1. No category

Resume
This project examines how Danish fathers relate to their infants.
The project will focus on the results of Bente Marianne Olsen’s research made in
2000. Olsen uses the French sociologist and structuralist Pierre Bourdieu to
analyze the results of her research, and to conclude that male parents in
Denmark are following naturalized norms of society and therefore deselect
paternity leave.
This project will repeat the research of Olsen. But instead of only using
Bourdieu’s theories to analyze our research results we will also include the
American philosopher and post-structuralist Judith Butler. By the use of Butler’s
theories as well as Olsen’s this project will portray a more nuanced picture of the
male parenthood in Denmark and possible new tendencies within the fatherhood
of Danish fathers.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................................................................. 3
1.1. Motivation .........................................................................................................................................................5
2. Problemfelt ............................................................................................................................................... 6
2.1. Problemformulering: ......................................................................................................................................6
3. Dimensionsforankring........................................................................................................................... 7
4. Metode-afsnit ........................................................................................................................................... 7
5. Afgrænsning ........................................................................................................................................... 13
6. Teori ......................................................................................................................................................... 15
6.1 Olsen og Bourdieu.......................................................................................................................................... 15
6.2. Judith Butler................................................................................................................................................... 21
7. Analyse .................................................................................................................................................... 31
7.1. Forældreskabet .............................................................................................................................................. 32
7.2. Det kønnede forældreskab ......................................................................................................................... 35
7.3. Hjemmet og barnet – det fælles projekt .................................................................................................. 37
7.4. Vores mænds faderskab ............................................................................................................................... 41
7.5. In- og ekskluderende processer ................................................................................................................. 44
8. Diskussion .............................................................................................................................................. 46
8.1. Diskussion af ’Forældreskabet’ ................................................................................................................ 46
8.2. Diskussion af ’Det kønnede forældreskab’ ........................................................................................... 47
8.3. Diskussion af ’Hjemmet og barnet – det fælles projekt’.................................................................... 48
8.4. Diskussion af ’Vores mænds faderskab’................................................................................................. 49
8.5. Olsens forståelse af Bourdieu versus Butler: ........................................................................................ 50
8.6. Diskussion af interviewguide .................................................................................................................... 51
8.7. Diskussion af vores udvalg af mænd ....................................................................................................... 53
9. Konklusion ............................................................................................................................................. 54
10. Litteraturliste....................................................................................................................................... 56
10.1 Bøger ................................................................................................................................................................ 56
10.2. Artikler .......................................................................................................................................................... 56
10.3. Hjemmesider ................................................................................................................................................ 57
11. Bilag ....................................................................................................................................................... 58
11.1 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 58
11.2. Bilag 2 ............................................................................................................................................................ 60
11.3. Bilag 3 ............................................................................................................................................................ 75
11.4. Bilag 4 ............................................................................................................................................................ 85
11.5. Bilag 5 ............................................................................................................................................................ 96
11.6. Bilag 6 ......................................................................................................................................................... 115
11.7. Bilag 7 ......................................................................................................................................................... 132
2
1. Indledning
Af Nordisk Statistisk Årbog fra 2010 fremgår det, at danske mænd i 2009 var de
mænd, der tog den næstmindste andel af det samlede antal barselsdage i Norden.
Ligeledes fremgår det af årbogen, at mænd kun udgjorde 7,3 procent af det
samlede antal barselstagere i Danmark i 20091. At danske mænd har været så
fåtalligt repræsenteret i forhold til tilslutning af barselsorlov tegner et billede af
Danmark som et land, hvor mænd og kvinder engagerer sig ulige i forhold til
relationen til helt små børn.
Dette projekt tager udgangspunkt i Bente Marianne Olsens undersøgelse af fædre
fra 2000. I sin undersøgelse har Olsen interviewet tretten danske mænd, der er
blandt det fåtal af danske mænd, der har valgt barselsorloven til. Olsen beretter i
sin undersøgelse, at det har været svært at finde danske mænd på barselsorlov i
Danmark, da danske mænd betragter deres forældreskab ud fra andre
perspektiver og værdier end kvinder og derfor ofte vælger at overlade al
barselsorlov til deres kvindelige partner.
Vi har i dette projekt valgt at gentage Olsens empiriske indsamling fra 2000, da vi
kan se, at danske fædre har øget deres antal af barselsdage med 116 % fra 2000 til
20102. At danske fædre har øget deres antal af barselsdage siden 2000 kunne tyde
på, at der i dag kan spores en ændring i danske mænds adfærd og opfattelse af sig
selv som fædre. Vi vil gentage Olsens indsamling af empiri for at kunne spore en
eventuel ændring i mænds opfattelse af deres faderskab, da vi har en forestilling
om, at Olsens arbejdsmetoder benyttet ud fra en anden vinkel vil kunne føre til en
ny samt bredere og mere nuanceret forståelse af danske mænds faderskab. Olsen
1
2
Nordisk Statistisk Årbog 2010, s. 67
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR474_2.pdf
3
anvender i sin undersøgelse sociologen Pierre Bourdieus teorier om køn,
hvorimod vi har valgt at anvende filosoffen Judith Butlers teorier om køn.
I forhold til en gentagelse af Olsens empiriske indsamling har vi interviewet seks
fædre om deres forhold til deres små børn og deres erfaringer med faderskabet.
De fædre, vi har valgt at interviewe, er følgende:
Paw: Paw er 31 år og bor på Nørrebro med sin kæreste Mai og sønnen Noah.
Paw er professionel musiker og er endnu ikke påbegyndt sin barselsorlov med
Noah.
Eik: Eik er 33 år og bor på Nørrebro med sin kæreste Linda og datteren Sara. Eik
er på nuværende tidspunkt på barselsorlov med datteren Sara, men arbejder ellers
som Mechanical Engineer.
Ben: Ben er 33 år og bor på Nørrebro med sin kone Britt og datteren Maja. Ben
arbejder til dagligt som selvstændig grafisk designer, men er på nuværende
tidspunkt på barsel med Maja.
Jan: Jan er 36 år og bor på Frederiksberg med sin kone Eva og datteren Fie. Jan
er på nuværende tidspunkt på barsel med Fie, men arbejder ellers som Senior
Manager i et software-konsulenthus.
Jes: Jes er 25 år bor på Nørrebro med sin kæreste Mie og datteren Aya. Jes har
haft to måneders barsel med Fie, men er nu tilbage som studerende ved en højere
læreanstalt.
4
Jon: Jon bor på Nørrebro med sin kone Natalie og sammen har de sønnen Storm.
Jon arbejder normalt som journalist, men er på nuværende tidspunkt på barsel
med sønnen Storm.
Det er altså disse seks mænd, der danner grundlag for vores empiriske
undersøgelse.
1.1. Motivation
Interessen for dette projekt er funderet i en undren over, hvorfor det kun er et
fåtal af danske mænd, der tager barselsorlov og dermed engagerer sig aktivt i
deres små børns liv. Ligeså er interessen for dette projekt funderet i en undren
over, at barselsorlov er så ulig fordelt på køn i Danmark - som angivet i
indledningen - da vi har et billede af Danmark som et land, der har rykket sig
længere på den ligestillingsmæssige front. Og ligeledes har vi et billede af
Danmark som et land, hvor manden nærer samme ønske om at indgå i et nært
forhold til sit lille barn som kvinden.
I dette projekt undrer vi os yderligere over, hvorvidt danske mænd og kvinder har
samme forudsætninger for at varetage ansvaret for små børn. I henhold til dette,
undrer vi os over, om mænd og kvinders divergerende valg af barselsorlov og
engagement i deres små børns liv beror på, at det er forskellige faktorer og
normer, der spiller ind på henholdsvis mænd og kvinders adfærd. I det tilfælde, at
det er forskellige faktorer og normer, der spiller ind på mænd og kvinders adfærd,
undrer vi os over, om det er muligt at omgås de faktorer og normer, der gør sig
gældende for mænd og kvinders forskellige valg af barselsorlov.
5
2. Problemfelt
Fædrene i Olsens undersøgelse tegner et billede af, at de havde et behov for at
markere deres faderskab som værende differentieret fra moderskabet. Ud fra dette
undrer vi os over, hvilke kriterier mænd opstiller som værende væsentlige for at
fremstå som en god forælder. Ligeledes undrer vi os over, om de egenskaber som
mænd opstiller som væsentlige for den gode forælder er kønnede?
Vi undrer os over, om mænd kan bryde ud af de diskurser, de som mænd er en
del af grundet deres biologi? Dette spørgsmål rejser yderligere spørgsmålet om; er
det muligt for mænd at bevæge sig frit inden for et domæne, der klassisk set har
været domineret af kvinder? Kan de inde for rammerne af dette domæne, udleve
et faderskab som de ser det passende, uanset de forventninger der måtte ligge til
rollen som far? Og når mændene nu befinder sig inden for det feminine domæne,
hvem spejler de sig så i? Er det mænd eller kvinder de spejler sig i forhold til
forståelsen af eget faderskab?
Til sidst vil vi undersøge, om Olsens undersøgelser anno 2000 sammenlignet med
vores undersøgelser anno 2010 kan belyse en eventuel udvikling af danske
mænds faderskab i forhold til små børn.
2.1. Problemformulering:
Hvordan kan Judith Butlers teorier benyttes til at nuancere Bente Marianne Olsens
forståelse af danske mænds faderskab?
6
3. Dimensionsforankring
Vi argumenterer for, at dette projekt er forankret i dimensionen ’Filosofi og
Videnskabsteori’,
idet
vi
i
projektet
gennemgående
benytter
Butlers
poststrukturalistiske filosofi til at undersøge, hvorvidt det er muligt at anskue
kønnede kategorier på en ny og innovativ vis. Ligeså argumenterer vi for, at
projektet er forankret i dimensionen ’Subjektivitet og Læring’, idet projektet har
subjekters adfærd, samt forståelse og fortolkning af deres omgivelser, som
omdrejningspunkt.
Samtidig argumenterer vi for, at projektet er forankret i overbygningsfagene
’Kommunikation’ og ’Psykologi’, idet vi har benyttet et kommunikativt værktøj
som interviewet til at indsamle vores empiri, og idet vi har anvendt Søndergaards
socialpsykologiske fortolkningsstrategier til at analysere og fortolke vores
indsamlede empiri.
Yderligere argumenterer vi for, at semesterets fokus, videnskabsteori, er opfyldt,
da vi i projektet gennemgående reflekterer over vores brug af teori og metode. Vi
udviser altså metodisk forståelse gennem hele projektet.
4. Metode-afsnit
Ifølge den norske kønsforsker og socialpsykolog, Hanne Haavind, er det af stor
vigtighed for innovativ og interessant forskning, at den bygger på individualitet
frem for skabeloner skabt af anerkendte teoretikere, og at den bygger på egne
observationer og tanker frem for andre teoretikeres trivialiserede og ofte
generaliserende teorier (Haavind, 2000:24). I dette projekt har vi, i henhold til
7
Haavinds tanker, valgt at kombinere flere forskellige teoretikere og disses teorier.
Dette er gjort med en intention om, at skabe et nyt perspektiv på mænds relation
til små børn.
Vi har i dette projekt valgt at indsamle vores empiri ud fra tanker gjort i The
Ethnographic Interview (Spradley, 1979) og i artiklen ’Far i mors sted – fædre på
orlov’ (Olsen, 2002). I forhold til en analyse af vores empiri benytter vi teorier af
Butler, udtrykt i bogen Gender Trouble (Butler, 1999). Vi har valgt at benytte
Butlers teorier til at se på, hvorledes kønnede kategorier konstrueres, og hvordan
diskurser og talehandlinger yder indflydelse på mænd og kvinders adfærd.
Olsens undersøgelser benyttes som udgangspunkt for vores projekt, idet Olsen i
sine undersøgelser belyser det emne, vi ligeså ønsker at undersøge i vores projekt.
Olsen benytter sig dog i sine undersøgelser af en anden teoretisk tilgang til sine
undersøgelser, end den vi ønsker at benytte. Som nævnt ønsker vi at benytte
Butlers poststrukturalistiske teorier versus Bourdieus strukturalistiske teorier, da
dette vil føre til en interessant komparativ læsning mellem Olsens forståelser af
fædre anno 2000 og vores forståelse anno 2010. Dette er tilfældet, da Butler, i
modsætning til Bourdieu, ikke tænker mennesker som værende ureflekterende
aktører, der følger statiske strukturer, men derimod tænker mennesker som
værende subjektivt tolkende og som værende i stand til at læse de normer, der
omgiver dem i individuelle retninger. De to teoretikeres forskellige standpunkter,
anvendt i henholdsvis vores og Olsens undersøgelser, vil føre til, at vi vil kunne se
en eventuel forskel og udvikling i mænds betragtninger af forældreskabet og
relationen til små børn.
8
Vores empiri består af interview med seks mænd, der alle har børn under alderen
to år. Dette er valgt med henblik på, at mændene stadig har erfaringen om det at
være far til et lille barn tilstedeværende. Fokus har været på at finde mænd, der
har kunnet bidrage til undersøgelsen af nye tendenser inden for faderskabet, og
det har derfor ikke været væsentligt for os at have fokus på antallet af
interviewede mænd. Dette er tilfældet, da vores mål er, at vores empiriske
materiale er mættet med fortællinger om det at være far, da disse giver et indblik i
de sociale og kulturelle betingelser, som udgør de sociale betingelser for
faderskabet i Danmark anno 2010.
Det skal noteres, at vi er klar over, at vores udvalgte mænd ikke udgør et
repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og at udfaldet af empirien kunne
variere, havde vi for eksempel haft flere geografiske områder og socialgrupper
præsenteret. Men da det i dette projekt er en tendens, vi undersøger, finder vi det
heller ikke relevant at finde et repræsentativt udsnit af mænd, men derimod en
gruppe af mænd, der repræsenterer en bestemt kategori - i denne forbindelse
fædre til små børn. De tanker og følelser, vores mænd gør sig, er derfor også
tilgængelige for andre fædre i Danmark, da de alle er blandt den samme kategori.
Fædrene, vi har benyttet til vores interview, er, på nær en enkelt, kontaktet hos
’Fars Legestue’ på Nørrebro. ’Fars Legestue’ er et tilbud, Københavns Kommune
har lavet til mænd, der føler sig fremmedgjorte i en mødregruppe kun bestående
af kvinder, og som i højere grad har behov for at møde andre mænd/fædre i en
mere praktisk og aktiv kontekst. (Legestuen finder sted i en gymnastiksal)3. De
mænd, der kommer i ’Fars Legestue’ vil ofte være mænd, der er på barsel og
3
Informationer om Københavns Kommunes projekt Fars Legestue findes på følgende web-adresse:
http://www.farslegestue.kk.dk/om%20fars%20legestue.aspx
9
dermed har dagtimerne i hverdagene fri til at lege med deres børn - og dermed fri
til at give interview. Samtidig er det mænd, der har taget et bevidst valg om at
engagere sig i deres børns liv og dermed implicit har gjort sig tanker omkring
deres faderskab og deres forhold til det at være far. At mændene allerede har
taget et aktivt valg i forhold til faderrollen, og samtidig har reflekteret over deres
forhold til det at være far, finder vi, er en fordel i forhold til interview, da
mændene dermed med stor garanti har noget at byde ind med. Som nævnt
ovenfor er vi igen bevidste om, at vores interviewede mænd befinder sig i et
bestemt geografisk område - og til dels inden for samme socialgruppe - og dermed
ville vores undersøgelsesresultater kunne variere, hvis vi foretog interview af
andre mænd.
Vi har bevidst valgt at udføre etnografiske enkelt-interview i forhold til vores
indsamling af empiri. Enkelt-interviewet består, som navnet indikerer, i, at vi
foretager interview, hvor vi befinder os alene med interview-personen. Det
etnografiske interview består blandt andet i, at intervieweren tager en rolle i
interviewet, hvor han ved ord, handlinger og subtile indikationer angiver, at han
er interesseret i at forstå verden fra interview-personens standpunkt og forstå
interview-personens erfaringer og tanker. (Spradley, 1979:34I)
Vi har valgt at benytte os af det etnografiske interview, da denne interviewform
bedst leder os til de informationer, vi ønsker at indhente. Dette er tilfældet, da det
etnografiske enkelt-interview giver os størst mulighed for at analysere os frem til,
hvad der er konstituerende for de diskursivt skabte kategorier ’mænd’, ’fædre på
barsel’ og ’fædre generelt’. Havde vi valgt en fokusgruppe frem for enkeltinterview, kunne det risikeres, at vores interviewede mænd ville indgå i en intern
forståelse af det at være far og dermed forfalde til de diskurser, der herskede i
10
interviewrummet. Med en fokus-gruppe havde det altså været muligt at
undersøge de fælles og indforståede normer, der kunne eksistere i en gruppe af
specifikke mænd. Men da vi ønsker at undersøge, hvorledes den enkelte far
forholder sig til normer og diskurser, og agerer ud fra disse, finder vi det
fordelagtigt at gøre brug af enkelt-interviewet.
I det etnografiske enkelt-interview har vi, blandt andet, mulighed for at
positionere vores interview-personer således, at de har mulighed for at udtrykke
de tanker og erfaringer, de har gjort sig i forhold til det at være mand samtidig
med at være far til et lille barn. Vi har i vores interview valgt at positionere vores
interview-personer således, at de er at betragte som informanter. Det vil sige, at
interviewet består som en samtale mellem interviewer og interview-person. Men
til forskel fra den samtale, der ville finde sted mellem to bekendte, så består
’samtalen’ mellem interviewer og informant med en vis ulig balance. I det
etnografiske interview er det intervieweren, der stiller spørgsmålene i samtalen,
og informanten, der svarer og beretter om de aktiviteter og handlinger, der udgør
hans livsstil. Ikke desto mindre er det informantens erfaringer, der er det rene
fokus for interviewet, og informanten får i interviewet rig mulighed for at
udtrykke følelser og erfaringer. (Spradley, 1979:28).
Væsentligheden, af at vores interview-personer er positioneret som informanter i
det etnografiske enkelt-interview, er stor, da informantposition versus eventuelt
subjektpositionen
(subjects),
respondentpositionen
(respondents)
eller
aktørpositionen (actors) giver mere plads til at udfolde tanker og erfaringer
(Spradley, 1979: 25-34)4. De tanker og erfaringer, vi ønsker at vække hos
4
Subjekt: Denne person bruges til at afprøve allerede udtænkte hypoteser og forestillinger. Denne person bruges altså til at be- eller
afkræfte hypoteser. Respondent: Denne person responderer på spørgeskemaer eller spørgsmål stillet af en interviewer. Forskellen på
11
mændene gennem interviewene vedrørende faderskab, kan være kulturelt
marginaliserede, og derfor finder vi, at det vil være givende med et intimt
fortællerum, hvori mændene kan udforske deres ufærdige og ufuldstændige
fortolkninger af deres erfaringer. Hensigten med enkelt-interviewene er altså at
skabe et trygt rum, hvori mændene kan berette frit om deres tanker og erfaringer.
Vi forestiller os, at mændene ved hjælp af enkelt-interviewene bedre kan beskrive
tanker og følelser end ved fokusgrupper, da faren ved fokusgrupper kan være, at
mændene vil være tilbøjelige til at følge de diskurser, der bliver fremlagt af
mændene selv og på denne måde tilbageholde følelser og tanker, der eventuelt
måtte stride imod disse. Olsen fremhæver, at mændene i hendes undersøgelse var
tilbøjelige til at søge anerkendelse fra andre mænd, og vi antager derfor, at
fokusgruppens mænd ville være tilbøjelige til at gå på kompromis med deres
egentlige holdninger, således at anerkendelse fra de omkringstående mænd blev
opnået (Olsen, 2002: 51).
Vores interviewguide er udformet, så den har store ligheder med Olsens. Vi har
også gjort brug af det fortællerum, Olsen har skabt via dagen igennem temaet.
Dagen igennem temaet’ skaber et fortællerum, hvor fædrene kan fortælle om
konkrete handlinger som far og ikke kun om deres forestillinger om at være far.
Samtidig er lighederne i interviewguiden brugbar for at kunne lave en mere
direkte, komparativ læsning mellem den respons, Olsen oplevede fra sine
interviewede mænd, og den respons vi har oplevet fra vores interviewede mænd.
Vi finder nemlig, som det er beskrevet ovenfor, at en komparativ læsning er
fordelagtig, da vi ønsker at undersøge samme emne, som Olsen i 2000
undersøgte, blot ud fra et andet perspektiv.
en respondent og en informant er, at respondenten svarer og taler i interviewerens sprog og termer. Aktør: Denne person er et
observationsobjekt, der bliver studeret og observeret som et dyr i et bur (Spradley, 1979:25-34)
12
Vi benytter yderligere Butlers tanker om køn som en flydende faktor og køn som
performativitet til at analysere på de kønnede kategorier ’mand’ og ’kvinde’, og
dette gør vi for at dekonstruere ideen om, at mænd og kvinder udfører bestemte
handlinger på baggrund af deres biologiske køn. Ligeledes benytter vi Butlers
teori om den heteroseksuelle ’matrice’ til at undersøge, hvilke muligheder
mennesker har for at handle frit i et ’rum’, hvor heteronormative diskurser
dikterer specifik adfærd af mennesker med bestemte køn.
Vi vil til sidst i vores analyse benytte os af begreberne ’de inkluderende og
ekskluderende processer’. Dette vil vi gøre for at skabe en opsummerende effekt,
og da dette yderligere vil tilføje en naturlig afrunding på analysen. De
inkluderende processer defineres som de processer og erfaringer, som
informanterne har til fælles i deres forståelse af det at være en del af en fælles,
social gruppe. Med andre ord er det den kerne, som danner grundlag for den
sociale gruppe, informanterne indgår i. De ekskluderende processer består
derimod af de processer og erfaringer ud fra hvilke, informanterne alle afgrænser
deres identitet som social gruppe, og som de aspekter og faktorer, der ekskluderes
fra fællesskabet for at opretholde ens kerne (Søndergaard, 2000:75).
5. Afgrænsning
Projektet tager udgangspunkt i Olsens undersøgelser om køn. Yderligere bruges
Butlers teorier om køn, og det er derfor disse to teoretikere, der er de primære
kilder til projektet. Olsen gør i sine undersøgelser brug af Bourdieu, og Bourdieus
tanker har derfor ligeledes stor betydning for projektet. Til dette skal det dog
noteres, at Bourdieu udelukkende er inddraget grundet Olsen, og vi bruger derfor
Olsens forståelser og tolkninger af Bourdieu. Vi har bevidst fravalgt Bourdieus
13
egne teorier, da vores primære interesse ligger i Olsens fortolkninger af Bourdieus
teorier.
Olsen samt Bourdieu og Butler arbejder med henholdsvis termerne individ/agent
og subjekt. Vi er bevidste om, at der ligger en forskel i disse to termer, men i dette
projekt vil vi blot anvende de to teoretikeres termer i forståelsen af et handlende
menneske. Vi finder ikke, at en uddybende differentiering af de to termer er
væsentlig for en grundlæggende forståelse af det vi ønsker at undersøge, og en
sådan er derfor udeladt. Vi vil dog anvende termerne med forskel alt efter om vi
anvender Olsens samt Bourdieus teorier eller Butlers.
De seks mænd, hvis udsagn, vi har valgt at anvende som empiri, er alle bosat i
Københavnsområdet, og der kan argumenteres for, at de alle indgår i mere
veluddannede socialgrupper. Havde vi valgt at fokusere på andre geografiske
områder end København, og på et bredere udsnit af socialgrupper, kunne
resultaterne af vores empiri have været varierende. Vi har dog bevidst valgt at
fokusere på veluddannede mænd i København, da vi har haft begrænsede
muligheder for indsamling af empiri, og da vi ligeledes, som nævnt ovenfor,
finder, at vores empiri skal have fokus på erfaringer og et levet liv frem for
kvantitet.
I relation til ovenstående er alle de mænd, vi anvender som empiri, fædre til børn
under to år. Dette er valgt, da vi ønsker, at vores mænd har erfaringerne med at
drage omsorg for et lille barn præsent. Vores undersøgelser kan derfor ikke sige
noget om mænds faderskab til ældre og voksne børn.
14
6. Teori
I dette afsnit præsenteres først Bourdieus teorier om køn gennem Olsen, og
herefter præsenteres Butlers teorier om køn.
6.1 Olsen og Bourdieu
Olsen trækker i sine analyser af fædre på barsel på Bourdieus teorier, samt hans
forståelser af køn (Olsen, 2000, 2002). Olsen pointerer i sin artikel, at de tretten
interviewede fædre, hun har arbejdet med i sin afhandling og artikel, beskriver
deres dagligdag på barsel med et lille barn ved brug af traditionelle maskuline
termer. Dette gør fædrene, ifølge Olsen, for at kunne markere faderskabet som
værende forskelligt fra moderskabet. Olsen anvender i sit arbejde Bourdieus
begreber for at anskueliggøre, hvorfor fædrene og mødrene forbandt orlov med
det lille barn, som noget, der er forbeholdt moderen. Olsen gør særligt brug af
begreberne: habitus, naturalisering og androcentrisk orden. Habitus er et teoretisk
begreb udviklet af Bourdieu til at betegne en både indre og ydre tilstand, der
indlejres i individerne via socialiseringen. Begrebet naturalisering kan forklares
ved, at noget opnår en position som værende sandt og naturligt via gentagende
repetition. Sidstnævnte begreb, androcentrisk orden, bruger Olsen til at forklare,
hvorledes der bliver inkorporeret en orden i os, der stiller mandlige egenskaber
højere end feminine. Alle ovennævnte begreber vil i dette afsnit blive uddybet
yderligere og sat i forbindelse med Olsens fortolkning af dem.
Ifølge Olsen, mener Bourdieu, at der i den sociale verden findes særlige ikkesynlige strukturer, som udgør rammerne for agenters5 daglige handlinger, uden
deres viden derom. Det er den sociale verdens ikke-synlige strukturer, der har
5
Olsen skifter imellem at bruge betegnelserne agent eller individ - begge termer er udtryk for en handlende person.
15
indvirkning på, hvorledes individer opfatter og opfører sig i de verdener, de
befinder sig i. De omtalte ikke-synlige strukturer findes både i de tanke- og
handlemønstre, som er indlejrede i agenternes habitus og i det, Bourdieu kalder,
felter6 (Olsen, 2000:33).
Habitus er et begreb, der både er et udtryk for de objektive strukturer, som er
afgørende for individernes handlinger, men som samtidig også er indlejret i
individerne, og dér strukturerer habitus de objektive strukturer - der er altså tale
om en vekselvirkning. (Olsen, 2000:39). Habitus-begrebet kan anses for at være
det led, der på den ene side forbinder objektive strukturer i feltet, og på den
anden side viser, hvordan agenter forholder sig til strukturerne. Habitus er et
system bestående af dispositioner, der bygger på erfaringer med, hvordan man
skal agere i en bestemt situation, og er dermed en form for praktisk sans, der er
erhvervet igennem habitus. Den praktiske sans har individet opnået igennem dets
socialisering, og den er som oftest ubevidst for individet (Olsen; 2000:38). Den
praktiske sans sidder forankret i kroppen og gør, at man handler og anser verden
på en bestemt måde i bestemte situationer, og dette uden at tænke over hvorfor.
Den praktiske sans er en form for mulighedsbetingelser til stede i de sociale rum
og felter, som individet bevæger sig i (Olsen, 2000: 38). Habitus’ handlemåder er
ikke fuldstændigt fastlagt og kan ”omskoles”, men habitus styres af de førnævnte
dispositioner, der gør, at habitus har nogle stærkt forankrede ”vane-måder” at
handle på - og hermed handler individet ud fra nogle stærkt forankrede vaner.
(Olsen, 2002: 45)
6
Begrebet felt eller felter skal her forstås som små sociale arenaer som aktører befærder sig i, fordi samfundet, ifølge Bourdieu, ikke
kan anses som et hele og derfor skal deles ind i felter.
16
Som før nævnt eksisterer der nogle objektive, usynlige strukturer, som via habitus
er indlejret i individet samtidig med, at habitus selv strukturerer disse strukturer,
og dette kommer til udtryk i ens handle- og tankemønstre. Ifølge Olsen, mener
Bourdieu, at en strukturering finder sted både af individet og af omgivelserne
omkring individet. Når ens omgivelser er struktureret efter en bestemt orden, vil
de dispositioner, der er indlejret i individet, være et billede på den selvsamme
bestemte orden. Så hvis man som mand befinder sig i en verden, hvor den
kulturelle norm er, at manden overlader barslen til kvinden, vil man også selv
gøre dette, fordi ens egne handle- og tankemønstre, vil være et billede på den
kulturelle norm. Bourdieu selv forklarer habitus-begrebet således:
”Verden omfatter mig, men jeg forstår den, fordi den omfatter mig. Det er fordi den har
skabt mig, fordi den har skabt de kategorier, jeg bruger til at opfatte den med, at den
forekommer mig naturlig og indlysende rigtigt” (Olsen, 2000: 40)
Som før nævnt gør Bourdieu, ifølge Olsen, brug af begrebet ’felt’ eller ’felter’, der
er et udtryk for de forskellige sociale arenaer, man gebærder sig i. Der findes ikke
kun et felt, men flere forskellige felter, og i de forskellige felter hersker der
forskellige normer, holdninger og interesser. Bourdieu mener, at man i de
respektive felter forhandler sig til en bestemt position på baggrund af den kapital7 ,
man er i besiddelse af. I felterne findes der regler for, hvad der er rigtigt og
forkert. Reglerne i et felt opretholdes ved, at når nye mennesker kommer til feltet,
så socialiseres de til at tilpasse sig de normer og regelsæt, der gælder i og for
feltet, og på den måde repeteres reglerne hele tiden.
7
Kapital skal forstås som f.eks. økonomisk kapital, der er et udtryk for en adgang til penge og materielle goder, kulturel kapital er et
udtryk for ens kompetencer i dannelse og sprogbrug.
17
Ifølge Olsens fortolkning af Bourdieu, sker der en differentiering mellem de to
køn, mand og kvinde, fordi de, som udgangspunkt, følger forskellige skemaer.
Igennem socialiseringen, der hvor skemaerne indlejres i det kønnede habitus,
bliver vilkårlige, sociale egenskaber, indlejret i det kønnede habitus og bliver
klassificeret som feminine eller maskuline egenskaber. De biologiske forskelle,
der er mellem kønnene, bliver altså udsat for en social konstruktion, som gør, at
forskellene mellem kønnene forstørres mere, end hvad der kan begrundes i
biologien - og den sociale konstruktion opnår igennem en naturalisering en
ophøjelse til naturlov og betragtes som legitim. Olsen forklarer, hvorledes
legitimeringen opretholdes, og dette beskrives som et cirkulært årsagsforhold
mellem det sociale og det biologiske, hvor disse konstant bekræftes ved at henvise
til hinanden, og således sker naturaliseringen (Olsen, 2002:45).
Olsen mener, at Bourdieus teorier giver en forståelse af, hvordan individet
producerer og reproducerer ideer om betydningsuniverser, der ved vilkårlige
grænser og kategorier naturaliseres, samt giver en forståelse af, hvorledes
individet og samfundets institutionelle regler og normer er gensidigt forbundne
(Olsen, 2000:43). Klassifikationerne kommer til at repræsentere en virkelighed,
der for individerne fremstår som objektive på grund af naturaliseringen (Olsen,
2000: 34).
Ifølge Olsen kan de dispositioner, der er indlejret i vores kønnede habitus fra
barndommen af, vægte højere end nutidens ligestillingsmuligheder. Med dette
mener Olsen, at en moderne kvinde som regel vil falde tilbage i de mønstre, som
eksempelvis hendes mor fulgte, i stedet for at gøre brug af de muligheder, der i
dag er til rådighed, når det gælder moderrollen og barselsordninger. I henhold til
dette argument trækker Olsen på Haavind, der mener, at mænd og kvinder
18
forstår fader- og moderskabet ud fra to forskellige fortolkningsrammer, som
gensidigt udelukker hinanden. Ifølge Olsens forståelse af Haavind, sammenligner
småbørnsmødre ikke de muligheder, de har, med deres mandlige partnere, men
med deres mødre og tidligere generationer, og konkluderer på den baggrund, at
de har flere muligheder som mor i dag. På denne måde, fremstår moderrollen
som værende forbedret, uden at mændenes rolle er blevet taget i betragtning.
(Olsen, 2002: 45).
Ifølge Bourdieu kaldes forholdet mellem manden og kvinden for androcentrisk
orden. Som nævnt ovenfor, sker der en opdeling imellem mandlige og kvindelige
egenskaber, men samtidig sker der også en inkorporering af en orden, der stiller
mandligt højere over kvindeligt. Androcentrisk orden, mener Olsen, kan ses ved,
at når manden går hjemme på barsel, så udtrykker han et stort behov for at
komme ud med barnet, fordi hjemmet forbindes med det feminine og den
kulturelle kapital. Hjemmet, det feminine og den kulturelle kapital er på grund af
den inkorporerede androcentrisk orden mindre værd end de mandlige
egenskaber, som er forbundet med den økonomiske kapital, og manden vil derfor
forsøge at distancere sig fra den kulturelle kapital (Olsen, 2002:46). Fædrene i
Olsens undersøgelse tegner et billede af, at de i deres leg med barnet, til forskel
fra
deres
kvindelige
partner,
bibringer
en
vildskab
og
øger
barnets
selvstændighed. Samtidigt mener fædrene, at deres leg med barnet er mere
kraftpræget og dynamisk end deres partners leg med barnet (Olsen, 2002:49). Et
andet billede viser sig dog, når mændene fortæller, hvad de konkret laver med
barnet på en tilfældig dag. Her bliver der ikke fortalt om vilde lege, men derimod
bliver der fortalt om barnets mange lure og madindtag. Olsen forklarer, at når
fædrene talte om deres faderskab ud fra deres egen opfattelse, så gjorde de brug af
naturaliserede skemaer for kønnede egenskaber, men når de talte om deres
19
faderskab via Olsens spørgemetode dagen igennem temaet, så fremhævede de
ikke køn som forskellen mellem moder- og faderskabet (Olsen, 2002: 50).
