1. No category

Én indgang til akutområdet – Introduktion til akutområdet
I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én
indgang til akutområdet:
Dato: 13. maj 2015
Brevid: 2485110
Ledelsessekretariatet
Alléen 15
”Ved akut sygdom har man et særligt behov for let adgang til hjælp.
Derfor skal det være sundhedsvæsenets opgave at sørge for, at patienten kommer det rigtige sted hen – ikke patientens ansvar.
Derfor vil aftalepartnerne etablere én indgang for akutte patienter.
Patienter skal ved at ringe op til et firecifret nummer få let adgang til
akut hjælp, der kan trække på et bredt spektrum af relevante kompetencer. Regionens akutte indgang skal samtænkes med regionens
AMK-Vagtcentral, lægevagten og Akuttelefonen, så ordningerne kan
trække på hinandens ressourcer. På denne måde får borgerne et fleksibelt tilbud, hvor de enkelte elementer arbejder gnidningsfrit sammen
og udnytter regionens ressourcer bedst muligt.”
4180 Sorø
Tlf.: 70 15 50 00
Dir.tlf.: 56 02
Ledelsessekretariatet
@regionsjaelland.dk
[email protected]
www.regionsjaelland.dk
Ovenstående sætter rammerne for opgaven og dens gensidige afhængigheder. I dette notat redegøres for den akutte betjening i Region Sjælland.
Principper for en fremtidig løsning
Region Sjællands fremtidige løsning af de akutte sundhedsopgaver bør
basere sig på generelt princip om at borgervinklen er i fokus. Princippet, og dermed løsningen, skal blandt andet baseres på indhentning af
erfaring fra andre regioner/andre lande.
Sammenhæng, kvalitet og faglighed bør være overordnede hjørnestene
i den fremtidige samlede akutløsning. Borgere/patienter skal opleve et
samlet og sammenhængende sundhedstilbud understøttet af organiseringen og af logistiske og teknologiske løsninger. Samtidig skal der være
ensartede tilbud i alle dele af regionen.
Det skal være let for borgerne at blive visiteret til den
rette akutte betjening i Region Sjælland.
Den økonomiske ramme for den akutte betjening er uændret. Derfor er
hensigten at forbedre tilbuddet men hverken at reducere eller tilføre
ressourcer til området.
Side 1
Nuværende akut betjening
Den nuværende akutte betjening i Region Sjælland består af følgende:
•
112 – politi - redning – sundhed (livstruende)
•
Egen læge kl. 8.00-16.00 (almen praksis skal være tilgængelig fra kl. 8-16, også akut
efter forudgående telefonisk henvendelse)
•
Lægevagten kl. 16.00-8.00, samt søn og helligdage
•
Akuttelefonen 24 timer i døgnet samt søn og helligdage (ikke livstruende) akut sygdom, småskader
I følgende afsnit bekrives de områder, der i dag varetager tager den akutte betjening i Region
Sjælland.
Det præhospitale område
Region Sjælland har etableret Præhospitalt Center med henblik på at sikre, at regionens opgaver på det præhospitale område løses. Præhospitalt Center driver regionens AMKvagtcentral og enkelte præhospitale tilbud og står for den løbende kontakt til de entreprenører, som Region Sjælland har indgået aftale med om udførelse af præhospital indsats.
AMK-Vagtcentralen
Region Sjælland har i lighed med de øvrige regioner etableret egen vagtcentral. I Region Sjælland fungerer AMK (Akut Medicinsk Koordinering) og Vagtcentralen som integrerede funktioner, der er placeret i samme lokale. Herved er der etableret en AMK-funktion, der 24/7 sikrer sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, AMK og den præhospitale indsats samt sygehusenes akutafdelinger.
Det er alene AMK-Vagtcentralen, der vurderer og tager stilling til, hvilken præhospital indsats, der skal iværksættes.
AMK-Vagtcentralen og dens systemer og data er ejet af regionen. AMK-Vagtcentralen råder
over følgende personaleressourcer:
o Et lægeligt døgnberedskab i tilstedeværelsesvagt.
o
Et døgnberedskab af specialuddannede sundhedsfaglige medarbejdere der varetager
sundhedsfaglig rådgivning og visitering af alarmopkald samt AMK-funktionens daglige koordineringsopgaver. Medarbejderne har faglig baggrund som sygeplejerske eller
paramediciner og har umiddelbar adgang til rådgivning fra lægen, der er til stede på
AMK-Vagtcentralen.
o
Tekniske disponenter.
Regionen har ansat en vagtcentralchef, der har det overordnede ansvar for vagtcentralens
drift og som samtidig er chef for regionens befordringsservice, der står for ikke-akut patienttransport (siddende og liggende). Vagtcentralchefen samt sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, der visiterer og prioriterer opgaverne, er ansat og aflønnet af regionen.
Ambulanceoperatørerne bemander i fællesskab vagtcentralen med personale, der foretager
den tekniske disponering af ambulancer, akutbiler og akutlægehelikopter. Endvidere varetager vagtcentralen opgaver i relation til planlagt liggende og siddende patienttransport.
I en elektronisk ambulancejournal, der er under implementering, dokumenteres ambulancetjenestens ydelser i forbindelse med behandling af patienten. Den elektroniske ambulancejournal vil gøre det muligt for sygehuspersonalet at forberede modtagelsen af patienten alle-
Side 2
rede inden ankomsten til sygehuset ligesom den kan give ambulancepersonalet adgang til
kliniske oplysninger om patientens evt. tidligere sygehusbehandling.
Præhospitale ressourcer
Det sundhedsfaglige personale på AMK-Vagtcentralen kan visitere til et bredt spektrum af
præhospitale ressourcer:
o Ambulance
o Ambulance bemandet med paramediciner
o Akutbil bemandet med paramediciner
o AMK-læge
o Lægehelikopter
o Nødbehandler
o 1-1-2-akuthjælpere
o Akut siddende patienttransport
Der er potentiale for at udvide dette spektrum yderligere, så borgerne i regionen endnu hurtigere får et mere målrettet tilbud, og så regionens ressourcer udnyttes mere effektivt.
Ambulancer
Ambulancetjenesten udfører både akut herunder liggende transport af patienter til transporter imellem sygehuse. Region Sjælland har indgået kontrakter med ambulanceoperatørerne
Falck Redningskorps samt Roskilde Brandvæsen. Kontrakterne udløber 31. januar 2015. For
den akutte ambulancekørsel er kontrakterne indgået som aftaler om overholdelse af forskellige servicemål blandt andet krav til responstiden, hvilket vil sige aftaler om, hvor lang tid,
der maksimalt må gå inden ambulancen ankommer til skadestedet. Regionen er opdelt i 6
forskellige delområder, som alle følger kommunegrænser.
Region Sjælland har placeret 15 paramedicinerbemandede ambulanceberedskaber i henholdsvis Holbæk (2), Køge (2), Maribo (2), Nakskov (1), Nykøbing Sjælland (1), Nykøbing
Falster (3), Næstved (1), Ringsted (2), Roskilde (1) og Slagelse (2). De kan yde avanceret præhospital indsats på et skadested og i ambulancen. Deres kompetencer kan endvidere anvendes med henblik på at højne kvaliteten af de interhospitale transporter.
Akutbiler
Region Sjælland har indsat 6 akutbiler bemandet med paramedicinere i henholdsvis Kalundborg, Maribo, Nakskov, Nykøbing Sjælland, Præstø og Stege. Akutbilerne er et døgndækkende supplement til ambulancetjenesten – en avanceret præhospital ressource, der ikke selvstændigt kan transportere patienter, men som kan iværksætte en hurtig, livreddende og stabiliserende præhospital behandling. Akutbilerne er indsat i områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus, og de er placeret med henblik på at sikre
en akutbilsresponstid på 15 minutter i deres respektive dækningsområder.
AMK-læge
På AMK-Vagtcentralen er der døgnet rundt en AMK på AMK-Vagtcentralen samt i ambulancer og akutbiler. Lægen yder støtte til personalet på AMK-Vagtcentralen samt i ambulancer
og akutbiler. Den vagthavende AMK visiteres til akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig
specialiseret lægelig vurdering kan have betydning for diagnostik, behandling og visitation.
Almen praksis
Side 3
Almen praksis i tal
Almen praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, der er såvel fagligt som økonomisk ansvarlige for deres praksis. Almen praksis er underlagt Sundhedsloven med tilhørende vejledninger og bekendtgørelser og de alment praktiserende læger, som varetager ”betjeningen” af de gruppe 1 sikrede borgere er ligeledes underlagt Overenskomst om almen
praksis.
Antal af ydernumre og læger
Ved udgangen af 2013 var der udstedt ydernummer til 505 læger i Region Sjælland. Lægerne
fordeler sig på 281 lægepraksis og betjener 804.177 sikrede, svarende til et gennemsnit på
1.592 sikrede pr. ydernummer.
Roskilde er kommunen med flest læger, og Stevns er kommunen med færrest, hvilket er forventeligt taget kommunernes befolkningsstørrelse i betragtning.
