1. No category

Ledelsesforhold
og kapacitet
– et øjebliksbillede
Sundhedsordningerne for børn og unge 1.1.2015
Marts 2015
Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark
Indholdsfortegnelse
Indledning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
1. Resume af resultater og overvejelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
2. Hensigt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
3. Materiale og metode.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
4. Struktur og organisatorisk placering.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
5. Daglig ledelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
6. Generelle tilbud målrettet alle børn.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
7. Behovssundhedspleje.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
8. Yderligere tilbud – projekter og indsatser for udsatte grupper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
9. Læger i sundhedsordningen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
10. Kapacitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
11. Regionale forskelle.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
12. Diskussioner og overvejelser.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
13. Metodebeskrivelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
14. Kilder.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Bilag 1. Kapacitet fordelt på kommuner 1.1.2015.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Indledning og formål
Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark giver for 7. gang et øjebliksbillede
af kapacitet og ledelsesforhold for sundhedsordningerne. Disse forhold har betydning for, hvad sundhedsordningerne kan tilbyde de 1.030.766 børn og unge i alderen 0 – 16 år, som er målgruppe for ordningerne.
Øjebliksbilledet for 2015 har til hensigt at følge og sammenstille udviklingen samt give ideer om, hvilke
retninger ordningerne udvikler sig i.
Vi ved, at øjebliksbillederne bliver brugt i ledelsesarbejdet på det lokale plan, og vi håber, at det også bliver
tilfældet for Øjebliksbilledet i 2015. I år har deltagelsen fra kommunerne været på 84%.
Else Guldager, konsulent og sundhedsplejerske ph.d., har været ansvarlig for dette snapshot og har gennemført databehandling og de talmæssige analyser. Rapporten er skrevet i samarbejde med bestyrelsen.
Vi takker alle de personer i kommunerne, som på trods af et stort arbejdspres, har svaret på foreningens
spørgeskema.
Ulla Dupont
Formand
1
1. Resume af resultater og overvejelser
82 kommuner har svaret på foreningens spørgeskema om sundhedsordningerne pr. januar 2015. Rapporten
dækker børnegruppen 0 – 16 år, som pr. 1.1.2015 er på 1.030.766 børn og unge – 82 % af børnegruppen er
omfattet af Øjebliksbilledet.
Organisatorisk er hovedparten af sundhedsordningerne placeret sammen med andre faggrupper, som varetager opgaver på børn- og ungeområdet, og i over halvdelen af kommunerne er sundhedsplejen placeret tæt
på de ansvarlige for serviceloven. I en del kommuner er der flere faggrupper ud over sundhedsplejersker i
sundhedsordningen – en tværfaglig tendens, der har været stigende i de senere år.
Kapaciteten i sundhedsordningerne har været præget af flere nye arbejdsopgaver, der er tillagt sundhedsplejen i de senere år. Øjebliksbilledet viser at stort set alle kommuner har tilbud ud over kerneydelserne,
hvor indsatser målrettet udsatte og sårbare grupper er i fokus, men også forældrekurser er en del af tilbud
til forældre med det første barn i mere end halvdelen af kommunerne. I 2/3 af kommunerne opfyldes Sundhedsstyrelsens vejledninger om hjemmebesøg på spæd- og småbørnsområdet for familier med et første
barn, og på skoleområdet er det én ud af 5 kommuner, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om
en årlig kontakt med alle børn fra skolesundhedstjenestens side. Der ses en sammenhæng mellem kapacitet (målt i antal sundhedsplejersketimer pr. 1.000 børn) og om kommunerne lever op til Sundhedsstyrelsens
vejledning for tilbud til forældre med det første barn. Kerneydelserne på de generelle områder er presset i
en grad, så man må forvente, at dette svækker om det sundhedsfremmende, forebyggende og opsporende
arbejde virker, som det er tænkt.
Perspektivet helt aktuelt er, hvordan der kan lægges endnu mere fokus på de første leveår i et barns liv, og
at se denne indsats som en investering i fremtiden. Herunder hvordan tilbud, som kan styrke den basale
tilknytning mellem forældre og barn, kan fremmes yderligere. En sikker tilknytning er et væsentlig grundlag
for udvikling, leg og læring senere i barne- og ungdomsårene. Der viser sig behov for at have opmærksomhed rettet mod at benytte fastlagte kriterier, fx ved tildeling af behovsbesøg, eller når det vurderes, om en
familie eventuelt kan tilbydes et alternativ til de ordinære hjemmebesøg.
Det er væsentligt at evaluering og også forskning i sundhedsplejens kerneområder får bedre vilkår. I en tid
hvor der stilles krav om evidensbaserede indsatser, som også omfatter fortløbende dokumentation, kvalitetssikring og brugerinvolvering, bliver det mere og mere presserende, at der skabes et mere solidt videnskabeligt grundlag for sundhedsplejens virksomhedsområde. Lederforeningen vil aktivt arbejde for dette.
2. Hensigt
Det er hensigten med dette øjebliksbillede af sundhedsordningerne, at
•
•
•
•
•
•
følge rammer og udvikling for ordningerne som forudsætning for at styrke børnesundheden,
afdække de organisatoriske ledelsesforhold for børnesundhedsordningerne,
følge hvordan kapaciteten inden for sundhedsplejen har udviklet sig siden 1999,
give et indblik i rammerne for sundhedsordningernes funktion,
forsøge at tegne konturerne af det kommunale serviceniveau på udvalgte områder,
pege på områder der kræver særlig opmærksomhed.
2
3. Materiale og metode
Foreningen sendte i februar 2015 et elektronisk spørgeskema vedrørende øjebliksbilledet ud til ledelsen i
samtlige kommuners sundhedsordninger. 82 ud af de 98 kommuner har svaret på skemaet, og 82 kommuner er derfor det gennemgående antal i dette øjebliksbillede.