I mændenes opfattelse, var eksempelvis omsorg og nærhed noget, der blev
konnoteret til feminine egenskaber, og selvstændighed samt udfordringer var
noget, der blev konnoteret til maskuline egenskaber. Brugen af kønnede
egenskaber, mener Olsen, påviser, hvordan kønnede skemaer for adfærd gør det
naturligt for individer at forbinde tilfældige egenskaber med biologisk køn, og
dette uden at undre sig over, om biologisk køn egentlig er relevant i forhold til at
forklare egenskaberne.
Olsen mener, at den forskel, der er at se imellem, hvad fædrene fortæller, at de
gør med deres barn, og det, de rent faktisk gør med deres barn, er et udtryk for
fædrenes behov for at markere deres forskel fra moderen, og på denne måde at
fjerne sig fra den underordnede, feminine position, som Bourdieus androcentrisk
orden, er et udtryk for (Olsen, 2002:50)
Olsen mener, at de fædre, der ikke benyttede sig af barselsorlov, blev stoppet af
kønsstereotype forestillinger. Disse forestillinger blokerede for, at fædrene kunne
forestille sig selv på orlov, fordi der er sket en naturalisering af, at det er mødre,
der tager sig af helt små børn. Samtidig spillede ønsket om at opnå respekt og
anerkendelse fra andre mænd ind, når valget om barsel skulle træffes. Oftest blev
ønsket om respekt og anerkendelse fra andre mænd ikke indfriet, men
anerkendelsen kom derimod fra kvinder. Men da det var anerkendelse fra deres
eget køn de ønskede at opnå, kunne de ikke bruge kvindernes opbakning til
meget. Olsen mener derfor ikke, at fædres valg, om at afslå barsel, er et rationelt
valg, men derimod et valg baseret på ovenstående argumentation.
20
6.2. Judith Butler
Den amerikanske filosof Judith Butler udgav i 1990 den kontroversielle bog
Gender Trouble, der i høj grad har præget måden at tænke køn på. Butlers bog
repræsenterer et paradigmeskifte i feministisk tænkning og gør op med den
heterocentriske feminismes tilgang til tænkningen af køn (Rosenberg, 2007:19). I
det følgende vil vi redegøre for Butlers innovative forståelse af både biologisk og
socialt køn og introducere Butlers hovedteser; køn som performativitet og køn
som en flydende faktor.
Butlers kønsfilosofi bygger på den poststrukturalistiske tænkning, og særligt har
Butler taget den franske filosof Michel Foucaults genealogiske tilgangsvinkel til
sig i sit forsøg på at dekonstruere den traditionelle opfattelse af socialt såvel som
biologisk køn (Rosenberg, 2007:20)8. Den genealogiske tilgangsvinkel indebærer,
at man ikke længere forsøger at føre sociale fænomener, såsom for eksempel
seksuel adfærd og socialt samt biologisk køn, tilbage til nogen prædiskursiv
naturlighed/oprindelighed, men derimod anser sociale fænomener som
diskursivt konstruerede. En genealogisk tilgang annullerer således, at der findes
en naturlig kerne i sociale fænomener og finder det mere hensigtsmæssigt at
undersøge, hvordan sociale fænomener op gennem historien er blevet formet i
dominerende diskurser. Butler formulerer selv den genealogiske tilgang og
dominerende diskurser således:
”A genealogical critique refuses to search for the origins of gender [socialt køn], the inner
truth of female desire, a genuine or authentic sexual identity that repression has kept from
view; rather, genealogy investigates the political stakes in designating as an origin and
8
Det bør her noteres, at Foucault har lagt sig i sporene af den tyske filosof Friedrich Nietzsche, der var den første til at arbejde med
en egentlig genealogisk tilgang. Ligeså bør det noteres, at Butler ikke alene har fundet inspiration i Foucaults filosofi, men Butlers
brug af Foucaults genealogiske tilgang er så væsentlig for en forståelse af hendes tænkning, at den her bør ekspliciteres.
21
cause those identity categories that are in fact the effects of institutions, practices, discourses
with multiple and diffuse points of origin.” (Butler, 2008: xxxi)
Af ovenstående citat læses det, at Butler ikke finder det relevant at lede efter en
indre biologisk kerne - forstået som en biologisk kerne, der er betydningsbærende
for subjektets adfærd i henhold til begær og seksuel orientering. I stedet finder
Butler det relevant at undersøge de formende praksisser, institutioner og
dominerende diskurser, der er med til at skabe en forestilling om, at subjektet
bærer på en sand og autentisk seksuel identitet.
Skal man følge Butler i Foucaults spor, så er det hovedsagligt videnskaben, der
tolkes som den formende autoritære praksis og den dominerende diskurs i
forhold til konstruktionen af sociale fænomener. Dette er tilfældet, da det op
gennem historien særligt har været videnskabsmænd og forskere, der har haft
magt og autoritet til at udråbe den endelige sandhed og kerne i fysiske og sociale
fænomener; læger har fået lov at bestemme, hvorledes biologien skulle forstås af
et samfund; fysikere har fået lov at bestemme, hvordan den fysiske verden skulle
forstås af et samfund; og længere fremme i historien har blandt andet sociologer
og antropologer fået lov at bestemme, hvordan sociale fænomener skulle forstås
af et samfund. Viden - og autoriteten til at påkalde sig denne viden - er altså en af
de faktorer, der er særdeles væsentlig i henhold til det at have magt til at
konstruere ’almengyldige sandheder’ og i ledtog med det diktere særlig adfærd.
Den ’almengyldige sandhed’ må dog tænkes som en konstruktion, der er tænkt af
subjektivt tolkende videnskabsmænd, der har ageret katalysatorer for den
naturalisering, der op gennem historien er sket af den ’almengyldige sandhed’
(Gutting, 2005:43-53).
22
Med udgangspunkt i genealogien afviser Butler, at der skulle være en kausal og
selvfølgelig sammenhæng mellem socialt køn og biologisk køn, da den
postulerede binding mellem de to køn blot må betragtes som subjektivt skabt
viden, der op gennem historien har vundet troværdighed og autoritet9. Implicit i
Butlers argumentation for en adskillelse af socialt og biologisk køn ligger en
forestilling om, at kroppens medfødte fysiske attributter ingen relation har til den
adfærd, som et subjekt udviser, da biologien og den materielle krop ikke har
nogen direkte indflydelse på adfærd og socialt køn. Idet Butler finder, at social
adfærd og den materielle krop kun har en manipuleret sammenhæng,
konkluderer hun følgende:
”When the constructed status of gender is theorized as radically independent of sex
[biologisk køn], gender itself becomes a free-floating artifice, with the consequence that
man and masculine just as easily signify a female body as a male one, and woman and
feminine a male body as easily as a female one.” (Butler 2008:9)
Citatet beskriver, hvorledes Butler betragter det sociale køn som et flydende
kunstgreb og som noget, der kan betegne alle materielle kroppe, uanset hvilket
biologisk køn og kropstegn kroppene er blevet tildelt. Det feminine, der historisk
set er blevet betragtet som havende en selvfølgelig sammenhæng med den
biologiske kvindekrop, kan i lyset af Butlers argumentation ligeså vel betegne en
mandekrop, og det selvsamme gør sig gældende for det maskuline, der ligeså vel
kan betegne en kvindekrop. Socialt køn kan altså, ifølge Butler, ikke forstås som
9
Blandt andet den engelske videnskabsmand og evolutionist Herbert Spencer var i det 19. århundrede med til at konstruere en
forestilling om, at kropstegn og adfærd havde en naturlig sammenhæng. Spencer påstod, at kvinden (der blot havde et kønsorgan, der
var at betragte som den underlegne – og indvendige udgave – af mandens kønsorgan) var stoppet på et lavere stadie af evolutionen,
så hun kunne bibeholde den store energi og kraftfulde vitalitet, der er kendetegnet ved børn, der er en nødvendighed for konstant at
kunne reproducere og føde nye subjekter (Mottier, 2008:33-34).
23
en snæver kategori, hvori kun visse individer kan placeres, og ligeledes kan
specifikke sociale køn, ifølge Butler, ikke forstås som noget, der kun kan
vedhæftes individer med specifikke kropskarakteristika.
Butler udtænker sin idé om konstruktionen af socialt køn og seksualitet inden for
en talehandlingsteoretisk ramme. Butler benytter særligt den poststrukturalistiske
filosof Jacques Derridas reformulering af den engelske filosof John Langshaw
Austins (1911-1961) begreb; performativitet, til at forklare, hvordan sociale
fænomener konstrueres.
Austin så kritisk på sin samtids filosoffers definition af ord, som kun værende
beskrivende, da Austin fandt, at ord i ligeså høj grad kunne være skabende og
konstituerende, som de kunne være deskriptive. I sin bog How to do things with
Words beskriver Austin, hvordan alle ord ikke blot refererer til et sagsforhold eller
noget allerede eksisterende, men faktisk implicerer udførelsen af en handling. De
ord, der skaber det, de blot siges at benævne, kalder Austin for performativer, og
nedenfor er nævnt de to definitioner, Austin giver på performativer:
”A. they do not ’describe’ or ’report’ or constate anything at all, are not ’true or false’; and
B. the uttering of the sentence is, or is a part of, the doing of an action, which again would
not normally be described as saying something.” (Austin, 1962:5)
Yderligere benytter Austin nedenstående eksempler til at eksplicitere, hvad han
mener med en performativ ytring:
24
”(E.a): ’I do (sc. take this woman to be my lawful wedded wife)’ – as uttered in the course
of the marriage ceremony.
(E.b): ’I name this ship Queen Elizabeth’- as uttered when smashing the bottle against the
stem. […] In these examples it seems clear that to utter the sentence (in, of course, the
appropriate circumstances) is not to describe my doing of what I should be said in so
uttering to be doing or to state that I am doing it: it is to do it.” (Austin, 1962:5-6)
Ifølge citaterne ser Austin den performative ytring som en ytring, der
konstituerer, handler og gør. En performativ ytring kan dog kun konstituere og
skabe handling, hvis den udføres inden for de rette rammer. I eksemplet E.a. er
det eksempelvis en nødvendighed, at det er en præst eller anden bemyndiget
person, der ytrer sætningen, hvis den skal skabe handling. Dette er tilfældet, da
ikke alle mennesker har den autoritet, der er påkrævet for, at man kan vie folk.
Ligeså er det en nødvendighed, at der eksempelvis er et kommende ægtepar til
stede, når ytringen ytres, da ytringen ikke kan skabe ’vielses-handlingen’, hvis
den bliver ytret i et rum, hvor der blot befinder sig materielle objekter, der inden
for realistiske rammer ikke kan vies til hinanden (Austin, 1962:8-9).
Austin opererer i sin bog med performativer på tre niveauer, som alle har
relevans for Butlers tænkning af køn. De tre niveauer af den performative
handling er; lokutionær (locutionary), illokutionær (illucutionary) og perlokutionær
(perlocutionary). Med den lokutionære handling mener Austin alene den handling,
der giver mening og har fokus på indholdet. Med den illokutionære handling
mener Austin den handling, der udtrykker hensigten med det sagte, og med den
perlokutionære handling mener Austin den handling, der har en konkret virkning
på modtageren, der udfører den akt, som det er meningen, det sagte skal føre til
(Austin, 1962:94-101). I forhold til den perlokutionære handling er det væsentligt
25
at påpege, at der kan være forskel på, hvordan et modtagende subjekt intentionelt
skal læse en handlings budskab, og hvordan et modtagende subjekt faktisk læser
handlingens budskab. Dette er tilfældet, da et subjekt - jævnfør den del af dette
afsnit, der omhandler konstruktion af viden - altid vil tolke subjektivt alt efter
referencer og associationer.
Austins tre niveauer af det performative vil vi komme tilbage til senere i dette
afsnit, da disse har relevans for andet end det sprogligt konstruerede og
konstituerede. Men vi vil nu kort vende tilbage til Derridas reformulering af
Austins tanker, da det netop er denne reformulering, Butler ligger sig i sporene af.
Butler beskriver i Gender Trouble, hvordan hun opfatter Derridas tanker om den
performative ytring:
”I originally took my clue on how to read the performativity of gender from Jaqcues
Derrida’s reading of Kafka’s ”Before the Law.” There the one who waits for the law, sits
before the door of the law, attributes a certain force to the law for which one waits. The
anticipation of an authoritative disclosure of meaning is the means by which that authority
is attributed and installed: the anticipation conjures its object.” (Butler, 1990: xv)
Af citatet ses det, at forventningen, og altså de associationer et ord er inklusiv,
også er styrende for, om en ytring kan betragtes som værende performativ, ifølge
Butler. Alle ord referer, ifølge Derrida, tilbage til en betydning, og ordet består
dermed blot som et tegn, der har en bagvedliggende betydning - eksempelvis er
ordet bord kun et tegn, der refererer tilbage til genstanden bord, som har
betydning af en genstand man ofte sidder og skriver ved eller indtager sin mad
ved. Hver gang et ord ytres, citeres ordets betydning, og på et vist tidspunkt er
ordet blevet ytret og citeret så ofte, at der sker en naturalisering af
26
sammenhængen mellem ord og betydning, hvilket gør, at hver gang et særligt ord
ytres, så forventes det, at der refereres til en særlig betydning. Med en ofte
citering af et ord opnår sammenhængen mellem ord og betydning en særlig
autoritet, og dette da subjekter begynder at tro, at et bestemt ord har én bestemt
betydning. Ytres et bestemt ord ofte i en bestemt kontekst, sker der selvsamme
naturalisering af sammenhængen mellem et ord og den kontekst, og subjekter
begynder at tro, at bestemte ord skal knyttes til bestemte kontekster - eksempelvis
begynder subjekter at tro, at bestemte ord skal knyttes til specifikke materielle
kroppe, og dermed bliver ordet kvinde, med dets betydning/betydninger, knyttet
til den materielle krop med feminine karakteristika. Når særlige handlinger og
ord er blevet gentaget tilpas mange gange i en bestemt kontekst, begynder
subjekter også at forvente, at særlige ord og handlinger skal finde sted i denne
kontekst. Ifølge Butler skal køn som en performativ altså forstås som en række
ord og handlinger, der konstant citeres - og forventes citeret - i og af en bestemt
materiel krop:
”[…] performativity is not a singular act, but a repetition and a ritual, which achieves its
effects through its naturalization in the context of a body […]” (Butler, 1990:xv)
Med andre ord skabes der en forventning om, at eksempelvis en kvinde bør passe
børn, da handlingen at passe børn, og ytringen ”passe børn”, er blevet citeret i en
feminin kontekst ganske ofte, og dermed tager subjekter det for den givne
sandhed, at den feminint mærkede krop passer børn og varetager interesser, der
er forbundet til børn.
Det vil nu være relevant at introducere Butlers centrale begreb ’The Heterosexual
Matrix’ (den heteroseksuelle matrice). Med den heteroseksuelle matrice mener
27
Butler det ’rum’, hvori heteronormativitetens diskurser hersker, og det ’rum’,
hvori subjekter oplæres i at leve i det heteroseksuelle forhold, og i at leve som
’rigtige’ maskuline mænd og ’rigtige’ feminine kvinder. I forhold til
konstruktionen af heteronormative subjekter, der lever inden for den
heteroseksuelle matrices rammer, er det væsentligt igen at inddrage Austins tre
tidligere nævnte niveauer af performativer. Det er dog særligt Austins definition
af den perlokutionære handling i en ytring, der er væsentlig at inddrage, da det er
denne handling, der skal føre til adfærdsændringer hos subjekter. Den
perlokutionære handling har inden for den heteroseksuelle matrice til intention,
at påvirke subjekters adfærd i retning af det heteronormative og i retning af det
maskuline og feminine alt efter subjekters kropstegn. Når ytringen, ’du skal da
også finde dig en rigtig mand!’, ytres i forhold til en enlig kvinde i den
heteroseksuelle matrice, så har den perlokutionære handling af ytringen til
intention, at kvinden skal finde en mand og indlede sig på et forhold, hvor
manden er posititioneret således, at det er ham, der sørger for at varetage
interesser, der har med økonomien og praktikken at gøre. Kvinden skal derimod
positioneres således i forholdet, at det er hende, der varetager de interesser, der
har med husholdning og bløde værdier at gøre. At den perlokutionære handling
af ytringen har dette til hensigt kan tolkes ud fra, at ytringen ytres i den
heteroseksuelle matrice, hvor rigtige mænd skal være traditionelt maskuline, og
rigtige kvinder skal være traditionelt feminine. Ligeså skal mænd og kvinder
inden for den heteroseksuelle matrice være hetero frem for homo, og dermed skal
de varetage interesser, der ikke stemmer overens.
Men som skrevet tidligere er det ikke altid, at en ytrings perlokutionære handling
læses ’korrekt’ af de læsende subjekter, og de læsende subjekter kan altså foretage
handlinger, der står i eventuel kontrast til de intenderede handlinger. Subjekter i
28
den heteroseksuelle matrice kan eksempelvis vælge homoseksualiteten frem for
heteroseksualiteten, og subjekter med feminine kropstegn kan eksempelvis vælge
maskulin adfærd. Men at subjekter har mulighed for at læse ytringer i
divergerende retninger betyder ikke, at de divergerende retninger alle er
respekterede og accepterede. De retninger, et subjekt læser i, skal nemlig være
genkendelige for andre subjekter, der befinder sig inden for den heteroseksuelle
matrice, for at retningerne kan tolkes som legitime. En mand, der er kæreste med
en anden mand, og vælger det private domæne frem for det offentlige, vil være
svær at genkende for andre subjekter, da mandens adfærd vil blive konnoteret til
den feminint mærkede krop frem for den maskulint mærkede krop, og dermed
følger manden ikke de uskrevne regler, der er for maskulin adfærd. Bruddet med
de uskrevne regler, og den manglende genkendelse fra den heteroseksuelle
matrice, kan føre til, at manden kan opleve eksklusion og ligefrem diskrimination
fra matricen. Ifølge Butler må subjekter nemlig følge de regler og normer, der
hersker inden for den heteroseksuelle matrice, hvis ikke subjekterne ønsker
udelukkelse fra fællesskabet - og frygten for eksklusion er stor hos de fleste
subjekter, der generelt ønsker genkendelse fra det samfund, de begår sig i.
Subjekternes behov for genkendelse skyldes, at genkendelse ofte er lig
anerkendelse, som er væsentlig for alle subjekter, da anerkendelse er en væsentlig
faktor for subjektets velbefindende og tryghed (Butler, 1999:47-106).
Det sidste vi i dette afsnit finder relevant at uddybe i forhold til Butlers filosofi, er
hendes tanker om biologisk køn som diskursiv konstruktion på højde med socialt
køn. Butler benytter i Gender Trouble den franske filosof Simone de Beauvoir til at
demonstrere, at det biologiske køn ikke eksisterer som noget præ-diskursivt, men
blot består som en forestilling, der er skabt af dominerende kulturer. Butler
29
benytter de Beauvoirs filosofiske sætning til at dekonstruere tanken om biologisk
køn som naturgivent:
”One is not born a woman, but rather becomes one.” (Butler, 1999:1)
De Beauvoirs udsagn udtrykker, at socialt køn ikke er noget, et subjekt er fødes
med, men noget et subjekt handler sig til og dermed bliver. Socialt køn kan altså
ikke forstås som noget determineret, men som noget foranderligt, der konstrueres
over tid via italesatte handlinger. Men ifølge Butler udtrykker Beauvoirs udsagn
ikke alene, at socialt køn er en diskursiv konstruktion men også, at biologisk køn
er en diskursiv konstruktion:
”For Beauvoir gender is ’constructed’, but implied in her formulation is an agent, a cogito,
who somehow takes on or appropriates that gender and could, in principle, take on some
other gender. Is gender as variable and volitional as Beauvoir’s account seems to suggest?
Can ’construction’ in such a case be reduced to a form of choice? Beauvoir is clear that one
’becomes’ a woman, but always under a cultural compulsion to become one. And clearly,
the compulsion does not come from ’sex’. There is nothing in her account that guarantees
that the ’one’ who becomes a woman is necessarily female. If ’the body is a situation’ as she
claims, there is no recourse to a body that has not already been interpreted by cultural
meanings; hence, sex could not qualify as a prediscursive anatomical facticity. Indeed, sex,
by definition, will be shown to have been gender all along.” (Butler, 1990: 11)
I citatet ses det, at Butler fortolker de Beauvoirs udsagn til at sige, at biologisk
køn kun opnår sin eksistensberettigelse via kulturel fortolkning og via subjektets
handlen. Hvis ikke kulturen og de dominerende diskurser var til at give mening
til den materielle krop, så ville den materielle krop blot bestå som tom og blank:
30
”[…] ’the body’ appears as a passive medium on which cultural meanings are inscribed or
as the instrument through which an appropriative and interpretive will determines a
cultural meaning for itself. In either case, the body is figured as a mere instrument or
medium for which a set of cultural meanings are only externally related. But ’the body’ is
itself a construction […]” (Butler, 1990: 12)
Ifølge Butler eksisterer den biologiske og naturlige krop ikke. Den såkaldte
naturlige og biologiske krop er blot en konstruktion, der er gjort forståelig
igennem dominerende diskursers diktater og italesatte handlinger. Den materielle
krop vækkes altså, ifølge Butler, til live - og konstitueres - af sproget og diskurser
på samme måde som det sociale køn.
Af dette afsnit læses det, at Butler mener, at hverken socialt eller biologisk køn
kan forstås som noget naturligt og prædiskursivt. Derimod må både socialt og
biologisk køn forstås som italesatte handlinger, der udføres grundet den
forventning, et subjekt møder alt efter, hvilke kønnede kropstegn subjektet er født
med og fremviser. Ifølge Butler burde alle materielle kroppe, uanset kropstegn,
altså kunne udføre de samme handlinger, have de samme følelser, tænke de
samme tanker og begå sig i helt frie seksuelle kontekster.
7. Analyse
I dette afsnit vil vi analysere fire temaer, der alle er væsentlige for en forståelse af
det faderskab, som vores fædre udtrykker. De fire temaer vi vil analysere er:
’Forældreskabet’, ’Det kønnede forældreskab’, ’Hjemmet og barnet – det fælles
projekt’ og ’Vores mænds faderskab’.
31
De fire temaer vil blive analyseret separat, og analysen af temaerne vil være
struktureret således, at vi først analyserer temaet ud fra Olsens teorier og herefter
ud fra Butlers. Hver analyse af de respektive temaer vil blive afrundet med en
sammenfatning af de pointer, vi er kommet frem til via vores analyse.
Den sidste del af analysen vil være en forklaring af de in- og ekskluderende
processer, der gør sig gældende for en konstituering af vores mænd som en social
gruppe.
7.1. Forældreskabet
For at analysere os frem til, hvilke egenskaber vores fædre anser som værende
centrale for det gode faderskab, vil vi i følgende afsnit analysere os frem til,
hvorvidt vores fædre opdeler egenskaberne efter køn. Ud fra vores fædres
udtalelser vil vi analysere os frem til, hvilke egenskaber de synes en god forælder
skal besidde. Dernæst vil vi se nærmere på, om de fremhævede egenskaber bærer
præg af at være kønnede.
Det er gennemgående for de seks mænd vi interviewede, at de finder, at det
vigtigste ved deres faderskab er at dække alle de behov, deres børn har samt at
skabe trygge rammer og omsorg for barnet. Alle vores fædre nævner i
interviewene sit barns velbefindende som det vigtigste for deres faderskab, og alle
mænd udtrykker samme opfattelse af en god far, som værende én, der er der for
barnet hele tiden. Paw siger:
32
”Og det tror jeg har rigtig meget at gøre med det der, den gode forælder. Ja… At man bare
prøver virkelig… At skabe så gode rammer som overhovedet muligt, men det er jo forhåbentligt - de fleste gange en selvfølge. Og så også bare, at være helt opmærksom på,
hvad det er barnet umiddelbart indikerer.” (Paw)
Som tidligere beskrevet er et af Olsens hovedpunkter, at fædre og mødre trækker
på forskellige tolkningsrammer, der gensidigt udelukker hinanden. Ud fra dette
må det forstås, at man som mand sammenligner sig med andre mænd og dermed
også lægger vægt på maskuline egenskaber i forståelsen af sig selv som far. Dette
ses dog ikke umiddelbart ud fra ovenstående citat, da der kan argumenteres for,
at faderen her lægger vægt på at kunne lytte og kommunikere med barnet.
Faderen kan menes at gøre brug af mere, traditionelt set, feminine egenskaber.
Dette ses ved hans forståelse af barnet og dets behov, der kræver omsorg. Paw
dækker altså behov, der ikke kun kan dækkes ved vild leg. Vild leg er netop en af
de ting Olsen fremhæver, at fædre ofte nævner som deres særlige egenskaber som
far. At vores fædre i forbindelse med faderskabet fremhæver omsorg og tryghed
for barnet, frem for den vilde leg, ses yderligere i nedenstående citat af Ben:
”I think it… For me it is being present as much as possible. It requires the values be all
associated…. With patience and respect for others, it is easy to say the words, but it is hard
to practice some times. But I think that is what it comes down to: a presence and
understanding.” (Ben)
Som det kan læses ud af de to overstående citater, gør begge mænd brug af mere
feminine egenskaber til at forklare, hvad de sætter højest i forhold til at være far.
33
Butler peger i hendes teori på, at socialt køn og adfærd ikke skal forstås som
værende relateret til biologi og specifikke materielle kroppe. Derimod skal socialt
køn og adfærd forstås som noget flydende, der kan betegne alle subjekter uanset
kønnede kropstegn. At adfærd og socialt køn er en flydende faktor ses i
ovenstående citater, da mændene her udtrykker, at de værdier de vægter i deres
faderskab er omsorg og nærhed. Omsorg og nærhed i forhold til forældreskabet er
typisk noget, der konnoteres til det feminine subjekt, men ifølge Butler kan
traditionelt feminine værdier ligeså godt være vægtige for maskuline subjekter.
Det er altså, ifølge Butler, derfor ikke bemærkelsesværdigt, at mændene i
citaterne udtrykker feminine værdier som vægtige for deres forældreskab på trods
af deres maskulint mærkede kropstegn.
Til ovenstående citater skal det noteres, at mændenes udtalelser er givet ud fra
spørgsmålet ’Kan du beskrive, hvad det betyder for dig at være en god forælder?’. Dette
spørgsmål ligger altså ikke op til, at den interviewede mand skal fremhæve
forældreskabet ud fra særligt feminine eller maskuline dikotomier. At der er
forskel på, hvordan fædrene udtrykker sig alt efter, hvilket fortællerum de taler i,
forklarer Olsen i hendes arbejde. Olsen fremhæver i forhold til sit arbejde, at
mændene først begyndte at forklare om deres forældre- og faderskab i maskuline
termer når de blev konfronteret på deres maskulinitet. I og med, at mændene i
vores spørgsmål ikke blev konfronteret på deres maskulinitet, så blev de heller
ikke opfordret til at opdele forældreskabet i kønnede dikotomier.
Af ovenstående kan det udledes, at vores fædre ikke gør brug af kønnede
dikotomier i beskrivelsen af de umiddelbare egenskaber de finder væsentlige for
det gode forældreskab. Yderligere kan der argumenteres for, at vores fædre i
vægtningen af værdier i forhold til det gode forældreskab, vægter feminine
34
værdier frem for maskuline. I forlængelse af dette kan det tolkes, at den
maskuline krop kan agere feminint.
7.2. Det kønnede forældreskab
Vi vil i dette analyseafsnit analysere os frem til, hvorvidt vores fædre selv giver
udtryk for kønnede egenskaber i forbindelse med deres forældreskab. Dette gøres
for at vurdere, hvorvidt fædrene er i stand til at bryde med de eventuelle normer
og diskurser, der omgiver dem. Yderligere vil vi vurdere, om mændene har
mulighed for at fortolke de normer de er omgivet af, således at de kan praktisere
et faderskab uafhængigt af de forventninger der er til rollen som far.
Nedenstående citat blev ytret i forbindelse med et svar på spørgsmålet om,
hvornår Jan oplevede succes som far. Jan fortæller inden citatet om Fars
Legestue, og de oplevelser han har i forbindelse med besøg i legestuen:
”Men det er genialt, der er jo mænd, og der er ikke alt det der pylre-pylre, vel… Altså, ting
er sådan lidt, de for lov til at mosle lidt rundt, og jeg vil ikke sige de får knubs, men det er
sådan lidt mere fysisk end hvad man ellers hører om… Øh, hvor at... Måske mødrene er
sådan lidt mere, sidder ned i rundkreds eller børnene sidder ned og kigger på hinanden, så
der er sådan lidt mere aktivitet der …” (Jan)
Jan beskriver i dette citat, hvordan hans leg med barnet er fysisk til forskel fra
kvinderne leg som han beskriver som værende stillesiddende og inaktiv. Dette
citat kan derfor ses som et eksempel på Bourdieus teori om, at mænd og kvinder
følger forskellige kønnede skemaer, fordi menneskets egenskaber er blevet
indlejret i det kønnede habitus, og er blevet klassificeret som mandlige og
35
kvindelige egenskaber. Olsen beskriver, hvordan individet producerer og
reproducerer ideer om betydningsuniverser. Klassifikationerne mand/kvinde
kommer på denne måde til at skabe en repræsentation for mændene, således at
de mener, at de på baggrund af deres køn er i besiddelse af bestemte egenskaber
til forskel for deres kvindelige partnere.
En anden far giver ligeledes udtryk for, at han er klar over, at der findes mønstre
for henholdsvis mænd og kvinders adfærd, og vælger bevidst at følge dem. Jon
siger:
”Altså, faktisk... Er det mig der laver de lidt vilde ting med ham, så det er vel lidt klassisk
kønsrolleagtigt. Kaste med ham eller tumle med ham.” (Jon)
Svaret blev givet ud fra spørgsmålet om, hvornår Jon tror, at hans søn oplever
ham som en god far. Yderligere skal det tilføjes, at Jon ofte i interviewet giver
udtryk for at være bevidst om de klassiske kønsroller. Jon er altså divergerende
fra Bourdieus teori om, at strukturerne der påvirker handlemønstre oftest er ikkesynlige for individerne. Jon kan derfor på den ene side ses som et individ, der er
klar over strukturernes tilstedeværelse, men han vælger selv, hvorledes han følger
dem. På den anden side beskriver Jon, ligesom de andre fædre, legen med barnet
ud fra maskuline termer, og han kan derfor ses som værende uvidende over
brugen af naturaliserede kønnede skemaer for egenskaber.
Butler finder, at subjektet er frit til at handle som det vil inden for den
heteroseksuelle matrice, hvor heteronormativ adfærd afkræves subjektet. Dette
betyder, at et subjekt med en maskulin mærket krop kan vælge at ignorere de
regler og diskurser, der er gældende for maskuline subjekter, og udføre feminin
36
adfærd. Eller sagt med andre ord; subjektet kan vælge at tolke den
perlokutionære handling, i det heteronormative samfunds ytringer, i en anden
retning end den intenderede. Subjekter, inklusiv Jon i overstående citat, kan altså
vælge ikke at følge de adfærdsmønstre, som samfundet forventer at de følger,
men de kan selvsagt også vælge at følge dem. At Jon i citatet giver udtryk for, at
han bevidst følger de adfærdsmønstre, der gælder for mænd i et heteronormativt
samfund betyder ikke, at Jon nødvendigvis har en indre lyst til at følge den
adfærd, der er forventes af ham. Ifølge Butler tilpasser subjekter sig nemlig ofte
de normer og diskurser, der hersker i deres omgivelser, idet subjekter, der ikke
kan genkendes af deres omgivelser ofte oplever eksklusion og forskelsbehandling.
Eksklusion er ikke noget, der er eftertragtet af subjekter, der ønsker anerkendelse
og respekt, og derfor ofte søger genkendelse fra deres omgivelser.
Ud fra ovenstående kan der argumenteres for, at vores fædre gør brug af kønnede
dikotomier til at beskrive deres adfærd som værende distanceret fra mødre.
Samtidigt udtrykker en far bevidsthed omkring det, at kønnene er styret af
specifikke adfærdsmønstre. Han kan derfor ses som værende i stand til at aflæse
kønnenes forskellige koder for adfærd, som han selv ønsker. Det skal dog
påpeges at på trods af, at vores far er i stand til at aflæse de koder, der er
bestemmende for kønnet adfærd, så kan det tolkes, at han til tider også
ureflekteret følger de kønnede skemaer for adfærd.
7.3. Hjemmet og barnet – det fælles projekt
Vi vil i dette analyseafsnit analysere os frem til, hvorvidt vores fædre finder det
problematisk at befinde sig inden for det traditionelt set feminine domæne. Til
dette, vil vi se på, hvorvidt mændene oplever det at foretage sig praktiske
handlinger i forhold til hjem og barn som udfordrende.
37
Et fællestræk for vores fædre var, at de alle ytrede et ønske om at komme ud af
hjemmet på daglig basis10. Under forklaringen af, hvordan en typisk dag forløb,
fortæller Jes blandt andet dette:
”Men ja, som regel så prøvede jeg at komme ud, for det er lang tid – både for hende og for
mig, hvis vi skulle være indenfor eller hjemme en hel dag.” (Jes)
Fædrenes ønske om at komme ud af hjemmet, er et mønster Olsen ligeledes
beskriver. Ifølge Olsen skyldes dette ønske, som nævnt tidligere, fædrenes behov
for at adskille sig fra hjemmet og dermed ubevidst den kulturelle kapital. Ud fra
Olsens optik kan der argumenteres for, at begrebet androcentrisk orden stadig
kan ses som værende relevant for at forklare mændenes behov for at distancere
sig fra hjemmet og dermed den kulturelle kapital. Tydeligere ses det ubevidste
behov for at distancere sig fra den kulturelle kapital, når fædrene beskriver og
udtrykker deres vilde leg med barnet, til forskel fra deres kvindelige partnere.
