Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet
Kvalitetsrappport. Dagtilbud d 2013 - 2014 4 Kære læser Du siddder nu med kvalitetsrappo k rten for dagtillbudsområdett i Favrskov Ko ommune 2013 3-2014. Kvaliteetsrapporten er resultatet af a mange drøfftelser om kvaalitet i vores dagtilbud på bååde det faglige e, organisatoriske og økonomiske ø plan og ud fra eet børne- og forældrepersp f pektiv. Vi er sstolte af at kunne præsente ere resultaternne, som viser, at vi i Favrsko ov Kommune hhar et veldrevet pasninngsbud til kom mmunens børn n, hvor medarbbejderne hver dag arbejder for at give bøørnene en god hverdag med fokuss på trivsel, læring og udvikliing. Der skkal rettes en stor s tak til bestyrelser, lederre og medarbeejdere i dagtilb buddet, som hhar bidraget til evalueeringsresultateer og oplysnin nger til kvalitettsrapporten. Også O tak til me edarbejdere i PPPR, HR, Budgeetafdelingen og o Løn- og personaleafdelinngen, som har leveret de nødvendige nøg letal. Henveendelser vedrø ørende kvalite etsrapporten kkan ske til undertegnede elle er AC-medarbbejder Anna-M Maj Stridee Geyti (8964 3104, asge@ @favrskov.dk).. God læ æselyst! Med vvenlig hilsen Dagtillbudschef Lonne Bruun Nielse en 8964 4 3331, lobn@ @favrskov.dk Favrskkov Kommunee Decem mber 2014 2 Kvalitetsrappport. Dagtilbud d 2013 - 2014 4 Indholdsffortegn nelse 1 Indledn ing .................................................................. ..................................................................................................................... 5 2 Rapporttens opbygning ........................................... ..................................................................................................................... 6 Del 1 .......... ........................................................................ ..................................................................................................................... 7 3 Introdu ktion til dagtilbudsområde et i Favrskov Kommune .................................................................................................. 8 De politiske rammer ........................................................................................................................................................................... 8 3.1 Beskrivelse af området he 3.2 erunder dagpleejen og tilbud til børn med særlige s behovv .................................................. 8 4 Fokuspuunkter for dagtilbudsområådet ................ .................................................................................................................. 11 Sammenhæ 4.1 ænge i overgan nge mellem daagtilbud og sko ole .................................................................................................. 11 4.2 Inklusion og omlægning af støtteindsattsen i dagtilbud d..................................................................................................... 11 4.3 Pædagogiskk it .................................................................................................................................................................................... 12 4.4 Brugertilfred dshedsundersøgelse ................................................................................................................................................. 12 4.5 SPELL (Spro ogtilegnelse via legebaserett læsning) ............................................................................................................... 13 4.6 Inddragelse af børnepersp pektivet .............................................................................................................................................. 13 4.7 Sundhed ................................................................................................................................................................................................ 14 4 5 Samme nfattende vuurdering af kv valiteten i kom mmunens dag gtilbud 2013-2014 ..................................................... 15 5.1 Faglig kvalitet ..................................................................................................................................................................................... 15 5.2 Organisatorrisk kvalitet.................................................................................................................................................................... 17 7 5.3 Brugeroplevvet kvalitet .................................................................................................................................................................... 18 8 Del 2 .......... ........................................................................ .................................................................................................................. 19 6 Det pæ ædagogiske læ æreplansarbejde ................... .................................................................................................................. 20 6.1 Evaluering af a arbejdet me ed de pædago giske læreplan ner ................................................................................................. 20 0 6.2 Prioritering af arbejdet med læreplanst emaer ..................................................................................................................... 21 6.3 Fokus i den kommende læ æreplansperiodde.............................................................................................................................. 22 6.4 Værktøjer anvendt til dokkumentation a f arbejdet meed læreplaner ............................................................................. 23 6.5 Metoder anvendt til evalu uering af arbejjdet med læreeplaner ......................................................................................... 25 6.6 Dagtilbuddeenes vurdering g af arbejdet m med de enkelte læreplanstemaer ................................................................. 27 7 6.7 Sammenfatning for arbejd det med lærepplanstemaernee..................................................................................................... 32 7 Arbejdeet med børnemiljøet ................................... .................................................................................................................. 34 Dagtilbuddeenes fysiske bø 7.1 ørnemiljø ............................................................................................................................................ 35 7.2 Dagtilbuddeenes psykiske børnemiljø ......................................................................................................................................... 35 7.3 Dagtilbuddeenes æstetiske e børnemiljø ...................................................................................................................................... 36 6 7.4 Opfyldelse af a mål for det fysiske, psykisske og æstetiske børnemiljø ø .......................................................................... 37 7 8 Børnenees sprog ........................................................ .................................................................................................................. 39 Den kommuunale sprogind 8.1 dsats ..................................................................................................................................................... 39 8.2 Arbejdet meed tosprogede e ............................................................................................................................................................. 40 0 9 Børn m ed særlige beehov ........................................ .................................................................................................................. 41 9.1 Arbejdet meed børn med særlige s behov .................................................................................................................................. 41 9.2 Arbejdet meed forebyggen nde og støttennde indsats ............................................................................................................ 42 10 Uddannnelsesniveau, efteruddannelse og komppetenceudvikling ................................................................................... 45 Medarbejdeernes uddanne 10.1 elsesniveau......................................................................................................................................... 45 3 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 10.2 10.3 Ledernes uddannelse .................................................................................................................................................................... 46 Kompetenceudvikling.................................................................................................................................................................... 46 11 Overgange ............................................................................................................................................................................... 48 12 Dagtilbudstyper, kapacitet, timefordeling og personaleforhold ................................................................................. 50 12.1 Dagtilbudstyper .............................................................................................................................................................................. 50 12.2 Kapacitet............................................................................................................................................................................................ 50 12.3 Børnetal pr. institutionstype....................................................................................................................................................... 52 12.4 Åbningstid ......................................................................................................................................................................................... 52 12.5 Timer og udgifter fordelt på medarbejdergrupper............................................................................................................ 53 12.6 Personaleomsætning og sygefravær ...................................................................................................................................... 54 13 Økonomiske rammer for dagtilbudsområdet .................................................................................................................. 56 13.1 Institutionernes ressourcetildelingsmodel ............................................................................................................................ 56 13.2 Dagplejens ressourcemodel ....................................................................................................................................................... 56 13.3 Bruttoudgifter ................................................................................................................................................................................. 57 13.4 Tilskud til søskendepladser og privat pasning...................................................................................................................... 57 13.5 Forældrebetaling............................................................................................................................................................................. 58 13.6 Regnskabstal .................................................................................................................................................................................... 59 14 Brugeroplevet kvalitet .......................................................................................................................................................... 60 14.1 Inddragelse af børneperspektivet ............................................................................................................................................ 60 14.2 Forældretilfredshedsundersøgelse og samarbejde med forældrebestyrelserne ................................................... 60 15 Metode og datagrundlag ...................................................................................................................................................... 61 15.1 Nøgletal til kvalitetsoplysningerne ........................................................................................................................................... 61 15.2 Kompetencevurderinger .............................................................................................................................................................. 61 15.3 Selvevaluering.................................................................................................................................................................................. 61 15.4 Evalueringspraksis i Børn og Skole ........................................................................................................................................... 62 4 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 1 Indledning Kvalitetsrapporten er et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, Børn og Skole, Børne- og Skoleudvalget og Byrådet. Kvalitetsrapporten udgør en grundbestanddel i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem Børn og Skole og ledere og personale i dagtilbuddene. Denne kvalitetsrapport dækker perioden 2013-2014. I rapporten bliver resultaterne fra evalueringerne af de pædagogiske læreplaner præsenteret sammen med vurderinger af børnemiljøet. Disse evalueringer er blevet gennemført i foråret 2014. Rapporten præsenterer også kommunens nøgletal fra 2013 i forhold til børn, medarbejdere, ressourcefordeling og ressourceudmøntning. Disse data sammenlignes med data fra 2011/2012, der hvor der ligger oplysninger fra tidligere kvalitetsrapport, så udviklingen kan følges. Der bliver udarbejdet kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune hvert andet år, og dette er den tredje kvalitetsrapport. Det er ikke længere lovpligtigt at lave en kvalitetsrapport, men Byrådet skal mindst hver andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. På den baggrund skal Byrådet tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handlinger fra Byrådets side. I Favrskov Kommune er kompetencen uddelegeret til Børne- og Skoleudvalget. Børn og Skole har beskrevet læreplansarbejdet og fremadrettede tiltag ved dagtilbud i kvalitetsrapporten, så dette belyses samlet. Samtidigt er kvalitetsrapporten et godt redskab til dokumentation, formidling og synliggørelse af fremtidige tiltag på området. Endeligt ønsker Børn og Skole, at der er gennemsigtighed og åbenhed om kvaliteten ved dagtilbud. Kvalitetsrapporten står ikke alene i forhold til opfølgning på kvaliteten på dagtilbudsområdet. Der er et tæt samspil mellem kvalitetsrapporten, det pædagogiske tilsyn og brugertilfredshedsundersøgelser. Disse belyser tilsammen kvaliteten på dagtilbudsområdet ud fra de tre kvalitetsdimensioner: Faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og brugeroplevet kvalitet. De tre undersøgelser danner samlet set baggrund for de indsatser, der gøres for at løfte den samlede kvalitet på dagtilbudsområdet. Børn og Skole anvender systemet ’Hjernen&Hjertet’ til håndtering af kvalitetsoplysningerne. Systemet er udviklet i samarbejde med Rambøll Management og fungerer ved at samle de mange forskellige slags kvalitetsoplysninger, som dagtilbud og forskellige forvaltninger bidrager med. Systemet kan på den måde bruges til at lave datatræk på tværs af alle dagtilbud. Eksempler på dette er læreplanstemaernes prioritering og antal årsværk brugt på kompetenceudvikling. Hjernen&Hjertet anvendes for første gang i arbejdet med kvalitetsrapporter på skoleområdet i skoleåret 2014/2015. Systemet vil derfor på sigt kunne understøtte konkrete, forpligtende samarbejder om fælles læringsmål og opfølgning på disse på tværs af dagtilbudsområdet og skoleområdet. Ud over kvalitetsrapporten, det pædagogiske tilsyn og brugertilfredshedsundersøgelsen følges der løbende op på kvaliteten gennem ledermøder, lederudviklingssamtaler, dialogmøder, lederevalueringer, trivselsmålinger, sygefraværsstatistikker og kompetenceudviklingsforløb for både medarbejdere og ledere. Denne kvalitetsrapport vil indgå som en del af grundlaget for tilsynet 2015. Børn og Skole gennemfører desuden næste brugertilfredshedsundersøgelse i 2015. 5 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 2 Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten er opdelt i to dele. Del 1 beskriver dagtilbuddet i Favrskov Kommune (kap. 3) og fokuspunkter for arbejdet på dagtilbudsområdet i 2013-2014 (kap. 4). Del 1præsenterer desuden en kortere, sammenfattende vurdering af kvaliteten i kommunens dagtilbud (kap. 5). Del 2 udfolder oplysninger og resultater for den faglige, organisatoriske og brugeroplevede kvalitet, som ligger til grund for vurderingen af kvaliteten i dagtilbuddet. Kapitel 6-11 gennemgår resultaterne vedrørende den faglige kvalitet. Her kan man læse om arbejdet med de pædagogiske læreplaner (kap. 6) og børnemiljøet (kap. 7). Resultaterne er baseret på oplysninger fra medarbejdere og ledere fra områderne og de enkelte enheder samt dagplejen. Den faglige kvalitet handler også om arbejdet med børnenes sprog (kap. 8) og børn med særlige behov (kap. 9). Endelig dækker faglig kvalitet også over medarbejdernes og ledernes uddannelsesniveau og kompetenceudvikling (kap. 10) samt arbejdet med overgange (kap. 11). Kapitel 12-13 beskriver den organisatoriske kvalitet på dagtilbudsområdet. Det drejer sig om nøgletal vedrørende dagtilbudstyper, børnetal, kapacitet og personaleforhold (kap. 12). Den organisatoriske kvalitet handler også om økonomi, og derfor beskrives de økonomiske rammer for dagtilbuddet i kapitel 13. Den brugeroplevede kvalitet beskrives i kapitel 14, som handler om inddragelse af børn og forældre og deres oplevelse af dagtilbuddene. Endelig følger kapitel 15, der beskriver metode og datagrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapporten. 