1. No category

 Kvinder i fertilitetsbehandling
Bachelorprojekt omhandlende det psykiske aspekt af en fertilitetsbehandling samt
sygeplejerskens rolle i forhold til dette.
Antal anslag: 71938
Udarbejdet af:
Anna Victoria Fabrin
Studienr: 674557
Hold: 2011C
Modul 14
Vejleder: Birgit Ulla Riis Norberg
Opgaven må anvendes internt i uddannelsen
I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede og videregående uddannelser” nr. 714 af
27. Juni 2012- § 18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget
uden uretmæssig hjælp.
___________________________________
Anna Victoria Fabrin
P r o f e s s i o n s h ø j s k o l e n M e t r o p o l Resume
Formålet med dette bachelorprojekt var at undersøge det psykiske aspekt i form af
eksistentielle og seksuelle problemstillinger, som kan forekomme under et fertilitetsforløb,
samt hvilken rolle sygeplejersken har, og hvilken rolle kvinder i behandling ønsker, at
sygeplejersken skal have i forhold til dette.
Jeg kom frem til følgende problemformulering:
Har danske heteroseksuelle kvinder i (IVF) fertilitetsbehandling behov for sygepleje til
eksistentielle og seksuelle problemstillinger/problemer?
Projektet er udarbejdet som en kvalitativt undersøgelse i form af semistrukturerede interviews
med en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang.
Ud fra analysen konkluderes, at kvinder i fertilitetsbehandling har behov for professionel
støtte til eksistentielle og seksuelle problemstillinger. Hvis den skal ydes af sygeplejersker,
kræver det en bredere uddannelse af sygeplejerskerne.
Abstract
The purpose of this bachelor thesis was to investigate the psychological aspect in the form of
existential and sexual problems that can occur during a fertility process, and which role the
nurse has, and what role treated women want the nurse to have in relation to this.
I came to the following problem statement:
Has Danish heterosexual women in (IVF) fertility treatment needs for nursing to existential
and sexual issues / problems?
The project was designed as a qualitative study in the form of semi-structured interviews with
a hermeneutic science theoretical approach.
The analysis concluded that women undergoing fertility treatment need professional support
to existential and sexual issues. If this support is to be delivered by nurses, we need a broader
education of nurses.
1 Indholdsfortegnelse 2 Kvinder i fertilitetsbehandling ............................................................................................... 1 2.1 Indledning ................................................................................................................................................................................ 1 2.1.1 Fertilitetsbehandling som begreb ................................................................................................................. 1 2.1.2 Kunstig befrugtning i et historisk perspektiv .......................................................................................... 1 2.1.3 Fertilitetsbehandling i et samfundsmæssigt perspektiv ..................................................................... 2 2.1.4 Eksistentielle problemstillinger ..................................................................................................................... 3 2.1.5 Belastning af parforholdet ............................................................................................................................... 3 2.1.6 Verbaliser seksualiteten .................................................................................................................................... 4 2.2 Afgrænsning ............................................................................................................................................................................ 5 2.3 Problemformulering ........................................................................................................................................................... 6 2.4 Litteratursøgning ................................................................................................................................................................. 6 3 Metode og teori .................................................................................................................... 7 3.1 Metode ...................................................................................................................................................................................... 7 3.1.1 Videnskabsteoretisk position .......................................................................................................................... 7 3.1.2 Dataindsamling .................................................................................................................................................... 8 3.2 Etiske og juridiske overvejelser .................................................................................................................................. 10 3.3 Analysemetode ................................................................................................................................................................... 11 3.4 Valg af teori .......................................................................................................................................................................... 11 3.4.1 Eksistentiel Krise ............................................................................................................................................... 11 3.4.2 Traumatisk Krise ............................................................................................................................................... 12 3.4.3 Mestring ................................................................................................................................................................ 12 3.4.4 Håb og håbløshed .............................................................................................................................................. 13 3.4.5 Det rene forhold ................................................................................................................................................. 13 3.4.6 PLISSIT-­‐modellen .............................................................................................................................................. 13 3.4.7 Maslow’s Behovspyramide ............................................................................................................................ 14 4 Analyse ............................................................................................................................... 14 4.1 Tema 1: Ingen børn medfører krise .......................................................................................................................... 14 4.1.1 Jeg havde mistet en del af mig selv ............................................................................................................ 15 4.1.2 Rystes ud af kurs ................................................................................................................................................ 16 4.1.3 En krise skal gennemleves ............................................................................................................................. 17 4.1.4 At håbe ................................................................................................................................................................... 19 4.1.5 Delkonklusion ..................................................................................................................................................... 19 4.2 Tema 2: Kæmpe belastning af parforhold og sexliv ........................................................................................... 20 4.2.1 Sex er blevet en pligt ........................................................................................................................................ 21 4.2.2 Delkonklusion ..................................................................................................................................................... 23 4.3 Tema 3: Barnløsheden er svær at tale om .............................................................................................................. 23 4.3.1 Støtte og mestring igennem internettet .................................................................................................. 24 4.3.2 Sygeplejerskens mangel på kompetencer som rådgiver .................................................................. 25 4.3.3 PLISSIT-­‐modellen som sygeplejerskernes kommunikationsredskab .......................................... 26 4.3.4 Delkonklusion ..................................................................................................................................................... 28 5 Diskussion ........................................................................................................................... 28 5.1 Diskussion af resultat og teoretisk referenceramme ......................................................................................... 28 5.2 Diskussion af metode og empiri .................................................................................................................................. 29 6 Konklusion .......................................................................................................................... 30 7 Perspektivering ................................................................................................................... 31 8 Litteraturliste ...................................................................................................................... 33 9 Bilag .................................................................................................................................... 36 9.1 Bilag 1-­‐ Beregning af antal fødte børn ..................................................................................................................... 36 9.2 Bilag 2: Litteratursøgning .............................................................................................................................................. 37 9.2.1 Søgeprotokol 1 ................................................................................................................................................... 37 9.2.2 Søgeprotokol 2 ................................................................................................................................................... 37 9.3 Bilag 3: Interviewguide ................................................................................................................................................... 38 9.4 Bilag 4: S1 samtykke ........................................................................................................................................................ 39 9.5 Bilag 5: S2 samtykke ........................................................................................................................................................ 41 2
Kvinder i fertilitetsbehandling
I det følgende afsnit vil den kliniske sygeplejefaglige problemstilling og baggrund blive
præsenteret ud fra et sygeplejefagligt, historisk og samfundsmæssigt perspektiv, som
understøttes af en systematisk litteratursøgning.
2.1 Indledning
2.1.1
Fertilitetsbehandling som begreb
Fertilitetsbehandling er en ydelse, som staten tilbyder kvinder under 46 år, som af
fysiologiske årsager ikke er i stand til at blive gravide på normal vis. Sundhedsstyrelsen
definerer kunstig befrugtning som ”… al lægelig behandling og diagnostik, som bygger på
eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret
befrugtning med sædceller” (Sundhedsstyrelsen 2014)
2.1.2 Kunstig befrugtning i et historisk perspektiv
Infertilitet er en kendt problemstilling for både mænd og kvinder. Allerede i 1770 i London
blev den første fertilitetsbehandling i form af insemination (IUI) udført på en kvinde af den
skotske kirurg John Hunter. Ved en IUI tilføres sæden direkte til kvindens livmoder. Det blev
ikke anerkendt som en vellykket procedure før 1948, da man i mangel på bedre viden
inseminerede kvinden dagen før hendes menstruation og ikke ved ægløsning. Forskningen
indenfor reproduktionen udviklede sig herefter hurtigt, og i 1953 blev den første kvinde
gravid på baggrund af IUI med nedfrosset sæd (Ombelet og Van Robyans 2010).
I juli 1978 i England kom det første ”In Vitro Fertilisation” (IVF) barn Louise Brown til
verden. (Hartshorne 2008). IVF-behandling er en befrugtning af ægget udenfor kroppen. I
Danmark blev det første IVF-barn født d. 18 oktober 1983, og behandlingen blev foretaget på
landets daværende eneste fertilitetsklinik på Rigshospitalet. Sidenhen er teknologien i
konstant fornyelse og muligheden for fertilitetsbehandling er udbredt til det meste af verden
(Pilgaard 2010). Fertilitetsbehandlingerne opdeles i Assisted reproductive technology (ART)
og non-ART, hvor ART omfatter alle in vitro-metoderne; IVF, ICSI (intracytoplasmatisk
sperm injection), FET (frozen embryo transfer) og ED (egg donation) og non-ART omfatter
hovedsageligt insemination (Pinborg A, Henningsen A, Loft A. 2012.)
I dag er der i Danmark 21 offentlige og private fertilitetsklinikker, hvor der både udføres IUI
og IVF/ICSI og 42 gynækologise klinikker, som udfører IUI (Dansk Fertilitetsselskab 2014).
Side 1 af 42
I takt med at forskning af fertilitetsbehandlinger forsat intensiveres, og behandlingsformerne
fornyes, skal det etiske aspekt også følge med. Hjælp til reproduktion er et meget
omdiskuteret etisk område. I 1997 blev den første lovgivning om kunstig befrugtning vedtaget
i Folketinget. Heri var det ikke legalt for par, som ikke var gift, at få fertilitetsbehandling. I
2006 ændredes lovgivningen til, at også enlige kvinder og lesbiske par måtte komme i
behandling (Retsinformation 2006).
2.1.3 Fertilitetsbehandling i et samfundsmæssigt perspektiv
Nedsat fertilitet er et kendt stigende problem i det danske samfund, hvilket betyder, at flere
skal have hjælp til at blive gravide. Samtidig er der sket en markant reducering i
fødselsraterne de seneste 10 år. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at der i 2010
blev født 63.411 børn i Danmark, hvoraf hvert 13 barn kom til via fertilitetsbehandling. Der
blev foretaget 30.014 fertilitetsbehandlinger på danske kvinder, hvoraf 4.190 førte til fødsler
og 4.700 børn (Sundhedsstyrelsen 2012). I 2013 blev der født 55.873 børn i Danmark, hvoraf
4.766 var via fertilitetsbehandling, og dermed er tallet steget til hvert 11 barn (Bilag 1).
Når en fertilitetsbehandling lykkes, har behandlingen gennemsnitligt kostet samfundet 76.413
kr. I prisen er alle udgifter medregnet såsom medicin, plastikhandsker, petriskål, løn til de
ansatte, pris for mislykkede forsøg etc. (Christiansen et al. 2013).
Mark Connolly, sundhedsøkonom, har udarbejdet et studie i forbindelse med den ændrede
politik om brugerbetaling på fertilitetsbehandlinger i 2011. Han påviser, at omkostningerne,
som staten gennemsnitligt betaler pr. levendefødt ved fertilitetsbehandling, bliver finansieret,
når barnet bliver voksen, får job og betaler skat. Iflg. hans beregninger er de statslige
omkostninger ved fertilitetsbehandling samt de statslige omkostninger ved et barn betalt, når
”individet” fylder 39 år. Når individet fylder 50 år, har staten tjent 1.149.814 kr. Til
sammenligning er statens omkostninger ved en naturlig nedkommet barn også betalt af, når
personen fylder 39 år (Connolly og Ziebe 2011).
I den danske lovgivning om kunstig befrugtning er det vedtaget, at enlige kvinder eller par har
ret til kunstig befrugtning af 1 barn via 3 non-ART- og 3 ART-forsøg. Iflg. §1a kapitel 1 må
enlige kvinder ikke blive kunstigt befrugtet, hvis de har 1 barn i forvejen, og parrene må ikke
have fælles børn (retsinformation 2014).
Side 2 af 42
Man kan undre sig over, hvorfor lovgivningen lyder på 1 barn pr. enlig kvinde eller pr. par,
når det er påvist, at prisen for at lave et barn koster samfundet langt mindre penge, end hvad
et menneske i gennemsnit bidrager Staten med igennem et helt liv.