Tabel 1. Besvarelser fra kommunerne (antal og %)
Antal svar
Antal ikke besvarede
I alt
Antal
82
16
98
%
84
16
100
Det er enkelte store og flere mindre kommuner, som ikke har svaret på spørgeskemaet i år.
Tabel 2. Antal børn1 i henholdsvis kommuner med og uden svar
Antal børn i kommuner med svar
Antal børn i kommuner uden svar
I alt
842.486 (82%)
188.280 (18%)
1.030.766 (100%)
1.Er hentet fra Danmarks Statistik – befolkning pr. 1.1.2015, 0 – 16 år, fordelt på kommuner og
regioner.
De besvarede skemaer dækker 82 % af samtlige børn og unge i målgruppen for sundhedsordningernes ydelser. Samlet set er der sket et fald i antallet på 11 % siden 2010 (113.580 færre børn og unge pr. 1.1. 2015).
4. Struktur og organisatorisk placering
Der tegner sig følgende billede af, hvor den kommunale sundhedstjeneste hører til pr. 1.1.2015.
Tabel 3. Sundhedsordningerne fordelt på hvilket ressortområde
(udvalg), sundhedsordningerne hører under (Antal og %).
Børn og unge (med sagsbeh.)
Social og sundhed (med sagsbeh.)
Sundhedsområdet
Børn og unge (uden sagsbeh.)
Anden organisatorisk placering
Ubesvaret
I alt Antal
38
12
11
7
12
2
82 %
46
14
13
9
15
3
100
3
Op mod halvdelen af alle kommuner har valgt at lægge børneområdet sammen i en stor børneenhed (Børnecenter, Børn- og Ungeforvaltning, Skole- og Kulturforvaltning), og i mere end 60 % af kommunerne er
sundhedsplejen placeret sammen med myndighedsområdet (sagsbehandlerne). I 11 kommuner (13 %) er
børnesundhedsordningen lagt inden for sundhedsområdet. Dette tal er faldet jævnt siden strukturreformen
i 2007 (fx i 2008 var 16 sundhedsordninger placeret i en sundhedsforvaltning).
5. Daglig ledelse
Der er spurgt, hvem der er ansvarlig for ledelse af det daglige praktiske arbejde i den kommunale sundhedstjeneste pr. 1.1.2015.
Tabel 4. Hvem er ansvarlig for ledelse af det daglige praktiske
arbejde i den kommunale sundhedstjeneste 1.1.2013? (Antal og %)
Ledende sundhedsplejerske*
Koordinator*
Teamleder*
Anden leder
Andet Ubesvaret
I alt
Antal
62
3
2
9
5
1
82
%
76
4
2
11
6
1
100
* Har sygeplejerske/sundhedsplejerske som en del af sin uddannelsesbaggrund.
I 2015 har 82 % af lederne med det daglige ansvar for ordningen en uddannelse som sundhedsplejerske/
sygeplejerske som en del af sin baggrund. Dette antal har været stabilt på samme niveau siden 2008. I kommuner med ”anden faglig leder” eller ”andet” er der i mange tilfælde tale om små kommuner. I 13 større
kommuner er der en eller flere souschefer.
Nærmeste overordnede
Der er spurgt: Hvem er nærmeste overordnede pr. 1.1.2015? 90 % af lederne af sundhedsordningerne er i
2015 direkte placeret under en chef/direktør/vicedirektør med direkte reference til det øverste lag i ledelseshierarkiet, og tre er placeret under en afdelingsleder eller lignende. (Ej vist i tabel). Antallet af ledere af
sundhedsordningerne, der er placeret direkte under en chef/direktør har været stigende siden 2004.
Ledelsesmæssige beføjelser
Den ledende sundhedsplejerske har forskellige ledelsesmæssige beføjelser og ansvarsområder.
4
Tabel 5. Hvilke beføjelser har lederen af sundheds­ordningerne
i 2015?* (Antal og %)
Beføjelsestype
Budgetansvar
Ansættelse
Afskedigelse
Med i strategisk ledelse
Fremlægger sager for udvalg
Leder flere faggrupper
Antal
70
71
69
67
38
56
%
86
87
84
82
47
68
* 1-7 kommuner har ikke svaret på spørgsmålene (man kan svare ja eller nej)
Det fremgår, at lederen af sundhedsordningen i langt de fleste tilfælde har budgetansvar og ansvar for
ansættelser. Deltagelse i den strategiske ledelse, afskedigelse samt fremlæggelse af sager for det politiske
udvalg har et mindre, men dog betydeligt antal. Mange ledere af sundhedsordningerne er ofte leder for flere
faggrupper end udelukkende sundhedsplejerskegruppen, fx læge, sekretær, projektmedarbejder, familiebehandler, fysioterapeut, socialrådgiver. tandpleje eller psykolog. Samtlige af disse tendenser har været
stigende siden 2004.
6. Generelle tilbud målrettet alle børn
Sundhedsordningernes kerneydelser er hjemmebesøg til gravide og familier med spæd- og småbørn samt
sundhedssamtaler og ind- og udskolingsundersøgelser og sundhedspædagogiske aktiviteter til børn og
unge i skolerne. Der er ikke spurgt til samtlige funktionsområder i dette øjebliksbillede, fx er konsulentfunktioner på dagtilbudsområdet ikke medtaget ligesom samarbejdet med frivillige organisationer heller
ikke er belyst.
Med hensyn til besøg i barnets første leveår er der anvendt data fra databasen ”Børns sundhed”, da der i
dette regi har været indsamlet data om serviceniveau i november 2014. Data herfra er markeret med *.