6 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Del 1 7 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 3 Introduktion til dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune I dette kapitel skitseres de overordnede rammer for dagtilbud i Favrskov Kommune. 3.1 De politiske rammer Alle dagtilbud er omfattet af Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik, som er en udmøntning af Byrådets vision for børne- og ungelivet i kommunen. Børne- og ungepolitikken 2011–2014 rummer fem temaer: Udvikling og effektivisering Inklusion – et krav til almenområdet Læring og kvalitet Det specialiserede socialområde Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Favrskov Kommune samt deres familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særligt støtte. Børne- og ungepolitikken indeholder desuden en strategi, som er et værktøj til ledere og medarbejdere i forhold til at udmønte Byrådets vision. Strategien bygger på fem bærende principper, som skal kendetegne tilgangen hos medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Favrskov Kommune. De bærende principper er: Vi griber ind i tide Vi er dristige og udfordrer grænser Vi er tilgængelige Vi er tydelige i vores forventninger Vi er hinandens forudsætninger for succes. Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn. Det er det bedste grundlag for, at børn lærer af de pædagogiske aktiviteter. Samtidig gør denne tilgang børnene i stand til at møde de udfordringer, der får betydning for deres fremtid som voksne, for eksempel valg af uddannelse, job, interesser og fællesskaber. Børne- og ungepolitikken blev vedtaget af Byrådet i 2011. Politikken er under revision og en ny politik vil ligge klar i maj 2015. 3.2 Beskrivelse af området herunder dagplejen og tilbud til børn med særlige behov Dagtilbuddet i Favrskov Kommune består i 2014 af 18 kommunale børnehaver, 16 kommunale integrerede institutioner og 241dagplejere. I alt er der indskrevet 3102 børn, hvilket er mærkbart færre end i 2012, hvor der var indskrevet 3952 børn. Den faldende tendens, der startede omkring 2011, forventes ifølge befolkningsprognosen for Favrskov Kommune, at faldet i børnetallet fortsætter frem til 2016 for de 0-2årige, hvorefter det forventes at stige langsomt. Faldet i antallet af 0-2-årige har en forsinket effekt på 36-års området. Antallet af 3-6-årige forventes derfor at falde frem til 2019 hvorefter børnetallet ifølge prognosen forventes at stige langsomt igen. Favrskov Kommune er opdelt i tre pasningsdistrikter: Hadsten, Hinnerup og Hammel/Ulstrup. Der er pasningsgaranti indenfor kommunen for børn fra 26 mdr. og til skolestart. Dagtilbudsområdet er 8 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 ledelsesmæssigt opdelt i 10 institutionsområder med hver sin bestyrelse. Hvert institutionsområde består af tre til fem børnehaver eller integrerede institutioner og er ledet af en områdeleder og en antal daglige ledere. Der er desuden en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen. Den selvejende institution indgår ikke i områdestrukturen. Institutionen leverer data til kvalitetsrapporten ligesom kommunens andre dagtilbud. Vellev Børnehus blev nedlagt pr. 31. december 2013.1 Dagplejen bestod pr. 1. januar 2014 af 241 dagplejere, som hver er godkendt til at modtage op til fire fast indskrevne børn samt eventuelt gæstebørn ved kollegers fravær. En fælles dagplejeleder står for den overordnede drift, mens en daglig leder tager sig af den daglige drift. Der er også tilknyttet 10 dagplejepædagoger, som varetager tilsyn hos dagplejerne. Dagplejepædagogerne står desuden til rådighed med råd og vejledning for både dagplejere og forældre. Dagplejen i Favrskov indgår ikke i institutionsområderne, men er opdelt i to geografiske områder (Øst og Vest). Dagtilbuddet har en række inkluderende tilbud til børn med særlige behov. I dagplejen får et barn med særlige behov en plads hos en tre-børns dagplejer, hvilket vil sige, at barnet tæller for to. I daginstitutionerne kan børn med særlige behov blive visiteret til følgende tilbud: I 2013 kunne et barn via et visitationsudvalg visiteres til støttetimer ved en støttepædagog fra et centralt støttekorps. Fra 2014 er der tilknyttet en eller flere ressourcepædagog/er til det enkelte institutionsområde. Områdelederen iværksætter støtteindsatsen i samarbejde med forældre, de daglige ledere, det pædagogiske personale, ressourcepædagogen og PPR. En af de tre specialpædagogiske grupper i forbindelse med almene daginstitutioner. To af grupperne er for børn med svære og gennemgribende udviklingsvanskeligheder. Den tredje er for børn med fysiske handicaps, som kræver fysioterapeutisk behandling og træning. Gruppen er også for børn med sygdomme, der kræver intensiv pleje eller overvågning Indsats fra PPR, som efter barnets behov bliver udført af en talehørelærer, en fysioterapeut eller af en psykolog. Kommunens institutionsområder og enheder i 2014 inkl. specialpædagogiske grupper er oplistet i skemaet på næste side. 1 I 2014 åbnede Livstræet som et privat dagtilbud i børnehavens tidligere bygning. Nøgletal fra Vellev Børnehus for 2013 indgår i kvalitetsrapporten. Evalueringer af læreplaner og børnemiljø gør ikke, da disse blev gennemført i 2014. 9 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 1: Kommunens dagtilbud inkl. specialpædagogiske støttegrupper 2014 Daginstitutioner Enheder inkl. specialpædagogiske grupper Haldum Hinnerup (Hinnerup) Børnehuset Fuglereden (0-6 år) Børnehuset Toppen (0-6 år) Børnehuset Bymarken (0-6 år) Børnehuset Rønbækken (0-6 år) Børnehaven Elmegården (0-6 år) Nørreskoven (3-6 år) Børnehaven Korsholm (3-6 år) Børnehaven Engen (3-6 år) Mælkevejen (0-6 år) Selling Børnehus (0-6 år) Voldum Børnehave (3-6 år) Hadbjerg Børnehus (0-6 år) Børnehaven Hovvej (3-6 år) Børnegården Vinterslev (0-6 år) Børnehuset Bavnehøj (0-6 år) Børnehuset Ellebo (0-6 år) Hindbærgruppen (specialpædagogisk gruppe i Ellebo) Skovbørnehaven (3-6 år) Skattekisten (3-6 år) Vesterskovvej (3-6 år) Larverne (specialpædagogisk gruppe i Vesterskovvej) Klintholm Naturbørnehave (3-6 år) Grævlingehulen (0-6 år) Børnehaven Filuren (3-6 år) Zebrahuset (specialpædagogisk gruppe i Filuren) Den integrerede institution Børnely (0-6 år) Lærkereden (3-6 år) Børnehaven Søndervang (3-6 år) Den integrerede institution Trekløveren (0-6 år) Krudtuglen (3-6 år) Børnehaven Skovvang (3-6 år) Børnehaven Engly (3-6 år) Ulstrup Børnehave (3-6 år) Naturbørnehaven i Ulstrup (3-6 år) Børnehaven Spiren (0-6 år) Thorsø Børnehave (0-6 år) Naturbørnehaven Bakkegården (3-6 år) Rønbæk (Hinnerup) Søften Hadbjerg Bavnehøj/Hadsten Østervang (Hadsten) Søndervang 1 (Hammel) Søndervang 2 (Hammel) Skovvang (Hammel) Thorsø/Ulstrup 10 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 4 Fokuspunkter for dagtilbudsområdet I 2013 og 2014 har der på dagtilbudsområdet været særligt fokus på følgende indsatser: Sammenhænge i overgange mellem dagtilbud og skole Inklusion og omlægning af støtteindsatsen i dagtilbud Pædagogisk it Brugertilfredshedsundersøgelse SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning) Inddragelse af børneperspektivet Sundhed Indsatserne er beskrevet nedenfor. 4.1 Sammenhænge i overgange mellem dagtilbud og skole Det pædagogiske tilsyn 2013, som blev behandlet i Børne- og Skoleudvalget i april 2014, viste, at der er et stort potentiale i at øge det tværgående samarbejde mellem dagtilbud og skole. Samarbejdet har i dag meget forskellige vilkår bl.a. grundet geografisk nærhed eller antallet af skoler, der skal overleveres til/børnehaver der modtages børn fra. For at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole har Børn og Skole i 2014 sat fokus på udviklingen af sammenhænge igennem konkrete og forpligtende samarbejder. Helt konkret er der i 2014 igangsat et udvidet samarbejde mellem Børnehuset Skattekisten i Laurbjerg og Lilleå Skole, hvor fokuspunkterne er udarbejdelse af fælles læringsmål på udvalgte områder, fælles ansættelser, fælles åbningstid og fælles lokalebrug. Fælles læringsmål er under udarbejdelse og forventes præsenteret inden udgangen af 2014. Det fælles læringssyn skal medvirke til, at barnet får de bedste betingelser for en god overgang mellem børnehave og skole og dermed også for barnets videre færd i skolen. Fælles ansættelser er på nuværende tidspunkt aftalt for én medarbejder. Fællesansættelen har betydning for den historie der bringes med fra dagtilbud til skole og skal sikre, at forældre ikke skal starte forfra med at fortælle om de udfordringer deres barn måtte have. Fælles åbningstid og udvidet åbningstid er igangsat ii Lilleå Skolens skoledistrikt og skal sikre større fleksibilitet for de forældre der er presset på tiden og bedre ressourceudnyttelse i ydertimerne i dagtilbud og skole. Sammenhænge vil fortsat være et fokuspunkt i 2015-2016, hvor alle skoler og dagtilbud skal udarbejde konkrete og forpligtende læringsmål, have fælles ansættelser, fælles åbningstid (de steder hvor det kan lads sig gøre) og fælles lokalebrug (de steder hvor det er muligt). Det er nyt for Børn og Skole, at der sættes så konkrete og forpligtende rammer for samarbejdet mellem skoler og dagtilbud om overgange og sammenhæng. 4.2 Inklusion og omlægning af støtteindsatsen i dagtilbud Udgangspunktet for indsatsområdet er målene i Favrskov Kommunes Børne- og Ungepolitik 2011-2014. Børne- og ungepolitikken har blandt andet fokus på inklusion med et mål om, at flest mulige børn oplever sig som en ligeværdig del af det almene fællesskab (jf. afsnittet ’Inklusion – et krav til almenområdet’) I forlængelse heraf blev der i 2012 udarbejdet en inklusionsstrategi for Favrskov Kommune, der bl.a. beskriver, at tidlige indsatser og gode overgange fra dagtilbud til skole mv. bliver endnu vigtigere i fremtiden, da en styrkelse af almenområdet er en forudsætning for, at vi kan tilgodese så mange børn og unge som muligt i vores institutioner. Med inklusionsstrategien ønsker kommunen at styrke det forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole. Omlægningen af støtteindsatsen skal derfor ses som en direkte forlængelse af det arbejde, der er 11 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 begyndt i forbindelse med inklusionsstrategien. I forbindelse med strategien har alle institutionsområder og skoler i samarbejde med forældrebestyrelserne udarbejdet lokale handleplaner for inklusionsindsatsen. Med indsatsområdet får alle et forstærket fokus på at skabe sammenhæng i et inkluderende perspektiv. I overensstemmelse med ovenstående er der på både dagtilbuds- og skoleområdet taget initiativer til at nedbryde skellet mellem ’almenområdet’ og ’specialområdet’: På skoleområdet er specialundervisningen omlagt, så mange af de specialpædagogiske opgaver i dag løses inden for almentilbuddene, jf. udviklingsplanen for specialundervisning. På dagtilbudsområdet er støtteindsatsen omlagt pr. 1. januar 2014. Formålet med omlægningen er, udover at skabe bedre betingelser for en tidlig og fleksibel indsats, at styrke fagligheden hos personalet i almenmiljøet. Derudover er der i 2012-2014 taget hul på et treårigt uddannelsesprojekt omkring LP-modellen. LP-modellen er primært en analysemodel, hvor der bl.a. sættes fokus på pædagogens og institutionens egen rolle i udviklingen af et optimalt læringsmiljø for alle børn. Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2013-2016 en udvidelsesblok på knap 1,1 mio. til kompetenceudvikling i årene 2013-2016 med henblik generelt kompetenceløft til medarbejdere i dagtilbud. Kompetenceudviklingen skal omfatte nyeste viden og konkrete redskaber til at inkludere den specialpædagogiske indsats i det almene, pædagogiske miljø i dagtilbuddene. Resultatet forventes at være, at flere børn med særlige behov kan indgå i det almene fællesskab fra skolestart. 4.3 Pædagogisk it I december 2012 vedtog Børne- og Skoleudvalget en fælles it-strategi, der beskriver fælles overordnede mål og indsatsområder for pædagogisk it på hele 0-18 års området for 2013-2016. På den baggrund igangsatte Børn og Skole i 2013 et pilotprojekt omkring pædagogisk it i fire af dagtilbudsområderne samt dagplejen. Som en del af pilotprojektet blev der indkøbt iPads og uddannet it-inspiratorer i hver enhed. I forbindelse med kompetenceudviklingen af it-inspiratorerne har pædagogikken været omdrejningspunktet. De uddannede it-inspiratorer er vejledere for det øvrige pædagogiske personale i forhold til brugen af pædagogisk it. Herudover skal de være enhedens vågne øje og fremme praksisudvikling i forhold til digitale lege- og læringsformer og digital dannelse. It inddrages i dagtilbuddene som digitalt læremiddel, der understøtter arbejdet med de seks obligatoriske læreplanstemaer (alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier). Arbejdet med pædagogisk it i dagtilbuddene sikre dermed at børnene kompetence- og dannelsesmæssigt er på et vist niveau når de starter i indskolingen/SFO. Indsatsen vil fortsat blive prioriteret og der er for nuværende, allerede igangsat udarbejdelse af fælles læringsmål mellem børnehaverne i Ulstrup og Ulstrup Skole. Derudover er der i forbindelse med udmøntning af Budget 2015 – 2018, afsat midler til at understøtte og udvikle samarbejdet mellem dagtilbud og skole på netop dette område. 4.4 Brugertilfredshedsundersøgelse Favrskov Kommune gennemførte i 2013 en brugertilfredshedsundersøgelse på 0-6 års området. Forældre med børn i dagpleje, integreret institution eller børnehave blev bedt om at udfylde et spørgeskema omkring den brugeroplevede kvalitet. Undersøgelsen viste, at der generelt var stor tilfredshed med dagtilbudsområdet; den samlede tilfredshed med dagpleje og daginstitutioner var 4,24 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget tilfreds. På landsplan ligger gennemsnittet på 4,11. Med undtagelse af to spørgsmål ligger Favrskov Kommune på alle de øvrige spørgsmål på niveau eller et stykke over landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet for dagtilbuddene som helhed ligger på 82 procent. Favrskov Kommune har en tilfredshedsprocent på 87 og ligger dermed 5 procentpoint højere end landsgennemsnittet på det samlede dagtilbudsområde. 12 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 De spørgsmål, hvor forældrene på dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune udtrykker højest tilfredshed relaterer sig primært til spørgsmål om kerneydelsen. I top 5 ligger bl.a. spørgsmålet om personalets/dagplejerens omsorg over for barnet. Spørgsmålene med lavest tilfredshed er kendetegnet ved, at de ikke relaterer sig direkte til den pædagogiske indsats, dvs. spørgsmål om f.eks. ventetid på ens 1. prioritet. Dog er det på daginstitutionsområdet spørgsmålet om personalets tid til det enkelte barn, som har den laveste score. De forhold, der scorer lavest i Favrskov Kommune, er generelt de samme forhold, som scorer lavt på landsplan. På dagplejeområdet var den samlede tilfredshed ved sidste undersøgelse på 92 procent. Der ses således en stigning i den i forvejen høje tilfredshed på 4 procentpoint siden den første brugertilfredshedsundersøgelse i 2011. På daginstitutionsområdet var den samlede tilfredshed på 91 procent ved sidste måling. Her er tilfredsheden faldet med 7 procentpoint. Den primære opfølgning på brugertilfredshedsundersøgelsen er sket i den enkelte dagplejegruppe/daginstitutionsenhed. Her har hvert område udarbejdet en handleplan for de konkrete indsatser, som enhederne/dagplejerne skal have fokus på frem til næst brugertilfredshedsundersøgelse. Alle områdeledere har drøftet deres handleplan med dagtilbudschefen. Brugertilfredshedsundersøgelsen har dog også givet anledning til fælles initiativer, bl.a. forbedring af kommunikation mellem hjem og dagtilbud. På baggrund af en nedsat arbejdsgruppe indføres DayCare i 2015 på hele dagtilbudsområdet. DayCare er en ny og brugervenligt elektronisk platform til kommunikation mellem hjem og dagtilbud. 4.5 SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning) På dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune har der siden 2011 været særlig fokus på indsatsen i forhold til børnenes sproglige udvikling. Der er uddannet sprogansvarlige i alle dagtilbud og ”Sprogpakken” er implementeret. Det betyder, at der i hvert dagtilbud er mindst én medarbejder, der er uddannet i metoder og redskaber, som kan anvendes til at identificere børn med sproglige forsinkelser og til at styrke det daglige arbejde med at stimulere børns sproglige udvikling. 2 Herudover har Favrskov Kommune fra 2012 til 2014 deltaget i forskningsprojektet SPELL sammen med fem andre kommuner og Syddansk Universitet. Projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Formålet er at udvikle og afprøve et pædagogstyret program til at støtte den sproglige udvikling hos børn i 3-6-års-alderen. SPELL er et systematisk målrettet interventionsprogram, der understøtter børns sprog og læseforudsætninger. En god sprogudvikling gør det nemmere at lære at læse og klare skolegangen og et senere uddannelsesforløb. SPELL understøtter derfor de færdigheder, som giver børn en god skolestart. Den afsluttende rapport for forløbet forventes at foreligge primo 2015. Flere skoler har dog allerede givet udtryk for, at der er en mærkbar forandring på børnenes sprogtilegnelse, når de begynder i skolen. Det betyder, at der i den kommende periode fortsat vil være et øget fokus på børnenes sproglige udvikling særlig set i et samarbejdsperspektiv omkring overgang til skole. 4.6 Inddragelse af børneperspektivet Børnemiljøet i dagtilbuddene skal i henhold til Dagtilbudsloven vurderes i et børneperspektiv. Det vil sige, at børnenes egne oplevelser af deres børnemiljø så vidt muligt inddrages. Dette krav skal ses som et udtryk for, 2 Sprogpakken er et projekt, der er iværksat af Socialministeriet i form af et en storstilet efteruddannelsesindsats. Det overordnede formål med sprogpakken er at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer, dels bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering, der trådte i kraft 1. juli 2010. 