Fordeling af læger og antal praksis på kommuner
60
50
40
Antal læger
28
20
Antal praksis
Praksisformer
Der er store forskelle i måden, hvorpå lægerne har valgt at organisere sig på. Den mest udbredte organiseringsform er enkeltmandspraksis, der udgør 57 procent af alle praksis i regionen. Derefter kommer kompagniskab med 35 procent, delepraksis med 7 procent, og Regionsklinikkerne med 1 procent.
Praksisdeklaration
I overenskomsten er fastsat aftale om såkaldt ”praksisdeklaration”. I denne praksisdeklaration skal bl.a. fremgå elementer som klinikkens telefonnummer, træffetid, information om tilknyttede læger, parkeringsforhold og resultat af patienttilfredshedsundersøgelse.
Endvidere er der aftalt rammer for tilrettelæggelse af driften i dagtid – primært med henblik
på at sikre tilgængelighed for patienterne.
Aftalen retter sig mod følgende fire aktiviteter:
• Konsultation
Side 4
32
50
49
47
20
38
21
37
22
30
20
28
24
26
21
26
19
19
8
19
10
17
12
16
8
12
14
4
0
3
10
10
23
20
54
30
•
•
•
Telefoniske henvendelser
Elektronisk kommunikation
Sygebesøg
Tilgængelighed
Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbestilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.
Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsultation efter kl. 16 er
fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsultationen i
dagtiden.
Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at patienter sædvanligvis
kan få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestillingen.
Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten have adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl. 16.00 samme dag hos egen læge eller en eller flere over
for lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med.
Telefoniske henvendelser
Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dagtiden, eller der skal gives
henvisning til eller omstilling til anden læge.
Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time
dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på
telefonisk rådgivning.
Sygebesøg
Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg, hvis
henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 49, stk. 1. Med mindre andet aftales mellem lægen og regionen
gælder sygebesøgsforpligtelsen dog ikke patienter, der har fast bopæl (folkeregisteradresse)
mere end 15 km fra lægens klinik, og som er tilmeldt lægen efter reglen i § 11, stk. 4.
Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.
Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt
patienten er bevægelseshæmmet.
Akkreditering
Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Det er alle læger med ydernummer, der skal
akkrediteres, og derfor kan der være tale om flere akkrediteringer på samme adresse, hvis der
er flere ydernumre. Processen understøttes af en række kvalitetskonsulenter i regionerne og
DAK-E i samarbejde med IKAS.
Første eksterne survey skal finde sted 1. januar 2016, og alle praksis skal være igennem 1. januar 2019.
Side 5
Beskrivelse af den nuværende struktur for Lægevagt Sjælland
Organisering af lægevagten
Region Sjælland har indgået aftale med PLO Sjælland om lægevagten. Aftalen fordeler opgaverne, således at Regionen har ansvaret for rammerne omkring lægevagten, medens PLO
Sjælland har ansvaret for selve bemandingen af lægevagten.
PLO- Sjælland har nedsat et vagtudvalg som administrerer lægevagten. PLO-Vagtudvalget
består af en koordinerende vagtchef, 5 områdechefer, 2 repræsentanter fra Praksisudvalget
samt en sekretær, og har ansvaret for vagtplanlægning og den daglige drift af lægevagten.
Den aftale, der er indgået mellem PLO Sjælland og Region Sjælland om lægevagten, fordeler
ansvarsområderne således:
PLO Sjælland har ansvaret for:
• Vagtadministrationen – herunder vagtfordeling, statistikudtræk og kontaktpersoner
ved it-nedbrud
• Introduktion af nye læger
• Særligt udstyr på lægevagtsstederne i form af tv, radio mv.
• Uddannelse/efteruddannelse af vagtlægerne
PLO Sjælland afholder udgiften til ovennævnte med mindre andet aftales.
Region Sjælland har ansvaret for de faciliteter, som er nødvendige for at drive lægevagten,
herunder:
• Lokaler, indretning, rengøring og vedligehold
• Telefoni, IT, annoncering, abonnement og service
• Forbindsstoffer og akut medicin jf. Landsoverenskomstens §§ 35 og 36
• Depotopfyldning
• Inventar
• Befordringsordning – regionen en ansvarlig for udbud af lægevagtskørslen
• Information til borgerne
Regionen afholder udgiften til ovennævnte med mindre andet aftales.
Lokationer til visitation og konsultation
Lægevagten er tilrettelagt som en visitationsordning med én indgang (Tlf. 70 15 07 00). Telefonisk visitation og telefonkonsultationer kan foregå fra 7 forskellige steder i regionen (Holbæk, Hundige, Kalundborg, Nakskov, Slagelse, Ringsted og Vordingborg). Visitationen er
bemandet i hele vagttiden.
Konsultationerne kan være ”faste konsultationssteder” (FK) med fast åbningstid eller ”delvis
bemandede konsultationssteder”(DBK) med en begrænset, men fast daglig åbningstid, og
som bemandes med den kørende læge i området. I tidsrummet kl. 24.00 – 08.00 varetages
alle konsultationer af de kørende læger.
Visitationerne er placeret følgende steder i regionen:
Holbæk Sygehus 3 pladser
Slagelse Sygehus 4 pladser
Hundige 6 pladser
Side 6
Vordingborg (Oringe) 5 pladser
Kalundborg 1 plads
Nakskov 1 plads
Ringsted 1 plads
Det er i nødsituationer muligt at visitere fra konsultationsstederne. Alle samtaler optages til
brug i klagesager.
Konsultationerne er placeret følgende steder i regionen:
Holbæk Sygehus (FK)
Slagelse Sygehus (FK)
Køge Sygehus (FK)
Nykøbing F. Sygehus (FK)
Roskilde Sygehus (FK)
Næstved Sygehus (FK)
Nakskov Sundhedscenter (DBK)
Kalundborg Sundheds- og Akuthus (DBK)
Vordingborg Sundhedscenter (DBK)
Ringsted Plejecenter (DBK)
Nykøbing S. Sundhedscenter (DBK)
Patienten bliver, alt afhængig af bopæl, henvist til en given konsultation på et fastsat tidspunkt. Patienten vil få en tid i den nærmeste åbne konsultation.
Tilgængelighed
Lægevagten er en telefonvisiteret lægevagt. Patienterne skal altid ringe, inden de møder op
hos lægevagten. I dagtid på hverdage skal egen læge (almen praksis) være tilgængelig fra kl.
8.00-16.00 (også akut efter forudgående telefonisk henvendelse).
Lægevagten er åben hverdage kl. 16.00 - 08.00 og hele døgnet i weekender og på helligdage.
Lægevagten skal kontaktes i tilfælde af:
-
Akut opstået sygdom
Akut forværring af eksisterende sygdom
Mindre skader
Der er kun ganske få selvhenvendere, dvs. patienter der ikke er visiteret af en læge, i Lægevagten. I det omfang, der er en læge på den lokalitet de henvender sig til, vil de blive vurderet
af den læge, der befinder sig i konsultationen.
Princippet om forudgående visitering til Lægevagten prioriteres meget højt. Ikke desto mindre er der plads til, at borgerne kan henvende sig direkte til lægevagt og skadestue uden at
blive afvist.
Bemanding
Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisiteret ordning bemandet med læger. Lægen afgør,
ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger:
-
om henvendelsen kan afsluttes i telefonen,
om patienten skal møde op i en af konsultationerne, eller
hvorvidt der skal tilbydes sygebesøg
Side 7
Sygebesøg tilbydes patienter, der på grund af sygdommens karakter eller særlige sociale forhold ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtkonsultation. Såfremt lægen skønner, at der er tale om mere hastende tilfælde, rekvireres ambulance eller akut-bil.
Når en patient ringer til Lægevagt Sjælland modtages de af en velkomstmeddelelse, som oplyser den aktuelle ventetid i telefonen. Patienten kommer altid til at tale med en læge. Lægen
afgør, om henvendelsen kan afsluttes i telefonen, om patienten skal visiteres til en konsultation, eller der skal tilbydes et sygebesøg.
Den visiterende læge er via skærmen fuldt orienteret om aktuel ventetid og antal ventende
patienter i telefonkøen. Ligeledes vil den visiterende læge, når der henvises til en konsultation, give patienten et fremmødetidspunkt, samt holde sig orienteret om hvor mange patienter,
der venter i de enkelte konsultationer, samt om lægen i konsultationen skulle være forsinket.
Den visiterende læge kan, når der visiteres til et sygebesøg, ligeledes orientere sig om ventende besøg.
Antallet af visiterende læger varierer alt efter tidspunktet/belastningen på døgnet. Det er
PLO-Lægevagtsudvalget, der beslutter antallet af læger på vagt (se skema 1).
Det er fortrinsvis de praktiserende læger i regionen, der fungerer som visiterende læger. Såfremt der er behov for at anvende andre læger i visitationen, skal disse opfylde betingelserne i
Landsoverenskomsten for almen praksis, dvs. være speciallæger i almen medicin. Funktionen
som visitator kan desuden varetages af uddannelseslæger i fase III (med bagvagt). Fase III er
læger med minimum 4 år erfaring og som mangler mindre end 1 år i at være speciallæge i almen medicin. Såfremt der er behov for at anvende andre læger gælder følgende, idet der
samtidig henvises til Landsoverenskomsten § 39, stk. 7. 3. pt.:
”På vagter, hvor vagthavende læge ikke opfylder betingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læge, skal der være en bagvagt, der opfylder betingelserne for betegnelsen som alment praktiserende læge”.
