1. No category

Flere Ledige i Job og Uddannelse –
i Assens Kommune
Handlingsscenarier for
beskæftigelsesindsatsen i
budgetårene 2016-2019
Assens Kommune
05-06-2015
Indhold
Indledning og baggrund ....................................................................................................... 3
3 handlingsscenarier ............................................................................................................ 4
1. En virksomhedsrettet indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet .................................................. 4
Baggrund.................................................................................................................................................... 4
Indsats ....................................................................................................................................................... 5
Målgruppe ................................................................................................................................................. 5
Investeringsbehov og forventet udbytte ................................................................................................... 5
Tidshorisont ............................................................................................................................................... 6
2. Uddannelsesløft af jobparate ledige ......................................................................................................... 7
Baggrund.................................................................................................................................................... 7
Indsats ....................................................................................................................................................... 7
Målgruppe ................................................................................................................................................. 7
Prioritering af indsatsen ............................................................................................................................ 8
Investeringsbehov ..................................................................................................................................... 8
Tidshorisont ............................................................................................................................................... 9
3. Unge i uddannelse ..................................................................................................................................... 9
Baggrund.................................................................................................................................................. 10
Scenarie 1 – Model A) + B): ..................................................................................................................... 11
A) De ”nye” unge – fra 0 – 26 uger .......................................................................................................... 11
Indsats og investeringsbehov .................................................................................................................. 12
Målgruppe ............................................................................................................................................... 12
Tidshorisont ............................................................................................................................................. 13
B) De unge som starter uddannelse ........................................................................................................ 13
Indsats og investeringsbehov .................................................................................................................. 14
Målgruppe ............................................................................................................................................... 14
Tidshorisont ............................................................................................................................................. 15
Scenarie 2– model C) + D): ...................................................................................................................... 15
Indsats og investeringsbehov .................................................................................................................. 16
Målgruppe ............................................................................................................................................... 16
Tidshorisont ............................................................................................................................................. 16
D) De unge, som har en varighed på over 52 uger pr. januar 2016 ........................................................ 17
Indsats og investeringsbehov .................................................................................................................. 17
1
Målgruppe ............................................................................................................................................... 18
Tidshorisont ............................................................................................................................................. 18
2
Indledning og baggrund
Pr. 4. januar 2016 omlægges den statslige refusion af offentlige forsørgelsesydelser. Formålet med
refusionsreformen er, at understøtte at personer på offentlig forsørgelse kommer i varig
selvforsørgelse hurtigst muligt.
Omlægningen indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres
direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Dette
sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig
forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at
kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på
arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.
Reformen medfører, at refusionssatserne ensartes på tværs af ydelser og udelukkende gøres
afhængig af varighed på offentlig forsørgelse. Refusionen falder således, jo længere tid en borger er
på overførselsindkomst. Det betyder at den kommunale medfinansiering af udgifterne til
forsørgelsesydelser stiger over tid, jf. nedenstående trappemodel:
Varighed på forsørgelse
Refusionssats
Medfinansieringssats
Første 4 uger
80 pct.
20 pct.
5.-26. uge
40 pct.
60 pct.
27.-52. uge
30 pct.
70 pct.
Over 52 uger
20 pct.
80 pct.
De økonomiske konsekvenser af refusionsreformen er endnu ukendte, da der samtidig skal ske en
tilpasning i den kommunale udligningsordning. Denne skal træde i kraft 1. januar 2018. Aktuelt
pågår der et arbejde i Folketingets Finansieringsudvalg omkring indhold og udformning.
I 2016 og 2017 vil der være en midlertidig tilpasning i udligningsordningen samt en
kompensationsordning, som i disse år begrænser kommunernes tab/gevinst ved
refusionsomlægningen.
I 2016 kan tabet/gevinsten udgøre op til 0,1% af beskatningsgrundlaget – dog max 10 mio. kr. i
absolutte tal. I 2017 kan tabet/gevinsten udgøre op til 0,2% af beskatningsgrundlaget – dog max 20
mio. kr. i absolutte tal.
Fokus i 2016 og 2017 handler således i høj grad om, at tilrettelægge indsatsen på en måde så de
økonomiske konsekvenser af refusionsomlæsningen i 2018 – når den permanente tilpasning i
udligningsordningen træder i kraft – bliver så små som mulige.
Der er stor forskel på de estimerede økonomiske konsekvenser af refusionsreformen fra 2018. I
indeværende notat tages udgangspunkt i konsulentfirmaet Mploys beregninger for Assens, som
blev præsenteret på et møde for Byrådet den 17. juni 2015. Mploy har beregnet at
refusionsreformen vil medføre en årlig merudgift svarende til 26 mio. kr. i 2018. Dette skyldes, at
den samlede refusion på forsørgelsesudgifter falder. Udmeldinger fra KL viser dog, at beløbet kan
blive betydeligt højere.
Den permanente tilpasning i udligningssystemet vil dog formentlig afbøde disse økonomiske
konsekvenser. Ligeledes vil en øget investering i 2016 og 2017 kunne bidrage til at afbøde disse
økonomiske konsekvenser ved at nedbringe ledigheden og øge beskæftigelsen inden 2018.
Der er generelt et behov for at øge arbejdsudbuddet i Assens kommune, som, ligesom på landsplan,
er faldet de senere år. Dette skyldes bl.a. demografiske årsager. Arbejdsstyrken på det nuværende
niveau vil ikke kunne servicere en eventuel kommende høj-beskæftigelsesperiode. Dog har det
tidligere vist sig, at arbejdsudbuddet er fleksibelt og kan øges, når efterspørgslen stiger. Det er den
mekanisme, som dette investeringsforslag skal igangsætte. Via en effektiv beskæftigelsesindsats
kan kommunen øge tempoet i afgangen fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Det vil give
virksomhederne de bedste muligheder for at skabe vækst og dermed øget beskæftigelse.
3
3 handlingsscenarier
I indeværende notat præsenteres 3 administrative forslag til en strategisk tilgang og prioritering af
indsatsen på beskæftigelsesområdet mhp. at øge beskæftigelsen og reducere antallet af ledige
borgere i kommunen.
Forslagene skal ses i lyset af refusionsomlægningen, som medfører at Assens kommune fremover
skal dække en større del af udgifterne til overførselsindkomster. Det er derfor nødvendigt at
forholde sig til hvordan man ønsker at prioritere ressourcerne fremover.
