsfase forventes kun at forstyrre skibstrafikken i mindre grad. Rekreative interesser Søfartsstyrelsen skal give en sejladssikkerhedsmæssig godkendelse, inden Unitterminalen etableres og tages i drift. Godkendelsen omfatter også fritidssejlads, således at søsikkerheden for alle brugere af havnen og dennes indsejling sikres. Eventuelle restriktionsområder for sejladsen i forbindelse med anlægsarbejdet forventes kun at forstyrre den rekreative sejlads minimalt. I anlægsfasen vil Køge Havn/Køge Jorddepot løbende informere om det igangværende arbejde, således at borgere og virksomheder kan følge med i havnens tilblivelse, ligesom det bliver gjort i dag i forbindelse med etablering af jorddepot, ydre dækværker mv. Side 150 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Det vurderes, at badelivet og badevandskvaliteten ved Nordre Strand og Søndre Strand ikke påvirkes væsentligt af etablering af Unitterminalen, da hovedparten af uddybnings- og opfyldningsarbejder i anlægsfasen foretages bag dækmolerne. Trafikstyrelsen har vurderet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af omgivelserne ved uddybnings- og opfyldningsarbejderne, idet disse foregår bag dækmolerne. Uddybning af havnens sejlrende kan medføre, at der midlertidigt opstår synlige faner af sediment, der spildes under gravearbejdet. Disse sedimentfaner kan opleves som en æstetisk forringelse af områdets rekreative brugere (lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.) Der forventes ikke nogen effekt på de parametre, der er bestemmende for badevandskvaliteten, og påvirkningen vil være af midlertidig karakter og kortvarig. 6.10.2 Driftsfasen Luftkvalitet Luftforurening kan påvirke menneskers sundhed og trivsel, hvorfor en forøgelse af koncentrationen kan være forbundet med negative socio-økonomiske konsekvenser. Der vil især være tale om udledninger af NOx (NO 2 og NO) og CO2. De gennemførte miljøvurderinger har vist, at projektet giver anledning til en stigning i luftforureningen i området, men at EU's luftkvalitetskrav vil være overholdt med god margen. Den årlige udledning af drivhusgassen CO2 fra driften af terminalen svarer til udledning fra ca. 500 personer. De små forøgelser af luftforureningen vil ikke medføre problemer med luftkvaliteten, da luftkvalitetskravene er overholdt og da forureningen hurtigt bliver spredt og fortyndet. Støj og vibrationer Unitterminalen vil fortrinsvis være i drift i dag- og aftenperioden kl. 07-22, og i denne periode vil de vejledende grænseværdier være overholdt. Anløb af skibe om natten og dertilhørende aktiviteter i Unitterminalen kan det i nogle tilfælde medføre støjbelastninger, som overskrider den vejledende grænseværdi om natten på 35 dB for boligområder til åben lav bebyggelse ved Emilievej og Tangmosevej. Det antages, at sådanne skibsanløb primært forekommer ved forsinkelser i forhold til sejlplanen, hvilket forventes at ske mindre end 1 gang månedligt og dermed relativt sjældent. Det kan ikke udelukkes, at støjen fra Unitterminalen ved skibsanløb om natten i disse områder kan høres, hvis man opholder sig udendørs, men det vil være meget svagt, og det vurderes, at risikoen for gener hos naboer er meget lille. Side 151 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Trafik og trafiksikkerhed Den relativt beskedne stigning i trafikmængden som følge af etablering af Unitterminalen vurderes ikke at medføre ændringer i det samlede uheldsbillede på influensvejnettet. Det eksisterende forbud for lette trafikanter at færdes langs influensvejnettet forhindrer de ofte alvorlige uheld mellem tunge køretøjer og lette trafikanter. Trafiksikkerheden ændres dermed ikke i forhold til dagens situation, ligesom hverken de nuværende forhold for cyklister og fodgængere eller den kollektive trafik påvirkes af projektet. Projektet vurderes ikke at medføre kapacitets- eller fremkommelighedsproblemer på influensvejnettet. Rekreative interesser I forbindelse med etablering af den nye sydmole etableres der en åbning i denne, som fremtidigt kan anvendes af kajakroere m.fl. således at deres adgang mellem hav og havn ikke skal foregå gennem den fremtidige indsejling til Unitterminalen. Inden Unitterminalen