1. No category

Velkommen!
MÅL for informationsmødet om tosprogede elever
At understøtte jeres færdigheder i og
viden om indsatser, der er effektive i
forhold til at løfte tosprogede elevers
faglighed inden for reformens rammer.
PROGRAM 5.3.15
Kl. 09.30 – 10.00 Indskrivning, kaffe/the og rundstykker
Kl. 10.00 – 10.10 Velkomst v/Chef for læringskonsultkorpset, Anders
Andersen
Orientering fra Undervisningsministeriet:
Kl. 10.15- 10.45 Reformens medvirken til at mindske betydningen af
elevernes sociale baggrund v/Specialkonsulent Christian
Lamhauge
Kl.10.45-11.05
Den nye bekendtgørelse om undervisningen i dansk som
andetsprog v/Chefjurist Liz Nymann Lausten
Kl. 11.05-11.25 Fælles mål i dansk som andetsprog v/Læringskonsulent og
formand for Fælles Mål, dansk som andetsprog, Sofia
Esmann Busch
Kl. 11.25- 12.05 Sproglig udvikling v/Læringskonsulent Birgitte Bækgaard
Kl. 12.05-12.25 Ordblindetesten v/Læringskonsulent Trine Nobelius
PROGRAM 5.3.15
Kl. 13.45 – 14.45 Working with Immigrant Students and their Families: A
Canadia Perspective v/Tammy Ross, former principal of
Crescent Town School in the Toronto District School Board
Kl. 14.45 – 15.15 Kaffepause
Kl. 15.15 – 16.15 Fagundervisning og sproglig udvikling v/Konsulent Rasmus
Greve Henriksen, Læring og pædagogik, Skoleforvaltningen,
Aalborg Kommune
Kl. 16.15 – 16.30 Pause
Kl. 16.30 – 17.30 Erfaringer fra Forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret
undervisning v/Professor Simon Calmar, Institut for
statskundskab og Trygfondens Børneforskningscenter,
Aarhus Universitet
Kl. 18.30 – 20.30 Middag
PROGRAM 6.3.15
Kl. 08.00 – 09.00 Morgenmad
Kl. 09.00 – 09.30 Flersproglighed som resurse i undervisningen
v/Adjunkt Helene Türkmen, Professionshøjskolen UCC
Kl. 09.30 – 10.00 Udfordringer og perspektiver i arbejdet med tosprogede
elever - en skoleleders refleksioner
v/Skoleleder Rene Arnold Knudsen, Herningvej Skole Aalborg
Kl. 10.00 – 10.15 Pause
Kl. 10.15 – 11.15 Høje forventninger til alle elever
v/Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks
Evalueringsinstitut
Kl. 11.15 – 11.30 Orientering om workshops
v/Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA
Efter- og Videreuddannelse
Kl. 11.30 – 12.30 1. workshoprunde
Kl. 12.30 – 13.30 Frokost
Kl. 13.30 – 14.30 2. workshoprunde
Kl. 14.40 – 15.00 Afrunding og evaluering
v/ Jonna Wrigley og konferenceansvarlig Pernille Rosberg
Frederiksen, Undervisningsministeriets
læringskonsulentkorps
Orientering fra
Undervisningsministeriet
Reformens medvirken til at
mindske betydningen af
elevernes sociale baggrund
v/Specialkonsulent Christian Lamhauge
Synlige tegn på en
udfordring
• Generelle faglige udfordringer – både i toppen og i
bunden
• Udfordringer med at sikre lige muligheder for alle
– Folkeskolen er ikke god nok til at bryde den negative social
arv
– Indvandringsbaggrund har for stor betydning for elevernes
faglige resultater.
– Drenge klarer sig dårligere end piger
Grunde til at se på
indretningen af undervisningen
• Systematiske forskelle mellem grupper tyder på, at
folkeskolen er dårligere indrettet på at rumme visse grupper
end andre.
• Resultater er klart bedre i de mindre klasser (PIRLS og TIMMS)
end senere (PISA)
– Derfor måske ikke grund til at se mest på indskoling og udvikling af
grundlæggende færdigheder.