Forslagene ligger i forlængelse af Vision 2018 idet fokus er på, at bringe ledige i selvforsørgelse og
øge arbejdsudbuddet til gavn for virksomhederne.
Forslagene vil ikke medføre en neutralisering af de øgede udgifter, som refusionsomlægningen
medfører, men vil på sigt kunne bidrage til at udgifterne til forsørgelsesydelser nedbringes.
Det foreslås, at søge at afbøde de økonomiske konsekvenser ved refusionsomlægningen ved at yde
en særlig indsats for 3 grupper ledige mhp. at få dem hurtigere i job eller uddannelse:
1. En skærpet virksomhedsrettet indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet
2. Et uddannelsesløft for jobparate ledige
3. Unge i uddannelse
Handlingsscenarierne har alle en ressourcemæssig tidshorisont, der følger budgetperioden –
1.1.2016 – 31.12.2019, men det er forventeligt, at en skærpet indsats i denne 4-årige periode også i
årene efter vil medføre resultater i form af øget afgang fra offentlig forsørgelse.
Handlingsscenarierne og de beregnede investeringer er udarbejdet på baggrund af den aktuelle
situation på beskæftigelsesområdet og de forventede økonomiske konsekvenser ved
refusionsreformen. Udviklingen på arbejdsmarkedet, nuværende og kommende effekter af de
senere års mange reformer på beskæftigelsesområdet samt den idriftsatte indsats i kommunerne,
vil også kunne ændre størrelsen på den reelle økonomiske udfordring. Det reelle billede vil
selvfølgelig stå klarere i løbet af 2016 – 2017.
1. En virksomhedsrettet indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet
Der er relativt mange ledige i Assens kommune, som kan betegnes som udsatte, dvs. ledige som har
udfordringer udover ledighed. Bl.a. var der i 2014 næsten dobbelt så mange aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere som jobparate foruden en del langtidsledige fleksjobvisiterede borgere,
udsatte sygemeldte borgere og borgere på ressourceforløb. Disse ledige har behov for en skærpet,
tværfaglig og mere håndholdt indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Nedenstående tabel viser de senere års udvikling i målgruppen:
2012
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
635
Ledighedsydelsesmodtagere match 2 og 3
104
Sygedagpengemodtagere match 2 og 3 / borgere på 657
jobafklaringsforløb (kun i 2014)
2013
694
92
600
2014
678
77
653
Kilde: Jobindsats.dk; * Antal forløb
Baggrund
De sidste par år har Jobcenter Assens medvirket i 2 nationale initiativer for udsatte ledige. I
”Virksomhedscenter Generation 2” får udsatte kontanthjælpsmodtagere og borgere på
ressourceforløb tilbud om virksomhedspraktik med tæt, håndholdt opfølgning.
4
I ”Fleksjobambassadørinitiativet” får udsatte fleksjobvisiterede borgere støtte til at komme i
fleksjob, af en fleksjobambassadør, som skaber kontakt til virksomheder og sikrer et godt match.
Initiativerne har bidraget med en række erfaringer i arbejdet med udsatte ledige og initiativerne
har vist at det, med den rette indsats, er muligt, at hjælpe ledige langt fra arbejdsmarkedet i job.
Disse erfaringer kan man med fordel videreføre, når initiativerne udløber med udgangen af i år.
Indsats
Indsatsen tager udgangspunkt i, at ledige på kanten af arbejdsmarkedet får en virksomhedsrettet
indsats på en ordinær virksomhed og samtidig får en tættere opfølgning ved sagsbehandler og får
den støtte de har behov for, for at kunne gennemføre praktikken. Dette kan fx være i form af en
mentor på virksomheden.
Et omdrejningspunkt i projektet er etablering af praktikker på virksomheder. Dette forudsætter et
opsøgende arbejde overfor virksomheder, der kunne have interesse i at indgå i et CSR-samarbejde
(Corporate Social Responsibility) med Jobcentret om at hjælpe denne gruppe borgere. Det er
afgørende, at der er et tæt samarbejde med virksomhederne om opgaven, hvor information og
viden deles. Virksomhederne skal have sikkerhed for, at den opgave, de påtager sig ved at give
tilbud til udsatte borgere med komplekse problemer, understøttes af jobcenteret.
Ledige på kanten af arbejdsmarkedet har ofte problemstillinger, der ligger udover
beskæftigelsesområdet. For at få det optimale udbytte ud af de beskæftigelsesrettede indsatser er
det derfor nødvendigt at håndtere de sociale, sundhedsmæssige, psykiske eller andre udfordringer
borgerne måtte have samtidig med de beskæftigelsesrettede indsatser.
Målgruppe
Udsatte ledige på kanten af arbejdsmarkedet - uafhængig af deres forsørgelsesydelse, det være sig
således både borgere på kontanthjælp, ledighedsydelse og jobafklaringsforløb, men med en faglig
vurdering af, at de med netop denne indsats vil være i stand til at tage et job indenfor 2 år.
Derudover vægtes følgende kriterier:
 Deltagerne skal have været ledige i min. 52 uger, eller sygemeldte i 22 uger,
 Deltagerne skal være 30-40 år, og
 Deltagerne skal have hjemmeboende børn.
Pr. 1. juni 2015 betyder disse kriterier, at knap 120 borgere vil indgå i bruttomålgruppen.
Investeringsbehov og forventet udbytte
Målet med den særlige indsats er, at reducere antallet af udsatte ledige på offentlig forsørgelse.
For at indfri disse mål foreslås det, at der investeres i administrative ressourcer i Jobcentret i
perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018 til at supplere de nuværende personaleressourcer. De
nye medarbejdere skal indgå i opprioriteringen af virksomhedsrettede aktiviteter for udsatte ledige.
Model 1
Tabellen viser udgifterne ved at ansætte yderligere 2 medarbejdere i Jobcentret i en 3-årig periode:
I hele kroner
1 virksomhedskonsulent
1 sagsbehandler
Etablering af arbejdsplads + overhead
Udgifter i alt
2016
463.000
463.000
38.000
964.000
2017
463.000
463.000
38.000
964.000
2018
463.000
463.000
38.000
964.000
2019
0
0
0
0
5
En sådan investering forventes, at kunne medføre, at 50 ”helårspersoner” flyttes fra ledighed til
beskæftigelse. Udtrykket ”helårspersoner” betyder, at 1 ledig borger er i job i 1 år. En reducering i
50 ”helårspersoner” i den 4-årige periode kan således dække over at 50 forskellige mennesker
kommer i job i et år i perioden, eller at 25 personer kommer i job i 2 år eller at 100 personer
kommer i job i 6 måneder hver og så fremdeles.