5
Tabel 6. Tilbud i sundhedsordningen – spæd- og småbørn
Serviceniveau
Graviditetsbesøg til alle ved første barn
Graviditetsbesøg efter behovsvurdering
Barselsbesøg 4 – 5 dag
Antal
21
60
70
%
26
73
85
3
3
10
11
45
10
4
4
11
15
54
12
Hjemmebesøg* (100 % svar = 82 kommuner)
Første år 1. barn (almene behov):
1 besøg
2 besøg
3 besøg
4 besøg
5 besøg
6 besøg
Hjemmebesøg første år efterfølgende barn (almene behov)
Ubesvaret
2
1 besøg
3
2 besøg
4
3 besøg
12
4 besøg
22
5 besøg
36
6 besøg
3
(Data indsamlet ved nærværende Øjebliksbillede)
2
4
5
15
27
44
3
Besøg efter barnet er fyldt 1 år (78 svar – der kan svares på alle fire
besøgstyper – udelukkende kategorien ja er medtaget - 5 % har ej svaret)
Ingen tilbud
Besøg ved 1 år
Besøg 2 – 3 år
Besøg 3 – 4 år
56
9
8
5
68
11
10
6
Sundhedsstyrelsens vejledning til kommunerne er, at der som minimum tilbydes familier med almene behov
5 hjemmebesøg i løbet af barnets første leveår. I 66 % af kommunerne når man dette antal hjemmebesøg
for familier med det første barn, og for familier med det efterfølgende barn er det 47 % af kommunerne, der
har et serviceniveau på 5 besøg.
I 27 % af alle kommuner er der tilbud om besøg til børnefamilier, fra barnet er 1 år, og til det begynder i
skolen. I de fleste tilfælde er det et besøg, når barnet er omkring 11⁄2 år og i enkelte kommuner, når barnet er
2 – 4 år. Fordelingen kan ses i Tabel 6.
6
Tabel 7. Alternative tilbud til ordinære hjemmebesøg
Antal
Konsultationer med tidsbestilling (6 % ej svaret) 28
Åbent hus med tidsbestilling (og fx vejning)
5
%
34
6
I 34 % af alle kommuner er der konsultationer med tidsbestilling som alternativ til ordinære hjemme­besøg.
Der er spurgt til, hvor mange af kommunerne med konsultationer, der benytter kriterier for, hvem der tilbydes konsultationer. I 17 ud af 32 kommuner er der ingen kriterier, og det er sundhedsplejerskens faglige
skøn, der styrer (godt halvdelen af kommunerne), i 11 kommuner har sundhedsplejerskegruppen selv udarbejdet kriterier (ca. 1/3) og i 4 kommuner benyttes børnelinealen.
Tabel 8. Tilbud i sundhedsordningen – børn i skolen
Sundhedssamtaler i skolen (76 svar, 8 % ej svaret)
1 samtale
2 samtaler
3 samtaler
4 samtaler
6 samtaler
7 samtaler
10
31
26
6
1
1
12
39
32
7
1
1
1
7
18
24
15
4
3
2
1
9
22
29
18
5
4
2
Sundhedspædagogik (75 svar, 10 % ej svar)
Ingen
1 årgang
2 årgange
3 årgange
4 årgange
5 årgange
6 årgange
8 årgange
Samlet tilbud (ind- og udskolingsundersøgelse + sundhedssamtaler
+ sundhedspædagogik (77 svar, 6 % ej svar)
3 kontakter
4 kontakter 5 kontakter 6 kontakter 7 kontakter 8 kontakter 9 kontakter 10 kontakter 11 kontakter 12 kontakter 13 kontakter 3
5
7
5
21
18
8
3
3
2
2
4
6
9
6
25
22
10
4
4
2
2
7
Sundhedsstyrelsens vejledning til kommunerne er, at der som minimum tilbydes børn i skolen: a) en indog udskolingsundersøgelse (i alt to undersøgelser) med tilhørende samtale, b) mindst tre samtaler i løbet
af skoleforløbet samt c) sundhedspædagogiske aktiviteter. Af vejledningen fremgår det endvidere, at det
anbefales der tilbydes ”sundhedspædagogiske aktiviteter og/eller undersøgelser på alle klassetrin”. I 18
kommuner (22 %) er der mindst en årlig kontakt til sundhedstjenesten 9 eller flere gange.
7. Behovssundhedspleje
Samtlige kommuner tilbyder udsatte familier yderligere indsats fx behovsbesøg. Der er spurgt til antallet
af behovsbesøg, men da der er for få besvarelser, hvor både antal besøg og antallet af børn fremgår, har
analyserne her måttet opgives. Der er endvidere et spørgsmål om eventuelle kriterier for, hvilke familier der
tilbydes besøg ved behov.
Tabel 9. Kriterier ved vurdering af behovsbesøg
(4 % har ej svaret)
Ja, vi har kriterier, vi selv har udarbejdet
Vi bruger børnelinealen
Vi bruger opsporingsmodellen (KORA)
Vi bruger anden tværfaglig model
Vi bruger sundhedsplejerskens faglige skøn
Antal
23
7
2
9
38
%
28
9
2
11
46
Det fremgår at næsten halvdelen af kommunerne støtter sig til sundhedsplejerskens faglige skøn og at
yderligere 28 % af kommunerne har udarbejdet kriterier selv og 22 % benytter en tværfaglig model udarbejdet af andre.
Sundhedsordningerne har forskellige tilbud målrettet udsatte grupper fra graviditeten og især i barnets
første leveår. Især efterfødselsreaktioner og depressioner er et tema, som mange kommuner yder opmærksomhed. (EPDS= Edinburgh Postnatal Depression Scale).
Tabel 10. Tilbud til forældre med efterfødselsreaktioner
Screening med EPDS Tilbud til de, der scorer højt
Screening med Gotlands-skala Tilbud til de, der scorer højt
Antal 69
62
27
14
%
84
76
33
17
8
8. Yderligere tilbud – projekter og indsats for udsatte grupper
At projekter og puljemidler fylder i sundhedsordningerne, har været dokumenteret i adskillige opsamlinger af sundhedsarbejdet i kommunerne. I år 2015 har kun tre kommuner ud af 82 skrevet, at de ikke har
projekter, og tre har skrevet ”ved ikke”. I 33 kommuner har man fået projektmidler ud over normeringen til
projekter, og der er optalt 1.253 projekttimer.
