1. No category

M A G I S T R A T S A F D E L I N G E N
M
A G
A
S
I
N
Hvordan har vi det
i dag, fru Jensen?
SE D I G SELV MED BORG E RE N S Ø JN E
side
14
F O R
A
S U N D H E D
P
R
O G
I
O M S O R G
·
L -
A A R H U S
2
Tema
K O M M U N E
0
MAD
side
4
1
5
INDHOLD
TEMA: Mad
4
SYGEFRAVÆR
1
14
11
28
KOMPETENCEUDVIKLING: Videobriller
14
KOMPETENCEUDVIKLING: Cand. Frivillig
16
DEMENS: Demensår i Aarhus
18
PROFIL I MSO: Jane Rosing
20
Kolofon
Oplag: 4000
Udsendes til Sundhed og Omsorgs
arbejdspladser 6 gange om året
Layout: Anders Gejl
VORES er personalemagasin for alle ansatte i
Redaktionsgruppe:
Ingrid Terkelsen
Claus Rasmussen
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
8940 6517
8940 6951
[email protected]
[email protected]
Målsætning:
VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæ-
Pernille Bonne Nejsig
Tryk: Scanprint
8940 6589
Ansvarshavende:
de, korpsånd og samhørighed hos medarbejder-
[email protected]
Forvaltningschef
ne, være med til at skabe rammer for en åben og
Adresse:
Allan Witte
Thune Korsager
ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte
Rådhuset – 8100 Aarhus C.
8940 6516
Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i
[email protected]
emnevalg og vinkling.
MED PÅ JOB: Aftenvagten i Vejlby-Risskov
23
MED PÅ JOB: Flyverne
27
KOMPETENCEUDVIKLING: Danskkursus
29
ARBEJDSMILJØ: Arbejdsmiljøtræf 2015
30
ARBEJDSMILJØ: Social kapital -
33
CAREWARE 2015
34
Redaktionsudvalg:
Chef for Kommunikation Bjarke Østergaard,
Konsulent Lasse Dahl
Fællestillidsrepræsentant, FOA, Anette
4166 8864, [email protected]
Personaleudvikling
Samuelsen, Område Vejlby-Risskov
Sosu-hjælper Charlotte Beuchert Overgaard,
8940 9784, [email protected]
2961 1937, [email protected]
Lokalcenter Sabro,
Chefkonsulent Peter Kaas
[email protected]
Frivilligområdet,
Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen
Sygeplejerske Mette Wahlfelt,
2920 9700, [email protected]
Område Vejlby-Risskov,
Udviklingschef Vibeke Sjøgreen
24792510, [email protected]
Personaleudvikling,
8940 4045, [email protected]
Lokalcenter Holme og Skåde
8736 1755, [email protected]
Får I de
blade I skal
have?
Hvis I på din arbejdsplads får for få – eller for
mange – eksemplarer
af VORES, bedes I meddele det til redaktionen –
8940 6517,
e-mail: [email protected]
D
TEMA: MA
TEKST LOTTE FRANDSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN
Vi følger
også
Gerda hjem,
når hun
bliver træt
I
caféens køkken lærer de unge elever at stege frikadeller, bage kager og betjene kassen. Men de
lærer også meget andet, fortæller
projektleder Annette Thejsen:
4
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
”Mange af vores elever er lidt
usikre i starten, men allerede efter
14 dage kan vi se, hvordan de retter ryggen og vokser med ansvaret.
Især er det meget rørende at se,
▼
Når Gerda på 90 kommer for at få sin daglige
brunch på Café Skovbrynet, hjælper de unge
kokke- og caterelever fra Aarhus Tech hende
på plads og henter avisen til hende.
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
5
▼
D
TEMA: MA
hvor omsorgsfulde de er overfor vores
ældre gæster fra Lokalcenter Dalgas,
der ligger lige ved siden af caféen.
Der er virkelig opstået et varmt forhold på tværs af generationer. Da
Gerda var hos sin datter et par dage i
julen, savnede vi hende og snakkede
dagligt om, hvornår hun kom igen.”
Skolepraktik tæt på virkeligheden
Center for mad og gastronomi på
Aarhus Tech, der står bag caféen,
har i samarbejde med kommunen
etableret en helt speciel café, der
både er et uddannelsessted for kok-
ke- og caterelever og samtidig et cafétilbud med mad af høj kvalitet.
Det er ofte svært for de kommende
kokke og catere at finde praktikpladser hos byens restauranter og kantiner, og på Café Skovbrynet tilbyder
man de unge en skolepraktik, der er
så tæt på en arbejdsdag i en virksomhed som muligt. De ansatte er derfor faglærte kokke og ikke lærere. De
sikrer, at eleverne lærer det, de skal,
og det afspejles i menuerne.
”For eksempel blev vores stjerneskud en overgang så populær, at vi
blev nødt til at pille den af spisekor-
For køkkenchef Rikke Vendelbo er det et grundvilkår i den daglige planlægning,
at hendes kokke er elever: "For eksempel blev vores stjerneskud en overgang så
populær, at vi blev nødt til at pille den af spisekortet, for at eleverne skulle lære
noget andet."
tet, for at eleverne også skulle lære
noget andet. Og hvis jeg en dag kun
har tre elever at disponere over, er der
måske kun to retter på menukortet.
Gæsterne kan også godt risikere, at
bollerne er lidt mørke i kanten, eller
at risene mangler salt. Men til gengæld er vores priser i den lave ende,”
siger køkkenchef Rikke Vendelboe.
Glade elever og gæster
En af de kommende kokke er Simon
Hansen. Han begyndte på sin uddannelse i efteråret og er meget glad
for at arbejde i caféen.
,,
Vi lærer virkelig noget her og er ikke
bare billig arbejdskraft nederst i et
hierarki.
- SI M O N H A N SE N , K O K K E E LE V
6
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
”Vi lærer virkelig noget her og er
ikke bare billig arbejdskraft nederst i
et hierarki. Og så er det fedt at sparre med de andre elever om, hvordan
man parterer en torsk eller bager
en lagkagebund. Vi bruger hinanden og hjælper, hvis der er en, der er
bagud.”
Også gæsterne på Café Skovbrynet
er meget tilfredse.
”Jeg har fået et stykke med andebryst og et stykke med laksemousse. Det smagte virkelig godt og
var meget pænt anrettet,” siger Lise
Mikkelsen, der er ude at spise frokost
med en veninde. Det er første gang,
hun er her men bestemt ikke sidste:
”De unge mennesker er meget
søde og høflige, og det er rigtig godt,
at de får mulighed for at prøve deres
fag af.”
Caféen ligger på Dalgas Avenue
med udsigt ud over Aarhusbugten.
Den åben for alle og kan i starten af
april fejre sin etårs fødselsdag efter
et år med stor succes. Det bliver markeret ved en stor fødselsdagsbuffet
den 1. april.
Caféen i Folkestedet i Carl Blochs
Gade bliver drevet på samme grundlag. n
Kommunens køkkener får tjekket hygiejnen
Fødevarekontrollen kommer typisk på tilsyn
to gange om året i kommunens køkkener.
Her kontrollerer de tilsynsførende, at fødevarerne bliver håndteret korrekt.
De tjekker blandt andet:
•
At temperaturen i køleskabene er
højst fem grader
•
At de varmebehandlede fødevarer bliver
opbevaret adskilt fra de rå varer
•
At der er tilstrækkelig kapacitet til at
nedkøle tilberedt mad
•
At rengøringen er i orden
Derudover er der hvert år forskellige kampagner, hvor de tilsynsførende for eksempel
kan fokusere på mærkning, egenkontrol eller sporbarhed af fisk.
Virksomhederne kan opnå en elitesmiley, hvis de har glade smileyer og
ingen anmærkninger på de seneste fire
kontrolrapporter.
Af Fødevarestyrelsens hjemmeside
fremgår det, at langt de fleste af kommunens køkkener har elitestatus.
Den varme mad skal laves på
plejehjemmene
Men først skal mange af køkkenerne bygges om.
Da Aarhus Byråd vedtog kommunens budget for 2015, besluttede man at maden i
plejeboligerne skal være frisklavet og af høj
kvalitet og laves i beboernes nærmiljø. For
at efterleve beslutningen har MSO derfor
afsat ekstra midler til en ombygning af flere
af køkkenerne. Nu har Bygningsafdelingen
kortlagt samtlige plejehjemskøkkener og lavet en handlingsplan for, hvordan den store
opgave gribes an, og hvilke løsninger der
kan lade sig gøre inden for de økonomiske
rammer.
Nogle ombygninger kan sættes i gang
uden videre. Det drejer sig om de køkkener, der ligger på servicearealer, da de kan
finansieres af kommunale midler. Med
hensyn til de køkkener, der ligger på fælles boligarealer, derimod, er det kun løst
inventar, som kommunen kan finansiere.
Bygningsmæssige ændringer skal ifølge
almenloven betales via beboernes husleje.
Derfor sætter man, hvis huslejestigningen
bliver på mere end 50 kr. pr. måned, ikke
ombygninger i gang her, før sagen har været til urafstemning blandt beboerne og de
har sagt ja til ombygning og deraf følgende
huslejestigning. Hvis huslejen stiger mere
end 160 kr. om måneden, bliver ombygningen ikke udført.
I april måned bliver der sendt orienteringsbreve til beboerne i de berørte plejeboliger om, hvad der skal foregå, og der bliver
holdt urafstemning de steder, hvor huslejen
stiger mere end 50 kr. pr. måned.