• Udfordringer med faldende motivation de senere år (fra PISA
2000 til 2009)
– Også faldende jo længere man kommer op i klassetrin
– Særligt drenge, elever med migrantbaggrund og elever af
kortuddannede forældre har lav motivation
Flere grunde til at se på
indretningen af undervisningen
• Forskning fra DK og udlandet tyder på, at ikke mindst disse
grupper har gavn af:
– Varierede undervisnings- og arbejdsformer
– Tydelighed
– Praktisk orienteret tilgang til undervisningen
• Erfaringer fra heldagsskoleforsøg. Gode resultater for skoler
med:
– Ekstra tid til projekter, udflugter m.m.
– Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer
– Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder
planlægning af undervisning
En længere og varieret
skoledag med mere og bedre
undervisning og læring
• Understøttende undervisning med lærere og
pædagoger
• Den åbne skole
• Bevægelse
• Udvikling af undervisningen, herunder forenklede
Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
– Med til at binde elementerne sammen i forhold til at have
fokus på elevernes læring.
Understøttende
undervisnings rolle
• Understøttende undervisning har en særlig rolle i at binde
den længere og mere varierede skoledag sammen.
”Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op
om undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri
de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs
behov og forudsætninger.”
”Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe
variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres
fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den
enkelte elev.”
Understøttende undervisning skal altså spille sammen
med fagundervisningen og skabe variation i skoledagen
Understøttende
undervisnings rolle - fortsat
• Understøttende undervisning skal give rum til den fleksibilitet i
planlægningen, der kan understøtte en længere og mere varieret
skoledag.
”..(D)e mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den
understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker en nytænkning af
skoledagen samlet set (min fremhævning), således at skolen i højere grad kan
give en undervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og
behov, og som sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.
Understøttende undervisning skal altså bidrage til en
omlægning af skoledagen, så den samlet set bliver mere varieret.
Understøttende
undervisnings rolle - fortsat
• Det er altså ikke isoleret set den understøttende undervisning, der
skal være varieret, give eleverne mulighed for at arbejde praktisk
med tingene, give mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte
elevs behov osv.
• Den understøttende undervisning skal bidrage til, at skoledagen
samlet set er kendetegnet af disse elementer.
• De elementer, der tilstræbes i understøttende undervisning er ikke
isoleret set nye i forhold til god dansk skolepraksis. Udfordringen
har været, at der ikke var tid til det.
• Den understøttende undervisning er tænkt som en fleksibel
tidsressource, der skal gøre det muligt at praktisere dem i langt
videre omfang end i dag.
• Formålet med dagen er give eksempler på og drøfte fælles
overvejelser om, hvordan det bedst kan udnyttes.
Væsentlige punkter i forhold
til tosprogede elever
• Den længere og varierede skoledag giver tid til
– At arbejde sprogintegreret og bruge tid på den sproglige
dimension af fagundervisningen
– Gentagelser
– At arbejde med stoffet på flere måder, herunder særligt at
få et anvendelsesperspektiv på undervisningen
– At arbejde med begrebsverden og omverdensforståelse,
herunder gennem samarbejde med kulturinstitutioner,
foreninger, virksomheder m.v.
