Fra sygehus til supersygehus
Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Fra sygehus til supersygehus Merging of Danish local hospitals -‐ small units into super units En kvalitativ undersøgelse om enestuen og medpatienters betydning på det fremtidige supersygehus Udarbejdet af Skriver, Malene Jensen Ravn, Katja Fog, Maiken Modul 14 Hold E11 Antal tegn: 79 878 Side 0 a f 6 7 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Resumé Dette bachelorprojekt omhandler hvilken betydning det vil få for patienten, at enestuen i høj grad bliver den fremtidige patientstue på supersygehusene. Det er et kvalitativt studie med semistruktureret interview som dataindsamlingsmetode. Det er undersøgt, hvordan rammerne for at medpatienter har mulighed for at danne et unikt fællesskab er på Det Nye hospital i Vest (DNV), og hvordan det vil påvirke sygeplejerskens arbejde. Ved at anvende empiri, som omhandler medpatienters betydning, interview af projektkoordinater Thora Hedeager og inddragelse af Aaron Antonovsky, er vi kommet frem til en konklusion. Rammerne for at medpatienter kan danne et fællesskab på DNV er ikke ideelle, da der vil være et større fokus på inddragelse af pårørende. Det anbefales, at sygeplejersken faciliterer et socialt miljø for medpatienter, og at hun i arbejdet med pårørende imødekommer deres behov. Søgeord: Enestue, medpatient, supersygehus Abstract The aim of this project was to examine how private wards will have an effect on patients during hospitalization in future hospitals in Denmark. The project is a qualitative study and uses a semi structured interview as method. It is examined how the physical environment in ‘Det Nye hospital I Vest’ (DNV) will promote that fellow patients can establish a unique fellowship. It is also examined how it will affect the work of nurses. The project is based on qualitative studies which provide an understanding of the significance of fellow patients, an interview with project manager, Thora Hedeager, and Aaron Antonovsky’s theory. The findings of this project indicate, that the environment in DNV isn’t ideal for fellow patients to establish a unique fellowship due to expectations of greater involvement of relatives. We recommend that the nurse facilitates a social environment with fellow patients, and that she accommodates the needs of the relatives. Keywords: Private wards, fellow patients, hospitalization Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog 1. Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Indholdsfortegnelse Indledning ................................................................................................................................................. 1 Problemstilling .................................................................................................................................. 2 1.1 Enestuen .................................................................................................................................... 2 1.1.1 1.1.2 Medpatienter .................................................................................................................................... 3 Afgrænsning ................................................................................................................................. 4 1.2 1.3 Problemformulering ............................................................................................................................ 5 2 Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................................................... 5 3 Metode ....................................................................................................................................................... 6 3.1 Indsamling af empiri ......................................................................................................................... 6 3.1.1 3.1.1.1 Forskningsinterview .................................................................................................................. 6 Kvale & Brinkmanns syv faser ............................................................................................. 7 3.1.1.2 Design og beskrivelse af informant .......................................................................................... 7 3.1.1.3 Metodologiske og etiske overvejelser ved forskningsinterview ............................................... 9 3.2 Litteratursøgningsproces ..................................................................................................................... 9 3.2.1 Søgeprofil ............................................................................................................................... 10 3.3.1 “Significance of fellow patients for patients with myocardial infarction” ..................................... 14 3.3.2 ”Medpasienters rolle i kreftomsorgen” ................................................................................... 14 3.3.3 Patient-patient interaction – caring and sharing ............................................................................. 14 3.3.4 ”Nære fremmede. Pasientkulturen i sykehus.” .............................................................................. 15 3.3.5 ”Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge” .............................. 15 3.3.6 Aaron Antonovsky ......................................................................................................................... 16 4. Analyse og diskussion ............................................................................................................................ 17 4.1 Rammerne for medpatienter og fællesskab ........................................................................................... 17 4.1.1 Mestring igennem medpatienter .................................................................................................... 19 4.2 Pårørende frem for medpatienter .......................................................................................................... 23 5. Kritisk gennemgang af metode og empiri ............................................................................................ 28 6. Konklusion .............................................................................................................................................. 29 7. Perspektivering ....................................................................................................................................... 30 8. Litteraturliste.......................................................................................................................................... 32 9. Bilagsoversigt .......................................................................................................................................... 36 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg 1. Indledning Der sker i disse år en omfattende omstrukturering af det danske sygehusvæsen. Der er specielt fokus på specialeplanlægning, hvilket drejer sig om planlægning af sundhedsvæsenet og opgavefordeling mellem forskellige specialiseringsniveauer (Sundhedsstyrelsen, 2012a). Der har igennem 1990’erne været et stigende fokus på at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet. Man er kommet frem til, at det forudsætter en velovervejet planlægning og opgavefordeling af de enkelte ydelser for de samlede patientforløb (sundhedsstyrelsen, 2001). Der er bred politisk enighed om, at måden dette opnås på, er igennem specialeplanlægning, hvilket skal følge sundhedsstyrelsens vejledning (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014);(Sundhedsstyrelsen, 2001). Måden det føres ud på regionalt niveau, er ved regionernes opførelse af supersygehuse (Danske Regioner, 2014). I løbet af år 2020 står de to nye supersygehuse i Gødstrup (Det Nye hospital i Vest) og Skejby færdige (Region Midtjylland, 2014a);(Region Midtjylland, 2014b). De to supersygehuse er 2 ud af 16 nye supersygehuse, som i løbet af 10-15 år vil blive bygget i Danmark, hvilket vil understøtte regionernes fokus på kvalitetsoptimering i sundhedssektoren (Danske regioner, 2014). De nuværende fysiske rammer er forældede ift. at kunne udvikle kvaliteten i sygehusvæsenet, og stemmer ikke overens med faglige anbefalinger. De nye rammer på supersygehusene vil bl.a. give optimale vilkår for at opnå øget patientsikkerhed, bedre mulighed for sammenhængende patientforløb samt effektivisering af arbejdsgange (Danske regioner, 2014). Arkitektonisk er der fokus på en god infrastruktur, der skaber overblik, samt mulighed for udsigt til grønne områder og gårdarealer. Der skabes ligeledes en stor lys foyer med tæt kontakt til naturen, indeholdende mindre butikker, patientcafé og venteområde (DNV, 2013). Måden hvorpå øget patientsikkerhed opnås, er ved at reducere sygehusrelaterede infektioner som bl.a. kan ske ved benyttelse af enestuer (Danske regioner, 2014). Alle stuer på Det Nye hospital i Vest (DNV) og størstedelen på Skejby vil være enestuer, hvilket adskiller sig markant fra nuværende sygehusstruktur, hvor langt de fleste patienter ligger på stuer med op til fem medpatienter (Lilmoes & Reggelsen, 2013). Det er ikke kun arkitektonisk, at de fremtidige sygehuse ændres. Flere specialer lægges sammen og der kommer i højere grad fokus på de akutte og kritiske indlæggelser. Fremtidens sundhedsvæsen skal ikke kun tilrettelægges ud fra effektiv sygehusdrift, men der skal i højere grad være fokus på kommunalt regi. Samfundet og især sundhedsvæsenet står overfor den udfordring, at danskerne bliver ældre og der kommer færre hænder til at løfte opgaverne. Med tanke på samfundsøkonomien og den generelle sundhed, er det derfor vigtigt at den primære sektor udvides, så flere kan klare sig i hjemmet frem for at blive indlagt (Regeringen, 2004 s. 3,8,10). Det har i vores praktikker været tydeligt at mærke, at sundhedsvæsenet som vi kender det, står overfor en stor forandring. Ledere og sygeplejersker snakker meget om det, og det interesser os, hvordan det kommer til at påvirke de fremtidige patientforløb og patienterne. Det er vores erfaringsbaserede forståelse, at de fleste Side 1 af 67 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg patienter ønsker at ligge på enestue for at få ro, men enestuen står også for os som noget ensomt og et sted man ligger som døende eller når man er kritisk syg. Det er interessant at undersøge hvilke fordele og ulemper, der er for patienten ved at ligge på enestue. 1.1 Problemstilling Nedenstående to afsnit inddeles i fordele og ulemper ved enestuen. Afsnittet omkring ulemperne vil omhandle medpatienters betydning, da vi ser manglen på medpatienter som værende den største ulempe ved enestuen. 1.1.1 Enestuen I dette afsnit præsenteres nogle af fordelene ved enestuen, som kan give en forståelse for, hvorfor enestuen er valgt som den fremtidige patientstue. Det der bl.a. præger en flersengsstue er især lyde fra medpatienter og sundhedspersonale, hvilket kan virke meget forstyrrende og have indflydelse på patientens søvn og medføre søvndeprivation (Andersen, Busch, Junker, Terkildsen & Skøtt, 2008 s. 34);(Bachmann & Lindhardt, 2009 s. 279-283). Ved søvndeprivation påvirkes centralnervesystemet i høj grad. Mentale og adfærdsmæssige funktioner påvirkes, hvilket bl.a. kan medføre hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, delir, depression og angst (Bachmann & Lindhardt, 2009 s.294-295). Flere sygeplejeteoretiker beskriver vigtigheden i at prioritere patientens normale søvnrytme højt. Et af Virginia Henderson komponenter i sin teori om de grundlæggende behov er ’søvn og hvile’. Hvis patienten ikke selv kan opfylde sit søvnbehov, er det sygeplejerskens ansvar at støtte patienten til at opnå bedre søvnkvalitet ved at sikre de bedste sovevilkår og skabe fred og ro til natten (Bachmann & Lindhardt, 2009 s. 263-264);(Skou, 2013 s. 18-23). Søvndeprivation ved en patient er derfor en sygeplejefaglig problemstilling, og mange af de bagvedliggende årsager hertil reduceres i takt med den fremtidige enestue. En anden fordel ved enestuen er, at den er med til at sikre større patientsikkerhed, da rammerne vil bidrage til, at reducere patientens infektionsfare med 10 procent under en indlæggelse på et sygehus. Det skyldes at smitten mellem patienterne minimeres og sygehuserhvervede infektioner reduceres. Det vil forkorte patienternes indlæggelsestid (Region Midtjylland, 2012). Mangel på diskretion på flersengsstuer er et meget aktuelt emne. En undersøgelse af Dansk Sygeplejeråds analyse viser, at det høje arbejdstempo på de somatiske afdelinger begrænser muligheden for at tale fortroligt med patienterne (Kjeldsen, 2014a s. 6). Patienter oplever at medpatienter og andres pårørende, kan høre med ved kommunikation mellem patienten og sundhedspersonalet. Konsekvensen heraf er, at patienter fortier oplysninger, som de anser for pinlige, hvilket forringer behandlingsmulighederne (Kjeldsen, 2014b s. 20-21). Side 2 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Al sundhedspersonale er underlagt tavshedspligt for at efterleve patienternes ret til fortrolighed (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2010), men medpatienter og pårørende er ikke underlagt dette. Fordele som mere ro, reducering af hospitalserhvervede infektioner og mere diskretion ved enestuen er nu belyst. Det der går igen ved disse fordele er, at der ikke er medpatienter. Flere undersøgelser viser dog at medpatienter har en stor betydning under indlæggelsesforløbet (Birkelund, Larsen & Larsen, 2012 s. 502);(Isaksen & Gjengedal, 2006), hvilket vil blive uddybet i følgende afsnit. 1.1.2 Medpatienter Størstedelen af tiden under en indlæggelse bruger patienterne ikke sammen med sundhedspersonale eller pårørende, men derimod med medpatienterne (Esbensen, 2002 s. 147). To professorer fra Norge Astrid Steen Isaksen og Eva Gjengedal har i år 2000 og 2006 lavet kvalitative undersøgelser med henblik på at opnå viden omkring medpatienters betydning under indlæggelse ved henholdsvis kræft- og myokardieinfarktramte patienter (Isaksen & Gjengedal, 2000);(Isaksen & Gjengedal 2006). Isaksen har endvidere udgivet en bog omhandlende medpatienters rolle i kræftomsorgen (Isaksen, 1996). Hendes fund viser bl.a., at medpatienter har mulighed for at danne et fællesskab, hvor der kan opstå en forståelse for hinanden, som ingen andre kan give dem. Lene Søndergaard Larsen med en Ph.d. i sygeplejevidenskab, har ligeledes forsket i patientrelationer på medicinske afdelinger i Danmark. Et af hendes fund er, at nogle patienter har mere lyst til at dele deres tanker og følelser med deres medpatienter frem for sygeplejersken (Birkelund & Larsen, 2013 s. 611). Patienterne har mulighed for at skabe en relation til hinanden, der danner nærhed og genklang, hvor de kan sammenligne og identificere sig med hinanden. Der er mulighed for både at modtage og give, hvilket er af uvurderlig værdi. Formand for Novo Nordisk fond for sygeplejeforskning Bente Esbensen, sætter spørgsmålstegn ved om sygeplejersken nogensinde vil være i stand til helt at forstå, og udfylde den del af omsorgen som medpatienter kan give (Esbensen, 2002 s.151). En anden stor del af det at have medpatienter er, at der er rig mulighed for at erfaringsudveksle. Det viser undersøgelserne af Isaksen & Gjengedal (2006) samt Birkelund & Larsen (2013). Informationer patienterne fik fra sundhedspersonalet, blev knyttet sammen med medpatienters erfaringer og fik derved en større viden om f.eks. bivirkninger af et givent medicinpræparat. Patienterne følte dog en nødvendighed i både at modtage information fra sundhedspersonalet og medpatienter (Birkelund & Larsen, 2013 s. 385). Patienter møder bl.a. ved stuegang lægevidenskabens forestilling om patientens sygdom, der er givet i diagnoser, og det patienter som oftest forsøger at gøre, er at få de forskellige sygdomsforestillinger til at udgøre en enhed. Derfor har patienter brug for at dele oplevelser og erfaringer med hinanden i deres sygdomsforløb, for at Side 3 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg koble lægens ord sammen med egne forestillinger og erfaringer. Det er vigtigt for sygeplejersken og lægen at erkende, at det ikke altid er dem, der kan give de bedste svar og den rette støtte (Esbensen, 2002 s. 149). Ved at dele informationer og erfaringer, fik mange patienter håb for fremtiden og motivation til at leve et sundere liv med mere selvtillid (Isaksen & Gjengedal, 2006 s. 408). Hvordan sygdommen udvikler sig hos patienter man identificerer sig med, og den kampgejst de kan have, kan få stor betydning for hvordan patienten oplever sin egen sygdom og det håb, der knytter sig til hans sygdomsudvikling (Esbensen, 2002 s. 149). Mange patienter oplever også at få håb for deres egen sygdomsudvikling, når det sættes i perspektiv til andre, og flere patienter oplever at få det bedre; “In the company of fellow patients, patients could tone down the feeling of being ill” (Larsen, Larsen & Birkelund, 2013 s. 498). “You realize that you are not alone in the world with your problems” (Isaksen & Gjengedal, 2006 s. 409). Patienterne fandt det under indlæggelsen vigtigt, at anvende humor for at distrahere en evt. opstået følelse af angst eller tristhed. Det humoristiske samspil imellem patienterne var med til at løfte patienterne og sprede en glæde under indlæggelsen. Grin gav et afbræk i deres lidelse (Birkelund & Larsen, 2013 s. 611). Patienterne anvendte på denne måde humoren til at mestre svære situationer (Larsen, Larsen & Birkelund, 2013 s. 502). Mestring er et begreb, som anvendes til at forstå, hvordan mennesker klarer vanskelige og belastende situationer i deres liv. Hvordan man mestrer, afhænger bl.a. af om man har ressourcer til rådighed, som er afhjælpende i forhold til de krav, som stilles til den enkelte. Ressourcerne kan være ens personlige ressourcer som f.eks. humor, men det kan også være det at have et andet menneske, som kan give hjælp og støtte (Albertsen & Stokkebæk, 2002 s. 98, 109). 