Investering og afkast
Investering i 2 medarbejdere
Reducerede udgifter i ydelser
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
2016
964.000
-559.110
2017
964.000
-1.397.775
2018
964.000
-2.515.996
2019
0
-2.515.996
404.890
-433.775
-1.551.996
-2.515.996
Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene 2016-2019. I
2019 antages det således, at indsatsen i 2016-2018 har en varig effekt, selvom der ikke investeres
yderligere i medarbejderressourcer.
Model 2
Næste tabel viser udgifterne ved at ansætte yderligere 4 medarbejdere i Jobcentret i en 3-årig
periode:
I hele kroner
2 virksomhedskonsulenter
2 sagsbehandlere
Etablering af arbejdsplads +
overhead
Udgifter i alt
2016
926.000
926.000
76.000
2017
926.000
926.000
76.000
2018
926.000
926.000
76.000
2019
0
0
0
1.928.000
1.928.000
1.928.000
0
En investering i 4 medarbejderressourcer i stedet for 2 forventes at medføre, at 96
”helårspersoner” kommer i job – lige knap en fordobling. Forventningen om en aftagende effekt af
investeringen skyldes, at efterhånden som målgruppen snævres ind i takt med at flere opnår
selvforsørgelse, så vil det være de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, der er tilbage.
Investering og afkast
Investering i 4 medarbejdere
Reducerede udgifter i ydelser
2016
1.890.000
-838.665
2017
1.890.000
-2.515.996
2018
1.890.000
-5.031.991
2019
0
-5.031.991
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
1.089.335
-587.996
-3.103.991
-5.031.991
Tabellen ovenfor viser, den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene 2016-2019. I
2019 antages det således, at indsatsen i 2016-2018 har en varig effekt, selvom der ikke investeres
yderligere i medarbejderressourcer.
Foruden det direkte udbytte i reducerede udgifter til ydelser vil investeringen også medføre et
indirekte udbytte i form af at ledige der kommer i job betaler mere i skat. KORA – Det Nationale
Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har i en rapport fra marts 2015
dokumenteret, at en udsat langtidsledig, der finder ordinær beskæftigelse bidrager med et årligt
skattemæssigt provenue til samfundet på 24-34.000 kr. Herudover anslår KORA også, at
samfundet vil spare på udgifter til sundhedsbehandling, misbrugsbehandling, sociale
foranstaltninger overfor børnene og mindre kriminalitet.
Tidshorisont
Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018.
6
2. Uddannelsesløft af jobparate ledige
Pr. juni 2015 var der lidt over 1100 dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i
Assens kommune. En stor udfordring for mange af disse borgere er, at uddannelses- og
kompetenceniveauet ikke svarer til det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Målgruppen har
behov for et betydeligt uddannelsesløft for at komme i job.
Tabellen nedenfor viser udviklingen i målgruppen:
Dagpengemodtagere*
Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
2012
6123
321 (956)
2013
5381
485 (1179)
2014
4534
458 (1136)
Kilde: Jobindsats.dk
Anm.: Antal forløb.
I parentes angivet hvor mange kontanthjælpsmodtagere der var i alt det pågældende år.
* Pr. 1. januar 2013 blev dagpengeperioden halveret, hvilket har indflydelse på målgruppens størrelse i 2013 og 2014. I
disse år er antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse medtaget for at give et så
retvisende billede som muligt.
Baggrund
Intentionerne med beskæftigelsesreformen for dagpengemodtagere er, at sætte den enkelte ledige i
centrum – vedkommende skal have en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats med det mål at
opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det betyder bl.a., at der er stor fokus på jobrettet
uddannelsesløft af de ledige og der er afsat flere puljer til dette formål.
I dag er det primære fokus i indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere, at de skal arbejde for
ydelsen i virksomhedsrettede tilbud. Dette er i mange tilfælde den rette indsats for at bringe de
ledige tættere på job. Men i de tilfælde, hvor den lediges kompetenceniveau ikke matcher det der
bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet vil den rette indsats være, at give tilbud om uddannelsesløft
for at opnå mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Indsats
Målgruppen skal vejledes om og modtage tilbud om uddannelsesløft i form af målrettede
uddannelser, der har et klart beskæftigelsessigte.
Uddannelsesaktivering giver en høj afgang til beskæftigelse for begge målgrupper. Ligeledes har
det en stor fastholdelseseffekt:
 62% af de dagpengemodtagere der var i uddannelsesaktivering i løbet af 2013 var i
beskæftigelse 12 måneder efter endt forløb.
 60% af de jobparate kontanthjælpsmodtagere der var i uddannelsesaktivering i løbet af
2013 var i beskæftigelse 12 måneder efter endt forløb.


20% af alle aktiveringsforløb for dagpengemodtagere var af typen ordinær uddannelse i
perioden 4. kvt. 2013 – 3. kvt. 2014.
Knap 10% af alle aktiveringsforløb for jobparate kontanthjælpsmodtagere var af typen
ordinær uddannelse i perioden 1. kvt. 2014 – 4. kvt. 2014.
Målgruppe
Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har de kompetencer, der
efterspørges på arbejdsmarkedet. Det kan enten være fordi de er ufaglærte, har et for lavt
uddannelsesniveau eller har forældede uddannelser.
7
Prioritering af indsatsen
Såfremt det besluttes, at opprioritere den uddannelsesrettede indsats for målgrupperne betyder
det, at man vil opleve et fald i den virksomhedsrettede aktivering. Hvorvidt der skal gives
uddannelsestilbud eller virksomhedsrettet tilbud beror dog altid på en konkret faglig vurdering af,
hvilket tilbud borgeren vil have størst gavn af.
Investeringsbehov
Målet med et skærpet uddannelsesfokus er, at reducere antallet af jobparate ledige.
Model 1
Et skærpet uddannelsesfokus kræver ikke nødvendigvis yderligere investeringer i
medarbejderressourcer. Dog kræver det en prioritering af den uddannelsesrettede indsats fremfor
virksomhedsrettet aktivering for de borgere, der vurderes at have større gavn af uddannelsestilbud.