Her skal ombygningen til urafstemning blandt beboerne:
Hørgårdsvej * Vestervang * Engdalsvej
* Sifsgård * Rymarken * Toftegården *
Rosenvangs Allé * Augustenborggade
* Nygårdsvej * Holmegårdsvej 45 *
Kongsgårdsvej * Torvevænget hus 1A *
Langballevej
Her kan ombygningen gennemføres
uden urafstemning:
Sommersmindevej * Bjørnshøj *
Hedevej * Vejlbygade 7a-9 og 9a *
Trøjborg * Ceres Allé * Næshøjvej * Sabro
Kirkevej * Mosealléen * Thorsgården
* Åbygård * Ankersgade * Vidtskuevej
* Holmegårdsvej * Hestehavevej *
Borgvold * Torvevænget hus 1 og 3 *
Koltgården * Elmevangsvej
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
7
D
TEMA: MA
Stort set al den mad, som borgere på ophold på akutenheden
Thorsgården får serveret, er lavet fra bunden. Og så er den
økologisk – altså lig med gode råvarer, mindre madspild og
meget mere madglæde: Aarhus Kommune er godt i gang med
at give sine køkkener et økoløft.
KOLO
gør godt for ganen
TEKST PERNILLE BONNE NEJSIG
D
et er slut med pulversupper
på rehabiliteringsenheden
Thorsgården i Hasle-Åbyhøj.
Sammen med 52 andre køkkenmedarbejdere har ernæringsassistent Maria Moreau Gammelgaard
været på kursus i økologisk madlavning og hushold. Selve madlavningen bliver ikke anderledes, men
den økologiske omlægning lægger
op til en revision af alt, hvad der ligger rundt om maden – fra indkøb og
planlægning til indretning af køkkenet. Kommunens målsætning er
60 procents økologi i alle køkkener,
mens Maria Moreau Gammelgaard
personligt gerne vil have sit køkkens
8
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
procent endnu højere op og er tæt på
at have nået sit personlige mål om,
at al maden skal laves fra bunden.
Mindre madspild
”Der står stadig lidt tilbage på hylderne. Jeg vil ikke smide mad
ud, men når det er brugt op, så er
det slut med pulver og færdiglavede retter,” siger Maria Moreau
Gammelgaard og peger på hylderne i lageret i kælderen under
Thorsgården.
Der står ikke ret meget på hylderne i det hele taget.
”Jeg får friske grøntsager to gange
om ugen,” siger hun og viser bagef-
ter rundt i kølerummet, der til gengæld er godt fyldt op – netop af friske
grøntsager, frugt og fersk kød, pålæg - og økologisk gær, blandt andet.
”Jeg er begyndt at bage koldhævede boller hver morgen. Det er ligeså
nemt som at tage brødet ud af fryseren og varme det, og det smager
meget bedre. Vores borgere i huset
er meget tilfredse,” fortæller Maria
Moreau Gammelgaard, der også bager husets kager fra bunden.
Slut med frostgrønt
Dog ligger der et par enkelte købekager i fryseren ved siden af kølerummet - de er rare at have, hvis man får
Om Økoløft
Aarhus
Aarhus Byråd besluttede i februar 2013
en målsætning om minimum 60%
økologisk fødevareforbrug inden 2020.
’Økoløft Aarhus’ har fokus på udvikling
i køkkenerne, der kan sikre at økologi,
madkvalitet og sundhed følges ad.
Nøgleordene er mindre madspild, flere
friske grøntsager i sæson og større
egenproduktion.
475 institutioner på både børne-, ældre og andre af kommunens områder
er med i Økoløft Aarhus.
Maria Moreau Gammelgaard er begyndt at
bage koldhævede boller hver morgen. ”Det
er ligeså nemt som at tage brødet ud af
fryseren og varme det, og det smager meget
bedre”, siger hun.
OGI
uventede gæster. Ellers er der ligesom på lageret godt med plads i fryserummet, for udover frosne rosenkål og et par enkelte andre ting, der
fungerer fint fra frost, så er de fleste
frostgrøntsager efterhånden en saga
blot i hendes køkken.
”Gulerødder smager altså bare
meget bedre friske. Især de økologiske,” siger Maria Moreau
Gammelgaard, der på Økoløftkurset blandt andet har været ude at
besøge økologiske landbrug og se og
smage på varerne.
Også kartoflerne får hun friske,
men færdigskrællede, i store spande
med et rødt økomærke på.
,,
Jeg ville slet ikke kunne
holde ud at servere en
vakuumpakket kartoffel.
"Jeg ville slet ikke kunne holde ud
at servere en vakuumpakket kartoffel, og jeg forstår heller ikke, hvorfor
det skulle være nødvendigt – den her
løsning tager jo ikke længere tid,” siger hun.
Menuerne er planlagt flere måneder frem, men der skal være plads
til fleksibilitet, for de friske råvarer
kræver også, at der bliver tænkt kreativt i madlavningen, så intet går til
spilde.
”Hvis jeg for eksempel har to bakker cherrytomater, der er ved at blive rynkede, men ellers ikke fejler noget, så bager jeg dem i ovnen
og bruger dem til for eksempel at
blende i en frisklavet suppe til at
give ekstra smag,” fortæller Maria
Moreau Gammelgaard.
Al mad fra bunden
Hun har været i gang med den økologiske omlægning siden foråret og er
allerede oppe på 68 procents økologi
i køkkenet.
”Jeg er super stolt over, hvor godt
det er gået. Og det har faktisk ikke
været så svært, blandt andet fordi
jeg har fået super god opbakning fra
min leder, Mette Brauer Sørensen,”
smiler Maria Moreau Gammelgaard
og fortæller, at hun arbejder på at få
et større køkken, så hun blandt andet kan realisere drømmen om selv
at lave middagsmad af frisk-tilberedt kød og i det hele taget tilberede
større udskæringer af kød.
I takt med den økologiske omlægning, har hun samtidig fået blod på
tanden til at lave al maden i akutenheden fra bunden, så hun selv har
hånd i hanke med hele processen.
Ved at planlægge, tænke kreativt
og holde madspild på et minimum, er
hun ikke i tvivl om, at det kan lade sig
gøre både at holde budgettet, få råd til
økologien og lave al maden selv. n
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
9
D
TEMA: MA
Læs mere om projektet på
aarhus.dk/spisevenner
TEKST INGRID TERKELSEN FOTO ALLAN WITTE
ENSOMHED
kan bekæmpes med gode venner og god mad
F
or omkring to år siden satte Sundhed og Omsorg Projekt
Spisevenner i gang. Formålet
med projektet var at skabe fællesskaber mellem mennesker, med måltidet som samlingspunkt, og dermed
gøre en indsats for at bekæmpe den
ensomhed, som hver fjerde ældre af
og til oplever.
Nu, to år efter, foreligger der et inspirationskatalog, ’Spisevenner og
madborgerskab – fællesskaber gennem måltider’, der dels gør status
over projektets resultater, dels oplister en række såkaldte opmærksomhedspunkter – ting, som man skal
have i baghovedet, hvis man selv vil
sætte gang i en gruppe spisevenner.
Status på Projekt Spisevenner
• I alt har mellem 500 og 600 borgere fået nye spisebekendtskaber
– nogle i mindre grupper, andre
gennem større arrangementer.
• Lige nu er der 35 spisegrupper i
gang, med ca. 300 borgere i alt.
Flere grupper er på vej.
• Derudover er omkring 15 frivillige spisevenner tilknyttet forskellige plejeboliger, hvor de kommer og
spiser sammen med beboere.
• 12 initiativer har som omdrejningspunkt haft større fælles-
10
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
Projekt Spisevenner og Madborgerskab handler om at fordrive ensomheden ved at hygge sig
over måltidet sammen med andre – som her på Lokalcenter Næshøj
spisningsarrangementer for både
ældre og yngre i et lokalområde
– fx de efterhånden meget populære suppeaftener på mange af
lokalcentrene.
Hvis du vil starte en spisegruppe
op – så overvej lige:
• Hvordan gruppen kommer til spisningen – kan deltagerne måske
følges?
• Hvordan inviterer du og byder velkommen? Der er ikke mange, der
har lyst til at være med i ’kommunens ensomhedsprojekt’.
• Har du en frivillig tovholder, der
kan hjælpe med at få gang i snakken og skabe tryghed?
• Har du tænkt andre aktiviteter ind
– fx nogle af de andre aktiviteter
eller arrangementer i lokalområdet og på lokalcentret? n
ÆR
SYGEFRAV
TEKST INGRID TERKELSEN
VI HAR NÅET MÅLET –
på den gode måde
2012
2013
age
d
e
g
y
s
1
1
2014
3 af de 9 områder er allerede
et pænt stykke under målet
på de 11 sygedage:
Marselisborg: 9,06
Nord: 9,11
Vest: 10,25
D
et går rigtig godt med at forebygge sygefravær i Sundhed og
Omsorg. Målet var et fald i det
gennemsnitlige fravær pr. ansat fra
12 dage i 2013 til 11 dage i 2014, og det
mål har vi nået. Det er sket takket
være en indsats på mange fronter,
og denne indsats fortsætter og forstærkes i 2015 og 2016, så Sundhed og
Omsorg kan nå det endelige mål: 9,5
dages fravær i gennemsnit pr. medarbejder i 2016.
I Vores har vi fulgt indsatsen og
udviklingen i sygefraværet tæt, bl.a.
ved at fortælle om de mange forskellige indsatser og initiativer, der er
blevet sat i værk rundt omkring på
arbejdspladserne – hvoraf noget af
det mest effektive har været at lederne af teams med højt sygefravær
har deltaget i obligatoriske, månedlige halvdagsseminarer, hvor der har
været ekstraordinært fokus på, hvad
de kan gøre for at nedbringe fraværet. Det kan fx være at følge tæt op
på syge medarbejdere og hjælpe dem
hurtigere tilbage i arbejde, måske
med andre opgaver, end de havde før
de blev syge. I år tilbydes tillids- og
arbejdsmiljørepræsentanterne et endagskursus i at håndtere sygefravær,
eftersom ansvaret for at få syge medarbejdere hurtigt og godt tilbage på
arbejdspladsen er et fælles ansvar
for ledelsen og TR/AMR. Derudover
sker der hver måned en rapportering
til Sundhed og Omsorgs øverste ledelse, Chefteamet, om fremdriften
i den systematiske indsats mod sygefravær, så topcheferne kan se, om
indsatsen får fraværet til at falde tilstrækkeligt. n
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
11
ÆR
SYGEFRAV
Det skal din leder gøre når du er syg
Hoved-Med-Udvalget (HMU) drøftede sidst
i februar nye retningslinjer for sygefraværssamtaler og minimumsstandarder for opfølgning på sygefravær, vedtaget af kommunens
FællesMEDudvalg.