1.2 Afgrænsning Det er nu belyst, at medpatienter har en meget stor betydning under indlæggelsen. Der er lavet mange undersøgelser på netop betydningen heraf, men der er et videnshul om, hvad det gør ved patienterne, når de ikke har medpatienter. Enestuen på det fremtidige supersygehus er fastlagt, og det at der er et videnshul aktualiserer problemstillingen. Det kunne være interessant at undersøge, om rammerne er sat til, at patienter har mulighed for at skabe et fællesskab med andre patienter på de fremtidige supersygehuse med enestuer som det eneste. Vi forventer at få en viden om, hvad det kan gøre ved patienterne, når de ikke har medpatienter undervejs i vores besvarelse af problemformuleringen. Side 4 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Det er ligeledes interessant at undersøge, hvilke sygeplejefaglige opgaver der bliver i forbindelse med enestuen. Det er som nævnt i problemstillingen ikke muligt for sygeplejersken, at have samme betydning for patienten som medpatienter kan have. Da der på DNV udelukkende er enestuer, vil patientgruppen fremover i opgaven afgrænses til patienten indlagt på de fremtidige somatiske sengeafdelinger på DNV. 1.3 Problemformulering Hvordan bliver rammerne på det nye supersygehus til, at patienten på enestuen kan danne det unikke fællesskab til medpatienter, og hvordan vil det påvirke sygeplejerskens arbejde? 2 Videnskabsteoretisk tilgang I dette projekt arbejdes der ud fra den humanvidenskabelige tradition. For at besvare den første del af problemformuleringen, er det nødvendigt at opnå en viden om hvilke argumenter og forståelser, der ligger bagved valget omkring enestuen på DNV. Vi er af den forståelse, at der ligger mange etiske og menneskelige overvejelser i den beslutning. For at opnå en bedre forståelse om beslutningen, er det nødvendigt at arbejde med humanvidenskaben som videnskabsteoretisk tilgang, da humanvidenskaben kaldes for ’menneskevidenskaben’. Da genstandsområdet er den menneskeskabte virkelighed, som skal forstås og fortolkes, finder vi den mest relevant at anvende. Måden hvorpå ny viden opnås er igennem kvalitativ forskning (Thisted, 2012 s. 48, 168). Humanvidenskaben dækker over to videnskabsfilosofier; Hermeneutikken og fænomenologien (Thisted, 2012 s. 48-64). Essensen i det humanvidenskabelige arbejde er fortolkning af verdenen. Oversat fra græsk betyder hermeneutik at fortolke (Thisted, 2012 s. 48). Det der er definerende for arbejdet med hermeneutikken, er at man bevidst arbejder med sin forforståelse og forståelse. Grundlæggeren af den filosofiske hermeneutik Hans-Georg Gadamer hævder, at for at arbejde hermeneutisk er det vigtigt, at forskeren anerkender sin forforståelse og dens tilstedeværelse. Det er en nødvendig betingelse for at kunne forstå. I fænomenologien tilsidesættes ens forforståelse i arbejdet (Dahlager & Fredslund, 2011 s. 157-158). Vi har forinden beskrivelsen af problemstillingerne, undersøgt litteratur og søgt hvilke problemstillinger, der kan være ved manglen på medpatienter. Denne proces har givet os en viden og forståelse, og vi har dannet holdninger, som vi ikke kan se ud over. Derfor vælger vi den hermeneutiske tilgang, hvor vi har mulighed for at arbejde ud fra vores forforståelse, samtidig med at vi er kritiske over for den. Vores empiri og analyse i dette projekt, dannes derfor ud fra den hermeneutiske tilgang med udgangspunkt i kvalitativ forskning, som vil blive beskrevet senere. Den forforståelse der arbejdes ud fra, er opstået i takt med valg af fokus til dette projekt, hvor litteratur og empiri på området er udforsket. Vores forforståelse er ligeledes dannet ud fra praksiserfaringer. Forinden Side 5 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg dannelsen af problemstillingerne var vi af den forståelse, at valget om enestuen på DNV bidrog til større patientsikkerhed ift. smittefare og tavshedspligt. Ved fund af medpatienters betydning er vi dog blevet opmærksomme på, at det vil være en mangel på enestuen. Vi udfordrer og arbejder med vores forforståelse på en sådan måde, at vi anerkender at den er der, samtidig med at vi er åbne overfor nyt empiri. Efter hvert afsnit i analysen i diskussionen, vil vi fremhæve hvordan vores forforståelse har udviklet sig. 3 Metode 3.1 Indsamling af empiri For at besvare vores problemformulering er det nødvendigt, at vi både indsamler egen empiri og supplerer med andet forskningsempiri. Der forefindes ingen litteratur, der kan give os den nødvendige viden om hvordan rammerne bliver for at patienter kan danne et unikt fællesskab på DNV, og hvad sygeplejerskens rolle bliver ift. det. Ved selv at indsamle empiri får vi de kliniske data, der er nødvendige. Det kvalitative forskningsinterview inspireret af Kvale og Brinkmann (2009) er valgt som forskningsmetode. 3.1.1 Forskningsinterview Forskningsinterviewet har til formål at producere viden, hvilket sker i en samtalerelation (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 18, 36). Med den opnåede viden forsøger man at forstå verdenen ud fra informantens synspunkter og begrundelser for de valg, der er truffet (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 17). For at kunne besvare problemformuleringen i dette projekt, er det nødvendigt for os at forstå, hvilke begrundelser der har været i beslutningen om enestuen på supersygehusene. Vi ønsker, at undersøge om betydningen af medpatienter har været med i deres overvejelser ved konstruktionen af DNV. Ved at anvende interview som dataindsamlingsmetode, er det vigtigt at man forinden har gjort sin forforståelse tydelig, for på den måde at kunne udfordre sin forforståelse under interviewet (Dahlager & Fredslund, 2011 s. 157-158). Derfor stemmer vores valg af dataindsamlingsmetode og videnskabsfilosofi godt overens. Der er flere måder at konstruere et kvalitativt forskningsinterview på; Struktureret, semistruktureret og ustruktureret interview (Thisted, 2012 s. 184). I dette projekt er det semistrukturerede interview valgt som dataindsamlingsform. Fordelen ved det semistrukturerede interview er, at det er en blanding af det strukturerede interviews fastlagte struktur, og det ustrukturerede interviews spontanitet. Interviewet bliver derfor både præget af at være fastholdt i forudbestemte og relevante temaer, samtidig med at spontaniteten kan give nye input og indsigt (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 143-144). Side 6 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus Katja Ravn Enestuen Maiken Fog 5. eksterne prøve 3.1.1.1 Kvale & Brinkmanns syv faser 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Der er flere måder hvorpå et forskningsinterview kan udføres på. Vi er i dette projekt inspireret af Steinar Kvale og Svend Brinkmann (2009). Ifølge Kvale skal et interview frembringe viden om noget, sådan som det forstås af personen, der bliver interviewet. Den viden kan og skulle gerne kunne føre til en forbedring af menneskers vilkår (Glasdam, 2011 s. 96). Nedenstående afsnit vil beskrive Kvale og Brinkmanns (2009) syv faser til at planlægge vores interviewundersøgelse systematisk. Disse faser består af tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 119-122). Vores indledende afsnit samt problemformulering er en del af vores tematisering, da det beskriver formålet med projektet og hvad vi ønsker svar på. Problemformuleringen har ligeledes præget vores design i form af en interviewguide, som vil blive beskrevet i nedenstående afsnit. Overvejelser om interview og transskription tydeliggøres i afsnit 3.1.1.2 om metodologiske og etiske overvejelser. Valget af analysemetode af interviewet beskrives i afsnit 3.3 analysemetode. For at verificere vores interviewundersøgelse, vil vi i afsnittet om kritisk gennemgang diskutere projektets interne og eksterne validitet, reliabiliteten og generaliserbarheden af vores resultater. I forhold til rapportering vil projektet, udover det skriftlige produkt, blive forsvaret i en mundtlig eksamination. 3.1.1.2 Design og beskrivelse af informant For at opnå viden om hvorvidt medpatienters betydning er tænkt ind i konstruktionen af det nye supersygehus, er det nødvendigt at interviewe en person, der har været med i beslutningsprocessen. Informanten ønsker ikke anonymitet i dette projekt. Thora Hedeager er projektkoordinater, og træffer sammen med en ergoterapeut, beslutningen om den sundhedsfaglige del af opbygningen af DNV. Hun vil derfor kunne give os en viden om, hvordan medpatienter er tænkt ind i konstruktionen. Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som basissygeplejerske i 10 år. Hun tog sidenhen en diplomuddannelse i ledelse, og har arbejdet som afdelings- og oversygeplejerske på flere forskellige afdelinger. Hun har ligeledes været underviser på Herning Sygeplejeskole. Hun har mange års erfaring med opstart af sundhedsfaglige projekter som projektkoordinater bl.a. ved onkologihuset i Herning. Hun er derfor meget relevant som informant i dette projekt. For at holde interviewet i en fastlagt struktur, udarbejdes et design af interviewet. Måden hvorpå dette gøres er ved at udforme en interviewguide (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011 s. 66), se tekstboks 1. Som et led i sin forberedelse er det ifølge Kvale og Brinkmann vigtigt, at man gennemtænker relevante forskningstemaer og -spørgsmål samt interviewspørgsmål for derved at fremme en naturlig samtale. Forskningstemaer og -spørgsmålene viser tematikken, for det man ønsker at få svar på og oversættes derefter til et eller flere interviewspørgsmål. Interviewspørgsmålet formuleres i et hverdagssprog, som kan give en Side 7 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg nuanceret og varieret information om emnet. Et godt interviewspørgsmål bør ifølge Kvale og Brinkmann, bidrage både tematisk og dynamisk til interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 151-152). Interviewguiden udarbejdes ud fra den viden vi har omkring det valgte emne og ønsket om at besvare problemformuleringen (Glasdam, 2011 s. 97-99). Guiden indeholder en oversigt over de temaer, der skal berøres, og forslag til spørgsmål der kan stilles. Der skal forud for interviewet besluttes, om guiden er strengt forudbestemt, eller om intervieweren må afvige fra guiden ud fra skøn og takt i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 151). Da vi ønsker at opnå mere viden, hvor informanten er ekspert på området, er det besluttet i dette projekt, at intervieweren gerne må afvige fra guiden og stille uddybende spørgsmål. Som tidligere nævnt er en af fordelen ved semistruktureret interview, at der er mulighed for spontanitet der kan give nye input. Tekstboks 1 Side 8 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus Katja Ravn Enestuen Maiken Fog 5. eksterne prøve 3.1.1.3 Metodologiske og etiske overvejelser ved forskningsinterview 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Interviewet kan udefra set tolkes som værende enkelt, men for at et interview kan være godt, er det vigtigt, at forskeren gør sig mange metodologiske og etiske overvejelser. Interviewguiden er en del af interviewet, men det er også vigtigt at overveje rammerne og forholdene omkring interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 30-32). Vi har erfaret ud fra et interview på modul 13, at det at være tre studerende og én informant kan forvirre informanten i og med, at hun har svært ved at vide, hvem hun skal kommunikere med. Vi erfarede ligeledes, at informanten kan føle sig overrumplet af at sidde overfor tre studerende. Vi fik dog også meget ud af at have et ekstra sæt ører, som kunne nedskrive refleksioner og uddybende spørgsmål. Vi har derfor ud fra disse overvejelser, valgt at være to studerende tilstede under interviewet i dette projekt, hvor den ene har den lyttende rolle og den anden fungerer som interviewer. Vi vil gøre informanten opmærksom på vores roller i starten, så hun derved kan føle sig tryg og komfortabel. Informanten vil forinden interviewet give informeret samtykke, og hun vil blive gjort opmærksom på, at hendes oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Det er ligeledes en god etisk overvejelse, at være opmærksom på om informanten ønsker anonymitet (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 89-92). Det er nødvendigt at transskribere interviewet og derved optage det, da analysen skal gennemgå en tekstanalyse i form af meningskondensering. Optagelsen vil blive destrueret efter endt arbejde, hvilket informanten også gøres opmærksom på. Reliabiliteten af transskriptionen sikres ved, at alle projektets medlemmer transskriberer hele interviewet, for på den måde at kunne diskutere, om vi har forstået de dele, der trækkes ud til analysen på samme måde (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 206-207). Den interne validitet sikres ved, at vi er kritiske overfor, om den del af transskriptionen vi ønsker at anvende, er nyttige og gyldige ift. formålet med projektet og vores forskningsspørgsmål. Analysen af transskription bidrager i sidste ende til besvarelsen af vores problemformulering, som forhåbentlig kan generaliseres til andre formål og derved sikre projektets eksterne validitet (Thisted, 2012 s. 141);(Kvale & Brinkmann, 2009 s. 209). 3.2 Litteratursøgningsproces Måden hvorpå den supplerende empiri er fundet er igennem systematisk litteratursøgning. Igennem systematisk litteratursøgning, søges og sorteres litteratur og bliver kritisk vurderet, forinden det udvælges som empiri. Denne form for søgning er karakteriseret ved, at danne en søgeprofil hvor alle relevante søgeord identificeres, og derefter dannes der en søgestrategi, hvor søgeord kombineres og anvendes i relevante databaser (Hørmann, 2011 s. 37). Søgeprofilen og søgestrategien i bokse giver et bedre overblik, hvilket er med til at gøre projektet mere transparent. Supplerende empiri er fundet i søgeprocessen til problemstillingerne, hvilket var med til at belyse problemstillingen i manglen på medpatienter. Det fungerer Side 9 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg godt som supplement til eget empiri, og er derfor også anvendt i analysen. Tekstboks 4 illustrerer litteratursøgningsprocessen for anvendt empiri i analysen. Søgeprocessen for resterende litteratur i projektet illustreres i bilag 2. 3.2.1 Søgeprofil Der er opstillet inklusions- og eksklusionskriterier, for at sikre en struktureret og pålidelig litteratursøgning, som vises i tekstboks 2. Tekstboks 2 I tekstboks 3 illustreres udvalgte nationale og internationale søgeord. Søgeprofilen anvendes i søgestrategien, hvor søgeordene kombineres og anvendes i relevante databaser. Ved hjælp af in- og eksklusionskriterierne udvælges empirien systematisk. Side 10 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Tekstboks 3 3.2.2 Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Søgestrategi Søgestrategien beskriver processen i at finde empiri til problemstillingerne, analysen og diskussionen, ved at anvende den beskrevne søgeprofil. Der er både søgt i nationale databaser og i internationale databaser, for at få det største udvalg af relevant litteratur. CINAHL er den internationale database der er anvendt mest. Det skyldes at alle artikler er peer-reviewed som sikrer validitet, og at det primært er en sygeplejefaglig database med kvalitative forskningsartikler (Hørmann, 2011 s. 42). Litteratursøgningsprocessen for anvendt empiri i analysen og diskussionen, kan ses i tekstboks 4, 5 og 6. Den resterende systematiske litteratursøgningsproces kan ses i bilag 3. Søgeprocessen sker løbende igennem projektet, hvilket illustreres ved at søgeprocessen er opdelt ud fra afsnittene i analysen og diskussionen. Det medvirker, at vi er hermeneutiske i vores tilgang, da vi sikrer os at anvende den nye viden og forforståelse, vi løbende får igennem projektet. Meget af den anvendte empiri i analysen og diskussionen, er dog fundet i søgeprocessen for problemstillinger. Ved mindre end 20 hits i søgningen skimtes abstracts, hvorudfra materiale til gennemlæsning udvælges. Herefter nærlæses den fundne materiale med fokus på, om det er relevant og validt at anvende. Dette gøres bl.a. ud fra om artiklen er opbygget efter IMRaD-modellen, der er med til at sikre validiteten (Frederiksen & Beedholm, 2011 s. 75). Det undersøges ligeledes om den fundne empiri er peer-reviewed. Flere tekster har Side 11 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg været udvalgt, men er ikke anvendt i projektet. Det skyldes, at litteraturen ikke har været relevant eller hvis fokus efter gennemlæsningen har ændret sig. Tekstboks 4 Problemstillinger 20 oktober 2014 Tekstboks 5 Problemstillinger 21 oktober 2014 Database Kombination af søgeord Antal poster Inklusion Antal poster CINAHL Fellow patients AND hospitalization 9 Fulltext and abstract available 4 Side 12 af 65 Antalt udvalgte til gennemlæsning 1 Udvalgt Birkelund, R. & Larsen, L.S. 2013. ‘Patientpatient interaction caring and sharing. Scandinavian Journal of Caring Sciences. Vol. 27, nr. 3. s, 608-615. Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog CINAHL Fellow patients AND hospitalized CINAHL Fellow patients AND significance 6 10 Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve Fulltext 5 available Fulltext available 5 5. januar 2015 Via University College Silkeborg 1 1 Tekstboks 6 Pårørende frem for medpatienter 22 november 2014 Side 13 af 65 Larsen, S.L., Larsen, B.H. & Birkelund, R. (2013). An ambiguous relationship – a qualitative meta-synthesis of hospitalized somatic patients´ experience of interaction with fellow patients. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Sep; 27(3), 495-505 Isaksen, A.S. & Gjengedal, E. (2006). Significance of fellow patients for patients with myocardial infarction. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Dec; 20(4), 403-411 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus Katja Ravn Enestuen Maiken Fog 5. eksterne prøve 3.3 Præsentation af supplerende empiri og teori 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Egen empiri er anvendt til, at opnå en forståelse for hvilke overvejelser, der har været omkring beslutningerne om rammerne for medpatienterne samt sygeplejerskens arbejde på DNV. For at underbygge resultaterne, og få en viden om hvordan det vil påvirke patienterne når de ikke har medpatienter, er det derfor nødvendigt at supplere med anden empiri og teori. Dette afsnit præsenterer funden empiri og teori, som anvendes i analysen. 3.3.1 “Significance of fellow patients for patients with myocardial infarction” Denne artikel er skrevet af Astrid Steen Isaksen sygeplejerske, Ph.d-studerende og Eva Gjengedal, sygeplejerske med Ph.d indenfor sygeplejevidenskab. Astrid Steen Isaksens forskning anvendes i høj grad, som supplerende litteratur i dette projekt. Hun har interesseret sig for betydning af medpatienter på hospitalsafdelinger i Norge. Eva Gjengedal er ansat ved Bergens Universitet. De har sammen lavet en kvalitativ undersøgelse i år 2006, som er udgivet i tidsskriftet Scandinavian Journal of Caring Sciences. Artiklen tager udgangspunkt i en kvalitativ metode, hvor metoden har været deltagerobservation og interviews. Vi har i vores projekt brugt artiklen til at komme yderligere i dybden med medpatienters betydning under indlæggelse. Den belyser, at patienter benytter hinanden til at erfaringsudveksle, samt giver hinanden håb for fremtiden og motivation til at leve livet. 