By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail [email protected] www.kolding.dk Dato 4. september 2015 Sagsnr. 15/5377 Løbenr. 159689/15 Sagsbehandler Lars Bangsgaard Direkte telefon 79 79 75 78 E-mail [email protected] Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af det offentlige vandløb, Skelgrøft i Skanderup Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen. Af planen fremgår det, at Skelgrøft i Skanderup fra st. 0 til 614 m opfylder de opstillede kriterier for, at det i fremtiden skal være et privat vandløb, hvor vedligeholdelsespligten samt den økonomiske byrde heraf overgår fra det offentlige til private bredejere. På kortet neden for ses den strækning af Skelgrøft i Skanderup fra st. 0 til 614 m med rød markering, der nedklassificeres. 19a 8n 14ad 14p 14b 7000a 14c 7b 14k 14ag 16c 16k 14n Skanderup Landevej 7000c 16g 16i 14m 17c 8ae 8m 8y 7f Hagstedgård 8p 14i 7000d 16d 15e Skanderup Nygård 7d 16a 7g 8d Skelgrøft i Skanderup Hylkedalvej 17a Rørkærgård æ k 8b ja ru p B Pargumlund H Damkærgård 14v 16h 1k 7000i 7000m 22b 6g 2n 7u 12c 5q 7000a 1i ej Ko 31 0 80 15n 160 320 480 2f ldin 6d gv Hjarup Bæk, Sideløb Øst 5p 7000b 640 Meter 4l 32a 4x 4m 5h 4e 2c 6p 6e 6f Afgørelse efter vandløbsloven Efter vandløbslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013) samt § 3 i bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb nedklassificerer Kolding Kommune som vandløbsmyndighed hermed Skelgrøft i Skanderup fra st. 0 til 614 m fra offentligt til privat vandløb. Vandløbet er nedklassificeret med virkning fra 1. januar 2016, jf. § 3, stk. 4 i ovennævnte bekendtgørelse, hvor vedligeholdelsesbyrden overgår til private bredejere, jf. lovens § 35. Ved overdragelsen er vandløbet vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet for vandløbet, jf. § 3, stk. 5. Sagsfremstilling Kolding Kommune har som en konsekvens af kommunalreformen i dag administrationen herunder vedligeholdelsespligten af offentlige vandløb fra flere tidligere kommuner og amter. En gennemgang af regulativerne for disse vandløb har vist, at der i de tidligere kommuner og amter lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet bør være, at bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen. Desuden bør kommunen kun afholde udgifter til vandløbsvedligeholdelse i de vandløb, som har offentlig interesse. Kolding kommune har derfor udarbejdet en plan for nedklassificering af vandløb i kommunen, hvor der er opstillet nogle kriterier herfor. De fastsatte kriterier for en nedklassificering er: 1. Rørlagte vandløb, 2. Vandløb anlagt til særligt formål, 3. Korte vandløb der kun berører få lodsejere og fører vand fra få ha. 4. Små eller mindre vandløb med en lav miljømålsætning, 5. Vandløb der ikke i betydelig omfang modtager overflade- og spildevand - det vil sige at vandløbet primært tjener private formål. Uanset de opstillede kriterier vil det i praksis være nødvendigt at foretage en konkret faglig vurdering om vandløbets fremtidige klassificering for hvert enkelt vandløb. Ofte vil vandløb falde ind i flere af ovennævnte kategorier, som bestyrker beslutning om en nedklassificering. Lovhjemmel Efter vandløbslovens § 10 kan vandløbsmyndigheden bestemme, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse. Side 2 Bestemmelser vedrørende omklassificering af vandløb fremgår af bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb. Efter bekendtgørelsens § 3 kan vandløbsmyndigheden bestemme, at offentlige vandløb eller vandløbsstrækninger nedklassificeres til private vandløb. Efter § 3, stk. 4 skal afgørelsen ledsages af en dato for nedklassificeringen. Ved en nedklassificering overgår vedligeholdelsen fra det offentlige til private, idet efter lovens § 35 påhviler vedligeholdelsen af private vandløb bredejerne. Efter vandløbslovens § 27 skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Indsigelser i forbindelse med partshøring Kolding Kommune har i brev af 10. juni 2015 partshørt bredejerne til vandløbet om planerne for nedklassificeringen. Der er ved partshøringen indkommet 1 indsigelse imod planerne for nedklassificering. Kolding Kommunes behandling af indsigelsen er beskrevet nedenfor. Heidi De la Cour Nissen har i brev af 18. juni 2015 indsendt bemærkninger til nedklassificeringen. I brevet spørger hun om hvad det er for udgifter, kommunen forventer man betaler. I den periode hvor hun har haft ejendommen har hun ikke set kommunale folk, der har udført vandløbsvedligeholdelse. Hun efterspørger derfor om oplysninger om, hvad der skal udføres. Kolding Kommunes bemærkninger til indsigelsen Som bredejer skal man i fremtiden selv stå for vedligeholdelsen af vandløbet. Vedligeholdelsen består typisk i at skære grøde og fjerne aflejret materiale på vandløbsbunden. Grundlæggende skal man sikre, at opstrøms beliggende lodsejere kan komme af med vandet via vandløbet og at vandføringsevnen ikke forringes. Udgiften til dette arbejde skal afholdes af bredejerne. Kolding Kommunes Bemærkninger Kolding Kommune skal bemærke, at det er