Gruppenr. 27, Nej til asylcenter i Sønderborg, Anslag 143994

!
!
!
!
!
!
!
!
SAM$Bachelorprojekt11
Gruppenr.:1271
6.1semester120151
Anne1Vinther1Søndergaard1(50279)11
Karen1Hauer1Møller1(50276)1
Maria1Juul1Riemenschneider1(47266)1
Vejleder:1Yvonne1Mørck1
1!
Anslag:111439941
Abstract
The world is undergoing an increasing refugee flood from countries experiencing a variety of
humanitarian crises. In relation to this contemporary issue, this project aims to examine critical
opinions on asylum seekers. The project takes reference in a relatively new asylum centre
established in the Danish city; Sønderborg. The asylum centre has experienced an opposition
against the establishment from a large part of the citizens in Sønderborg. This opposition is
especially demonstrated through a Facebook group: “Nej til asylcenter i Sønderborg”. The critical
opinions in Sønderborg are examined through field research, including qualitative methods such as
interviews and observations. These methods constitutes the methodological framework for the
project and gives a thoroughly insight in Sønderborg and its citizens. This insight has defined
Sønderborg as a city with a strong perception of its Danish national history and culture, which has a
significant influence on the opposition against the asylum seekers in the city. Frederik Barth’s
theory on ethnic boundaries is understood as an analytical framework. This framework is applied in
order to comprehend the impact of the citizens perception of national and local sense of belonging
and perceived cultural differences. The framework is supplied with different theoretical
contributions that allows to explain our empirical findings in the field research.
Initially, the project examines how people in Sønderborg identifies themselves with being Danish
and a part of Sønderborg, and how this identification influences their perception of the asylum
seekers as their equivalents. Next, the project looks into how cultural differences among the critical
view holders and the asylum seekers, provoke culture clashes which takes place in the citizens’
daily lives. Finally the project examines how stereotypes labels the asylum seekers, and analyses
how these categorizations influences the ethnic boundaries between the asylum seekers and the
citizens in Sønderborg. The project concludes that the strong perception of a national and local
identity and cultural differences constitutes an “Us and Them” dichotomy. This view is grounded in
a depiction of the asylum seekers as being too different to become a part of the city. These ethnic
dividing-lines explain the critical opinions towards the asylum seekers who constitutes a matter out
of place in Sønderborg.
!
2!
Indholdsfortegnelse
KAPITEL(1:(PROBLEMFELT(....................................................................................................................................(5!
PROBLEMFORMULERING:!..............................................................................................................................................................!6!
ANALYSESPØRGSMÅL:!....................................................................................................................................................................!6!
PROJEKTDESIGN!..............................................................................................................................................................................!7!
KAPITEL(2(....................................................................................................................................................................(8!
HOLDNINGSFORSKNING!I!EN!DANSK!KONTEKST!........................................................................................................................!8!
KAPITEL(3:(METODE(..............................................................................................................................................(10!
SLUTNINGSFORMER!.....................................................................................................................................................................!10!
FORSTÅELSE!AF!VIDEN!................................................................................................................................................................!11!
FELTARBEJDET!.............................................................................................................................................................................!12!
Undersøgere)i)felten)................................................................................................................................................................)13!
Udvælgelse)af)felten)og)feltet)..............................................................................................................................................)14!
OBSERVATION!OG!DELTAGEROBSERVATION!...........................................................................................................................!14!
INTERVIEW!....................................................................................................................................................................................!16!
Fokusgruppeinterview)...........................................................................................................................................................)17!
Livsverdensinterview)..............................................................................................................................................................)18!
Det)eksplorative)ekspertinterview)....................................................................................................................................)20!
Demografi)og)udvælgelse)af)interviewpersoner).........................................................................................................)21!
FACEBOOK!SOM!METODE!E!VIRTUEL!ETNOGRAFI!....................................................................................................................!21!
Facebook)–)et)rum)med)holdninger).................................................................................................................................)22!
Skjult)eller)deltagende)observation)af)Facebookgruppen)......................................................................................)22!
Autentiske)holdninger)bag)skærmen?).............................................................................................................................)23!
BEARBEJDNING!AF!DATA!OG!ANALYSEPROCES!........................................................................................................................!25!
KAPITEL(4:(TEORI(...................................................................................................................................................(26!
ETNICITET!E!PROJEKTETS!PARAPLY!..........................................................................................................................................!26!
FORSTÅELSEN!AF!NATIONER!......................................................................................................................................................!27!
OPLEVEDE!KULTURFORSKELLE!.................................................................................................................................................!29!
LIGHED!OG!ENSHED!......................................................................................................................................................................!29!
KAPITEL(5:(INTRODUKTION(TIL(FELTEN(.......................................................................................................(31!
KAPITEL(6:(ANALYSE(.............................................................................................................................................(33!
NATIONAL!OG!LOKAL!IDENTITET!..............................................................................................................................................!33!
Danmark er dansk).....................................................................................................................................................................)33!
“Jeg)er)jo)sønderjyde”)..............................................................................................................................................................)34!
Kasernen)som)et)lokalt)symbol)...........................................................................................................................................)38!
Danskhed)som)en)forestillet)enshed).................................................................................................................................)40!
Socialkontor)for)verdens)flygtninge).................................................................................................................................)41!
“De)har)det)lidt)for)godt”).......................................................................................................................................................)43!
Delkonklusion)............................................................................................................................................................................)44!
HVERDAGENS!KULTURKONFLIKTER!.........................................................................................................................................!46!
At)dele)rummet)..........................................................................................................................................................................)46!
Lokale)koder)...............................................................................................................................................................................)49!
Delkonklusion)............................................................................................................................................................................)52!
STEREOTYPISERINGER!................................................................................................................................................................!53!
Vandrehistorier).........................................................................................................................................................................)53!
Poledancing)................................................................................................................................................................................)55!
“Hvorfor)er)det)kun)mænd?”)................................................................................................................................................)58!
“Det)er)noget)med,)at)de)fine)messinghåndtag)er)blevet)pillet)af)dørene”)......................................................)60!
!
3!
“Jeg er jo ikke racist”).............................................................................................................................................................)60!
Delkonklusion)............................................................................................................................................................................)62!
KAPITEL(7:(KONKLUSION(....................................................................................................................................(63!
KAPITEL(8:(PERSPEKTIVERING(.........................................................................................................................(64!
KAPITEL(10:(LITTERATURLISTE(.......................................................................................................................(66!
!
!
!
4!
Kapitel 1: Problemfelt
”Båden var fuld af vand, tis og bræk – det lugtede slemt. Alle var ekstremt udmattede og trætte, og
børnene græd uafbrudt. Vand var begyndt at trænge ind. Båden var gået i stå midt på havet”
(Hansen, Information, 28 april 2015: 1). Syriske Hanan beskriver i ovenstående hendes beretning
om rejsen fra Libyens ørken til Italien. Hanans historie giver associationer til de mange både med
flygtninge fra dele af Mellemøsten og Afrika, der har krydset middelhavet det seneste år (Stender,
DR P1, 23.02.2015). Flygtningestrømmene er, på baggrund af konflikter verden over, steget
betydeligt, hvor over 51,2 millioner på verdensplan er drevet på flugt (Ritzau, 20.06.2014). Dette er
ligeledes en udvikling, der har kunnet mærkes i Danmark, der i 2014 modtog 4000 flygtninge. Et tal
der forudsiges at nå op på 20.000 i løbet af 2015 (Stender, DR P1, 23.02.2015). Den øgede
flygtningestrøm, er dermed også blevet et centralt politisk emne. Flygtningene i Danmark er blevet
mødt med stramninger af asylregler:
”Danmark skal selvfølgelig stadig tage imod mennesker, der flygter fra krig og rædsel. Men
regeringen vil stramme reglerne. Det vil også tage noget af presset fra vores kommuner og
asylcentre. De har svært ved at finde plads til de mange flygtninge, som vi har lige nu. (…) Vi vil
sende flygtninge hjem igen, når de værste uroligheder er overstået. Det, synes jeg, er både
ordentligt og rimeligt” (Thorning-Schmidt, Folketingets åbningstale, 7.10.2014).
Stramningerne på asylområdet skal ses i lyset af en hårdere tone i flygtninge/indvandrerdebatten,
der blandt andet har givet det indvandrerkritiske Dansk Folkeparti stor medvind blandt vælgerne
(Ritzau, 18.01.2015). Dansk Folkepartis ønske om at stoppe tilstrømningen af flygtninge, er en
holdning, der ligeledes kan ses afspejlet blandt den danske befolkning. En meningsmåling foretaget
for Jyllandsposten viser, at omtrent 60 procent af danskerne ikke ønsker at modtage bådflygtninge,
men at flygtningene derimod skal stoppes og sendes tilbage inden de når Europa (Borg & Johansen,
Jyllandsposten, 15.05.2015). Ydermere viser en undersøgelse fra februar 2015, foretaget for Dansk
Røde Kors, at kontakten mellem danskere og flygtninge - og ønsket om kontakt - er mindsket.
Trods en øget flygtningestrøm, og dermed et større potentiale for interaktion mellem danskere og
flygtninge, viser undersøgelsen, at syv ud af ti danskere næsten ingen kontakt har med flygtninge og
!
5!
indvandrere, hvor kun 21 procent af de adspurgte ønsker en tættere kontakt (rodekors.dk,
26.05.2015).
