1. No category

Kommunikation og ledelse
Mathias Brøgger Kjøngerskov - 179773
Bygningskonstruktøruddannelsen,
VIA University College – Aarhus
7. semester – Speciale
Vejleder – Anne Marie Herforth
27-03-2015
Proces og ansvar vedrørende betonelementleverance
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Forord
Denne rapport er skrevet som afsluttende speciale på 7. semester af bygningskonstruktør
uddannelsen - VIA university college Aarhus i foråret 2015. Projektperioden har varet fra 0402-2015 til 27-03-2015. Emnet var ”Proces og ansvar vedrørende betonelement leverance”.
Specialet indeholder en case specifik undersøgelse på et større byggeprojekt fra 2014 –
2015. Rapporten beskriver ansvarsfordelingen og nogle konkrete eksempler på fejl, der vil
blive analyseret. Hensigten er at belyse nogle faldgrupper i processen, hvorved der kan
sættes ind for at optimere. Rapporten henvender sig til entreprenørvirksomheder, der byder
på råhus/montage-arbejde.
Stor tak til min praktikvirksomhed og mine kollegaer - for dels en rigtigt god og lærerig
praktik, og for at give mig lov til at arbejde med casen.
Tak til min vejleder Anne Marie Herforth for god vejledning og sparring gennem
projektperioden.
3
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Abstract
The subject for the report was “Process and responsibilities relating to concrete element
delivery.” My thesis statement has been: ”Is optimization of the process of precast concrete
element delivery necessary, if so - how should it be done?”, viewed from the contractor’s
point of view. I have experienced some errors in the process, during my internship at a
construction company, assigned to a large concrete contract with precast elements. It was
my impression, that it was an area, which could use some optimization, in order to reduce
flaws. The theoretical foundation for the study consisted of: “AB 92 for praktikere, (Hansen,
et al., 1993)”, “Entrepriseret, (Vagner & Iversen, 2005)”, “Entreprise, (Hørlyck, 2014)”,
“Bygge jura, (Kragelund, 2008)” and ”A113, (BIPS, 2005)”. The exploration was built as a case
study, of the project I worked with during my internship. Analysis of contractual basis, and
errors from the project, was carried out as a desk research. The study shows that, the
liability balance was designed for the benefit of the client’s advisors. Important control areas
of focus were not communicated properly, in the contractual basis. Some of the defects was
due to errors, or ambiguity in the project drawings and BIM models, revisions were not
always properly coordinated. Others due to misunderstandings or errors by the supplier.
Optimizing the process, towards minimizing errors, can be tackled for example by including
greater focus on the dissemination of essential control areas, better coordination of the
project drawings and descriptions, avoiding replacements in the organization’s project
management, increased process control by the supplier, or the contractor can hire new
resources, for comprehensive control of the process. It would require analysis to find out
whether it is profitable.
4
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
FORORD ........................................................................................................................................................ 3
ABSTRACT ..................................................................................................................................................... 4
BILLEDLISTE ................................................................................................................................................... 8
1. INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING ............................................................................................ 10
1.1 BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNE .......................................................................................... 10
1.2 BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL ................................................................................................ 10
1.3 PROBLEMFORMULERINGS SPØRGSMÅL .................................................................................................................. 10
1.4 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................. 10
1.5 VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER ............................................................................................................. 11
1.6 VALG AF METODE OG EMPIRI ............................................................................................................................... 12
1.7 RAPPORTENS STRUKTUR OG ARGUMENTATION ........................................................................................................ 12
1.7.1 Gennemgående farvekode ................................................................................................................... 12
1.7.2 Forkortelser .......................................................................................................................................... 13
2. HOVEDAFSNIT ......................................................................................................................................... 14
2.1 TEORI .............................................................................................................................................................. 14
2.1.1 AB 92 – Aftalegrundlaget ..................................................................................................................... 14
2.1.1.1 § 2. Bygherrens udbud .................................................................................................................................14
2.1.2 AB 92 – Entreprisens udførelse............................................................................................................. 15
2.1.2.1 § 9. Arbejdsplan og afsætning ......................................................................................................................15
2.1.2.2 § 11. Projektgennemgang, dokumentation og prøver ..................................................................................15
2.1.2.3 § 14. Ændringer i arbejdet. ...........................................................................................................................17
2.1.2.4 § 15. Uklarheder, hindringer eller lignende forhold. ....................................................................................18
2.1.2.5 § 17. Bygherrens tilsyn .................................................................................................................................19
2.1.3 AB 92 - Tidsfristforlængelse og forsinkelse. ......................................................................................... 21
2.1.3.1 § 24. Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse. .........................................................................................21
2.1.4 AB 92 – Opsummering .......................................................................................................................... 21
2.1.5 ABR 89 pkt. 2.2.2 – Totalrådgivning ..................................................................................................... 21
2.1.6 Fagtilsyn ............................................................................................................................................... 22
2.1.7 BIPS A113 – Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverancer og montage af elementer af
beton og letklinkerbeton. .............................................................................................................................. 22
2.1.7.1 Organisation .................................................................................................................................................22
2.1.7.1.1 Modelfordeling ....................................................................................................................................22
2.1.7.2 Roller ............................................................................................................................................................23
2.1.7.2.1 Projektkoordinator...............................................................................................................................23
2.1.7.2.2 Projekteringskoordinator ..................................................................................................................... 24
2.1.7.2.3 Leverandør ...........................................................................................................................................24
2.1.7.2.4 Montageentreprenør ........................................................................................................................... 24
2.1.7.3 Grænseflader ...............................................................................................................................................24
2.1.7.4 Konditionsmæssigt arbejde ..........................................................................................................................25
2.1.7.5 Fordeling af projekteringsydelser .................................................................................................................25
2.1.7.5.1 Ansvarsmodeller ..................................................................................................................................25
2.1.7.5.1.1 Model 3R-II ..................................................................................................................................27
2.1.7.5.1.2 Model 4L-I ....................................................................................................................................28
2.1.7.5.2 De væsentlige forskelle ........................................................................................................................29
2.1.7.6 Gennemsyn/godkendelse af tegninger og dokumentation ..........................................................................29
5
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.7.7 Tidsplaner.....................................................................................................................................................30
2.1.8 BIPS A113 - Opsummering.................................................................................................................... 30
2.1.9 Den røde tråd imellem AB 92 og A113 ................................................................................................. 31
2.2 EMPIRI ............................................................................................................................................................ 31
2.2.1 Casen .................................................................................................................................................... 31
2.2.1.1 Byggefeltet ...................................................................................................................................................31
2.2.1.2 Min erfaring fra projektet ............................................................................................................................32
2.2.2 Byggesagsbeskrivelsen – Tilføjelser til AB 92 ....................................................................................... 32
2.2.2.1 § 2. Bygherrens udbud .................................................................................................................................32
2.2.2.2 § 11. Projektgennemgang ............................................................................................................................32
2.2.2.3 § 14 Ændringer .............................................................................................................................................33
2.2.2.4 § 17 Tilsyn ....................................................................................................................................................33
2.2.3 Den projektspecifikke organisation ...................................................................................................... 34
2.2.3.1 Storentreprise – Sent udbud ........................................................................................................................34
2.2.3.2 Aftalerne ......................................................................................................................................................34
2.2.3.3 Udførelsesorganisation ................................................................................................................................35
2.2.4 Arbejdsbeskrivelse – B2.221 Betonelementer leverance ..................................................................... 36
2.2.4.1 Roller iht. BIPS A113 .....................................................................................................................................36
2.2.4.1.1 ARB 221 Ad stk. 17. ..............................................................................................................................36
2.2.4.1.2 Projektspecifik ydelsesaftale ................................................................................................................ 37
2.2.4.2 ARB 221 Ad. pkt. 2.3 Projektering ................................................................................................................37
2.2.4.2.1 Model 3R-II ..........................................................................................................................................38
2.2.4.2.2 Model 4L-I ............................................................................................................................................38
2.2.4.2.3 Hulplaner - Udsparinger ....................................................................................................................... 38
2.2.4.2.4 Bygningsdele ........................................................................................................................................39
2.2.4.2.5 Gennemsyn ..........................................................................................................................................40
2.2.4.2.6 Måltagning fra BIM model ...................................................................................................................40
2.2.4.3 Ad. pkt. 2.7 Kvalitetsstyring ..........................................................................................................................40
2.2.4.3.1 Kontroldokumentation.........................................................................................................................40
2.2.4.4 Ad. pkt. 2.8 Arbejdets planlægning .............................................................................................................. 40
2.2.5 Kontrolplan ........................................................................................................................................... 41
2.2.6 Projektændringer.................................................................................................................................. 41
2.2.7 Uklarheder ............................................................................................................................................ 41
2.2.8 Fejl i processen ..................................................................................................................................... 42
2.2.8.1 Eksempel 1 – Fejl indstøbt korrugeret rør i element (Fejl under optegning) ................................................42
2.2.8.1.1 Afvigelse...............................................................................................................................................42
2.2.8.2 Eksempel 2 – Fejlplaceret korrugeret rør i in-situ dæk (Projektændringer) .................................................42
2.2.8.2.1 Afvigelse...............................................................................................................................................43
2.2.8.3 Eksempel 3 – Fejl placeret udsparing til forskydningsknast(Produktionsfejl) ...............................................44
2.2.8.3.1 Afvigelse...............................................................................................................................................44
2.2.8.4 Eksempel 4 – Elementer udført med forkert geometri (Modellerings fejl)...................................................44
2.2.8.4.1 Afvigelse...............................................................................................................................................45
2.2.9 Interview med seniorproduktionsleder, B2.222 Element montage (Storentreprenør) ........................ 45
2.3 ANALYSE .......................................................................................................................................................... 46
2.3.1 Aftale, ansvar og ydelser ...................................................................................................................... 46
2.3.1.1 Tilføjelser til AB 92 - Betydning ....................................................................................................................46
2.3.1.1.1 § 2. Udbudsmateriale ...........................................................................................................................46
2.3.1.1.2 § 11. Projektgennemgang ....................................................................................................................47
2.3.1.1.3 § 14. Ændringer ....................................................................................................................................47
6
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.3.1.1.4 § 17. Tilsyn ...........................................................................................................................................47
2.3.1.2 Organisation .................................................................................................................................................47
2.3.1.3 Balancen i arbejdsbeskrivelsen ....................................................................................................................48
2.3.1.4 BIM modellering...........................................................................................................................................49
2.3.1.5 Koordination af projektmateriale .................................................................................................................49
2.3.1.6 Elementprojektering ....................................................................................................................................49
2.3.2 Fejl ........................................................................................................................................................ 49
2.3.2.1 Kontrolplaner, fokusområder og formidling .................................................................................................49
2.3.2.2 Årsager til fejl ...............................................................................................................................................50
2.3.2.2.1 Optegningsfejl (2.2.8.1 – bilag 8) .........................................................................................................50
Afhjælpning ...................................................................................................................................................50
2.3.2.2.2 Projektfejl / revisioner (2.2.8.2 – Bilag 10) ...........................................................................................50
Afhjælpning ...................................................................................................................................................50
2.3.2.2.3 Støbefejl (2.2.8.3 – Bilag 12) ................................................................................................................51
Afhjælpning ...................................................................................................................................................51
2.3.2.2.4 Modellerings fejl (2.2.8.4 – Bilag 13)....................................................................................................51
Afhjælpning ...................................................................................................................................................51
2.3.3 Optimering af processen ...................................................................................................................... 51
3. KONKLUSION........................................................................................................................................... 54
3.1 METODEKRITIK OG PERSPEKTIVERING .................................................................................................................... 55
REFERENCER ............................................................................................................................................... 56
BILAG .......................................................................................................................................................... 58
BILAG 1 – BIPS STANDARDYDELSESAFTALE .................................................................................................................. 58
BILAG 2 – BIPS, MODEL 3R ..................................................................................................................................... 59
BILAG 3 – BIPS, MODEL 4L...................................................................................................................................... 60
BILAG 4 – REFERAT AF INTERVIEW, MED SENIORPRODUKTIONSLEDER B2.222 .................................................................... 61
BILAG 5 – STÅLLEVERANDØRS MINDSTE MÅL FOR BUK .................................................................................................... 66
BILAG 6 – LYDFIL AF INTERVIEW (2.2.9) ...................................................................................................................... 67
BILAG 7 – ORGANISATIONSPLAN ................................................................................................................................ 67
BILAG 8 – AFVIGELSESRAPPORT NR. 004, B2.222 ........................................................................................................ 67
BILAG 9 – DETALJE 2K-123 1 – BJÆLKE OG TVÆRKRAFTDORN, VED DILATATIONSFUGE I IN-SITU DÆK. .................................... 67
BILAG 10 – ANALYSE AF EKSEMPEL 2 (2.2.8.2) ............................................................................................................ 67
BILAG 11 – DETALJE 2K-153 2 – FORSKYDNINGSKNAST................................................................................................. 67
BILAG 12 – AFVIGELSESRAPPORT NR. 010, B2.222 ...................................................................................................... 67
BILAG 13 – ANALYSE AF EKSEMPEL 4 (2.2.8.4) ............................................................................................................ 67
BILAG 14 – UDKLIP FRA DEN PROJEKTSPECIFIKKE BYGGESAGS- OG ARBEJDSBESKRIVELSE ....................................................... 67
7
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Billedliste
Forside – Leadership
http://pm.uw.edu/cpo/sites/default/files/file/iStock_000008266083Large1.jpg
Figur 1 – Farvekode, s. 13
Smart art illustration
Figur 2 – Opsummering AB 92, s. 21
Smart art illustration
Figur 3 – Hovedaktører, s. 22
Smart art illustration
Figur 4 – Fordeling af projekteringsydelser, s. 25
Smart art illustration
Figur 5 – Model 3R, s. 27
Smart art illustration
Figur 6 – Model 4L, s. 28
Smart art illustration
Figur 7 – Aftalegrundlag, s. 31
Smart art illustration
Figur 8 – Entreprisediagram, s. 34
Smart art illustration
Figur 9 – Kontraktforhold, s. 35
Smart art illustration
Billede 10 – Håndtryk, s. 35
http://static1.squarespace.com/static/533e2975e4b09659516c9a46/t/54469db2e4b0664ae
93fb12a/1413914034730/agreement%281%29.jpg?format=500w
Figur 11 – Organisation, s.35
Smart art illustration
8
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Figur 12 – Ydelsesaftale, s. 37
Smart art illustration
Billede 13 – Screenshots fra Navisworks, s. 39
Billede 14 – Screenshot fra Solibri, s. 39
Billede 15 – Element m. korrugeret rør, s. 42
Tegning jeg har lavet i sketchup
Billede 16 – Armeringsbjælke, s. 43
Tegning jeg har lavet i sketchup
Billede 17 – Armeringsbjælke i dæk, s. 43
Tegning jeg har lavet i sketchup
Billede 18 – Trækforankring gennem bygningsdele, s. 43
Tegning jeg har lavet i sketchup
Billede 19 – Forskydningsknast, s. 44
Tegning jeg har lavet i sketchup
Billede 20 – Revit – TTD i vederlagskonsol, s. 44
Screenshot jeg har taget fra projektets BIM model
Billede 21 – Revit – TTD i vederlagskonsol_2, s. 45
Screenshot jeg har taget fra projektets BIM model
Figur 22 – Balance i arbejdsbeskrivelse, s. 48
Smart art illustration
Billede 23 – BIM, s. 49
http://www.digitalalchemypro.com/images/slideshow/slideshow3_1.jpg
Figur 24 – Cost-Benefit analyse, s. 53
Diagram
9
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
1. Indledning med problemformulering
1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne
Opgavens overordnede emne er ”Kommunikation og ledelse”, og jeg har valgt at dykke ned i
processen vedrørende betonelementleverance. Dette er en proces, som alle parter er
interesseret i skal køre ordentligt og problemfrit, da den kan påvirke mange aktører. Dette
skyldes til dels, at betonelementerne indgår i det statiske hovedsystem og kan have
indstøbningsdele til andre entrepriser. Jeg vil via indsamlet teori beskrive processen og
ansvaret mellem parterne. Det vil jeg holde op imod en specifik case, hvori der er opstået
fejl.
