Tjekliste som redskab ved patientovergang

Bachelorprojekt
6/1 2015
Antal anslag: 58 436 anslag
Samlet antal sider: 71 sider
Iben Presfeldt – 674493
Modul 14 – S 2011 G
Professionshøjskolen Metropol – Sygeplejerskeuddannelsen
Vejleder: Carsten Michel Pedersen – Klinisk oversygeplejerske, SD, cand.cur.
Denne opgave må gerne benyttes intern i uddannelsen
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Tjekliste som redskab ved patientovergang
Resumé
Studiet tager afsæt i et igangværende projekt, som Kvalitetsrådet på Afdeling Z, Bispebjerg
Hospital, har sat i gang for at optimere og kvalitetssikre overgangen mellem afdelingerne ZAN og
POA, som altså er anæstesiologisk afdeling og opvågningsafsnit.
Studiet er udarbejdet som et systematisk litteraturstudie, og undersøger ved hjælp af to
forskningsartikler udvalgt efter en dybdegående litteratursøgning, hvorvidt en tjekliste er et
redskab, som vil optimere overleveringen af patienten fra anæstesiologisk afdeling til
opvågningsafsnit.
Dette studie stræber efter at diskutere og vurdere resultater herfra, samt lave en vurdering af en
tjekliste som redskab, i forhold til benyttelse i prospektiv optik.
Checklist as a tool used in the process of transferring patients
Abstract
This paper is based on a project, conducted by department Z at Bispebjerg Hospital, with the
purpose of optimizing the transition from the department ZAN to the department POA, which are
the anaesthetic unit and the post-anaesthesia unit.
The study is conducted as a systematic literature review, and two scientific articles selected after
a thorough search of literature, is the baseline for investigating whether a checklist is a tool that
can be used to optimize the transferring of a patient from the anaesthetic unit to the postanaesthesia care unit.
This study aspires to discuss and assess these results, and evaluate a checklist as a tool in a
prospective point of view.
Side 1 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Indholdsfortegnelse
1) Klinisk sygeplejefaglig problemstilling ........................................................................................... 3
1.1) Baggrund ................................................................................................................................. 3
1.2) Indledende litteratursøgning (1. søgning) .............................................................................. 4
1.3) Problemstilling ........................................................................................................................ 5
2) Problemformulering ....................................................................................................................... 7
3) Metode og teori ............................................................................................................................. 8
3.1) Design ...................................................................................................................................... 8
3.2) Videnskabsteoretiske valg ...................................................................................................... 9
3.3) Etiske og juridiske overvejelser ............................................................................................. 10
3.4) Analysestrategi ...................................................................................................................... 11
3.5) Uddybende litteratursøgning (2. søgning) ............................................................................ 12
4) Analyse ......................................................................................................................................... 14
5) Diskussion..................................................................................................................................... 21
5.1) Resultatdiskussion................................................................................................................. 22
5.2) Metodediskussion ................................................................................................................. 27
6) Konklusion .................................................................................................................................... 28
7) Perspektivering ............................................................................................................................ 29
8) Litteraturliste ............................................................................................................................... 31
9) Bilagsfortegnelse .......................................................................................................................... 34
Side 2 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
1) Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
1.1) Baggrund
Baggrunden for dette studie tager udgangspunkt i et samarbejde indgået med Anæstesiologisk
afdeling Z på Bispebjerg Hospital. Projektet ”Patientovergange – Kvalitet i postoperativ
patientovergang i post-operativ afdeling: fokus grupper” er et eksplorativt studie som forsøger at
afdække hvorledes overleveringen når en patient skal overflyttes fra anæstesiologisk afdeling til
opvågningsafsnit reelt foregår, og hvilke faktorer sygeplejerskerne erfarer, har af indflydelse på
denne postoperative patientovergang (Pedersen et al. 2014). (Se bilag 1.1 Projektbeskrivelse)
Studiet fokuseres ud fra sygeplejerskernes perspektiv, for at sikre at eventuelle prospektive
løsninger bliver udarbejdet i samarbejde med de implicerede parter, for at generere holdbare
løsninger med forankring på sigt, og derved optimere og kvalitetssikre patientovergangen (ibid.).
Der er blevet afholdt to fokusgruppeinterviews med henholdsvis anæstesisygeplejersker og
sygeplejersker fra opvågningsafsnit. I disse interviews kunne sygeplejerskerne indenfor de opsatte
rammer beskrive hvordan overgang fra anæstesiologisk afdeling til opvågningsafnittet foregår, og
hvordan de som fagpersoner oplever situationen. Interviewene har været af semistruktureret
karakter, og sygeplejerskerne har derfor kunnet uddybe, hvad de har ment var særligt relevant og
vigtigt (Kvale & Brinkmann 2009).
Metodologisk er der blevet foretaget en kodning og kategorisering af de transskriberede
forskningsinterview. Udsagnene viste sig at have en vis tyngde i kategorierne ”Tid i arbejde”,
”Overblik i overlevering”, ”Helhed i patientforløb” og ”Individualitet i overlevering”, da den
største vægt af udsagn kunne findes heri. (Se bilag 1.2 Kategorisering af fokusgrupper)
Dette indikerer derved også, hvad der spiller en vigtig rolle for sygeplejerskerne i forbindelse med
denne overgang af patienten og derved også det tilknyttede ansvar angående patienten. ”Den
gode overlevering” defineres af de deltagende sygeplejersker således:
”Jamen, det er jo noget med at starte med: hvad er det for en patient, hvad fejler
patienten, hvad har patienten af konkurrerende lidelser og hvad er de blevet
opereret for… og så komme ind på hvordan de er blevet bedøvet, hvad for noget
medicin de har fået, smertestillende og væske, øhh, hvor meget blødning har der
været, øhh, altså, ja – så har man et godt udgangspunkt for at komme videre.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 3)
Side 3 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Overleveringen foregår altså optimalt ved, at informationerne bliver videregivet på forholdsvis
stringent maner, da dette er styrende for, om man som sygeplejerske kan varetage patientplejen
på en god og sikker måde.
”Jamen det betyder sikkerhed, og hvad hedder det, ja at jeg kan overskue tingene
bedre, passe min patient bedre.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 3)
…
”… Man skal have et ordentligt fundament for at kunne behandle og hjælpe sin
patient videre fra opvågningen.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 1)
…
”En god overlevering er helt klart, at du har tjekket de helt almindelige punkter af…
Det er helt rigtigt som (3) siger, at man har det der fundament, for så for man bare
meget mere tid til at tage sig af den problematik der kan opstå hos os ikk, det er
rart ikk… Det er en god overlevering, når der er krydset af i alle emner ikk.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 1)
Dette fundament, som disse udsagn indikerer, kan bero på mange punkter. Problemstillingen
opstår i, når denne overlevering af patienten fra afdeling til afdeling, fra speciale til speciale, og
altså fra anæstesiologisk afdeling til opvågningsafnit foregår.
1.2) Indledende litteratursøgning (1. søgning)
Den indledende søgeproces blev foretaget i søgedatabaserne Cinahl, PubMED og Google Scholar.
Denne indledende brede fritekstsøgning blev foretaget intensivt over tidsperioden d. 10-10-2014
til d. 19-10-2014.
En fritekstsøgning er valgt, da formålet var, at afdække problemstillingen (Hørmann 2013).
De anvendte søgeord er : ”communication”, ”between nurses”, ”handover”, ”handoff*”,
”perioperative”, ”post-operative”, postoperative”, ”anaesthesia”, ”anaesthetic”, ”postanaesthesic”, ”recovery room”, ”care”, ”quality”, ”standardize*”, ”tool*”, ”improve*”, ”patient
safety”, ”effect”, ”effectivity” og ”cheklist”. Søgeordene er kombineret på forskellig vis ved at
anvende de boolske operatører ”AND” og ”OR” (Hørmann 2013).
Der blev identificeret over 100 interessante forskningsartikler, som viste at der i litteraturen er en
del interesse for alle former for patientovergange eller overflytninger. Der er især fokus på
overgangen fra anæstesiologisk afdeling til opvågningsafsnit, da denne patientgruppe ses som
Side 4 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
værende ekstra sårbare, og der lægges vægt på, at denne patientovergang er underlagt en vis
struktur.
Dette fokusområde danner baggrund for dette studies problemstilling og problemformulering.
1.3) Problemstilling
Når patienten skal overgives fra anæstesiologisk afdeling efter endt operation til
opvågningsafsnittet, der skal varetage den efterfølgende pleje af patienten, sker der en
informationsudveksling.
Denne informationsudveksling bliver i litteraturen beskrevet ses som værende et vigtigt led i et
konsekvent, sammenhængende og effektivt patientforløb (Kalkman 2010).
Ved denne overlevering af information ses også et skift i ansvar, fra den videregivende
sygeplejerske til den modtagende sygeplejerske, og en god og sufficient overlevering skal sikre
begge parter samt patienten både fysisk, psykisk og etisk, og for sygeplejerskerne også fagligt
(Milby et al. 2014).
Det er derfor vigtigt, at informationen bliver videregivet på en klar, systematisk og kronologisk
måde, så den modtagende sygeplejerske på opvågningsafsnittet får alle de vigtige detaljer
angående patienten med (Møller et al. 2013). Dette skal gøres for at sikre optimal patientpleje og
i sidste ende øge patientsikkerheden (ibid.). Patientsikkerhed defineres som:
”Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader - utilsigtede
hændelser - når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med
sundhedsvæsenet.”
(Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2014).
Men i denne forbindelse er der nogle problemstillinger og udfordringer som kan true den sikre
informationsudveksling og altså patientsikkerheden. F.eks. tidspres, sociale og menneskelige
faktorer og udfordringer på organisatorisk plan kan være bidragende til, at man som
sygeplejersker kan have svært ved at overgive eller modtage patienten uden at der opstår
utilsigtede hændelser (Smith et al. 2008). Dansk Selskab for Patientsikkerhed definerer en
utilsigtet hændelse således:
”En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der medførte skade eller risiko for skade.
Hændelsen kan kendes ved, at man som patient eller pårørende tænker: "Det, der
skete her, burde ikke være sket."”
(Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013)
Side 5 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
I litteraturen er det rigt beskrevet, at måden at overkomme disse udfordringer er at have en
”tjekliste” eller afkrydsningsseddel af en art (Patterson & Wears 2010)
En sådan tjekliste ses der en bred variation af i det danske sundhedsvæsen. F.eks. har
Patientsikkert Sygehus lanceret forskellige pakker der hver især repræsenterer ’best practice’ i
forhold til et givent område (Patientsikkert Sygehus 2013a). Heri ligger blandt andet
’Kirurgipakken’, som indeholder ’Sikker Kirurgi Tjekliste’ (Patientsikkert Sygehus 2014). Denne
tjekliste er blevet implementeret på forskellige kirurgiske afsnit landet over (ibid.). Tjeklister
benyttes i høj grad i kirurgiske sammenhænge eller på intensive afsnit, men der gøres også brug
af tjeklister i daglig praksis på flere sengeafsnit (Bjørnsson 2013). Mange afdelinger benytter sig
desuden af ISBAR, udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i partnerskab med Dansk Institut
for Medicinsk Simulation, som kommunikationsredskab for at skabe en sikker
kommunikation(Patientsikkert Sygehus 2013b).
Baggrunden for at udvikle disse tjeklister er at kunne sikre en god patientbehandling samt
optimere teamsamarbejde, og derved sænke risikoen for utilsigtede hændelser (Milby et al.
2014).
Der findes en diskussion i det generelle sygeplejefaglige forum, som indikerer, at et standardiseret
redskab som en tjekliste også kan ses som værende en belastning, da det kan kategoriseres som
værende skriftlig dokumentation:
”I gennemsnit bruger sygeplejersker halvanden time eller en femtedel af
arbejdsdagen på at skrive journaler, udfylde skemaer eller indberette til
elektroniske databaser. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Dansk
Sygeplejeråds Analyseafdeling har foretaget for Sygeplejersken. Undersøgelsen er
foretaget blandt 1.325 sygeplejersker ansat på sygehuse.” (Søndergaard 2009)
…
”Tiden med at udfylde skemaer går ifølge sygeplejerskerne fra patientplejen. Mere
end halvdelen af sygeplejerskerne siger nemlig i undersøgelsen, at papirer og
elektronisk dokumentationsarbejde tager tiden fra patienterne. Og for tre ud af fire
er skrivebordsarbejdet nogle gange spild af tid. De oplever nemlig, at dele af
dokumentationen ikke bliver brugt til noget. Det skaber frustration og kan i sidste
ende gå ud over patientsikkerheden, mener projektleder og organisationssociolog
Christina Holm-Petersen fra Dansk Sundhedsinstitut, DSI.”
(Søndergaard 2009)
Alle grupper af sygeplejersker er på organisatorisk plan pålagt et kvantitativt krav om en vis
arbejdsmængde som skal udføres indenfor et fastsat tidsrum (Kristensen 2012). Ifølge en
undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråds Analyseafdeling, angives det, at der i forvejen går
Side 6 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
meget af sygeplejerskers tid i det daglige arbejde med at skulle dokumentere, udfylde skemaer
osv.
Dette kunne indikere at mange sygeplejersker ser mere dokumentation som værende endnu en
pålagt stressorer. Implementeringen af en tjekliste vil derfor muligvis føles som mere arbejde, og
derfor ikke blive set som værende et redskab, men som en hæmning for deres arbejde (ibid.).
I fokusgruppeinterviewene ses der mange udsagn som beskriver behovet for at have en
struktureret tilgang til patientovergangen, men i gruppen af anæstesisygeplejersker blev det
italesat, at dette ikke nødvendigvis skulle gøres via en standardiseret tjekliste:
”Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad er det de (red. sygeplejerskerne fra
opvågningsafsnit) gerne vil… hvis vi nu skal gøre det kort og præcist,
overleveringen… Hvad er det så I (red. sygeplejersker fra opvågningsafsnit) gerne vil
høre? Jeg mener ikke at vi skal lave en tjekliste, som vi skal stå op udfylde, dem er
der rigeligt af, men derfor kunne vi godt blive bevidst om, hvad er det egentlig de
(red. sygeplejerskerne fra opvågningsafsnit) gerne vil høre, hvad der er vigtigt for
dem, og så kunne vi jo gøre DET bedre…”
(Fokusgruppeinterview, anæstesi sygeplejersker, informant 4)
I forhold til denne problemstilling er det interessant at undersøge hvorvidt en tjekliste som
redskab kan optimere overleveringen af patienten fra anæstesiologisk afdeling til
opvågningsafsnit. Det er også interessant at undersøge, om det med fordel kan benyttes i praksis,
for at fremme en effektiviseret arbejdsgang indenfor de opsatte tidsmæssige rammer, og altså
ikke blot være ”endnu et skema, som skal udfyldes”.
2) Problemformulering
En tjekliste er et redskab, som vil kunne optimere overleveringen, ved at reducere utilsigtede
hændelser samt forøge mængden af overleverede relevante informationspunkter.
I problemformuleringen findes en antagelse, som dette studie stræber efter at enten be- eller
afkræfte. Dette skal gøres ved at undersøge de forskellige parametre, som er udspecificeret i
følgende arbejdsspørgsmål:
-
Ses der en målbar effekt efter implementering af en tjekliste, i form af en reduktion af
utilsigtede hændelser?
-
Ses der en målbar effekt efter implementering af en tjekliste, i form af forøgelse af
relevant information, som bliver overgivet?
Side 7 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
3) Metode og teori
3.1) Design
Dette studies design er et systematisk litteraturstudie (systematic review) (Polit & Beck 2014).
Et litteraturstudie er en litteraturgennemgang hvis formål er at beskrive baggrunden eller
motivationen for at gennemføre et studie eller beskrive viden indenfor et bestemt område, og
beror sig på en litteratursøgning (Frederiksen & Beedholm 2013).
Et litteraturstudie kan udgøre et studie i sig selv, og kaldes et systematisk litteraturstudie. For at
sikre kvaliteten, skal et litteraturstudie være så systematisk som muligt (Polit & Beck 2014).
Et sådan studie defineres ved at have en klart formuleret problemstilling, tydeligt beskrevne
kriterier og systematisk metode for søgning og udvalg af artikler, at artikler er blevet vurderet og
at svage studier derved er blevet ekskluderet og at der anvendes en metaanalyse for at kunne
sammenholde resultater fra flere små studier (Forsberg & Wengström 2008).
Kliniske problemstillinger kan afklares gennem det systematiske litteraturstudie, og da dette
studies formål er at undersøge hvorvidt en tjekliste er et redskab som kan benyttes til optimering,
så er denne metode særdeles relevant (ibid.).
Studiets udgangspunkt er derfor en grundig og gennemarbejdet litteratursøgning, som bliver
beskrevet i den uddybede litteratursøgning (ibid.).
Der er gjort brug af empiri lokaliseret ud fra litteratursøgningen som primærkilde. Men der er
også inddraget udsagn fra de fokusgruppeinterviews, som ligger til baggrund for studiets
problemstilling og deraf også problemformuleringen. Disse uddrag er vedlagt som bilag (Se bilag
1.9 Transskriberede fokusgruppeinterview).
Ud fra denne samlede mængde empiri vil der blive foretaget en analyse opstillet efter en
stringent hermeneutisk analysestrategi, beskrevet af Dahlager og Fredslund (Dahlager &
Fredslund 2011). I denne analysestrategi er der blevet tilføjet et yderligere punkt, for at diskutere
og samtidig fortolke på analysens resultater.
Diskussionsafsnittet har en struktur, som er inspireret af Steinar Kvales fortolkningskontekster;
Selvforståelse, Kritisk-commonsense-forståelse og Teoretisk forståelse (Kvale & Brinkmann 2009).
Studiets metodevalg vil afslutningsvis blive diskuteret.
