Arkil A/S Anlæg Jernet 4 E 6000 Kolding CVR-nr.: 15070544 P-nr.: 1003215475 Miljøgodkendelse By- og Udviklingsforvaltningen Industri Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310464 E-mail [email protected] www.kolding.dk Dato 6. oktober 2015 Sagsnr. 14/20405 Løbenr. 215636/14 Sagsbehandler Lisbeth Corvinius Kjærsgaard Kvalitetssikring: Irene Figen Direkte telefon 79 79 74 58 E-mail [email protected] Kolding Kommune meddeler: Forlængelse af revurderingen af miljøgodkendelsen til midlertidigt oplag af asfalt og uforurenet bygningsaffald på matr. nr. 4u (tidligere 4a) Seest By, Seest, Vranderupvej 46 (tidligere 48), 6000 Kolding af den 8. juli 2008 (se bilag 1). Denne revurdering af miljøgodkendelse er tidsbegrænset, således at den ophører senest ved udløb af den gældende landzonetilladelse. Begrundelse for forlængelsen. Reetablering har taget længere tid end forventet, og derfor er gældende tilladelser og godkendelser udløbet. Der har ikke tidligere været naboklager i forbindelse med nedknusningen, og da aktiviteterne ikke ændres, forventer vi ikke problemer ved at forlænge perioden. Klagevejledning Hvad kan man klage over? Retslige spørgsmål samt kommunens vilkår og vurderinger. Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Hvem er klageinstans? Natur- og Miljøklagenævnet. Hvortil skal klagen sendes? Din klage skal indsendes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte, hvis der opstår spørgsmål. Supportfunktionen kan kontaktes på email [email protected] eller på telefon 72541101. Hvad er klagefristen? Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, og det vil sige senest tirsdag den 3. november 2015. Hvad er lovgrundlaget? Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr 879 af 26/06/2010. Hvad koster det at klage? Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen sendes først videre, når gebyret er betalt, og du endeligt har godkendt klagen. Søgsmålsfrist: Hvis en afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra modtagelsesdatoen. Side 2 Udtalelser fra partshøring Der har ingen udtalelser været i forbindelse med partshøringen d. 18. december 2014. Kopimodtagere Danmarks Naturfredningsforening: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, lokal afd.: [email protected] Sundhedsstyrelsen v/Embedslægeinstitutionen: Syddanmark: [email protected] Region Syddanmark: [email protected] Friluftsrådet: [email protected] Friluftsrådet, lokal afd.: [email protected] Vranderupvej 33 Vranderupvej 43 Vranderupvej 45 Vranderupvej 48 Vranderupvej 50 Vranderupvej 55 Vranderupvej 57 Side 3 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Arkil A/S Åstrupvej 19 6100 Haderslev CVR nr. 15 07 05 44 Teknisk Forvaltning Industri Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 75 50 15 00 Telefax 79 79 16 89 EAN 5798005310464 E-mail [email protected] www.kolding.dk Revurdering Dato 8. juli 2008 Sags Id/dok nr. 12337596/12502752 Sagsbehandler Christian Dahl Jacobsen Direkte telefon 79 79 74 62 E-mail [email protected] af miljøgodkendelse til midlertidigt oplag af asfalt og uforurenet bygningsaffald samt nedknusning heraf på matr. nr. 4 a Seest By, Seest, Vranderupvej 48, 6000 Kolding. Resumé Ovenstående areal har tidligere været anvendt til grusgravning samt nedknusning af byggematerialer og asfalt. Den nuværende ejer Arkil A/S ønsker at fortsætte med nedknusningsaktiviteten. Der vil blive nedknust asfalt, beton, jernbeton, tegl og sten. Godkendelsen kan udnyttes efter de retningslinier der vil blive givet til dispensation til reetablering af området. Side 4 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 DEL 1 Sagens lovgrundlag og baggrund Nedknusningsaktiviteten er omfattet af Listebekendtgørelsen 1, og er opført under bilag 2, pkt. K206, "Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1-R11, som nævnt i bilag 6B til Affaldsbekendtgørelsen 2 bortset fra de under K209-K215 nævnte anlæg". Kolding Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Denne afgørelse omfatter matriklen: nr. 4 a Seest By, Seest. Baggrunden for denne afgørelse er: Den tidligere ejer H.C. Ervald og Co. A/S fik den 12. september 1996 miljøgodkendelse til midlertidigt oplag og nedknusning af uforurenet bygningsaffald og asfalt. Miljøgodkendelsen var tidsbegrænset til 1. juni 2006. Arkil A/S har derfor ansøgt om miljøgodkendelse til fortsat nedknusning samt forlængelse af fristen til modtagelse af fyldjord og lettere forurenet jord i grusgraven. Ansøgningen er modtaget af Kolding Kommune den 21. juni 2007. Retsbeskyttelse og revurdering Der gives ikke retsbeskyttelse på vilkårene i denne revurdering af miljøgodkendelserne da det er mere end 8 år siden, at disse blev meddelt første gang, jf. reglerne herom i § 41 b stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven 3. Der er tale om eksisterende aktiviteter der ønskes videreført. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1640 af 13. december 2006. 2 Bekendtgørelse om affald nr. 1634 af 13. december 2006. 3 Miljøbeskyttelsloven nr. 1757 af 22. december 2006. Side 5 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 DEL 2 Kommunens afgørelse Kolding Kommune meddeler: Revurdering af miljøgodkendelse af 12. september 1996 efter Listebekendtgørelsens § 19 jf. Miljøbeskyttelseslovens § 41 b stk. 1. Godkendelse til fortsat nedknusning. Vilkårene i denne godkendelse erstatter tidligere meddelte vilkår i miljøgodkendelsen af 12. september 1996. Kolding Kommune meddeler tilladelse til, at virksomheden fortsat drives som anført i beskrivelsen og som det i øvrigt fremgår af sagens akter og tidligere godkendelser på følgende vilkår der fremover er gældende: Vilkår Etablering, anlæg, indretning Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med det, der er oplyst i sagen, med mindre det er ændret i afgørelsen. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter meddelelsen af denne godkendelse. Godkendelsen er tidsbegrænset til den 1. juni 2011. Godkendelsen forudsætter, at der senere meddeles tilladelse efter råstofloven til reetablering af området. Efter den 1. marts 2011 må der ikke modtages materialer til nedknusning på pladsen. Arealet, der benyttes til sortering og nedknusning, skal senest den 1. juni 2011 være ryddet og bygninger, belægninger m.v. skal være fjernet. Et eksemplar af denne godkendelse og samtlige instrukser/procedurer skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Medarbejderne skal være orienteret om godkendelsens og instruksernes/procedurernes indhold. Side 6 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Drift Pladsen skal være bemandet i åbningstiden. Uden for åbningstiden skal adgangen til pladsen være begrænset af en aflåselig låge eller bom. Til- og frakørsel af materialer skal finde sted inden for tid srummet: mandag – fredag kl. 06.00 – 17.00. Driftsaktiviteter (herunder sortering og nedknusning) dog først fra kl. 07.00. Der må kun modtages følgende uforurenede materialer til behandling og mellemlagring: Affaldstype EAK-kode Betonbrokker 17 01 01 Mursten 17 01 02 Tegl 17 01 03 Blandinger af beton, mursten, 17 01 07 tegl og keramik * Opbrudt asfalt 17 03 02 * Glaseret keramik/tegl samt sten med sodrester skal frasorteres og deponeres på godkendt deponi. Materialer som plastik, isoleringsmaterialer og spraydåser m.m. skal også frasorteres og afleveres til godkendt modtageanlæg. Det maksimale oplag af både knust og ikke-knust materiale må på intet tidspunkt overskride 10.000 ton, heraf må asfalt (EAK-kode 17 03 02) højst udgøre 6.000 ton. Oplag af materialer skal nedknuses mindst 1 gang årligt. Knuseanlægget skal anbringes i bunden af grusgraven og i en afstand af mindst 150 meter fra nærmeste bolig. Anlægget skal støjafskærmes af eks. færdigvarelagre. Der må kun modtages affaldsprodukter efter anvisning fra oprindelseskommunen. De forskellige materialefraktioner skal holdes adskilt. Modtagne materialer må maksimalt oplagres på anlægget i 12 måneder. Der må ikke modtages materialer med fri olie- eller kemikaliefase eller materialer der kan defineres som farligt affald, jf. Affaldsbekendtgørelsen. Side 7 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Tilførte læs skal inden aflæsning inspiceres af en person, som er ansvarlig for, at kun de tilladte materialer modtages, og som i fornødent omfang frasorterer eventuelt andet affald og afviser eventuelle forurenede læs. I tilfælde af tvivl om affaldets klassificering skal dette registreres i journal for modtaget affald og tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt orienteres med henblik på at fastlægge en korrekt anvisning af affaldet. Spildevand Nedknust asfalt skal holdes adskilt fra de øvrige materialer og opbevares på impermeabelt areal med fald mod afløb tilsluttet sandfang og olieudskiller. Vandet kan ledes til regnvandshullet ved siden af pladsen. Olieudskiller og sandfang skal være dimensioneret til pladsens størrelse jf. gældende retningslinier. Impermeabelt