2.1.4 Eksistentielle problemstillinger
At gå i fertilitetsbehandling kan have alvorlige psykosociale følger. Mange kvinder beskriver,
at de har ”standby-knappen” til livet trykket ind, som om de ikke kan komme videre med
deres liv. At kunne blive gravid, få identiteten som mor og sørge for livets cyklus er en
almindelig forventning til livet. Kvinderne slås her med hele eksistensen og meningen med
livet (Schmidt og Sejbæk 2012).
Hvis man, som kvinde eller mand, ikke er fertil, kan man efter ubeskyttet sex i 12
sammenhængende måneder blive henvist til fertilitetsbehandling. De, som indstilles til
behandling, vil ofte opleve infertiliteten som en eksistentiel livskrise, hvor de sætter
spørgsmålstegn ved egen identitet (Pinborg A, Henningsen A, Loft A. 2012).
Et engelsk sygeplejestudie Womens experience of infertility- towards a relational model of
care viser, at kvinderne under behandling fandt det svært at være ude af kontrol. Flere kvinder
gav udtryk for, at deres individuelle forståelse af egen kvindelighed ændredes sig, da de fik
påført sig identiteten som infertil. I studiet beskriver kvinderne følelsen af at blive mobbet af
egen krop, følelsen af ufuldkommenhed, fiasko som kvinde, at være psykisk fraværende og
lysten til socialt at isolere sig. Studiet påpeger også vigtigheden af sygeplejerskens rolle, for at
klinikken kan udføre en patient-centreret behandling. Sygeplejersken agerer som bindeled
mellem de øvrige faggrupper og patienten (Cunningham og Cunningham 2013).
Man kan undre sig over, hvorfor den psykosociale del af behandlingen ikke er en integreret
del af behandlingen. Skyldes det, at de danske kvinder ikke har et behov for en patientcentreret behandling, som varetager hele patienten og ikke kun den medicinske del? Hvor fra
får infertile kvinder støtte? Tager man i Danmark generelt det udgangspunkt, at alle kvinder i
fertilitetsbehandling bruger deres netværk uden for klinikken til at få forløst deres følelser af
f.eks. afmagt og angst i forhold til behandlingen? Og hvad så med de patienter, som ikke har
indviet familie og venner i deres livskrise - skal de bearbejde følelserne selv?
2.1.5 Belastning af parforholdet
Fertilitetsbehandlingen kan udover at belaste parrenes opfattelse af egen eksistens, også
forårsage vanskeligheder og problemer for parterne imellem. Deres hverdag skemalægges
Side 3 af 42
med flere konsultationer på klinikken og med medicin, der skal tages på bestemte tidspunkter.
Ydermere kontrolleres parrenes sexliv, da de forud for behandlingen skal være afholdende,
men efter behandlingen være seksuelt aktive (Schmidt og Sejbæk 2012). Flere studier viser, at
en fertilitetsbehandling er vanskelig for parforholdet, parrets sexliv og kvinden og mandens
individuelle seksualitet. Et tysk studie Sexual Disorders in Infertile Couples påviser, at
parrenes sexliv lider af kun at have et formål - nemlig at blive gravid. Spontaniteten og
glæden ved sexlivet med partneren forsvinder, da det bliver skemalagt og udføres som en
pligthandling. 59 % af de adspurgte gav udtryk for, at behandlingerne havde haft en negativ
indvirkning på deres sexliv. Efter fertilitetsbehandlingens start faldt deres seksuelle samkvem
til under halvdelen af, hvad det havde været før parrene begyndte i behandling (Wischmann
2010).
En dansk undersøgelse Divorce or end of cohabitation among Danish women evaluated for
fertility problems viser, at barnløse par har 3 gange så stor chance for at gå fra hinanden i op
til 12 år efter, at de første gang søger læge og bliver evalueret for fertilitetsproblemer (Kjaer
et al. 2013).
Danmark er internationalt et af de førende lande indenfor den medicinske del af
fertilitetsbehandlingen. Dog er den psykosociale del af behandlingen ikke lige så anerkendt,
som i øvrige europæiske lande. I Sverige, Finland, England, Holland, Tyskland, Belgien og
Schweiz er der tilknyttet psykologer til fertilitetsklinikkerne. Deres arbejde kan bl.a. bestå i at
screene patienter for, hvem der kunne have behov for psykosocial støtte gennem
behandlingen, tilbyde samtaler, psykoterapi til individuelle fertilitetspatienter og uddanne det
øvrige personale i kommunikation med patienterne (Schmidt og Sejbæk 2012). Man kan
undre sig over, at den psykosociale del af behandlingen i Danmark varetages af faggrupper,
som ikke er uddannet i kommunikativt at håndtere de psykosociale følger af en
fertilitetsbehandling, og hvorfor man ikke vil løfte den del af behandlingen op på samme høje
professionelle niveau som den medicinske del.
2.1.6 Verbaliser seksualiteten
Studiet Sexual Disorders in Infertile Couples viser også, at der blandt de, som er i behandling,
er behov for at tale om deres seksualitet og seksuelle samvær med hinanden, men at de finder
det svært selv at tage initiativ til en samtale om emnet med fagpersonalet på klinikkerne
(Wischmann 2010).
Side 4 af 42
Iflg. læge og sexologiforsker Christian Graugaard er seksualiteten ”en væsentlig del af de
fleste menneskers selvrapporterede trivsel, og et velfungerende intimt liv udgør en
”raskhedsfaktor”, som øger livskvalitet og understøtter resurser og mestring i tilfælde af
sygdom og krise”. Ved at inddrage seksualiteten i sygeplejen, formoder jeg, at livskvalitet
samt mestringsressourcer kan forbedres (Graugaard 2012).
Sundhedsstyrelsens Vejledning til Sygeplejefaglig Optegnelser nævner patientens seksualitet
som et sygeplejefagligt problemområde. Sygeplejersker har altså en pligt til at spørge ind til
patientens seksualitet (Sundhedsstyrelsen 2005). I en spørgeskemaundersøgelse udført af
Analyse Danmark for Sygeplejersken i 2006, rapporteredes det, at 80 % af sygeplejerskerne
finder det relevant at tale med patienterne om seksualitet, men at det kun var 1% af de
adspurgte, der spurgte patienterne om deres seksualitet, eller de seksuelle problemer de måtte
møde i forbindelse med sygdom (Christensen K, Sommer C. 2007.). Man kan undre sig over
hvorfor, procentdelen er så lille. Er seksualitet blevet et tabu, som er blevet en integreret del
af sygeplejekulturen? Er det mangel på tilstrækkelig uddannelse i kommunikation? Eller er
det, fordi seksualitet for mange er personlig og intim, og dermed gør sygeplejerskerne
forlegne, eller er det fordi, de tror, at de gør patienterne forlegne?
2.2 Afgrænsning
På baggrund af praktikophold på modul 11 og 12 på en fertilitetsklinik samt gennemgang af
ovenstående sygeplejefaglige problemstilling, er det blevet klart for mig, at kvinder i
fertilitetsbehandling
kan
få
psykosociale
problemer,
når
de
gennemgår
en
fertilitetsbehandling.
De danske fertilitetsklinikker er førende indenfor den medicinske del af behandlingen, men
forsømmer den psykosociale del, hvor eksistentielle problemstillinger kan opstå og forværres
igennem behandlingen (Schmidt 2012). Jeg finder udviklingen af parrenes parforhold og
seksuelle samliv gennem forløbet interessant, da flere i studiet Sexual Disorders in Infertile
Couples udtrykker, at deres sexliv bliver en pligt frem for en lyst (Wischmann 2010).
Parforholdet kan også lide stor last, og det er bevist, at par i fertilitetsbehandling har større
chance for at ende i en skilsmisse (Christiansen et al. 2013). Jeg finder det også interessant
hvilken rolle, kvinderne i fertilitetsbehandling ønsker, at sygeplejersken skal have, og om de
har et behov for yderligere ekspertise til håndtering af de psykosociale problemstillinger, som
kan opstå undervejs.
Side 5 af 42
Jeg vil i opgaven tage udgangspunkt i heteroseksuelle kvinder, som gennemgår
fertilitetsbehandling. Jeg har valgt, at kvinderne skal være i et heteroseksuelt parforhold, da
man som enlig eller lesbisk, har andre udfordringer i forhold til seksualiteten i forbindelse
med en fertililtetsbehandling. Jeg har valgt at afgrænse kvindernes oprindelse til kun at være
dansk, da andre kulturer kan medføre problemstillinger som bl.a. sprogbarrierer. Jeg har
ydermere valgt at afgrænse fertilitetsbehandlinger til en bestemt type behandling, IVF.
2.3 Problemformulering
Ovenstående sygeplejefaglige problemstilling fører mig til følgende problemformulering:
Har danske heteroseksuelle kvinder i (IVF) fertilitetsbehandling behov for sygepleje til
eksistentielle og seksuelle problemstillinger/problemer?
2.4 Litteratursøgning
Empirien er primært indhentet fra databaserne CINAHL og Psykinfo, som er specielt
anvendelige, når der ledes efter kvalitative studier (Hørmann 2013)
Jeg har foretaget en systematisk søgning, hvor jeg startede med at søge på Cinahl (Ibid). Jeg
finder det psykiske aspekt af fertilitetsbehandlinger spændende, og derfor brugte jeg søgeord
som Infertility, Women, Bodyimage, Sexuality, Sexual, Psychosocial og Relationships. Jeg
sorterede artikler fra, som stammede fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Det gjorde jeg, fordi
studierne skulle indeholde kvinder fra vestlige lande, hvor levestandarden er sammenlignelig
med Danmark. Det er en vigtig faktor, da opgaven centreres omkring kriseramte kvinder i
fertilitetsbehandling. Adfærdsmønstre afspejles ofte af mentalitet og kultur (Thorbjørnsrud
2008).
Jeg
supplerede
med
databasen
Psychinfo
og
fandt
flere
forskellige
relevante
forskningsartikler. Antallet af hits blev mindsket fra 2.493 til 35, da jeg tilføjede Women,
Sexual, Psychocial til søgeordet Infertility. Ved at præcisere søgningen havde jeg lettere ved
at overskue materialet. Der kom mange artikler frem, som omhandlede kræftramte kvinder i
fertilitetsbehandling. Da disse ikke er mit fokus, ekskluderede jeg dem ved at tilføje NOT
cancer (Bilag 1- søgning 1).
Søgningen resulterede i flere forskningsartikler, som jeg vurderer som relevant empiri. Jeg
startede med at vurdere overskrifternes relevans for min opgaves temaer, og derud af læste jeg
flere abstracts. Da jeg i min kliniske sygeplejeproblemstilling har brugt mange
forskningsartikler, som belyser forskellige emner ved fertilitetsbehandling, var det ikke nok
Side 6 af 42
med en systematisk søgning. Jeg udførte kaskadesøgning, hvor jeg søgte direkte på en dansk
læge, lektor og forsker i reproduktion Lone Schmidt, da flere artikler henviste til
publikationer af hende. Jeg fandt også her brugbare forskningsartikler til at underbygge min
problemstilling og mit videre arbejde med analysen. Desuden lavede jeg en håndsøgning,
hvor jeg søgte direkte i Journal of Clinical Nursing’s elektroniske arkiv (Juhl et al Lindahl
2013).
De forskellige artikler har jeg vurderet kritisk ud fra VAKS-guiden. Det er en metode til at
kvalitetsvurdere videnskabelige kvalitative forskningsartikler. Den er udarbejdet af Dansk
Sygepleje Selskab (Poulsen et al 2009).
3
Metode og teori
For at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt vil jeg i de kommende afsnit
redegøre og begrunde for videnskabelig teoretisk position, design og metode til indsamling af
empiri. Desuden beskrives etiske og juridiske overvejelser, som er forbundet med projektet.