Side 8 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Udsagn fra fokusgruppeinterviewenes informanter inddrages i diskussionen til at sammenligne
forskningsempiri med direkte udsagn fra praksisfeltet. På denne måde opnås den ønskede
kvalitative tilgang, da udsagnene fra fokusgruppeinterviews fungerer som kvalitativ komponent og
pendant til den kvantitative empiri i forskningsmaterialet.
Studiet vil på baggrund af disse resultater samt diskussionspunkter konkludere således, at den
opstillede antagelse tilnærmelsesvis enten be- eller afkræftes.
Det er med overlæg, at ordet antagelse er anvendt i stedet for hypotese. Der findes særlige krav
angående formuleringen af hypoteser, og antagelser kan være af betydelig mere eksplorativ
karakter end hypoteser, og der stilles heller ikke et decideret krav til en enten be- eller
afkræftning. (Dahlager & Fredslund 2011).
3.2) Videnskabsteoretiske valg
Den klassiske hermeneutik er anvendt som retning for dette studie, og derved anvendes der altså
en kvalitativ forskningstilgang. Forforståelsen er anvendt til at formulere en antagelse, som ligger
til baggrund for problemformuleringen og som gennem studiet undersøges (Dahlager & Fredslund
2011).
Der bliver anvendt en hermeneutisk analyse, som af filosoffen Hans-Georg Gadamer er
karakteriseret ved at være en skabende proces, hvor forskeren indgår i en dialog med empirien
ved at anvende sin forforståelse sammenstillet med den forståelseshorisont som findes i empirien
(ibid.).
Derved sættes forforståelsen i spil, forståelseshorisonten sættes i bevægelse og der skabes
gennem det analyserede materiale en ny forståelse. Denne nye forståelse som opstår, kaldes også
en ”horisont-sammensmeltning” (ibid.).
På denne baggrund drages nogle konklusioner betinget af mødet med empirien, og der ses en
gensidighed mellem forståelsen og forforståelsen (ibid.).
Hermeneutikken er valgt da det muliggør en tilgang, hvor en antagelse undersøges for at opnå en
øget forståelse af det undersøgte fænomen, og altså at få en ny forståelse af dette fænomen
(Martinsen & Norlyk 2011).
Side 9 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
De to arbejdsspørgsmål lægger op til en kvantitativ undersøgelse, men for at vurdere om tjeklister
inden for de nævnte områder vil have en gavnlig effekt, må det vurderes hermeneutisk, dvs. en
kvalitativ tilgang (ibid.).
Studiet stræber efter at vurdere om en implementering af en standardiseret tjeklisterne vil have
en gavnlig effekt. Der er derfor valgt artikler, som beskæftiger sig med effekten af tjeklister, som
er skrevet på baggrund af kvantitative undersøgelser.
Ved at benytte få artikler som empirisk grundlag, og at analysere dem vha. Gadamer, dvs.
hermeneutisk, indikeres en kvalitativ tilgang. Studiet vil derved svare på de to arbejdsspørgsmål
kvalitativt, på trods af, at de lægger op til en kvantitativ undersøgelse.
3.3) Etiske og juridiske overvejelser
Da et litteraturstudie er valgt som værende dette studies design, er der relativt få etiske og
juridiske overvejelser man kan gøre sig, da der tages udgangspunkt i allerede eksisterende
litteratur.
Ved gennemlæsning af artikler samt vurdering af disse, har der derfor været fokus på, om de
respektive studier er udført på baggrund af relevante etiske samt juridiske overvejelser.
I forhold til etiske overvejelser angående brug af udsagn fra fokusgruppeinterviews, er det sikret,
at der er gjort brug af informeret samtykke, enten indhentet skriftligt eller mundtligt. Dette forud
indhentede samtykke skal sikre det juridiske fundament for undersøgelsen. I loven for
videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kap. 3, § 3, stk. 3
formuleres det således:
”Samtykket omfatter adgang til videregivelse og behandling af nødvendige
oplysninger om forsøgspersonernes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og
andre fortrolige oplysninger, som led i egen kontrol i forskningsprojektet, herunder
kvalitetskontrol og monitorering, som sponsor eller en eventuel monitor er
forpligtet til at udføre.”
(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011)
Med ovenstående citat menes det, at informanten ved givent samtykke er indforstået med, at
deres udsagn bliver benyttet i forsknings øjemed, samt at informantens fortrolighed sikres.
I forbindelse med denne opgave er informanterne derfor blevet anonymiseret i henhold til
Sundhedsloven kapitel 9, § 46-48. Det er derfor kun beskrevet hvilket hospital og afdelinger
Side 10 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
hvorpå interviewene foregår, og hvilken profession informanterne har (Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse 2014).
I forhold til at gøre brug af transskriberet materiale, har der været fokus på at undgå
datareduktion samt fortolkning af informanternes udsagn, og benyttede udsagn er derfor indsat i
teksten direkte citeret, samt at de transskriberede interviews er vedlagt som bilag (Christensen,
Nielsen & Schmidt 2011).
3.4) Analysestrategi
Der er blevet anvendt en strategi, som er inspireret af en dekontekstualiserings- og
rekontekstualiserings analysestrategi, som består af henholdsvis 4 trin: 1) Helhedsindtryk, 2)
Meningsbærende enheder identificeres, 3) Operationalisering/rekontekstualisering og 4)
Hermeneutisk fortolkning (Dahlager & Fredslund 2011).
Der sker gennem de 4 trin en dekontekstualisering samt en rekontekstualisering.
Dekontekstualiseringen betyder at man opdeler materialet og ”hiver” dele ud af helheden, for at
kunne undersøge det bedre og rekontekstualisering betyder at materialet sættes sammen igen på
en ny og anderledes måde, således at der opstår en ny kontekst (Malterud 2002). Begge dele er
styret af de opstillede arbejdsspørgsmål og den opstillede antagelse (ibid.).
Denne analysestrategi er valgt da den er baseret på en stringent opbygning, der kan fastholde
analysen (ibid.). Samtidig giver den mulighed for at gøre brug af den hermeneutiske fortolkning,
hvor man som forsker bidrager med sin egen horisont i dialog med forståelsen i empirien og der
opstår ny forståelse via ”horisontsammensmeltning” (ibid.).
I dette studie benyttes strategien således, at det tredje trin opdeles i henholdsvis
operationalisering samt rekontekstualisering for at konkretisere fund og udsagn i empirien, samt
for at videreanalysere den indsamlede empiri og i sidste ende besvare problemformuleringen. Et
nyt femte trin er tilføjet for at udfolde diskussionen.
Analysestrategien er derfor opbygget således:
1) Helhedsindtryk
2)
Meningsbærende enheder identificeres
3) Operationalisering
4) Rekontekstualisering
Side 11 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
5) Hermeneutisk fortolkning (Benyttes i diskussionsafsnittet)
3.5) Uddybende litteratursøgning (2. søgning)
Til besvarelse af problemformuleringen, blev der foretaget en yderligere systematisk uddybende
litteratursøgning i søgedatabasen Cinahl med udgangspunkt i emnesøgeord, som blev
identificeret i artiklerne fra den indledende litteratursøgning. Denne søgeproces blev foretaget
over tidsperioden 20-10-2014 til 25-10-2014. (Se bilag 1.3 Søgeprotokol).
Denne form for emneordssøgning er valgt, da resultatet af søgningen kan indsnævres i forhold til
et mere specifikt emne, og derved fås en mere præcis søgning (Hørmann 2013).
Søgeresultaterne er afgrænset ved hjælp af følgende in- og eksklusionskriterier: Artiklerne skulle
være peer reviewet akademiske journaler indeholdende en abstract. Artiklerne måtte ikke være
mere end 6 år gamle, for at sikre nutidig relevans. For at undgå bias i forhold til misfortolkning ved
oversættelse, skulle materialet være på enten dansk eller engelsk (Rienecker & Jørgensen 2012).
Litteratursøgningen resulterede i 55 artikler. De 55 artikler blev gennemlæst samt vurderet i
forhold til besvarelse af problemformuleringen. De 48 artikler der manglede relevans i forhold til
besvarelse af den opstillede antagelse og arbejdsspørgsmålene blev ekskluderet.
De resterende 7 artikler blev metodisk vurderet, ud fra studiedesign og evidensniveau (Se bilag
1.7 Gennemgang af artikler ud fra evidenshierarkier). Hvis et studie har høj evidens, betyder det,
at den metode, som har dannet grundlag for vurderingen, er et validt forsknings- og
evalueringsdesign (Polit & Beck 2014; Thomsen & Dahlerup 2012). 5 artikler blev ekskluderet
grundet lav evidensmæssig rangering, som f.eks. kvalitative designs, caseserier, enkeltstående
casekontrolstudier osv.
Nedenstående figur illustrerer både den indledende samt uddybende litteratursøgning:
Side 12 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Litteratursøgningen er endt med 2 forskningsartikler, som fordeler sig med et prospektivt
randomiseret, kontrolleret studie og et prospektivt observationsstudie, begge af kvantitativ
karakter, som er grundlaget for besvarelse af problemformuleringen.
Artikel 1:“The effect of a checklist on the quality of post-anaesthesia patient handover: a
randomized controlled trial” (Salzwedel et al. 2012)
Artiklen er vurderet ud fra checkliste til vurdering af randomiserede kontrollerede undersøgelser,
som anvendes til at afdække den interne validitet af artiklen. Checklisten er fundet på
hjemmesiden fra Center for Kliniske Retningslinier (Center for Kliniske Retningslinjer 2004). (Se
bilag 1.4 Vurdering af kvantitative studier).
Artikel 2:”Improving postoperative handover: a prospective observational study” (Nagpal et al.
2013)
Artiklen er vurderet ud fra en checkliste til vurdering af kohorteundersøgelser. Denne checkliste
er benyttet, da den kan anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af
typen ”hvad er effekten af denne eksponering?”. Den relaterer sig til undersøgelser, der
sammenligner en gruppe, der har været udsat for en specifik eksponering, med en anden gruppe
som enten ikke blev eksponeret eller eksponeret i en anden grad. Checklisten er også fundet på
Side 13 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Center for Kliniske Retningsliniers hjemmeside (Center for Kliniske Retningslinjer 2004) (Se bilag
1.4 Vurdering af kvantitative studier).
4) Analyse
1) Helhedsindtryk
Det første trin i den ovennævnte analysestrategi bygger på, at der dannes et helhedsindtryk fra
den indsamlede datamængde, og dette er gjort ved at vurdere materialet (Dahlager & Fredslund
2012).
Der stilles i al form for videnskabeligt arbejde et krav om at generering af data er synliggjort. For
at opnå dette, er empirien først og fremmest blevet systematisk gennemgået og vurderet, for at
skabe indsigt i forskningsmetodologien (Polit & Beck 2014).
Som beskrevet er artiklen vurderet ud fra checklister formuleret af Center for Kliniske
Retningslinier, til at bedømme kvantitativ forskningsempiri. De er blevet bedømt ud fra
parametrene: den interne validitet, den generelle metodologiske kvalitet samt indhold. Denne
graduering, sammenholdt med hvilken type undersøgelse der vurderes, afgør det endelige
evidensniveau (Center for Kliniske Retningslinjer 2004).
Artikel 1:“The effect of a checklist on the quality of post-anaesthesia patient handover: a
randomized controlled trial”
Artiklen er baseret på en prospektiv randomiseret kontrolleret undersøgelse, som blev foretaget
på PACU (post-anesthesia care unit) på Universitetshospitalet Hamburg-Eppendorf. Studiet var
blevet godkendt af ’the ethics committee of the Chamber of Physicians’, og der var blevet
indhentet skriftligt samtykke fra alle de deltagende forud for undersøgelsen (Salzwedel et al.
2012).
Undersøgelsen blev foretaget i tre faser, som en pre-intervention-post-intervention undersøgelse:
1) Fase: Patientovergange blev videofilmet (40 overleveringer, uden randomisering) (ibid.).
2) Fase: Tjekliste blev introduceret og implementeret (76 randomiserede overleveringer)
(ibid.).
Side 14 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
6/1 2015
3) Fase: Patientovergange blev videofilmet, både med og uden brug af tjekliste (80
randomiserede overleveringer) (ibid.).
Phase 1
•Group A
Phase 2
•Introduction of
checklist
Phase 3
•Group B
(without checklist)
•Group C
(with checklist)
Figure 1: Study design (Salzwedel et al. 2012, p 177)
Artikel 2:”Improving postoperative handover: a prospective observational study”
Artiklen er baseret på et prospektivt pre-post intervention observationsstudie, som blev foretaget
på PACU (post-anesthesia care unit) på et Universitetshospital i London (Nagpal et al. 2013).
Undersøgelsen blev støttet af ’the Health Foundation’, ’National Institute of Health Research
(NIHR)’ og ’the UK Engineering and Physical Sciences Research Council (EPSRC)’ (ibid.).
90 overleveringer blev observeret samt evalueret af en uddannet observatør, hvoraf 50
overleveringer var forinden implementering af tjekliste og 40 overleveringer blev foretaget efter
en udførlig og grundig implementering af tjekliste (ibid.).
2)
Meningsbærende enheder identificeres
I det andet trin skal meningsbærende enheder identificeres, og det er blevet gjort ved, at
artiklerne som er den forskningsmæssige empiri er blevet individuelt systematiseret og
organiseret i nogle meningsbærende kategorier, i denne forbindelse kaldet udsagn, for at der på
denne måde kunne identificeres de forskellige temaer, som belyses i artiklerne(Dahlager &
Fredslund 2011) Denne kontekstualisering skal foretages for at sikre den pragmatiske validitet,
samt tydeliggøre at der findes kontekstafhængighed i de forskellige beskrivelser og fortolkninger
(ibid.).
Fokus her er at undersøge hvad teksten siger, uden at stille spørgsmålstegn eller tillægge den
fundne en dybere mening (Dahlager & Fredslund 2012). Udsagnene er ikke fokuseret på det
pågældende studies metodeovervejelser, da studiernes metodevalg og udførelse er blevet
vurderet tidligere, men tager afsæt i hvad artiklernes pointer er.
Side 15 af 71
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Artikel 1:
Udsagn 1.1) “The implementation of standardized instruments managing patient information
transfer is recommended by institutions such as the Australian Commission on Safety and Quality
in Health Care (ACSQHC), World Health Organization (WHO), Joint Commission, International
Centre for Patient Safety and medical personnel.” (Salzwedel et al. 2012, side 176, paragraf
‘introduction’, linie 16-21)
Udsagn 1.2) “The percentage of overall items handed over increased significantly with the use of
the laminated written checklist (Group C: median, 48.7%; 25-75 centiles, 37.8-70.9%) Compared
with Group B without the use of the checklist (Group B: 32.4%; 27.0-40.5%; P<0.001).” (Salzwedel
et al. 2012, side 179, paragraf ‘results’, linie 8-12)
Udsagn 1.3) “No significant increase was found for items such as ‘name’, ‘underlying condition’,
‘surgical procedure’, ‘co-morbidities’, ‘type of anaesthesia’, ‘deviation from standards’ (referring
to our institution’s standard operating procedure) and ‘analgesia’ (for post-operative care). These
items were mentioned in the majority og handover, with (Group C) and without (Group B) the use
of the checklist.” (Salzwedel et al. 2012, side 179, paragraf ‘results’, linie 19-26)
Udsagn 1.4) “Other items, such as ‘inspection of lines and catheters’ and ‘baseline O2 saturation
under 21% oxygen’ did not show a significant difference and were only rarely handed over in both
groups.” (Salzwedel et al. 2012, side 179, paragraf ‘results’, linie 27-30)
Udsagn 1.5) “The results of this study suggest that the use of a checklist for patient handover in
the PACU increases the number of items of patient information handed over from
anaesthesiologist to PACU nurse.” (Salzwedel et al. 2012, side 179, paragraf ‘discussion’, linie 1-4)
Udsagn 1.6) “The number of items handed over did not increase after implementation but without
the use of the checklists (Group A vs. Group B). This shows that without actually using the
laminated and written checklist, handovers did not improve.” (Salzwedel et al. 2012, side 179-180,
paragraf ‘discussion’, linie 13-17)
Udsagn 1.7) “Interestingly, even when using the checklist, anaesthesiologists only handed over half
of the items on the list… There are several reasons for these results, which showed poor
compliance with the checklist: First, lack of knowledge could be a reason for noncompliance…
Secondly, unwillingness to use the checklist might also play a major role… Thirdly, our checklist
might not be suitable for all procedures.” (Salzwedel et al. 2012, side 180, paragraf ‘discussion’,
linie 18-62)
Side 16 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Udsagn 1.8) “Handovers with the use of the checklist (Group C: median 120.5 s, 25-75 percentiles
80.5-170.5 s) took significantly longer than handovers without the checklist (Group B: 85.5 s, 55.3106.0 s; P=0.003). There was no significant difference in handover duration between handovers
before the implementation of the checklist and handovers after the implementation but without
the use of the checklist (Group A: 59.5 s, 43.3-97.8 s vs. Group B; P=0.076).” (Salzwedel et al. 2012,
side 179, paragraf ‘results’, linie 31-38)
Artikel 2:
Udsagn 2.1)”After the new protocol, there was a significant reduction in the number of
information omissions per handover, from 9 to 3 (P<0.001) (Fig. 1). (Nagpal et al. 2013, side 496,
paragraf ‘information omissions’, linie 1-3)
Udsagn 2.2) “Information omissions per handover of both patient-specific information 2.6 to 1.3
(P<0.001) and anesthetic information fell from 3.4 to 1.5 (P<0.001). (Nagpal et al. 2013, side 496,
paragraf ‘information omissions’, linie 6-9)
Udsagn 2.3) “The overall number of task errors per handover reduced significantly from 2.8 to 0.8
task errors per handover (P<0.001) (Fig. 2). (Nagpal et al. 2013, side 496, paragraf ‘task errors’,
linie 1-2)
Udsagn 2.4) “The number of patient-specific task errors reduced significantly from 0.3 to 0.06
errors per handover (P<0.05). Finally, there was a significant reduction in the number of
equipment task errors from 2.5 to 0.7 errors per handover (P<0.001).” (Nagpal et al. 2013, side
497, paragraf ‘task errors’, linie 3-7)
Udsagn 2.5) “Teamwork (all 5 components) improved significantly, with an overall improvement of
median teamwork score from 3 to 4 (P<0.001) (Fig. 3).” (Nagpal et al. 2013, side 497, paragraf
‘teamwork’, linie 1-3)
Udsagn 2.6)”The overall nurses’ satisfaction improved significantly after the new handover, from a
median of 4 to 5 (P<0.001, Mann-Whitney test). After the new protocol, 58% of the handovers
were awarded a score of 5 of 5 by the recovery nurse compared with only 8% before the new
protocol.” (Nagpal et al. 2013, side 497, paragraf ‘nurse satisfaction’, linie 1-6)
Udsagn 2.7) “Duration of the postoperative handover reduced from a median of 8 (IQR 5 to 12) to
7 (IQR 5 to 9) minutes after the new handover protocol, however, the reduction was not significant
(P=0.376, Mann-Whitney).” (Nagpal et al. 2013, side 497, paragraf ‘duration’, linie 1-4)
Side 17 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
6/1 2015
Udsagn 2.8)”The communication component of the teamwork score was negatively correlated
with the number of task errors (p = -0.625, P<0.001), demonstrating that poor communication
during the handover is associated with more task errors.” (Nagpal et al. 2013, side 498, paragraf
‘correlations’, linie 7-11)
Udsagn 2.9) “As evident in other high-reliability industries, standardization of the handover has
been effective through teamwork, communication techniques, flattening of hierarchy, mutual
respect within and across disciplines, and situational awareness, which are key components of a
culture of safety.17 Furthermore, improving coordination of care through a structured
communication process is particularly important in environments in which interruptions and
multitasking is common, such as the PACU setting.” (Nagpal et al. 2013, side 498, paragraf
‘comments’, linie 73-81)
3) Operationalisering
Der er herefter foretaget en operationalisering ved at der er blevet lave en konkret inddeling af
kategorier eller operationalisering på tværs af materiale. Den samlede empiri er blevet opdelt i 2
temaer, som bruges til en videre analyse og fortolkning (Dahlager & Fredslund 2011). (Se bilag 1.8
Farvekodning og kategorisering af udsagn). Disse 2 temaer er angivet ud fra arbejdsspørgsmålene
opstillet for at undersøge antagelsen:
-
Ses der en målbar effekt efter implementering af en tjekliste, i form af en reduktion af
utilsigtede hændelser?