Et skærpet uddannelsesfokus indenfor driften forventes, at medføre at 20 ”helårspersoner”
kommer i beskæftigelse.
Investering og afkast
Sparede udgifter til Arbejdsløshedsdagepenge
Sparede udgifter til Kontanthjælp (Jobparate)
2016
-243.167
-45.754
2017
-364.751
-91.507
2018
-486.334
-91.507
2019
-486.334
-91.507
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
-288.921
-456.258
-577.841
-577.841
Tabellen ovenfor viser den forventede besparelse på ydelser i budgetårene 2016-2019, ved at
omlægge fokus til mere uddannelse og mindre virksomhedsrettet aktivering indenfor den
eksisterende økonomiske ramme.
Model 2
En investering i ekstra medarbejderressourcer i form af en ekstra erhvervs- og uddannelsesvejleder
og en virksomhedskonsulent i en 3-årig periode kan bidrage til at højne afgangen fra offentlig
forsørgelse blandt de jobparate ledige.
I hele kroner
1 virksomhedskonsulent
1 erhvervs- og uddannelsesvejleder
Etablering af arbejdsplads + overhead
Udgifter i alt
2016
463.000
463.000
38.000
964.000
2017
463.000
463.000
38.000
964.000
2018
463.000
463.000
38.000
964.000
2019
0
0
0
0
En sådan investering forventes, at kunne medføre at 80 ”helårspersoner” kommer i job indenfor en
4-årig periode:
Investering og afkast
Investering i 2 medarbejdere
Sparede udgifter til Arbejdsløshedsdagepenge
Sparede udgifter til Kontanthjælp (Jobparate)
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
2016
964.000
-607.918
-91.507
2017
964.000
-972.668
-228.768
2018
964.000
-2.674.838
-320.276
2019
-2.918.005
-366.029
264.575
-237.436
-2.031.113
-3.284.034
Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene 2016-2019. I
2019 antages det således, at indsatsen i 2016-2018 har en varig effekt, selvom der ikke investeres
yderligere i medarbejderressourcer. Samtidig antages det, at der uden investeringen i ekstra
medarbejdere i 2019, vil være en årlig gevinst som i model 1 ved et skærpet uddannelsesfokus.
8
Tidshorisont
Investeringen i medarbejderressourcer vil vare i 3 år i perioden 1. januar 2016 – 31. december
2018. Den generelle omlægning af fokus til mere uddannelse orienteret støtte til de jobparete ledige
indenfor de eksisterende rammer, vil være af mere permanent karakter.
3. Unge i uddannelse
Unge indsatsen er fra juni 2014 organiseret i Ungeenheden og dækker indsatsen for unge mellem
15 og 30 år. Målet for indsatsen i Ungeenheden er at alle unge kommer i uddannelse. Indsatsen
dækker foranstaltninger for de udsatte helt unge og beskæftigelsesindsatsen for de unge, som søger
om uddannelseshjælp.
I forbindelse med refusionsomlægningen er det vigtigt at være opmærksom på, at de forholdsvis
”lave” ydelser på ungeområdet – i et investeringsperspektiv - kan kræve et langsigtet perspektiv på
handlingsscenarierne og dermed effekterne af investeringerne. Derfor vil en fokuseret og målrettet
indsats på unge-området mod antal og varighed på uddannelseshjælp være en investering, som har
en langsigtet effekt.
I et investeringsperspektiv skal der være fokus på at knække kurven for disse unge, før de overgår
til kontanthjælp (ved det 30. år) og øget ydelsesniveau. Derfor er det vigtigt tidligt i de unges
forsørgelseshistorik at have fokus på, at deres fremtidige forsørgelsesgrundlag svækkes af
manglende uddannelse. Der kan derfor i et fremtidsscenarie være en stærk businesscase både for
den unge selv og Ungeenheden/Jobcentret, når der skabes mulighed for selvforsørgelse enten
gennem uddannelse eller gennem kurser og kortere uddannelser indenfor det faglærte område
(AMU m.v).
Beregninger, som M.ploy har foretaget for Beskæftigelsesregion syd viser, at der årligt knytter sig
mellem 73-168.000 kr. i kommunale nettoudgifter i en gennemsnitlig syddansk kommune til en
enkelt ung der modtager enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Der er derfor et økonomisk potentialer i at målrette ungeindsatsen til at flytte og fastholde de unge
i uddannelse eller beskæftigelse.
Nedenfor er som eksempel vist potentialet for kategorien uddannelsesparate unge.
Fig. U1
Kilde: Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark notat udarbejdet for Beskæftigelsesregion Syddanmark af
M.ploy i 2014.Type 2 referer til notatets 9 målgrupper, hvor type 2 er unge på uddannelseshjælp – fordelt på kategorierne
ikke-forsørgere/ forsørgere og under/over 25 år, som er vurderet uddannelsesparate
9
På ungeområdet foreslås derfor to handlescenarier:
Handlescenarie 1:
 I det første scenarie er der stort fokus på at vende så mange unge så hurtigt som muligt i
”døren” og fastholde dem i uddannelse, når de er kommet i gang.
Handlescenarie 2:
 I det andet scenarie er der samtidig øget fokus på at antallet af unge, som har modtaget
ydelse i mere end hhv. 27 og 52 uger reduceres ved en målrette indsats mod uddannelse og
beskæftigelse.
I nedenstående scenarier investeres der således i at flere unge tager uddannelse med henblik på at
sikre selvforsørgelse og fastholdelse uden for forsørgelsessystemet. Generelt for unge-området
gælder - de lave ydelser taget i betragtning – at en stærk businesscase kræver en længere
tidshorisont end investeringsperioden.
Baggrund
Unge på uddannelseshjælp (fra 18–30 år) udgør ca. 330 unge pr. april 2015 og den gennemsnitlige
varighed på forsørgelse var i 2014 27,7 uger.
Lidt over halvdelen af de unge er i aldersgruppen 20 – 25 år herefter kommer aldersgruppen 25-29
år. Af den samlede gruppe af unge på uddannelseshjælp ligger under 20 % i aldersgruppen 18 – 20
år.
Jo ældre de unge bliver jo større er andelen med lang varighed og problemer ud over ledighed
(aktivitetsparate).
Der er en stor gruppe af unge som har lang varighed på ydelse. Antallet af unge, som pr. april 2015
har modtaget hjælp i mere end 1 år er 133 unge og 80% af de 133 har modtaget uddannelseshjælp i
min. 1½ år og havde før det en periode på kontanthjælp.