tages i drift og besejles, skal Søfartsstyrelsen give en sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af projektet. Godkendelsen omfatter også fritidssejlads, således at søsikkerheden for alle brugere af havnen og dennes indsejling sikres. De 1-2 ekstra daglige skibsanløb forventes ikke at påvirke roeres og lystsejleres sejladsvaner og -ruter, og risikoen for kollision med fritidssejlerne vurderes derfor at være af yderst begrænset omfang. Etablering af Unitterminalen vil ske på søterritoriet på indersiden af den nordre dækmole, der er under etablering. Udvidelsen af havnen vurderes således ikke have en negativ påvirkning af rekreative interesser på land Etablering af Unitterminalen vil ikke ændre på de offentlige adgangsforhold til det eksisterende havneområde. Efter etablering vil både nordmole og Unitterminalen være lukket for offentligheden, da der grundet ISPS-reglerne til sikring af skibe og havnefaciliteter vil være restriktioner mod offentlig adgang. ISPS-reglerne, som er baseret på internationale aftaler og har sit udspring i FN’s internationale søfartsorganisation IMO, er vedtaget for at forebygge at bl.a. havnefaciliteter kan anvendes i forbindelse med international terrorisme. Arbejdspladser Køge Havn er iblandt Danmarks 10 største havne målt på godsomsætning, og i fremtiden også målt på areal. Der forventes en årlig godsomsætning på omkring 400.000 ton på Unitterminalen. Med etablering af Unitterminalen skabes knap 24 ha. nyt erhvervsareal, 900 m kaj og mulighed for at modtage skibe op til 200 m længde og 30 m bredde. Det betyder, at der i fremtiden kan modtages skibe på op til den dobbelte størrelse af i dag, ligesom containerskibe fremover vil kunne anløbe havnen. Side 152 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Etableringen af Unitterminalen giver således Køge Havn mulighed for at tiltrække flere havnerelaterede virksomheder til Køge og dermed at skabe flere arbejdspladser. Det forventes, at der især i driftsfasen vil skabes nye arbejdspladser i tilknytning til Unitterminalen. Et forsigtigt skøn fra havnens side lyder på mindst 30 nye arbejdspladser som følge af Unitterminalen. Udvidelse af havnen med en Unitterminal medfører, at der vil være bedre kapacitet til håndtering af søværts transport af gods. Alt andet lige kan dette være med til at reducere lastbiltrafikken på vejene generelt. Side 153 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 7 OVERVÅGNING Det vurderes, at der ikke er behov for at gennemføre en egentlig overvågning af de i VVM-undersøgelsen behandlede forhold i forbindelse med gennemførelse af projektet. Trafikafviklingen forventes ikke at give problemer under hverken anlægs- eller driftsfasen, så et egentlig overvågningsprogram vurderes ikke at være nødvendigt. Trafikafvikling og trafiksikkerhed overvåges løbende af Køge Kommune. Det vil dog være relevant at følge udviklingen i trafiksikkerheden og løbende udarbejde uheldsstatistikker for den seneste 5-års periode. Endvidere vurderes det også at være relevant at øge tilsynet med vejbelægningen på influensvejnettet. Den øgede tunge trafik vil øge sliddet på vejene, og det kan medføre et øget behov for vedligeholdelse. Det vurderes, på baggrund af den udførte undersøgelse, at der ikke vil være behov for et egentlig overvågningsprogram for støj og vibrationer. Det vil dog være relevant at følge udviklingen i driften af Unitterminalen, og om der modtages nabohenvendelser om støj fra terminalen. Såfremt det vurderes, at der opstår støjgener i forbindelse med den fremtidige drift af Unitterminalen, kan kommunen meddele påbud om afværgeforanstaltninger eller reduktion af driften. Trafikstøjen vil følge den almindelige trafikudvikling og vil indgå i Køge Kommunes løbende vurdering af trafikstøj i kommunen. Køge Kommune vil løbende overvåge, om planerne for Køge Havn har haft de forventede konsekvenser, og om de fungerer som forventet. Hvis det ikke er tilfældet, vil der blive taget initiativ til opfølgende eller supplerende planlægning. Side 154 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 8 MANGLENDE OPLYSNINGER Der er ikke væsentlige mangler i datagrundlaget i relation til