13 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 at børn har viden, meninger og holdninger, som voksne skal respektere og anerkende. Når børnene bliver inddraget, vil de opleve, at de har værdifulde meninger om forhold, der vedrører dem selv og deres hverdag i dagtilbuddene. Generelt er enhederne gode til at inddrage børnenes perspektiv. I det pædagogiske tilsyn i dagtilbuddene i 2013 blev det dog også tydeligt, at det er vigtigt hele tiden at have børneperspektivet i fokus fordi pædagoger, som har en stor viden om, hvad der er godt for børn, har en tendens til at handle med det samme, når de oplever, at noget ikke fungerer. Børneperspektivet kan i mange tilfælde være en øjenåbner for pædagogerne, der får ny viden og fokus på oversete emner. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde på at fastholde en pædagogisk praksis, hvor man bevarer nysgerrighed i forhold til børnenes perspektiv. 4.7 Sundhed Sundhedsområdet og dagtilbud har en god tradition for at samarbejde og har siden 2010, løbende uddannet sundhedsambassadører. På nuværende tidspunkt er der én sundhedsambassadør i hver enhed på daginstitutionsområdet og et antal sundhedsambassadører på dagplejeområdet. Kompetenceudvikling prioriteres fortsat og i 2013 gennemgik sundhedsambassadørerne yderligere uddannelse, hvor bl.a. forebyggelsespakkerne blev gennemgået med fokus på småbørneområdet. Sundhedsambassadørerne har en vigtig rolle med at implementere sundhedsfremmende og forebyggende tiltag som en del af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Fokus på sundhed skal derfor forstås som en integreret del af arbejdet med småbørn og deres forældre og vil derfor altid blive prioriteret som en del af kerneopgaven i det pædagogiske arbejde. Ud over de lokale sundhedsfremmende tiltag har dagplejen, daginstitutioner og skole været aktive i projekt ”Ulstrup i bevægelse”, som er et samarbejde mellem DGI Østjylland, Favrskov Kommune og Ulstrup Idrætsforening. I 2014 er samme projekt igangsat i Thorsø. Et andet projekt er igangsat i Hadbjerg, hvor der i samarbejde med skolen arbejdes på at forberede børnene på den øgede fysiske aktivitet i skolerne som en konsekvens af at folkeskolereformen implementeres. I mange af institutionerne har man haft fokus på bevægelse herunder at lære børnene at cykle og bevæge sig i trafikken. Denne indsats har betydning for børnenes motoriske tilegnelse. Samtidigt har indsatsen gjort at børnene på et tidligere tidspunkt trafiksikre, hvilket giver mulighed for længere udflugter i nærområdet. 14 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 5 Sammenfattende vurdering af kvaliteten i kommunens dagtilbud 2013-2014 På baggrund af resultaterne, som præsenteres i denne kvalitetsrapport samt det pædagogiske tilsyn 2013 og brugertilfredshedsundersøgelsen i 2013 vurderes det, at Favrskov Kommune har et dagtilbud af en høj kvalitet. Det er økonomisk og kapacitetsmæssigt lykkedes at tilpasse sig det faldende børnetal uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet. Kapacitetstilpasningen har fortsat en meget høj prioritet de næste år. Der er samtidig fokus på kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Det er for at sikre børnenes trivsel og læring i en pædagogisk praksis, der lever op til forventningerne hos Byråd, forældre, forvaltning og personale. Forventningerne knytter sig blandt andet til overgange, pædagogisk it, inklusion og udvikling af børnenes sprog og andre kompetencer. Dette kapitel opsummerer resultaterne for de tre kvalitetsdimensioner (faglig, organisatorisk og brugeroplevet kvalitet), som præsenteres i denne kvalitetsrapport. 5.1 Faglig kvalitet Den faglige kvalitet ser på arbejdet med læreplanstemaer, børnemiljøvurderinger, børns sprog, børn med særlige behov samt overgange. Medarbejdernes og ledernes kompetenceniveau og kompetenceudvikling er ligesom arbejdet med overgange også en del af den faglige kvalitet. 5.1.1 De seks læreplanstemaer I 2004 besluttede Regeringen, at der skal arbejdes med pædagogiske læreplaner og seks obligatoriske læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddene beskrev i løbet af 2013, hvordan de arbejder med de seks obligatoriske læreplanstemaer. I foråret 2014 evaluerede dagtilbuddene deres arbejde med læreplanstemaerne i samarbejde med bestyrelserne. Den samlede evaluering viser, at dagtilbuddene arbejder systematisk og metodeorienteret med dokumentation og evaluering af deres arbejde med læreplanstemaerne i den pædagogiske praksis. For eksempel anvendes fotos, video, observation, læringshistorier og børneinterviews i høj grad til dokumentation. TRAS, SMTTE, LP-modellen og brugertilfredshedsundersøgelser er nogle af de metoder, der i høj grad anvendes til evaluering af arbejdet. Metoderne forklares kort i en faktaboks på s. 25. Evalueringsresultaterne i forhold til arbejdet med læreplanstemaerne er meget positive. Desuden vurderer dagtilbuddene, at de resultater de opnår, står mål med den indsats man iværksætter, og den tid man investerer. Generelt vurderes det, at de store projekter med pædagogisk it, SPELL, LP-modellen, ’Grønne spirer’ samt kompetenceudvikling indenfor idrætspædagogik, motorik og bevægelse sætter sine spor i det daglige arbejde. Her kan bl.a. nævnes at arbejdet med den sproglige indsats i sat sine spor ind i skolerne, hvor enkelte skoler kvitterer med en positiv tilbagemelding på børnehavernes arbejde med børnenes sproglige udvikling. Ligeledes har uddannelse af medarbejdere i pædagogisk idræt (særligt i Bavnehøjområdet) givet en bredere forståelse for bevægelse, hvilket også har betydning for børnenes videre lyst til at bevæge sig. Indsatserne medvirker også til at medarbejderne arbejder mere systematisk og målorienteret med børnenes kompetencer indenfor de forskellige læreplanstemaer og i forhold til dokumentation og evaluering. 15 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 5.1.2 Fremadrettede tiltag til understøttelse af arbejdet med læreplanstemaerne For at understøtte arbejdet med læreplanstemaerne vurderes det værdifuldt at følge kvaliteten i dagtilbuddene. Det gælder særligt de områder, hvor de enkelte dagtilbud vurderer sig selv lavt. Derudover sættes der fokus på følgende fremadrettede tiltag: Inklusionsindsatsen – fællesskaber og robuste børn Børnenes sproglige udvikling Bevægelse – herunder cykling Pædagogisk it - et tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud og indskoling Det vurderes desuden, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet kan styrkes ved konkret og forpligtende samarbejder mellem dagtilbud og skole om blandt andet fælles læringsmål indenfor læreplanstemaerne. 5.1.3 Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Dagtilbuddene vurderer generelt, at de opfylder de mål, de selv har sat for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I forhold til det fysiske miljø bliver der sat fokus på funktionalitet, og på at rummene – både ude og inde – opfylder børnenes behov for ro og fordybelse og muligheder for fysisk udfoldelse. Tilsynet i 2013 understøtter generelt enhederne vurdering af, at der er fokus på både fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. De steder hvor det blev fundet nødvendigt indgik det i dialogen ved tilsynet, hvor der skal arbejdes på at skabe forbedringer i børnemiljøet. Eksempelvis kan nævnes indretning af rummende så de kan rumme forskellige aktiviteter, flytte indendørs aktiver ud (så som malerværksted og træværksted) eller ændre akustikken i et rum. Det psykiske miljø for børnene har høj prioritet. Medarbejderne arbejder systematisk med inklusion, venskaber, fællesskaber og trivsel med udgangspunkt i forskningsbaserede og anvendelsesorienterede metoder. Eksempler fra arbejdet med det psykiske børnemiljø kan nævnes børns medbestemmelse herunder børnemøder, fokus på fællessamlingsstund og børneinterviews. Der er en bevidsthed om, at det æstetiske miljø har betydning for børnenes trivsel, og at rummene skal være indbydende og inspirerende for både børn og voksne Når flere mindre enheder sammenlægges til større enheder indgår både det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø som en naturlig del af det pædagogiske arbejde med at skabe et trygt og overskueligt børneliv. I forbindelse med sammenlægningerne i Hadsten, arbejdes der for eksempel på at forbedre de fysiske rammer i form af små/nære rum i store enheder med plads til ro og fordybelse. 5.1.4 Børnenes sprog Ifølge dagtilbudsloven skal børn i 3-års alderen sprogvurderes, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Det er således ikke alle børn, der skal sprogvurderes. I Favrskov Kommune blev 137 børn sprogvurderet i 2013. Året før blev 176 børn sprogvurderet. Antallet af børn, der vurderes til at have behov for en særlig eller fokuseret indsats stort set uændret fra 2012 til 2013 (hhv. 51 og 52 børn). Tosprogede bliver vurderet på samme måde som andre børn. Det er derfor kun de børn, hvor der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering, der sprogvurderes. Hvis det vurderes nødvendigt, tilbydes barnet enten individuel sprogstimulering eller et forløb i en tosprogsgruppe. Antallet af tosprogede børn, der modtog disse tilbud er stort set uændret siden 2012 (ca. 20 børn). 5.1.5 Børn med særlige behov I 2013 var der 33 flere børn end i 2012, der modtog støtte i institutionerne. Det er en stigning fra 3 % i 2012 til 4 % i 2013 i forhold til antallet af indskrevne børn. Stigningen er en konsekvens af inklusionsindsatsen, hvor man fokuserer på en tidligere og forebyggende indsats med direkte støtte til det 16 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 enkelte barn eller vejledning af pædagogerne på faglige problemstillinger knyttet til enkelte børn, børnegrupper eller til den pædagogiske praksis. For at styrke inklusionsarbejdet yderligere er der sket en ændring i tilbuddet til børn med særlige behov. Til og med 2013 søgte institutionerne et visitationsudvalg om støtte til børn med særlige behov. Støtten blev udført af en specialpædagog fra et samlet støttekorps, der kom ud i institutionen et antal timer om ugen eller af en pædagog i institutionen efter vejledning ved en specialpædagog fra støttekorpset. Fra 2014 blev støttekorpset nedlagt og i stedet fik hvert institutionsområdet tilknyttet en eller flere ressourcepædagog/er. Det er nu områdelederen, der iværksætter støtteindsatsen i tæt samarbejde med forældre, de daglige ledere, det pædagogiske personale, ressourcepædagogen og PPR. Børn med særlige behov i dagplejen tildeles fortsat en dobbeltplads, så dagplejeren har mere tid til at tilgodese barnets behov. Med ændringerne er der skabt bedre betingelser for en hurtig og fleksibel indsats. Dermed styrkes den forebyggende indsats. Desuden styrker omlægningen fagligheden hos det personale, der er tættest på børnene. 5.1.6 Medarbejdernes og ledernes uddannelsesniveau, efteruddannelse og kompetenceudvikling I Favrskov Kommune er der beskæftiget 625 pædagogiske medarbejdere ved det samlede dagtilbud (opgjort i fuldtidsstillinger). 271 af disse er uddannede pædagoger og 17 har en kortere pædagogisk uddannelse. Af de 323, som ikke har en pædagogisk uddannelse, er 210 ansat i dagplejen. Timefordelingen mellem pædagoger og andet pædagogisk personale var i 2013 på hhv. 63 % og 37 % i børnehaverne og de integrerede institutioner. I dagplejen var timefordelingen på 3,3 % pædagoger og 96,7 % andet pædagogisk personale. Alle ledere i kommunen er i gang med eller har en diplomuddannelse i ledelse eller anden formel eller relevant lederuddannelse. I alt blev der anvendt 0,9 dagsværk på lederes og medarbejderes kompetenceudvikling i 2013. 5.1.7 Overgange Der er et stort fokus på samarbejdet mellem dagplejen og børnehaverne og mellem børnehaverne og skolerne. Sammenhænge i overgange er et af de temaer, der blev drøftet indgående i forbindelse med det pædagogiske tilsyn i 2013. Overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og skole med fælles læringsmål, fælles ansættelser og fælles lokaleudnyttelse er også et særligt indsatsområde for Børn og Skole i de kommende år. I kvalitetsrapporten bliver kvaliteten af arbejdet med overgange målt på antallet af skoleudsættelser som det eneste parameter. I 2013 var der 9 % skoleudsættere blandt drengene og 4 % blandt pigerne. Antallet af skoleudsættelser er faldet drastisk siden 2009 og har stabiliseret sig de seneste år. Det skal dog bemærkes, at der på dette tidspunkt skete en lovændring, så det udelukkende er skolelederne, der beslutter hvorvidt et barn kan udsætte skolegangen eller ej. I forbindelse med vedtagelse af Budget 2015–2017 besluttede byrådet, at førskoletilbuddet udvides til hele kommunen fra skoleåret 2016. 5.2 Organisatorisk kvalitet Den organisatoriske kvalitet i dagtilbuddet i Favrskov gøres op i forhold til dagtilbudstyper og antal, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, børnetal, åbningstider, timer og udgifter fordelt på medarbejdertyper samt sygefravær og personaleomsætning. Den organisatoriske kvalitet gøres også op i forhold til de økonomiske rammer for dagtilbuddet, som omhandler ressourcetildelingsmodeller for området, bruttoudgifter, tilskud til søskendepladser, forældrebetaling og regnskabstal. 17 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Det faldende børnetal igennem de seneste år og forventningen om, at børnetallet vil falde yderligere, har medført et behov for justeringer i forhold til kapaciteten i dagplejen og daginstitutionerne. Det har betydet et fald i bruttoudgifterne i alt fra knap 262 mio. kr. i 2011 til knap 256 mio. kr. i 2013. Det er et fald på ca. 6 mio. kr. Det faldende børnetal er en stor udfordring for dagtilbudsområdet. Gennem inddragelse af bestyrelser og medarbejdere ved dagtilbud, er der sket en tilpasning af kapaciteten til det faldende børnetal. Det vurderes, at denne tilpasning bidrager til at bibeholde den organisatoriske kvalitet. Den løbende tilpasning af kapaciteten har høj prioritet de kommende år. Personaleomsætningen er et udtryk for, hvor mange procent af medarbejderne, der har forladt dagtilbudsområdet og hvor mange, der er kommet til. De foreløbige tal for 2014, som er opgjort for første halvår, viser, at personaleomsætningen er faldet i forhold til 2012 og 2013. Det kan skyldes, at personaleomsætningen er ved at finde et lavere leje efter to år med omstrukturering og afskedigelser på grund af tilpasning af kapaciteten til det faktiske behov for pasning. Sygefraværet i dagtilbuddet i 2012, 2013 og de første tre kvartaler i 2014 ligger over gennemsnittet for Favrskov Kommune. Det er særligt tre områder, som over længere perioder har haft særligt højt sygefravær Det er med til at trække den samlede sygefraværsprocent for dagtilbuddet op. De tre områder har sammen med Børn og Skole iværksat afhjælpende og forebyggende indsatser. Denne indsats viser sig positivt i 3. kvartal af 2014 hvor sygefraværet i de tre områder er faldende. Indsatsen kan beskrives ved hurtig og tæt opfølgning på den sygemelde medarbejder, hvor deltidsraskmeldinger, praktikforløb samt tæt samarbejde med HR og arbejdsmarkeds afdelingen har været nyttige redskaber og samarbejdsparter. Institutionerne tilføres ressourcer i forhold til en pengene-følger-barnet-model, hvor områderne modtager budget til det faktiske antal børn, der passes. Budgettet til dagplejen fastsættes med udgangspunkt i aktivitetsbestemte/børnetalsafhængige udgifter og faste udgifter. Forældrebetalingsandelen er på 25 % af en fuldtidsplads i daginstitutionerne og dagplejen. 5.3 Brugeroplevet kvalitet For at sikre at børnenes perspektiv inddrages, og at børnene får medbestemmelse på konkrete beslutninger, der vedrører dem og deres dagligdag, anvender institutionerne og dagplejen en række metoder som for eksempel anerkendende pædagogik, børneinterviews, samlinger, børnenes egne fotografier og film. Desuden er forældrebestyrelsen et vigtigt forum for samarbejdet mellem forældre og dagtilbud. Favrskov Kommune gennemførte som nævnt i 2013 en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor alle forældre med børn i dagpleje eller daginstitution fik mulighed for at udfylde et spøgeskema omkring den brugeroplevede kvalitet. Undersøgelsen viste, at der generelt var stor tilfredshed med dagtilbudsområdet, og at Favrskov Kommune ligger over landsgennemsnittet. 18 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Del 2 19 Kvalitetsrappport. Dagtilbud d 2013 - 2014 4 6 Deet pædagog giske læ æreplansarb bejde Dette kapittel omhandleer dagtilbuddenes arbejdee med de sekks obligatoriske læreplansstemaer, som m er fastlagt i Dagtilbudssloven: Alssidig personlig udvikling Soociale kompeetencer Spproglig udviklling Krrop og bevæg gelse Naaturen og naturfænomen ner Kuulturelle udtryyksformer og g værdier Det sigger Dagtilbud dsloven om pædagogiske læreplaner §8 Allee dagtilbud skaal udarbejde en e skriftlig pæddagogisk læreeplan, der beskkriver, hvordann dagtilbuddett giver børnenne rum for leg, læring og udvikling. Den pæ ædagogiske læ æreplan skal beskrive b dagtil buddets mål for f børnennes læring i forhold til de sekks læreplansteemaer. Læreplanen skal desuden beskrivee relevante pædaggogiske metod der og aktiviteter, der værkssættes for at nå målene, samt hvordan læ æreplanen evaalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter a og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhhold til børn med særligee behov. For dagplejen d udarbejdes den pæ ædagogiske læ æreplan samlett for alle dagpplejehjem tilknyyttet den koommunale dagpleje §9 Ledderen af dagtilbuddet er anssvarlig for, at den pædagog giske læreplan bliver udarbejjdet, at den err offentlligt tilgængelig g og at den ev valueres mindsst hvert andett år. Evaluering gen af den pæ ædagogiske læ æreplan skal dookumentere om m de valgte pæ ædagogiske m metoder og akktiviteter indfrier de opstilledde mål, og inden for de sekss temaer angive, hvordan dagtilbuddet viil følge op på resultaterne r af evalueringenn. Forælddrebestyrelsenn skal inddrage es i udarbejdellsen, evaluerin ngen og opfølg gningen af denn pædagogiske læreplaan. §10 Koommunalbestyrelsen skal mindst m hvert anndet år drøftee evalueringerne af de pædaagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling t il, om evalueringerne giver anledning a til yyderligere hand dling fra kommuunalbestyrelseens side. plejen har pr. 1. decembeer 2013 udarrbejdet lærep planer. Dagt ilbuddene haar i Alle områdeer samt dagp samarbejdee med bestyrrelserne evalueret arbejdeet med læreplanerne i maaj-juni 2014 4 i forbindelse e med udarbejdelsse af kvalitetsrapporten. Kommune err det jf. komp I Favrskov K petencefordeelingsplanen Børne- og Skoleudvalgett, der skal drø øfte evalueringeen af de pæd dagogiske læreplaner. Evaalueringerne præsenteress i de følgendde afsnit. 