Tabel 11. Hvilke aktiviteter har I i sundhedsordningernes regi – ud over
de almene tilbud (hjemmebesøg, konsultationer, alm. mødregrupper)?
Almene tilbud eller til forældre med 1. barn
Aktivitet
Antal
%
17
15
15
3
1
52
22 %
18 %
18 %
4%
1%
63 %
4
5%
35
1
43 %
1%
13
16 %
41
57
9
16
31
61
22
19
16
7
48
50 %
70 %
10 %
20 %
38 %
74 %
27 %
23 %
20 %
9%
59 %
Sundhedsfremme
Forældrekursus
Forældrekursus vi selv har udviklet
Forældrekursus Klar til barn
Forældrekursus Familieiværksætterne
Forældrekursus En god start – sammen1
Forældrekursus Familie med hjerte
I alt
Tilbud målrettet fædre
Legestuer for fædre
Generel forebyggelse
Håndhygiejne
Anti-mobning
Unge
Tilbud til ungdomsuddannelserne
Udsatte grupper
Sårbare gravide og småbørn
Specialgrupper for unge Mentorordning (unge mødre)
Grupper for etniske minoriteter
Små børn og overvægt
Børn i skolen og overvægt
Børn og unge i skilsmisse
Børn og unge i sorg
Fædre med efterfødselsreaktioner
Par med efterfødselsreaktioner
Videointervention (Marte Meo)
1.Et forsøgsprojekt i 10 kommuner, initieret af Sundhedsstyrelsen. Forsøget sluttede 31.12.2014, én
kommune er fortsat med det oprindelige koncept, og to kommuner har en tillempet model.
9
Fortsat fra side 9
Forældreprogrammer behandlingsorienteret
ICDP
De utrolige år – Baby
PREPP (styrke parforholdet)
13
8
6
16 %
10 %
8%
20
25 %
Struktur
Har familiehus
En del kommuner gør opmærksom på at mange projekter indeholder både projekt- og driftsmidler, og at det
er svært at skelne, ”hvor pengene kommer fra”. Som det fremgår af tabel 11. er der tale om mange forskellige typer af tilbud, som har udspring i sundhedsplejens regi. Der er generelle tilbud af sundhedsfremmende
karakter (forældrekurser, håndhygiejne og legestuer til fædre) – evt. generelle tilbud rettet mod forældre
med det første barn.
Hovedparten af aktiviteterne viser sig at være forebyggende tilbud målrettet grupper i en udsat position
sundhedsmæssigt, socialt eller psykisk (efterfødselsreaktioner, overvægt hos børn, behov for styrket relation til barnet, sorg og skilsmisse).
Det må bemærkes, at kommuner, som har forældrekursus, ser ud til at have færre hjemmebesøg i barnets
første leveår (22 ud af de 52 med forældrekursus). Især hos kommuner, som har Familieiværksætterne (10
kommuner ud af 15) – og også i andre kommuner, der har udviklet et program selv (7 ud af 17 kommuner),
Klar til barn (tre ud af 15 kommuner) to kommuner ud af tre, der har haft En god start – sammen (Ej vist i
tabel).
9. Læger i sundhedsordningen
En ændring af sundhedsloven i 2008 gjorde det valgfrit for kommunerne, om der ansættes læger til at
varetage ind- og udskolingsundersøgelserne, tilsyn med daginstitutioner og skoler samt arbejdet med behovsbørn. Læger og sundhedsplejersker arbejder med samme målgrupper af børn og unge, og derfor er det
relevant at belyse, om der er en læge, man kan samarbejde med i sundhedsordningen.
I øjebliksbilledet for 2015 er der tilknyttet læge i 13 kommuner, og der er i alt 352 timer målrettet lægefaglig
indsats. I en enkelt kommune har man 75 lægetimer på ugebasis, en anden kommune har 60 timer om ugen
og en tredje kommune 51 timer. I disse tre kommuner har lægerne opgaver målrettet psykisk skrøbelige
børn og/eller handicappede børn, samtidig med at lægetimerne i nogle tilfælde også benyttes fx i den sociale forvaltning målrettet voksenområdet. I fire kommuner er lægen konsulent og dermed løsere tilknyttet
end i de 9 kommuner, som har en eller flere læger fast tilknyttet.
Hvem varetager ind- og udskolingsundersøgelser?
Der er forskellige modeller for samarbejde mellem læger og sundhedsplejersker i de kommuner, der har
læger ansat. I øjebliksbilledet for 2015 er der ikke data til at gå i dybden med spørgsmålet. Der er spurgt til,
om sundhedsplejersken eller lægen varetager undersøgelserne alene eller om de varetages i fællesskab.
I 79 kommuner er det sundhedsplejersken, som varetager indskolingsundersøgelserne alene, i to kommuner er det sundhedsplejersken + lægen. Med hensyn til udskolingsundersøgelsen er det i 69 kommuner, at
sundhedsplejersken foretager udskolingsundersøgelsen alene, og i to kommuner er læge og sundhedsple10
jerske sammen ved udskolingsundersøgelsen. I 6 kommuner er det lægen alene, der varetager undersøgelsen (ej vist i tabel – ikke alle kommuner har svaret på spørgsmålet).
Af de skriftlige kommentarer på skemaerne fremgår det, at der givetvis er forskellige samarbejdsmodeller,
hvor lægerne ofte anvendes ved behovsbørn på konsulentbasis (fx syge børn, børn i specialskoler og børn
med handicap, erhvervede hjerneskader osv.).
10. Kapacitet
Opgørelsen over sundhedsordningernes kapacitet bygger i nærværende øjebliksbillede på oplysninger,
hvor der er spurgt på samme måde som ved de tidligere målinger, der begyndte med kortlægningen fra
2004 (SIF 2005).