– Supplerende undervisning i DSA
Forenklede Fælles Mål
• Tydelige mål styrker læringsudbyttet – ikke mindst
hos elever med en svag social baggrund
• Præciserede mål i dansk som andetsprog
• Det tværgående tema sproglig udvikling:
– Eksplicitte mål for elevernes sprog i alle fag og emner giver
alle lærere en udtrykkelig forpligtelse til at arbejde med
elevernes sproglige udvikling
– DSA som en dimension i undervisningen bliver et
delelement i det tværgående emne sproglig udvikling
– Et klart styrket sprogfokus – men også behov for at arbejde
på andre måder
Den nye bekendtgørelse om
folkeskolens undervisning i
dansk som andetsprog
v/Chefjurist Liz Nymann Lausten
Udmøntning af reformen og
sanering af regler
Bortfald og sammenskrivning af forskrifter
ca. 60 => ca. 40
Nye regler og sanering
i bekendtgørelserne
DSA-bekendtgørelsen
Ad reform (generelt)
• UNdervisningstid i modtagelsesklasser (§ 5, stk. 2)
• Loft over undervisningstidens samlede længde ( § 3, stk. 2)
• Lærer => undervisende personale (§ 6)
DSA-bekendtgørelsen
Ad sanering
• Indledning og definitioner (tidl. § 1, stk. 1 og 3)
• Følger direkte af lovgivning (tidl. § 10, stk. 2)
• Vejledning om fx forvaltningsret (tidl. § 9, stk. 2 og 3)
• Strukturering
§ 2 – Målgruppen
Tosprogede elever med behov – ved optagelse eller senere
Skolens leder beslutter (sammen med sagkyndige, forældre og
elev)
– som en del af den almindelige undervisning efter § 3, eller
– som basisundervisning efter § 4
§ 3 – Supplerende DSA
Inden for rammerne af den almindelige undervisning
Varighed og omfang – efter behov
Som en integreret del af undervisningen
– dimension (sproglig udvikling)
– hold eller enkeltmandsundervisning
§ 3 – Supplerende DSA
Ikke en integreret del af undervisningen
– I tid til UUV eller uden for undervisningen
(loft over undervisningstidens samlede længde kan fraviges)
– Parallelt med den almindelige undervisning i fagene klassen
§ 3 – Supplerende DSA
DSA uden for klassen i tiden til
undervisning i fagene
§ 3, stk. 3
DSA uden for klassen i
tiden til UUV eller uden for
almindelig undervisningstid
§ 3, stk. 2
DSA som en integreret del af
undervisningen, men med brug af
ekstra lærer evt. på særlige hold
§ 3, stk. 1, nr. 2
DSA som en dimension i
undervisningen
§ 3, stk. 1, nr. 1
§ 4 – Basisundervisning
Modtagelsesklasse
– max 12 elever pr. klasse (el. lærer/voksen)
– max 3 klassetrin
Hold eller enkeltmandsundervisning
– max 7 elever pr. hold
Udvidet modtagelsesklasse (8.-10. klasse)
Side 27
§ 4 – Basisundervisning
Samlet undervisningstid: som alle andre (folkeskolelovens § 14
b, stk. 1)
Ophør af basisundervisning
– når eleven er klar
– dog senest efter to år (gælder ikke udvidede modtagelsesklasser og
analfabeter)
Side 28
§ 5 – Undtagelser
Fritagelse fra fag – dog ikke dansk og matematik
Nedsat undervisningstid – dog min. 30 timers samlet
undervisningstid
§ 6 – Kvalifikationskrav
Lærere og andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens
kapitel 4
Særlig uddannelse eller kvalifikationer
Folkeskolelovens kapitel 4
– Lærere har generel undervisningskompetence
– Pædagoger kan undervise i UUV og i begrænset omfang i fagene på 1.3. klassetrin
Side 30
§ 7 – Henvisning til en anden skole
Hvis en elev ved optagelsen har et ikke uvæsentligt behov
Pædagogisk påkrævet (proportionalitet)
Ophør: Når eleven ikke længere har et ikke uvæsentligt behov
KB beslutter – men kan altid delegere
– Heri indgår vurdering af behov, varighed og hvordan kan behovet
imødekommes (pædagogisk tilbud og danskpåvirkning)
Side 31
Fælles mål i dansk som
andetsprog
v/ Sofia Esmann Busch
Målet er, at I får en orientering om:
• Fælles Mål i dansk som andetsprog
• Udfordringer med Fælles Mål i dansk som
andetsprog
• Sproglig udvikling som ”erstatning for dansk
som andetsprog som en dimension i fagene”
Faglig inspiration
På EMU er der mulighed for at hente faglig
inspiration til sine forløb.