areal, sandfang og olieudskiller skal være etableret senest 4 måneder efter meddelelsen af denne godkendelse. Der må ikke lægges asfalt nærmere end 1 meter fra kanten på oplagspladsen der skal afsluttes med høj opkant, således at overfladevand ikke kan løbe ud over pladsens kant. Luft Virksomheden må ikke give anledning til støv- og lugtgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering giver anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Virksomheden skal i tilrettelæggelsen og ved udførelsen af den daglige drift begrænse støvgener mest muligt. Støvgener for omkringboende skal forebygges ved sprinkling og/eller ved afskærmning af interne køreveje og materialebunker samt støvende bearbejdningsprocesser. Støj Bidraget fra virksomhedens støjbelastning til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) må udenfor virksomhedens skel ved udendørs opholdsarealer ved om kringliggende boliger ikke overskride følgende grænseværdier: Det åbne land: Periode Tidsrum Støjniveau Mandag-fredag 07.00 – 18.00 50 dB(A) Lørdag 07.00 – 14.00 50 dB(A) Mandag-fredag 18.00 – 22.00 45 dB(A) lørdag 14.00 – 22.00 45 dB(A) Søn- og helligdage 07.00 – 22.00 45 dB(A) Natperiode 22.00 – 07.00 40 dB(A) Side 8 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 De i tabellen anførte grænseværdier skal overholdes inden for bestemte tidsrum jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder. Det maksimale støjniveau om natten må ikke på noget tidspunkt overskride 55 dB(A) i det åbne land. Affald Eventuelt frasorteret affald skal anbringes i containere og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens regulativer (se www.kolding.dk). Det skal tydeligt fremgå, hvor de forskellige affaldstyper opbevares. Driftsforstyrrelser og uheld Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Uden for normal kontortid kan underretning ske til tilsynsmyndigheden via kommunens døgnbemandede vagtcentral på 75 50 15 00. Hvis der er tale om akut miljøuheld eller fare herfor kontaktes 112. Spild af olie og/eller brændstof skal straks opsamles ved brug af absorberingsmateriale eller opgraves og bortskaffes efter kommunens anvisning. Egenkontrol – målinger, beregninger og eftersyn Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden gennem målinger eller beregninger dokumentere, at støjvilkåret overholdes. Dokumentationen kan dog højst forlanges en gang årligt. Dokumentationen skal ske enten i form af resultater af støjmåling udført efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984 og nr. 6/1984 eller beregninger udført efter Den Nordiske Beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Målinger eller beregninger skal udføres af et laboratorium/firma, der er optaget på listen over godkendte laboratorier udarbejdet af Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Et eksemplar af rapporten med dokumentation af måle- eller beregningsmetode skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at målingerne/beregningerne er udført. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden gennem målinger dokumentere affaldets indhold af forurenende stoffer. Prøveudtagning og analyse skal foretages af et autoriseret laboratorium. Egenkontrol – instrukser og journaler Virksomheden skal udarbejde, efterleve og vedligeholde følgende instrukser til medarbejderne: Side 9 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Instruks der sikrer modtagekontrol, sortering af modtagne læs og afvisning af materialer, der ikke må modtages Instruks der sikrer, at de forskellige materialefraktioner holdes adskilt. Procedure for markering og registrering af opholdstid for materialer i det omfang det er praktisk muligt. Procedure for og metode til opgørelse af oplagenes størrelse Instruks der sikrer korrekt håndtering og bortskaffelse af affald Instruks der sikrer opsamling af oliespild samt håndtering af andre uheld Instruks der sikrer minimering af støvgener Ovenstående instrukser skal være udarbejdet senest 3 måneder efter godkendelse er meddelt. Instrukserne og senere ændringer af disse skal accepteres af tilsynsmyndigheden der kan forlange ændringer foretaget. Virksomheden skal føre journal og registrering over: Mængden og art (EAK-kode) af modtaget affald med angivelse af navn og adresse samt så vidt muligt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret og dato for modtagelse af de enkelte partier. Mængden og art (EAK-kode) af fraført affald med angivelse af navn og