3.3.2 ”Medpasienters rolle i kreftomsorgen” Denne bog bygger på Isaksens hovedfagsarbejde fra 1991, hvor hun søgte at forstå hvad der var betydningsfuldt for kræftpatienter under en hospitalsindlæggelse. Hovedfundet i opgaven var, at det primære betydningsfulde element er medpatienter. Formålet med denne fænomenologiske undersøgelse fra 1996 var at opnå en større viden om, hvad det er ved medpatienter, der er betydningsfuldt. Måden hun undersøgte dette på var igennem faglige diskussioner med 26 sundhedspersonaler og høre om deres erfaring samt interview af otte kræftpatienter. Den anvendes i dette projekt til at give et indblik i hvilke faktorer i miljøet, der er med til at fremme at patienter danner et fællesskab. Vi har ikke fundet anden litteratur, der fortæller os noget om, hvordan patienter kan danne fællesskaber. Denne bog er derfor relevant for os at anvende til vores projekt på trods af, at den er skrevet i en anden tid end anden anvendt empiri. (Maiken) 3.3.3 Patient-patient interaction – caring and sharing Denne artikel er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt i Danmark og er lavet af Regner Birkelund MScN, Ph.d, Dr. Phil. og Lene Søndergaard Larsen, sygeplejerske, MScN, i 2013. Lene Søndergaard Larsen har en Ph.d. i sygeplejevidenskab, og har imens hun har været Ph.d- studerende, forsket i betydning af medpatienter på danske hospitalsafdelinger. Regner Birkelund er lektor ved Dansk Institut for Side 14 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Folkesundhedsvidenskab og har sammen med Lene Søndergaard Larsen forsket og udarbejdet den anvendte artikel om medpatienters betydning. Formålet med denne undersøgelse var at opnå en forståelse for, hvor stor en betydning interpersonelle interaktion imellem patienterne har under indlæggelse. Undersøgelsen blev foretaget på en infektionsmedicinsk afdeling og er lavet ud fra et patientperspektiv. Undersøgelsen er et kvalitativt studie, hvor der er anvendt deltagerobservation og semi-strukturerede interviews. Undersøgelsen viste, at interaktionen mellem patienter har en stor betydning under indlæggelsen. Patienterne indgik i et støttende fællesskab med hinanden. Flere af patienterne gav udtryk for, at de ofte hellere ville udtrykke deres følelser til medpatienterne, frem for sygeplejersken. Denne artikel er relevant for vores projekt, da den er anvendt til at opnå en forståelse for, hvordan patienterne bruger hinanden under indlæggelse. Dog viste undersøgelsen også, at medpatienter også kunne forbindes med noget negativt, da følelsen af tvungen samvær opstod hos nogen. (Katja) 3.3.4 ”Nære fremmede. Pasientkulturen i sykehus.” Bogen ”Nære fremmede. Pasientkulturen i sykehus” er skrevet af nordmanden Dag Album, som er forsker ved Institutt for Sosialforskning. Bogen er skrevet ud fra en undersøgelse Dag Album har udformet, som omhandler hvordan patienter lever sammen på et sygehus i Norge. Der er samlet data til undersøgelsen ved, at han besøgte tre afdelinger på tre somatiske sygehuse. Afdelingerne var forskellige, når det drejede sig om sygdomme og behandlingsformer. På hver afdeling var han observatør, og snakkede med patienterne om, hvordan forholdet imellem patienterne var. Vi har i projektet benyttet os af hans bog til at belyse, hvordan patienterne identificerer sig med hinanden, og hvilke faktorer i miljøet der fremmer det. Igennem deres samtaler opnår de en fælles forståelse for den situation, de er i, hvor de her danner et socialt fællesskab. Vi er opmærksomme på, at bogen er skrevet fra en anden tid end andet anvendt empiri. Det at bogen belyser, at patienter identificerer sig med hinanden, og at de gennem deres samtaler opnår fælles forståelse for den situation, de er i, anser vi som værende tidløs. (Malene) 3.3.5 ”Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge” Sundhedsstyrelsen har i 2012 lavet anbefalinger med et formål om, at give sundhedspersoner nogle redskaber i arbejdet med pårørende. Formålet med anbefalingerne er, at komme med anvisninger som beskriver hvordan sundhedspersonalet bør identificere den enkelte pårørendes eventuelle behov for støtte og inddragelse i løbet af patientens sygdomsforløb. Vi har i analysen benyttet os af anbefalingerne til at belyse vigtigheden af, at pårørende føler sig set og hørt, samt at der forventningsafstemmes, så der kan skabes et respektfuldt samarbejde imellem sygeplejerske og pårørende. Side 15 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog 3.3.6 Aaron Antonovsky Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Aaron Antonovsky er medicinsk sociolog og forfatter til en lang række videnskabelige artikler og bøger bl.a. omkring menneskets ressourcer, socialklasser og forskellige aspekter af sundhed og sygdom (Antonovsky, 2000 s. 9). I hans bog ’Helbredets mysterium’ præsenterer han sin mestringsteori, hvor han anvender begrebet ’oplevelse af sammenhæng’ (OAS). Dette begreb ses som en stress-modstands-ressource, som kan bidrage til at forstå, hvorfor nogle mennesker er i stand til at opretholde eller forbedre helbredet. OAS kan både være stærk og svag (Antonovsky, 2000 s. 43). Mennesket oplever forskellige stressfaktorer igennem livet som f.eks. sygdom. Man vil herigennem tilegne sig en erfaring, som kan bidrage til at opnå en stærk OAS. Antonovsky beskriver tre komponenter, som det enkelte menneske skal forsøge at opnå. For at opnå en stærk OAS skal det enkelte menneske opnå følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i hans tilstedeværelse (Antonovsky, 2000 s. 34). Vi har i vores projekt anvendt Antonovsky’s teori om mestring og menneskets OAS, til at danne os en forståelse for hvordan patienter kan bruge hinanden til at mestre et sygdomsforløb under indlæggelse. 3.4 Analysemetode Da vi er inspireret af Kvale og Brinkmann (2009) i vores tilgang til vores interview, finder vi det naturligt at anvende meningskondensering af Kvale som et analyseredskab til eget empiri. Igennem meningskondensering dannes der en struktur og en tematisering af hovedbetydningen af det, der er sagt i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 227-230). Anvendte citater i analysen er markeret med fed skrift i meningskondenseringen (Bilag 2). Først er transskriptionen af interviewet læst igennem for at forstå helheden i teksten. Der var to ud af tre fra gruppen til stede under interviewet. De to havde på forhånd en viden om, hvad der var blevet sagt under interviewet, og i hvilken kontekst det var blevet sagt i. Da transskriptionen var læst igennem, diskuterede vi i gruppen, hvordan vi hver især forstod helheden i teksten, og fandt frem til en fælles forståelse. Derefter fandt vi i fællesskab frem til de naturlige meningsenheder som informanten udtrykte det, og tematiserede dem ved nummerering. Derefter omformulerede vi de temaer, der var mest dominerende i interviewet så enkelt som muligt. Ud fra vores problemformulering udvalgte vi de temaer, der var relevante at anvende i analysen. Vi var opmærksomme på at stille os kritisk overfor de temaer vi udvalgte, og sikrede os, at vi kunne anvende dem til at besvare vores problemformulering. Vores hermeneutiske tilgang tillader os at bruge den forståelse, vi har opnået igennem problemstillingen og udarbejdelsen af det semistrukturerede forskningsinterview til at udvælge det, som vi finder relevant. Som det femte og sidste trin i meningskondenseringen er de centrale temaer anvendt i analysen, som deskriptive udsagn i en ny helhed og som vi fortolker på. De udvalgte temaer som danner strukturen igennem analysen er; ! Rammerne for medpatienter Side 16 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus Katja Ravn Enestuen Maiken Fog 5. eksterne prøve ! Pårørende frem for medpatienter. 5. januar 2015 Via University College Silkeborg For at styrke projektets interne validitet har det været nødvendigt, at supplere med anden empiri til at underbygge vores argumentation. Med tanke på de udvalgte temaer fra egen empiri, er den supplerende empiri de- og rekontekstualiseret (Dahlager & Fredslund, 2011 s. 175), så det passer sammen med de udvalgte temaer fra meningskondenseringen. Ved at sætte den forståelse vi opnår igennem egen empiri, sammen med forståelsen fra den supplerende empiri vil der opstå en horisontsammensmeltning, som vil danne baggrund for en ny forståelse. Det er ifølge Gadamer igennem horisontsammensmeltning, at der opstår en ny forståelse i en hermeneutisk fortolkning (Dahlager & Fredslund, 2011 s.163). I analysen blev det tydeligt for os, at vores problemformulering hurtigt var besvaret, og det var derfor mere interessant at diskutere, hvad den hurtige besvarelse var et udtryk for. Analyse og diskussion af resultaterne skrives derfor samlet. 4. Analyse og diskussion Analysen og diskussionen struktureres ud fra to temaer fra meningskondenseringen; ’Rammerne for medpatienter og fællesskab’ samt ’pårørende frem for medpatienter’. Problemformuleringen vil igennem en analyse og diskussion blive besvaret. Der vil under hvert afsnit være en delkonklusion, som kort opsummerer fundne resultater, hvilken forståelse vi har fået og introducere hvordan vi vil anvende den viden fremover i analysen og diskussionen. 4.1 Rammerne for medpatienter og fællesskab Igennem dette tema ønsker vi at opnå en forståelse for, hvordan de fysiske rammer er på DNV for at fremme patienters fællesskab. Primær empiri er vores interview med Thora, men for at få en viden om hvad det kræver af omgivelserne at skabe fællesskaber, vil vi anvende Dag Album (1996), Birkelund & Larsen (2013) samt Isaksen (1996) som supplerende empiri. Der vil opstå en horisontsammensmeltning mellem forståelsen fra den supplerende og eget empiri, hvilket vil give os en ny forståelse, der kan bidrage til besvarelsen af første del af problemformuleringen. Ifølge Dag Album er fælles kendetegn og ligheder en vigtig del af det patienterne har sammen. De identificerer sig med hinanden, og igennem deres samtaler opnår de fælles forståelse for den situation de er i. De danner et socialt fællesskab (Album, 1996 s. 83). Vi forstår det sociale fællesskab som værende det patienter har mulighed for at danne, og som nævnt i problemstillingen kan medvirke til, at de udveksler erfaringer og har mulighed for at støtte og forstå hinanden. Vi er opmærksomme på, at ikke alle værdsætter medpatienter, da de bl.a. kan skabe uro og ikke alle bryder sig om at være iblandt andre syge (Birkelund & Larsen, 2013 s. 609,611). Vi anser dog det, at nogle patienter ser medpatienter som noget betydningsfuldt og Side 17 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg det at der findes en del litteratur på området, som en legitimerende faktor for vores udgangspunkt om, at medpatienter er betydningsfulde. I dette afsnit ønsker vi at finde frem til, hvordan rammerne er sat til at patienter kan mødes, og hvad det kræver af omgivelserne at fremme det fællesskab. En vigtig del i at opstarte en samtale med en fremmed, er at have noget fælles at snakke om. Under måltiderne er der bl.a. rig mulighed for at opnå et fælles udgangspunkt, da der sker noget og det skaber socialt samvær. De skaber nye identiteter udover patientrollen ved hinanden. Når patienter er indlagte på samme stue, ser og hører de meget om hinanden og oplever mange af de samme ting, hvilket især giver patienterne mulighed for at opnå et fællesskab (Album, 1996 s. 55). På DNV har patienterne ikke mulighed for at ligge på samme stue, og derved skabe de fælles oplevelser som i dag kan opstå på en flersengsstue. For at patienterne har mulighed for at møde medpatienterne og danne relationer sammen, skal det ske i fællesmiljøet. Om de fremtidige fællesarealer siger Thora: Det har vi i hvert fald været opmærksomme på, at der skal være et område hvor man kan være fælles og det kan også være forskelligt fra kategori til kategori – f.eks. vores neurologiske afdeling har vi været meget opmærksomme på hvordan vi stiller bordene op henne i fælles spisearealet. De vil jo virkelig være aktive. Det er jo for, at få deres patienter ud at spise med de andre (Bilag 1, s. 5). Citatet viser, at der er overvejelser om at patienter, har mulighed for at mødes ved spisesituationen, men at hver enkelt afdeling har hver deres behov for indretning som f.eks. neurologisk afdeling. Astrid Steen Isaksen (1996) har bl.a. forsket i, hvad der er betydningsfuldt for kræftpatienter ift. medpatienter og indretning af fællesområderne. Det er vigtigt, at fællesarealet kun er for den enkelte afdeling på sygehuset, så patienter i lignende situationer mødes, som denne patient udtrykker: ”Her er det mer pasienter i samme situasjon. Og da snakker du med de samme hele tiden, og du vet at de har samme sykdom som deg selv. Det var mange ganger du satt på den andre dagligstuen og du visste ikke om de andre kom fra medisinsk eller kirurgisk” (Isaksen, 1996 s. 78). Resultatet fra Isaksens forskning understøtter Albums udsagn om at det er vigtigt, at patienterne kan identificere sig med hinanden for at kunne danne et fællesskab. Andre betydningsfulde ting for indretningen af fællesområderne for patienterne i Isaksens forskning var, at den var hjemlig og hyggelig. Det var ligeledes vigtigt, at rummet ikke var for stort, så patienter ikke blev distanceret fra hinanden. Varme farver, billeder på væggen og hjemlige møbler indbød til socialt samvær patienterne imellem. Den samme hjemlighed var ligeledes vigtig i spisestuen, hvor bordopdækning med blomster gjorde fællesskabet ved spisesituationen Side 18 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg mere naturlig (Isaksen, 1996 s. 77-81). Ud fra Thoras udsagn tolker vi, at indretningen af fællesområderne ikke er tænkt ind som noget hyggeligt, men mere som noget funktionelt. En anden måde patienter kan mødes på ifølge Thora, er igennem et informationsmøde forinden operationen: Men der kan være noget sådan helt træningsmæssigt f.eks. at man kan være fælles om, at vi skal opereres for det samme f.eks. en hofte eller lign. at man så kan tage folk ind før tid og have dem i nogle fælleslokaler, hvor de kan tale om deres situation og fortælle dem om operationen. De kan lave foreninger og klubber og sådan noget, men det er ikke på sygehuse tænker jeg? Det vil de gøre bagefter tænker jeg? (Bilag 1, s. 5). Vi har erfaret i klinikken, at dette fælles informationsmøde giver et godt udgangspunkt for, at patienter kan identificere sig med hinanden, hvilket kan føre til et godt fællesskab. Thora nævner også muligheden for at patienter kan danne foreninger og klubber, men dog først efter udskrivelse. Det at Thora nævner informationsmøde forinden indlæggelse og foreninger efter udskrivelse, giver os en viden om, at der ikke vil være så stort et fokus på at sætte patienter sammen under indlæggelsen. Fællesarealerne skal mere bruges som noget funktionelt frem for at skabe hygge. Ud fra en viden om hvilke faktorer der fremmer patienters fællesskab, tolker vi at rammerne ikke er ideelle på DNV. Vi har dog igennem anden empiri fundet, at medpatienter kan have en positiv rolle for mestringen af et indlæggelsesforløb. Vi finder det derfor relevant at få en større forståelse for, hvordan patienter bruger hinanden til at mestre, og hvorfor medpatienter ikke er tænkt mere ind, end de er. Vi forventer at få en viden, som kan bidrage til en analyse om, hvordan det kommer til at påvirke sygeplejerskens arbejde. 4.1.1 Mestring igennem medpatienter I dette afsnit ønsker vi at forstå, hvordan patienter anvender hinanden til at mestre sygdom og indlæggelsesforløb ud fra Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). Måden hvorpå vi opnår den viden er ved, at sammenholde hans teori i sammenhæng med resultater fra supplerende empiri. Vi vil ligeledes diskutere ud fra vores viden om det betydningsfulde ved medpatienter, hvorfor de ikke skal inddrages mere på DNV. I problemstillingerne blev begreberne ’støtte og forståelse’ samt ’erfaringsudveksling’ belyst som det betydningsfulde i patienternes fællesskab. Et menneske er i risiko for at komme i en stressende situation ved sygdom og under et indlæggelsesforløb. Det skyldes, at man bliver stillet overfor nogle krav, som man ikke før har skullet leve op til, og man har derved ikke nogen umiddelbar respons på håndteringen heraf, og der vil opstå en spændingstilstand (Reitan, 2009 s. 282). Den medicinske sociolog Aaron Antonovsky ville kalde Side 19 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg dette for at blive udsat for en stressfaktor, hvilket ifølge ham er uundgåeligt at møde igennem livet. Det er vores OAS, der afgør hvordan vi mestrer situationen. Måden hvorpå man opnår en stærk OAS, er ved at have en følelse af at ens tilværelse er meningsfuld, begribelig og håndterbar. Det er disse komponenter der gør, at man som menneske har ressourcerne til at komme igennem den modgang man møder i livet (Antonovsky, 2002 s. 33-40). Begribelighed er et udtryk for, at man opfatter de stimuli man udsættes for som struktureret og ikke som kaotiske og usammenhængende (Antonovsky, 2000 s. 35). For at opnå begribelighed, er det afgørende, at ens fysiske og sociale verden ikke ændrer sig konstant, og at den er præget af rutiner, årsager og konsekvenser (Jensen & Johnsen, 2010 s. 89). Det andet komponent håndterbarhed omhandler at have tilstrækkelige ressourcer, der kan hjælpe en med at håndtere de krav og stimuli man udsættes for. Disse ressourcer refererer bl.a. til et netværk, man har tillid til. Meningsfuldhed er den motiverende komponent og henviser til, at man involverer sig i noget, der giver mening for en (Antonovsky, 2000 s. 35-36, 40). Isaksen & Gjengedal (2006) har i deres forskning fundet frem til, at den erfaringsudveksling der kan ske mellem patienter kan bidrage til at give håb for fremtiden og motivation til livet. ” It is easy to think that you never go home, despite what the doctors say. And then when you meet someone who has been very ill and has gotten so much better, this makes you feel more optimistic and gives you faith in a good result” (Isaksen & Gjengedal, 2006 s. 408). Dette citat tydeliggør, at patienter kan bidrage til at motivere hinanden i deres sygdomsforløb og derved opnå en meningsfuldhed. Meningsfuldhed er det vigtigste komponent til at mestre den stressfaktor en indlæggelse kan være, og det er derfor vigtigt at patienterne har mulighed for at danne et fællesskab. Når patienterne danner et fællesskab, opbygger de et netværk til hinanden. Birkelund & Larsen (2013) har