Forløbene anvender Forenklede Fælles Mål
Faglig inspiration
Et eksempel
Uddrag
Forløb
EMU opdateres løbende, hvilket betyder, at UVM.
har mulighed for at lægge gode og inspirerende
forløb på hjemmesiden.
• Omtalemodul – Faget i fokus – typisk link til
kommuner, foreninger med mere
• Kortere eller længere forløb med udgangspunkt i
en læringsmålsstyret undervisning.
Forløbene skal tage udgangspunkt i den didaktiske
model med fire indbyrdes afhængige faktorer.
Udfordringer
Der har været forskellige typer af udfordringer
bl.a.
• med at omsætte Fælles Mål til læringsmål –
specielt ordvalget i læringsmålene, så der kan
evalueres på målene. Ord som ”kendskab til”,
”kender til”….. er typisk for sprogligt
unuanceret. Det bør i stedet for være fx ”kan”
eller ”ved”.
Der har været forskellige typer af udfordringer
bl.a.
• med at anvende materialer – i forhold til en
læringsmålsstyret undervisning.
Der har været forskellige typer af udfordringer
bl.a.
• i forhold til aktiviteterne og forløbenes
gennemførelse. Ofte har der været en
tilbøjelighed til, at en eller flere aktiviteter
bliver omdrejningspunktet i stedet for, hvad
eleverne skal lære af aktiviteten.
Sproglig udvikling
”Sproglig udvikling” erstatter dansk som
andetsprog som en dimension i fagene.
Målet var, at I fik en orientering om:
• Fælles Mål i dansk som andetsprog
• Udfordringer med Fælles Mål i dansk som
andetsprog
• Sproglig udvikling som ”erstatning for dansk
som andetsprog som en dimension i fagene”
Synlige tegn på en
udfordring
• Generelle faglige udfordringer – både i toppen og i
bunden
• Udfordringer med at sikre lige muligheder for alle
– Folkeskolen er ikke god nok til at bryde den negative social
arv
– Indvandringsbaggrund har for stor betydning for elevernes
faglige resultater.
– Drenge klarer sig dårligere end piger
Grunde til at se på
indretningen af undervisningen
• Systematiske forskelle mellem grupper tyder på, at
folkeskolen er dårligere indrettet på at rumme visse grupper
end andre.
• Resultater er klart bedre i de mindre klasser (PIRLS og TIMMS)
end senere (PISA)
– Derfor måske ikke grund til at se mest på indskoling og udvikling af
grundlæggende færdigheder.
• Udfordringer med faldende motivation de senere år (fra PISA
2000 til 2009)
– Også faldende jo længere man kommer op i klassetrin
– Særligt drenge, elever med migrantbaggrund og elever af
kortuddannede forældre har lav motivation
Flere grunde til at se på
indretningen af undervisningen
• Forskning fra DK og udlandet tyder på, at ikke mindst disse
grupper har gavn af:
– Varierede undervisnings- og arbejdsformer
– Tydelighed
– Praktisk orienteret tilgang til undervisningen
• Erfaringer fra heldagsskoleforsøg. Gode resultater for skoler
med:
– Ekstra tid til projekter, udflugter m.m.
– Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer
– Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder
planlægning af undervisning
En længere og varieret
skoledag med mere og bedre
undervisning og læring
• Understøttende undervisning med lærere og
pædagoger
• Den åbne skole
• Bevægelse
• Udvikling af undervisningen, herunder forenklede
Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
– Med til at binde elementerne sammen i forhold til at have
fokus på elevernes læring.
Understøttende
undervisnings rolle
• Understøttende undervisning har en særlig rolle i at binde
den længere og mere varierede skoledag sammen.
”Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op
om undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri
de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs
behov og forudsætninger.”
”Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe
variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres
fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den
enkelte elev.”
Understøttende undervisning skal altså spille sammen
med fagundervisningen og skabe variation i skoledagen
Understøttende
undervisnings rolle - fortsat
• Understøttende undervisning skal give rum til den fleksibilitet i
planlægningen, der kan understøtte en længere og mere varieret
skoledag.
”..(D)e mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den
understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker en nytænkning af
skoledagen samlet set (min fremhævning), således at skolen i højere grad kan
give en undervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og
behov, og som sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.