I kraft af at patienten umiddelbart kommer i kontakt med en erfaren læge, kan en række sygdomssituationer og spørgsmål færdigbehandles straks og behøver ikke viderehenvisning med
ressourcetræk andre steder i systemet til følge. Erfaringerne viser også, at risikoen for alvorlige fejlvurderinger er lav. Patienterne véd som udgangspunkt, at de kommer til at tale med
en læge i telefonen, hvorfor henvendelsesmønstret er tilpasset dette faktum.
Som udgangspunkt er det også de praktiserende læger i regionen, der fungerer i konsultations- og besøgsvagter. Læger under uddannelse til speciallæge i almen medicin kan ligeledes
deltage i konsultations- og besøgsvagter i begrænset omfang.
Læger, der ikke opfylder betingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læger,
kan deltage i konsultations- og besøgsvagter forudsat, at de som minimum har ret til selvstændigt virke som læge, og den pågældende er godkendt af lægevagtchefen.
I forbindelse med sammenlægningen af lægevagterne i de tre tidligere amter til den nuværende Lægevagt Sjælland, blev det aftalt, at en del af de læger, der var tilknyttet lægevagterne
i de tre tidligere amter, og som ikke var praktiserende læger, pga. stor og lang erfaring i lægevagten, fik dispensation til at fortsætte deres tidligere funktion i Lægevagt Sjælland.
En del af disse læger er fortsat vagtaktive i Lægevagt Sjælland. Antallet er bevidst reduceret
gennem årene, og der er i januar 2015 59 læger med dispensation, der er vagtaktive. 45 af
disse er nu speciallæger i almen medicin, og 8 læger med dispensation visiterer.
Side 8
Der er ikke tildelt vagtydernumre til nye læger i Lægevagt Sjælland siden 2009, ud over de
uddannelseslæger som i kraft af deres uddannelse skal deltage i vagtarbejdet.
PLO-Lægevagtsudvalget har gennem de sidste 5 år afholdt 2 visitationskurser om året, hvor
praktiserende læger, læger med dispensation og uddannelseslæger deltager. Der til har alle
læger med dis-pensation deltaget i et kursus indeholdende information om almen praksis,
overenskomsten, tolkning af denne og ydelsestabellen.
Nye vagtlæger er alle uddannelseslæger. Der er obligatorisk krav om antal vagter i uddannelsen til speciallæge i almen medicin, ligesom der er krav om antal af følgevagter, inden de kan
tage vagter alene. Alle uddannelseslæger har vagter med bagvagt.
Uddannelseslægerne skal deltage i et obligatorisk aftenkursus, som afholdes af vagtcheferne,
inden vagtstart, ligesom der i den teoretiske uddannelse via PUK (PraksisUddannelsesKoordinator) undervises i vagtarbejde.
Koordinatorerne har den overordnede funktion i hver vagt og overvåger fordelingen af konsultationer og besøg i vagten (se senere for flere detaljer). Koordinatorerne deltager i ét obligatorisk kursus en gang årligt.
Den koordinerende vagtchef har ikke et egentlig fagligt ansvar for den enkeltes læges handlen, men vil dog, hvis der udvises uforsvarlig adfærd, indberette lægen til Embedslægeinstitutionen eller i
ikke-gravende tilfælde, give en henstilling til den pågældende læge.
Vagtplanlægning
Vagterne fordeles 2 gange årligt, hvor den enkelte læge via Lægevagtens egen hjemmeside
kan afgive ønsker om vagttype og antal vagter. Det er således, at kun læger, der har visitationsret, der får visitationsvagter, ligesom uddannelseslæger kun tildeles den type vagter, de
har ret til at varetage. På hjemmesiden kan der byttes og afsættes vagter. Hjemmesiden er
opbygget, så der kan udsendes mailbeskeder til alle vagtlæger eller specifikke vagtlæger, til
hurtig information.
Lægevagtens egen hjemmeside anvendes endvidere til formidling af nyheder, behandlingsvejledninger, vagtønsker og vagtskemaer.
Antallet af læger på vagt varierer efter tidspunkt på døgnet (se skema 1 herunder). Der er i
hvert vagtdøgn to ”standby-vagter” (uhonoreret funktion), som kan tilkaldes ved uventet ekstra belastning samt ved akut sygdom.
Skema 1 – Antal læger på vagt / Belastning på døgnet
Visitationslæger
Klokken
00
01
02
03
04
05
06
Konsultationslæger
Besøgslæger
Antal læger
på vagt i alt
Hverdage Lør/søn- Hverdage Lør/søn- Hverdage Lør/søn- Hverdage Lør/sønhelligdage
helligdage
helligdage
helligdage
2
2
0
0
4
4
6
6
2
2
0
0
4
4
6
6
2
2
0
0
4
4
6
6
2
2
0
0
4
4
6
6
2
2
0
0
4
4
6
6
2
2
0
0
4
4
6
6
2
2
0
0
4
4
6
6
Side 9
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
4
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
7
7
6
6
5
5
4
3
4
8
11
11
10
7
6
6
6
7
7
6
6
5
5
4
3
0
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
7
7
6
6
6
6
6
6
0
6
7
11
12
12
11
6
6
7
7
7
7
7
6
6
6
4
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
7
7
8
8
8
8
8
8
4
8
8
8
8
8
8
8
8
7
7
8
8
8
8
8
8
8
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
Lukket
21
21
20
20
19
19
18
17
8
22
26
30
30
27
25
20
20
21
21
21
21
20
19
18
17
Bemærkninger
Besøgslægen i Nakskov har tillige konsultationer i Nakskov
Besøgslægen i Holbæk har tillige konsultationer i Kalundborg
Besøgslægen i Nykøbing Sj. har tillige konsultationer. På lør/søn- og helligdage slutter bilen kl. 23.30 i Holbæk
Ringstedlægen har 2 timers visitation efterfulgt af 3 timer konsultation
Derudover er 2 læger i standbyvagt ved sygdom eller usædvanlig travlhed. Denne funktion honoreres ikke.
Antal læger overvåges og justeres løbende, afhængig af belastning. I højtiderne, jul og påske
er der ekstra bemanding på alle funktioner.
Der er til hver vagtperiode tilknyttet en læge, som koordinerer vagten. Koordinator har det
overordne tilsyn med vagten, dvs. at:
•
•
•
•
•
•
•
•
holde øje med at alle er mødt på vagt,
holde øje med åbningstider i de enkelte konsultationer,
overvåge at ventetid i konsultationerne overholdes,
styre besøgsafviklingen
flytte besøg fra mere til mindre belastede områder,
overvåge ventetid i telefonerne, samt
indkalde standby-vagterne, hvis der er brug for disse ved øget belastning eller sygdom
koordinere ved nedbrud i de tekniske systemer
For at kunne have indflydelse på det antal vagter læger samt uddannelseslæger har, monitoreres antal vagter løbende af PLO-Vagtudvalget. Hvis PLO-Vagtudvalget har fundet en vagtaktivitet, der efter PLO-Vagtudvalgets skøn kunne påvirke kvaliteten af det udførte arbejde,
bliver vedkommende læge kontaktet for en redegørelse. Det har ikke været nødvendigt for
PLO-Vagtudvalget at reducere i antal vagter hos de pågældende læger.
Antallet af henvendelser varierer en del fra døgn til døgn, og det er sjældent forudsigeligt,
hvordan et vagtdøgn forløber. Koordinator i vagten kan løbende justere bemandingen, og lægerne udviser typisk stor fleksibilitet ved uventet belastning at blive længere i konsultationer
og tage ekstra besøg, så puklerne kan afvikles på en for patienterne tilfredsstillende måde.
Der er i hvert vagtdøgn to standby-vagter, der kan indkaldes ved akut opstået sygdom eller
ved uventet stor belastning i vagten.
Side 10
PLO-Vagtudvalget laver årlige udtræk, der belyser belastningen på de enkelte geografiske
områder samt tidspunkter på året og døgnet, så der på bedste vis kan planlægges den korrekte bemanding, specielt ved højtiderne.
Det er ikke ukendt, at der er rekrutteringsproblemer til almen praksis i den sydlige del af regionen. Det er også en udfordring for Lægevagt Sjælland. Ikke desto mindre besættes alle
vagter i Region Sjælland.
Aktivitet og økonomi
Herunder ses aktiviteten i Lægevagt Sjælland i perioden 2010 – 2014 fordelt på aktivitetshovedkategorier.
Tabel 1: Aktivitet i lægevagten fordelt på ydelser
2010
2011
2012
Visitationer
447.003
448.868
443.964
Konsultationer
150.202
153.187
148.595
Besøg
47.263
47.279
47.403
Total
644.468
649.334
639.962
2013
443.749
140.096
42.302
616.147
2014
457.549
153.474
46.482
657.505
Aktiviteten inden for de tre hovedkategorier viser kun beskedne udsving mellem årene. Der
var dog i 2013 et fald sammenlignet med de tidligere år. I 2014 var antallet af kontakter igen
på niveau med 2010 – 2012 – og endda en smule over.
Lægevagt Sjælland kører små 50.000 besøg om året. En del af besøgene foregår på plejehjem,
men hovedparten foregår i patienternes egen hjem. Hjemmebesøg kan være ganske udfordrende, idet forholdene i eget hjem er meget svingende og kan i visse tilfælde vanskeliggøre
undersøgelsen af patienterne. Ikke desto mindre er det en væsentlig del af lægevagtens arbejde.