igennem deres forskning på en infektionsmedicinsk afdeling i Danmark, fundet at patienter bruger deres netværk til hinanden, til at udveksle erfaringer og give råd. En patient udtaler, at det at dele erfaringer med medpatienter er med til at give strategier og ressourcer til at mestre sin sygdom (Birkelund & Larsen, 2013 s. 612). Isaksen & Gjengedal (2006) fandt ligeledes, at patienterne gav hinanden ressourcer ved, at de så, hvordan andre patienter reagerede på nogle stimuli som f.eks. en undersøgelse og lærte ud fra dette deres egne reaktioner bedre at kende (Isaksen & Gjengedal, 2006 s 408). De strategier og ressourcer som de kan opnå, er med til at håndtere deres sygdom, og kan give dem en følelse af håndterbarhed. Håndterbarhed opnås som nævnt ifølge Antonovsky ved at have et netværk, man har tillid til. Medpatienter kan være en del af dette, og der er belæg for, at medpatienter har en stor betydning for, at patienten kan mestre sin sygdom og indlæggelsesforløb. Under et indlæggelsesforløb vil der oftest blive givet mange informationer af sundhedspersonalet. Flere patienter udtaler, at medpatienter bidrog til en bedre forståelse af de informationer der blev givet; ”When you speak to fellow patients, issues reappear, you understand more and get the whole picture” (Isaksen & Gjengedal, 2006 s. 408). Vi tolker at den forståelse man opnår ved givne informationer, Side 20 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg er med til at give nogle årsagsforklaringer til ens situation. Man forstår derved de stimuli man udsættes for, og kan man få dem til at passe ind i en sammenhæng, har man ifølge Antonovsky en stærk begribelighed (Antonovsky, 2000 s. 35). Ud fra det udvalgte citat, og som tidligere nævnt i problemstillingerne, kan de informationer medpatienterne giver, være med til at underbygge sundhedspersonalets informationer og derved også skabe denne sammenhæng og begribelighed. Ud fra ovenstående afsnit er det tydeligt, at måden medpatienter har en stor betydning, er ved at de kan hjælpe til at mestre et indlæggelsesforløb ud fra Antonovskys teori om OAS. I første tema i analysen analyserede vi os frem til, at rammerne for at patienterne kan danne dette fællesskab ikke er ideelle. De udvalgte citater i det foregående afsnit af Thora, om indretningen af fællesområderne og muligheden for at patienter kan mødes, er de få udtalelser der er omkring det i interviewet. Intervieweren var opmærksom på, at give rum og tid til uddybelse af svaret, men der kom ikke flere detaljer. Til trods for at det ikke blev mere uddybet, fortæller det os meget. Vi tolker at grunden til, at Thora ikke kunne uddybe skyldtes at der ikke har været nogen overvejelser omkring indretningen af fællesarealerne på DNV ift. at skabe fællesskab mellem patienterne. I og med at fundamentet for DNV er lagt, og byggeriet er gået i gang, må man forvente at hvis det havde haft tillagt en betydning, måtte det have været med i overvejelserne på nuværende tidspunkt. Årsagen hertil kunne være, at vi som bifund i vores projekt har fundet, at der fremover skal være langt større fokus på pårørende frem for medpatienter. Vi forstår pårørende som værende de personer, der står patienten nær, og som til daglig har et gensidigt afhængigheds- og kontaktforhold til hinanden (Storaker, 2009 s. 168). Der er derfor lagt større vægt på indretningen af den fremtidige enestue på en sådan måde, at det er mere indbydende for pårørende at være der, og at det lægger op til socialt samvær mellem patienten og hans pårørende. Det ses tydeligt i dette citat af Thora: ”Det skal være sådan, at når man kommer hen imod døren, så kan man se; Hold da op. Her kan jeg være. Man skal ikke spørge om, at få lov til at overnatte her. Så det er patienten og pårørendes rum” (Bilag 1, s. 4). Under interviewet blev Thora konfronteret med, at der forefindes evidensbaseret empiri der viser, at medpatienter har en stor betydning. Til dette svarede Thora: Informant: ”Det der med, at patienterne får meget glæde af hinanden, det ved jeg godt, at der er skrevet meget om og det er der helt sikkert også skrevet meget om at ikke mindst hjerneskadede patienter kan..” Interviewer: ... ”Og hjertepatienter tænker jeg også der kan? ” Side 21 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Informant: ”Nej – ved du hvad? Dem der er spurgt – jeg kan godt mærke jeg får det sådan lidt – for dem der er blevet spurgt det er raske personer og det er befolkningen. Det er ikke patienterne. Spørg en hjertepatient om han vil ligge ved siden af en der gør, at han ikke kan sove om natten, der beklager sig fordi han har vand i benene.. – Prøv at spørg dem, altså patienterne i stedet for befolkningen” (Bilag 1, s. 5). Hvis dette har været den generelle holdning i beslutningsprocessen om DNV, kan det have været det der har gjort, at der ikke har været et så stort fokus på medpatienternes betydning. Vi er af den opfattelse, at det store fokus på pårørende, har skygget for at danne de ideelle rammer for patienters fællesskab. Pårørende anses som værende den vigtigste faktor, og lige nu anvendes medpatienter fordi der ikke er plads til pårørende. Det forventes, at der under indlæggelsen vil være en pårørende tilstede i døgndrift, frem for nu hvor de kun har mulighed for at være på besøg, og at det skal være familiens gang, frem for patientens gang (Bilag 1, s. 8). ”I det øjeblik patienten er så til behandling, til operationen, eller til genoptræning eller hvad ved jeg, så har pårørende et sted at være. Som det er nu er pårørende jo hjemløse, så de sidder nede i forhallen, når patienten ikke er på stuen. Så sidder de jo ikke inde på en 4sengsstue på en pind der” (Bilag 1, s. 11). ”For det første så vil vi jo rigtig gerne have, at der er pårørende derinde så meget som muligt, selvfølgelig kan der være besøg af dem patienterne har brug for, men det vi gerne vil have, er at der er en i døgndrift, hvis det er muligt. Det er én person og ikke mere, fordi der skal også være en plads til det på stuen” (Bilag 1, s. 9). En patient i Birkelund & Larsen (2013) udtaler: “We talk about the disease and we share thoughts which we do not even share with our family” (Birkelund & Larsen, 2013 s. 612). Dette citat tydeliggør, at patienter åbner sig mere for medpatienter frem for familien. Nedenstående citat supplerer med, at ingen andre end dem der har haft samme sygdom, kan forstå hvad det vil sige at leve med den angst, der kan opstå. “Others cannot understand what it is we experience, as we did not until we became ill. Being visited by family and friends is fine, but they do not understand the anxiety. Hospital staff cannot understand. This is a profession to them, and they know only the facts from books” (Isaksen & Gjengedal, 2006 s. 407). Disse citater viser hvor unikt et sammenhold og forståelse, der kan opstå mellem patienter, der lider af den samme sygdom. Patienter finder det oftest nemmere og mere acceptabelt, at vise deres følelser til medpatienterne frem for til deres familie og venner (Larsen, Larsen & Birkelund, 2013 s. 501). Mange Side 22 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg patienter oplever i forbindelse med kritisk sygdom og indlæggelse, bekymringer og frygt for deres sygdom og død. Disse bekymringer kan være svære at dele med sine nærmeste, da man ønsker at beskytte dem. Det kaldes ’kærlighedens skjold’. Konsekvensen ved at tilbageholde sine bekymringer kan ved nogen medføre ensomhed og bitterhed (Reitan, 2009 s. 297). I disse tilfælde anser vi derfor medpatienter som værende en vigtig ressource. Hvis der fremover på DNV kun skal være enestuer med plads til pårørende, tolker vi, at der er en større risiko for, at patienten forsøger at beskytte sine pårørende. Det at flere patienter foretrækker at snakke med medpatienter bliver negligeret. Forskning omkring medpatienters betydning konkluderer også, at det er vigtigt, at vi som sygeplejersker anerkender, at interaktioner mellem patienter er nødvendige (Larsen, Larsen & Birkelund, 2013 s. 503). Det kan derfor undre os, hvorfor pårørende anses som værende den vigtigste faktor, når forskning viser, at medpatienter kan give noget som pårørende ikke kan. Vi har nu belyst, hvordan patienter kan bruge hinanden til at mestre sygdom og indlæggelsesforløb. Vi har fundet at, det forventes, at pårørende fremover skal være til stede konstant under indlæggelsen. Det kan være forklaringen på, hvorfor rammerne ikke er ideelle for at fremme et fællesskab mellem patienter, som vi kom frem til i første del af analysen. Vi har fra start ønsket, at undersøge hvordan det, at der fremover kun vil være enestuer, vil påvirke sygeplejerskens arbejde. Vi havde forventet at det ville dreje sig om, hvordan sygeplejersken kunne bidrage til at patienterne kan skabe et fællesskab, men vi måtte indse, at der er et langt større fokus på pårørende. Det er tydeligt for os, at arbejdet med pårørende bliver en stor del af sygeplejerskens virke og det kan ikke undgå at påvirke sygeplejerskens arbejde. Vi ønsker derfor at få en viden om hvordan arbejdet bliver ud fra den fremtidige virkelighed på DNV, som Thora har givet os en forståelse for. (Maiken) 4.2 Pårørende frem for medpatienter I dette afsnit inddrages Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge, for at få en viden om hvad sygeplejersken skal være opmærksom på i arbejdet med pårørende. Vi vil belyse hvordan Thora mener pårørende skal inddrages, og diskutere fordele og ulemper ved den store inddragelse af pårørende. Med tanke på hvad vi har fundet i den foreløbige analyse, vil vi ligeledes diskutere om sygeplejersken på nogen måde kan inddrage medpatienter i sygeplejen. En af årsagerne til at pårørende skal være der mere under indlæggelsen, er ifølge Thora for at de kan supplere sundhedspersonalet i plejeopgaver: ”Hvis jeg har vist dig, hvordan du bedst tager ved din mand og går ud på badeværelset, så kan det være, at du selv kan tage ham derud, frem for I skal ringe efter mig til at komme og hjælpe. Det er der hvor patienter og pårørende kan supplere os. Patienterne er måske mere Side 23 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg trygge, og ringer måske knapt så meget når der er nogen derinde de er glade for (Bilag 1, s. 14). Pårørende skal inddrages, og sygeplejersken skal derfor også have et stort fokus på pårørende, da som Thora siger: ”De tager sig af mig, så skal de også tage sig af ham” (Bilag 1, s. 17), hvor hun mener at når sygeplejersken tager sig af patienten, skal hun også tage sig af pårørende. Pårørende skal involveres i forløbet, for på den måde bedre at kunne støtte patienten efter udskrivelse. Det lyder også på Thora, at pårørende skal bruges som en ressource for sundhedspersonalet til at spare tid. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det centralt at inddrage de pårørende som en ressource i overensstemmelse med patientens ønsker (sundhedsstyrelsen, 2012b s. 12-13). Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2011) ønsker pårørende at blive inddraget i større omfang end der sker i dag. Pårørende er en ressource for patienten, ved at de både kan give emotionel og praktisk støtte (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2011 s. 1-3). Med tanke på Antonovskys tre elementer for at patienten kan opnå en stærk OAS og mestre sit indlæggelsesforløb, kan pårørende som en ressource være med til at styrke patientens følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Pårørende udgør et netværk for patienten, der igennem emotionel og praktisk støtte hjælper patienten til at håndtere de krav han udsættes for. De er ligeledes med til at give en kontinuitet og genkendelighed i patientens verden, hvilket vi også tænker vil styrke patientens begribelighed og meningsfuldhed. Så ligesom medpatienter kan give styrke til patientens OAS, kan pårørende også have en indvirkning. Det der især motiverer de pårørende er, at de ser sig selv som et sikkerhedsnet på tværs af systemerne. Dansk Selskab for Patientsikkerhed fremhæver, at sundhedsprofessionelle ofte undgår kontakt med pårørende, da de anses som værende krævende. Det gør at inddragelsen af pårørende ofte sker usystematisk, og kun på initiativ fra pårørende selv (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2011 s. 1-3). Da der på DNV er fokus på at skabe mere fysisk plads til de pårørende, så de føler sig mere velkomne, må man gå ud fra at flere pårørende vil blive anerkendt som en vigtig ressource i patientens forløb. Vi er dog også af den overbevisning, at det kræver en ændring i sygeplejerskens fremtidige arbejde med pårørende, da pårørende vil blive en konstant ressource under indlæggelsen, der skal arbejdes med. Ifølge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er det vigtigt, at der skabes et respektfuldt samarbejde mellem pårørende og sygeplejersken, hvor pårørende føler sig set og hørt. Det er nødvendigt, at der forventningsafstemmes om ansvar og i hvor høj grad pårørende ønsker at blive inddraget, så der dannes et ligeværdigt samspil (Sundhedsstyrelsen, 2012b s. 13). Måden hvorpå sygeplejersken på bedst mulig vis kan inddrage pårørende, er ved at lytte og efterspørge den pårørendes viden og erfaringer om patientens behov og ønsker. Pårørende skal ligeledes involveres i behandlingsplanen og opfordres til at reagere, hvis noget ikke Side 24 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg forløber, som de havde regnet med (Dansk Selskab for Patienter, 2011 s. 1-3). Dette kan medvirke til at pårørende får håb, da det skabes igennem tillid til sundhedspersonalet. Håb er en vigtig dimension for patienten og hans pårørende, hvilket kan bidrage til at de bedre kan mestre situationen (Storaker, 2009 s. 175). Det er samtidig vigtigt, at sundhedspersonalet er opmærksomme på, at pårørende selv kan være udsatte pga. den store belastning det er, at se et menneske man har nært være syg (sundhedsstyrelsen, 2012b s. 1213). Når pårørende er i en udsat situation, kan de glemme at tage vare på dem selv og deres egne behov. Når pårørende er ved patienten, er det derfor også vigtigt, at sygeplejersken varetager pårørendes behov såvel som patientens (Storaker, 2009 s. 175-176). Det at pårørende fremover skal involveres mere i behandlingsforløbet, kan dog imidlertid diskuteres. Når en nærtstående person er alvorligt syg, kan pårørende være meget sårbare og have en følelse af at de mister kontrollen over deres eget liv. Det gør at vi undrer os over, at pårørende fremover tildeles så stort et ansvar ved at være den vigtigste ressource under patientens indlæggelse. Det er ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mødet med pårørende, vigtigt at sygeplejersken anerkender at pårørende har individuelle behov for, hvor meget de har ressourcer til at påtage sig (sundhedsstyrelsen, 2012b s. 26). Vi har også tidligere nævnt, at sygeplejersken skal være opmærksom på at forventningsafstemme med pårørende, om hvor meget de ønsker at blive involveret. Flere pårørende oplever at blive inddraget på en uhensigtsmæssig måde, hvor de inddrages uden deres accept. Pårørende kan have en følelse af, at personalet forventer at de tager sig af patienten, fordi der er travlt på afdelingen. Sundhedsstyrelsen har derfor dannet anbefalinger for sundhedsprofessionelle om, hvordan pårørende skal tackles, så problemstillingen omkring at pårørende føler sig behandlet på en uhensigtsmæssig måde bliver løst (sundhedsstyrelsen, 2012b s. 26). Ud fra vores fund om at pårørende skal indlogeres med patienten, og at det forventes at pårørende er til stede under hele indlæggelsen, mener vi ikke at der er taget hensyn til disse anbefalinger fra sundhedsstyrelsen. For at undgå at pårørende føler sig uhensigtsmæssigt involveret, kræver det stor opmærksomhed fra sygeplejersken på pårørendes personlige grænser og behov (sundhedsstyrelsen, 2012b s. 26). Vi anser det derfor også som værende nødvendigt, at der er en accept af, hvis pårørende ikke ønsker at blive inddraget i så høj grad som der forventes af dem. Hvis en pårørende selv er meget sårbar, kan man også diskutere om det er korrekt, at de skal være en stærk ressource for patienten. Det er også diskutabelt om det er forsvarligt, at involvere pårørende i intime plejeopgaver, da det for nogen må være grænseoverskridende. Ifølge Danske Patienter vil pårørende meget nødig tage sig af intime plejeopgaver. Danske Patienter udtaler, at de ser en problematisk udvikling i at kerneydelser som sundhedspersonalet normalt tager sig af, i højere grad bliver pålagt pårørende (Danske Patienter, 2014). Den samme udvikling gør sig gældende på DNV. (Katja) Side 25 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Hvis sygeplejersken skal arbejde med pårørende ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger, forestiller vi os at det kræver meget tid. Sundhedsstyrelsen har skrevet de anbefalinger ud fra virkeligheden i dag, hvor sygeplejerskerne ikke formår at tilgodese pårørendes behov. Spørgsmålet er om der vil være mere tid til det på DNV. Måden Thora ser sygeplejersken få mere tid på, er ved at pårørende hjælper til med patienten, så patienten ikke ringer nær så ofte som i dag. Vi kan være skeptiske over for, om det vil skabe mere tid for sygeplejersken, og om den eventuelle ekstra tid vil blive brugt på de pårørendes behov frem for enten dokumentation eller sygepleje til de patienter uden pårørende. Vi er skeptiske overfor, om pårørende har mulighed for at kunne være hos patienten i døgndrift. Som nævnt i problemstillingerne står vi overfor et fremtidigt samfund, hvor der vil være færre hænder på arbejdsmarkedet. Vi kan derfor ikke forestille os, at en der er arbejdsdygtig, får mulighed for at tage fri for en periode, for at kunne være konstant til stede under indlæggelsen. Som nævnt tidligere er medpatienters betydning af uvurderlig værdi, hvor hverken sygeplejersken eller pårørende nogensinde vil være i stand til helt at forstå, og udfylde den del af omsorgen som medpatienter kan give. Vi anser det derfor som værende vigtigt, at opretholde den funktion medpatienter har på DNV, til trods for at der kun er enestuer og at det største fokus er på pårørende. Det sygeplejersken kan gøre er at være behjælpelig med at skabe kontakt og nogle gode rammer for, at patienter har mulighed for at skabe det unikke fællesskab (Esbensen, 2002 s. 150-151). Måden vi ser dette ske på DNV, hvor patienterne ikke ligger på samme stue, er ved at sygeplejersken faciliterer samtaler mellem patienterne, ved at sætte dem sammen i grupper og på den måde skabe et fællesskab. Det vil kræve, at sygeplejersken motiverer patienterne, ved at de kan se det fordelagtige i at indgå i en