Nedenstående citat er taget ud fra svaret om, hvornår Jes føler sig mest maskulin
som far til et lille barn. Her kan det ses, at han som følge af at være biologisk
mand, finder det naturligt at udvise en vildere og mere fysisk adfærd, end den
hans kvindelige partner udviser. Jes stiller sig altså ikke kritisk over for de
naturaliserede kønnede skemaer for handlinger, han udviser.
”Jo, for de gange, hvor jeg for eksempel kaster hende op i luften og leger lidt vildt og sådan,
det gør Mie [kæreste] jo ikke – så der tænker jeg nok, jo det har sgu nok noget at gøre med,
at man er en mand. Man gør sgu nogle lidt vildere ting…” (Jes)
10
Til dette skal det noteres, at alle fædre er eksklusiv Paw, da han endnu ikke er påbegyndt sin barselsorlov og dermed
ikke kan udtale sig om den typiske hverdag med barnet.
38
Jon sætter altså ikke spørgsmålstegn ved, at de egenskaber han udviser over for
sit barn muligvis ikke er funderet i biologien. Samtidig adskiller han sig fra sin
kvindelige partner, og kan ses som eksempel på fædrenes forsøg på at distancere
sig fra den kulturelle kapital. Ønsket om at fjerne sig fra den kulturelle kapital er,
ifølge Bourdieu, grundet en indlejring af den androcentisk orden, og fædrene
ønsker dermed at bibeholde den højerestående økonomiske kapital og dermed
befinde sig i en stærkere position i de felter de befærder sig i.
En anden far nævner, at de maskuline og feminine praktiske handlinger, der
bliver udført i hans hjem er ligeligt fordelt mellem ham og hans kone. Jan siger:
”Jamen altså, det der er jo sådan nogen køns… Der er jo ikke de der køns, eller i hvert fald
ikke i vores familie. Der ikke de der opdelinger mellem, hvad laver mænd og hvad laver
kvinder. Min kone og jeg har nogenlunde samme type arbejde…” (Jan)
Efter det, der er nævnt i citatet, beretter Jan om, at ham og hans kone har samme
ambitioner for karriere og samme ambitioner for personlig udvikling. Ligeså
fortæller Jan om, at de opgaver, der ikke er ligeligt fordelt i forhold til hjem og
barn i hans familie alene skyldes praktiske forhold. Blandt andet nævner Jan, at
når datteren Fie skal i institution, så vil det sandsynligvis være hans kone, der
kommer til at hente og bringe Fie oftest, idet konens arbejde ligger tættere på den
institution, Fie skal være i.
Butler mener ikke, at subjekter indeholder en naturlig biologisk kerne, hvorfra
deres adfærd udspringer. Derimod skal subjekters adfærd forstås som noget, der
udspringer af de forventninger som subjekter bliver mødt med fra deres
omgivelser,
alt efter om de er født med maskuline eller feminine
39
kropskarakteristika. Subjekter med maskuline kropstegn udfører altså oftest den
adfærd, som de gør, grundet de forventninger de bliver mødt med fra deres
omgivelser – og dette gør sig ligeledes gældende for subjekter med feminine
kropstegn. De forventninger, der er til et subjekts adfærd er skabt igennem
konstante citeringer af specifikke handlinger gjort af specifikt kønnede subjekter.
Når et specifikt kønnet subjekt har udført en specifik handling tilpas mange
gange, opstår der en forestilling om, at det er sandt og naturligt, at det er det
specifikt kønnede subjekt, der skal udføre den specifikke handling. Dermed
opstår der også en forestilling om, at visse specifikke handlinger ikke udføres af
andre specifikt kønnede subjekter. Med andre ord så opstår der en forestilling
om, at eksempelvis kvinder skal udføre de omsorgsfulde handlinger, der har med
små børn og gøre, idet kvinder op igennem historien altid har udført disse
handlinger, hvorimod mænd skal udføre andre handlinger, idet de altid har gjort
det.
Som
skrevet
ovenfor
så
er
konnotationen
mellem
eksempelvis
kvindekroppen og omsorgsfulde handlinger i forhold til små børn skabt igennem
utallige citeringer, og er altså at betragte som en konstruktion frem for noget
sandt og naturligt. At de sammenhænge, der er skabt mellem specifikt kønnede
subjekter og specifikke handlinger er konstruktioner, ses af ovenstående citat. I
Jans families tilfælde er de opgaver, der finder sted i forhold til job, husholdning
og barn ikke fordelt ud på køn - og egenskaber, der menes at ligge i forlængelse af
køn - men derimod er opgaverne fordelt ud i forhold til, hvad der praktisk ligger
lige for. Ligeså kan det i citatet ses, at det er svært at argumentere for, at subjekter
handler ud fra en naturlig kerne, der enten er maskulint eller feminint kønnet,
idet Jan og hans kone har valgt samme type job, og dermed må den kerne,
hvorfra Jan og hans kones interesser udspringer af være ukønnet.
40
Vores fædre udtrykte alle et ønske om aktivitet uden for hjemmet. Dermed kan
det tolkes, at de har et behov for at distancere sig fra det feminine domæne og
dermed den kulturelle kapital. Dette understøttes yderligere ved, at fædrene i
deres beskrivelser af daglige handlinger med barnet benytter sig af naturaliserede
kønnede skemaer for handlinger, og på denne måde distancerer sig fra deres
kvindelige partner. Samtidigt med, at vi kan se, at vores fædre har et behov for at
distancere sig fra det feminine domæne, ses hos vores fædre dog også en tendens
til at såkaldte feminine og maskuline opgaver fordeles ligeligt og betragtes som
værende ukønnet.
7.4. Vores mænds faderskab
For at analysere os frem til om vores fædre inkluderer maskuline eller feminine
egenskaber i deres forståelse af eget faderskab, vil vi se på, hvilke personer
fædrene spejler sig i.
På spørgsmålet om, hvorvidt Jon spejlede sit faderskab i andre sociale relationer
sidder han længe og fortæller om, hvordan han lader sig inspirere af sin mandlige
omgangskreds i forhold til det at være far. Citatet er taget ud af fortællingen om,
hvordan Jon har set en mandlig bekendt, som også er far, give sit barn pommes
frites, hvorefter Jon gentager denne handling over for sit eget barn. Til sidst
konkluderer Jon følgende:
”Der kan man da godt bruge andre fædre at kigge på.” (Jon)
Som før nævnt argumenterer Olsen for, at der findes to forskellige
fortolkningsrammer som mænd og kvinder forstår fader- og moderskabet ud fra,
41
og de to forståelser gensidigt udelukker hinanden. Ovenstående citat viser altså,
hvorledes Jon handler ud fra, hvordan andre fædre agerer med deres små børn.
Relationen og spejlingen foregår altså i maskuline individer, og dette kan ses i
relation til Olsens teori om, at mænd i højere grad relaterer sig til andre mænd og
maskuline handlemønstre frem for feminine. Dette skyldes de dispositioner, der
er indlejret i vores kønnede habitus fra barndommen af, og dette vægter oftest
højere end nutidens ligestillingsmuligheder. Habitus’ handlemåder er dog ikke
fuldstændigt fastlagt og kan ”omskoles”, men som før nævnt, styres habitus af
dispositioner, der gør, at habitus har nogle stærkt forankrede ”vane-måder” at
handle på.
At dispositionerne alligevel spiller en væsentlig rolle, ses yderligere i
nedenstående citat. Her beskriver Jan, hvordan den samme norm eksisterer for
ham og hans omgangskreds.
”De fleste af vores venner, der har mændene også haft orlov i et eller andet omfang, og man
vælger jo også venner, der minder om en selv […]” (Jan)
Citatet er et billede på, hvordan fædrene er tilbøjelige til at vælge vennekredse,
hvori der hersker de samme værdier og normer som hos i den enkelte. Dette kan
samtidigt forstås som et udtryk for, at når individer har opbygget et
længerevarende venskab, vil de i dette felt være struktureret efter en bestemt
orden, og alle individers indlejrede dispositioner vil derfor være et billede på selv
samme orden.
Butler finder ikke, at specifikke værdier er vægtende for specifikt kønnede
subjekter, og de værdier et subjekt vægter er derfor ikke betinget af, om subjektet
42
er udstyret med den ene eller anden materielle krop. Derimod kan subjekter af
alle køn have et ønske om at besidde alle slags kønnede værdier, og det maskulint
kønnede subjekt kan altså godt have et ønske om at inddrage feminine værdier i
sit værdisæt, såvel som det modsatte gør sig gældende. Ofte fravælger subjekter
dog at inddrage værdier, der er blevet konnoteret til et andet køn end deres eget,
da eksempelvis et maskulint subjekt, der udtrykker feminine værdier, afviger fra
de normer og diskurser, der hersker i det heteronormative samfund. Afviger et
subjekt fra de normer og diskurser, der hersker i dets omgivelser, kan subjektet,
som det er nævnt tidligere, opleve eksklusion. At subjekter ofte fravælger værdier,
der er konnoteret til et andet køn end det de selv er, betyder ikke, at de ikke
ønsker at besidde disse værdier, men i højere grad betyder det, at subjektet er
bange for at blive udelukket af fællesskabet.
At et subjekt kan ønske at inkludere særlige værdier, der er konnoteret til et andet
køn end det subjektet har, ses i nedenstående citat, hvor Jes svarer følgende i
forhold til spørgsmålet om, hvorvidt han spejler sit faderskab i en anden social
relation:
”Også fordi, at jeg af sind minder meget om min mor og min morfar. Så der kan jeg sgu
godt se... Der har jeg brugt nogle af de ting – altså med at opdrage og hvordan jeg er over
for Aya. Det tror jeg... Det er sgu nok dem jeg har spejlet mig i.” (Jes)
Jes udtrykker i citatet, at han har valgt at inkludere både feminine og maskuline
værdier i sit faderskab til Aya, idet han finder, at han både kan relatere til sin mor
og sin morfar. Jes vægter og ønsker altså ikke kun de maskuline værdier i sit
faderskab på trods af, at hans kropstegn er maskulint kønnede. Ben finder på
samme måde som Jes, at både det feminine og det maskuline er noget, der skal
43
betegne ham som far, idet han synes, at både hans mor og far har bidraget med
brugbare værdier i forhold til forældreskabet. Ben siger følgende:
“But I think my own parents did a very good job. […] So they would obviously be the most
direct role models in that sense. They did a good job!” (Ben)
Af ovenstående ses det, at vores fædre primært har for vane at spejle sig i andre
mænd i forhold til det at forstå sig selv som fædre. Dog ses der hos vores fædre
en lille tendens til, at de inddrager både maskuline og feminine værdier i relation
til deres faderskab.
7.5. In- og ekskluderende processer
Vores fædre kan betragtes som værende del af en diskursivt konstitueret social
gruppe, da de alle giver udtryk for, at vægte samme værdier og handlinger de har
til fælles. De værdier og handlinger som vores fædre har tilfælles udgør
tilsammen en kerne, der danner grundlag for deres fællesskab som social gruppe.
Vores fædre kan ligeledes betragtes som værende en del af en diskursivt
konstitueret social gruppe, idet de alle giver udtryk for handlinger og værdier, de
finder uanvendelige i deres faderskab, og derfor distancerer sig fra.
Alle vores fædre viser stort engagement i deres faderskab, og de vægter alle deres
barns behov og velbefindende som det højeste. Ligeså har vores fædre alle taget
et aktivt valgt om at indgå i forældreskabet på lige fod med deres kvindelige
partner, og et valg om et udføre de samme handlinger i forhold til barnet, som
deres kvindelige partner gør.
44
På trods af, at vores fædre alle har taget et aktivt valg om at ville udføre de
samme handlinger som deres kvindelige partner, så ses det, at alle vores mænd til
dels distancerer sig fra deres kvindelige partner ved at lege vilde lege med deres
børn. Vores fædre har altså alle tilfælles, at de inkluderer den vilde leg med
barnet i deres faderskab.
En anden faktor, der gør sig gældende for, at vores mænd er en del af et
diskursivt skabt fællesskab er, at de alle udtrykker et stort behov for at komme
uden for hjemmets rammer, og have fysisk aktivitet med barnet, på daglig basis.
Et sidste fællestræk for vores fædre er, at de alle trækker på maskuline
fortolkningsrammer i forhold til at forstå sig selv som fædre. Det er dog
væsentligt at nævne, at alle vores fædre, på trods af, at de alle trækker på
maskuline referencerammer, udfører feminine såvel som maskuline opgaver når
det kommer til opretholdelsen af en praktisk husholdning. Og ligeså ønsker visse
af vores fædre at inddrage feminint mærkede værdier i deres faderskab.
Vores fædre distancere sig alle fra det det traditionelle kønsrollemønster, og som
gør sig gældende i, at mænd blot overlader alt, hvad der har med husholdning og
børn og gøre til kvinden. Vores mænd distancerer sig dermed fra den adfærd, der
skaber stærk opdeling mellem kønnene, og den adfærd, der gør sig gældende i, at
mænd ikke bliver inddraget i deres børns liv på højde med deres kvindelige
partner.
45
8. Diskussion
I det nedenstående vil vi først diskutere Olsens samt Bourdieus og Butlers teorier
i forhold til ovenforstående analyseafsnit. Herefter vil kort følge en opsummering
af de pointer vi påpeger i forhold til Olsen samt Bourdieu og Butler i vores
diskussion.
Efter dette vil vi diskutere, om resultatet af vores undersøgelser kunne have
varieret, hvis vi havde valgt at anvende andre spørgsmål eller en anden
spørgemetode, end dem vi har.
I henhold til ovenstående vil vi kort diskutere, om vores fædre forsøger at gøre
relationen til et lille barn mere maskulin, for bedre at kunne forstå sig selv som
mænd på barsel.
Til sidst i dette afsnit vil vi diskutere, om resultatet af vores undersøgelser kunne
have varieret, havde vi valgt at udvide vores gruppe af interviewede mænd
således, at vi i vores undersøgelser ville have haft udsagn fra mænd fra flere
forskellige geografiske områder og socialgrupper.
8.1. Diskussion af ’Forældreskabet’
I dette analyseafsnit ses det, at vores fædre ikke gør brug af kønnede dikotomier i
beskrivelsen af det gode forældreskab – dog ses det, at vores fædre har en tendens
til at vægte egenskaber, der er klassisk feminine, som værende væsentlige i
forhold til en definition af det gode forældreskab.
46
Skulle man beskrive det med Olsens teorier kunne det ses således, at vores fædre
afholder sig fra at beskrive det generelle forældreskab i maskuline termer, alene
fordi de ikke konfronteres med begrebet maskulinitet i vores spørgsmål, der lyder:
’Hvad vil det sige at være en god forælder?’. Vores spørgsmål har fokus på det
ikke-kønnede forældreskab frem for det maskulint kønnede faderskab.
Der kan dog argumenteres for, at vores mænd, uanset om de blev konfronteret
med deres maskulinitet eller ej, ville have nævnt feminine egenskaber i en ellers
ikke-kønnet kontekst som det generelle forældreskab. Butler mener nemlig, at et
subjekts sociale køn og adfærd er adskilt fra subjektets materielle krop og biologi,
og derfor kan traditionelt feminine egenskaber godt være udtrykt af et subjekt, der
er mand af biologi.
Butler ville altså versus Olsen i forhold til vores fædre mene, at uanset om vores
fædre blev konfronteret med deres maskulinitet eller ej, så ville de, uden det faldt
dem unaturligt, kunne beskrive feminine egenskaber som værende vigtige og
relevante for dem som mænd.
8.2. Diskussion af ’Det kønnede forældreskab’
I dette analyseafsnit beskriver vores fædre, at de har vilde og fysiske lege med
deres små børn, og at denne adfærd adskiller sig fra den adfærd, som deres
kvindelige partner har overfor barnet.
Anvendte vi Olsens teorier kan det ses, at vores fædre har den adfærd som de
har, fordi der er indlejret særligt kønnede adfærdsmønstre i individerne, og disse
er styrende for, at henholdsvis mænd og kvinder gør, som de gør. Vores fædre
47
leger altså vilde lege med deres børn, fordi de følger et kønnet adfærdsmønster,
som de ikke selv hersker over.
Butler mener modsat Olsen, at subjektet er frit til at handle inden for de matricer
de nu handler indenfor. Dette betyder, at subjektet ikke er styret af noget indre,
men derimod træffer nogle frie valg. Grunden til, at vores fædre følger en særlig
kønnet adfærd, som man kan se gengivet af et stort antal maskuline subjekter, er
altså et frit valg. Men det frie valg er ofte betinget af, at subjekter ønsker
genkendelse fra deres omgivelser, og det er ofte svært for subjekter at genkende
andre subjekter, hvis subjekternes adfærd ikke er af samme køn som deres
materielle krop.
Olsen mener altså, at individer er styret af indlejrede kønnede adfærdsmønstre,
og derfor udviser de den adfærd som de gør. Butler mener derimod, at subjekter
er frie til at vælge deres adfærd, men ofte vælger subjekter en adfærd, der er
kønnet ens med deres materielle krop, da de ønsker genkendelse fra deres
omgivelser.
8.3. Diskussion af ’Hjemmet og barnet – det fælles projekt’
Olsen begrunder mændenes behov for at gå ture ude for hjemmet og fortælle om
deres kraftprægede leg med barnet, ud fra begrebet androcentrisk orden.
Mændene har en inkorporeret orden der gør, at de højerestiller mandlige
egenskaber over feminine. Derfor er det vigtigt for fædrene at fremhæve, at de er
fysiske i deres leg, til forskel fra deres kvindelige partner, som fædrene mener, gør
brug af feminint betegnede egenskaber. Egenskaber hvis værdi er lavere i
mændenes øjne. Fædrene ønsker derfor at distancere sig fra det feminine og den
dertilhørende kulturelle kapital. Fædrene gør dette ubevidst, da de ifølge
48
Bourdieu ubevidst følger de naturaliserede skemaer for kønnede handlinger.
Butler mener derimod ikke, at individer har en biologisk kerne de handler ud fra.
Butler mener, at et bestemt kønnet subjekt udfører bestemte kønnede handlinger,
fordi subjektet gentagende gange er blevet fortalt, at det skal udføre en bestemt
handling på baggrund af sit køn.
Man kan argumentere for, at ligheder imellem Bourdieu og Butlers teorier kan
forefinde, da de begge opererer med kønnede egenskaber og handlinger, som er et
socialt konstrueret fænomen. Det der adskiller dem, er Bourdieus teori om de
indlejrede dispositioner, der gør, at kroppen handler på en bestemt måde, uden
individet selv er bevidst om dette. Det er vanemåder at handle på, og de føles
som en naturlighed, fordi de kønnede skemaer for adfærd er blevet
naturaliserede. Butler mener, at subjektet ikke har en indre trang til at handle ud
fra sit køn og de dertil konnoterede handlinger, fordi subjektet ikke har en indre
kønnet biologisk kerne at handle ud fra. Dermed kan subjektet bedre aflæse de
koder, der er bestemmende for kønnede handlinger, og kan derfor frit vælge om
det som mand har lyst til at udføre traditionelt set feminine handlinger.
8.4. Diskussion af ’Vores mænds faderskab’
I dette analyseafsnit ses det, hvordan vores fædre primært spejler sig i andre
mænd i forhold til at forstå sig selv som fædre. Dog kan vi spore en tendens til, at
fædrene også er tilbøjelige til at inkludere feminine egenskaber i deres værdisæt.
Olsen argumenterer for, at fædrene vil vælge maskuline karakterer at spejle sig i,
grundet de fortolkningsrammer de gør brug af. Mændenes adfærd vil på denne
måde være en reproduktion af andre mænds adfærd og værdier, og det vil
grundet habitus’ dispositioner være svært at bryde med disse vaner.
49
At mændene spejler sig i andre mænd, skyldes ifølge Butler et bevidst valg. Butler
mener altså ikke, modsat Olsen, at mændene spejler sig i maskuline karakterer
grundet ubevidste handlemønstre. At mændene spejler sig i andre mænd, er
derimod grundet en frygt for eksklusion og afspejler dermed ikke, at mændene
ikke ønsker at besidde feminine egenskaber. Ifølge Butler er specifikke værdier
nemlig ikke vægtende for specifikt kønnede subjekter.
Butler tillægger altså valget af værdier til det enkelte menneske, hvor Olsen kan
ses som værende mere deterministisk i form af, at hun ikke tillægger mennesket
et frit valg af værdier grundet habitus, som er svær at bryde med. Vi kan dog i
vores analyse af de interviewede fædre se aspekter fra begge teoretikere. Dette
kan ses idet, at vores fædre har til vane at spejle sig i andre mænd samtidig med,
at flere fædre inddrager både feminine og maskuline værdier i relation til deres
faderskab.
8.5. Olsens forståelse af Bourdieu versus Butler:
Af ovenstående diskussioner ses det, at der kan spores visse fællestræk mellem
Olsens forståelse af Bourdieus teorier og Butlers teorier. Begge teoretikere finder,
at køn er en social konstruktion, og at kønnenes adfærd er influeret af samfundet
og dets omgivelser.
I Bourdieus teorier ses det dog, at individer ikke har nogen mærkbar handlefrihed
i forhold til adfærd, og at individer i høj grad er styret af indlejrede skemaer for
kønnede handlinger. I Butlers teorier ses derimod, at subjektet har en høj grad af
handlefrihed, og at subjektet selvstændigt kan vælge at læse den perlokutionære
handling, i et givent samfunds ytring, i en ikke-intenderet retning. Det er dog ofte
50
subjekter vælger at følge de uskrevne retningslinjer et samfund har udlagt, da et
brud med samfundets retningslinjer kan føre til, at et subjekt ekskluderes fra
fællesskabet.
Der ses altså i Olsens forståelse af Bourdieu en vis determinisme i forhold til
individets adfærd, hvorimod der hos Butler ses en langt større grad af
handlefrihed i forhold til subjektet.
Ud fra Olsens teorier om at fædre beskriver deres relation til et lille barn i
maskuline termer, kan det diskuteres, hvorvidt mænd forsøger at gøre relationen
til et lille barn til noget maskulint. Dette skal forstås således, at fædrene ikke kun
træder ind på det feminine domæne, men derimod forsøger at omvende det
feminine til noget maskulint, for derved bedre at kunne forstå sig selv som mænd
på barsel. Samtidig kan det ud fra Butlers teorier om det kønnede subjekts frie
valg diskuteres, hvorvidt mændene har behov for at gøre det feminine til
maskulint for at forstå sig selv som mænd barsel? Eller om det kønnede subjekt i
højere grad blot betragter det at have en relation til et lille barn som noget
ukønnet?
8.6. Diskussion af interviewguide
For at kunne lave en relevant analyse af vores fædres svar, er det nødvendigt med
en diskussion af de stillede spørgsmål sammenholdt med fædrenes svar. Vores
interviewguide er, som før nævnt, udformet således, at den har store ligheder
med Olsens fra 2000. Det kan dog ses at vi, til forskel fra Olsen, har gjort brug af
mere ledende spørgsmål. Dette ses blandt andet i spørgsmålet ”Er der nogle
tidspunkter, hvor du som far føler dig mere maskulin end andre?”. Ved at benytte termer
51
som maskulin i spørgsmålet, kan det menes, at vi fremprovokerer et svar, der vil
omhandle maskulinitet. Et svar, der ikke nødvendigvis ville blive givet, havde
ordet maskulinitet ikke indgået i spørgsmålet. Det kan altså diskuteres, hvorvidt
vi har opsat nogle rammer for interviewet, der har begrænset vores fædres
svarmuligheder. På denne måde, kan vores analyse bære præg af at være formet
ud fra svar på vores stillede spørgsmål, og ikke ud fra mændenes egne frie tanker.
Omvendt kan det ses som givende for vores analyse at stille spørgsmål, der
kræver, at fædrene reflekterer over de emner, vi ønsker at undersøge, og vi er på
denne måde endt op med svar, der er anvendelige i forhold til vores
problemstillinger.
Yderligere kan det diskuteres, om det er en ulempe, at interviewguiden bygger på
Olsens fra 2000, idet vi stiller mange af de samme spørgsmål som Olsen, og vores
svar fra fædrene vil derfor muligvis ligge sig nærmere op ad de konklusioner
Olsen gør sig i sin analyse. På denne måde kan fædrenes svar ses som værende
mere anvendelige i en analyse med teori af Olsen og Bourdieu end Butler. At
Olsens teorier kan menes at være nemmere at anvende på fædrenes svar, kan dog
ligeledes skyldes, at Butlers filosofiske teorier er vanskelige at anvende på et
praktisk plan. Samtidig kan Bourdieus teorier dog også ses som vanskelige i
forhold til en analyse af empirisk materiale, og vi argumenterer derfor for, at
interviewguiden er brugbar for både Bourdieus og Butlers teorier, selvom den
indeholder elementer fra Olsens interviewguide. Yderligere finder vi det relevant
for vores interviewguide, at den har ligheder med Olsens, idet vi ønsker at
foretage samme undersøgelser som Olsen fra 2000.
52
8.7. Diskussion af vores udvalg af mænd
De mænd, der udgør grundlaget for vores empiri i dette projekt er alle bosat i
København, og tilhører de mere veluddannede socialgrupper. Dette betyder, at
vores mænd har visse sociale muligheder, som eksempelvis ikke-uddannede
mænd bosat i Danmarks ydrekantsområder måske ikke har.
Vores mænd mødes sandsynligvis med større åbenhed i forhold til deres aktive
valg om at engagere sig i deres børns liv end de ikke-uddannede mænd fra
ydrekantsområderne gør, idet det er andre normer, der hersker i storbyen end i
provinsen. Vi antager, at der i storbyen kan være mere tolerance at hente end i
provinsen, idet et større udvalg af typer og adfærd er repræsenteret i storbyen.
Der er altså en mulighed for, at vores fædre har taget et mere aktivt valg om at
engagerer sig i deres små børns liv end mændene i ydrekantsområderne, fordi de
befinder sig i et miljø, der er mere anerkendende overfor den såkaldte bløde
mand.
At vores fædre tilhører den mere veluddannede socialklasse betyder med stor
sandsynlighed, at de har et andet intellektuelt standpunkt end ikke-uddannede
mænd fra ydrekantsområderne. Det intellektuelle standpunkt kan gøre sig
gældende i, at vores fædre har reflekteret mere over deres faderskab, og at vores
fædre er mere oplyst omkring de behov for social omsorg deres børn har. Til det
at vores mænd tilhører den mere veluddannede socialgruppe hører også, at de
nok
har
en
større
indkomst
end
den
de
ikke-uddannede
mænd
i
ydrekantsområdet har, og derfor har andre forudsætninger for at holde sig
arbejdsfrie og engagere sig i deres børns liv på fuldtid i en periode.
53
Det kan altså diskuteres, hvorvidt de undersøgelser af faderskab vi har lavet
kunne variere, havde vi interviewet andre fædre end dem vi har, da vores mænd
har haft nogle særlige forudsætninger for at engagere sig aktivt i deres børns liv.
Vores undersøgelsesresultater har dog stadig relevans, idet vores mænd
repræsenterer en bestemt kategori, der er sigende for om der er nye tendenser at
spore i danske mænds faderskab.
9. Konklusion
Vi har i vores projekt forsøgt at belyse hvordan Butlers teorier kan benyttes til at
nuancere Olsens forståelse af danske mænds faderskab.
Vi har med udgangspunkt i Olsens undersøgelse fra 2000 indsamlet en empiri,
der er baseret på fædrene; Paw, Eik, Ben, Jan, Jes og Jon.
Vores empiri har vi analyseret ved hjælp af henholdsvis Olsens forståelse af
Bourdieu og Butler. Ved at anvende Olsens teoretiske tilgange i vores analyser
kan vi betragte vores fædre som værende styret af naturaliserede kønnede
skemaer for handlinger. Dette tegner et billede af danske fædre som værende
forankrede i stereotype forestillinger, der kan gøre det problematisk for dem have
en relation til et lille barn. Anvender vi derimod Butlers teoretiske tilgange i vores
analyser, tegner der sig et billede af danske fædre som værende frit stillede til selv
at til- og fravælge stereotyp adfærd, hvilket gør, at danske fædre ikke
nødvendigvis finder det problematisk at have en relation til små børn.
Med Butlers teoretiske tilgang kan vi se en nuancering af vores fædres faderskab,
idet Butler åbner op for en idé om, at faderskabet ikke behøver at blive betragtet
54
inden for stabile ens-kønnede rammer, men derimod kan det betragtes som
noget, der kan inkluderer både det feminine og det maskuline.
Butlers teorier kan altså bruges til at nuancere Olsens syn på danske mænds
faderskab, idet Butlers teorier dekonstruerer ideen om, at maskulin adfærd er
determineret af naturaliserede kønnede skemaer for handlinger. Ligeså kan
Butlers teorier bruges til nuancere Olsens syn på danske mænds faderskab, idet
Butler åbner op for en forståelse af socialt køn, som noget der er adskilt fra
biologien, og dermed er noget, der kan betegne alle materielle kroppe.
55
10. Litteraturliste
10.1 Bøger
Austin, 1962: Austin, John Langshaw. How To Do Things With Words, 1962.
Havard University Press, USA.
Butler, 1990: Butler, Judith. Gender Trouble, 1990. Routledge, New York.
Gutting, 2005: Gutting, Gary. Foucault – A Very Short Introduction, 2005. Oxford
University Press, Oxford.
Mottier, 2008: Mottier, Véronique. Sexuality – A Very Short Introduction, 2008.
Oxford University Press, Oxford.
Nordisk Statistisk Årbog, udgivet af The Nordic Council of Ministers, 2010
(ISBN 978-92-893-2137-2)
Olsen, 2000: Olsen, Bente Marianne. Nye fædre på orlov – en analyse af de
kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger (Ph.d.-afhandling), 2000.
Sociologisk Institut, Københavns Universitet, København.
Spradley, 1979: Spradley, James P. The Ethnographic Interview, 1975. Cengage
Learning EMEA, United Kingdom.
10.2. Artikler
Haavind, 2000: Haavind, Hanne. ’På jakt efter kjønnede betydninger’ i Kjønn og
fortolkende metode, 2000. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo.
Olsen, 2002: Olsen, Bente Marianne. ’Far i mors sted – fædre på orlov’ i
Kvinder, køn & forskning nr. 1, 2002. Syddansk Universitetsforlag, Odense.
Rosenberg, 2007: Rosenberg, Tina. ’Introduktion’ i Feministiske Tænkere, 2007.
Hans Reitzels Forlag, København.
56
Søndergaard, 2000: Søndergaard, Dorte Marie. ’Destabiliserende diskursanalyse:
veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning’ i Kjønn og fortolkende
metode, 2000. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo.
10.3. Hjemmesider
http://www.farslegestue.kk.dk/om%20fars%20legestue.aspx
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR474_2.pdf
57
11. Bilag
11.1 Bilag 1
Interviewguide
Dagen-igennem-temaet
• Beskriv en typisk dag sammen med dit barn? (hvad laver du af praktiske
ting ift. barnet?)
• Hvilke lege har du sammen med barnet?
• Hvad holder du mest af ift. at være sammen med dit barn? (hvornår føler
du, at du har succes som far?)
• Hvad holder du mindst af ift. at være sammen med dit barn? (Er der
tidspunkter, hvor du ikke føler, at du slår helt til som far?)
• Hvornår tror du, at dit barn oplever dig som en god far? (hvad er det dit
barn godt kan lide ved dig som far, og hvad er det dit barn godt kan lide at
lave sammen med dig?)
• Tror du, at dit barn kan opleve dig som knap så god en far? (hvad er det dit
barn måske kunne være utilfreds med ved dig som far?)
Relationen til barnet
• Fortæl om hvad dit forhold til små børn var før du fik dit eget barn. (har dit
forhold til små børn generelt ændret sig efter, at du er blevet far?)
• Tænker du nogle gange på dit forhold til andre mennesker ift. at være far?
(spejler du dit faderskab i en anden social relation du har haft til et andet
menneske?)
• Kan du beskrive, hvad det betyder for dig at være en god forælder?
• Er der områder, hvor du finder, at din kæreste er en bedre forælder end
dig? (hvorfor?)
• Hvilke egenskaber synes du en god forælder skal besidde?
• Hvad synes du, det er en mand som far kan give et barn ift. en kvinde som
mor? (hvad synes du det er en kvinde som mor kan give et lille barn ift. en
mand som far?)
58
Relation til samleveren
• Ser du anderledes på dit og din kones/kærestes samliv efter, at I har fået et
barn?
• Er der noget der er ændret i jeres interne roller derhjemme?
• Kan du prøve og sammenligne den tid din kæreste/kone og dig havde
sammen før i fik barn, og den tid i har sammen nu?
• Kunne du prøve at beskrive dig selv sammen med dit barn set i din
kone/kærestes øjne?
Din idealfamilie
• Hvis du helt selv kunne bestemme, hvorledes så dit familieliv så ud?
(hvordan skal rollerne være fordelt i hjemmet for at du finder det
afbalanceret?)
Relationen til andre:
• Hvordan tror du, at dine venner, familie og generelle omgangskreds
betragter dig som far?
• Hvordan bruger du din tid sammen med venner, familie og generelle
omgangskreds ift. tidligere?
Dig som mand
• Er der nogle tidspunkter, hvor du som far føler dig mere maskulin end
andre?
• Tror du, at der er nogen mennesker, der ikke finder det maskulint at have
socialt samvær med små børn? (hvorfor tror du, at de ikke finder det
maskulint?)
• Føler du, at der i dag er en bestemt manderolle, man skal leve op til? Lever
du op til denne manderolle?
59
11.2. Bilag 2
Interview med Paw
Navn: Paw
Alder: 31
Profession: Musiker
Civilstatus: Kæreste med Mai. Sammen har de Noah på 4 måneder.
Kan du beskrive en typisk dag sammen med dit barn?