Understøttende undervisning skal altså bidrage til en
omlægning af skoledagen, så den samlet set bliver mere varieret.
Understøttende
undervisnings rolle - fortsat
• Det er altså ikke isoleret set den understøttende undervisning, der
skal være varieret, give eleverne mulighed for at arbejde praktisk
med tingene, give mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte
elevs behov osv.
• Den understøttende undervisning skal bidrage til, at skoledagen
samlet set er kendetegnet af disse elementer.
• De elementer, der tilstræbes i understøttende undervisning er ikke
isoleret set nye i forhold til god dansk skolepraksis. Udfordringen
har været, at der ikke var tid til det.
• Den understøttende undervisning er tænkt som en fleksibel
tidsressource, der skal gøre det muligt at praktisere dem i langt
videre omfang end i dag.
• Formålet med dagen er give eksempler på og drøfte fælles
overvejelser om, hvordan det bedst kan udnyttes.
Væsentlige punkter i forhold
til tosprogede elever
• Den længere og varierede skoledag giver tid til
– At arbejde sprogintegreret og bruge tid på den sproglige
dimension af fagundervisningen
– Gentagelser
– At arbejde med stoffet på flere måder, herunder særligt at
få et anvendelsesperspektiv på undervisningen
– At arbejde med begrebsverden og omverdensforståelse,
herunder gennem samarbejde med kulturinstitutioner,
foreninger, virksomheder m.v.
– Supplerende undervisning i DSA
Forenklede Fælles Mål
• Tydelige mål styrker læringsudbyttet – ikke mindst
hos elever med en svag social baggrund
• Præciserede mål i dansk som andetsprog
• Det tværgående tema sproglig udvikling:
– Eksplicitte mål for elevernes sprog i alle fag og emner giver
alle lærere en udtrykkelig forpligtelse til at arbejde med
elevernes sproglige udvikling
– DSA som en dimension i undervisningen bliver et
delelement i det tværgående emne sproglig udvikling
– Et klart styrket sprogfokus – men også behov for at arbejde
på andre måder
Synlige tegn på en
udfordring
• Generelle faglige udfordringer – både i toppen og i
bunden
• Udfordringer med at sikre lige muligheder for alle
– Folkeskolen er ikke god nok til at bryde den negative social
arv
– Indvandringsbaggrund har for stor betydning for elevernes
faglige resultater.
– Drenge klarer sig dårligere end piger
Grunde til at se på
indretningen af undervisningen
• Systematiske forskelle mellem grupper tyder på, at
folkeskolen er dårligere indrettet på at rumme visse grupper
end andre.
• Resultater er klart bedre i de mindre klasser (PIRLS og TIMMS)
end senere (PISA)
– Derfor måske ikke grund til at se mest på indskoling og udvikling af
grundlæggende færdigheder.
• Udfordringer med faldende motivation de senere år (fra PISA
2000 til 2009)
– Også faldende jo længere man kommer op i klassetrin
– Særligt drenge, elever med migrantbaggrund og elever af
kortuddannede forældre har lav motivation
Flere grunde til at se på
indretningen af undervisningen
• Forskning fra DK og udlandet tyder på, at ikke mindst disse
grupper har gavn af:
– Varierede undervisnings- og arbejdsformer
– Tydelighed
– Praktisk orienteret tilgang til undervisningen
• Erfaringer fra heldagsskoleforsøg. Gode resultater for skoler
med:
– Ekstra tid til projekter, udflugter m.m.
– Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer
– Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder
planlægning af undervisning
En længere og varieret
skoledag med mere og bedre
undervisning og læring
• Understøttende undervisning med lærere og
pædagoger
• Den åbne skole
• Bevægelse
• Udvikling af undervisningen, herunder forenklede
Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
– Med til at binde elementerne sammen i forhold til at have
fokus på elevernes læring.
Understøttende
undervisnings rolle
• Understøttende undervisning har en særlig rolle i at binde
den længere og mere varierede skoledag sammen.
”Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op
om undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri
de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs
behov og forudsætninger.”
”Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe
variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres
fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den
enkelte elev.”
Understøttende undervisning skal altså spille sammen
med fagundervisningen og skabe variation i skoledagen
Understøttende
undervisnings rolle - fortsat
• Understøttende undervisning skal give rum til den fleksibilitet i
planlægningen, der kan understøtte en længere og mere varieret
skoledag.
”..(D)e mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den
understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker en nytænkning af
skoledagen samlet set (min fremhævning), således at skolen i højere grad kan
give en undervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og
behov, og som sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.
Understøttende undervisning skal altså bidrage til en
omlægning af skoledagen, så den samlet set bliver mere varieret.
Understøttende
undervisnings rolle - fortsat
• Det er altså ikke isoleret set den understøttende undervisning, der
skal være varieret, give eleverne mulighed for at arbejde praktisk
med tingene, give mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte
elevs behov osv.
• Den understøttende undervisning skal bidrage til, at skoledagen
samlet set er kendetegnet af disse elementer.
• De elementer, der tilstræbes i understøttende undervisning er ikke
isoleret set nye i forhold til god dansk skolepraksis. Udfordringen
har været, at der ikke var tid til det.
• Den understøttende undervisning er tænkt som en fleksibel
tidsressource, der skal gøre det muligt at praktisere dem i langt
videre omfang end i dag.
• Formålet med dagen er give eksempler på og drøfte fælles
overvejelser om, hvordan det bedst kan udnyttes.
Væsentlige punkter i forhold
til tosprogede elever
• Den længere og varierede skoledag giver tid til
– At arbejde sprogintegreret og bruge tid på den sproglige
dimension af fagundervisningen
– Gentagelser
– At arbejde med stoffet på flere måder, herunder særligt at
få et anvendelsesperspektiv på undervisningen
– At arbejde med begrebsverden og omverdensforståelse,
herunder gennem samarbejde med kulturinstitutioner,
foreninger, virksomheder m.v.
– Supplerende undervisning i DSA
Forenklede Fælles Mål
• Tydelige mål styrker læringsudbyttet – ikke mindst
hos elever med en svag social baggrund
• Præciserede mål i dansk som andetsprog
• Det tværgående tema sproglig udvikling:
– Eksplicitte mål for elevernes sprog i alle fag og emner giver
alle lærere en udtrykkelig forpligtelse til at arbejde med
elevernes sproglige udvikling
– DSA som en dimension i undervisningen bliver et
delelement i det tværgående emne sproglig udvikling
– Et klart styrket sprogfokus – men også behov for at arbejde
på andre måder
Sproglig udvikling
v/Læringskonsulent Birgitte
Bækgaard
Målet er, at deltagerne får orientering om
• det nye tværgående tema, sproglig udvikling
• sammenhængen mellem dansk som
andetsprog som dimension og sproglig
udvikling
EMU
Danmarks læringsportal
Sproglig udvikling er skrevet ind i Fælles Mål
• i fagenes mål og vejledninger
• som tværgående emne – med vejledning
Sproglig udvikling
• et tværgående emne – hvor DSA som dimension
samt faglig læsning og skrivning er tænkt ind
• indskrevet i alle obligatoriske fag
• handler om fagenes målrettede arbejde med
elevernes tilegnelse af fagenes sprog
• så eleverne kan tilegne sig fagligt indhold og
kommunikere i fagsprog
• lære fag gennem sprog – og sprog gennem fag
(fra EMU – Tværgående emner – sproglig udvikling – forsiden)
Formålet med
sproglig udvikling
• at lærerne i fagundervisningen bliver
opmærksomme på sproget som det medie,
faglighed primært formidles igennem
• at denne opmærksomhed omsættes til
konkret sprogintegreret undervisning, så alle
elever gives forudsætninger for aktivt at
kunne forstå, læse og skrive komplekst
fagsprog
Målet er derfor
• at give eleverne sproglige forudsætninger for
aktivt at kunne forstå og tilegne sig faglighed
Sproglige færdigheder
Eleverne skal kunne:
• lytte til lærerens komplekse forklaringer
• svare på spørgsmål både mundtligt og
skriftligt
• fremlægge hvad de har læst eller undersøgt
• deltage aktivt i faglige drøftelser
• læse og forstå forklarende/fortolkende/
beskrivende tekster med forskellig opbygning
Fagsprog udvikles
ikke af sig selv
Men
• skal identificeres og italesættes af læreren
• bevidst didaktisk tilrettelægges, så eleverne
får mulighed for at øve
fx: ved at rette sig selv, genskrive , tid til
planlægning, monitorering og formulering af
udsagn, stilladsering…
Faglæreren skal derfor
– ud over at være inde i fagets kernestof –
.