6.1 Evaaluering aff arbejdett med de pædagog giske lære eplaner Alle områdeer samt dagp plejen har udarbejdet læreeplaner, som m er fælles for hhv. enhedderne i det en nkelte område og dagplejerne. Evalueringe en af læreplannsarbejdet er foregået påå enhedsniveeau i dialog mellem m leder og medarbejdere. I dagp plejen er det dagplejepæddagogerne, der d har lavet evalueringerrne på vegne e af deres volvere dagplejegruupper. Generrelt er der en holdning til evalueringsaarbejdet, at det er meget givtigt at inv medarbejdeerne. Det skaaber sammen nhænge melllem det daglige arbejde, læreplanstem maerne, evalu uering og udarbejdelsse af handlep planer, der hv vor det pædaagogiske arbeejde kan forb bedres. Evaluueringsarbejd det medvirker oogså til at skabe en faglig g stolthed blaandt medarbejderne, som m får tid og ruum til at refle ektere og 20 0 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 sætte ord på deres faglighed og pædagogiske praksis. Ved at deltage i evalueringsarbejdet får områdelederne en god dialog med medarbejderne om, hvordan man arbejder de enkelte enheder, og hvad man kan forbedre. Evalueringerne drøftes i bestyrelserne med henblik på justering og prioritering af læreplansarbejdet for den kommende læreplansperiode. På denne måde sikres det, at bestyrelserne har inddrages i prioritering og vægtning af læreplanstemaerne. Efter aftale med forvaltningen har seks af de ni områder med integrerede institutioner udarbejdet deres læreplaner for den samlede børnegruppe (0-6 år), selvom der som udgangspunkt skal udarbejdes en læreplan for de 0-2-årige og en for de 3-6-årige. (Målene og indsatserne i læreplanerne tilpasses naturligvis målgruppen.) De integrerede institutioner i disse områder har derfor evalueret læreplanerne i forhold til den samlede børnegruppe. Dette gælder også deres besvarelser i forhold til børnemiljøvurderingerne. Deres evaluering af læreplanerne samt børnemiljøvurderingerne vil derfor være at aflæse i de figurer, der knytter sig til besvarelserne for de 3-6-årige. Der er altså datamæssigt ikke et rent snit imellem besvarelserne for de 0-2-årige og de 3-6-årige, da de manglende oplysninger for de 0-2-årige er indeholdt i besvarelserne for de 3-6-årige. Dette skal man som læser have in mente, når man aflæser figurer og procentopgørelser. Evalueringsteknisk giver dette usystematiske data, men er et udtryk for, at læreplanerne (endnu) har deres primære funktion som et kvalitetsinstrument i institutionernes hverdag og kun sekundært er et værktøj til ledelsesinformation for forvaltningen. Besvarelserne giver dog stadig et værdifuldt fingerpeg om dagtilbuddenes arbejde med læreplanerne og børnemiljøet. Fremover vil det være et krav, at institutionerne udarbejder og evaluerer en særskilt læreplan for de 0-2årige. 6.2 Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100 %. Procentangivelsen vises i nedenstående grafer (figur 2 og 3) som ”Prioritering i perioden”. Dernæst har de besvaret spørgsmålet ”Uanset den tidligere prioritering – på hvilke læreplanstemaer vurderer du/I, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode? Procentangivelsen for dette svar vises i graferne som ”Værdi for børnene”. Figur 2: Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 0-2-årige 21 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 3: Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 3-6-årige Læreplanstemaerne prioriteres nogenlunde lige højt. Dog prioriteres den sproglige udvikling højest og kulturelle udtryksformer lavest for de 0-2-årige. For de 0-2-årige ses det, at det er indenfor de sproglige kompetencer, at børnene har flyttet sig mest. I evalueringsskemaerne er der mulighed for at kommentere sine svar. Om prioritering af læreplanstemaerne angives det, at gode sproglige kompetencer fremmer de 0-2-åriges sociale udvikling, og det ses, at der generelt bliver arbejdet fokuseret med den sproglige indsats. For de 3-6-årige har enhederne angivet, at det er indenfor de sociale og sproglige kompetencer, at børnene har flyttet sig mest. SPELL har haft stor indvirkning på udviklingen af børnenes sproglige kompetencer. LP, som er en analysemodel, der har til formål at opnå en forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, eller trivselsproblemer hos børn, nævnes som et godt redskab til arbejdet med børnenes sociale kompetencer. Flere af dagtilbuddene angiver, at læreplanstemaerne er lagt ind i et årshjul eller at der på anden måde sikres, at de får nogenlunde samme vægtning. Af ovenstående kan det dog konkluderes, at dagtilbuddene vurderer, at større, fokuserede indsatser og kompetenceudvikling, som for eksempel SPELL og LP-uddannelsen sætter aftryk i den pædagogiske praksis og kan aflæses i børnenes udvikling. 6.3 Fokus i den kommende læreplansperiode Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere hvilke læreplanstemaer, de vil sætte fokus på i 2014-2015. Nedenstående graf viser deres angivelser. Figur 4: Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 0-2-årige 22 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 5: Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 3-6-årige For de 0-2-årige vil dagtilbuddene lægge særlig vægt på den sproglige udvikling, sociale kompetencer og krop og bevægelse. Arbejdet med de sociale kompetencer knytter sig især til arbejdet med inklusion. For de 3-6-årige vil dagtilbuddene stort set lægge lige meget vægt på alle læreplanstemaerne. Som hos de 0-2årige er det de kulturelle udtryksformer og værdier samt naturen og naturfænomener, der lægges mindst vægt på. Ud fra kommentarerne ses det, at selvom de fleste skriver, at de vægter alle temaer lige højt, så sætter man fokus på et særligt tema, som skal inkluderes i de andre temaer, f.eks. naturen og naturfænomener eller krop og bevægelse. Dette er et udtryk for at arbejdet med de forskellige læreplanstemaer i praksis er i spil på samme tid; man kan for eksempel bruge en tur i naturen til at stimulere børnenes sprog ved at tale om de ting, man ser og oplever. Desuden kan institutionernes og dagplejernes pædagogiske retning være udgangspunktet for tilrettelæggelse og prioritering af arbejdet med læreplanstemaerne. 6.4 Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddene har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke værktøjer de anvender til dokumentation af arbejdet med læreplanerne. Dernæst har de angivet i hvor høj grad, værktøjerne anvendes. Figur 6 og 7 viser hvilke pædagogiske værktøjer dagplejen og institutioner har anvendt i dokumentationen af arbejdet med læreplanerne. 23 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 6: Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 0-2-årige Figur 7: Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 3-6-årige Nedenstående figur viser i hvor høj grad de nævnte pædagogiske værktøjer til dokumentation har været anvendt. Figur 8: Anvendelse af værktøjerne Som det fremgår af graferne har de fleste dagtilbud vurderet, at de i meget høj eller i høj grad har anvendt værktøjerne. Mange af dagtilbuddene har i deres kommentarer angivet, at de forskellige værktøjer anvendes i forskellig udstrækning. Fælles for alle er at foto anvendes i størst udstrækning. I de fleste dagtilbud fungerer 24 Kvalitetsrappport. Dagtilbud d 2013 - 2014 4 fotos som een del af denn daglige dokkumentation, så forældrene på den mååde kan følgee med i børnenes hverdag i ddagtilbuddet. Iagttagelser/observationner, læringshistorier og video figurereer også højt. Børneintervviews bliver også o anvendt blandt de sstørre børn. Flere F dagtilbu ud beskriver, hvordan børrnene bliver aktive i dokkumentation af deres ege en hverdag, ff.eks. ved hjæ ælp af iPads, som s også dee helt små bø ørn kan arbejde meed. 6.5 Me toder anvvendt til evaluering e g af arbejd det med læreplaneer Dagtilbuddene har i de pædagogiske e læreplaner angivet, hvillke metoder de anvenderr til evaluering af arbejdet med læreplaneerne i forhold d til børnegruuppen. Dernæ æst har de i evalueringen e af læreplane erne angivet, i hvor høj grad metoderrne anvendess. Metodder til evalue ring af arbejd det med lære planerne TRAS (Tidlig Registtrering Af Sprrogudvikling) : Et observatio onsmateriale, der kan anvenndes til at følg ge barnetts sproglige ud dvikling. I Favrskov Kommunne er det beslu uttet, at anvende TRAS som m opfølgning på p den sproglige indsats i fo orhold til børn i den fokuserrede gruppe i forbindelse f med sprogvurdeeringerne. LP (læ æringsmiljø og g pædagogiskk analyse): LPP-modellen er en analysemo odel, der har tiil formål at opnå en forståeelse af de fakttorer, som udløser, påvirkerr og oprethold der adfærds-, eller trivselsprroblemer hos børn. I Favrskkov Kommune arbejdes der både med LP--modellen på dagtilbudsområdet og på skkoleområdet. Kompeetencehjul: Ko ompetencehju ulet kaldes ogsså ”Rambøll Dialog”. Det er et dialogredskkab, som giverr et overblik over, hvor det d enkelte baarn aktuelt er ppå vej hen i sin n udvikling i fo orhold til temaaerne i ”Lov om m pædaggogiske læreplaner”. SMTT TE: SMTTE-mo odellen er et planlægnings p oog evalueringssværktøj bestå ående af fem eelementer: Sammenhæng, Mål,, Tegn, Tiltag og o Evaluering.. Læringgshistorier: Fo ortællinger om m et barns elleer flere børns læring l i konkre ete situatione r. Læringshistorier er en metode til at dokkumentere læring, som læggger vægt på at a studere læringen, mens dden foregår, og g de samsppil, den indgår i. Bruge rtilfredshedsundersøgelse er: Undersøge lse af brugern nes tilfredshed d med tilbuddeene. T-analyse: Meetode til afdæ ækning af styrkker, svaghederr, muligheder og o trusler. Anvvendes eksem mpelvis i SWOT et projjekts planlægnningsfase. ECERSS (Early Childhood Environ nment Rating Scale): Meto ode til vurderin ng af de materrielle og de so ociale rammeer i dagtilbud. Relatioonsskema: Ikkke aktuelt i Fav vrskov Komm mune De følgende figurer viseer, hvilke pædagogiske m metoder dagp plejen og institutionerne hhar anvendt til t evaluering g af arbejdet med læreplaanerne. 25 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 9: Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 0-2-årige Figur 10: Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 3-6-årige Som det fremgår af ovenstående figur, er SMTTE, TRAS og LP de mest udbredte metoder til evaluering af læreplaner. Brugertilfredshedsundersøgelser rangerer også højt – især til evaluering af læreplaner for de 02-årige. SMTTE-modellen blev indført som evalueringsmetode på baggrund af kvalitetsrapporten fra 2010. SMTTEmodellen anvendes ofte som planlægnings- og evalueringsmetode i forhold til konkrete pædagogiske aktiviteter og projekter. I Børn og Skole er det vedtaget at anvende observationsmaterialet TRAS i forbindelse med opfølgning på børn, der efter sprogvurdering skal have en fokuseret indsats i forhold til deres sprog. Derfor rangerer TRAS også højt på listen over anvendte metoder. I 2012 igangsatte Børn og Skole et uddannelsesforløb for alle medarbejderne i LP-modellen. Modellen har nu forplantet sig i den pædagogiske praksis og anvendes generelt i lige så høj grad som TRAS og SMTTE, dvs. i næsten alle institutioner. I 2012 blev LP-modellen anvendt i ca. halvdelen af institutionerne. Anvendelse af kompetencehjulet er endnu ikke så udbredt, men der vil blive sat fokus på brugen af dette redskab i den næste periode. Kompetencehjulet, som også kaldes ”Rambøll Dialog” er et dialogredskab til at skabe viden om barnets kompetencer og udviklingsområder og skal understøtte dialogen mellem forældre og dagtilbud. 26 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Samtidig indsamles viden, som kan anvendes på institutions-, område- og forvaltningsniveau til at skabe systematiseret viden om en given børnegruppes kompetenceniveau. Nedenstående figur viser, i hvilken grad dagplejen og institutionerne anvender de nævnte metoder til evaluering af arbejdet med læreplanstemaerne. De dagtilbud, der angiver, at de kun i nogen grad anvender metoderne, skriver at de ser et potentiale i at bruge metoderne i højere grad og planlægger at gøre det. Hos andre er det et udtryk for, at nogle metoder anvendes mere end andre. Figur 11: Anvendelse af metoderne I kvalitetsrapporten fra 2011-2012 er der for hele børnegruppen angivet, at 8 % i meget høj grad anvendte metoderne. 58 % angav ”i høj grad”, 32 % ”i nogen grad” og endelig angav 3 %, at de kun i ringe grad anvendte metoderne til evaluering af arbejdet med læreplanerne. Dette tyder på, at dagtilbuddene nu arbejder mere struktureret med metoderne, som i højere grad har fundet sin anvendelse i den daglige pædagogiske praksis. 6.6 Dagtilbuddenes vurdering af arbejdet med de enkelte læreplanstemaer Dagtilbuddene har i deres evaluering af arbejdet med læreplanerne vurderet, i hvor høj grad de har nået deres mål for arbejdet med de enkelte læreplanstemaer, og i hvilken grad resultaterne af arbejdet har stået mål med indsatsen. Dagtilbuddene har haft mulighed for at kommentere deres svar i spørgeskemaet. Dette kapitel bekriver, hvad dagtilbuddene har haft særligt fokus på i arbejdet med de enkelte læreplanstemaer. Resultaterne fra evalueringen gennemgås og kommenteres på baggrund af dagtilbuddenes besvarelser. 6.6.1 Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddene har beskrevet, hvilket fokus og hvilke læringsmål, de opstiller for børnenes alsidige personlige udvikling. Følgende går igen i mange af beskrivelserne: Børnenes selvtillid, selvværd og selvstændighed skal styrkes. Dette er med til at danne en psykisk robusthed hos børnene. Børnene skal føle sig som betydningsfulde og ligeværdige deltagere og medskaber af sociale fællesskaber, hvor man har respekt for hinandens forskelligheder. Børnene skal udvikle empati og skal være i stand til at udtrykke egne følelser. De skal også lære at kontrollere dem, f.eks. i form af impulsstyring og konflikthåndtering. Børnene skal kunne udfolde deres kreativitet og fantasi, og så skal de kunne følge deres nysgerrighed og egne initiativer. I nedenstående grafer vises dagtilbuddenes svar på, i hvor høj grad de har nået deres mål for børnenes alsidige personlige udvikling. Graferne viser også deres vurdering af, i hvilken grad resultaterne af indsatsen har stået mål med arbejdet. 27 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 12: Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige Figur 13: Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige Graferne viser, at dagtilbuddene overordnet vurderer arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling positivt, og at deres arbejde med børnene giver synlige resultater. I forhold til 2012, er der flere enheder, der angiver, at de ’i meget høj grad’ når målene og at resultaterne står mål med indsatsen. De dagtilbud, der vurderer, at de i nogen grad har nået målene, og at arbejdet i nogen grad har stået mål med indsatsen forklarer, at det især er børnenes evne til at indgå positivt i fællesskaber, der giver udfordringer. 6.6.2 Sociale kompetencer Også for børnenes sociale kompetencer har dagtilbuddene opstillet fokuspunkter og læringsmål, som går igen på tværs. Det handler om at kunne indgå i forpligtende og inkluderende fællesskab; både i fællesskaber, som børnene selv vælger og i dem, som børnene ikke selv har valgt. Børnene skal have støtte til og skal lære at etablere og vedligeholde venskaber. De skal lære at være aktive deltagere, der samarbejder og har medbestemmelse. De skal lære at kunne håndtere konflikter og at give omsorg, tage hensyn, hjælpe, lytte og forstå andre. I nedenstående grafer vises dagtilbuddenes svar på, i hvor høj grad de har nået deres mål for børnenes sociale kompetencer samt deres vurdering af, i hvilken grad resultaterne af indsatsen har stået mål med arbejdet. Figur 14: Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige 28 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 15: Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige Også her vurderes arbejdet med børnenes sociale kompetencer positivt og mere positivt end i 2012. Enkelte har vurderet, at man kun i nogen grad har nået målene, og at resultaterne har stået mål med indsatsen. Kommentarerne viser, at man disse steder arbejder aktivt for at forbedre resultaterne. Et enkelt sted skyldes det en sammenlægning, hvor alle børn skulle indgå i nye fællesskaber, hvilket for en periode har givet udfordringer. 