relation med medpatienter. Meget af den forskning der er lavet om medpatienters betydning, har taget udgangspunkt i patienterne på en flersengsstue, hvor vi tænker at fællesskabet vil blive mere naturligt. Ofte er de relationer mellem patienter opstået som en naturlig del af det at være omgivet af andre patienter, og vi kan være bekymret for om det samme unikke fællesskab kan opstå, når det er noget patienterne selv skal tage initiativ til, eller sygeplejersken skal motivere dem til det. Vi må også overveje, om det er muligt for patienterne at indgå i et fællesskab hvis de er kritisk syge, og om der er tid til det under et accelereret forløb. Vi kan ikke undgå at undre os over, hvilke ressourcer de patienter der ingen pårørende har, skal trække på. Kommer de til at ligge på stuen selv, uden at have nogen at snakke med udover sundhedspersonalet? Det er sådan en situation, at vi ser det nødvendigt, at sygeplejersken skal trække på medpatienter som en støtte under indlæggelsesforløbet. I interviewet blev Thora konfronteret med, at vi fandt det interessant at der vil komme et større fokus på pårørende frem for medpatienter. Thora besvarede dette med at stille et spørgsmål tilbage, om vi aldrig havde oplevet at sende en patient hjem til pårørende, der ikke vidste hvordan de skulle Side 26 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg tackle patienten i hjemmet (Bilag 1, s. 13). Hun blev derefter adspurgt om hun havde gjort sig nogle overvejelser, om de patienter uden pårørende, hvortil hun inddrog begreber som besøgsven og ensomhed: ”.. Hvis kommunen har fået noget med en besøgsven op at stå derhjemme, så kommer besøgsvennen jo også ind til os, så jeg tror, (navn) vores chefsygeplejerske har ret i, dem der vil føle sig ensomme hos os, er også dem der vil føle sig ensomme derhjemme” (Bilag 1, s. 13). Ud fra Thoras udsagn tolker vi, at ensomhed som sådan ikke bliver en sygeplejefaglig problemstilling under indlæggelsen. Med tanke på Antonovskys teori om OAS, tolker vi, at det for nogen mennesker uden et netværk, kan være sværere at opnå en følelse af OAS. Under uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er vi blevet kvalificeret til at udføre, formidle og lede sygepleje med både fokus på sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og behandlende tiltag (Udannelses- og forskningsministeriet, 2008). Vi skal altså som sygeplejerske, kunne se det hele menneske uden kun at være fokuseret på sygdom. Antonovsky anvender en flodmetafor til at beskrive de tre begreber; behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. Ved at behandle hiver man de mennesker op, der er faldet i floden. Ved forebyggelse sørger man for, at de hverken bliver skubbet eller hopper i floden. Ved at sundhedsfremme lærer man mennesket at svømme, og giver dem ressourcer og en robusthed til at overkomme tilværelsens stressorer ved at de opnår OAS, som f.eks. ved at støtte de mennesker uden et netværk. Det er ud fra den metafor, at vi mener at det at tage sig af ensomhed er et sundhedsfremmende tiltag. Det at Thora ikke ser ensomhed som en sygeplejefaglig problemstilling under indlæggelsen, gør at det for os lyder til, at fokus ikke er på at sundhedsfremme men derimod at sygdomsbehandle. Det faktum at der i sygeplejerskens virke indgår det, at kunne agere ud fra patientens behov for både behandling og sundhedsfremmende tiltag gør, at vi undrer os over hvorfor der er et skærpet fokus på behandlingen. Fremtidige patientforløb vil være mere accelererede og de indlagte patienter vil være mere akutte og kritiske (Regeringen, 2004 s. 3,8,10), hvilket kan være en årsagsforklaring. Det vil dog på et samfundsøkonomisk plan betale sig, at man i sundhedsvæsenet også fokuserer på at forebygge og sundhedsfremme, da det vil medvirke til færre sygehusindlæggelser (Jensen & Johnsen, 2010 s. 105). Vi ønskede at besvare hvordan det, at alle patienter ligger på enestue på DNV, og ingen medpatienter har på stuen vil påvirke sygeplejerskens arbejde. Vi fandt at sygeplejersken ikke skal have fokus på medpatienter, men på de pårørende. Det er vigtigt, at sygeplejersken har øje for pårørendes behov, og at der forventningsafstemmes om ansvar og inddragelse mellem sygeplejersken og pårørende. Man kan diskutere om det er realistisk, at inddrage pårørende i så høj en grad som det forventes, med tanke på både tid og etik. Vi har diskuteret om det, at nogle patienter ikke har pårørende, vil påvirke sygeplejerskens arbejde. I og med at sygeplejersken skal arbejde ud fra en sygdomsbehandlende tilgang, og ikke have så stort et fokus på det Side 27 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg sundhedsfremmende, vil det ikke påvirke hendes arbejde. Vi kan dog konstatere og opfordre sygeplejersker på DNV, til at være opmærksomme på at medpatienterne kan have en stor betydning under indlæggelsesforløbet og give noget som hverken sygeplejersker eller pårørende kan give. Hvis det er muligt, skal medpatienterne tænkes med ind i sygeplejen. (Malene) 5. Kritisk gennemgang af metode og empiri I dette projekt har vi arbejdet ud fra den humanvidenskabelige tradition. Vi har lavet et kvalitativt studie med inddragelse af eget indsamlet empiri i form af et semistruktureret interview og anvendt andet supplerende empiri. Som beskrevet i problemstillingerne fandt vi et videnshul, og der fandtes ikke noget litteratur, der kunne give os den nødvendige viden. Ved selv at indsamle empiri fik vi de kliniske data, der var nødvendige til at besvare vores problemformulering. Vi kunne have valgt at arbejde fænomenologisk, hvilket afviger fra hermeneutikken ved, at man tilsidesætter sin forforståelse (Thisted, 2012 s. 54-57). For at udvælge en problematik at arbejde med i dette projekt, undersøgte vi viden på området, og søgte de problemstillinger der kunne være ved valget om enestuen. Igennem den proces fik vi en viden, som gav os en forforståelse og holdninger til emnet, som vi ønskede at arbejde med. Derfor blev den hermeneutiske tilgang valgt. Vi har været bevidste om vores forforståelse, og vi har været kritiske overfor den. Vi har igennem interviewet ønsket at diskutere vores viden om medpatienters betydning med Thora, for at åbne op for hendes synspunkter og forståelse. Vi ønskede dog, at Thora havde mulighed for at udtrykke hendes egne holdninger, og vi anvendte derfor et semistruktureret interview med åbne spørgsmål, hvilket gav os en viden og forståelse vi ikke havde forventet. Vi havde forinden dette projekt arbejdet med semistruktureret interview som interviewmetode på modul 13, hvilket har givet os nogle erfaringer, som vi har arbejdet med i dette projekt. Som nævnt tidligere, havde vi bl.a. erfaringer med at det at sidde tre studerende overfor en informant, forstyrrede relationen mellem intervieweren og informanten. Vi forsøgte derfor i dette projekt, kun at være en interviewer og en observatør tilstede. Det gik op for os, at så snart der er mere end en, der sidder overfor informanten vil det forstyrre relationen. Ved udførelse af et interview en anden gang, vil vi derfor være opmærksomme på at placere observatøren udenfor informantens synsfelt. Det fungerede godt at have en observatør, da hun kunne bidrage til at støtte intervieweren i at holde fokus. At have et tredje medlem af gruppen, som ikke var til stede under interviewet fungerede også godt, da det bidrog til, at vi diskuterede vores forståelse af forskellige kontekster og meningen i interviewet samt transskriptionen. Vi blev under interviewet provokeret af nogle af informantens udtalelser, hvilket gjorde at vi brændte for at diskutere. I takt med at vores analysefund hurtigt var fundet, da medpatienter ikke var tænkt ind på en sådan måde som vi havde forventet, blev vi i starten af processen forført af at diskutere frem for at analysere. Vi Side 28 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg valgte derfor at slå analyse og diskussion sammen, for på den måde at kunne danne en struktur. Vi har været kritiske og provokeret undervejs, men vi har via en meget tydelig analysemetode forholdt os videnskabeligt argumenterende til hvordan vi når frem til vores fund og konklusioner. Det at vi har været en gruppe på tre, har givet os mulighed for at diskutere den udvalgte empiri og hvad vi kunne anvende den til. Vi har derfor været kritiske og bevidste om vores forforståelse, hvilket har valideret projektet internt. I stedet for at supplere med anden empiri kunne vi have interviewet flere personer. Det kunne f.eks. være en sygeplejerske, der arbejder med patienter i isolation eller nogle af Thoras samarbejdspartnere. Det kunne have givet os en bredere viden. Vi har beskæftiget os med et videnshul og en virkelighed som ligger i fremtiden. Det er derfor svært at trække ligheder til andre undersøgelser og populationer, med tanke på den eksterne validitet. Vores projekt er dog transparent, og vores resultater er valide at anvende for andre. Under afsnittet ’perspektivering’ vil vi foreslå hvordan vores resultater er generaliserbare til praksis, og inspirere til nye undersøgelser. 6. Konklusion I dette projekt ønskede vi at finde svar på, hvordan rammerne er på det Det Nye hospital i Vest (DNV), for at patienter har mulighed for at danne et unikt fællesskab med medpatienter. Vi ønskede ligeledes at få en forståelse for, hvordan det at alle patienter kommer til at ligge på enestue og ikke har medpatienter på stuen, vil påvirke sygeplejerskens arbejde. Vi fandt i problemstillingerne, at der er et videnshul om hvad det gør ved patienter, når de ikke har medpatienter. Vi har anvendt en hermeneutisk fortolkende tilgang med en kvalitativ dataindsamlingsmetode. Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at rammerne ikke er ideelle for at patienter kan skabe et unikt fællesskab med medpatienter. Med inddragelse af Dag Albums og Astrid Isaksens kvalitative studier, har vi opnået en viden om, at det der fremmer et fællesskab er, at man kan identificere sig med hinanden og at man har noget fælles at snakke om. Der skal ligeledes være hjemlige og hyggelige omgivelser, samt møbler der indbyder til socialt samvær. Da patienterne ikke kommer til at ligge på stue med andre på DNV, skal de unikke fællesskaber opstå i fællesarealerne. Ved at interviewe projektkoordinater Thora, har vi fået et indblik i hvordan de fremtidige fællesarealer vil blive indrettet. Det er op til den enkelte afdeling at indrette deres fællesarealer, men vi har tolket ud fra Thoras udsagn, at der er mere fokus på f.eks. at anvende fællesarealerne til genoptræning, frem for at skabe hyggelige omgivelser med sofagrupper og bordopdækning. Skabelsen af et socialt fællesskab patienter imellem, anses som værende noget der skal ske før og efter indlæggelse til f.eks. informationsmøder. For at skabe en forståelse for hvordan det vil påvirke sygeplejerskens arbejde, fandt vi det relevant at få en forståelse for, hvordan patienter bruger hinanden til at mestre et indlæggelsesforløb. Med inddragelse af Side 29 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, kan vi konkludere, at medpatienter bidrager til at patienter har større mulighed for at opnå en oplevelse af sammenhæng, og bedre mulighed for at mestre indlæggelsen. Medpatienter bidrager med noget unikt, som hverken sygeplejersker eller pårørende kan give. Med den viden kan vi også konkludere, at når patienter ikke har medpatienter, er der risiko for at de kan føle sig ensomme og ikke have mulighed for at dele frustrationer og bekymringer. Med den viden fandt vi det relevant at diskutere, hvorfor medpatienter ikke er tænkt ind som en betydningsfuld faktor på DNV. Vi fandt at pårørende vil få en langt større rolle under indlæggelsen, da det forventes at der vil være en pårørende til stede under hele indlæggelsen. Thora gav udtryk for, at hun ikke anser forskningen omkring medpatienters betydning som værende validt. Det kan være endnu en årsagsforklaring til, hvorfor de ikke tillægges en større betydning på DNV. Vores bifund om pårørendes fremtidige rolle, har haft indflydelse på besvarelsen af anden del af problemformuleringen. Sygeplejersken skal have større fokus på arbejdet med pårørende. Ved at inddrage Sundhedsstyrelsen anbefalinger, fik vi en viden om, at det er vigtigt at sygeplejersken forventningsafstemmer med pårørende omkring inddragelse, og at hun er opmærksom på pårørendes behov. Vi har diskuteret om det er forsvarligt, at inddrage pårørende i så høj en grad. Vores resultater skal ses i lyset af at fremtidige indlæggelsesforløb i højere grad vil være akutte og kritiske. Thora udtaler i interviewet, at det at nogle ikke har pårørende og er i risiko for at være ensomme, ikke bliver en sygeplejefaglig problemstilling under indlæggelsen. Vi har ud fra det tolket og konkluderet, at sygeplejersken fremover skal have en mere sygdomsbehandlende tilgang frem for en sundhedsfremmende tilgang. Vi vil dog anbefale at sygeplejersken har fokus på medpatienter, da vores resultater viser, at de kan give noget unikt. 7. Perspektivering I dette afsnit vil vi pege på, hvordan vi ser vores projekts resultater værende overførbare til sygeplejepraksis. Vi har arbejdet med et videnshul indenfor et område, som er relevant for sundhedsvæsenets fremtid. Vi har synliggjort, at der sker et skift i sygeplejerskens opgave på DNV, hvor hun skal have mere fokus på de pårørende, og have en mere behandlende rolle frem for at være sundhedsfremmende. Vi ønsker dog, at dette projekts resultater kan medvirke til, at sygeplejersken forstår betydningen af medpatienter, og at hun kan agere som en facilitator for det sociale fællesskab mellem patienter. Måden vi håber på at kunne skabe faglig debat omkring dette, er igennem fagbladet ’Sygeplejersken’ hvor vi kan se vores bidrag blive publiceret. På den måde kan vi synliggøre vores resultater og skabe debat hos sygeplejersken og hendes kollegaer i kaffestuen. Det er dem der skal arbejde i den virkelighed vi snart står overfor, så for os er det vigtigt at det er dem vi når ud til, så de kan diskutere og skabe holdninger. Side 30 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Vores fund viser, at medpatienterne ikke er blevet tillagt den store betydning i konstruktionen af DNV. Det kunne være interessant, hvis nogen med indflydelse på konstruktionen af andre supersygehuse kunne lade sig inspirere af dette projekt og dets resultater. Vi kunne ønske, at medpatienter fik tillagt en større betydning. Af samme årsag sender vi dette projekt til Thora. Vi har flere steder i dette projekt stødt på nye problemstillinger, som vi ikke har haft mulighed for at kunne uddybe, da det ikke har haft relevans for vores problemformulering. Vi ser derfor en mulighed i, at man tager udgangspunkt i de problemstillinger og arbejder med dem. Der er bl.a. mulighed for at undersøge hvordan sygeplejersken fremmer det sociale fællesskab ved at anvende miljøterapeutiske principper i somatikken. Et stort bifund i dette projekt, er det store fokus og inddragelse af pårørende. Det kunne derfor også være interessant, at undersøge eventuelle etiske dilemmaer der kunne opstå ved at inddrage pårørende i plejeopgaver. Side 31 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg 8. Litteraturliste Albertsen, K. & Stokkebæk, A. (2002). Mestring. In Stokkebæk, A. Psykologi 2 sundhedspsykologi (1st ed. S. 98-111). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Sider 13 Album, D. (1996). Nære fremmede pasientkulturen i sykehus (1st ed. S. 5-250) Kbh.: Tano Sider 242 Andersen, H.B., Busch, C., Junker, L., Terkildsen, P.W. & Skøtt, P. (2008). Fremtidens patientstue. Rigshospitalet Sider 40 Antonovsky, A. (2002) Helbredets mysterium. (2nd ed. S. 19-201). Kbh.: Hans Reitzels Forlag Sider 182 Bachmann & Lindhardt (2009). Patientens behov i forbindelse med søvn og hvile. In Pedersen, S. (Ed.), Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov 2. del. (3rd ed. S. 261-306). Kbh.: Gads Forlag Sider 45 Birkelund, R. & Larsen, L.S. (2012). Patient-patient interaction – caring and sharing. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Sep; 27(3), 608-615 Sider 7 Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. (1st ed. S. 92-94). Kbh.: Akademisk Forlag Sider 3 Christensen, U., Nielsen, A. & Schmidt, L. (2011). Det kvalitative forskningsinterview. In. Vallgårda, S. & Koch, L. (Ed.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4th ed. S. 61-77). Kbh. Munksgaard Danmark Sider 16 Dahlager, L. & Fredslund, H. (2011). Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. In. Vallgårda, S. & Koch, L. (Ed.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4th ed. S. 156-181). Kbh. Munksgaard Danmark Sider 25 Danske Patienter (2014). Pårørende presses til at overtage plejeopgaver. Lokaliseret 04/12/2014, på http://danskepatienter.dk/nyheder/p-r-rende-presses-overtage-plejeopgaver Sider 1 Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2011). Pårørende er en ressource. Lokaliseret 04/12/2014, på http://www.sikkerpatient.dk/fagfolk/klaedt-paa-som-paaroerende/paaroerende-er-en-ressource.aspx Sider 3 Side 32 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Danske regioner (2014). Hvorfor bygger regionerne nye sygehuse. Lokaliseret 20/10/2014, på http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Maal%20og%20styring/Kort%20fortalt%20om%20sygehusbyggerierne/ Hvorfor%20bygger%20regionerne%20nye%20sygehuse.aspx Sider 1 DNV (2013). Dispositionsforslag det nye hospital i vest. Lokaliseret 28/10/2014, på http://www.dnv.rm.dk/files/Hospital/Vest/Administrationen/DNV/Download/Dokumenter/Dispositionsforsla get/Dispositionsforslag_Praesentationsmappe_etape_1_edit.pdf Sider 180 Esbensen, B.A. (2002). Medpatienters betydning. In Esbensen, B.A. (Ed.), Mennesker med kræft – sygepleje i et tværfagligt perspektiv.(1st ed. S. 147-152). Kbh.: Munksgaard Sider 5 Frederiksen, K. & Beedholm, K.(2011). Analyse af forskellige former for tekstmateriale. In Glasdam, S. (Ed.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige metoder.(1st ed. s. 75-82 ). Kbh.: Arnold Busck Sider 12 Glasdam, S. (2011). Interview og observation. In. Glasdam, S. (Ed.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder (1st ed. s. 95-108). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Sider 13 Hørmann, E. (2011). Litteratursøgning. In. Glasdam, S. (Ed.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder (1st ed. s. 36-46). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Sider 10 Isaksen, A.S. & Gjengedal, E. (2006). Significance of fellow patients for patients with myocardial infarction. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Dec; 20(4), 403-411 Sider 10 Isaksen, A.S. & Gjengedal, E. (2000). The significance of fellow patients for the patient with cancer. Cancer Nursing, Oct;, 23(5), 382-391 Sider 10 Isaksen, A.S. (1996) Medpasienters rolle I kreftomsorgen. (1st ed. S. 11-113). Kbh.: Universitetsforlaget Sider 102 Jensen, T. K. & Johnsen, T. J. (2010). Sundhedsfremme i teori og praksis (2nd ed. S. 84-98) Kbh.: Philosophia Sider 14 Kjeldsen, S.B. (2014a). Fortroligheden er under pres. Sygeplejersken, 114(12), 6 Sider 1 Kjeldsen, S.B. (2014b). Manglende diskretion fører til dårligere behandling. Sygeplejersken, 114(10), 20-21 Sider 2 Side 33 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus 5. januar 2015 Katja Ravn Enestuen Via University College Maiken Fog 5. eksterne prøve Silkeborg Kristensen, D.B. (2011) Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. In. Vallgårda, S. & Koch, L. (Ed.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4th ed. S. 182-204). Kbh. Munksgaard Danmark Sider 22 Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView – Introduktion til et håndværk (2nd ed. S. 17-38, 79-98, 119142, 143-162, 168-181, 183-198, 199-210) Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Sider 121 Larsen, S.L., Larsen, B.H. & Birkelund, R. (2013). An ambiguous relationship – a qualitative meta-synthesis of hospitalized somatic patients´ experience of interaction with fellow patients. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Sep; 27(3), 495-505 Sider 11 Ministeriet for sundhed og forebyggelse. (2010). Bekendtgørelse af sundhedsloven. Lovbekendtgørelsen nr. 913 af 13/7/2010 Sider 1 Ministeriet for sundhed og forebyggelse. (2014). Specialeplanlægning. Lokaliseret 23/10/2014, på http://www.sum.dk/Sundhed/Sygehusvaesenet/Specialeplanlaegning.aspx Sider 1 Regeringen. (2004). Det nye Danmark. Økonomi- og indenrigsministeriet . Sider 43 Berlingske. (2013). Alle skal have enestuer på jyske supersygehuse. Lokaliseret 21/10/2014, på http://www.b.dk/nationalt/alle-skal-have-enestuer-paa-jyske-supersygehuse Sider 1 Region Midtjylland (2014a). Tidsplanen. Lokaliseret 20/10/2014, på http://www.dnv.rm.dk/byggeriet/etape+3 Sider 1 Region Midtjylland (2014b). Budget og tidsplan for byggeri. Lokaliseret 20/10/2014, på http://www.dnu.rm.dk/udførende/projektet/tidsplan Sider 1 Region Midtjylland (2012). Ensengsstuer øger patientsikkerheden. Lokaliseret d. 20/10-2014, på http://www.dnu.rm.dk/nyheder/visnyhed?visNyhed=107187 Sider 4 Reitan, A. M. (2009). Mestring. In. Pedersen, S. (Ed.), Sygeplejebogen 1 Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. (3rd ed. S. 279-308). Kbh.: Gads Forlag Sider 29 Skou, M.T. (2013). Patienter sover for dårligt. Sygeplejersken, 113(3), 18-23 Sider 5 Stokkebæk, A. (2002). Sorg og krise. In. Stokkebæk, A. Psykologi 2 sundhedspsykologi. (1st ed. S. 15-33). Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Sider 18 Storaker, J. (2009). Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende. In. Pedersen, S. (Ed.), Sygepejebogen 1.1 Patientologi, sygeplejens værdiger og virksomhedsfelt (3rd ed. s. 163-193). Kbh.: Gads Forlag Side 34 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Sider 30 Sundhedsstyrelsen. (2001). Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen Sider 138 Sundhedsstyrelsen. (2012a). Baggrund for specialeplanlægning. Lokaliseret 23/10/2014, på http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-og-beredskab/specialeplanlaegning/baggrund.aspx Sider 2 Sundhedsstyrelsen. (2012b). Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen Sider 67 Thisted, J.(2012). Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik (1st ed. S. 48-64, 79-102, 141- 143, 168-193). Kbh.: Munksgaard Sider 67 Udannelses- og forskningsministeriet. (2008). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Lovbekendtgørelse nr. 29 af 24/01/2008 Sider 1 Sider i alt 1500 Side 35 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Transskription Bilag 2: Meningskondensering Bilag 3: Systematisk litteratursøgningsproces Side 36 af 65 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Bilag 1: Transskribering Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 1 af18 Transskribering Interview af Thora Hedeager 5. november 2014 Interviewer: Vi havde tænkt – vi havde skrevet i brevet til dig, at du har mulighed for at blive anonymiseret osv. Men så kom vi til at tænke på om, det overhovedet er noget du er interesseret i, eller? Informant: Det er lige meget. Interviewer: Det er dig lige meget? Okay fint. Og du har mulighed for, at springe fra, hvis du nu alligevel skulle fortryde. Så kan vi trække det tilbage. Informant: Ja. Interviewer: Til at starte med Thora. Hvilken uddannelse har du? Informant: Jeg er sygeplejerske Interviewer: Du er sygeplejerske simpelt hen. Nå okay. Informant: Jeg har 40 års jubilæum til næste år. Interviewer + Observatør: Neej.. tillykke med det. Informant: Det er godt i skal til at være færdige så i kan afløse mig. Jeg har arbejdet siden amterne blev nedlagt. Interviewer: Okay. Informant: Hvornår var det? Er det 8 år siden eller sådan noget? Der har jeg arbejdet med en sundhedsfaglig tilgang til byggeri. Såå.. jeg ved en masse om hospitaler og hvad der foregår der. Jeg arbejder sammen med ingeniører og arkitekter der så ved en masse om det at bygge et hus. Det er så der vi kan supplere hinanden. Så jeg ved hvor jeg skal gå hen på hospitalet og få det at vide. Hvis det er noget med kviksøl, så ved jeg jo hvor jeg skal gå hen. Hvis det er noget med anæstesigasser, så ved jeg jo hvem jeg skal spørge. Side 37 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg S. 2 af 18 Interviewer: Ja, okay. Informant: På den måde er jeg en sundhedsfaglig projektkoordinator. Interviewer: Ja okay fint, og det er også derfor du er blevet koblet på det her projekt? Informant: ja. Interviewer: Hvornår startede det? Alt det her? Informant: Det kan jeg ikke huske. Jeg har været i det så længe. Det der med millioner og tid, det kan jeg ikke huske. En 3 år siden, tror jeg? Interviewer: en 3 år siden, ja? Og hvad er din funktion i den her innovationsstald? Informant: Jeg er ansat i DNV sekretariat, altså sekretariatet for det nye hospital, hvor jeg er projektkoordinator med de sundhedsfaglige tiltag. Her ude.. det er faktisk opstået sådan lidt af interesse fra en arkitekt (navn) og en arbejdsmiljø repræsentant der hedder (navn) og Jeg. Vi har prøvet at arbejde på den måde før. Og så da vi så denne gamle grisestald, så blev vi jo fyr og flamme og fik lov til, at beholde den og lave afprøvninger herude. Så jeg er herude, det der er brug for og ellers koordinere jeg mellem kliniker og laver opsamlinger. Koordinere mellem os og rådgiver hvis de har nogle sundhedsfremmende spørgsmål i forhold til det der spejl i træningslokalet, kan vi ikke sætte det et eller andet sted hen, eller hvad skal i bruge samtale og anlæg til i røntgenrum og altså, så er det mig de går til. Interviewer: Ja okay. Informant: Og alt det.. Vi vil nemlig ikke have vores rådgiver til at gå direkte ud til klinikerne. De ved heller ikke hvem de skal spørge, så får de nemt fat på en eller anden tilfældig, der måske udtaler sig, frem for at de skal spørge os, og så finder vi dem der skal give svar. Interviewer: Okay på den måde. Så er i ligesom mellemleddet der. Informant: Ja. Det er en meget koordinerende opgave. Side 38 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 3 af 18 Interviewer: Så du meget den der er med til at træffe beslutninger om hvordan det skal se ud sammen med din gruppe. Informant: Ja ud fra det sundhedsfaglige synspunkt og det andet blander jeg mig ikke i. Arkitekten sørger for det ser pænt ud og jeg sørger for, at det virker. Interviewer: Ja, i forhold til patienten og sygeplejerskens rolle der. Ja okay, spændende. Skal vi lige tage kaffen der over, hvis den var færdig? Skal jeg ikke lige hælde op til dig? Informant: Jeg ved ikke om nogle har ladet nogle slatter stå. Kan du ikke tage en ny termokande? Interviewer: Jo bar den sorte der? Lidt kaffe, det går man ikke galt i byen med. Observatør: Det er da også perfekt, at i kunne beholde stalden herovre og at i så kunne bruge den til det. Det er jo helt fantastisk. Det er virkelig oplagt. Informant: Ja. Vi er så privilegerede, at vi har det. Men jeg vil også sige, at vi jo så har haft besøg fra mange steder, ud- og indland og vores kollegaer, de siger rundt omkring, at det havde de aldrig fået folk til, at gå rundt herude og fryse. Så det har jo også noget at gøre med, at det er vores mulighed og så i stedet for, at sige, at det ikke er godt nok, vi skal have bygget noget andet. Det have vi aldrig fået lov til. Observatør: Nej. Det handler også meget om indstilling. Informant: Det er jo det. Vi har fået kedeldragter til når vi har frost herude. Observatør: Nå ja, kan kunne godt se, at de hang derude. Det er jo hvad man gør det til. Informant: Jo. En masse kulturarbejde i forhold til de gamle hospitaler når de blev lagt sammen. Det er slet ikke så dårligt at de alle sammen småfryser lidt og de ser – det er sådan … der går rundt. Dem der kommer med pels, de får også kedeldragt på, så vi alle sammen er ens, når vi kommer her. Interviewer: GRINER Observatør: Skal du have noget kaffe, Thora? Side 39 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 4 af 18 Informant: Jaa tak. Interviewer: Men når du sådan tænker frem i fremtiden, når det her står færdigt og sådan nogle ting. Hvad tænker du, hvad bliver patientrollen? Er der noget nyt i det med at være patient på sådan et supersygehus? Informant: Jamen det er der da. Vi bygger jo patienternes hospital. Det er jo ikke kun for os…, for vi bruger det jo faktisk hele tiden og igen. Hvis der er nogle sundhedsfaglige ting, hvor man kan gøre det på flere måder, så tænker vi på hvad patienten vil have det bedst med. Vi har også patientforeninger og borgere med der giver deres ideer med. F.eks. er sengestuen jo den der er i centrum i dag, altså det er patientens sengestue og vi har fået meget opmærksomhed omkring enestuen og om folk vil komme til, at føle sig ensomme og om de vil føle sig isoleret og ser vi om vores enestuer skal være på en måde, så der er plads til de pårørende. Det skal være sådan, at når man kommer hen imod døren, så kan man se; Hold da op. Her kan jeg være. Man skal ikke spørge om, at få lov til at overnatte her. Så det er patienten og pårørendes rum. Interviewer: Okay. Så det er den i sådan tænker, der er... Informant: Det er vores grundlæggende tanke, ja. Interviewer: Der er jo rigtig meget forskning der viser, at medpatienter også har en enorm stor rolle. Hvordan tænker i sådan det ind, med medpatienter? Kommer man til at mangle det? Interviewer: Jamen det har du ret i og der tænker vi, at det foregår i fællesområder. Vi har jo stadig fællesområder. Men vores patienter skal indlægges i gennemsnit 2-3 døgn, regner vi med. Der er jo rigtig mange fordele ved enestuen, som i jo nok også kender til. Sådan med hygiejnen og tavshedspligt og alt det der. Også i øjeblikket hvor jeg har været dårlig og min mand har været der hele tiden, så er han måske mere tryg ved, at tage mig med hjem, da han har hjulpet mig på badeværelset og han har hørt hvad de siger, vi har fået samme information. Vi tror helt sikkert, at det er at foretrække, at det er en pårørende. Det kan være en nabo, det kan være en ægtefælle, det kan være familiemedlemmer. Interviewer: Jeg tænker, at der jo også er patienter der ikke har nogle pårørende. Som ikke altid har mulighed for, at der er nogle hos dem? Informant: Ja, det er rigtigt. Der er det jo mere og mere indpassende med besøgsvenner. Side 40 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 5/18 Men jeg vil også sige.. Det var faktisk vores chefsygeplejerske der sagde det på et tidspunkt og det er jo rigtigt tænker jeg.. Hun sagde, at vi jo ikke kan under 2-3 dages indlæggelse gøre noget ved et ensomhedsproblem ved et menneskes liv der findes i Danmark. Det er et andet sted det skal løses. Dem der er ensomme inde hos os, de er jo også ensomme derhjemme. Det tror jeg faktisk er rigtigt. Interviewer: Nu siger du sådan 2-3 dages indlæggelse. Er det fordi, i tænker at det bliver en ny måde, at være indlagt på i forhold til, at det bliver meget akut og kritisk? Informant: Ja, da det er gennemsnitsindlæggelsestiden. Så der er nogle der kun er der et halvt døgn, mens andre vil være der i længere tid. Det der skal ske på hospitalet, det er det livsreddende. Interviewer: Ja det er det jo. Jeg tænker der sker bare rigtig meget i det, at være patient og det er akut og kritisk – jeg kan bare forestille mig, at man måske har brug for nogle, at erfaringsudveksle med og tænker du så, at de her rammer i har i fællesområderne, lægger op til, at man kan snakke eller? Informant: Det har vi i hvert fald været opmærksomme på, at der skal være et område hvor man kan være fælles og det kan også være forskelligt fra kategori til kategori – f.eks. vores neurologiske afdeling har vi været meget opmærksomme på hvordan vi stiller bordene op henne i fælles spise arealet. De vil jo virkelig være aktive. Det er jo for, at få deres patienter ud at spise med de andre. Få dem hen i dagligstuen og sådan noget. Psykiatrien vil være meget ked af, at stuerne bliver så hyggelige og behagelige så det bliver ’huler,’ så de ikke kan få deres patienter ud i fællesrummene. Så vi går ud fra nogle standard stuer og standard afstande og så kan vi møblere dem forskelligt og vi kan agere forskelligt. Men det der med, at patienterne får meget glæde af hinanden, det ved jeg godt, at der er skrevet meget om og det er der helt sikkert også skrevet meget om, ikke mindst hjerneskadede patienter der kan.. Interviewer: Og hjertepatienter tænker jeg også der kan? Informant: Nej – ved du hvad? Dem der er spurgt – jeg kan godt mærke jeg får det sådan lidt – for dem der er blevet spurgt det er raske personer og det er befolkningen. Det er ikke patienterne. Spørg en hjertepatient om han vil ligge ved siden af en der gør, at han ikke kan sove om natten, der beklager sig fordi han har vand i benene.. – Prøv at spørg dem, altså patienterne i stedet for befolkningen. Interviewer: Så det er du lidt kritisk overfor? Side 41 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 6 af 18 Informant: Meget! Det vi bygger hospitalet for, det er jer og mig. Det er ikke dem der er 87 år i dag. Men der kan være noget sådan helt træningsmæssigt f.eks. at man kan være fælles om, at vi skal opereres for dem samme f.eks. en hofte eller lign. at man så kan tage folk ind før tid og have dem i nogle fælleslokaler, hvor de kan tale om deres situation og fortælle dem om operationen. De kan lave foreninger og klubber og sådan noget, men det er ikke på sygehuse tænker jeg? Det vil de gøre bagefter tænker jeg? Interviewer: Bliver det sygeplejerskens rolle, at få dem ud i det her fællesmiljø? Interviewer: Jamen helt sikkert og terapeuterne. Det bliver jo at guide patienterne derhen hvor vi synes det kunne få størst glæde af vores fysiske rammer. Interviewer: I psykiatrien arbejder man rigtig meget indenfor.. Vi har snakket om, at man som sygeplejerske arbejder meget med at være miljøterapeut. Er det noget i sådan har snakket om, at det kunne blive en ny rolle for sygeplejersken, som hun skal tage i somatikken? Informant: Sygeplejersken skal tage lidt mere af somatikken? Interviewer: Nej altså, lige nu arbejder man meget i psykiatrien med, at sygeplejersken arbejder som miljøterapeut og får dem ligesom ud i det her fælles miljø. Har i snakket om, at sygeplejersken indenfor somatikken også får miljøterapeut som en større rolle? Informant: Ja helt sikkert. Det tænker jeg. Det er det også nu og det prøver man også på, men de fysiske rammer er ikke til det, men det vi prøver at lave, det er nogle fysiske rammer der kan indbyde til det. Hvis vi kun skifter sår eller hjælper folk når de skal tisse, så er vi jo ikke sygeplejersker vel. Det er jo et helhedssyn på mennesket. Så helt sikkert. Interviewer: Men det er jo også tydeligt når man går rundt derude, at alt er blevet tænkt igennem både erfaringer fra sygeplejersker og dem der arbejder med det til dagligt. Det er jo vigtigt at de også bliver tænkt med ind i det, så deres erfaringer kommer med. Informant: Ja, det de har oplevet rundt omkring. Interviewer: Ja, nemlig. Har i tænkt over om sygeplejersken... Det kommer til at handle rigtig meget om sygeplejersken det her. Det er jo det vi ligesom skal ud og undersøge. Men bliver det anderledes for Side 42 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 7 af 18 sygeplejersken nu hvor patienterne ligger på enestuer? Får hun en lidt større rolle i at hun måske skal mere ind til patienten? Informant: Det er jo en kamp vi kæmper med hinanden og med os selv og med vores kollegaer. Vi har ikke ret mange kontorfaciliteter og det er med vilje. Fordi vi siger, at sygeplejerskerne eller plejepersonalet høre til inde på stuen hvis patienten har lyst til det. Patienten kan selvfølgelig også melde ud og sige jeg har ikke lyst til det. Jeg vil gerne være i fred og ro, men ellers er man inde på stuen og det man ikke kan gøre på stuen, det går man ud og klare på kontoret. Til forskel fra i dag, der sidder man ude på kontoret og hvis man så skal gøre noget ved patienten så går man ind til patienten. Så basis er ude ved patienten, men så kan der være nogle ting, hvor du skal spare med din kollega eller ringe, eller hvad du skal. Så går man ud, men ellers er du inde hos patienten. Der dokumenterer du også inde. Interviewer: Nå, der dokumenterer man også inde? Informant: Ja, sammen med patienten. Du skriver ikke bare, at patienten har sovet godt, du dokumenterer ordret hvad patienten fortæller dig når du spørger, om han har sovet godt og fortæller patienten hvad du har skrevet. Interviewer: Så man kommer til at have en kommunikation, mens man faktisk står med en skærm og snakker med patienten? Informant: Ja. Og man kan sige; Ved du hvad, jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive. Hvis nu jeg skriver sådan og sådan, er det sådan Du har det? Og manden eller konen er ved siden af og Hvad siger du? Skal vi skrive noget med, at du gerne vil.. et eller andet. Interviewer: Har i tænkt nogen barrierer ind i forhold til det der med skærm og sådan noget? Informant: Nej. Interviewer: Men det er jo også som du selv siger, det bliver jo ikke den der er 87 år i dag, det bliver jo mere os, altså vores generation når vi bliver ældre og bliver indlagt på sygehusene. Side 43 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 8 af 18 Informant: Men vi er jo helt sikre på, at det er os der skriver i dokumentationen og så interviewer vi patienten