Mange ændringer fx barselsomsorgen, ind- og udskolingsundersøgelser, nye aktiviteter, der tages ind som
projekter og senere overgår til drift, betyder, at tilbuddene målrettet børn og familier forandrer sig.
Tabel 11. Antal sundhedsplejersketimer pr. uge pr. 1.000 børn
0 – 16 år pr. 1.1.2015
Antal børn hvor der foreligger tal for både timer og børn
Antal sundhedsplejersketimer
842.486
42.150
Dette giver 50 sundhedsplejersketimer pr. 1.000 børn.
Fordeling på kommuner og regioner fremgår af bilag 1.
Udviklingen 1999 – 2015
Ved statusredegørelsen fra 1999 (Sundhedsministeriet 1999) var antallet af sundhedsplejersketimer
(pr. uge) pr. 1.000 børn i aldersgruppen 0 – 16 år 52 timer. Siden da har kapacitetsudviklingen varieret lidt,
som det fremgår af tabel 12:
11
Tabel 12. Sundhedsplejersketimer (pr. uge) pr. 1.000 børn – timer og stillinger
1999, 2004, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2013 og 2015.
År
1999
2004
2007
2008
2009
2010
2011
2013
2015
1.
Timer pr. 1.000 børn Antal børn i alt
52 47,8 1.136.508
46,9
1.148.638
47,8
1.148.034
46,6
1.149.162
48,8
1.144.346
46,7
1.140.288
49,0
1.117.467
50,0
1.030.766
Ugentlige timer/stillinger1
54.325/1.468
53.871/1.455
54.912/1.484
53.550/1.447
55.891/1.510
53.251/1.439
54.755/1.479
51.538/1.392
Der regnes med 37 timer pr. uge.
I 2015 er antallet af ugentlige sundhedsplejersketimer pr. 1.000 børn steget med 1 time pr. 1.000 børn sammenlignet med år 2013.
Ubesatte sundhedsplejerskestillinger og dispensation
Der har ved hvert øjebliksbillede været spurgt til, om kommunen havde ledige sundhedsplejerskestillinger
eller sundhedsplejersketimer. Der har kun været ganske få ubesatte stillinger ved hver opgørelse. I 2015 er
der 407 ubesatte timer, hvilket er på niveau med tidligere år.
Der er pt. 12 sygeplejersker, som fungerer i sundhedsplejerskestillinger med dispensation fra Sundhedsstyrelsen.
11. Regionale forskelle
Overblikket for 1.1.2015 giver muligheder for at beregne, hvordan kapaciteten tegner sig, hvis man fordeler
timerne regionsvis (fra tabel 12) og på kommuneniveau (i bilag 1)).
Tabel 13. Sundhedsplejersketimer om ugen pr. 1.000 børn 0 – 16 år i 2015 fordelt
på regioner
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
I alt
Antal børn 1)
201.925
140.887
174.272
237.822
87.589
842.486
Timer
10.042
7.420
8.319
11.224
4.454
42.150
Timer pr. 1.000 børn
53,1
52,6
47,7
47,1
50,8
50,0
1) Der er medtaget de kommuner som har svaret både på antal børn og antal timer pr. uge.
12
Som det ses, er der en forskel på 6 timer mellem regionen med det højeste timetal og regionen med det
laveste antal timer pr. 1.000 børn i målgruppen.
Regionale forskelle – Antal besøg til 1. barn i første leveår.
Hvor mange timer der er til rådighed har betydning for, om kommunen lever op til Sundhedsstyrelsens vejledning med hensyn til antal hjemmebesøg i barnets første leveår.
Tabel 14. Serviceniveau, besøg i 1. leveår – antal kommuner
fordelt på region
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
I alt
Mindst 5 besøg
20
13
11
8
3
55
Under 5 besøg
3
3
6
11
4
27
Som det ses af fordelingen har regionerne Hovedstaden og Sjælland flere kommuner, der opfylder vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, end de øvrige regioner.
12. Diskussion og overvejelser
Det er lykkedes at give et billede af sundhedsordningerne, hvor 82 % af kommunerne har indsendt svar, 82
% af børn og unge i målgruppen bor i en kommune, der har deltaget. Dette bedømmes som tilfredsstillende,
og giver et dækkende billede af ordningen.
Udviklingen er præget af, at der igennem lang tid har været meget fokus på indsatsen målrettet udsatte og
sårbare grupper. Samtidig er der finanspolitiske stramninger for at bremse de offentlige udgifter, og der
er inden for de seneste år tilført nye arbejdsopgaver til sundhedsordningerne (barselsbesøg samt ind- og
udskolingsundersøgelser). I en periode på 11 år har der været små udsving, men sundhedsplejens kapacitet
har stort set været uændret, på trods af de nævnte ændringer.
Er den generelle ordning blevet for tynd?
Sundhedsstyrelsens vejledning til kommunerne beskriver hvilket serviceniveau, der, ud fra tilgængelige
undersøgelser og kendt viden, vil være hensigtsmæssigt, når sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
skal have mulighed for at styrke børn og unges trivsel og helbred. Fra besøg under graviditeten over hjemmebesøg til spæd- og småbørn og til tilbud fra skolesundhedstjenesten må man konstatere, at de generelle
tilbud har udviklet sig til et sikkerhedsnet med så store masker, at de i en del kommuner ikke lever op til de
vejledende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Når familier, der venter barn eller har et spædbarn, ikke får tilbudt hjemmebesøg i et omfang, der giver
tilstrækkelig mulighed for støtte og hjælp, så afskæres de fra de gavnlige virkninger af såvel de sundhedsfremmende som de sygdomsforebyggende aspekter i sundhedsplejens tilbud. Og problemer med barnet
eller i familien kan nå at vokse sig større, før familien får indsats i det omfang, de har behov for. I 1/3 af
alle kommuner leves der ikke op til Sundhedsstyrelsens vejledning med hensyn til besøg i barnets første
leveår for familier, der får det første barn. Og knapt 70 % af alle kommuner har ikke besøg til familien efter
13
barnet er omkring 1 år, frem til det begynder i skole. Tilbud om konsultation i kontoragtige omgivelser som
erstatning for ordinære besøg af sundhedsplejersken i eget hjem (ydes i 34 % af kommunerne se Tabel 7),
afskærer sundhedsplejersken fra de mange muligheder for intervention, som hjemmebesøg i et kontinuerligt forløb giver. Og udviklingen betyder sandsynligvis et fald i kvaliteten af indsatsen, og at mulighederne
for at styrke familiernes trivsel og sundhed mindskes.