Altså, når jeg er hjemme, så er Mette det jo også. Som regel. Jeg har selvfølgelig
passet ham, hvis hun har været ude. Øhm... Altså, sådan som det er nu, så er det
jo begrænset hvor meget han kan bumles… Altså, nu er han jo snart fire
måneder, så… Vi leger mere og mere. Men øhh… Jeg har selvfølgelig kunne lave
noget og har selvfølgelig… Øhh... Flyve rundt med ham og sådan noget. Flyve
med ham så han får trænet sin nakke og sådan. Lige nu er det mere sådan noget
som kan træne hans motorik og de ting. Der har ikke sådan været nogle lege-lege.
Så er det sådan noget, hvor man ruller ham ind i et lagen og så kan han ligge der
og flakse rundt. Og så kan man lege med sådan nogle legeting... Men jeg vil sige,
at sådan en dag måske er lidt svær at beskrive… Men man kan jo sige, den er
sådan meget til og fra, for så skiftes vi lidt, og så får Mette lidt aflastning... Så…
Hvad holder du mest af i forhold til at være sammen med dit barn? Hvornår føler du, at du
har mest succes som far?
Øh… Altså, noget… Det er sådan en meget rar fornemmelse, det der med, at hvis
nogen ikke kan få ham til noget, så kan jeg. Men ellers det der med, bare… Det
er bare en helt fantastisk følelse og helt på toppen. Så øhh… Det er helt
fantastisk. Den der lille krapyl, som bare er den sødeste fyr i hele verden. Så
60
øhh... Det er mere bare den… Det er ikke rationelt på nogen måde, det er bare
den der... Han er den sødeste lille fyr, og man ved bare, at man bliver de bedste
venner i verden. Og jo mere man er… Altså jeg har altid fået at vide, at fædre
først begynder at synes at deres børn er sjove, når de er et år eller sådan noget.
Det synes jeg overhovedet ikke passer. Han er helt vildt sjov nu, og næste måned
er han bare endnu sjovere. Det er... Det er sgu helt vildt sjovt.
Hvad holder du mindst af i forhold til at være far? Er der tidspunkter hvor du ikke føler, at
du slår helt til som far?
Øhm… I det store billede, er den eneste begrænsning vel, at man skal
tilrettelægge alt hvad man gør efter ham... Jeg har ikke rigtigt nogen at
sammenligne med… Altså jeg tror, at hvis han græd helt vildt meget og var et
dybt ulykkeligt barn, så ville jeg føle det mere, men han er næsten hele tiden glad.
Og man begynder sådan at kunne læse hvad han gerne vil og sådan noget. Men
jeg tror da helt klart, at jeg havde fået det nederen, hvis han for eksempel havde
været et kolikbarn, men det er sådan… I og med, at han er rimelig glad hele tiden
og bare er dejlig, så… Så har jeg ikke så mange nedture. Det kan være at…
Måske burde jeg have flere eller... Men det har jeg egentlig ikke. Øhm... Jeg tror
sgu jeg har det meget godt.
Hvornår tror du, at dit barn oplever dig som en god far?
Jeg tror bare, at han helt vildt godt kan lide at man gider. Sådan… Altså, han er
ikke typen der sådan… Han ligger måske alene på sit tæppe sådan ti minutter i
løbet af en hel dag, så han vil bare gerne sådan stimuleres og der skal være gang i
butikken altså. Og der kan… Jeg tror, at når han bliver større, så vil jeg måske
61
kunne bumle ham mere end Mette, og så tror jeg måske, at det mere er dér han
opfatter forskel, for nu er det jo mere om han kan holde sit eget hoved og
sådan… Men når han jo bliver lidt større, så kan man måske tumle lidt mere
rundt, og det tror jeg han kommer til at synes er helt vildt sjovt, for det virker som
om han er sådan et barn der bare... Der bare, han har helt vildt meget krudt i
røven. Men sådan som det er nu, så tror jeg bare... Altså... Han vil bare gerne
have kontakt, og han vil bare gerne... øh... Han gider ikke ligge for sig selv. –
nogle gange vil han gerne lige have lidt tid for sig selv, men det er sjældent. Han
vil egentlig bare gerne have gang i den, og han elsker også hvis man bare sådan…
Hvis man er hjemme og besøge familie, så er der jo hele tiden nogen der gerne
vil, og så er der jo også nye indtryk hele tiden.. Så han vil gerne bare have noget
stimulans.
Tror du, at dit barn kan opleve dig som knap så god en far?
Hvis jeg opfattede, at han opfattede det sådan, så ville jeg jo gøre noget ved det.
Så på den måde, tror jeg… Altså, det tror jeg ikke. Altså, det bilder jeg mig ind.
For hvis det var på den måde, så ville jeg gøre noget ved det. Så jeg vil ikke sige,
at jeg tror han opfatter mig som en dårlig far, for så ville jeg jo prøve at ændre
det. Øhm…
Fortæl om hvad dit forhold til små børn var før du fik dit eget barn. Har dit forhold til små
børn ændret sig efter, at du er blevet far?
Altså, det har helt klart ændret sig. Jeg har altid synes, at de var søde og sådan,
men det var… Altså, det var... Jeg havde ikke sådan et specielt behov for at holde
et barn, når der kom et barn og dets forældre ind, der jo slet ikke kunne forstå, at
62
det ikke var det man havde allermest lyst til i hele verden, var at holde deres barn.
Øhm… Men nu, der synes jeg jo at børn er det sødeste altså. Og specielt
selvfølgelig August! Men øh… Men det er også fordi, at nu ser man lige pludselig
forskelle og ligheder, nu kan man lige pludselig bedre forholde sig til det. Så det
er helt klart, at man er blevet markant mere interesseret i børn. Og jeg synes da,
at de virker meget mere sjove end de var før. Fordi nu sætter man ligesom rigtig
pris på, hvad sådan en lille en på fire måneder rent faktisk kan, og før kunne de jo
ikke noget, hverken snakke eller løbe… Så... Selvom de var rigtig søde og sådan
noget, så var de jo lidt hjælpeløse og sådan noget.. Og nu synes jeg bare, August
han er jo ikke en baby mere, han er en lille dreng, han er jo fire måneder. Øh, ej.
Men der er rigtig meget gang i den altså. Det har helt klart ændret sig rigtigt
meget. Jeg tror også bare… Altså nu er det jo, nu er det jo helt vildt, at han har
opfattet at han har hænder. Det synes jeg jo er en fantastisk ting. Og det havde
jeg måske ikke kunne forstå, hvis nogen havde sagt det til mig for et år siden eller
sådan noget… At, øhh… Det havde jeg måske ikke rigtig kunne sætte mig ind i.
Men nu synes jeg jo at det er fantastisk, at han kan fatte, at det er ham selv der
tager fat i ting… Så det har helt klart ændret sig rigtigt meget.
Tænker du nogle gange på dit forhold til andre mennesker i forhold til at være far? Spejler
du dit faderskab i en anden social relation?
Øhm… Det ved jeg ikke rigtig. Man kan vel ikke rigtig undgå at relatere det til,
hvordan man selv har haft det overfor ens egen far og sådan nogle ting... Altså de
ting man synes var gode, og ting man måske ville gøre anderledes, eller hvad
man nu ville… Ellers så ved jeg ikke rigtig… Ved ikke om der er nogen man
sådan spejler sig i. Altså… Jeg ved ikke om jeg sådan rigtig har forholdt mig til,
hvordan andre har været fædre. Altså, jeg har rigtig mange venner som har børn
efterhånden… Men jeg tror sådan noget som at kunne være rimelig meget
63
hjemme… Altså, dem som har været rigtig meget væk, har jeg da ikke
nødvendigvis tænkt som værende gode fædre... Så kan det godt være, at de var
rigtig gode når de var der, men hvis de ikke var der særlig meget overhovedet,
så… Så hvis det er at spejle sig i dem, så er det måske bare, at jeg ikke synes det
var så godt. Så helt klart dem der har taget sig tid til deres unger, og ikke bare har
smidt hele læsset over på moderen… Nu sad jeg og hørte Mads og Monopolet
den anden dag, hvor Asger Aamund udtalte sig virkelig kraftigt om, hvor
latterligt det var, at fædre skulle på barsel for eksempel. Det kunne også være, at I
skulle gå ind og lytte på den. Han synes bare det var mest latterlige i hele
verden… Det var fordi, at der var sådan et indslag, hvor der var en mand der
havde skrevet ind, at ham og kæresten havde aftalt at dele barslen, og nu var hun
så gået i fuldstændig rugemor stemning, og havde bare sagt, at hvis han
insisterede på, at han skulle have noget af barslen, det ville hun aldrig tilgive
ham. Og så var Asger Aamund bare sådan, at han slet ikke kunne forstå at ham
der manden overhovedet ville havde barsel. Så synes han bare, at han skulle flytte
sammen med sin ven Flemming, og så skulle de gå ud.. og Altså... Han er
selvfølgelig også den gamle skole, men der er da helt sikkert nogle der stadig har
det sådan. Det kan jeg så ikke rigtigt forstå, hvordan man bare… Ja, jeg kan ikke
rigtigt forstå, hvordan man bare kan have den attitude til det… Så... Ja, jeg
spejler mig måske mere i folk, der ikke har den form for attitude til det…
Kan du beskrive, hvad det betyder for dig, at være en god forælder?
Hmm… Jeg tror hvis… Det er jo vildt mange bøger om det. Men jeg tror man
skal tage udgangspunkt i hvordan ens specifikke barn er. Så kan det da godt være,
at man kan få noget ud af de der bøger, men jeg tror man får mere ud af det, hvis
man læser sit barn ved bare at være til stede, og se hvad det egentligt er han
64
kræver… Og det tror jeg har rigtig meget at gøre med det der, den gode forælder.
Ja… At man bare prøver virkelig... At skabe så gode rammer som overhovedet
muligt, men det er jo… forhåbentligt de fleste gange en selvfølge. Og så os bare,
at være helt opmærksom på, hvad det er barnet umiddelbart indikerer.… Men
selvfølgelig... man skal heller ikke være fuldstændig hippieagtig, på den måde at
det bare er barnet der skal bestemme alt, man må ligesom også sætte nogle
rammer, som... Så det kan blive et individ i et samfund, men øhm… Det er jo
sådan noget igen, tror jeg, hvis jeg havde været på barsel, så ville jeg mere vide,
hvordan… Øh, man kan jo ikke opdrage på ham endnu, fordi han er så ung, så
derfor ved jeg heller ikke hvordan jeg lige vil reagere på det der med, at man lige
pludselig skal opdrage og være en der bestemmer… Eller lade som om man
bestemmer. Så øh… Det ved jeg sikkert mere om, om et halvt års tid. Hvordan
man øhh... Hvordan man bliver en helt vildt god forælder og bygger det helt
rigtige hus op omkring sit barn... Men øh... Bare sådan noget med, at tage helt
vildt udgangspunkt i, hvordan... Altså bare nu af dem jeg kender, der har børn,
det jo... Det er jo helt forskellige børn, så selvfølgelig skal man da være forskellige
forældre, men også tage udgangspunkt i sig selv… Men hele det der
opdragelsesting, det må vi tage når det kommer, det ved jeg ikke så meget om
endnu…
Er der områder hvor du finder, at din kæreste er en bedre forælder end dig?
Altså, hun er jo selvfølgelig… I og med at hun er sammen med ham hele tiden, så
kan hun sådan bedre mærke sådan nogle små forandringer, altså nu gider han
ikke blive lagt til sove på den her måde mere eller sådan noget, for det har hun
måske oplevet i løbet af eftermiddagen hvor jeg har været væk. Øhm… Og så
selvfølgelig, de har jo et eller andet sted den der tætte knytning, men ja… Engang
65
imellem, hvis hun har været væk, så har jeg jo givet ham mad, og så får man lidt
af den der… Ja, det er jo helt på toppen, altså. Den der lille fyr der bare ligger og
er fuldstændig i ens vold, eller... At han ligesom bare giver sig fuldstændig hen.
Øhm... Og så er der selvfølgelig… Jeg tror mest det er det der med... Mødre
bruger jo helt vildt meget tid i starten, og har rigtig meget tid med barnet... Øhm,
så jeg ved ikke om der er noget mere konkret, andet end hun er meget bevidst
om, hvordan han lige har det, fordi hvis jeg… Når jeg kommer hjem, så har jeg jo
ikke lige så mange timer med ham som hun har haft i løbet af hele dagen, og hun
skulle løse alle problemerne selv, hvor jeg måske løser problemerne halvt selv, og
får så guide til hvordan hun har løst det tidligere på dagen. Altså, der er jo ikke
nogen grund til, at jeg skal genopfinde den dybe tallerken så på den måde, der får
hun måske en eller anden knytning, fordi hun skal ligesom opfinde den dybe
tallerken hver gang… Altså… Hver gang han vokser, og det går fandeme stærkt, fra den ene dag til den anden kan han nærmest ikke gide blive trøstet på en
bestem måde, eller gide sove på en bestemt måde, eller… Så der er det
selvfølgelig… Der kan man da godt føle at moderen er en bedre mor.. Men øh, så
må man gøre hvad man kan for at komme i gang. Når jeg kommer hjem, så går
jeg da direkte op og tager ham, os sådan så hun lige kan få lov til at lave noget
andet... Fordi at han netop er et barn, der ikke gider ligge ned hele dagen. Altså,
han skal jo helst sidde på en arm hele dagen hvis han selv kan bestemme…
(griner)
Hvad synes du, det er en mand som far kan give et barn ift. en kvinde som mor?
Hmm… Jeg tror ikke... Ikke så meget endnu. Og jeg ved også, at Mette er typen,
der også godt kan bumle rundt, så på den måde er det ikke sådan… Jeg tror da
helt klart senere at vi kommer til at have nogle ting, bare fordi vi begge to er
66
drenge, og øhh… Ikke at… Jeg ved sgu ærligt talt ikke endnu, om det betyder
noget, men hvis man skulle sige et eller andet, så tror jeg måske, at det kommer
til at betyde et eller andet… Eller det gør det jo. Men ellers, jeg ved ikke om der
er så meget nu… Andet end, at han selvfølgelig også ser et andet menneske som
han også kender rigtigt godt, så han ikke kun ser moderen hele tiden. Men øhh…
Det er jo altid rart når man kommer hjem, og man ligesom kan se på ham, at han
er helt vildt glad for at se en. Så… Så er man ligesom i gang.
Ser du anderledes på dit og din kærestes forhold efter, at I har fået et barn?
Øhm... Det tror jeg ikke man kan lade være med at gøre. Altså øhm… Alt vi
hvad gør handler jo om ham lige nu. Der er jo aldrig noget tidspunkt, hvor vi
overvejer at sætte os selv, vores forhold eller noget som helst andet højere end
ham. Så det kan man ikke undgå… Det er ligesom, øh... Men så finder man vel
en eller anden balance på et tidspunkt, tror jeg... Men sådan som det er nu, hvor
det jo er relativt nyt, så er det jo klart… Altså, alting handler jo om ham... Øhm,
altså… Han kommer med det mindste pip, og så smider man jo alt hvad man har
i hænderne og så… Så er det ham det handler om. Så det... Ja, det er noget
fuldstændigt andet... Men så finder man en eller anden balance på et tidspunkt
tror jeg… Så det bliver mere og mere... Altså også når han bliver mere
selvhjulpen. Om nogle år... Så det er helt klart noget andet.
Er der noget der er ændret ved jeres interne roller derhjemme?
Hmm… Jeg tror lidt... Umiddelbart er det vist det samme... Men nu, når jeg
kommer hjem, så laver jeg altid mad, for så kan Mette lige få lidt frihed og så...
Og øhm... Jeg ved ikke... Altså, Mette er helt klart blevet mere bossy, fordi det
67
ligesom... Hun har jo gået hjemme hele dagen, så hun er selvfølgelig blevet mere
bevidst om det hele, og hvordan den her lejlighed ligesom skal køres og alle de
der ting … Øhm... Hvor jeg stadigvæk, jeg er måske mere som jeg plejede at
være… Hvor hun, hun går jo for fanden rundt idet hele dagen, og øh… Så det er
jo klartat det er hende, der skal bestemme hvornår vi skal gøre rent, og hvornår vi
skal… Så... Men jo, det er cool, det kan jeg sagtens forstå. Så øh... Men ellers, så
er der ikke... Ikke andet end, at det selvfølgelig har ændret sig, fordi alting skal
sættes i relation til ham, så er der ikke ændret på roller… Andet end at jeg
selvfølgelig prøver på, at aflaste hende så meget som muligt når jeg nu er
hjemme. Ja…
Kan du prøve at sammenligne den tid din kæreste og dig havde sammen før i fik barn, og
den til i har sammen nu?
Jamen det er jo også, det er jo det samme… Før var man jo fuldstændig fri til at
gøre nogle ting eller tage et eller andet sted hen, sådan helt spontant, og altså...
Man kan bare ikke være så spontan, i hvert fald nu... Jeg tror da helt klart, at når
han bliver større, så bliver det da nemmere, men nu er det ligesom… Altså, der
skal jo altid være mindst en af os hjemme. Og det er jo sådan noget, at hvis man
skal noget en eller anden aften, så melder man det lige, så nytter det ikke noget,
at man bare smutter. Øhm… Vores tid sammen… Af gode grunde så er han er
altid når vi er sammen... Altså, det skal vi nok os i gang med, det der... Jeg ved
ikke hvornår man begynder med det der at få ham passet, men det skal vi da klart
os gøre, så man kan, hvad skal man sige, have rigtig tid sammen... For nu er det
stadig sådan lidt, hvis vi har været i biografen, så har det været babybio, og så er
det stadigvæk, - hvis han græder, så er det altså der, det foregår. Øhm… Så derfor
har ens tid sammen da været en hel anden måde end… Men stadigvæk helt vildt
68
kvalitetsagtig, fordi der bare ligger det der lille dyr, og så selvom man ligesom...
Når han sover, den tid man har sammen... Så skal man nå nogle ting, fordi han
vågner sikkert lige om lidt, og så er det jo ham, det handler om. Øhm, så det er
selvfølgelig en hel anden måde at bruge sin tid sammen på... Hvor det andet
måske kunne være mere... Ja... Man kunne lave en masse ting, men man kunne
også bare lade være med at lave nogle ting, man havde ikke travlt med at nå
noget fordi, jaja, der var ikke nogen der krævede 100 procent af ens tid.
Kunne du prøve at beskrive dig selv sammen med dit barn set i din kærestes øjne?
Altså, jeg håber jo, at hun synes jeg er en god far. Ellers tror jeg da også at hun
ville sige til, hvis hun synes jeg var helt sloppy med det… Øhm… Og jeg tror
også... Altså, jo mere jeg er hjemme, jo bedre nærmest. Og det, det er jo klart.
Det er jo både fordi hun synes det er rart for August, men også fordi, at
selvfølgelig er det rart for hende, at jeg er hjemme… Hvis jeg er væk en hel dag,
og vejret er som i dag, så ved jeg, at så er hun buret inde en hel dag derhjemme i
lejligheden med en lille fyr, som virkelig bare ikke gider at hænge ud selv, som
bare sidder og gerne vil underholdes. Øh… Men altså... Jeg tror og håber da, at
hun synes jeg er en god far. Altså, men igen, vi skal begge to vænne os til de her
roller, og jeg tror, at man kan gøre sig lige så mange tanker om hvordan man tror
det er, men jeg tror først man sådan rigtig kan danne sig den der hele
fuldstændige bevidsthed om det, når man sidder i det. Og altså... Jeg bilder mig
ind, at jeg gør det godt, og så… Så det håber jeg da også bare, at hun synes. Men,
at man tager det ansvar man skal og det der. Øhm... Og er så meget hjemme som
man kan være.
69
Hvis du helt selv kunne bestemme, hvorledes så dit familieliv så ud? Hvordan skal rollerne
være fordelt i hjemmet, for at du finder det afbalanceret?
Jamen, vi tænker da helt klart at vi skal have flere børn – jeg ved ikke om vi skal
have en eller to børn mere, og de behøver måske ikke komme lige om hjørnet,
der må gerne gå tre-fire år, men det er jo svært at spå om… Og så tænker vi da
klart, at på et tidspunkt skal han da ud og have noget luft. Nu bor vi i en
2værelses lejlighed, og det skal vi da ikke blive ved med, men øh… Begge vores
job ligger her i København, så det bliver nok ikke lige fuldstændig på landet, men
sådan en god patriciervilla på Frederiksberg. Ej... Realistisk set, vi har det sådan
lidt, at når det bliver for meget, og vi ikke gider bo der mere, så må vi forholde os
til det. Men som det er nu, så synes jeg det er ideelt som det er nu. At øh... At
Mette bor lige i kaffe latte-bæltet, så hun rimelig nemt kan få underholdning af
veninder og folk kan nemt komme forbi… Men det er da klart, på den lange bane
så skal vi da have noget mere plads, men også have en dør, så han bare kan løbe
ud. Men det ved jeg så ikke lige hvor fanden det er, men det ved jeg ikke lige, om
nogen ved.
Hvilke værdier skulle der herske i den ideelle familie?
Sådan noget... En eller anden nærhedsting. At man ligesom har tid. At man
aldrig får så meget jobmæssigt at lave så man... Ja, man skal stadig have tid til at
lege med ham. Man skal ikke være sådan en far der ikke var der. Og så må man
jo ligesom indstille alt eller... Ligesom tilpasse det andet man laver, så man har
tid til ham, og evt. andre børn... Altså... Så man ikke står om tyve år, med
følelsen af, at man ikke var der. Jeg tror... Ja, sådan noget nærvær og
tryghedsværdier. Så det bare… Så han føler, at han har haft en god opvækst. Og
70
at man har gjort alt hvad man kunne for at han har haft det rart og godt og alt det
der.
Hvordan tror du, at dine venner, familie og generelle omgangskreds betragter dig som far?
Altså jeg … Jeg tror ikke jeg har gjort noget, der kunne indikere at jeg er en dårlig
far. Så jeg tror da, at de synes jeg er en god far. Men jeg tror, at alle skal vende sig
til at se en i rollen, at nu er man lige pludselig far. At nu er man ikke bare barn
eller barnebarn eller vennen… Nu er man det, plus så kan man også lige tage
farhatten på. Men jeg tror ikke, hvis jeg er ude med mine venner, så tror jeg ikke
at de tænker at jeg er en anden person eller sådan noget... Men det er da helt
klart… Hvis de kommer og besøger mig, og han begynder græder, så er det jo
ikke sådan, at jeg bliver ved med at føre min samtale med dem, mens han ligger
og græder, så ved de jo ligesom godt, altså... Så er man jo ligesom 100 procent for
en anden person... Men jeg bilder mig da ind, at alle tænker at jeg er en god far.
Eller… Det håber jeg da, for jeg prøver at gøre hvad jeg kan. Og jeg føler selv, at
det går fint, han er jo en glad lille dreng... Så øh... Jeg tror... Jeg har da ikke givet
anledning til at tænke andet i hvert fald.
Hvorfor tror du, at de synes du er en god far?
Øhm... Jeg tror, sådan noget med at... Sådan noget med at man prioriterer det.
Altså sådan noget med… Altså, jeg går jo ikke ud torsdag, fredag, lørdag og
drikker øl nu. Sådan et eller andet sted, den der blanding af at være kedelig og
ansvarsfuld. Og at jeg ikke bare bliver væk alle aftener, at man ligesom… Mange
af mine venner har selvfølgelig også fået børn selv og har været i samme
situation, jeg tror hvis man havde fået barn for 10 siden, så havde de nok ikke
71
kunne sætte sig ind i det. Men nu er det ligesom meget naturligt, og er bevidst om
at alle har børn... Så der er ligesom ikke nogen der sætter spørgsmålstegn ved
det... Og det, at det skal prioriteres. Og ja, så sørger jeg bare for at være der så
meget som muligt. Og hvis jeg snakker om det, så kommer jeg også altid til at
snakke om, hvor sød jeg synes han er! Øhm… Ja, og når man er hjemme hos
forældre, så kan de jo også se, at man er fuldstændig på det her lille barn. Så... Ja.
Og at jeg forstår det ligeså meget som Mette, hvis han siger et lille pip, så farer vi
jo begge to op. Så…
Hvordan bruger du tid sammen med venner, familie og generelle omgangskreds ift.
tidligere?
Altså, det er ret forskelligt. For man kan sige med familie, der er August jo altid
med. Og så er det naturlige omdrejningspunkt jo ham. Han er jo meget mere
interessant end jeg er nu for familien… Med venner… Der tror jeg ikke der er så
meget der er ændret. Selvfølgelig bliver der lidt snakket om det, specielt hvis de
andre også har børn, men ellers så er man jo rimelig meget som man var... Så ja,
jeg tror man lige vender børneverdensituationen, men eller så er det rimelig
meget det samme. Ellers så, når man ses, snakker man jo om det samme, bare
lige med måske 20-30 % børnesnak inden i det. Øhm…
Er der nogen tidspunkter, hvor du som far føler dig mere maskulin end andre?
Hm… Altså, det tror jeg mere bliver hvis... Altså, jeg synes ikke det er specielt
feminint at skifte en ble så... Jeg tror da… Øhm, hvis jeg var super pylret når jeg
skiftede en ble... Men jeg synes ikke der er nogle ting der er mere maskuline end
andre. Jeg tror ikke, at jeg er så bange for den der… Eller... Maskulinitet... Jeg
72
tvivler ikke så meget på den, at jeg vil gå og håndhæve den når jeg er sammen
med mit barn. Så på den måde, så tænker jeg ikke på den måde at der er nogle
ting der er mere maskuline end andre… Det kan godt være, at når vi kommer til
at lege nogle lege som er virkelig... Altså, når vi er drenge og virkelig bumler
igennem, men det gør vi jo ikke endnu. Jeg føler det ikke som at det mere er
Mettes rolle end min at skifte en ble…
Tror du, at der er nogen mennesker der ikke finder det maskulint at have socialt samvær
med små børn?
Øhm… Ikke i min bekendtskabskreds. Men det ved jeg da, at Asger Aamund
ikke gør. Så øh... Måske er der andre der har det ligesådan, men ikke af mine
venner eller familie… Men det er der da nok nogen der synes. Men ikke lige
nogen jeg kender, så det er ikke rigtigt noget jeg bliver konfronteret med… Så jeg
har ikke selv noget forhold til at der er nogen der har den holdning... Men man
kan da godt, lidt objektivt, tro at der er nogen der vil synes at det er utroligt ikkemaskulint, og at det er kvindernes opgave og alt det der. Men ellers ikke… Altså,
dem jeg hænger ud med er rimelig meget nogle bløde fædre ligesom mig selv, og
har os været med lige fra starten, så min bekendtskabskreds har ikke den
opfattelse i hvert fald…
Føler du, at der i dag er en bestemt manderolle, man skal leve op til?
Nej, det tror jeg rimelig meget man selv styrer. Måske dengang hvor manden var
i marken og kvinden stod i køkkenet og det var meget delt op og sådan noget, der
har det da helt sikkert været sådan, men det tror jeg sgu rimelig meget man selv
styrer i dag. Og der tror jeg… Hvis alle ens venner er på den måde, så er det vel
73
også fordi man selv er på den måde… Men i min vennekreds, der må man sgu
gerne synes at ens barn er helt vildt sød selvom det er lille, og at man glæder sig
til at komme hjem til det… Det bliver der sgu ikke set ned på. Så jeg føler ikke
der er nogle forventninger til hvordan man skal agere…
74
11.3. Bilag 3
Interview med Eik
Navn: Eik
Alder: 33
Profession: Mechanical Engineer.
Civilstatus: Kæreste med Linda. Sammen har de Sara på 10 måneder.
Kan du beskrive en typisk dag med Sara? De ting i laver:
Jeg går meget ud. Jeg har en kammerat der også er på barsel, så... Så vi går meget
ud. Og mødes et par gange om ugen. Så ja, man går meget på legeplads, så hun
ser andre børn. Og øh… Ja, det er sådan.
Kan du beskrive de lege i har sammen i løbet af dagen?
Ja, nede på gulvet meget. Og så smider jeg hende op i luften. Ja, det er måske det
mest maskuline man kan give sit barn. Og øh... Ja, det er meget sådan noget nede
på gulvet, hvor hun går langs bordet. Så går meget af dagen med at passe på
hende… Hun falder meget. Og så er hun startet i vuggestue. Hun er der to gange
om ugen, så hun kan lege med andre børn. Og så i fars legestue. Så… Ja. Altså,
hvilke konkrete lege tænker du på?
Jamen ikke noget konkret nødvendigvis. Bare hvad I leger og laver i løbet af en typisk dag.
Ja, det er nede på gulvet med en masse legetøj. Du ved, give og tage, og så tak og
værsgo og sådan noget. Jeg prøver i hvert fald.
75
Hvad holder du mest af i forhold til at være sammen med dit barn? Hvornår føler du, at du
har succes som far?
Succes som far… Det er svært. For det synes jeg er hele dagen. Altså når hun
vågner op og bare sidder... Og så snakker man. Det er fantastisk, synes jeg. Der
føler jeg i hvert fald… Jeg ved ikke om det er succes, men der synes jeg man gør
det godt. Det synes jeg vel er succes.
Er der nogle tidspunkter du synes det er federe at være far end andre?
Jo, altså… Det er meget sjovt at være til babysvømning, og… Så. Ja, det tror jeg
er det. Jeg ved ikke om i vil have noget mere konkret?
Er der tidspunkter hvor du leger med Sara, at du opnår en form for succesfølelse som far?
Nogle ting du gør, hvor du kan mærke på hende, at det gør hende glad?
Der er nogle bestemte måder jeg smider hende op på, og leger med hende. Så
der... Der kan man mærke, at der er nogle lege hun bedre kan lide end andre.
Så... Så det er der jeg føler, jeg har succes.
Er der nogen tidspunkter hvor du ikke føler, at du slår til som far?
Ikke så meget længere. I starten var der, der havde jeg jo ikke bryster og sådan...
Der var det nogle gange lidt sådan... Der var ikke så meget brug for mig. Det var
lidt sådan... Man følte sig lidt... Udenfor. Men nej, det synes jeg ikke, altså.
Altså, jeg tager det som en oplevelse, også her under barslen... Og så finder man
ud af det.
76
Har du fået mere ud af at være far, efter at hun er blevet ældre?
Ja, altså jeg var hele tiden med. Men ja, jeg har fået mere ud af det efter, at hun er
blevet ældre… Nu kan jeg også være med til at give hende noget at spise og
sådan… Så... De første måneder lavede jeg ikke så meget som jeg troede man
skulle. Der skifter man bare lidt og sådan…
Hvornår tror du, at din datter oplever dig som en rigtig god far?
Da jeg hentede hende i vuggestuen i går, der var de lige kommet hjem, de havde
gået en tur. Der lå hun og sov, hun lå i barnevognen, og så tog jeg hende op, og
så vågnede hun og kiggede og gav mig et stort kram og smilede. Der følte jeg mig
sådan lidt... Ja.
Hvad er det for nogle aktiviteter du tror, at hun godt kan lide at lave sammen med dig?
Det er igen det der med lidt mere action. Hvis jeg kommer ind, så gør hun sig
næsten klar til at lave noget.
Tror du, at der er tidspunkter hvor dit barn oplever dig som knap så god en far?
…Det ved jeg faktisk ikke. Altså… Jeg tror ikke, jeg er en dårlig far. Hun er så
glad og græder aldrig, så det er lidt svært at vurdere.
Kan du beskrive dit forhold til små børn inden du selv fik barn. Har dit forhold til små
børn ændret sig efter, at du selv er blevet far?
77
Jeg har altid haft et godt forhold til små børn… Mange af mine fætre og kusiner
er yngre end mig... Så jeg har været vant til dem… Så... Så jeg har aldrig været
bange for at tage dem op og sådan.. Der er stor forskel, men jeg tror ikke det har
ændret sig...
Tænker du nogle gange på dit forhold til andre mennesker ift. at være far? Spejler du dit
faderskab i en anden social relation?
Jo, det gør jeg. Altså når vi har været til babysvømning, så prøvede jeg lidt at
spejle mig i de andre mænd og sådan... Og øh... Også fars legestue og sådan
noget. Det der med at spejle sig, man kigger vel også på den ældre generation...
De var vel lidt mere berøringsangste overfor børn, og vel især mænd... Og ja, det
prøver man vel lidt at bryde med. At man tager barnet op ofte, og rør det. At
være kærlig og sådan noget. Vores fædre i hvert fald, de sad bare og kiggede på
børnene… Jeg ved ikke om det er at spejle, men man kigger i hvert fald på
hvordan de var. Og så har man kigget på andre…
Kan du beskrive, hvad det betyder for dig at være en god forælder?
… Nogen gange så er det igen det der med, at vise at man er der. Ja, det er svært
at vurdere om 14 år, men nu... Nu er det meget at lege med barnet og vise, at
man er der.
Så det betyder meget, at det er en aktiv forældrerolle du har?
Ja, det betyder meget. Jeg kan huske, at min eks-svigerfar var meget overfor sine
børn. Var meget kærlig ved dem... Og det de lavede og sådan noget... Og det har
78
jeg altid sagt, at det vil jeg prøve på så meget som muligt. Man kunne også se
hvor meget de holdt af ham og sådan... Så... Ja.
Er der områder, hvor du finder, at din kæreste er en bedre forælder end dig?
Hun er mere tålmodig end mig. Men ellers – det har vi snakket meget om, jeg
synes vi matcher hinanden meget godt... Hvis en er træt, så tager den anden over
og sådan... Det kan man mærke efterhånden. Så indtil videre, synes jeg vi har
klaret os meget godt.. Rimelig sådan fifty/fifty. Så vi deler det vel… Uden af det
er et problem.
Kan du beskrive de egenskaber, du mener, at en god forælder skal besidde?
Egenskaber… Ja… Altså, jeg mener at man skal være sig selv. Ligesom vise sit
barn, at man er sig selv og være der for det. Så... Ja, at vise barnet at man elsker
det... Men er det kun små børn I snakker om?
Bare forælderollen generelt.
Okay. Jamen så bare at være sammen med dem så meget som muligt. Og så... Ja,
jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal svare…
Hvad synes du, det er en mand som far kan give sit barn ift. en kvinde som mor?