Retningslinjerne bygger på principper om
fælles ansvar hos ledelse og medarbejdere:
for at nedbringe sygefraværet og for at deltage
aktivt og finde konkrete løsninger, for at følge
op, så den sygemeldte kan komme hurtigt
tilbage på arbejdet eller få en afklaring på
fremtiden.
1-14-28
Opfølgningen begynder sådan set allerede
dag 1 – den dag, man melder sig syg. Det
1
Sygemelding
skal ske senest ved normal arbejdstids begyndelse den første fraværsdag, og det skal
ske telefonisk og så vidt muligt til nærmeste leder.
Ledelsen skal som minimum følge op på
sygefravær på 14. fraværsdag med en sygefraværssamtale og igen på 28. fraværsdag
med en opfølgningssamtale; men lederen
kan, efter en konkret vurdering, altid indkalde en medarbejder til dialog om fraværet.
Hvis sygefraværet varer længere end 28.
dage, skal der mindst holdes opfølgningssamtale hver 4. uge.
Har en medarbejder 5 sygeperioder inden
for 12 måneder, skal lederen også holde fraværssamtale med vedkommende.
14
Indkaldelsen til samtalerne skal være
skriftlig og med mindst 5 arbejdsdages varsel. Den sygemeldte har ret til at tage sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant
og/eller en bisidder med til samtalen.
Samtalen skal afdække: * fraværsmønster
* medarbejderens egen vurdering * evt. problemer i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø
* medarbejderens og lederens bud på ændringer i arbejdet * initiativer, der kan sættes
i værk * aftale om, hvad kollegerne må få at
vide * aftale om nyt møde, hvis der er behov
for det.
Sygefraværssamtale
28
Opfølgningssamtale
Kursus for TR og AMR om sygefravær
Hen over foråret og sommeren tilbydes alle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter et éndags-kursus om sygefravær med
Sundhed og Omsorgs samarbejdspartner Cabi.
”Medarbejderrepræsentanterne spiller en
stor og vigtig rolle i arbejdet med sygefravær,
trivsel og højt nærvær,” fastslår forvaltningschef Thune Korsager. ”Derfor er det vigtigt,
at de har de samme redskaber som lederne.
Det gør det lettere at skabe god kvalitet
og samspil i indsatsen, når alle parter er
12
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
fortrolig med deres rolle og er kompetente til
at være i dialog om svære emner.”
AMR: Godt at være klædt på til de svære
samtaler
VORES har talt med en af dem, der allerede
har været på kurset, nemlig sosu-hjælper
Sasidevi Chandrabalan, der er arbejdsmiljørepræsentant i CeresHuset: ”Det er et rigtig godt
kursus, som man virkelig kan bruge til noget
bagefter. Det er fint at vi alle sammen får den
samme viden om, hvordan vi kan arbejde med
sygefraværet. For mig var noget af det vigtigste, at jeg lærte hvordan vi kan støtte og forberede de medarbejdere, der skal til fraværssamtale. Vi trænede også nogle af de svære
samtaler og dilemmaer ved hjælp af cases.
Jeg har brugt det, jeg har lært, i praksis flere
gange – og det virker! Nu er det meget nemmere for mig at få god kontakt, at få stillet de
rigtige spørgsmål og at få sat ord på de svære
ting,” siger Sasidevi Chandrabalan.
Tilfredshed med jobbet giver færre sygedage
Der er en klar sammenhæng mellem, hvor
tilfredse vi er med vores job og hvor mange sygedage, vi har.
Det viser besvarelserne fra Social Kapitalundersøgelsen i efteråret. Faktisk har de
mest tilfredse medarbejdere gennemsnitligt
2½ dags mindre sygefravær i forhold til deres
kolleger i gruppen, der svarer ’hverken-eller’
på spørgsmålet om de er tilfredse med deres
job.
Sagt på en anden måde: Hvis hverkeneller-medarbejderne blev mere tilfredse med
deres job, ville vi have omkring 1600 dage
mere til borgerne.
TI L F R EDSHED MED JOB SOM HEL HED
Langtidsfrisk
5-9 fraværsdage
10-19 fraværsdage
+20 fraværsdage
M E G E T T I L F R ED S
T I L F R E DS
H V E R K E N E L L ER
U T I L F R ED S
M E G E T U T I L F RE D S
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
C H E FE N FO R S YG E F R AV Æ R S I NDSATS E N:
Antallet af sygedage er ikke det væsentlige
”Jeg er meget tilfreds med at vi har nået målet
for sygefraværsindsatsen i 2014,” siger Thune
Korsager, forvaltningschef for Strategi og
Udvikling, som sygefraværsindsatsen er forankret i. ”Og jeg er endnu mere tilfreds med
at vi har nået målet på en god og ordentlig
måde. For én ting er et tal-mål. Det er vores
synlige succes-parameter; men det målbare
skal gå hånd i hånd med den dialog, vi har med
hinanden på arbejdspladserne. Det, at vi får
sat ord på hele gråzonen mellem sygemeldt og
raskmeldt – at man ikke nødvendigvis er det
ene eller det andet, men måske kan arbejde
på nedsat tid og med andre opgaver. Det væsentligste for mig er at sygemeldte medarbejdere kommer tilbage i arbejde hurtigst og
bedst muligt. Fordi vi ved at jo længere tid
medarbejderne er væk, desto sværere er det
at komme tilbage, og risikoen er stor for at de
slet ikke kommer tilbage til arbejdspladsen.”
Thune Korsager giver det lokale samarbejde mellem ledere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter en stor del af æren for den
gode sygefraværs-indsats.
”Jeg synes det er skønt at vi har et fælles
mål om at få folk tilbage i arbejde på den
bedste og mest ordentlige måde. Indsatsen
handler selvfølgelig om at bruge hele den
brede vifte af muligheder, der er, og forebyggelse spiller også en vigtig rolle. Men det at
ledere og medarbejdere samarbejder om og
føler et fælles ansvar for at tage hånd om de
syge kolleger – det er uvurderligt. Social kapital og socialt ansvar, når det er bedst.”
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
13
LING
NCEUDVIK
KOMPETE
S E DIG SELV MED B O RG E RE N S Ø JN E :
VIDEOBRILLER
var en øjenåbner
TEKST INGRID TERKELSEN
”D
a jeg så optagelserne bagefter, kunne jeg se, at jeg
faktisk tog rigtig meget
over i forhold til borgerne. Jeg stillede spørgsmål og svarede selv på
dem, jeg hørte ikke rigtig efter,
hvad borgerne sagde og var nok ret
tromlende.”
Sygeplejerske Grethe Garonfolo fra
Område Viby-Højbjerg er en af i alt
ni sundhedsprofessionelle medarbejdere i Sundhed og Omsorg, som har
14
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
deltaget i forskningsprojektet ’Set
med patientens blik’ – eller rettere
med de videobriller, borgerne fik på,
som optog levende billeder og lyd af
medarbejderen, mens hun var hos
borgeren.
Grethe Garonfolo synes det var
sjovt at være med; men bestemt også
tankevækkende. ”Én ting er at få at
vide, hvordan man virker over for
andre – men her fik vi syn for sagn.
For eksempel omkring vores krops-
sprog. Da jeg var færdig med at pleje borgerens sår, pakkede jeg straks
mine ting sammen og viste i det hele
taget tydeligt, at jeg allerede var på
vej til den næste – selv om borgeren
viste lige så tydeligt at hun ikke var
klar til at jeg skulle gå.”
2 minutters mave
”I en anden optagelse filmede borgeren ikke andet end min mave de
første par minutter – for det var det,
Stinne Grønne: " Er der kontakt mellem os – hvor kigger borgeren hen –
siger jeg det, jeg tror jeg siger, og hvordan ser jeg ud, når jeg siger det?
Fakta
•
•
Grethe Garonfolo: "I en optagelse filmede
borgeren ikke andet end min mave de første
par minutter – for det var det, hun så, indtil jeg
satte mig ned og kom i øjenhøjde med hende."
hun så, indtil jeg satte mig ned og
kom i øjenhøjde med hende. Så jeg
har i hvert fald fået blik for, at så
er jeg heller ikke bedre til at kommunikere og møde borgerne. Og
jeg har fået øje på nogle ting, som
jeg kan arbejde med!” siger Grethe
Garonfolo.
En anden af deltagerne er Stinne
Grønne, der er fysioterapeut i
Område Vest. Hun blev videobrilleoptaget i forskellige træningssituationer med borgerne, både hjemmetræning og individuel træning i
en gruppe. ”Jeg synes det har været
utroligt lærerigt at se mig selv, som
borgeren ser mig. Er der kontakt
•
9 medarbejdere fra Sundhed og
Omsorg har deltaget i et forskningsprojekt med titlen ’Set med patientens blik’.
Formålet var at undersøge: ’hvordan ændres patienttilgange for
sundhedsprofessionelle i primær
sundhedssektor, når de får mulighed for at se og reflektere over egen
pleje og behandling af patienter, set
fra patientens perspektiv?’
Det foregik ved, at borgeren fik
et par videobriller på, som optog
mellem os – hvor kigger borgeren
hen – siger jeg det, jeg tror jeg siger,
og hvordan ser jeg ud, når jeg siger
det? I nogle situationer fandt jeg ud
at der var ting, jeg kunne ændre,
i andre blev jeg bekræftet i, at det
jeg gjorde, fungerede godt – og det
var jo dejligt at se!” smiler Stinne
Grønne.