-
Ses der en målbar effekt efter implementering af en tjekliste, i form af forøgelse af
relevant information, som bliver overgivet?
Tema
Artikel 1
Artikel 2
Reduktion af utilsigtede hændelser
Udsagn 1.1
Udsagn 2.1, 2.2, 2.3,
2.4, 2.5, 2.6 & 2.8
Forøgelse af relevant information, som bliver overgivet
Udsagn 1.2,
1.3, 1.4,
1.5, 1.6, 1.7
& 1.8
Side 18 af 71
Udsagn 2.7 & 2.9
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
4) Rekontekstualisering
Sidste skridt i analysen er rekontekstualiseringen, hvor fokus ikke er hvad teksterne siger, men i
højere grad hvordan der kan drages ny viden derfra (Dahlager & Fredslund 2011).
Reduktion af utilsigtede hændelser
Empirien stiller sig positivt i forhold til en implementering af tjekliste, og beskriver at denne
tilgang til et standardiseret redskab som en tjekliste er anbefalet af flere nationale institutioner
som the Australian Commission on Safety and Quality in Health Care (ACSQHC), World Health
Organization (WHO), Joint Commission og International Centre for Patient Safety (Udsagn 1.1).
Ud fra empirien ses der en tydelig reduktion af utilsigtede hændelser, både i form af udeladelser
af information, udeladelse af patientspecifik information og i forbindelse med faglige opgaver og
varetagen af patientplejen (Udsagn 2.1, 2.2, 2.3, 2.4).
Den interne kommunikation og samarbejde blev også styrket efter implementeringen af tjekliste
(Udsagn 2.5). Denne kommunikationskomponent blev afstemt i forhold til antallet af utilsigtede
hændelser, hvilket påviste at dårlig kommunikation i forbindelse med overlevering er direkte
forbundet med et øget antal af utilsigtede hændelser (Udsagn 2.8).
Den generelle tilfredshed blandt sygeplejersker steg desuden markant efter implementering af
den nye tjekliste (Udsagn 2.6).
Forøgelse af relevant information, som bliver overgivet
Ved at gøre brug af en skreven tjekliste ses også en målbar forbedring af i forhold til at få overført
relevant information fra den afgivende sygeplejerske på anæstesiologisk afdeling til den
modtagende sygeplejerske på opvågningsafsnittet (Udsagn 1.5).
Det bliver påvist at procentdelen af overordnede punkter, som blev succesfuldt overleveret, steg
betydeligt fra gennemsnitligt 32,4 % til gennemsnitligt 48,7 % efter implementeringen af en
nedskreven, lamineret tjekliste (Udsagn 1.2).
Side 19 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Der sås en ikke forbedring efter implementering af tjeklisten, hvis man så på den gruppe, som ikke
skulle gøre brug af denne. Dette indikerer, at for at kunne se en forbedring og optimere
overleveringen, er det essentielt at fysisk benytte den skrevne tjekliste (Udsagn 1.6).
Empirien beskriver at visse emner på de inkorporerede tjeklister ikke opnåede en målbar
forbedring i antal, som blev overleveret, og disse emner var: ’name’, ’underlying condition’,
’surgical procedure’, ’co-morbidities’, ’type of anaesthesia’, ’deviation from standard’ og
’analgesia’ (Udsagn 1.3).
Andre emner som ’inspection of lines and cathethers’ og ’baseline O2 saturation under 21 %
oxygen’ viste heller ikke nogen signifikant ændring og blev generelt meget sjældent overleveret
(Udsagn 1.4).
Dette skyldes at sygeplejerskerne benytter deres faglige skøn i praksis, og understreger altså, at
det er de mest relevante oplysninger, som formår at blive videregivet ved at gøre brug af tjekliste
(Udsagn 1.5).
Undersøgelsen i det prospektive observationsstudie påpeger at der kunne måles en betydelig
nedskæring i varighed af overleveringen, og altså at en implementering af tjekliste derved vil være
tidsbesparende i en travl hverdag, da overleveringen før havde varet gennemsnitligt 8 minutter til
gennemsnitligt at vare 7 minutter efter implementering og brug af en tjekliste (Udsagn 2.7).
Dette er dog ikke den generelle holdning, da det i det randomiserede kontrollerede forsøg påvises
at varigheden af overleveringen steg fra at vare gennemsnitligt 86 sekunder til at vare
gennemsnitligt 121 sekunder (Udsagn 1.8).
Begge artikler beskriver en ”limitation” for studiet som værende non-compliance fra de
involveredes side, og dette gør, at resultaterne i forskningsempirien ikke er fuldstændig
endegyldige. Denne non-compliance kommer til udtryk ved at flere af de deltagende
sygeplejersker og læger ikke gør brug af den implementerede tjekliste, på trods af, at de skulle
være i den eksponerede gruppe (Udsagn 1.7).
Forskerne beskriver i de pågældende studier hvordan implementeringen af deres respektive
tjeklister er fundet sted, og her kan det være svært at se fejlkilden. Selvom ønsket efter en
standardiseret tjekliste ses i ønsket efter en velstruktureret patientovergang, og derved i en
opbygning af struktur i arbejdsgangene på afdelingerne, så er disse arbejdsgange ofte også
underlagt ”normer” som er indlejret i afdelingerne (Udsagn 2.9).
Side 20 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Problemformulering kan besvares ved at besvare arbejdsspørgsmålene:
-
Ses der en målbar effekt efter implementering af en tjekliste, i form af en reduktion af
utilsigtede hændelser?
Ja, der ses en målbar effekt!
-
Ses der en målbar effekt efter implementering af en tjekliste, i form af en forøgelse af
relevant information, som bliver overgivet?
Ja, der ses en målbar effekt!
Dette indikerer tydeligt, at implementeringen af en standardiseret tjekliste vil have en gavnlig
effekt på den postoperative patientovergang.
5) Diskussion
5) Hermeneutisk fortolkning
Analysen som er en rekontekstualisering er udført, herefter skal der laves en hermeneutisk
fortolkning på baggrund af empirien, og altså også en diskussion af punkter fundet i den
ovenstående analyse/rekontekstualisering. Dette er sidste led i analysestrategien.
Dette diskussionsafsnits struktur er inspireret og opstillet efter Steinar Kvales
fortolkningskontekster (Kvale & Brinkmann 2009). Disse tre kontekster; Selvforståelse, Kritisk
commonsense-forståelse og Teoretisk forståelse, repræsenterer empiriens mening og er brugt til
at tydeliggøre de forskellige analytiske spørgsmål, som bruges til at afklare empiriens egentlige
indhold (ibid.).
Strukturen vil således være, at analysepunkter bliver diskuteret ud fra:
Selvforståelse, som værende informanter fra fokusgruppeinterviewenes udsagn (ibid.). Kritisk
commonsense-forståelse, som værende inddragelse af almen viden i form af forskningsempiri
(ibid.). Teoretisk forståelse, som skal anses for værende den teoretiske ramme til fortolkning af
mening af det pågældende udsagn (ibid.).
Der vil til sidst i diskussionsafsnittet foreligge en diskussion af den valgte metode.
Side 21 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
5.1) Resultatdiskussion
I forhold til reduktion af utilsigtede hændelser
Sygeplejerskerne i fokusgruppeinterviewene angiver at synes, at det sommetider
kan være svært at ”sætte sig i hinandens sted”:
”Jeg tænker at der er nogle anæstesisygeplejersker der ville have rigtig godt af at
prøve at komme op en dag, og være opvågningssygeplejerske, og skulle tage imod
en af sine kollegaers rapport og patient.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 2)
Dette skaber frustrationer, da den kommunikative del af overleveringen derfor ikke vil kunne
være på samme niveau:
”Jaa det er jo ikke fordi de (red. anæstesygeplejerskene) ikke gør deres arbejde, det
er ikke sådan, det er måske bare et andet niveau af overleveringen, ikke så
dybdegående, det er ligesom som at nu har vi (red. anæstesygeplejerskene) fået
rutinen og nu fortæller vi de overordnede ting bim bam busse ’Er du tilfreds? Fint så
går jeg ned og fortsætter på min stue’.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 1
For at kunne have en optimal patientovergang, er det altså vigtigt at man har fokus på
kommunikationen. En implementeret standardiseret tjekliste vil have en positiv effekt på den
interne kommunikation samt på kommunikationen mellem anæstesisygeplejersker og
sygeplejersker fra opvågningsafsnit, da man lettere kan få et fælles udgangspunkt, og der vil
derved ses en reduktion af utilsigtede hændelser i patientovergangen.
Kommunikation opstår ifølge Benedicte Madsen som værende en triangulær formation, hvor den
ene part (A) og den anden part (B) kommunikerer om noget fælles tredje (C) (Madsen 2002). Se
nedenstående figur:
Side 22 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Denne kommunikation er defineret ved, at der udveksles budskaber, og at disse budskaber bliver
afkodet og tolket (ibid.). Men begge parter forholder sig perspektivisk til budskabet, og det
modtagne budskab kan derfor sommetider afvige væsentligt fra det sendte (ibid.).
I forhold til overgangen af patient fra anæstesiologisk afdeling til opvågningsafsnit, kan der opstå
utilsigtede hændelser, hvis indholdet (C) ikke forbliver det samme ved overgang fra den ene part
(A) til den anden part (B), som ses i figur 2, hvor det tredje ikke er fælles men består af (CA) og
(CB). For at undgå dette, og altså skabe et miljø med minimal risiko for utilsigtede hændelser, skal
man stræbe efter at indholdsbudskabet, som skal overføres fra en part (A) til en anden part (B),
overføres så problemfrit som muligt (ibid.).
Da budskabet er underlagt begge parters syn på indholdet (C), skal man derved korrigere og
strømline dette syn på indholdet (C), og altså skabe et fælles tredje, som f.eks. en standardiseret
tjekliste, og på denne måde minimere at der opstår utilsigtede hændelser.
I fokusgruppeinterviewene er de to sygeplejerskegruppers holdninger til en
tjekliste angivet. Sygeplejerskerne fra opvågningsafsnittet, POA, ser gerne en form for tjekliste:
”Det er rimeligt smertefrit, hvis man kunne lave det rimeligt simpelt, så ville der
måske ikke være så meget ’skal vi nu til dét’ – agtigt, kan jeg forestille mig.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 3)
…
”Men det kan da godt være at en lille lamineret seddel med nogle rapportpunkter
kunne være en god ide at have for anæstesisygeplejerskerne.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 2)
…
”Der er rigtig mange skemaer der florerer rundt i øjeblikket, men der er jo også
rigtig mange skemaer der bliver tjekket af fra anæstesiens side jo, netop med
henblik på patientsikkerhed og sikre overgange ikk… Så tænker jeg, tjah hvad
skader ét skema til altså.”
Side 23 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 3)
Anæstesi sygeplejerskerne fra anæstesiologisk afdeling ønsker også en form for struktur i
forbindelse med overleveringen, men stiller sig knap så positive overfor implementering af en
decideret tjekliste:
”Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad er det de (red. sygeplejerskerne fra
opvågningsafsnit) gerne vil… hvis vi nu skal gøre det kort og præcist,
overleveringen… Hvad er det så I (red. sygeplejersker fra opvågningsafsnit) gerne vil
høre? Jeg mener ikke at vi skal lave en tjekliste, som vi skal stå op udfylde, dem er
der rigeligt af, men derfor kunne vi godt blive bevidst om, hvad er det egentlig de
(red. sygeplejerskerne fra opvågningsafsnit) gerne vil høre, hvad der er vigtigt for
dem, og så kunne vi jo gøre DET bedre…”
(Fokusgruppeinterview, anæstesi sygeplejersker, informant 4)
Denne opdeling er ikke tydeliggjort i det valgte forskningsempiri, da dette er af kvantitativ
karakter, men heri ses tydeligt de forskellige afdelingers forskellige ønsker. Det kan derfor være
svært at implementere et redskab, som samlet set kan optimere overleveringen, ses fra begge
specialers synspunkt.
J.C. Spender beskriver de forskellige typer af viden, og at der i en organisation vil være en del
bevidst praksis samt en del ubevidste handlinger (Spender 1994). Heri indikeres også, at praksis
på to forskellige afdelinger, vil være meget forskelligt, trods måske et fælles udgangspunkt (ibid.).
For at være et fuldstændigt optimalt redskab for alle, skulle en tjekliste kunne favne alle de
forskellige former for viden, og altså kunne placere sig midt i mellem alle kasserne i ovenstående
figur 1(ibid.). En komplet standardiseret tjekliste vil være svær at indføre, og vil ikke være lige
velfungerende for begge parter, altså både for anæstesi sygeplejersker samt
opvågningssygeplejersker.
Side 24 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
I forhold til forøgelse af relevant information, som bliver overgivet
De adspurgte sygeplejersker i fokusgruppeinterviewene nævner, at der er et behov
for at systematisere de oplysninger, som skal videregives/modtages:
”Vi kunne godt lave vores overgange meget kortere tror jeg… Vi kunne godt have en
skabelon, vi cirka arbejder ud fra, hvad er det I (red. sygeplejersker fra
opvågningsafsnit) gerne vil høre… og så er det der vi leverer og ikke mere end det,
selvfølgelig har der så været noget helt specielt med den her patient som der skal
tages hånd om, så skal det selvfølgelig også med, men ellers behøver de (red.
sygeplejerskerne fra opvågningsafsnit) jo ikke at have at vide fra A til Z.”
(Fokusgruppeinterview, anæstesi sygeplejersker, informant 4)
Selvom sygeplejerskerne fra fokusgruppeinterviewene ikke angiver at synes, at en tjekliste er
løsningen på problematikken angående overgangen, så ønskes der generelt set en gennemgående
struktur, da overleveringen ellers bliver meget præget af den individuelle:
”De ting som jeg lige tænker, det er meget person afhængigt, hvordan sådan en
overlevering er. Nogen gange er det som om nogen inde i deres (red.
anæstesisygeplejerskerne) hoved har en liste, som de går ud fra og kommer rundt
om alle mulige punkter ikk, når de afleverer. For andre er det lidt mere
tilfældigheder.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 3)
I empirien blev det afklaret, at trods en fast struktur via en nedskreven, lamineret tjekliste med
punkter til overlevering, blev nogle informationer alligevel ikke videregivet til sygeplejersken på
opvågningsafsnittet. Det viste sig, at den afsendende sygeplejerske i disse situationer brugte sit
faglige skøn, og vurderede derved at nogle punkter ikke var nødvendige at uddybe.
Dette faglige skøn er baseret på den enkeltes erfaring og oplevelser (Martinsen 2006). Den
enkelte sygeplejerske skal altså kunne skelne mellem vigtigt og uvigtigt, hvilket beror på ens
intuition og fornemmelse, samt tillæres gennem oplevelser (ibid.).
Heri kan der naturligt opstå en fejlkilde, som kan beskrives som værende menneskelig eller socialt
præget. I og med at den enkelte sygeplejerske aktivt kan til- eller fravælge fra en tjekliste, hvad
hun/han finder relevant, kan der opstå situationer, hvor den modtagende sygeplejerske ikke får
den information, som hun/han finder relevant. En anæstesisygeplejerske kan have svært ved vide,
hvad en sygeplejerske fra opvågningsafsnit ønsker at få at vide, og vice versa.
En anden fejlkilde som ligger i tråd med ovenstående er, at erfaring spiller med i
det faglige skøn (Martinsen 2006).