beregning og vurdering af de undersøgte miljøforhold. Side 155 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering 9 REFERENCER Ref. 1 Køge Kommune, 2012: Køge Kommuneplan 2013 Ref. 2 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Ref. 3 Arbejdsgruppen vedr. undersøgelse af fremtidige placeringer af havnedrift i København, 2009: Screening af placeringsmuligheder for containerterminal Ref. 4 Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. VVM-redegørelse, december 2004. Køge Kommune Ref. 5 Niras, 2004: VVM-baggrundsundersøgelser – rapport nr. 1. Betydning for støj og trafik. Køge Havn – Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. Ref. 6 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Ref. 7 Søren Gommesen, 2014: Forslag til undersøgelse i forbindelse med Uni-terminalen på Køge Havn, høringssvar ifm. idefasen for ny Unitterminal i Køge Havn. Ref. 8 LBK nr. 939 af 03/07/2013 om miljøvurdering af planer og programmer Ref. 9 Miljøministeriet 2013: Fingerplan 2013 Ref. 10 Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, rev 2013: Vandplan 2010-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4. Vanddistrikt: Sjælland - forslag Ref. 11 Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2013: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Ref. 12 Køge Kommune, 2006: LOKALPLAN 3-44 Køge Havn Ref. 13 Køge Kommune, 1978: LOKALPLAN 3 – 01 Lystbådehavnen Ref. 14 Køge Kommune, 2005: Lokalplan 3-43: Køge Marina og Nordstranden Ref. 15 Køge Kommune, 2006: Lokalplan 3-38: Junkers Industrier Ref. 16 Køge Kommune, 2009: Lokalplan 3-36: Køge Havn Ref. 17 Køge Kommune, 2005: Lokalplan 3-45: Køge Søndre Havn og Strand Ref. 18 Køge Kyst P/S, 2011: LIVET FØR BYEN – BYEN FOR LIVET. En udviklingsplan for Køge Kyst. Side 156 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Ref. 19 LBK nr. 951 af 03/07/2013 om naturbeskyttelse Ref. 20 BEK nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Ref. 21 BEK nr. 939 af 18/09/2012 om badevand og badeområder Ref. 22 Køge Kommune, 2014: Badevandsprofil, Nordstranden Ref. 23 Køge Kommune, 2014: Badevandsprofil, Søndre Strand Ref. 24 LBK nr. 1199 af 30/09/2013 om vandforsyning mv. Ref. 25 www.arealinfo.dk Ref. 26 LBK nr. 657 af 27/05/2013 om råstoffer Ref. 27 Køge Kommune, 2014: Lokalplan 1040: Nyt byområde på Søndre Havn SH1 og SH2 Ref. 28 RGUSK, 2014. VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport for Køge Universitetssygehus – udvidelse af eksisterende sygehus. Ref. 29 Vejregel, Trafikteknik. Anvendelse af mikrosimuleringsmodeller, Vejdirektoratet, 2010 Ref. 30 Bekendtgørelse nr. 367 af 15/04/2011 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. Ref. 31 DCE: http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-til-stand/3_luft/4_maalinger/5_database/PaenTabel.asp?aarstal=2012&stofId=2&station=All&Sttype_4=on&Sttype_2=on&Sttype_5=on&Sttype_3=on&Sttype_6=on&Select=Vis+tabel, besøgt januar 2015 Ref. 32. VVM for Unitterminal i Køge. Baggrundsrapport støj og vibrationer. Grontmij. Januar 2015. Ref. 33 ”Støjmodel for Køge Havn, eksisterende virksomheder”, Rambøll notat af 22. december 2014 samt Soundplan projekt fremsendt d. 21. januar 2015. Køge Kommune – internt notat. Ref. 34 Forskrift for udførelse af støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsaktiviteter, Køge Kommune 2011. Ref. 35 Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder. Side 157 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Ref. 36 Grænseværdier for en lystbådehavn, spørgsmål/svar af 2011-2 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, www.referencelaboratorium.dk Ref. 37 Miljøstyrelsens Vejledning 4/2007, Støj fra veje. Ref. 38 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Ref. 39 GGU, Karlsruhe. DIN 4150 teil 3 1999 – Erschütterungen im Bauwesen Ref. 40 VVM-redegørelse og miljøvurdering for APM Terminals – Cargo Service A/S, Aarhus Havn, Miljøstyrelsen 2014 Ref. 41 www.koegefritid.dk: Oplysninger om foreningslivet i Køge Ref. 42 www.friluftsraadet.dk: Oplysninger Ref. 43 www.koegemarina.dk Ref. 44 www.kmskoege.dk Ref. 45 www.koege.dk/Kultur-og-Fritid/Kultur-og-fritidstilbud/Friluftsliv/Strande Ref. 46 