Både borgerne og medarbejderne glemte hurtigt at der var et par
videobriller imellem dem, og begge deltagerne mener at brillerne
vil være et godt redskab at have i
Sundhed og Omsorg.
”Jeg synes, det gav rigtig meget,
og jeg kunne godt finde på at bruge
•
•
levende billeder og lyd af medarbejderen, mens hun var hos borgeren.
Bagefter fik medarbejderen mulighed for at se og reflektere over
optagelsen i en ’tænke-højt-test’,
som også blev optaget til brug for
forskningsprojektet.
Projektet blev udført af VIA Efter- og
Videreuddannelse, med støtte fra
Helsefonden.
Kontaktperson: Lektor Thomas
Würtz Jensen, tlf. 8755 2311, tjen@
via.dk
brillerne i særlige situationer; for eksempel når jeg har fornemmelsen af
at der er et eller andet der ikke spiller
mellem en borger og mig. Her kan
brillerne hjælpe med at vise kommunikationen imellem os,” siger Stinne
Grønne.
”Jeg tror at brillerne kan være med
til at lære os sundhedsprofessionelle noget om, hvordan vi bliver dygtigere til at sikre borgerne reel medbestemmelse. Det handler om at vi
skal kommunikere og agere på en
anden måde, og der er det fint, at
vi kan opdage det ved at se os selv
med borgerens øjne,” siger Grethe
Garonfolo. n
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
15
LING
NCEUDVIK
KOMPETE
Nu kan man blive
Cand. Frivillig
… eller i hvert fald tage en diplomuddannelse i systematisk
og strategisk samarbejde med frivillige
TEKST INGRID TERKELSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN
• Få frivilligheden ind som en del af din
faglighed
• Få de bedste praksisnære redskaber, så du
træffer sunde beslutninger
• Stå stærk som primus motor i interne
forandringsprocesser
• Kom omkring de væsentlige dimensioner i
kommunikationens og organisationskulturens betydning for forandringsprocesser
• Løs en konkret problemstilling i dit arbejde sammen med de dygtigste konsulenter
på frivilligområdet
… NGO Academy tager de store ord
i brug, når de beskriver diplomuddannelsen i ’Medborgerskab, frivillighed og organisering’, som
16
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
omkring 30 medarbejdere i bl.a.
Sundhed og Omsorg har gået på
hen over efteråret og vinteren.
Men ordene er ikke for store, hvis
man spørger deltagerne – i hvert
fald synes de to, VORES har talt
med, at de har fået stort udbytte
af uddannelsen. Den ene, Hanne
Lykkeskov, som er frivilligkoordinator i Område Christiansbjerg,
har fem års erfaring med arbejdet med de frivillige. Den anden,
afdelingsleder Jørgen Mathiasen
fra Neuro-fysisk Handicapcenter i
Magistratsafdelingen for Sociale
Forhold og Beskæftigelse, er nybegynder i disciplinen. n
Fakta
Uddannelsens fulde titel:
Medborgerskab, frivillighed og organisering – den og strategiske arbejdsform i
arbejdet med frivillige
Udbyder: University College Syddanmark
og NGO Academy
Diplomuddannelse for ansatte i Sundhed
og Omsorg og Sociale Forhold og
Beskæftigelse, fordelt på 2 moduler af
hver 4 dages varighed. Modul 1 afsluttes
med en skriftlig eksamensopgave, modul
2 med en mundtlig eksamen.
Max antal deltagere: 30
Pris pr. deltager: 15.000 kr.
Kontaktperson i Sundhed og Omsorg
omkring nye forløb: Udviklingskonsulent
Ellen Madsen, [email protected]
J ØR GEN MATHIA S E N :
Vi skal
rethinke
brugen af
frivillige
”Det er aldrig rigtigt lykkedes os at få det frivillige arbejde i gang. Vi har forsøgt flere gange,
men det er strandet hver gang. Måske fordi
vi fik meldt en målsætning ud om at vi skulle
have lige så mange frivillige som vi har borgere i
bostøtten (støtte til hjemmeboende med hjerneskader, red.). Og vi har omkring 250 borgere
indskrevet, så det har virket demotiverende på
mange, fordi de har oplevet det som en kvantitativ målsætning.
På uddannelsen har jeg fundet ud af at man
kan arbejde meget målrettet med at udvikle
en frivillig-kultur – og at det er vigtigt at vi udvikler den i vores eget tempo og så den passer
til vores behov. Sagt på moderne aarhusiansk:
vi skal rethinke vores målsætning og finde ud
af hvorfor vi gerne vil have frivillige og hvad
vi vil bruge dem til. Jeg begyndte på uddannelsen med en god portion skepsis, men jeg
er blevet flyttet undervejs, og jeg har fået en
teoretisk ballast og samtidig nogle praktiske
redskaber, som er lige til at gå til. Så nu giver
det mere mening for mig – før var frivillige et
diffust begreb, nu er det meget mere håndgribeligt. Nu handler det om at tænke kreativt,
og kun fantasien sætter grænser.”
H AN NE LYK KESKOV:
Vi skal ikke have
frivillige, fordi det står
i en målsætning
”I Sundhed og Omsorg har vi arbejdet med
frivillige i flere år, men uden rigtigt at have den
teoretiske ballast. Den har jeg fået nu, og det
har været godt at få det teoretiske grundlag
for alle de praktiske erfaringer.
Det har været interessant at møde folk fra
andre områder og afdelinger og reflektere
over deres måde at tænke og arbejde med
frivillige på. Jeg er enig med Jørgen i, at det
er vigtigt, at det giver mening for medarbejdere og ledelse at samarbejde med frivillige.
Vi skal ikke bare have dem, fordi det står i en
målsætning. Og arbejdspladsen skal være
klar til at tage imod de frivillige og få dem til
at føle sig godt tilpas og værdsatte. Ellers finder de frivillige hurtigt et andet sted at bruge
deres ressourcer.”
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
17
DEMENS
En demensvenlig by, hvor børn helt ned i førskolealderen
kender til demens og ved, hvordan de kan forebygge det. En
by, hvor demens er helt naturligt, og hvor personalet i butikker og restauranter, buschauffører, taxachauffører og helt
almindelige borgere kan genkende og hjælpe en dement, der
prøver at betale sine varer med Gajoler, eller som er gået ud
og ikke kan finde hjem igen.
2015: DEMENSÅR
TEKST PERNILLE BONNE NEJSIG FOTO NIELS ÅGE SKOVBO
”I
nogle lande bliver demente fortsat betragtet som galninge. De
bliver gemt væk, låst inde og er
i nogle tilfælde overladt til sig selv
hele dage imens familien er på arbejde," fortæller demenschef i Aarhus
Kommune Lissie la Cour.
Dén virkelighed er langt fra den,
vi oplever i Danmark, hvor der længe har været fokus på demens, behandling, støtte og nu også forebyggelse. Aarhus er, med blandt
andet DemensCentrum Aarhus
og Demensklinikken på Aarhus
Universitetshospital, langt fremme
på demensområdet. Men står det til
sundhedsrådmand Jette Skive, skal
vi endnu længere. Hun har udråbt
2015 til demensår, og med en række
18
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
ambitiøse målsætninger går kommunen nu i gang med nye indsatser
og initiativer.
”Antallet af mennesker med demens vokser støt hvert år, og vi
kan simpelthen ikke gøre nok for
at både forebygge og støtte dem,
der får det og ikke mindst deres familier, venner og netværk. Derfor
sætter vi alle sejl til,” siger Jette
Skive.
Demensvenlig by
Demens er gennem flere år blevet
tænkt ind i alle leder og kanter af ældreområdet, lige fra indretningen af
pleje- og ældreboliger, i visitationen,
i indsatser til større tryghed blandt
andet ved hjælp af gps’er, i uddan-
nelse af plejepersonale og meget,
meget mere.
”Men vi vil meget mere endnu.
Mennesker med demens skal kunne færdes på lige fod med andre borgere – gå til frisøren, på restaurant,
ud at handle og så videre, uden at risikere at ende i ydmygende situationer, fordi de for eksempel har glemt,
hvordan man betaler for varerne, eller hvordan de finder hjem igen fra
en gåtur. Mange mennesker ved
ikke, hvordan de skal reagere, når de
støder på et menneske med demens,
men det kan de lære. Derfor har vi
en målsætning om, at Aarhus bliver
Danmarks demensvenlige by,” siger Jette Skive og peger på udlandet,
hvor blandt andet den belgiske by
Hvad er demens?
Der findes en lang række forskellige
typer af demenslidelser. De to mest
almindelige er Alzheimers og vaskulær
demens.
Demens kan endnu ikke kureres,
men kan behandles med medicin, som
sammen med forskellige former for
hjælpeforanstaltninger kan mildne
symptomerne og udskyde sygdommen, også når den er konstateret.
Kilde: sundhed.dk
I demenshjørnet i Kannikegade, kan man få rådgivning og vejledning om demens.
I AARHUS
,,
Brügge med lignende initiativer er
erklæret demensvenlig.
Mange mennesker ved
ikke, hvordan de skal
reagere, når de støder
på et menneske med
demens, men det kan
de lære.
J ET T E SKIV E, R Å DMAN D
Gode vaner fra barnsben
Noget af det helt nye på demensområdet er tidlig indsats. Meget tidlig
indsats.
”Vi er i gang med at udvikle undervisningsmateriale i børnehøjde, som
skal kunne bruges i børnehaver og skoler. Man kan sagtens tale med børn
om, hvorfor farmor lægger nøglerne i
køleskabet,” siger Lissie la Cour og understreger, at fokus i materialet mindst
lige så meget vil være på sund livsstil og
gode vaner, som på selve sygdommen.
”Vi vil gerne være med til at give
børnene nogle gode vaner, der holder
resten af livet,” forklarer hun. n
Alzheimers sygdom er opkaldt efter den
tyske læge Alois Alzheimer. På billedet ses
den første kvinde, han diagnosticerede,
Auguste D.