Metoden, som benyttes til at analysere det empiriske materiale samt opbygningen af analyse
afsnittet, præsenteres også heri. 3.1 Metode
3.1.1 Videnskabsteoretisk position
Jeg har valgt at bruge en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang til opgaven, da min
problemformulering lægger op til en kvalitativ undersøgelse, hvor jeg ønsker at undersøge
den subjektive oplevelse af problemstillingen. Jeg har til hensigt at få en forståelse for
kvindernes eksistentielle problemstillinger samt for hvordan en sygeplejerske skal
imødekomme kvindernes behov. Fordi formålet er forståelse, er tilgangen hermeneutisk, da
hermeneutik er læren om forståelse og en tilgang til, hvordan man opnår forståelse (Birkler
2013).
Den tyske filosof Hans Georg Gadamer er en af grundlæggerne af filosofisk hermeneutik. Et
centralt begreb i hans fortolkning heraf er for-forståelse. Dvs. den forståelse, der altid ligger
forud for den egentlige forståelse. For-forståelsen kan også betragtes som en forventning eller
som en fordom, dog uden at tillægge denne en negativ værdi. Da jeg har været i praktik på en
fertilitetsklinik
i
5
måneder,
har
jeg
en
for-forståelse
omkring,
hvordan
en
fertilitetsbehandling psykisk påvirker kvinderne, som gennemgår den. Man vil altid ubevidst
eller bevidst opstille hypoteser, som skal be- eller afkræftes, og det er dette, som former
Side 7 af 42
forståelsen (ibid).
Et andet centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som henviser til
forståelsens cirkularitet: “Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede
forstår” (ibid). Det vil altså sige, at man bruger sin for-forståelse til at forstå ny viden, som
igen vil danne en ny for-forståelse, som man igen kan bruge til at forstå ny viden osv.
Gadamer betegner den hermeneutiske cirkel som en dynamisk relation mellem dele og helhed
i en forståelse. Helheden skal forstås ud fra delene, og delene forstås ud fra helheden. Iflg.
Gadamer er det ikke bare en metodisk grundregel, men et grundtræk ved menneskets måde at
eksistere på (ibid). Dernæst kan der dannes grundlag for en horisontsammensmeltning, som
sker i mødet mellem to forståelseshorisonter. Det er ikke en forudsætning, at der er enighed
men blot, at problemet bliver set i samme lys. Dvs. at man sætter sig i den andens sted,
velvidende man har sin for-forståelse med sig. Iflg Gadamer kan det opstå hver gang en
delforståelse får lov at revidere helhedsforståelsen (ibid).
Jeg bruger den hermeneutiske tilgang, når jeg bruger min empiri, da denne er med til at rykke
ved min for-forståelse og dermed skabe en ny og mere nuanceret forståelse for de
eksistentielle problemstillinger kvinder i fertilitetsbehandling ”døjer” med (Ibid). Jeg har
forsøgt at være min for-forståelse bevidst i denne opgave. Jeg har en for-forståelse om, at
parrenes sexliv påvirkes negativt under en fertilitetsbehandling, samt at kvinderne ændrer syn
på deres kvindelighed, når en eksistentiel del af det at være kvinde, ikke imødekommes.
3.1.2
Dataindsamling
3.1.2.1 Kvalitativ interview For at indsamle den empiri, som sammen med anden litteratur kan besvare min
problemformulering, har jeg valgt, at min dataindsamling, skal være i form af det kvalitative
interview. Jeg finder metoden brugbar i forhold til besvarelsen af min problemformulering, da
man gennem andre menneskers livsverden, får et indblik i, hvad de oplever (Kvale og
Brinkmann 2009).
Der findes flere former for kvalitative interviews, men jeg har valgt at beskæftige mig med
forskningsinterviews og herunder semistrukturerede interviews, da det er den form, som åbner
flest muligheder i forhold til ændringer undervejs. Ved et semistruktureret interview er
emnerne, som man vil belyse, fastlagt på forhånd og udføres derfor på baggrund af en
eksisterende basisskabelon for interviewet. Spørgsmålene skal stilles som åbne spørgsmål, og
Side 8 af 42
de videre spørgsmål skal formuleres ud fra interviewdeltagerens svar. Derved er det kun en
foreløbig interviewguide, da der i dialogen med den interviewede kan opstå behov for at
spørge uddybende indtil de forekommende svar (ibid).
Ved at udføre et semistruktureret forskningsinterview vil mine informanter (IF) have
mulighed for at tale frit uden at føle sig indskrænket i sine svarmuligheder. Dette giver større
mulighed for en mere uddybende og personlig besvarelse. Hensigten med interviewet er at få
informantens
subjektive
perspektiv,
derved
egne
oplevelser
og
opfattelser
af
problemstillingen (Christensen et al. 2012). Jeg har været i kontakt med 7 IF, som alle er
kvinder i gang med en fertilitetsbehandling. Ulemperne ved et semistruktureret interview af
kun 7 IF er, at jeg ikke kan generalisere deres oplevelse af min problemstilling.
Jeg fik kontakt til 2 af mine IF på et chatforum på www.min-mave.dk. Det er et chatforum for
gravide kvinder, kvinder med børn, kvinder, som ikke kan få børn, og kvinder som går i
fertilitetsbehandling. Jeg skrev et indlæg, hvor jeg hurtigt fik svar fra flere kvinder. En af
kvinderne henviste til en blog www.erduherikkesnart.dk, hvor ejeren af bloggen tilbød et
blogindslag, hvor jeg kunne søge IF. Jeg udvalgte herfra mine sidste 5 IF. Ingen af dem ville
dog interviewes mundtligt, da jeg er en fremmed for dem, og fordi emnet for dem er meget
ømtåleligt. Interviewene er derfor skriftlige, men i chat-form, da jeg så kunne svare tilbage og
få uddybelse af deres svar og stille yderligere spørgsmål. På denne måde giver jeg IFne
mulighed for, at reflektere over deres svar. Metoden har den fordel, at IFne er vant til at
chatte, så kommunikationsformen er kendt for dem. Ulempen ved et skriftligt chat-interview
er, at jeg ikke får data på en gang, og at interviewet kan strække sig over flere dage.
Selvom interviewene er skriftlige, vil jeg stadig kalde dem semistrukturerede, da de
kendetegnes ved, at man som interviewer kan stille uddybende spørgsmål til IFnes svar. Da
interviewet er skriftligt, kan jeg ikke læse mine IFs kropssprog, og kan derfor kun tolke ud fra
deres skrevne ord.
3.1.2.2 Kvales 7 faser Jeg har valgt at benytte mig af Kvales tilgang til semistrukturerede interviews ved at følge
hans 7 faser. Disse faser består af tematisering, design, interview, transskription, analyse,
verifikation og rapportering (Kvale og Brinkmann 2009). Jeg har i den indledende fase
klarlagt min problemstilling og beskrevet, hvorfor jeg har ønsket at undersøge netop dette
problem. Dernæst har jeg udarbejdet et design til brug for den form for interview, jeg vil tage
Side 9 af 42
udgangspunkt i, samt en oversigt over, hvilke fordele og ulemper et semistruktureret
interview kan have for opgaven. Herefter har jeg udformet mit interview i form af en
interviewguide (BILAG). Jeg indleder interviewguiden med nogle generelle spørgsmål
omkring IF person og erfaring med fertilitetsbehandling. Herefter stiller jeg et spørgsmål
vedr. hendes opfattelse af begrebet seksualitet. Dette spørgsmål finder jeg vigtigt for, at der
ikke sker misforståelser, hverken for mig som interviewer i forhold til fortolkning af
interview, eller for informanten i forhold til forståelsen af mine videre spørgsmål. Da
interviewet foregik skriftligt, er transskriptionen allerede udført. Jeg har valgt at bruge Kvales
meningsanalyse, jævnfør senere i afsnittet. Verifikationen vil fremgå af en diskussion af den
kvalitative metode. Den sidste fase rapportering, vil udover dette skriftlige materiale også
blive forsvaret ved en mundtlig eksamen (Ibid).
3.2 Etiske og juridiske overvejelser
Inden jeg afholdt mine interviews, undersøgte jeg først om mit projekt krævede tilladelse fra
Videnskabsetisk komite. Iflg. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter § 14, stk. 2 skal det ikke godkendes, da det ikke omfatter menneskeligt
biologisk materiale (retsinformation 2011).
Mine etiske overvejelser har omhandlet overholdelsen af min tavshedspligt samt mine IFs
anonymitet. Iflg. Helsinki-deklarationen er dét en menneskeret ved deltagelse i medicinsk
forskning (Verdenslægeforeningen 2001). Jeg har gjort mig etiske overvejelser om, hvorvidt
jeg kunne træde ind i deres forum - kvinder i fertilitetsbehandling. På baggrund af mit indlæg,
hvor jeg gjorde opmærksom mit praktikophold på en fertilitetsklinik med deraf følgende
fornemmelse af den psykiske påvirkning en fertilitetsbehandling kan medføre, mener jeg, at
have retfærdiggjort mit ærinde.
Jeg har indhentet samtykke fra mine 7 IF om brug af deres udsagn i opgaven. Jeg har gjort
opmærksom på både mundtligt og skriftligt, at de til hver en tid kan trække deres samtykke
tilbage, uden det vil have konsekvenser for dem, samt at deltagelsen er frivillig, at fortrolige
oplysninger makuleres efter prøven er slut, og at de ingen risici har ved at deltage i mit
projekt. Jeg respekterer IFnes anonymitet, og jeg nævner dem hverken ved navn eller hvilken
fertilitetsklinik i landet, de kommer fra (Retsinformation 2011).
Side 10 af 42
3.3 Analysemetode
Til brug for analysen af min indsamlede empiri, er jeg inspireret af Kvale’s analysemetode meningsanalyse,
som
indebærer
meningskodning,
meningskondensering
og
meningsfortolkning.
En meningskodning sørger for et bedre overblik af det transskriberede materiale. Ved en
meningskodning kobles nøgleord til et tekstafsnit, for senere at kunne identificere en
udtagelse. Det gøres på baggrund af flere gennemlæsninger af transskriberingerne. Jeg fandt 3
temaer: Ingen børn medfører krise, Belastning af parforhold og sexliv og Barnløsheden er
svær at tale om. Under hvert emnefelt indsatte jeg IFnes udsagn om netop disse emner. Ved
meningskondensering forkortes IFnes formuleringer, så lange udsagn sammenfattes til korte
udsagn, og meningen fremstår tydeligere og mere overskuelig.
Jeg vil bruge
meningsfortolkning til at analysere min empiri, ved at gå ud over det sagte og finde
meningstrukturer og betydningsrelationer, som ikke umiddelbart fremtræder i transskriptionen
(Kvale og Brinkmann 2009).
3.4 Valg af teori
3.4.1 Eksistentiel Krise
Bo Jacobsen, dansk professor og psykolog, opererer med den eksistentielle krise. Han
definerer en psykisk krise som en sjæleryster, hvor den kriseramte rystes ud af kurs.
Den eksistentielle krise gennemgår 3 dimensioner; tabs-, modgangsdimension og
eksistensåbning. Tabsdimensionen forårsager sorg, og gennem sorgen affinder og erkender
personen sig tabet og genetablerer gradvist livslysten.
Modgangsdimensionen - Jacobsen mener, at svaret på modgang er at acceptere sin fakticitet
og handle derud fra. Flere eksistenstænkere bruger begrebet fakticitet om de forudsætninger et
menneske bliver født med såsom race, nationalitet, udseende, kropsform etc. Altså ting et
menneske ikke selv kan vælge.
