Varde Kommune Åbent Referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 17. februar 2015 Mødetidspunkt: 8:00 - 12:00 Mødested: Mødelokale 9, BCV Deltagere: Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Fraværende: Ingen Referent: Lena Andersen Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Indholdsfortegnelse Side 159. Godkendelse af dagsorden ..........................................................................366 160. Orientering om forbruget på ældreområdet ...................................................367 161. Status på plejeboliger i Varde Kommune.......................................................369 162. Lovændring vedrørende rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp SEL § 83a..........372 163. Beslutning om puljeansøgning vedrørende "klippekortsmodellen" .....................375 164. Orientering vedr. tilsyn på det specialiserede socialområde .............................378 165. Tidsplan for udbud af kostproduktion ...........................................................380 166. Bevilling af Voksenelevløn fra januar 2016 ....................................................381 167. Drøftelser af udfordringer og tiltag på demensområdet ...................................384 168. Studietur 2015 for Udvalget for Social og Sundhed ........................................386 169. Orientering til pressen................................................................................388 170. Gensidig orientering...................................................................................389 Bilagsliste ........................................................................................................390 Underskriftsblad ................................................................................................391 Side 365 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 159. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 7504 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Godkendt. Side 366 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 160. Orientering om forbruget på ældreområdet Dok.nr.: 7506 Sagsid.: 15/1846 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014 har Økonomi og Digitalisering konstateret et merforbrug på området ældre og handicappede. Dette har givet anledning til at se nærmere på forudsætningerne for 2015. Økonomi og Digitalisering vil give en orientering om et potentielt merforbrug på området, på udvalgsmødet. Teamleder Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der er flere årsager til merforbruget: Der er flere borgere på plejecentre i andre kommuner, samt at belægning på egne centre er øget. Omfanget af delegerede sygeplejeydelser er fortsat højt. Effekten af den rehabiliterende indsats er vanskelig at måle Visitationen er bagud med opfølgning og kontrol. Der opleves et øget pres på – og forventninger til - ældreområdet generelt. Det er derfor forvaltningens vurdering, at det vil være nødvendigt at gennemgå visitationspraksis og serviceniveau, hvis budgettet for 2015 skal overholdes. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det endelige overblik først foreligger med regnskabsafslutningen i marts måned. Forvaltningen har imidlertid taget initiativ til at danne en arbejdsgruppe med det formål at finde løsninger på, hvordan en overskridelse af budget 2015 undgås. En fremlæggelse af mulighederne vil foreligge på Social og Sundhedsudvalgets møde 21. april 2015. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014 af lov om kommunernes styrelse § 40. Økonomi Det vurderes, at der vil være behov for en stram økonomistyring i hele 2015, herunder at der løbende foretages opgørelse og vurdering af forbruget blandt andet i form af timertildeling og øvrige mængder. Den samlede bevilling i 2015 til tilbud til ældre og handicappede – konto 532 – udgør 374,5 mio. kr. Høring Ingen Side 367 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 368 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 161. Status på plejeboliger i Varde Kommune Dok.nr.: 7488 Sagsid.: 15/1694 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Notatet ”Status på plejeboliger i Varde Kommune” belyser det aktuelle behov for plejeboliger i Varde Kommune i form af den aktuelle venteliste, samt udvikling i belægningsprocenter og udgifter til tomgangshusleje fra 2012-14. Desuden beskriver notatet forskellige scenarier for det fremtidige samlede behov for plejeboliger i Varde Kommune frem til 2030. Scenarierne er beregnet ud fra et estimeringsredskab udviklet af KL, som er baseret på demografiske fremskrivninger og de aktuelle forhold på plejeboligområdet. Resume Pr. 5. februar 2015 står der i alt 29 borgere på venteliste til en navngiven plejebolig i Varde Kommune. Der står ingen borgere på garantiventelisten, som er omfattet af den lovpligtige plejeboliggaranti. Udviklingen i belægningsprocenter og antallet af plejeboliger, der er betalt tomgangshusleje for i løbet af 2012-14, viser, at der fra at have været ledig kapacitet i 2012 og 2013, stort set ingen ledig kapacitet har