•
•
•
•
•
kende sit fags kommunikationsformer
fagord, førfaglige ord og abstrakte begreber
sproglige registre
fagets teksttyper – deres formål og struktur
strategier der kan understøtte sprogudvikling
Sproglige mål
og tilrettelæggelse
Faglæreren skal
• afdække elevernes sproglige udgangspunkt
• overveje/fastsætte hvilket sprog, det nye
forløb kræver – nye fagord, særlige sproglige
aktiviteter, tekstudfordringer
• sætte sproglige mål for elevernes læring
• tilrettelægge aktiviteter, der bygger bro
herimellem – se EMU med eksempler
Viden hentes fra
fagområderne:
• Fagets særlige fagsprog
• Faglig læsning og skrivning
• Dansk som andetsprog som dimension
Fagets
særlige fagsprog
• Fagord og førfaglige ord
• Abstrakte begreber
• Forklaringer, instruktioner, beskrivelser, grafer,
modeller, problemløsningsopgaver, note- og
opgaveskrivning…
Europarådet
Undervisning og sprog
Sprogpolitik
So, acquiring the “language” of a science or a
technology is not just a question of handling
individual terms properly or complying with the
general rules of a language (spelling, correct
forms etc); in fact, it means showing that one is
capable of understanding and producing texts
which are consistent with the culture of the
particular field or which enable learners to get
closer to it.
Faglig læsning og skrivning
• Skriftlige tekster
• Generel viden på tværs af fagene om tekster
• En række metoder (før-under-efter)
• Grafiske modeller til fastholdelse af viden
Ressourcepersoner:
• læsevejledere
• dansklærere i dansk
Dansk som andetsprog
•
•
•
•
Målgruppen er tosprogede elever
Fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse, skrive
Sprogtilegnelse fra hverdagssprog til fagsprog
Andetsprogspædagogiske metoder
Resursepersoner
• DSA lærere og vejledere
Sprogintegreret
fagundervisning
Sprogintegreret fagundervisning
• Fokus på fagsprog i faget
• Generalistviden om fagsprog og
sprogtilegnelse – herunder ikke mindst
kommunikations- og læringsstrategier
• Metoder, der kan bygge bro fra elevernes
hverdagssprog til det
• mere abstrakte og koncentrerede fagsprog i
tale og skrift
• Forholdet mellem generalist og specialistviden
Eksempler på sproglige
færdigheds-/vidensmål i fagene
• Biologi, geografi, fysik/kemi og
natur/teknologi: formidling, argumentation,
ordkendskab, faglig læsning og skrivning
• Historie, samfundsfag og
kristendomskundskab: sprog og skriftsprog
• Matematik: kommunikation
• Idræt: ordkendskab, sprog og skriftsprog
• Dansk og sprogfag
Natur/teknologi
Sammenhængen
mellem sproglig udvikling
& dansk som andetsprog
• DSA som dimension i fagene retter sig mod
tosprogede elever, der er integreret i den
almindelige fagundervisning.
• De deltager derfor i den samme undervisning
som alle elever i klassen og skal opnå de
samme sproglige og faglige læringsmål.
• men med større opmærksomhed rettet mod
en aktiv sprogtilegnelse, herunder lærings- og
kommunikationsstrategier.
Samtale ved bordene
Drøft med sidemanden/kvinden (5 min.)