1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål
Under mit praktikforløb oplevede jeg problemer i forbindelse med leverancen og brug af
præfabrikerede betonelementer. Problemerne gav mange diskussioner om, hvor ansvaret
skulle placeres, for ingen var interesseret i at betale af eget dækningsbidrag. Det er mit
indtryk, at dette er et område, der tit kan være fejlbehæftet, og at optimering af processen
kan mindske fejl. Jeg vil analysere hvor i processen fejlene er opstået, og hvad de skyldes for
at se om det er muligt at optimere processen, og hvor dette i så fald skal gøres.
1.3 Problemformulerings spørgsmål
Jeg vil undersøge om processen i en specifik råhusentreprise kan optimeres. Jeg arbejder
derfor med følgende hovedspørgsmål og tilhørende underspørgsmål:
”Er optimering af processen for betonelement leverance nødvendig? - i så fald, hvor skal det
gøres?”
• Hvordan er ansvar og ydelser fordelt i processen?
• Opstår der fejl, og hvis ja - hvor opstår fejlene og hvad skyldes de?
• Hvor kan man sætte ind for at fange fejlene?
• Hvordan kan processen optimeres af entreprenøren?
1.4 Afgrænsning
Jeg vil ikke beskrive andre paragraffer i AB 92, end §§ 2, 11, 14, 17 og 24.
Jeg vil ikke beskrive alle modellerne i BIPS A113, derimod tage udgangspunkt i to relevante.
Jeg vil ikke prøve at løse Bygherre(Rådgivers) problemer vedrørende projektering.
Jeg vil ikke komme ind omkring andre typer byggerier eller projekter, end den case
specifikke råhusentreprise.
Jeg vil ikke komme ind på andre problemer i byggesagen, end dem vedrørende
10
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
betonelement leverance.
Jeg vil ikke komme ind på fagentreprise, totalentreprise, OPP eller partnering.
1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder
De relevante paragraffer fra AB 92 vil blive beskrevet for at belyse det juridiske ansvar
mellem parterne. Dertil læses kommentarerne fra AB 92 for praktikere, der bliver
krydsvalideret med bøgerne Entreprise, Entrepriseret og Byggejura for bedre tolkning af
bestemmelserne. Når det juridiske ansvar er på plads, beskrives den teoretiske fordeling af
ydelser i henhold til BIPS A113. På den måde bliver der skabt et solidt teoretisk fundament
for rapporten.
”AB 92 - Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed,
Boligministeriet”
”AB 92 for praktikere, Mogens Hansen; Jan Eske Schmidt; Niels Sørensen; Lars Peter
Tolstrup; Eric Boesgaard”
”Entrepriseret, Hans Henrik Vagner; Torsten Iversen”
”Entreprise, Erick Hørlyck”
”Byggejura – En indføring i byggeriets retskilder, Niels Struer Kragelund”
”ABR 89 – Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand, Praktiserende
Arkitekters råd; Dansk Ingeniørforening; Ingeniør-Sammenslutningen; Boligministeriet”
”A113 - Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer
af beton og letklinkerbeton, BIPS”
11
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
1.6 Valg af metode og empiri
Undersøgelsen bygges op som et ’casestudie’1 over en større råhusentreprise. Projektet er
anonymiseret for senere offentliggørelse af specialet.
Det bliver en case specifik kvalitativ undersøgelse. Der indsamles primær kvalitativ data i
form af relevante dokumenter, tegningsmateriale og mødereferater fra byggesagen. Der
bliver udarbejdet en interviewguide ud fra teorigrundlaget. Seniorproduktionslederen fra
storentreprenørens egenproduktion af element montage vil blive interviewet for at få en
mere nuanceret beskrivelse af det projektspecifikke ansvar og udfordringer.
1.7 Rapportens struktur og argumentation
Rapporten er bygget op omkring 3 overordnede afsnit. Det første er det indledende afsnit
med begrundelse af emnevalg, problemformulering og afgrænsning.
Andet afsnit er hovedafsnittet, indeholdende et teoretisk, empirisk og analytisk afsnit.
Herved vil jeg analysere mig frem til, hvor i casen fejlene er opstået. De konkrete fejl vil blive
analyseret for at placere ansvaret og dokumentere, hvor i processen det er gået galt. Det vil
blive holdt op imod teorien, samt holdninger fra interview med E’s seniorproduktionsleder.
Det tredje afsnit opsummerer rapportens emner i en konklusion, som besvarer rapportens
problemformulering.
1.7.1 Gennemgående farvekode
I hovedafsnittet vil der være en gennemgående farvekode for bedre visualisering af proces
og ansvar mellem parterne.
1
case-studie, (af eng. case 'tilfælde' og studie), kvalitativ undersøgelse af et konkret og afgrænset tilfælde med
det formål at opnå detaljeret og praktisk baseret viden. Case-studier finder først og fremmest anvendelse inden
for human- og samfundsvidenskaberne, fx ved undersøgelser af små lokalsamfund, virksomheder,
ungdomsgrupper mv. Case-studier frembringer viden, som er afhængig af den konkrete sammenhæng, og
metoden er ofte baseret på brug af flere forskellige dataindsamlingsteknikker: observation, kvalitative
interviews, brug af dokumentarisk materiale. (Gyldendal, 2009)
12
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bygherre/Rådgiver
• Både bygherre og rådgiver vil gennem rapporten være markeret med
grøn farve.
Entreprenør
• Entreprenøren vil gennem rapporten være markeret med mørk blå
farve.
Leverandør
• Leverandøren vil gennem rapporten være markeret med lys blå farve.
Figur 1 - Farvekode
1.7.2 Forkortelser
Denne rapport arbejder med nedenstående forkortelser. De vil kun blive brugt, når det er
konkrete aktører der omtales.
Aktører
BH = Bygherre
R = Rådgiver
E = Entreprenør
L = Leverandør
SE = Storentreprenør
UE = Underentreprenør
ME = Montage entreprenør
Roller
PK = Projektkoordinator
PTK = Projekteringskoordinator
13
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2. Hovedafsnit
2.1 Teori
2.1.1 AB 92 – Aftalegrundlaget
AB 92 er et ’Agreed Document’2.
2.1.1.1 § 2. Bygherrens udbud
§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i
udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at
der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.
(Boligministeriet, 1992)
Oplysningerne omfatter tegninger, beskrivelser, dokumentation, tidsplan m.m. fra
udbudsmaterialet, samt rettelsesblade fra en eventuel spørgerunde. Disse informationer
skal komme rettidigt til tilbudsgivers kundskab.
§ 2, stk. 1-7 fungerer som en opskrift på, hvad et udbudsmateriale minimum bør bestå af.
Bestemmelsen i stk. 2 harmonerer med ’koncipistreglen’3, som er en almen brugt
fortolkningsregel ved uklarheder.
E kan anse informationer og ydelsesomfang i udbuddet for korrekte. Et uklart
udbudsmateriale vil som udgangspunkt komme BH til skade. (Hansen, et al., 1993), (Vagner
& Iversen, 2005) og (Kragelund, 2008) er enige i deres fortolkninger af dette, og refererer til
forskellige voldgiftsager, der stadfæster dette. Bl.a. udtales i afgørelserne:
KFE 1976.51 DIV ”Berettiget tvivl må komme udbyderen til skade…” (Vagner & Iversen, 2005)
2
Et sæt aftalevilkår (standardvilkår), der er forhandlet mellem modstående parter (afbalancerede), og måske endda
godkendt af en offentlig myndighed. Et eksempel er AB 92, Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og
Anlægsvirksomhed fra det nu nedlagte Boligministerium. Modsat alm. standardvilkår, som en part benytter som partens
salgs- og leveringsbetingelser. (Smith Knudsen Advokatfirma, u.d.)
3
Fortolkningsregel, hvor efter den der har skrevet (konciperet) en aftale/kontrakt må tåle skadevirkning for sin retsposition,
hvis det skrevne er uklart/tvetydigt (og dermed at bevisbyrden for et andet resultat ligger på koncipisten). (Smith Knudsen
Advokatfirma, u.d.)
14
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
KFE 1983.84 VBA ”eventuelle uklarheder må komme bygherren som den, der udformede
udbudsmaterialet, til skade…” (Hansen, et al., 1993)
Berettiget tvivl med hensyn til fortolkning af det samlede udbudsmateriale må
komme udbyderen til skade. Med den forholdsvis begrænsede tid, der er til
rådighed ved beregning af tilbud i entrepriser af det foreliggende omfang, må
det være begrænset, hvilke krav der stilles til en bydende med hensyn til
nærmere gennemgang af tegningsmaterialet og indhold af andre entrepriser.
(Kragelund, 2008)
E er ikke forpligtet til at eftergå projektmaterialet for fejl. Begrundede misforståelser fra
tilbudsgiver vil derfor komme BH(koncipisten) til skade.
BH bærer ansvaret for fejlagtige eller mangelfulde oplysninger i projektmaterialet. Dog har E
jf. § 15, stk. 2 pligt til snarest muligt at underrette BH, hvis arbejdet ikke kan udføres
konsensus indgåede aftale. Nærmere beskrivelse af dette i 2.1.2.3.
Udbudstidsplanen skal som minimum indeholde entreprisens tidsramme.
2.1.2 AB 92 – Entreprisens udførelse
2.1.2.1 § 9. Arbejdsplan og afsætning
”§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en
arbejdsplan”. (Boligministeriet, 1992) Tidsplanen bliver udarbejdet på baggrund af den i § 2,
stk. 3 omtalte udbudstidsplan. I en stor- eller hovedentreprise står E for koordinering mellem
alle delarbejder indeholdt i entreprisen. Planen fastlægger udførelsestakten og
afhængigheder mellem aktiviteter på byggepladsen. ”I relation til hovedentreprenøren vil
underentreprenørerne hver have krav på en arbejdsplan, som sikrer et rimeligt og
hensigtsmæssigt forløb”. (Kragelund, 2008, p. 47) At E udarbejder arbejdsplanen, skyldes at
den fungerer som produktionsplan.
2.1.2.2 § 11. Projektgennemgang, dokumentation og prøver
§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at entreprenøren skal
deltage i projektgennemgang. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om
arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse,
for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber for
udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå
i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projektgennemgangen samt
tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er et led i entreprenørens
ydelse.
15
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange
yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent
mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de
yderligere prøver viser kontraktmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor
som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens
udgifter.
Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de
arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan
endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme ydelsen.
Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke
kontraktmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt
som muligt. (Boligministeriet, 1992)
Formålet med projektgennemgangen er bl.a. at udnytte E’s faglighed. Det er en del af en
samlet bestræbelse på at højne niveauet af KS4 i branchen. Det betyder ikke, at E ved
deltagelse får ansvar for projektgranskning, for ”projektgennemgangen medfører som
udgangspunkt ikke ændringer i retsstillingen mellem bygherre og entreprenør med hensyn til
projektfejl…” (Vagner & Iversen, 2005). BH hæfter stadig over for E jf. § 2, Stk. 2 i tilfælde af
projekteringsfejl. Møderne agter at blotlægge forhold, der kan være skyld i svigt og unødigt
besvær i udførelsen. E afklarer projektmæssige uklarheder i form af tvivlspørgsmål eller
projektfejl, der dukker op løbende i forbindelse med granskning. Møderne holdes typisk af R,
der tager beslutninger på BH’s vegne. (Hansen, et al., 1993, p. 44)
Som led i byggeriets KS kan BH vedlægge en udbudskontrolplan, der specificerer kravene til
kontrol af kvalitet og dokumentation heraf. Konsekvensen for E ved at negligere § 11 kan
læses i §§ 34 og 36.
Tilsynet handler som stedfortræder for BH og har krav på adgang til byggepladsen for at tilse
og eventuelt kassere ikke kontraktmæssige forhold. Foregik noget af E’s produktion på
eksternt værksted, skulle tilsynet ligeledes tildeles adgang hertil. Det gælder dog ikke for
4
KS = Kvalitetssikring
Man udfører kvalitetssikring for at forebygge skader og andre svigt. Forebyggelse er normalt billigere end udbedring, både
for byggeriets parter og set ud fra samfundsøkonomiske hensyn. Er kvaliteten i orden, kan byggeriets parter undgå eller
formindske omprojektering, spild, usikkerhed, ydelser, der må udbedres, udskiftes eller udføres på ny, svigt og skader og
deraf følgende ekstraudgifter eller forringede kvaliteter. (Danskbyggeri.dk, u.d.)
16
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
materiale leverandører. De ville f.eks. ikke skulle have adgang til en murermesters
leverandørs teglværk. Da AB 92 normalt også er et ’Agreed Document’ for betonelement
leverance, som derfor fungerer som enhver anden entreprise, er der kutyme for, at tilsynet
har adgang til elementproduktionen. Det ville typisk være det første element af en type, der
ville blive kontrolleret mht. armeringsarrangement, tolerancer og overflader mm., inden
resten af elementerne produceres. (Hansen, et al., 1993, p. 45)
I AB-Revisionsudvalgets betragtning af AB 92 (af marts 1993) har de tilføjet en forklaring til
stk. 4. At kassationen sker hurtigst muligt er i begge parters interesse.
Kassation skal ske så hurtigt som muligt for at muliggøre levering af tilsvarende
erstatningsmaterialer og begrænse det økonomiske tab og eventuelle
forsinkelser ved en kassation. Kassation er en del af tilsynets almindelige
opgaver og berettiger ikke til krav overfor entreprenøren om betaling af
honorar til tilsynet. Bestemmelsen indebærer bl.a., at i tilfælde, hvor kassation
på et senere tidspunkt vil medføre særlige ulemper, f.eks. på grund af forøgede
udgifter til udbedring, er bygherren eller tilsynet på entreprenørens opfordring i det omfang det er muligt - pligtig til uden unødig forsinkelse at tage stilling til
eventuel kassation…
(Boligstyrelsen & AB-Revisionsudvalget, 1994)
BH’s tilsyn er i et vist omfang forpligtet til at udføre løbende kontrol af, om udførelsen af
delarbejder forløber aftalemæssigt.
Selv om bestemmelsen siger ”kan” og ikke ”skal”, er der ingen tvivl om, at der
foreligger en pligt for bygherren og hans tilsyn til at kassere ikkekontraktmæssige arbejder eller materialer…
(Kragelund, 2008)
Har tilsynet godkendt eller kasseret et delarbejde, er beslutningen bindende for BH i tilfælde
af en tvist om mangler ved afleveringen. Kun de specifikke ting, der er blevet gennemset i
forbindelse med vurdering af kassation, er bundet af tilsynets stillingstagen. BH’s tilsyn
fritager jf. § 17, stk. 4 ikke E for at udføre løbende egenkontrol og dokumentation iht. de i
udbudskontrolplanen opstillede krav. (Hansen, et al., 1993, p. 46)
2.1.2.3 § 14. Ændringer i arbejdet.