og pårørende og skriver det ind og siger; er det okay hvis jeg skriver sådan.. Informant: Eller hvad tænker du jeg skal skrive ift. jeres søn eller hvad ved jeg. Når jeg skal beskrive, hvor dine smerter sidder, hvordan kan jeg så helt præcis skrive det her, så du er tilfreds med det, og det kan man også gøre ved en 87 årig. Interviewer: Jamen det kan man da – det er da interessant. Interviewer: Men altså… Det er bare.. Altså hvad er grunden til vi sådan sidder meget inde på kontoret nu. Det er jo også meget det her med hvilke krav og kvalitetskontroller, og vi skal lave screeninger. Der er jo rigtig meget lige i øjeblikket og det ligger rigtig meget op til at vi skal.. I og med vi skal udvikles til kvaliteten at…. Informant: Men hvis jeg skal lave kvalitetskontrol på noget jeg… Omkring dig – hvorfor gør jeg det ikke inde hos dig… Interviewer: Nej, Jaa… Interviewer: Det er bare sjovt, hvordan det er blevet sådan i dag ikke at vi… Informant: Jamen det tror jeg da godt, jeg kan svare på noget af.. Det er meget kultur. Interviewer: Ja! Jeg har været med til så mange gange nu her i forbindelse med de år jeg har været med til at arbejde med byggeri. Folk de har klaget over arbejdsmiljøet på kontor, der er larm og der er for varmt, og der er… Også går vi ind og prøver at lave nogle andre forslag til dem, for at de ikke er nær så meget derinde, simpelthen tager folk ud og deler dem.. Så siger de, nej det er så hyggeligt. Vi vil være sammen, men vi vil ikke have larmen, så de steder hvor vi har taget skrivebord ud fra kontoret. Hvis vi ikke tager dem ud fra kontoret, og nu holder vi øje med de her skriveborde, og med at de ikke kommer ind igen, for kommer de ind igen, så.. Det er det sociale, der trækker og vanen. Interviewer: Så det bliver en helt ny måde at tænke… Side 44 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 9 af 18 Informant: En helt ny måde. Det bliver også en helt ny måde at tænke patient-pårørende på, hvor det ikke kun er patientens gang igennem hospitalet, det er familiens gang, eller pårørendes gang eller hvem, de nu er sammen med. Patienten +1. Interviewer: Du sagde noget med dengang, hvor vi så enestuen herinde i stalden, at du ville komme nærmere ind på hvorfor der var nogle ting, der var valgt, som det var, og det var noget med en dør eller.. Informant: Ja! Informant: Pga. altså for at ligesom at imødekomme det med at patienten kan føle sig isoleret inde på stuen. For det første så vil vi jo rigtig gerne have, at der er pårørende derinde så meget som muligt, selvfølgelig kan der være besøg af dem patienterne har brug for, men det vi gerne vil have, er at der er en i døgndrift, hvis det er muligt, det er en person – og ikke mere fordi der skal også være en plads til det på stuen. Vi har valgt to ligeværdige døre ud mod gangarealet, og det går direkte ud til gangarealet. Der er ikke nogen mellemgang eller noget. Stuen går direkte ud til gangarealet. I de to døre er der glas og inde i glasset, der er der patienner. Når jeg er der sammen med min mand, og jeg ikke har brug for hjælp nu og her og gerne vil have fred og ro med ham, så kan jeg henne fra sengen af lukke døren og jeg kan trække patiennerne ned. Det betyder, at vi vil gerne have fred og ro, og jeg ved, det virker. Vi har det, og vi har bygget et hus for 4 år siden, og jeg har siddet deroppe og observeret, når døren er lukket og der er rullet for, så banker sygeplejersken på, hvis hun skal derind. Selvfølgelig kan der være noget helt fast ift. medicin og sådan noget, så man går ind, så banker man på og siger, jeg vil gerne give dig det her nu, fordi klokken er, eller… For ellers så venter man, hvis der er rullet for, det betyder de vil have fred og ro. Interviewer: Okay. Informant: Også kan de vippe patiennerne, det betyder at, de vil godt have fred, men det er okay alligevel, og det sker helt automatisk at man sender de signaler. Et øjeblik at min mand så tager hjem, og jeg ligger der alene, og godt vil se der er nogle udenfor, så kan jeg trække patiennerne op henne fra min seng, så jeg kan se, hvad der foregår ude på gangen, jeg kan se, der er liv, at der går nogle derude. Hvis jeg gerne vil have endnu mere kontakt, så kan jeg også henne fra min seng lukke dørene op, i så hvor stort et hul, der så bliver, også bliver man ligesom en del af gangarealet, så jeg kan høre, der foregår noget også. Vi har som sagt prøvet at gøre det i onkologi-huset, og det virker. Interviewer: Er det, det der nye byggeri, der blev lavet der ved Herning Sygehus? Side 45 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 10 af 18 Informant: Ja.. Onkologi-huset.. Blev indviet i 2009, tror jeg, det var.. Interviewer: Jaa, det ser i hvert fald ret nyt ud… Informant: Og der var vi jo også lidt privilegeret at vi skal bygge noget nyt, så kort tid før vi vidste, der skulle ske noget. Så der fik vi lov til at prøve mange forskellige ting, der prøvede vi også sengestuen uden håndvask, og med de her døre, og fjernbetjeninger på forskellig vis, så vi har fået nogle erfaringer med, hvad der har virket af det vi bygger derovre eller hvad der ikke er hensigtsmæssigt. Interviewer: Ja okay.. Så det er meget patienten, der sådan skal vise, om personen har lyst til hjælp eller selskab eller sådan nogen ting. Informant: ja. Informant: Også på samme måde at det skal være sådan, at når de kommer ind på stuen, patienten de fleste har jo pårørende med, når de bliver indlagt, det er at de med det samme kan se, der er en sofa, de skal ikke ud og spørge om de kan få lov at sove her, jeg skal ikke ud og ringe efter en sygeplejerske, for at hun skal komme og redde min seng op, det kan jeg selv gøre. Vi har forlangt at få en sofa, der er så simpel at slå ud og gøre klar, så selv en gammel kone på 87 kan gøre det. Så det er der nogle møbelfirmaer, der er gået i gang med at arbejde med. Udover det så oplever vi, at når der er sofa på stuen, så sidder man sammen i familien, og patienten, når de har været i gang hele formiddagen, og har spist til middag, så går de ikke i seng, så ligger de sig fuldt påklædt på sofaen. Så sengen er frisk, og det er jo ligesom vi gør derhjemme. Det er en helt anden måde at komme i seng på om aftenen, når man ikke har ligget i den hele dagen. Hvis man er træt, så har man lige lagt sig på sofaen lidt på sofaen i stedet for. Interviewer: Så får man nok også lidt nogle hjemme vaner. Informant: Ja… Interviewer: Så for at opsummere, så handler det rigtig meget om, sådan ift. sygeplejerskens rolle, det er det der med at, at der bliver meget arbejde i det der med, patienter og pårørende altså pårørende kommer måske ligefrem til at være der mere, håber i på så, end de egentlig er der nu. Side 46 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 11 af 18 Informant: Meget mere håber vi. Fordi nu her der har vi jo ingen plads til dem, og vi kan ikke tilbyde dem noget. Hvordan vil du i dag være pårørende på en 4-sengsstue. Interviewer: Så det er ud fra den tanke, at i tænker der kommer til at være flere pårørende, fordi lige nu er det fordi, der ikke er plads til dem. Informant: Ja, og også at vi ikke inviterer til det. Også inde på sengestuen, der har vi et lille bord til hvor der kan sidde to og spise, så hvis man vil spise sammen med sine pårørende, så kan man det, men man kan også godt komme ud og spise i områderne udenfor. Så jo lige nu der synes jeg da, at vi er pårørende fjendtlige, der er heller ikke en stol, man kan sidde på, man må sidde i vindueskarmen, når man er på besøg. Jeg har lige besøg en gammel dame fra gaden på en 4-sengsstue på medicinsk afdeling, det var et mareridt, der var larm, og der lugtede, og der ingen… Vi stod op om sengen, og det gjorde man alle steder. Det er ikke så sært, tænker jeg, at få pårørende til at føle sig afslappet og godt tilpas. I det øjeblik patienten så er til behandling, til operation, eller til genoptræning eller hvad ved jeg, så har pårørende et sted at være. Som det er nu er pårørende jo hjemløse, de sidder nede i forhallen, når patienten ikke er på stuen, det er… Så sidder de jo ikke inde på en 4-sengsstue på en pind der. Interviewer: Men det lyder også til, at der kommer mange ændringer i sådan i arbejdets vaner, bliver der sådan tænkt i, om sygeplejersker de skal sådan, altså.. Det er tit, det der med når man skal implementere noget nyt og have nye vaner og sådan noget, så skal man tit igennem med nogle kurser eller et eller andet. Er der tænkt det ind ift. det med pårørende? Informant: Ja.. Det er der! I første omgang så har vi herude det er på rumniveau, og det er der en masse tegninger i, hvad… (Navn) og jeg vi skal stille de frække spørgsmål og sige jamen vi.. Interviewer: (Navn) – er hun samme stilling som dig? Informant: Ja, hun er ergoterapeut og så er hun arbejdsmiljøuddannet, så vi er sammen herude. Hun har fokus på arbejdsmiljø og jeg har fokus på det sundhedsfaglige. Vores kollegaer rundt omkring i landet, de starter jo med at snakke med de, når de bygger op og laver rum, så snakker de arbejdsgang, det gør vi ikke fordi vi vil ikke have en kopi af det vi laver i dag trukket op af de nye. Vi snakker opgaver, også giver det en helt anden tilgang, så kan du gå ind og stille spørgsmålstegn ved, når nu jeg skal dokumentation, hvis vi spurgte til arbejdsgange, så ville de sige inde på kontoret, der laver vi dokumentation, og det gør vi ikke. Vi siger, hvilke opgaver har du. Jeg har dokumentationens opgave. Hvad skal du dokumentere. Jeg skal Side 47 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 12 af 18 dokumentere noget omkring patienter og pårørende. Hvem ved mest om det, du skal dokumentere. Det gør patienter og pårørende. Hvor skal du gøre det. Inde på stuen. Så på den måde starter vi helt fra rumniveau med hvilke opgaver kan bedst blive løst her. Det vi ikke kan herude i stalden, det er det arbejdsflow, fx på et sengeafsnit, når jeg har været her, så går jeg derhen, altså det kan vi ikke, fordi vi tænker på rumniveau. Så der er der, og det hedder faktisk voksdugen, som er en måde at arbejde på, jeg ved ikke, om i har stiftet bekendtskab med det.. Interviewer: Neeej, det tror jeg ikke… Informant: Det er når man har rummene på plads, så bliver der lavet et… Hvad hedder det.. Kort over afdelingen f.eks. afsnittet, det bliver lagt på bordet, også mødes man, også bliver du sat i nogle dilemmaer, du får en akut patient og Falck har sagt det og det, hvor vil du gå hen og hvad vil du gøre til andre sager. Det er så det næste øvelse, og det er så kultur, så foregår i flere tempi.. Interviewer: Ja… Informant: Men der siger de, dem der arbejder med voksdug-metoden, jeg kender ikke så meget til den, men der ligger virkelig også evidens bag den, at man skal helst ikke gå i gang før en 3 år før det skal effektiviseres. Interviewer: Nej okay.. Informant: Det er sådan lige nu her engang vi skal til at i gang med det… Interviewer: Er du så også en del af det? Informant: Nej, jeg går på pension til næste år, eller efterløn.. Interviewer: Nå, gør du det? Informant: Ja det gør jeg. Interviewer: Så du når ikke engang at fuldføre.. Side 48 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 13 af 18 Informant: Nej det må de selv rode med. Interviewer: Du når ikke engang at ende det helt måske? Kommer der så en ny en i din stilling? Informant: Altså det der foregår herude nu, altså det drøsler jo ned nu, så det tror jeg, altså det bliver.. Stor respekt ift. min leder. Hver gang der er en, der stopper, så tænker de okay, hvad skal vi så, skal vi bare bevidstløst ansætte en i tilsvarende funktion, eller er det noget andet eller noget nyt, vi har brug for. Ja, og det kunne jeg godt forestille mig at der bliver ikke mere, end (navn) kan køre videre med her, også er det en helt anden funktion. Måske en der skal arbejde med voksdug-metoden. Interviewer: Spændende. Interviewer: Men jeg synes, det er meget interessant, det der med, altså det med medpatienter fordi, det er faktisk meget det som vi har tænkt, er en stor forandring, i det med enestuen, det er det med at, man kommer til at mangle medpatienter, men at I så tænker, at det er så pårørende, der overtager den rolle. Informant: Har I aldrig passet de her mennesker, hvor vi genoptræner, og vi gør ting og sager, også sender vi dem hjem til en kone, der ikke ved, hvordan hun skal tackle det. Interviewer: Jo – det har man da, men jeg kan bare heller ikke lade være med at tænke på, altså i det du siger med, om alle pårørende har tid til det? Altså.. Har de tid til at være der, når det så er. Informant: Altså dem i arbejdslivet, det er ikke sikkert, at de har. Interviewer: Nej for så kommer de jo til at ligge meget alene alligevel ikke. Informant: Jo.. Observatør: Men det er så også der, hvor du siger, at hvis de kun bliver indlagt 2-3 dage, så har sygeplejersken den mere behandlende funktion på en eller anden måde, også hvis de vil gå til noget, hvor de skal være sammen med andre patienter på en eller anden måde, så bliver det en foreninger ud over det at være indlagt. Informant: Ja! Og det er jo også det, man ser lige nu ift. sundhedsvæsenet. Vi skal redde liv også er der andre, der skal tage sig af det vedligeholdende og genoptrænende. Side 49 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 14 af 18 Interviewer: Så det er nok det, man skal tænke mere ind, at det bliver det akutte og kritiske, også det her sådan med de her lidt mere følsomme områder med ensomhed og sådan nogen ting, det er måske sådan lidt mere, når de kommer hjem, at det bliver en problematik. Informant: Og hvis kommunen har fået noget med en besøgsven op at stå derhjemme, så kommer besøgsvennen jo også ind til os, så jeg tror, (navn) vores chefsygeplejerske har ret i, dem der vil føle sig ensomme hos os, er også dem der vil føle sig ensomme derhjemme. Interviewer: Ja… Interessant. Informant: Ja.. Interviewer: Hvad med sådan noget som tid og sådan noget fordi, som det er nu… Har I tænkt, at det bliver mere tidskrævende for læger og sygeplejersker, at de sådan skal når de sådan skal ind til patienten og stå på den måde? Informant: Altså vi tror måske, at det går nogenlunde 50/50 fordi, der er helt sikkert, og der vil også være noget med, hvis jeg vil have min mand med inde, og jeg egentlig har nogenlunde funktion, så vil jeg også kunne hente et glas vand til ham, så man ikke ringer efter nogle til det, eller.. Hvis jeg har vist dig, hvordan du bedst tager ved din mand og går ud på badeværelset, så kan det være, at du selv kan tage ham derud, frem for I skal ringe efter mig til at komme og hjælpe. Det er der hvor patienter og pårørende kan supplere os. Patienterne er måske mere trygge og ringer måske knap så meget, når der er nogen derinde, de er glade for.. Informant: … Men der er jo ingen tvivl om at i observationsøjemed, der skal vi ud og ind af mange rum. Der har vi nogle ganske få steder i vores dagsafsnit, og vi har også på intensiv, der har vi enestuer, men vi har det sådan at vi kan slå en skydedør fra i den ene side, så i det øjeblik hvor patienten ikke er så dårlig mere til at ro, at der ikke er behov for at der er en på stuen hele tiden, så kan man have sin IPad eller hvad det nu er, og holde øje med to stuer af gangen. Det har vi også et sted på børneafdelingen, hvor man kan det. Interviewer: Så det bliver mere udlignet på den måde? Informant: Ja. Men grundlæggende så er det enestuer de har, og så er der bare de steder – f.eks. aften og nat, hvor der ingen grund er til... Vi skal holde øje med dem, men der hvor der skal være et personale til en patient, har vi lavet en skydedør, hvor man kan holde øje med lidt flere. Side 50 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 15 af 18 Interviewer: Er der noget i sådan har været i tvivl om, når det kommer til sygeplejerskens arbejde? Hvor du f.eks. tænker ’gad vide hvordan det bliver’, eller ’kommer det til at lykkes’? Informant: Altså vi har nogle små studierum, som vi med vilje har lavet små, og vi har ikke stilt skrivebord derind. Og det er hvis vi tre lige skal sparre omkring en oplevelse i går, eller jeg lige har brug for at hører hvad I siger, eller jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle et eller andet. Men der kan kun lige være tre derinde, og det er med barstole og slå-sammen-skrivebord, så det er ikke et sted man sætter sig og skriver. Og der kan jeg da godt forestille mig, at vi skal have noget opdragende der, for der er helt sikker nogen der synes ’orv her er 5 kvm, hvor der kan stå et skrivebord, og her kan der sidde en og arbejde, fordi det er den måde vi er vant. Vi skjuler os for patienten og lukker døren, og så arbejder vi, ikke? Interviewer: Mm, så det er det der med at bryde vanerne, der bliver det svære i det her? Informant: Ja, der skal vi simpelthen have nogle ambassadører, der har set lyset, ud og hjælpe til at minde om at man gør det igen. Interview: Men det er det du siger, bliver det næste led, at tænke det igennem om hvordan får vi så vendt de vaner rundt Informant: Ja, nemlig Interviewer: (Henvendelse til observatør) er der noget du sådan tænker du vil have svar på Observatør? Observatør: Jeg tænker det bliver jo også helt anderledes for sygeplejersken, når hun sådan skal være den motiverende faktor for at få patienten ud i de her fællesarealer, hvor hun sådan opfordrer dem der har overskud til det og føler at han kan være en del af et fællesskab. Det er jo også en helt anden tilgang sygeplejersken skal have, ikke? Informant: Ja det er det Observatør: Det bliver jo meget anderledes Informant: Jamen det kan godt være at det bliver meget anderledes, nu er det så mange år siden jeg har været i klinikken. Men jeg tænker at det jo ikke er anderledes end, at jeg altid har skullet fortælle patienten Side 51 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 16 af 18 hvad jeg synes er bedst for dig, for din genoptræning. At du sidder og spiser sammen med andre, er ikke sikkert at du synes det er så behageligt, men det vil være godt til dig at du får indtryk fra de andre og du ikke murer dig inde her. Derfor vil jeg gerne følge dig ud. Sådan har det vel altid været. Observatør: Jeg tænker også især på, at de forskningsartikler vi har fundet om at medpatienter bruger hinanden rigtig meget, det er på baggrund af dem der er tilknyttet et cancer-forløb. Men så er det måske bare spørgsmålet om de skal være i nogle foreninger, på en eller anden måde? Informant: Altså der oplever jeg jo oppe på vores kræftafdeling – det var det der blev byggt for få år siden. Der giver vi jo også stråle- og kemoterapi. Og der havde vi fået lavet alt alt for få opholdsområder for patienterne. Vi gik ud fra Aarhus-modellen, for det var radiografer fra Aarhus der arbejder derude. Vi var gået ud fra deres størrelsesforhold – hvor mange der venter for at komme ind og hvor lang tid. Men vi havde fået lavet så gode fysiske rammer ved vores acceleratorer, så lyst og venligt at folk ikke tog hjem. De bliver her, og sidder en time og snakker sammen, og de kommer en time før og de har taget kaffe med og en lille kurv med småkager med, fordi de ved at Kirsten og Hanne de plejer at få stråler med og kommer. Så de sidder derover, og vi blev nødt til at købe flere møbler ind og få lavet flere opholdsområder til patienter, for det er jo hammer-godt. Men det er alt sammen noget de selv opsøger. Så vi kan tilbyde noget med de fysiske rammer, men de skal selv tage det. Interviewer: Mm, og så handler det jo også om at de rammer er enormt indbydende? Informant: Ja. Der skal være fred, ro og lyst Interviewer: Ja, for ellers regner I ikke med at de sætter sig der? Informant: Nej. Og det var så morsomt. Radiograferne fra Aarhus de var så overrasket ’Patienterne de bliver her, de tager ikke hjem!’