Den øgede tilstrømning af flygtninge skaber samtidig behov for nye asylcentre i Danmark. Set i
lyset af dette, er der blevet oprettet flere asylcentre over kort tid, i flere af landets
udkantskommuner (nyidanmark.dk, 26.05.2015). Det kan i denne forbindelse være en stor
omvæltning for et mindre samfund, når der flytter flere hundrede asylansøgere ind. Man kan
dermed forvente, at der i forbindelse med de nyetablerede asylcentre kan opstå udfordringer i
relation til manglende opbakning til flygtninge. Vi vurderer, at det netop i dette spændingsfelt er
muligt at undersøge, hvad der kan ligge til grund for en stigende gruppe danskeres kritiske
holdninger til flygtninge.
Et af landets største asylcentre blev i august 2014 placeret i den sønderjyske by, Sønderborg
(Astrup, Politiken, 23.10.2014), hvor modstanden i befolkningen mod centrets implementering har
været stor. Projektet ønsker på denne baggrund, at undersøge årsagerne til de kritiske holdninger til
asylansøgerne i Sønderborg. Med afsæt i Frederik Barths etnicitetsbegreb, ønskes i projektet at
undersøge, hvordan sønderborgenserne på forskellige måder konstruerer grænser i relationen til
asylansøgerne. Dette betegnes i projektet som etniske grænsedragninger.
Problemformulering:
Hvorledes foretager sønderborgenserne etniske grænsedragninger i relation til asylansøgerne, og
hvordan kan disse grænsedragninger være medskabere af kritiske holdninger til asylansøgerne i
Sønderborg?
Analysespørgsmål:
1. Hvordan identificerer sønderborgenserne sig med dét at være henholdsvis dansk og
sønderborgensisk, og hvilken betydning har dette for deres opfattelse af asylansøgerne som
ligemænd?
2. Hvordan kommer kulturelle forskelligheder mellem sønderborgenserne og asylansøgerne til
syne i sønderborgensernes dagligdag?
3. Hvilke stereotype forestillinger har sønderborgenserne om asylansøgerne, og hvad medfører
disse stereotypiseringer?
!
6!
Ovenstående analysespørgsmål medvirker til en besvarelse af projektets problemformulering.
Analysen er inddelt i tre ligestillede dele, hvor hvert analysespørgsmål undersøger forskellige
måder, hvorpå sønderborgenserne markerer etniske grænser. Hvert analysespørgsmål medvirker til
en samlet besvarelse af projektets problemformulering, hvortil analysespørgsmålene tilsammen
bidrager til et samlet billede af, hvordan grænsedragningerne er medskabere af de kritiske
holdninger i Sønderborg. Projektets opbygning ses i nedenstående figur.
Projektdesign
!
!
!
7!
Kapitel 2
Holdningsforskning i en dansk kontekst
I forbindelse med nærværende undersøgelse har vi foretaget en større litteratursøgning på området
omhandlende danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. Litteratursøgningen har givet en
bred forståelse af den foreliggende forskning, og ligeledes bidraget til en bevidsthed om, hvorledes
dette projekt positionerer sig i forhold til den eksisterende forskning.
Blandt større undersøgelser om danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere, har tidligere
studier søgt at forklare holdninger ud fra socioøkonomiske forhold, såsom indkomst, alder og
uddannelse (Gaasholt & Togeby 1995, Togeby 1997, Thomsen, 2006). Undersøgelsernes resultater
giver et sammensat billede af danskernes holdninger, hvor der på én gang gives udtryk for en række
negative forestillinger om flygtninge og indvandrere, og samtidig et udtryk for tolerance og
medfølelse (Andersen, 2002: 8). Særligt i Gaasholt og Togebys undersøgelser fra bogen I Syv Sind
(1995), synes denne ambivalens at komme til udtryk. I undersøgelsen svarede 65 procent, at de var
enige i spørgsmålet: ”De mange indvandrere er kommet til Danmark for at udnytte vores sociale
system” (Gaasholt & Togeby 1995: 40). Omvendt tilsluttede 64 procent sig synspunktet: ”Det
danske samfund har en forpligtelse til at stille ordentlige boliger til rådighed for flygtningene”
(Ibid, 1995: 46). De dominerende undersøgelser om holdningsspørgsmålet til flygtninge og
indvandrere er endvidere karakteriseret af at være kvantitative (Andersen, 2002: 2). Sammenholdt
med danskernes modsætningsfyldte besvarelser, kan det dermed være problematisk blot at benytte
kvantitative undersøgelser, da dette udelader muligheden for at stille opfølgende spørgsmål, der kan
afdække holdninger nærmere.
Et kvalitativt metodevalg kan bidrage med en større åbenhed overfor forskellige perspektiver på
holdningerne til flygtninge, samt rumme en større kompleksitet, modsat en afgrænset
surveyundersøgelse (Andersen, 2002: 26). Vi vurderer derfor, at kvalitative metoder er fordelagtige
i undersøgelser af holdninger, da holdninger er en kompliceret størrelse og ofte ikke kan måles
direkte, men ud fra spørgsmål, der har mulighed for at indfange de bagvedliggende dimensioner.
Med afsæt i den eksisterende viden, positionerer vi os i et kvalitativt forskningsfelt med
udgangspunkt i en dybdegående undersøgelse af de kritiske holdninger til asylansøgerne i
Sønderborg. Der er på denne måde ikke et ønske om at opnå repræsentativitet, som den tidligere
!
8!
forskning har søgt i undersøgelser af danskernes generelle holdninger til flygtninge og indvandrere.
Derimod ønsker vi at opnå en dybere viden om, hvordan etniske grænsedragninger kan forklare de
kritiske holdninger til asylansøgerne. Vi afgrænser os således fra at se på de positive holdninger til
asylansøgerne, som vi naturligvis også har stødt på i Sønderborg. På baggrund af denne
afgrænsning,
vil
vi
i
undersøgelsen
betegne
samtlige
af
vores
informanter,
som
“sønderborgenserne”. Med denne betegnelse forstås ikke alle indbyggere i Sønderborg, men kun de
kritiske røster i byen.
!
!
9!
Kapitel 3: Metode
I dette kapitel, vil det gennemgås, hvilke metodiske overvejelser og valg vi har foretaget i
undersøgelsen. Feltarbejdet har været en overordnet metodiske ramme, hvorunder vi har benyttet os
af observation og deltagende observation, forskellige former for interviews og virtuel etnografi til
produktion af empiri.
Slutningsformer
I undersøgelsen af vores problemformulering, tages der afsæt i en eksplorativ tilgang til feltet. Med
udgangspunkt i tidligere undersøgelser af holdninger til etniske minoriteter, har vi anlagt nogle
teoretiske udgangspunkter, der har bidraget til at indsnævre vores empiriproduktion (Fangen, 2011:
38). Ligeledes bidrog Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg” til at indsnævre vores
begrebsapparat betydeligt. Herudfra kom især det at være dansk, samt kulturelle forestillinger om
asylansøgerne til udtryk. Vores teoretiske fundament har derfor fungeret som en “ramme”, der har
udvidet sig i takt med vores empiriske opdagelser. Vi har på denne måde anvendt en udforskende
tilgang, således at andre mulige vinkler har kunnet komme frem i forklaringen af vores felt. Dette
har krævet, at vi har forholdt os åbent over for empiriske opdagelser, som har kunnet føre til nye
teoretiske spørgsmål. Den norske antropolog Katrine Fangen definerer dette som abduktion:
“Abduksjonen utgår fra empiriske observerte tilfeller, som induksjon, men avviser ikke teoretiske
forestilinger (…)” (Fangen, 2011: 38). For at undgå at famle i blinde, har vi derfor udarbejdet
forskningsspørgsmål med udgangspunkt i teoretiske tematikker, som vi har haft en idé om, kunne
være forklarende faktorer til de kritiske holdninger overfor asylansøgerne i Sønderborg.
Vores teorier og begreber anvendes på en sensitiverende måde, da disse gennem vores
empiriproduktion, er blevet modificeret i takt med nye interessante empiriske opdagelser (Fangen,
2011: 38-39). Den viden vi har tilegnet os i felten gennem observation og interviews, har derfor
bidraget til nye teoretiske indgangsvinkler på problemstillingen. I denne forbindelse har åbenhed
været en essentiel tilgang til de mennesker vi har talt med, da dette har givet rum for nye
perspektiver og for mere komplekse og nuancerede vinkler på problemstillingen. Gennem
bearbejdningen af vores interviewdata og feltnoter fandt vi blandt andet, at dét at være
sønderborgenser, spillede en stor rolle for borgernes holdninger til asylansøgerne. Lokal identitet
blev derfor et vigtigt perspektiv at supplere til det eksisterende teoretiske fundament. Vi har dermed
!
10!
foretaget, hvad der kan defineres som en “runddans” mellem teori, metode og data (Fangen, 2011:
41), da vores empiri har ledt til at inddrage nye begreber og teorier, og derfor også nye
forskningsspørgsmål.
Forståelse af viden
De iagttagelser vi gør os som undersøgere i felten, kan ikke adskilles fra os som erfarende
subjekter. Allerede dér, vil vores forforståelser påvirke måden vi ser og erkender på. Dertil vil
valget om, hvordan vi undersøger, samt hvilke begreber og teoretiske forståelser vi anvender, have
betydning for undersøgelsen:”Værdier hører altså med i studieobjektet, og dette er med til at gøre
forskerens objektivitet og værdifrihed til et komplekst forhold, hvor det med god ret kan hævdes, at
værdifrihed er umulig, for alene valget af begreber at analysere med indeholder værdisættelse”
(Sjørslev, 2015: 26). Vi har altså et særligt sigte når vi drager ud i felten og indsamler empiri.