Af opgørelse fra 2014 fremgår, at regionens kommuner i kommunesocialgruppe 31 modtager
flere hjemmebesøg end deres befolkningsandel tilskriver. Endvidere viser en opgørelse baseret på aktiviteten i uge 2 2014, at over halvdelen af hjemmebesøgene vedrører ældre over 70
år.
Den kørende læge tilser også afdøde og udfærdiger dødsattester. Dette sker hovedsagelig i
weekender og på helligdage.
Der var knap 500.000 telefonopkald til Lægevagt Sjælland i 2014. Der er størst belastning på
lægevagtens telefon på hverdage mellem kl. 16.00 og 17.00, samt når f.eks. større sportsbegivenheder og X-faktor i TV er slut. I weekender og helligedage er belastningen mere jævnt
fordelt i løbet af dagen/aftenen, dog er der flest henvendelser mellem kl. 8.00 og 13.00.
Diagram 1: Telefonopkald lægevagt i 2014 fordelt på hverdage
1 Kommunesocialgrupper er defineret på baggrund af befolkningernes uddannelsesniveau, tilknytning
til arbejdsmarkedet og gennemsnitlige indkomst. Se bl.a. Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland.
Side 11
Diagram 2: Telefonopkald lægevagt i 2014 fordelt på weekend og helligdage
Side 12
Bemandingen er justeret efter belastningstidspunkterne, og der er ekstra bemanding af visitatorpladserne i højtiderne. Der kan ved større uventede belastninger trækkes på vagtcheferne, standby-vagterne eller andre frivillige, der gerne vil hjælpe til i en uventet presset situation.
Udgifter til henholdsvis praktiserende læger med ydernummer i Region Sjælland og andre
læger har de seneste år ligget mere eller mindre konstant omkring 90-95 mio. kr. Hertil
kommer udgifter til telefoni, drift, kørsel m.v. på ca. 15-20 mio. kr. pr. år. De samlede udgifter til lægevagten har således de seneste år udgjort ca. 110 mio. kr. pr. år.
Der er 8 besøgslæger i tidsrummet kl. 8.00-16.00 og kl. 16.00-24.00, mens der i tidsrummet
mellem kl. 24.00-08.00 er 4 besøgslæger. I forbindelse med højtider indsættes ekstra biler.
Lægerne i Lægevagten
I Region Sjælland er der 498 praktiserende læger, heraf er 188 6o+ år, som er fritaget for vagter efter eget ønske (ifølge overenskomsten og vagtinstruksen kan læger der er ældre end 60
år fritages for vagter). Der er i vagten ca. 209 aktive PLO’ere, heraf 48 60+ år.
Læger med vagtydernummer tæller:
• eksterne læger, læger som er speciallæger i almen medicin, men som ikke har egen
praksis i Region Sjælland (45)
• eksterne læger med ydernr., som er videreført fra de gamle lægevagtsordning fra de 3
amter (86)
• Uddannelseslæger (81)
95% af alle patientkontakterne fortages af praktiserende læger, speciallæger i almen medicin,
uddannelseslæger eller læger med dispensation. Således er det kun 5% af kontakterne, der
fortages af læger fra andet speciale med et vagtydernummer. Det skal pointeres, at disse læger er overført fra de gamle ordninger fra før 2008, og således har stor og lang erfaring i
vagtarbejde.
Patienterne i Lægevagten
Patienterne i lægevagten henvender sig med en meget bred pallette af symptomer. Data herfor er ikke umiddelbar tilgængelig for Region Sjælland, men analyse foretaget i Region Midtjylland i 20112 (inden fællesvisitation) giver et godt billede af aktiviteten.
Kontaktårsager (de fem hyppigste):
• Alment (feber)
• Symptomer fra bevægeapparatet
• Luftvejene
• Maven/fordøjelsessystemet
• Hud
Afhængig af alder og køn ses variationer i henvendelsesårsager. For børn under 4 år var de
hyppigste årsagssymptomer infektion og mavesmerter. For mænd mellem 5 og 75 år var skader i form af snitsår hyppige, og for kvinderne i samme aldersklasse sås smerter i bevægeapparatet ofte. Mavesmerter var gennemgående et hyppigt set symptom i alle aldersklasser.
2
”Kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten LV-KOS 2011”
Side 13
Flere kvinder end mænd henvender sig til lægevagten (ca. 55/45). For yderligere specifikation af kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten henvises til ovennævnte rapport.
Patientflow
Når patienten ringer til Lægevagt Sjælland, vurderer visitator, om der skal tilbydes en konsultation, et sygebesøg, om problemet kan klares i telefonen, henvises til egen læge, kræver akut
indlæggelse evt. 112 eller om problemet er bedst tjent med at klares på en akutafdeling (her
primært større skader eller mistanke om brud, der skal røntgenfotograferes.). Ca. 50% af alle
kontakter afsluttes i telefonen.
Ved akut indlæggelse kontaktes AMK, som sørger for transport efter givne regler. Ved 112
kontakter visitator AMK ligeledes via et direkte telefonnummer og bestiller en kørsel 1.
Ved henvisning direkte til indlæggelse kontaktes akutafdelingen eller der ringes direkte til
den modtagne afdelings vagthavende læge, hvor indlæggelsen aftales. Der sendes efterfølgende en elektronisk henvisning.
Ved skader, der bedømmes til bedst at kunne behandles på akutafdelinger, henvises patienter
dertil, og der sendes en elektronisk henvisning. Ved skader, der henvises til skadeklinikkerne,
beder visitator patienterne ringe til akutnummeret og aftale nærmere, da lægevagten pt. ikke
har mulighed for at give aftalte tider på skadeklinikkerne.
Alle henvendelser, visitationer, konsultationer og besøg journalføres og sendes elektronisk til
egen læge til information. Al medicinbestilling registreres i FMK (Fælles Medicin Kort).
Servicemål
Der er aftalt følgende servicemål for Lægevagt Sjælland:
•
80 % af alle telefoniske henvendelser må max. vente 5 minutter i køen
Tabel 2: Telefoniske henvendelser 2014
Opkald i alt
Håndterede
Mistede
Gns. Ventetid
Under 2 minutter
2-3 minutter
3-5 minutter
Over 5 minutter
500.615
463.925
36.113
2:43
285.619 (61,6%)
40.770 (8,8%)
49.341 (10,6%)
88.195 (19,0%)
Det ses, at 81,0% af alle henvendelser håndteres inden for 5 minutter. Servicemålet er derfor
opfyldt. Mistede kald skyldes, at patienten af en eller anden årsag lægger på (f.eks. fordi de
ikke vil vente i den oplyste ventetid eller måske, fordi de ikke har cpr.nr. parat og klar til at
indtaste).
For så vidt angår servicemål for konsultationer er følgende aftalt:
• 90 % af alle tider til konsultation skal lige inden for 3 timer efter henvisningstidspunktet
• 90 % af alle konsultationer skal være påbegyndt senest 30 minutter efter tildelt tid
Data herfor viser, at målopfyldelsen i 2014 vedr. henvisningstid var på mellem 93,8 og 96,7%
afhængig af tidspunkt på døgnet (bedst aften).
Side 14
Følgende servicemål er aftalt vedrørende sygebesøg:
• 90 % af alle sygebesøg skal være aflagt/påbegyndt inden 3 timer efter visitationen
Her viser udtræk fra lægevagtssystemet, at der i 2014 var en målopfyldelse på 90%.
Overholdelse af servicemål følges løbende af Det Regionale Vagtudvalg. Statistik vedr. telefonventetid kan trækkes af Primær Sundhed, hvorimod de øvrige statistikker skal leveres af
lægevagten selv.
Klager
Klager over lægevagtens service behandles af Samarbejdsudvalget for Almen Praksis. Faglige
klager behandles i Patientombuddet. Regionen er således ikke involveret i disse klager, men
orienteres efter klagens behandling.
En af områdevagtcheferne koordinerer indsamling af udtalelser fra lægerne, indhenter journalnotater og lydfilerne fra visitationerne.
Samarbejdsudvalget behandlede i 2014 i alt 16 serviceklager (adfærd, ventetid og visitering).
I 5 af klagerne blev der udtalt kritik. Der var i samme periode 663.881 personkontakter - enten telefonisk eller fysisk.
Samarbejdspartnere
Lægevagt Sjælland udgør én del af det akutte beredskab i regionen og har derfor en lang række snitflader og samarbejdspartnere ind i dele af regionens virke og udenfor.
Det er Lægevagt Sjællands vurdering, at der generelt er et godt samarbejde med AMK, akutmodtagelserne, sygehusene og skadeklinikkerne. Med stor aktivitet og mange snitflader er
der naturligvis et løbende behov for at afstemme forventninger mellem de involverede parter.
Det er erfaringen, at dette sker i gensidig respekt og med fokus på opgaven.
Sygehuse:
Der er på nuværende tidspunkt lægevagtskonsultationer på alle regionens sygehuse. Konsultationerne ligger i nærhed til sygehusenes akutafdelinger. På nogle matrikler deles sygehuse
og lægevagten om lokaler, dvs. sygehus om dagen, lægevagt om aftenen og i weekenderne.
