Tænketank gav større fælles forståelse for akut-konceptet Der blev taget kreative midler i brug, da medarbejdere og ledelse diskuterede vejen mod akuthospitalet. /Tegning: Kasper Bjørn, Koncern HR Hvordan kommer vi godt videre mod velfungerende fælles akuthospitaler? Det spørgsmål forsøgte godt 40 repræsentanter for ledelse og medarbejdere fra hele regionen at svare på, da de mandag blev sat sammen i en fire timer lang tænketank. Hvorfor skal speciallægerne på intern medicinsk, kirurgisk – eller andre stamafdelinger nu til at bruge deres tid om natten – og endda på akutafdelingen og ikke hvor de hører hjemme? Så kommer de jo til at mangle om dagen, hvor patienterne har brug for dem. Begrebet: Speciallæger i front i er et af de områder, der har skabt frustration ikke mindst i lægekredse siden Sundhedsstyrelsen og dernæst regionsrådet i 2007 tegnede linjerne for fremtidens akuthospitaler, og den fælles akutmodtagelse som indgangen til det hele. Mere inddragelse, tak Trods seks år undervejs støder akutkonceptet stadig på modstand og der er fortsat et stykke vej til målet. Men nu skal der ske noget, mener regionens ledelse med direktør Ole Thomsen og hospitalsledelserne i Strategisk Sundhedsledelsesforum i spidsen. I efteråret meldte de derfor ud med en række skarpe deadlines, der fik støvet til at rejse sig. Overlægerne mente, at nu gik det vist så stærkt, at man ikke fik deres faglige ekspertise med i planerne. – Og det kunne de måske have ret i, erkendte Ole Thomsen. Erkendelsen faldt blandt andet i direktørens introduktionstale til en tænketank for akutområdet, som mandag eftermiddag engagerede 46 repræsentanter for ledelse og medarbejdere i at finde ud af: Hvad er problemerne og hvad kan vi se af løsninger? Fast ramme Processen blev ledt med fast hånd af konsulenter fra Koncern HR, Organisation, Ledelse og Procesoptimering. Der var lagt op til, at alle tanker kunne tænkes. Men inden for rammen: Vi har og skal have fem akuthospitaler med akutafdelingen som fælles indgang. Hvor er stenene på vejen og hvilke muligheder ser vi? For ledende overlæge på akutafdelingen i Horsens, Ove Gaardboe, var det godgørende at få rammen meldt så klart ud fra regionens ledelse. - Jeg har længe håbet, man på det strategiske niveau ville sætte foden ned og sige: Nu går vi den vej – og det gør vi alle sammen. Og det var det, der skete mandag, siger han. Samtidig var han glad for, at der nu blev lagt mere op til inddragelse af alle dele af hospitalet. - I løbet af de fire timer skete der en bevægelse fra, at man sagde ”de og I” om opgaven til at der i højere og højere grad sagt Vi. Vi tog hul på en erkendelse af, at akutafdelingerne ikke kun skal øge kvaliteten i akutafdelingen – men på hele hospitalet. Først og fremmest er der tale om en kvalitets-dagsorden, fastslår han. Nyttige diskussioner For Einar Pahle, ledende overlæge, Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt, blev tænketanken noget af en øjenåbner. - Hvis jeg skal være helt ærlig, så tænkte jeg, da jeg så oplægget – at hvad skulle de med os, hvis de alligevel havde tænkt det hele. Jeg troede, det ville blive spild af tid. Men jeg synes faktisk, mødet flyttede os hen mod en mere fælles forståelse, siger han. Inden mødet, havde Einar Pahle ikke noget helt klart begreb om, hvad tanken med de fælles akutafdelinger egentlig er. Og da slet ikke med den nye slags ”akutlæger”. Han var bare irriteret over, at hans afdeling skulle afgive læger til akutafdelingen, uden at have en klar fornemmelse af, hvad de fik ud af det. Myter på retur - Jeg havde nok en forestilling om, at akutafdelingerne bare var nogen, der skulle ekspedere patienterne videre, når de havde optaget journal. At akutlægerne ikke kunne noget særligt. Men nu forestiller jeg mig, at jeg får en mere ”klar” patient, fra akutafdelingen, fordi lægerne dér faktisk er specialister og kan noget mere end de unge læger, vi normalt har i front, siger Einar Pahle. En mere ”klar patient” for ham, bliver en patient, hvor den første diagnostik er på plads. På mødet aftalte han med de øvrige fra hospitalet, at de udarbejder en beskrivelse for de forskellige sygdomskategorier og i fællesskab finder frem til, hvad der skal gøres. Eksempelvis skal en patient med galdestens-smerter have foretaget en ultralydsskanning og taget levertal, før speciallægerne fra kirurgisk afdeling kommer på banen. De næste skridt På Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest har de haft fuld dækning af akutlæger i Herning døgnet rundt siden 2010. Men også her kender ledende oversygeplejerske, Karen Vilsgaard til skepsis i huset. - Hos os hører det nu mere fortiden til. På mødet i tænketanken, blev jeg bekræftet i, at vi er på rette vej. Samarbejdet med resten af hospitalet er ret godt på plads. Nu koncentrerer vi kræfterne om hele patientforløbet fra primær sektor ind på hospitalet og tilbage igen. Og så har vi brug for at involvere patienterne, så vi bliver mere klar over, hvad de egentlig forventer, siger hun. Arbejdet med det fælles akuthospital går nu videre på de enkelte hospitaler og i regionens samarbejdende udvalg. Tankerne fra Tænketanken kommer til at indgå i arbejdet. I øjeblikket arbejder arrangørerne på at sammenskrive resultaterne, som så vil blive præsenteret for Strategisk Sundhedsledelsesforum og på den måde bliver en del af den fælles refleksion. Fakta • Fælles for akutafdelingerne på alle fem hospitaler er blandt andet: o At der på alle akutafdelinger er ansat både akutlæger og akutsygeplejersker. Hvor mange varierer. o At alle akutafdelinger allerede modtager akutte patienter med en række forskellige symptomer o At alle akutafdelinger dagligt samarbejder med det øvrige akuthospital om gode forløb for patienterne. • Akut-uddannelsen o Region Midtjylland er i fuld gang med at uddanne akutlæger og akutsygeplejersker, der er specialiserede til at tage sig af de akutte patienter og vurdere, hvad de har brug for i det videre forløb. o Indtil nu er der uddannet 26 akutlæger fra Region Midtjylland og 17 akutlæger fra andre regioner mens der er 28 flere på vej fra Region Midtjylland og 25 fra andre regioner. o 373 sygeplejersker har været igennem basismodulet til akutsygeplejersker