Hvor skal jeg råde
borgerne til at gå
hen …?
… hvis de er bange for, om de selv, et familiemedlem eller en god ven er ved at
blive dement?
… hvis de gerne vil i gang med at træne
krop og sind og forebygge demens?
… hvis de bare gerne vil vide mere om
demens?
… hvis de gerne vil holde fast i minderne
– deres egne eller én, de holder af?
DemensHjørnet
Kannikegade 18, 8000 Aarhus C.
DemensHjørnet er en del af:
Demens- og Hjernecentrum Aarhus:
www.demenscentrum.dk
Læs mere på:
www.demensvidensportalen.dk
www.videnscenterfordemens.dk
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
19
MSO
PROFIL I
TEKST LOTTE FRANDSEN FOTO LARS AARØ
STYRKET
BORGERKONTAKT
giver tilfredse borgere og
glade medarbejdere
N
år en borger ringer til kommunen, er det ofte fordi han eller hun har et problem, der er
svært at overskue.
”Tit ringer borgerne, når deres verden er i kaos. Det kan for eksempel
være en kvinde, der ringer ind og fortæller, at hendes mand er begyndt
at opføre sig underligt, er blevet aggressiv og at han vist drikker lidt for
meget. I virkeligheden er hun bekymret for, om han er ved at blive dement. Det kan være vanskelige emner og meget private ting, som kan
være svære at få fortalt til en fremmed person,” siger konsulent Jane
Rosing, der giver råd og vejledning
på Sundhed - og Omsorgslinjen, der
20
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
er en direkte telefonisk indgang til
kommunen for borgerne.
Derfor bruger Jane Rosing og hendes kollegaer meget tid og energi
på at få etableret en god og ligeværdig kontakt til borgeren. De arbejder med Styrket Borgerkontakt, som
er en måde at kommunikere på, hvor
man giver plads til borgerens historie og forsøger at komme til bunds i,
hvad problemet er for at kunne give
den bedst mulige hjælp.
Ydmyg og høflig tilgang
”Vi har en ydmyg, høflig tilgang i
vores kontakt og bruger meget krudt
på at finde ud af, hvad det egentlig
er, borgeren har behov for. Vi stiller
aldrig borgeren videre, medmindre
vi er helt sikre på, at de kommer det
rigtige sted hen. Og borgerne er virkelig lettede over at få lov til at fortælle deres historie til én, der har
tid. Vi er lydhøre og stiller de uddybende spørgsmål. Vi rummer det,
borgeren har på hjerte og prøver at
hjælpe dem til selv at overskue deres
situation.”
Visionen for Jane Rosing og kollegaerne er, at når borgeren har ringet til kommunen, har han eller hun
ringet det rigtige sted hen.
”Vi møder mange, som har dårlige erfaringer med at ringe til det offentlige. De har prøvet at blive stillet
om fra den ene medarbejder til den
▼
Når borgere ringer til Jane Rosing eller en af hendes kollegaer på Sundhed – og Omsorgslinjen,
ringer de aldrig forgæves. Alle får et råd, de kan bruge til noget. Enten med det samme eller
senere samme dag. De ansatte bruger principperne bag Styrket Borgerkontakt i deres kommunikation, og det giver både tilfredse borgere og medarbejdere.
,,
Kommunen skal være tilgængelig. Borgeren har
aldrig ringet forkert til os.
De har ringet til Aarhus
Kommune, og så skal de
have hjælp.
J AN E R OSING, K O NSULE N T,
S UN DHED - O G O MSORG SLIN JE N
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
21
MSO
PROFIL I
Styrket
Borgerkontakt
har fokus på
•
•
•
at være lyttende, undersøgende
og ligeværdig
at sikre at alle interesser og løsningsmuligheder kommer i spil
at fremme oplevelsen af respekt
og lydhørhed
▼
Medarbejderne på Sundhed- og Omsorgslinjen er begejstrede for at arbejde med Styrket Borgerkontakt, som giver dem meget større arbejdsglæde. Her vender Jane Rosing (t.h.) en henvendelse med sin kollega, konsulent Britta Lasborg Simonsen.
anden, fordi de falder imellem flere
stole på grund af de ofte meget specialiserede afdelinger. Men borgerne
er jo ligeglade med, at kommunen
er kæmpestor, og at der er 7000 ansatte i Sundhed og Omsorg. De har
ringet til kommunen, fordi de har et
problem, og så er det ikke altid let at
overskue hvilken afdeling, der kan
hjælpe dem.”
Jane Rosing erkender, at det
kan være svært hele tiden at være
tro mod principperne i Styrket
Borgerkontakt, hvis man er presset,
fordi der står fire i telefonkøen, eller
fordi to af ens kollegaer er syge.
”Så er det nemt at falde i og sige:
’Det er ikke denne her afdeling’,
men vi prøver altid at hjælpe borgeren rigtigt videre.”
Tilfredse borgere og glade
medarbejdere
Jane Rosing oplever næsten udelukkende tilfredse borgere, som takker
for hjælpen og en god samtale, også
22
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
selvom de ikke kan få de ydelser, de
beder om.
”Vi arbejder bevidst med, hvordan
vi taler til borgerne. Vi er et tværfagligt team med hver vores kompetencer, og vi har siddet sammen og
lyttet til hinanden, når vi taler i telefon. Bagefter har vi gennemgået
samtalen, talt om vores ordvalg og
måden at tale på. Vi har jo alle sammen vores vaner og kommer måske
ufrivilligt til at sende et forkert signal. VI reflekterer enormt meget over
vores kommunikation, det er jo vores
arbejdsredskab. Ofte er det bare små
ting, der skal til for at skabe en tryg
og ligeværdig kontakt.”
Og medarbejderne er begejstrede for at arbejde med Styrket
Borgerkontakt. De bruger den nødvendige tid på kontakten, og det giver en meget større arbejdsglæde.
Tilgængelig kommune
”For bare ti år siden skulle vi afslutte samtalerne så hurtigt som mu-
ligt, hvis det ikke lige var inden for
vores område. Nu går vi til opgaven
på en helt anden måde: Kommunen
skal være tilgængelig. Når jeg tager røret, er min vigtigste opgave at
forholde mig til det, der bliver sagt i
den anden ende og afslutte det på en
ordentlig måde. Jeg løser mange opgaver med det samme, og det giver
rigtig god mening at gå hjem efter
at have afsluttet ti sager, som aldrig
kommer på en venteliste.”
Udover større arbejdsglæde har principperne bag Styrket
Borgerkontakt også giver Jane Rosing
og hendes kollegaer et større tilhørsforhold til deres arbejdsplads.
”Fordi vi ikke afviser nogen, men
i stedet finder ud af, hvor borgerne
skal henvende sig, har vi opbygget
en stor viden om hele vores organisation. Den viden har mange borgere gavn af, og det er jeg stolt af. Jeg
har været ansat i kommunen i 20 år,
men føler mig meget mere som en
del af Aarhus Kommune nu.” n
B
M E D PÅ J O
I DA OM A F TENVAGTE N I V E JLBY-RISSKOV:
”Det er rart at vide, at
det altid er Jens eller
Bente, der kommer
om aftenen”
TEKST PERNILLE BONNE NEJSIG
FOTO CHRIS NUNAN
“V
ar pigerne så også med på
besøg?”
“Ja, i går var de.”
“Dejligt. Og du nåede at få din
middagslur…? Nu skal du se, du får
lige et lille prik.”
SOSU-assistent Jens Tischler konverserer hjemmevant med Sonja
Margrethe Sørensen, mens han
hjælper med aften-insulinen og
smører madder til senere.
Fra fire til ét team
Sonja Margrethe Sørensen er første besøg på hans aftenvagt, og han
kommer lige til tiden, for i dag er
der ingen afvigelser på ruten. Det
er der i det hele taget ikke ret tit. I
Jens Tischlers team i aftenvagten
ved Vejlby Lokalcenter er fremmødet blandt kollegerne stabilt og har
været det mere eller mindre siden de
tidligere fire hold aftenvagter blev
samlet i ét team september 2013.
Samlingen var et forsøg for at se, om
det høje sygefravær, de mange vikartimer og den dårlige økonomi, der
fulgte med, kunne vendes.
,,
Nu skal du se, du
får lige et lille prik.
Nyder at gå på arbejde
“Eins, zwei, drei, vier - kom nu
Mikael, det er dig, skal tælle!,” smiler Jens Tischler, og Mikael, en ung
beboer på det lokale bosted og næste
▼
I Vejlby-Risskov har samling
af aftenvagten i ét team
medført øget trivsel, lavere
sygefravær, bedre økonomi
og stabilitet i køreplanerne.
Og for Sonja, Michael og Ida
betyder det helt konkret, at
det næsten altid er samme
faste personale, der hjælper
med insulin og aftensmad.
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
23
B
M E D PÅ J O
,,
Dit blodsukker er lidt for
højt, så hvad siger du til,
at vi kun putter lidt kirsebærsauce på i dag?
▼
J E N S T I SC H LE R, SO SU - A SSI ST E N T
24
besøg på ruten, tæller videre med et
grin, mens insulinen trænger ind i
maveskindet.
Ved næste prik - den langtidsvirkende insulin, som Mikael får i låret, siddende i sin kørestol - tæller
de sammen på spansk. Ikke af nogen
særlig grund, sådan plejer de bare
at gøre.
For Jens Tischler er det hyggeligt
og sjovt at gå på arbejde, og det er
han ikke ene om at synes. Siden omrokeringen er trivslen blandt medarbejderne i teamet øget markant.
Samtidig er sygefraværs-kurven væltet - teamleder Marian Engdal gætter på fem-seks sygedage per medarbejder. Og SOSU-hjælper Niels Peter
Vibe Gammelgaard, der hjælper den
faste disponent med planlægning
af køreplaner, og som modsat Jens
Tischler har været ansat længe før
den nye organisering trådte i kraft,
giver et bud på, hvorfor.