• Hvilke overvejelser over sproglig udvikling gør
I jer som vejledere/konsulenter/lærere/
pædagogisk personale/ledere i forhold til
tosprogede elever?
• Hvad tænker I, ledelsens opgave er i forhold til
at sikre, at sproglig udvikling bliver en del af
faglærerens undervisning?
Ordblindetesten
v/Læringskonsulent Trine Nobelius
•
•
•
•
•
Center for Læseforskning, Københavns Universitet
Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet
Socialstyrelsen
Faglig følgegruppe
Elever, studerende, læsevejledere, læsekonsulenter mfl.
Formål med udvikling af Ordblindetesten
• At stille et testredskab til rådighed til en ensartet identifikation
af ordblindhed.
• At give mulighed for mere smidige overgange mellem
uddannelser og uddannelsesniveauer.
• At bidrage til en målrettet vejledning, undervisning og støtte
til elever og studerende med ordblindhed.
Ordblindetesten dækker
Kandidatuddannelser
Professionsbachelor- og universitetsbacheloruddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Erhvervsuddannelser
Gymnasiale udd.
Frie kostskoler
10
9
8
7
6
5
Efterskoler
Folkeskole
4
3
Friskoler
Ordblindetestens elementer
• Ordblindetesten
• http://ordblindetest.nu
• Testdeltagerens indgang.
– Spørgeskema om læsefærdigheder
– To test, der undersøger deltagerens færdigheder med at omsætte
mellem bogstav og lyd:
• Find stavemåden
• Find det, der lyder som et ord
– Ordforrådstjek
• Testvejledermodul
• http://ordblindetest.nu/vejleder
• Testvejlederens indgang.
– Administration af test og rapporter
Find stavemåden
Find det, der lyder som et ord
Ordforrådstjek
ORDBLINDETEST.NU
Testrapport for: Ordbl Testelev
Testvejleder: XX
Test startet: 21-10-2014 11:19
Test afsluttet: 23-10-2014 15:09
Stamoplysninger
Navn (egen indtastning): XX
CPR-nummer:
XX
Institution:
XX Skole
Klassetrin:
5
Ordblindetestscore: 67
Gennemsnit for uddannelsestrin: 88 (5. klasse)
Grænseværdier for uddannelsestrinnet:
70
78
To nyheder mere i 2015
• Vejledning om indsatser målrettet ordblinde elever i
grundskolen (oktober 2015)
• Dynamiske test til tidlig identifikation af elever i risiko for
ordblindhed (Center for Læseforskning, finansieret af Trygfonden og
Undervisningsministeriet, november 2015)
6. marts 2015
PROGRAM 6.3.15
Kl. 08.00 – 09.00 Morgenmad
Kl. 09.00 – 09.30 Flersproglighed som resurse i undervisningen
v/Adjunkt Helene Türkmen, Professionshøjskolen UCC
Kl. 09.30 – 10.00 Udfordringer og perspektiver i arbejdet med tosprogede
elever - en skoleleders refleksioner
v/Skoleleder Rene Arnold Knudsen, Herningvej Skole Aalborg
Kl. 10.00 – 10.15 Pause
Kl. 10.15 – 11.15 Høje forventninger til alle elever
v/Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks
Evalueringsinstitut
Kl. 11.15 – 11.30 Orientering om workshops
v/Pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA
Efter- og Videreuddannelse
Kl. 11.30 – 12.30 1. workshoprunde
Kl. 12.30 – 13.30 Frokost
Kl. 13.30 – 14.30 2. workshoprunde
Kl. 14.40 – 15.00 Afrunding og evaluering
v/ Jonna Wrigley og konferenceansvarlig Pernille Rosberg
Frederiksen, Undervisningsministeriets
læringskonsulentkorps
Evaluering af informationsmødet
• Har informationsmødet understøttet jeres
færdigheder i og viden om indsatser, der er
effektive i forhold til at løfte tosprogede
elevers faglighed inden for reformens
rammer?
Tak for denne gang!
Kom godt hjem!