Den sidste dimension eksistensåbningen, giver den kriseramte mulighed for at se eksistensens
dybder og forholde sig til, hvad livet egentlig handler om. Det kan blive et vendepunkt og
give den kriseramte nye livsmuligheder (Jacobsen 1998). Jacobsen ser en krise som noget
eksistentielt positivt. Den kriseramte skal aktivt bearbejde følelser og den traumatiske
oplevelse, hvorved en udvikling af livssituationen kan forekomme. Side 11 af 42
3.4.2 Traumatisk Krise
Johan Cullberg, svensk professor i psykologi, har defineret begrebet traumatisk krise, som
værende en psykisk krisetilstand, hvor individet føler en trussel imod sin fysiske eksistens,
sociale identitet og tryghed. Den traumatiske krise forekommer i forbindelse med en ydre
hændelse. Den kan være udløst af 3 forskellige scenarier: 1. Udsættelse for tab 2. Krænkelse
3. Gennemlevelse af katastrofe. Krisen inddeles i 4 faser; chok-, reaktion-, bearbejdning- og
nyorienteringsfasen(Cullberg 1999). I chok- og reaktionsfasen, som iflg. Cullberg er den
egentlige krise, benytter de kriseramte forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismer er
ubevidste, psykiske reaktionsmåder, som har til hensigt at reducere jeg’ets oplevelse af og
bevidsthed om trussel og farer. Bearbejdsnings- og nyorienteringsfasen forudsætter ikke, at
den kriseramte stadig befinder sig i en krisetilstand.
Når den akutte krise afsluttes befinder den kriseramte sig i bearbejdningsfasen. Her begynder
individet at acceptere den traumatiske hændelse, søger ny balance og får ny selvindsigt.
Krisen kan stadig vise sig i form af angst og sårbarhed, når individet interagerer med andre. I
den sidste fase nyorienteringsfasen, må den kriseramte leve med det ar, som traumet har
forårsaget. Fasen har ikke en afslutning, da individet aldrig vil glemme krisen, men lærer at
leve med den (Cullberg 2007). 3.4.3 Mestring
Aron Antonowsky, israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi og stressforsker, er
kendt for sine teorier om mestring og hvorfor nogle mestrer stressfaktorer bedre end andre.
Hans mestringsteori bygger på den salutogenesiske ide, hvor man fokuserer på det raske frem
for det syge. I teorien præsenteres nøglebegrebet ”Oplevelsen af sammenhænge” (OAS), som
handler om, hvordan individet oplever eget liv og verden. Antonovsky mener, at evnen til at
mestre er afhængig af dette. Fokus lægges på menneskets mestringsressourcer og de positive
effekter af de stressfaktorer, det udsættes for.
Han skelner mellem stressende livsituationer og stressende livsbegivenheder. Stressende
livssituationer kan på grund af modstandsunderskud være skadelig for menneskets opfattelse
af sammenhæng. Stressende livsbegivenheder henviser til stressfaktorer, som også kan være
begivenheder, som ikke har fundet sted, altså f.eks. det at være barnløs.
For at et individ skal kunne opnå OAS, skal hovedkomponenterne begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed kunne føles. (Antonovsky 2003).
Side 12 af 42
3.4.4 Håb og håbløshed
Joyce Travelbee, amerikansk omsorgsteoretiker med en master i sygepleje, har beskæftiget
sig med begreberne håb og håbløshed som motivation for at mestre sygdom eller svære
eksistentielle livssituationer. Håb er iflg. Travelbee følelsen af det mulige. Det sætter
mennesket i stand til at håndtere vanskelige og stressede situationer i forhold til savn,
nederlag, ensomhed, tragedier og lidelse. Hun beskriver det at håbe som værende
fremtidsorienteret, forbundet med valg, at ønske, have tillid og besidde udholdenhed samt
have mod. I modsætning til håb, forringer håbløshed mestringsmulighederne, da individet
ikke ser alternativer, muligheder, eller besidder drivkraften til at involvere sig i eget liv.
Håbet er altså drivkraften hos patienten.
Iflg. Traavelbee er det den sundhedsprofessionelle’s ansvar at hjælpe patienten med at
vedligeholde eller skabe et håb og undgå håbløshed i samarbejde hermed. Dette mener hun, at
den sundhedsprofessionelle kan hjælpe med ved at være tilstede og lytte. Den
sundhedsprofessionelle skal være tilgængelig, imødekommende og villig til at tale med
patienten om frygt og kvaler (Travelbee 2010)
3.4.5 Det rene forhold
Anthony Giddens, britisk sociolog, har defineret ”Det rene forhold”. Teorien bygger på
relationen mellem to mennesker. Det handler ikke om seksuel renlighed, men om to
mennesker, der på baggrund af egen lyst vælger at indgå i et forhold. Forholdet er betinget af
parternes følelser og hvad, de selv på længere sigt kan få ud af forholdet. Det varer kun så
længe, som parterne føler tilfredsstillelsen er tilstrækkelig. (Giddens 1994).
3.4.6 PLISSIT-modellen
PLISSIT-modellen blev udformet af psykologen Jack Annon i 1976 og er et redskab, som
fagprofessionelle kan bruge til at italesætte seksuelle problemstillinger med patienterne. Den
inddeles i 4 stadier: Permission, Limited Information, Specific Suggestion og Intensive
Therapy. De 4 stadier repræsenterer en intensivering af samtalen om seksuelle
problemstillinger. Patientens behov afgør, hvor mange af stadierne samtalen skal gennemgå. Intensive Therapy kan kun foretages af en specialist (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006). Side 13 af 42
3.4.7 Maslow’s Behovspyramide
Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow udarbejdede i 1943 behovspyramiden,
som skitserer et hierarki af menneskets behov. At behovspyramiden er et hierarki, betyder at
de 5 niveauer i pyramiden: fysiske-, trygheds-, sociale-, egobehov og behov for
selvrealisering er prioriteret efter vigtigheden af behovene, og i den rækkefølge som behovene
kommer til udtryk i. Modellen skal ses nedefra, hvor det første og vigtigste behov er de
fysiske behov, som rummer behovet for søvn, fysisk bevægelse, indtagelse af føde, vand og
luft, udskillelse af affaldsstoffer samt sex. Sex er ikke behovet for nydelse - men forplantning.
Maslow mener, at de basale behov skal dækkes, før behovene på de andre niveauer kan opstå.
De 3 første niveauer kaldes mangelbehov og de 2 øverste niveauer kaldes vækstbehov
(Maslow 1943).
4
Analyse
I dette afsnit analyseres det indsamlede empiri sammenholdt med den præsenterede teori for
at kunne besvare problemformuleringen
”Har danske heteroseksuelle kvinder i (IVF) fertilitetsbehandling behov for sygepleje til
eksistentielle og seksuelle problemstillinger/problemer?”
Analysen er ud fra meningskodning opdelt i 3 temaer: Ingen børn medfører krise, Belastning
af parforhold og sexliv og Barnløsheden er svær at tale om. IFne, kvinder i
fertilitetsbehandling, betegnes som henholdsvis A, B, C, D, E, F og G. Sygeplejerskerne, som
har deltaget i det semistrukturerede interview, betegnes som S1 og S2.
4.1 Tema 1: Ingen børn medfører krise
Jeg vil under det første tema analysere mine fund ud fra interviewene vedr. det
grundlæggende behov for at blive forældre samt det at være i krise. Det vil jeg sammenholde
med Maslows behovspyramide og Bo Jacobsen og Johan Culleberg’s kriseteorier.
Iflg. Maslows behovspyramide er det et grundlæggende behov at forplante sig, og at
videreføre livet. IF C formulerer
Side 14 af 42
”Min verden brast sammen, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne føre mine og min kærestes
gener videre. Det er en forudsætning for, at menneskene kan fortsætte, at man sætter børn i
verden. Det er en pligt som menneske.”
C udtrykker et behov for at bidrage til, at menneskeheden ikke uddør. Hun udtrykker, at
hendes verden ”braste sammen”. Denne formulering viser, hvor stor en betydning, hun
tillægger det at forplante sig. Sex skal i forhold til Maslows teori ses som forplantning, hvilket
han angiver som et fysisk behov. De fysiske behov er de grundlæggende og på niveau med
vand, mad og føde. Det er foranstaltninger for, at menneskeheden ikke uddør (Maslow 1943).
”Jeg er et eller andet sted bare gået i stå… Jeg sidder bare og sumper og føler mig som en
grøntsag.”
Nye behov kan ikke forekomme, hvis ikke de grundlæggende fysiske behov opfyldes. D kan
ses som eksempel på, hvor betydningsfuldt det er at kunne forplante sig. Hun bliver ikke
stimuleret til at opnå nye behov, da hendes fokus centreres omkring de grundlæggende fysiske
behov (Ibid).
4.1.1 Jeg havde mistet en del af mig selv
Når et grundlæggende behov ikke opfyldes eller man ved, at man har svært ved at få det
opfyldt, kan det påvirke individet og forårsage kriser. Alle 7 IF pointerede, at der opstod en
usikkerhed omkring egen identitet, da en graviditet ikke blev en realitet, men en langvarig
proces, som stadig ikke er afsluttet. A beskriver følelsen af at miste noget af den kvindelige
identitet
”Jeg havde mistet en del af mig selv, også selvom det var noget, jeg aldrig havde haft. At
skulle give afkald på noget så banalt som evnen til at forplante sig naturligt, er virkelig en
sorgfuld proces.”
At kunne blive gravid og føde et barn er en eksistentiel del af det at være. Når betegnelsen
barnløs fæstes på en kvindes identitet, medfører det oftest en form for krise. Kriseteoretikerne
Bo Jacobsen og Johan Cullberg opererer henholdsvis med to former for kriser: eksistentiel
Side 15 af 42
krise og traumatisk krise. At være barnløs kan udløse begge former (Cullberg 1999, Jacobsen
2009). IF A opfylder de 3 dimensioner, som iflg. Jacobsen forekommer i en eksistentiel krise.
Hun lider et tab i forhold til, at hendes krop ikke bliver gravid på trods af, at hun og hendes
mand har prøvet i 1 år og 8 måneder, samt at hendes forestilling om at blive mor nu måske
ikke er inden for rækkevidde længere. Modstandsdimensionen viser sig i form af den vrede og
sorg, hun føler over, at det netop var hende, barnløsheden skulle ramme. Hun har gennem
denne dimension accepteret, selvom det er en stor sorg, at hun har svært ved at blive gravid.
Ved at acceptere sin fakticitet, kan hun handle ud fra dette og en eksistensåbning er mulig.
Den har medført, at hun igennem behandlingen har lært at se positivt på andre ting i livet.
Bl.a. nævner hun, at hendes mand er den hun vil leve resten af sit liv med, og at det igennem
behandlingen er blevet mere klart for hende. Jacobsen siger, at den kriseramte får mulighed
for at revurdere eget liv og finde en dybere mening med det gennem en eksistensåbning
(Jacobsen 2009). Igennem min tolkning, finder jeg, at det netop er det, A oplever, da hun
gennem behandlingen har lært at tillægge andre eksistentielle behov højere værdi end førhen.
4.1.2 Rystes ud af kurs
B beskriver, at oplevelsen af at få prædikatet ”barnløs” sat på sig, rystede hende i hendes
grundvold. Det rykkede ved eksistentielle tanker omkring, hvad meningen med livet egentlig
er. Jacobsens definition på en eksistentiel krise er netop, at man rystes ud af kurs, og at der
pludselig sættes spørgsmålstegn ved livets mening. Når man rystes ud af kurs, og sætter
spørgsmålstegn ved egen person, kan man iflg. Jacobsen befinde sig i en identitetskrise (Ibid).
Flere af IFne nævner, at deres selvbillede er forandret.
”Kvinder er lavet til at kunne føde børn. Jeg er jo en kvinde, en ung endda, hvorfor har jeg
ikke æg nok? Jeg er ikke en rigtig kvinde.”