været gennem 2014. Sammenholdes ventelisten og udviklingen i den ledige kapacitet er konklusionen, at plejeboligmassen i Varde Kommune pt. lige netop modsvarer plejeboligbehovet. At den samlede plejeboligmasse er tilpas, betyder dog ikke, at den nødvendigvis er optimalt placeret i forhold til efterspørgslen. Forvaltningens oplevelse, som også indikeres i ovennævnte data for de enkelte centre, er, at der er stor efterspørgsel efter plejeboliger på visse centre, mens der er andre centre, hvor plejeboligerne er svære at besætte, på trods af at mange borgere står på venteliste til en plejebolig. Ud over pt. at være udfordret på placeringen af plejeboligmassen, vil Varde Kommune i fremtiden højst sandsynligt også blive udfordret på den samlede plejeboligmasse og karakteren heraf. Ifølge demografiske fremskrivninger vil der i 2030 være 13.449 borgere i Varde Kommune over 65 år mod 10.120 i dag, og gennemsnitsalderen blandt gruppen over 65 er stigende. Udviklingen i antallet af borgere med kronisk sygdom og demens er stigende og tendensen er, at sygehusene udskriver borgerne tidligere, hvilket lægger et stigende pres på de midlertidige pladser. Omvendt er der også data, der taler for, at sandsynligheden for at den enkelte får behov for en plejebolig er nedadgående. Tendensen er at ældre får flere leveår som raske og færre leveår med aktivitetsbegrænsning, og undersøgelser viser, at fremtidens ældregenerationer i højere grad vil foretrække at bo i eget hjem. Dertil skal lægges det øgede fokus på rehabilitering. KL har udarbejdet en model til fremskrivning af plejeboligbehovet baseret på demografiske fremskrivninger i kommunerne, som tages i anvendelse til at illustrere forskellige scenarier for udviklingen i behovsgrader frem til 2030. Behovsgraden er den andel af borgerne i en given aldersgruppe, der har behov for en plejebolig. Side 369 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Scenarierne viser, at det stigende antal ældre i kommunen betyder, at der selv med betydelige fald i behovsgraderne, vil være en stigning i den samlede efterspørgsel efter plejeboliger i Varde Kommune. Teamleder Anette Førgaard deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Vurderingen er, at det den nuværende situation og udviklingen i efterspørgslen op til og prognoserne for fremtiden taget i betragtning, vil være en fordel at følge udviklingen i efterspørgslen efter plejeboliger. Det vil desuden være en fordel, at Varde Kommune foretager nærmere undersøgelser af det fremtidige behov for plejeboliger. Dette kan f.eks. være i form af indhentning af opdaterede lokale befolkningsfremskrivninger og nedsættelse af en arbejdsgruppe, der monitorerer området og iværksætter en udviklingsplan for området. På denne måde øges sandsynligheden for, at Varde Kommune på bedst mulig vis kan imødekomme fremtidens udfordringer med at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel. Konsekvens i forhold til visionen Sundhedskonsekvensvurdering Det er væsentligt, at Varde Kommune har tilstrækkeligt med plejeboliger som på bedst mulig vis understøtter borgerens individuelle behov. Dette er af afgørende betydning for den enkelte borgers livskvalitet, men har også betydning for arbejdsmiljøet for personalet, der til dagligt yder hjælp til borgeren. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014 af lov om social service §83 stk. 1 1) Bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013 af lov om almene boliger m.v. §105 Økonomi Analysen medfører på nuværende tidspunkt ikke ændringer ift. de besluttede økonomiske rammer på ældreområdet. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Status på plejeboliger i Varde Kommune 17156/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at der i forvaltningen foretages nærmere undersøgelser af det fremtidige behov for plejeboliger, som kan anvendes til konkret beslutningstagning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Side 370 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Tages op igen i et af udvalgets førstkommende møder. Side 371 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 162. Lovændring vedrørende rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp SEL § 83a Dok.nr.: 7465 Sagsid.: 15/1606 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Baggrund Folketinget har den 19. december 2014 vedtaget lov nr. 1524 om ændring af lov om social service i forhold til rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp. Lovændringen er trådt i kraft pr. 1. januar 2015. Lovændringen bygger på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Formålet er bl.a. at understøtte, at kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred forståelsesramme, og at disse tildeles ud fra en entydig lovgivningsmæssig ramme. Servicelovens § 83a præciserer, at kommunen har pligt til forud for vurderingen af behov for personlig pleje, praktisk hjælp og madservice, at vurdere om et tværfagligt, tidsbestemt og målrettet rehabiliteringsforløb vil kunne gøre borgeren mere selvhjulpen. Lovændringens sammenhæng med nuværende