Der er typisk på hver matrikel udpeget en sundhedsperson fra sygehuset, som står for diverse
opfyld af forbindsstoffer mm, og i det hele taget holder øje med at inventar og udstyr fungerer. Sundhedspersonen er bindeleddet til Primær Sundhed i forhold til praktiske/ driftsmæssige problemstillinger.
Lægevagten har udpeget 5 områdevagtchefer, der har ansvaret for hvert sit geografiske område. Denne vagtchef har ansvaret for at gøre regionen (Primær Sundhed) opmærksom på
mangler mv. i forbindelse med driften.
Præhospital:
Lægevagt Sjælland kan via et direkte bagom-nummer til Vagtcentralen bestille sygetransporter eller 112-transport til borgere, der har behov for transport til sygehuse efter kontakt til lægevagten.
Derudover er der et formaliseret samarbejde ved eventuelle telefonnedbrud i lægevagten.
Side 15
I 2015 er opstartet ”Projekt GPS-positionering og GPS-smartphone kommunikation” i den
kørende lægevagt. Det er projektets formål at undersøge, om det er muligt at benytte GPSsmartphone kommunikation i lægevagtsbiler, således at en lægevagtsbil med hjertestarter
kan deltage i den basale primære genoplivning i forbindelse med hjertestop i de tilfælde, hvor
en lægevagtsbil tilfældigvis er i nærheden.
En lægevagtsbil med hjertestarter kan af Alarmcentralen søges visiteret til at deltage i den
basale primære genoplivning i forbindelse med hjertestop i tilfælde, hvor lægevagtsbilen kan
være fremme ved patienten inden for 10 minutter, og mindst 5 minutter før nærmeste præhospitale enhed (ambulance, akutbil eller nødbehandlerenhed). Forsøget kører i ½ år, hvorefter det evalueres.
Kommunerne
Lægevagten har en del kontakt til den kommunale hjemmepleje og sygeplejerskerne i kommunerne, som tilser de ældre og kronikerne i hjemmene. Samarbejdet har altid fungeret godt
og gnidningsløst. De kan ringe bagom til lægevagten, og således uden om en eventuel kø. Der
er i flere kommuner nu oprettet akutteams, men de har kun eksisteret i kort tid, så der er ikke
høstet erfaringer endnu.
Politi
Lægevagt Sjælland har et godt samarbejde med politiet.
Side 16
Bilag lægevagt
Befolkningsandel i % kommunefordelt vs. hjemmebesøg i vagten 2013
Region Sjælland
Andel i % i RS Andel af besøg i vagttiden
100,0
100,0
Næstved Kommune
9,9
10,0
Guldborgsund Kommune
7,5
7,5
Slagelse Kommune
9,4
9,6
Holbæk Kommune
8,5
7,9
Lolland Kommune
5,4
8,9
Vordingborg Kommune
5,7
7,0
Roskilde Kommune
10,2
9,0
Kalundborg Kommune
5,9
6,3
Køge Kommune
7,1
5,8
Odsherred Kommune
4,0
5,5
Ringsted Kommune
4,1
4,0
Greve Kommune
5,9
5,2
Faxe Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Lejre Kommune
Solrød Kommune
4,3
3,6
2,7
3,3
2,6
3,7
3,2
2,3
2,4
1,8
Aldersfordeling hjemmebesøg
Aldersgruppe
Børn (0 – 12 år)
Unge (13 – 17 år)
Voksne (18 – 59 år)
Ældre (60 – 69 år)
Gamle (70+ år)
Fremgår ej
% af samlede antal
hjemmebesøg
(uge 2 2014)
4
2
33
7
53
1
Side 17
Akutafdelinger og Akuttelefon
Hovedstammen i den nuværende og fremtidige somatiske akutte struktur i Region Sjælland
er de fire akutsygehuse i Holbæk, Køge, Slagelse og Nykøbing Falster, som alle har selvstændige akutafdelinger.
Sygehusplan og akutsygehuse
Region Sjællands akutstruktur har udgangspunkt i sygehusplanen fra 2010. Her blev det fastlagt, at der i fremtiden skal være fire akutsygehuse og to specialsygehus i regionen. Af de fire
akutsygehuse, i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster og Køge, skal sidstnævnte – Universitetssygehus Køge – være hovedsygehus og varetage den specialiserede behandling, også på det
akutte område. De to specialsygehuse, i Roskilde og Næstved, skal som hovedregel varetage
planlagt (elektiv) behandling, men vil dog i fremtiden have en skadeklinik på matriklen.
Et fuldt udbygget akutsygehus har bl.a. alle specialerne anæstesi, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, pædiatri, gynækologi og obstetrik, radiologi (billeddiagnostik) og klinisk biokemi repræsenteret på matriklen. De fire akutsygehuse i Region Sjælland er etableret, men
den akutte struktur regionen vil først være endelig implementeret i 2020/2021 med ibrugtagningen af Universitetssygehus Køge. Til den tid vil såvel Universitetssygehus Køge som
sygehusene i Holbæk, Nykøbing Falster og Slagelse være fuldt udbyggede akutsygehuse.
Frem til 2020/2021 vil den akutte behandling i Roskilde og Næstved gradvist overgå til de
fire akutsygehuse.
Akutafdelinger
Kendetegnende for akutsygehusene i Køge, Holbæk, Nykøbing Falster og Slagelse er, at modtagelsen af akutte patienter sker gennem en selvstændig afdeling – akutafdelingen – med
egen ledelse og selvstændig personalenormering. Akutafdelingerne har desuden egne senge
og er i stand til at færdigbehandle en betydelig del af de akutte patienter, så de ikke får behov
for indlæggelse på et specialetilknyttet sengeafsnit. Akutafdelingerne har derudover integreret skadestue.
Akutafdelingerne er organiseret med henblik på hurtige, tværfaglige patientforløb og har
umiddelbar adgang til diagnostiske undersøgelser. Derudover har akutafdelingerne visitationsret til specialernes sengeafsnit, hvilket gør det nemmere at sikre et effektivt flow og en effektiv ressourceudnyttelse i akutafdelingerne. De fire akutafdelinger er gradvist blevet udbygget fra 2008 til nu. Akutafdelingen i Nykøbing Falster vil blive yderligere udbygget som
led i projektet Modernisering Af Nykøbing Falster Akutsygehus (MANA), mens der i Køge vil
blive opført en helt ny akutafdeling som led i projekt Universitetssygehus Køge.
Medicinske akutmodtagelser, skadestuer og skadeklinikker
De fire akutafdelinger suppleres i dag af medicinske akutmodtagelser og skadestuer i Roskilde og Næstved samt af skadeklinikker i Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sjælland. Derudover modtages akutte patienter inden for en række specialer på Roskilde og Næstved sygehuse.
De medicinske akutmodtagelser i Roskilde og Næstved er en del af de internt medicinske afdelinger på de to sygehuse (altså ikke selvstændige akutafdelinger) og tager sig af akutte patienter inden for de internt medicinske specialer. Sådanne patienter vil i den fremtidige akutte
struktur, efter 2020, blive modtaget på en akutafdelingen på et af de fire akutsygehuse.
De to skadestuer i Roskilde og Næstved hører organisatorisk under akutafdelingerne i henholdsvis Køge og Slagelse og tager i dag samme typer patienter som skadestuerne på de fire
akutsygehuse. Skadestuerne er døgnåbne og er bemandet med læger i tidsrummet 12-22 alle
ugens dage.
Side 18
Skadeklinikkerne i Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sjælland behandler mindre skader.
Skadeklinikkerne er bemandet med sygeplejersker og er åbne i tidsrummene 14-22 på hverdage og 10-20 i weekender og på helligdage. Skadeklinikken i Nykøbing Sjælland har lukket i
vinterhalvåret.
I den fremtidige akutte struktur, som forventes realiseret i 2020/2021, vil de fire akutafdelinger tage sig af alle akutte patienter, som har behov for mere omfattende udredning eller
behandling, mens behandling af mindre skader vil ske på akutafdelingerne samt på skadeklinikker i Roskilde, Næstved, Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sjælland.
Akuttelefonen, 112 og visitation
Siden oktober 2011 har der været visiteret adgang til Region Sjællands akutte behandlingstibud. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke kan modtage behandling på akutafdelinger,
skadestuer m.m. uden forudgående henvisning via 112 eller Akuttelefonen.
Der er tre forskellige indgange til akut behandling i Region Sjællands sygehusvæsen. Ved livstruende sygdom eller skader kontaktes AMK Vagtcentralen via 112, og patienten indbringes
til den nærmeste akutafdeling/akutmodtagelse, som kan håndtere den pågældende patient.
Ved akut, men ikke livstruende, sygdom skal patienten konsultere egen læge (hverdage, dagtid) eller Lægevagten (øvrige tidspunkter), hvorfra henvisning til akutafdeling/akutmodtagelse kan finde sted.
Ved ikke livstruende skader skal patienten ringe til Akuttelefonen i Region Sjælland.