Altså, en kvinde giver det sikkert mere ømhed og sådan. Det kan jeg se på andre
mødre også... Altså… En mand er måske mere aktiv, med sport og sådan
noget… Men ellers er det svært at definere, hvad jeg kan give som Linda ikke
79
kan… Men hun kan tydeligt se forskel på, at jeg er far og det er mor. Men hvad
forskellen er, ved jeg egentlig ikke…
Ser du anderledes på dit, og din kærestes forhold efter, at I har fået et barn?
… Nej, faktisk ikke. Jeg tror ikke der er den store forskel... Vi har ikke ændret os
så meget.. Lige på nær de første to måneder, der var det bare… Altså meget...
Men ellers tror jeg ikke. Vores liv kører... Altså, vi kan ikke det samme
selvfølgelig, men ellers gør vi stadig hvad der passer os. Jeg rejser meget med
arbejdet, det gør hun også, hun kommer hjem i dag… Nej, altså, jeg synes ikke
det har ændret sig.
Er der noget der er ændret i jeres interne roller derhjemme?
Nej, de er det samme. Altså nu er jeg på barsel, så der laver jeg flere ting
derhjemme. Før var hun på barsel, så der lavede hun flere ting derhjemme...
Ellers har det ikke ændret sig, det er fuldstændig det samme.
Har tiden du og din kæreste har sammen ændret sig?
Det er også det samme. Eller... Jeg tror, at vi er mere sammen nu. Men øh, det er
det samme. Jeg tror faktisk at det er nummer to der gør det store udspil. Når man
kun har et barn, så er man meget fri alligevel…
80
Kan du prøve at beskrive dig selv sammen med dit barn set i din kærestes øjne?
Altså, hun ser mig som en meget god far... Og... Nogle gange sidder hun bare og
kigger på, mens vi leger, fordi hun synes det er sjovt. Ja… Men ja, helt klart, en
god far. Det tror jeg ikke, at jeg er bange for at sige.
Hvad er det ved dig, du tror, hun synes gør dig til en god far?
Det er nok fordi, at jeg ikke er bange for at være far. Jeg er ikke bange for at gøre
noget og sådan… Hun bliver ikke efterladt til sin mor, fordi jeg ikke kan finde ud
af det. Man gør det som man skal, ikke? Både det dårlige og det positive.
Hvis du helt selv kunne bestemme, hvordan så dit familieliv så ud? Hvordan skulle rollerne
være fordelt i hjemmet, for at du finder det afbalanceret?
Det skulle være sådan her. Altså… Så meget fifty/fifty som det kan. Det skal
være sådan…
Hvordan tror du, at dine venner, familie og generelle omgangskreds betragter dig som far?
… De ser mig ikke så meget med mit barn... Men jeg tror, at de betragter mig
som en god far, selvom at de ikke ser mig så meget med hende… Jeg kan ikke se,
hvorfor de ikke skulle synes det i hvert fald.
Hvordan bruger du din tid sammen med venner, familie og generelle omgangskreds i
forhold til tidligere?
81
Ja, dengang var vi meget ude... Spille billard og sådan noget. Måske tre gange om
ugen. Og det har ændret sig. Men det er det samme vi laver… Vi prøver at lave
det samme som før. Prøver at mødes en gang om ugen. Men jeg synes det er
nemt nok med et barn...
Er det vigtigt for dig, stadig at se dine venner ofte?
Ja, meget vigtigt. Så får man lidt mere, sådan… For jeg har nogle gange meget
brug for at komme ud…
Er der nogen tidspunkter, hvor du som far føler dig mere maskulin end andre?
… Som far. Jeg føler mig meget maskulin som far.. Jo, det gør jeg. Men ikke
mere end andre.
Så det at være far, modstrider ikke din maskulinitet?
Nej nej, det gør det ikke. Men jeg får meget tit… Det der med, om jeg ikke keder
mig når jeg er på barsel... Der er ikke så mange der forstår det. Men jeg holder
fast i det. Jeg trives, og jeg skal på arbejde igen første januar, så jeg nyder hvert
eneste minut jeg har... Jeg får den ikke igen jo.
Tror du, at der er nogen mennesker, der ikke finder det maskulint at have socialt samvær
med små børn?
Ja, det tror jeg. Det tror jeg, at der er.
82
Er det noget du oplever i din hverdag?
Jeg oplever det ikke… Men jeg kan godt mærke, at den ældre generation... Igen
det der… -Det ligger meget nemt i mig, at tage mit barn op og skifte det og
sådan... Jeg venter ikke på, at der er en kvinde der gør det. Men den ældre
generation var ikke sådan... De var ikke sådan med os. Men jeg mærker det ikke,
jeg er fuldstændig ligeglad med sådan noget.
Hvorfor synes du, at det er maskulint at have et forhold til små mænd?
Det er fordi, at jeg også kigger på de andre mænd. Altså, jeg synes, at det er
meget maskulint… At mand går op og ned med en barnevogn, det synes jeg er
meget cool. Hvorfor ved jeg ikke, det synes jeg ligesom bare… Det er sådan jeg
ser det.
Føler du, at der i dag er en bestemt manderolle, man skal leve op til?
Manderolle? … Det er igen det der... Jeg tænker ikke så meget over, hvad folk
tænker om mig... Heller ikke som mand. Da jeg spurgte om barsel, på arbejdet...
Der var det lidt sådan, nå okay. Men om det var på grund af en bestemt rolle, det
ved jeg ikke... Altså, jeg er bare mig selv jo.
Hvad synes du, er maskulint ved at være på barsel?
Altså, jeg synes det er maskulint, når man ser en mand tage sit barn og trøste det
for eksempel. Og viser at han er far eller den voksne til det her barn... Ikke at
83
være bange for at tage sit barn op.. Det synes jeg er maskulint… Jeg kan ikke se,
hvad problemet er…
84
11.4. Bilag 4
Interview med Ben
Navn: Ben
Alder: 33
Profession: Grafisk designer
Civilstatus: Kæreste med Britt. Sammen har de Maja på 7 måneder.
Kan du beskrive en typisk dag med dit barn?
Så starter vi med en normal dag. Så normalt vågner vi og står op sammen, så
spiser vi lidt havregrød… Ja… Og bagefter leger hun i et par timer, og måske hun
sover en kort lur kl. 10 eller kl. Halv 10 eller halv 11… Undskyld… Øhm, er det
ok at gøre det på engelsk? Det er bare når jeg tænker over det... Så nogen days
she wakes up and then 6.30 or 7 she is playing a couple of hours, afterwards after
she eats – it’s just, there seems to be a pattern; eating, playing, eating, playing
and a nap in between, it is quite a routine. But eh, in the afternoon or in the
morning, depending on which day of the week, we are at a “legestue” together.
It’s at Thursdays, I think it is actually were I found your paper… Wednesday and
Tuesday morning we go to another legestue together. There is actually one right
down here on the corner, Sankt Hans Torv – by the church. So we do that every
Wednesday morning. Something needs to happen every day to keep her
attention, to keep her happy… We go on longs walks every afternoon. I have
come to know Assistents Kirkegården really well…
85
Kan du måske prøve at beskrive hvad det er for nogen lege, I har sammen i løbet af dagen?
Ahm, she loves to… Ahm, she has these blocks she is learning to stack in order
slowly. So that’s popular. She likes physical contact, not just gentle stuff, so we
play on the bed quite a bit. We are lucky to have a nice view, so she is frequently
standing on the bed looking out the window, specially motioned cars she studies
as they go by. Sometimes we count jackets that are not black, it is a fun game in
Copenhagen hehe… Ahh, swings, she loves swings. The motion of swing. I
suppose it is not a game but in that direction, and of course ‘peek a boo’… The
first time I heard it I thought it was called ‘titty-bear’ - that was a funny game!
Hvad holder du mest af i forhold til at være sammen med din datter? Hvornår føler du, at
du har mest succes som far?
Når vi er ude med andre børn. Det er derfor vi tit er i legestue, det er den sociale
inspiration. Hun er vild med de andre.
Hvornår føler du så, at du har knap så meget succes som far? Hvornår føler du, at du ikke
helt slår til?
Hvis vi bliver hjemme hele dagen, så bliver det pisse svært, synes jeg. Hun har
været lidt syg den sidste uge, så vi kunne not tage ude, så det var lidt svært.
Hvornår tror du, at dit barn oplever dig som en god far?
Det er nemt at se når hun er glad, men det er ikke altid de samme ting… Igen jeg
tror, det er når vi er ude sammen… Ja… Og igen når vi bliver physically, fordi
86
det er… it’s just something I can do in a way, that I guess is more fatherly. That’s
a question of… Giving a better answer as she gets a little bigger.
Hvornår tror du så, at hun kan opleve dig som knap så god en far? Tror du, der er nogen
situationer, hvor hun tænker, at du ikke helt slår til?
Ja, når det bliver sengetid, ja. Mor er stor helt, det er jeg ikke. Jeg ved det ikke,
hvorfor jeg tror… Det var for hårdt… Det er også fordi, hun er lige begyndt at
holde op med at amme, så det sidste det gjorde… Det var en gang om dagen før
sengetid, så de var altid tæt sammen. – Og jeg prøvede et par gange, det skal jeg
slet ikke, det kan…
Kan du fortælle om dit forhold til små børn før du selv blev far? Har dit forhold til børn
ændret sig?
Once they are able to speak a bit, then I am usually a hit… Before that it is a
mess. We actually have some in the “motherklub”, there is a boy named August,
were I visit with my wife, and there is a couple of the kids were I haven’t been a
hit with due to mustache and my glasses, and certain things where they get
frustrated, but specially… I am a graphic so I love to draw. So every time there
are kids drawing – that’s the best, that we can do. It depends on age, but usually I
have some success – certainly! Of course having this one full time… You see
different sides, it is always nice when there are guests, not only mum and dad.
87
Tænker du nogle gange på dit forhold til andre mennesker i forhold til at være far? Spejler
du dit faderskab i andre sociale relationer?
I have become more cognizant of other parents in the city… Like for instance,
now throughout the walks, I meet with the people with barnevogn going around
in the city. It’s there it is much more likely to make eye contact now than a year
ago. It’s like a little nod of respect and understanding, or something like that, so
I have become more in that. So I guess my demographic has switched a bit, of
course having a child. So I have become much more aware of the demographic
in the city. And it is not a very direct communication, but it’s an awareness. Kind
of acceptances, “we are in the same boat”.
Har du et eller andet forbillede i forhold til det at være far?
I’ve been an uncle, I guess that prepared me to some extent. But then again, not
in a full way, because that was for a day or a weekend, and then it was gone. So I
was not fully prepared at all… But I think my own parents did a very good job,
and I was actually 12 when my sister was born. So I was able to see some of that.
I remember I did more than some others might, with that kind of age difference
in the family. So they would obviously be the most direct role models in that
sense. They did a good job!
Kan du beskrive, hvad det betyder for dig at være en god forælder?
I think it… For me it is being present as much as possible. It requires the values
be all associated…. With patience and respect for others, it is easy to say the
words, but it is hard to practice some times. But I think that is what it comes
88
down to; a presence and understanding, even if she becomes older. And there is
not one thing that she can’t come to me with. I want her to know that she can. I
think that is the biggest thing.
Hvilke egenskaber synes du en forælder skal besidde?
Of course you want to learn your child it’s possible. But I think the patience part
is a virtual. But on a day to day basis it goes quite fast, so you don’t have to be
too patient in the long scale, it is just the on the daily
Er der områder hvor du føler, at du er en bedre forælder end din kæreste? Er der nogen ting
du kan give dit barn, som din kæreste måske ikke kan give?
Lige nu siger jeg nej, men jeg tror når hun bliver ældre, så kan man komme på
banen lidt mere. We have very different experiences, been to different places, so
we know different things. But, ehh, once she gets a bit older… But right now we
can both give her lunch and change her diaper and build towers with blocks - and
keep her well. It is not too hard. It is not rocket science. Except for bedtime –
napping, that’s where I step back.
Tror du, at der er nogen ting en kvinde kan give et barn, som en mand ikke ville kunne give
det?
I was thinking more of a – back to a - previous question, of the language spoken
in the house, so of course she is learning Danish and English from me. But I
really respect to tender. We play together on the bed. We are a bit more physical
then, I guess, then they are comfortable with being. She likes to be upside down,
89
spinning in the air. Where her mom is a little less pro active, sometimes she takes
a step back. Those are just small things on the big a scale. I don’t think that there
is much I can provide as a father that she cannot do with her mother or vice
versa. We approach to a very democratically being equal, but of course we have
different strengths. But it is about compromise.
Ser du anderledes på dit og din kones forhold efter, at I har fået et barn sammen?
Ja, det er mere dialog, hvordan man skal gøre. Who is going to do what, when
and how. Og så er things more practical, in the sense that time... We both have
shared calendars now to figure out who is going to passe her, and if she wants to
take her to her parents in the weekend or something like that. But our
relationship has not changed drastically; it’s just the finer details. That’s what to
be expected, I mean, two becomes three – it goes from a line to a triangle. Did I
answer the question properly?
Er der noget ved jeres interne roller herhjemme der har ændret sig efter at I har fået barn?
I can’t think of any examples of how that has changed, no.
Kan du prøve at sammenligne den tid din kæreste og dig havde sammen før i fik barn og
den tid i har sammen nu?
Ja, øh, det er meget forskelligt. Øh, vi var ude tit i weekender og nu er det svært
at tage ud og spise, eller tage til en koncert på nogen af aftenerne. It’s just - the
freetime in the evenings has become very difficult. We are lucky that her family is
close. So maybe once a month she stays there for a night, we used to go out every
90
weekend and now it is much less obviously. The hours in the house has also
changed in the sense that we would go out late and sleep in late on a Sunday, and
that was lovely, but that is in the past… Hehe… enjoy it now.
Kan du prøve at beskrive dig selv sammen med din datter set I din kones øjne?
I would like to think she is happy and satisfied; I really do think she is. She
comes home - I have already been on barsel, see… Since week four, and you can
see, that she has missed her trough the day, and you can also tell, that she knows
immediately, having not spoken, if we have had a good day or a bad day. Those
good days she really values, on the bad days she really tries to step up her best
and cover her in the evenings. Over all I would think, she is happy with the way
it has gone. And obviously they had quite a bit more time together, but she can
see that with having mostly good days together- not short sticks.
Hvis du helt selv kunne bestemme hvordan så din ideal familie så ud?
Ja, I think it is something calm and stress free, but that is the ideal, the perfect,
hehe... It is unrealistic, it’s utopian!
But the family life you would like to live?
Yeah… All in all circumstantially, we are not too far from it, we are at least
moving in the right direction, that I can say. But I think the perfect family life
would be one of respect for each other, in time together and apart. I imaging
being back at work, for some reason, when I think of the perfect family. Getting
at work and coming back, because in the evening time, because the time with her
91
is shorter, so you can squeeze more appreciation in to those hours. I think the
perfect family has to do with a lot of appreciation for their time together. So there
is some kinda… Yeah…
Hvordan tror du dine venner din familie og din omgangskreds betragter dig som far?
I think it would be positively. Majas family lives pretty close, so they have a good
look in to how it is going. No one has expressed any dissatisfaction.
But why would you think they consider you as a good father?
For instance, if we go to friends or families, they can see that we have spent a
good bit of time together, or I can read signs if she is tired. And that just comes
with time, getting to know each other. There is a certain awareness that you
develop for little things… And I think that they can see it in her, I mean, she is
usually a pretty happy girl. If I was doing something completely off I think it
would show in her.
Hvordan bruger du din tid sammen med venner og sådan generelle omgangskreds nu i
forhold til hvad du gjorde før du blev far?
Ja, I was going to concerts quite frequently, and that is not something I am not
doing any more, so instead of going out to shows it is more lunch and coffee
appointments in the city, and also just walks. She needs to go out as well, and I
have friends, and we just walk in the city together. It is actually kind of nice. It is
a different spin on the friendship because we do different activities together. So
92
that has been a change, in some cases, depending on the individuals that you’re
asking, a drastic change, but, uh… One for the best.
Er der nogen tidspunkter, hvor du som far føler dig mere maskulin end andre?
Ja, det er et godt spørgsmål… I think it depends on the mixture of the activity we
are doing together off course. There are activities that seem more feminine or
masculine to me. For instance, walking with her would rate more masculine than
to be changing a diaper, that’s is just a stereotype of act, and that’s again
something that came trough from being in the house, I think, that was how it was
when I did look at my parents. But there is also, there are certain things, when
we are playing. If I am wrestling or throwing her, or whatever it requires, it is
more physical, I guess again there is a typical masculine aspect. But days on
barsel I would not categorize as very masculine, hehe... There are moments of it,
but they are a bit more fleeting than normal.
Do you think you would feel more masculine if you had a boy instead of a girl?
I don’t think so. I asked myself the same question and actually… At Fars
Legestue I considered it… But at least not at this age. Maybe when they develop,
but she’s sort of more motorically developed than some of the boys that are older
than she is. It is kind of a non-issue until they reach a certain age.
Tror du, at der er nogen mennesker, der finder det ikke særligt maskulint at have et forhold
til små børn og hvorfor?
93
That’s a question for the sociologist, but ja, I think, there are differences in
cultures and subcultures, to put more distance between those things… But, eeh, I
definitely see evidence of that… But there is a significant difference between the
States and Denmark in how the men and the woman interact with the children…
How people act when children is at the table and not at the table… But also I
think a lot of it depends on the situation for certain people. But there is definitely
a relationship between what is perceived as masculine and what the relationship
with toddlers is. But why that is, I can’t answer.
Føler du nogen gange, at der en bestemt mande rolle som du skulle leve op til?
Yeah, certainly the role of father is ”manderolle” og om det er ens refleks, det
ved jeg ikke.
Do you feel like society expects you to act in a certain way to be a man, a “real” man?
Ja, there are certainly society expectations, but again those are stereotypes that
can be editorial or broken. They can be confirmed or played with.
But you don’t feel like there are any expectations?
I feel like the expectations is for me is to do the best I can as being a father, but
how I interpreted that is up to me individually more than society… But in the
terms of the society more, the stereotypes of the “the good father” is the role that
you have to live up to, but what that really means has to be answered on another
level…
94
Is it much different to be a father in Denmark than in the States?
In the states it is unlikely to see a man on maternity or a man with a stroller, and
in Denmark it is much more common, and that makes me much more
comfortable practicing it.
Would you still do it if you were in the states?
Yes, I would not be able to do it for so long, but I would, because it is such a
short window of time. But I think, Denmark is quite a bit ahead so it makes it
easier to do it here.
95
11.5. Bilag 5
Interview med Jan
Navn: Jan
Alder: 36
Profession: seniormanager i et software-konsulenthus
Civilstatus: Gift med Eva. Sammen har de Fie på 1 år.
Kan du beskrive en typisk dag sammen med dit barn? De ting i laver:
Øhm altså, dagene er meget ens, men der er… Altså, de dage hvor vi ikke har
nogen aftaler… Altså, vi står op, jeg har jo en kone, men så tager jeg over, laver
mad til hende og får skiftet hende om morgenen, typisk så er der jo en ble som i
hvert fald er tung, og så får hun noget mad lidt efter hvad humør hun er i. Nogen
gange sidder hun bare lidt og kigger mens Eva, min kone, går så i bad imens, og
kommer ud og så sidder hun måske bare her i stolen og kigger, imens vi spiser
morgenmad.
Og der er ikke er så meget, altså hvor hun sidder og leger lidt og passer sig selv.
Andre gange bliver hun underholdt lidt mere, øhm… Hvis hun er mere sådan i
pylrehumør. Øhm… Og så kommer hun ud, alt efter hvor træt hun er, så
kommer hun ud efter typisk 1½ til to timer og sover alt fra 45 min. til to en halv
time. Og når hun så kommer ind der, jamen så er det så typisk at vi leger og laver
lidt forskelligt, og hun for noget mad og øhm… Nogen gange går vi en tur…
Øh… Hvis vi har et eller andet som vi skal, ud og handle ind eller sådan noget,
det er lidt forskelligt. Løber en tur med hende engang imellem, har sådan en
baby jogger, øhm… Hvor hun så får lov at sidde ned og slappe af, og så kommer
jeg ud og får rørt mig lidt. Og øh... Ja, så er der mere mad og mere bleskift. Og
96
øh… Så om eftermiddagen er der en eftermiddagslur, og så typisk bruger vi noget
tid på at lege der… Hun er sådan lidt… Eftermiddagen er lang for hende... Øh…
Specielt sidst på eftermiddagen fordi hun måske har en tendens til at sove lidt
tidligt, øhm… Og så tror jeg også, at hun ved, at hendes mor kommer hjem på et
tidspunkt så… Når vi når omkring 4, så begynder hun at være sådan lidt ,” Hvad
sker der” … Nogle gange lidt træt.
Så har jeg overtaget babysvømning fra Eva, så om onsdagen er vi til
babysvømning, og torsdagen er vi så op til farslegestue. Øh og jeg kan sige, at
hvis jeg skal sammenligne med, da Eva var på barsel, jeg har jo ikke så mange jeg
kan besøge, for de fleste af mine venner de arbejder jo, og dem fra Evas
mødregruppe og sådan noget, de er enten tilbage eller også har det ikke lige
passet med deres mænds barsel eller sådan noget. Min svoger var så lige de tre
første uger jeg var på orlov, der var han så også stadigvæk på orlov, så der
mødtes vi et nogen gange og lavede vi lidt… Sådan gåture, og der var vejret også
lidt bedre. Det var ikke den bedste årstid jeg fået lige der, men sådan er det jo.
Men sådan er det så, men altså det ved jeg ikke, der var alt muligt fra nu er hun
begyndt at rejse sig meget op og vil gerne stå, vil også gerne gå hvis der er nogen
der vil holde hende, og til at man nogen gange bare sidder og putter en kasse ind i
en lidt større kasse, og det kan man gøre det i en time, og det er stor
underholdning. Så der er de der gentagelser, som er rigtigt sjove… Ja, det var
egentligt det.
97
Nu har du beskrevet lidt, hvad for nogle lege det er, at I laver, så det tror jeg måske ikke, at
du behøver at uddybe yderligere, men kan du fortælle, hvad du synes det er, der er fedt ved
at være far, og hvornår du føler, at du har succes som far
Øh… Hvad det er, der er fedt ved at være far… Altså, det er jo… I har ikke selv
børn går jeg ud fra, I ser ikke så gamle ud. Altså, det er jo en helt ubeskrivelig
følelse og opleve de små ting... Som nu kan hun et eller andet, som hun ikke
kunne før. Altså rejse sig op i kravle gården, altså finde ud at man skal tage fat
højere op, i stedet for bare at sidde og holde fast hernede, fordi så har man ikke
kræfter til at rejse sig op fra de små ting og så selvfølgelig til, at man at man har
denne her lille person som… Øh… Som man dels har et ansvar for her og nu,
men også på lang sigt. Det er jo en fantastisk, men også meget skræmmende
følelse og øh… Så er det jo basalt set det vi er sat i verden for, - at reproducere
os… Så kan det godt være at… At man har en karriere og en spændende
uddannelse og et rigt socialt liv og jeg ved ikke hvad, men på et eller andet
tidspunkt er der jo kun de børn, vi har sat i verden tilbage, ikke? Med mindre, at
man lige får opkaldt en plads efter sig eller får skrevet en supersmart roman, eller
måske en afhandling, ikke?
Altså, så er der jo ikke så meget tilbage så, men altså der er jo mange sådan små
ting, hvor man synes, der er helt fantastisk, der er jo også nogle situationer hvor
man sidder og tænker ”Nej, det passer ikke, det er ikke mit barn, altså hun er
blevet for forbyttet”, ikke… Bare sidder og skriger, og ikke vil spise sin mad, men
altså der hvor man føler, at der er mest succes… Øh… Det er vel, når hun griner
og er glad. Altså hvor man føler og kan se, at hun har det godt, ikke fordi der er
ikke så meget hvor man… -Jo altså, hun har en fætter som er en måned ældre, og
han er meget mere mobil, kravler mere end hun gør, kan nogle ting som hun ikke
kan. Og så kunne man da godt nogen gange tænke, nå ja, men hun kunne godt
98
noget mere, men hun er jo glad og tilfreds, og hun spiser og så videre, så det der
er bare den der følelse af, at hun har det godt... Øhm. Og så vil jeg da også sige,
at den første uges tid efter at jeg havde overtaget efter min kone, hvor hun
stoppede om fredagen, eller så havde vi weekend, og så startede hun på arbejde
om mandagen, og så startede jeg på orlov. Så der var ikke sådan en periode, hvor
vi overlappede, vi har jo gået sammen og haft ferie og sådan noget. Så jeg mente
jo nok, at jeg kunne overtage, men jeg kunne mærke, at i starten tænkte man
meget over sådan, spiser hun lige så meget som hun plejer fordi, jeg har jo bare
sådan et billede af, hvad hun spiser til aften fra tidligere og lige pludselig synes jeg
jo ikke, hun spiste ret meget og hun sover heller ikke lige så meget, og sådan
noget hvor man bare var sådan… Lidt lige den første uge eller sådan noget, hvor
det bare var den der ”Gør jeg det godt nok”… Øh… ”Er det lige så godt, som når
mor var her”… Og det var det helt sikkert ikke, fordi hun jo er vant til sin mor
ikke, men øh... Hun har ikke lidt overlast, så… Men så gør vi nogen andre ting,
meget sjovt at se til sådan noget som babysvømning, der bliver tit sagt, at fædrene
er sådan lidt, de tør lidt mere øh… Og de måske, hvad skal man sige… Vi har
ikke haft dem fra de var helt små lige så meget, så har man nok lært… Det sidste
mænd ønsker er, at have et barn der er en slapsvans… Er pylrede, så vi giver den
måske lidt mere gas, ikke? Og øh… De kan jo klare utroligt meget, også sådan
noget som fars legestue, der er helt genialt, har I været der eller?
Men det er genialt, der er jo mænd, og der er ikke alt det der pylre-pylre, vel…
Altså, ting er sådan lidt, de for lov til at mosle lidt rundt, og jeg vil ikke sige de får
knubs, men det er sådan lidt mere fysisk end hvad man ellers hører om… Øh,
hvor at... Måske mødrene er sådan lidt mere, sidder ned i rundkreds eller børnene
sidder ned og kigger på hinanden, så der er sådan lidt mere aktivitet der …
99
Er der nogen tidspunkter, hvor du ikke helt føler du slår til som far, eller hvor du ikke helt
nyder det i lige så høj grad som andre?
Ej, det er jo forkert at sige, at man ikke nyder det, der er jo ikke noget der er så
godt, at det ikke er skidt for noget… Øh, der er jo perioder, hvor man ikke synes
hun vil spise eller… At hun er enormt pylret, eller man virkelig synes, at man
føler, hun hele tiden har brug for, at man sidder der. Hun er jo vores første barn,
så man er jo også bange for at få skabt sådan en, som ikke kan undvære sin mor
meget, og man ikke kan gå ud på badeværelset… Altså, lige så snart hun ikke kan
se en, at hun så begynder at græde, altså. Og der er her nogen gange, hvor hun
kan være enormt pylret, og det er jo ikke noget med mig at gøre som sådan, tror
jeg. Man har altid nogle bedsteforældre, eller vores forældre, der siger, ”Sådan
var du også eller det må være Evas gener der slår igennem, fordi sådan var du
ikke” eller hvad det nu er, så jeg tror ikke, vi oplever ikke noget hvor vi sådan
synes, at det er unormalt og så… Jeg ved ikke, om jeg ikke synes jeg slår til…
Nej, det er jeg sådan meget afklaret i forhold til… Altså, vi har rigtigt mange
bøger omkring, og har også læst i noget af dem, men jeg har det sådan, at man
ikke skal læse alt, det skal jo ikke være sådan et videnskabeligt projekt… Man
skal også nogen gange mærke, føle efter at har hun det godt, spiser hun, sover
hun, gør hun det så, gør man det nok ikke helt skidt…. Og lade være med at
overtolke på alt hvad der sker…
Hvornår tror du så, at din datter oplever dig som en rigtig god far?
Øh… Altså, hun er jo begyndt at udvikle sådan en ”Hvad må jeg, hvad må jeg
ikke” og jeg er jo begyndt at sige nej til nogle ting, og da er hun da helt klart
utilfreds når der bliver sagt nej, men det ved jeg ikke hvad det er for en oplevelse,
100
som det er mit barn har af… Øh… Der er jo ingen tvivl om, at hun synes hun
griner meget, og synes at mange ting er sjovt og når man gider gøre det, eller
blive ved at gøre det, så er hun da uden tvivl gladere, men altså mange gange tror
jeg, at hun er lige så glad for at sidde selv med et eller andet og lege. Øh… Så det
er, jeg tror ikke, at jeg har prøvet at se verden fra hendes synspunkt på den måde,
fordi hun har jo ikke prøvet andet end… Jo altså, hun har prøvet sin mor, men
man kunne diskutere, om hun ved hvad der er rigtigt og forkert, ikke?
Jeg tror heller ikke, at når hun sidder og tager sin mad ned, og bliver ved med at
smide det på gulvet sådan der, og bliver ved med at tage noget op, vi samler op,
eller giver hende noget nyt, jamen hun gør det ikke for at være uartig, hun gør det
for at finde ud af ” hov tingene falder ned af når jeg slipper dem, ikke. Og det er
noget, man bare skal lære, ikke?
Så øh… Jeg tror ikke, at jeg gør noget som sådan, hvor hun opfatter mig som en
dårlig far, der er ingen tvivl om, at der er tidspunkter, hvor hun er utilfreds med
at jeg holder op, altså sådan noget som at gynge er hun helt vild med, men man
kan jo ikke gynge i 4 timer i træk, så på et eller andet tidspunkt må man tage
hende ud af gyngen, og så er der jo gråd og utilfreds og øh… Der synes hun jo
nok, at jeg er verdens dårligste far på en eller anden måde, men øh… Det er jo
nok ikke andet end, at det der var sjovt, og længere er den ikke.
Kan du fortælle om dit generelle forhold til små børn inden du selv blev far?
Altså øh… Vi er nogen af dem, der sidst har fået børn i vennekredsen også blandt
fætre og kusiner. Øh… Så vi har haft, eller kender mange, som har små børn…
Det første der slog mig, det var egentligt, hvor meget det fyldte, det er svært at
sætte sig ind i hvor meget børn fylder i ens hverdag når der er andres børn, så jeg
har haft sådan et par venner, hvor jeg har sagt ”I må sgu undskylde at jeg ikke
101
har spurgt mere til jeres børn” Lige pludselig så fylder det bare så meget i ens
hverdag, og man vil gerne fortælle alle de historier ”Nu kan hun det nu eller, nu
gjorde hun det, eller der skete det og det, eller nu spiser hun det her”, ikke? Hvor
at det har jeg sgu ikke med mine venner - sådan brugt så meget tid på før,
selvfølgelig har de fortalt noget, men der har min oplevelse været, at der har man
været sådan lidt ” Det er jo bare nogen børn ikke”… Øhm… Og nu er det ens
eget, og så er det jo verdens fantastiske barn… Øh så, men altså… Så ud over det,
har man så prøvet at have dem 24/7, altså vi har jo passet for andre, og jeg har da
også skiftet nogle bleer, med nogen har man skiftet rigtigt mange bleer, og stået
med de der bekymringer som der også følger med. Altså, der går igen… Når man
har fået et lille barn, som man er bekymret, spiser hun nok, tager hun nok på,
sover hun nok, har hun nok tøj på, kan hun stå uden for når det er så koldt osv.
og øh… Det har man ikke tænkt over på forhånd, altså man glæder sig bare til, at
man skal være forældre og alle de der lykkelige stunder man skal opleve, men
ikke så meget det der med, at der også kommer alle der de bekymringer, og nu
kan man allerede se, at der kommer bekymringer om, kommer hun til at passe
ind i daginstitutionen når hun skal i skole, kommer hun til at gå på en god skole
øh og osv. Der er bekymringer til resten af livet, ikke? Så øh… Men primært har
det nok bare været sådan, at det bliver meget konkret med små børn, hvad det
betyder, hvad det giver af muligheder, eller måske mest begrænsninger ikke, altså
lige pludselig er du enormt bundet fra, at man kan sidde sådan en aften og sige
”skal vi ikke i biografen eller skal vi ikke et eller andet” Altså, nu kan man ikke
ret meget den slags… Altså, så nu er det noget med, at finde nogen ting hvor man
kan tage hende med, ikke.
Altså, man kan også sagtens bare sige, vi kan
ingenting, fordi vi har et lille barn, ikke. Fordi omvendt kan de jo også klare
meget, komme med på cafe eller… Ud og handle ind eller hvad nu er, man har
lyst til eller løbe med hende… Det var en af de ting, jeg tænkte, at jeg gerne ville
102
nå alle de der ting man også kunne før, men man bruger også meget tid sammen
med hende eller på at lave mad og bare sidde og lege med hende, og så prøver
man også, at finde nogen ting hvor man kan lave et eller andet, hvor vi begge to
har glæde af det.
Tænker du nogle gange på dit forhold til andre mennesker i forhold til at være far? Spejler
du dit faderskab i andre sociale relationer?
Altså, man har jo altid, vi har jo nok alle sammen siddet og set nogen forholde
sig til deres børn og tænk ”Det gør de godt, og det gør de sgu skidt” ikke? Og så
tænkt lidt over hvad gør nogen, og så tænkt sådan ”Det skal jeg i hvert fald ikke
gøre!” Og så har jeg sikkert gjort det en masse gange siden, ikke. Eller omvendt,
det der vil jeg også godt. Øh… Jeg ville meget gerne have, at hun kom til
svømning og lærte at bruge sin krop og få nogle stimulanser på den måde. Øh, så
hun startede ret tidligt til babysvømning, det ved jeg ikke, hvad kan man sige,
man har nok selv nogen punkter hvor man synes man er svag. Øh… Jeg er f.eks.
ikke musikalsk, fordi mine forældre ikke prioriterede musik eller... Den skole jeg
gik på, der var det ikke normalt at man gik til musik, men det er sådan noget man
senere hen i livet godt kunne tænke sig, at man var lidt mere musikalsk, og det
var sådan noget, hvor jeg godt kunne tænke mig at - Jamen det kan da godt være
at hun sku gå til et eller andet, så Eva gik til baby rytmik med hende eller sådan
noget, eller baby sang eller sådan noget fra starten af, men altså, det ved jeg ikke,
man skal også passe på alt det der med at tro, at man kan presse dem til alt
muligt. Hvis det stod til mig, så kravlede hun jo også rundt eller kravlede så og så
langt og så og så hurtigt, og står det til hende, jamen så møver hun sig frem, og så
ligger hun egentligt bare lige så meget og bare leger, ikke. Men en anden
103
relation… Det der bider sig mest fast, er nok de situationer man har oplevet med
nogen, hvor at de har gjort noget, man ikke synes de skulle gøre.