Derfor vil vores blik være forudbestemt af antagelser, begreber og teorier, som vi erfarer verden ud
fra (Sjørslev, 2015: 36). Nærværende undersøgelse af kritiske holdninger til asylansøgere i
Sønderborg, har ikke intention om at komme frem til objektiv viden og en endegyldig sandhed. Vi
er i højere grad interesseret i at fordybe os i og forstå, de sandheder, der synes at eksistere blandt de
mennesker, vi taler med – hvordan de er påvirket og hvad der ligger til grund herfor (Sjørslev,
2015: 31).
Vi inspireres af fænomenologien i vores søgen efter at forstå menneskers egne perspektiver, og
dermed udforske deres livsverden. Når vi observerer og taler med folk, er vi interesserede i
beskrivelser, som de mennesker vi taler med giver udtryk for, da: ”(…) den vigtige virkelighed er
den, mennesker opfatter” (Kvale & Brinkmann, 2009: 44). Det fænomenologiske perspektiv præger
derfor vores metodiske tilgang, da det især i feltarbejdet er vigtigt at forholde sig så åbent som
muligt til det, vi ser. Vi er dog bevidste om, at vi ikke går forudsætningsløst til de fænomener vi
studerer. Den viden vi producerer skal ikke opfattes som noget allerede eksisterende, der kan graves
frem. Derimod ser vi eksempelvis vores interviewdata som viden, der er produceret via samtalen
mellem undersøger og de undersøgte. Vi inspireres af metaforen om intervieweren som den
rejsende, hvor de historier der indsamles gennem feltarbejdet, fortolkes af os som fremmede i
felten. Virkeligheden findes derfor ikke derude et sted, men differentieres ud fra, hvem vi taler med,
samt vores position som undersøgere:”(…) På linje med den oprindelige latinske betydning af
konversation som ,,vandring sammen med”, slår den interview-rejsende følge med de lokale
!
11!
indbyggere, stiller spørgsmål og opfordrer dem til at fortælle deres egne historier om deres
livsverden…” (Kvale & Brinkmann, 2009: 66-67).
De begreber og teorier vi anvender til at belyse vores empiri, udspringer fra en konstruktivistisk
verdensopfattelse, hvor begreberne etnicitet, national og lokal identitet og kultur ses som
konstruerede forestillinger. Den konstruktivistiske tankegang forstår virkeligheden som formet og
præget af menneskets erkendelse af den. Således kan verden altså ikke betragtes objektivt
(Bransholm, 2012: 188). De holdninger vi undersøger i Sønderborg er ikke et objekt, der eksisterer
uafhængigt af mennesker, der er bærer af dem, men et subjekt, der allerede har været genstand for
fortolkning blandt disse mennesker. Vi søger derfor at belyse de faktorer, der kan ligge bag
konstruktionerne af de kritiske holdninger. Sønderborgensernes virkelighed forstås på denne måde
som konstrueret ud fra en samfundskontekst, hvor deres sandhedsopfattelser bliver til genstand for
projektets analyse (Bransholm, 2012: 190).
Feltarbejdet
Undersøgelsen tager udgangspunkt i et feltarbejde, der bidrager med nære beskrivelser af livet i
Sønderborg og relationen mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Feltarbejdet bruges som en
overordnet kvalitativ metode, hvortil vi benytter os af flere forskellige metoder, herunder
interviews, (deltager)observation og virtuel etnografi til at få et fyldestgørende billede af feltet
(Hastrup, 2010: 58). Feltarbejdet skal dermed ses som en metodisk ramme for vores undersøgelse,
der giver mulighed for at studere vores fænomen- kritiske holdninger til asylansøgere - indefra,
frem for at have et udefra-perspektiv (Fangen, 2001: 28). Denne tilgang adskiller sig fra
eksperimentelle undersøgelser ved at undersøge fænomenet in situ, og dermed få den kontekstuelle
og unikke sammenhæng med i undersøgelsen (Hastrup, 2010: 57).
Vi benytter os af antropologen Kirsten Hastrups differentiering mellem felten og feltet. Hvor
felten repræsenterer det fysiske og konkrete sted, som undersøgelsen foregår i – i vores tilfælde
Sønderborg – er feltet, derimod vores analytiske blik, og fungerer som en afgrænsning af felten og
en særlig vidensinteresse, hvilket i nærværende projekt er afgrænset til de kritiske holdninger til
asylansøgerne i Sønderborg (Hastrup, 2010: 57). I det antropologiske feltarbejde er det afgørende,
at man som undersøger indtager en strategisk position i felten, hvor det er muligt at deltage i netop
de sociale sammenhænge, der undersøges. Det giver dermed mulighed for at komme i øjenhøjde
med de fænomener og personer, man undersøger (Hastrup, 2010: 58). Det var derfor vigtigt for
!
12!
vores undersøgelse, at vi deltog i bylivet for at få en forståelse af, hvordan man som
sønderborgenser oplever hverdagen efter oprettelsen af det nye asylcenter.
Undersøgere i felten
Det er vigtigt at reflektere over egen rolle som undersøgere i felten, da vores personlige interesse
for problemstillingen danner en særlig forståelsesramme, der influerer vores tilgang hertil. Når vi
søger at udforske de kritiske holdninger til asylansøgere, er det derfor centralt at eksplicitere vores
egen position inden for pågældende område. Katrine Fangen understreger, at dette især er
væsentligt i kvalitative undersøgelser, da man er ens eget forskningsinstrument (Fangen, 2011: 49).
Dermed ikke sagt, at vi som undersøgere skal underkende vores eget ståsted, men blot få frem i
lyset, hvordan dette påvirker forskningen (Fangen, 2011: 50). Dette betyder dog langtfra, at vi ikke
kan få rykket eller revurderet disse forhåndsantagelser. Det er derfor essentielt, at vi forholder os
åbent til feltet, og til de mennesker vi studerer, i forsøget på at sætte vores fordomme på spil. Vores
interesse for genstandsfeltet beror på en problematisering af det billede, der tegner sig i Danmark af
holdninger over for flygtninge. Dette har uden tvivl haft betydning for vores undersøgelse af de
kritiske røster i Sønderborg, der netop repræsenterer en sådan udvikling. Den åbne tilgang over for
vores informanter var blandt andet med udgangspunkt i, at få dem til at fortælle så ærligt som
muligt, således at de ikke skulle føle sig forkerte eller misforståede. Vi indtog derfor rollen som
interesserede lyttere, for at opnå mest mulig indsigt i deres holdninger. Som Fangen beskriver: “Jeg
var ute etter å finne ut mest mulig om hva de mente, og det ville jeg ikke oppnådd hvis jeg hele tiden
skulle ha gitt uttryk for uenighet” (Fangen, 2001:36). Samtidig deltog vi som aktive lyttere, ved
blandt andet at nikke forstående og sige “ja” og “mm”, så vi dermed undgik at indtage en passiv
forskerrolle, der kunne medføre, at informanterne ikke ville føle sig forstået og ytre sig åbent
(Fangen, 2011:36).
Vi var fra begyndelsen af undersøgelsen bevidste om, hvorledes vores position som kvinder,
studerende på Roskilde Universitet og bosatte i København, kunne have betydning for vores
position i felten (Fangen, 2011: 50). Vi gjorde os derfor overvejelser om, hvordan vi fremstod,
hvilket blandt andet indebar, at vi fralagde os enhver form for københavnsk dialekt og slog tilbage i
vores jyske modersmål. For at nedbryde nogle af de barrierer der kunne være mellem os som
undersøgere og dem som de undersøgte, undlod vi at gå i detaljer med præmissen for vores
engagement i feltarbejdet. Dette med baggrund i en forventning om, at en eksplicitering af
!
13!
projektets problematisering af de kritiske holdninger, sandsynligvis ville være en barriere for både
at få sønderborgenserne til at deltage, samt få dem til at fortælle åbent.
Udvælgelse af felten og feltet
Vi har benyttet os af en selektiv udvælgelse af felten på baggrund af en forventning om, at der her
bedst muligt kunne betragtes kritiske holdninger til asylansøgere. For at klarlægge de forskellige
områder og miljøer som feltarbejdet kunne foretages i (Fangen, 2011: 52), kontaktede vi de store
operatører af asylcentre i Danmark. Disse var blandt andre Dansk Røde Kors og Jammerbugt
Kommune, der er operatører på en stor del af de samlede centre i Danmark, herunder Sønderborg
Asylcenter. Begge operatører henviste os til Sønderborg, som havde oplevet en forholdsvis stor
modstand blandt lokalbefolkningen i forbindelse med oprettelsen af det nye asylcenter på
Sønderborg Kaserne. Gennem en søgning i diverse medier, såsom lokale- og nationale aviser, blev
det yderligere understreget, at asylcentret havde oplevet en stor modstand fra flere borgere og
lokalpolitikere i byen. Modstanden var ligeledes kommet til udtryk i en underskriftsindsamling mod
centret samt i Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg” med over 6000 medlemmer .