6.6.3 Sproglig udvikling Dagtilbuddene i Favrskov Kommune har haft særligt fokus på børnenes sproglige udvikling. I dagplejen har man arbejdet med sprogpakken og forløbet ’Tidlig sproglig indsats’ sammen med en talepædagog. Sammen med fem andre kommuner har flere institutioner siden 2012 deltaget i forskningsprojektet SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning), hvor først 12 institutioner deltog i 2012 og dernæst 12 nye i 2013/14. Deltagelsen i SPELL har de fleste steder krævet en mere struktureret hverdag for en periode. Tilbagemeldingen har dog alle steder været, at det har været et spændende projekt at være med i, og at det har rykket markant ved børnenes sproglige udvikling. Hertil er det af medarbejderne blevet fremhævet som noget positivt at kunne fordybe sig sammen med en lille gruppe børn. Flere steder har erfaringerne med den strukturerede hverdag gjort det tydeligt for medarbejdere og ledere, hvad der kan være plads og overskud til i hverdagen, når strukturen er på plads. Det endelige resultat af forskningsprojektet offentliggøres i 2015, men erfaringerne fra Favrskov viser, at den intensive indsats har haft stor betydning for børnenes sprog og sprogforståelse. Nogle af de skoler, der har modtaget børn, som har været med i SPELL, har desuden bemærket en væsentlig forbedring i børnegruppens sproglige kompetencer i forhold til tidligere børnegrupper I læreplanerne beskriver dagtilbuddene, at deres mål for børnenes sproglige udvikling handler om at støtte barnet i at udvikle deres ordforråd og begrebsforståelse samt forståelse for de regler, der gælder for det talte sprog. Deres interesse for skriftsproget, tal og bogstaver skal stimuleres. Desuden skal børnene forstå sammenhængen mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Børnene skal lære at sætte ord på egne følelser, ønsker og behov. De skal trænes i dialog, i at tale pænt og respektfuldt og til at løse konflikter ved samtale. Resultaterne fra dagtilbuddenes evalueringer kan ses i nedenstående grafer. Figur 16: Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige 29 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 17: Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige Resultaterne for børnenes sproglige udvikling vurderes meget positivt og vidner om en fokuseret og resultatgivende indsats. I 2012 var evalueringsresultaterne for dette læreplanstema rigtig gode. For de 3-6årige er der dog flere enheder, der i 2013 vurderer, at de ’i meget høj grad’ har nået målene og at resultaterne for børnenes sproglige udvikling står mål med indsatsen. De dagtilbud, der har arbejdet med SPELL, omtaler projektet og resultaterne af den langvarige og fokuserede indsats positivt i evalueringerne. 6.6.4 Krop og bevægelse På dagtilbudsområdet er læreplanstemaet ’krop og bevægelse’ blevet prioriteret ved kompetenceudvikling af medarbejdere. Flere steder sendes medarbejderne på idrætspædagogisk uddannelse. Det idrætspædagogiske fokus medvirker til at skabe et rum, hvor de voksne er aktive med børnene. Andre steder er medarbejdere i gang med motorikvejlederuddannelsen, og deres viden smitter af på de øvrige medarbejdere, der alle bliver bedre til dels at spotte børn med motoriske udfordringer og til dels at understøtte børnenes motoriske udvikling. I dagplejen er der 15 bevægelsesdagplejere, der specifik har fokus på bevægelse og motorisk udfoldelse. Der er etableret et samarbejde omkring bevægelsesaktiviteter mellem et af institutionsområderne og dagplejen. Dagplejen har desuden i samarbejde med områdelederen fra det pågældende institutionsområde afviklet et temamøde for bevægelsesdagplejerne, for at skabe sammenhæng med indsatsen i institutionsområdet og for at understøtte det generelle samarbejde. Dagtilbuddene skriver i læreplanen for krop og bevægelse, at børnene skal opleve glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop samt bevægelsesglæde. Børnenes fysiske sundhed skal styrkes igennem fokus på ernæring, hygiejne, bevægelse, sansemæssig stimulering og sunde valg. Børnene skal have kendskab til kroppens funktioner, og de mindste børn støttes i at blive selvhjulpne ved toiletbesøg, håndvask og påklædning. I nedenstående grafer vises dagtilbuddenes svar på i hvor høj grad, de har nået deres mål for børnenes sociale kompetencer samt deres vurdering af i hvilken grad resultaterne af indsatsen har stået mål med arbejdet. Figur 18: Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige 30 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 19: Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige Også i læreplanstemaet ’krop og bevægelse’ vurderes resultaterne positivt ligesom de vurderes en kende mere positivt end i 2012. Dagtilbuddene fortæller i kommentarerne til resultaterne, at de har stor glæde af det kompetenceløft, der har været på området. De medarbejdere, der har været igennem kompetenceudvikling relateret til krop og bevægelse, fungerer som inspiratorer og igangsættere ude i dagtilbuddene. De dagtilbud, der har svaret, at de i nogen grad har nået målene fortæller, at de planlægger at sætte større fokus på området. 6.6.5 Naturen og naturfænomener I Favrskov Kommune er der flere ’Grønne Spirer’-institutioner og -dagplejere. ’Grønne Spirer’ er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for dagtilbud, hvor der særligt fokus på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur. Der er bl.a. i en af enhederne lavet et naturværksted, hvor naturen kan tages med indenfor og undersøges nærmere. Flere dagplejere har fået ladcykler, der gør dem mere mobile og giver flere muligheder for ture ud i naturen. I deres læreplan skriver dagtilbuddene, at børnene skal opleve glæde og fortrolighed ved at opholde sig i naturen. De skal have mulighed for at hente viden om naturen og naturfænomener. Dagtilbuddene skal give børnene muligheder for at opleve og erfare naturen og naturfænomener; de skal opfordres og støttes i at gå på opdagelse og eksperimentere, og de skal have tid til fordybelse. Børnene skal opnå kendskab til og forståelse for naturens cyklus, planter, dyr, årstider og vejr samt de fire elementer: ild, vand, jord og luft. Desuden skal børnene opnå forståelse for menneskets afhængighed af og ansvar for naturen og kendskab til naturvidenskabelige begreber. Figur 20: Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige Figur 21: Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige Også resultaterne af arbejdet med naturen og naturfænomener vurderes meget positivt af dagtilbuddene. Især for de 3-6-årige, hvor alle daginstitutioner vurderer, at de har nået målene for læreplanstemaet, og 31 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 hvor alle på nær en enhed vurderer, at resultaterne har stået mål med indsatsen. For de 3-6-årige er dette en god forbedring i forhold til 2012. I kommentarerne kan man læse, at mange er glade for deres ’Grønne Spirer’-projekter og at dagplejerne bruger de nye ladcykler til at komme ud i naturen på steder, hvor det ikke var muligt før. Dagtilbuddene ser et stort potentiale i at bruge iPads som digitalt læremiddel i forhold til natur og naturfænomener. De dagtilbud, der vurderer, at de kun i nogen grad har nået målene, vurderer at de ved at sætte større fokus på læreplanstemaet i dagligdagen kan opnå bedre resultater. 6.6.6 Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddene beskriver følgende mål for arbejdet med læreplanstemaet ’kulturelle udtryksformer og værdier’: Børnene skal opnå fortrolighed med dansk kultur, danske traditioner og dansk kulturarv. De skal have mulighed for at fejre årets højtider og dagtilbuddets egne traditioner. Børnene skal have kendskab til andre kulturer og anden levevis. De skal udvikle sig til nysgerrige og tolerante mennesker, som er rummelige overfor det fremmede og ukendte og har forståelse for at verden er mangfoldig. Børnene skal arbejde med forskellige kulturelle udtryksformer, f.eks. tegne, male, sang, rollelege, fortællinger, bevægelse, musik og teater. Dagtilbuddene skal stimulere barnets fantasi og kreativitet. Deres interesse for og glæde ved at skabe skal styrkes. Børnene skal have mulighed for at deltage i kulturelle tilbud og kunstneriske arrangementer i nærmiljøet. Nedenstående grafer viser dagtilbuddenes evalueringer af, hvorvidt målene er nået, og om resultaterne har stået mål med indsatsen. Figur 22: Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige Figur 23: Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige Arbejdet med læreplanstemaet vurderes overordnet set meget positivt. Flere enheder har angivet, at de i ’meget høj grad’ har nået målene og at resultaterne står mål med indsatsen i forhold til 2012. Når nogle dagtilbud vurderer, at de kun i nogen grad har opnået målene, så forklarer de det forskelligt: et par steder erkender man, at man har sat målene for højt, et andet sted at arbejdet med SPELL har taget ressourcer fra arbejdet med dette læreplanstema, men at der nu bliver frigivet mere tid til det. Endelig er der et sted, der ønsker at arbejde mere med musik fremover. 6.7 Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne Den samlede evaluering viser, at dagtilbuddene arbejder systematisk og metodeorienteret med dokumentation og evaluering af deres arbejde med læreplanstemaerne i den pædagogiske praksis. For 32 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 eksempel anvendes fotos, video, observation, læringshistorier og børneinterviews i høj grad til dokumentation. TRAS, SMTTE, LP-modellen og brugertilfredshedsundersøgelser er nogle af de metoder, der i høj grad anvendes til evaluering af arbejdet. Vurderingerne af arbejdet med læreplanstemaerne er meget positive. Desuden vurderer dagtilbuddene, at de resultater de opnår, står mål med den indsats man iværksætter og den tid man investerer. I 2004 blev det, som tidligere nævnt, lovpligtigt for de danske dagtilbud at arbejde med pædagogiske læreplaner. Formålet med at arbejde med læreplaner er blandt andet, at man gerne vil forberede børnene bedre til skolen og udvikle de centrale kompetencer hos børn med særlige behov. Danmarks Evalueringsinstitut udkom i 2012 med en rapport, der belyser, hvilken betydning de pædagogiske læreplaner har for det pædagogiske arbejde . Rapporten beskriver, hvordan læreplanerne har ændret en hel professions måde at betragte sit eget arbejde og sin opgave på. I begyndelsen var der stor modstand mod læreplanerne blandt pædagogerne. De frygtede især, at læreplanerne ville betyde for meget papirarbejde og tid væk fra børnene og resultere i en 'skolificering' af dagtilbuddene. I dag er den modstand mere eller mindre forsvundet, og pædagogerne har taget læreplanerne til sig. Pædagogerne oplever nu et stort ejerskab til de pædagogiske læreplaner. Det giver i høj grad mening for pædagogerne at arbejde med læreplanerne, og pædagogerne er blevet meget mere bevidste om læringsperspektiverne i aktiviteterne med børnene. Der er desuden kommet fokus på at opbygge rutiner for dokumentation og evaluering i den daglige praksis. Dermed har de pædagogiske læreplaner bidraget til at flytte dagtilbuddene i retning af øget fokus på børnenes læring. Danmarks Evalueringsinstitut konkluderer, at dette næppe ville være sket uden de pædagogiske læreplaner. 3 3 Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Læreplaner i praksis. Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner. Lokaliseret på World Wide Web d. 24.10.2014: http://www.eva.dk/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-afarbejdet-med-paedagogiske-laereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.-daginstitutionernesarbejde-med-paedagogiske-laereplaner 33 Kvalitetsrappport. Dagtilbud d 2013 - 2014 4 7 Arrbejdet med d børnemiljø øet I Dagtilbudsslovens form målsbestemm melse er det bbeskrevet, att ”børn i dagtilbud skal havve et fysisk, psykisk og æstetisk bøørnemiljø, som fremmer deres d trivsel,, sundhed, ud dvikling og læ æring”. Det viil sige, at børrn lovgivningssmæssigt er sikret s ret til at a gå i dagtilbbud, hvor de voksne i den n pædagogiskke praksis sig gter mod at skabe og frremme betingelserne for et børnemilj ø, der har hø øj kvalitet forr børnene. Børnemiljøeet omfatter som s nævnt både b en fysissk, en psykiskk og en æstetisk dimensioon og skal tæ ænkes ind og vurderes i rrelation til dee pædagogiskke mål, metooder og aktiviteter, som dagtilbuddet d opstiller i forrhold til børnenes læ æring. Det vil sige, at der skal arbejde s med børneemiljøet som en integrereet del af de pædagogiske læreplansteemaer. Børneemiljøet skal vurderes i bøørneperspekttiv, og børne enes oplevelsser skal inddrages alt efter børneenes alder og g modenhed. Da dagplejeens arbejde med m børnemiljøet og den pædagogiskke læreplan omfatter o alle kommunenss dagplejehjeem, er arbejdet her af en mere overorrdnet karakteer. Det er et særligt vilkårr, at dagpleje en foregår i private hjem m, og det tag ger arbejdet med børnem miljøet hensyn n til. De fysisske rammer oog de æstetiske forhold er vurderett i forbindelsee med godke endelsen af ddet enkelte dagplejehjem og gennem ddet løbende tilsyn. For att sikre et helhedsblik på børnemiljøet b i dagplejen eer det dagpleejepædagoge erne, som i saamarbejde med m dagplejernee, sætter fokkus på det psyykiske børneemiljø. Flere stedeer tager arbejjdet med børrnemiljøet uddgangspunk i den seneste e LP-kortlæggning fra efte eråret 2012. LP-kortlæggningen er enn undersøgelse af det pæ ædagogiske miljø m ud fra hh hv. et børne--, forældre- og medarbejdeerperspektiv. I LP-kortlæ ægningen fik dden enkelte enhed e kortlag gt børnemiljøøet gennem en e spørgeskem maundersøgeelse blandt alle forældre, medarbejderre og børn i aldersgruppe a en 4-6 år. Me ed udgangspunkt i kortlæg gningen er de er disse stedeer fastsat no ogle indsatsom mråder. Andrre steder tag ger arbejdet med børnemiljøet udgangspunkt i de e løbende snnakke, som medarbejdern m e har med bøørnene. Det sigger Dagtilbud dsloven om bø ørnemiljøvurdderinger § 7. Bøørn i dagtilbud d skal have et fysisk, f psykiskk og æstetisk børnemiljø, b som fremmer deeres trivsel, su undhed, udviklinng og læring. Stk. 2 2. Dagtilbud skkal i samarbejd de med forælddrene give børrn omsorg og understøtte ddet enkelte barns alsidigee udvikling og selvværd sam mt bidrage til, aat børn får en god og tryg opvækst. o Stk. 3 3. Dagtilbud skkal fremme bø ørns læring ogg udvikling af kompetencer k gennem g oplevvelser, leg og pædagogisk tilrettelaagte aktivitete er, der giver b ørn mulighed for fordybelse e, udforskningg og erfaring. Stk. 4 4. Dagtilbud skkal give børn medbestemme m else, medansvvar og forståelse for demokkrati. Dagtilbud d skal som led heri bidrage til at udvikle børnss selvstændighhed, evner til at a indgå i forpligtende fælleesskaber og samhørrighed med og g integration i det danske saamfund. Stk. 5 5. Dagtilbud skkal i samarbejd de med forælddrene sikre en god overgang g til skole ved at udvikle og understtøtte grundlæ æggende komp petencer og lyysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbej de med skolerne skabe en sam mmenhængend de overgang tiil skole og fritiidstilbud. 34 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 7.1 Dagtilbuddenes fysiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø drejer sig om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet samt er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det handler bl.a. om ergonomi, pladsforhold, mulighed for bevægelse, hygiejne, rengøringsstandard, støj og lys. Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere det fysiske børnemiljø både ude og inde og i forhold til sundhed og sikkerhed. Nedenstående figurer viser dagtilbuddenes svar for hhv. de 0-2-årige børn og de 3-6-årige. Figur 24: Fysisk miljø, 0-2-årige Figur 25: Fysisk miljø, 3-6-årige Overordnet vurderes de fysiske rammer både ude og inde til at være udfordrende for børnene og give rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet. Flere dagtilbud vurderer dog, at udemiljøet i højere grad end indemiljøet giver ovennævnte muligheder. Dette skyldes, at indendørsrummene er små eller utidssvarende og for eksempel ikke indbyder til samarbejde på tværs i huset. Det kan også handle om, at enheden er under genhusning, om- eller udbygning, og at der i disse midlertidige faser ikke er gode indendørsrammer. Indendørsrammerne vurderes ringere i 2013 end i 2012. Dagtilbuddene har fokus på optimal udnyttelse af rum både inde og ude, og at der skal være mulighed for både fysisk udfoldelse og stille lege og fordybelse. Mange arbejder med fleksible rum, som kan tilpasses børnegruppens behov. Sikkerheds- og sundhedsmæssigt vurderes de fysiske rammer til at være forsvarlige. Dog vurderer en enkelt enhed, at deres fysiske rammer kun i nogen grad er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, og at det hænger sammen med, at institutionen har været påvirket af byggeri. Der gennemføres legepladsinspektion en gang årligt, og dertil skal enhederne selv foretage rutinemæssig daglig visuel kontrol og et mere detaljeret driftsgennemsyn, hver tredje måned. Alle de steder, hvor der ved legepladsinspektionerne i 2013 og 2014 var bemærkninger til sikkerheden, er der taget handling. 7.2 Dagtilbuddenes psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler blandt andet om konstruktiv gruppedynamik, hvor alle inkluderes i fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø 35 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 bidrager fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til trivsel og en positiv hverdag. Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere det psykiske børnemiljø. Besvarelserne kan ses i de to nedenstående figurer: Figur 26: Psykisk miljø, 0-2-årige Figur 27: Psykisk miljø, 3-6-årige Generelt vurderes det psykiske miljø meget positivt, og vurderingerne ligger på niveau med 2012. Alle enheder angiver, at børnene i høj eller meget høj grad har gode relationer til hinanden og de voksne, og mange beskriver i kommentarerne, hvordan de aktivt arbejder med relations dannelse, og at medarbejderne igennem kompetenceudvikling er blevet i stand til at arbejde mere kvalificeret og professionelt med inklusion og fællesskaber. LP, ICDP, anerkendende pædagogik og kommunikation nævnes som gode redskaber til at sikre et godt psykisk miljø for børnene. Flere nævner, at børnemøder fungerer godt til at få børnene til at opleve medbestemmelse. De institutioner, der har svaret ’i nogen grad’ til spørgsmålene vedr. det psykiske miljø, angiver, at de arbejder systematisk med drilleri, eller at miljøet har været præget af sammenflytning, og at der derfor har været et stort behov for at arbejde fokuseret med det psykiske miljø. De steder, hvor man har udfordringer med det psykiske miljø, arbejder man altså på at forbedre det. 7.3 Dagtilbuddenes æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted, og om de oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Konkret handler det blandt andet om, hvordan omgivelser, indretning, atmosfære og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børnenes sanser, fantasi, udvikling, oplevelser, handlinger og lyst til at udfolde sig. Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad det æstetiske miljø har en positiv indvirkning på dette. Deres svar ses i nedenstående figurer. 36 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 28: Æstetisk miljø, 0-2-årige Figur 29: Æstetisk miljø, 3-6-årige En overvægt af dagtilbuddene vurderer det æstetiske miljø positivt. Vurderingerne i 2013 ligger på niveau med vurderingerne i 2012. Der er fokus på udsmykning og indretning: lokalerne skal være lyse og indbydende, og børnenes produktioner udstilles. Flere fortæller i kommentarerne, at udemiljøet også i høj grad er med til at stimulere børnenes sanser. Indenfor skal miljøet og indretningen være overskuelig, og der skal være orden i tingene, så man kan finde det, man skal bruge. En enkelt institution har angivet, at dagtilbuddet kun i ringe grad påvirker børnenes sanser. Det drejer sig igen om en enhed, som har været under ombygning, men som nu angiver, at de er klar til at sætte fokus på det æstetiske miljø. Andre institutioner angiver, at bygningerne er utidssvarende og vanskelige at indrette, så de lever op til nutidige standarder for æstetiske miljøer. I dagplejen bliver der i den kommende periode sat fokus på det æstetiske børnemiljø. Det skal være synligt, at børnene er velkomne i de private hjem. 7.4 Opfyldelse af mål for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Dagtilbuddene er blevet bedt om at vurdere i hvilken grad, de har opfyldt de mål, de selv har sat for hhv. det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I nedenstående figurer ses enhedernes besvarelser. Herefter følger en uddybning af deres svar baseret på de kommentarer, som enhederne har tilføjet i evalueringen. Figur 30: Er dagtilbuddets mål nået, 0-2-årige 37 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 31: Er dagtilbuddets mål nået, 3-6-årige Overordnet set opfyldes målene. Graden af målopfyldelsen ligger en smule over niveau sammenlignet med 2012. I den sammenhæng skal det nævnes, at dagtilbuddene selv fastlægger målene på områdeniveau. Den positive vurdering af målopfyldelsen kan tolkes som at dagtilbuddene får sat konkrete og realistiske mål for den pædagogiske praksis. I forhold til det fysiske miljø svarer de fleste enheder, at de i høj eller meget høj grad opfylder de mål, de har sat. Der er blevet sat fokus på det fysiske indemiljø, så det opfylder behov for både ro og fordybelse og muligheder for fysisk udfoldelse. Dagplejerne er i højere grad blevet opmærksomme på indretningen af det fysiske børnemiljø, så det er udfordrende og spændende for børnene. Nogle dagtilbud fortæller, at de har haft fokus på deres legepladser og udendørsområder. Der er skabt nye muligheder ved at indrette ”rum” på legepladsen med bevoksning, og i en institution har man fået drivhus, hvor børnene dyrker frugt og grøntsager. Andre steder udnytter man de eksisterende inde- og uderum bedre, for eksempel ved at bruge p-pladsen til cykeltræning og ved at indrette de eksisterende rum på nye måder, for eksempel efter læreplanstemaerne. Enkelte steder angiver man, at man i nogen grad har nået målene for det fysiske miljø. Kommentarer til dette drejer sig primært om inde miljøet, hvor man i højere grad vil sætte fokus på oprydning og på at reducere støj. Det psykiske miljø for børnene er højt prioriteret. Medarbejderne arbejder systematisk med inklusion, venskaber, fællesskaber og trivsel med udgangspunkt i forskningsbaserede og anvendelsesorienterede metoder. De vurderer, at de når deres mål for arbejdet. Kun en enkelt enhed angiver, at de kun i nogen grad har nået deres mål for det psykiske miljø. Dette skyldes en sammenflytning, hvor alle børn skulle etablere sig i nye fællesskaber. Institutionen har dog haft særligt fokus på det psykiske miljø i netop den periode. Også dagtilbuddenes mål for det æstetiske miljø er i overvejende grad nået. Der er fokus på, at rummene skal være indbydende og inspirerende for både børn og voksne, og at det æstetiske miljø har betydning for børnenes glæde og trivsel. Enkelte angiver, at målene for det æstetiske miljø i nogen grad er opfyldt, og forklarer det med utidssvarende bygninger. En enkelt institution fortæller, at målene kun i ringe grad er nået, og at der bliver sat særligt fokus på det i efteråret 2014. 38 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 8 Børnenes sprog Ifølge dagilbudslovens paragraf 11, skal børn mellem 2,9 år og 3,4 år sprogvurderes, hvis der er formodning om at barnet har behov for sprogstimulering. Alle børn som ikke er optaget i dagtilbud skal ligeledes sprogvurderes, når de er 3 år gamle. 8.1 Den kommunale sprogindsats Favrskov Kommune benytter Rambøll Sprog som sprogvurderingsredskab. Det er et redskab som giver den enkelte institution et nuanceret indsigt i det enkelte barns sproglige formåen. Sprogvurderingsmaterialet tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: Talesproglige kompetencer Lydlig opmærksomhed Generelle sproglige kompetencer Kommunikative kompetencer På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre indsatsgrupper: Generel indsats: omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats: omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats: omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Sprogvurderingen skal primært rettes mod de børn, som formodes at have et behov for en særlig eller fokuseret indsats, som ligger ud over den generelle indsats. I 2012 blev 176 børn i tre-årsalderen sprogvurderet i Favrskov Kommune. I 2013 faldt dette tal til 137. Som det fremgår af nedenstående tabel er der ikke det store udsving i antallet af børn, der vurderes til en særlig eller fokuseret indsats. Der er samtidig et fald i antallet af børn, som vurderes at have behov for en generel indsats, som er dagtilbuddets sprogstimuleringsindsats for alle børn, uagtet om de er blevet sprogvurderet eller ej. Tabel 32: Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for 3-årige børn 2013 Antal 2012 % Antal % Særlig indsats 30 22% 25 14% Fokuseret indsats 22 16% 26 15% Generel indsats 84 61% 123 70% 1 1% 2 1% 137 100% 176 100% Ikke placeret Sprogvurderede i alt 39 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 8.2 Arbejdet med tosprogede I 2013 var der 51 3-6 årige tosprogede børn i Favrskov Kommune. I 2012 var der 41. I lighed med andre børn skal tosprogede ifølge dagtilbudslovens paragraf 11 kun sprogvurderes, hvis der er forhold, der giver formodning om, at barnet har brug for sprogstimulering. Ved tosprogede forstås børn, hvor begge forældre taler et andet modersmål end dansk, og hvor barnet først møder dansk, når det starter i dagpleje, børnehave eller integreret institution. Til sprogvurderingen af tosprogede 3-6 årige børn anvender daginstitutionerne ligeledes Rambøll Sprog, hvis det skønnes, at barnet har behov for sprogstimulering. Som opfølgning på sprogvurderingen af tosprogede børn anvendes observationsmaterialet TRAS (Tidlig registrering af sprogudvikling) i forhold til de børn, der har vist sig at have særlig behov. Tosprogskonsulenten vejleder barnets dagtilbud i forhold til barnets tilegnelse af dansk som andetsprog. Hvis det vurderes nødvendigt, tilbydes barnet enten individuel sprogstimulering af tosprogskonsulenten eller et forløb i tosprogsgruppen. I gruppen samles tosprogede børn, der er i gang med tilegnelsen af dansk som andetsprog en gang om ugen. I både det individuelle forløb og i gruppen arbejdes der målrettet med at støtte børnenes sproglige udvikling. I 2012 var der 12 børn i tosprogsgruppen og 20 børn modtog individuel sprogstimulering. I 2013 var der 13 børn i tosprogsgruppen og ligeledes 20, der modtog individuel sprogstimulering. Alle tosprogede børn i Favrskov Kommune blev i 2013 passet i et dagtilbud. Der er derfor ingen børn, der har modtaget et sprogstimuleringstilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 3 og stk. 4, som er et tilbud om sprogstimulering af tosprogede småbørn, som ikke går i dagtilbud. 8.2.1 Forventning til fremtiden Udlændingestyrelsen udmelder hvert år det antal flygtninge, som styrelsen påregner får opholdstilladelse det kommende år. De seneste år er der sket en væsentlig stigning i antallet af visiterede flygtninge til Favrskov Kommune. Fra 2010 til 2013 har der således været mere end en fordobling i antallet af visiterede flygtninge inkl. familiesammenførte flygtninge fra 34 flygtninge i 2010 til 75 flygtninge i 2013. Med den nuværende flygtningesituation hvor et stigende antal familiesammenførte børn vil komme i institutionerne, kan det fremover blive nødvendigt med et særligt fokus på at tilpasse indsatsen overfor tosprogede børn. Alt afhængig af hvor mange småbørn, der kommer til Favrskov Kommune, må der forventes et øget udgiftsniveau på dagtilbudsområdet til understøttelse af børnenes sproglige udvikling på tosprogsområdet. 40 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 9 Børn med særlige behov Dette afsnit omhandler kommunens arbejde med børn med særlige behov. Afsnittet indeholder oplysninger om antal af børn med særlige behov og kommunens indsats for at yde disse børn støtte. 9.1 Arbejdet med børn med særlige behov Som tidligere beskrevet, er der sket en ændring i tilbuddet til børn med særlige behov som et led i den inklusionsfremmende indsats. Formålet med ændringerne er at skabe bedre betingelser for en hurtig og fleksibel indsats og at styrke den forebyggende indsats. Desuden vil omlægningen styrke fagligheden hos det personale, der er tættes på børnene og sikre sparring mellem fagpersonerne omkring børnene. Støtten organiseres via de enkelte institutionsområder, som har fået tilknyttet en eller flere ressourcepædagoger til støtte og inklusionsfremmende tiltag. Det er den enkelte områdeleder, der iværksætter støtteindsatsen i tæt samarbejde med forældre, de daglige ledere, det pædagogiske personale, ressourcepædagogen og PPR. Der afholdes faste koordineringsmøder hver 6. uge med PPR, hvor ledelsesteamet, det pædagogiske personale og ressourcepædagogen kan hente faglig sparring. Favrskov Kommune har også tre specialpædagogiske grupper i forbindelse med almene daginstitutioner. To af de tre specialpædagogiske grupper er for børn med svære og gennemgribende udviklingsvanskeligheder og ligger i tilknytning til hhv. Børnehuset Vesterskovvej i Hadsten og Filuren i Hammel. De to grupper kan hver rumme seks børn. Den tredje specialgruppe ligger i tilknytning til Børnehuset Ellebo i Hadsten. Den er for børn med fysiske handicaps, som kræver fysioterapeutisk behandling og træning. Til gruppen kan også visiteres børn med sygdomme, der kræver intensiv pleje eller overvågning. Nedenstående tabel viser antallet af børn med støtte i alment dagtilbud og børn i de tre specialgrupper. Tabel 33: Fordeling af børn med særlige behov, der får støtte i dagtilbuddene Indskrevne børn 2013 Dagpleje Børn med støtte i alment dagtilbud 2012 2013 Børn i specialgruppe 2012 2013 2012 866 942 12 16 0 0 Børnehave 1.090 1.144 61 44 12 12 Integreret institution 1.130 1.093 55 45 4 2 Total 3.086 3.179 130 97 16 14 I 2012/2013 blev børnene i institutionerne visiteret og tildelt støtte to gange årligt. Tabellen viser antallet af børn i børnehaverne og de integrerede institutioner, der i løbet af hhv. 2013 og 2012 fik tildelt støtte. Hvert barn tælles kun med én gang i året, selvom det måtte blive visiteret til støtte i begge visitationsrunder. I 2013 var der 33 flere børn end i 2012, der modtog støtte i institutionerne. Det er en stigning fra 3 % i 2012 til 4 % i 2013 i forhold til antallet af indskrevne børn. Stigningen er en konsekvens af inklusionsindsatsen, hvor man fokuserer på en tidligere og forebyggende indsats fra støttepædagoger med direkte støtte til det enkelte barn eller vejledning af pædagogerne på faglige problemstillinger knyttet til enkelte børn, børnegrupper eller til den pædagogiske praksis. Flere børn bliver dermed berørt af støtten. Ønsket er at få hjulpet børnene inden de starter i skolen. Med omlægningen af det centrale støttekorps til ressourcepædagoger tilknyttet de enkelte områder styrkes inklusionsarbejdet yderligere. 41 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 For børn med særlige behov i dagplejen er det fortsat sådan, at de kan få en dobbeltplads, så dagplejeren har mere tid til at tilgodese barnets behov. Som led i den tidlige og forebyggende indsats kan det pædagogiske personale omkring barnet desuden få vejledning af ressourcepædagogen fra det institutionsområde, hvor barnet senere kommer til at gå i børnehave. I ovenstående tabel er angivet, hvor mange børn, der i hhv. 2013 og 2012 blev tilgodeset med en dobbeltplads i en kortere eller længere periode. Børnene kan også visiteres til at få støtte af PPR. Det drejer sig bl.a. om deltagelse i motorik-, dysfasi- og fonologigrupperne eller hjælp til f.eks. udviklingsforstyrrelser, synsvanskeligheder og psykiske vanskeligheder. Tabel 34 viser antallet af børn, der i 2013 modtager bistand fra PPR samlet samt fordelt på drenge, piger og tosprogede. Her ses også en stigning i antallet af børn, der modtager bistand, hvilket igen kan forklares med det øgede fokus på inklusion. I 2012 modtog 9 % af de indskrevne børn bistand fra PPR. I 2013 var det 11 %. Tabel 34: Børn med specialpædagogisk bistand Total Antal børn der modtager bistand Antal drenge der modtager bistand 2013 2013 350 2012 297 222 2012 196 Antal piger der modtager Antal tosprogede der bistand modtager bistand 2013 2012 128 101 2013 2012 2 1 9.2 Arbejdet med forebyggende og støttende indsats Dagplejen og institutionerne har vurderet, om de i den kommende periode vil anvende flere eller færre timer på den forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov. 9.2.1 Forventninger til anvendelse af flere eller færre timer på den forebyggende og støttende indsats I forhold til de 0-2-årige vurderes det, at man de fleste steder, at man vil anvende det samme antal timer til forebyggende og støttende indsats. Enkelte vurderer, at man vil anvende flere timer. For de 3-6-årige vurderer hovedparten af dagtilbuddene, at de vil anvende det samme antal timer. En fjerdedel vurderer, at de vil anvende flere og endelig vurderer to dagtilbud, at de forventer at anvende mange flere timer. Det forventede ekstra timeforbrug begrundes i omlæggelsen af støttekorpset, og at det vil tage noget tid og ekstra ressourceforbrug før kapaciteten er opbygget i institutionernes egne personalegrupper. Andre institutioner ved, at der vil komme et eller flere særligt støttekrævende børn. Dagtilbuddenes vurderinger ses i nedenstående grafer. Figur 35: Forventning til anvendelse af timer til forebyggende og støttende indsats for de 0-2-årige 42 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 36: Forventning til anvendelse af timer til forebyggende og støttende indsats for de 3-6-årige 9.2.2 Metoder anvendt til den forebyggende og støttende indsats Nedenstående grafer angiver, hvilke metoder dagtilbuddene anvender til den forebyggende og støttende indsats i forhold til hhv. 0-2-årige og 3-6-årige med særlige behov. Figur 37: Resultater for de 0-2-årige 43 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Figur 38: Resultater for de 3-6-årige 44 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 10Uddannelsesniveau, efteruddannelse og kompetenceudvikling Kommunens faglige kvalitet på dagtilbudsområdet opgøres også i forhold til ledere og medarbejderes uddannelsesniveau, efteruddannelse og kompetenceudvikling. I dette kapitel præsenteres nøgletal for disse områder 10.1 Medarbejdernes uddannelsesniveau I nedenstående tabel fremgår det, hvor mange af de pædagogiske medarbejdere på dagtilbudsområdet, der er udannede pædagoger og hvor mange, der har en kort pædagogisk uddannelse (PAU, pædagogisk assistentuddannelse og PGU, pædagogisk grunduddannelse). Medarbejdere med en kort pædagogisk uddannelse arbejder typisk som pædagogmedhjælper i daginstitutionerne eller som dagplejere. Tabellen viser også antallet af medarbejdere uden pædagogisk uddannelse. Disse arbejder også som pædagogmedhjælpere eller dagplejere. En del dagplejere har dog en uddannelse indenfor velfærdsprofessionerne, f.eks. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og social- og sundhedsassistent eller indenfor andre områder f.eks. kontor og handel. Antallet af praktikanter vises også i tabellen. Disse er studerende fra pædagoguddannelsen eller en af de korte pædagogiske uddannelser. Endelig vises antallet af de pædagogiske medarbejdere i alt. I Favrskov Kommune er der i alt beskæftiget 625 pædagogiske medarbejdere (opgjort i fuldtidsstillinger). Tabel 39 viser uddannelsesniveauet opdelt på hhv. daginstitutionerne og dagplejen. Tabel 39: Uddannelsesniveau – pædagogisk personale 2013 2013 Pædagoger Antal % Kort pæd. udd. Antal % Ingen relevant udd. Antal % Praktikanter Antal Pæd. medarb. i alt % Antal Børnehave 115 64% 2 1% 55 31% 6 4% 178 Integreret institution 131 67% 1 0% 58 29% 8 4% 196 Daginstitutioner total 246 66% 3 1% 113 30% 14 4% 374 2013 Pædagoger Antal Dagpleje 26 % 10% Kort pæd. udd. Antal 14 % Ingen relevant udd. Antal 6% 210 % 84% Praktikanter Antal Pæd. medarb. i alt % 0 Antal 0% 250 Antallet af pædagogiske medarbejdere er opgjort i fuldtidsstillinger. I tabel 40 ses efteruddannelsesniveauet for de pædagogiske medarbejdere i forhold til formel, kompetencegivende uddannelse. I denne tabel er ikke medtaget medarbejdere, der har efter- og videreuddannelse i form af kortere og længerevarende kurser og anden kompetenceudvikling, der ikke udløser ECTS-point. 