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
,,
Eins, zwei, drei,
vier - kom nu
Mikael, det er
dig, skal tælle!
“Konflikter, udfordringer og problemer er lettere at løse i store grupper: Her er der mange at snakke med
og spørge om hjælp. Det er nemmere, at dække vagterne ind ved sygdom, og så er det lettere at være fleksible i forhold til børnefamilier og
andre hensyn,” peger han på som
bare en del af forklaringen.
En anden del af forklaringen på
succesen, mener han, skyldes den
tydelige ledelse. Hvor der før var fire
ledere fordelt på hele området, er der
nu kun en, så medarbejderne ved altid, hvem de skal gå til. Og at hun
altid er til at få fat på. Også efter 15,
hvor de fleste ledere i dagvagten går
hjem. Succesen mærkes ikke bare i
personalegruppen og på økonomien,
der har haft godt af de færre vikarer.
Den mærkes også hos borgerne, der
mærker det lave sygefravær i form af
kontinuitet og stabilitet.
Tryghed for borgerne
“Jeg ved, at det altid er Jens eller
Bente, der kommer. Det betyder rigtig meget, at det er det samme personale, der kommer her. Det er betryggende,” fortæller Ida Frandsen,
der er tredje besøg på Jens Tischlers
køreliste.
Hun tilføjer:
“Det andet er noget roderi; altså
når der kommer mange forskellige.
Så kender de ikke én, og de kan slet
ikke snakke med en. Men Jens; ham
kender jeg. Ja, og Bente jo!”
For når Jens Tischler holder fri,
er det hans faste makker Bente
Sifuniso, der kommer hos de samme borgere. Selvfølgelig er der ind i
mellem brug for afløsning. Ved ferie og sygdom for eksempel. Men så
er det som regel en anden fra team-
et, der dækker ind, og disponenten
prøver at få køreplanerne til at gå op,
så den, der får vagten, er en, der er
kommet hos borgerne før.
Hjemme hos Ida Frandsen sludrer hun og Jens Tischler lidt, mens
de laver blodprøve ved et prik i fingeren. Om det nye fjernsyn, der ikke er
kommet endnu og om, hvad hun har
fået at spise i dag.
“Dit blodsukker er lidt for højt, så
hvad siger du til, at vi kun putter lidt
kirsebærsauce på i dag?” siger Jens
Tischler, mens han gør aftensmaden klar og hælder A38 op til dessert.
“Arh, Jens, det er da alt for lidt,”
driller hun.
Jens Tischler smiler, men holder
fast.
“Vi skulle jo gerne have stabiliseret dit blodsukker. Vi måler lige igen
i aften og ser på tallene. Ses vi senere så?” spørger han retorisk og Ida
Frandsen replicerer:
“Ja, dét gør vi. Ellers skal det da
være dig, der snyder mig for et besøg,
og det plejer du jo ikke at gøre!” n
BAG O M B E S L U TNI NG E N
Ny organisering
af aftenvagten i
Vejlby-Risskov
I 2013 besluttede Område VejlbyRisskovs direktion og ledelse at ændre
på organiseringen i hjemmeplejen.
Medarbejdere i aftenvagterne savnede
opmærksomhed fra og kontakt til ledelsen, og aftenholdene var præget af højt
fravær og en deraf følgende dårlig økonomi og lav kvalitet i arbejdet med borgerne. Med den nye organisering blev
hjemmeplejens fire aftenvagt-teams
koblet af dagvagterne og samlet under
én leder med et ønske om at opfylde tre
kriterier: Øget kvalitet, øget fleksibilitet
og en sund økonomi.
De fire teams, der tidligere var
fordelt på tre forskellige adresser i
området, blev samlet på én location.
For at få rystet de fire teams godt sammen, inviterede leder Marian Engdal
en ekstern konsulent med til at drøfte
et teamudviklingsforløb. Pengene
til processen søgte og fik hun fra
Arbejdstilsynet, der bevilger midler til
forebyggende arbejdsmiljø-indsatser.
Konsulent, medarbejdere og ledelse
har arbejdet målrettet med teamudvikling, med ledetrådene og kærlig
kommune som omdrejningspunkt. Og
så tog sammen fat på fravær og trivsel.
Indsatsen har givet bonus på alle tre
kriterier.
,,
Konflikter, udfordringer
og problemer er lettere
at løse i store grupper:
Her er der mange at
snakke med og spørge
om hjælp.
N I E LS P E T E R V I B E G A M M E LG AA RD
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
25
B
M E D PÅ J O
”F LYV ER ” I SUND H E D O G O MSO RG :
Flyverne får og giv
TEKST INGRID TERKELSEN
FOTO BRIAN RASMUSSEN
Sundhed og Omsorgs Flyverteam består af 33 medarbejdere,
der træder til, når der er behov for vikarer i de områder, der er
tilknyttet ordningen. VORES har mødt 2 af flyverne til en snak
om fleksibilitet, faglig skarphed, friske øjne – og frihed.
”J
eg er vild med mit arbejde! Og
jeg oplever at jeg som flyver
kan få en stjernestund med
en borger. Måske fordi jeg ser ham
med nye øjne og ikke har en ’fast’ opfattelse af hvordan borgeren er. Det
er en af vores styrker i det hele taget – vi kommer med friske øjne og
holdninger.
Iben Dressel er sosu-assistent og
fast flyver i Flyverteamet. Hun kan
træde til i alle de syv områder, som
er med i ordningen – ”jeg har bil,
så det er ikke noget problem!” Sosuhjælper Tinna Rosenstedt kommer
omkring på cykel. Hun har tre områder, som hun primært dækker.
Planlægger selv arbejde og fritid
”Det er én af de helt store fordele ved at arbejde i Flyverteamet – at
der bliver taget hensyn til den en-
26
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
keltes ønsker og behov,” siger Tinna
Rosenstedt. ”I det hele taget har vi
det godt med vores leder og med hinanden. Vi får al den anerkendelse
og opbakning, vi har brug for. Vores
Social Kapital-måling var også ekstremt flot … måske fordi der kan gå
uger imellem, at vi ser hinanden?”
Tinna og Iben bryder ud i grin, og
deres leder, Lis Ørum, griner med,
men blander sig i øvrigt ikke meget
i snakken. I det daglige er det hende, der leder og fordeler flyverne ud
til de områder, hvor der er brug for
dem. Men hvem hun har til rådighed hvornår, er medarbejderne selv
med til at bestemme.
”Vi udfylder selv vores vagtplaner og vælger selv, hvornår vi arbejder og hvornår vi har fri,” forklarer
Iben Dressel. ”Det kræver selvfølgelig overblik – i starten var jeg hunde-
,,
Vi kommer rundt
på mange forskellige arbejdspladser og møder
rigtig mange forskellige borgere både Børge Bums
og Fru Fin
T I N N A RO SE N ST E DT, F LY V E R
ver stjernestunder
Tinna Rosenstedt flyver rundt til tre
områder på sin cykel. Hun er kun
glad for afvekslingen i jobbet.
ræd for at komme i underskud med
timer! – men i praksis er det ikke noget problem. Vi planlægger mindst
fire uger frem, så vi kan ikke bare
lave spontant om i planerne fra den
ene dag til den anden, og vi viser
selvfølgelig respekt for arbejdstidsreglerne; men bare det at have friheden til selv at planlægge … det vil jeg
ikke undvære for noget!”
Friheden og afvekslingen i jobbet er vigtig for flyverne. ”Vi kommer rundt på mange forskellige arbejdspladser og møder rigtig mange
forskellige borgere - både Børge
Bums og Fru Fin. ” Det giver selvfølgelig også udfordringer, men jeg
kan rigtig godt lide at jeg ikke ved
hvad dagen vil bringe,” siger Tinna
Rosenstedt
▼
Børge Bums og Fru Fin
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
27
B
M E D PÅ J O
Fakta om
Flyverteamet
•
•
•
▼
•
28
Team af kommunalt ansatte sosu-hjælpere og sosu-assistenter, der træder til,
når der er behov for vikarer i plejeboliger
og i hjemmeplejen.
Teamet blev oprettet i 2012 i et klyngesamarbejde mellem områderne
Christiansbjerg, Hasle-Åbyhøj og
Vejlby-Risskov.
I dag dækker Flyverteamet 6 områder.
Målet er at Flyverkorpset skal dække alle
10 områder.
Lokalcentrene kan booke flyverne gennem Tempnet – derfor er der også nogle
der kalder dem ’tempnetterne’ eller
’temperne’.
”Jeg tror, det handler om at have
en selvstændigheds-psyke,” supplerer Iben Dressel. ”Jeg elsker den frihed, der ligger i jobbet, ikke kun af
navn, men også af gavn. Jeg bliver tit
spurgt, om jeg ikke hellere vil have
en rigtig, fast stilling – men det har
jeg jo. Jeg kunne ikke tænke mig at
arbejde anderledes. Hver eneste dag
har jeg brug for min faglige skarphed. Jeg skal kunne tage beslutninger lige her og nu. Det handler også
om at være modig og turde stille
spørgsmål til de procedurer, der er
på en arbejdsplads. For eksempel opdagede jeg at de ikke havde nogen
mors-kasse (kasse med de nødvendige ting, som personalet skal bruge ved dødsfald) på et lokalcenter,
og det gjorde jeg så opmærksom på.
Det er en af vores styrker som flyvere – at vi kan bringe gode erfaringer
videre fra sted til sted. Vi kan sige
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
hvad vi synes og mener, og så kan de
tage imod det eller lade være. Det er
ikke altid, de lytter til os, men mange er positive og sætter pris på de nye
vinkler, vi kan give tingene.”
Iben Dressel: "Det er en af vores styrker
som flyvere - at vi kan bringe gode
erfaringer videre fra sted til sted. Vi kan
sige hvad vi synes og mener, og så kan de
tage imod det eller lade være.