Sønderborg har haft en forholdsvis stor andel asylansøgere sammenholdt med byens
indbyggertal (Jørgen, Bilag 3:1). Kasernen kan rumme op til 700 asylansøgere, hvor der på
tidspunktet for undersøgelsen var omkring 500 på centret. Vi vurderede, at Sønderborg var særlig
givtig som undersøgelsesfelt, da en stor andel asylansøgere var ankommet til lokalsamfundet inden
for en forholdsvis kort periode. Vi havde dermed en forventning om, at en så radikal ændring af
demografien i byen måtte have betydning. Asylcentret er placeret centralt i byen, hvor byens
institutioner og rum deles mellem asylansøgerne og lokalbefolkningen. Vi forventede derfor, at
dette ville påvirke lokalbefolkningen, samt byen som helhed, og at de fænomener vi ønskede
undersøgt, ville have gode forudsætninger for at træde tydeligt frem netop i Sønderborg. Det er ikke
muligt, ej heller relevant, for vores undersøgelse at observere alt i felten. Vi afgrænser derfor vores
felt til en gruppe af mennesker, der alle deler kritiske holdninger til asylansøgerne.
Observation og deltagerobservation
Hvor man under observation betragter og registrerer, hvad der sker, uden selv at tage aktiv del i
dette, er man ved deltagende observation involveret i, hvad man observerer (Hastrup, Rubow &
Tjørnhøj-Thomson, 2012: 62). Vi har i feltarbejdet benyttet os af både observationer og deltagende
observationer.
!
14!
Tiden i felten har betydning, da man som Kirsten Hastrup argumenterer, øger muligheden for at
blive en mere naturlig del af felten (Hastrup, 2010: 406). Da vi kun har haft en lille uge i
Sønderborg har muligheden for at skabe tætte relationer ikke været til stede. Uanset vores
tidsbegrænsning, vurderer vi dog, at der er store fordele ved at være nogle dage i felten. Dette for at
opnå et større kendskab til, samt forståelse af, den kontekst vores informanter er en del af. Gennem
tiden i felten nåede vi ligeledes til et mætningspunkt, da den samme information begyndte at gå
igen. Det er dermed ikke antallet af observationer, der afgør empiriens mætningspunkt, men
derimod en vurdering af om empirien er tilstrækkelig (Pedersen & Land, 2001: 37). Ud fra
undersøgelsens formål, vurderede vi derfor, at vores empiriproduktion har været tilstrækkelig med
henblik på, at kunne besvare projektets problemstilling.
For at opnå en dybere indsigt i de mennesker vi studerer, vurderer vi det som vigtigt at få en
forståelse af den kontekst, de er en del af. Vi brugte derfor nogle dage i Sønderborg, hvor vi gik
rundt i byen og observerede. Dermed fik vi blandt andet indblik i, hvordan kasernen er placeret i
forhold til Sønderborgs gågade, hvor meget liv der var i bybilledet, og om vi oplevede, at
asylansøgerne var en del af dette rum. Vores roller som observatører blev automatisk deltagende, da
vi også havde en uformel kontakt med forskellige folk på gaden (Hastrup, Rubow & TjørnhøjThomson, 2012: 62). Da flere af vores samtaler med sønderborgenserne på gaden blev optaget, har
de haft karakter af uformelle interviews.
Observationerne medvirkede til, at vi som fremmede i felten fik indsigt i nogle af de
problemstillinger, vi ikke på forhånd havde forestillet os. Vores (deltager)observation bidrog derfor
til en mere nuanceret forståelse af Sønderborg som by, samt dens befolkning. I sammenhæng med
interviewet af asylcenterlederen Gitte Tørring, fik vi en rundvisning i den gamle kaserne. Besøget
på asylcentret var essentiel, da det bidrog til indsigt i det objekt, der var til så stor kritik blandt
sønderborgenserne. Det viste sig i denne forbindelse, at vores observationer af livet på asylcentret, i
høj grad modsvarede mange af sønderborgensernes billede heraf (Feltdagbog, bilag 6: 6). Vores
observationer af byen, dens institutioner og menneskene heri, bidrog derfor ligeledes til at udfordre
de vandrehistorier, som vi oplevede eksisterede om asylcentret.
Vi foretog endvidere observation i forbindelse med en mindesammenkomst for slaget ved
Dybbøl. Deltagelsen i mindesammenkomsten var med udgangspunkt i at få indblik i den nationale
ånd, vi vurderede ville være særligt fremtrædende til et sådant arrangement (Feltdagbog, bilag 6:
12).
!
15!
Da vi inden vores indtræden i felten, havde et teoretisk fundament for undersøgelsen, benyttede vi
os af fokuseret observation. Hvor man i beskrivende observation nedskriver alt man ser, udelader
man i fokuseret observation fænomener, der opfattes som irrelevante (Hastrup, Rubow & TjørnhøjThomson, 2012: 63). Vi skrev feltnoter undervejs i så høj udstrækning som muligt, men var
samtidig bevidste om ikke at indtage en reporterrolle i vores snak med sønderborgenserne. Vi
nedskrev derfor feltnoter efterfølgende, for at være så meget til stede i situationen som muligt. Der
kan dog være metodiske udfordringer forbundet med en senere nedskrivning, da det kan være
vanskeligt at fastholde den konkrete situation fra observationerne og samtalerne med
sønderborgenserne. Feltnoterne er omvendt udtryk for vores erindringer og forståelser af forskellige
samtaler
og
observationer
(Hastrup,
2010:
68-69).
Feltnoterne
har
indgået
i
vores
dagbogsoptegnelser fra feltarbejdet i Sønderborg. Dagbogen beskriver en række observationer og
interaktioner af mere uformel karakter, der tilsammen har været en stor del af vores samlede
empiriske grundlag for undersøgelsen. Dagbogsoptegnelserne er dels noter og referater af det
oplevede undervejs, samt optagede samtaler med sønderborgenserne, som var informerede om
optagelsen.
Interview
Vi vil i det følgende afsnit gennemgå den proces og de overvejelser, vi har foretaget i forbindelse
med vores kvalitative interviews. Formålet med brugen af interviews er at få en så tæt og nuanceret
oplevelse af de problematikker, vores interviewpersoner har oplevet i forbindelse med oprettelsen af
asylcentret i Sønderborg (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 31).
I både fokusgruppeinterviewet og livsverdensinterviewet er der blevet indgået informeret
samtykke mellem informant og interviewer, hvor alle interviewpersonerne er blevet informeret om
undersøgelsens grundlæggende sigte (Kvale & Brinkmann, 2009: 89). Dog vurderede vi, at en
eksplicitering af præmissen for vores engagement i undersøgelsen, ville medvirke til, at vi ikke
kunne få interviewdeltagere, eller at vores informanter ikke ville tale åbent om deres holdninger.
Dermed var der visse informationer om undersøgelsens sigte, herunder vores baggrund for at lave
undersøgelsen, hvor vi vurderede, at et fuldt informeret samtykke ville forvolde skade på
empiriproduktionen (Gundelach & Järvinen, 1996: 14). Alle informanter er blevet lovet anonymitet
og fortrolighed, hvorfor deres rigtig navne ikke vil indgå i undersøgelsen.
!
16!
Fokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterviewet bidrager til en fri og livlig sparring om en specifik problemstilling, og er
derfor særlig givtig i forbindelse med emner, der omhandler ømme eller tabubelagte
problemstillinger (Kvale & Brinkmann, 2009: 170), som kommer i spil i nærværende undersøgelse
om kritiske holdninger til asylansøgere. Da interviewdeltagerne overordnet deler en fælles
opfattelse af asylcentrets tilstedeværelse som en problematik, vurderede vi, at gruppesammenspillet
bidrog til en tryghed, der gav plads til emotionel og spontan meningsudveksling. Vi var bevidste
om, at baggrunden for de kritiske holdninger til asylansøgerne kunne tilskrives flere forskellige
faktorer, hvortil fokusgruppeinterviewet kan bidrage med sammenligninger og kontraster på tværs
af gruppen (Halkier, 2008: 14).
Udvælgelse af informanter
Vores fokusgruppeinterview bestod af tre personer, der alle var medlemmer af Facebookgruppen:
“Nej til asylcenter i Sønderborg”; Katrine, Natascha og Ronnie. De er alle tre mellem 20 og 40 år
og bosatte i Sønderborg. Vi foretog en selektiv udvælgelse af interviewpersonerne på baggrund af
deres deltagelse i Facebookgruppen. Vi kontaktede flere medlemmer af Facebookgruppen
personligt og skrev samtidig ud i gruppen, at alle var velkommen til at deltage i et interview. Det
var dog en stor udfordring at få folk til at deltage, og vi endte derfor med at have en gruppe på tre
personer. Antallet af interviewdeltagere i fokusgruppen har en betydning, hvor en mindre gruppe
kan være en fordel, når man beskæftiger sig med sensitive emner. Størrelsen på gruppen har
ligeledes betydning for den sociale interaktion (Halkier, 2008: 34), hvor den til tider begrænsede
gruppedynamik i vores fokusgruppeinterview formentlig var afspejlet i den relativt lille gruppe af
interviewdeltagere.
Strukturering af fokusgruppeinterview
Vi benyttede os af en forholdsvis stram strukturering af interviewet, da vi ønskede at have fokus på
indholdet i diskussionerne mellem deltagerne modsat et fokus på den sociale interaktion deltagerne
imellem. Den stramme model egner sig til en interviewform, hvor forskeren på forhånd besidder en
del viden på området (Halkier, 2008: 40). Vi havde inden fokusgruppeinterviewet foretaget
!
17!
(deltager)observationer i Sønderborg og på Facebookgruppen, hvorfor vi afgrænsede os til at stille
spørgsmål, vi vurderede som relevante.