Side 25 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
”Det betyder jo, at man allerede godt ved, på forhånd, via sin erfaring, hvad er det
man gerne vil vide, og hvad er det den her patientkategori plejer at få .. øhh, hvis
man nu er helt ny, lige introduceret, lige sluppet fri, så er det ikke sikkert at man er
klar over hvad det er man skal spørge om ..”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 2)
Denne problematik angående det faglige skøn skal belyses i forhold til de organisatoriske rammer,
hvori komponenterne tid, effektivitet og grundighed spiller aktivt ind (Mainz et al. 2011).
Sygeplejersker vil nemlig også være farvet af deres egen tilgang, samt de indlejrede ”normer” på
den specifikke afdeling angående hvad der ses som værende vigtigt i forhold til overleveringen.
Dette viser også, at det kan være svært at have en fuldstændig stringent opbygning samt
standardisering, som en tjekliste ville være, da der trods god implementering vil være
menneskelige faktorer, som spiller ind.
En anden vinkel på den non-compliance der opstår, når en standardiseret tjekliste forsøges
implementeret er, at der opstår en udfordring, når viden skal omsættes til praksis. Udfordringen
findes i forskellen mellem at arbejde med dét man godt ved, er det bedste at gøre, og dét som
man rent faktisk gør. Dette beskrives af Pfeffer og Sutton som ”The knowing-doing gap” (Pfeffer &
Sutton 2000).
Viden (knowing) skal ses som værende en specifik, håndgribelig viden. Denne viden kan opnås
gennem f.eks. undervisning. Den anden form for viden (doing) beskrives som værende den
praktiske udførsel, og er en tavs, uhåndgribelig viden (ibid.). Inkorporering af viden i praktisk
arbejde involverer i høj grad den uhåndgribelige, tavse viden, da det findes som ”normer” og
”arbejdsgange” indlejret i organisationen (ibid.).
Heri understregers pointen om, at det kan være svært at implementere en stringent arbejdsgang
eller ”norm” på afdelingen, uden at gøre brug af en eller anden form for ”opskrift” eller fælles
udgangspunkt, som en standardiseret tjekliste ville være.
I udsagnene ses forskellige vinker på overgangen. En tilgang er, at en
standardiseret tjekliste skal bruges til at udøve en grundighed, der skal sørge for en optimeret
overlevering, men derved også vil tage længere tid:
”Hvis det nu havde taget lidt længere, den der rapport, så har man vundet noget tid
i den anden ende, tænker jeg.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 3)
…
Side 26 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
”Det er ikke sikkert, at der er vildt meget tid det kræver… Altså det er måske bare 5
minutter der skal til, for at det dels bliver en bedre oplevelse for patienten, plus at vi
måske sparer et kvarter i den anden ende, fordi vi ikke skal rode rundt efter nogle
informationer.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 2)
Eller også ses en tendens til, at en standardiseret tjekliste skal optimere overleveringen ved at
gøre denne mere præcis, hurtig og derved effektiv, for derved at kunne bruge tiden på andre
opgaver:
”Jeg tror at det har lidt at gøre med udbud og efterspørgsel ikk, altså, der er jo
kommet mere og mere pres på, vi har fået flere pladser og det skal gå lidt hurtigt
det hele… Der er mange ting, og det hele skal gå lidt hurtigt fordi vi skal være så
effektive.”
(Fokusgruppeinterview, POA sygeplejersker, informant 1)
De delte resultater angående varighed der også beskrives i forskningsempirien, altså at der i det
ene studie beskrives en tidsmæssig forlængelse af overlevering og at der i det andet studie
beskrives en tidsmæssig forkortelse af overlevering, kan skyldes forskellige indgangsvinkler fra
sygeplejerskerne. På organisatorisk plan ligger der et kvantitativt krav om en vis arbejdsmængde,
som skal udføres, og et fastsat tidsrum hvori opgaverne skal løses (Kristensen 2012). Heri ligger
sygeplejerskernes individuelle tilgange, eller den tilgang som er indlejret i afdelingen via
”normer”.
Det kan altså ikke endegyldigt påvises hvilken effekt en standardiseret tjekliste vil have på
overleveringen tidsmæssigt, men det er dog værd at tage med i overvejelserne angående en
tjeklistes brugbarhed, samt hvilket ønske man kunne have for arbejdsgangene på den respektive
afdeling.
5.2) Metodediskussion
Litteraturstudier, som er dette studies valgte metode, udarbejdes med henblik på at skabe
overblik over allerede eksisterende litteratur (Forsberg & Wengström 2008).
Dette studies forskningsempiri er to velvalgte kvantitative artikler. Mængden af empirisk
materiale kan ses som en svaghed, da det kan indikeres, at en sådan datamængde ikke er
repræsentativt (Brinkmann & Tanggard 2010).
Argumentet for at materialet er repræsentativt, er at dette studie styrkes ved at være systematisk
samt velstruktureret, og at den litteratur som danner baggrund for studiet også er udvalgt på en
Side 27 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
systematisk måde (Frederiksen & Beedholm 2013). Der er desuden en god gennemskuelighed i
forhold til, hvordan studiet er udarbejdet, og dette er essentielt for evidensniveauet (ibid.).
Metoden giver derfor studiet god mulighed for at kunne generalisere på baggrund af resultater.
For at systematisere litteratursøgningen, er der blevet benyttet afgrænsningskriterier. Et af disse
var, at forskningsempirien blev sorteret efter evidensmæssig rangering. Heri vil der ske en naturlig
ekskludering af artikler af kvalitativ karakter, da de har en prædiktiv værdi, og derfor ikke rangerer
højt på et evidensmæssigt plan (Egerod 2007). Det brugte forskningsmateriale har derfor kun
været af kvantitativ karakter. Styrken ved at bruge forskningsempiri af kvantitativ karakter ligger i
at, der opnås repræsentative, evidente resultater, der kan registreres og måles, og der opnås
derved en høj pålidelighed (ibid.).
Svagheden i at have afgrænset materialet på denne måde er, at kvalitativ forskning i forhold til
den hermeneutiske og fænomenologiske terminologi er ligeså relevant som den kvantitative
forskning, da det styrkes vha. validiteten (ibid.). Styrken i den kvalitative forskning ligger desuden i
den mere dybdegående tilgang, og egner sig derfor bedre til at beskrive og analysere egenskaber
og karakteristika af den medicinske virkelighed, og der opnås derved høj gyldighed (Malterud
2002).
Der kan foreligge en svaghed i, at der udelukkende er benyttet artikler af kvantitativ karakter, da
en vis mangel på dybde kan indikeres. Men det kan argumenteres for, at dette opvejes ved at der
er benyttet en form for triangulering, da den valgte kvantitative forskningsempiri har haft en
kvalitativ pendant i form af udsagn fra informanter fra fokusgruppeinterviews (Holstein 1995).
F.eks. blev der i diskussionsafsnittet afdækket at der var delte meninger blandt henholdsvis
anæstesisygeplejerskerne og sygeplejerskerne fra opvågningsafnittet i forhold til, om der var
behov for en tjekliste eller ej. Dette blev ikke belyst i det valgte forskningsempiri, da dette er af
kvantitativ karakter.
Dette er med til at styrke metoden, da der herved sikres en intern validitet (ibid.).
6) Konklusion
Resultaterne i forskningsempirien er redegjort for i studiernes design og metode, beskrevet i
metodeafsnit, og ud fra et kvantitativt synspunkt ses gode repræsentative resultater, hvor der
også kan findes en del generaliserende træk, som kan overføres til andre overgange.
Side 28 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Dette indikerer at den opstillede antagelse, at en tjekliste er et redskab, som vil kunne optimere
overleveringen, ved at reducere utilsigtede hændelser samt forøge mængden af overleverede
relevante informationspunkter, kan bekræftes ud fra et kvantitativt synspunkt, leveret via den
brugte forskningsempiri.
Den kvalitative tilgang med udgangspunkt i udsagn fra fokusgruppeinterviewene præsenterer
nogle diskussionspunkter, hvor der kan argumenteres både for og imod, og set i forhold til dette,
kan antagelsen altså ikke endeligt be- eller afkræftes.
Trods at der ses en vis generaliserbarhed, skal det derfor understreges, at implementeringen af en
tjekliste langt fra vil være en ”one fits all” løsning, da alle afdelinger er forskellige, både
organisatorisk, socialt, fysisk, psykisk, fagligt og på mange andre parametre.
Ved implementering af en sådan standardiseret tjekliste, på baggrund af en organiseret og
kvalitetssikret implementeringsstrategi, vil der ses en ’optimering’, men der vil stadig ikke
forekomme en fuldstændig ’optimal’ overlevering, hvor alle parametre bliver tilgodeset. Man kan
derfor heller ikke forudsige prospektivt om en implementering af tjekliste vil være den mest
optimale løsning for en specifik afdeling.
Det konkluderes, at selvom en sådan tjekliste muligvis ikke vil blive fulgt til punkt og prikke, så er
det et godt udgangspunkt for at udføre en optimering af overleveringen af patienten fra
anæstesiologisk afdeling til opvågningsafsnittet.
7) Perspektivering
Problemstillingen kunne være blevet undersøgt og problemformuleringen kunne have været
besvaret på mange andre måder, alt efter hvilken metode, der var blevet valgt som grundlag.
Alternativt til litteraturstudie, kunne man have foretaget et større og mere repræsentativt studie.
F.eks. kunne man have foretaget en spørgeskemaundersøgelse eller et klinisk kontrolleret forsøg.
I denne forbindelse kunne man med fordel benytte enten metode-, kilde-, observatør- eller
teoritriangulering, til at sikre den interne validitet (Holstein 1995). F.eks. kunne man kombinere
en spørgeskemaundersøgelse med nogle semistrukturerede interviews, og derved foretage en
metodetriangulering (ibid.).
Side 29 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
En anden videnskabsteoretisk tilgang kunne også have været valgt. Alternativt til
hermeneutikken, kunne fænomenologi have været retningen. Der ville dermed ikke foretages en
dybere analyse af, hvad der historisk eller sociologisk ligger til grund for de observerede aktørers
opførsel, men databehandlingen og indsamlingen af empiri vil derimod foretages fordomsfrit, og
resultaterne anerkendes som virkelige ud fra et fænomenologisk perspektiv (Kristensen 2011).
Fokus kunne f.eks. være sygeplejerskernes livsverden, og heri kunne man udfolde resultater og
diskussionen. Man kunne derved udspecificere hvad henholdsvis sygeplejersker fra
anæstesiafdeling og sygeplejersker fra opvågningsafsnit har af deciderede ønsker. En sådan
differentiering ville være relevant, da der tydeligvis er forskel på, hvilke ønsker der ses angående
arbejdsgange og redskaber på de to forskellige speciale afdelinger.
Dette studie kan altså ses som værende et udgangspunkt for videre undersøgelse af
problemstillingen eller problemformuleringen.
Side 30 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
8) Litteraturliste
Bjørnsson, K. (2013) Hun sætter kryds for patientsikkerheden. Dansk Sygeplejeråd,
Sygeplejersken 2, s. 44-45. Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 10.30 på:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2013-02-44-1-De-saetter-krydser-forpatientsikkerheden.aspx
Brinkmann, S. & Tanggard, L. (2010) Kvalitet i kvalitative studier. I: Brinkmann S. &
Tanggaard L. (red.) Kvalitative metoder: En grundbog. Hans Reitzels Forlag, København.
Center for Kliniske Retningslinjer (2004) Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 16.45 på:
http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-og-skabeloner/checklister.aspx
Christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L. (2011) Det kvalitative forskningsinterview.
I:Vallgårda, S. & Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard
Danmark, 4. udgave, 1. oplag, s. 61-90.
Dahlager, L. & Fredslund, H. (2011) Hermeneutisk analyse. I:Vallgårda, S. & Koch, L. (red.)
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4. udgave, 1. oplag,
s. 157-181.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2013) Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 17.45 på:
http://www.patientsikkerhed.dk/viden-og-fakta/begreber-og-ord.aspx
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2014) Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 17.00 på:
http://www.patientsikkerhed.dk/viden-og-fakta.aspx
Egerod, I. (2007) Dokumentation og kvalitetsudvikling. Dansk Sygeplejeråd|Nyt Nordisk
Forlag, 2. udgave, s. 58-75.
Forsberg, C. & Wengström, Y. (2008) Att göra systematiska litteraturstudier. Natur og
Kultur, Stockholm, 2. udgave, s. 21-210.
Frederiksen, K. & Beedholm, K. (2013) Litteraturreview. I: Glasdam, S. (red.)
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik I videnskabelige
metoder. Dansk Sygeplejeråd|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Danmark, 1. udgave, 3.
oplag, s. 47-54.
Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2012) Den gode opgave – Håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. Samfundslitteratur, 4. udgave, s. 141-162.
Holstein, B. (1995) Triangulering – metoderedskab og validitetsinstrument. I: Aagaard,
B.M. (red.) Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Forfatterne & Akademisk
Forlag A/S, s. 330-338.
Hørmann, E. (2013) Litteratursøgning. I: Glasdam, S. (red.) Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik I videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd|Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck, Danmark, 1. udgave, 3. oplag, s. 36-46.
Kalkman, C. J. (2010) Handover in the perioperative care process. Wolters Kluwer
Health|Lippincott Williams & Williams, Vol. 23, pp. 749-753.
Side 31 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Kristensen, D.B. (2011) Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda,
S & Koch, L (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4.
udgave, 1. oplag, s. 182-204.
Kristensen, T.S. (2012) Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. Sidst lokaliseret d. 0501-2015 kl. 17.15 på: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sygeplejerskersarbejdsmilj%C3%B8/Sider/Psykiske-arbejdsmilj%C3%B8-blandt-sygeplejersker-2012.aspx
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009) InterView. Hans Reitzels Forlag, København, 2. Udgave,
2.oplag, s. 68-173.
Madsen, B. (2002) Kommunikationstrekanten. I:O. Løw, O. & Svejgaard, E. (red.)
Psykologiske grundtemaer. Kvan, Århus, s. 152-170.
Mainz J., Bartels P., Bek T., Møller Pedersen K., Krøll V. & Rhode P. (2011)
Kvalitetsudvikling i praksis. Gyldendal Akademisk, København, 1. udg., 2. oplag, s. 17-98,
149-180, 249-275, 333-348.
Malterud, K. (2002) Kvalitative metoder i medisinsk forskning – forutsetninger, muligheter
og begrensninger. Tidsskrift for Den norske legeforening, hæfte 25, s. 2468-2472.
Martinsen, B. & Norlyk, A. (2011) Tre kvalitative forskningstilgange. Dansk Sygeplejeråd,
Sygeplejersken 12, s. 64-68. Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 09.10 på
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2011-12-64-1-Tre-kvalitativeforskningstilgange.aspx
Martinsen, K. (2006) Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag, 1. udgave, 1. oplag, s.
143-174.
Milby A., Böhmer A., Gerbershagen M.U., Joppich R. & Wappler F. (2014) Quality of postoperative patient handover in the post-anaesthesia care unit: a prospective analysis. Acta
Anaesthesiologica Scandinavica – An international journal of anaesthesiology and
intensive care, pain and emergency medicine, Vol. 58, pp. 192-197.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2011) Lov for videnskabsetisk behandling af
sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 12.00 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137674
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2014) Bekendtgørelse af Sundhedsloven. Sidst
lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 16.15 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152710
Møller T.P., Madsen M.D., Fuhrmann L. & Østergaard D. (2013) Postoperative handover:
characteristics and considerations in improvement. European Society of Anaesthesiology,
Vol. 30, pp. 229-242.
Nagpal K., Manchanda C., Bicknell C. & Moorthy K. (2013) Improving postoperative
handover: a prospective observational study. The American Journal of Surgery, Vol. 206,
pp. 494-501.
Side 32 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Patientsikkert Sygehus (2013a) Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 10.15 på:
http://www.patientsikkertsygehus.dk/pakker.aspx
Patientsikkert Sygehus (2013b) Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 10.45 på:
http://www.patientsikkertsygehus.dk/forbedringsmodellen/sikker-mundtligkommunikation.aspx
Patientsikkert Sygehus (2014) Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 11.00 på:
http://www.patientsikkertsygehus.dk/pakker/alle-pakker/kirurgipakken.aspx
Patterson, E.S. & Wears, R.L. (2010) Patient Handoffs: Standardized and Reliable
Measurement Tools Remain Elusive. The Joint Commission Jornal on Quality and Patient
Safety, Vol. 36, No. 2, pp. 52-61.
Pedersen C.M., Harms L.B., Lykkeberg B. & Bendixen G. (2014) Patientovergange –
Kvalitet i postoperativ patientovergang i post-operativ afdeling: fokusgrupper.
UPUBLICERET MATERIALE! Projektbeskrivelse vedlagt som bilag.
Pfeffer, J. & Sutton, R. (2000) The Knowing-Doing Gap: How Smart Companies Turn
Knowledge into Action. Harvard Business School Press, Unites States of America, 1.
udgave, 1. oplag, s. 1-29.
Polit, D. & Beck, C. T. (2014) Essentials of Nursing Research – Appraising Evidence for
Nursing Practice. Wolters Kluwer Health|Lippincott Williams & Williams, Philadelphia, 4th
edition, s. 1-80, 149-338.
Salzwedel C., Bartz H., Kühnelt I., Appel D., Haupt O., Maisch S. & Schmidt G.N. (2013) The
effect of a checklist on the quality of post-anaesthesia patient handover: a randomized
controlled trial. International Journal for Quality in Health Care, Vol. 25, No. 2, pp. 176181.
Smith A.F., Pope C., Goodwin D. & Mort M. (2008) Interprofessional handover and patient
safety in anaesthesia: observational study of handovers in the recovery room. British
Journal of Anesthesia, Vol. 101, pp. 332-337.
Spender, J.C. (1994) Organizational Knowledge, Collective Practice and Penrose Rents.
Printed in Great Britain, International Business Review, Vol. 3, No. 4, pp 353-367.
Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 17.30 på:
http://www.academia.edu/3613699/Organizational_Knowledge_Collective_Practice_and
_Penrose_Rents
Søndergaard, B. (2009) Papirpleje. Sidst lokaliseret d. 05-01-2015 kl. 17.10
på:http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2009-02-12-1-Dokumentation.aspx
Thomsen, C. & Dahlerup, J.F. (2012) Kort indføring i evidens. Sidst lokaliseret d. 05-012015 kl. 16.30
på:http://www.dnu.rm.dk/files/Sundhed/DNUDNU/Borger/Visioner/bilag%201_EBD_hier
arkier.pdf
I: Ottosen J., Thomsen C., Dahlerup J.F. & Dam B. (red.) Evidensbaseret Design i DNUprocessen. Offentliggjort på DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus’ hjemmeside:
http://www.dnu.rm.dk/bygherre/visioner/evidensbaseret+design
Side 33 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
9) Bilagsfortegnelse
Bilag 1.1) Projektbeskrivelse fra projekt brugt i baggrundsafsnit
Bilag 1.2) Kategorisering af fokusgrupper
Bilag 1.3) Søgeprotokol
Bilag 1.4) Vurdering af kvantitative studier
Bilag 1.5) Det ”klassisk” medicinske evidenshierarki
Bilag 1.6) Evidence hierarchy: levels of evidence
Bilag 1.7) Gennemgang af artikler ud fra evidenshierarkier
Bilag 1.8) Farvekodning og kategorisering af udsagn
Bilag 1.9) Transskriberede fokusgruppe interviews (uddrag highlightet)
Side 34 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.1) Projektbeskrivelse fra projekt brugt i baggrundsafsnit
Pedersen et al. (2014):
”Patientovergange – Kvalitet i postoperativ patientovergang i post-operativ afdeling: fokus
grupper”
BAGGRUND
Patientovergange er: ”situationer, hvor ansvaret for en patients (patienters) diagnose, behandling
og pleje overgår - helt eller delvist, midlertidigt eller permanent - fra en sundhedsperson (flere
sundhedspersoner) til en anden (til andre)” (1). Der er internationalt øget fokus på
patientovergange (transfer, transition, handover) grundet patientsikkerhed (2-6). Region H har
ligeledes sat fokus på sikre patientovergange, og det er besluttet i Kvalitetsrådet, Afdeling Z, at
optimere og kvalitetssikre overgangen mellem ZAN og POA.
Af litteraturen fremgår det, at konkrete overgange ikke kan være generisk, men kræver
kontekstnære løsninger(1). Således skal en skabelon for overgange indeholde plads til parametre,
som skal udfyldes lokalt afhængig af patientsammensætning og specialer, og skal således kunne
rumme kompleksiteten i den enkelte kliniske kontekst(1,7). Desuden beskrives det, at løsninger
på hvordan overgange gøres sikre skal udarbejdes i samarbejde med de implicerede parter,
således at der genereres holdbare løsninger med forankring på sigt (1).
På Bispebjerg matrikel er der nedsat en arbejdsgruppe til at kvalitetsudvikle området.
Sideløbende er der arbejdet med samme problemstilling på Frederiksberg Hospital, hvor en
tværprofessionel arbejdsgruppe har udarbejdet en tjekliste. Tjeklisten er udarbejdet i formatet
lommekort, som kan bruges i overleveringen mellem anæstesi og opvågningen.
FOKUSERET SPØRGSMÅL
Hvilke faktorer erfarer sygeplejerskerne har indflydelse på den postoperative patientovergang
mellem Anæstesi og Perioperativt Afsnit.
Side 35 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.2) Kategorisering af fokusgrupper
Side 36 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.3) Søgeprotokol
Det er kun de 7 artikler, som blev vurderet passende i forhold besvarelse af problemformulering,
som er vedlagt i denne søgeprotokol. Disse artikler er fundet via databasen CINAHL.
“Handover in the perioperative care process”
”Patient Handoffs: Standardized and Reliable Measurement Tools Remain Elusive”
“Quality of post-operative patient handover in the post-anaesthesia care unit: a prospective
analysis”
Side 37 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
“Improving postoperative handover: a prospective observational study”
“Postoperative handover: characteristics and considerations in improvement”
“The effect of a checklist on the quality of post-anaesthesia patient handover: a randomized
controlled trial”
“Interprofessional handover and patient safety in anaesthesia: observational study of handovers in
the recovery room”
Side 38 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.4) Vurdering af kvantitative studier
De kvantitative artikler er blevet vurderet ud fra tjeklister til brug ved bedømmelse af artikler
fundet på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside.
Der er blevet benyttet en tjekliste til henholdsvis klinisk kontrolleret forsøg (RCT) og
kohorteundersøgelse, og de dertilhørende noter.
Tjeklisterne er valgt på baggrund af artiklernes studie og metodevalg (Center for Kliniske
Retningslinjer 2004).
SfR Checkliste 3:
Kohorteundersøgelser
Forfatter, titel:
Nagpal K., Manchanda C., Bicknell C. & Moorthy K.
”Improving postoperative handover: a prospective observational study”
Tidsskrift, år:
The American Journal of Surgery, 2013, Volume 206: pp. 494-501.
Checkliste udfyldt af:
Iben Presfeldt, 27-10-2014
1. INTERN TROVÆRDIGHED
Evalueringskriterier
I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?
1.1
I høj grad
Er der en
velafgrænset og
relevant klinisk
problemstilling?
UDVÆLGELSE AF DELTAGERE
1.2
1.3
Er de eksponerede
Tilstrækkeligt
og ikke-eksponerede
populationer
sammenlignelige ved
start?
Er deltagelsesraten
Tilstrækkeligt
angivet for både
eksponerede og ikkeeksponerede ved
start?
Side 39 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
1.4
1.5
1.6
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Er muligheden for, at Ikke anvendeligt på den aktuelle kohorteundersøgelse
nogle deltagere
allerede fra starten
havde sygdommen
(outcome), diskuteret?
Hvor stor en del af
Tilstrækkeligt
undersøgelsens
deltagere udgik før
tid?
Er der en
Tilstrækkeligt
sammenligning af
eksponerings-status
for gennemførende
deltagere og de, der
udgik?
Vurdering
1.7
Er målene
(outcomes) klart
definerede?
1.8 Er vurderingen af
målene (outcomes)
blindet mht.
eksponeringsstatus?
1.9 Hvis blinding var
umulig, har kendskab
til eksponeringsstatus
så haft indflydelse på
vurderingen af
målene (outcomes)?
1.10 Var metoden til at
bedømme
eksponerings-status
eller de prognostiske
faktorer tilstrækkelig?
1.11 Er der evidens for, at
metoden til bedømmelse af målene
(outcomes) var
troværdig og
pålidelig?
1.12 Er eksponeringsgrad
eller prognostiske
faktorer vurderet
mere end én gang?
Ikke anvendeligt på den aktuelle kohorteundersøgelse
Ikke oplyst
Tilstrækkeligt
Tilstrækkeligt
I høj grad
Ikke opfyldt
Side 40 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Confounding
1.13 Er de vigtigste
confoundere
identificeret og
medindraget i
tilstrækkelig grad i
undersøgelsesdesign og
analyserne?
Tilstrækkeligt
Statistik
1.14 Er der anvendt ens
databehandling i de
forskellige grupper?
1.15 Er der anført
sikkerhedsintervaller?
1.16 Er der opgivet et mål
for goodness-of-fit for
eventuelle
multivariate
analyser?
1.17 Er der foretaget
korrektion for multiple
statistiske tests (hvis
relevant)?
I høj grad
Tilstrækkeligt
Ikke oplyst
Ikke anvendeligt på den aktuelle kohorteundersøgelse
2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN
2.1
Hvor godt forsøgte
undersøgelsen at
mini-mere risikoen for
bias eller
confounding?
Hvor godt blev der
påvist en
årsagssammenhæng +
(association) mellem
eksponeringsstatus
og virkning (mål)?
Anfør ++, + eller .
2.2
Med baggrund i
kliniske overvejelser,
eval-uering af
metoden og
undersøgelsens
statistiske styrke,
mener du så, at
virkning-en skyldes
undersøgelsens
Den målbare ”sluteffekt” synes realistisk
Side 41 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
”intervention”?
2.3
Er undersøgelsens
Ikke aktuelt i forhold til den aktuelle undersøgelse
resultater direkte
anvendelige på
referenceprogrammet
s patientmålgruppe?
3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN
3.1
Hvilke eksponeringer ”A trained researcher observed the handovers using an
eller prognostiske
assesment tool to evaluate the quality of the handover
faktorer er evalueret i before and after the implementation of the new handover
undersøgelsen?
protocol.”
3.2
Hvilke mål
(outcomes) er
vurderet?
3.3
- Information omissions
- Task errors
- Teamwork
- Nurse satisfaction
- Duration
Hvor mange patienter Ikke patienter, men samlet 90 ”handovers”:
deltog i
Gruppe på 50 observerede ”handovers” og en gruppe på 40
undersøgelsen?
(totalt og i
observerede eksponerede ”handovers”
eksponerede- og
ikkeeksponeredegruppe).
3.4
Hvorledes er
Ikke vurderet
årsagssammenhæng
en angivet (f.eks. OR,
RR)?
Og i hvilken retning
gik den målte
sammenhæng?
3.5
Hvad karakteriserer
deltagerne
(populationen)
(fx køn, alder,
sygdomsprævalens)
?
3.6
Hvorfra er deltagerne ”In the PACU of an acute teaching hospital in London.”
rekrutteret
(fx. by, land, hospital,
ambulatorier, almen
praksis, amt) ?.
”Handovers of patients who had undergone major vascular
(n = 41) and major gastrointestinal (n = 49) surgical
procedures were observed. Operative patients included 55
males and 35 females, with a median age of 64 (interquartile
range [IQR] 52,7 to 74,0)”
Side 42 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
3.7
Er der rejst nogle
specifikke spørgsmål
ved denne
undersøgelse?
(Anfør generelle
kommentarer vedr.
resultaterne og deres
betydning).
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
”Before the intervention, the handover process was
negatively affected by the lack of surgical information
provided, distractions during the handover, and lack of a
formalized structure. The new protocol ensured the presence
of at least 1 member of the surgical team and adequate
transfer of all the information, especially surgical information,
in a standardized format.”
SfR Checkliste 2:
undersøgelser
Randomiserede kontrollerede
Forfatter, titel:
Salzwedel C., Bartz H., Kühnelt I., Appel D., Haupt O., Maisch S. & Schmidt G.N.
”The effect of a checklist on the quality of post-anaesthesia patient handover: a
randomized controlled trial”
Tidsskrift, år:
International Journal for Quality in Health Care, 2013, Volume 25, Number 2: pp. 176-181.
Checkliste udfyldt af:
Iben Presfeldt, 30-10-2014
1. INTERN GYLDIGHED
I hvor høj grad er kriteriet
opfyldt?
Evalueringskriterier
1.18 Er der en velafgrænset og relevant klinisk
problemstilling?
1.19 Blev forsøgspersonerne randomiseret?
1.20 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved
undersøgelsens start?
1.21 Var randomiseringen (allokeringen) skjult?
Side 43 af 71
I høj grad
Tilstrækkeligt
I høj grad
I høj grad
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
1.22 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker
blindet?
1.23 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt
standardiseret, gyldigt og pålideligt?
1.24 Bortset fra den undersøgte behandling, blev
grupperne så behandlet ens?
1.25 Hvor stor en del af de personer, der blev
rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt
medtaget i analyserne? (dropout)
1.26 Blev alle de undersøgte personer analyseret i
henhold til randomiseringen?(intention to treat
analyse)
1.27 Er resultaterne homogene mellem de forskellige
undersøgelsessteder
(multicenterundersøgelser)?
Tilstrækkeligt
I høj grad
Ikke anvendeligt på den aktuelle
randomiserede undersøgelse
Tilstrækkeligt
I høj grad
Ikke anvendeligt på den aktuelle
randomiserede undersøgelse
2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN
2.4
I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at
minimere bias?
Anfør ++, + eller .
++
2.5
Hvis bedømt som + eller , i hvilken grad kan
bias påvirke undersøgelsesresultatet?
2.6
Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering Den målbare ”sluteffekt” synes
af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, realistisk
mener du så, at sluteffekten skyldes
undersøgelsens ”intervention”?
Ikke aktuelt i forhold til den
Er resultatet af undersøgelsen direkte
aktuelle randomiserede
anvendeligt på referenceprogrammets
undersøgelse
patientmålgruppe?
2.7
3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN
3.8
Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen?
Side 44 af 71
Ikke behandlinger, men postanæstesi overlevering før og efter
indførsel af tjekliste
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
3.9
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Hvilke måleparametre er anvendt på
slutresultatet? (outcome)
3.10 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen?
(totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen).
Måleparametre er samlet antal
videregivne oplysninger,
formuleret ud fra tjekliste
120 ”post-anaesthetic patient
handover”
40 overleveringer inden
implementering af tjekliste, og 80
overleveringer efter
implementering. Alle videooptaget
og analyseret
3.11 Hvorledes er effekten målt?
Og i hvilken retning gik den målte effekt?
Gruppe A: “40 nonrandomized
handovers before the
implementation of the checklist
(no knowledge or use of
checklist)”
 “After implementation, the
handovers were
randomized with the help
of a randomization list,
generated on the internet
(www.randomizer.org) and
sealed envelopes,
containing the group letter,
into group B and group C.”
Gruppe B: “40 handovers with
knowledge but no use of the
checklist”
3.12 Er der statistiske usikkerhedsberegninger?
(p-værdier eller sikkerhedsintervaller)
3.13 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)?
(fx køn, alder, sygdomsprævalens).
Side 45 af 71
Gruppe C: “40 handovers with the
use of checklist”
Ja
”All anaesthesiology residents
entering the PACU during
research hours (7.00 am until
4.00 pm) were included into the
study. The inclusion criteria
(patient over 18 years or older
with an elective surgical
intervention) and consent of
participating anesthesiologist
were checked. Children were
excluded, as were adults
requiring ICU following surgery,
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
6/1 2015
as neither groups is admitted to
the PACU in our hospital.”
3.14 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret?
(fx by, land, hospital, ambulatorier, almen
praksis, amt).
3.15 Hvor mange grupper/centre er med i
undersøgelsen?
3.16 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved
denne undersøgelse?
(Anfør generelle kommentarer vedr.
undersøgelsens resultater og betydningen af
disse).
”This study was conducted as a
prospective trial of 120 handovers
in July and August 2010 in the
PACU of the University Hopital
Hamburg-Eppendorf.”
1 Hospital
”There are several reasons for
these results, which showed poor
compliance with the checklist:”
-
-
-
”First, lack of knowledge
could be a reason for
noncompliance…”
”Secondly, unwillingness
to use the checklist might
also play a major role…”
“Thirdly, our checklist
might not be suitable for
all procedures…”
”There might be bias through the
Hawthorne effect, an
improvement in performance due
to the subjects’ knowledge of
being observed.”
“We hypothesized that a postoperative checklist for handover
between anesthesiologist and
PACU nurse would increase the
amount of information transfer
during patient handover in the
PACU. Our findings support our
hypothesis, even though the
increase in information transfer
was smaller than we anticipated.”
Side 46 af 71
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.5) Det ”klassisk” medicinske evidenshierarki
(Thomsen & Dahlerup 2012)
Side 47 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.6) Evidence hierarchy: levels of evidence
(Polit & Beck 2014) Essentials of Nursing Research – Appraising Evidence for Nursing Practice.
Page 0, before content of book
Side 48 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
6/1 2015
Bilag 1.7) Gennemgang af artikler ud fra evidenshierarkier
Artikel
Det “klassisk” medicinske
evidenshieraki
Evidence hiearchy: levels of
evidence
1)“Handover in the
perioperative care process”
Niveau 4
Lilla (Expert opinion, case
reports, etc.)
Niveau 4
Lilla (Expert opinion, case
reports, etc.)
Niveau 3b
Lysegrøn (Singe case-control
study)
Niveau 1c
Mørk orange/Lys orange
(Singe prospective/cohort
study eller Single nonrandomized trial-Quasi
experiment)
Artiklen er et casestudie som er
baseret på flere kvalitative og
kvantitative studier af forskellig
art og bliver kombineret med
kliniske retningslinjer.
2)”Patient Handoffs:
Standardized and Reliable
Measurement Tools Remain
Elusive”
Litteraturstudie baseret på
over 400 artikler.
3)”Quality of post-operative
patient handover in the postanaesthesia care unit: a
prospective analysis”
Prospektivt observationsstudie
af samlet 790 “handovers”.
4)”Improving postoperative
handover: a prospective
observational study”
Prospektivt observationsstudie,
men med en tilgang som har
karakter af
kohorteundersøgelse. Samlet
er der observeret 90
”handovers”, 50 ”handovers”
som udangspunkt og herefter
Side 49 af 71
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
6/1 2015
er der blevet observeret 40
”handovers” efter
implementering af en tjekliste.
5)”Postoperative handover:
characteristics and
considerations in
improvement”
Niveau 3a/2a
Lys gul (Systematic review)
Niveau 1b
Gul (Single RCT)
Niveau 5
Blå (Single in-depth qualitative
study)
Systematisk litteraturreview.
6)”The effect of a checklist on
the quality of post-anaesthesia
patient handover: a
randomized controlled trial”
RCT.
7)”Interprofessional handover
and patient safety in
anaesthesia: observational
study of handovers in the
recovery room”
Observationsstudie af 45
“handovers”, af kvalitativ
karakter.