Akuttelefonen er organisatorisk forankret på hver af de fire akutafdelinger. Akuttelefonen besvares af behandlersygeplejersker fra de fire afdelinger, som - i et tæt samarbejde – sikrer, at
de personer, der ringer ind, bliver henvist til rette sted eller behandling. Det vil typisk være
den nærmeste skadestue, men kan også være f.eks. en skadeklinik, Lægevagten/egen læge
eller egenomsorg. Selvom Akuttelefonen er tiltænkt skader, sker der også henvisning af patienter med akut sygdom til Region Sjællands akutafdelinger/akutmodtagelser via Akuttelefonen.
I nedenstående tabeller fremgår aktiviteten på Akuttelefonen i 2013 samt 2014/15. Tabellerne viser, hvor opkaldet blev modtaget og hvor patienterne er visiteret hen.
Side 19
Tabel 1. Samlet aktivitet for henvendelser til Akuttelefonen i 2013
Akuttelefon
HolSlagelVisiteret til
bæk
Køge
NFS
se
I alt
Procent
Holbæk Akutafdeling
6173
3274
1237
768
11452
11,3
Køge Akutafdeling
2415
8893
1388
1714
14410
14,3
Slagelse Akutafdeling
1174
1561
1594
9120
13449
13,3
Nykøbing Akutafdeling
810
1022
6689
2512
11033
10,9
Nakskov Skadeklinik
67
97
442
116
722
0,7
Kalundborg Skadeklinik
987
228
143
116
1474
1,5
Næstved Skadestuefunktion
942
1455
1382
6841 10620
10,5
Roskilde Skadestuefunktion
2014
7421
1081
1068
11584
11,5
Egen læge
835
1583
521
1182
4121
4,1
Vagtlæge
1912
3583
1085
1439
8019
7,9
Andet sundhedstilbud
612
1131
308
623
2674
2,6
Ambulance
168
293
75
170
706
0,7
Patienten klarer sig selv efter råd
2697
4450
1186
2127 10460
10,4
Ikkesundhedsfagligt
37
153
0
28
218
0,2
100.94
I alt
20.843 35.144 17.131 27.824
2
100,0
Kilde: Imatis
Tabel 2. Samlet aktivitet for henvendelser til Akuttelefonen i perioden oktober
2014 til marts 2015
Akuttelefon
Visiteret til
Holbæk
Køge NFS
Slagelse I alt
I pct
Holbæk Akutafdeling
3507
1699
593
222 6021
11,3
Køge Akutafdeling
926
4962
711
556 7155
13,5
Slagelse Akutafdeling
441
645
972
5081 7139
13,4
Nykøbing Akutafdeling
266
352
3391
1257 5266
9,9
Nakskov Skadeklinik
34
23
263
58
378
0,7
Kalundborg Skadeklinik
593
129
59
27
808
1,5
Odsherred*
0
1
1
3
5
0,0
Næstved Skadestuefunktion
291
578
848
3503 5220
9,8
Roskilde Skadestuefunktion
744
4129
515
322 5710
10,8
Egen læge
387
931
263
551 2132
4,0
Vagtlæge
880
2202
567
1056 4705
8,9
Andet sundhedstilbud
296
744
166
338 1544
2,9
Ambulance
94
223
89
90
496
0,9
Patienten klarer sig selv efter råd
1226
2549
446
1140 5361
10,1
Ikkesundhedsfagligt
32
163
73
16
284
0,5
Fejlregistrering(afbrudt opkald mv)
98
337
125
327
887
1,7
I alt
9.815
19.667 9.082
14.547 53.111 100,0
Side 20
*De få registreringer på Odsherred skadeklinik beror på en fejl, da klinikken er lukket fra
31/9 til 1/4
Danske Regioners organisering af, og erfaringer med, indsatsen for akutte
patienter med ikke-livstruende sygdom eller skade
Danske Regioner er ansvarlige for indsatsen for patienter med akut sygdom eller skade – både livstruende og ikke livstruende. Den regionale organisering af indsatsen gør det muligt inden for rammer fastlagt i lovgivningen at afprøve forskellige måder at udforme indsatsen på,
og det gør det igen muligt for Region Sjælland at drage fordel af erfaringer indhøstet af andre
regioner.
For så vidt angår indsatsen til livstruende sygdom eller skade er der betydelige ligheder regionerne imellem med hensyn til ambulancepersonalets uddannelse, ambulancernes og lægehelikopternes indretning (alle tre standardiseret på nationalt niveau). Derudover har regionerne – særligt Region Sjælland - tilføjet præhospitale tilbud tilpasset behovene i den enkelte
region.
I notatet skitseres tilrettelæggelsen af, og erfaringer med, den akutte indsats ved ikkelivstruende sygdom eller skade i de fem regioner – med fokus på regionernes erfaringer med
opgaveløsningen på de områder, hvor der er variation regionerne imellem.
Akut indsats til patienter med ikke-livstruende sygdom eller skade
Regionernes indsats til patienter med ikke-livstruende sygdom eller skade omfatter flere forskellige indsatser:
o Ved egen læge – ved fremmøde, telefonisk eller evt. ved besøg (dagarbejdstiden).
o Ved vagtlæge eller lignende ordninger i vagttiden.
o Akuttelefoner – typisk ved opkald til sygeplejersker.
o Psykiatrisk indsats i akutte modtagelser ved fremmøde eller telefonisk.
o Akutafdelinger og skadeklinikker efter telefonisk henvendelse til akuttelefon, egen læge eller vagtlæge.
o Tandlæge/tandskade-vagt.
o Voldtægtsofre ved fremmøde eller telefonisk henvendelse.
o Telefonisk rådgivning efter (mulig) forgiftning.
Der er betydelige ligheder mellem regionerne for så vidt angår de fleste af ovennævnte tilbud,
men med hensyn til brugen af almen praksis/lægevagt og akuttelefonernes rolle er der nogen
variation mellem regionerne – dels med hensyn til hvem der direkte varetager borgernes behov, og dels med hensyn til hvem der står for visitation til akutafdelinger og skadeklinikker,
der er visiterede i hele landet.
Region Nordjylland
Akut hjælp og visitation til akutafdelinger varetages i dagtiden af egen læge og i vagttiden af
en vagtlægeordning administreret af de praktiserende læger i regionen.
Region Midtjylland
Akut hjælp og visitation til akutafdelinger varetages i dagtiden af egen læge og i vagttiden af
en vagtlægeordning administreret af de praktiserende læger i regionen.
Region Syddanmark
Akut hjælp varetages i dagtiden af egen læge og i vagttiden af en vagtlægeordning administreret af de praktiserende læger i regionen.
Visitation til akutafdeling og akutklinik varetages døgnet rundt af vagtlægeordningen.
Side 21
Region Sjælland
Akut hjælp varetages i dagtiden af egen læge og i vagttiden af en vagtlægeordning administreret af de praktiserende læger i regionen.
Akut telefonisk hjælp og visitation til akutafdeling og skadeklinik varetages i dagtiden af
Akuttelefonen og egen læge og i vagttiden af Akuttelefonen, der drives af Region Sjælland, og
vagtlægeordningen.
Region Hovedstaden
Akut hjælp og visitation til akutmodtagelse og akutklinik varetages i dagtiden af egen læge og
i vagttiden af Akuttelefonen 1813, der drives af Region Hovedstaden.
Erfaringer med forskellige organisationsformer
Der er udarbejdet omfattende evalueringer af ordningerne i Region Hovedstaden og Region
Midtjylland – i ingen af de to rapporter fremgår de økonomiske konsekvenser af ordningerne
helt klart.
Region Hovedstaden – KORA evalueringen
KORA udsendte i januar 2015 en evaluering af EVA 1813 i Region Hovedstaden og opsummerede evalueringen således:
”Med etableringen af EVA har Region Hovedstaden introduceret et nyt organiseringsprincip
for dets akutte sundhedsvæsen. Hvad der i den tidligere lægevagtordning blev set som særlige lægevagtsopgaver, der lå i naturlig forlængelse af det lægelige arbejde i almen praksis, er
integreret i EVA som funktioner i et samlet, regionalt akutsystem. Forandringen handler altså ikke blot om en ændret opgave-varetagelse eller indførelse af nye procedurer, men om opbygningen af en regional akutorganisation.
Idéen om at samordne akutfunktioner og etablere visiteret adgang til akutsystemet i Region
Hovedstaden har været i overensstemmelse med anbefalinger fra sundhedsmyndigheder og
regionens egen plan for udvikling af dets akutte sundhedsvæsen (Danske Regioner, 2009;
Region Hovedstaden, 2007; Sundhedsstyrelsen, 2007).
Beslutningen om at hjemtage lægevagtsfunktionen blev taget under særlige omstændigheder,
som kom til at præge den praktiske udmøntning af visionen om et mere sammenhængende
akutsystem. Det medførte meget kort tid til planlægning og implementering af de meget omfattende organisationsændringer; et forhold som fortsat gav anledning til driftsmæssige udfordringer ti måneder efter driftsstarten.
Siden driftsstarten har Region Hovedstaden løbende iværksat initiativer for at rette op på
identificerede problemer og styrke driften af EVA.
Den administrative og ledelsesmæssige kapacitet i Den Præhospitale Virksomhed er blevet
styrket, og der er taget initiativer for at øge rekruttering og sikre fastholdelse af medarbejdere. For at reducere den betydelige variation i ventetid til kontakt med Akuttelefonen 1813 er
det, ifølge KORA evalueringen, imidlertid vigtigt fortsat at arbejde for at sikre tilstrækkelig
bemanding i spidsbelastningssituationer.