I 25 % af alle kommuner har skolebørn kontakt med skolesundhedstjenesten ved start og slut af skoletiden
og derudover få gange i resten af perioden, de er i skole (kun én ud af fem kommuner efterlever Sundhedsstyrelsens vejledning på skoleområdet, se Tabel 8). Det betyder sandsynligvis, at der simpelthen ikke er tid nok i
sundhedsordningen til at yde en sundhedspædagogisk indsats, der har styrke nok så den opfanges og omsættes af målgrupperne til sunde vaner. Og man må formode, at den spinkle opsøgende kontakt til skolebørnene
må have konsekvenser i form af, at sygdom og dårlig trivsel ikke bliver opdaget så tidligt som muligt.
For at svare på spørgsmålet i overskriften. ”Ja, der er meget som tyder på, at den generelle ordning nu er
smurt for tyndt ud i en hel del kommuner.”
I et oplæg fra KL (marts 2015) fremhæves sundhedsplejens indsats i den tidlige barndom, hvor de nære
grundlæggende relationer mellem forældre og barn udvikles. KL opfordrer (i oplægget side 10) til at investere i denne udvikling fra graviditeten og i barnets første leveår. Sundhedsstyrelsen pegede på samme
forhold i Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser (Sundhedsstyrelsen 2011, side 48), hvor der argumenteres for, at satsning på den tidlige barndom kan være med til at mindske ulighed socialt og helbredsmæssigt.
Det fremhæves, at det vil være en fordel at investere i den tidlige barndom, fordi man kan undgå de tab for
samfundet som helhed, som en omtumlet barndom ofte kan resultere i.
I en undersøgelse af udvidede tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier (Andersson 2014) blev det
vist, at der er stor kompleksitet i samarbejdsfeltet mellem regioner og kommuner, og at der er uudnyttede
potentialer. Især peges der på at styrke det tværfaglige samarbejde, at opsøge mere samarbejde med tilbud
fra frivillige organisationer, at tage afsæt i brugernes ønsker og behov og give tilbud, som også er målrettet
fædrene (side 7 – 10).
Det må fremhæves, at der er enighed om strategien, og i samtlige kilder refereres til nobelpristageren James
Heckman’s arbejder fra 2008, som viser, det er en god økonomisk investering at satse penge på graviditet
og den tidlige barndom (Sundhedsstyrelsen 2011, Andersson 2014, KL 2015).
Lederforeningen vil gerne deltage aktivt i denne udvikling og ser frem til at bidrage yderligere til en styrkelse af sundhedsordningen målrettet en god begyndelse på familielivet med børn.
Yderligere tilbud målrettet børn og unge – sundhedsplejens bidrag.
I Øjebliksbilledet 2015 er spurgt til de tilbud i sundhedsplejens regi, der er ud over de generelle tilbud. Det
drejer sig især om forældrekurser, tilbud målrettet fædre og indsatser til forældre eller børn og unge i en udsat position. Denne del at sundhedsordningerne er vokset betydeligt i det seneste ti-år, hvilket også er vist i
andre opsamlinger fra kommunerne (Sundhedsstyrelsen 2008 a + b, SFI 2011, Sundhedsstyrelsen 2011 b).
For forældrekursernes vedkommende har over halvdelen af alle kommuner nu et forældrekursusprogram
(vist i Tabel. 11). Ofte er programmet målrettet forældre der venter det første barn. De længerevarende
kurser (op til 16 – 18 mødegange) forandrer indlysende nok hele organiseringen af sundhedsplejen målrettet graviditets- og småbørnsområdet. Fx har 10 ud af 15 kommuner færre end 5 besøg i barnets første leveår,
som det anbefales i vejledning fra Sundhedsstyrelsen (program fra Familieiværksætterne, Center for Socialt
Ansvar 2013). Det får som konsekvens, at der allokeres ressourcer til programmerne fra de generelle tilbud
om hjemmebesøg.
14
Forældrekurserne, som i de senere år er udviklet fra myndigheder og private organisationer, har tænkt fædrene med ind på lige fod med mødrene (Servicestyrelsen 2005 og Socialstyrelsen 2011, Sundhedsstyrelsen
2010, Center for Socialt Ansvar 2013, Holstebro Kommune 2014). Dette er en tiltrængt modernisering af synet på farens rolle i familien. De første og ret sparsomme evalueringer af tilbuddene viser, at mandens rolle
som far bliver styrket, og han føler sig inddraget, får bibragt viden om børns udvikling og har gavn af at dele
oplevelser i forbindelse med familieforøgelsen med andre mænd i samme situation (Capacent 1999, Sundhedsstyrelsen 2013, Mth-consult 2014). De første og foreløbige evalueringer af kurserne tyder endvidere
på, at de nye familier får en anden og bedre begyndelse med et spædbarn i familien. I sundhedsplejens regi
betyder denne udvikling, at fremtidens sundhedspleje stiller nye udfordringer til sundhedsplejerskens målrettede arbejde med at inkludere fædrene, først og fremmest indholdsmæssigt og pædagogisk, men også at
fx arbejdstiderne ændres, så farens deltagelse bliver mulig. Den nærmeste fremtid vil byde på offentliggørelse af yderligere en evaluering af forældrekurser og deres virkninger for mødre såvel som fædre. Det giver
muligheder for udvikling af sundhedsplejens fokus i familiedannelsesprocessen.