Side 50 af 71
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.8) Farvekodning og kategorisering af udsagn
Artikel 1:
Udsagn 1.1) “The implementation of standardized instruments managing patient information
transfer is recommended by institutions such as the Australian Commission on Safety and Quality
in Health Care (ACSQHC), World Health Organization (WHO), Joint Commission, International
Centre for Patient Safety and medical personnel.” (Salzwedel et al. 2012, side 176, paragraf
‘introduction’, linie 16-21)
Udsagn 1.2) “The percentage of overall items handed over increased significantly with the use of
the laminated written checklist (Group C: median, 48.7%; 25-75 centiles, 37.8-70.9%) Compared
with Group B without the use of the checklist (Group B: 32.4%; 27.0-40.5%; P<0.001).” (Salzwedel
et al. 2012, side 179, paragraf ‘results’, linie 8-12)
Udsagn 1.3) “No significant increase was found for items such as ‘name’, ‘underlying condition’,
‘surgical procedure’, ‘co-morbidities’, ‘type of anaesthesia’, ‘deviation from standards’ (referring
to our institution’s standard operating procedure) and ‘analgesia’ (for post-operative care). These
items were mentioned in the majority og handover, with (Group C) and without (Group B) the use
of the checklist.” (Salzwedel et al. 2012, side 179, paragraf ‘results’, linie 19-26)
Udsagn 1.4) “Other items, such as ‘inspection of lines and catheters’ and ‘baseline O2 saturation
under 21% oxygen’ did not show a significant difference and were only rarely handed over in both
groups.” (Salzwedel et al. 2012, side 179, paragraf ‘results’, linie 27-30)
Udsagn 1.5) “The results of this study suggest that the use of a checklist for patient handover in
the PACU increases the number of items of patient information handed over from
anaesthesiologist to PACU nurse.” (Salzwedel et al. 2012, side 179, paragraf ‘discussion’, linie 1-4)
Udsagn 1.6) “The number of items handed over did not increase after implementation but without
the use of the checklists (Group A vs. Group B). This shows that without actually using the
laminated and written checklist, handovers did not improve.” (Salzwedel et al. 2012, side 179-180,
paragraf ‘discussion’, linie 13-17)
Udsagn 1.7) “Interestingly, even when using the checklist, anaesthesiologists only handed over half
of the items on the list… There are several reasons for these results, which showed poor
compliance with the checklist: First, lack of knowledge could be a reason for noncompliance…
Secondly, unwillingness to use the checklist might also play a major role… Thirdly, our checklist
Side 51 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
might not be suitable for all procedures.” (Salzwedel et al. 2012, side 180, paragraf ‘discussion’,
linie 18-62)
Udsagn 1.8) “Handovers with the use of the checklist (Group C: median 120.5 s, 25-75 percentiles
80.5-170.5 s) took significantly longer than handovers without the checklist (Group B: 85.5 s, 55.3106.0 s; P=0.003). There was no significant difference in handover duration between handovers
before the implementation of the checklist and handovers after the implementation but without
the use of the checklist (Group A: 59.5 s, 43.3-97.8 s vs. Group B; P=0.076).” (Salzwedel et al. 2012,
side 179, paragraf ‘results’, linie 31-38)
Artikel 2:
Udsagn 2.1)”After the new protocol, there was a significant reduction in the number of
information omissions per handover, from 9 to 3 (P<0.001) (Fig. 1). (Nagpal et al. 2013, side 496,
paragraf ‘information omissions’, linie 1-3)
Udsagn 2.2) “Information omissions per handover of both patient-specific information 2.6 to 1.3
(P<0.001) and anesthetic information fell from 3.4 to 1.5 (P<0.001). (Nagpal et al. 2013, side 496,
paragraf ‘information omissions’, linie 6-9)
Udsagn 2.3) “The overall number of task errors per handover reduced significantly from 2.8 to 0.8
task errors per handover (P<0.001) (Fig. 2). (Nagpal et al. 2013, side 496, paragraf ‘task errors’,
linie 1-2)
Udsagn 2.4) “The number of patient-specific task errors reduced significantly from 0.3 to 0.06
errors per handover (P<0.05). Finally, there was a significant reduction in the number of
equipment task errors from 2.5 to 0.7 errors per handover (P<0.001).” (Nagpal et al. 2013, side
497, paragraf ‘task errors’, linie 3-7)
Udsagn 2.5) “Teamwork (all 5 components) improved significantly, with an overall improvement of
median teamwork score from 3 to 4 (P<0.001) (Fig. 3).” (Nagpal et al. 2013, side 497, paragraf
‘teamwork’, linie 1-3)
Udsagn 2.6)”The overall nurses’ satisfaction improved significantly after the new handover, from a
median of 4 to 5 (P<0.001, Mann-Whitney test). After the new protocol, 58% of the handovers
were awarded a score of 5 of 5 by the recovery nurse compared with only 8% before the new
protocol.” (Nagpal et al. 2013, side 497, paragraf ‘nurse satisfaction’, linie 1-6)
Side 52 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Udsagn 2.7) “Duration of the postoperative handover reduced from a median of 8 (IQR 5 to 12) to
7 (IQR 5 to 9) minutes after the new handover protocol, however, the reduction was not significant
(P=0.376, Mann-Whitney).” (Nagpal et al. 2013, side 497, paragraf ‘duration’, linie 1-4)
Udsagn 2.8)”The communication component of the teamwork score was negatively correlated
with the number of task errors (p = -0.625, P<0.001), demonstrating that poor communication
during the handover is associated with more task errors.” (Nagpal et al. 2013, side 498, paragraf
‘correlations’, linie 7-11)
Udsagn 2.9) “As evident in other high-reliability industries, standardization of the handover has
been effective through teamwork, communication techniques, flattening of hierarchy, mutual
respect within and across disciplines, and situational awareness, which are key components of a
culture of safety.17 Furthermore, improving coordination of care through a structured
communication process is particularly important in environments in which interruptions and
multitasking is common, such as the PACU setting.” (Nagpal et al. 2013, side 498, paragraf
‘comments’, linie 73-81)
Side 53 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Bilag 1.9) Transskriberede fokusgruppe interviews
De sider, hvorpå udsagn er fundet samt tilhørende, er her vedlagt. Uddrag er highlightet.
Fokusgruppe, Anæstesi
[ ]
( )
___
NEJ
[latter]
…..
[pause]
overlap i tale
uforståelig tale
når taler selv understreger noget
høje udbrud
mundtlige udtryk
kort pause
længere pause
Informant
Udsagn
B
Hvis nu vi siger patientovergange mellem An og POA, hvad siger I så
.. hvad kommer i til at tænke på, hvad kommer I til at tænke på
[Pause]
1
Jammen jeg tænker da på de der afleveringer jeg nogen gange har
…hvordan man får givet et patient forløb videre – hvordan man får
formidlet de vigtige informationer videre, så sygeplejen i POA kan
tilrettelægges ud fra det som har været vigtigt i anæstesien
B
Er der en bestemt måde du gør det på .. når du gør det .. en bestemt
fremgangsmåde ..
1
Ja det tror jeg jeg har, jeg ved ikke om den er særlig bevidst, men den
er altid ( ) når POA sygeplejersken så har åbnet sin journal jammen så
tror jeg, at jeg kører på et bestemt mønster ligesom når jeg laver
overgange når vi aflevere til hinanden på stuerne .. jeg tror at det er
lidt på samme måde, jeg starter med at præsentere patienten..
B
JA
1
Og fortælle lidt omkring hvad der er sket og hvad der skal ske,
ALLEREDE DER laver jeg sådan en eller anden selektering omkring
hvad jeg tænker der er vigtigt for POA ..
B
JA
1
..det er jo ikke ikke alle ting der er vigtigt at referere … og så
fremhæver jeg de ting som jeg specifikt som jeg ved er vigtige omkring
smerteplan, omkring der skal gives noget medicin som skal gentages
og pårørende som venter ... det er min egen lille hjemmestrikkede
opskrift
Alle
[latter]
2
Som udgangspunkt, jeg synes os at jeg .. jeg starter, begynder som
regel med præskemaet, ja netop en præsentation af hvad er det for en
patient, [ikk], ASA gruppe, så man ved lidt der, diabetikker eller hva nu
ikk …, og så, oplever man jo ofte, hvis man har haft en rigtig besværlig
patient [puster] .. man kan ikke få .. få … altså … det meget hurtige til
at overlevere alligevel, for det der er vigtig for POA fylder faktisk ikke
så meget som det man selv føler man selv har stået og bøvlet med en
der har drillet én, for når vi kører … er de jo fine .. skal de jo være fine
Side 54 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
eller så gode som man nu kan få dem selvfølgelig ikk ..JA
…..
4
Så vi kunne godt lave vores overgange meget kortere tror jeg….. Vi
kunne have en skabelon, vi cirka arbejder udfra, hvad er det I gerne vil
høre …..og så er det det vi leverer og ikke mere end det, selvfølgelig
har der så været noget helt specielt med den her patient som der skal
tages hånd om, så skal det selvfølgelig også med, men ellers de
behøver ikke at have at vide fra A til Z, ASA grupper og bla.bla.bla.
altså det står jo i virkeligheden
2
Hvis det er en 4 eller 3 så plejer jeg nu lige at sige at det er en rask[ ]
4
Ja det kan også være rart at sige meget kort, men men øhh nogen
gange kan jeg også godt forstå hvis vi står og siger for meget…. så
oplever man også det der med at de går i gang med at blærrescanne
samtidig med nærmest ikk .hvor man tænker NÅ så opgiver man lidt.
Øhh det ikke fordi det er et problem i det daglige, men der er jo meget
stor forskel på dem du afleverer til, hvordan de er og hvordan de tager
imod. Og det påvirker også en selv, med hvordan man får overleveret.
Så nogen gange har en god fornemmelse når man går derfra det er
okay, jeg fik overleveret den her patient rigtig godt, de hørte EFTER
jeg fik sagt de der ting der var vigtige. Andre gange går man derfra og
tænker gad vide om de hørte om de skulle give antibiotika eller gad
vide om de hørte altså …..fordi der er meget forskel på hvad de også
forventer af os tror jeg
3
Men der er jo også nogle patientgrupper der er standart ikk altså knæ
og hofter…. Hvor de bare står ja ja Tranexamsyre ( ) hvor det bare
kører derudaf …. Hvis man har været der et stykke tid så bliver man
vel også træt af og stå og høre på der overleveringer hele tide.. det
ku´ være som standart
2
Men netop med Tranexamsyre der ku måske også, har jeg tænkt på
somme tider, jeg plejer … bare at skrive ind i besked til opvågning
hvornår det skal gives fordi det der står inde i EPM, jeg synes det er
meget rart at kunne se cirka hvad tidspunkt 3-4 timer efter, at det er
der de skal gives den anden dosis, ikk altså prøve at lette det lidt…så
står det bare
4
Så kunne vi lave et bestemt sted det stod, fordi nogen skriver det
måske i notatet og nogen skriver det et andet sted
………………………….
B
Altså kan man lige som lidt blive usikker på om patienten får den rette
behandling fremad, er det det?
4
Øh neej jeg er sikker på at patienterne nok skal få en god behandling,
jeg tror bare det er sådan, det ved man jo, for hver gang der sker et
skift fra et afsnit til et andet afsnit, så går tingene et par skridt tilbage
og det ville jo være fedt, hvis man kunne høre alt hvad, der bliver sagt,
og så startede der fra, så man ikke altid, nååh nej, så går der lige halv
time og så skal vi faktisk til at finde ud af – skulle de egentlig have
antibiotika og så bliver det givet 2 timer for sent, fordi man havde travlt
og ikke havde hørt at det skulle gives og det er jo det der med at hver
gang man laver et skift, skal man til at hente noget op, det er jo aldrig
Side 55 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
godt! Øhmm, så det ville jo være dejligt, hvis man ikke skulle gå alt for
langt tilbage. Specielt ved de der patienter, der kræver lidt. Så jo
bedre overlevering vi laver, jo bedre behandling får patienterne, sådan
er det.
B
Jeg tænker på om der sådan, er samarbejdsrelationer som også er i
spil i forhold til, som I siger, at I kan sidde med en patient i 4 timer, og
har haft et måske udfordrende forløb og man kommer og skal
aflevere, og så er der ikke rigtig nogen, der vil høre på det der, hvor
man synes man har været meget faglig, altså er der noget i spil der?
2
Jeg tror da, det er noget med at man ikke kender hinandens
arbejdsvilkår på den led, jeg tror det er det det bunder i, hvis det er
noget, det tror jeg
4
Ja at man ikke kender nok til hinandens arbejdsvilkår
B
Jeg tænkte på, kan man føle sig lidt stødt på manchetterne, altså hvor
man tænker jeg føler mig lidt overruled her, da jeg egentlig har gjort en
fin indsats i forhold til den her patient, og så er det ligesom det tæller
ikke rigtigt i den her overlevering eller ….
Pause
3
Ej, det oplever jeg altså ikke, netop fordi det virker som om at de har
travlt, når de gør de her ting.
Alle
Uhmm ja
4
Altså alle personer er forskellige, sådan vil det jo altid være. Det er jo
klart, at der er nogens atitude, der er anderledes, og det kan man jo
aldrig komme ud over, og der er jo nogen… øh
1
vi er også forskellige
4
NETOP
1
Vi kommer jo også med forskellige atituder
……………………………………………
2
Men det gør de når de kommer op
5
Ja det gør det altså nogle gange ..[ ]
5
Der sagde X, det er vores nye sygeplejerske, faktisk noget rigtigt godt
til en af de der trivsels OP vi havde, at så kan man vælge at blive
skældt ud af opvågningen eller man kan vælge at blive skældt ud af
operationsgangen
Alle
[latter]
5
Det er lidt frygteligt et eller andet sted, fordi man blive skældt ud af
opvågningen hvis man kommer med en patient der faktisk kan kører
lige med det samme, ikk, og blive skældt ud af
operationssygeplejersken hvis du siger, jeg skal stå her 10
MINUTTER MED DEN PATIENT, inden jeg kan udskrive til afdelingen
.[ ] det er jo egentlig problematikken i en nøddeskal med de der
Side 56 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
idrætskirurgiske indgreb
40 min
2
Det kan man bedre i vagterne det der ..fordi der synes jeg tit, jævnligt
vi kører de der abcesser og ting og sager i afdelingen. Men jeg gjorde
det for ikke så lang tid siden, at jeg ringede til opvågningen og sagde,
vi kommer, men lad være med at monitorere noget, åben OPUS og
lav EWS og DASAIM score …de skal åbne helt sindsygt meget …
1
Jeg kan godt forstå, at de nogle gange tænger .. fordi der er noget
arbejde for POA med at indskrive og udskrive.. det er også
uhensigtsmæssigt for patienten kan man sige
3
Men det er det jo, men vi står faktisk derned og vurdere …
C
Hvad kan I gøre bedre?
[latter]
4
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad er det de gerne vil .. hvis vi
skal gøre det kort og præcist, overleveringen .. Hvad er det så I gerne
vil høre?.. jeg mener ikke at vi skal leve en check liste, som vi skal stå
og udfylde [ ] dem er der rigeligt af, men derfor kunne vi godt blive
bevidst om, hvad er det egentlig de gerne vil høre, hvad er vigtigt for
dem, og så kunne vi jo gøre DET bedre, for der er ikke nogen grund til
at stå og sige en masse de ikke er interesseret i, som de siger det kan
vi jo læse os til .. ”jah, men jeg troede du gerne vil vide det” altså, at
man ligesom får afstemt de der forventninger og ikke bruger unødig tid
på noget som ikke er nødvendigt. Det var da oplagt tænker jeg. Og vi
har nogle forventninger til dem om, at de så lige dedikere de to
minutter til at høre efter, så der bliver de der …
2
Når nu i har fået sådan en opgave fra ledelsen, så tænker jeg på, om
der har været nogle hændelser, utilsigtede hændelser, som gør at der
er sat fokus på..
C
Bare lige kort for at sige, det er regions bestemt, at man ønsker at der
bliver kigget på overgange fordi man kan optimere kvaliteten af dem,
så der er ikke noget specifikt..
B
Der er kommet et meget stort PhD studie her for et par år siden, som
egentlig viser at hver gang der er en overgang, og det er også bare
den overgang som kan være i et vagtskifte, altså mellem jer to fx, altså
hver gang ansvaret skifter, kommer over på nye hænder, så er der en
overgang, og der sker der sommetider nogle overleverings fejl, eller
hvad man skal kalde det, der kommer til at mangle noget information,
af betydning for patientensforløb, så det er derfor, at man sådan
overordnet har valgt at arbejde med det
C
Skal vi tage nogle af de sidste punkter
1
Må jeg ikke lige sige noget omkring det der med løsningen, for jeg
tænker, at nu har vi fået to kliniske specialister, så på en eller anden
måde, er der j også bygget en bro mellem de to specialer, fordi det er
jo nok noget med forståelse for hinandens specialer .. du har været på
en opvågning, jeg har aldrig været på en opvågning, det kunne også
være at man gik med i hinandens specialer engang imellem for at få
lidt fornemmelse af det ..
Side 57 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
4
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
Ja apropos det du også siger med de korte anæstesier, ellers må man
jo tænke nogle flere kortids opvågningspladser, hvor man siger, at de
behøves måske ikke at være fuldt monitoreres med alt, hvis man
udskrev fra picis, så skal man bare lige stå og observer, så kan man
minimere det arbejde opvågningen havde på de der kortidspatienter,
men at de havde en ordentlig SAT, og lige kunne holde det, så
behøver man måske ikke at udfylde fuldstændigt omstændigt, altså, vi
ved godt at nogle medicin stopper med at virke efter 10 min,. og så
begynder de at få ondt, det ved vi ikke, for så ligger de på afdelingen ..
altså, de skal jo heller ikke have en dårligere.. jeg har det nogle gange
lidt skidt med det der med, ”ja, så smider vi dem bare på afdelingen”
De får jo ikke den samme behandling, der er ikke ligeså mange over
dem, og det kan jo ikke hjælpe noget at de skal have en ringere
behandling end alle mulige andre, det kan godt være, at smerterne
kommer efter et kvarter, ikk ..og der har vi kørt dem i afdelingen …
45 min.
2
En gang hvor vi afleverede to ovre på M50, så bliver de fuldstændig
forvirret , to på én gang, og de nye der kom og skulle tages i mod og
gøres klar til operation .. og de var fuldstændig .. det var de slet ikke
vandt til, det synes de ikke de kunne håndtere .. så bliver POA måske
også brugt lidt mere
B
I har det bedre med at aflevere i POA end?