§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når
ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. Entreprenøren
har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren påviser særlige
17
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme
gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris,
tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig
tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medfører forsinkelse
af arbejdets udførelse.
(Boligministeriet, 1992)
Bestemmelsen giver BH ret til at lave ændringer i projektet i forhold til det oprindelige
udbudsmateriale. Ændringer kan bl.a. forekomme, hvis der opdages projektfejl i en eller
anden grad. BH kan også af andre grunde, være nødt til at lave om på byggeriets tekniske
projektering.
Foreligger der f.eks. uoverensstemmelser i projektet, vil BH være nødt til at lave en revision
af materialet. Et eksempel på dette kunne være lodret trækarmering i et betonelement. L
producerer efter vægopstalter, imens beton- E afsætter efter en plantegning. Er der f.eks.
forskel på målsætning af armeringen fra plan til opstalt, vil der være behov for revision af
projektet.
E har jf. § 2. Stk. 2 ikke pligt til at forudse sådanne fejl, da det er bygherre, der har ansvar for
projektets klar- og entydighed. Evt. spildtid i forbindelse med korrespondance vedrørende
fejl kan retfærdiggøre erstatning herfor.
Et uklart eller ufyldestgørende udbudsmateriale kan udover at berettige
entreprenøren til merbetaling for ekstraarbejder berettige entreprenøren til
godtgørelse eller erstatning for tidsplanforskydning…
(Hørlyck, 2014, p. 195)
2.1.2.4 § 15. Uklarheder, hindringer eller lignende forhold.
§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og denne
grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse
med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt underrette
bygherren og følge dennes anvisninger.
(Boligministeriet, 1992)
18
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
E har altså krav på R’s anvisning, hvis projektmaterialet indleder til tvivl omkring udførelsen
af arbejdet. Det kan bl.a. være projektfejl, tvetydighed eller teoretiske løsninger, som af
praktiske årsager ikke kan udføres, som de er tegnet på f.eks. detaljer. Det skal bemærkes, at
BH er i sin gode ret til at forvente, at tilbudsgiver har de nødvendige kvalifikationer som E.
Derfor er BH ikke forpligtet til f.eks. at yde teknisk rådgivning til en nystartet malermester,
der byder på en beton entreprise og derfor mangler basal viden.
Ved komplicerede projekter er det sædvanligt, at entreprenøren – hvor der
opstår tvivl – får en videregående vejledning af bygherrens rådgivende
teknikere på baggrund af deres særlige kendskab til projektet…
(Hansen, et al., 1993)
E bærer jf. § 2. Stk. 2 ikke ansvar for fejl i projektet og er derfor ikke forpligtet til at
gennemgå projektmaterialet for fejl. Er der tale om en helt indlysende fejl, skal E dog qua sit
’professionsansvar’5 oplyse BH herom. En sådan fejl skal være ”Så åbenbar, at entreprenøren
ikke burde kunne undgå at blive opmærksom derpå…” (Hansen, et al., 1993, p. 60)
Er der i projekteringen af materialet udført rådgiver fejl, som E følger i god tro, står BH med
ansvaret herfor. Dette forudsætter selvfølgelig, at det ikke jf. § 15, Stk. 2 er en fejl, som E
kunne forventes at have opdaget via hans faglige kompetencer.
Da E ikke bærer projektgranskningsansvar, bliver mange fejl først opdaget i forbindelse med
udførelsen af arbejdet.
Der vil kun i helt specielle tilfælde kunne kræves underretning om projektfejl
allerede i tilbudsfasen, hvor de tilbudsgivende i reglen kun har ganske kort tid til
deres rådighed. I praksis opstår spørgsmålet først under byggeriets gang.
(Hørlyck, 2014, p. 222)
Der kan i en byggeproces opstå situationer, hvor E må standse igangværende arbejde for at
afvente stillingstagen fra R. E kan opdage små projekteringsfejl, når der nærgranskes detaljer
i forbindelse med planlægning og bestilling af materialer til kommende delarbejders
udførelse.
God kommunikation og klare aftaler imellem E og R er derfor vigtig for at fremme processen.
2.1.2.5 § 17. Bygherrens tilsyn
§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre
5
Professionsansvar, ansvar for skader, der er forvoldt af personer med særlig faglig uddannelse, fx håndværkere, advokater,
ejendomsmæglere, revisorer, ingeniører og læger. … Den professionelle fagudøver er forpligtet til at præstere en god faglig
indsats, dvs. opfylde de krav, der kan stilles til en sagkyndig på området. (Gyldendal, 2009)
19
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
tilsynsførende, særligt udpeget af bygherren
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på arbejdspladsen eller
skal kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenøren med
hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage
meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller
arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige
entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre
kontrol.
(Boligministeriet, 1992)
På større byggeprojekter vil BH’s R typisk bestå af en tilsyns- og en projektafdeling. Der bliver
udarbejdet en rådgiveraftale, der klarlægger rådgivernes ansvarsforpligtelse over for BH.
Under byggeperioden fungerer det rådgivende tilsyn som stedfortræder for BH. Tilsynet har i
udførelsesperioden ansvaret for at:
1. sikre rette kvalitet
2. sikre rette kvantitet
3. sikre tidsfrister overholdelse, samt
4. sikre byggeriets gennemførelse uden fordyrelse for bygherren
(Kragelund, 2008, p. 90)
De i § 15 nævnte uklarheder eller tekniske spørgsmål skal afklares hurtigst muligt. Dette er
for ikke at hindre E’s fremgang i forhold tidsplanen unødigt. E har derfor løbende krav på
tilsynets stillingstagen. Anmoder E i henhold til § 15 om vejledning eller projektafklaring fra
tilsynet, som ikke tager stilling eller udskyder afgørelsen, der derved forsinker arbejdet, har E
ret til tidsfristforlængelse jf. § 24. (Hansen, et al., 1993, p. 66)
Som nævnt i afsnit 2.1.2.1. fritager BH’s tilsyn ikke E for at udføre og dokumentere
egenkontrol. Denne dokumentation kommer også E til gode, hvis der opstår tvister omkring
udført arbejde. Jo mere udførlig proceskontrol E har lavet, des lettere er det at
dokumentere, at arbejdet er udført konsensus projektmaterialet og dermed
kontraktmæssigt.
20
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.3 AB 92 - Tidsfristforlængelse og forsinkelse.
2.1.3.1 § 24. Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse.
§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af
arbejdet, der er en følge af
1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren jf. § 14,
2) Bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse
(Boligministeriet, 1992)
Får E tidsfristforlængelse, betyder det, at han ikke kan holdes ansvarlig for den omtalte
forsinkelse eller pålægges dagbod.
2.1.4 AB 92 – Opsummering
AB 92 – Opgavefordeling mellem aktørerne
Bygherre
• Bærer ansvaret for
projektmaterialet.
• Kalder til
projektgennemgang.
• Sætter krav til
entreprenørens
dokumentation af kvalitet.
• Kan kræve ændringer i
arbejdet
Entreprenør/Leverandør
Bygherre (Tilsyn)
• Udarbejder en
udførelsestidsplan.
• Deltager i
projektgennemgang.
• Udfører kvalitetssikring
iht. kontrolplaner.
• Stiller projektopfølgnings
spørgsmål, ved uklarhed.
• Laver tilbud på
ekstraarbejde, ved ændring
af arbejder.
• Yder hurtigst muligt teknisk
vejledning, i udførelsesfasen.
• Udfører løbende
tilsyn/kassation af
delarbejder og materialer.
• Godkender/afviser
aftalesedler, vedrørende
tilbud på ekstra arbejder.
Figur 2 – Opsummering AB 92
2.1.5 ABR 89 pkt. 2.2.2 – Totalrådgivning
”Ved totalrådgivning kontraherer bygherren kun med én teknisk rådgiver (eventuelt en –
undertiden ad-hoc-etableret – rådgivergruppe)…” (Vagner & Iversen, 2005)
Så BH ansætter én rådgiver/gruppe, som foretager hele rådgiverydelsen ved et projekt. Disse
ydelser omfatter bl.a. projekterings- og tilsynsopgaven.
21
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.6 Fagtilsyn
BH’s tilsyn deles op i mindre fagenheder. Fagtilsynet kommunikerer direkte med den enkelte
E. Tilsynet kontrollerer materialevalg og at produktionen på byggepladsen forløber
kontraktmæssigt. Idéen med fagtilsyn er, at der på hvert fagområde er en R med ”den
nødvendige kompetence i specifikke tekniske anliggender.” (Kragelund, 2008)
2.1.7 BIPS A113 – Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverancer og montage af
elementer af beton og letklinkerbeton.
Er et værktøj til anvendelse ved udarbejdelse af en ydelsesaftale for fordeling af aktiviteter
mellem aktørerne, der er involveret i en betonelementleverance.
2.1.7.1 Organisation
Ved anvendelse af A113 som fundament for indgåelse af aftale skal der udarbejdes en fælles
ydelsesaftale. Ydelsesaftalen fordeler koordinatorrollerne mellem aktørerne. Foreligger der i
kontraktgrundlaget ikke en ydelsesaftale, bliver standardydelsesaftalen gældende (Bilag 1).
Denne rapport arbejder med følgende hovedaktører:
R
Rådgiver
ME
L
Montage
entreprenør
Betonelement
leverandør
Figur 3 - Hovedaktører
For anvendelse af A113 som anvisning er det forudsat at aktørerne er valgt, før processen
omkring betonelementleverancen og montagen påbegyndes.
2.1.7.1.1 Modelfordeling
A113 arbejder med prædefinerede ansvarsmodeller. Ønskes ydelsesfordelingen ændret,
bruges et dertil indrettet skema.
Ved brug af model 1 fabrikerer R alt projektering af det færdige bygværk. Så L skal kun
22
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
fremstille og levere betonelementerne. På den måde påligger den faktiske
elementprojektering R.
Ved brug af model 6 udarbejder R kun projektgrundlaget for bygværket. L står for
elementprojekteringen og den faktiske projektering og dokumentation af bygværket.
BH vælger i sit udbud hvor meget ansvar, der skal ligges over på L. Jo højere modelnummer,
des flere aktiviteter påligges L. Der kan vælges flere forskellige modeller til forskellige
leverancer på samme byggesag.
2.1.7.2 Roller
Hver aktør kan være bestående af flere personer, der varetager forskellige roller. Omvendt
kan en person også varetage flere roller.
Specialet arbejder med følgende roller:
•
•
•
•
•
•
•
PK
PTK
R konstruktion
R VVS (Teknik)
R EL
ME
L
R
2.1.7.2.1 Projektkoordinator
PK har til opgave at sikre, at alle involverede aktører er at finde på det tidspunkt, hvor de
skal iværksætte deres ydelser. Er der ikke valgt en projektspecifik PK, er
standardydelsesaftalen gældende, så rollen bliver varetaget af R. PK står for den
foranstående koordinering mellem aktørerne. Retningslinjer for beslutningstagen og
kommunikation fastlægges på en samlet organisationsplan. Planen skal klart og tydeligt
oplyse, hvilke personer fra de forskellige hovedaktører, der koordinerer og tager
beslutninger på alle de forskellige områder. Det gælder projekterende fra alle faggrupper, og
de 3 hovedaktører. Der skal i øvrigt fastsættes en procedure, for hvordan projektrevisioner
behandles i organisationen og for proces og dokumentstyring.
PK står for at opsætte en udførlig tidsplan. Tidsplanen skal rumme alle delarbejder,
aktiviteter og vigtige terminer. Det er vigtigt, at tidsplanen klart illustrerer processen og alle
de afhængigheder, der måtte være til andre aktiviteter. Der skal i tidsplanen være indlagt tid
til projektering og gennemsyn af det projekterede materiale. Forekommer der kommentarer
ved gennemsyn, der indleder til revision, skal man kunne nå at indarbejde disse og stadig nå
at producere til tiden. Tidsplanen skal tilgodese processen. (BIPS, 2005)
23
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.7.2.2 Projekteringskoordinator
PTK skal sikre at projektmaterialet, der danner grundlag for elementprojekteringen, er
gennemarbejdet, klart og tydeligt. Det er derfor PTK’s rolle at sikre den røde tråd mellem
arkitekt, konstruktions- og teknikprojektet. Uanset hvilken model man vælger at arbejde
efter, er PTK’s rolle utrolig vigtig. Da der, på et større projekt med en vis kompleksitet, ville
blive projekteret af flere forskellige parter, er den røde tråd igennem projektmaterialet
altafgørende for den elementprojekterende.
Inden materialet kommer til den elementprojekterendes kundskab, skal PTK’s opgaver være
overstået. Samme arbejdsgang gælder ved kommentarer fra tegningsgennemsyn, projekt
revisioner mv.
Den elementprojekterende sender tegninger og eventuel dokumentation til gennemsyn. PTK
skal sørge for, at der er en rød tråd i kommentarer fra gennemsyn af materialet, og at de er
klare og entydige. (BIPS, 2005)
2.1.7.2.3 Leverandør
L står for produktion og leverance af betonelementer til byggesagen. Alt efter BH’s valg af
model er L med i processen i større eller mindre omfang. L’s ansvarsområder er ofte størst
ved leverancer af f.eks. søjler, bjælker og dækelementer, der primært er påvirket af lodret
last. Afstivende vægelementer, der statisk har betydning for byggeriets stabilitet, bliver ofte
projekteret af R. (BIPS, 2005)
2.1.7.2.4 Montageentreprenør
ME står for planlægning af montagen. Der udformes en montageplan tids nok til, at
omstændigheder vedrørende E’s montagevalg kan medtages i projekteringsprocessen af
elementerne.
Der kan i planen for montage blive belyst omstændigheder, vedrørende indstøbningsdele,
elementstøtter mv., der giver grund til inddragelse af disse overvejelser i
elementprojektering. Disse oplysninger skal komme til projekterende af bygværk og
elementer. (BIPS, 2005)
ME kan også i nogle tilfælde være hoved- eller storentreprenør på byggesagen.
2.1.7.3 Grænseflader
Grænseflader er områder, hvor forskellige entreprisers bygningsdele- eller afsnit støder op
imod hinanden. Nogle typiske grænseflader til betonelementer er:
•
•
Døre og vinduer.
EL, VVS eller anden teknik.
24
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
•
•
•
In-situ. beton konstruktioner, f.eks. fundamenter, etageadskillende dæk eller
tilstødende pladsstøbte vægge.
Indvendige vægge eller anden aptering.
Andre elementer, fra evt. tilstødende entreprenør.
Den bygværksprojekterende står for at udforme grænseflader og krav hertil.
De specifikke grænseflader fastsættes i ydelsesaftalen.
2.1.7.4 Konditionsmæssigt arbejde
Inden projekteringen eller arbejdet går i gang, skal det sikres at rammerne for
konditionsmæssigt arbejde er til stede. Hver aktør gransker det forudgående arbejde.
Overtager man f.eks. et usammenhængende materiale, der gør det umuligt at projektere
elementerne uden fejl, kommunikeres dette ud til de involverede parter.
2.1.7.5 Fordeling af projekteringsydelser
Formålet med A113 er at få fordelt projekteringsydelser og koordinatorroller mellem
aktørerne. Som nævnt i afsnit 2.1.7.1 bliver koordinatorrollerne fordelt i ydelsesaftalen. Til
fordeling af projekteringsydelser er der udarbejdet prædefinerede modeller.
Betonelementleverance kræver samvirke og kommunikation mellem flere parter.