Lige under halvdelen af de unge, som modtager uddannelseshjælp pr april 2015, har væsentlige
problemer ud over ledighed og er derfor kategoriseret som aktivitetsparate.
Uddannelseshjælp blev indført med kontanthjælpsreformen fra januar 2014. De nye
ydelseskategorier gør det svært statistiske at forfølge de unges varighed i forsørgelsessystemet og
dermed give et meningsgivende billede af udviklingen i varighed på forsørgelse.
Der er en tendens til, at ”nye” unge som henvender sig og søger om uddannelseshjælp inden for
samme år har flere henvendelser om uddannelseshjælp. Det er et udtryk for, at de har kortere
perioder i selvforsørgelse eller uddannelse, men at de ikke fastholdes i denne situation og derfor
henvender sig igen inden for samme år og søger om uddannelseshjælp.
Nedenstående tabel viser, at der i 2014 var 405 ”førstegangs” henvendelser. Samtidigt har mange
unge op til flere påbegyndte forløb på offentlig forsørgelse. I 2014 havde eksempelvis 127 unge
mere end et forløb – genhenvendelser i løbet af året.
10
Tabel U1 -Udviklingen i antallet af ”nye” unge, som henvender sig og søger om uddannelseshjælp
År
Antal ny henvendelser
Gns. varighed pr år
Genhenvendelse
Unge med 1 forløb
Unge med mere end et
forløb
2012
330
26,6 uge*
125
2013
268
27,4 uge*
129
2014
405 (NB)
27,7 uge*
127
2015 – 1 kvt.
90
4**
*Data er hentet fra Workbase:2012 og 2013 opgjort på kontanthjælpsmodtagere under 30 år (både med og uden
uddannelse)og 2014 og 2015 er opgjort på uddannelseshjælpsmodtagere(unge under 30 år uden
erhvervskompetencegivende uddannelse)
(NB)Tallene er hentet i de registreringer, der er opgjort i fagsystemet Workbase. Det er et udtryk for de sager, der er
åbnet i forbindelse med henvendelse som ledige unge. Tallet er derfor ikke et udtryk for antallet af unge, som rent
faktiske modtager en ydelse. Disse registreringer er følsomme i forhold til registreringspraksis ved henvendelsen. I
efteråret 2014 er der ændret praksis, så en sag oprettes før første visitationssamtale, for at kunne dokumentere antallet
af unge, der rent faktisk ved den første henvendelse ”vendes i døren”. Derfor vil det, alt andet lige, give flere ny
henvendelser end tidligere, hvor sagen blev oprettet for de unge som forsatte på hjælp efter visitationssamtalen.
**Genhenvendelserne har erfaringsmæssigt en progressiv udvikling henover året – betydeligt flere vil henover året have
mulighed for at genhenvende sig og dermed have mere end et forløb.
Med refusionsomlægningen kommer der i den kommunale uddannelses- og beskæftigelsesindsats
øget fokus på:
 De nye unge – indsatsen skal rette sig mod, at flere skal starte i uddannelse og hurtigere og
er forankret i ”Den sammenhængende vejledningsstrategi”.
 De unge, som har længere varighed på uddannelseshjælp – indsatsen skal rette sig mod at
motivere uddannelsesmålet og skabe mestring af udfordringer, så flere starter på
uddannelse og varigheden på hjælp nedsættes.
 De unge som starter uddannelse – indsatsen skal rette sig mod at flere unge fastholdes i
uddannelse og som minimum fastholdes i over 1 år.
Scenarie 1 – Model A) + B):
A) De ”nye” unge – fra 0 – 26 uger
I ungeenheden er der siden etablering (juni 2014) arbejdet med et øget fokus på de nye unge, som
henvender sig og søger om uddannelseshjælp.
I Ungeenheden er der - som led i en sammenhængende vejledningsstrategi - et skærpet
uddannelsesrettet fokus og aktiv uddannelsesvejledning er prioriteret i tæt samarbejde med UU.
Der er derfor i det første møde med den unge et stærkt fokus på en uddannelsesrettet visitation og vejledning, så flest unge vendes i døren og udnytter muligheder for uddannelse frem for
uddannelseshjælp.
Nedenstående tabel viser, at dette øgede fokus på uddannelsesvejledning i højere grad får de unge
til at træffe et aktivt valg om uddannelse eller anden forsørgelse enten i forbindelse med
henvendelsen om uddannelseshjælp eller hurtigt derefter.
11
Tabel U2 – udvikling og antal af unge ”vendt i døren” 2014
25
20
15
10
5
0
Indefor 1. md**
dec-14
nov-14
okt-14
sep-14
aug-14
jul-14
jun-14
maj-14
apr-14
mar-14
feb-14
Vendt i døren*
* sager startet og stoppet i samme måned
** Sager lukket inden for ca. 31 dage – månedsskift mv.
En fastholdelse af dette fokus nødvendiggør derfor ikke yderligere investeringer i
medarbejderressourcer.
Fra juni 2015 er der i Ungeenheden etableret forsøgsprojekt med et mere intensivt visitationsforløb
– ”Blik for uddannelse” - med henblik på at sikre at endnu flere af de nye unge tager et aktivt
uddannelsesvalg i stedet for uddannelseshjælp.
Med det nye fokus i refusionsomlægningen bliver det vigtigt, at indsatsen i ”Blik for uddannelse”
fastholdes og intensiveres, så flere unge hurtigere starter i uddannelse og/eller beskæftigelse frem
til uddannelsesstart.
Tilgangen af unge påvirkes af forhold uden for Ungeenheden, hvorfor det ikke umiddelbart er
muligt at påvirke, hvor mange unge der henvender sig og søger om uddannelseshjælp. Derfor må
indsatsen tage udgangspunkt i det første møde med den unge i Ungeenheden.
Denne indsats skal knyttes sammen med en indsats i forhold til fastholdelse i uddannelse – se
mere under De unge som starter uddannelse.
Indsats og investeringsbehov
Som
en
aktiv
og
handlingsorienterede
forlængelse
af
en
sammenhængende
uddannelsesvejledningsstrategi består indsatsen ”Blik for uddannelse” af:
 Hurtig afklaring af uddannelsesmål og –plan
 Uddannelsespålæg som aktivt redskab i indsatsen
 Hurtigt fokus på de konkrete indsatser på vej mod uddannelsesstart
 Tæt og hyppig opfølgning af vejen til uddannelse
 Tæt opfølgning på egen aktiv deltagelse, sanktioner, nytteindsats og jobsøgning frem til
uddannelsesstart
”Blik for uddannelse” kan kun i 2015 finansieres indenfor driftsrammen for ungeindsatsen.