Den overvejende del af indsatsen ud over de generelle tilbud er målrettet udsatte grupper. Tre ud af fire
kommuner har indsatser for mødre med efterfødselsreaktioner, lige så mange kommuner har tilbud for
unge og sårbare mødre og et varierende, og et ikke ubetydeligt antal, har tilbud for forældre eller børn og
unge i kritiske situationer eller i livskriser (sundhedsmæssigt eller socialt). Ca. tre ud af fire kommuner har
kriterier for, hvornår der ydes en behovsindsats ud over de generelle tilbud (se Tabel 9), og ca. halvdelen
af de kommuner, som benytter konsultationer, har kriterier for, om der tilbydes konsultationer i stedet for
ordinære hjemmebesøg (se side 7). Her er der udviklingspotentialer for sundhedsordningerne, for at sikre,
at sundhedsplejerskernes vurderinger hviler på kriterier ud fra et solidt fagligt grundlag.
En del kommuner har egentlige behandlingstilbud fx programmer som implementeres fra Socialstyrelsen,
interventioner der er udviklet i kommunen, eller indsatser fra andre fx frivillige organisationer eller foreninger. I en del tilfælde rummer sundhedsordningen også tværfaglige tilbud, som er egentlig behandling.
Disse tilbud rækker ud over sundhedslovens rammer og ind i lov om social service. Det ligger uden for dette
Øjebliksbillede at beskrive denne udvikling, men det er en bevægelse, der burde ses nærmere på, ligesom
de mulige konsekvenser af en sådan udvikling bør overvejes.
Der indføres i mange kommuner screeninger fx med EPDS og Gotland’s skalaerne, som har til hensigt at
screene for efterfødselsreaktioner ligesom KORA’s tidlige opsporingsmodel rummer screening, der har som
mål at opfange udsatte børn og sætte tidligt ind tværfagligt. Alle tilbud som sættes i værk i den bedste
mening. Men screeninger bør være valide, og en screening må også efterfølges af indsatser, der kan rette
på det, der eventuelt afdækkes. Her er der potentialer for forbedring, fx er det ikke i alle kommuner, der er
tilbud til forældre, som viser tegn på efterfødselsreaktioner (se Tabel 10). Der er heller ikke endnu egentlige
forskningsarbejder, som validerer standardiserede redskaber (fx EPDS og Gotland’s screeninger) udarbejdet
i et materiale med forældre fra Danmark. Det er evalueringer, vi bygger indsatsen på, og det er et stykke
af vejen (KORA 2011). Men egentlig forskning savnes stadigvæk. Og kommuner, der anvender screeninger,
bør leve op til de anbefalinger vedrørende screeningsprogrammer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet i
2014 (Sundhedsstyrelsen 2014).
Når der implementeres nye indsatser, uanset om det er nogle, som man selv udarbejder i kommunen, eller
om det er forskellige andre aktører, der udbyder dem, må ledelsen af sundhedsordningerne stille krav, der
sikrer kvaliteten. Helt overordnet mangler der en egentlig forskningsstrategi og at det er tilbud, som er evalueret og har vist, at de sikrer kvaliteten og virker efter hensigten. Helt overordnet mangler der en egentlig
forskningsstrategi, hvor sundhedsplejens virksomhedsområder både de generelle tilbud og tilbud målrettet
udsatte grupper belyses og udvikles ud fra, hvad man ved rent forskningsmæssigt.
15
13. Metodebeskrivelse
Samtlige kommuner er kontaktet via e-mail i februar 2015, efterfulgt af et link til et elektronisk spørgeskema. Der er udsendt påmindelse om svar flere gange.
Desværre har der vist sig uforudsete problemer. I nogle få kommuner er mailen med link gået i ”det kommunale spamfilter”. Der er derfor sendt yderligere påmindelser ud, og i enkelte tilfælde har det været nødvendigt at bruge en privat mail for at få mailen med linket frem. Denne praksis vil i fremtiden blive ændret til et
link på en hjemmeside, så tilsvarende problemer kan undgås.
Dataindsamlingen sluttede 14. marts 2015.
Data er indtastet i Excel. Der er udført datakontrol, hvor materialet er gennemgået for manglende data og
urealistiske svar mv. Analyserne af data er foregået ved hjælp af simple statistiske opgørelser, hvor den
mest komplicerede regneart har været procentregning.
Data om antallet af børn 0 – 16 år pr. 1.1.2015 er indhentet fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk)
den 15.3.2015.
Else Guldager har udført arbejdet og har været ansvarlig for processen samt, i samarbejde med bestyrelsen,
for formulering af rapporten.
Rapporten lægges ud på foreningens hjemmeside www.sundhedsleder.dk.
16
14. Kilder
Andersson S, Utzon A, Kirk Muf E, Hagensen P, Hjulmann Meldgaard T, Guldager E.: Udvidede tilbud til
sårbare gravide og småbørnsfamilier i Danmark. Socialt Udviklingscenter og Det Obelske Familiefond 2014.
Bossi-Andresen G, Jacobsen H.: Stemmer fra praksisfeltet – fortællinger til inspiration i arbejdet med tidlig
indsats. Sundhedsstyrelsen 2008 a.
Bossi-Andresen G, Jacobsen H.: Tværgående opsamling på Satspuljen: Sundhedsplejen og anden tidlig
tværfaglig indsats. Sundhedsstyrelsen 2008 b.
Capacent: Afsluttende evalueringsrapport Klar til barn. Capacent 2009.
Hestbæk AD.: Indsats overfor 0 – 3 årige og deres forældre – en systematisk forskningsoversigt. SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd 2011.