Vi skal opføre os ordentligt
Samtidig med at flyverne kommer
mange forskellige steder, er en af deres forcer i forhold til eksterne vikarer, at de vender tilbage. ”Vi er ’de
samme nye’, så både personalet og
borgerne kender os. Det giver os et
større ansvar, at vi ved, vi kommer
igen, og det betyder også, at vi skal
opføre os ordentligt, mens vi er der.
Det er den bedste måde til at gøre
god reklame for Flyverkorpset.”
Tinna og Iben er enige om, at jobbet som flyver er det helt rigtige for
dem.
”Jeg elsker den frihed og fleksibilitet, der ligger i det,” siger Iben. n
Hvad skal der
til for at blive en
god flyver?
Power * personlighed * selvstændighed * faglig skarphed *
fleksibilitet * mod * ansvarlighed
* god opførsel * overblik *
LING
NCEUDVIK
E
T
E
P
M
O
K
Bliv (mere)
dus med
dansk
TEKST INGRID TERKELSEN
D
et danske sprog er en svær en,
siger man. Og sandt er det at
mange mennesker har svært
ved at læse og skrive dansk.
Måske fordi de ikke har dansk som
deres modersmål. Måske på grund
af ordblindhed. Måske fordi de ikke
læser og skriver ret meget i det hele
taget.
Det gælder selvfølgelig også for
ansatte i Sundhed og Omsorg. Men
der er mange både skrive- og læseopgaver, når man er ansat her, hvad
enten det er på i lokalcenter eller i
forvaltningen. Du skal kunne kommunikere med borgerne, med deres familie og med kollegerne. Både
mundtligt og på skrift. Og du skal
kunne forstå en instruks om dosering af medicin og læse vigtige op-
lysninger i journalen, bare for at
tage et par eksempler.
Sundhed og Omsorgs chefteam
har derfor besluttet at de ansatte,
der har behov for det, skal have et
tilbud om at gå på kursus for at blive
bedre til dansk.
Tilbuddet gælder medarbejdere
i faste stillinger inden for alle faggrupper. Sundhed og Omsorg, VUC
Aarhus og SOSU Aarhus har indgået
et samarbejde om undervisningen.
Det foregår i arbejdstiden og er gratis for deltagerne.
Før man kan komme på kursus,
skal man være med i en test, så det
kan blive afklaret, om man overhovedet har brug for et danskkursus.
Resultatet af testen er fortroligt,
men lederne får besked om, hvem
der kan have gavn af undervisning
i dansk.
I april og maj måned kører
Sundhed og Omsorg pilottest i
Område Viby-Højbjerg, før danskkurserne efter sommerferien tilbydes i alle områderne.
Læs mere om danskkurserne på
MSO-Portalen:
www.sundhedogomsorg.dk/
danskkursus
Du kan også få mere at vide hos
kontaktpersonerne:
Teamkoordinator Helle Rasmussen,
tlf. 2979 9331, [email protected]
Personalekonsulent Birgitte
Lundgaard Knudsen, tlf. 4185 5265,
[email protected] n
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
29
ILJØ
ARBEJDSM
AR BEJDSMILJØ TRÆF 2 0 1 5
SUNDHED HANDLER OM
AT VÆRE REALISTISK,
ikke om at presse sig selv
Det psykiske
arbejdsmiljø i
fokus
A NE TTE G A M M E LG AA R D
V I C E O M RÅ D E C H E F, H A SLE - Å BY H Ø J
TEKST CLAUS RASMUSSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN
V
i skal ikke være fanatikere,
men træffe de sunde valg, der
passer os bedst.
Det var et af budskaberne på
det årlige arbejdsmiljøtræf, der
blev holdt den 26. februar på
Centralværkstedet.
På træffet drøftede 230 tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere spørgsmålet: ’Hvad er sundhed på
Arbejdspladsen?’.
30
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
Rådmand Jette Skive indledte med
en personlig beretning om, hvordan
hun selv var blevet nedslidt i sit tidligere job som frisør.
Der var også oplæg fra direktør Hosea Dutschke og TV-værten
Christian Bitz, hvorefter deltagerne i grupper drøftede sundhedsfremme på arbejdspladserne
i MSO.
Men hvad fik deltagerne ud af dagen? VORES lavede en rundspørge. n
”Jeg synes, det er spændende at høre, hvor
forskelligt vi opfatter begrebet sundhed.
Nogle vægter det psykiske arbejdsmiljø
højt, mens andre taler meget konkret om
afvekslende arbejdsstillinger. Vi vægter tingene forskelligt.
Jeg synes, oplæggene i dag har fortalt
os, at vi ikke skal være fanatiske på sundhedsområdet. Der var i indlæggene et fint
samspil mellem direktør og rådmand om,
hvordan de hjælper hinanden til at blive
mere fysisk aktive. Vi kan blive bedre til at
påvirke hinanden til et mere sundt liv, hvor
vi ændrer vores rutiner og måde at være
sammen på.
Specielt er det vigtigt at forbedre det
psykiske arbejdsmiljø. Det kan vi bl.a. gøre
ved at tage konflikter i opløbet, ved at
være åbne overfor hinanden. Vi skal turde
sige: ’det du sagde, gjorde mig ked af det’.”
Lokal indsats for
bedre sundhed
GURLI LAURSEN
LE D E R, N E U RO C E N T E R O G
O RT O P Æ D I SK G E N O P T RÆ N I N G SC E N T E R
M E TTE NISSEN SØ RE N SE N
F YSI O TERAP EU T, ARBEJ DS M I L J ØR EPR ÆS ENTANT, OMR ÅD E NOR D
”Vi har i min gruppe drøftet mange
forskellige tilgange til sundhed på
arbejdspladsen. Arbejdspladsen skal
være obs på ikke at trække noget
ned over hovedet på medarbejderne. Det er så individuelt, hvad der
er sundhed. Og sundheden er ikke
et alt eller intet, man må tage det
etapevis.”
Selv synes hun, at det er vigtigt,
at man som medarbejder prioriterer
tid sammen, der ikke er arbejdsrelateret, fx frokostpausen. Her spiser
man sammen og snakker om noget
andet end arbejde.
Hun fortsætter: ”I forhold til
sundhed er der jo meget tale om
mere motion. De fleste af vores
kolleger er fysisk aktive, men vi
skal blive bedre til at bruge vores
krop, så vi ikke slides ned. Kroppen
er et arbejdsredskab, der skal passes og vedligeholdes. Selv om vi
støtter borgerne i at bruge de
ressourcer de har, kommer vi ikke
uden om, at vi som sundhedspersonale bruger kroppen i arbejdet. Måske skal vi som terapeuter åbne mere op for denne snak i
ergonomiundervisningen.”
Gurli Laursen roser det relevante tema og de
gode oplæg. Hun betoner særligt vigtigheden
af et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen og ikke mindst at opleve at have gode
kolleger.
”Det handler om at have et meningsfuldt
arbejde og at have indflydelse på det. Det
gode arbejdsmiljø bidrager til et personligt
overskud, så vi såvel på arbejde som derhjemme kan fokusere på sundhed.
Det er vigtigt, at man lokalt arbejder med
de sundhedstemaer, der er relevante på det
enkelte arbejdssted. Det er et dilemmafyldt
område, for eksempel hvis fokus bliver på den
enkelte medarbejders kost og motionsvaner.
Gurli Laursen mener, at dagens træf kan
give inspiration, men standardløsninger findes ikke.
”Personligt synes jeg, at der kan tænkes
mere leg og bevægelse ind i hverdagen, og så
er det en god ide, at alle mødes og spiser frokost sammen. Som ledere må vi sætte rammer for arbejdet, der understøtter sundhed.”
▼
De små pauser er gode
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
31
▼
ILJØ
ARBEJDSM
Personlige
erfaringer med
det sunde liv’
L ONE K R OGH
SO SU - HJÆL P ER I VEST, ARBEJ DSMI L J ØR EPR ÆS ENTANT
”Jeg har selv i mit privatliv gennemgået en stor
livsstilsændring, og jeg ved fra min egen krop,
hvor meget sund levevis betyder. Jeg har tabt
10 kg og er holdt op med at ryge. Det svære
er efter min mening at formidle budskaberne
om sundhed. Det vigtige budskab er, at man
trives bedre, når man er sund. Det handler om
at få et naturligt forhold til sundhedsbudskaberne. Det er så svært at få fortalt den historie
troværdigt.”
32
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
Vi skal kunne stresse af
H A NNE S V E NNI NG
SO SU - A SSI ST E N T, T I LLI D SRE P RÆ SE N TA N T, LC C H RI ST I A N SB J E RG
”Jeg vil især fremhæve det som en fordel,
at vi på konferencen blandede ledere
og medarbejdere. Det har givet mulighed for konstruktive drøftelser, hvor vi
har kunnet udveksle synspunkter om
mulige forbedringer. Jeg har oplevet,
at vi som medarbejdere og ledere faktisk i høj grad er enige om de samme
indsatsområder.
Hanne Svenning ser særligt et behov
for at kunne koble af.
”Ved det bord, hvor jeg sad, var vi
enige om vigtigheden i at holde pauser,
og at der er tid til at spise sin frokost
og koble af i en meget stresset hverdag.
De medarbejdere, jeg repræsenterer, får som oftest meget motion på
jobbet. Når jeg ser mig omkring, er det
ikke mangel på motion, det står værst
til med. Det er den mentale sundhed.
Oplever desværre flere og flere med
stress- symptomer og depressioner.
Jeg synes også, at oplægsholderne
havde en god og realistisk holdning til
sundhed, hvor de ikke brugte frygt som
middel, men talte om realistiske mål.”