Så der er ingen specifikke personer du har spejlet dig i?
Nej, ikke sådan… Der er nok, hvor I synes det er en god mor eller det er dårlig
mor, eller det er en god far eller det er en dårlig far, men ikke nogen hvor vi har…
Hvor man synes, at det er helt forfærdeligt eller omvendt nogen der bare er
rigtige, rigtige fantastiske... Øh… Så nej, det synes jeg egentligt ikke.
Hvor meget det betyder for dig at være en god forælder?
Jamen det ved jeg ikke, det kommer an på… Man kan enten se på det, om man
selv har det godt med det, om man synes man gør det godt, eller det der udadtil,
ikke. Altså, det betyder rigtigt meget for mig at være en god forælder. Altså, det
er nu at, det måske ikke noget der betyder så meget, men når sådan et barn når en
vis alder, så er det jo noget hvor man danner sig et indtryk, hvad er en god far og
hvad er en dårlig far, man får nogle gode oplevelser og nogle dårlige oplevelser,
og det følger jo en sådan mere eller mindre igennem hele livet, så jeg vil da gerne
have, at når hun er 18 og hun flytter hjemme fra eller hvor gammel hun nu er, at
hun kommer tilbage, og at man har nogle gode relationer… Jeg har det specielt
til min svigerforældre, fordi de er mere tæt familie end min egen er det, men
altså, vi er meget på ferie med dem, og jeg synes egentligt, at jeg har et rigtigt
godt forhold til min svigerfamilie og… Men jeg kunne da godt tænke mig, at det
var min datter og hendes kæreste eller mand, der tog med os på ferie.
Det kan jeg fornemme med de der bedsteforældre der, at jamen lige pludselig
synes de, at de er langt væk altså børnene, ikke… Det vil man gerne bevare det
104
forhold, og så tror jeg også, at det er med til at holde folk unge… Nu sidder jeg
og lægger planer på meget langt sigt. Men altså, det er jo egentligt bare, man vil
jo gerne anerkendes for at være en god forælder, ikke så meget udadtil - det har
jeg egentligt ikke så stort behov for, at alle går og siger ”Jamen det var jo
fantastisk”. Jeg har i hvert fald ikke behov for at det skal være meget poleret, altså
hun må sgu gerne være beskidt hvis det er, at hun har leget eller andet, det er
noget andet, men at hun synes vi er gode forældre, det er vigtigt for mig.
Er der nogen områder, hvor du føler, at din kæreste måske er en bedre forælder end du er?
Øh, ja, masser. Altså, det er jo lidt chauvinistisk at sige, men hun er jo kvinde,
ikke. Altså der er bare et andet gen i det, og at hun har haft mere med småbørn at
gøre, og at hun har haft hende fra starten af, så jeg vil ikke sige det er
instinkterne, men hun er da bedre. Hun tænker nogle gange de der ting, og jeg
kunne mærke specielt i starten, så har man da… Jamen hvis der er noget galt, så
enten er hun sulten eller også er hun træt eller også skal hun have en ren ble,
nogle gange glemmer man bare, at det kan være noget meget basalt og der har de
sådan en bedre forbindelse og det var da også en af grundende til, at jeg har taget
orlov, det er for at prøve at være der… Og vi havde en periode, hvor at jeg ikke
kunne ligge hende, altså sådan lige da Eva begyndte, at nu ville hun altså godt
lidt ud til noget motion eller sådan noget, så skulle jeg jo have hende der sidst på
eftermiddagen og måske skulle ligge hende og sove eller et eller andet. Det gik
ikke godt de første par gange, og det var eddermanme frustrerende at stå med et
lille spædbarn, der bare skreg og skreg og skreg, men de tager jo ikke skade af det,
og på et tidspunkt må man jo sige ”Nå okay, så må hun bare igennem det og så
falder hun jo i søvn”, ikke. Men der følte jeg mig som en rigtig skidt forælder,
ikke. - fordi Eva kunne nemmere ligge hende.
105
Kan du beskrive nogle af de konkrete egenskaber en god forælder skal besidde?
Jamen altså, man skal for det første være i stand til at skabe nogle trygge rammer
for sådan et barn… Øhm... Såvel nogen fysiske omkring, at der skal være mad,
noget ordentligt tøj, sørge for at de har det godt, men også det der med, at
opdragelse starter nok tidligere end hvad man lige tænker over. Det der med at
sige til og fra… Øhm… Specielt det der med at sige fra, det skal man lære dem.
Det kan godt være, at hun er en fantastisk lille guldklump, men hun skal også
interagere med nogle andre mennesker. Om inden så længe skal hun starte i
institutioner, og så har jeg ikke lyst til at komme ned og få at vide, at hun har
siddet og revet de andre, eller at hun har slået dem oven i hovedet for at få deres
legetøj - i hvert fald ikke mere end der er normalt. Så prøve at lære hende, altså
hvordan man omgås andre mennesker. Øh… Og så selvfølgelig, der skal også
sættes nogen mål for hende på et eller andet tidspunkt, men lige nu er det rigtigt
svært fordi der tager tingene lang tid som det tager. Men en god forælder er vel
en, der sørger for, at der her barn vokser op og bliver i stand til indgå i nogen
sociale relationer, og så ønsker vi nok også alle sammen, at vores børn de får
succes, så det er nok også noget med, at de kan lære lidt i skolen og ikke bare er
gode til at bygge med klodser.
Hvad synes du, det er en mand som far kan give et barn ift. en kvinde som mor?
Ja, et mere nuanceret verdensbillede. Altså, vi ser da ting forskelligt på nogle
punkter, og nogen gange er vi da ikke helt enige om, hvad der er rigtigt og forkert
med sådan et lille barn. Som udgangspunkt så er vi jo to forskellige mennesker,
og jeg er jo f. eks. lidt mere… Ikke så voldsom, det lyder forkert, men der er lidt
mere action når jeg leger med hende, og det er da også mig der har startet med at
106
slå kolbøtter med hende, som der så står i en af de bøger vi har, at det kan man
sagtens starte med fra tidlig alder. Så det er sådan noget hvor jeg måske er lidt
mere fremme i skoene. Til babysvømning giver jeg den lidt mere gas, og det
håber jeg da, at hun får glæde af og bliver lidt mere… Øh… Hvad hedder sådan
noget, tør at tage lidt flere chancer når hun bliver ældre, giver den lidt mere gas.
Det er igen det der med, at man frygter at ens barn skal blive sådan en, som bliver
løbet over enden af de andre… At hun tør at kunne sige fra.
Ser du anderledes på dit og din kones liv sammen efter at I har fået barn?
Øh, ja, altså… Det ved jeg ikke, vi har været gift i nogen år, men man er da ikke
rigtig familie før man har fået børn synes jeg, så det synes jeg da helt klart, at det
har betydet noget. Og så har man jo et… Før - jo vi var gift, men i princippet var
der jo ikke noget der bandt os sammen, men nu har man jo sådan en lille
størrelse, som nok gerne både vil have en mor og en far der bor sammen osv. Så
jeg føler mig da mere forpligtet nu, end jeg gjorde tidligere og ja, så er der da
væsentlig mere koordinering, så vi skal også lige tage hensyn til alt og lige huske
at sige ”Jamen okay, nu er det måske lige min tur til at komme ud”, og det
kræver bare at den anden er hjemme og sidde, ikke. Så hvis den anden skal et
eller andet så huske at tage lidt hensyn.
Er der noget ved jeres interne roller herhjemme der har ændret sig efter at I har fået barn?
Nej, ikke siden tidligere. Det har været sådan meget ligeligt fordelt med
madlavning og rengøringen osv. Så det synes jeg ikke. I hvert fald ikke hvad det
angår.
107
Kan du prøve at sammenligne den tid din kæreste og dig havde sammen før i fik barn og
den tid i har sammen nu?
Øhm… Vi er meget mere hjemme. Vi er meget mere hjemme og altså… Og
nogen aftener, hvor at det altså, hvis man har været en lang dag med hende, så er
man også mere træt. Det kan være hårdt, altså… Øh.. Så jeg synes ikke, at der er
så meget der har ændret sig som sådan, altså der er mere koordinering, og så er vi
meget mere hjemme… Øh, men også, så kan vi se, at nogen af de venner vi har
som har børn på samme alder, på en eller anden måde har man også fået sådan
en, nå ja de børn der, og nu er det ikke så meget vi mødes med vores venner efter
at de har fået børn sammen, og det er jo også tit det, der er i fokus. Og så
bedsteforældrene er blevet sådan… Det er meget sjovt, det fokus der er skiftet fra,
at nu snakker de meget børn og tingene blive ligesom centreret omkring, at de
kommer forbi og ser børnebørnene osv. Så på den måde er det også ændret lidt,
så man træder lidt i baggrunden og ens egne behov… Forældrene der ringer og
spørger til børnene før de spørger til dig, og det er jo også fint nok. Når vi snakker
sammen, min kone og jeg, hvis hun ringer jeg fra arbejdet, så er det jo typisk også
for at høre hvordan det er gået til babysvømning, om hun er forkølet, får hun
sovet, får hun spist, så det er helt fint.
Kan du prøve at beskrive dig selv sammen med dit barn set i din kærestes øjne?
Puha… Øhh … Jamen altså, hun synes jo det er… Når jeg laver et eller andet
som giver- når hun kan se, at Fie nyder det. Griner eller sidder og leger sammen
med mig, eller laver et eller andet sammen, eller er ude at løbe, eller cykle eller...
Det er helt sikkert at der bliver spurgt, om vi skal til fars legestue i dag, det er helt
sikkert det bliver der spurgt om med mellemrum… Så i hendes øjne er det jo, at
108
hun jo synes vi skal lave nogen ting sammen… Hun er jo glad for, at jeg tager
den tid. Men hun har også spurgt på et tidspunkt, om jeg synes det var for lang
tid, fordi jeg har sagt at nogen af de her dage at de er meget ens, men altså, så i
hendes øjne er hun rigtigt glad for det, men altså… Hvordan jeg er som far, det er
nok svært at sige, men altså jeg får ikke nogen klager, så ja… Nogle gange vil hun
da gerne have, at jeg overtager nogle af de ting hun har gjort og gør det lidt på
samme måde, så det er lidt forskelligt…
Hvis du helt selv kunne bestemme, hvorledes så din idealfamilie så ud? Hvordan skal
rollerne være fordelt i hjemmet, for at du finder det afbalanceret?
Jamen altså, det der er jo sådan nogen køns… Der er jo ikke de der køns, eller i
hvert fald ikke i vores familie. Der ikke de der opdelinger mellem hvad laver
mænd og hvad laver kvinder. Min kone og jeg har nogenlunde samme type
arbejde… Vi har begge to et ønske om at få en eller anden form for karriere, det
behøver ikke at være super super karriere. Bare det der med, at få lov at udvikle
sig og det vil jeg også sige, det skal der være plads til og det betyder også meget.
Jeg har altid taget min del af det huslige, og hvad der skulle laves i hjemmet og
sådan bliver det også med Fie, vil jeg tro, altså. Vi har snakket lidt om det der,
hvordan skal det køre når hun skal i institution. Nu arbejder min kone relativt tæt
er på, så hun har måske den fordel. Lidt lettere transport tid, men… Så hun
kommer måske til at hente og bringe lidte mere, men altså helt klart en af de ting
jeg tror, mænd gør meget, er det at de kigger lidt længere frem, specielt sådan et
helt nyfødt barn er svært at forholde sig til, det er meget moderen det er knyttet
til. Jeg hørte faktisk… Der var faktisk en undersøgelse der viste, hvad mænd
forestillede sig med små børn, og så var det sådan noget med at spille med en
bold og det går der jo altså stykke tid før de kan. Noget af det jeg ser frem til, det
109
er jo sådan noget som at hente dem i børnehave eller vuggestue og når hun kan
komme en i møde. Når hun kan begynde at snakke til en, og hvor man kan…
Måske præge hende lidt mere end man kan nu. Altså lige nu er det sådan meget
omsorg, når man kommer lidt længere hen, så har jeg en idé om, at man kan
være med til at udvikle hende, ikke nødvendigvis i en bestemt retning, men mere
det der med at have alle de der spørgsmål, som man sikkert også når at blive træt
af, men svare på nogen af de der spørgsmål, og hjælpe med nogen af de der ting,
som der er at vokse op eller… At blive ældre ja…
Hvordan tror du, at dine venner, familie og generelle omgangskreds betragter dig som far?
Åh puh… Sådan okay tror jeg. Jeg går op i det, og jeg har styr på det. Jeg kan
skifte hende… Jeg ved nogen… Jeg kan hendes Cpr-nummer og hvad hun vejer
og sådan noget… Så altså, jeg har styr på de der ting, og så er der også nogen
ting, hvor at der er mor der ordner det. Hvis vi er ude med hende, så er det jo lige
så tit mig der giver hende mad nu hvor at hun spiser fast føde, ikke. Så jeg tror, at
de har det der billede af… Det vi kalder ny ordning, hvor mor og far deler
opgaverne, mand og kone deler opgaverne så det tror jeg, er et billede på den
moderne mand, det er der også flere der har sagt. Der hvor jeg har oplevet det
mest, det er måske på arbejdet i forhold til de relationer jeg har arbejdsmæssigt,
hvor at når folk hørte man skulle på orlov ”Nå moderne mand?” - den der, ikke.
Der bliver man sgu set lidt som en blød, men altså. Men øhm… I min verden har
det været sådan, nå jamen, men altså fint nok, jeg vil ikke gå glip af den tid
sammen med mit barn for at skulle udstille en eller anden facade, og at man er
mere karrieremenneske eller at man er mere macho, det er fint nok. Det er fint
nok at gå rund med en barnevogn, der bliver da også kigget lidt nogle gange,
specielt når man skal med tog, så er der også nogle af de kvinder, som er 10-15 år
110
ældre end mig, der kan finde på at stå og sige ”Neej det er så spænende, eller det
er så flot at I mænd gør det, bare min mand havde gjort det”, eller sådan noget,
hvor man kommer i samtale med sådan nogle lidt frustrerede kvinder, som man
normalt ikke ville. Og det er ikke fordi jeg ser mig selv som en helt, tværtimod så
synes jeg, at det er der rigtigt mange der gør. Jeg ville være overrasket, hvis der
var en på mit arbejde der kom og sagde ”Ej, men min kone tager det hele af
orloven”- faktisk var der en i min kones mødregruppe, der sagde, at der var ingen
orlov til hendes mand, fordi hun gerne ville have det hele. Hvor jeg sagde ”det
skulle du lige have sagt!” Fordi det ville jeg sgu ikke finde mig i, jeg skal også
tage alt det sure slid og være med til at opdrage hende. Og have den oplevelse
det er, på godt og ondt, og tilbringe lidt tid med hende… Så en blød mand!
Hvordan bruger du din tid sammen med venner, familie og generelle omgangskreds i
forhold til tidligere?
Mm, øh ja… Det er mere som par, hvis vi tager af sted nogle steder. Og så har vi
selvfølgelig hende med i weekenderne. Så det er meget med at mødes med venner
og børn - der bliver meget snakket om, det der kan vi mødes sammen et sted, så
børnene kan lege sammen… Men stadigvæk også prøve at holde fast i det der
med… Specielt de venner jeg har, der også har børn, at nogen gange prøver vi at
finde en dag hvor vi kan komme i biografen eller sådan noget, så det ikke altid er
med børn. Så er hun så sammen med mor i stedet og omvendt, hvis Eva skal et
eller andet, så er hun sammen med mig. Og familie... Det er selvfølgelig blevet
noget lidt andet - vores familie bor på Fyn, vi har tit været meget på Fyn, men nu
er det noget lidt andet når man har et barn. Så skal man sidde og tænke over,
hvornår kører man, hvornår skal hun sove og ... Men hun er også ved at være et
år, så det hjælper også på det, og ferie er jo også noget hvor man tænker over,
111
hvad vi skal lave hvor hun også kan være med, og igen, koordinering og
planlægning - det er nøgleordene når man får et barn. Og vi kender flere der har
to børn, og når man hører at de har to børn, så kan jeg slet ikke forestille mig,
hvordan man kan få det til at gå op. Selvfølgelig lærer man også undervejs, og så
tror jeg også, at når man får barn nr. to, så lærer det at indstille sig på det lavere
serviceniveau og tilpasser sig. Jeg har selv en bror så det gik da okay, men det kan
være svært at forestille sig.
Er der på nogen tidspunkter hvor du som far føler dig mere maskulin end andre?
Øhh… Jamen altså, når jeg er ude løbe en tur med hende. Jeg føler mig sådan lidt
mere maskulin når jeg har hende i en baby jogger, end når vi kommer kørende
med barnevognen. Det er lidt på spædbarnet og hele det første forløb, det første
år eller halvandet, hvor de sidder i barnevogn, det er enormt baby agtigt, hvor det
andet er sådan lidt mere sporty, og lidt mere sådan aktivt, det er i hvert fald et
eksempel... Jeg kan da godt tage mig selv i at tænke ”Det her, det er godt nok den
bløde mand ” der render med barnevogn og handler bleer i sådan en dagligvare
butik, og hvad man ellers skal have … Så … Eller når det er, at man skal prøve at
få hende til at falde til ro i stolen i Føtex, og hvor hun bare begynder at skrige,
fordi hun er træt, ikke. Og hvor man bare står der med sine indkøbsposer og
prøver at få hende til at falde til ro, så det er ikke maskulint vil jeg sige, selvom så
føler jeg mig maskulin i andre situationer, men ikke noget jeg tænker over.
Tror du at der er nogle mennesker, der ikke finder det særligt maskulint at have socialt
samvær med børn? (hvorfor tror du evt. at de ikke finder det maskulint)
112
Det er der vel nok… Jeg synes ikke så meget i min omgangskreds. De fleste af
vores venner, der har mændene også haft orlov i et eller andet omfang, og man
vælger jo også venner der minder om en selv, men der er jo nok nogle bestemte
kredse, eller andet hvor man oplever det, der er da også nogen på mit arbejde…
Der har jeg også oplevet nogen der har været sådan lidt ”Nå du skal nok være
væk så længe, hvad skal du lave?” Jeg skal gå hjemme og passe mit barn. ”Nå”…
Sådan en lidt gammeldags holdning til det. Men ikke sådan i dagligdagen… Der
er det meget sjældent man møder nogen der … Der er i hvert fald ikke nogen der
siger det til en, så kan det være de tænker det, når man går fordi dem.
Føler du, at der i dag er en bestemt manderolle, man skal leve op til som mand? Føler du
evt. at du lever op til den rolle?
Altså, det ved jeg ikke, der er meget snak om, at mænd og kvinder skal dele
barsel og orlov, og nogen siger 50-50 og jeg har det sådan lidt, at det må være op
til den enkelte, ideelt set så var det Fie der bestemte det, men nu er hun ikke så
gammel så… Ligesom når man bestemmer, om de skal døbes eller ej, så må
forældrene også beslutte hvad det er, vi mener, der er rigtigt for vores familie…
For nogle spiller det økonomiske også ind, og de siger at det kan bedre betale sig
for os, hvis manden arbejder eller omvendt, hvis det er kvinden der arbejder, og
der synes jeg … Jeg har respekt for det valg man træffer, og jeg synes også, at det
er en af de ting, hvis man skal skabe et godt miljø for sit barn, jamen hvordan
fordeler vi så det her orlov, altså hvordan gør vi det… Og jeg mener, at man kan
være en lige så god far uden at tage orlov som at tage halvdelen af orloven, ikke.
Det kommer meget an på hvad man laver og hvad man gør. Hvordan man har
weekend og øh… Så der er jeg sådan lidt, hvis man skulle til at lovgive omkring
det, det ville være helt forkert, altså det må forældrene sgu selv finde ud af, det er
113
deres ansvar. Jeg er meget imod sådan noget med, at der er institutionerne, der
skal opdrage børnene… Hele det med at samfundet tager over på en masse
opgaver, jeg synes det er fint at man stiller nogle rammer til rådighed, og siger at
der er noget forældreorlov man kan dele, og jeg tror… Selvfølgelig er jeg klar
over, at det ikke er alle forældre der har den økonomiske mulighed for, at vi lader
manden gå hjemme halvdelen af tiden eller omvendt kvinden pga. økonomien,
men altså… Så risikerer man bare, at de ikke bruger det. Min holdning er, at det
finder folk selv ud af - jeg ser ikke skævt til nogen, men omvendt vil jeg blive ret
skuffet hvis nogen synes, at jeg har gjort det rigtigt eller forkert på den måde.
Altså, det kan godt være, at man har en holdning til at man ikke skal give sine
børn chokoladekiks eller… Men hvor meget orlov man har, der mener jeg, at det
må være folks egen vurdering.
114
11.6. Bilag 6
Interview med Jon
Navn: Jon
Alder: 32
Profession: Journalist
Civilstatus: Kæreste med Natalie. Sammen har de Storm på 10 måneder.
Beskriv en typisk dag sammen med dit barn.
Yes. Jamen en dag… Ja… Det... Hvis vi tager i går. Så står vi op, han står sådan
rimelig sent op. Kl. 8 nogle gange. Og så øh… Så spiser vi morgenmad, og ser
lidt morgen tv. For første gang i mit liv ser jeg morgen tv. Og så stener vi lidt over
det. Og så gik vi en lang tur i går selv om det sneede. Og så mødtes vi med en af
mine venner som også er på barsel. Så gik vi en lille tur, og spiste noget mad på
en cafe. Og så gik vi over i noget der hedder fars legestue, der hvor jeg så jeres
seddel. Det er hver torsdag nemlig, og så var vi der et par timer. Og så, øh…
Storm kunne ikke holde til mere, så vi går ud, og Storm sover en god søvn, og der
kunne jeg lige drikke noget kaffe eller sådan noget… Og så kom vi hjem og så…
Så kommer min kæreste hjem. Typisk ved sådan 5-halv 6 om aftenen. Og så
spiser vi aftensmad sammen... Og så ligger vi ham, typisk kl. 8. Og så... Ja, så har
vi lige lidt aften inden vi går i seng. Så, ja… Det var en typisk dag. I dag har vi
været ovre i den anden legestue der ligger på Skt. Hans Torv... Så... Ja, vi bruger
meget de ting der er... Så der er næsten altid et eller andet vi gør. Med mindre, at
han er syg eller at vi har sovet dårligt eller sådan noget… Så går vi ud at laver et
eller andet hver dag. Og det behøver ikke at være noget vildt eller sådan noget,
det kan også bare være at gå over til en af mine venner, som sidder og skriver
speciale eller et eller andet… Og drikker en kop kaffe eller sådan… Bare der sker
115
et eller andet, det synes han også, og det synes jeg også er meget cool… Man kan
godt blive helt skør hvis der ikke sker noget en hel dag.
Det er så heldigt, at min bedste ven har fået barn fem dage efter, så øh… Det er
ret fedt. Fra nu af begynder de fleste af mine venner at skulle på barsel... Jeg har
været lidt tidligt ude… Det er meget fedt. For så, øhh... Så er der ligesom nogen
man kender man kan lave ting sammen med. Hvis man går i svømmeren eller et
eller andet, alene, det er virkelig hårdt og krævende, og han gider måske være der
et kvarter eller sådan noget, og så når man er der alene, det orker jeg bare ikke,
det er bare for træls. Hvis man er der flere og gør det sammen, så bliver det straks
hyggeligere. Så kan man også spise noget mad bagefter eller et eller andet. Så jeg
er ret heldig på den måde… Jeg kender ret mange, der lige nu her skal på barsel...
Nå okay, men en typisk dag det er altså, at vi står op, og så laver vi et eller andet.
Som regel… Det kan enten være om formiddagen eller om eftermiddagen. Og
kun en ting om dagen som regel. Ellers bliver det også lidt for vildt. Ja…
Kan du prøve at beskrive nogle af de lege, I leger i løbet af dagen?
Hmm... Ja, det kan jeg godt. Vi leger… Vi har gået til noget der hedder babybongo. Det var noget min kæreste havde meldt sig til, da hun var på barsel. Og så
lige pludselig fik hun et job, og så skulle jeg tage over. Det var meget... Nu ved
jeg i skriver om maskulinitet og sådan, det var ekstremt feminint det der babybongo. Hvor man sad i sådan en rundkreds. Mig og otte mødre sad i sådan en
rundkreds og legede sådan nogle lege. Heej, lilleee Storm, og sådan noget. Men
Storm var helt tosset med det, altså det må jeg sige. Men altså… Jeg synes det var
lidt for grænseoverskridende. Jeg er ellers sådan ikke specielt... Jeg er ikke sådan
specielt macho-agtig eller noget, men jeg synes godt nok det var feminint det der
baby-bongo. Men der lærte vi en masse gode sange… Men det var godt. Altså,
116
objektivt set, rigtig godt, det var bare meget feminint. Der lærte vi nogle gode
sange over til det der baby-bongo. Og når man synger dem, så bliver han så glad.
Der sådan nogle med æbler der falder ned af træerne, og hvad siger koen og
sådan noget. Det sad jeg så og sagde sammen med otte mødre… Storm var helt
vidt med det. Men det er slut nu. Jeg meldte mig ikke ind i det igen. Nu tænkte
jeg, at nu har jeg lært de der sange... Så dem synger vi nogle gange. Og så leger vi
sådan noget ride-ranke noget nogle gange... Og sådan nogle lege hvor vi mosler
lidt. Vi har sådan en måtte derinde, den er god til at trille på, og slås lidt og sådan
noget… Øh... Typisk hvor jeg ligger på ryggen og så holder ham op i luften og
ryster ham og sådan noget. Hvad gør vi ellers… Så hører vi en del musik, det var
vi i gang med, da I kom. Han kan godt lide musik med mænd med dybe
stemmer. Erik Påske for eksempel. Men sådan noget med kraftfulde, dybe
stemmer. Så det hører vi meget af. Og så ligger han stille imens... Så kan jeg også
gå rundt imens, hvis der lige skal ordnes et eller andet. Og det skal der typisk.
Laves flasker eller mælk eller et eller andet… Hvad leger vi ellers… Jeg prøver
altid med sådan noget titte-bøh og sådan noget, men det bider ikke rigtig på. Det
ved jeg ikke rigtig hvorfor… Min kæreste leger meget sådan noget… Hvor man
fremmer motorikken og sådan noget.
Hvad holder du mest af i forhold til at være sammen med dit barn? Hvornår føler du, at du
har succes som far?
Øh… Altså jeg... Jeg synes det er fedt, når man laver noget som han synes er fedt
og sjov… Og altså... Det kan man tydeligt mærke. Så lyser han helt op og bliver
glad, og nogle gange får man endda et kys eller et kram eller sådan noget. Hvis
man laver et eller andet... Hvis man har hygget sig i lang tid. Jeg synes godt, at
man kan mærke på ham, når han synes vi har det hyggeligt… Så bliver man
117
sådan helt blød, synes jeg. Øhm… Det, og så hvis vi laver et eller andet… Som
jeg også selv synes er sjovt. Nogle gange kan vi faktisk også godt lave noget, hvor
jeg også selv er underholdt. Det er nok der, hvor jeg føler at det er sjovest.
Hvis man får ham til at grine meget, eller være glad eller sådan noget, ud fra
noget man selv har gjort. Det er fedt, så prøver man igen, så er det bare ikke
sikkert det virker anden gang. Men så prøver man jo noget andet næste gang...
Det er meget stor forskel på, hvordan han tager imod tingene på. Hvis jeg spiller
noget musik for ham den ene dag, så bliver han helt vildt glad, og næste dag
begynder han at græde, så det er ikke sådan at... Der er ikke noget system i det.
Øhm… Så ved jeg ikke… Man kan også godt bliver glad, hvis der er et eller andet
konkret der virker. Hvis jeg læser ham rigtigt for eksempel. Sådan, hvorfor vil
han ikke sove, måske skal han bøvse, han skal sgu nok bøvse, og så tager man
ham op, og så slår han en kæmpe bøvs. Og så ligger jeg ham, og så sover han.
Det er ikke sådan samme følelse, men det er sådan meget godt. Okay, jeg kan
godt finde ud af det her, agtig. Øh… Den kan man også godt have. For der er det
tit Natalie der er bedst.
Hvad holder du mindst af i forhold til at være sammen med dit barn? Er der tidspunkter,
hvor du ikke føler, at du slår til som far?
Der er nogle gange, hvor at jeg er træt. Øhm... Fordi han har sådan noget der
hedder falsk strubehoste. Det er sådan noget, hvor han hoster helt vildt, og min
kæreste er lige startet på nyt arbejde, så hun skal have noget søvn og sådan noget.
Så de der nætter hænger meget på mig. Og så vågner han hvert kvarter og hoster,
og så skal man have ham til at sove igen... Og det har han haft tre gange nu, det
der hoste, og det tager en tre-fire nætter hver gang. Det er så hårdt. Så dagen efter
er jeg træt. Og så har jeg bare mindre overskud til at lege og alt det der han gerne
118
vil. Så der bliver det meget noget med, at håbe på at han snart sover igen, så man
selv kan få en lur. Det eneste man måske gør på sådan en dag, er måske bare at
lege lidt på gulvet og se en masse tv, og så får man også vildt dårlig samvittighed,
for det er jo bedre for ham, at man kommer ud og laver noget og leger... Og
synger og danser og sådan noget. Men nogle dage orker man det bare ikke. Hvis
jeg er rigtig træt, så synes jeg det er rigtig træls. Men altså… Det er nok mest det
der barselskoncept. Men det er jo nok det samme når man starter på arbejde igen,
der er jo nogle dage, hvor man ikke har så meget overskud, og så føler man lidt,
at man er en dårlig far. Men det tror jeg, er noget alle... At det er noget alle fædre
vil kunne nikke genkende til. Øhm... Men man kan jo heller ikke gå rundt og lade
som om, at man er super frisk og super glad, hvis ikke man er det… Så man er jo
nødt til bare at være sig selv, sådan tænker jeg i hvert fald. Heldigvis er det ikke
så tit.
Hvornår tror du, at dit barn oplever dig som en god far?
Hmm… Det tror jeg han gør… Det tror jeg… Altså, faktisk... Er det mig der
laver de lidt vilde ting med ham, så det er vel lidt klassisk kønsrolle agtigt. Kaste
med ham eller tumle med ham. Og giver ham lov til at lege med en masse
havregryn eller mel så det bare vælter ud, og sådan nogle ting. Så tror jeg, at han
synes jeg er en god far. Eller, det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det er tit der at
han bliver rigtig glad og griner og sådan noget.. Så… De lidt vilde ting. Ikke
forstået på den måde, at jeg ikke putter med ham og sådan noget. Men jeg tror
måske det er det andet, der sådan lidt adskiller sig fra det hans mor gør.
119
Tror du, at dit barn kan opleve dig som knap så god en far?
Jeg kan mærke på ham, når vi ikke har været ude en hel dag for eksempel. Jeg
kan tydeligt mærke det. Han bliver sådan irriteret og pylret og græder og sådan
noget. Det er helt tydeligt, der skal ske noget hver eneste dag. Og så… Det kan
selvfølgelig også være noget man bilder sig ind, at han sådan kigger på en… Og
så, okay, så går vi ud og laver noget. Så der tror jeg nogle gange... Ikke at han
tænker, at jeg er en dårlig far, det tror jeg ikke at han tænker, men bare at han
keder sig… Øh… Nogle gange om natten måske, kan jeg også godt være lidt...
Eller... Nogle gange gider jeg ikke tage ham op, så får han bare en sutteflaske, og
så sutter han lidt på den og falder i søvn igen… For det er lidt den nemme
løsning… Så tænker jeg måske lidt at jeg er en dårlig far, men jeg ved ikke om
han opfatter det sådan, det tror jeg måske ikke at han gør… Jeg ved det ikke.
Men det er nok mere mig der har dårlig samvittighed over det. Ja... Så... Det ved
jeg ikke, det kan godt være han godt kan mærke det, det ved jeg sgu ikke. Jeg ved
ikke hvor meget han fanger…
Kan du fortælle om dit forhold til små børn inden du blev far. Har dit forhold til små
generelt ændret sig siden du blev far?
Ja, det har det helt klart… Jeg kunne ikke se om et barn var et halvt år eller
halvandet år, det havde jeg ingen idé om. Det var bare børn… Ja... Små børn har
egentlig aldrig sagt mig specielt meget før, jeg tror de skulle op og være sådan 2-3
år før jeg fandt det interessant og kunne lege med dem… Så det har da os ændret
sig. Også egentlig andre børn, jeg kender en del andre børn på hans alder, og dem
synes jeg egentlig er meget sjove… Og… Lade dem ligge i en klump og lege...
For man kan godt lege og kommunikere med dem, det har jeg fundet ud af... Så
120
der er helt klart sket noget, fra at det bare har været en ting... Jeg er helt klart
blevet gladere for små børn. Helt klart. Altså, jeg glæder mig da også til at han er
blevet større, men jeg synes også at det er en god tid vi har nu og sådan.
Tænker du nogle gange på dit forhold til andre mennesker i forhold til at være far? Spejler
du dit faderskab i andre sociale relationer?