Da
spørgsmålene
i
fokusgruppeinterviewet
skal
lede
til
diskussion
og
støtte
meningsudvekslinger, var det nødvendigt at stille åbne spørgsmål, hvor der kunne reageres på
mange forskellige måder (Halkier, 2008: 42). Vi havde opdelt vores interviewspørgsmål ud fra
temaerne; kulturelle forskelle samt national og lokal identitet, hvortil der indgik enkelte spørgsmål
inden for hvert tema. Vi oplevede under interviewet, at det var nødvendigt med en stringent styring,
da vores interviewpersoner ikke kendte hinanden på forhånd, hvorfor der ikke opstod en naturlig
gruppedynamik. Ved at indtage en dominerende moderatorrolle, var vi i høj grad med til at
muliggøre den sociale interaktion i fokusgruppen, men forsøgte omvendt at undgå at kontrollere
samtalen (Halkier, 2008: 49).
Refleksioner over fokusgruppeinterviewet
Vi gav fra start en kort introduktion om projektets formål og problemstillinger, og forklarede
hvordan interviewet skulle forløbe. Det var vigtigt at skabe et uformelt miljø, og hermed undgå en
akavet og utryg stemning mellem interviewdeltagerne. Vi forsøgte at skabe et rum af fortrolighed
og forståelse og dermed mindske den asymmetri, der kan eksistere mellem undersøger og de
undersøgte. Vi vurderede det som vigtigt at understøtte deres holdninger og meninger, for at de
følte sig trygge til at tale om emnet (Fangen, 2001: 36).
På trods af, at informanterne ikke kendte hinanden på forhånd, virkede deltagerne til at føle sig
trygge og føle en frihed til at tale åbent med hinanden og moderator. Dog var en af deltagerne,
Natascha, særligt dominerende gennem størstedelen af interviewet. Dette måske med baggrund i
hendes arbejde, hvor hun sad i integrationsrådet i Sønderborg Kommune, og dermed optrådte som
en form for ekspert på området.
Livsverdensinterview
Projektet har ligeledes benyttet sig af det semistrukturerede livsverdensinterview, der har bidraget
med dybdegående viden om de kritiske holdninger i Sønderborg. Følgende afsnit vil afdække
brugen af det semistrukturerede interview i projektet, hvor overvejelser om og gennemførelsen af
denne interviewform, vil blive gennemgået.
I vores undersøgelse af kritiske holdninger er den semistrukturerede form yderst brugbar, da den
tillader en åben og fleksibel tilgang til interviewet, der giver mulighed for løbende ændringer
!
18!
(Kvale & Brinkmann, 2009: 44). Det semistrukturerede interview fordrer tovejskommunikation og
bidrager med en indsigt i den dybe sociale virkelighed (Kvale & Brinkmann, 2009: 18). Tilgangen
tillader at stille opfølgende spørgsmål på informanternes udsagn og løbende erkendelser, hvilket
skaber mulighed for informanternes uddybning, hvor det findes relevant. Metoden bidrager med et
indblik i forståelser og opfattelser, som vores interviewperson implicit er bære af (Rubow, 2003: 9).
Dermed giver det mulighed for at få adgang til ellers skjulte holdninger til asylansøgerne.
Udførelsen af interviewet
Vi har foretaget et semistruktureret livsverdensinterview med Bent, der er ophavsmand til den
omdiskuterede Facebookgruppe. Ligesom ved fokusgruppeinterviewet, benyttede vi os af en
selektiv udvælgelse for at sikre, at det var en person, der kunne belyse vores problemstilling bedst
muligt. Bent blev kontaktet gennem Facebook.
Vores interviewguide blev udarbejdet med udgangspunkt i projektets teoretiske tematikker.
Gennem interviewsituationen forholdte vi os åbent til at udforske andre områder, og lod dermed
Bent fortsætte af spor og veje, vi ikke havde forudsagt på forhånd. Interviewet med Bent kunne til
tider være svært at styre, da han havde en meget tydelig dagsorden med deltagelsen i undersøgelsen.
Bent var for nylig blevet aktiv i lokalpolitik, og hans politiske projekt og forsøg på at påtage en
frontfigur var til tider dominerende. Vi havde på forhånd vurderet, at det ville være en fordel at
have en lyttende og empatisk interviewer rolle, frem for en aktiv og styrende, da vi ønskede at
komme tæt på interviewdeltagerens livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009: 33). Bents rolle som
administrator i Facebookgruppen og hans politiske aktivitet kom ligeledes til udtryk i en sådan grad,
at han til dels havde en ekspert lignende adfærd. Da Bent tidligere havde deltaget i flere interviews
omhandlende asylcentret, virkede han forberedt på, hvordan spørgsmålene skulle besvares i retning
mod egen interesse. Eksempelvis benyttede han statistikker til at underbygge sin argumentation,
samt ofte udtalte sig som talerør for hele Sønderjylland. Da han i løbet af interviewet kom med
mange - efter vores opfattelse - kontroversielle udtalelser, blev vores forstående og lyttende rolle
som undersøgere udfordret. Vi vurderer dog, at dette ikke havde indflydelse på Bents åbenhed i
interviewsituationen. Modsat var det vores opfattelse, at han følte sig tryg ved at udtrykke sin
bekymring om udviklingen i Sønderborg.
!
19!
Det eksplorative ekspertinterview
Følgende afsnit vil belyse de metodiske overvejelser i forbindelse med projektets eksplorative
ekspertinterviews. Disse interviews omfatter henholdsvis Gitte Thørring, leder af asylcentret i
Sønderborg og Jørgen Eriksen, chefkonsulent ved Sønderborg Kommune, som begge er bosat i
byen. Interviewene har bidraget til indsigt i oprettelsen og implementeringen af asylcentret.
Interviewet med Jørgen Eriksen har haft en eksplorativ karakter, da det har bidraget til information
vedrørende de politiske overvejelser om brugen af Sønderborg Kaserne som asylcenter. Samtidig er
Jørgen Eriksen initiativtager i implementeringen af selve asylcentret, og kan derfor ligeledes
vurderes som en ekspert på området. Vi havde udarbejdet en forholdsvis kortfattet interviewguide,
da interviewet hovedsageligt skulle anvendes til at opnå mere generel information og faktuelle
oplysninger om asylcentrets funktion. Jørgen Eriksens personlige interesse og engagement i
projektet kom tydeligt til udtryk i hans ønske om, at fremlægge asylcentrets etablering som en
succes. Som ekspert har man ofte en særlig interesse på sit område og kan derfor have et særligt
ønske om at vinkle en problemstilling til egen fordel (Kvale & Brinkmann, 2009: 167). Dette gav
sig til udtryk i hans meget styrende rolle under interviewet, hvor han entusiastisk berettede om sin
funktion som koordinator på projektet, og om de ting der havde været vellykket i processen.
Vi fremlagde nogle af de problematikker, vi havde oplevet fra borgernes side i forsøget på, at få
Jørgen Eriksen til at forholde sig til de mere kritiske vinkler i forbindelse med asylcentrets
oprettelse. Dette for netop at få ham til at forholde sig til, hvordan de fra kommunalt hold, oplevede
og håndterede de kritiske røster i Sønderborg.
Vores interview med Gitte Thørring kan ligeledes karakteriseres som et eksplorativt
ekspertinterview, der skal bidrage med en indsigt i livet på asylcentret samt styringen af centret. Da
projektets fokus har omhandlet borgerne i Sønderborgs holdninger til asylcentret, blev interviewets
funktion primært at bidrage til en forståelse af det objekt, de kritiske holdninger var rettet mod.
Dertil ønskede vi med interviewet at få indsigt i Gittes oplevelser af modstanden mod asylcentret og
dets beboere. Gitte Thørring fremlagde, som Jørgen Eriksen, asylcentrets implementering i
Sønderborg som positiv. Denne fremstilling kan bunde i hendes funktion som asylcenterleder, og vi
er derfor opmærksomme på hendes manglende kritiske blik for de problematikker, der er opstået
mellem sønderborgenserne og asylansøgerne.
!
20!
Demografi og udvælgelse af interviewpersoner
Som beskrevet tidligere, har vi foretaget en informeret udvælgelse af vores interviewpersoner.
Sønderborgensernes demografi har ikke været afgørende for udvælgelsen, da vi ikke har søgt et
repræsentativt billede af, hvordan holdninger fordeler sig ud fra demografiske kategoriseringer. Vi
har dermed ikke information om de demografiske faktorer der kan indvirke på holdningerne, såsom
uddannelse, alder og indkomst. Informanternes køn blev dog væsentlig at tage i betragtning i
forbindelse med de holdninger der kom til udtryk. Flere af de kvindelige informanter beskrev netop
situationer, hvor de følte sig nedstirret af asylcentrets mandlige beboere. Dette perspektiv ville vi
ikke nødvendigvis have været bekendt med, havde vi kun haft mandlige interviewpersoner.
Facebook som metode - virtuel etnografi
I følgende afsnit diskuteres, hvorledes det sociale medie Facebook anvendes som metodisk værktøj
i projektets undersøgelse. Det er svært at overse den enorme indflydelse sociale medier har på
interaktion mellem mennesker i nutidens samfund (Baltar & Brunet, 2012: 57). Det virtuelle rum er
blevet et forum, hvor individer kan udtrykke deres tanker og holdninger om alt fra hverdagsliv til
politiske ideologiske ståsteder (ibid.). Virtuel etnografi er en metode, som har til formål at
undersøge, hvorledes man kan benytte virtuelle rum som en indgang til menneskers livsverden
(Hine, 2008: 257). Metoden er på mange måder sammenlignelig med den traditionelle etnografiske
metode, der kan beskrives som det at deltage:
” (…) overtly and covertly in people´s daily lives for an extended period of time, watching what
happens, listening to what is said, asking questions – in fact, collecting whatever data are available
to throw light on the issues that are the focus of the research” (Hine, 2008: 259).