www.Koegeroklub.dk Ref. 47 Mail fra Jens Christian Kaas d. 07.05.2013 med videresendte oplysninger fra Køge motor- og sejlklub med oplysninger om kapsejladsbanen. Ref. 48 Køge Kommune, 2014: Badevandsprofil, Søndre Strand Ref. 49 Køge Kommune, 2012: Køge Kommuneplan 2013 Ref. 50 Køge Kommune, 2013: Vindmøller på Køge Havn. VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ref. 51 Landskab og kulturmiljø. Bidrag til VVM-redegørelse for vindmøller på Køge Havn. Hasløv og Kjærsgaard, maj 2013 Ref. 52 LBK nr. 358 af 08/04/2014 af museumsloven Ref. 53 Vikingeskibsmuseet, 2014: Køge Havn. Beretning for forundersøgelse af Nordmole og Molehoved Nord Ref. 54 BEK nr. 9332 af 18/01/1999 om Ølsemagle Revle-Staunings Ø Vildtreservat Ref. 55 Miljøministeriet 2013. Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Ølsemagle Strand og Staunings Ø - Natura 2000-område nr. 147 - Habitatområde H130 Side 158 Køge Unitterminal – VVM-redegørelse og miljøvurdering Ref. 56 www.dofbasen.dk Ref. 57 www.fugleognatur.dk Ref. 58 Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Vallø Dyrehave - Natura 2000-område nr. 152 - Habitatområde nr. 198. Ref. 59 Waterman, E., Tulp, I., Reijnen, R., Krijgsveld, K., ter Braak, C., Noise disturbance of meadow birds by railway noise. The 33rd International Congress and Exposition on Noise Control Engineering, Utrecht, Netherlands Ref. 60 Naturstyrelsen: Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natur 2000-område nr. 147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø. Ref. 61 http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/GeologiskeInteresser/RegionSjaelland/151 Ref. 62 Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. VVM baggrundsundersøgelser – rapport nr. 4. Kystmorfologi og geologi. Udarbejdet af DHI for Køge Kommune, maj 2004. Ref. 63 Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. VVM baggrundsundersøgelser – rapport nr. 5. Hydrogeologiske forhold. Udarbejdet af DHI for Køge Kommune, juli 2004. Ref. 64 COWI, 2005: Nyt jorddepot ved Køge Havn. Hydrogeologiske undersøgelser. Side 159 Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Marts 2015 Køge Unitterminal – VVM Bilag 1 Bilag 1 Anlægstidsplan Køge Unitterminal – VVM Bilag 1 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Bilag 2 Støjkonturkort (Støjbelastning 1,5 meter over terræn) Støjkonturkort – Landstøj, dagperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – Landstøj, aftenperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort - Landstøj, nat, scenarie 1 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort - Landstøj, nat, scenarie 2 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort - Landstøj, nat, scenarie 3 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, dagperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, aftenperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, nat, scenarie 1 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, nat, scenarie 2 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, nat, scenarie 3 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Bilag 3 Visualiseringer Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Standpunktsbillederne til visualiseringerne er optaget 17/9 og 28/10 2014, billedet fra havet (standpunkt 8) er optaget den 3/4 2013. Objektiv brændvidde er 35 mm på et fullframe-objektiv (let vidvinkel) Når billederne betragtes, er det vigtigt, at de ses i den såkaldte betragtningsafstand. På denne måde opnås den samme opfattelse af landskabets og havets panorama og de størrelsesforhold, der vil kunne opleves på stedet i virkeligheden. Ved print af dette bilag i A4-format er betragtningsafstanden for samtlige billeder 24 cm. Figur 1 Fotostandpunkt 1 set fra vest mod øst fra Køge Havns ældste havnebassin ved Carlsensvej. Fra dette standpunkt har unitterminalen ingen visuel påvirkning, da terminalen lægger sig bag de eksisterende bygninger på havnen. 