Ud fra C’s udsagn fremgår det klart, at hun mener, at meningen med livet er at videregive det,
eller at det i hvert fald er dét, kvinden er skabt til. C udtrykker, at hun nu ikke føler sig som et
kvindeligt køn, men som intetkøn.
Når en eksistentiel forudsætning til livet, som det at formere sig, ikke kan indfries, kan det
skabe et indre kaos. Iflg. Antonovsky kan stressfaktorer medføre entropi (Antonovsky 2003).
Når et individ befinder sig i et sådant følelsesmæssigt kaos, som en krise er, medfører det
forskellige former og mængder af stress (Jacobsen 2009). En ufrivillig barnløshed er en
Side 16 af 42
stressende livsbegivenhed, som endnu ikke har fundet sted, og medfører stressfaktorer. De
kan være selve fertilitetsbehandlingen, egne forventninger, og forventninger fra andre.
”Jeg opfatter mig ikke som mindre kvindelig eller feminin, fordi jeg ikke er blevet gravid
endnu, men nogle gange føles det som om samfundet gør det.”
E udtrykker, at hun oplever stress udefra. Det kan være en stor stressfaktor, at venner, familie
og arbejdsplads etc. pointerer, at tidspunktet for at få børn for den respektive må være nu. E
oplever, at den usikkerhed det medfører i takt med intensiveringen af kommentarerne, kan
komme til at betyde, at hun vil føle sin kvindelighed som mindsket (Ibid).
4.1.3 En krise skal gennemleves
Jacobsen mener, at en krise skal gennemleves i stedet for at behandles og overvindes. For at
gennemleve en krise er der tre processer, som skal forekomme. 1) Den kriseramte skal mærke
følelserne og lære at rumme dem. IF A beskrev det at skulle give afkald på at forplante sig på
naturlig vis som værende en sorgfuld proces. Den skal iflg. Jacobsen ikke mærkes på en
bestemt måde eller i bestemte faser men på individets egen måde. 2) Den kriseramte skal
forsøge at reintegrere fraspaltet materiale for at hele selvet. Dvs., at det kan føles traumatisk
for kvinderne at forholde sig til barnløsheden, så hvis oplevelsen ikke har kunnet rummes i
bevidstheden med det samme, skal de - iflg. Jacobsen - i etaper forsøge at erindre oplevelsen,
så selvet kan heles. 3) Den kriseramte får en chance for at genoverveje meningen med sit liv
(Ibid). E har gennemlevet denne proces
”Jeg er blevet mere klar over, hvad jeg vil. …… hvor mange fokuserer på karrierer, så er
familie vigtigere for mig. Jeg vil gerne have et job, men jeg vil hellere have en familie.”
Johan Cullberg definerer en traumatisk krise som en uventet krise. Krisen kan udledes af et
tab. Jo mere et tab er forbundet med identitetsoplevelsen, jo mere traumatisk vil det føles.
IFne har alle lidt et tab i forhold til muligheden for at blive gravid på naturlig vis. Da det for
de fleste kvinder er en essentiel del af det at være kvinde, at kunne blive gravid, tillægges
oplevelsen af tabet, stor værdi for identiteten, og de dertil liggende følelser vil opleves som
traumatiske (Cullberg 2007).
Side 17 af 42
Cullberg opererer til forskel fra Jacobsen med, at krisen gennemleves i faser. Udover faserne,
som de kriseramte gennemgår, er der 4 forhold, som er afgørende for den psykologiske
krisesituation 1) Den udløsende situation henviser til en trussel for ens fysiske eksistens.
Kvindernes fysiske eksistens trues, idet de ikke kan blive gravide på normal vis. 2) Den Indre
personlige betydning henviser til mængden af betydning, som det skete har for individet.
Altså, hvilken betydning det har for de respektive kvinder at være barnløse. IF D udtrykker
”Jeg er et eller andet sted bare gået i stå… Jeg sidder bare og sumper og føler mig som en
grøntsag.”
For D har det at forsøge at blive gravid taget fokus fra alt andet. Hun uddyber, at det eneste
tidspunkt, hvor hun er væk fra tankerne, er, når hun er sammen med andre. Iflg. Cullberg er
det vigtigt at forstå den kriseramte person og forstå, at personen har en forhistorie, som kan
spille ind på håndteringen af krisen. 3) Den aktuelle livsperiode, som individet befinder sig i,
er relevant for, hvordan krisen udformer sig. Hvis en af kvinderne f.eks. havde haft et barn
med en anden mand, kunne oplevelsen af det at have svært ved at få barn med den nuværende
mand, ikke fylde så meget, da hun har fået opfyldt det eksistentielle behov at blive mor. Det
ville derimod være en sorg ikke at kunne opleve det at give hendes første barn en søster eller
bror, eller den nye mand et barn. Men rollen som mor er blevet opfyldt ved det første barn. 4)
De sociale forudsætninger spiller også en rolle for krisens udvikling (Ibid). A søger støtte i
”Min kæreste og i min blog. Jeg føler ikke, at mennesker, der ikke har prøvet
fertilitetsbehandling, forstår mig.”
Det samme er gældende for D
”Jeg har en bekendt, som nu faktisk er ved at blive en veninde, fordi vi nu skriver så meget
sammen om vores behandlingsforløb.”
A og D’s sociale forudsætninger giver et støttende grundlag for krisens udvikling. D bruger
altså en anden kvinde, som gennemgår det samme, til at aflaste og opnå forståelse.
Side 18 af 42
4.1.4
At håbe
For at komme igennem en livskrise er håbet en vigtig forudsætning. Håbet gør det muligt for
individet at kunne håndtere vanskelige situationer (Travelbee 2010).
”Jeg bygger et kæmpe håb op under hver behandling, fordi ellers så kom vi aldrig igennem.
Og hvis jeg ikke håbede, så var vi aldrig kommet videre end første behandling.”
I A’s udsagn tolker jeg, at håbet er afgørende for hendes behandlingsforløb. Hvis håbet blev
til håbløshed, ville hun ikke kunne fortsætte efter første behandlingsforsøg, da hun ikke ville
kunne se muligheder, have overskud til at forløse drivkraften eller have udholdenhed samt
mod til at forsætte. Travelbee mener også, at håbet er afgørende for i hvor høj grad individet
kan mestre en vanskelig og stressende situation, som en eksistentiel krise er (Ibid).
”…hele tiden skulle se frem til næste sprøjte, næste scanning, næste håb, næste skuffelse når
mens kom og prøven var negativ.”
F beskriver, hvordan håbet brast, når hendes menstruation kom, og hun derefter skulle
opbygge håbet igen. I denne situation har sygeplejerskerne en opgave i at hjælpe hende med
at bevare håbet, så det er muligt at forsøge en gang til (Ibid).
4.1.5 Delkonklusion
Analysefundene i tema 1 viser, at IFne får eksistentielle tanker omkring, hvad livets mening
er, hvem er de selv etc., når titlen barnløs fæstet deres identitet. Når et grundlæggende behov,
som det at forplante sig er, ikke opfyldes, medfører det oftest en krise. Nogle af IFne følte et
skår i deres kvindelighed, hvor andre fandt, at samfundet og andres forventninger, kunne
påvirke forståelsen af egen kvindelighed negativt. Iflg. Jacobsen skal kvinderne gennemleve
krisen, og ikke forsøge at overvinde den. Krisen skal føles. Cullberg inddeler krisen i faser,
hvor IFne alle befinder sig i bearbejdningsfasen. IFne beskrev også håbet som værende en
afgørende faktor for, at fertilitetsbehandlingen kunne fortsættes. Håbet gør det muligt for
individet at håndtere vanskelige og stressende situationer.
Side 19 af 42
4.2 Tema 2: Kæmpe belastning af parforhold og sexliv
Jeg vil under dette tema analysere IFnes udsagn omkring parforhold og seksualitet
sammenholdt med ”Det rene forhold” af Giddens.
Gennem de udførte interviews pointerede IFne alle, at barnløsheden har konsekvenser for
både parforhold og seksualitet, da det oftest er en essentiel del af et parforhold at blive
forældre sammen.
”Det er en kæmpe belastning af et forhold at forsøge på at blive gravide. Man lægger
forventninger over på en selv og ens partner, som ingen kan indfri.”
A henviser til de forventninger, som oftest følger med, når essentielle ønsker prøves at
indfries. Disse forventninger kan oftest indebære en omlægning af levestil (Schmidt og
Pinborg 2011). IF D og hendes mand prøvede at leve efter ”Spis dig gravid”. Begyndte på
vitamintilskud, fik zoneterapi, motionerede mere. Begge handlede aktivt for at forøge
chancerne for en graviditet. Det kan være svært at udleve livsstilsændringer selv, men når
man pålægger den anden part også at leve på en bestemt måde, for at deres fælles mål kan
opnås, kan der hurtigt opstå mistillid i et forhold, når forventningerne til partneren ikke
indfries. Motivationsfaktorerne for at ville ændre livsstil, skal være større end trangen til det,
der skal ændres fra (Lohne 2009). Hvis D’s partner, ikke havde samme motivation til at opnå
en graviditet, havde en livsstilsændring skabt kaos, og medført mistillid i hjemmet. Når
forventninger ikke bliver indfriet, kan de agere som stopklodser for en fælles udvikling med
et fælles mål.
”Jeg synes, de løbende forventningsafstemninger har været meget svære… I en periode havde
han bare lyst til at opgive helt.”
IF D har haft svært ved at forventningsafstemme med sin partner, og det kan medføre tanker
omkring hans grad af motivation til at have samme ønske om en fælles familie. Det rene
forhold, som Giddens snakker om, bygger på gensidig tillid og kommunikation. For at undgå
misforståelser under forventningsafstemmelser er en åben kommunikation med gensidig tillid
en vigtig faktor. Det rene forhold er ikke underlagt faste regler og rammer og er derfor
Side 20 af 42
skrøbeligt, da der er risiko for, at forholdet kan gå i opløsning (Giddens 1994). Når man
befinder sig i en krise, træder forsvarsmekanismer oftest i kraft, for at genvinde balancen i
sindet. Når forsvarsmekanismerne ikke er tilstrækkelige, kan det iflg. Cullberg føre til
resignation, hvor man virker opgivende, har mangel på lyst og energi, og efter længere tid kan
det føre til, at man opgiver helt (Cullberg 1999).
”Vi reagerer ikke ens, og det har krævet timevis af snakke og tuderi at rumme hinandens
frustrationer.”
I Det rene forhold er kommunikation en grundlæggende faktor for, at parforholdet forbliver
intakt, og derfor er samarbejdet mellem mand og kvinde afgørende. IF B er bevidst om, at
man i et parforhold er to, som ikke altid reagerer ens i stressende situationer. Derfor er det
vigtigt at kommunikere om krisen og dens omfang, så man finder plads til at rumme
hinandens følelser. Hvis ikke der foreligger en åben kommunikation, kan forudsætningerne
for gensidig tillid være svær at etablere. (Giddens 1994).
Nogle af IFne mener dog, at fertilitetsbehandlingen har knyttet dem tættere sammen og
styrket parforholdet.
”Vi har lært hinanden endnu bedre at kende, og nu føler jeg, at vi har et endnu stærkere
forhold.”
F giver udtryk for, at de igennem barnløsheden har lært hinanden bedre at kende. De har
igennem deres krise med barnløshed været udsat for forskellige udfordringer, som har
medført en revurdering af det fælles mål og dets betydning. De har formået at opnå en stærk
OAS, som også er evnen til at håndtere stressorer. De nåede frem til den erkendelse, at de
virkelig ønsker det barn sammen. En af forcerne for dem er, at de er stærke på forskellige
tidspunkter, og derfor kan de støtte og rumme hinandens frustrationer. Hovedkomponenterne i
Antonovskys teori om OAS er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som opnås
henholdsvis ved forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed (Antonovsky 2003).