praksis i Varde Kommune Det eksisterende indsatskatalog på området rummer allerede udviklende indsatser leveret af Hjemmeplejen, og en udviklingspakke leveret af Træning og Rehabiliterings terapeuter. Tilsammen opfylder de to indsatstyper fuldt ud, de krav lovændringen stiller til rehabiliteringsforløbet. De vil fremover blot have lovhjemmel i Servicelovens § 83a i stedet for § 83 og § 86. De kompenserende indsatser vil fremadrettet stadig blive bevilget efter § 83. Lovændringen stiller krav om, at der fastsættes individuelle mål i forbindelse med bevilling efter § 83. Dette er allerede praksis i Varde Kommune, som således opfylder de nye krav. Lovændringen betyder, at det ikke længere er lovpligtigt at opgive et navn på en kontaktperson i forbindelse med bevillingen. Kontaktpersonsordningen bevares uagtet den ændrede lovgivning i Varde Kommune, da arbejdet i myndigheden er organiseret således, at borgeren er tilknyttet en fast sagsbehandler. Lovændringen betyder, at der ikke længere sondres mellem midlertidig og varig hjælp. Det har tidligere været muligt at opkræve borgerne betaling for personaleomkostningerne til midlertidig hjælp efter § 83, muligheden har dog ikke været benyttet i Varde Kommune. Lovændringen afstedkommer derfor ingen ændringer i praksis. Lovændringen betyder, at Visitationen i Varde Kommune inden udgangen af 2016 skal vurdere alle nuværende modtagere af personlig pleje, praktisk hjælp eller madservice, som ikke allerede er blevet vurderet i forhold til de eksisterende udviklende indsatser. Frit valg af leverandør under rehabiliteringsforløbet Lovændringen stiller ikke krav om frit leverandørvalg under rehabiliteringsforløbet efter § 83a, men den enkelte kommune kan vælge at inddrage private leverandører i det omfang, den private leverandør har kompetencer til det. Baggrunden herfor er Hjemmehjælpskommissionens overvejelser. Kommissionens konklusion er, at der er stor forskel på private leverandører i forhold til størrelse, kompetencer og faglig spændvidde. Side 372 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Kommissionen vurderer, at kravene til tværfaglighed og koordinering, som rehabilitering stiller, vil være en for stor udfordring for en stor del af de private leverandører, bl.a. for de private leverandører, der primært har erfaring med levering af praktisk hjælp. Praksis i forhold til de udviklende indsatser i Varde Kommune har hidtil været, at der er frit valg af leverandør. De private leverandører har således indgået i det tværfaglige samarbejde omkring rehabilitering sammen med bl.a. Varde Kommunes terapeuter. En væsentlig årsag hertil er, at det har været vigtigt at sikre kontinuiteten for borgere, som i forvejen modtager hjælp fra en privat leverandør, under et forløb med en eller flere udviklende indsatser. Erfaringerne med at inddrage den store private leverandør af praktisk og personlig bistand i rehabiliteringen er positive. Erfaringerne med samarbejdet med de mindre private leverandører, som primært leverer praktisk bistand, er mere blandede. Der har været meget få forløb, og de generelle erfaringer underbygger Hjemmehjælpskommissionens vurdering af, at denne leverandørtype er udfordret på kompetenceniveauet, når det handler om rehabilitering med videre. Udviklingskonsulent Christina Bonde og leder Anette Førgaard deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det vurderes, at den nuværende praksis opfylder de krav, der stilles i forbindelse med lovændringen, såfremt de udviklende indsatser fremover lovhjemles i Servicelovens § 83a i stedet for § 83 og § 86. Udvalget for Social og Sundhed opfordres til at tage stilling til, i hvilket omfang borgeren skal have frit valg af leverandør under rehabiliteringsforløbet efter § 83a. Forvaltningen vurderer, at der er følgende muligheder: · Borgerne får ikke frit valg af leverandør under rehabiliteringsforløbet Løsningen betyder, at alle borgere med private leverandører skal skifte leverandør i forbindelse med et rehabiliteringsforløb. Løsningen understøtter ikke sammenhæng og kontinuiteten for borgere, som i forvejen modtager hjælp fra en privat leverandør. Til gengæld vil man kunne etablere kommunale specialteams. · Borgerne får frit valg af leverandør under rehabiliteringsforløbet, når det gælder rehabiliteringsindsatser, der retter sig imod personlig pleje og praktisk hjælp Denne løsning giver mulighed for at sikre kontinuiteten for borgere, som i forvejen modtager hjælp fra en privat leverandør. Løsningen er dog problematisk i forhold til, at det ikke vurderes, at kompetencerne blandt de mindre leverandører er tilstrækkelige til at understøtte et vellykket rehabiliteringsforløb. · Borgerne får delvist frit valg af leverandør under rehabiliteringsforløbet. Det frie valg gælder kun borgere, der i forvejen modtager indsatser, der retter sig imod personlig pleje, hvor indsatserne leveres af en privat leverandør. Denne løsning understøtter, at borgerne i videst muligt omfang sikres kontinuitet i ydelserne, og sikrer samtidig, at leverandørerne i videst muligt omfang har