Nedenstående figur illustrerer rækkefølgen i processen med røde pile, der viser
kommunikationsgangen. De farvede bokse viser ydelser, udført af de 3 hovedaktører omtalt
i afsnit 2.1.7.1, der på baggrund af indhentelse af tilbud er valgt. De grå bokse illustrerer de
ydelser, der fordeles iht. A113.
Pile illustrerer
tovejskommunikation
Figur 4 – Fordeling af projekteringsydelser
2.1.7.5.1 Ansvarsmodeller
De konkrete modeller, der arbejdes med i anvisningen, er navngivet efter et ’XYZ’ system.
X : antager værdien 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 7, jf. beskrivelsen af modellerne
senere i dette kapitel.
25
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Y : antager værdien R eller L (~ Rådgiver eller Leverandør) alt efter, hvem
der forestår elementprojekteringen, jf. beskrivelsen af modellerne senere
i dette kapitel. For model 1, 2, 5, 6 og 7 indgår denne parameter ikke
ved navngivningen.
Z : antager værdien I eller II alt efter, hvilken lastvirkning elementerne er
udsat for, jf. beskrivelsen senere i dette kapitel. For model 1, 2 og 6 indgår
denne parameter ikke ved navngivningen. (BIPS, 2005)
Rapporten tager udgangspunkt i to af de prædefinerede modeller i anvisningen. Den ene er
model 3R, der f.eks. kan anvendes ved elementer påvirket af komplekse lastvirkninger i det
statiske system. Hvis ikke andet bliver aftalt, er model 3R gældende i henhold til
standardydelsesaftalen.
Den anden er model 4L, der f.eks. kan anvendes ved dækelementer, der kun påvirkes af
simple lastvirkninger.
Nedenstående afsnit indeholder overskuelige illustrationer, der viser processen for aktører
samt aktiviteter med tilhørende dokumenter.
Fordelingen af projekteringsansvaret og aktiviteter er præcis de samme som i A113. Det er
for lettere fortolkning stillet lidt mere overskueligt op. Grafikken er let læselig og illustrerer
tydeligt forskellene på de to modeller.
Manual til modellerne:
1. De store figurer, stammen udspringer fra illustrere aktører.
2. Overskriften i de farvede bokse illustrerer de forskellige processer.
3. De tilhørende tekstfelter illustrerer de aktiviteter/dokumenter, der foregår i
processen.
4. Teksten med rød skrift er aktiviteter.
5. Teksten med sort skrift er dokumenter.
26
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.7.5.1.1 Model 3R-II
Fremstilling og leverance
Oversigtstegninger - Arkitekt.
Statiske beregninger Bygværk.
Indstøbninger for løft,
montage, afstivning og
understøtning.
Oversigtstegninger Konstruktion.
Elementlister.
Oversigtstegninger EL.
Hulplaner VVS, Teknik.
Fugearmeringsplaner.
Risikospecifikation - Montage
Leverandør
Projektgrundlag - Bygværk
Nummerplaner.
Bygningsdelsdetaljer.
Arbejdstegninger.
Leverandørbrugsanvisning.
Funktionskrav Bygningsdelsdetaljer.
Arbejdsbeskrivelse - B2.221
Leverance.
Arbejdsbeskrivelse - B2.222
Montage.
Samlingsdetaljer.
Elementinddeling.
Bygningsdels- tegninger.
Projektering - Elementer
Risikospecifikation Elementer.
Statiske beregninger Elementer.
Montage
Montageentrepreør
Rådgiver
Projektering - Bygværk
Montageplanlægning.
Montageforholds indflydelse
på projektering.
Planlægning af under- og
elementstøtter.
Planlægning af fastgørelser.
Plan for montage.
Figur 5 – Model 3R (Bilag 2)
27
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.7.5.1.2 Model 4L-I
Projektering - Elementer
Projektgrundlag - Bygværk
Elementinddeling.
Oversigtstegninger Konstruktion.
Oversigtstegninger EL.
Hulplaner VVS, Teknik.
Fugearmeringsplaner.
Risikospecifikation elementer.
Leverandør
Oversigtstegninger - Arkitekt.
Statiske beregninger Bygværk.
Risikospecifikation - Montage
Bygningsdelstegninger*
Statiske beregninger
elementer.
Fremstilling og leverance
Indstøbninger for løft,
montage, afstivning og
understøtning.
Projektering - Bygværk
Rådgiver
Bygningsdelsspecifikationer.
Elementlister.
Nummerplaner.
Funktionskrav Bygningsdelsdetaljer.
Bygningsdelsdetaljer.
Arbejdstegninger.
Projektgrundlag Elementer.
Leverandørbrugsanvisning.
Krav bygningsdelsdetaljer.
Arbejdsbeskrivelse - B2.221
Leverance.
Arbejdsbeskrivelse - B2.222
Montage.
Samlingsdetaljer.
*Bliver kun udarbejdet ved leverandørens
behov.
Montageentrepreør
Krav samlingsdetaljer
Montage
Montageplanlægning.
Montageforholds indflydelse
på projektering.
Planlægning af under- og
elementstøtter.
Planlægning af fastgørelser.
Plan for montage.
Figur 6 – Model 4L (Bilag 3)
28
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.7.5.2 De væsentlige forskelle
Ved brug af model 3R er det R, der foretager projekteringen af betonelementer. Inden
materialet kommer i L’s hænder, er der lavet statiske beregninger og dokumentation på
elementerne. Aktiviteten ’Elementinddeling’ ligger i model 3R under projektering af
bygværk. Dette skyldes, at inddelingen af elementer kan være medindregnet som en
forudsætning for det statiske system.
Vælges model 4L, overgår elementprojekteringen til L. I denne model bliver
’Elementinddeling’ også foretaget af L. Aktiviteten ligger i denne model under projektering af
elementer. Denne model benyttes typisk ved elementer, der kun er påvirket af standardlast,
som f.eks. lodret last og vindlast.
2.1.7.6 Gennemsyn/godkendelse af tegninger og dokumentation
Med gennemse menes, at noget gennemses og eventuelt kommenteres,
mens godkende betyder, at der foreligger en erklæring om, at noget er
tilstrækkeligt.
(BIPS, 2005)
Projektgrundlaget skal oplyse, hvor meget tegningsmateriale/dokumentation, der skal
sendes til gennemsyn.
Materialet sendt til gennemsyn hos R bliver gennemset i omfanget beskrevet i
projektgrundlaget. Selvom materialet bliver gennemset, forlader ansvaret ikke aktøren, der
har udarbejdet materialet. Der bliver udarbejdet et skriftligt materiale, der redegør for ting
der er gennemset, og de bemærkninger det måtte indlede til. Gennemsynet virker som en
ekstra inspektion af, at oplysninger er korrekt fortolket. Materiale fremsendt til gennemsyn
fritager ingen aktører fra at udføre egenkontrol. Bemærkes der fejl i materialet, der er
gennemset, kontaktes den relevante aktør, der så står for udfærdigelsen af et revideret
materiale.
Benyttes model 3R ville relevant materiale for gennemsyn b.la. være:
• Arbejdstegninger
• Bygningsdelsdetaljer
Benyttes model 4L ville det derudover også være relevant at fremsende:
• Elementinddeling
• Statiske beregninger og dokumentation
• Risikospecifikation elementer
29
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.7.7 Tidsplaner
Der vil på byggesager af en vis kompleksitet være flere forretningsmæssige forhold mellem
forskellige aktører. Så der kan godt figurere flere tidsplaner på ét projekt. Det er afgørende,
at der er en rød tråd i de tidsplaner, så det er sammenhængende.
Det er som nævnt i 2.1.5.2.1 PK’s opgave at udarbejde en detaljeret tidsplan. Montagen skal
forløbe i henhold til udbudstidsplanen, så aftalte terminer og afleveringer kan forløbe
planmæssigt.
Tidsplanen bør ikke kun fungere som en udførelsestidsplan for montagen. Vigtige
delaktiviteter, som er afgørende for processen, bør tænkes ind i tidsplanen. Hvis en proces
overses og på den måde skaber forsinkelse hver gang den opstår, vil dette have negativ
effekt på afhængige aktiviteter på den kritiske vej. Der skal i tidsplanen bl.a. være indlagt tid
til, at gennemsyn kan give anledning til bemærkninger, der kræver revision af fremsendt
materiale.
Det er vigtigt, at tidsplanen tilgodeser hele processen. Der bør, udover udførelse af
delarbejder på byggepladsen også være en tidsplan der indeholder aktiviteter, som er
afgørende for andre aktørers ansvarsområder. (BIPS, 2005)
2.1.8 BIPS A113 - Opsummering
Der skal udarbejdes en fælles ydelsesaftale, som fastlægger ansvaret imellem de forskellige
aktører. Der skal udpeges både en projekt- og projekteringskoordinator og vælges
modelfordeling.
PK har ansvar for overordnet koordinering, udarbejdelse og ajourføring af organisations- og
tidsplan.
PTK har ansvar for det samlede projektmateriale er entydigt. Det indbefatter projekt
revisioner, tegnings gennemsyn mm.
L har ansvar for fremstilling og leverance af elementer. Alt efter valget af model kan
leverandøren have projekteringsansvar i større eller mindre omfang.
ME har ansvar for planlægning og udførelse af montagen.
Gennemsyn af tegningsmateriale og dokumentation bliver udført i henhold til
omfangskravet i udbudsmaterialet. Rådgiver gennemser f.eks. arbejdstegninger fra
leverandør.
Tidsplaner skal udarbejdes, så de tilgodeser og belyser relevante processer og aktiviteter.
30
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.1.9 Den røde tråd imellem AB 92 og A113
De to dokumenter danner sammen med
tegningsmateriale, beskrivelser, tidsplan
mm. grundlag for aftale mellem aktørerne.
Evt. fravigelser
Projekt
AB 92
AB 92 præciserer det juridiske ansvar
imellem parterne, imens A113 fordeler
processens opgaver i organisationen.
A113
Figur 7 - Aftalegrundlag
Aftalegrundlag
BH bærer jf. AB 92 § 2, stk. 2 ansvaret for projektmaterialet. Det ansvar specificerer A113 til
PTK. Rollen vil typisk blive varetaget af R, der handler som stedfortræder for BH.
A113 beskriver forløbet ved gennemsyn. Det fritager ikke E/L fra at udføre egenkontrol i
henhold til AB 92 § 11.
BH kan iht. AB 92 § 14 kræve ændringer i arbejdet. De skal, som i stk. 2 beskrevet,
fremsendes skriftligt. Denne proces bliver udspecificeret i A113, hvor denne koordinering
påligger PTK.
2.2 Empiri
Dette afsnit beskriver casen. Aftalegrundlaget, organisation, ansvar og eksempler på fejl i
processen vil blive gennemgået.
2.2.1 Casen
Byggesagen er en del af et større komplekst byggeprojekt. Byggeriet har et areal på> 17.000
m2 fordelt over 3 bygninger med 4 plan. Projektet er udbudt i sent udbud og delt op i 3
storentrepriser, 01-Råhus-lukning, 02-Teknik og 03-Aptering. Hver storentreprise er bygget
op af flere underentrepriser. Rapporten tager udgangspunkt i 01-Råhus-lukning og mere
specifikt entreprise B2.221 Betonelementleverance, som er udbudt til L. Der vil indgå nogle
forhold fra entreprise B2.222 Betonelement montage, samt B2.220 Pladsstøbt beton, der
begge udføres som egenproduktion af SE.
2.2.1.1 Byggefeltet
Det er tredje råhus entreprise E opfører på projektet. Derfor ligger noget erfaring fra
tidligere byggefelter til grund for valg af fokusområder til kontrol og dokumentation.
Ligeledes er noget af organisationsstrukturen og processen fastlagt på
projektgennemgangsmøder fra de tidligere felter.
31
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.2.1.2 Min erfaring fra projektet
I min praktikperiode på 6. semester, arbejdede jeg for SE på byggesagen. Jeg var tilknyttet
egenproduktionen og havde dagligt at gøre med entreprise B2.220 Pladsstøbt beton og
B2.221 og B2.222 Betonelementleverance og montage. En af mine roller var registrering af
fejl ved betonelementleverancer, samt analyse og dokumentation af årsager. Jeg har
deltaget i alle for egenproduktionen relevante møder, herunder bl.a. formands- og
projektopfølgningsmøder. (Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015) (Bilag 6)
Dokumentationen herfra samt udklip af referater fra byggesagen vil indgå i undersøgelsen i
relevant omfang.
2.2.2 Byggesagsbeskrivelsen – Tilføjelser til AB 92
Afsnittet gennemgår de relevante fravigelser og tilføjelser, som BH har lavet til de i
rapporten berørte bestemmelser. Tilføjelser og fravigelser til AB 92 er skrevet i
byggesagsbeskrivelsen.
2.2.2.1 § 2. Bygherrens udbud
Ad § 2, Stk. 2:
Tegninger og beskrivelser supplerer hinanden, og enhver ydelse skal medregnes
I tilbuddet, uanset om den kun er angivet ét sted. Hvis der er
uoverensstemmelse mellem tegninger og beskrivelser, skal største ydelse
leveres.
(Bygherre, 2013) – (Bilag 14)
Denne tilføjelse betyder, at uoverensstemmelser vedrørende omfang i materialet ikke
kommer BH til skade.
2.2.2.2 § 11. Projektgennemgang
Ad § 11:
Entreprenøren skal deltage i projektgennemgang
Formålet med projektgennemgangen er at sikre en fælles forståelse af
udførelsesgrundlaget og rammerne for udførelsen.
Som forberedelse til projektgennemgangen skal entreprenøren gennemføre en
vurdering af arbejdsprocesser, udførelsesmetoder, kvalitetsstyringstiltag
(Bygherre, 2013) – (Bilag 14)
BH vælger som i § 11 beskrevet at holde projektgennemgang med E. Han stiller derudover
krav til E’s forberedelse af KS og udførelsesanalyse.
32
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.2.2.3 § 14 Ændringer
Ad § 14:
Alle ændringer skal godkendes før de kan igangsættes og intet ekstraarbejde
må udføres uden skriftlig aftalemellem entreprenøren og bygherren.
Bygherrens aftaleseddel skal anvendes.
Hvis entreprenøren udfører et ekstraarbejde, som der ikke er oprettet skriftlig
aftaleseddel om, fortaber entreprenøren retten til at kræve arbejdet honoreret
som et ekstraarbejde.
Ad § 14, Stk. 2:
Hvis entreprenøren vil kræve tidsfristforlængelse i anledning af et
ekstraarbejde, skal entreprenøren fremsætte krav herom i det dertil indrettede
felt på aftaleseddelen. I modsat fald fortaber entreprenøren retten til
tidsfristforlængelse. (Bygherre, 2013) – (Bilag 14)
Tilføjelsen betyder bl.a., at E grundet små forhindringer på byggepladsen, forårsaget af
projektfejl eller uoverensstemmelse, kan blive nødt til at stoppe produktionen.
Ting som f.eks. bore/skærearbejde må ikke igangsættes foruden tilsynets accept.
2.2.2.4 § 17 Tilsyn
Ad § 17, Stk. 4:
Tilføjelsen præciserer, at ”Tilsyn fra bygherrens side medfører ikke nogen indskrænkning i
entreprenørens ansvar” (Bygherre, 2013). Formuleringen i Stk. 4 understreger, at rådgivende
tilsyn ikke fritager E for at udføre egenkontrol iht. det i kontrolplanen aftalte omfang jf. § 11.