Inden for den virtuelle etnografiske metode må undersøgeren deltage i et online fællesskab og heri
forsøge at forstå deltagernes livsverden (ibid.).
!
21!
Facebook – et rum med holdninger
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i det sociale medie: Facebook. Facebook er et yderst
populært medie, med over 1 milliard brugere verden (Baltar & Brunet, 2012: 64). Facebookbrugere
med fælles interesser kan oprette grupper, som danner grundlag for forskellige virtuelle
fællesskaber (ibid.). Projektet har taget afsæt i et virtuelt fællesskab gennem Facebookgruppen:
“Nej til asylcenter i Sønderborg”. Da projektets genstandsfelt omhandler et følsomt og tabuiseret
emne, var det oplagt at benytte Facebookgruppen til at få kontakt til potentielle interviewdeltagere.
Facebooksiden har ligeledes bidraget til et bredt indblik i modstanden overfor asylcentret i
Sønderborg og benyttes derfor også som en del af projektets empiri.
!
Billedbeskrivelse: Facebookgruppens forside
Skjult eller deltagende observation af Facebookgruppen
I forbindelse med brugen af et virtuelt fællesskab som Facebook, er det nødvendigt at gøre sig en
række overvejelser (Hine, 2008: 261). Den første overvejelse bestod i, hvorvidt vi skulle deltage i
gruppen og eksplicitere vores formål med undersøgelsen eller derimod skjule vores identitet og i
stedet observere siden og de holdninger, der kom til udtryk (ibid.: 262).
!
22!
Facebookgruppen bidrog med en unik indsigt i de kritiske holdninger, der eksisterer i Sønderborg,
og var dermed en ideel mulighed for at foretage en skjult observation, der afspejlede holdningerne i
dets naturlige rammer. Den skjulte observation betød, at vi fik en forståelse af Facebookgruppen og
dets medlemmer, og vi kunne dermed forberede os på at indgå deltagende i gruppen. Den
deltagende rolle i gruppen bidrog til en forståelse af, hvordan siden fungerede som en
kommunikationsplatform (Hine, 2008: 263). Deltagelsen gav dermed en autentisk oplevelse af at
være en del af gruppen, hvilket den skjulte observationsmetode af siden ikke havde mulighed for.
Den deltagende rolle var dog ikke uden udfordringer. Det første indlæg, som vi lagde op på
Facebookgruppens væg, omhandlede, hvorvidt der var nogen, der ønskede at deltage i et
gruppeinterview. Dette blev modtaget med en mistro, hvor én af brugerne af gruppen udtalte: “ikke
nok med at vi nok blir´ filmet, vi blir sikkert udskældt for at være racister” (Facebookgruppen, bilag
4, 21). Det var dermed tydeligt, at vi, trods en indsigt i gruppen og observation af gruppens
aktiviteter over en længere periode, var nødsaget til at opbygge en tillid til gruppens
medlemmer:“Just as the ethnographer has to develop belief that what research subjects say is to be
taken as trustworthy, so too do those research subjects have to feel comfortable that the researcher
is an appropriate person to trust with their confidences” (Hine, 2008: 264). Administratoren af
gruppen, Bent, bidrog til gruppens anerkendelse af os som medlemmer. Vi havde forinden
deltagelsen i gruppen, oparbejdet en god dialog med Bent, der medvirkede til en legitimering af os
som medlemmer overfor de eksisterende medlemmer i gruppen (Facebookgruppen, bilag 4, 21).
En anden væsentlig overvejelse i forbindelse med projektets brug af Facebookgruppen har
omhandlet, hvorvidt det var muligt at benytte udtalelser fra gruppen uden et decideret samtykke fra
gruppens medlemmer. Samtykket om deltagelse i undersøgelsen er vanskeligt i forbindelse med et
offentligt online forum, da: ”(…) whilst many Internet environments are publicly accessible and the
researcher could access them as easily as they might a newspaper article, for those involved the
interactions in question might be deeply intimate and be experienced as if they were private” (Hine,
2008: 265). Vi har i den forbindelse sørget for, at de deltagere vi ikke har været i personlig kontakt
med, men benytter udtalelser fra, er anonyme.
Autentiske holdninger bag skærmen?
Hvorvidt Facebookudtalelserne kan forstås som autentiske, var en anden overvejelse i forbindelse
med brugen af gruppen. Vi har ikke blot benyttet Facebookgruppen som en indgang til
!
23!
interviewdeltagere, men også inddraget indlæg fra gruppens medlemmer på siden, som et
komplimenterende empirisk grundlag til de foretagede interviews og observationer. Det var dermed
nødvendigt at overveje, hvorvidt de holdninger, der kom til udtryk på siden var udtryk for deres
reelle holdning. Kunne vi overhovedet konkludere noget på baggrund af, hvad medlemmerne gav
udtryk for på siden? Dette har imidlertid været et spørgsmål inden for den virtuelle etnografi, der er
søgt besvaret på forskellige måder (Hine, 2008: 263). Nogle har søgt at afklare autenticiteten i
online udtalelser ved at sammenligne ansigt-til-ansigt interviews med online udtalelser fra de
samme informanter (ibid.). Andre har i stedet afgrænset sig fra den præmis, at autencitet skulle
være en større problematik i online forums sammenholdt med holdninger, der kommer til udtryk i
eksempelvis interviews (ibid.). Denne tilgang stiller ikke blot spørgsmålstegn ved onlineudtalelser,
men argumenterer for at autenticitet kan være svær at indfange både online og i den virkelige
verden. Det er derfor altid væsentligt at have et kritisk øje på deltagernes udtalelser, uanset om det
foregår i en interviewsituation eller i et onlineforum (Hine, 2008: 264). Online interaktion kan være
lige så reel og pålidelig, som den mere traditionelle ansigt-til-ansigt interaktion.
På trods af, at vi mener, at udsagnene fra gruppen er autentiske, har det dog været interessant at
undersøge, hvorvidt udsagnene blev mere eller mindre kritiske bag skærmen. Ved et nærmere
eftersyn af vores interviewdeltageres udtalelser i gruppen og i ansigt-til-ansigt interviewene,
forekom der ikke bemærkelsesværdige ændringer i holdningerne. Dette kan ses i eksemplet med
Ronnie:
”(...) Jeg føler mig ikke længere tryg i Sønderborg, og føler en ubehag ved at gå gennem gågaden,
og ser da også at de overbeglor stort set alle tøser og langt de fleste fyre får ”dræberblikket”. Jeg
har mødt mange som giver mig det blik, når jeg går gennem byen sammen med kæresten” (Ronnie,
bilag 4: 18).
“Det er sådan, at de skal nedstirrer én. For et par uger siden da vi stod ved skolen, kom de en tyve
stykker. Der var nogle, der stod og gloede på os, og jeg gloede igen. Mange kiggede ned, men der
var én, der blev ved med at glo, som om han var klar til at jumpe os med det samme. Det er ikke
skide trygt, hvis de har lov til at gøre sådan nogle ting” (Ronnie, bilag 1: 4)
Hvis udtalelserne bag skærmen havde vist sig at være mere rabiate, havde det dog ikke
nødvendigvis været ensbetydende med, at disse udtalelser ikke var autentiske. Dette kunne lige så
vel være udtryk for, at man bag skærmen er i et trygt forum og har en følelse af anonymitet.
!
24!
Bearbejdning af data og analyseproces
I følgende afsnit belyses bearbejdelsen af den producerede empiri samt vores analyseproces. Vi har
valgt at meningskondensere vores interviews, hvilket fordrer en række grundlæggende overvejelser.
Når man meningskondenserer, er fokus på den overordnede mening i interviewet, hvorimod
transskribering ofte benyttes, hvis der ønskes fokus på hvert enkelt ords korrekthed (Tanggaard &
Brinkmann, 2010: 43). Meningskondenseringen bidrager til et overblik over vores forholdsvis
omfattende datasæt og medfører refleksioner i selve udskrivningen samt en begyndende fortolkning
af informanternes udsagn (ibid.). Da vi benytter citater fra interviewene i projektet, har vi fokus på
sætningernes korrekthed, og meningskondenseringen har derfor tilnærmet sig en direkte
transskribering.
Vi har kodet vores materiale - interviews, Facebookudtalelser og feltnoter - ud fra
undersøgelsens teoriapparat og begreber. Kodningen har dermed taget udgangspunkt i kategorierne;
oplevede kulturforskelle, samt national og lokal identitet, hvilket overskueliggjorde projektets
analyserende arbejde. Kodning skal ses som en dobbeltprocess, der både indskrænker datamængden
og samtidig udvider data. Da vores empiriapparat er forholdsvis omfattende, har vi undervejs
inddraget nye kategoriseringer i kodningen. Vi har derfor haft en fleksibel tilgang til kodningen, og
ladet os styre af muligheden for, at nye kategorier kunne belyse vores dataproduktion (Hastrup,
Rubow & Tjørnhøj-Thomsen, 2012: 55).
!
!
25!
Kapitel 4: Teori
I følgende afsnit introduceres projektets teoretiske hovedbegreber, samt hvorledes disse begreber
belyser vores problemstilling. Vores analyse er empiristyret, hvorfor de begreber og teorier vi
inddrager er valgt på baggrund af deres forklaringsevne i relation empirien.
