- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse Den åbne skole Netværk – idrætskontaktpersoner og idrætsDUS – 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning Ultimo maj 2014 Tema 2: Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Ultimo maj 2014 Tema 3: Fritidstilbud Ultimo maj 2014 Tema 4: Skoleledelse Efteråret 2014 Tema 5: Evaluering Efteråret 2014 Tema 6: Kompetenceudvikling Efteråret 2014 Tema 7: Administration og organisering Tema 8: Nye politikker Ultimo maj 2014 Efteråret 2014 Understøttende undervisning Mere tid til differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter Understøttende undervisning skal give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder – tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene. Indhold •  Undervisning der støtter op om den fagdelte undervisning •  Undervisning der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel •  Bevægelse •  Lektiehjælp Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne Lærerne har den generelle undervisningskompetence og er ansvarlig for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin indfries. Pædagoger og medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne støtte og supplere lærerne i den fagopdelte undervisning og kan varetage den understøttende undervisning alene. Eksempler på elementer i den understøttende undervisning: •  Lektiehjælp og faglig fordybelse •  Opgaver med direkte fagrelateret indhold •  Praktiske og projektorienterede forløb •  Anvendelsesorienterede læringsformer •  Træning og automatisering af færdigheder •  Hyppige læringssamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning •  Motion og bevægelse •  Indsatser i forhold til at styrke klassefællesskabet •  Arbejde med elevernes relationer, trivsel og sociale udvikling •  Indsatser i forhold til at styrke elevdemokratiet •  Kreative eller musiske aktiviteter •  Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv •  Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU •  Samarbejde med erhvervslivet Hvad har Skoleudvalget besluttet om understøttende undervisning?* •  Det er den enkelte skole der tilrettelægger den understøttende undervisning ud fra lokale behov og muligheder •  Der er stort fokus på, at der skabes tid til understøttende undervisning – derfor er der ikke mulighed for at søge dispensation til at nedsætte skoledagens længde og konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning •  Der er ligeledes stort fokus på, at den nye skoledag bliver sammenhængende og varieret – skolebestyrelserne skal udarbejde principper herom •  10 % af ressourcen til understøttende undervisning gives til medarbejdere med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, biblioteker, Kulturskolen og Ungdomsskolen Motion og bevægelse •  Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit •  Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af den fagdelte undervisning for eksempel i idræt •  Prøve i idræt i 9. klasse •  Det er skolens leder, der skal sikre, at eleverne deltager i motion og bevægelse i 45 min. i gennemsnit Eksempler på tilrettelæggelse •  Bevægelsesbånd i løbet af skoledagen, hvor hele eller dele af skolen bevæger sig på samme tid •  En længere pause i løbet af skoledagen – fx en time fra kl. 12-13 – hvor eleverne i en del af pausen skal vælge sig ind på en bevægelsesaktivitet •  Bevægelsespauser (brainbreaks/powerbreaks) i den fagdelte undervisning •  Kombinere læringssituationer med bevægelse fx i form af ord- og talstafetter •  Motion og bevægelse i den åbne skole – fx i samarbejde med det lokale foreningsliv Hvad har Skoleudvalget besluttet vedr. motion og bevægelse? •  Skolerne skal lokalt beslutte det konkrete indhold og organiseringen af motion og bevægelse •  Motion og bevægelse skal gives både som længere forløb, hvor de får pulsen op, kortere forløb samt aktiviteter hvor bevægelse og fagligt indhold kombineres •  Motion og bevægelse sker i overensstemmelse med Aalborg Kommunes sundhedspolitik •  Skolebestyrelserne fastlægger principper for arbejdet med motion og bevægelse Den åbne skole •  Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. •  Skolerne er forpligtet til at søge et samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og musikliv •  Skolerne skal indgå i et gensidigt samarbejde med Kulturskolen og Ungdomsskolen partnerskaber •  En elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i fx musikundervisning i Kulturskolen eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening Eksempler på samarbejdsrelationer Lokalt •  Samarbejde med den lokale præst eller Folkekirkens Skoletjeneste i forhold til kristendomsundervisning eller i forhold til forskellige forløb om fx etik eller dansk kultur •  Samarbejde med den lokale idrætsforening om bevægelsesaktiviteter i DUS •  Samarbejde med den lokale bank omkring fx forløb om privatøkonomi •  Samarbejde med den lokale landmand om fx betydningen af bæredygtigt landbrug •  Samarbejde med Aalborg Symfoniorkester om forløb i musikundervisningen •  Samarbejde med Aalborg Kommunes naturvejledere om forløb i natur og teknologi •  Besøg i Stadionhallernes Hal 3 •  Samarbejde med det lokale ældrecenter i forhold til historiefortælling •  Samarbejde med ungdomsuddannelser i forhold til særlige forløb eller valgfag i 7.-9. klasse •  Samarbejde med UU i forhold til Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Regionalt/nationalt •  Samarbejde med SKAT i forhold til betydningen af skattepligtigt arbejde •  Samarbejde med sundhedsvæsenet i forhold til fx betydningen af et sundt liv •  Samarbejde med lokalt valgte folketingspolitikere og politiske partier i forhold til lovgivning mv. Internationalt •  Venskabsbyer •  Søster- og samarbejdsskoler i andre byer og lande •  Confucius Instituttet (AAU) •  EU-institutioner og udvekslingsprogrammer Hvad har Skoleudvalget besluttet vedr. den åbne skole? •  Skolerne forpligtes udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne •  Der skal søges samarbejde både lokalt, regionalt/ nationalt og internationalt •  Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde med den åbne skole ved bl.a. at synliggøre de kommunedækkende foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. samt faciliteter, der kan anvendes af skolerne •  Skoleforvaltningen stiller processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at ”åbne døre” i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv *Obs. Forventeligt politisk godkendt d. 20. maj 2014