45 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Tabel 40: Efteruddannelse – Medarbejdere 2013 2013 Relevant diplomudd. Påbegyndt diplom. Antal Antal % Enkeltmoduler diplom. % Antal Pæd. medarb. i alt % Antal Dagpleje 0 0% 2 1% 0 0% 250 Børnehave 0 0% 2 1% 2 1% 178 Integreret institution 2 1% 4 2% 8 4% 197 Total 2 0% 8 1% 10 2% 625 Antallet af pædagogiske medarbejdere i alt er opgjort i fuldtidsstillinger 10.2 Ledernes uddannelse Lederne i dagtilbuddet er typisk uddannet som pædagoger. Favrskov Kommune prioriteres ledelsesudvikling højt, og det er et krav, at områdelederne og de daglige ledere i institutionerne enten har eller går i gang med en formel eller relevant lederuddannelse som for eksempel den offentlige lederuddannelse (DOL). DOL er en diplomuddannelse målrettet ledere i den offentlige sektor. Som man kan se af nedenstående tabel opfyldes dette krav. Efter 20. juni hvor nedenstående tabel blev udarbejdet, har fire områdeledere afsluttet deres diplomuddannelse i offentlig ledelse. Tabel 41: Efteruddannelse - Ledere pr. 20. juni 2014 Områdeledere Antal Diplomuddannelse Daglige ledere % Antal Ledere i alt % Antal % 0 0% 2 7% 2 5% 10 83% 9 31% 19 46% Anden formel eller relevant lederuddannelse 2 17% 18 62% 20 49% Ingen formel relevant lederuddannelse 0 0% 0 0% 0 0% I gang med diplomuddannelse eller tilsvarende Total 12 29 41 Procentsatsen angiver hvor stor en del af den pågældende ledergruppe (personaleledere eller faglige ledere), der har det pågældende uddannelsesniveau. 10.3 Kompetenceudvikling I nedenstående tabel ses det hvor mange dagsværk medarbejdere og ledere i alt har brugt på formel og uformel kompetenceudvikling i 2013. I den efterfølgende tabel angives, hvor mange midler, der anvendes på kompetenceudvikling blandt medarbejdere og ledere i alt og pr. medarbejder/leder i gennemsnit. Tabel 42: Antal dagsværk forbrugt på formel og uformel kompetenceudvikling – ledere og medarbejdere 2013 Temadage/kurser Faglige kurser Obligatoriske kurser Uddannelsesdage 2013 2013 2013 2013 Dagpleje 269 0 240 297 Børnehave 119 92 204 77 90 127 140 101 478 219 584 475 Integreret institution Total 46 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Tabel 43: Kompetenceudviklingsmidler for de pædagogiske medarbejdere (jf. tabel 39) samt ledere 2013 Samlet forbrug Forbrug pr. medarbejder/leder 2013 2013 Dagpleje 171.000 684,0 Børnehave 640.000 3.591,3 Integreret institution 775.000 3.940,4 1.586.000 2.538,0 Total Forbrug pr. medarbejder/leder er opgjort i forhold til antallet af fuldtidsstillinger I ressourcetildelingen på dagtilbudsområdet er der pr. enhed afsat et beløb til uddannelse. Ovenstående tabel viser forbrugte midler herfra. Dertil skal lægges midler til kompetenceudvikling, som finansieres af enhedernes øvrige budget til eksempelvis LP-uddannelse eller idrætspædagogisk uddannelse. 47 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 11Overgange Børn oplever mange overgange gennem deres barndom. Alle disse overgange er vigtige og har stor betydning for, hvordan barnet kommer videre i det nye sted. Kommunens faglige kvalitet på dagtilbudsområdet omfatter også arbejdet med overgange. I Favrskov Kommune er der meget fokus på samarbejdet mellem dagplejen og børnehaverne og mellem børnehaverne og skolerne. Sammenhænge i overgange er et tilbagevendende tema i det pædagogiske tilsyn, og blev således også drøftet indgående i 2013. Som tidligere nævnt bliver overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og skole med fælles læringsmål, fælles ansættelser og fælles lokaleudnyttelse et særligt indsatsområde for Børn og Skole de kommende år. Kvaliteten af arbejdet med overgange bliver her i kvalitetsrapporten målt på antallet af skoleudsættelser. Når man sammenligner antallet af skoleudsættere i 2012 og 2013 i nedenstående tabel, så er procentsatsen stort set uændret. Den er dog faldet drastisk siden 2009 og har stabiliseret sig de sidste år. Som tidligere nævnt, skal det dog bemærkes, at der på dette tidspunkt skete en lovændring, så det udelukkende er skolelederende, der kan tage beslutningen om, hvorvidt et barn kan udsætte skolegangen eller ej. Tabel 44 viser skoleudsættelser fordelt på drenge og piger i 2013 og 2012. Den efterfølgende graf viser udviklingen i antallet af skoleudsættelser 2006-2013. Tabel 44: Skoleudsættelser i hhv. 2013 og 2012 2013 Børn der fylder 6 i kalenderåret Skoleudsættelser drenge Drenge Antal Piger % Skoleudsættelser piger Skoleudsættelser i alt Antal % Antal % Børnehave 228 211 18 8% 12 6% 30 7% Integreret institution 121 164 12 10% 3 2% 15 5% Total 349 375 30 9% 15 4% 45 6% 2012 Børn der fylder 6 i kalenderåret Skoleudsættelser drenge Drenge Antal Piger % Skoleudsættelser piger Skoleudsættelser i alt Antal % Antal % Børnehave 214 207 20 9% 9 4% 29 7% Integreret institution 156 148 13 8% 6 4% 19 6% Total 370 355 33 9% 15 4% 48 7% 48 Kvalitetsrappport. Dagtilbud d 2013 - 2014 4 Figur 45: Antaallet af skoleudssættere i det påågældende skolleår 49 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 12Dagtilbudstyper, kapacitet, timefordeling og personaleforhold Den organisatoriske kvalitet i dagtilbuddet i Favrskov Kommune gøres i kvalitetsrapporten op i forhold til dagtilbudstyper og antal, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, børnetal, åbningstider, timer og udgifter fordelt på medarbejdertyper samt sygefravær og personaleomsætning. Den opgøres også i forhold til de økonomiske rammer for dagtilbuddet, i det efterfølgende kapitel ”Økonomiske rammer for dagtilbudsområdet’. 12.1 Dagtilbudstyper I Favrskov Kommune er der 18 kommunale børnehaver og 16 kommunale integrerede institutioner. Der er desuden en selvejende børnehave, Hadsten Børnehave, som har driftsoverenskomst med kommunen. Der er også en privat integreret institution, Livstræet i Vellev. Vellev Børnehus blev nedlagt pr. 31. december 2013. Livstræet åbnede d. 1. januar 2014 i Vellev Børnehus’ lokaler. Elmegården fik i 2013 otte vuggestuepladser og overgik dermed til at have status som integreret institution. Tabel 46: Dagtilbudstyper og antal Antal børnehaver 2014 2013 Antal integrerede dagtilbud 2012 2014 2013 Antal enheder i alt 2012 2014 2013 2012 Kommunal 18 19 21 16 16 15 34 35 36 Selvejende 1 1 1 0 0 0 1 1 1 Privat 0 0 0 1 0 0 1 0 0 Total 19 20 22 17 16 15 36 36 37 Pr. 1. januar 2014 var der ansat 241 dagplejere. Der er reduceret i antallet af dagplejere de seneste år på grund af det faldende børnetal. Se nedenstående tabel: Tabel 47: Antal dagplejere opgjort pr. 1. januar i årene 2007-2014. År Antal dagplejere 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 359 327 325 310 299 275 259 241 Antallet er ikke opgjort på fuldtidsstillinger, men det faktiske antal ansatte dagplejere. 12.2 Kapacitet Som tidligere nævnt er børnetallet faldet i løbet af de seneste år. I perioden 1.1.2014-30.9.2014 har der været indskrevet 2811 fuldtidsbørn i dagtilbuddet i gennemsnit pr. måned. 776 af disse børn var indskrevet 50 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 i dagplejen. 1010 børn var indskrevet i børnehaverne og 1025 i de integrerede institutioner. Vi kender endnu ikke gennemsnittet for det sidste kvartal, som kan påvirke gennemsnittet pr. måned for hele 2014. Ved budgetlægningen for 2014 blev det vedtaget, at der i alt i dagtilbuddet skulle være 3004 fuldtidspladser, som betyder en samlet nedjustering på 20 pladser i forhold til 2013. Det samlede antal pladser i 2014 fordeler sig med 831 pladser i dagplejen, 1145 pladser i børnehaverne og 1028 i de integrerede institutioner. Tabel 48: Kapacitet Indskrevne børn 2013 Dagpleje Pladser i alt 2012 2013 2012 866 942 841 945 Børnehave 1.090 1.144 1.073 1.186 Integreret institution 1.130 1.093 1.110 1.061 Total 3.086 3.179 3.024 3.192 Antallet af indskrevne børn og pladser i tabellen er opgjort som antallet af fultidsbørn og fuldtidspladser i gennemsnit pr. md. Som en helt central opgave på dagtilbudsområdet er den løbende tilpasning af kapaciteten. Det vil sige at antallet af pladser tilpasses behovet for pladser. Som redskab i kapacitetstilpasningen udarbejdes hvert år en pladsanalyse med udgangspunkt i det faktiske børnetal og prognoser for børnetallet i de kommende år. Som en del af kapacitetstilpasningen anvendes pladsanalysen sammen med den aktuelle venteliste til rettidige afskedigelser og tilpasning af bygningskapaciteten. Det er en løbende proces, som er nødvendig for at udnytte ressourcerne bedst muligt. På baggrund af pladsanalysen for 2013 inviterede Børn og Skole derfor til dialog med bestyrelserne i Hammel by og Hadsten by. Formålet med dialogen var at give mulighed for at nytænke måden at tilpasse det faldende børnetal, samtidig med at antallet af bygninger reduceres og nye samarbejdsmuligheder rent bygningsmæssigt tænkes ind. Konkret kan nævnes sammenlægningerne af Vesterskovvej/Skovbørnehaven, Bavnehøj/Hovejens Børnehave og Vinterslev/Ellebo/Hadsten Skole. Processen har samtidigt resulteret i at der i samarbejdet med bestyrelserne, er udarbejdet en række hensyn, der skal ligge til grund for sammenlægning og nybyggeri af institutioner inden for dagtilbudsområdet: Der må meget gerne være en tydelig variation i dagtilbuddenes profiler og koncepter. Hvis der bygges en ny institution, bør den placeres i den del af byen, hvor der forventes vækst i børnetallet. Hvis antallet af dagtilbudspladser reduceres, bør man være opmærksom på, at de koncepter, som i dag er knyttet til konkrete bygninger, kan leve videre i andre bygninger. Hvis antallet af dagtilbudspladser reduceres, bør man være opmærksom på, at nednormeringer af pladser i de største daginstitutioner kan have betydning for kvalitet og trivsel i alle institutioner. Behovet for bygninger til daginstitutionspladser skal ses i sammenhæng med den samlede kommunale bygningsmasse i Hadsten/Hammel. En effektiv udnyttelse af bygninger og ressourcer opnås bedst ved, at udviklingen i retning af større institutioner fortsætter. Dette bør dog ske med respekt for variation i koncepter og profiler indenfor den enkelte enhed. Det har værdi for børn, medarbejdere og forældre, at der så vidt muligt er en daglig leder tilknyttet hver enkelt enhed. Dette taler også for, at fremtidige institutioner får en størrelse, som kan bære selvstændig ledelse Ved sammenflytning af institutioner bør der ske en vurdering af, om de eksisterende bygninger kan rumme de nye koncepter eller, om der skal ske en tilpasning af de fysiske rammer. 51 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Ovenstående beskrivelse afspejler at Børn og Skole er i en proces samspillet med både bestyrelser og andre forvaltninger er i fokus. 12.3 Børnetal pr. institutionstype Nedenstående tabel viser børnetallet fordelt på institutionstype. På trods af det faldende børnetal er det sket en lille stigning i børnetallet i de integrerede institutioner fra 2012 til 2013. Det skyldes blandt andet, at Elmegården blev ændret fra børnehave til integreret institution, og at der i perioder har været behov for udvidelse af antallet af vuggestuepladser i de integrerede institutioner. Tabel 49: Børnetal. Børn (0-2 år) 2013 Dagpleje Børnehave Integreret institution Total Børn (3-6 år) 2012 2013 2012 866 940 0 2 0 6 1.090 1.138 218 215 912 878 1.084 1.160 2.002 2.018 Antallet af børn er opgjort som fultidsbørn i gennemsnit pr. md.. Tabel 50 viser antallet af pædagogiske medarbejdere (opgjort i fuldtidsstillinger) i 2013 samt antallet af børn pr. medarbejder. Tabel 50: Antal pædagogiske medarbejdere og børn pr. pædagogisk medarbejder 2013 Pæd. medarbejdere Børn pr. pæd. medarb. 2013 2013 Dagpleje 250 3,5 Børnehave 178 6,1 Integreret institution 197 5,7 Total 625 4,9 Med pædagogiske medarbejdere forstås ansatte hvis primære arbejdsopgaver er af pædagogisk karakter - uanset deres uddannelsesniveau. Antallet af medarbejdere er opgjort antallet af fuldtidsstillinger i gennemsnit pr. md. I perioden 1.1.2014-30.9.2014 er antallet af pædagogiske medarbejdere 623 i gennemsnit pr. md. Vi kender endnu ikke antallet for det sidste kvartal i 2014. Der kan være sæsonudsving i ansættelser (f.eks. tidsbestemte ansættelser, der tager hensyn til at mange børn stopper i dagtilbuddet i august for at starte i skole) og dette kan påvirke gennemsnittet pr. md. for hele 2014. 12.4 Åbningstid Åbningstiderne i børnehaverne og de integrerede institutioner samt det gennemsnitslige antal lukkedage pr. år er uændrede. Det er daginstitutionernes forældrebestyrelser, der bestemmer, hvordan de 51,5 time skal fordeles i forhold til åbningstider. Tabellen viser desuden antallet af lukkedage, dvs. dage uden pasningsmuligheder i barnets almindelige tilbud eller feriepasningstilbud. 52 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Tabel 51: Åbningstid Gns. åbningstid i en normal uge 2013 Gns. antal lukkedage pr. år 2012 2013 2012 Dagpleje 48,0 48,0 1,5 1,5 Børnehave 51,5 51,5 2,0 2,0 Integreret institution 51,5 51,5 2,0 2,0 12.5 Timer og udgifter fordelt på medarbejdergrupper Det faldende børnetal i kommunens institutioner betyder også et fald i det samlede antal timer, som kommunen beskæftiger pædagogisk personale. Timefordelingen mellem pædagoger og andet pædagogisk personale i daginstitutionerne var i 2013 på hhv. 66 % og 34 %. I 2011 var timefordelingen hhv. 65 % og 35 %. Selvom timetallet falder, er timefordelingen i procent altså stort set uændret. Tabel 52: Pædagogisk personale 2013 2013 Timer pædagoger Udgift pædagoger Timer andet pæd. (i 1000 kr.) personale Dagpleje Udgift andet pædagogisk personale (i 1000 kr.) Timer total 20.852 4.900 619.112 85.993 639.964 Børnehave 194.740 45.351 119.600 19.575 314.340 Integreret institution 234.364 51.721 132.860 23.167 367.224 Total 449.956 101.972 871.572 128.735.000 1.321.528 Tabel 53: Pædagogisk personale 2011 2013 Dagpleje Timer pædagoger Udgift pædagoger Timer andet pæd. (i 1000 kr.) personale Udgift andet pædagogisk personale (i 1000 kr.) Timer total 21.684 5.329 715.520 97.408 737.204 Børnehave 230.672 48.348 117.728 20.735 348.400 Integreret institution 253.396 50.499 121.680 21.025 375.076 Total 505.752 104.176 954.928 139.168 1.460.680 53 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 12.6 Personaleomsætning og sygefravær Som det ses af nedenstående tabel, er personaleomsætningen stort set status quo i 2013 i forhold til 2012. Tabel 54: Personaleomsætning Personaleomsætning % 2013 2012 Afgang 10,8% 10,6% Tilgang 7,3% 7,9% Personaleomsætningen er opgjort på baggrund af antal ordinært fastansatte ved starten og slutningen af året. Intern afgang og tilgang er trukket fra. I det første halvår af 2014 var afgangen 6,3 % og tilgangen var på 3,2 %. Det vil sige, at personaleomsætningen er faldet i første halvdel af 2014 i forhold til de to tidligere år. Vi har dog endnu ikke data fra det andet halvår af 2014, som kan påvirke størrelsen af personaleomsætningen i hele 2014, men det er tvivlsomt at det vil nå op på samme niveau som i 2012 og 2013. Faldet i personaleomsætningen kan muligvis forklares ved at personaleomsætningen er ved at finde sit leje efter kapacitetstilpasninger i 2012 og 2013. Omstruktureringen i dagtilbudsstrukturen i 2012 medførte, at flere tidligere dagtilbudsledere i efterlønsalderen fandt det naturligt at gå på efterløn. I 2013 steg afgangen blandt dagplejerne nogle procentpoint i forhold til 2012 på grund af afskedigelser blandt dagplejerne med det formål at tilpasse antallet af pladser til det faktiske behov for pasning. Disse to forhold betyder, at afgangen i 2012 og 2013 samlet set ligger tæt, på trods af, at der er forskelle bag tallene. I 2014 er sygefraværet opgjort for de første tre kvartaler. I denne periode er det samlede sygefravær for Favrskov Kommune på 5 %. Til sammenligning er sygefraværet for det samlede dagtilbud på 5,1 %. Dette tal dækker over et fravær på 4 % i dagplejen og 6,1 % i daginstitutionerne. Det samlede sygefravær for 2014 kan ende med at være højere, da sygefraværet i fjerde kvartal ofte er højere end i forårs- og sommermånederne. For 2012 og 2013 er sygefraværet opgjort for hele året, jf. tabel 55: Tabel 55: Sygefravær Sygefravær % 2013 2012 Favrskov Kommune 5,3% 5% Dagpleje 5,2% 5,4% Daginstitutioner 6,5% 5,6% 6% 5,4% Dagtilbud total Tabellen indeholder fravær af fraværstyperne: syg, syg med § 56 aftale, delvis syg, nedsat tjeneste og arbejdsskade. Statistikken indeholder månedslønnet personale, dog er personer i løntilskud undtaget. Fraværsprocenterne er opgjort per fraværstime holdt op mod områdets normtimer. Sygefraværet i dagtilbuddet i 2012, 2013 og de første tre kvartaler i 2014 ligger over gennemsnittet for Favrskov Kommune. Det er især udtalt for daginstitutionerne. Det skyldes, at der er tre områder, der har haft et særligt højt sygefravær igennem en længere sammenhængende periode på 3-7 kvartaler i løbet af 20122014. Ifølge fraværsprocenterne for tredje kvartal i 2014 ser det ud til, at det høje sygefravær i disse områder igen er faldende. 54 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Der er blevet rettet en særlig indsats mod de områder, som har haft et særligt højt sygefravær. Indsatsen består som tidligere nævnt af en hurtig og tæt opfølgning sammen med den sygemeldte medarbejder, hvor deltidsraskmeldinger, praktikforløb samt tæt samarbejde med HR og arbejdsmarkeds afdelingen har været værdifuldt. 55 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 13Økonomiske rammer for dagtilbudsområdet Tildelingsmodellerne for dagtilbudsområdet er politisk besluttede og ændres typisk i forbindelse med budgetvedtagelser. 