Øh… Jeg… Jeg kigger meget på hvad mine venner gør. Uden at jeg nødvendigvis
ser op til noget af dem, eller spejler mig i dem. Men jeg kigger på hvordan de gør
det. Og så tænker jeg over, om jeg selv ville gøre det samme. Jeg har en ven som
er meget musikalsk, og synger og spiller hele tiden, øh... Og det gad... Og det vil
jeg gerne gøre mere med Storm. Men det er ikke altid at det lige bliver til så
meget... Men jeg vil rigtig gerne. Musik i det hele taget… Faktisk min egen…
Min egen far var en rigtig god far. I hvert fald i 70’er optik. For dengang var det
jo meget mere almindeligt at det kun var mødrene der tog sig af børnene. Og var
også bare meget musikalsk, der blev både spillet og sunget. Der er sådan nogle
bånd med det. Så med musik og sådan noget… Der tænker jeg, at jeg gerne vil
gøre som min far gjorde, og som min ven gør… Det er måske også den der
dårlige samvittighed en gang imellem, men det vil jeg gerne. Så det prøver vi på
en gang imellem... Men jeg ved ikke om der er nogen jeg sådan ser op til… Men
nogle gange kan jeg da godt lære noget af andre... For eksempel i går, der var jeg
på café med en af mine venner der, som også har et barn. Og han gav sit barn der
en pommes frites og tygge i, selvom hun kun er på Storms alder. Og der tænkte
jeg, nå for fanden, kan man også det. Det gjorde jeg så også. Så trumfede jeg lige
med at putte majonæse på… Ej, det gjorde jeg ikke! Men sådan nogle ting der…
Der kan man da godt bruge andre fædre at kigge på.
121
Hvad betyder det for dig at være en god forælder?
Jeg tror, at man... Øh… Jeg tror det er sindssygt vigtigt at være sig selv når man
er forælder. Der er mange der har sådan et særligt gear de går i, når de er
sammen med deres børn. Og det har jeg lagt mærke til. Også at nogle af vores
bekendte faktisk, at de sådan ændre stemme og adfærd og sådan noget, når de er
sammen med deres børn... Og det har jeg været meget opmærksom på.. Ligesom
ikke at falde i den fælde. Man skal være sig selv, men derfor skal man selvfølgelig
være der for barnet og lege med det og lytte til det, og alt så noget… Og også,
hvis der er et eller andet pis med ham, så kan jeg godt finde på at sige sådan, nu
slapper du af, nu skal jeg lige lave den her kop kaffe færdig. Men ja… Jeg lader
mig ikke sådan koste rundt af ham, som mange gør. –det har jeg i hvert fald
indtrykket af, at mange gør. Øh... Smider alt hvad de har i hænderne bare der
kommer det meste klynk.. Der er jeg sådan lidt mere... Lidt mere for mig selv og
mine egne behov… Jeg tror også, at jeg er mig selv overfor Storm, jeg taler til
ham ligesom jeg taler til andre, selvom han selvfølgelig ikke fatter alt hvad jeg
siger til ham. Det er sådan samme tonelejer og sådan... Med mindre at vi
selvfølgelig leger en eller anden leg, hvor jeg så har en fjollet stemme eller sådan
noget. Men der er nogen der altid har en fjollet stemme når de snakker med deres
børn… Det tror jeg, at jeg vil prøve at lade være med. Og det er min kæreste også
god til, det der med at... Vi er sådan os selv... Og det tror jeg, er en god forælder.
Øh.. Os det der med, at han jo lige så godt lære fra starten af, at der er nogen
dage, hvor der er overskud, hvor der er leg og ballade, og andre dage hvor man
bare er træt. Hvor det ikke er lige så sjovt… Det kan han lige så godt vænne sig
til... Hvis han tror, at hver dag bare handler om ham, og fuldt smæk på… Så
bliver han jo også skuffet på et eller andet tidspunkt… Det er ikke sådan en
pædagogisk teori eller noget, men jeg tror sgu at det er meget sundt, at man lige
122
lærer, at nogle gange må man sgu bare lige ligge herovre og lige hygge sig. Øh…
Der er i hvert fald mange børn tror jeg, som virkelig er i centrum for hele
familien… Og det har vi også snakket om, mig og min kæreste, at vi vil prøve at
lade være, selvom det er så svært når han er så sød og sådan noget. Så… Ja.
Er der områder, hvor du finder, at din kæreste er en bedre forælder end dig?
Ja… Hun er klart mere tjekket og sådan noget. Og hun har altid styr på… Men
det er sådan mere… På det konkrete plan, synes jeg. For vi er begge to gode når
det kommer til leg og sådan noget. Men alt sådan noget med at have mad nok og
bleer nok med… Jeg prøver at gøre mig umage, og jeg synes også at jeg er blevet
bedre til det, men i starten der gik det galt nærmest hver gang jeg skulle ud af
døren. Glemte en hue eller… Eller var kommet af sted uden mad eller et eller
andet… Så måtte jeg jo gå hjem igen… Men der er hun rigtig god. Hun sætter
ligesom ting i systemer. Og køber ind. –Ej, køber ind, det gør jeg sgu os. Jeg tror
faktisk at jeg er ved at blive bedre til det, men i starten... I starten var det måske
en mere klassisk kønsfordeling, hvor jeg... Hvor jeg sådan... Hvor det var hende
der sørgede for de der praktiske ting. Også med at vaske tøj og sådan. Altså, jeg
hjælper med det og sådan, men det er ligesom altid hende, der tog initiativ til
det... Og vidste hvor mange grader de forskellige ting skulle vaskes på og sådan
noget. Og at flaskerne skulle skoldes jeg ved ikke hvor mange gange… Det er der
så blevet slækket gevaldigt på siden, at jeg kom på barsel. Men der er fordi, jeg
ikke tror på, at det er rigtigt, det der med at alt skal koges og steriliseres … Men
det kører hun meget på, og det er også fint nok. Men der er hun klart bedre end
mig, til at sætte sig ind i… Hvornår kommer den første tand og sådan... Hvornår
er det de skal kunne kravle og sådan noget. Det har jeg slet ikke styr på. Så alt det
der praktiske, er hun bedre end mig. Når det kommer til leg og det at være
123
sammen med Storm, der synes jeg, at vi begge to er gode. Øh… Ja, det tror jeg.
Er der så områder, hvor du er en bedre forælder end din kæreste?
Ja… Jeg tror, at jeg er bedre til at lave sådan nogle… Sådan nogle sjove ting og
sådan noget… Lidt vilde ting måske... Hvor hun nok er mere forsigtig. Der tror
jeg faktisk, at jeg er bedre. Sådan nogle ting der sviner lidt og sådan nogle ting…
Det er nok lidt mig, den hænger på. Men det er også fint nok. Der tror jeg, at jeg
er bedre til at finde på ting. Til at finde på nye ting og alt sådan noget...
Ser du anderledes på dit og din kærestes forhold, efter at I har fået barn?
Hmm… Ja, det er jo klart. Det er jo et andet forhold... Altså, man skal virkelig
gøre sig meget umage for ikke at lave et eller andet regnskab for, hvem der havde
ham hvornår. Men altså, det er jo sådan… I morgen skal jeg til julefrokost, og
hun var i sidste weekend og sådan noget... Og det... Så står den 1-1 agtig. Og der
er ligesom kommet sådan nogle ting i ens forhold… Hvor man før var sådan,
hey, jeg tager sgu lige i byen med nogle folk og ved ikke hvornår jeg kommer
hjem... Og den går selvfølgelig ikke, det var man jo godt klar over. Men der skal
ligesom forhandles nogle ting. Og det har jeg haft det lidt svært med... Og fordi
jeg tror lidt, at jeg er typen, der siger, at vi bare tager det, som det kommer... Der
har vi os lidt problemer, hvor jeg lidt nogle gange føler, at det lidt er en
forhandling om, at få hverdagen til at fungere. Men sådan vil det jo være... Men
der er sådan lidt kommet et forhandlingsmoment ind i vores forhold… Os det der
med, at man skal huske at være taknemmelig hvis en har gjort noget godt, og
huske at sige tak… Og det er selvfølgelig lidt irriterende, men det er jo klart nok...
Os hvis jeg har haft en hel aften, og været til julefrokost eller sådan noget, så
124
næste dag… Så er man jo også sådan lidt tak, det var sgu fedt at du gad. Så det er
jo heller ikke hende der har indført det, jeg tror bare at det er noget der er
kommet… Man prøver på ikke, at være sådan nogle der står og diskutere hver
morgen, hvor meget man har sovet, men man kommer lidt… Det er der jo nogle
der gør... Men man kan godt lidt se elementer af det… Så det kan da godt
udfordre et godt forhold.
Er der noget der har ændret sig i jeres interne roller derhjemme?
Nej… Det tror jeg ikke. Det kører rimelig med de ting vi er gode til. Jeg er bedre
til at lave mad, så det gør jeg. Hun er klart bedre til at vaske tøj og sådan, så det
gør hun meget... Det kører sgu egentlig ret meget som det plejer. Så er der
selvfølgelig kommet en ny fælles ting som vi deles om, for eksempel sådan noget
med, hvem der putter ham, men det deles vi ret meget om. Øh… Så det har
sådan ikke rigtig ændret noget.
Kan du prøve at sammenligne den tid din kæreste og dig havde sammen før i fik barn og
den tid i har sammen nu?
Øhm... Altså, jeg synes ikke der er den helt store forskel... Andet end, at når vi er
sammen nu, og han er lagt i seng, så er laver vi nogenlunde det samme som vi
ville gøre før, men det er alt sammen i hjemmet... Men før var vi meget ude, med
venner og på restaurant, men det er selvfølgelig blevet mere besværligt, så det
foregår meget i hjemmet nu… Men vi er egentlig sammen på nogenlunde samme
måde, og vi snakker om de samme ting, og vi prøver også at snakke om noget
andet end Storm... Men egentlig synes jeg, at vores forhold er sgu… Jeg tror
også, at vores forhold er gået ret godt efter vi fik ham... Jeg tror i hvert fald, at der
125
er nogen, der kokser mere… Men det er sådan de samme ting vi værdsætter og
prioriterer, der er bare lidt mindre tid til det.
Kan du prøve at beskrive dig selv sammen med dit barn set i din kærestes øjne?
Ja… Så tror jeg, at hun synes jeg er rigtig god til at være sammen med ham. Det
ved jeg. Eller, det siger hun i hvert fald. Jeg tror, at hun tænker, at jeg er sådan
lidt rodet og lidt... Det er ikke sikkert at jeg lige altid husker at skifte ham... Men
igen, jeg synes jeg er blevet bedre til det – jeg har virkelig lært meget på den her
måned jeg har været på barsel. Øhm… Lidt rodet, lidt sjusket. Øhm... Men rigtig
god for ham, med hensyn på at lege og sådan noget. Så jeg tror, at hun er rigtig
tryg ved at overlade ham til mig… Så jeg tror, at hun er rigtig godt tilfreds. I høj
grad... Hun er altid meget imponeret over, hvor meget vi har nået i løbet af en
dag. Øh… Dengang, hun var på barsel... Der var han selvfølgelig også mindre...
Men dengang hun var på barsel, så nåede du ikke altid helt så meget… Men nu
går det bedre, selvfølgelig også fordi han sover i længere perioder af gangen...
Man kan godt nå at købe ind og tømme opvaskemaskinen og sådan noget…
Hvis du helt selv kunne bestemme, hvorledes så din idealfamilie så ud? Hvordan skal
rollerne være fordelt i hjemmet, for at du finder det afbalanceret?
Øh… Jeg vil gerne have to børn mere måske… Og så synes jeg... Jeg tænker at
den måske er sådan en lille smule hippieagtig, selvom vi ikke er sådan.. Jeg er
vokset op i sådan en 70’er… Og der var børnene… Hvordan fanden skal man
sige det… Der var sådan en meget afslappet stemning i huset, og det vil jeg gerne
have. Vi er der ikke helt endnu, men det tror jeg kommer, for eksempel med et
andet barn.. Hvor børnene er selvstændige individer, er det ikke sådan noget
126
70’er pædagogik? Jeg tror bare, at der skal være sådan en afslappet stemning, og
ikke sådan, nu skal vi det, nu skal vi det, og nu skal du i seng. Men hvor det er
lidt mere afslappet, og hvor børnene os bare kan være oppe indtil de er ordentlig
trætte og bare falder i søvn… Den vil jeg gerne hen til, vi er der ikke endnu, men
jeg tror måske, at når der er et barn til, så kan man bedre lave sådan noget…
Øhm… Og så går jeg meget op i, at man kan fortsætte sit sociale liv. Øh… Altså,
vi er ude... Ja, næsten hver weekend er vi ude, i aften kommer der så nogle her…
For vi gider bare ikke det der at sidde og se vild med dans, selvom at det er det
nemmeste. Det nemmeste ville være, at blive hjemme og lave ingenting… Og så,
argh, så sner det, og man har sovet tre timer og sådan noget... Og man tænker,
argh jeg orker det ikke, skal vi ikke bare blive hjemme… Men der er vi rigtig gode
til at holde fast i, at der skal vi ud og lave noget… Øh… Der holder jeg meget fast
i det, og det bliver jeg nok ved med. Også til fester, vi har også været til fest, hvor
vi har været af sted med Storm og sådan noget, hvor vi meget har kørt den der
hippiestil, meget på mit initiativ, men min kæreste er helt med på den… Hvad
hedder det… Også da han var mindre, da han var tre uger eller sådan noget, var
vi til min fætters 50års fødselsdag, hvor han bare sad hos folk, og så faldt han i
søvn på et tidspunkt… Det gik rigtigt godt, det kunne også have gået rigtigt
dårligt... Men så må man jo bare tage hjem… Det er min holdning til det i hvert
fald… Vi har også været til sådan noget 30års fødselsdag, hvor det var sådan
noget crazy fest, hvor han bare lå og sov, utroligt at han kunne, inde på et
værelse og sådan noget… Øhm... Og så nogle gange, går det ikke lige så godt, og
så må man jo tage hjem... Det er min holdning til det. Den del af familielivet…
Altså den del af vores liv før vi fik børn, vil jeg meget gerne holde fast i.
Selvfølgelig ikke lige så meget… Vi var os rigtig meget ude inden, også i
hverdagen og sådan noget… Det må man skære lidt ned i, men man må holde
fast på at se sine venner, ellers bliver det fandeme os for kedeligt... Især når man
127
også er på barsel… Men man trænger i den grad til at komme ud når det bliver
weekend. Jeg skal til en julefrokost med arbejdet her i morgen, og jeg glæder mig
som jeg aldrig har glædet mig til en julefrokost før. Det plejede at være sådan, nå
det er i morgen, det bliver da sjovt, men nu... Jeg glæder mig virkelig. Jeg har
lavet en quiz og alt muligt…
Hvordan tror du, at dine venner, familie og generelle omgangskreds betragter dig som far?
Jeg tror… Jeg tror at, de ser mig som en lidt… Jeg tror, der er nogen der har
undret sig... Fordi jeg tog en mega lang barsel, fordi min kæreste fik et job, jeg
skulle først have været på barsel fra på januar af... Jeg har taget næsten et halvt
års barsel... Og der var nogen der tænkte, hold da op det er lang tid… Og der tror
jeg, at der er nogen der ser mig som en lidt... Jeg ved ikke, blød mand… Men
ikke mere end at de også godt ved, at jeg er ret… At jeg ikke er specielt... At jeg
stadig er ret drenget, sådan med sjusk og at jeg glemmer... Så der tror jeg også, at
de tænker sådan, gad vide hvordan fanden det går... Får han noget at spise
drengen og sådan… (griner) Og så tror jeg... Jeg ved, at min gode ven synes at jeg
er meget modig med at forsøge at tage ham med rundt.. Så det tror jeg også er en
del af mit image... (griner)
Hvordan bruger du din tid sammen med venner, familie og generelle omgangskreds i
forhold til tidligere?
Det… Det er selvfølgelig også en smule ændret. Nu er det sådan meget
skemalagt. Vi planlægger at vi ses på onsdag og sådan... Hvor det før bare… Og
det siger mine venner også, at de er overraskede over, at jeg er ude i så god tid. I
gamle dage var det jo bare… Og det går bare ikke, hvis man skal aftale med min
128
kæreste at hun kan passe… Så der er man ligesom nødt til at planlægge tingene...
Mens altså, vi laver de samme ting. Jeg ser fodbold, og jeg spiller fodbold, jeg går
ud… Det er det samme vi laver synes jeg. Men det er bare blevet lidt mere
planlagt… Men der er også nogle af mine venner der stadig bare kommer forbi...
Og jeg har sagt til dem, at jeg synes det er så fedt... Og de kommer også nogle
gange på de mest ubelejlige tidspunkter, hvor vi er lige ved at putte ham og sådan
noget, og ringer på og spørger om man giver en kop kaffe eller en øl eller et eller
andet.. Og det synes jeg bare er super fedt at de gør, for det har de altid gjort.
Øh… Og hvis de lige pludselig stoppede bare fordi ham her er kommet, så ville
det jo også bare være træls og sådan noget…
Er der nogen tidspunkter, hvor du føler dig mere maskulin end andre?
Hm… Det kan da godt være... Det eneste jeg lige kan tænke på, det er hvis vi
leger vilde lege… Det er nemlig forskellen, det gør min kæreste ikke. Så der... Det
er vel så farens opgave... Det klassiske… At tumle i sneen, eller slås med blade…
Sådan nogle ting... Jeg ved ikke om jeg føler mig maskulin når jeg gør det, men
jeg tror i hvert fald, at jeg gør det, og min kæreste ikke gør det… Jeg tror i hvert
fald, at det er typisk forholder sig sådan i de fleste forhold, at det er faren der gør
det, og moderen der ikke gør det. Så... Ellers føler jeg mig ikke sådan specielt
maskulin… Men det er da også lidt en pige ting.. For eksempel den der legestue
vi var ovre i her i dag, der var måske 20 voksne, og der var en mand ud over
mig… Det er bare kvindedomineret det der… Og derfor er det bare, et eller andet
sted, i opfattelsen, feminint at være på barsel. At man tænker det sådan… Selvom
at der alligevel er gået nogle år, hvor manden er begyndt at tage barsel... Så tror
jeg, at det er sådan… Jeg tror man betragter det som lidt feminint i hvert fald.
129
Føler du, at der i dag er en bestemt manderolle, man skal leve op til?
Hm… Øh… Ja, altså... Jeg tror… Jeg tror, at man sådan... Et eller andet sted, er
meget klassisk. Jeg kan mærke, at selv om jeg er på sådan en rimelig frisindet
arbejdsplads, så... Så er det alligevel sådan, at folk de undrer sig sgu lidt over det
der med 6 måneders barsel… Jeg tror der ligger en eller anden forestilling om, at
jeg skal kunne forsørge min familie… Altså kunne være holdepunktet for min
familie... Den forestilling tror jeg sgu der er... Jeg ved det ikke, men det tror jeg...
Jeg kan ikke rigtig komme det nærmere, men det er sådan et levn fra fortiden
naturligvis, hvor mændene tjente pengene… Øhm… Og så tror jeg, at der er en
forventning, at... Også at det er mig... Og jeg tror sgu også at det bliver forventet,
at jeg tager ham med til fodbold og de der ting, som er sådan klassiske
mandeting... Jeg tror de lever fint. Øhm… I dag, der er sådan en... Dagpleje mor,
som er fra Elfenbenskysten, og hun synes, at det er så vildt, at jeg har Storm i et
halvt år. I dag sagde hun det så igen, at hun synes det var så fantastisk, at jeg har
den der lange barsel... Og så sad vi så og snakkede om det... Rimelig klassisk
forventning om, at manden ikke tager en lang barsel, han tager måske 12 uger…
Eller hvad det nu er… Hvor kvinden jo normalt tager 9 måneders barsel... At der
ligger sådan en rimelig klassisk forventning til familien... Det var i hvert fald
hvad de der kvinder sagde. De kendte meget få mænd der tog lang barsel… Så jeg
tror, at der er sådan en klassisk forventning om, at jeg er sådan en familiefar…
Jeg regner med at skulle på arbejde igen… Der er sådan et eller andet der ligger
der, tror jeg. Også at det er mig der leger de vilde lege med ham, det kan også
være sådan lidt irriterende… Men sådan er det bare i vores forhold… Og mig der
formentlig kommer til at gå til fodbold med ham, og blive træner for holdet.. Det
forventes vel bare af en. Og hvad så hvis han ikke vil til fodbold, men heller
130
ballet? ... Jeg tror, at forventningerne er rimelig klassiske… Øhm… Og jeg lever
egentlig op til det. Udover, at jeg selvfølgelig har taget den lange barsel...
131
11.7. Bilag 7
Interview med Jes
Navn: Jes
Profession: Studerende
Civilstatus: Kæreste med Mie. Sammen har de Aya på 14 måneder.
Kan du beskrive en typisk dag med Aya? De ting i laver:
Jamen altså, det er jo også forskelligt, nu er hun jo også startet i vuggestue. Men
jeg havde hende jo hjemme de der to måneder. Typisk så vågner hun jo – ja hun
vågner jo pisse tidligt. Hun vågner typisk – ja, fem, halv seks. Så var vi oppe hun er jo ikke meget værd der, så hun fik typisk bare noget mad der, og så blev
hun lagt der halv syv tror jeg. Og så sov hun der til… Ja hvad, halv otte-otte. Der
sov jeg som regel også selv. Og så vågnede vi, og så ja, så spiste vi morgenmad
der igen, stille og roligt, gik og hyggede og legede lidt på gulvet på legetæppet. Så
skiftede jeg hendes ble – ja, alle de her praktiske ting som man også skal gøre,
fandt tøj frem og fandt ud af hvilket tøj hun skulle have på – hvis hendes mor
ikke havde gjort det! (griner)
Er det typisk din kæreste der lagde tøj frem til hende?
Øøh, det er lidt forskelligt, men som regel så var det mig selv der fandt tøjet frem.
Øhm, men nogle gange så gjorde Mie det om morgenen. Øhm, nu skal jeg lige
tænke mig om. Jo altså, jeg tror det fungerede sådan, at Mie sagde hvilke ting
hun skulle have på og sådan, for at hun var varm og sådan – hun er meget
bekymret for om hun var varm – det tænker jeg måske ikke så meget over. Så
valgte jeg jo selv sådan noget tøj jeg synes var pænt… Men ja, det var nok hende
132
der i princippet fandt frem hvilken tøj hun skulle have på - hvad der var varmt og
koldt og sådan. At hun skal have strømpebukser indenunder bukserne og sådan
nogle ting – det tænkte jeg måske ikke så meget over. Men jeg valgte så, hvad der
passede sammen. Hvad gjorde vi så? Jo, som regel der kl. ni-halv ti, så gik vi ned
på den legeplads der ligger hernede, hvor der er en lille gynge og så videre, så gik
vi ned og gyngede lidt – stille og roligt. Øhm, ja og var der et kvarter, tyve
minutter. Så gik vi ned og handlede – det er så dejligt der om morgenen, der er
ingen mennesker. Stille og roligt. Så gik vi hjem igen, og så skulle Aya sove der
igen, som regel der ved en ti-halv ellevetiden. Så puttede jeg hende, og så sov hun
en time-halvanden, som regel sov hun inde i min seng. Og så, ja, typisk så
ryddede jeg op herhjemme og vaskede op, og lige ordnede nogle praktiske ting.
Og spillede lidt FIFA på computeren. (griner) Og ja, gik egentlig os bare og nød
lidt, at man ikke lige havde en unge på armen. Fordi når man går på barsel, det
synes jeg i hvert fald, da jeg gik de to måneder på barsel, de bliver meget – du har
et barn 24 timer, ikke? Og det er hele tiden, så er der ting du lige skal tage stilling
til, og så er der lige det der, og så videre. -Og man nyder det i ekstrem grad fordi
man kommer tæt på sit barn, men der også bare mange praktiske ting, og rigtig
mange ting man skal tage stilling til i løbet af hele dagen. Så det kan også godt
være ret hårdt! Så de der tidspunkter, hvor man lige har en time eller halvanden
hvor man lige kan være sig selv – dem sætter man altså virkelig stor pris på!
Øhm, ja, så vågner hun som regel der ved 12-halv 1 tiden og så spiste vi frokost.
Ja, hun kommer så op, og så skal hun lige vågne, så der sidder hun i ens arm.
Man sidder og synger lidt, læser en bog, eller ser lidt fjernsyn – et eller andet. Og
så sidder hun og hygger og hun vågner lidt. Og ja som regel legede vi lidt, og så
gik vi ud og spiste frokost. Og så ja, som regel så tog jeg hende gerne ud et eller
andet sted, det kunne være svømmehallen, zoologisk have, gik en tur – et eller
andet for at komme ud og opleve lidt. –ja, vi var jo også tit i Fars Legestue, både
133
tirsdag og torsdag. Jeg brugte både den på Nørrebro og Vesterbro. Men det var
også mest fordi, at jeg synes det var godt for hende at komme ud og møde nogle
andre børn og så videre. Men ja, som regel så prøvede jeg at komme ud for det er
lang tid – både for hende og for mig hvis vi skulle være indenfor eller hjemme en
hel dag. Fordi på det tidspunkt var hun os nået en alder, hun har været de der 1112 måneder. Og børn de forventer ligesom om også at man aktiverer dem. Så
hvis jeg var derhjemme en hel dag, så der til sidst, så kunne hun godt sidde og
kigge sådan på mig ”hvad laver du, far? Lav et eller andet, du skal underholde
mig!” (griner) Så derfor, så synes jeg det var vigtigt at komme ud. For at der skete
mere for os begge to. Ja, og så var vi som regel ude til en to-halv tre tiden. Og så
kom Mie som regel hjem. –hun har tidligt fri, hun er lærer. Øhm, og så skulle
Aya sove til middag igen, og så tog hun sig en lur. Når hun så vågnede igen,
jamen så gjorde vi jo noget sammen som familie. Typisk så ville vi måske gå en
tur igen, eller også var vi bare herhjemme, lavede noget mad og hyggede. Stille
og roligt. Så lavede vi mad, og så legede Aya imens. Som regel, så var det mig
der lavede mig, og så Mie der legede med den lille efter hun var kommet hjem.
Og så, når vi havde spist aftensmad, så var det som regel mig, der plejede vi at
tage hende i bad, så det var mig der tog hende i bad og gav hende nattøj på og
sådan noget. Øhm, ja, og så efter det, så får hun sin sut, og bliver gjort klar til at
sove. Det er os lidt forskelligt, men som regel ved en syv-halv ottetiden, faldt hun
i søvn. Men der om aftenen der kan man godt mærke, at hun er meget morsyg. I
løbet af dagen er der ikke så meget, men der efter hun har været i bad, så kan
man godt mærke på hende, at så er det mor der er number one. Altså, hun kan
sagtens være ved mig, og vi kan sagtens lege og så videre, men hun har bare
meget med at hun skal op og krammes og sådan. Det tror jeg også er fordi, at hun
har synes det var svært at være væk fra sin mor. Altså, det er jo også klart. Mie
havde jo næsten et års barsel, så hun har været meget sammen med hende. Det
134
har jeg jo også, men ja, jeg ved det ikke, der er nok noget med børn der, og deres
mødre. Men ja, det tror jeg var en typisk dag. Så blev Aya lagt, og så var der
voksentid der. Det var sgu nok en typisk dag.
Når du siger, at du leger med hende, hvad er det så for nogle lege i leger?
Øhm, som regel så leger hun med sit legetøj. Og så leger jeg lidt med hende. Så
det er sådan… Typisk når vi leger, så er det hende der får lov til at styre legen.
Det er jo også svært ikke; for hvordan fanden leger man med et barn? Det gør du
jo bare! –eller ikke bare, det gør man jo! (griner) Men det foregår i det omfang, at
det er hende der synes, at tingene er spændende og så videre. Hun er sådan
meget, at hun synes hendes legetøj er spændende, propper dem i munden og så
videre. Så prøver man måske bare, at sådan… Sådan gøre hende opmærksom og
engagere hende i de ting. Og så laver man nogle sjove lyde med bamserne og
sådan. Så har jeg lavet meget gemmeleg med hende og sådan, gemt mig bag den
der, og så titte bøh. Titte bøh har vi leget rigtig meget! Og så, så danser vi tit også!
Danser tit rundt til musik. Jeg har hørt meget musik med hende, måske fordi jeg
også selv hører meget musik i hverdagen… såh, danser rundt og sådan. Hun kan
meget godt lide det.. –det er faktisk også meget sjovt, fordi den gang hun var et
halv år, syv måneder, der var rundt ret glad for at danse rundt og lege vildt og så
videre. Der har man kunne mærke det seneste stykke tid, efter at hun er blevet
10-11 måneder, der vil hun ned på gulvet og lege, sådan lidt. Jeg tror måske hun
er blevet nysgerrig og sådan gerne vil undersøge tingene. Så der har det også
ændret sig lidt kan jeg mærke. Altså hvordan jeg leger med hende. Det er blevet
mere stille og roligt end det var tidligere. Jeg har også kunne mærke på hende, at
det er det hun har brug for. Så de lege vi leger, de handler meget om, sådan at
tage legetøjet frem og så undersøger hun det. Men det er jo også lidt kedeligt,
135
ikke? Som voksen er der jo ikke så meget. Hun leger jo på tæppet, og så giver hun
dig nogle ting, og så siger du ”Neej, hvor fint”. Ej, men det er jo også spændende,
men det er jo ikke... Altså, hun kan jo ikke snakke endnu eller noget, så altså, der
er jo ikke interaktion. Så.. men altså, det er meget den måde jeg leger med hende
på.
Hvad holder du mest af ift. at være sammen med dit barn? Hvornår føler du, at du har
succes som far?
Det er jo også svært ikke? Det gør man jo, sådan på rigtig mange tidspunkter.
Men altså, det skal jeg lige tænke over, tror jeg. Fordi at, jeg føler mig tit som en
god far, men jeg tror at … Ja, det er sgu egentligt meget sjovt! For jeg tror at, de
gange jeg føler mig som far, som bedst, er de gange hvor jeg også selv kan give
hende min opmærksom – uden at jeg selv bliver distraheret af noget. Tit når man
for eksempel sidder med hende, eller et eller andet, fordi hun er et lille barn der
ikke kan snakke, så kan man ofte lade tankerne flyve, eller så skal man lige tjekke
mail mens man sidder og leger. Og der ved jeg, at hvis jeg sidder koncentreret i
20 minutter eller en halv time, og bare leger med hende, nede på gulvet, hvor jeg
giver hende min fulde opmærksomhed – det tror jeg, er det jeg synes er vigtigst,
fordi der kan jeg mærke at det også giver hende en anden ro. Når jeg er hundrede
procent på hende, så er hun også mere rolig. Så det er vel det tidspunkt, hvor jeg
føler, at jeg er den bedste far. Men alt er relativt, for man synes jo også, at man er
en fantastisk far når man får hende til at sove om aftenen, ikke? Eller siger nej,
når hun vil have noget, det er jo også vigtigt. Så... Jo, det tror jeg!
136
Hvad holder du mindst af ift. at være sammen med dit barn? Er der tidspunkter, hvor du
ikke føler, at du slår helt igennem som far?
Hmm, jo det er der. Øhm, altså jeg er, og det ved jeg, jeg er meget dårlig til at..
Hun har astmatisk bronkitis, eller det har hun stadigvæk, og når hun er forkølet
og sådan noget, så skal vi give hende det der astmaspray og så videre. Og jeg er
ret dårlig til at give hende medicin og sådan noget, det er som regel Mie der giver
det, for jeg kan ikke lide at gøre noget ubehageligt ved hende, der får jeg det
virkeligt dårligt. Øhm... Altså der, og det tror jeg også gør sig gældende for os
begge to, at vi har det virkelig svært, at vi ved det er noget der gør ondt på hende,
og at vi så skal gøre det alligevel. - Selv om at man ved at det er for ens barns eget
bedste og sådan, det synes jeg er rigtigt svært! Jo øhm, det er igen det der med, at
det jeg synes er en dårlig far og så videre, det har også noget at gøre med –specielt
når man er på barsel eller, har hende hele dagen – så synes jeg nogle gange… Det
er lang til du er sammen med dit barn, og du.. og selvom man gerne vil, som jeg
snakkede om, selvom man gerne vil være fuldt koncentreret og opmærksom på
sit barn og sådan – det kan man ikke altså! Du bliver skør så! Selvfølgelig er man
opmærksom på hende og så videre, men der kan jeg godt mærke nogle gange, at
der får man sgu nogle gange sådan lidt... Argh… Sådan frustration... Argh, nu
orker jeg ikke mere! Argh, kan du ikke bare lige lege fem minutter for dig selv?
Altså nogle dage er hun bare på dig hele tiden, og så går du rundt med hende hele
tiden ikke? Og så tænker man, årh for helvede, nu orker jeg ikke mere mand! Det
argh, det kan jeg ikke, og så videre. Og der er man jo lykkelig når Mie kommer
ind af døren, ikke? Her mand, tag den her unge, nu orker jeg ikke mere mand!
Øhm, og der får man det jo vildt dårligt med dig selv, du får det vildt skidt indeni.
Du kan ikke lide at have den der følelse af at du ikke magter dit eget barn, men
du får bare den følelse nogle gange af at… Argh, nu kan jeg ikke rumme hende
137
mere…. Men det er jo en meget ambivalent følelse, for det er jo ikke noget som
du har særlig land tid ad gangen. Og det er jo ikke noget du har… Men når du får
den, så er det der du føler... At der har jeg den, at jeg er en dårlig far, og der får
jeg det skidt med mig selv. Men jeg ved at, alle har det på den måde ikke? Så…
Ja.
Hvornår tror du, at dit barn oplever dig som en god far? Hvad er det dit barn godt kan lide
ved dig som far, og hvad er det dit barn godt kan lide at lave sammen med dig?