Muligheder i den forbindelse kan være at:
Side 22
o
o
o
o
Arbejde for et tættere samarbejde mellem Den Præhospitale Virksomhed og medarbejderrepræsentanter (eventuelt via Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, DSR)
om arbejdstilrettelæggelsen ved Akuttelefonen 1813
Tage nye ledelsesredskaber i brug, såsom økonomiske incitamenter eller etablering af
faste vagtteam som det praktiseres på nogle sygehusafdelinger
Introducere nye vagtformer, såsom tilkaldevagter
Skabe bedre mulighed for, at personalet internt kan bytte vagter; eksempelvis via en
vagtbørs.
Der er løbende arbejdet på at rette tekniske fejl, optimere funktionen og sikre bedre oplæring
af personalet i Den Præhospitale Virksomheds it-systemer. For at reducere sagsbehandlingstiden pr. patient foreslås det i rapporten, at der arbejdes på at gøre it-systemet mere brugervenligt. Muligheder i den forbindelse kan være at:
o Reducere antallet af steder, hvor 1813-personalet skal registrere information i forbindelse med afslutning af patientopkald
o Overveje, hvorvidt antallet af skærm-klik for 1813-personalet kan reduceres på en
måde, så der kan bibeholdes en tilstrækkelig detaljeringsgrad i opkaldsstatistikken for
Akuttelefonen 1813.
Der er etableret teknisk mulighed for at kanalisere patientstrømme til forskellige personalegrupper ved Akuttelefonen 1813 på baggrund af en indledende selvvisitation foretaget af patienterne. Det må afventes, hvordan denne løsning i praksis vil påvirke ventetid og dobbelthåndtering af kontakter ved Akuttelefonen 1813. For at styrke særligt de sundhedsfaglige visitatorers opgavevaretagelse foreslås det, at tydeliggøre de politisk-administrative forventninger til visitatorernes opgaveløsning.
En del af overvejelserne kan i denne sammenhæng gå på at:
o Overveje, hvilke servicemål der er relevante og passende, set i lyset af, at opgaveporteføljen ved Akuttelefonen 1813 er forandret i forhold til tidligere lægevagtordning. Dels kan det overvejes om vente-tidsmål kan differentieres. Dels kan det overvejes at supplere fokus på ventetid med andre typer servicemål.
o Overveje, hvorvidt sundhedsfaglige visitatorer ved Akuttelefonen 1813 skal have mulighed for at afvise visse patientforespørgsler (hvilke henvendelser er akutte nok?).
Kvalitetsorganisationen i Den Præhospitale Virksomhed er blevet styrket, og der er sikret ledelsesmæssig forankring. Audits foretaget ved Akuttelefonen 1813 tyder på, at organisationen
gennem målrettet arbejde kan nå de udviklingsmål, de sætter sig i kvalitetsarbejdet. I forhold
til det fremadrettet gør KORA rapporten opmærksom på, at det er vigtigt at fastholde fokus
på, at læring fra kvalitetsarbejdet når ud til de enkelte medarbejdere i Den Præhospitale
Virksomhed.
Der er arbejdet på at sikre bedre drift i børnesporene på de akutte modtagesteder; blandt andet via afklaring af dokumentationskrav. Fremadrettet foreslås det, at der med fordel ske en
systematisk erfaringsopsamling af den fysiske organiserings betydning for børnesporenes
funktion.
I forhold til det tidligere akutsystem ser det ud til, at hjemmebesøg i EVA er substitueret med
andre akutydelser. Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt omfanget af hjemmebesøg i EVA er
hensigtsmæssigt. I den forbindelse vil det fremadrettet være relevant at: overveje, hvad det
kan betyde for behandlingskvalitet, når hjemmebesøg substitueres med andre akutydelser
overveje, hvad det kan betyde for ressourcetræk på akutte modtagesteder, når hjemmebesøg
substitueres med akutydelser afstemme forventninger til opgavefordeling blandt personalet
ved regionens forskellige akutfunktioner.
Side 23
Endelig er der siden driftsstarten i EVA etableret samarbejder på tværs af forskellige dele af
akutsystemet. Ifølge evalueringen er samarbejdet veletableret på ledelsesniveau, men der kan
fremadrettet arbejdes på at sikre gensidig forståelse blandt medarbejderne af procedurer og
arbejdsvilkår i forskellige dele af EVA.
I den forbindelse kan muligheder være at:
o Fortsat styrke informationsoverførsel fra ledelses- til medarbejderniveau
o Sikre gensidig forventningsafstemning om kommunikationsformer og indhold blandt
EVA-personalet
o Etablere muligheder for udveksling mellem Akuttelefonen 1813 og akutte modtagesteder af sygeplejefagligt personale i kortere perioder.
Region Midtjylland – evaluering af akutordningen
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus udsendte i september 2014 en evaluering af
akutordningen i Region Midtjylland og konkluderede at:
Samlet viser undersøgelsen, at der efter indførelsen af akutaftalen i Region Midtjylland er
kommet flere kontakter på grund af skader og tilhørende behandling i almen praksis og lægevagten, hvilket også var en af hensigterne med akutaftalen. Omvendt er antallet af kontakter
til skadestuer/akutafdelinger/‐klinikker faldet med 12 % efter implementeringen af akutaftalen.
Cirka 50 % af alle kontakter om skader, som er sket for mindre end 5 døgn siden, til almen
praksis i dagtid ville ”helt sikkert” eller ”måske” have været rettet mod skadestuer før implementeringen af akutaftalen. Det betyder, at akutaftalen har medført cirka 1,4 % flere konsultationer og 0,6 % flere telefonkonsultationer til almen praksis i dagtiden. Desuden er der en
del tillægsydelser forbundet med de ”nye” kontakter til praksis.
Skader udgjorde 15,8 % af alle telefoniske henvendelser til lægevagten og 26,0 % af alle konsultationer, hvilket er en stigning ift. cirka 16 % før implementeringen af akutaftalen. Muskelskelet‐ og hudskader var langt de hyppigste årsager til henvendelser om skader, både i
dagtid og i vagttid.
Efter indførelsen af akutaftalen er andelen af patienter, der har været i konsultationen i lægevagten og som indenfor de næste 1 og 3 døgn har haft en ny kontakt til egen læge, lægevagten
eller skadestuen faldet med henholdsvis 10,6 % og 10,3 %.
Med akutaftalen kom der sygeplejersker i lægevagtskonsultationen. Sygeplejerskernes funktioner består oftest i at assistere vagtlægerne med arbejdsopgaver som blodprøvemåling,
urinundersøgelse, temperaturmåling, sårbehandling, give injektioner, yde psykisk omsorg til
patienter og pårørende og informere om det videre behandlingsforløb. Sygeplejerskerne var
involveret i 40 % af alle skadekonsultationer i lægevagten, flere i vest end i øst. Forskellen
mellem øst og vest kan indikere, at der er et potentiale til optimering på dette område.
Endvidere afsluttes en fjerdedel af alle skadekonsultationer i lægevagten med henvisning til
skadestue. Andelen af henvisninger i lægevagten kunne måske blive lavere, hvis patienterne
kunne henvises til røntgenundersøgelse i lægevagtsregi uden samtidig automatisk overflytning til skadestue. Da vagtlægerne samtidig vurderede, at 37 % af henvendelserne om skader
helt sikkert ville have været kommet til skadestuen før akutaftalen, tyder det på en høj grad af
effektivitet i behandling af skadehenvendelser i lægevagten, hvor sygeplejersker bistår ved
behandlingen.
Side 24
Telefonvisiteringen af henvendelser om skader i lægevagten fremstår som effektiv. Således
omvisiterer sygeplejerskerne kun 2,2 % fra lægevagten til sygehusregi.
Implementeringen af akutaftalen resulterede i store ændringer i arbejdsopgaver for vagtlæger
og sygeplejersker i lægevagten. Denne undersøgelse peger på en generel tilfredshed med
akutaftalen blandt vagtlægerne og sygeplejerskerne. Tilsvarende er begge grupper generelt
tilfredse med samarbejdet, selvom nogle elementer evalueres mindre positivt. Det er et positivt resultat, særlig da undersøgelsen var relativ kort efter implementeringen. I relation til
arbejdet i lægevagtskonsultationen gav begge faggrupper forslag til at optimere samarbejdet i
forhold til faglige kompetencer, telefonvisitation og arbejdsbelastning.
Den indledende antagelse om, at akutaftalen ville medføre længere telefoniske svartider hos
egen læge, afvises i denne undersøgelse. Resultaterne viser, at 81 % af alle opkald før implementeringen og 84 % af alle opkald efter implementeringen blev besvaret inden for 5 minutter. Det tyder på, at svartiderne ikke er blevet påvirket af den nye visitationsmodel eller af de
ekstra skadekontakter, der blev indført med akutaftalen.
Med de nye diagnostiske muligheder i lægevagten skulle man forvente, at flere patienter
kunne afsluttes i lægevagten, og at der derfor ville være færre patienter, der efterfølgende
ville kontakte deres egen læge. Af de patienter, der har været i konsultationen i lægevagten, er
der 14,0 % færre, der har fået en telefonkonsultation, og 9,8 % færre, der har fået en konsultation ved egen læge inden for de følgende tre døgn efter akutaftalen ift. før.