Det er vurderingen, at en videreførelse af projektets intensive indsats i en mere permanent form,
nødvendiggør investeringer i medarbejderressourcer og driftsmidler.
Målgruppe
Alle unge, som henvender sig og søger om uddannelseshjælp, hvor det ved en umiddelbar
screening vurderes, at den unge er enten åbenlys uddannelsesparat eller uddannelsesparat.
12
I første kvartal af 2015 har der været en gennemsnitlig brutto tilgang på 29 unge om måneden. Det
forventes, at denne tilgang fortsættes.
Investeringsbehov:
Projektmedarbejder
Etablering af arbejdsplads + overhead
Timelærere
Drift af projekt
Udgifter i alt
2016
2017
2018
2019
463.000
19.000
50.000
150.000
682.000
463.000
19.000
50.000
150.000
682.000
463.000
19.000
50.000
150.000
682.000
0
0
0
0
0
Forventet udbytte
Målet med ”Blik for uddannelse” er, at øge antallet af unge som hurtigt efter henvendelse om
uddannelseshjælp starter i uddannelse eller beskæftigelse og samtidig reducere den periode de
modtager uddannelseshjælp.
Denne investering forventes at medføre, at 45 helårspersoner flyttes fra uddannelseshjælp til
uddannelse og/eller beskæftigelse indtil uddannelsesstart. Udtrykket ”helårspersoner” betyder, at 1
ledig ung er i uddannelse/beskæftigelse i 1 år. En reducering i 45 ”helårspersoner” i den 3-årige
periode kan således dække over at 45 forskellige unge kommer i uddannelse/beskæftigelse i et år i
perioden, eller at ca. 23 unge kommer i uddannelse/beskæftigelse i 2 år eller at 90 personer
kommer i uddannelse/beskæftigelse i 6 måneder hver og så fremdeles.
Det forventes samtidigt at investeringen kan være medvirkende til at den gennemsnitlige varighed
pr. år (jfr. Tabel U1) kan reduceres til under 26 uger.
Investering og afkast
Investering i medarbejdere
Drift af projekt
Sparede udgifter til Uddannelseshjælp
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
2016
532.000
150.000
-126.150
2017
532.000
150.000
-252.300
2018
532.000
150.000
-378.450
2019
0
0
-378.450
555.850
429.700
303.550
-378.450
Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene 2016-2019. I
2019 antages det således, at indsatsen i 2016-2018 har en varig effekt, selvom der ikke investeres
yderligere i medarbejderressourcer.
Tidshorisont
Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018.
B) De unge som starter uddannelse
I juni/august 2014 var der 90 unge, som startede uddannelse. Måneden inden, i maj, var der 315
unge uddannelseshjælpsmodtagere, så dette svarer til en afgang til uddannelse på ca. 30 %. Vi ved,
at en del af disse unge afbryder påbegyndt uddannelse og henvender sig og søger om
uddannelseshjælp - se tabel U1 kolonne med om genhenvendelser. Det er dog for nuværende ikke
muligt at trække præcise tal for hvor mange unge, der henvender sig i forbindelse med afbrudt
uddannelse. I juni/august 2015 forventes den samme udvikling.
Med afsæt i den sammenhængende vejledningsstrategi og refusionsomlægningen skal dette billede
vendes. Derfor er der behov for en fremskudt indsats på uddannelsesinstitutionerne og øget brug af
overgangsmentorer for unge med særligt behov for støtte i overgangen til uddannelse.
13
Særligt de usikre uddannelsesstartere kan i en kortere periode have stort behov for en individuel og
håndholdt indsats til at udjævne udfordringer ved deres uddannelsesstart. Det er erfaringen, at der
er behov for en særlig indsats i forhold til mange praktiske ting – ex. at få søgt SU, påmindelse om
deadlines, sikre opskrivning til Uddannelse, aflevering af dokumentation m.v. Endvidere er en ikke
uvæsentlig indsats at understøtte og fastholde den unges motivation og tro på at det kan lykkes.
En sådan overgangsmentor kan med fordel være en kendt person – ex. en UU-vejleder,
netværksperson m.v. - som kan sikre overgangen, indtil den unge har fået fodfæste og dermed sikre
en større fastholdelsesgrad.
Ungeenheden er en væsentlig aktør i målet om at unge i Assens skal lykkes i uddannelse og dermed
videreføre den vejledningsindsats, der har været i folkeskolen. Derfor er der fokus på at skabe
kontinuitet i den unges uddannelsesmål fra valg af uddannelse til gennemførelse. Den enkelte
sagsbehandler kan have sporadisk kontakten ved opstart af uddannelse, men har ikke mulighed
indenfor driftsrammen at etablere et mere intensivt samarbejde med uddannelsesinstitutionen og
den unge.
Indsats og investeringsbehov
Det skal være muligt at etablere en opfølgningsperiode i opstartsfasen på uddannelse for unge med
særligt behov for støtte i overgangen. Opfølgningen skal have fokus på at understøtte såvel
praktisk som mentalt. Indsatsen er målrettet den enkelte unge og udføres af overgangsmentorer,
som har specifik erfaring i opfølgning/vejledning i uddannelsesmiljøer og mulighed for at agere
hurtigt, smidigt og gerne på uddannelsesinstitutionen.
Lokalt i Glamsbjerg er det muligt at sikre en fremskudt indsats på uddannelsesinstitutionerne
indenfor driftsrammen og i samspil med UU-vejledere. Det samme er ikke umiddelbart muligt for
de unge som starter på ungdomsuddannelserne i Odense m.v. Det er derfor nødvendigt at skabe
rammerne for en indsats, der rækker ind på de uddannelsessteder, som de unge går på.
Der er behov for at øge denne indsats gennem øgede ressourcer til at løfte denne opgave dels i
Ungeenheden dels ved ekstern aktør - f.eks Projekt ”Fokuseret indsats” ved Odense kommune og
UUO.
Indsatsen er dels målrettet den enkelte unge, dels målrettet etablering af samarbejde mellem med
uddannelsesinstitutioner, UU-vejledere, Ungeenheden og andre samarbejdspartnere.