Denne tilføjelse betyder derfor, at tilsynet ikke fratager noget af E’s ansvar i forhold til
arbejdets udførelse. (Bilag 14)
33
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.2.3 Den projektspecifikke organisation
2.2.3.1 Storentreprise – Sent udbud
Totalrådgiver
Bygherre
SE
AB 92
Råhus- og
luknings
entreprenør
Teknik
entreprenør
Apterings
entreprenør
Div. Underentreprenører
Div. Underentreprenører
AB 92
Betonelement
leverandør
Montage
entreprenør
Storentreprenør, udfører
montage som egen produktion
Div. Underentreprenører
Figur 8 - Entreprisediagram
2.2.3.2 Aftalerne
Entreprisediagrammet viser de kontraktmæssige forhold i byggesagen. De farvede bokse
illustrerer aktørerne, og linjerne viser indbyrdes kontraktforhold. Linjen mellem råhus og
montage-entreprenøren er fjernet, da elementmontagen foretages af SE’s egenproduktion.
Alle øvrige stor- og underentrepriser er nedtonet, da de ikke har nogen relevans i denne
rapport.
Udbudsmaterialet med AB 92 ligger til grund for aftale mellem BH og SE. Som beskrevet i
2.1.2.1 bliver AB 92 i casen også brugt, som ’Agreed Document’ ved betonelementleverance.
Det er aftalt, at ydelserne mellem R, L og ME er udarbejdet iht. BIPS A113.
34
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bygherre
Totalrådgiver
BH har som beskrevet i 2.1.5 valgt at kontrahere
med et totalrådgiverteam. Det består af en
projekt- og tilsynsafdeling. Begge afdelinger er
delt op i fagenheder.
ABR 89
Udbyder
Bygherre
-
Tilbyder
Storentreprenør
AB 92
Storentreprenør*
Leverandør
*Montage entreprenør
Kontraktforhold
AB 92 – BIPS A113
Figur 9 - Kontraktforhold
Figur 10 - Håndtryk
2.2.3.3 Udførelsesorganisation
Der stilles i udbudsmaterialet krav til, at SE organiserer sig, så denne kan indgå i
organisationsstrukturen (Bilag 7). Rådgiverteamet er delt op i fagtilsyn, så der sidder én
ansvarlig R for hvert entrepriseområde. Det forventes ligeledes, at E har en ansvarlig
entrepriseleder for hvert af disse områder. Nedenfor er lavet en tabel, der viser de relevante
roller i denne rapport. Byggechef, Udførelseschef og Projektchef er nedtonet, da
kontraktniveauet ikke har relevans for undersøgelsen.
Bygherre
Byggechef
Totalrådgiver
Udførelseschef
Råhus entreprenør
Projektchef
Projektleder
Byggeleder
Entreprisechef
Tilsyn Betonelementer
Entrepriseleder Betonelementer
Figur 11 Organisation
Formand Sjakbajs
35
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.2.4 Arbejdsbeskrivelse – B2.221 Betonelementer leverance
Arbejdsbeskrivelse 221 er udarbejdet ud fra et BIPS basis paradigme. ARB 221 er skrevet i
forlængelse af ARB B2.220 Pladsstøbt beton. Den er sammen med de projektspecifikke
tilføjelser gældende for arbejdet.
2.2.4.1 Roller iht. BIPS A113
Jf. basisbeskrivelsens stk. 17 foregår rollefordelingen iht. A113. Det gælder både PTK, PK og
ansvarsmodeller mv.
PK & PTK rollerne bliver varetaget af R over for SE. Det samme gælder rådgivning for:
•
•
Konstruktion
Installationer
2.2.4.1.1 ARB 221 Ad stk. 17.
Med hensyn til projekt- og projekteringskoordinator, skal det præciseres at det
gælder alene over for råhus entreprenøren og ikke i forhold til dennes forskellige
underleverandører. Altså styres tid og kommunikation af råhus entreprenøren i
forhold til de enkelte underleverandører.
(Bygherre, 2013)
Da projektet er udbudt som storentreprise, varetager R kun koordinering af projektering og
tid over for SE. Altså er opgaverne omkring projektets koordinering og kommunikation delt i
to.
Nedenstående diagram illustrerer de to ”kommandoveje” på projektet.
36
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Rådgivning:
Konstruktion &
teknik
(Rådgiver)
Rådgivning:
Konstruktion &
teknik
(Rådgiver)
Projekteringskoordinator.
(Rådgiver)
Projekteringskoordinator.
(Storentreprenør)
Projektkoordinator
Projektkoordinator
(Rådgiver)
(Storentreprenør)
Storentreprenør
B2.222
Montage
entreprenør
(EP)
B2.221
Leverandør
Figur 12 – Ydelsesaftale
2.2.4.1.2 Projektspecifik ydelsesaftale
Tilføjelsen til basisbeskrivelse B2.221 stk. 17 præciserer, at PTK og PK rollen påhviler SE over
for UE og L. På den måde kommer der yderligere en kommunikationsgang. Dette er en
uddybning af ansvaret ved en stor- eller hovedentreprise, hvor aftaleforholdet er mellem BH
– E og E – L. Det stiller krav til E rent styringsmæssigt, der til gengæld har mulighed for at
optimere processen med henblik på at køre en ’just-in-time produktion’6. Ved at planlægge
produktionen sådan undgår man bl.a. at have betonelementer oplagret unødigt på
byggepladsen.
2.2.4.2 ARB 221 Ad. pkt. 2.3 Projektering
Jf. stk. 1 foregår valg af modeller for projekteringens ydelsesfordeling iht. A113.
Stk. 2 oplyser, at L, ved de områder hvor han står for elementinddeling, skal sende udkast af
dette til gennemsyn og kommentarer ved R.
6
Just-in-time-produktion bygger på et præcist tilrettelagt montageforløb, som udelukkende anvender det nødvendige antal
dele på nøjagtigt det tidspunkt, hvor der er behov for dem. En udfordring inden for planlægning, men også et typisk scenarie
i mange typer virksomheder, hvor processen (fremstilling eller andet) hele tiden skal svare til efterspørgslen. (Toyota
materiel handling Danmark A/S, u.d.)
37
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bygningsdelene nærmere beskrevet i næste afsnit, bliver projekteret med 5 forskellige
ansvarsfordelingsmodeller. Som beskrevet i afsnit 2.1.7.5 tager denne rapport udgangspunkt
i modellerne 3R-II og 4L-I. Bygningsdele uden relevans for rapporten bliver nedtonet i
oplistningen.
2.2.4.2.1 Model 3R-II
• ”Massive vægge i facader
• Indvendige vægge”
2.2.4.2.2 Model 4L-I
• ”TT-dæk
• KB bjælker
• Søjler”
(Bygherre, 2013) - (Bilag 14)
2.2.4.2.3 Hulplaner - Udsparinger
Vægge påvirket af stabilitetskræfter er tegnet og armeret på vægopstalter. De fleste huller
er målsat, dog tages forbehold for manglende mål, derfor stilles krav til, at den
elementprojekterende selv kan uddrage målsætning fra BIM7 modellen af projektet.
Ad. pkt 2.3
På stabiliserende vægge i kerner etc. er elementopdelingen vist. Da denne
opdeling indgår som forudsætninger i de statiske beregninger, er opdelingen
som udgangspunkt gældende
Elementleverandøren indarbejder el-komponenter, -rør og -udsparringer samt
udsparringer for VVS komponenter, -rør og reselitter på baggrund af tegninger
under teknik- og installationsentreprisen
(Bygherre, 2013) – (Bilag 14)
L skal selv danne et sammenhængende materiale ud fra konstruktions- og teknikprojektet.
EL og VVS komponenter og nødvendige reselitter er ikke overført til nogle hulplaner.
7
BIM står for Bygnings Informations Modellering.
BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil
digitale bygningsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og samarbejdet mellem de forskellige
parter. BIM er både en model og en arbejdsmetode. (DTU, u.d.)
38
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.2.4.2.4 Bygningsdele
Identifikation af bygningsdele sker ved hjælp af ’TIDA’ numre, som står for Teknisk
Informations Database. Hver bygningsdelstype har et unikt TIDA nummer knyttet til sig i BIM
modellerne. Dette gør det nemmere at navigere i modellerne samt endeligt at fastsætte
omfanget af en type. På den måde kan BIM værktøjer også være med til at kvalitetssikre
omfanget for tilbyder. I programmer som f.eks. Solibri Model checker eller Autodesk
Navisworks, kan man søge på TIDA nummeret. Man kan derved finde og isolere de enkelte
punkter fra tilbudslisten, som er bygget op omkring samme TIDA numre.
(221) Stabiliserende indervægge - isoleret i Autodesk
8
Navisworks . – Projekteres af rådgiver (3R-II)
(213) Stabiliserende bagvægselementer - isoleret i
Navisworks. – Projekteres af rådgiver (3R-II)
Billede 13 – Screenshots fra Navisworks.
(221) Stabiliserende indervægge – Omfang af
9
udsparinger kontrolleret i Solibri . – Projekteres af
rådgiver (3R-II)
Billede 14 – Screenshot fra Solibri.
Jf. de for rapporten valgte modeller, arbejdes der med følgende bygningsdele:
•
•
•
”(213) Ydervægge – Massive facader for skalmur
(221) Indervægge, primære bygningsdele – Massive vægge
(231) Dæk, primære bygningsdele – Forspændte TT/TTD- dækelementer”
(Bygherre, 2013)
8
Navisworks® til projektgennemgang hjælper professionelle inden for arkitektur, teknik og konstruktion med at gennemgå
integrerede modeller og data holistisk sammen med interessenter for at få bedre kontrol over projektets resultater.
Værktøjer til integration, analyse og kommunikation hjælper team med at koordinere discipliner, løse konflikter og
planlægge projekter, før konstruktionen eller renoveringen begynder.” (Autodesk, u.d.)
9
Solibri Model Checker helps you find and visualize issues and problems before and during construction. It will also provide a
wealth of information that can be taken off throughout the building’s life-cycle and utilized for needs that include area
calculation, accessibility and building code compliance. (Solibri, u.d.)
39
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.2.4.2.5 Gennemsyn
Arbejdsbeskrivelsen præciserer processen for tegningsgennemsyn. Før materialet sendes til
de projekterende, skal L selv gennemse materialet. R pålægger 10 dage til kommentering af
materialet. Alle elementtegninger sendes til R men ”ikke alle elementer gennemses, der
påregnes at gennemse ca. 50% af de stabilliserende og 10% af øvrige elementer…”.
(Bygherre, 2013). Der er altså tale om stikprøvevist gennemsyn, så langt fra alle elementer vil
blive gennemset og kommenteret.
2.2.4.2.6 Måltagning fra BIM model
ARB B2.220 beskriver processen vedrørende måltagning i tilfælde af manglende eller tvivl
om målsætning på tegninger.
De enkelte bygningsdele er målsat på tegningerne, såfremt disse i enkelte
tilfælde skulle mangle, eller der på grund af målestoksforholdet er tvivl om et
måls placering, skal disse måles i den digitale bygningsmodel af entreprenøren.
(Bygherre, 2013) – (Bilag 14)
BIM modellerne er altså en del af aftalegrundlaget, og supplerende målsætning kan
uddrages herfra.
2.2.4.3 Ad. pkt. 2.7 Kvalitetsstyring
”Kvalitetssikringen skal for produktionens vedkommende foretages efter producentens KS system. Dette gælder ligeledes projekteringen.” … ” Leverandøren skal være tilsluttet
anerkendt certificeringsordning.” (Bygherre, 2013)
2.2.4.3.1 Kontroldokumentation
Krav til omfang af kontrol fremgår af udbudskontrolplanen. Derudover er der i
byggesagsbeskrivelsen præciseret nogle ekstra krav til kontroldokumentation for samtlige E.
Som beskrevet i 2.2.3.2 ligger AB 92 også til grund for aftale ved elementleverancen. Så L er
også omfattet af disse.
2.2.4.4 Ad. pkt. 2.8 Arbejdets planlægning
Tegningsmateriale fra L skal gennemses og kommenteres af R, før produktionen af
elementerne startes op. Eventuelle ændringer kommentarerne indleder til skal indarbejdes i
reviderede tegninger, der fremsendes som ’as-built’10 dokumenter.
10
As built drawings Revised set of drawing submitted by a contractor upon completion of a project or a particular job. They
reflect all changes made in the specifications and working drawings during the construction process, and show the
exact dimensions, geometry, and location of all elements of the work completed under the contract. Also called record
drawings or just as-builts. (BusinessDictionary.com, u.d.)
40
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Arbejdstegninger/dokumenter til gennemsyn skal foreligge hos de projekterende senest 10
arbejdsdage før produktionen startes.
2.2.5 Kontrolplan
SE har på baggrund af udbudskontrolplanen lavet en projektspecifik kontrolplan. Statisk
dokumentation, i forbindelse med projektering af elementer ved model 4L-I, fremsendes
med arbejdstegninger til gennemsyn som nævnt i afsnit 2.1.7.6. Mht. L’s produktionskontrol, henvises til dennes Dancert certificering. Som modtagekontrol kontrolleres hvert
element visuelt for skader. Kun elementer med skader af statisk betydning sendes tilbage til
leverandør. Kontrollen vil blive foretaget af de timelønnede montører, eller deres formand.
2.2.6 Projektændringer
Som nævnt i 2.1.2.2 kan der være behov for revision af tegninger i tilfælde af
uoverensstemmende materiale. Hvis et mål er kritisk for mere end én bygningsdel, er det
vigtigt, at der er sammenhæng mellem tegninger. Opdages f.eks. uoverensstemmende
målsætning på korrugerede rørs placering på hhv. plan og opstalt, må projektet revideres.
Problemet er at man i nogle tilfælde først opdager sådanne uoverensstemmelser i
forbindelse med montagen. Bliver det derimod opdaget i tide, vil man højest sandsynligt blot
placere det korrugerede rør anderledes i dækarmeringen/- fundamentet. En sådan ændring
ville hermed ikke være forbundet med særlig ekstra omkostning for E. Opdages
uoverensstemmelsen derimod når man er ved at montere elementet, er det en helt anden
sag. I dette tilfælde vil E fremsende et tilbud med ekstra omkostninger. Tilbuddet kunne bl.a.
indeholde ting som:
•
•
•
•
•
•
Iboring af ny trækarmering i fundament/dæk, eller udboring gennem betonelement
med kernebor.
Spildt tid i forbindelse med midlertidig oplagring af element, imens udbedringen
foretages.
Timeløn til struktør/montør.
Timeløn til bore/skæremand.
Udgifter til bore/skære udstyr, samt tilbehør som f.eks. Hilti HIT til limning.
Evt. ekstra leje af mobilkran.
2.2.7 Uklarheder
Finder E jf. § 15, stk. 2, at arbejdet ikke kan udføres konsensus indgåede aftale, tager denne
kontakt til R. Som beskrevet i 2.1.2.3 kan en sådan uklarhed f.eks. opstå i tilfælde af
projekterede løsninger, som ikke hænger sammen i praksis.
En produktionsleder på en betonelement-entreprise kunne f.eks. opdage en detalje, der
viser en firkantet Y12 bøjle i en 110 mm. kantstøbning på dækelementer. Han ville qua sin
41
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
praktiske erfaring som entreprenør hurtigt kunne se, at den bøjle der er foreskrevet ikke kan
produceres. Leverandører af færdigt klippet- og bukket armering har mindstemål for buk af
hensyn til stålstyrken. En firkantet Y12 bøjle kan ikke bukkes med et mindre mål end 104
mm. ’over nakken’. Det ville kun efterlade 6 mm til dæklag. Da en overbeton på
dækelementer typisk vil være i passiv miljøklasse, ville der nok være foreskrevet 15mm +/- 5
mm. i dæklag. Produktionslederen ville kunne foreslå at udføre kantstøbningen med en rund
Y12 bøjle i stedet. Den kan bukkes ned i et mindste mål på 79 mm. (Bilag 5). Hvis
kantstøbningen var projekteret til 90 mm, ville det ikke kunne udføres med en Y12 bøjle.