. I aarhus er det frygteligt. De sidder midt i kaos, med folk der render frem og tilbage, og patienterne vil hjem. Og vi er helt sikre på, at det er fordi der ikke er den fred og ro. Interviewer: Så det har lidt været jeres forsøgsprojekt. I har virkelig fået mange erfaringer ud fra onkologihuset? Informant: Bestemt. Side 52 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 17 af 18 Interviewer: Jeg kigger lige papiret igennem (interviewguide) for at se om der er noget vi mangler svar på …. Jo, der er lige en ting jeg tænkte på. Dem I sådan har haft med. Nu sagde du at I bl.a. har haft læger, sygeplejersker og nogle falck-folk herude til hvordan det fungerer i praksis. Hvordan udvælger i dem? Er der nogle bestemte kriterier, eller ringer I bare til en afdeling og siger at vi skal bruge nogle sygeplejersker? Informant: Altså i stor udstrækning ringer vi til afdelingssygeplejersken, og siger hvad vi har brug for. Men vi kender simpelthen organisationen så godt. (Navn) er næsten født og opvokset på Holstebro sygehus og det samme med mig her på Herning sygehus. Så vi er en del af den organisation, hvilket er en stor stor fordel. Så jeg kan sagtens skrive til afdelingssygeplejersken på kræftafdeling ’ gerne (navn) hvis det er muligt’, men selvfølgelig er det lederen der bestemmer hvem det bliver. Interviewer: Jeg tænkte om man sådan tænker det ind, at man gerne mikser det, f.eks. nogle med meget erfaring og nogen med ikke så meget erfaring? Så man får flere øjne på det, om det er noget man tænker ind? Informant: Nej, jeg vil ikke sige at det er det vi har mest fokus på. Det er faggrupperne, og at vi mikser matriklerne. Så det er ikke det vi har mest i højsæde, men den måde vi får nye øjne på, er at vi løbende har vi social- og sundhedsassistent skolen og fra KUA i Holstebro, studerende herude. Lige nyankommet uden at være spoleret endnu, og de stiller nogle dejlige spørgssmål. Men i første omgang så tager vi erfaringen. Vi fik faktisk en elev i vores sekretariat, som har arbejdet som social- og sundhedsassistent tidligere. Og alt det vi kunne få hende med herud, hun havde jo noget erfaring ift. det. Interviewer: Jeg har lige et sidste spørgsmål. Hvordan er det blevet bestemt, at det er pårørende. Du sagde det der med at du så ret kritisk på det forskning med medpatienters betydning, men har i haft det oppe og vende? Hvad er det lige præcis vi tænker der skal være i fokus. Er det pårørende eller medpatienter? Informant: Det er familien. Ift. Patienten. Altså jeg er jo ingenting uden min mand. Det er ham der skal døje med mig, når jeg kommer hjem. De tager sig af mig, så de skal også tage sig af ham. ---- PAUSE FRA INTERVIEW, PRIVAT FORTÆLLING --Interviewer: Du har den sundhedsfaglige del i det her. Har der været andre med i beslutningen? Informant: Der er jo mange sundhedsfaglige herude. Det er jo ikke os der tager beslutningen om, hvordan det lander ud. Det er os der leder processen. Og selvfølgelig er det os, der stiller de kritiske spørgsmål. Side 53 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg s. 18 af 18 Jævnfør privat fortælling: Jeg har snakket med mange om det her, og jeg tror at vi (sygeplejersker) har overvurderet vores rolle, ift. Patienternes liv. Vi er et redskab til at de (patienterne) skal komme igennem en svær periode, men vi er ikke deres liv. Interviewer: Nej. Hvad skyldes den opfattelse tror du? Informant: Jamen vi er jo sådan en flok Florence Nightingales, som søger ind til faget. Det er jo os der har siddet ved siden af dem i skolen, som har haft det svært. Det er os der tager sig af flygtninge og frivilligt arbejde, for sådan er vi, os der går ind i faget. Interviewer: Mm, vi kan godt lide at drage omsorg. Informant: Ja. Det er en del af vores identitet. Men jeg tænker også at vi skal holde grabberne væk. Hvis der bliver spurgt om, om jeg vil give dig et knus, så selvfølgelig. Men jeg går ikke og knuser andre kvinders mænd, fordi de er indlagte. Interviewer: Men det er jo sjovt, da der jo er mange forskellige grænser, og så er det jo der det er vigtigt at sygeplejersken kan aflæse den grænse. For det kan jo også være, at der er mange der har det fint nok med at få holdt hånden, hvor andre slet ikke kan klare det. Men det er jo svært med de grænser. Informant: Altså jeg tænker – og jeg har jo også mange års erfaring fra børneafdelingen, og der lærte jeg egentlig meget, at vi jo ikke er barnets bedste kammerat. Det er far og mor. Og hvis far og mor de har nogle måder, at tackle barnet på, så er det det vi skal støtte dem i. Og sådan tænker jeg også at det er i forhold til voksne. Den måde i har lavet sammen på i flere år, det er det jeg skal støtte jer i. Jeg skal ikke gå ind og opdrage på nogen i 2,5 døgn i deres liv. Interviewer: Mm. Meget interessant. Det er jo sådan noget man kan diskutere i rigtig lang tid. Informant: Ja det er det Interviewer: Nå – skal vi ikke sige det var ved at være det. Jeg vil bare lige høre, om der er noget du ønsker at uddybe, eller er der noget du sådan tænker at du kunne tænke dig at få med? Informant: Neeej. Jeg er jo ikke så struktureret, så jeg kan ikke huske hvad vi har været igennem. Nej det synes jeg ikke, og hvis jeg eller i kommer i tanke om noget, så kan vi jo ringe Side 54 af 65 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Bilag 2: Meningskondensering Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve Naturlige enheder / meningsenheder Centralt tema Også i øjeblikket hvor jeg har været dårlig og Pårørende fremfor medpatienter min mand har været der hele tiden, så er han måske mere tryg ved, at tage mig med hjem, da han har hjulpet mig på badeværelset og han har hørt hvad de siger, vi har fået samme information. Vi tror helt sikkert, at det er at foretrække, at det er en pårørende. Det kan være en nabo, det kan være en ægtefælle, det kan være familiemedlemmer (Bilag 1, s. 4). Det bliver også en helt ny måde at tænke patientpårørende på, hvor det ikke kun er patientens gang igennem hospitalet, det er familiens gang, eller pårørendes gang eller hvem, de nu er sammen med. Patienten +1 (Bilag 1, s. 8). For det første så vil vi jo rigtig gerne have, at der er pårørende derinde så meget som muligt, selvfølgelig kan der være besøg af dem patienterne har brug for, men det vi gerne vil have, er at der er en i døgndrift, hvis det er muligt. Det er én person og ikke mere, fordi der skal også være en plads til det på stuen (Bilag 1, s. 9). Har I aldrig passet de her mennesker, hvor vi genoptræner, og vi gør ting og sager, også sender vi dem hjem til en kone, der ikke ved, hvordan hun skal tackle det (Bilag 1, s. 13). Hvis jeg har vist dig, hvordan du bedst tager ved din mand og går ud på badeværelset, så Side 55 af 65 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus Katja Ravn Enestuen Maiken Fog 5. eksterne prøve kan det være, at du selv kan tage ham derud, 5. januar 2015 Via University College Silkeborg frem for I skal ringe efter mig til at komme og hjælpe. Det er der hvor patienter og pårørende kan supplere os. Patienterne er måske mere trygge og ringer måske knap så meget, når der er nogen derinde, de er glade for.. (Bilag 1, s. 14) Altså jeg er jo ingenting uden min mand. Det er ham der skal døje med mig, når jeg kommer hjem. De tager sig af mig, så de skal også tage sig af ham.(Bilag 1, s. 17). Medpatienter under indlæggelse Informant: Men det der med, at patienterne får meget glæde af hinanden, det ved jeg godt, at der er skrevet meget om og det er der helt sikkert også skrevet meget om, ikke mindst hjerneskadede patienter der kan.. Interviewer: Og hjertepatienter tænker jeg også der kan? Informant: Nej – ved du hvad? Dem der er spurgt – jeg kan godt mærke jeg får det sådan lidt – for dem der er blevet spurgt det er raske personer og det er befolkningen. Det er ikke patienterne. Spørg en hjertepatient om han vil ligge ved siden af en der gør, at han ikke kan sove om natten, der beklager sig fordi han har vand i benene.. – Prøv at spørg dem, altså patienterne i stedet for befolkningen (Bilag 1, s. 5) Det har vi i hvert fald været opmærksomme Rammerne for medpatienter og fællesskab på, at der skal være et område hvor man kan Side 56 af 65 Malene Jensen Skriver Fra sygehus til supersygehus Katja Ravn Enestuen Maiken Fog 5. eksterne prøve være fælles og det kan også være forskelligt fra kategori til kategori – f.eks. vores neurologiske afdeling har vi været meget opmærksomme på hvordan vi stiller bordene op henne i fælles spise arealet. De vil jo virkelig være aktive. Det er jo for, at få deres patienter ud at spise med de andre. Få dem hen i dagligstuen og sådan noget. Psykiatrien vil være meget ked af, at stuerne bliver så hyggelige og behagelige så det bliver ’huler,’ så de ikke kan få deres patienter ud i fællesrummene. Så vi går ud fra nogle standard stuer og standard afstande og så kan vi møblere dem forskelligt og vi kan agere forskelligt (Bilag 1, s. 5). Men der kan være noget sådan helt træningsmæssigt f.eks. at man kan være fælles om, at vi skal opereres for dem samme f.eks. en hofte eller lign. at man så kan tage folk ind før tid og have dem i nogle fælleslokaler, hvor de kan tale om deres situation og fortælle dem om operationen. De kan lave foreninger og klubber og sådan noget, men det er ikke på sygehuse tænker jeg? Det vil de gøre bagefter tænker jeg? (Bilag 1, s. 5-6). Stuen går direkte ud til gangarealet. I de to døre er der glas og inde i glasset, der er der patienner. Når jeg er der sammen med min mand, og jeg ikke har brug for hjælp nu og her og gerne vil have fred og ro med ham, så kan jeg henne fra sengen af lukke døren og jeg kan trække patiennerne ned. Det betyder, at vi vil gerne have fred og ro, og jeg ved, det virker (Bilag 1, s. 9). Side 57 af 65 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve Udover det så oplever vi, at når der er sofa på stuen, så sidder man sammen i familien, og patienten, når de har været i gang hele formiddagen, og har spist til middag, så går de ikke i seng, så ligger de sig fuldt påklædt på sofaen. Så sengen er frisk, og det er jo ligesom vi gør derhjemme (Bilag 1, s. 10). Også inde på sengestuen, der har vi et lille bord til hvor der kan sidde to og spise, så hvis man vil spise sammen med sine pårørende, så kan man det, men man kan også godt komme ud og spise i områderne udenfor. Så jo lige nu der synes jeg da, at vi er pårørende fjendtlige, der er heller ikke en stol, man kan sidde på, man må sidde i vindueskarmen, når man er på besøg (Bilag 1, s. 10-11). Kontorfaciliteter Det er jo en kamp vi kæmper med hinanden og med os selv og med vores kollegaer. Vi har ikke ret mange kontorfaciliteter og det er med vilje. Fordi vi siger, at sygeplejerskerne eller plejepersonalet hører til inde på stuen hvis patienten har lyst til det. Patienten kan selvfølgelig også melde ud og sige jeg har ikke lyst til det. Jeg vil gerne være i fred og ro, men ellers er man inde på stuen og det man ikke kan gøre på stuen, det går man ud og klare på kontoret. Til forskel fra i dag, der sidder man ude på kontoret og hvis man så skal gøre noget ved patienten så går man ind til patienten. Så basis er ude ved patienten, men så kan der være nogle ting, hvor du skal spare med din kollega eller ringe, eller hvad du skal. Så går man ud, men ellers er du inde hos patienten. Der dokumenterer Side 58 af 65 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog du også inde (Bilag 1, s. 7). Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve Ensomhed under indlæggelse Og hvis kommunen har fået noget med en besøgsven op at stå derhjemme, så kommer besøgsvennen jo også ind til os, så jeg tror, (navn) vores chefsygeplejerske har ret i, dem der vil føle sig ensomme hos os, er også dem der vil føle sig ensomme derhjemme (Bilag 1, s. 13). Side 59 af 65 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Bilag 3: Litteratursøgningsproces Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Det der er markeret med fed under ’udvalgt’, er det der er anvendt i henholdsvis afsnittene om problemstillinger og analysen og diskussionen Problemstilling 20 oktober 2014 – problemstilling Database Kombination af søgeord Antal poster Inklusion Antal poster Antal udvalgte til gennemlæsning Udvalgt VIA bibliotekerne Medpatienter 18 Faglitteratur 13 4 Isaksen, A.S (1996) Medpasienters rolle I kreftomsorgen (1st ed.). Kbh.: Universitetsforlaget (anvendes i analysen) Album, D. (1996) Nære fremmede pasientkulturen i sykehus (1st ed.). Kbh.: Tano (Anvendes i analysen) Bibliotek.dk Patientrelation 1 0 Bibliotek.dk Patientinteraktion 0 0 Bibliotek.dk Patientrelation 1 0 Bibliotek.dk Supersygehus 16 Bibliotek.dk Enestue 1 Bibliotek.dk Specialeplanlægning 48 Dansk sygeplejeråd Flersengsstue 9 Tidsskriftsartikel 1 0 0 2008 og frem 3 0 2 Side 60 af 65 4 Kjeldsen, S.B. (2014) Manglende diskretion fører til dårligere behandling. Sygeplejersken, 114(10), 20-21 Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg Sygeplejeetisk råd (2012) Etiske aspekter ved flersengsstuegang Dansk sygeplejeråd Dansk sygeplejeråd Dansk sygeplejeråd Dansk sygeplejeråd Dansk sygeplejeråd Enestue 106 Søgning præciseres Enestue supersygehus Enestue medpatient 1 0 13 0 Medpatient 102 Medpatient betydning 39 Søgning præciseres Artikel 38 0 Problemstillinger 21 oktober 2014 Database Kombination af søgeord Antal poster inklusion Antal poster CINAHL Fellow patients Fellow patients AND hospitalization 137 Fulltext 50 Antalt udvalgte til gennemlæsning 9 Fulltext and abstract available 4 1 Fellow patients AND hospitalized 6 Fulltext 5 1 CINAHL CINAHL Side 61 af 65 Udvalgt Søgning præciseres Birkelund, R. & Larsen, L.S. 2013. ‘Patientpatient interaction caring and sharing. Scandinavian Journal of Caring Sciences. Vol. 27, nr. 3. s, 608-615. (anvendes også i analysen) Larsen, S.L., Larsen, B.H. & Birkelund, R. (2013). An ambiguous relationship Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 5. januar 2015 Via University College Silkeborg –a qualitative metasynthesis of hospitalized somatic patients´ experience of interaction with fellow patients. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Sep; 27(3), 495-505 (anvendes også i analysen) PubMed PubMed CINAHL CINAHL PubMed Fellow patients AND hospitalisation Fellow patients AND hospitalized Fellow patients AND Ward Fellow patients AND Significance 100 Fulltext 14 0 41 Fulltext 7 0 10 Fulltext 5 1 Fellow patients AND significance 127 Fulltext, abstract and ’within 10 years’ 21 0 5 0 Side 62 af 65 Isaksen, A.S. & Gjengedal, E. (2006). Significance of fellow patients for patients with myocardial infarction. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Dec; 20(4), 403-411 (Anvendes også i analysen) Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog Bibliotek.dk Medpatienter Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 54 ‘voksen 21 materiale’ 5. januar 2015 Via University College Silkeborg 1 Ludvigsen, S. M. (2009)Patient life in hospital: a qualitative study of informal relationships between hospitalised patients : PhD dissertation Kbh.: Department of nursing science, University of Aarhus (ikke mulig at få hjem) Kædesøgning Oprindeligt materiale Bachelorprojekt af Camilla Rotvig Jensen & Mai Buus (2014) Medpatienter – håb og mestring Udvalgt materiale Gjengedal, E. 2000. ‘The significance of fellow patients for the patient with cancer: what can nurces do?’ Cancer nursing. Vol. 23, nr. 5, s. 382-391. Analyse 10 november 2014 – Rammerne for medpatienter og fællesskab Database Kombination af søgeord Antal poster Bibliotek.dk Medpatienter fællesskab Companionship AND Promote Companionship AND fellow patients Companionship 2 CINAHL CINAHL CINAHL 13 Inklusion Antal poster Antal udvalgte til gennemlæsning 0 Fulltext 5 0 0 4 0 Side 63 af 65 Udvalgt Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog AND create CINAHL Companionship AND establish PubMed Companionship AND promote PubMed Companionship AND fellow patients PubMed Companionship AND establish Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve 3 27 5. januar 2015 Via University College Silkeborg 0 Fulltext 7 0 0 1 0 Analyse 15 november 2014 – Mestring igennem medpatienter Database Kombination af søgeord Antal poster Inklusion Antal poster CINAHL Fellow patients AND Coping Fellow patients AND coping Fellow patients AND support Fellow patients AND experience Medpatienter mestring Medpatienter støtte 15 Fulltext og forskning fra norden 0 PubMed CINAHL CINAHL Bibliotek.dk Bibliotek.dk 13 48 Antal udvalgte til gennemlæsning Udvalgt 0 19 0 16 0 1 0 2 0 Analyse 22 november 2014 – pårørende frem for medpatienter Database Kombination af søgeord Antal poster Inklusion Antal poster Bibliotek.dk Pårørende inddragelse 133 Dansk 26 Side 64 af 65 Antal udvalgte til gennemlæsning 1 Udvalgt Sundhedsstyrelsen. (2012b). Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen Malene Jensen Skriver Katja Ravn Maiken Fog CINAHL Relatives AND involve CINAHL Relatives AND involve AND hospital 70 18 Fulltext 7 CINAHL Relatives AND Nurse 592 161 CINAHL Relatives AND Nurse AND hospital 182 Fulltext and ‘europe’ Fulltext and Europe AND involve PubMed Relatives AND involve Relatives AND involve AND Hospital AND nurse 7269 PubMed 93 Fra sygehus til supersygehus Enestuen 5. eksterne prøve Fulltext 30 3 Søgning præciseres Almborg, A., Ulander, K. & Berg, S. (2009) Discharge planning of stroke patients: the relatives' perceptions of participation. Journal of Clinical Nursing Mar;18 (6), 857-865 Søgning præciseres 0 Søgning præciseres Fulltext 15 Side 65 af 65 1 5. januar 2015 Via University College Silkeborg 0
© Copyright 2024