Ja... Aya oplever mig som en god far? Ja, det var sgu et godt spørgsmål… Det
ved jeg ikke, for hun tænker vel også meget i sådan nogle basale behov, tænker
jeg. Så når jeg giver hende mad og giver hende tryghed. Når jeg giver hende en
ren ble og sørger for alle de her ting, det tror jeg... Der oplever hun, -okay, det er
farmand, han passer på mig, og gør de her ting jeg har brug for, og de her ting jeg
har behov for og så videre. Øhm, så der tror jeg... Jeg tror, at det sgu nok er mest
det der med, at hun ... At hun oplever at jeg er der for hende, ikke? At jeg tager
hende op når hun er ked af det ikke? At jeg ligesom passer på hende. Så for
hende, så tror jeg faktisk at hun oplever det sådan døgnet rundt, ikke? For hun
ved jo at jeg er der, ikke? Hun ved jo at jeg gør alle de her ting for hende. Man vil
jo kraftedeme smide alt for hende, ikke? Og det er jo også skræmmende, men det
gør man jo. Så for hende, tror jeg sgu egentlig at det er døgnet rundt, at jeg er en
god far. –også når jeg siger nej til noget, så tror jeg også at hun oplever det et eller
andet sted... Selvom hun bliver sur og så videre, så gør det jo... Så er det jo også
mig der trøster hende igen. Så det... Så Aya oplever 100 procent… Men det ved
jeg ikke, det kan jo godt være hun vokser op, om fire år, og tænker ”hold da kæft,
jeg kan sgu godt huske det..” (griner)
138
Kan du fortælle om dit forhold til små børn inden du fik dit eget barn? Har dit forhold til
små børn generelt ændret sig efter, at du er blevet far?
Øhm, nej det har det egentlig ikke. Fordi at… For det, jeg har fundet ud af, er at
der er kæmpe forskel på andres børn og mit eget barn. Men jeg har arbejdet i
vuggestue i to år, og så i børnehave i et-halvandet år, tror jeg, så jeg har arbejdet
meget med børn. Så jeg har det egentlig – jeg har haft rimelig godt styr på hvad
små børn gik ud på og så videre, ikke? Øhm, ja... Men, men kan jo så sige at…
For en ting var at jo, jeg havde alle de her forestillinger og alle de her ting
omkring små børn og så videre, men det er kraftedeme noget andet når det bliver
dit eget barn! Fordi lige
pludselig så er du
far!
Førhen var du
pædagogmedhjælper. –det tændte du om morgen, og slukkede om aftenen eller
om eftermiddagen når du gik hjem. Som far er det fuldtid, os selv om mit barn er
i institution, så er man jo på telefonen. Og man bekymrer sig jo hele tiden, har
hun det nu godt og så videre, ikke? Men jo, jeg havde et forhold til små børn og
så videre, og jeg vidste et par praktiske ting og sådan, så på den måde så vidste
jeg rimelig meget… Men jeg tror ikke, du kan sgu ikke, fordi det er så anderledes
at blive far end det er at være pædagogmedhjælper, fordi at det netop fylder noget
hele tiden. Man går og bekymrer sig hele tiden.
Tænker du nogle gange på dit forhold til andre mennesker ift. at være far? Spejler du dit
faderskab i en anden social relation?
Øhm, altså hvad tænker du på?
139
Er der forbilleder? Eller er der relationer hvor du kan afspejle dit faderskab?
Øhm, tja… Det ved jeg sgu ikke. Jo, altså, men kan vel aldrig... Selvom jeg synes
min egen far har lavet mange fejl og så videre, så kan man jo nok ikke lade være
med at spejle nogle af de ting som han har gjort. Øhm, men jeg tror faktisk, at jeg
har brugt min morfar ret meget. Også fordi at han… Ham var jeg meget ved selv,
da jeg var barn, og han betyder en stor del for mit liv. Så ham tror jeg, at jeg
nogle gange… Os fordi, at jeg af sind minder meget om min mor og min morfar.
Så der kan jeg sgu godt se... Der har jeg brugt nogle af de ting – altså med at
opdrage og hvordan jeg er over for Aya. Det tror jeg... Det er sgu nok dem jeg
har spejlet mig i. Det er nok dem jeg har brugt som, når jeg har tænkt – hvad
fanden skal jeg lige gøre her. Men det er svært, ikke? For man er jo bare sin egen,
og man gør tingene på sin egen måde. Så helt overordnet så er det ikke noget jeg
har tænkt over at jeg har gjort. Der har jeg sgu hele tiden bare været min egen.
Kan du beskrive, hvad det betyder for dig at være en god forælder?
Hvor meget det betyder? Det betyder jo ekstremt meget! Det kan jeg ikke, det er
jo.. det gør det. Det er noget man tænker rigtig meget over. Rigtig rigtig meget
over. Og det er fandeme skræmmende. Nogle gange så synes jeg fandeme, så shit
mand, man har ansvaret for der her lille individ og man skal sørge for, at hun
bliver en stor pige, og et ordentligt menneske og alle de her ting. Og der tænker
jeg sgu meget over min rolle som far og som forælder, ikke? Måske også fordi jeg
har haft nogle problemer med min egen far og så videre. Men ja… Det betyder
alverden for mig... Men det er os noget jeg virkelig tænker over! Hver dag...
Hvordan kan jeg gøre tingene for Aya, og hvordan kan jeg... Ja... Hvordan kan
jeg sørge for at hun får de bedst mulige forudsætninger og ja… Øhm, det er en
140
konstant bekymring. For at man gør sit arbejde – eller, det er jo ikke et arbejde…
Men at man gør det godt nok! At man er der for hende, og man er den far som
man ønsker at være. For vi har jo alle sammen nogen idealer, ikke? Det har jeg jo
også fra mig selv, ikke? Men man ved jo også godt, at man sgu aldrig kan leve
helt op til de der idealer, men man kan sgu gøre det så godt man kan! Men det
synes jeg også at jeg gør. Jeg synes sgu, at jeg gør det rigtig godt. Men jeg er nok
også privilegeret, ikke? For jeg er jo studerende, og har en del tid til at være
sammen med mit barn – og det er jeg jo ekstremt glad for! Så… På den måde, så
synes jeg jo også jeg kan gøre rigtig meget med – og for Aya, ikke? Og øhm, det
er også noget jeg sætter rigtig stor pris på. Så det er måske også noget af det... Det
er noget af det jeg ville være mest ked af, hvis jeg ikke havde tid sammen med mit
barn, ikke?
Det at have meget tid med sit barn, er det så indbegrebet af, at være en god forælder?
Altså nej, det er det ikke. At være en god forælder, jeg tror... Altså, der er mange
parametre. Det der med, som vi også snakkede om tidligere, at man kan være… at man kan give sit barn tid, være der koncentreret for det, det betyder rigtig
meget tror jeg. Øhm… Det synes jeg i hvert fald... Fordi tit så har du bare en
masse ting som du skal nå i hverdagen, og det ved jeg ikke... Og derfor har jeg da
også kunne mærke at Mie er begyndt at arbejde igen, og jeg er studerende, og nu
kommer vi også ind i en travl periode, og så videre... Så det der med, at du har en
masse praktiske ting der skal ordnes og så videre, så kan dit barn, det kan sgu
hurtigt bare ryge med i al den der praktiske gøren og så videre. Men at man kan
sætte sig ned og bare bruge en times til eller deromkring, der bare er dit barns tid,
det er... Det tror jeg sgu er vigtigt. Det er som sagt en parameter. De… Det synes
jeg i hvert fald er vigtigt. Og så det der med at du ser dit barns behov, og du... Og
141
du ænser dit barn og så videre… At du anerkender hende, at du ligesom
anerkender at hun også er et individ, og at hun også har sine egne meninger og så
videre. For det har hun! Hun er begyndt at danne sig sit eget... Hun er også
begyndt at blive sur når der er ting hun ikke må, og hun kan også godt sige fra og
så videre. Men anerkender at de ting, at de ting er en ting af hendes personlighed,
og så anerkender hende som person, det synes jeg er vigtigt. Og at man så også
bruger tid på at lære denne her person at kende. Nu sagde du tid.. Og jeg tror...
Nej, der er sgu nok mange forældre… - de kan sagtens være gode forældre
selvom de ikke har alverden med tid. –men så handler det også om, at man
bruger den tid man har konstruktivt, ikke? Eller at man er der. At man ikke bare
fare rundt og laver alle mulige andre ting. Men altså, det er jo også bare
privilegeret ikke? Men altså, i og med at jeg jo har så meget tid men hende, så er
jeg måske... Altså så bruger jeg jo også gange tid på noget andet når jeg er
sammen med hende... Det ved jeg ikke hvordan er for andre? Nu kender jeg jo
ikke så mange andre forældre, fordi jeg jo er forholdsvis ung. Men altså der…
Det ved jeg ikke, men hvis man kun har en time, eller to eller tre sammen med sit
barn, så kan det godt være at man er mere sådan, okay nu skal jeg bare være
sammen med hende, men det ved jeg sgu ikke? Jeg synes i hvert fald, de ting jeg
beskrev før er de vigtigste. Og jo tiden… Et eller andet sted så er det jo bare et
privilegium, ikke? Men det er selvfølgelig en god ting at have, ikke? Men jeg tror
ikke, at det er ensbetydende med at være en god forælder.
Er der områder, hvor du finder, at din kæreste er en bedre forælder end dig? Hvorfor?
Ja. Øhm.. Jo. Jo. Helt sikkert. Jamen jeg tror faktisk at Mie nogle gange er bedre
til at læse Aya og anerkende hendes behov. Hvor jeg måske nogle gange er sådan
lidt mere; ej, nu skal du lade være med at pibe sådan eller… Der kan jeg godt
142
være lidt mere hård og så videre. Og så nogle gange så… Så er det sådan, der var
det måske ikke… Der var hun virkelig ked af det! Og der er Mie måske bedre til
at se hendes behov, på den måde at... At hun er sgu... Hun er bedre til at læse
Aya nogle gange. Jeg ved ikke om det er fordi de har brugt så meget tid sammen,
for de har jo været meget sammen fra Aya var helt lille, eller om det bare er
sådan… Og så har hun os... Altså, hun er bedre til at snakke med hende og
sådan... - hvor jeg synes det er svært, for hun er jo sådan en lille størrelse der ikke
kan snakke endnu! Og så... Jo, jeg er rigtig god til at lege med hende og sådan,
men Mie er meget bedre til at gå rundt og snakke med hende og sådan. Ja,
anerkende at hun er til stede i rummet og så videre. Og måske.. jeg ved sgu ikke.
Jo, det synes jeg. At tage initiativ til at snakke med hende, det er jeg sgu ikke altid
så god til. Øhm... Ja, der er en forskel der, tror jeg. Men det er svært. For det er jo
ikke altid noget man har tænkt over.
Hvad synes du, det er en mand som far kan give et barn ift. en kvinde som mor?
Ja... Eller det ved jeg sgu ikke. For det afhænger jo også meget af ens
personlighed, ikke? Altså, der er jo også forskel på mænd og kvinder, ikke? Og
også... Det er jo ikke sikkert, at man som mand… Men nu kommer det jo også til
at lyde... – altså det er jo også sat sådan meget stereotypt op, ikke? Mie kan give
hende tryghed og så videre, ikke? Og jeg kan give hende noget af det vilde, og
lære hende at klare sig selv og så videre, ikke? Men sådan er det jo ikke, for der er
jo også forskel på hvordan man som mand og kvinde er, ikke? Men det er vel
mest… Hvad kan jeg give hende som Mie ikke kan give hende? Jeg tror, at det
jeg kan give hende er en del af den måde jeg er på... Altså den måde Jonas er på,
ikke? Ikke hvordan jeg er som mand, eller hvordan Mie er på som kvinde, men
den måde Jonas er på. Det kan jeg give hende, og Mie kan så give den måde Mie
143
er på, med de værdier hun nu har. Øhm… Men der er altså… Vi kan give hende
tryghed, det kan vi jo begge to.. Og vi leger sgu også vildt med hende på hver
vores måde. Men jeg tror, at Mie er bedre til det der med, hvis hun skal være
uafhængig og så videre. Der er jeg sgu nok mere beskyttende over for hende.
Øhm, på nogle områder. Så jeg ved sgu ikke. Jeg tror at det er mest det der med,
at jeg kan give hende noget af den personlighed jeg er. Og det er jo svært at sætte
ord på hvad det er… Hvad fanden er lige det, ikke? Jeg er jo også et komplekst
menneske, ikke? Men jeg tror at, det som... Det er jo bare... Det hele bunder jo
bare i, at man er der for sit barn, og viser at man holder af det og så videre. Så
skal resten sgu nok komme af sig selv, ikke? Det er det jeg kan give videre… Det
er sgu det vigtigste man kan give videre, og at man hele tiden ser sit barn.
Ser du anderledes på dit og din kæresten forhold og samliv efter, at I er blevet forældre?
Ja, jojo. Det kan jo ikke undgås. Altså… Det var også... Førhen så var vi gode til
at gå ud og spise og sådan noget. Også mens hun var gravid. Øhm, der kan man
mærke, nu har man et barn, så der er det sådan lidt. Nu er der en masse praktiske
ting der skal ordnes. Så vi er ikke så gode til at gå ud længere som vi har været...
Men vi gør det stadig, for det har vi sgu lovet os selv. Så får vi hende passet, i
hvert fald en gang om måneden får vi hende til at sove ude. For så skal vi bare
være os to, det er sgu også vigtigt at man husker at man stadig er kærester og
mand og kone. For ellers kan man hurtigt drukne under den der forælderrolle
der, med at det lille barn… Det er… Det overtager det hele og så videre. Man
skal huske i starten... Men det er også svært, ikke? For det er de første fire
måneder, at det er en mærkelig tid. For Mie var helt forgabt, og det var jeg også i
det her lille barn, og det var også fantastisk… Men det var også.. – man kan jo
kraftedeme ikke gøre noget som mand, for hun ligger bare ved patten, og når hun
144
ikke gjorde det, så sov hun. Man kan jo ikke gøre så skide meget… Øhm... Og
der, der kunne jeg sgu godt mærke – og der tænkte jeg os, at der blev man sgu
plaget lidt af dårlig samvittighed. Du tænkte, at man også gerne ville være ude
andre steder og lave noget andet, og når man så var ude andre steder, så ville
man også godt være derhjemme. Så man gik med den der konstante, når man var
ude… Men det kunne jeg godt mærke. At det ændrede sig da vi blev forældre, så
ændrede vores forhold sig også. Fordi der, lige pludselig, også var et tredje
menneske man skulle forholde sig til. Pludselig, så var det sgu ikke mig og Mie
der fyldte mest, så var det lille Aya. Og hun fyldte mest i vores begges bevidsthed,
og hendes behov kom ligesom først, og så kom vores bagefter... Men det har sgu
os ændret sig gradvist nu her... I starten var vi meget sådan... Det var ikke så godt
at tage hende med ud, for hun var træt, og skulle være derhjemme i trygge
omgivelser. Der er vi også blevet bedre, nu kan hun godt lige komme med ud,
eller et eller andet... Så nu prioriterer vi også at gøre nogle flere ting. For det er jo
Aya der kommer i første række, og førhen har man jo været vant til at det var en
selv. Og det er det ikke længere... Men det er jo også med til at styrke en på rigtig
mange punkter som kærester, ikke? Du har skabt det her sammen, ikke? Og det er
et fælles ansvar som man er sammen om, og det knytter en. Det har knyttet os
tættere sammen, ingen tvivl om det. Men ja... Det har helt klart knyttet os tættere
sammen, men det er på en anden måde end før. Før der brugte vi... Ja, vi brugte
de oplevelser vi havde, dem brugte vi meget. Og nu er det meget omkring Aya.
Især da vi begge var på barsel. Men nu hvor Mie er begyndt arbejde igen, og jeg
er begyndt studie igen, så er der jo mange andre ting der også fylder hverdagen. –
det har vi sgu også været glad for, fordi til sidst der var man ved at drukne. Både
Mie og jeg var ved at drukne over babyhistorier, gylper, babysnak og så videre,
ikke? Og nu, så er det også... Nu snakker man også om studie og arbejde, og de
frustrationer man har over det. Så... Ja. Men jo, det har ændret sig! For... For
145
man gør ikke de samme ting som man gjorde førhen... Men man har jo bare fået
en ny ting, ikke? Som man er fælles om. Førhen var det måske ens venner, og det
man gjorde, nu er det jo Aya, som man er fælles om…
Den følelse du havde, da Aya var lille, da du tænkte du ville være et andet sted, har den
ændret sig i takt med at hun er blevet ældre?
Ja, klart! Den ændrede sig meget. Jeg tror det var omkring et halv år, kunne jeg
mærke at det ændrede sig. Øhm, og det var sjovt, ikke? For jeg kunne nemt
aflæse med RUC også, at jeg var startet ude, og var rigtig social derude også…
Det var jo også fordi at det ikke var skide spændende at være herhjemme altid…
Og Mie var jo forgabt over – og det er jeg jo også – men det var bare ikke på
samme måde, vel? Og der kunne jeg sgu godt mærke, at der havde jeg en større
trang til at komme ud og lave noget. Og komme lidt væk en gang imellem. Men
nu kan jeg godt mærke, at nu er det Aya der er førsteprioritet. Det var også fordi,
at der følte man, at man kunne komme ind og få et ansvar som far. Og det har
man måske ikke haft før. Det fik man lige pludselig nu, ikke? Nu kunne man selv
tage hende med rundt og så videre... Kunne tage hende med i legestue… Man
følte ligesom også, at man knyttede sig mere til sit barn. Og øhm, det hjalp jo
også meget. Så blev… Og et eller andet sted er det vel horribelt at sige, ikke? Men
sådan er det jo bare... Jeg snakkede faktisk også meget med min mors mand om
det, og han sagde, at ”bare vent Jonas, det første halve år, kommer du til at føle,
når du er derhjemme at du hellere vil være ude, og når du står derude, vil du have
dårlig samvittighed over at du ikke er derhjemme”. Og på mange områder var det
sgu sådan! Så…
146
Er der noget der er ændret ved jeres interne roller derhjemme?
Hmm... Nej, det synes jeg ikke? Det er meget det samme faktisk. Næ... Det synes
jeg ikke. Jeg synes sgu, at vi er meget de samme som vi var inden. Herhjemme
gør vi de samme ting og så videre. Så på den måde synes jeg ikke det har ændret
sig. Vi har altid begge været sådan hjemme-mennesker, og har godt kunne lide at
være herhjemme og sådan. Så der er ikke så meget der har ændret sig. Ikke noget
jeg har tænkt over i hvert fald.
Kunne du prøve at beskrive dig selv sammen med dit barn set i din kærestes øjne?
Ja.., øhm, men altså. Jeg tror hun synes, at jeg er en rigtig fantastisk far. Men det
skulle hun jo også gerne, hun har jo valgt at få barn med mig. Men jo, jeg ved sgu
ikke. Jeg tror… Jeg tror, at hun synes at det er rigtigt godt. Jeg tror hun synes…
Jeg tror også mest, at nogle gange kan hun også godt mærke, at jeg ikke lige har
overskud til Aya, og der synes hun jo ikke at jeg er en fantastisk far... Men vi har
det jo på samme måde, begge to... Nogle gange kan man jo bare ikke... Men
ellers tror jeg, at hun synes... Fordi hun jo kan mærke, at jeg gør det bedste jeg
kan overfor Aya, og hun kan jo mærke, at vi begge to vil hende det bedste. Og
når man kan mærke det, og når man kan mærke at man prioriterer sit barn frem
for alt andet, jamen så… Jamen så ved du jo, at den anden også er en god
forælder, ikke? Det tidspunkt, hvor man måske begynder at sige, ej fuck Aya, jeg
vil hellere lave noget andet.. så… Men indtil da, der ved hun jo at jeg vil smide
alt hvad jeg har i hænderne. Så længe hun kan mærke det, så tror jeg også hun
tænker; ej en fantastisk far. Jeg tror da helt sikkert hun vil sige, at jeg er
anderledes end hun er, øhm, men vi er jo sammen med hende på hver vores
måde. –men det er jo også på grund af vores personlighed. Ja…
147
Hvis du helt selv kunne bestemme, hvorledes så dit familieliv så ud? Hvordan skal rollerne
være fordelt i hjemmet for at du finer det afbalanceret?
Ja, altså… Jeg synes på mange måder, at idealet er som det er nu. For jeg synes,
at vi har det super godt. Altså, det fungerer skide godt. Så på mange måder er
idealet som det er nu, ikke? Men det har da helt sikkert også noget at gøre med,
både at jeg er studerende og at Mie arbejder på skolen. –første klasse, ikke, og
hun har fri kvart i et hver dag, og jeg har fri... Ja, det er selvfølgelig lidt flyvende,
man skal nå de ting man skal nå og så videre, men der kan vi jo godt mærke at vi
har meget tid sammen og tid tilovers. –hvilket også giver overskud til at lave
noget hver for sig, fordi at du har tid sammen. Så det er ikke sådan noget med at,
fordi jeg lige er et par timer sammen med en kammerat – det er jo ligegyldigt,
fordi du jo har været sammen med dem i løbet af dagen, ikke? Så der betyder
tiden sgu nok noget, i forhold til det der med idealet. Altså specielt overfor mig
og Mie betyder tiden en rolle, fordi vi har så meget tid sammen. Så der… Det
betyder rigtigt meget i vores forhold. Så… Så der synes jeg det fungerer rigtigt
godt, for vi har meget tid os til vores barn. Så der er ikke nogen der går og er sure
over, at der er nogen der bruger mere tid sammen med hende end andre, og at du
skal gå og have dårlig samvittighed over at man ikke kan være sammen med
hende hele tiden. Så, der fungerer det sgu rigtigt godt. Og jeg tror tiden betyder
en vigtig rolle i forbindelse med familieliv og det der. Så lige nu synes jeg det er
ideelt, fordi vi begge to har tiden.
148
Har det stor betydning for dig, at du også har mulighed for at lave noget udenfor familien?
Ja, altså. Jo, det kommer lidt i perioder, ikke? Egentlig er det ikke sådan noget, at
jeg tænker, at det skal jeg bare i den her uge eller sådan, og skal nå det en gang
om ugen eller sådan noget. Det kommer sådan bare, og så kan man ligesom
mærke, at nu har jeg sgu brug for at komme lidt ud, og enten komme i byen eller
lige at drikke et par øl. –Mie har det på samme måde. Men der kan jeg mærke, at
det får man som forældre, og det gør jeg også… Nogle gange har man sgu lige
behov for noget afbræk, og så skal man sgu lige ud. Fordi nogle gange har man jo
venner herhjemme, men igen, når du har et barn, og du har en kammerat
hjemme… Så indtil hun sover om aftenen, så har du jo ikke din fulde
opmærksomhed på din ven, men på dit barn, og så lytter du med et halvt øre på
din ven… Så nogle gange kan man sgu godt have brug for at snakke ordentligt
sammen, og sådan lige få vendt tingene og så videre. Så der tager man jo ud, så
det har ens fulde opmærksomhed. Så nogle gange har man et behov, men det er
ikke sådan… Det kan man bare mærke inde i sig selv, nogle gange har man bare
behov for at komme lidt væk og prøve nogle andre ting og så videre. Men altså...
Jeg tror os, at det er noget andet... Jeg kunne mærke, at det var vigtigere de
måneder jeg gik hjemme hver dag. Der var det sgu vigtigere da jeg gik hjemme
hver dag, end når man kommer i gang med at studerer og møder folk.. Så... Jeg
tror, at det er på den måde jeg har det.. At man engang imellem har det sådan...
Men den største forskel er, at nu har man ikke dårlig samvittighed over det
længere! For nu, så ved man, at man ikke kan... Man har sikkert også et ideal i
starten, at man skal være sammen med sit barn 24 timer alle dage, for man vil
bare have, at barnet skal kunne lide mig, men nu hvor hun rent faktisk giver
udtryk for at hun kan lide dig, så øh... Så har man ikke dårlig samvittighed over
at man er væk fra hende. For det ved man, at man har behov for en gang imellem
149
– også for hendes skyld! For man bliver sgu også en bedre far af, at du får lov til
lige at prøve nogle andre ting, en gang i mellem. For hvis man er sammen med
hende hele tiden, ender det sgu også bare i frustrationer. Så det kan man mærke
inde i sig selv…
Hvordan tror du, at dine venner, familie og generelle omgangskreds betragter dig som far?
Altså… Jeg tror de betragter mig som en god far. Jeg ved, at min familie betragter
mig som en fantastisk person, men sådan er det jo med familie. Og det er jo det
første barnebarn i familien og så videre, ikke? Så... de synes bare, at jeg er
fantastisk og så videre. Og selvfølgelig er der også en masse ting man diskuterer i
familien, for tingene er jo anderledes, og tiderne har rykket sig og så videre… Jeg
har diskuteret meget med min mor om hun må få sukker eller ej, for det mener vi
jo ikke at hun skal have, og det mener hun jo ikke at hun tager skade af… Men
jeg er helt sikker på, at de synes jeg er en god far. Jeg tror for mine venners
vedkommende.. Jo, de synes jo også at jeg er en god far, men altså de oplever
mig jo faktisk ikke så tit i farrollen, eller det gør de... Men tit når du er sammen
med dem og så videre, så er du jo heller ikke fuldtidsfar... Det er jo noget andet
med familien, for der kan man jo godt være hundrede procent på Aya, men når
man har venner ovre, så har man gæster og sådan… Så der er man mere
opmærksom på dem. Så jeg tror da, at de synes jeg er en god far. Men min
familie oplever mig nok mere når jeg er far end mine venner gør. Jeg er nok mere
far, når jeg er sammen med min familie end når jeg er sammen med venner, tror
jeg…
150
Hvordan bruger du din tid sammen med venner, familie og generelle omgangskreds ift.
tidligere?
Det er måske lidt forskel… Fordi at førhen, så mødtes vi først ved en otte-nitiden,
og så var man måske sammen indtil kl. tolv-et stykker om natten, ikke? For det
var jo lige meget, man kunne sagtens stå op næste dag, du var jo bare dig selv.
Nogle dage skulle man måske på arbejde og så videre, men så kom man hjem fra
arbejde og så kunne man bare sove til middag. –det kan man ikke længere. Nu er
du på 24 timer, og i morgen skal du også være frisk, fordi der er en lille unge der
skal passes, og der er en masse ting der skal ordnes. Så der kan jeg godt mærke, at
det har rykket sig. Nu mødes vi måske kl. seks og laver lidt mad, men jeg smutter
i hvert fald kl. ti-halv elleve, fordi jeg skal være frisk til dagen efter og så videre.
Og så er det vel blevet mere struktureret, nu ringer vi og aftaler sådan – kan du på
tirsdag, for der passer det i min kalender… Det er måske også i takt med at man
er blevet ældre… Men jo, det har sgu ændret sig. Førhen var det mere sådan – nå
er du der, fedt nok, jeg kommer over til dig… Der var det sådan ustruktureret.
Det er mere struktureret, også fordi Mie jo skal vide om jeg er hjemme og sådan..
Så der skal man mere strukturere det, fordi man har en familie og tage hensyn til.
–førhen var det jo kun en selv. Eller mig og Mie, men hun kunne jo godt klare sig
selv... Nu er der lige pludselig mange flere praktiske ting, så nu er det meget rart
at vide, hvornår man er hjemme og sådan… Så der kan jeg godt mærke, at hele
mit liv er meget mere struktureret. Førhen så levede man sgu bare, drak sig stiv i
weekenden og sådan. Det har ændret sig helt vildt meget! Og det har jeg os godt
kunne mærke på mine venner! Jeg ser dem sgu ikke lige så meget… Der er en
enkel eller to som virkelig har haft svært ved det... Men de er også svære at lave
aftaler med, så de er svære at få aftalt at ses med. Så det er en meget anderledes
måde at være sammen med venner på... Men når vi så mødes, så er det jo ikke så
151
anderledes, det er jo de samme ting vi taler om og sådan noget. Hvis du er alene
med dem, er det det samme... Og jeg snakker sgu ikke så meget om min familie
med mine venner. Mest fordi jeg egentlig kan få det dækket ved at snakke med
Mie om det, og så snakker jeg os ret meget med min egen familie om det og
sådan. Så kan jeg sgu snakke med mine venner om de ting vi os har tilfælles. –Og
det synes jeg fandeme os er vigtigt, for eller drukner hele mit liv også bare i
familie, ikke? Og det gider jeg heller ikke… Så jeg tror ikke det har ændret sig så
meget når vi er sammen, mere bare måden vi kommer frem til at ses og så videre.
Jeg går ikke så meget i byen længere, og det har selvfølgelig os gjort noget... Jeg
har for eksempel ikke så mange bekendtskaber længere – før i tiden så man jo en
masse i byen og så dem fredag, lørdag og så videre. Dem ser man ikke så meget
længere, for det var jo kun nogen man så når man var ude og i byen…
Er der nogen tidspunkter, hvor du som far føler dig mere maskulin end andre?
Jamen altså… Hmm… Jo, det er der jo nok. Jo, for de gange hvor jeg for
eksempel kaster hende op i luften og leger lidt vildt og sådan, det gør Mie jo ikke.
–så der tænker jeg nok, jo det har sgu nok noget at gøre med at man er en mand.
Man gør sgu nogle lidt vildere ting… Men det er jo også, jeg ved jo ikke hvad der
ligger i begrebet maskulin, vel? Øhm, men jo, der føler jeg mig vel lidt mere
maskulin... Men jeg tror da, på nogle områder, og som jeg sagde tidligere, at hun
ikke skal pive, det har nok os noget at gøre med det... Men det er nok det eneste
jeg lige kan komme på, hvor jeg føler mig lidt maskulin... Men altså, alt er jo
relativt, ikke?
152
Tror du at der er nogle mennesker, der ikke finder det særligt maskulint at have socialt
samvær med børn? (hvorfor tror du evt. at de ikke finder det maskulint)
Hmm, ja… Men altså… Jo, det kan da godt være, at der er nogen der ikke synes
det er særligt maskulint at have et forhold til børn, men det tror jeg egentlig bare
er indtil de selv prøver at få børn... For lige pludselig tænker du ikke sådan… Ens
eget barn kan jo få en, eller få alle, tænker jeg, til at gøre de mest feminine ting!
Fordi at du netop har den der indstilling, at du jo vil gøre alt for dit barn, og det
tror jeg sgu alle mennesker har. Altså... Så er der måske nogen som, måske aldrig
oplever det der, så lever de måske med den der forestilling om, at det også er
pisse umaskulint at have forhold til små børn. Men det tror jeg mere er sådan
nogle smart-asses, som aldrig… Altså man kender typen, ham den 40årige der
sidder på baren, og aldrig har fået en familie, og stadig er ung med de unge, ikke?
Det kan sgu godt være, at han ikke synes det er så skide smart at sidde med et
barn, men øhm… Men dybest set, så tror jeg sgu ikke der er nogle der synes det
er umaskulint at have et forhold til små børn, det ligger sgu bare i mennesket tror
jeg, at man beskytter noget som er mindre end en, og som er sårbart, ikke? Det
tror jeg sgu… Så er der måske også sådan nogen som Carl Mar, som siger at man
skal være sammen med sit barn på den og den måde, men han har sikkert også
børn, og gør helt sikkert også nogle ting, som jeg sikkert ikke ville synes var
særligt maskulint, ikke? Men man gør sgu sit bedste for sit barn, og vil gøre alt for
det her barn, og så tænker man sgu ikke så meget over om det er maskulint eller
ej… Jeg føler sgu ikke på nogen måder... Jeg har heller aldrig haft et behov for at
være særlig maskulin... Så... Der tænker jeg sgu ikke over om det er maskulint
eller ej. Jeg synes maskulinitet kommer an på så meget andet, ikke? Det er sgu
lige så meget, at jeg kan leve i et parforhold, og få det til at fungere, det er sgu lige
så vigtigt synes jeg. Så længe at, man... At man kan få det til at fungere, det er
153
sgu det meste man kan blive en mand. Det kræver fandeme nosser, det gør det.
Det kræver fandeme nosser at få et barn, ikke? Og leve i et parforhold og få det til
at fungere med at et barn. Det synes jeg er maskulint. Der er sikkert andre der har
en anden definition, men altså…
Føler du, at der i dag er en bestemt manderoller, man skal leve op til? Lever du op til denne
manderolle?
Hmm... Nej, det ved jeg sgu ikke. Nej, det synes jeg ikke der er… Men alligevel,
så er der jo et eller andet... Fordi, og det tror jeg faktisk har noget at gøre med
den ligestillingsdebat der har været... Der kan jeg måske godt føle, at når jeg er
færdiguddannet – og især fra min omgangskreds, at de er sådan – ej du skal også
have et godt job, og tjene mange penge og så videre… Og der har jeg det sådan –
og det har jeg også snakket med Mie om – at jeg går sgu med en lille drøm om få
et job på deltid, så jeg kan bruge meget tid sammen med Aya! Så på den måde,
altså sådan rent arbejdsmæssigt, der tror jeg sgu der ligger et eller andet med, at
man som mand skal besidde noget vigtigt, og der er det ikke godt nok bare at…
Og det har sgu nok også noget at gøre med hvor man kommer fra og så videre,
men der kan jeg godt mærke at der sat nogle forventninger om at man skal tjene
og arbejde meget... Og det er der nok også nogle der forventer af mig, det er bare
ikke rigtig min egen forventning, vel? Men nu må se hvordan det bliver… Men
jeg kan jo mærke, at jeg nyder at være sammen med Aya, og nyder at være
sammen med mit barn, så.. Så, det vil jeg da ikke give afkald på.. Jeg gider da
ikke sidde med et job 50 timer om ugen, og ikke have tid til min familie! Så vil jeg
sgu hellere bo lidt mindre, eller… Ja, sådan er det… Det tror jeg ville definere det
med at være maskulin, der bliver vel nok forventet lidt mere rent arbejdsmæssigt..
Meget af min familie har i hvert fald haft ret høje arbejdsmæssige ambitioner for
154
mig... Jeg læste for eksempel til lærer på lærerseminaret på et tidspunkt, og der
kunne jeg godt mærke presset. –især da jeg droppede ud, der var de sådan meget,
”du skal jo også noget mere”... Men hvorfor fanden skal jeg noget mere? Der har
aldrig ligget de forventninger til min søster for eksempel... Og det kan jeg godt
mærke, det kan sgu godt pisse mig lidt af en gang imellem, ikke?
155
156