Etnicitet - projektets paraply
Den norske antropolog Frederik Barths teoretisering af etnicitet tager udgangspunkt i sociale
grænsedragninger mellem grupper (Barth 1998). I essayet “Ethnic Groups and Boundaries” (1969)
beskriver Frederik Barth etnicitet som grænser mellem grupper og de forskelle, der markerer den
ene gruppe fra den anden (Barth, 1998: 9). Dette perspektiv fordrer en relationel tilgang, hvor
etniske grupper kun opstår ved tilstedeværelsen af en anden gruppe: “Though the naive assumption
that each tribe and people has maintained its culture through a bellicose ignorance of its
neighbours is no longer entertained, the simplistic view that geographical and social isolation have
been the critical factors in sustaining cultural diversity persists” (Barth 1998: 9).
Etnicitet er ifølge Barth ofte et spørgsmål om opfattede forskelle, og skal dermed ses som en
proces, hvor grupper tilskriver sig selv og andre en særlig etnisk identitet: “The features that are
taken into account are not the sum of “objective” differences, but only those which the actors
themselves regard as significant” (Barth, 1998: 14). De etniske identifikationer opstår ud fra
markører såsom sprog, religion, en forestillet fælles historie etc., og herigennem opstår de opfattede
forskelle. Der kan således opstå et stærkt fællesskab inden for gruppen, men samtidig en
udelukkelse af mennesker uden for gruppen (Mørck, 2011: 260). Den usynlige grænse mellem
mennesker og grupper er ofte forestillet, men ikke desto mindre medvirker grænsedragninger til
inklusion og eksklusion mellem grupperne (Mørck, 2011: 260). Grænsedragningerne skabes således
til dels ud fra subjektive opfattelser af, hvilke egenskaber ens egen og andres gruppe indeholder
(ibid.).
Barths “grænser mellem grupper”-tilgang bidrager til en forståelse af, hvad der ligger bag
sønderborgensernes kritiske holdninger til asylcentret. I undersøgelsen af de grænseskabende
faktorer i sameksistensen mellem sønderborgenserne og asylansøgerne inddrages henholdsvis
national og lokal identitet, samt kulturforskelle som etniske grænsedragninger. I henhold til
!
26!
besvarelsen af problemformuleringen, vil Barths teori være den bagvedliggende forståelse, når vi i
projektet undersøger, hvorledes sønderborgenserne foretager etniske grænsedragninger mellem dem
selv og asylansøgerne. Nedenstående afsnit vil eksplicitere den teoretiske baggrund for måderne
hvorpå sønderborgenserne skaber etniske grænser, samt vise hvorledes de anvendes i projektet.
Forståelsen af nationer
Den irske forsker Benedict Anderson ser nationen som et forestillet fællesskab. I Andersons bog
“Imagined Communities” fra 1983 foretager han en historisk gennemgang i bestræbelsen på at
undersøge de betingelser, der ligger til grund for bevidstheden om nationen i dag. I den reviderede
danske udgave “Forestillede fællesskaber” fra 2001, beskrives den personlige og kulturelle følelse
af at tilhøre en nation. Her undersøger Anderson de processer, der er medskabere af de forestillede
fællesskaber. Anderson skriver om nationen som et forestillet fællesskab, hvor: ”…Selv den mindste
nation aldrig vil kende de fleste af deres fæller, møde dem eller endsige høre om dem. Alligevel
findes i tankerne hos hver enkelt billedet af deres fællesskab” (Anderson, 2012: 48). Anderson ser
nationer som forestillede på baggrund af en konstruktion af en fælles homogen kultur. Dermed
defineres nationer i afgrænsningen fra andre nationer og deres dertilhørende kulturer. I
forestillingen om fællesskabet sker der ligeledes en afgrænsning, da ingen nation forestiller sig at
kunne rumme hele menneskeheden (Anderson, 2012: 50). Anderson definition af nationer, som
socialt konstruerede enheder, inddrages i forståelsen af Danmark og Sønderborg som et forestillet
fællesskab. Ideen om nationen som forestillet skal derfor ses som en ramme for, hvordan vi
undersøger national og lokal identitet blandt sønderborgenserne.
Den finske antropolog Liisa Malkki beskriver i artiklen “National Geographic: The Rooting of
Peoples and the Territorialization of National Identity among Scholars and Refugees” fra 1992,
hvordan der eksisterer en forestilling om en national orden inden for nationalstatens grænser
(Malkki, 1992). De nationale grænser kommer derfor til at fremstå som en naturlig opdeling af
verden, som beskriver dét at have sine rødder solidt plantet i et pågældende land eller område, og
hvor rodløshed derfor opfattes som unaturligt eller som et: “matter out of place” (Malkki, 1992:
25). Dette er ikke blot karakteriseret ved de territoriale grænser, men gælder ligeledes bestemte
lokaliteter (Malkii, 1992: 28). Den naturaliserede nationale orden indebærer derfor forståelsen af, at
der er en naturlig sammenhæng mellem det nationale/lokale sted og et særlig folk, hvor kulturer er
knyttet til. Dermed bliver identitet uløseligt forbundet med et nationalt territorium. Kultur ses i
!
27!
denne sammenhæng som en relativt arvelige enhed, der knyttes til bestemte steder – forståelsen af
at mennesket har rødder i jorden: “The idea of culture comes with an expectation of roots, of a
stable, territorialized existence” (Malkii, 1992: 29). Malkki ønsker at vise, hvordan denne
forståelse er en konstruktion, og dermed en forestilling, der er blevet naturliggjort, hvortil den til
stadighed har konsekvenser (Malkii, 1992). I projektet anvendes Malkkis teori om menneskets
forestilling om at have naturlige rødder forbundet til et geografisk afgrænset område til at belyse
sønderborgensernes forståelse af danskhed som tilhørende Danmark. Malkkis begreb “matter out of
place” anvendes ligeledes i sønderborgensernes forståelse af asylansøgerne som unaturlige i en
dansk og sønderborgensisk kontekst.
Sociologen Michael Skey beskriver som Malkki, hvorledes der hersker en forståelse af, at nogle
mennesker hører mere naturligt til et bestemt sted end andre. Dette fordrer, ifølge Skey, en
hierarkisk orden af tilhørsforhold, hvor nogle har en særlig magt til at definere, hvem der hører til
inden for nationens fællesskab. Denne opfattelse afgør ligeledes, hvem der har ret til hvad: “I
belong more than you, therefore, I deserve more than you” (Skey, 2013: 90). Skey anlægger et
mikrosociologisk perspektiv i sine studier af nationalt tilhørsforhold, hvor han belyser, hvorfor det
for nogle mennesker er vigtigt at forstå sig selv ud fra en særlig national kollektivitet (Skey, 2011).
Han argumenterer for, at forestillingen om et særligt fællesskab inden for en nation tilbyder en form
for orden og forudsigelighed i en verden, der kan synes skræmmende, overvældende og usikker
(Skey, 2013: 87). En sådan nationsforståelse er især betydningsfuld for nogle mennesker i den
globaliserede verden i dag, hvorfor det er vigtigt at undersøge, hvordan mennesker forstår sig selv
og andre ud fra nationale termer (Skey, 2011: 6). Skey understreger, at mens menneskets forståelse
af nationale grænser er konstrueret, har de dog virkelige konsekvenser:“... it is a familiarity with the
nation’s social and physical landscapes, its ways of being, doing and saying, that enables such
large, abstract, idealized “entity” feel like “home”” (Skey, 2013: 88). Michael Skeys teori er
derfor ligeledes relevant at inddrage i forbindelse med undersøgelsen af sønderborgensernes
nationale og lokale tilhørsforhold. Hertil hvordan sønderborgensernes oplevelse af en kollektiv
identitet,
!
bliver
forstærket
og
yderligere
ekspliciteret
i
mødet
med
asylansøgerne.
28!
Oplevede kulturforskelle
De norske antropologer, Thomas Hylland Eriksen og Torunn Arntsen Sørheims har med afsæt i
bogen “Kulturforskelle - kulturmøder i praksis” virket som en stor bidragsyder i forståelsen af
sønderborgensernes oplevelse af kulturelle forskelle. Antropologerne gør det klart, at kultur er et af
de mest vanskelige begreber at definere. Det er derfor nødvendigt at eksplicitere anvendelsen af
begrebet og ligeledes konteksten begrebet anvendes i (Eriksen & Sørheim, 2005: 36). Eriksen og
Sørheim beskriver kultur som et sammenspil af forskellige påvirkninger fra samfundet, der
indvirker på mennesket. Mennesket tilegner sig færdigheder og vaner som medlemmer i et
samfund, hvorfor kultur opfattes som tillært, hvilket adskiller sig fra en forståelse af kultur som
medfødt. Kultur er dermed det modsatte af natur. Ikke desto mindre, beskriver Eriksen og Sørheim,
hvorledes de fleste folkeslag forsøger at definere én bestemt kultur inden for nationalstatens
grænser (Eriksen & Sørheim, 2005: 47). Grænser mellem grupper er ifølge Eriksen og Sørheim
konstruerede grænser, der blandt andet skabes ved stereotypiseringer af “den anden” (Eriksen &
Sørheim, 2005: 62). Stereotypiseringer kan have den konsekvens, at der skabes forenklede
forestillinger om den anden gruppe og tillægges gruppen særlige kulturtræk. Stereotyper bidrager til
en slags social orden ved en kategorisering af “den anden”, hvorfor den stereotypiske forestilling
kan overse individuel variation (Eriksen & Sørheim, 2005: 63). Eriksen og Sørheim beskriver i
denne forbindelse, hvorledes de forenklede stereotyper kan skabe fjendebilleder, hvor bestemte
grupper betragtes som værende til fare for ens egen gruppe (Eriksen & Sørheim, 2005: 64). Eriksen
og Sørheims forståelse af kulturelle forskelle benyttes til belyse, hvorvidt sønderborgenserne forstår
kultur som foranderligt, eller modsat som statisk. Vi inddrager som supplement den norske
antropolog Marianne Gullestads begreb om kulturracisme, der omfatter en opfattelse af grupper
som havende en række negative kulturelle særtræk, der opfattes som medfødte (Gullestad, 2002:
59). Dertil anvendes begrebet stereotyper til at belyse, hvorledes sønderborgenserne kategoriserer
asylansøgerne, samt hvilken betydning disse stereotype forestillinger har.