kompetencerne til at understøtte rehabiliteringsforløbene. Borgere der tilbydes et rehabiliteringsforløb i forbindelse med, at de ansøger om personlig pleje, eller som i forvejen modtager indsatser i forhold til praktisk hjælp fra en privat leverandør, er ikke omfattet af det frie leverandørvalg. Side 373 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Retsgrundlag Lov nr. 1524 af 27. december 2014 om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp m.v.). Økonomi I forbindelse med indførelse af de udviklende indsatser, blev der afsat midler hertil. Indførelse af rehabiliteringsforløb efter § 83a får derfor ingen økonomiske konsekvenser, da det blot betyder en formalisering af den hidtidige praksis. Såfremt det besluttes at indføre frit leverandørvalg under alle rehabiliteringsforløb, kan det have negative økonomiske konsekvenser, i de tilfælde hvor de leverandører der inddrages, reelt ikke har kompetencerne til at understøtte vellykket rehabilitering. Chancen for at borgeren når målet med rehabiliteringsforløbet, vil her forringes, og der vil efterfølgende være forhøjede udgifter til kompenserende hjælp. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender videreførelse af hidtidig praksis med den formelle ændring, at udviklende indsatser og udviklingspakkerne som tidligere blev bevilget efter §§ 83 og 86, fremadrettet bevilges efter § 83a, og at udvalget godkender, at det alene er borgere, der i forvejen modtager hjælp fra en privat leverandør til personlig pleje, der bevarer det frie valg under et rehabiliteringsforløb efter § 83a. Borgere der tilbydes et rehabiliteringsforløb efter § 83ai forbindelse med, at de ansøger om personlig pleje, eller som i forvejen kun modtager indsatser i forhold til praktisk hjælp fra en privat leverandør, er ikke omfattet af det frie leverandørvalg under et rehabiliteringsforløb efter § 83a. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 374 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 163. Beslutning om puljeansøgning vedrørende "klippekortsmodellen" Dok.nr.: 7499 Sagsid.: 15/1829 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har den 16. januar 2015 udmeldt puljen for klippekort til ældre. For at få del i midlerne skal kommunerne indsende et ansøgningsskema. Kommunerne forpligter sig i den sammenhæng til at anvende midlerne til en såkaldt klippekortsmodel. Ansøgningsfristen er den 18. februar 2015. Udvalget skal behandle forvaltningens forslag til indhold i ansøgningen. Med Finanslovsaftalen er der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i 2016 og årene frem til at styrke livskvaliteten for de svageste (fysisk og psykisk) hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortmodel. Det er op til den enkelte kommune at afgrænse målgruppen lokalt. Der vil være 13.500 modtagere på landsplan. Forholdstallet for Varde Kommune vil være ca. 130 borgere. Puljens formål er, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er omfattet af frit valg af leverandør til hjemmehjælp, tilbydes mindst en halv times ekstra ugentlig hjælp. Formålet med hjælpen er at medvirke til at øge livskvaliteten for målgruppen. Borgeren kan selv være med til at bestemme, hvordan den ekstra tid skal anvendes. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid. De ældre kan bruge klippekortet til fx hjælp til madlavning, indkøb eller ledsagelse ved eksempelvis museums- eller svømmehalsbesøg. Varde Kommune skal i forbindelse med ansøgningen om puljemidlerne beskrive, hvilken målgruppe kommunen har tænkt sig at målrette klippekortsmodellen til, samt give eksempler på hvilke aktiviteter, borgeren kan anvende klippekortet til. Der ønskes på mødet en drøftelse af kriterierne for udvælgelse af målgruppen samt forslag til tilbud. Herefter vil forvaltningen udarbejde puljeansøgningen. Udvælgelsesparametre kan være: 1. Borgere med begrænset mobilitet. Det vil sige borgere, som kun i begrænset omfang og med vanskeligheder kan forlade eget hjem uden en form for ledsagelse 2. Borgere med demens 3. Borgere med hyppig kontakt til sundhedssystemet 4. Borgere med sociale problemstillinger 5. Borgere med sparsomt netværk og få, nære familiære relationer Aktiviteterne/tilbud til målgrupperne kan udgøre ledsagelse, aktiviteter i hjemmet, hovedrengøring alt afhængigt af målgruppens behov. Teamleder Anette Førgaard deltager under sagens behandling. Side 375 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at borgere med begrænset mobilitet og få nære relationer er en risikogruppe i forhold til ensomhed og dårlig livskvalitet. Det er derfor anbefalingen, at denne gruppe tilgodeses ift. ordningen. Forvaltningen bemærker, at klippekortordningen kan være tung at administrere. Forvaltningen bemærker, at klippekortaktiviteterne bør afgrænses, således at det ligger inden for social- og sundhedsmedarbejderes almene og faglige kompetencefelt, således at ydelsen f.eks. ikke har håndværksmæssig karakter. Desuden bør indholdet være foreneligt med gældende regler for hygiejne, arbejdsmiljø og uniformspligt for medarbejderen. Forvaltningen