Holstebro Kommune – Familie med hjerte: Mødeguiden. Center for Socialt Ansvar 1. udgave 2013.
Diderichsen F.: Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen 2011.
Mth-consult: Familier med Hjerte i Holstebro – Slutevaluering. Holstebro Kommune 2014.
Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge: Ledelsesforhold og kapacitet – et
øjebliksbillede. Sundhedsordningerne for børn og unge 1.1.2007. København + 2008, 2009, 2010, 2011,
2013.
Juhl M, Mogens CS, Andersen AMN.: Kortlægning af de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.
Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. København 2005.
Kommunernes Landsforening: De udsatte børn – fremtiden er deres. Marts 2015
Mehlby J, Andersen J, Høybye Hansen MB.: Opkvalificering af den tidlige indsats – Udvikling og afprøvning
af opsporingsmodellen. KORA 2011.
Rambøll: Børns trivsel og udvikling i familier med overvægt eller andre sundhedsricici – Tværgående
afrapportering af kommunernes midtvejsevalueringer. Rambøll. April 2014.
UdviklingsForum, Teori og Metodecentret: Klar til barn. Styrelsen for Social Service 2005/2006.
Udviklingsforum, sundhedsplejersken.dk: Klar til barn, 2. udgave. Servicestyrelsen 2011.
Sundhedsministeriet: Statusredegørelse for kommunernes og amternes indsats vedrørende de
forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Sundhedsministeriet 1999.
Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen 2013.
Sundhedsstyrelsen: En god start – sammen. Sundhedsstyrelsen 2011 a.
Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen
2011 b.
Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger vedrørende nationale screeningsprogrammer. Sundhedsstyrelsen 2014.
17
Bilag 1.
Børn 0 – 16 år, sundhedsplejersketimer, ugentlige timer pr. 1.000 børn.
Fordelt på kommuner pr. 1.1.2015.
Kommune Børn 0 – 16 år
Albertslund 5556
Allerød
5289
Ballerup
9296
Bornholm
5967
Brøndby
6507
Egedal
9397
Fredensborg
7839
Frederiksberg
16577
Frederikssund
8366
Halsnæs
5217
Furesø
8222
Gentofte
15187
Gladsaxe
13522
Glostrup
4066
Gribskov
7116
Helsingør
11102
Herlev
5538
Hillerød
9931
Hvidovre
10172
Høje-Tåstrup
9977
Hørsholm
4610
Ishøj
4443
København
93633
Lyngby-Tårbæk
10502
Rudersdal
11325
Rødovre
7090
Tårnby
8264
Dragør
2798
Vallensbæk
3312
Hovedstaden
320.821
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
6338
9538
9453
13179
8558
11572
5440
6336
14755
4870
6546
15919
13363
Sundhedsplejerske-
timer pr uge 1)
421
*
475
*
425
*
347
997
404
292
454
693 645
267
273
550
200
550
553
748
*
329
*
537
557
355
327
144
190
10.733
326
535
542
667
414
576
227
*
640
262
376
888
810
Timer
pr. 1.000 børn 2)
76
*
51
*
61
*
44
60
48
56
55
46
48
66
38
50
36
55
54
75
*
74
*
51
49
50
40
51
57
53
52
56
57
51
48
50
42
*
43
54
57
56
61
18
Solrød
4455
221
Sorø
5611
296
Stevns
3794
195
Vordingborg
7496
445
Sjælland
147.223
7420 Assens
7638
*
Billund
5081
254
Nordfyn
5391
259
Esbjerg
20689
1013
Fanø
511
*
Fredericia
9402
568
Fåborg-Midtfyn
9258
420
Haderslev
10004
448
Kerteminde
4206
*
Kolding
17610
*
Langeland
1641
*
Middelfart
7113
*
Nyborg
5549
267
Odense
34070
1386
Svendborg
10103
526
Sønderborg
13321
586
Tønder
6599
*
Varde
9441
470
Vejen
8457
406
Vejle
21998
1137
Ærø
771
37
Aabenraa
10737
542
Syddanmark
219.590 8.319
Favrskov
10531
442
Hedensted
9543
420
Herning
17025
709
Holstebro
11125
692
Horsens
16746
862
Ikast-Brande
8130
332
Lemvig
3541
*
Norddjurs
6618
391
Odder
4210
164
Randers
17699
855
Ringkøbing-Skjern
11030
498
Samsø
509
30
Silkeborg
18281
799
Skanderborg
13295
589
Skive
8420
391
Struer
3849
191
Syddjurs
7497
344
Viborg
18874
1029
Århus
54940
2486
Midtjyland
241.363
11.224
50
53
51
59
52
*
50
48
49
*
60
44
45
*
*
*
*
48
41
52
44
*
50
48
52
48
50
47
42
44
42
62
51
41
*
64
39
48
45
59
44
44
46
50
46
55
45
47
19
Brønderslev
7007
385
Frederikshavn
9633
515
Hjørring
11603
499
Jammerbugt
7114
420
Læsø
207
*
Mariager Fjord
7612
411
Morsø
3514
203
Rebild
6104 *
Thisted
7878
*
Vesthimmerland
6877
356
Ålborg
34220
1665
Nordjylland
101.769
4.454
Danmark
1.030.766
42.150
55
53
43
59
*
54
58
*
*
52
49
50
50
Børnetallet er fra www.statistikbanken.dk. Hentet 15.3.2015. Timetallene er fra de indtastede spørge­
skemaer.
* Kommuner uden svar kan være:
At den ansvarlige er flyttet eller holdt op, og selv om det er forsøgt, har det ikke været muligt at finde rette
vedkommende. Der kan også være tale om en forkert mailadresse. Det er frivilligt om man ønsker at svare
på skemaet.
(Noter)
1) Sundhedsplejersketimer normeret pr. uge
2) Sundhedsplejersketimer pr. uge pr. 1.000 børn 0 – 16 år
* Der findes ikke data vedr. disse oplysninger
20