4.2.1 Sex er blevet en pligt
IFne var også enige om, at sexlivet lider under det at være barnløs. Sex er for nogle blevet en
pligt frem for en intim og kærlig seance. Når par bestemmer sig for, at tiden til at blive
forældre er passende, begynder man at blive opmærksom på, hvornår kvinden har ægløsning.
Side 21 af 42
I starten af processen fylder det ikke meget, men jo flere menstruationer der dukker op, jo
mere opmærksom bliver man på at dyrke sex på tidspunktet for ægløsning, hvor chancen for
at opnå en graviditet er størst.
”Sex går jo fra at være noget romantisk og lystdrevent til at være skemalagt og med fokus på
resultat.”
IF E beskriver, hvordan deres sexliv helt har ændret karakter, efter at sex er blevet skemalagt.
Det handler nu om reproduktion frem for den intime akt. Sex er altså for mange af parrene
uden forspil og leg, men centreres kun om mandens sædafgang. Studiet ”Sexual Disorders in
Infertie Couples” fokuserer på, hvad der sker med parrenes intime samliv under en
fertilitetsbehandling. Det er påvist i studiet, at en fertilitetsbehandling påvirker på parrets
intime nærvær og seksualitet (Wishmann 2010). Når kvinden har ægløsning, er IFne af den
opfattelse, at de og deres partner skal have sex, også selvom de er fysisk begrænset i form af
træthed og manglende lyst. B
”Jeg kan personligt ikke huske, hvordan det er at have sex for fornøjelsens skyld”
Synet på samleje har ændret sig. Det fysiske behov i Maslows behovspyramide indebærer
som tidligere nævnt sex. Det er ikke behovet for seksuel nydelse - men forplantning (Maslow
1943).
Hverdagen er ændret, og intimiteten er centreret omkring det fælles mål at blive forældre.
Som anvist i artiklen ” Divorce or end of cohabitation among Danish women evaluated for
fertility
problems”,
er
der
mange
parforhold,
som
ikke
holder
igennem
en
fertilitetsbehandling. Da sex og den intime relation til hinanden bliver planlagt og
resultatpræget, kan den gnist, som skal holde kærlighedsrelationen ved lige, langsomt
udbrænde.
”Men hvad sker der, hvis der går flere år endnu uden det lykkes os at blive gravide? Det kan
jeg ikke lige overskue.”
Hvis G og hendes partner ikke bliver forældre inden for de næste år, ved hun ikke, hvad der
kommer til at ske med deres forhold. Hun synes, at deres forhold på nuværende tidspunkt er
Side 22 af 42
blevet stærkere, men alligevel betyder en usikker fremtid et usikkert forhold for hende. Iflg.
Giddens er det ”Rene Forhold” betinget af, hvad parterne føler, at de på længere sigt selv kan
få ud af det. Hvis den ufrivillige barnløshed ikke ændres til en forældrerolle, kan
tilfredsstillelsen i forholdet måske ikke være tilstrækkelig til at blive i forholdet længere. Nu
lever parret i håbet om, at deres ønske lykkes, men hvis det får lange udsigter, kan håbet blive
til håbløshed og tilfredsstillelsen i forholdet må revurderes (Giddens 1994, Travelbee 2010).
4.2.2 Delkonklusion
På baggrund af ovenstående analysefund udledes det, at en fertilitetsbehandling kan belaste et
parforhold meget. Det er en essentiel udvikling af parforholdet at blive forældre sammen.
Hvis man ikke formår at kommunikere og skabe gensidig tillid, kan flere komponenter af
parforholdet lide last. IFne gav udtryk for, at med god kommunikation og tillid til ens partner,
kan det, at gå igennem en eksistentiel krise sammen forstærke kærlighedsrelationen.
Den intime del af parforholdet udfordres også og kræver stor opmærksomhed fra begge
involverede. Når sex bliver skemalagt, kan gnisten og tiltrækning hurtigt ændre sig og blive
til pligt frem for nydelse og nærvær. Sex er blevet et middel til forplantning og handler kun
om udløsning.
4.3 Tema 3: Barnløsheden er svær at tale om
I det sidste tema vil jeg med baggrund i IFnes udsagn analysere behovet for støtte
sammenholdt med PLISSIT-modellen og sygeplejerskers kompetencer for rådgivning.
At gå igennem en fertilitetsbehandling eller en periode som ufrivillig barnløs, kan være hårdt
psykisk. IFne nævner alle, at de har brug for støtte, men mængden og kilderne til det er
forskellige.
Som mange af IFne berettede om, havde det at være ufrivillig barnløs konsekvenser for både
parforhold, sexliv og egen identitet som kvinde. Der er derfor også flere facetter af det
psykiske aspekt, som kvinderne kan have brug for at berøre med andre, for derigennem opnå
en følelse af støtte. For G var det en lettelse bare at få fortalt, at hun og hendes partner har
svært ved at få børn.
”I lang tid fortalte jeg det ikke til nogen overhovedet, men det hjalp rigtig meget at få fortalt
det til nogle veninder.”
Side 23 af 42
Iflg. Antonovskys mestringsteori er håndterbarhed et vigtigt element for at opnå OAS. Ved at
G har valgt at involvere sine veninder i situationen, øger det hendes ressourcer til at
imødekomme fremtidige stimuli og dermed en øget håndterbarhed, som medfører større
mulighed for at mestre situationen (Antonovsky 2003). Mange mennesker er af den opfattelse,
at det at gå i fertilitetsbehandling, ikke er noget man taler åbent om. Det var først efter lang
tid, at G valgte at involvere sine veninder i sin situation. Men den lettelse det gav hende, har
givet hende en øget håndterbarhed, da hun har udvidet sit støttende netværk.
Der kan være flere grunde til, hvorfor man ikke vælger at involvere andre i sin situation. Alle
IFne har give udtryk for, at det er et svært emne at tale om, da det er så sårbart.
”Men det er meget svært at tale om…. Når jeg skal forklare andre om mine følelser og hvad
der sker, så kan jeg ikke lade være at tude.”
Cullberg inddeler krisen i 4 stadier, hvor bearbejdningsfasen er den tredje fase. Ud fra E’s
udtalelse, kan det tolkes, at hun befinder sig i dette stadie. Kendetegnet ved dette er, at
sårbarheden kan komme til udtryk, når hun interagerer med andre mennesker (Cullberg 1999).
4.3.1 Støtte og mestring igennem internettet
Alle IFne bruger enten chatforums eller følger forskellige blogs for ufrivilligt barnløse.
Websiderne, hvor chatforums kan findes, er bl.a. www.minmave.dk og www.babyklar.dk. Det
er chatforums, hvor kvinder kommer i kontakt med andre, som gennemgår samme proces som
de selv. IFne forklarer, at det er lettere at være i kontakt med andre, de hverken kan se, eller
ikke har en relation til, men som de ved går igennem de samme problematikker som de selv.
D er af denne opfattelse
”Det er dejligt at dele forbudte tanker med andre, der tænker det samme, uden at censurere
og prøve at virke stærk, at en bare forstår, hvad man går igennem.”
Foruden chatforums følger IFne også forskellige blogs for ufrivilligt barnløse.
”Jeg har lavet mit eget netværk i kraft af min blog, hvor jeg deler ud af mine egne erfaringer
og kommer i dialog med kvinder i lignende situationer”
Side 24 af 42
To af IFne fører selv deres egen blog, hvor de deler tanker om sorger, håb og håbløshed med
alle de kvinder, som følger dem.
Iflg. Antonovsky kan personer med en stærk OAS opfatte problemer som udfordringer og føle
sig mere motiverede og engagerede end personer med en svag OAS. For at mestre den
ufrivillige barnløshed, skal OAS altså opnås. Det er vigtigt, at kvinder kan begribe og
håndtere en fertilitetsbehandling, så de kan udvælge og benytte de ressourcer, det kræver og
samtidig er det afgørende, at de kan se meningen med at involvere sig (Antonovsky 2003).
Kvinder får igennem chatforums og blogs en øget håndterbarhed, da deres ressourcer
forstærkes gennem chat med andre kvinder, som gennemgår det samme. Igennem den støtte
kvinderne får gennem disse fora vil oplevelsen af begribelighed, som er et andet begreb i
Antonovskys teori, blive stærkere. Forståelsen for fertilitetsbehandling og følelser, tanker i
forbindelse hermed bliver forståelige, når de påvirkes af andre, som har været igennem det
samme (Ibid).
4.3.2 Sygeplejerskens mangel på kompetencer som rådgiver
Det kan være svært som par at være i en krisesituation, og indbyrdes skulle kommunikere om
problemerne. Derfor stillede jeg spørgsmål omkring sygeplejerskens rolle og om, hvilke
forventninger IFne har til fertilitetssygeplejerskerne undervejs i forløbet.
”Nej og det ville jeg heller ikke have lyst til. Det synes jeg ikke at de er uddannet til.”
A mener ikke, at sygeplejerskerne har kompetencer til at tage sig af de psykosociale følger
som vedrører parforhold, sexliv og egen seksualitet.
Det er ikke alle IFne, der mener, at det er sygeplejerskernes mangel på kompetencer i at
udfylde en terapeutisk rolle, der gør, at de ikke har lyst til at involvere dem i privatlivet. D
føler, at det kan være grænseoverskridende at dele privatlivet med en fremmed, når de
hjemme ikke kan tale om konsekvenserne af den ufrivillige barnløshed.
”Han brød sig ikke om at snakke om det, og i perioder har infertiliteten været en elefant i
stuen, som vi begge har ignoreret eller forsøgt at feje under gulvtæppet.”
I Cullberg’s kriseteori opereres med begrebet forsvarsmekanismer. Det er ubevidste
jegfunktioner, der skal sørge for at regulere mængden af angst, så der skabes psykisk balance
Side 25 af 42
i individet selv (Cullberg 1999). Altså sørger forsvarsmekanismerne for, at individet ikke
bliver ”overvældet” af sorg. Hjemme hos D ignoreres realiteten af barnløsheden, og
forsvarsmekanismen fornægtelse bruges. Når man iflg. Cullberg fornægter noget, vil man
ikke erkende og se truende aspekter af den indre og ydre virkelighed. Altså for D vil hendes
mand ikke se realiteten af ufrivillig barnløshed og forholde sig til konsekvenserne deraf.
A mener, at behandlingen er en voldsom psykisk belastning, så der burde være tilknyttet en
uddannet terapeut til klinikken, som tilbyder samtaler, hvor det psykiske pres, parforholdets
udfordringer, som kan forekomme under en behandling, kan blive italesat.
”Der burde tales meget mere om de parmæssige problemstillinger og den enkeltes
problemstillinger. Jeg synes slet ikke det burde være muligt at gå i behandling uden at der
følger psykologsamtaler med undervejs.”
Behovet for professionel samtale, som A efterlyser, er iflg. Jacobsen også nødvendig for at
bearbejde en krise. Han mener, at sorg og krise er en så alvorlig hændelse i individets liv, at
det kræver en kriseintervention i form af aktiv behandler indgriben for at få sorgens følelser
udtrykt. Hvis ikke den kriseramte føler krisen, kan det medføre forstening og fastlåsthed,
hvilket vil standse bearbejdningen af krisen. For at bearbejde den sorgfulde proces kvinderne
og parrene gennemgår, er det altså iflg. Jacobsen vigtigt med hjælp ude fra (Jacobsen 2009).