4
Der er jo selvfølgelig nogen som er fuldstændig frisk og vågen,
problemet er, at vi kan bare ikke stå nede på stuen ..ligeså snart vi har
LM ude, ”skal vi ringe efter portør” sige OP – patiente skal sådan set
observeres i ti minutter ud fra DASAIMs udskrivningskriterier, hvis det
er helt rigtigt .. så kan vi sætte klokken til ti minutter, og FØR må jeg
ikke køre med dem – [DET HOLDER ALDRIG]
Alle
[…]
4
Sådan er det jo med det program de planlægger der nede, og så kan
jeg godt forstå at POA tænker om der er meget opvågning i dét..
”næhh”, men jeg kan ikke nå det, og med de der to skemaer man også
skal stå og udfylde …
C
For at runde af, er der noget som vi ikke har været omkring som i
tænker kan bidrage til det her med patientovergange
5
En tilbagemelding som [red 2] siger om hvad vi ikke gør så meget ud
af som personale, og som POA godt kunne tænke sig at høre noget
om
B
I vil gerne høre noget mere om, hvad der er behov for at vide i POA
når man modtager
1
Ja, og I er velkommen til at komme ned og kigge med stuerne, og
være med .. altså, og det kunne anæstesien også, det giver også
noget forstålighed den anden vej
2
Jeg synes da også at i de år hvor vi skulle være lidt i opvågningen, der
synes jeg da også at der var nogle ting som gav en vis …
1
Men kommer de nye opvågningssygeplejersker ned og er med til
operation, altså ser anæstesien, vi har jo været i gennem vores
uddannelse haft opvågningspraktik
Side 58 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
[latter]
5
I skal være så velkommen, nogle gange er der jo ikke så meget
mellem kl. 10 og 11.. og de nye
B
Ja de nye tæller sådan set ikke med i normeringen så de kunne
sagtens være der en hel dag
2
Hvor lang tid tæller de ikke med i normeringen
B
3 måneder, så der er rig mulighed for at …
4
Ja tage nogle forløb eller et eller andet, og prøve at se de der hurtige
skift, hvorfor er det også at vi står og tripper fordi vi skal ned fordi der
står bare et HELT hold og venter på os
1
Det er jo det anæstesikursisterne synes er rigtig godt, når de har
forløbene, ikk´..
4
Forståelse af hinandens arbejde er jo altid en god ting .. hvis vi nogle
gange bliver lidt utålmodige, så er det ikke fordi vi er utålmodige som
udgangspunkt som mennesker, det er fordi der står bare en horde og
venter på os lige så snart vi kommer ”må vi lægge ind”
1
Det er jo ikke fordi vi ikke gider at passe patienter
4
Overhovedet ikke, det er bare fordi, jo længere tid vi bruger på POA,
jo mere irriterede bliver dem der venter på os, det er det der med at
forstå den der produktions øh, øhh, så derfor hvis heller ikke lige de
kommer og tager imod, .. det synes jeg nu som vi sagde, at de er rigtig
gode til, det er ikke sådan at vi generelt skal stå og vente, men hvis
det er at vi skal stå og vente, så betyder det jo noget for os i den
sidste ende ..
B
Så det der tidspres er en meget, hvad skal man sige, triggi faktor i
jeres veden
[Alle]
[JA] [det er det]
4
I sær idrætskirurgien synes jeg
2
Og [knæ og hofterne) synes jeg, når man skal nå tre på en dag, det
kører bare tjiiiv
4
Og kirurgen tænker jo ikke på at vi har noget, ligeså snart han har sat
den sidste sutur så er han jo færdig og den tid der går derefter .. det er
godt nok lang i hans verden, det kan han simpelthen ikke forstå hvad
der sker der indimellem .. ”nå, er de ikke bedøvet endnu” ej, men jeg
har også lige skulle nå et par ting
3
De kunne også godt trænge til at komme til at gå lidt
Alle
[latter]
2
Man kan jo sige med forbedringer, med det nye hospital i vente, og det
kunne jo være skønt, at logistikken tager højde for de der hurtige
ekspres forløb, så de kommer ind et sted, og så kører de til operation
og så kører de tilbage dertil, så det er de sammen mennesker der
passer dem – det har man jo på mange moderne hospitaler, vi har
bare ikke logistikken her, eller hvert tilfælde valgt at lave det
anderledes fordi det er de bygninger vi nu har ikk. Nogle steder kører
Side 59 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
man jo selv ..
50 min
Fokusgruppe, POA
Udsagn
Informant
L
Yes så vil jeg så spørge jer, når I hører om emnet patientovergange,
så vil jeg gerne hører lidt om hvad I tænker om patientovergange fra
anæstesi til POA.
2
Det første jeg lige kommer til at tænke på er, det er hvor tit jeg er ude
for at der kommer en anæstesisygeplejerske op med en patient, og
det første vedkommende siger er,”jeg har egentlig ikke været inde på
stuen, jeg har bare lige vækket patienten og fulgt pt op” og det har
altid undret lidt, øhh hvorfor man ikke gør sin patient færdig og følger
den op. I stedet for at der er en der bare lige skal vække patienten og
følge pt op i afd. Hvorfor man ikke lige kan gøre det færdigt. øhhh
[]
1
Jaa sætte sig ordentlig ind i det i hver tilfælde. I stedet for de siger ”jeg
ved ikke så meget” ( ) det tror de nok de har, at man sætter sig ind i
den patient man overtager
3
Det er ligesom om at, fordi det kun er så kort tid, så skal man ikke
ordentlig ind i det
L
Hvad tænker du med så kort tid?
3
Jamen det er én der tager over lige inden patienten skal køre op til os
ikk
L
Ja
3
Så er det ligesom om at, fordi det er så kort tid, så har de ikke sådan
sat sig ordentlig ind i hvad der egentlig er blevet givet
2
Eller forløbet
L
Okay
1
De ved at det er en a-skopi måske der er blevet udført tror vi nok- vi
er ikke helt sikre
2
Og ikke så sjældent spørger pt øhh hvad så med det og det og det, og
så siger anæstesisygeplejersken ”jamen jeg har ikke været med
undervejs, jeg har kun lige været med til at vække” øhhh ….. hvor
patienten måske også lige havde brug for at få et svar på hvad med
det og det
1
Det er godt nok træls
2
Det synes jeg også nogen gange er en mærkelig fornemmelse at stå
der….
Side 60 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
3
De ting som jeg lige tænker, det er meget person afhængigt, hvordan
sådan en overlevering er. Nogen gange er det som om nogen inde i
deres hoved har en liste, som de går ud fra og kommer rundt om alle
mulige punkter ikk. når de afleverer. For andre er det lidt mere
tilfældigheder
1
For læge stuer er det lidt mindre omfangsringe afleveringer[latter]
3
Det er ikke så meget
1
Det er ikke så meget jaa dut dut dut færdig, hvad med duttelut?... ” Det
ved jeg ikke noget om” det er sådan meget korte afleveringer
L
Okay
1
Så kigger man selv bagefter og finder ud af det ikk
Kort pause
1
Jeg tænker også umildbart at den der overlevering er vel også for
patientsikkerheden. At søge for at få de relevante oplysninger, det er
vigtigt. En ting er selvfølgelig hvad de er bedøvet på, og hvad der er
givet af smertestillende og om der er gentagende ordinationer der skal
videre gives. Altså om hun fortsat skal have dit og dut og dat og sådan
nogle ting. Der er nogle ting de ved” kirurgien sagde at hun måske
skulle have det der, det ved jeg ikke, men hun skulle nok oprette det i
EPM” fx Så er man sådan hmmm, der går noget tabt der, fordi så har
kirurgen en forventning om at anæstesien har fortalt at det skal hun
have eller han. Nu har jeg ikke gjort noget fordi jeg gik og ventede på
at det kom i EPM, så er der noget misforståelse på stuen der gør at
jeg ikke for udført en ordination.
L
Ja
1
Det er også meget rart, man har det på det rene, øhh at man er
svaragtig sikker.. close-loop-agtig hedder det vist
L
Ja, jeg kan godt følge dig – du mener sådan en metodik omkring
hvordan man gør det her. Øhm, er er i ligesom allerede begyndt at
bevæge jer ind på hvilke overvejelser I har vedrørende de her
overleveringer og modtagelse fra anæstesien til POA. Inden i
begynder at bevæge jer lidt ind på det kan i sætte nogle flere ord på
det
Kort pause
1
Mener du hvad vi ønsker indholdsmæssigt
L
Jah, du begynder lidt med de her overvejelser om hvad det er du
tænker, hvad skal der ligge i de her modtagelser eller overleveringer
du nævner selv patientsikkerhed
1
Jah, det er meget rart at man er sikker på, at den patient de kommer
med, der ved de omkring det forløb der har været på stuen, fx hvis nu
man siger, at de kommer med en aflevering de kun lige har vækket fx,
okay, ”hvordan var patienten før” øhh, var hun ved sin fulde fem .. ”det
tror jeg da, ikk”. Sådan nogle ting, der er det meget rart at man har et
helt forløb, og de kender patienten og vi har noget at gå ud fra. Før i
tiden, før KISO fx, var stamafdelingen lidt løse fx hvordan var
patienten før de kom til jer? Fordi lige nu er hun lidt rodende eller
sådan noget, var hun sådan da hun kom. Man har en ide om hvad det
Side 61 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
er for en patient vi modtager os …
2
Hvad vi kan forvente når patienten er vågen og klar til udskrivelse,
hvornår er patienten i sin habituelle tilstand?- som måske da de kom
… det drejer specielt om vores ældre medborgere
(…)
1
Jeg synes også at det er meget rart at de ved hvad der er lavet, de
kommer ind og siger ”det er en A-skopi, de har vist renset lidt” .. er det
en Synovektomi øhh hvad her de egentlig lavet .. det var en A-skopi
der blev til en Steadmann eller hvad, ”jeg ved ikke helt” -altså det var
en A-skopi, og så finder man så ud af, at der måske var blevet lavet
en Synoevektomi eller House Cleaning.. når man ikke er helt sikker på
hvad der er blevet lavet…de har koncentrerede sig om sit selvfølgelig,
og det skal man jo også, men det er jo meget rart at vide, når man står
der ” hvorfor har du så ondt i dit knæ”.. de skulle jo bare kigge ind, så
det handler også om, hvordan man kan gå ind og behandle ..
2
Også i forhold til deres spørgsmål ikk, altså ..
1
Ja hvad har de gjort
3
Nogle gange er det jo også af stor betydning for patientens
indlæggelse hvad der faktisk er lavet .. ikk, om de kan komme hjem
senere eller om de skal blive.. det er rigtig fedt at vide, for det vil de
gerne have at vide når de vågner op.. ikk..
1
Helt sikkert … man tænker.. jeg tænker hovedsagelig Ort. Kir
patienter. K-patienter de er ligesom en anden kategori.. ikk, fordi der
synes jeg
3
De ved ..
1
Jahh der er de ligesom lidt mere ..
3
Ja der ved de, om blindtarmen er perforeret eller ej
........................
2
Der er også grundige overleveringer fra nogle af de ældre
anæstesisygeplejersker…
1
Ja det er der også… det er dem i midten…
C
Og hvem dem i midten? Hvad karakteriserer dem?
Pause
1
Jaa det er jo ikke fordi de ikke gør deres arbejde, det er ikke sådan,
det er måske bare et andet niveau af overlevering, ikke så
dybdegående, det er ligesom om at nu har vi fået rutinen og nu
fortæller vi de overordnede ting bim bam busse ”Er du tilfreds? Fint så
går jeg ned og fortsætter på min stue”
3
Ja men det tror jeg altså også .. det er min teori, at det er
personafhængigt, om man kører sit arbejde efter en snor agtigt, så
man kommer ind på alle punkterne der kunne være eller om man er
sådan lidt flyvsk og lige skal ..
Side 62 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
2
Jeg synes godt at jeg kan finde nogle af de samme tegn hos nogle af
vores kollegaer i opvågningen, som også hører til den lidt ældre
årgang, de er fra en tid af, hvor der har været bedre tid, der har været
mere overskud og man kunne tage den tid som det nu, øhhh, tog og
give en ordentlig rapport og holde patienterne langt tid i opvågningen
og virkelig pusse nusse og gøre øhh, nogle flere forskellige ting for
patienten. Hvor det på det seneste merer og mere kun drejer sig om
produktion og hurtige udskiftninger og komme hurtigt videre øhh, så
ikke så lange rapporter.”vi skal ned på stuen og gøre klar” ..
1
JA
2
Og det samme også sådan lidt for os i opvågningen
L
Jeg tænker på, når kursisterne komme og afleverer, i siger at det er
meget grundigt, og i siger, at det er der også nogle af de erfarne der
også er grundige. Bruger de meget mere tid på deres
rapportgivening?
1,2,3
Ajhhh, nej
2
Det er måske fem minutter mere, max
1
Det er ikke sådan at det stagnere programmet.. he, he, i hvert tilfælde,
det er ikke sådan at der går hold på stuen af at de står de fem minutter
ekstra ..
3
Man har også bedre styr på det bagefter, så skal man ikke stå og
kigge ind i EPM, så meget, bagefter. Man ved ligesom hvad man skal
gå til og man har et bedre overblik for at komme videre med sin
patient, ikk
1
Modtager personen har et bedre indblik, og skal ikke ind og være
detektiv omkring ..
3
Hvis det havde taget lidt længere, den der rapport, så har man vundet
noget tid i den anden ende, tænker jeg
1
Ja
L
Hvis i nu tænker på nogle overgange som fungere godt, hvad er det
så der kendetegner dem, prøv at sætte nogle ord på dem, i må gerne
tage en runde ..
3
Jammen , det er jo noget med at starte med: hvad er det for en
patient, hvad fejler patienten, hvad har patienten af konkurrerende
lidelser og hvad er de blevet opereret for.. og så komme ind på
hvordan de er blevet bedøvet, hvad for noget medicin de har fået,
smertestillende og væske, øhh, hvor meget blødning har der været,
øhh, altså , ja – så har man et godt udgangspunkt for at komme videre
L
Hvad betyder det for dig?
3
Jamen det betyder sikkerhed, og hvad hedder det, ja, at jeg kan
overskue tingene bedre, passe min patient bedre.. på en stille og rolig
måde. Så man ikke starter med at skulle kigge ned i en computer så
man kan bruge tiden på patienten
L
Hvis du [2] tænker på en god overlevering
Side 63 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
2
Jeg er enig med [3] i, at hvis man får de relevante oplysninger/data
man skal have, alt efter hvad det er for en patient, altså .. så synes jeg
også at det er rart at patienten ikke har skrigende ondt, altså .. det er
altid en dårlig begyndelse på en opvågning og øhh, tager over på en
patient der har skide hammerende ondt.. øhh, fordi der måske ikke
lige har givet smertestillende i tilstrækkelig god tid til at man er færdig.
Og skulle i gang med at tage imod patienten, smertedække .. ja, og
skulle nå det hele på en gang, ja det kan nogle gange godt være en
udfordring .. fordi man samtidig også passer en patient ved siden af ..
L
Hvad er det for nogle ting som gør det til en god overlevering?
2
…Så er en god overlevering at patienten har det godt når de kommer
ikk, At man har lavet sine forholdsregler inden man kører patienten ud
af stuen eller inden man vækkede patienten…øhhh, ..
3
Eller om ikke andet, at man har en plan for hvad vi så gør, eller hvem
vi ringer til, hvis der er et eller andet .. så er det rart, at der en der er
på ikk..
2
Fordi det er heller ikke så sjældent at der ikke lige er tænkt frem, så
vækker man patienten, ”gud patienten har ondt når man vækker, det
havde jeg ikke lige regnet med” og så kører man patienten op i
opvågningen og så er det vores problem.. øhh, det er altid sådan en
lidt dårlig begyndelse, for patienten..
1
…Man skal have et ordentligt fundament for at kunne behandle og
hjælpe sin patient videre fra opvågningen, for at give et godt forløb
hos os, synes jeg i hvert tilfælde, at udgangspunktet er, at man har
tænkt smerteproblematikken igennem og man har tænkt.. øhh, okay,
hun har ligget på lejer i 4 timer, ”jeg tror nok vi lige tjekker blæren og
ser om den er fyldt” .. fordi det er jo også en ubehagelig start for
patienten, at de ligger der og har uro.. En god overlevering er helt
klart, at du har tjekket de helt almindelige punkter at, som vi jo også
går ind og observere på.. selvfølgelig, vi tjekker at hun trækker vejret
selv.. fantastisk, men også, som sagt, smerteproblematikken igen.. og
meget gerne at der er en mulig løsning på det ..ikk, ikke at vi ikke selv
kan tænke, det er ikke sådan ment jo.. Og om patienten er lejret
ordentligt og man prøver at imødekomme de spørgsmål vi vil have til,
hvad denne her patient har været igennem, og hvad skal hun
igennem- eller han. Det er rigtigt vigtigt som (3) siger, at man har det
der fundament, for så får man bare så meget mere tid til at tage dig af
den problematik der kan opstå hos os ikk, det er rigtig rart ikk… det er
en god overlevering, når der er krydset af i alle emner ikk..
L
Hvis vi skal opsummere, så kræver en god overlevering at alle data er
opfyldt, at man får en fyldig rapport om patienten med data fyldt ud –
er det forstået rigtigt?... og så også, at man gerne har taget højde for
de ting der vil være i forbindelse med operationen, så man kan
imødekomme det eller i hvert tilfælde har en eller anden plan … er det
rigtigt forstået, rigtig opsummeret ?
2
Uhmm
L
Hvis I nu tænker på jeres hverdag nu, og I tænker ej vi har en
problemstilling, ja vi har været inde på nogle af dem, men kan i nævne
nogle af de ting der gør at det IKKE fungerer i en overlevering?
