1. No category

EUD-reformen – konsekvenser for
undervisning og vejledning
Temadag den 29. april 2015
Side 1
Dagens indhold
•Reformens overordnede mål
•Reformens pædagogiske intentioner
•Målgrupper – adgangskrav og optagelse
•Grundforløb 1 og fagretninger
•Grundforløb 2 og overgangskrav
Side 2
Klare mål
• Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte
efter 9. eller 10. klasse
• Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse
• Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan
• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, feb. 2014, afsnit 1, s. 3-4
Side 3
Ny hovedbekendtgørelse og
pædagogiske intentioner - uddrag
• §20. Grundforløbets 1. del skal indeholde helhedsorienteret og
projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning
• § 25. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i
sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven opnår
indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i
de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde.
Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget
bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der
indgår i uddannelsen.
• § 61. Undervisningen skal være praksisrelateret og styrke elevernes evne
til at forbinde teori og praksis.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164802
30-04-2015
Side 4
Reformens initiativer for
attraktive læringsmiljøer
• Strukturelt:
• Ungespor – voksenspor
• Fast varighed af grundforløb – mulighed for holddannelse,
holdfælleskaber mellem unge
• Indholdsmæssigt:
• Fagene i grundforløbets 1. del
• Krav om, at den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse af
undervisningen skal målrettes unge og voksne
• Skolernes etablering af erhvervsrettede uddannelsesmiljøer
• Campusmiljøer kan være med til at styrke fagligheden
• Fokus på holdfællesskaber , hvor de unge bedre kan udvikle et
fagligt og socialt fælleskab
Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod
30-04-2015
Side 5
Motion og bevægelse
• Det er en del af reformen, at skolen skal
tilrettelægge undervisningen i
grundforløbet således, at den samlede
undervisningstid omfatter motion og
bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter
pr. undervisningsdag.
• Det er op til den enkelte skole at afgøre,
hvordan de vil opfylde kravet.
• Bevægelse skal i denne forbindelse ses
som et didaktisk princip, der har til
formål at styrke elevernes læring.
• Bevægelse kan have mange former:

• Idrætsundervisning
• Bevægelse som led i undervisningsøvelser
• Korte brain-breaks
Side 6
Målgrupper, optagelse og
adgangskrav
Side 7

8
Adgangskrav til erhvervsuddannelser
• Krav om 02 i dansk og matematik fra 9./10. klasse
• Undtagelse for:

• Elever med uddannelsesaftale
• Elever med anden gennemført ungdomsuddannelse og som
gennem denne uddannelse kan dokumentere bestået dansk og
matematik svarende til adgangskravene.
• Mulighed for optagelse via helhedsvurdering på baggrund af faglig
prøve og samtale
• Samtale skal afholdes, også selv om eleven dumper til test
• Erhvervsskolerne skal revurdere UUs parathedsvurdering, når eleven
er vurderet ikke-uddannelsesparat, men har bestået adgangskravene
30-04-2015
Side 9
Optagelse
Grundforløb 1
Elever kan bliver optaget til grundforløbets første del (jf. §5 i eud-loven)
frem til et år efter 9. eller 10. klasse, dvs. i august måned året efter at ansøgeren
har afsluttet 9. eller 10. klasse
Grundforløb 2
Elever kan blive optaget til grundforløbets anden del (jf. §5a i eud-loven)
½ år efter 9. klasse eller efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten eller afsluttet 10. klasse.
Side 10
Vejledning af eleven om
uddannelsesvalg

• Skolerne får en meget væsentlig rolle i vejledningen af eleverne om valg af
uddannelse forud for grundforløbets 2. del.
• Det er væsentligt at tænke dette ind i sammensætningen af skolens udbud af
fagretninger.
• Den enkelte elevs forudsætninger og faglige udvikling bliver en væsentlig
parameter i vejledningen af eleven i forhold til de overgangskrav, der gælder for
adgang til skoleundervisningen i den enkelte uddannelses hovedforløb.
Side 11
Grundforløbets 1. del
Side 12
Formål med grundforløbets 1. del
• Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, opbygge
modenhed og skabe grundlag for videreuddannelse.
• Styrke elevens bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer
• I fokus er ungdomsuddannelsessigtet med plads til fællesskab, almen dannelse
(herunder privatøkonomi, seksualundervisning, motion, sundhed og andre
livskompetencer)
• De samme kompetencer opnås i alle 4 hovedområder, men skolerne tilrettelægger og
gennemfører undervisningen med inddragelse af den erhvervsfaglige kontekst, som
danner grundlag for elevens læring og uddannelsesmæssige afklaring.
• Kan kun begynde én gang på 1. del
Side 13
Undervisningens tilrettelæggelse

• Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og
værkstedsarbejde.
• Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige
problemstillinger og med fokus på elevens undersøgende,
eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis.
• Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte
elevens faglige nysgerrighed.
• Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression.
Undervisningen medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige
identitet og styrker dermed elevens afklaring af uddannelsesvalg.
14
Erhvervsintroduktion
- før fagretningen

Grundforløbets første del indledes med 2 ugers erhvervsintroducerende
undervisning:
• Erhvervsintroduktion omhandler rammer og forudsætninger for
udførelse af arbejdsprocesser.
• Faget omfatter metoder til strukturering og håndtering af
arbejdsopgaver.
• Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens kompetence til at udføre en
arbejdsopgave under hensyntagen til arbejdsmiljø, sikkerhed og
ergonomi.
• Endvidere omfatter faget introduktion til nogle erhvervstypiske
arbejdsopgaver og processer, der kan styrke elevens forudsætninger for at
træffe et valg af fagretning.
15
Fagretning på
grundforløbets 1. del
Den enkelte skole skal udbyde fagretninger, der er tematiseret

indenfor ét eller i begrænset omfang to hovedområder.
Fagretningerne skal indeholde erhvervsfaglige karakteristika, der
giver eleverne indblik i de enkelte uddannelser.
En fagretning skal som hovedregel vise hen mod flere konkrete
erhverv, og altid indebære, at de generelle erhvervsfaglige
kompetencer, som undervisningen sigter på, ikke alene opnås ved at
koncentrere undervisningen om et enkelt erhverv.
Fagretningerne danner grundlag for skolernes holddannelser. Fagene
integreres så vidt muligt i et helhedsorienteret, tværgående og
projektorganiseret forløb.
Side 16
Pause 15 min!
Side 17
Grundforløbets 2. del
Side 18
30-04-2015
Side 19
Grundforløbets 2. del – 20 uger

• Grundforløbets 2. del er rettet mod et specifikt hovedforløb.
• Det faglige udvalg formulerer overgangskrav til skoleundervisningen i
hovedforløbet. Overgangskravene fastsættes i den enkelte
uddannelsesbekendtgørelse.
• Overgangskravene kan bestå af:
1. Grundfag, med niveau, bestå- eller evt. karakterkrav
2. Krav om faglig viden, faglige færdigheder og kompetencer i relation til
hovedforløbet
3. Kompetencekrav svarende til certificering (f.eks. traktorkørekort,
førstehjælp m.v.)
Side 20
Overgangskrav i form af grundfag
Eksempler:
• Elektrikeruddannelsen: Dansk, matematik og fysik alle på niveau E, bestået
• Personvognsmekaniker: Dansk, matematik, engelsk og fysik på E-niveau, bestået
• Detailhandelsuddannelsen: Dansk og engelsk på D-niveau og erhvervsøkonomi,
afsætning og informationsteknologi på C-niveau. Eleven skal samlet have opnået et
gennemsnit på 2,0 i de anførte fag.
• Maler: Naturfag og dansk på E-niveau, bestået
Se mere i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse
Side 21
Indhold i grundforløb 2. del
Uddannelsesspecifikt fag - 12 uger på tekniske uddannelser, 5
uger på merkantile uddannelser. Skal beskrives af skolerne efter
uvm-skabelon og på grundlag af faglige udvalgs overgangskrav.

Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i
erhvervsuddannelserne.
Valgfag - skolen udbyder mindst tre af følgende fag, hvoraf støttefag
skal være den ene:
1) Støttefag - fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring.
2) Bonusfag - fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige
faglige elementer og problemstillinger.
3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i
erhvervsuddannelserne.
4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund- og
erhvervsfag i erhvervsuddannelserne.
Side 22
Skabelon til det
uddannelsesspecifikke fag
• Bilag til hovedbekendtgørelsen
• Understøttes af elevplan
• ”Låst tekst”
• [Beskrivende tekst, skolen udfylder]
• Beskrivelse af grundlaget for grundforløbsprøven
30-04-2015
Side 23
Grundforløbsprøven

• Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal skabe
grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den
pågældende uddannelse (overgangskravene: Viden, færdigheder og kompetencer).
• Prøven varer mellem 30 min og 7 timer.
• Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af
skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige
udvalg. De nærmere rammer for prøven fastsættes i beskrivelsen af det
uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge
grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30
minutter pr. deltager i gruppen.
• Bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven skal være bestået for at eleven kan påbegynde
skoleundervisning i hovedforløbet medmindre det faglige udvalg bestemmer at dette ikke
gælder for den enkelte uddannelse.
Side 24
Summe-grupper
Reform, der indebærer forandring
• Hvilke forandringer fordrer reformen hos jer?
• Hvad skal være anderledes? Grundforløbsundervisning nu –
grundforløbsundervisning 2015?
Ghita og Sandra – STUK/UVM
30-04-2015
25