strækningen fra st. 0 til st. 614 m., der på kortet er markeret med en rød streg, som nedklassificeres. Nedklassificeringen begrundes med, at der kun er få offentlige interesser tilknyttet vandløbet. Skelgrøft i Skanderup er på hovedparten af strækningen et lille vandløb med bundbredde omkring 0,4 m og med dårlige fysiske forhold. Vandløbet tjenerprimært det formål at aflede vand fra dyrkede arealer. Den berørte strækning er forholdsvis kort, der afvandes kun få ha og få lodsejere bliver berørt. Skelgrøft i Skanderup er på den aktuelle strækning ikke målsat i statens vandplan, men er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttet natur. Side 3 Den aktuelle strækning har et anslået topografisk opland på ca. 250 ha. Ved en oplandsanalyse kan det konstateres, at der er ca. 20 private ejendomme i oplandet. I sommeren 2015 kobles sanitært spildevand fra hovedparten af disse ejendomme på kommunalt renseanlæg. Overfladevand fra ejendommene ledes fortsat til vandløbet igennem dræn eller via nedsivning. Endvidere udgør vejarealet under 1 % af det samlede topografiske opland i vandløbet. Kommunen lægger derfor til grund for afgørelsen, at tilledning af vej- eller spildevand i ovennævnte omfang ikke afstedkommer, at vedligeholdelsesbyrden af vandløbet forøges i et betydeligt omfang, og at vandløbet derfor primært tjener private afvandingsinteresser. Kolding kommune lægger til grund for afgørelsen, at hensynet til ovennævnte beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3 i forhold til tilrettelæggelsen og udførelsen af vandløbsvedligeholdelsen i det konkrete vandløb også kan varetages af private bredejere. Samlet set er der derfor ikke offentlige interesser tilknyttet strækningen, som kan begrunde, at vandløbet skal bibeholdes som offentligt. Nedklassificering tager på baggrund i ovennævnte hensyn til samtlige afvandingsmæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet det pågældende sted, idet den fremtidige vandløbsvedligeholdelse fortsat skal udføres, så vandføringsevnen ikke ændres, jf. § 27 i vandløbsloven. Med nedklassificeringen tilsidesættes der ikke offentlige miljømæssige interesser for vandløbet, da der ikke er miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som er uforeneligt med nedklassificeringen. Nedklassificeringen er således foreneligt med vandløbslovens formålsparagraf. I forbindelse med overdragelsen vil kommunen opfyldt sin vedligeholdelsesforpligtelse i 2015 i henhold til gældende regulativ og vedligeholdelsesterminer. Vandløbet vil således overdrages til private i regulativmæssig stand. Ved nedklassificeringen giver kommunen bredejerne en rimelig tid til at planlægge gennemførelsen af vedligeholdelsen i sommeren 2016. Overdragelsesdatoen, hvor vedligeholdelsesbyrden overgår til bredejerne, er derfor fastsat til 1. januar 2016. Nedklassificeringen betyder, at bredejerne til vandløbet i fremtiden har vedligeholdelsespligten, hvor det igennem vedligeholdelsen skal sikres, at vandløbets vandføringsevne ikke forringes. Almindelig vedligeholdelse omfatter typisk skæring af grøde- og plantevækst i vandløbet og eventuelt på brinkerne. Endvidere kan vedligeholdelsen omfatte oprensning af vandløbet af aflejret materiale i form af eksempelvis sand, mudder eller organisk materiale. Vedligeholdelsen indbefatter ikke yderligere uddybning af vandløbet, hvor fast bund og sider opgraves. Der vil her være tale om en vandløbsregulering, som alene må foretages efter tilladelse fra kommunen. Side 4 Klagevejledning Kolding Kommunes afgørelse om nedklassificering af Skelgrøft i Skanderup efter vandløbslovens § 10 kan påklages til Natur & Miljøklagenævnet af den, afgørelsen er rettet til samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. lovens § 84. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. En klage indsendes elektronisk via den såkaldte Klageportal. Et link hertil findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk , hvor man logger ind med fx NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte, hvis der opstår spørgsmål. Supportfunktionen kan kontaktes på email: [email protected] eller på telefon 72 54 11 01. Når man klager, skal der betales et gebyr på 500 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Klagen sendes først videre, når gebyret er betalt, og når klageren endeligt har godkendt klagen. I øvrigt Denne tilladelse bliver annonceret på Kolding Kommunes hjemmeside. Venlig hilsen Peter Ring Biolog Bredejere der har modtaget afgørelsen: Heidi De la Cour Nissen Skanderup Landevej 49 6640 Lunderskov Jens Aksel Heden Friis Svanemosevej 4 6580 Vamdrup Mette Katrine Petersen Skanderup Landevej 40 6640 Lunderskov Side 5 Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø [email protected] Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, v/ Chr. Gøttig, Tingvej 1, 6070 Christiansfeld. [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten. [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Jan Karnøe, Fasanvej 9, 8700 Horsens. [email protected] Side 6
© Copyright 2024