2.2.8 Fejl i processen
Som et led i SE’s KS, er der løbende registreret element afvigelser på byggesagen.
Afvigelsesrapporter og projektgennemgangsmøde referater er blevet gennemgået. Afsnittet
vil opliste nogle eksempler på fejl i processen.
2.2.8.1 Eksempel 1 – Fejl indstøbt korrugeret rør i element (Fejl under optegning)
Ved montage af et ikke-stabiliserende element, blev der registreret afvigelser på placering af
indstøbte korrugerede rør i element og det pladsstøbte dæk.
De korrugerede rør er indstøbt i elementerne for at muliggøre lodret
trækarmering op igennem byggeriet. Mellem elementerne er et 360
mm in-situ dæk, hvor armeringen skal føres med op i elementet på
planet over og ned i fundamentet.
Målsætning på det korrugerede rør fremgår af vægopstalterne.
Målet skal overføres til plantegningen for brug af de timelønnede fra
entreprise B2.220 Pladsstøbt beton.
Billede 15 – Element m.
korrugeret rør
2.2.8.1.1 Afvigelse
Ved nærmere granskning blev det dokumenteret, at fejlen skete under optegning af
elementer. Det korrugerede rør var målsat på vægopstalt, som stemte overens med
placeringen på plantegning. Ved montage blev registreret en afvigelse på 170 mm. (Bilag 8).
Tegningsmaterialet havde været sendt til gennemsyn ved R, som ikke have kommenteret
den forkerte placering af det korrugerede rør.
2.2.8.2 Eksempel 2 – Fejlplaceret korrugeret rør i in-situ dæk (Projektændringer)
I forbindelse med montage blev der registreret endnu en afvigelse mellem placering af
korrugeret rør i element og in-situ dæk.
42
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
I dækkets armeringsarrangement placeres et korrugeret rør over
det i elementet indstøbte. Placeringen af robusthedsjernet bliver
afsat ud fra målsætningen på plantegning.
Billede 16 –
Armeringsbjælke
Ved dilatationsfuger11 nær elementkernerne, er der på begge sider
forholdsvist tætte armeringsbjælker som bindes på jorden (Bilag
9). Målsætningen til korrugerede rør bliver indarbejdet i bjælkerne,
så placering af røret er mulig efter placering på formbordet.
Efter udstøbning af etagedæk, placeres trækarmering i det
korrugerede rør, der herefter udstøbes inden elementmontage.
Armeringsarbejdet og dækstøbning tager et par uger, så tegninger
og evt. revisioner vedrørende entreprise B2.220 Pladsstøbt beton,
skal foreligge entreprenøren i god tid.
Billede 17 –
Armeringsbjælke i dæk
Ensartet placering af indstøbte rør i elementer og dæk er
nødvendigt. Det er også en grænseflade mellem 2 entrepriser og 3
bygningsdele. Oplysningerne på entreprisernes tegninger skal
derfor være sammenhængende.
Billede 18 –
Trækforankring gennem
bygningsdele
2.2.8.2.1 Afvigelse
Ved nærmere granskning blev det konstateret, at placeringen på en døråbning og korrugeret
rør i et element var blevet revideret og spejlvendt (Bilag 10). Tegningsrevisionen kom til SE’s
kundskab, d. 29/9 – Mandag uge 40, hvilket var samme uge elementmontagen var planlagt
til. L blev bekendt med ændringen igennem tegningsgennemsyn, hvor R havde tegnet
11
Dilatation betyder: dilatere, (af lat. dilatare udvide), udvide; udstrække; udsætte. (Gyldendal, 2009)
En dilatationsfuge fungerer altså ved at kunne optage nogle kræfter, når bygninger arbejder uafhængigt af hinanden.
43
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
ændringen på elementtegningen. Da elementet skulle monteres, konstateres derfor at
robusthedsjernet i det korrugerede rør var indstøbt iht. den gamle placering (Bilag 10).
2.2.8.3 Eksempel 3 – Fejl placeret udsparing til forskydningsknast(Produktionsfejl)
Ved montage af et stabiliserende element blev registreret afvigelse mellem
forskydningsknast placeret i in-situ dæk og udsparing i element.
Forskydningsknaster er en grænseflade imellem entreprise
B2.220 Pladsstøbt beton og B2.221 Betonelementleverance.
Der bliver indstøbt op ragende bøjler i fundamenter og
etagedæk.
Knasten skal sidde centreret i en knastudsparing i elementet,
der på begge sider har indstøbt 3 bøjler til at optage
forskydningskræfterne (Bilag 11).
Billede 19 –
Forskydningsknast
Målsætningen på udsparingen fremgår af vægopstalterne. Målet skal overføres til
plantegningen for brug af de timelønnede fra entreprise B2.220 Pladsstøbt beton.
2.2.8.3.1 Afvigelse
Ved nærmere granskning blev det konstateret, at fejlen opstod under produktion af
elementet. I forbindelse med montage af elementet blev registreret en afvigelse på hhv. 120
og 74 mm. Optegningen af elementet var korrekt, så tegninger til gennemsyn indledte ikke
til nogen kommentarer på geometrien. Med andre ord skete fejlen i støbeformen, der ikke
blev udført iht. elementtegning (Bilag 12).
2.2.8.4 Eksempel 4 – Elementer udført med forkert geometri (Modellerings fejl)
Ved montage af TTD dæk mellem to bygninger blev registreret en afvigelse på
elementgeometrien.
Med 3D modellen som grundlag for aftale er det utroligt
vigtigt, at de projekterende er skarpe i deres modellering.
Det betyder, at modellering af f.eks. vederlagsløsninger er
essentielle, især ved bygningsdele der projekteres under
model 4L-I (2.1.7.5.1.2)
Billede 20 – TTD i vederlagskonsol
44
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Som nævnt i 2.2.4.2.6, skal supplerende målsætning på
bygningsdele uddrages af modellen.
På billederne ses, hvordan TTD elementet er modelleret ind i
vederlagskonsollen. Dette skaber uoverensstemmelse
mellem teoretisk mål og mål uddraget fra BIM modellen.
Billede 21 – TTD i
vederlagskonsol_2
2.2.8.4.1 Afvigelse
Afvigelsen skyldes en projektfejl, da modellen ikke var sammenhængende med det
teoretiske mål. Se analyse i (Bilag 13).
2.2.9 Interview med seniorproduktionsleder, B2.222 Element montage (Storentreprenør)
I forbindelse med undersøgelsen er der udført et interview med E’s produktionsleder for
montage. (Bilag 4) indeholder et referat med citerede passager.
Respondenten vil blive omtalt som ”H”.
L har haft ekstern optegner til elementoptegning, så der har i den forbindelse været en
ekstra aktør tilknyttet. H bekræfter, at han har ansvaret som projektkoordinator over for L.
Projektet er i store træk grundlag for en ’sund proces’. Det skyldes bl.a. forhåndskendskab
for både R og E fra 2 tidligere byggefelter omtalt i 2.2.1.1. Der er dog stadig områder hvor
det halter. Installationsprojektet er præget af projektfejl, manglende oplysninger og
revisioner af tegninger. Der bliver til tider påført indstøbninger med kuglepen i forbindelse
med gennemsyn. Projektet opleves ikke altid entydigt og klart, når L’s optegner modtager
materialet. I den forbindelse har den eksterne optegner fundet en del fejl, der er blevet
afklaret med spørgsmål til R. I perioder har R været plaget af ressourcemangel til bl.a.
gennemsyn.
Beskrivelsen opleves udformet til fordel for R. Tid til gennemsyn og evt. revisioner på
baggrund af kommentarer er ikke helt indarbejdet i tidsplanen. Der er bl.a. lange svarfrister
på gennemsyn, samt mængdebegrænsning på tegninger sendt til gennemsyn.
Korrugerede rør og forskydningsknaster har været et fokusområde for tilsynet. På trods af at
ingen af delene står nævnt i statikrapporten eller kontrolplaner. Tegninger vedrørende
forskydningsknaster har været tvetydige. Der har manglet sammenhæng mellem
plantegninger, der armeres dæk efter, og vægopstalter der bruges til elementproduktion.
45
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Der har været problemer med fejl og ændringer, der ikke altid kommer rettidigt.
Kommunikation omkring ændringer er ikke altid eksisterende, og E må derfor selv granske
sig frem til reviderede punkter.
I tilfælde af fejl fotodokumenteres på pladsen, hvorefter der analyseres og dokumenteres i
projektet. Der er ikke afsat en mand, til decideret dette formål.
Evt. omkostninger ved fejl videresendes til ansvarlige aktør.
3D modellering har givet problemer med tolerancer. Der har været diskussioner omkring
bl.a. længder på dæk, som ikke kan lade sig gøre at lave grundet for små tolerancer.
Supplerende målsætning på bygningsdele uddrages fra modellen, som derfor skal være
tegnet 100 % som det skal laves.
Det vil ifølge H kræve en mand, der kun er sat af til formålet, hvis E skal gennemgå alt
materiale med henblik på at optimere processen.
E oplever nogle gange, at de bliver nødt til at sætte sig ind i ting vedrørende elementer
projekteret af R for at følge evt. faldgrupper. E er dog påpasselig med at tilføje løsninger for
ikke at blande ansvaret.
Leverandører erfares ikke altid at være klar over, hvad de går ind til. Der kunne optimeres i
opstarten.
E skal sikre, at L er klar over, hvad opgaven indebærer mht. bl.a. egenkontrol.
H fremdrager vigtigheden i, at der under sagen bevares samme projektledelse fra L’s side.
Det er vigtigt med god kommunikation samt et konstruktivt samarbejde. Udfordringer med
økonomisk betydning må klares bedst muligt som de opstår.
(Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015) – (Bilag 4)
2.3 Analyse
Afsnittet vil holde empirien op imod teori, for ved analyse senere at kunne besvare
undersøgelsens spørgsmål.
2.3.1 Aftale, ansvar og ydelser
2.3.1.1 Tilføjelser til AB 92 - Betydning
Afsnittet fortolker og analyserer på betydningen af tilføjelserne til AB 92.
2.3.1.1.1 § 2. Udbudsmateriale
Tilføjelsen til § 2 omtalt i 2.2.2.1 giver SE risikoen for uoverensstemmelser i
projektmaterialet. Med denne tilføjelse til § 2, Stk. 2, vil BH forhindre at eventuelle
uoverensstemmelser i projektmaterialet kommer ham til skade ift. tid og økonomi. Det står i
46
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
skarp kontrast til alment brugte fortolkningsregler. Paragraffen er udformet sådan, at
tvetydighed kommer byder til gode. Tilføjelsen vedrører kun uoverensstemmelser i forhold
til arbejdets omfang.
2.3.1.1.2 § 11. Projektgennemgang
Kravene, som tilføjelsen til § 11 beskrevet i 2.2.2.2 medfører, har ikke den store betydning i
dette projekt, for E har i forvejen meget fokus på kvalitetsstyring. Entrepriselederen gransker
løbende projektet med formændene under udførelsen. Det foregår bl.a. på ugentlige
formandsmøder med deltagelse fra entrepriseledere, formænd, sjakbajs og
arbejdsmiljøkoordinator. Her bliver der udarbejdet 5-ugers plan, hvor arbejdet på
byggepladsen planlægges fremadrettet. Ud fra den plan, skal der bestilles materialer og
planlægges udførelse og metoder. I den forbindelse bliver det relevante tegningsmateriale
nærgransket for at planlægge arbejdet og materialeleverancer.
2.3.1.1.3 § 14. Ændringer
Tilføjelsen til § 14 beskrevet i 2.2.2.3 kan godt få en modsigende effekt på nogle andre
paragraffer i bestemmelsen. Den kan blandt andet falde sammen med § 15 og § 17, Stk. 2,
da en ændring også kan opstå ved, at E umiddelbart inden udførelsen af arbejdet opdager, at
det ikke kan udføres, som det er projekteret. I en sådan situation vil ændringen i arbejdet
skulle udføres som ekstraarbejde for E. Denne tilføjelse vil resultere i, at E bliver nødt til at
indstille arbejdet, indtil en skriftlig accept på aftaleseddelen foreligger. Det er min erfaring
fra projektet, at det til tider kan blive en langsommelig proces, der hindrer fremgang i
byggeprocessen. § 17, Stk. 2 er formuleret på en måde, der tilgodeser E’s ret til hurtig
stillingstagen, der efter min mening ikke altid kan sikres med denne tilføjelse til § 14.
Bestemmelsen i § 14 sammenholdt med tilføjelsen i § 2 betyder, at hvis ændringer i arbejde
skyldes uklarhed i arbejdets omfang i udbudsmaterialet, betragtes det ikke som
ekstraarbejde, og SE vil ikke få krav på ekstra betaling for dette.
2.3.1.1.4 § 17. Tilsyn
Betydningen af tilføjelsen til § 17 beskrevet i 2.2.2.4 er, at der ved at BH’s tilsyn har tilset et
arbejde, ikke foreligger en godkendelse, eller at BH / tilsyn tager ansvar. Der er altså tale om
stikprøvevist gennemsyn og ikke decideret kontrol af produktionen.
2.3.1.2 Organisation
Organisationen er fagopdelt fra både R og SE’s side (Bilag 7).
E har oplevet problemer med udskiftning af L’s projektledelse og optegning (Bilag 4).
(Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015)
47
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Da der på projekter af en vis kompleksitet må forventes en indkøringsperiode for nye folk,
der skal granske projektet, er det i alle parters interesse, at involverede aktører undgår
uhensigtsmæssig udskiftning af projektledelse.
I forbindelse med opstart virker det ikke altid som om, at leverandørerne er helt klar over,
hvad de går ind til.
”Vi skal i hvert fald sikre os, at de er klar over, hvad det er for en opgave, inden.
Det gælder både med optegningen, men det kan jo også være, at dokumentere
de ting de laver, deres interne KS, altså der er faktisk mange ting, der skal være
på plads, inden.”
(Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015)
2.3.1.3 Balancen i arbejdsbeskrivelsen
”Vi oplever jo egentligt, at den
arbejdsbeskrivelse er udformet, til fordel for
rådgiverne, og egentligt ikke i alle tilfælde,
tager hensyn til hvordan der skal
produceres.”
R
SE
Lange svarfrister
Arbejdsbeskrivelsen giver R lange svarfrister
til kommentering af tegninger til
gennemsyn. Som beskrevet i 2.2.4.2.5, er
der også mængdebegrænsninger på
fremsendelse af materiale. ”Det holder bare
ikke, i et projekt som det her.”
(Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015)
Figur 22 – Balance i arbejdsbeskrivelse
Som (Hansen, et al., 1993) beskriver i 2.1.2.3, er det ved komplekse projekter normalt, at E
indhenter stillingstagen fra R grundet dennes indgående kendskab til projektet. Da et så
komplekst materiale skal samles og koordineres af L, er det ikke optimalt at
mængdebegrænse gennemsyn og vejledning på forhånd.
48
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
2.3.1.4 BIM modellering
BIM modellen er grundlag for aftale, som
nævnt i 2.2.4.2.6.