1 Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) - Eksisterende og fremtidige forhold - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 2 Fotostandpunkt 2 set fra sydvest mod nordøst fra det kommende byudviklingsområde i Søndre Havn. 2 Byudviklingsområdet Køge Kyst, Søndre Havn – Eksisterende forhold - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 3 Fotostandpunkt 2 set fra sydvest mod nordøst fra det kommende byudviklingsområde i Søndre Havn. Terminalen ligger i baggrunden af den nuværende erhvervshavn og bidrager til at forstærke havneidentiteten. Den visuelle påvirkning kan betegnes som positiv og forstærkende med minimal påvirkning. 2 Byudviklingsområdet Køge Kyst, Søndre Havn – Visualisering - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 4 Fotostandpunkt 3 set fra nord mod syd fra Køge Marina. 3 Køge Marina – Eksisterende forhold - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 5 Fotostandpunkt 3 set fra nord mod syd fra Køge Marina. Den nye terminal ligger i baggrunden af det opfyldte areal, der ses i billedets baggrund. Den tekniske afskærmning vil visuelt blokere for terminalen, og bliver et nyt dominerende element, der skaber mere ro og ensartethed i den visuelle oplevelse af havnebassinet fra dette sted. Når afskærmning med beplantning er etableret vil unitterminalen ikke have nogen visuel indflydelse på dette standpunkt. 3 Køge Marina – Visualisering - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 6 Fotostandpunkt 5 set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn. 4 Kysten syd for Køge Havn – Eksisterende forhold - Mellemzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 7 Fotostandpunkt 5 set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn. Området er efter etablering af unitterminalen stadig naturpræget. Den nye strandopfyldning vil være det mest markante element for oplevelsen af området. Unitterminalen vil, sammen med de nye ydre dækværker, markere havnens fremtidige afgrænsning mod Køge Bugt. Den visuelle oplevelse er mere kulturpræget end i dag, og påvirkningen af terminalen i sammenhæng med ydermoler og strand er stor fra dette standpunkt. 4 Kysten syd for Køge Havn – Visualisering - Mellemzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 8 Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen. 5 Kysten nord for Køge Havn – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 9. Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen. Stedet er også efter etablering af terminalen hovedsagligt naturpræget. Den tekniske afskærmning skærmer for terminalens funktioner. Administrationsbygningerne, der tydeligt ses længst mod vest på terminalen, vil give en ny vertikal identitet til havnen. I sammenhæng med etablering af afskærmning og dækværker vil den visuelle påvirkning af unitterminalen være minimal til moderat. 5 Kysten nord for Køge Havn – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 10 Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen om natten. Foto er billedbehandlet. 5a Kysten nord for Køge Havn – Eksisterende forhold, nat - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 11 Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen om natten. Belysningen fra Unitterminalen vurderes at have en mindre effekt på den visuelle oplevelse fra dette standpunkt, da der kun vil tilføjes en begrænset lysmængde, og administrationsbygningerne i terminalens nordvestlige ende skærmer for belysning fra skibe og arbejdskøretøjer på terminalen. 5a Kysten nord for Køge Havn – Visualisering, nat - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 12 Fotostandpunktet er set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn ved udløbet af Tryggevælde Å 6 Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 13. Fotostandpunktet er set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn ved udløbet af Tryggevælde Å. Selve unitterminalen vurderes at være af minimal betydning for den visuelle oplevelse, mens påvirkningen af terminalen i sammenhæng med de øvrige fremtidige elementer, må betegnes som moderat. Køge Kyst bebyggelsen på Søndre Havn i midten af billedet har skalamæssigt større indflydelse på dette sted end terminalen længst til højre og vil, sammen med de øvrige fremtidige elementer, ændre Køges profil. 6 Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 14 Fotostandpunktet er set fra sydøst fra Ølsemaglevej øst for Højelse. 