bemærker, at kommunen selv skal planlægge administrationen, samt udarbejde retningslinjer for, hvordan en opdeling eller opsparing af timer kan administreres i ordningen. Konsekvens i forhold til visionen Visionen ”I et med naturen” kan naturligt indgå i overvejelser om valg af aktiviteter/ tilbud. Retsgrundlag Finansloven for 2015. Økonomi Varde Kommune kan ifølge den udmeldte fordelingsnøgle få tildelt 722.000 kr. fra puljen til klippekortordningen i 2015 og 1.482.000 kr. i 2016. Herefter vil midlerne overgå til kommunernes bloktilskud. Høring Ældrerådet orienteres Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende afgrænsning af målgruppen, at udvalget kommer med forslag til aktiviteter til målgruppen, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at udfylde og fremsende ansøgningen, og at udvalget i april måned 2015 orienteres om den praktiske tilrettelæggelse af ordningen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Side 376 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Målgruppen afgrænses til borgere, der timemæssigt får mest hjælp til personlig pleje, og ikke i forvejen er omfattet af ledsagerordning. Forvaltningens forslag til aktiviteter (bortset fra rengøring) lægges til grund for ansøgningen. Forvaltningen bemyndiges til at udfylde og fremsende ansøgningen. Udvalget orienteres i april 2015 om den praktiske tilrettelæggelse af ordningen. Side 377 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 164. Orientering vedr. tilsyn på det specialiserede socialområde Dok.nr.: 7426 Sagsid.: 15/441 Initialer: 42613 Åben sag Sagsfremstilling Tilbuddene på det specialiserede socialområde i Varde Kommune har i 2014 alle haft besøg af Socialtilsyn Syd. Socialtilsynet er blevet til på baggrund af Socialministerens ambition om at sikre en høj kvalitet i tilbuddene og at skabe et professionelt og uafhængigt tilsyn. Socialtilsyn Syd skal i sine vurderinger tage stilling til, om det er sandsynligt, at sociale tilbud og plejefamilier vil kunne og fortsat kan levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Kravene til tilbuddene er fastlagt i Lov om Socialtilsyn § 6, som er en kvalitetsmodel, hvor tilbuddene bedømmes på en skala fra 1 (i meget lav grad opfyldt)- 5 (i meget høj grad opfyldt) under følgende temaer: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Der er i de enkelte tilsyn fokus på udvalgte temaer og hertil hørende indikatorer. Alle tilbud på det specialiserede socialområde i Varde Kommune får gode bedømmelser og bliver godkendt af tilsynet. Socialtilsyn Syd peger dog på et punkt, som Varde Kommune skal være opmærksom på. I rapporterne for Handicap Bo og Beskæftigelse, afdeling Østervang og afdeling Oksbøl samt Lunden står der, at ”uoverensstemmelsen mellem tilbuddets faktiske forhold og de juridiske rammer kræver en tilretning med henblik på, at tilbuddet bringes i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget.” Dette henviser til, at borgere i de tre afdelinger bor med egen lejekontrakt efter § 105 i almenboliglejeloven, men er visiteret til enten §§ 107 eller 108 tilbud efter Lov om Social Service. På Krogen blev man også mundtligt gjort opmærksom på denne problematik i forhold til botilbuddet Krogen 5. Forvaltningen har længe været opmærksom på denne problematik og er ved at finde løsninger i samarbejde med virksomhederne. Dette er en problematik, der arbejdes med i mange af landets kommuner. Forvaltningen gennemgår i hovedtræk tilsynsrapporterne fra de enkelte tilbud. Udviklingskonsulent Sanne Schroll deltager under sagens behandling. Side 378 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at Socialtilsyn Syd generelt har afleveret høje bedømmelser på de udvalgte temaer og indikatorer i tilsynsrapporterne. Det er med baggrund i tilsynene vurderingen, at der er velfungerende tilbud på det specialiserede socialområde i Varde Kommune. Forvaltningen vurderer, at der inden årets udgang er fundet en løsning på problematikken med paragraffer for botilbuddene. Retsgrundlag Lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn (Socialtilsynsloven) Økonomi Ingen. Høring Handicaprådet til orientering Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport Krogture VoksenUngeaflastning Børneaflastning_1.pdf 2 Åben Godkendelsesrapport - Center Bøgely.pdf 3 Åben Tilsynsrapport Krogen 3, Botilbud for børn.pdf 4 Åben Tilsynsrapport Krogen Bofællesskab for voksne 2014.pdf 5 Åben Tilsynsrapport Socialpsykiatrien Vidagerhus 6 Åben Tilsynsrapport Lunden.PDF 7 Åben Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Østervang.pdf 8 Åben Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Ølgod.pdf 9 Åben Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Varde.pdf 10 Åben Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Oksbøl.pdf 11 Åben Social tilsyn - Tilsynsrapport, Østbækhjemmet 8.1.15..pdf 12558/15 11614/15 6796/15 6795/15 4644/15 4600/15 4582/15 4581/15 4578/15 4577/15 4567/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 379 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 165. Tidsplan for udbud af kostproduktion Dok.nr.: 7491 Sagsid.: 13/14372 Initialer: 43418 Åben sag Sagsfremstilling Den nuværende kontrakt om levering af mad til ældreområdet udløber med udgangen af maj 2015. På grund af de politiske overvejelser om indholdet i den opgave, der skal udbydes, på grund af organisatoriske overvejelser og på grund af ressourcemæssige forhold i Indkøbskontoret er det ikke muligt at gennemføre en udbudsforretning, så en ny kontrakt kan indgås med virkning fra 1. juni 2015. På nuværende tidspunkt vurderes det mere realistisk, at en ny kontrakt kan indgås med virkning fra 1. januar 2016. Det indstilles, at der arbejdes ud fra denne tidsplan. Konsekvens i forhold til visionen Ingen. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Økonomi --Høring Ikke relevant. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes ud fra, at udbud gennemføres, så en ny kontrakt kan indgås med virkning fra 1. januar 2016. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 380 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 166. Bevilling af Voksenelevløn fra januar 2016 Dok.nr.: 6158 Sagsid.: 09/4627 Initialer: mely Åben sag Sagsfremstilling Den 21. maj 2013 godkendte Udvalget for Social og Sundhed reviderede kriterier for bevilling af voksenelevløn efter overenskomsten for social- og sundhedspersonale, kapitel 4, § 27 stk. 3. Siden er der bl.a. vedtaget en dagpenge-og kontanthjælpsreform, der har fået betydning for den enkelte borgers forsørgelsesgrundlag. Dette har også medført et andet incitament for nogle til at søge optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen med voksenelevløn. Et incitament, der ofte er præget af en økonomisk motivation mere end en uddannelsesmæssig motivation. Varde Kommune har med muligheden for at bevilge voksenelevløn efter stk. 3 indtil nu rekrutteret elever, der har erfaring fra ufaglærte job på arbejdsmarkedet. Ledighed på baggrund af krisen medførte, at flere fik mulighed for at forfølge en drøm om ”at få et arbejde med mennesker”. Det har været motiverede elever med en god arbejdskultur, som har været nemme at fastholde i uddannelsen. I optageområdet for Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg er det for nuværende kun Varde Kommune, der bevilger voksenelevløn efter stk. 3. Bl.a. som følge heraf har vi – i modsætning til nogle af de andre kommuner - ikke haft problemer med at opfylde vores dimensionering. I trepartsaftalen fra 2007 ligger dimensioneringen i social- og sundhedsuddannelserne fast indtil ultimo 2015. Der er alene sket enkelte justeringer på baggrund af ændringer i befolkningstal. I nogle af årene har forskellige regeringsaftaler pålagt kommunerne og regionerne en øget dimensionering, hvortil der er bevilget diverse præmie- og bonusordninger. Fra januar 2016 vil dimensioneringen af social- og sundhedsuddannelserne blive en anden. Det er endnu usikkert, om det forbliver en dimensioneret uddannelse, eller optaget skal bestemmes af efterspørgslen i den enkelte kommune. De fleste kommuner har i deres forhåndstilkendegivelser til KL ønsket et øget optag på social- og sundhedsassistentuddannelsen og et mindre optag på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Det er begrundet i de krav, der ligger til kompetencer i det nære sundhedsvæsen. En reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft 1. august 2015. Alle elever skal forud for social- og sundhedshjælperuddannelsen gennemføre et eller to grundforløb på SU, som er mindre end den normale elevløn. Grundforløb 2, som er obligatorisk, varer 20 uger, men kan afkortes efter en individuel vurdering. Social- og sundhedshjælperuddannelsen afkortes med 7 uger, så den fremover varer 53 uger. Arbejdsmarkedsreformer har betydet, at flere har et økonomisk incitament til at søge optag på social- og sundhedshjælperuddannelsen med voksenelevløn efter stk. 3. Kontanthjælpsreformen stiller krav om, at alle under 30 år skal i uddannelse, og den almindelige elevløn på social- og sundhedshjælperuddannelsen svarer nogenlunde til kontanthjælpen. Ansøgere til uddannelsen skal have den nødvendige uddannelsesmæssige motivation og ikke være styret af lønnen. Derfor anbefales det, at muligheden for voksenelevløn efter stk. 3 bortfalder. Side 381 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Voksenelevløn skal fortsat bevilges efter overenskomstens kapitel 4, § 27 stk. 2. Det betyder, at ansøgeren har et års relevant erfaring inden for overenskomstens område erhvervet inden for de sidste 4 år på et gennemsnitligt ugentligt timetal på 24 timer. Der vil være færre social- og sundhedshjælperelever, der bevilges voksenelevløn efter stk. 2, da der er få ansøgere med et års relevant erfaring, som ikke er uddannet inden for overenskomstens område. Der vil derimod med stor sandsynlighed blive flere socialog sundhedsassistentelever, der kan bevilges voksenelevløn efter stk. 2, da mange søger denne uddannelse efter flere års erfaring som social- og sundhedshjælpere. Voksenelevlønnen svarer til det, en uuddannet får udbetalt. Retsgrundlag Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love nr. 895 af 4. juli 2013. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22. september 2014. Overenskomsten for social- og sundhedspersonale, kapitel 4, § 27 stk. 3. Økonomi I 2014 optog Varde Kommune fire social- og sundhedshjælperelever med voksenelevløn efter stk. 2 (SKAL) og 46 med voksenelevløn efter stk. 3 (KAN) ud af 80 elever. I 2016 kan vi ikke forvente, at der er flere, der skal have voksenelevløn efter stk. 2, men hvis voksenelevløn efter stk. 3 afskaffes, så vil der med nuværende dimensionering være 76 elever på almindelig elevløn på godt 10.000 kr. og fire elever på voksenelevløn på godt 18.000 kr. Selv om det nuværende tilskud på ca. 33.000 kr. via voksenlærlingeordningen til de fleste af de elever, der får voksenelevløn efter stk. 3, bortfalder, vil der alligevel blive tale om en stor besparelse, såfremt voksenelevløn efter stk. 3 bortfalder. I 2014 optog Varde Kommune 12 social- og sundhedsassistentelever med voksenelevløn efter stk. 2 og ingen på voksenelevløn efter stk. 3 ud af 16 elever. Voksenelevløn efter stk. 3 blev afskaffet for social- og sundhedsassistentelever i løbet af 2013. På dette trin kan det forventes, at ca. 10 - 12 elever fremadrettet vil opfylde kriterierne for voksenelevløn efter stk. 2 (SKAL) med den nuværende dimensionering. Det forventes, at dimensioneringen fra 2016 medfører et øget optag af social- og sundhedsassistentelever og et mindre optag af social- og sundhedshjælperelever, idet samtlige kommuner har peget på, at behovet for social- og sundhedsassistenter stiger. Det får betydning for elevbudgettet, idet social- og sundhedsassistentuddannelsen er på 20 mdr. mod social- og sundhedshjælperuddannelsen, der med erhvervsuddannelsesreformen bliver på 53 uger. Det kan også medføre, at flere elever opfylder kravet om voksenelevløn efter overenskomst stk. 2. Med disse forudsætninger forventes der i 2016 en besparelse på 1,4 mio. kr. Forvaltningen påtænker, at beløbet indgår i arbejdet med råderumskataloget. Det skal dog bemærkes, at Varde Kommunes samlede dimensionering nu er et årligt optag på 96 elever, og at vi endnu ikke kender dimensioneringen pr. 1. januar 2016. Økonomi og Digitalisering har ingen bemærkninger. Høring Ingen. Side 382 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Protokollat vedr. voksenelevløn 2 Åben Udkast2 sosuelever 2016 17-02-2015 612791/12 5987/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at muligheden for at social- og sundhedshjælperelever bevilges voksenelevløn efter stk. 3 bortfalder fra 1. august 2015 samtidig med erhvervsuddannelsesreformens ikrafttræden. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 383 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 167. Drøftelser af udfordringer og tiltag på demensområdet Dok.nr.: 7451 Sagsid.: 14/15394 Initialer: 44394 Åben sag Sagsfremstilling Forud for demenstemadagen den 25. marts 2015 ønskes en indledende drøftelse af håndteringen af samspillet mellem demente og ikke demente borgere på kommunens plejecentre. Demenskonsulenterne Karin Viuff og Betty Nielsen deltager under punktet for at præsentere nogle af de udfordringer, der er på området i Varde Kommune, og komme med bud på mulige løsningsforslag. Derudover vil de fortælle om deres arbejde med demente og medarbejdere på plejecentrene og deres erfaringer med forskellige tilgange. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at en præsentation efterfulgt af en drøftelse af de udfordringer, der kan opstå i samspillet mellem demente og ikke demente på kommunens plejecentre er væsentlig for den videre proces med at forbedre forholdene for beboere, pårørende og medarbejdere på kommunens plejecentre. Konsekvens i forhold til visionen Naturen kan inddrages til at fremme både fysisk og mental sundhed blandt beboerne på kommunes plejecentre. Nogle demente kan finde ro i naturen, og få stor glæde af afgrænsede haver, og de sanseindtryk naturen kan give dem. Retsgrundlag Ingen Økonomi --Høring Ingen Bilag: 1 Åben Program temadag demens 17197/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget på baggrund af demenskonsulenternes oplæg drøfter udfordringer og tiltag på området, og at programmet for demenstemadagen godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Side 384 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Drøftelse foretaget. Program for demenstemadagen blev godkendt. Side 385 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 168. Studietur 2015 for Udvalget for Social og Sundhed Dok.nr.: 7492 Sagsid.: 15/1773 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling Økonomiudvalget har lagt op til, at der i 2015 kan arrangeres studietur til udlandet i de enkelte fagudvalg. Forvaltningen har arbejdet med følgende forslag til studietur i Skotland for Udvalget for Social og Sundhed: Besøg på botilbud for udviklingshæmmede, Aberdeen. Rundvisning og dialog med institutionsledelsen om tilrettelæggelse og drift af botilbuddet. Besøg på Colinshiel Court, Edinburgh. Rundvisning på plejehjemmet med demonstration af telemedicin og stedets særlige udvikling af plejeboliger. Dialog om erfaringerne med disse teknologier. Besøg på Dementia Services Development Centre, Stirling Universitet, Edinburgh. Indblik i udviklingen af faciliteter og metoder for pleje af personer med demens. Besøg på plejehjem i højlandet. Indblik i de konkrete udfordringer og løsninger på disse, i forhold til plejehjem med stor afstand til større byer. Turen planlægges gennemført i uge 34. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at en studietur til Skotland vil have et relevant indhold for udvalget. I Skotland findes en række specialinstitutioner, med en markant anderledes tilgang til området, end tilsvarende danske specialinstitutioner. Navnlig tilgangen til frivillighed angribes på en langt mere omfattende vis end i Danmark. Skotlands geografiske udfordringer betyder, at deres erfaringer med telemedicin vil kunne tjene til inspiration for Varde Kommune, hvor relativt store afstande kalder på flere telemedicinske løsninger. I relation til problematikken omkring de store afstande, vil det være hensigtsmæssigt at få ”syn for sagn” på plejehjem udenfor de større byer. Endelig er demensområdet en faglig udfordring – ikke kun for Varde Kommune – og på området for pleje af personer med demente, udviser Skotland en visionær tilgang. Konsekvens i forhold til visionen Skotlands tilgang til kulturelle begivenheder opleves ofte tæt på landets storslåede natur. Udvalget vil således have mulighed for at iagttage denne sammenhæng, til inspiration for det videre visionsarbejde. Side 386 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Udgifterne til studieturen afholdes indenfor økonomiudvalgets budget. Den egentlige omkostning vil afhænge af destinationen og det endelige programindhold. Høring Ingen. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter forslaget til studietur, herunder destinationer, programindhold og tidspunkt for turen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Der arbejdes videre med studietur til Skotland i uge 34. Side 387 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 169. Orientering til pressen Dok.nr.: 7509 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Udvalgsformanden orienterer pressen om følgende punkter. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Socialtilsyn Side 388 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 170. Gensidig orientering Dok.nr.: 7507 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Orientering v/formanden Besøg på Bertram Knudsens Have i Kolding Invitation fra Varde Fysioterapi og Træningscenter KL’s sociale temamøde i Ålborg den 28. og 29. maj – foreløbig reservation Orientering v/direktøren Politisk temadag om ”Velfærd i en ny virkelighed: Børne- og Ungeområdet” den 5. marts 2015 kl. 12-16 på Comwell Middelfart. Gensidig orientering Bilag: 1 Åben Invitation til besøg fra Varde Fysioterapi og Træningscenter 2 Åben Invitation til politisk temadag "Velfærd i en ny virkelighed - Børneog Ungeområdet 19083/15 20341/15 Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 17-02-2015 Fraværende: Ingen Der planlægges besøg på Bertram Knudsens Have i forbindelse med udvalgets møde den 17. marts. Varde Fysioterapi og Træningscenter besøges i forbindelse med et af udvalgets inden sommerferien. Der foretages reservation af hotelværelser i forbindelse med det sociale temamøde den 28. og 29. maj samt busreservation. Der er afbud fra Niels Haahr Larsen. Indholdet i temadagen den 5. marts undersøges nærmere forinden tilmelding foretages. Side 389 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Bilagsliste 161. Status på plejeboliger i Varde Kommune 1. Status på plejeboliger i Varde Kommune (17156/15) 164. Orientering vedr. tilsyn på det specialiserede socialområde 1. Tilsynsrapport Krogture VoksenUngeaflastning Børneaflastning_1.pdf (12558/15) 2. Godkendelsesrapport - Center Bøgely.pdf (11614/15) 3. Tilsynsrapport Krogen 3, Botilbud for børn.pdf (6796/15) 4. Tilsynsrapport Krogen Bofællesskab for voksne 2014.pdf (6795/15) 5. Tilsynsrapport Socialpsykiatrien Vidagerhus (4644/15) 6. Tilsynsrapport Lunden.PDF (4600/15) 7. Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Østervang.pdf (4582/15) 8. Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Ølgod.pdf (4581/15) 9. Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Varde.pdf (4578/15) 10. Tilsynsrapport Handicap Bo og Beskæftigelse Oksbøl.pdf (4577/15) 11. Social tilsyn - Tilsynsrapport, Østbækhjemmet 8.1.15..pdf (4567/15) 166. Bevilling af Voksenelevløn fra januar 2016 1. Protokollat vedr. voksenelevløn (612791/12) 2. Udkast2 sosuelever 2016 (5987/15) 167. Drøftelser af udfordringer og tiltag på demensområdet 1. Program temadag demens (17197/15) 170. Gensidig orientering 1. Invitation til besøg fra Varde Fysioterapi og Træningscenter (19083/15) 2. Invitation til politisk temadag "Velfærd i en ny virkelighed - Børne- og Ungeområdet (20341/15) Side 390 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed 17-02-2015 Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 391
© Copyright 2024