Målgruppe
Alle unge der starter i uddannelse, hvor der vurderes særligt behov for støtte med fokus på
fastholdelse i uddannelsen, som unge fra Assens typisk starter på (SDE, Cold, Tietgen, SOSU m.fl).
Der forventes et behov for at opfølgnings-/overgangsordning for 25 – 30 unge ved
uddannelsesstarter samt løbende fastholdelsesfunktion.
Investeringsbehov:
Overgangsmentorer
Deltagelse i Projekt ”Fokuseret indsats” Odense kommune og UUO*
Anslåede udgifter
2016
200.000
2017
200.000
2018
200.000
250.000
250.000
250.000
2019
0
0
0
450.000
450.000
450.000
0
* Investeringsbehovet for en sådan deltagelse er ved at blive afklaret. Derfor kan der kun være tale om et anslået
investeringsbehov. Alternativt til denne løsning vil være en ½ fastholdelsesvejleder i Ungeenheden.
14
Forventet udbytte
Målet med den særlige indsats er, at øge antallet af unge som starter på uddannelse fra
uddannelseshjælp, gennemfører sin uddannelse og som minimum forbliver uden for offentlig
forsørgelse i 1 år.
Denne investering forventes at medføre, at 40 helårspersoner afslutter uddannelse eller fastholdes
i uddannelse i minimum 1 år.
Investering og afkast
Overgangsmentorer
Deltagelse i Projekt ”Fokuseret indsats” - Odense kommune og UUO*
Sparede udgifter til Uddannelseshjælp
2016
200.000
250.000
-75.690
2017
200.000
250.000
-176.610
2018
200.000
250.000
-378.450
2019
0
0
-378.450
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
374.310
273.390
71.550
-378.450
Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene 2016-2019. I
2019 antages det således, at indsatsen i 2016-2018 har en varig effekt, selvom der ikke investeres
yderligere i medarbejderressourcer.
Tidshorisont
Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018.
Scenarie 2– model C) + D):
C) De unge med længere varighed – fra 27 uger
I ungeenheden er der fokus på at indsatser målrettes de udfordringer, som de unge har. Der
arbejdes derfor med 9 profilgrupper i Ungeenheden, som skal sikre, at der sker en målrettet indsats
i forhold til de enkelte profilgruppers behov. Der er fokus på tilrettelæggelse af såvel mestringssom motiverende indsatser mod den enkelte unges aktive uddannelsesmål.
Der er skærpet fokus på unges uddannelsesvalg og vejen dertil. Der arbejdes med screening og
profilafklaring af den enkelte unge.
De aktivitetsparate unge har ofte komplekse problemstillinger, hvor en prioriteret og kontinuerlig
indsats mod en afklaring af uddannelsesmål skaber effekt i forhold til fremtidigt
forsørgelsesgrundlag samt job- og uddannelsesmuligheder. Der er fokus på at skabe sammenhæng
i indsatsen og at integrere samarbejdspartnere om fælles mål og samtidighed for den enkelte unge
og indsatsen.
Det er erfaringen, at mange af de unge med lang varighed ofte er uafklarede på deres
uddannelsesønsker og uklare på deres egne faglige, praktiske og sociale kompetencer.
Der er derfor behov for at skabe nye partnerskaber med arbejdspladser og
uddannelsesinstitutioner, hvor disse unge i korte og intensive forløb har mulighed for at afprøve
forskellige områder og egne præferencer med henblik på afklaring af deres uddannelsesvej. Der er
fokus på, at der i disse forløb ikke skabes en fastlåsningseffekt og derfor er der ikke tale om
virksomhedspraktikker eller løntilskud i gængs forstand.
Det nye i etablering af disse partnerskaber mellem Ungeenheden, virksomheder og
uddannelsesinstitutioner, er etablering af en ”øvebane” af korte (1- 4 uger) og intensive
motivations- og uddannelsesafklarende besøg/forløb samt erhvervs- og uddannelsestræning.
Denne indsats ligger forud for en anvendelse af mere traditionelle virksomhedspraktikker og
løntilskudstilbud.
Med det nye fokus i refusionsomlægningen bliver det vigtigt, at denne indsats etableres og
udvikles, så flere unge i denne målgruppe kan starte uddannelse og udnytter deres jobmuligheder
indtil uddannelsesstart.
15
Denne indsats skal knyttes sammen med en indsats i forhold til fastholdelse i uddannelse – se
mere under De unge som starter uddannelse.
Indsats og investeringsbehov
Indsatsen har flere elementer og en stor del er en ændret opgaveløsning og organisering i
Ungeenheden. Denne nuværende prioritering og fokus på alle unges aktive uddannelsesvalg
fastholdes. Derfor nødvendiggør denne del af indsatsen ikke yderligere investeringer i
medarbejderressourcer.
Den anden del af indsatsen i form af korte intensive træningsforløb på en arbejdsplads eller
uddannelsesinstitution, indeholder:
 Etablering af partnerskaber om erhvervs- og uddannelsestræning
 Rette match mellem arbejdsplads og den unge
 Fastholdelse af uddannelsesmålet gennem afklaring/træning
 Tæt, hyppig og kontinuerlig opfølgning
 Fokus på deltids- og fritidsjob – herunder jobrådgivning og formidling, som alternativ til
uddannelseshjælp
Denne indsats udvikles i samarbejde med Virksomhedsservice og forankres i Ungeenheden. Derfor
nødvendiggør denne del af indsatsen ikke yderligere investeringer i medarbejderressourcer.
Målgruppe
Alle unge, som har en varighed på over 27 uger den 1. januar 2016. Målgruppen består af
uddannelsesparate og aktivitetsparate unge.
Alle uddannelsesparate og aktivitetsparate unge, som ikke i er i gang med uddannelse pr. juni/aug.
2015 vil være i målgruppen pr. januar 2016. I efteråret 2015 er der fokus på screening og
tilrettelæggelse af indsatser, som er målrettet denne gruppe af unges særlige indsatsbehov.
I alt er der april 2015 54 unge med en varighed på mellem 27-52 uger, heraf er der 33
uddannelsesparate unge samt 21 aktivitetsparate unge med en varighed på 27-52 uger.
Forventet udbytte
Målet med den særlige indsats er, at øge antallet af unge med længere varighed, som gennem en
konkret uddannelsesplan afslutter en uddannelse. Samtidigt reduceres den periode de modtager
uddannelseshjælp.