adresse samt så vidt muligt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret og dato for frakørsel Navn, adresse og så vidt muligt CVR- og P-nummer på affaldsproducenter, der afvises Vejesedler Producerede affaldsmængder Eventuelle uheld og driftsforstyrrelser samt om reparationsarbejder, der kan have betydning for det omgivende miljø. Journalen med tilhørende dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år og skal fremvises/-indsendes til tilsynsmyndigheden, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder om det. Side 10 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Indberetning Virksomheden skal hvert år og senest 3 måneder efter afslutning af årsregnskabet indsende en årlig redegørelse, der som minimum skal indeholde: - opgørelse af til- og frakørte mængder, opdelt i materialefraktioner/kategorier og efter EAK koder - materialeoplag i tons på opgørelsestidspunktet, opdelt i materialefraktioner/kategorier og efter EAK koder. Ophør Inden virksomheden og tilhørende aktiviteter fjernes, skal der indsendes en plan for reetableringen af området til tilsynsmyndigheden, som skal godkende planen. Planen skal indsendes senest 1 måned efter at der er truffet beslutning om ophør af drift. Der skal i planen redegøres for hvordan området reetableres i en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Klagevejledning Der kan inden den 6. august 2008 skriftligt klages over denne afgørelse til Miljøklagenævnet gennem Kolding Kommune af ansøgeren, Sundhedsstyrelsen v/Embedslægeinstitutionen Syddanmark, enhver med en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Eventuel klage skal sendes til Kolding Kommune, som sender klagen videre til Miljøklagenævnet. Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort i Kolding Ugeavis onsdag den 9. juli 2008. De vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Side 11 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 DEL 3 Afgørelsens forudsætninger Tidligere meddelt miljøgodkendelse Dato Betegnelse Bemærkninger 12. september Miljøgodkendelse til H.C. Ervald Godkendelsen er tidsbegrænset 1996. og Co. A/S meddelt af til 1. juni 2006. Vejle Amt. Indhentede udtalelser Virksomhedens bemærkninger Udkast til miljøgodkendelse er den 20. september 2007 fremsendt til Arkil A/S. Den 5. oktober 2007 skriver Rambøll på vegne af Arkil A/S: ”Der er krav om, at asfalt skal opbevares på befæstet areal. Pt. opbevares asfalt på grusareal, som er så fastkørt, at det er rimelig tæt. Det vurderes ikke, at det er nødvendigt med yderligere belægning.” Den 8. oktober 2007 anmodes der om en forklaring til hvor meget asfalt virksomheden har liggende og hvor længe det ligger efter nedknusning samt hvad det skal bruges til. Den 23. oktober 2007 skriver Rambøll: ”Det maksimale oplag af nedknust asfalt er ca. 6.000 ton. Der nedknuses kun én gang årligt og det maksimale oplag forekommer umiddelbart efter nedknusning. Det nedknuste asfalt genanvendes primært til indbygning i vejanlæg i stedet for grus. I sjældne tilfælde genanvendes den nedknuste asfalt til asfaltproduktion. Den nedknuste asfalt bortskaffes løbende, og det maksimale oplag vil kun forekomme i en kortere periode”. Kommunens svar: Der vil blive tilføjet et vilkår der fastlægger, at asfaltdelen højst må udgøre 6.000 ton af den samlede oplagsmængde. Dette svarer til Arkil’s forventede maksimale oplag af asfalt. Side 12 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 I henhold til listebekendtgørelsens bilag 5, afsnit 9 der omfatter asfaltfabrikker, herunder knuseanlæg til genbrugsasfalt, er der krav om befæstede arealer til oplag af genbrugsasfalt. Hvis virksomheden er placeret i et område, der i regionplanen er udpeget som et område med begrænsede drikkevandsinteresser, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Der er derfor tilføjet et vilkår om, at genbrugsasfalten skal opbevares på et befæstet areal (asfalteret) med afløb via sandfang og olieudskiller. Afløbet kan ledes til regnvandshullet ved siden af pladsen. Der er ikke modtaget bemærkninger til udkast af 17. april 2008. Øvrige bemærkninger Aktiviteten er vurderet efter VVM-bekendtgørelsen 4 og det er konstateret at aktiviteten, nyttiggørelse af affald, ikke er omfattet af bilagene. Der er derfor ikke pligt til VVM-screening. Affald skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. Olieudskiller og sandfang skal installeres og drives i overensstemmelse med kommunens gældende retningslinier. Virksomheden må ikke ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringer er vurderet og om fornødent godkendt af tilsynsmyndigheden efter Miljøbeskyttelseslovens § 33. Miljøteknisk vurdering Placering Nedknusnings- og oplagspladsen ligger i en tidligere grusgrav og området er i kommuneplan nr. 829-203 udlagt til værdifuldt jordbrugsområde (bilag 1). Godkendelsen er tidsbegrænset til en periode på 5 år fra udløbsdatoen 1. juni 2006 jf. ansøgning. Grusgravningen er nu afsluttet og pladsen vil løbende blive reetableret, bortset fra det areal hvor nedknusningen skal foregå. 