13.1 Institutionernes ressourcetildelingsmodel Institutionsområderne tilføres ressourcer i forhold til en pengene-følger-barnet-model, hvor områderne modtager budget til det faktiske antal børn, der passes. Institutionsområderne tilføres et foreløbigt budget ved årets start svarende til deres grundnormering. Ved udgangen af budgetåret opgøres det faktiske børnetal i institutionsområderne, hvorpå der tilføres ressourcer, såfremt der har været flere børn indskrevet end grundnormeringen. Tilsvarende vil institutionsområdet blive trukket i ressourcer, hvis der har været indskrevet færre børn end grundnormeringen. Til hvert barn tildeles der herefter følgende ressourcer: Tabel 56: Ressourcetildeling opgjort i timer pr. barn pr. uge Kategori op til 40. børn fra det 41. barn Daglig ledelse 0,26 0,25 Børnehavebarn 4,79 4,63 Vuggestuebarn 9,58 9,26 Skovbørnehavebarn 5,7 5,51 Specialbørnehavebarn 18,28 Tabellens højre kolonne illustrerer, at tildelingen pr. barn reduceres (’ knæk’ i tildelingen) ved det 41. indskrevne barn i hver enhed. I opgørelsen af indskrevne børn tæller vuggestuebørn for to. Lønsummen til det pædagogiske personale fremkommer herefter ved at gange det totale timetal med en vægtet gennemsnitsløn for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Den vejede gennemsnitsløn er beregnet som 70 % af gennemsnitslønnen for en pædagog og 30 % af gennemsnitslønnen for en pædagogmedhjælper. Den vægtede gennemsnitsløn udgør i 2014 360.117 kr. Antallet af fuldtidsstillinger tjener udelukkende til beregningsmæssige formål. Dagtilbuddene har ikke råderet over et bestemt stillingsforbrug, men over en bestemt lønsum. Det er områdelederne, der træffer beslutningen om, hvordan personalesammensætningen i den enkelte enhed skal være. Der tildeles derudover også budget til vikar, uddannelse, øvrige personaleudgifter, børneudgifter ud fra en aktivitetsbestemt tildeling. Budgetterne til den øvrige drift af bygningerne er faste beløb, som fremskrives årligt ud fra den generelle prisfremskrivning. Da kommunens Ejendomscenter overtog bygningsdriften i april 2013 overgik budgetansvaret for ejendomsudgifterne til Ejendomscentret. 13.2 Dagplejens ressourcemodel Budgettet til dagplejen fastsættes med udgangspunkt i aktivitetsbestemte/børnetalsafhængige udgifter og faste udgifter. Den aktivitetsbestemte del budgetteres med udgangspunkt i det forventede pasningsbehov for de 0-2-årige i det enkelte budgetår. Budgettet til de faste udgifter fremskrives årligt i forhold til den generelle pris- og lønfremskrivning. Den aktivitetsbestemte del af budgettet inkluderer dagplejernes og tilsynspædagogernes løn og børneudgifter. Budgettet til dagplejernes løn har udgangspunkt i den politisk bestemte udnyttelsesgrad for antallet af pladser i dagplejen. I 2014 er udnyttelsesgraden for antallet af pladser på 87,15 %. Der tildeles 56 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 lønbudget til tilsynspædagogerne ud fra det forventede pasningsbehov, for hvert 80. barn udløses en fuldtidsstilling. Dagplejens udnyttelsesgrad har de seneste år ligget stabilt, endda over den politiske fastsatte udnyttelsesgrad. De faste udgifter i dagplejen omfatter ledelse, forældrebestyrelse og driften af legestuer. Disse budgetter fremskrives årligt med den generelle prisfremskrivning og er derfor uafhængig af det forventede pasningsbehov i dagplejen. 13.3 Udmøntning af midler fra Regeringen og KL til styrkelse af kvalitet i dagtilbud Ifølge Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2013 blev der afsat 500 mio. på landsplan til styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. I Favrskov Kommune betød det brutto 6 mio. kr. Her er midlerne blevet brugt til at styrke normeringen i daginstitutionerne. Midlerne er også blevet anvendt til at styrke den sproglige indsats for de 0-2-årige og den specialpædagogiske indsats i almenområdet. Desuden er der anvendt midler til anvendelse af pædagogisk it i dagtilbuddene og til indkøb af eldrevne barnevogne og ladcykler til dagplejen. 13.4 Bruttoudgifter I nedenstående tabel anføres bruttoudgifter til hhv. dagplejen, børnehaver og integrerede institutioner. Tabel 57: Bruttoudgifter (i 1000 kr.) Bruttoudgifter i alt 2013 Dagtilbud total 2011 256.426 261.648 Beløbene er opgivet i de respektive budgetårs priser. I opgørelsen ses det, at bruttoudgifterne i alt er faldet fra 2011 til 2013. Det skyldes det faldende børnetal. Tabel 58: Udgifter til fripladser (i 1000 kr.) Udgifter til fripladser 2013 Dagtilbud total 2011 5.674 5.214 Beløbene er opgivet i de respektive budgetårs priser. Kommunens udgifter til fripladser er steget fra 2011 til 2013 på trods af et faldende børnetal. Det kan blandt andet forklares ved at den indkomstgrænse, der definerer størrelsen af et eventuelt fripladstilskud, stiger hvert år. Det betyder, at forældre der lå lige over grænsen året før kan få fripladstilskud året efter. Dertil kommer, at der i 2010 blev indført fradrag i fripladsberegningen for de enlige forsørgere, som gør at de enlige forsørgere kan få et større fripladstilskud end de hidtil har fået. Fradraget kan også gøre, at nogen der hidtil ikke kunne få friplads, med fradraget i indkomstberegningen derefter er berettiget til et fripladstilskud. Finanskrisen har også gjort, at flere er på offentlig forsørgelse og det kan formodentlig også medvirke til en stigning af det samlede fripladstilskud. 13.5 Tilskud til søskendepladser og privat pasning I nedenstående tabel anføres udgiften til søskendetilskud. Favrskov Kommune yder ikke tilskud til forældre, der passer eget barn. 57 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Tabel 59: Pasning af egen børn og søskendetilskud Antal børn 2013 2011 Pasning af egne børn Søskendetilskud Tilskud i alt 2013 Tilskud pr. barn 2011 2013 2011 0 0 0 0 0 0 680 749 6.382.370 6.598.000 9.386 8.809 Beløbene er opgivet i de respektive budgetårs priser. På trods af, at søskendetilskuddet pr. barn er steget fra 2011 til 2013 er det samlede tilskud faldet. Det skyldes, at der er færre søskende i kommunens institutioner. Kommunens yder tilskud til privat pasning til private institutioner og private børnepassere i og udenfor kommunen. Størrelsen på det kommunale tilskud pr. barn og pasningsordning kan ses af nedenstående tabel. Tabel 60: Privat pasning 2014 Kommunalt tilskud pr. barn 2013 2012 Privat vuggestue 89.448 90.180 88.320 Privat børnehave 56.196 56.196 54.168 Privat børnepasning (0-2) 59.100 59.928 59.052 Privat børnepasning (3-6) 41.028 40.992 39.756 Beløbene er opgivet i de respektive budgetårs priser. 13.6 Forældrebetaling Forældrebetalingsandelen ligger i 2012-2014 på 25 % af prisen på en fuldtidsplads. Tabel 61: Forældrebetaling pr. år Forældrebetaling fuldtidsplads 2014 2013 2012 Betaling for frokost 2014 2013 Forældrebetalingsandel ekskl. frokost 2012 2014 2013 2012 Dagpleje 26.268 26.631 26.246 0 0 0 25% 25% 25% Institution, 0-2-årige 32.824 32.802 31.801 4.400 4.400 4.400 25% 25% 25% Institution, 3-6-årige 18.315 18.304 17.666 4.400 4.400 4.400 25% 25% 25% Beløbene er opgivet i de respektive budgetårs priser. 58 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 13.7 Regnskabstal Udgifterne til løn og drift er faldet på grund af det faldende børnetal. Det faldende børnetal har for første gang medført et samlet underskud på områdets decentrale budgetter. Tabel 62: Regnskabstal pr. institutionstype for hhv. 2013 og 2011 (i 1000 kr.) 2013 Total 231.339 2011 Total Regnskab løn Regnskab løn 244.461 Regnskab drift 25.087 Regnskab drift 19.156 Puljemidler 8.313 Puljemidler 6.278 Regnskab total 264.739 Regnskab total 269.895 Beløbene er opgivet i de respektive budgetårs priser. 59 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 14Brugeroplevet kvalitet For at kunne tilbyde kommunens borgere relevante servicetilbud af høj kvalitet og med en effektiv ressourceanvendelse er det vigtigt at inddrage brugernes behov, ønsker og meninger om kommunens ydelser og tilbud. For dagtilbuddet er brugerne børnene og deres forældre. For at undersøge den brugeroplevede kvalitet, må man altså gå i dialog med børnene og deres forældre og arbejde systematisk med deres input, selvom det kan være udfordrende at gå i dialog med små børn, som knapt har sprog. Det kræver derfor en særlig opmærksomhed fra det pædagogiske personale i forhold til, hvordan børneperspektivet inddrages systematisk og målrettet. 14.1 Inddragelse af børneperspektivet Dagtilbudsloven lægger ved børnemiljøvurderingerne vægt på, at dagtilbuddene skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Børnenes medbestemmelse og inddragelse er indarbejdet som en del af den daglige praksis i alle dagtilbud. Som konsekvens af resultater i kvalitetsrapporten fra 2011-2012 blev det bestemt, at der skulle sættes fokus på værdien af egentlige undersøgelser af børnenes oplevelse af børnemiljøet i form af børneinterviews eller andre undersøgelser, der tager udgangspunkt i barnets behov. Ved det pædagogiske tilsyn i 2013 blev enhederne opfordret til at anvende børneinterviews som metode til at inddrage børneperspektivet. Børn har viden, meninger og holdninger, som voksne skal respektere og anerkende. Når børnene bliver inddraget, vil de opleve, at de har værdifulde meninger om forhold, der vedrører dem selv og deres hverdag i dagtilbuddene. Dagtilbuddene er blevet bedt om at beskrive, hvordan børnenes medindflydelse og medbestemmelse sikres i dagtilbuddet. I deres svar kan man læse, at medindflydelse og medbestemmelse både handler om udvikling af børnenes personlige og sociale kompetencer. Børnene skal opleve glæde ved at være med til at bestemme, og de skal udvikle gode relationer til andre, bl.a. ved at kunne sige til og fra. De skal også lære, hvordan medindflydelse og medbestemmelse har indvirkning på fællesskabet. For eksempel arbejder man med at de store børn får lov til at planlægge og styre en samling og at flertalsbeslutninger føres ud i livet. Medindflydelse og medbestemmelse handler også om at børnene inddrages i konkrete beslutninger om aktiviteter, indretning og indkøb, dvs. beslutninger, der vedrører dem og deres dagligdag. De metoder og redskaber, som dagtilbuddene nævner, at de bruger til at arbejde med medindflydelse og medbestemmelse, er for eksempel anerkendende pædagogik, evalueringer, børneinterviews, samlinger, børnenes egne fotografier og film. Desuden er medarbejderne opmærksomme på børnenes initiativer og udtryk og på at følge disse. Nogle enheder beskriver, hvordan de også undersøger om børnene føler, at de er med til at bestemme, og hvad de gerne vil have indflydelse på. Børneinterviews nævnes som en god metode til dette. På baggrund af dagtilbuddenes besvarelser kan det konkluderes, at børnenes medbestemmelse og medindflydelse tænkes ind som en del af den pædagogiske praksis. Dagtilbuddene har i høj grad gode erfaringer til inspiration og videndeling imellem hinanden i den kommende periode, hvor der skal sættes fokus på, hvordan der arbejdes systematisk med temaet. 14.2 Forældretilfredshedsundersøgelse og samarbejde med forældrebestyrelserne Ud over brugertilfredshedsundersøgelsen inddrages forældrene igennem samarbejdet med forældrebestyrelserne. Forældrebestyrelsen er et vigtigt forum for samarbejdet mellem forældre og dagtilbud. Det er bestyrelsen, der fastlægger en række overordnede principper og rammer for områdeinstitutionen. Samarbejdet med forældrebestyrelsen indgår som et fast punkt ved det pædagogiske tilsyn. De steder, hvor det er nødvendigt, udpeges bestyrelsessamarbejdet som et lokalt indsatsområde, så det sikres, at forældreperspektivet inddrages. Inddragelse af forældrebestyrelsen og forældreperspektivet i kommunens dagtilbud er beskrevet nærmere i den pædagogiske tilsynsrapport fra 2013. 60 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 15Metode og datagrundlag Børn og Skole har indgået i et samarbejde med Rambøll Management omkring et koncept kaldet Hjernen&Hjertet til håndtering af kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Konceptet blev anvendt første gang i forbindelse med kvalitetsrapporten for 2011-2012. Fra 2014/2015 vil Hjernen&Hjertet også blive anvendt på skoleområdet. Konceptet er en videreudvikling af det koncept, der er udviklet til håndtering af kvalitetsoplysninger på skoleområdet i Favrskov Kommune, og som også anvendes af andre kommuner. Dette vil på sigt give mulighed for benchmarking på tværs af kommunerne, da det er de samme kvalitetsoplysninger der indsamles. Data består af nøgletal leveret af forskellige aktører i kommunen samt selvevalueringer foretaget af dagtilbuddene. Endelig inddrages også oplysninger fra det pædagogiske tilsyn i 2013 og brugertilfredshedsundersøgelsen i 2013. 15.1 Nøgletal til kvalitetsoplysningerne Hjernen&Hjertet håndterer data om den organisatoriske kvalitet, som består af nøgletal for blandt andet økonomi og ressourcetildeling, personaleforhold, kapacitet og børnetal. Nøgletal for medarbejdernes og ledernes uddannelsesniveau og kompetenceudvikling samt antallet af skoleudsættere anvendes som indikatorer for den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet. PPR, HR, Budgetafdelingen og Løn- og personaleafdelingen samt områdeledere i dagtilbuddet har bidraget med nøgletal. 15.2 Kompetencevurderinger Hjernen&Hjertet indeholder også et dialogredskab om barnets udvikling og trivsel mellem dagtilbud og forældre. Fremover vil den faglige kvalitet også kunne dokumenteres i dette redskab, der kaldes ”Rambøll Dialog”. Dialogredskabet har fokus på alle seks temaer i de pædagogiske læreplaner. For hvert tema er der opstillet tre mål for børnenes kompetencer. Udover børnenes kompetencer indeholder dialogredskabet også en miljøvurdering, hvor både forældre og medarbejdere vurderer det pædagogiske miljø i dagtilbuddet. Dialogredskabet har været til rådighed for dagtilbuddene i 2013, men ibrugtagningen er ikke fuldt implementeret, hvorfor denne kvalitetsrapport ikke indeholder kompetence- og miljøvurderinger. Det forventes, at brugen af dialogreskabet er fuldt implementeret næste gang, der skal udarbejdes kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, da der vil blive sat ekstra fokus på dagtilbuddenes brug af dialogredskabet. 15.3 Selvevaluering Data vedrørende den faglige kvalitet bygger primært på evalueringer af læreplanstemaerne og børnemiljøet. Dette gøres ved at medarbejder og ledere besvarer et spørgeskema. Spørgeskemaet er udarbejdet af Børn og Skole i samarbejdet med Rambøll Management og omhandler mål og metoder, der er beskrevet i de pædagogiske læreplaner. Det betyder, at data vedrørende den faglige kvalitet primært stammer fra selvevaluering, der som metode rummer både fordele og ulemper. Formålet med selvevalueringen i denne henseende er i høj grad at styrke refleksionen over og kvalificere dialogen omkring den faglige kvalitet på dagtilbudsområdet. Det betyder, at der ikke er opstillet konkrete mål for, hvornår indsatsen vurderes at være tilfredsstillende. Derimod er det for Børn og Skole væsentligt, at dagtilbuddene er i stand til at forholde sig kritisk reflekterende til deres egen praksis, og at de gennem evaluering viser, at de er indstillede på løbende at tilpasse indsatsen til den aktuelle børnegruppes udvikling og behov. Som tidligere nævnt understøttes resultaterne fra selvevalueringerne af det pædagogiske tilsyn og brugertilfredshedsundersøgelsen. Efter aftale med forvaltningen har seks af de ni områder med integrerede institutioner udarbejdet deres læreplaner for den samlede børnegruppe (0-6 år), selvom der som udgangspunkt skal udarbejdes en læreplan for de 0-2-årige og de 3-6-årige. De integrerede institutioner i disse områder har derfor evalueret læreplanerne i forhold til den samlede børnegruppe. Dette gælder også deres besvarelser i forhold til børnemiljøvurderingerne. Deres evaluering af læreplanerne samt børnemiljøvurderingerne vil derfor være at aflæse i de figurer, der knytter sig til besvarelserne for de 3-6-årige. 61 Kvalitetsrapport. Dagtilbud 2013 - 2014 Der er altså datamæssigt ikke et rent snit imellem besvarelserne for de 0-2-årige og de 3-6-årige, da de manglende oplysninger for de 0-2-årige er indeholdt i besvarelserne for de 3-6-årige. Dette skal man som læser have in mente, når man aflæser figurer og procentopgørelser. Evalueringsteknisk giver det usystematiske data, men er et udtryk for, at læreplanerne (endnu) har deres primære funktion som et kvalitetsinstrument i institutionernes hverdag og kun sekundært er et værktøj til ledelsesinformation på forvaltningsniveau. Besvarelserne giver dog stadig et værdifuldt fingerpeg om dagtilbuddenes arbejde med læreplanerne og børnemiljøvurderinger. 15.4 Evalueringspraksis i Børn og Skole Børn og Skole arbejder til stadighed på at blive bedre til at evaluere vores praksis, Det vil sig til at håndtere processerne omkring planlægning og gennemførelse af en (selv)evaluering for herefter at anvende resultaterne til udvikling af nye indsatser og justering af de eksisterende herunder at opstille mål, der skal evalueres på i næste runde. I Børn og Skole er det ambitionen, at evalueringsarbejdet i hele processen skal bidrage til udviklingen af det pædagogiske arbejde. Evaluering gennemføres fordi forvaltningen og det politiske niveau har behov for viden om kvaliteten i dagtilbuddet som grundlag for beslutninger om udvikling og kvalitetssikring af området. Samtidig skal evalueringsarbejdet også kunne bidrage med meningsfulde diskussioner og refleksioner i det enkelte dagtilbud i forhold til at arbejde bevidst og systematisk med læreplanstemaerne og børnemiljøet. Evalueringsarbejdet påvirkes af den samlede organisations evne til at lære af sine erfaringer og at arbejdet med læreplaner, dokumentation og evaluering er en løbende læreproces for dagtilbuddene. Det stiller store krav til indhold og timing. I tilfældet med de usystematiske data og de manglende dialogvurderinger er det altså blevet prioriteret, at dagtilbuddene skal opleve, at evalueringsarbejdet er håndterbart og meningsfuldt i forhold til den pædagogiske praksis sammen med børnene. Det spiller naturligvis også ind, at det stadig er nyt for dagtilbuddene at arbejde med læreplaner i netop den systemtik, som Hjernen&Hjertet tilbyder. En tommelfingerregel siger, at en organisation skal have gennemført processerne omkring selvevalueringer fire gange, før alle processer falder i hak og alle mål med evalueringen tilgodeses og opfyldes. 62 Kvalitetsrappport. Dagtilbud d 2013 - 2014 4 Kvaalitetssrapport Dag gtilbud 2013-2 2014 4 63
© Copyright 2024