Implementeringen af akutaftalen har, ifølge undersøgelsen, medført store forandringer, ikke
mindst for de sygeplejersker, som er ansat ved skadestuerne/akutafdelingerne/akutklinikkerne. Telefonvisitationen af skader overgik fra sygeplejersker til almen praksis, og sygeplejerskerne skulle til at arbejde i konsultationen i lægevagten.
For almen praksis betød det en tilgang af nye kontakter om skader, som tidligere blev håndteret på sygehusene. Undersøgelsen viser, at det også medført en usikkerhed om, hvorvidt
man kunne klare opgaverne (både i forhold til det faglige niveau og den arbejdsmæssige belastning). Men omfanget af ændringer i dagtiden synes ikke at have været så stor, og i vagttiden har lægerne fået bistand af sygeplejersker og adgang til ekstra diagnostik. Evalueringen
viser, at både læger og sygeplejersker generelt er tilfredse med den nye struktur.
Samlet vurderer undersøgelsen, at implementeringen af akutaftalen er gennemført, så den
nye ordning relativt hurtigt blev funktionsdygtig og med en fin opbakning og deltagelse fra
både almen praksis, lægevagten og skadestuer/akutafdelinger/akutklinikker.
Udenlandske erfaringer på akutområdet med indsats ved ikke-livstruende lidelser
Der foreligger kun begrænset forskning i betydningen af, hvordan den akutte indsats organiseres. Nogle af de emner der er fokuseret mest på er:
o Telefonvisitation
o Organisation af den akutte indsats - herunder vagtlæge-lignende ordninger
Der er overlap mellem disse to kategorier.
Den videnskabelige litteratur om telefonvisitation omhandler især følgende emner:
o Konsekvenserne af indførelse af telefonisk vejledning om akut hjælp eller visitation.
o Om sygeplejersker kan varetage visitationsopgaven med særligt fokus på sammenligning med varetagelse ved læger, sygeplejerskers opmærksomhed om risici for patienterne og vurdering af hastegraden.
o Koncepter for kvalitetsudvikling af telefonvisitation.
Side 25
o
Brugernes tilfredshed med telefonvisitation ved sygeplejersker.
Studier af organisation og vagtlæge-lignende ordninger omhandler en meget bred emnekreds
–herunder:
o Integration af akutafdeling og vagtlægefunktion – enten ved en fusion af de to ordninger til én fysisk enhed eller ved ansættelse af speciallæger i almen medicin på
akutafdelinger. Det sidste åbner de gældende overenskomster ikke mulighed for i
Danmark. Erfaringerne beskrives som positive.
o Opgaveglidning – overdragelse af opgaver fra læger til sygeplejersker i akutafdelinger
eller hos almen praksis/vagtlæger. Generelt fremgår det, at opgaveglidning giver gode
resultater – både fagligt og ressourcemæssigt. En del af artiklerne afspejler dog, at sygeplejersker i mange andre lande har mere begrænsede faglig og formel kompetence
end i Danmark, så de afprøvede en opgavefordeling, der allerede er indført i Danmark.
Sammenfatning af resultater af studier af telefonvisitation
Der foreligger et såkaldt Cochrane review fra 2009 af effekten af telefonvisitation på patienttilfredshed og brug af sundhedsvæsenet. Et Cochrane review er en særlig struktureret, systematisk og kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur på et område
I Cochrane reviewet konkluderes det bl.a. at:
o Telefonisk visitation og vejledning ved sygeplejerske, der bruger en manual, kan reducere forbruget af ydelser fra vagtlæge uden at føre til flere utilsigtede hændelser.
o Mindst 50 % af alle opkald om akut hjælp kan afsluttes telefonisk.
Det nævnes i studiet, at der opnås høj patienttilfredshed i telefon-ordninger.
Tilrettelæggelse af akut indsats i det engelske sundhedsvæsen
I 2010 introducerede det engelske NHS en telefonordning for at lette adgangen til akut hjælp
på baggrund af usikkerhed i befolkningen om, hvem man skal kontakte i en akut situation.
Borgerne kan døgnet rundt ringe til et trecifret nummer (111) og tale med en person, der ikke
er klinisk uddannet men følger en elektronisk manual, ”NHS Pathways”: Først udfyldes felter
med data om personens identitet samt den adresse og det nummer, der ringes fra. Så snart
disse centrale data er sikret, spørges der til personens symptomer med fokus på f.eks. hjertets
funktion, og afhængigt af svarene klikker medarbejderen sig videre til næste relevante
spørgsmål. Hvis patienten har symptomer på en blodprop i hjertet eller en hjerneblødning,
bliver forløbet meget kort, idet disponeringsvejledningen anbefaler at sende en ambulance.
Hvis patienten ikke har tegn på akut livstruende sygdom, kan spørgeguiden være længere, for
at man kan finde frem til det rette valg af indsats.
Personalet på NHS 111 kan rådføre sig med en kliniker – typisk en sygeplejerske. Uden for de
praktiserende lægers dagarbejdstid modtager NHS 111 også opkald til egen læge.
I en brugerundersøgelse (svarprocent 41), oplyste 86 % af patietnerne, at de havde fulgt vejledningen fuldt ud. 65 % af brugerne beskrev rådgivningen som en stor hjælp (”very helpful”) og 28 % som en ret stor hjælp (”quite helpful”). 73 % af svarpersonerne var meget tilfredse med vejledningen og 19 % ret tilfredse med vejledningen.
I modsætning til Akuttelefonen i Region Sjælland blev indførelsen af NHS 111 fulgt af et større forbrug på det præhospitale område, og det lykkedes ikke at flytte forbruget fra akutafdelinger til andre akutte tilbud.
Side 26
Valget af ikke-sundhedsfagligt mandskab skyldes angiveligt ikke økonomiske hensyn men at
der er erfaring for, at sundhedsfagligt personale vil forsøge at diagnosticere via telefonen, og
det vil typisk ikke lykkes, samtidig med at sådanne forsøg forsinker afsendelsen af relevant
hjælp. Derfor har man valgt at ansætte folk med meget forskellig baggrund, men som kan arbejde disciplineret i stressende situationer og følger disponeringsvejledningen. Personalet
uddannes over nogle uger under supervision i benyttelse af disponeringsvejledningen og
overgår herefter til selve vagtcentralen. Efter uddannelsen følges der løbende op på kvaliteten
af ydelserne ved at man hver måned gennemgår mindst fire tilfældigt udvalgte forløb, idet
man bruger den elektroniske registrering. Hvis der påvises mindre problemer, udtages flere
forløb til gennemgang, ved større problemer er der et bredt spektrum af muligheder, herunder at lade medarbejderen gentage uddannelsen eller dele af den.
Tilrettelæggelse af akut indsats i Skotland
Jf. de meget forskellige vilkår i regionerne er der betydelig variation mht. hvordan akutbetjeningen er organiseret i de 14 regioner. Grundlæggende varetages akutbetjeningen således i
vagttiden:
Ved behov for akut hjælp ringer borgere til NHS24, hvor call-receivers modtager opkaldene
og følger en instruks, der i store træk svarer til den, der bruges i NHS England. Det vil sige, at
borgerne døgnet rundt ringe til et trecifret nummer (111) og tale med en person, der ikke er
klinisk uddannet men følger en elektronisk manual, ”NHS Pathways”. (Beskrevet i afsnit
ovenfor)
Call-receivers har en række muligheder ud fra instruksen, idet de kan:
o Viderestille opkald til 999 (alarmcentralen), hvis der er behov for præhospital
indsats.
o Drøfte henvendelsen med en sygeplejerske i centeret.
o Opfordre indringeren til at opsøge et walk-in-center – en klinik der har åbent
i vagttiden, som organiseres af det regionale niveau og bemandet med læger
og sygeplejersker ansat af regionen til at varetage denne opgave.
o Foreslå at kontakte egen læge i dagarbejdstiden
De praktiserende læger i Skotland er ikke forpligtet til at deltage i akutbetjeningen. Hvis der i
et område ikke er praktiserende læger, der ønsker at arbejde i et walk-in-center, er det
NHS24, der dels er indgang og dels henviser til andre muligheder – typisk præhospital indsats eller egen læge i dagarbejdstiden.
Erfaringer fra det hollandske sundhedsvæsen
En studietur til Holland i maj 2014 omfattede bl.a. et besøg i en lægevagt i Ostfriesland.
Lægevagten har eget telefonnummer. Ved opkald kommer indringer i kontakt med en sygeplejerske, der visiterer patienterne.
Blandt de akutte patienter:
o Visiteres 1 % til akutafdeling.
o Visiteres 14 % til skadestue.
o Visiteres 85 % til – og færdigbehandles af – almen mediciner i lægevagten.
Lægerne får løbende efteruddannelse og får en fast løn pr. times vagt. Antallet af vagter er
proportionalt med antallet af patienter i den enkelte praksis. Lægevagten i Ostfriesland drives i form af et aktieselskab ejet af lægerne selv.
Side 27
Integration af akutafdeling og lægevagt udfordres af, at det er vanskeligt at konstruere en relevant model for finansiering og aflønning af det kliniske personale i de to forskellige regier.
Side 28