For at kunne bearbejde en krise og mestre den, er håbet en udslagsgivende faktor. Travelbee
mener, at den sundhedsprofessionelle skal hjælpe patienten med at bevare håbet ved at være
tilstede og lytte og ved at være tilgængelig, imødekommende og villig til at tale med patienten
om frygt og kvaler. Derved kan patienten føle opbakning og have en øget håndterbarhed til at
mestre krisen (Travelbee 2010, Antonovsky 2003)
4.3.3 PLISSIT-modellen som sygeplejerskernes kommunikationsredskab
Jeg har interviewet to sygeplejersker fra en fertilitetsklinik, som begge er enige om, at det
psykiske aspekt ikke prioriteres på afdelingen
Side 26 af 42
”Jamen så vil jeg jo sige, at det jo desværre ikke er noget der prioriteres særligt højt i denne
her afdeling i hvert fald, men at det jo er noget vi som sygeplejersker ved er påvirket hos stort
set alle vores patienter.”
S2 fortæller, at man er klar over, at det er hårdt psykisk for patienterne at gå i behandling hos
dem, men at det ikke prioriteres. Da klinikken ikke prioriterer det psykiske aspekt af
fertilitetsbehandlingen, forårsager det også begrænsninger i sygeplejerskernes færdigheder.
De er enige om, at de uddannelsesmæssigt ikke har kompetencerne til at agere i den
terapeutiske rolle, som de mener, oftest kræves af dem. Der undervises ikke i seksualitet på
sygeplejerskeuddannelsen, og derfor skal det være op til klinikken, om deres sygeplejersker
skal have læring om det (sygeplejerskeuddannelsen.dk). S1 og S2 har arbejdet på klinikken i
henholdsvis 7 og 14 år, og der har kun været få undervisningstilbud vedr. samtale om
seksualitet med patienter.
Iflg. PLISSIT-modellen skal alle sygeplejersker kunne berøre de første to trin Permission og
Limited Information og oftest også Specifik Suggestions. S1 giver i dette udsagn udtryk for,
at der er begrænsninger for, hvilke kompetencer hun har
”Men vi kan ikke hjælpe dem her. Jeg er ikke parterapeut, og jeg er ikke psykolog men jeg
ved hvor de kan finde psykolog. Jeg ved de også kan få en henvisning fra egen læge.”
Udsagnet stemmer overens med PLISSIT-modellen’s budskab, da Intensive Therapy kun kan
”behandles” af en uddannet specialist. Det kræver tid, specielviden og indebærer egentlig
samlivsterapi (Graugaard, Møhl og Hertoft 2006).
Sygeplejerskerne nævnte begge mangel på tid til at indgå i dialog med patienterne om
psykiske problemstillinger.
”Vi har jo ikke så meget tid, og man skal jo også have lidt plads til at samle lidt op på det.
Som noget nyt, er vi jo begyndt at tilbyde de der sygeplejesamtaler.”
Iflg. PLISSIT-modellens første niveau Permission, skal sygeplejersken signalere, at det er
okay at tale om seksualitet, så hvis patienten får lyst, kan hun altid henvende sig (Ibid). S2
Side 27 af 42
giver udtryk for, at de har kort tid med patienterne og derfor har vanskeligt ved at give
mulighed for at tale om psykiske problemstillinger, da der skal være tid til at samle op
omkring dem igen. Som noget nyt har klinikken indført Sygeplejesamtaler, hvor de, som har
brug for at snakke, kan booke en tid til det. Spørgsmålet er bare, om kvinderne har lyst til at
booke en tid til en samtale, som de måske på nuværende tidspunkt og ikke om 3 dage har brug
for og lyst til at tale om.
4.3.4 Delkonklusion
På baggrund af analysefundene udledes det, at størstedelen af IFne savnede, at det psykiske
aspekt og følger af behandlingen ikke blev negligeret/nedprioriteret. I stedet for hovedsageligt
at søge støtte hos familie og venner, benytter alle IFne sig af chatforums og blogs, hvor de
kan dele følelser, tanker og erfaringer med andre, som gennemgår det samme som dem selv.
Der var også enighed om, at sygeplejerskernes kompetencer til at varetage svære samtaler
med patienterne ikke er tilstrækkelige. De mener i stedet, at klinikkerne burde have sexologer,
psykologer eller terapeuter ansat til at varetage det psykiske aspekt af behandlingen.
Sygeplejerskerne selv mener, at det skyldes ressourcemangel, at de ikke prioriterer det
psykiske aspekt af behandlingen. Dog er der nye tiltag med sygeplejefaglige samtaler, men de
føler sig ikke rustet til at rådgive og vejlede i forhold til parmæssige og sexologiske
problemstillinger.
5
Diskussion
I følgende afsnit vil analysens fund i forhold til metode og teori diskuteres.
5.1 Diskussion af resultat og teoretisk referenceramme
I henhold til min problemformulering, som centreres omkring det psykiske aspekt og behovet
for sygepleje til de dertil knyttede problemstillinger for kvinder i fertilitetsbehandling, har
min undersøgelse givet forskellige resultater. Mine IF var enige i, at der under en behandling
er behov for professionel støtte, men hvis støtten skal ydes af sygeplejerskerne, skal de
uddannes i at håndterer problemstillinger, som kan forekomme indenfor parhold og
seksualitet. Det fremkom også, at der ikke er tid til at ”tage hånd om det”, og at de dermed
føler, at det psykiske aspekt er stærkt nedprioriteret.
Opgavens eksterne validitet kan vurderes ud fra andre studier, som har undersøgt samme
emne (Lindahl et al Juhl 2013). Jeg har ikke fundet andre studier, hvor formålet ”direkte” er
”kvindernes behov for sygepleje til de psykiske problemstillinger”. Jeg har dog fundet mange
Side 28 af 42
studier, hvor det psykiske aspekt af en fertilitetbehandling belyses, og hvor bl.a. behovet for
professionel støtte.. Studiet Womens experience of infertility- towards a relational model of
care viser, hvor belastende den psykiske del af behandlingen kan være, og belyser
vigtigheden af sygeplejerskens rolle for at kunne udføre patient-centreret behandling. Her er
sygeplejersken bindeled mellem de øvrige faggrupper og kvinden (Cunningham og
Cunningham 2013). I studiet beskrives ikke at sygeplejersken bruges som ”terapeut” for
patienterne, men at behovet for psykiske støtte er nødvendig, for at opnå en patient-centreret
behandling, hvor hele mennesket er i centrum (Ibid).
Jeg har opereret med 7 teoretikere og deres teorier, og jeg finder stadig efter analysens
afslutning alle relevante. Cullberg og Jacobsen, som begge omfatter kriseteorier, belyser
krisen på to forskellige måder, hvilket jeg, synes giver opgaven en alsidighed og ikke en
fastlåst forståelsesramme.
Ud over Cullberg og Jacobsens kriseteorier finder jeg Tosporsmodelellen relevant og
interessant. Modellen afviser, at man gennemlever en krise i et ensartet forløb gennem faser
som ellers er kendt fra Cullbergs kriseteori. I Tosporsmodellen, som er defineret af to
hollandske forskere Margaret Stroebe og Henk Schut fra Utrecht Universitet, skal individet,
som har mistet, pendulerer mellem to spor; erkende tabet og forholde sig til det nye liv.
Penduleringen er en vekselvirkning mellem at blive konfronteret med tabet og undgåelse af
tabet. Man oplever altså både sorgens smerte og holder pause fra sorgen. Sygeplejersken skal
iflg. Tosporsmodellen sørge for, at patienten ikke kun befinder sig i sporet, hvor man
erkender tabet og mærker sorgen (Sygeplejersken 2013).
5.2 Diskussion af metode og empiri
Den interne validitet kan vurderes ud fra udførelsen af undersøgelsen. Herunder metodens
bias, begrænsninger, styrker og ændringer (Lindahl og Juhl 2013).
Jeg har brugt en kvalitativ indgangsvinkel til at besvare min problemstilling, og det er efter
undersøgelsens afslutning stadig den videnskabsteoretiske tilgang, jeg synes, er mest relevant.
Igennem mine interviews har jeg har kunnet fortolke og forstå. IFne, som jeg selv opsøgte på
blogs og chatrum, ville deltage, men deltagelsen skulle foregå skriftligt. Emnet er for mange
af IFne svært at tale om, og specielt med fremmede. I min analyse fandt jeg ud af, at de også
Side 29 af 42
fandt det svært at åbne op for familie og venner. To IF ville gerne deltage mundtligt, men jeg
valgte udføre interviewene ens, for at undgå at skabe bias for mig selv (Kvale og Brinkmann
2009). Jeg valgte derfor at udføre et skriftligt interview med mulighed for at spørge dybere
ind til svarene. Dog mener jeg, at et mundtligt interview har potentiale for en dybere indsigt.
Under et mundtligt interview vil muligheden for uddybende spørgsmål være større, og
intuitivt vil man kunne spørge dybere ind til IFnes svar. Jeg følte, at mine spørgsmål var
afgørende for forståelsen af det allerede sagte, for jeg kunne tillade mig, at opsøge dem igen.
Herved kan der være opstået bias i forhold til ikke at få det optimale ud af mine IF (Ibid).
Jeg savnede også at kunne se mine IF under interviewet. Kropssproget har stor betydning for
interviewerens forståelse af det sagte (Jørgensen 2012). Jeg kan ud fra mine semistrukturerede
interviews med to sygeplejersker tillægge betydningen af kropssprog. Da interviewene blev
foretaget på modul 13, var det ikke al empiri, der var relevant for mig, og derfor arbejdede jeg
kun med få dele af interviewene. En større inddragelse af sygeplejerskernes perspektiv, kunne
have betydet en dybere analyse og mulighed for at sætte deres arbejde op imod kvindernes
forventninger.
6
Konklusion
Med afsæt i analyse- og diskussionsafsnittet vil jeg i dette afsnit besvare min
problemformulering. Har danske heteroseksuelle kvinder i (IVF) fertilitetsbehandling behov
for sygepleje til eksistentielle og seksuelle problemstillinger/problemer?
Igennem analysen kan det konkluderes, at kvinder i fertilitetsbehandling gennemgående har
eksistentielle problemstillinger. Analysen fandt 3 gennemgående temaer: Ingen børn medfører
krise, Belastning af parforhold og sexliv og Barnløsheden er svær at tale om.
Ved at konkludere på analysefundene i tema 1: Ingen børn medfører krise, udledes at
ufrivilligt barnløse udsættes for eksistentielle problemstillinger. IFne tillagde alle det at blive
gravid og videreføre livet som et grundlæggende behov, og når det ikke kunne opfyldes, satte
alle spørgsmålstegn ved egen eksistens og meningen med livet. IFne fandt det også væsentligt
og nogle, at det burde være obligatorisk med professionel psykisk støtte fra
fertilitetsklinikken.
Side 30 af 42
I tema to: Belastning af parforhold og seksualitet, kan det konkluderes, at i takt med at
parforholdet kan lide last, kan den intime del af parforholdet også udfordres. IFne gav udtryk
for, at når sex skulle udføres på bestemte tidspunkter, blev det til en pligt, som erstattede lyst
og nærvær. Det førte til seksuelle problemstillinger både individuelt og sammen. Infertiliteten
er for nogle af IFne blevet ”en elefant i stuen”, hvor mangel på kommunikation mellem
parret, kan have brug for hjælp udefra. Derimod har nogle af IFne lært, at med en god og
tillidsfuld kommunikation, kan parforholdet styrkes.
På baggrund af analysefundene i tema 3: Barnløsheden er svær at tale om, kan hypotesen
omkring, hvorvidt danske kvinder har brug for en patientcentreret behandling, hvor hele
mennesket er i centrum, bekræftes. Der var stor enighed blandt IFne om, at der er behov for et
større fokus på det psykiske aspekt og professionel støtte hertil. Der er dog uenighed omkring,
hvem der skal varetage det. Størstedelen af IFne fandt ikke sygeplejerskernes kompetencer
gode nok til at håndtere disse. Da IFne ikke finder hjælpen tilstrækkelig på klinikkerne, søger
de alle psykisk støtte gennem sociale fora såsom chatforums og forskellige blogs, som er
skrevet af infertile kvinder.