Den digitale model er dermed omfattet, af
AB 92 § 2, stk. 2, beskrevet i 2.1.1.1.
Billede 23 – BIM
Det stiller høje krav til bl.a. udviklingsniveauet12 af BIM modellen, samt de projekterendes
modellering heraf. BH hæfter altså ved fejl i den digitale model.
2.3.1.5 Koordination af projektmateriale
Som citeret i 2.2.4.1.1 har SE ved en storentreprise koordineringsansvar over for L. Derfor
har SE teoretisk set også PTK rollen. Det har primært kommunikationsmæssig betydning, da
BH jf. AB 92 § 2 stk. 2, uddybet i 2.1.1.1, har ansvaret for projektmaterialet. R’s PTK skal
derfor varetage sine opgaver, før SE kan koordinere med L.
2.3.1.6 Elementprojektering
Tilføjelsen til ARB. 221 pkt. 2.3 beskrevet i 2.2.4.2.3 betyder, at konstruktions- og
teknikprojektet ikke er fuldt koordineret. Udsparinger og recesser nødvendige for teknik
entreprisen er ikke overført til vægopstalterne. Med vægelementer omfattet af model 3R-II,
hvor R står for projektering og udarbejdelse af bygningsdelstegninger, får L derfor stadig
projekteringsansvar. Derfor er det altafgørende at PTK har udført sine ydelser, som
beskrevet i afsnit 2.1.7.2.2, inden elementprojekteringen går i gang. For L betyder det, at der
skal granskes og koordineres et stort projektmateriale fra flere entrepriser.
2.3.2 Fejl
2.3.2.1 Kontrolplaner, fokusområder og formidling
Tilsynet har haft stort fokus på forskydnings- og trækarmering i dæk og elementer.
Materialet vedrørende dette har fra start være tvetydigt med hensyn til udførelse og
kontrol. Som forklaret i 2.2.9, har ingen af delene været omtalt i hverken statikrapport, eller
kontrolplan. De, for projektet vigtige forudsætninger for stabilitet, har derfor ikke været
formidlet klart og entydigt i materialet.
”Det der har været vores udfordring, det har egentligt været, korrekt armering i
samlinger og placering af forskydningsknaster, fordi vi støber dem ind i in-situ
12
Udviklingsniveauet, bedre kendt som: The Level of Development (LOD) Specification is a reference that enables
practitioners in the AEC Industry to specify and articulate with a high level of clarity the content and reliability of Building
Information Models (BIMs) at various stages in the design and construction process. (BIMforum.org, u.d.)
49
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
dækket, og så skal de passe med elementerne. Det har været en stor
udfordring” (Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015)
Eksempel 1-3 i afsnit 2.2.8, omhandler alle forskydningsknaster og lodret trækarmering.
2.3.2.2 Årsager til fejl
2.3.2.2.1 Optegningsfejl (2.2.8.1 – bilag 8)
Optegnings fejl som beskrevet i 2.2.8.1, kan skyldes flere ting. I det konkrete tilfælde var
bygværksprojekteringen klar og entydig. L havde derfor alle nødvendige forudsætninger for
at optegne elementet efter projektmaterialet. Tegninger med den forkerte placering af
trækarmering havde været til gennemsyn hos R, som ikke havde kommenteret målsætning.
Afhjælpning
Man kunne have fanget og undgået fejlen ved:
•
•
•
•
•
Bedre formidling af for projektet vigtige faktorer med henblik på KS. (R)
Grundigere projektgranskning af element optegner. (L)
Skærpet proceskontrol. (L)
Skærpet gennemsyn med henblik på i 2.3.2.1 omtalte fokusområder. (R)
Grundig element kontrol fra E*
*Det ville kræve, at man sætter en ekstra ressource af kun til elementkontrol.
(Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015) – (Bilag 4)
2.3.2.2.2 Projektfejl / revisioner (2.2.8.2 – Bilag 10)
2.2.8.2 beskriver en fejl opstået på grund af manglende koordinering angående ændringer.
En revideret plantegning var blevet uploadet i samme uge, som montagen skulle starte op.
In-situ dækket blev støbt, i ugen før revisionen blev uploadet. Så dækket var færdigarmeret
og armeringsbjælken beskrevet i 2.2.8.2 var indstøbt med korrugeret rør iht. gamle
placering.
Elementet var blevet produceret iht. reviderede placering, da ændringen var tegnet på med
kuglepen i forbindelse med gennemsyn. Disse kommentarer blev uploadet knap en måned
før, at revisionen kom til SE’s kundskab. R’s PTK har i denne situation ikke varetaget sine
opgaver beskrevet i 2.1.7.2.2 over for SE. Det var derfor ikke muligt for SE at videregive
oplysninger, som PTK for L iht. tilføjelse fra 2.2.4.1.1.
Afhjælpning
Denne fejl kunne være undgået af R, eller fanget af E.
•
PTK skal holde styr på og videreformidle om projektændringer vedrørende
elementer.
50
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
•
•
Bedre kommunikation i R’s projekt og tilsynsafdeling.
Grundig element kontrol fra E.
2.3.2.2.3 Støbefejl (2.2.8.3 – Bilag 12)
Elementtegningen omtalt i 2.2.8.3 havde rigtig målsætning (Bilag 12), så fejl som i afsnittet
kan kun fanges hos L. Tegninger til gennemsyn havde korrekte mål på udsparinger til
forskydningsknaster. De er efterfølgende blevet uploadet som ’as-built’ tegninger ud fra
kommentarer fra gennemsyn. Der var sket en uoverensstemmelse mellem arbejdstegningen
og tingenes placering i støbeformen. Elementet var derfor ikke produceret iht. optegning.
Afhjælpning
• I produktionen skal følges proceskontrolprocedurer.
2.3.2.2.4 Modellerings fejl (2.2.8.4 – Bilag 13)
Som forklaret i interviewet (2.2.9), har E oplevet, at der har været problemer med tolerancer
i forbindelse med optegning af 3D modeller. (Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015)
Det ses i 2.2.8.4, hvordan dækket er modelleret ind i vederlagskonsollen. Det gør, at de små
tolerancer, der måtte være, forsvinder helt ved opmåling af bygningsdelen i den digitale
model.
Da der ikke var målsætning på plantegningen, hvor dækket vises - der oplyser hverken
afstand mellem bygninger eller længde på dækket - måtte L jf. tilføjelsen citeret i 2.2.4.2.6
måle bygningsdelen op i modellen. (Bilag 13)
R har haft tegninger til gennemsyn. Der blev dog ikke kommenteret noget vedrørende
geometri.
Afhjælpning
BH har jf. AB 92 § 2, stk. 2 ansvaret for projektets entydighed. E har jf. § 15 heller ikke ansvar
for at finde projektfejl. Derfor kunne fejlen kun fanges hos R. Helt basale ting, som geometri
burde blive gennemset ved dækelementer mellem to bygninger, der projekteres af L.
(2.2.4.2.2).
•
•
•
Projektafdelingen skal være opmærksomme på vigtigheden af korrekt modellering.
Tilsynet skal i forbindelse med gennemsyn være opmærksom på kritiske punkter, ved
bygningsdele der projekteres, af L på baggrund af bygværks modellering.
Løbende intern granskning og KS hos R.
2.3.3 Optimering af processen
E’s produktionsleder mener, at en ekstra mand dedikeret til 100 % kontrol, er den eneste
måde de kan optimere processen med henblik på at minimere fejl.
51
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
”Det er enormt tidskrævende. Jeg tror ikke på at det er realistisk, at vi kan gå
længere ned i det.” (Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015)
For at E kan optimere processen ville det kræve, at man påtager sig noget ansvar, som ikke
er en kontraktmæssig ydelse. Det skal være rentabelt, før det giver mening at iværksætte
sådan et tiltag.
I den forbindelse kunne E lave en ’Cost-Benefit analyse’13 for at vurdere, om det kunne
betale sig at ansætte en mand dedikeret til element kontrol. På den måde kan man måske
spekulere i at indhente bedre leverancepriser ved at fjerne noget af risikoen fra L i kraft af,
at man gennemfører 100 % kontrol og godkendelse/kassation af materiale.
Nedenstående viser et meget forenklet eksempel på en sådan analyse:
Forudsætninger:
Byggeperiode
1 år
Leverance sum
12.000.000kr.
Løn til ny udd.
Konstruktør/
ingeniør.
Sociale
omkostninger
30.000kr./mdr.
46 %
Lønudgifter: 30.000x1,46 = 43800kr./mdr. x12= 525600kr.
Da elementleverandøren tør gå ind i sagen med en billigere pris, fordi E garanterer, at
risikoen for optegning og produktion bliver væsentligt formindsket.
Hvis prisen med risiko var på 12.000.000kr, skulle prisen være 4,38 % billigere for at udligne
udgiften til en nyansat med startløn på 30.000kr. + sociale omkostninger.
I dette eksempel, går L ind med 6 % lavere pris.
12.000.000x0,94 = 11.280.000kr. Besparelse: 720.000kr
13
En cost-benefit analyse er et værktøj til at vurdere, om et projekt kan betale sig eller ej. Analysen er en vurdering af
forholdet mellem indtjening og omkostninger for et projekt. (E-conomic.dk, u.d.)
52
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Cost-Benefit analyse Byggesag over ét år
Billigere
element
leverance
58%
Løn til ny
mand
42%
Løn til ny mand
Billigere element
leverance
*Fiktivt eksempel
Figur 24 – Cost-Benefit analyse
Gevinst over ét år: 194.400kr.
53
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
3. Konklusion
På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at processen kan optimeres.
I casen er det BH som har ansvaret for projektetmaterialet inkl. BIM modellen. Kontrakten er
udformet med AB 92 og BIPS A113 som aftalegrundlag. Projektspecifikke tilføjelser til AB 92
rykker på ansvarsbalancen mellem parterne. Det medfører bl.a. SE risiko for
uoverensstemmelser vedrørende omfang i projektet
Projektet er udbudt i storentreprise så koordination af projektering, organisation og
tidsstyring styres af:
•
•
R for SE
SE for UE & L
Størstedelen af fejlene opstår ved optegning af enten BIM projekt eller elementtegninger.
Der skelnes mellem fejl i projektering af bygværket og fejl i elementoptegning.
Optegningsfejl fra L kan enten skyldes tvetydigt eller mangelfuldt projekt, og informationer
mistolket under elementprojektering.
Der kan også opstå produktionsfejl af en grænseflade eller hos L.
SE kan optimere processen ved i forbindelse med opstart, at sørge for L står klar til opgaven,
og er klar over hvad projektet indebærer. Inden arbejdet påbegyndes skal sikres at L har styr
på bl.a. interne KS procedurer, der skal følges og dokumenteres (2.3.1.2).
Der, hvor man i organisationen kan sætte ind for at fange fejlene er ved:
•
•
•
•
•
Større fokus på koordinering af tegningsmateriale. (R)
Bedre formidling i udbudsmateriale, af for projektet vigtige fokusområder. (R)
Bevaring af aktørers projektledelse, med forhåndskendskab til projektet. (E & L)
Øget proceskontrol. (L)
Indføre 100% elementkontrol. (E)
SE’s fokus bør derfor ligge på bedre forventningsafstemning med bygherre, forbedret
formidling heraf til L og øget ressourceforbrug til opstartsmøder med L. I tillæg kan SE med
fordel overveje at øge kravene til kvalitetssikring såvel i form af proceskontrol hos L og
elementkontrol hos E.
Som beskrevet i 2.3.3 ville det kræve ekstra ressourcer fra E, for at optimere processen vha.
100% kontrol af elementoptegningen ift. projektmaterialet. Et sådant tiltag skal selvfølgelig
være rentabelt, og ville kræve nærmere analyse (2.3.3), samt forhandling med fremtidige
leverandører.
54
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
3.1 Metodekritik og perspektivering
Jeg anser mit teoretiske grundlag for at være troværdigt. Forfatternes fortolkninger til AB 92
er respekteret som valid vejledning om entrepriseret. BIPS A113 er en alment brugt
branchevejledning, der sikrer god proces mellem aktørerne. Med hensyn til metode og valg
af empiri, valgte jeg at arbejde med undersøgelsen som et casestudie. Grundet min tid på
projektet har jeg måtte gennemgå meget materiale for at undersøge sagen objektivt og ikke
’farve undersøgelsen af min erfaring’. Dokumenter fra byggesagen er blevet gransket i en
’desk research’ for at afgrænse relevant materiale. Al empiri er dokumenteret med bilag for
at bevare validitet og troværdighed. På grund af rapportens begrænsede omfang har jeg
valgt, at arbejde med undersøgelsen fra entreprenørens synspunkt. Grundet rapportens
problemformulering har jeg ikke anset interviews med rådgiver og leverandør for relevante.
Undersøgelsen var på én specifik case set fra entreprenørens synspunkt, og kan derfor ikke
danne en generel konklusion.
Jeg håber undersøgelsen kan være med til at belyse nogle faldgrupper og optimeringsforslag
til gavn i fremtidige elementleverancer. Selvom det er en case specifik undersøgelse vil
mange af forslagene kunne overføres til andre projekter, hvis de viser sig rentable og kan
optimere processen.
55
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Referencer
Autodesk, u.d. Overview: Navisworks. [Online]
Available at: http://www.autodesk.dk/products/navisworks/overview
[Senest hentet eller vist den 15 marts 2015].
BIMforum.org, u.d. LOD - Level of development. [Online]
Available at: https://bimforum.org/lod/
[Senest hentet eller vist den 15 marts 2015].
BIPS, 2005. A113 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af
elementer af beton og letklinkerbeton. Ballerup: Byggecentrum.
Boligministeriet, 1992. Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og
anlægsvirksomhed. s.l.:s.n.
Boligstyrelsen, B.-. o. & AB-Revisionsudvalget, 1994. Vejledning om AB 92. [Online]
Available at: http://www.byginfo.gl/Portals/0/Publikationer/Anvisninger/ab92vej.pdf
BusinessDictionary.com, u.d. As built drawings. [Online]
Available at: http://www.businessdictionary.com/definition/as-built-drawings.html
[Senest hentet eller vist den 16 marts 2015].
Bygherre, 2013. Arbejdsbeskrivelse B2.220 Beton generelt og pladsstøbt. s.l.:s.n.
Bygherre, 2013. Arbejdsbeskrivelse B2.221 Betonelementer leverance. Aarhus: s.n.
Bygherre, 2013. Byggesagsbeskrivelse. Aarhus: s.n.
Danskbyggeri.dk, u.d. Kvalitet. [Online]
Available at: http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/teknik+-c12-+processer/kvalitet
[Senest hentet eller vist den 19 Marts 2015].
DTU, u.d. DTU: BIM lab - Hvad er BIM?. [Online]
Available at: http://www.bim.byg.dtu.dk/BIMlab/Hvad-er-BIM.aspx
[Senest hentet eller vist den 15 marts 2015].
E-conomic.dk, u.d. Hvad er en Cost-Benefit analyse?. [Online]
Available at: .e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/cost-benefit-analyse
[Senest hentet eller vist den 16 marts 2015].
Gyldendal, 2009. Den store danske > case-studie. [Online]
Available at:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_metodolog
i/case-studie
56
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Gyldendal, 2009. Den store danske > dilatere. [Online]
Available at:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/didk/dilatere
[Senest hentet eller vist den 16 marts 2015].
Gyldendal, 2009. Den store danske > professionsansvar. [Online]
Available at:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Erstatning_uden_for_kontra
kt/professionsansvar
Hansen, M. et al., 1993. AB 92 For praktikere. s.l.:Byggecentrum.