3
… ja det lyder bare så negativ ladet, men altså en sjusket aflevering
for eksempel.. altså, patienten ligger rodet rundt med tæpper og alle
Side 64 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
mulige andre ting, og at der ikke er underbukser på når de kommer
efter en operation hvor at de .. For mig tænker jeg, hvis det var mig vil
jeg da have underbukser når jeg vågnede.. øhhh, sådan nogle ting, at
man ikke har, eller ligger på en ble.. at man ikke har overvejet at, den
her operation har taget tid, det kunne være, at vi akkumuleret noget
urin i den her blære. At man også overvejede, at hvis det er en, som
er kommet ba-bu-ba-bu, at der skal være en plan af en eller anden art.
Jeg forventer ikke at anæstesien kommer med planen som sådan,
men at man .. ”hvem skal jeg ringe til så, for at få den her plan?” Det
har jeg prøvet at stå med, hvor man står sådan lidt .. okay, patienten
har det skidt, de står fanget et eller andet sted, det må være de
kirurger som har haft med patienten at gøre, de står så et andet sted..
så man står sådan lidt, og kan ikke fange de der tråde, fordi der er
ikke … det er vildt frustrerende .. altså ”jeg bliver nødt til at gå ned
igen, fordi jeg har jo en anden én som står … ” ”okay … hej, hej ” så
tar vi den derfra”. Det synes jeg er rigtig irriterende, helt ærlig, det går
jo udover patienten. En ting er min frustration, men det er jo patienten i
den sidste ende der lider under det ..
3
Uhmmm
………………………
2
Nogle gange er det også antibiotika der kan være lidt rod i, men det er
ikke så tit som Cyklokapron eller Tranexamsyre, fordi operatørerne
har misforstået hinanden..
L
Det er altså ikke så entydigt det I kan slå op og læse når de kommer
med en patient?
1
Du kan også få patienter hvor notatet ikke er skrevet.. ”nå men det
skulle stå i Opus”,”jammen jeg har indtalt det” ”Okay, men vi har ikke
nogen der skriver det for dig vel, hvordan skal jeg så vide hvad er er
foregået” .. så går der en masse tabt. Nu er det mest vagter jeg
tænker på ..Jeg vil sige, at i vagterne er de blevet rigtig gode til at
smertebehandling omkring vores dagspatienter, selvfølgelig, de
elektive de kører. Men i vagterne kan de godt være meget fedtede
med smertestillende til hoftedamerne og sådan noget ..
2
Men vi kan jo også gøre rigtig meget selv for at gøre det til en god
overgang. Vi kan have fundet patienten frem på skærmen, og sat os
en lille smule ind i patienten inden de når at trille op med patienten,
men det er bare ikke altid vi kan nå det, rent tidsmæssigt
1
Ja det er en dialog og ikke en monolog, så helt sikkert, at vi også selv
har en ansvar ..
L
I har allerede taget et skridt videre med hensyn til løsningsforslag.
Hvad mener I der kan fremme de gode og sikre patientovergange
mellem anæstesi og POA?
3
Ja men der er jo vist, det ikke er en af dem der kommer med sådan en
snore lige slagplan for hvad de vil af med af informationer. Så kan
man hive dem ud man gerne vil have også …
2
Hvis man har tid til at læse på PISES ikk, er det ikke det du mener . at
være forberedt?
3
Jo altså ud fra det de nu siger, så kan man jo selv spørge om resten
Side 65 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
…
1
Ud fra den information de kommer med, altså hvad er der. Der er
formentlig lagt et blok. Hvad plejer at være vigtigt for den her
patientkategori, som vi skal huske på, hvis det ikke er blevet nævnt,
og så spørge ind til det ..
2
Nu har vi alle sammen været her et godt stykke tid ..
[latter]
2
Det betyder jo, at man allerede godt ved, på forhånd, via sin erfaring,
hvad er det man gerne vil vide, og hvad er det den her patientkategori
plejer at få .. øhh, hvis man nu er helt ny, lige introduceret, lige sluppet
fri, så er det ikke sikkert at man er klar over hvad det er man skal
spørge om ..
30 min
3
Men det kan det også til tider, selv om man er erfaren,
2
100%
3
..fordi, hvis man har meget om ørerne i forvejen, og tænker på en eller
anden som man har liggende nede i den anden ende, eller hvad ved
jeg, og patienten kommer ind og har skide ondt eller… så kan det
være svært, fordi så har man fokus på det, og skal hente medicin, og
så får man ikke lige spurgt om der er give Tranexamsyre ..
2
Så har man allerede tankerne på at hvad der skal gives af
smertestillende
3
og så er det, at de når gå, og så glemte jeg lige at spørge om det og
det .
C
Har I altid tid til at modtage rapport? Hvordan oplever i jeres egen rolle
– som modtager
3
Jeg synes, for det meste, at vi er ret gode til at tage os tid til det. Men
der kan selvfølgelig være perioder, hvor ens hoved ikke er rigtig klar til
at få en ny omgang ..
2
Jeg synes tit i dagtiden i hvert tilfælde, nede på POA. At der ..
1
Fuld power
2
Der synes jeg, at man har travlt
1
Også nogle gange hvis du beder, altså du siger ”I må gerne komme
op, men vi har ikke nogen som kan tage imod lige nu, i må selv lige
vente, og stå og passe patienten til vi kommer ... og når så man, .. det
er så mig, for jeg kan jo kun tale for mig selv, når man så kommer hen
og tar i mod, og har de der tre patienter andre patienter i hovedet, så
siger man ”uhmm, uhmm, Ja” og man kan se at der er monitorering og
så når personalet er gået kommer man i tanke om det man ikke fik at
vide, og så kigger jeg i Pises, og så håber jeg, at de oplysninger de er
der, fordi nogle gange så kører du på rutinen fordi du har lidt travlt …
2
For eksempel i dag har jeg været koordinator samtidig med at jeg har
passet en patient, og skal man lige holde øje med én, for en der er
ude og spise frokost, på en anden plads. Så midt i rapporten, så
Side 66 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
bipper den der .. ringer den der koordinatortelefon, og så er man lige
nødt til at tage den og finde ud af hvilken plads kan den stue som
ringer så få ikk.. der er mange forstyrrelser ..
1
Der er mange ting man skal tage stilling til i hovedet, og samtidig så
ryger den der patientsikkerhed, helt klart, når du står.. altså, der er for
mange bolde i luften
2
Og så kommer der en med en telefon, der er en pårørende til en
anden patient, eller der er en læge der spørger om et eller andet, eller
operationsgangen der spørger om dén patient man også har, også er
klar
1
Eller en læge der ringer og fortæller at ”jeg har været på et tilsyn på
ham på S” – øhh, jeg ved overhoved ikke, et øjeblik, jeg skal til at
finde andre
2
Det er specielt i dagtiden, med de der telefoner ..
L
Hvis i tænker på de patient overgange hvor anæstesien kommer og
afleverer en patient, har i nogle løsningsforslag til hvordan man kunne
gøre det til en bedre overgang?
1
Når jeg får åbnet PISES, og har den tid til at gå ind, og jeg får
patientens personnummer, går ind og åbner PISES, så har jeg den
der aftjekkerliste i hovedet, når jeg gør klar, og åbner de og de ting,
sørger for at øhh, jeg ved at jeg skal gøre det og det, det er i
nærheden, og så forbereder jeg mig på hvad det er for en slags
patient er
2
Ja
3
Det er en rigtig god start i hvert tilfælde, for så ved jeg..
2
Man har haft tid til at trykke på medicin ikonet, og se hvad der er givet
[samstemmende tale]
1
Hvad har de egentlig fået og hvad skal jeg til at overveje. Ja åbner
EPM, OPUS og alle de der forskellige ting. Og så .. ja , det synes jeg
altså er en rigtig god start, og så har du muligheden, ud fra det at
spørge de spørgsmål du har
L
Det kvalificerer dine spørgsmål?
1
Ja helt sikkert
3
Det er det der med lige at få installeret patienten og så ligesom skabe
det der rum til, at nu går vi lige igennem, så husker jeg lige punkterne..
1
Det er også det der med, at hun har et GIG drop løbende, ”jamen
okay, hvad så?” Jeg kunne have tjekket før hun kom op, hvornår jeg
har set det sidste blodsukker er taget, og hvis jeg ikke kan finde det,
så ved jeg at det er relevant at spørge hvornår har i taget det sidste
blodsukker. Og det kommer måske af sig selv, hvis de har den der Agas, nåhh, jamen så behøves jeg ikke at spørge – så går det ligesom
op i Nirvana, opvågningsnirvana
2
Ja, og præskemaet er måske udfyldt, og har de relevante oplysninger,
så er det først senere hen når man får tid til at kigge i OPUS, og finder
ud af at patienten måske har det og det
Side 67 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
1
Alt info der kan være omkring den her patient er selvfølgelig ikke
relevant, men hvad der er relevant for det forløb man har nu, vil være
godt at få at vide
2
Fordi vi har så forholdsvis kort tid til at danne os et overblik over den
her patient, hvis man fx har 5 – 6 patienter i løbet af en dag som vi
skal sætte os ind i..
1
Jeg synes HELT klart, stadigvæk, at der er bedre info og flow, selvom
der er meget pres på i dagstiden.. mens det i aftenvagterne kan være
sådan lidt mere rodet. Rodet i dagstiden det er fordi der er så mange
man skal modtage, så mange ting på en gang … det er mere det der
er forstyrrende synes jeg, og så det der person .. hvem er det der
kommer og aflevere
L
Tror I at man kunne lave noget så det ikke afhang så meget af hvem
det var der kommer og afleverer patienten, ved at du tænkte ”nå det er
den eller den der kommer og afleverer patienten, så får jeg så og så
meget at vide og der får jeg ingenting at vide” Om man kan lave
noget?
3
I har ikke sådan en algoritme at gå efter vel – eller hvad?
37 min
L
Øhh, altså ikke sådan en lomme algoritme - nej
3
Det kunne man jo godt, tænker jeg
1
Jamen tænker du, øhh nu sidder jeg og tænker mærkelige ting, nu
tænker jeg KISO, det vil måske være lidt,. men altså, vi har jo, når vi
aflevere vores patient, så skal vi jo skrive i KISO. Det er sådan nogle
all-round ting omkring én person .. jeg ved godt at seksualitet er
fuldstændig irrelevant, men hvis man trækker nogle punkter ud, nu
tænker jeg ind imellem, hvis man skal have en tjekliste, hvis nu man
tænker fra hoved til tå, hvad der har været relevant i det her forløb, for
den her overlevering..
3
Altså personligt vil jeg være ked af, hvis jeg skulle ind og læse i KISO
inden
1
Jamen det er jo ikke det jeg mener, at man skal bruge KISO, men
KISO har jo den der hvor vi skal igennem og lave de der punkter, at
man så kunne trække de der punkter ud.. ikke at man skal bruge
KISO, men hvad der er relevant i et overleveringsforløb fra
Anæstesien til os.
3
Ja
2
Jeg tænker at der er nogle anæstesisygeplejersker der vil have rigtig
godt af at prøve at komme op en dag, og være
opvågningssygeplejerske, og skulle tage imod en af sine kollegaers
rapport og patient
1
Ja, men jeg tror også, at de ser patienterne med nogle andre øjne, det
kan vi jo se når anæstesien passer opvågningspatienterne ..
2
Ligesom vi vil have rigtig godt af at komme over på et sengeafsnit og
se …
Side 68 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
3
Ja, at se hvordan det er at modtage 4 patienter i vagtskifte ..
2
Noget af det jeg tænker, når jeg laver en patient overgang fra
opvågningen til et sengeafsnit, så prøver jeg at sætte mig ind i den
tankegang jeg havde dengang jeg var på et sengeafsnit. Og tænke
hvad er det for nogle ting der er relevante for dem, for at tilpasse min
information min information til dem, ikk
3
Men de har jo også tjeklister..
2
Ja, ja ..
3
De har fx GA kryds, der er blevet blærescannet – er der tømt eller ikke
tømt. Er der blevet lagt blok, eller er der ikke lagt blok. Det er rimeligt
smertefrit, hvis man kunne lave det rimeligt simpelt, så ville der måske
ikke være så meget ”skal vi nu til dét”- agtigt kan jeg forestille mig
2
Uhmmm
[Pause]
2
Men det kan da godt være at en lille lamineret seddel med nogle
rapportpunkter kunne være en god ide at have for
anæstesisygeplejerskerne..
3
Så de ved hvad VI ønsker i princippet
2
Uhmm
3
Der er jo masser af skemaer der florerer rundt i øjeblikket, men der er
jo også rigtig mange skemaer der bliver tjekket af fra anæstesiens
side jo, netop men henblik på patientsikkerhed og sikre overgange
ikk.. så tænker jeg, tjah hvad skader ét skema til altså
2
Ja, der er jo gjort rigtig meget ud af sikkerheden når patienten kommer
ned til operation, altså fra afdelingen til anæstesi, den anden er der
ikke tænkt ligeså meget i ..
[Pause]
C
Hvad er jeres ønskescenarie til en patientovergang mellem Anæstesi
og POA
2
Det er nok, som vi har prøvet at beskrive, stille og roligt, der er
monitoreret, hvis patienten har ondt er der tid til at man kan gå over og
finde noget smertestillende og gi patienten noget smertestillende
inden man starter på rapporten, i stedet for at jeg får rapport samtidig
med at jeg lige bedre en kollega, ”gider du at trække noget
smertestillende op” og så får vi lige noget smertestillende over og
giver det samtidig med at rapporten kører ikk’
1
Der er jo nogle hovedtræk i det ..
2
Der er brug for en timeout, så vi lige kan få givet noget smertestillende
eller kvalmestillende her..
1
Altså alt ære og respekt, man kan jo give nok så meget, og stadigvæk
have en patient hvor det gør ondt eller har kvalme, sådan er det, men i
min bog, er det rigtig, rigtig vigtigt at man får den der ro til at modtage
– vi ved igen godt, at der kan være mange forstyrrende elementer i
vores hverdag. Men hvis man netop ikke skal afbrydes i dén
Side 69 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
overlevering, fordi det er der, der kommer de der brist – hvad var det
nu? Fik jeg spurgt om det, og var der givet det? Alle de der ting …
2
Det burde vi også blive bedre til at sige jeg skal modtage en patient og
aflevere telefonen, så man ikke bliver forstyrret undervejs, ikk ..
1
Nogle gange kan vi jo ikke aflevere den til nogen, for så ligger den et
sted, og så ringer den jo bare, og så bliver man mere stresset over det
..
2
Jaaa
1
Vi har måske for mange ting der skal ske på en gang..
2
Også præsentationen af at Fru Jensen på 93, der fejler det og det og
det, og da hun kom ned kunne hun sige sit CPR-nummer og hun
kunne selv gå over på lejet eller sådan nogle ting, og hvordan er hun
bedøvet, har det blødt, hvad er der givet af smertestillende,
kvalmeprofylakse osv ..
1
.. vi har scannet blæren og der var 92 ml. Sådan så det barer kører
2
Og patienten ligger godt i sengen, trukket op i sengen, har en ble på,
har et par netbukser på og deres underbukser på – og ikke ligger og
er gledet ned [latter] og så har patienten kvalme, og sætter patienten
op. Hvis patienten ligger for langt nede i sengen er det bare
.æææææ
1
Det er vildt frelst at sige, at man skal tænke på hvordan man selv vil
have det, hvis det var en selv .. ikk
2
Og inden man finder ud af at patienten trænger til at komme højre op i
sengen, så er portørerne strøget ud af døren for at hente den næste
patient, så må man selv lige stå der ..
1
Vi har heller ikke nogen puder .. skruen uden ende
[latter]
34 min
1
Det gode patient forløb vil være ”pretty much everything” tror jeg ..
2
Det er måske også en kultur vi selv har skabt, at alting skal gå så
hurtigt, og det er ikke tilladt og sige, stop op engang, lad os lige få
patienten lagt ordentligt inden vi starter på rapporten, og får afleveret
telefon og sådan nogle ting.. Altså .. vi er måske også blevet lidt ,….
Ja …
1
Jeg tror at det har lidt at gøre med udbud og efterspørgsel ikk, altså,
der er jo kommet mere og mere pres på, vi har fået flere pladser og
det skal gå lidt hurtigt det hele, hurtig opvågninger, og så er det måske
ikke en hurtig opvågning alligevel, og hvad gør vi så .. vi skal rykke
rundt. Altså vi har mange ting, og det har I også anæstesimæssigt.
Der er mange ting, og det hele skal gå lidt hurtigt fordi vi skal være så
effektive.. hvor man også skal huske en gang imellem, navlepilleren i
det, altså der er en patient her, og hvordan gør vi, at det bliver et
roligere forhold, at det hele bliver godt. Også for os, som personale, at
vi ikke bare bliver stresset op i en spiral når man kommer ind. Vi sider
nu her oppe efter en dagvagt med røg ud af øerne..
Side 70 af 71
6/1 2015
Iben Presfeldt
674493
Bachelorprojekt
Professionhøjskolen Metropol
S 2011 G
2
Hvor vi også snakkede om, at det ikke er sikkert, at det er vildt meget
tid det kræver.. altså det er måske bare 5 minutter der skal til, for at
det dels bliver en bedre oplevelse for patienten, plus at vi måske
sparer et kvarter i den anden ende, fordi vi ikke skal rode rundt efter
nogle informationer…
1
Ja, det er bare så fedt at modtage en patient når du har åbnet PISES,
altså dét er det. Fordi når du står der, og de kommer kørerende ind,
og jeg skal lige åbne og ind og finde dem, og samtidig med det, altså,
ja jeg skal lige åbne den der. Så bliver det bare sådan noget .. Det er
bare fedt når det heler er på plads og åbent, og du står klar med
blodtryksmanchetten ..
L
Kom indenfor, det er her det er..
1
Så har du bare et andet overskud
L
Er der noget I vil tilføje eller noget vi mangler at vide noget om?
45 min.
Side 71 af 71
6/1 2015