7 Ølsemaglevej ved Højelse – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 15 Fotostandpunktet er set fra sydøst fra Ølsemaglevej øst for Højelse. Fra dette sted er den nye terminal ikke synlig. I centrum af billedet ses det nye Køge Sygehus tydeligt i Køges profil. 7 Ølsemaglevej ved Højelse – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 16 Fotostandpunktet er set fra øst mod vest fra havet ud for Køge Havn. 8 Havet ud for Køge Havn – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 17. Fotostandpunktet er set fra øst mod vest fra havet ud for Køge Havn. Terminalen falder i med de eksisterende elementer i horisonten, og vil sammen med de øvrige fremtidige elementer såsom Køge Kyst bebyggelsen, administrationsbygninger, skibe i terminalen og den tekniske afskærmning skabe nye vertikale linier i Køges profil. Sammen med de øvrige fremtidige elementer vurderes påvirkningen at være moderat 8 Havet ud for Køge Havn – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Marts 2015 Køge Unitterminal – VVM Bilag 1 Bilag 1 Anlægstidsplan Køge Unitterminal – VVM Bilag 1 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Bilag 2 Støjkonturkort (Støjbelastning 1,5 meter over terræn) Støjkonturkort – Landstøj, dagperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – Landstøj, aftenperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort - Landstøj, nat, scenarie 1 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort - Landstøj, nat, scenarie 2 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort - Landstøj, nat, scenarie 3 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, dagperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, aftenperiode Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, nat, scenarie 1 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, nat, scenarie 2 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Støjkonturkort – skibsstøj, nat, scenarie 3 Køge Unitterminal – VVM Bilag 2 Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Bilag 3 Visualiseringer Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Standpunktsbillederne til visualiseringerne er optaget 17/9 og 28/10 2014, billedet fra havet (standpunkt 8) er optaget den 3/4 2013. Objektiv brændvidde er 35 mm på et fullframe-objektiv (let vidvinkel) Når billederne betragtes, er det vigtigt, at de ses i den såkaldte betragtningsafstand. På denne måde opnås den samme opfattelse af landskabets og havets panorama og de størrelsesforhold, der vil kunne opleves på stedet i virkeligheden. Ved print af dette bilag i A4-format er betragtningsafstanden for samtlige billeder 24 cm. Figur 1 Fotostandpunkt 1 set fra vest mod øst fra Køge Havns ældste havnebassin ved Carlsensvej. Fra dette standpunkt har unitterminalen ingen visuel påvirkning, da terminalen lægger sig bag de eksisterende bygninger på havnen. 1 Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) - Eksisterende og fremtidige forhold - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 2 Fotostandpunkt 2 set fra sydvest mod nordøst fra det kommende byudviklingsområde i Søndre Havn. 2 Byudviklingsområdet Køge Kyst, Søndre Havn – Eksisterende forhold - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 3 Fotostandpunkt 2 set fra sydvest mod nordøst fra det kommende byudviklingsområde i Søndre Havn. Terminalen ligger i baggrunden af den nuværende erhvervshavn og bidrager til at forstærke havneidentiteten. Den visuelle påvirkning kan betegnes som positiv og forstærkende med minimal påvirkning. 2 Byudviklingsområdet Køge Kyst, Søndre Havn – Visualisering - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 4 Fotostandpunkt 3 set fra nord mod syd fra Køge Marina. 3 Køge Marina – Eksisterende forhold - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 5 Fotostandpunkt 3 set fra nord mod syd fra Køge Marina. Den nye terminal ligger i baggrunden af det opfyldte areal, der ses i billedets baggrund. Den tekniske afskærmning vil visuelt blokere for terminalen, og bliver et nyt dominerende element, der skaber mere ro og ensartethed i den visuelle oplevelse af havnebassinet fra dette sted. Når afskærmning med beplantning er etableret vil unitterminalen ikke have nogen visuel indflydelse på dette standpunkt. 