Hørlyck, E., 2014. Entreprise. 7. red. s.l.:Jurist- og Økonomforbundets forlag.
Kragelund, N. S., 2008. Byggejura - En indføring i byggeriets retskilder. København : Nyt
teknisk forlag.
Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015. Interview vedrørende casestudiet [Interview] (11
marts 2015).
Smith Knudsen Advokatfirma, u.d. Advokatordbogen - Agreed document. [Online]
Available at: http://www.smithknudsen.dk/advokatordbogen/agreed-document.aspx
[Senest hentet eller vist den 21 februar 2015].
Smith Knudsen Advokatfirma, u.d. Advokatordbogen - Koncipistreglen. [Online]
Available at: http://www.smithknudsen.dk/advokatordbogen/koncipistreglen.aspx
[Senest hentet eller vist den 7 februar 2015].
Solibri, u.d. Solibri Model Checker. [Online]
Available at: http://www.solibri.com/products/solibri-model-checker/
[Senest hentet eller vist den 15 marts 2015].
Toyota materiel handling Danmark A/S, u.d. Toyota production system - Just-in-time. [Online]
Available at: http://www.toyota-forklifts.dk/Da/company/Toyota-Production-System/Justin-time/Pages/default.aspx
[Senest hentet eller vist den 22 februar 2015].
Vagner, H. H. & Iversen, T., 2005. Entrepriseret. København: Jurist- og Økonomiforbundets
Forlag.
57
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bilag
Bilag 1 – BIPS standardydelsesaftale
58
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bilag 2 – BIPS, Model 3R
59
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bilag 3 – BIPS, Model 4L
60
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bilag 4 – Referat af interview, med seniorproduktionsleder B2.222
I forbindelse med casestudiet er seniorproduktionslederen fra entreprenørens
egenproduktion blevet interviewet iht. interviewguiden (Bilag XX). Som nævnt i 2.2.1,
udfører entreprenøren alt betonarbejdet som egenproduktion. Hver entreprise har en
produktionsleder tilknyttet.
For respondentens anonymitet vil han blive refereret til som H, leverandør som L, rådgiver
som R og entreprenør som E.
Udspurgt til projektets aktører vedrørende element leverance, oplyser H at L har haft en
ekstern optegner på, så der derfor har været en ekstra aktør tilknyttet. ”Normalt så bliver
det tegnet op, hos de enkelte elementleverandører”. Mht. organisation hos E, er det en
formand og H, der står for elementmontagen. Priser på leverancen bliver hentet ind af en
elementindkøber på et meget tidligt tidspunkt.
H står med ansvaret som projektkoordinator over for L. Økonomi, tid og elementafkald
bliver styret, i samarbejde med formanden. Enkelte områder kræver detailtidsplaner mht.
montagerækkefølge ved f.eks. dybe funderinger og sammenbygninger.
R har folk tilknyttet, der specielt har med elementer at gøre. De varetager bl.a.
projekterings- og projektkoordinator rollen over for E. Så vidt H er orienteret, er det de
samme folk, der har med samtlige elementer at gøre på alle etaper af byggeriet. Så det
samarbejde har de også afprøvet på de tidligere etaper. ”Så vi ved godt, hvad udfordringerne
er.”
H mener i store træk, at projektgrundlaget er fundament for ’en sund proces’. Det skyldes
bl.a. forhåndskendskab for både R og E, fra to af projektets tidligere byggefelter. Dog er der
stadig områder hvor det halter. De har oplevet problemer med bl.a. trappetegninger, der
ikke har været gennemarbejdet nok for L til at projektere elementer ud fra. I materialet
vedrørende installationsfagene oplever de løbende problemer med projektfejl manglende
oplysninger og revisioner af tegninger. På konstruktionsprojektet er henvisninger til elprojektet, om hvordan man skal forholde sig til det.
”Men vi oplever jo så også, at der bliver påført ændringer, i forbindelse med
element godkendelse… Påført ting.” … ”Der kan også opstå ting, hvor der
måske ligger el i nogle samlinger, eller i korrugerede rør, eller et eller andet,
hvor der ikke er taget hensyn til, hvordan elementinddelingen egentligt er.”
En del fejl er blevet fundet af L’s optegner, der har været dygtig. Materialet opleves ikke altid
entydigt og klart, når L’s optegner modtager det. Dele af det er ikke helt færdigt, dog er
mange ting blevet fanget under optegning og afklaret på spørgsmål. Udfordringen har bl.a.
61
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
været ressourcer hos R, der ikke altid virker som om, at de har den fornødne bemanding til
at varetage f.eks. elementgennemsyn.
Tid til gennemsyn og evt. revision fra L’s optegner på baggrund af kommentarer, er ikke helt
tilgodeset i tidsplanen. Der er i arbejdsbeskrivelsen skrevet lange svarfrister og
mængdebegrænsning på tegninger sendt til gennemsyn hos R ”Det holder bare ikke, i et
projekt som det her.” Derfor fungere samarbejdet, nogle gange anderledes, end det står
skrevet.
”Vi oplever jo egentligt, at den arbejdsbeskrivelse er udformet, til fordel for
rådgiverne, og egentligt ikke i alle tilfælde, tager hensyn til hvordan der skal
produceres.”
H har erfaret at specielt korrugerede rør, forskydningsknaster og samlinger i elementer er et
stort fokusområde fra tilsynets side. Han påpeger samtidigt at det ikke fra start har været
entydigt i projektet, hvordan det skulle laves eller at det var noget E skulle have fokus på.
”Det der har været vores udfordring, det har egentligt været, korrekt armering i
samlinger og placering af forskydningsknaster, fordi vi støber dem ind i in-situ
dækket, og så skal de passe med elementerne. Det har været en stor
udfordring”
”Der skal jo være en sammenhæng imellem de tegninger som vores folk har,
når de går og armere et dæk, og så de elementer der kommer. Det virker som
om, at det har været tvetydigt på nogle områder. Rådgiverne har egentligt ikke
afklaret, hvordan de viser tingene. Det virker som om, der har siddet forskellige
folk med konstruktions projektet.”
”Mange af tingene skal vi finde på opstalterne, for at kunne armere et dæk,
og… Det ikke hensigtsmæssigt.”
H bekræfter at hverken forskydningsknaster eller korrugerede rør, står nævnt i kontrolplaner
eller statik rapporten. Det er ikke formidlet ordentligt videre, så på den måde har materialet
ikke altid været sammenhængende.
Med hensyn til projektfejl og ændringer oplyser H at der har været mange revisioner. Der er
tegninger, der kører på over 10. revision. Det er en udfordring, da det for det første er
tidskrævende, at se dem igennem og i den forbindelse, kan det være der er noget der
smutter. Ændringer komme ikke altid rettidigt. Ofte kommer revisioner først, efter E har
henvendt sig med spørgsmål til udførelse.
62
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
”Vores ankepunkt har jo f.eks. været, at de bare bliver uploadet i mange
tilfælde, så man egentligt selv skal prøve, at finde ud af hvad der er blevet
revideret på dem.”
Årsagen til afvigelser vedrørende montage, dokumenteres ved:
”at tage billeder, og så dokumentere vi det ved, at gå ind og kigge på tegninger,
der er fremsendt til godkendelse, om der eventuelt er skrevet kommentarer på.
Kigger på hvordan produktionstegningerne ser ud, det kan også være en
støbefejl f.eks., på fabrikken.”
”Det kan også være fejl i projektmaterialet, hvor vi går ind og tjekker opstalter
eller Revit modellen. Så man skal egentligt rundt omkring mange ting, for at
finde ud af, hvad årsagen egentligt er til det.”
E har ikke en mand, der decideret er sat af til dette formål. Opdages en fejl ude på pladsen,
bliver der fulgt op på det af en entrepriseleder, formand eller praktikant.
”Man bliver nødt til at følge op på det, hvis man har observeret et eller andet
derude. Det er jo tit, så stopper produktionen, så er det jo bare med at finde ud
af, hvad der er op og ned, og hvad gør vi?”
I tilfælde af projektfejl som koster E spildtid i produktionen, forsøger de at få alle
omkostninger dækket, men det ender ofte i diskussion. Det kan bl.a. være skære- og
frihugningsarbejde, eller fjernelse af noget armering. Han tilføjer at de får dækket i rimelig
grad. For at videresende sådanne krav er det vigtigt at få dokumenteret disse tilfælde på
pladsen. I nogle tilfælde er E ikke nået til enighed med R om, hvem der bærer ansvaret for
fejlen.
”Der har vi jo altså oplevet, at når man tegner det op i en 3D model, så er der
ingen tolerancer nogen steder. Så vi har faktisk haft en del diskussioner, på ting
som bare ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, selv om det er tegnet op i Revit
modellen i 3D. Der bliver simpelthen ikke taget højde nok for tolerancer, det
kan være pilhøjder, det kan være længder på elementer. Det kan godt være de
er tegnet op, men hvis tolerancen er for lille, så kan det ikke lade sig gøre, at
lave i virkeligheden.
De har oplevet, at den praktiske del, ikke bliver tænkt nok ind i modelleringsprocessen. H
tilføjer at måske også er svært.
”Men i princippet så henter vi jo mål, inde fra 3D modellerne, og hvis ikke de er
tegnet 100% som de skal, jamen så… så giver det problemer når vi skal
montere.” … ”Man har jo selvfølgelig stadigvæk detaljer, man kan hente nogle
63
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
tolerancer og mål ud fra, men de er jo også genereret på grundlag af Revit
modellen.”
H oplyser at supplerende målsætning, bliver uddraget fra Revit modellen. Adspurgt om
problematikken fra 2.2.8.4 tilføjer han at der har været diskussion om, hvorvidt L kan
målsætte bygningsdele direkte fra Revit.
”Vi mener at grundlaget er, at det er 3D modellen der er gældende. Man kan
sige en plantegning osv., det er jo genereret ud fra Revit modellen.”
For at optimere processen med henblik på at minimere fejl, mener H at det fra E’s side, ville
kræve at man sætter en mand 100% på til at gennemgå det.
”Det kræver jo at man er inde i elementopdelingen, og man er inde i samtlige
indstøbningsdele osv., som skal ind i det, også armeringen i vægge osv. Det er
enormt tidskrævende. Jeg tror ikke på at det er realistisk, at vi kan gå længere
ned i det. Der er selvfølgelig nok nogle ting vi kan fange. Vi skal måske mere
bestræbe os på, at materialet er i orden. Det materiale som vores optegner får,
at det er i orden.”
H bekræfter at det til tider er nødvendigt for E, at sætte sig ind i bygningsdele, som bliver
armeret og færdig projekteret af R. I den forbindelse bruger E ressourcer på noget, som rent
ansvarsmæssigt ikke påligger dem.
”Væggene er jo armeret fra rådgivers side, så i princippet så burde tingene
være i orden, men der sker jo altid en løbende tilpasning, når man finder ud af,
at det fylder måske mere end man havde regnet med.” … ”Det er svært at være
100% nede i alle detaljer, men vi forsøger at følge med i, overordnet hvad det er
der foregår, og hvor det måske er det halter. Det er måske der vi sætter ind,
hvis vi kan se, at der er nogle oplysninger som mangler”
Projektet er i høj sikkerhedsklasse, så E kan ikke gå ind og tage ansvar for de
stabilitetsberegninger der er lavet.
”Vores erfaring er egentligt også, at man skal passe på med at tilføje løsninger,
fordi det kan godt være det rammer os på et andet tidspunkt. Men altså, vi har
jo lavet nogle løsninger omkring, hvor vi nemmere kan udstøbe fugesamlinger,
altså fået gjort dem åbne på den ene side, så vi har nogle fordele. Men
derudover er det faktisk ikke en fordel, at vi går ind og ændre i hverken
elementinddelingen osv., fordi man blander ansvaret.”
Tilspurgt til hvor der fra de andre aktører kan optimere, svarer H at tid ofte er et problem i
forbindelse med opstart, hvor de forholdsvis hurtigt skal have elementer.
64
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
”Det er nok heller ikke altid sådan, at de forskellige elementleverandører,
måske helt er klar over hvad de går ind til. Man kunne nok godt optimere lidt,
ved at de var mere klar til opgaven. At de havde de folk parat, som skal ind og
tegne, og arbejde med det.” … ”Vi skal i hvert fald sikre os, at de er klar over,
hvad det er for en opgave, inden. Det gælder både med optegningen, men det
kan jo også være, at dokumentere de ting de laver, deres interne KS, altså der
er faktisk mange ting, der skal være på plads inden. Så man kan godt optimere
processen hos elementleverandøren, inden.”
Opstart kræver et samspil mellem mange led. Der skal fra start være styr på organisationen,
for der er mange ting der skal afklares. H pointere at det også er en speciel byggesag, da der
kræves så meget dokumentation, samt kravene er noget højere end på mange andre
byggesager.
”Problemet er, at hvis man har en ekstern optegner på, er der stadig ting, som
leverandøren vælger selv at tegne op og levere. Det har vi faktisk oplevet, det
giver store problemer, fordi så kommer der folk ind, som egentligt ikke er kørt
ind, til at følge de procedure, som der er herude.” … ”Det kunne være bjælker,
eller dæk, som de selv tegner op på fabrikken. Det giver bare nogle udfordringer
lige pludseligt, at det er nye folk som skal ind i hele projektet.”
Der har fra L’s side været flere udskiftninger af projektleder på sagen. H mener at det ville
være en stor fordel, at have samme projektleder tilknyttet under hele byggeriet.
Spurgt efter et bud på optimering mellem Eog L, svarer H:
”Vi er jo alle sammen presset af priser. I bund og grund, handler det nok
egentligt om, at man behandler ens leverandør ordentligt, altså man har et
konstruktivt samarbejde. Det er nok det man kommer længst ved. Men derfor,
opstår der selvfølgelig nogle trælse ting, som har økonomisk betydning
undervejs, men det må man jo så prøve at tackle på den bedste måde.
Branchen er jo ikke større, end man sandsynligvis skal arbejde sammen med
dem, på en anden sag.”
(Seniorproduktionsleder-B2.222, 2015)
65
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bilag 5 – Stålleverandørs mindste mål for buk
66
Proces og ansvar vedrørende
betonelementleverance.
Mathias Brøgger Kjøngerskov
27-03-2015
Bilag 6 – Lydfil af interview (2.2.9)
Ikke offentliggjort, grundet aktørs anonymitet.
Bilag 7 – Organisationsplan
Ikke offentliggjort, grundet aktørs anonymitet.
Bilag 8 – Afvigelsesrapport nr. 004, B2.222
Ikke offentliggjort, grundet aktørs anonymitet.
Bilag 9 – Detalje 2k-123 1 – Bjælke og tværkraftdorn, ved dilatationsfuge i in-situ dæk.
Ikke offentliggjort, grundet projektets anonymitet.
Bilag 10 – Analyse af eksempel 2 (2.2.8.2)
Ikke offentliggjort, grundet projektets anonymitet.
Bilag 11 – Detalje 2k-153 2 – Forskydningsknast
Ikke offentliggjort, grundet projektets anonymitet.
Bilag 12 – Afvigelsesrapport nr. 010, B2.222
Ikke offentliggjort, grundet aktørs anonymitet.
Bilag 13 – Analyse af eksempel 4 (2.2.8.4)
Ikke offentliggjort, grundet projektets anonymitet.
Bilag 14 – Udklip fra den projektspecifikke byggesags- og arbejdsbeskrivelse
Ikke offentliggjort, grundet projektets anonymitet.
67