4 Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 1335 af 6. december 2006. Side 13 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Der vil snarest muligt blive stillet en række vilkår for reetableringen af det tidligere grusgravningsområde og nuværende nedknusningsområde. Dette sker efter råstofloven. Udnyttelsen af denne miljøgodkendelse beror på de tidsfrister der vil blive stillet for reetableringen af området. Jord og vand Grusgraven ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Grusgraven ligger ikke i et vandværks indvindingsopland. Grundvandsbeskyttelse – god grundvandsbeskyttelse, ringe sårbarhed. Ejendomme indenfor 500 meter er tilsluttet alment vandværk jf. BBR. Afstand til markvandingsboring ca. 250 m. Nærmeste overfladerecipient er Kolding Å, der løber mod øst ca. 500 meter neden for nedknusningspladsen. Kolding Å er på denne strækning målsat som et B2-vandløb (levested for laksefisk). Pga. af den tilførte fyldjord vurderes det, at overfladevandet fra asfaltpladsen ikke vil strømme mod åen eller nedsive, men i stedet samles i grusgraven hvor det senere fordamper som er tilfældet i dag. Området grænser desuden op til et område karakteriseret som særligt værdifuldt landskab. Det er kommunens vurdering, at aktiviteten ikke vil få negativ indflydelse på jord, grundvand og overfladevand. Råvarer og materialer I standardvilkårene for asfaltfabrikker fremgår det, at oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet hvis anlægget ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. På pladsen er der på nuværende tidspunkt ikke afløb. Med befæstet areal menes der et væsketæt underlag, f.eks. en asfaltering. Asfalt vil kunne indeholde PAH-stoffer og fenoler som er uønskede. Ifølge Miljøstyrelsens miljøprojekter nr. 728, 2002 og 1083, 2006 er der målt PAHtotal indhold i intervallet 0,01 µg/l til 17 µg/l i perkolat fra asfaltoplag. Tilsvarende værdier kan man finde i afløbsvand fra veje. Ofte er indholdet af PAH-stoffer højere i asfalt produceret før 1976 end i nyere asfalt. Det skyldtes, at man brugte tjære frem for bitumen som bindemiddel. På pladsen vil der kunne forekomme asfalt af både nyere og ældre dato. Side 14 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Hovedparten af PAH-stofferne bindes til partikler. Sandfanget vil således tilbageholde en del PAH-stoffer. Det er derfor vigtigt at sandfanget fungerer optimalt og tømmes regelmæssigt. Slam fra sandfanget er farligt affald og skal bortskaffes til godkendt modtager. Støj Der er ca. 200 meter til nærmeste bolig. Både råmaterialer og færdigvarer vil i sig selv give en skærmende virkning i kraft af deres størrelse. Ifølge ansøger vil nedknusningen kun finde sted 1 gang om året af ca. 2-3 ugers varighed. Støjniveauet kan sidestilles med støjniveauet fra grusgravningsmateriel. Der vil blive anvendt en lejet maskine der placeres i bunden af området. Det er oplyst, at maskinen har en kildestyrke på 75 dB(A). Det vurderes, at nedknusningen kan foregå inden for den ansøgte støjgrænse på 50 dB(A) ved naboejendomme. Der er stillet vilkår om, at nedknusning/sortering først må begynde kl. 07.00 mandag – fredag for at sikre at støjvilkåret ikke overskrides. Der er ikke modtaget klager over gener fra virksomhedens drift. Det bemærkes, at kommunen kan forlange en støjberegning hvis behovet herfor skulle opstå. Samlet vurdering Vurderingen af de potentielle miljøpåvirkninger og virksomhedens forebyggende tiltag viser således også, at virksomheden forventes at kunne overholde de fastsatte vilkår og dermed at kunne drives uden at give anledning til forurening og gener af betydning. Der foreligger ikke specifikke BAT-noter for nedknusning, men genbrug af materialer der erstatter nye råstoffer lever op til de almindelige krav om genanvendelse og minimering af ressourceforbrug. Side 15 Bilag 1: Afgørelsen fra 2008 Side 16
© Copyright 2024