Ved at sammenfatte de tre temaer, kan jeg på baggrund af IFne konkludere, at kvinder i
fertilitetsbehandling har behov for professionel støtte til eksistentielle og seksuelle
problemstillinger. Hvis den skal ydes af sygeplejersker, kræver det en bredere uddannelse af
sygeplejerskerne.
7
Perspektivering
Igennem mit arbejdet med dette projekt har jeg fundet mangler i sygeplejerskeuddannelsen.
På uddannelsen er der ingen undervisning i sexologi og seksualitet, medmindre man selv
vælger det som valgfag på modul 13. I optegnelserne for sygeplejersker står det beskrevet, at
man som sygeplejersker skal spørge ind til patientens seksualitet (Sundhedsstyrelsen 2005).
Hvordan skal man kunne føle sig kompetent til at håndtere seksuelle problemstillinger, hvis
ikke det har været en del af ens uddannelse?
De to interviewede sygeplejersker satte begge fokus på det nye tiltag, som den fertilitetsklinik
de kommer fra, er ved at implementere. Der gives her patienterne mulighed for en samtale
Side 31 af 42
med en sygeplejerske, hvis der er problemstillinger, som de har lyst til at drøfte. Derved er
fokuspå den psykiske del af behandlingen intensiveret. Det ændrer dog ikke på, at patienterne
ikke føler, at det er sygeplejerskernes arbejdsområde, og at det burde tillægges en terapeut,
psykolog eller sexolog.
Tidligere i opgaven blev PLISSIT-modellen præsenteret. Det er en gammel model, men
bruges stadig af mange sundhedsprofessioenelle (Graugaard et al 2006). De to sygeplejersker,
som jeg interviewede på modul 13, var heller ikke blevet præsenteret for eller uddannet i
brugen af denne. Hvis sygeplejerskerne blev uddannet i ”samtale om seksualitet” og
medtænkte PLISSIT-modellen i deres daglige kontakt med patienterne, er det muligt, at både
patient og sygeplejerske havde lettere ved at kommunikere om emnet. Hvis sygeplejersken
ved første møde på en professionel måde får kommunikeret, at det okay at have en seksualitet
og også at tale om den, kan det måske forårsage, at patienten, hvis der opstår problemer, har
lettere ved at henvende sig omkring emnet, da det er en naturlig del af behandlingen.
Side 32 af 42
8
Litteraturliste
•
Antonovsky A. 2003. Helbredets mysterium. Hans Rietzel Forlag, 3.oplag
•
Birkler J. 2013. Videnskabsteori en grundbog. Munksgaard, København, 1.udgave,
9.oplag s. 95-110
•
Christiansen T, Erb E, Rizvanovic A, Ziebe S, Englund A, Hald Finn, Boivin J,
Schmidt L. 2013. Costs of medically assisted reproduction treatment at specialized
fertility clinics in the Danish public health care system: 5-year follow-up cohort study.
Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, Vol. 93, Nr. 1 s. 64-72
•
Christensen K, Sommer C. 2007. Sygeplejersker forsømmer at tale om seksualitet med
patienterne. Sygeplejsersken. (6) : 24-25
•
Christensen U, Nielsen A, Schmidt L. 2012, Det kvalitative forskningsinterview. I:
Vallgårda S. og Koch L. (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab,
Munksgaard, København, 4. udgave. s. 61-89
•
Connolly M, Postma M, Crepsi S, Andersen A, Ziebe S. 2011. The long-term fiscal
impact of founding cuts to danish public fertility clinics. Reproductive BioMedicine
Online 23, 830-837
•
Cullberg J. 1999. Dynamisk psykologi. Hans Reitzel Forlag, København, 5. udgave, 6.
oplag.
•
Cullberg J. 2007. krise og udvikling. Hans Reitzel Forlag, København.
•
Cunningham N, Cunningham T. 2013. Women’s experiences of infertility – towards a
relational model of care. Journal of Clinical Nursing, 22, s. 3428-3437
•
Dansk Fertilitetsselskab
www.danskfertilitetsselskab.dk
•
Giddens A. 1994. Intimitetens forandring, seksualitet, kærlighed og erotik i det
senmoderne samfund. Hans Rietzel Forlag, København, s. 8-10, 45-68, 137-142, 180182
•
Graugaard C. 2012. Seksualitet i almen praksis. Månedsskrift for almen praksis, (90):64-­‐73
•
Graugaard C, Møhl B, Hertoft P. 2006. Krop, Sygdom og seksualitet. I: Graugaard et
al. (red.) Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzel Forlag, 1.udgave, 2.oplag, s. 2025
Side 33 af 42
•
Hartshorne, G. 2008. Thirty years of IVF. Human Fertility. Juni 2008; 11(2): 77–83
•
Hørmann E. 2013. Litteratursøgning. I: S. Glasdam (red.), Bachelorprojekter inden for
det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck, 1.udgave, 3.oplag, s. 36-46
•
Jacobsen B. 2009. Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. Hans Reitzel
Forlag, København, 1.udgave, 2.oplag, s. 13-38, 100-124
•
Juhl C, Lindahl M. 2013. Den sundhedsvidenskabelige opgave. Munksgaard,
København. 2.udgave, 4.oplag
•
Jørgensen K. 2012. Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar. I: K. Jørgensen (red.),
Kommunikation- for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, 2.udgave, 1.oplag, s. 106108
•
Kjaer T, Albieri V, Jensen A, Kjaer S, Johansen C, Dalton S. 2013. Divorce or end of
cohabitation among Danish women evaluated for fertility problems. Acta Obstetricia
et Gynecologica Scandinavica, (93): 269–276
•
Kvale S, Brinkmann S. 2009. Interview- en intrduktion til et håndværk. Hans Reitzels
Forlag, København. 2.udgave, s. 115-175, 186-204
•
Lohne V. 2009. Håb og håbløshed. I: S. Pedersen (red.), Sygeplejebogen 1, 1.del, Gads
Forlag, 3.udgave, 1.oplag, s. 309-316
•
Maslow A. 1943. A theory of human motivation. Psychological Review, 50:370–396.
•
Ombelet W, Van Robays J. 2010. History of human artificial insemination. F V & V
in ObGyn Monograf 1-5.
•
Pilgaard H. 2010. Projekt ønskebarn- en bog om barnløshed. Forlaget Stork,
1.udgave, 1.oplag, s. 9-13
•
Pinborg A, Henningsen A, Loft A. 2012. Assisteret befrugtning. I: L. Schmidt, A.
Pinborg (red), Fertilitet & Sundhed, Munksgaard, København, 1.udgave, 1.oplg, s.
123-145
•
Poulsen I, Schou L, Larsen S, Høstrup H, Lyngsø E. 2009. VAKS- Vurdering af
kvalitative studier. Sygeplejersken. (13) : 54-57.
•
Ravnsborg S. 2013 Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejersker. Sygeplejersken
(10):19-20.
•
Retsinformation 2006. Bekendtgørelse af lov om kunstig befrugtning i forbindelse
med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
Side 34 af 42
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10319 Lokaliseret 29/11-14
•
Retsinformation 2006. Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse
med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., § 1a.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10291 Lokaliseret 29/11-14
•
Retsinformation 2011. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter,
§
14,
stk.
2.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137674 Lokaliseret 01.10.14
•
Schmidt L, Sejbæk C. 2012. Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling.
Ugeskrift for Læger 174/41, s. 2459-2462
•
Sundhedsstyrelsen.
2012.
Fertilitetsbehandlinger
2010.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/DAF/IVF/Fertilitetsbehl2010tal.pdf
•
Sundhedsstyrrelsen. 2014. Kunstig befrugtning (assisteret reproduktion). Opdateret
26/9-14.
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/graviditet/kunstig-befrugtning lokaliseret d.
13/10-14
•
Sundhedsstyrelsen 2005. Vejledning til Sygeplejefaglig Optegnelser.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/KOT/VEJL_SYGEPLEJEOPT/VEJL_SY
GEPLEJEOPT.PDF lokaliseret d. 14/11.14
•
Sygeplejerskeuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 1-14.
www.sygeplejerskeuddannelsen.dk
•
Thorbjørnsrud B, 2008: Kulturelle fortolkningsrammer. I E. Brodtkorb, R. Norvoll, M.
Rudkåsa (red.) Sociologi og socialantropologi – mellem mennesker og samfund,
Munksgaard Danmark, København, 3. oplag. S. 171-204
•
Travelbee J. 2010. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. Munksgaard Danmark,
København, 2.udgave, 1.oplag, s. 107-114
•
Verdenslægeforeningen
2001.
Helsinki
deklarationen.
Lokaliseret
01.10.14
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Om%20Lægeforenin
gen/Samarbejde/Internationalt/World%20Medical%20Association%20(WMA)/Helsin
ki%20Deklarationen
•
Wischmann, T.H 2010. Sexual Disorders in Infertile Couples. The Jounal of Sexual
Medicine. 7 (5):1868-1876
Side 35 af 42
9
Bilag
9.1 Bilag 1- Beregning af antal fødte børn
Beregning for antal fødte børn på baggrund af fertilitetsbehandling 2010: 63411 antal fødsler i Danmark 4700 børn født ved hjælp/på baggrund af fertilitetsbehandling !"##
×100 = 7.4 !"#$$
7.4% af alle børn der blev født i Danmark i 2010 var på baggrund af fertilitetsbehandling 100
= 13.5 7.41
Dvs. at hvert 13-­‐14 barn er undfanget ved fertilitetsbehandling 2013: 55872 antal fødsler i Danmark 4766 børn født ved hjælp/på baggrund af fertilitetsbehandling 4766
×100 = 8.5 55872
8.5% af alle børn der blev født i Danmark i 2013 var på baggrund af fertilitetsbehandling 100
= 11,7 8.5
Dvs. hvert 12 barn er i 2013 undfanget ved fertilitetsbehandling Side 36 af 42
9.2 Bilag 2: Litteratursøgning
9.2.1
Søgeprotokol 1
9.2.2
Søgeprotokol 2
Side 37 af 42
9.3 Bilag 3: Interviewguide
Interview ang. det psykosociale forbundet med fertilitetsbehandling
Personlige spørgsmål
• Alder
• Civilstatus (Forhold, gift, enlig)
o Hvis du er i et forhold eller gift, hvor længe?
• Hvor lang tid har i prøvet at blive gravide både inden behandling og under
behandling?
• Behandlingsform (Insemination, IVF, ICSI etc.)
1. Hvordan har fertilitetsbehandlingen påvirket dig psykisk?
2. Har du ændret syn på dig selv og din identitet som kvinde?
3. Har behandlingen medført øget stress. Beskriv hvordan?
4. Hvordan har infertiliteten og behandlingen påvirket jeres parforhold?
5. Har det haft nogle konsekvenser for jeres sexliv?
6. Kender du andre, der har været i fertilitetsbehandling
Hvis ja hvordan tror du så det har påvirket dem?
7. Føler du, at du kan tale med sygeplejerskerne om seksuelle og parmæssige
problemstillinger
8. Synes du der skulle være talt mere om de seksuelle og parmæssige problemstillinger i
forhold til fertilitetsbehandlingen
9. Hvor søger du støtte
10. Hvor har du fået kendskab til chatrummet med andre kvinder i fertilitetsbehandling via
www.min-­‐mave.dk
11. Er der noget du finder vigtigt i forhold til identitet og parforhold, som jeg ikke har fået
spurgt ind til?
Side 38 af 42
9.4 Bilag 4: S1 samtykke
Side 39 af 42
Side 40 af 42
9.5 Bilag 5: S2 samtykke
Side 41 af 42
Side 42 af 42