Denne investering forventes at medføre, at 40 helårspersoner flyttes fra uddannelseshjælp til
uddannelse og/eller beskæftigelse indtil uddannelsesstart.
Investering og afkast
Sparede udgifter til Uddannelseshjælp
2016
-75.690
2017
-176.610
2018
-378.450
2019
-378.450
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
-75.690
-176.610
-378.450
-378.450
Tabellen ovenfor viser den forventede besparelse på uddannelseshjælp i budgetårene 2016-2019,
ved at omlægge indsatsen indenfor den eksisterende økonomiske ramme.
Tidshorisont
Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018.
16
D) De unge, som har en varighed på over 52 uger pr. januar 2016
Indsatsen som er beskrevet i C) dækker i princippet alle unge, men der er en gruppe af unge, hvor
der kan være et særligt perspektiv i at investere i en målrettet indsats.
Det er gruppen af unge på 25 – 29 år, som endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Hvis
de ikke når at afslutte en uddannelse, vil de ved det 30. år overgå til kontanthjælp og fortsætte
deres forløb i Jobcentret. Derfor er der et stort socialt og økonomisk potentiale ved at støtte
gruppen til uddannelse, faglært beskæftigelse.
Indsats og investeringsbehov
Det er en gruppe af unge, som har komplekse problemstillinger i forskellige grader og derfor skal
målgruppen også screenes nøje med afsæt i profiler og indsatsbehov. En stor del af denne gruppe af
unge vil være forsørgere og en del vil være enlige forsørgere.
De unge, hvor det er svært at vurdere om uddannelsesperspektivet kan udvikles, vil typisk blive
beskrevet i forhold til Rehabiliteringsteamet. Der er en gruppe af unge, hvor
uddannelsesperspektivet ikke er afskrevet, og hvor der er et udviklingspotentiale. Det kræver dog
en tværgående indsats, hvor mange parter spiller sammen og hvor samtidigheden og fælles mål har
stor betydning for om den unge lykkes med uddannelsesvalg og start. Jo tættere den unge er på 25
jo større vil uddannelsesperspektivet være. Jobperspektivet vil være større jo tættere den unge er
på 30 år.
Det er processer, som i praksis er meget svære at igangsætte og koordinere sideløbende med
myndighedsopgaver og daglig drift. Unge i denne gruppe har ofte problemstillinger, der ligger
udover beskæftigelsesområdet. For at få det optimale udbytte ud af de uddannelses- og
beskæftigelsesrettede indsatser er det derfor nødvendigt at håndtere de sociale, sundhedsmæssige,
psykiske eller andre udfordringer den unge måtte have samtidig med de uddannelses-og
beskæftigelsesrettede indsatser.
Der er et potentiale i at knække kurven særligt for disse unge, før de overgår til kontanthjælp og
øget ydelsesniveau. Disse unges fremtidige forsørgelsesgrundlag svækkes af manglende
uddannelse. Der kan derfor i et forebyggelsesperspektiv være et stærkt incitament både for den
unge og Ungeenheden/Jobcentret, hvis der skabes mulighed for selvforsørgelse enten gennem
uddannelse eller gennem kurser og kortere uddannelser indenfor det faglærte område (AMU m.v).
Det er afgørende, at indsatsen er daglig, håndholdt og præget af samtidighed. Derfor vil denne
indsatsen vil kræver en projektetablering og dermed investering i ressourcer. Rammerne skal give
mulighed for at arbejde dagligt og kontinuerligt med den unges uddannelses- og job muligheder.
Disse rammer findes bedst ved ekstern aktør, som typisk vil være Job og Kompetencecentret eller
anden aktør. Det kræver tæt samspil med erhvervslivet og Virksomhedsservice, som beskrevet i C)
og en fokuseret indsats fra sagsbehandler i Ungeenheden.
Det estimeres, at der etableres projektforløb a 24 uger. Indsatsen kræver at der i projektet arbejdes
i mindre hold, da det er vigtigt at skabe tæt og håndholdt indsats med komplekse problemstillinger
– mellem 10 – 15 deltager pr. hold
Investeringsbehov:
Projektmedarbejder
Etablering af arbejdsplads + overhead
Timelærere
Drift af projekt
Udgifter i alt
2016
2017
2018
2019
463.000
19.000
50.000
150.000
682.000
463.000
19.000
50.000
150.000
682.000
463.000
19.000
50.000
150.000
682.000
0
0
0
0
0
17
Målgruppe
Udsatte unge som har svært ved at etablere en permanent tilknytning til uddannelsessystemet men
med en faglig vurdering af, at de med netop denne indsats vil være i stand til at starte
uddannelse/beskæftigelse indenfor 2 år. Pr. 1. april 2015 betyder disse kriterier, at knap 133
borgere vil indgå i bruttomålgruppen.
Derudover vægtes følgende kriterier:
 Deltagerne skal have været ledige i min. 52 uger
 Deltagerne skal være mellem 23 og 29 år – med særligt fokus på den ældste gruppe
 Deltagerne kan være forsørger
Forventet udbytte
Målet med den særlige indsats er, at øge antallet af unge - som har modtaget forsørgelsesydelse i
mere end 52 uger – som starter på uddannelse fra uddannelseshjælp, gennemfører sin uddannelse
og som minimum forbliver uden for offentlig forsørgelse i 1 år inden de bliver 30 år. Alternativt kan
kortere faglige kurser sammen med C), som grundlag for selvforsørgelse i beskæftigelse i min. 1 år.
Det forventes, at denne investering medfører, at 22 helårspersoner flyttes fra uddannelseshjælp til
uddannelse/ beskæftigelse.
Investering og afkast
Investering i medarbejdere
Drift af projekt
Sparede udgifter til Uddannelseshjælp
2016
532.000
150.000
-75.690
2017
532.000
150.000
-126.150
2018
532.000
150.000
-176.610
2019
0
0
-176.610
Totale økonomiske effekter (gevinster minus udgifter)
606.310
555.850
505.390
-176.610
Tabellen ovenfor viser den 3-årige investering kontra sparede ydelser i budgetårene 2016-2019. I
2019 antages det således, at indsatsen i 2016-2018 har en varig effekt, selvom der ikke investeres
yderligere i medarbejderressourcer.
Tidshorisont
Indsatsen vil vare i 3 år i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018.
18