"Jeg er glad for mine kolleger"
4,4
- får flest positive svar i Sundhed og Omsorg
"På min arbejdsplads bliver vi involveret i beslutninger om forandringer, der vedrører os"
3,4
- får færrest positive svar i Sundhed og Omsorg
Kammeratskab og
hjælpsomhed
giver arbejdsglæde
og social kapital
TEKST CLAUS RASMUSSEN FOTO BRIAN RASMUSSEN
Social kapital handler om, hvordan vi fungerer på arbejdspladsen.
Om at skabe et godt forhold mellem
dem, der arbejder sammen om at
løse en fælles opgave.
VORES har talt med tre medarbejdere, der alle arbejder i teams, der
har fået en god score i forhold til social kapital. Vi bad dem om at sætte
ord på, hvad der giver et godt samarbejde på arbejdspladsen.
Peder Møller er glad for tonen
blandt kollegerne i hans team. Han
siger: ”Måske der blandt mandlige
kolleger er en mere direkte og bramfri tone, hvor man kan have det sjovt
sammen. Kammeratskab. Det er
med til at skabe et godt samarbejde,
efter min mening.”
God trivsel giver god indsats
De gode relationer medvirker ifølge
teorien om social kapital til, at der
leveres en god indsats på arbejdspladsen, og at medarbejderne trives i
deres arbejde.
Peder Møller siger:
”Aldersmæssigt er vi jo oppe i årene
i vores team. Jeg har været i teamet
næsten otte år, men flere kollegaer
har været her i endnu flere år. Så vi
har jo haft god tid til at få skabt det
gode samarbejde og lære hinanden
at kende.”
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
▼
”V
i har et godt arbejdsmiljø
blandt kollegerne. Vi opretholder god og munter tone
og gensidig respekt. Det kan være en
af grundene til, at vi scorer så højt i
vores team.”
Det fortæller teknisk servicemedarbejder Peder Møller på
Hestehavehusene. Han er del af et
team på otte medarbejdere i Område
Viby-Højbjerg, alle mænd, typisk
med en baggrund som håndværkere.
Han arbejder i et team, der scorer højest i den måling af samarbejde og relationer (social kapital), som
Sundhed og Omsorg gennemførte i
efteråret 2014.
33
▼
ILJØ
ARBEJDSM
Flothed i jobbet
FOTO NIELS ÅGE SKOVBO
Peder Møller lægger vægt på, at
man som kollega er hjælpsom og viser overskud. ”Vi er rigtig gode til at
hjælpe hinanden, og vi pedeller sætter en ære i det. Hvis man ved at bruge to minutter kan spare kollegaen
for ti minutters arbejde, så er man et
”’svin’, hvis man lader være med at
hjælpe.”
De tekniske servicemedarbejdere strækker sig langt for at hjælpe
hinanden.
Peder Møller fortæller: ”Vi pedeller ringer sammen, og vi kører gerne
på besøg hos hinanden for at hjælpe.
Den ansvarsfølelse betyder enormt
meget for, at vi fungerer så godt.”
Lederen er en vigtig del af
hverdagen
Lederen af teamet for de tekniske
servicemedarbejdere dækker flere
lokalcentre.
Peder Møller siger: ”Da vi her
på Hestehavehusene er i udkanten af området, ser vi ikke nødvendigvis vores leder hver dag. Men
vi ved jo han er der, og ingen af os
er jo længere væk end til vores telefon. Det betyder meget, at lederen har samme faglige baggrund
og godt humør som os andre. Det
ville være vanskeligere for os, hvis
lederen ikke havde den baggrund.
Den samme faglighed giver bedre
samarbejde.”
Ny leder skaber motivation på i
område Marselisborg
Magdalena Walusz er SOSUhjælper på Lokalcenter Dalgas og
arbejder i et af de teams, der scorede højst i forhold til social kapital.
Vi har talt med hende om, hvad der
særligt karakteriserer arbejdet i
hendes team.
Hun fremhæver, at kollegerne i
teamet er gode til at hjælpe hinanden. ”Vi hjælper hinanden på
kryds og tværs i teamet. Det betyder, at det er helt accepteret både
at give og få gode råd fra de andre
34
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
om sit arbejde. Det føles godt og
trygt.”
Hun er opmærksom på, at der er
gode resultater i hendes team. Hun
fremhæver, at der i hendes team er
kommet en ny leder, der skaber et
godt klima i teamet. ”Vores nye chef
er meget hjælpsom og lynhurtig til
at få løst eventuelle problemer. Og
først og fremmest er hun nærværende og til at få fat i. Det har tidligere
været et problem i hos os.”
Det betyder også meget, at kollegerne supplerer hinanden godt i
teamet.
Magdalena siger: ”Vi er både yngre og ældre medarbejdere i teamet,
og vi har erfaringer at give videre.
Vi er et godt indarbejdet team. Flere
har været her i mange år, og vi kender hinanden virkelig godt. Vi kan
lide hinanden og kan også ses udenfor arbejdet.”
,,
Hvis man ved at bruge to minutter kan
spare kollegaen for
ti minutters arbejde,
så er man et ”’svin’,
hvis man lader være
med at hjælpe.
P E D E R M Ø LLE R,
T E K N I SK SE RV I C E M E DA RB E J D E R
Målingen af social kapital
Hvorfor er der gennemført en måling af
En måling af social kapital giver os et
social kapital?
værktøj til at tale om vores relationer, og det
Social kapital handler om relationer og
vi kan udrette i kraft af de gode relationer vi
samarbejde på arbejdspladsen. Det handler
har til hinanden.
om hvordan vi på arbejdspladsen er i stand til
Vi skal styrke den sociale kapital på arI figuren herunder kan du se, hvordan
Social Kapital 2014
PÅ
HOVEDOMRÅDER
at samarbejde om den
kerneopgave, som vi RESULTATER
bejdspladsen. Det er
vigtigt,
at vi gør det
Sundhed og Omsorg
det samlede billede af den sociale
er sat i verden for at løse.
sammen; vi skal være fælles om at sikre en
Totalrapport
kapital er i Sundhed og Omsorg. Du
Høj social kapital bidrager til øget trivsel
høj deltagelse og vi skal sætte ind med fælles
kan finde hele rapporten på
blandt
medarbejderne og til at højne kvalitefront på opfølgningen, så vi får en arbejdsNedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises på side 5 og frem.
sundhedogomsorg.dk/socialkapital
ten,
produktiviteten
og
innovationsevnen.
plads
med
høj
grad
af
samarbejde
og
tillid.
Gennemsnittet måles på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er maksimum og 1 er minimum. Resultaterne for spørgsmålet vises kun såfremt 5 har haft mulighed for at svare
03
på det.
Antal
svar
Gns.
Hvor tilfreds er du med dit job som helhed?
4,1
28
Det daglige team
4,0
28
Samarbejde med andre teams
3,7
Nærmeste leder
3,9
Borgerne og pårørende
3,9
Trivsel og forandring
3,4
57
12
48
17
18
49
26
28
44
22
0%
Meget tilfreds
19
36
25%
Tilfreds
30
50%
Hverken tilfreds eller utilfreds
14
75%
Utilfreds
3.394
1 3.305
3 3.390
7
24
3.425
5
7
50
14
3
3
6
2.977
3.376
100%
Meget utilfreds
Som leder skal man sætte
retningen
Lone Hintze, leder af hjemmeplejen og plejeboligerne ved Lokalcenter
Dalgas, er genstanden for den megen ros fra hendes medarbejder
Magdalena Walusz.
Lone Hintze er naturligvis glad for,
at hendes team scorer så højt i målingen af social kapital. Hun siger: ”Jeg
er heldig, at jeg har medarbejdere,
som er meget åbne overfor ændringer. De har et godt indbyrdes forhold,
og der er en stor tillid mellem dem.
Det betyder også, at de trygt blander
sig i hinandens arbejde, giver gode
råd og er åbne over for at få gode råd.”
Lone Hintze lægger meget
vægt på at være til stede blandt
medarbejderne.
”Jeg har stor tillid til, at mine
medarbejdere gør det rigtige. Men
jeg er også meget synlig i mit team
og sætter retningen for, hvordan vi
arbejder. Tingene bliver sagt lige ud,
jeg kalder en skovl for en skovl, og
der er ikke tvivl om mine synspunkter. Det giver tryghed i det daglige
arbejde”, siger hun. n
Lone Hintze og Magdalena Walusz'
team på Lokalcenter Dalgas er blandt
de højest scorende i social kapitalmålingen. Teamet består overvejende
af kvinder, mens en anden topscorer
udelukkende består af mandlige
pedeller i Hestehavehusene.
V O R E S M A G A S I N · A P R I L 2 015
35
15. - 16. april 2015
Musikhuset Aarhus
www.carewareweb.dk
FOKUSOMRÅDE 1:
FOKUSOMRÅDE 2:
”A L DRIG F OR G A MMEL T IL N Y T EK NOLO G I ”
”HJEM C ARE HJEM”
I Solbjerg handler det om teknologi til mennesker
som Kirsten…
På MarselisborgCentret handler det om
teknologi til mennesker som Lars…
Her sætter CareWare 2015 fokus på teknologi til pleje
og omsorg af borgere i plejebolig og på sygehuse.
Her sætter CareWare 2015 fokus på telemedicin, digitalt understøttet genoptræning og velfærdsteknologi
til borgere i eget hjem.
FOKUSOMRÅDE 3:
FOKUSOMRÅDE 4:
”TEKNOLOGI ST YRKER REHABILITERINGEN -
”TEKNOLOGIEN VINDER OVER HANDIC APPET”
D A G O G N AT ”
På Ingeniør AU på Katrinebjerg handler det om teknologi til mennesker som René…
På Vikærgården handler det om teknologi til mennesker som John…
Her sætter CareWare 2015 fokus på teknologi til fysisk
og kognitiv rehabilitering og døgnrehabilitering.
Her sætter CareWare 2015 fokus på teknologi til øget
livskvalitet og selvhjælp for borgere med fysisk, psykisk, social eller/og kognitiv funktionsnedsættelse.