3 Køge Marina – Visualisering - Nærzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 6 Fotostandpunkt 5 set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn. 4 Kysten syd for Køge Havn – Eksisterende forhold - Mellemzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 7 Fotostandpunkt 5 set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn. Området er efter etablering af unitterminalen stadig naturpræget. Den nye strandopfyldning vil være det mest markante element for oplevelsen af området. Unitterminalen vil, sammen med de nye ydre dækværker, markere havnens fremtidige afgrænsning mod Køge Bugt. Den visuelle oplevelse er mere kulturpræget end i dag, og påvirkningen af terminalen i sammenhæng med ydermoler og strand er stor fra dette standpunkt. 4 Kysten syd for Køge Havn – Visualisering - Mellemzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 8 Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen. 5 Kysten nord for Køge Havn – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 9. Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen. Stedet er også efter etablering af terminalen hovedsagligt naturpræget. Den tekniske afskærmning skærmer for terminalens funktioner. Administrationsbygningerne, der tydeligt ses længst mod vest på terminalen, vil give en ny vertikal identitet til havnen. I sammenhæng med etablering af afskærmning og dækværker vil den visuelle påvirkning af unitterminalen være minimal til moderat. 5 Kysten nord for Køge Havn – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 10 Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen om natten. Foto er billedbehandlet. 5a Kysten nord for Køge Havn – Eksisterende forhold, nat - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 11 Fotostandpunktet er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Revle ved Revlen om natten. Belysningen fra Unitterminalen vurderes at have en mindre effekt på den visuelle oplevelse fra dette standpunkt, da der kun vil tilføjes en begrænset lysmængde, og administrationsbygningerne i terminalens nordvestlige ende skærmer for belysning fra skibe og arbejdskøretøjer på terminalen. 5a Kysten nord for Køge Havn – Visualisering, nat - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 12 Fotostandpunktet er set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn ved udløbet af Tryggevælde Å 6 Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 13. Fotostandpunktet er set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn ved udløbet af Tryggevælde Å. Selve unitterminalen vurderes at være af minimal betydning for den visuelle oplevelse, mens påvirkningen af terminalen i sammenhæng med de øvrige fremtidige elementer, må betegnes som moderat. Køge Kyst bebyggelsen på Søndre Havn i midten af billedet har skalamæssigt større indflydelse på dette sted end terminalen længst til højre og vil, sammen med de øvrige fremtidige elementer, ændre Køges profil. 6 Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 14 Fotostandpunktet er set fra sydøst fra Ølsemaglevej øst for Højelse. 7 Ølsemaglevej ved Højelse – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 15 Fotostandpunktet er set fra sydøst fra Ølsemaglevej øst for Højelse. Fra dette sted er den nye terminal ikke synlig. I centrum af billedet ses det nye Køge Sygehus tydeligt i Køges profil. 7 Ølsemaglevej ved Højelse – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 16 Fotostandpunktet er set fra øst mod vest fra havet ud for Køge Havn. 8 Havet ud for Køge Havn – Eksisterende forhold - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3 Figur 17. Fotostandpunktet er set fra øst mod vest fra havet ud for Køge Havn. Terminalen falder i med de eksisterende elementer i horisonten, og vil sammen med de øvrige fremtidige elementer såsom Køge Kyst bebyggelsen, administrationsbygninger, skibe i terminalen og den tekniske afskærmning skabe nye vertikale linier i Køges profil. Sammen med de øvrige fremtidige elementer vurderes påvirkningen at være moderat 8 Havet ud for Køge Havn – Visualisering - Fjernzone Køge Unitterminal – VVM Bilag 3
© Copyright 2024