Lighed og enshed
Eriksen & Sørheim beskriver som Liisa Malkki, hvorledes nationalisme kan betragtes som en
forståelse af, at statslige grænser er positivt sammenhængende med kultur (Eriksen & Sørheim,
2005: 77). Det er altså en opfattelse af, at et land bør omfatte en befolkning, der besidder samme
!
29!
kulturelle forståelse. Nationalismen har på denne måde ekskluderende elementer for grupper, der
står uden for det kulturelle fællesskab (Eriksen & Sørheim, 2005: 80).
Marianne Gullestad understøtter Eriksen og Sørheims forståelse af, hvorledes nationalstaten
sætter grænser for det kulturelle fællesskab (Gullestad, 2002). I forskningsartiklen ”Invisible
Fences: Egalitarianism, Nationalism and Racism” fra 2002, beskriver Gullestad, hvorledes disse
grænser er skabt af en egalitaristisk logik, hvor lighed forstås som sammenligneligt med enshed,
hvorfor mennesker, der ikke er ens, ej heller betragtes som lige (Gullestad, 2002: 46). Ifølge
Gullestad har opfattelsen af, at man skal være ens for at være lige oprindelse i de skandinaviske
lande, der forstår sig selv som relativt homogene (Gullestad, 2002: 47). Gullestad beskriver
imidlertid denne forståelse, som en forestillet homogenitet, hvor hun benytter begrebet: forestillet
enshed (imagined sameness). Den forestillede enshed kan have konsekvenser for grupper, der står
uden for denne forestilling, og som opfattes som for forskellige til at indgå i det forestillede
fællesskab (Gullestad, 2002: 52). Majoritetsbefolkningen har i ifølge Gullestad en forventning om
minoritetsbefolkningens tilpasning under samfundets normer og kultur for at blive betragtet som
lige. Gullestad forklarer dette som en ”vært-gæst” relation, hvor minoritetsbefolkningen skal
indordne sig under hjemmets regler og normer, og hvor majoritetsbefolkningen kontrollerer
hjemmets regler. Det forventes i denne sammenhæng at gæsterne udviser en ydmyghed i
værtslandet (Gullestad, 2002: 54).
Vi anvender Gullestads begrebsapparat til at belyse, hvorledes forståelsen af en dansk enshed
forveksles med lighed blandt sønderborgenserne. Gullestads forståelse af vært-gæst relationen
benyttes ligeledes til at fremanalysere, hvorvidt sønderborgenserne opfatter asylansøgerne som
gæster i Danmark.
Oplevede kulturforskelle samt nationale og lokale tilhørsforhold, skal alle ses som etniske
grænsedragninger, der indvirker på hinanden, og som gensidigt fordrer hinanden. I forståelsen af
nationen og lokalitet som forestillede fællesskaber, ligger heri en forståelse af fællesskabet, som
havende særlige kulturelle egenskaber. Kulturelle forskelligheder og national/lokal identitet er
derfor etniske grænsedragninger, der er med til at definere, hvem man er, og hvem man ikke er,
samt hvor man hører til og ikke hører til.
!
!
30!
Kapitel 5: Introduktion til felten
I følgende kapitel redegøres for felten, Sønderborg, hvori vi har foretaget vores undersøgelse. Dette
gøres for at give læseren en forståelse af den kontekst vores informanter er en del af.
Sønderborg er en gammel købstad beliggende på begge sider af Alssund, hvor størstedelen af
byen ligger på øen Als. Byen er grundlagt omkring Sønderborg Slot, som stod færdig i 1200-tallet.
Sønderborg by blev stort set udslettet under bombardementerne ved belejringen i 1864, og var siden
nederlaget til Preussen og Østrig under tysk styre indtil 1920. Under den tyske administration, blev
Sønderborg sammen med Flensborg centrum for den voksende tyske flåde. Derfor blev der opført
en marinestation, der indeholder blandt andet kasernen og det gamle hospital. Kasernen og de
gamle hospitalsbygninger er store røde murstensbygninger, placeret på skrænterne ned til havnen
centralt i Sønderborg. Indtil for nylig har kasernen huset sergentskolen, men i et forsvarsforlig i
2013 blev det besluttet, at skolen skulle flyttes til Varde Kaserne og bygningen blev købt af
Sønderborg Kommune for 17.1 mio. Kr. (forsvaret.dk, 26.05.2015). I forbindelse med købet
overtog Sønderborg Kommune ligeledes den lejeaftale, der var indgået mellem Forsvarets
Bygnings- og Etablissementscenter og Udlændingestyrelsen, vedrørende oprettelsen af det
midlertidige asylcenter (Kæhler, SønderborgNyt.dk, 26.05.2015). Her indgår Jammerbugt
Kommune som operatør på centret (nyidanmark.dk, 26.05.2015). Bygningen huser nu omkring 500
asylansøgere, hvoraf tre fjerdedele er mænd og en tredjedel kvinder og børn (Gitte, bilag 5: 2).
Kvinderne og børnene bor i deres egen bygning, separeret fra mændene. De bor omkring 10-16
personer på et værelse og får udbetalt, hvad der svarer til 40 kr. dagligt (Feltdagbog, bilag 6: 6).
Asylansøgerne bor gennemsnitligt 3-4 måneder på centret, indtil deres sag er blevet behandlet. I den
tid får de 10 timers undervisning om ugen (Gitte, bilag 5: 2). Kasernen er sammen med en lang
række andre bygninger varemærke for Sønderborg By. Her kan ligeledes tilføjes Dybbøl Mølle og
Sønderborg Slot (visitsonderborg.dk, 26.05.2015). Sønderborg har flere uddannelsesinstitutioner,
herunder en del af Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Sydvest samt flere forskellige
ungdomsuddannelser (sonderborg.dk, 26.05.2015) Indtil for nylig var det også muligt at uddanne
sig til sygeplejerske, men denne uddannelsesinstitution, er netop blevet flyttet til Aabenraa (Seest,
jv.dk, 26.05.2015). Sønderborg Kommune har flere store erhvervsvirksomheder, herunder Danfoss
og Siemens, (Jørgen Eriksen, bilag 3: 8). Byen har et rigt handelsliv og slår sig på at være
“Shoppinghovedstad i Syd”. I den forbindelse er der for nyligt åbnet et stort indkøbscenter kaldet
!
31!
“Borgen” (visitsonderborg.dk, 26.05.2015). Der er omkring 30.000 indbyggere i selve byen og
78.000 i hele Sønderborg Kommune, hvor Sønderborg og Nordborg er de to største byer.
!
32!
Kapitel 6: Analyse
Følgende analyse er inddelt i tre ligestillede dele, hvor hver analysedel undersøger forskellige
måder, hvorpå sønderborgenserne markerer etniske grænser. Første analysedel vil analysere,
hvordan sønderborgenserne identificerer sig med dét at være henholdsvis dansk og
sønderborgensisk, og hvilken betydning dette har for deres opfattelse af asylansøgerne som
ligemænd. I anden analysedel undersøges det, hvordan kulturelle forskelligheder mellem
sønderborgenserne og asylansøgerne kommer til syne i sønderborgensernes hverdag. Endeligt
belyses i tredje analysedel, hvilke stereotype forestillinger sønderborgenserne har om
asylansøgerne, og hvad disse stereotypiseringer medfører.
National og lokal identitet
Følgende analysedel har til hensigt at undersøge, hvordan forestillingen om danskhed kommer til
udtryk, og hvordan forståelsen af at være dansk kan ses som tilkoblet et særligt område. Dertil
fremanalyseres, hvordan en lokal identitet kommer til udtryk blandt sønderborgensere, samt
hvordan Sønderborg Kaserne kan ses som et særligt lokalt symbol. Endeligt belyses, hvilken
betydning forestillingen om en særlig danskhed, har for sønderborggensernes opfattelse af
asylansøgerne som ligemænd
Danmark er dansk
“Thi du er min fader og moder, så synges fra strand til strand, langt mer end søster og broder, thi
du er mit fædreland”. Denne sangstrofe blev sunget med stolthed blandt sønderborgenserne til
mindedagen for slaget ved Dybbøl (Feltdagbog, bilag 6: 13). Strofen beskriver, hvordan man som
dansker er naturligt forbundet til Danmark - landet er ens far og mor. Sangen symboliserer samtidig
danskernes fælles historie, da den omhandler tyskernes besættelse af Danmark. “Jeg elsker de
grønne lunde” afspejler en forestilling om at danskerne er danske, da de har rødder i Danmark. Liisa
Malkki beskriver, hvorledes forestillingen om nationalstaten indebærer en forståelse af, at
mennesker hører mere naturligt til i nogle steder af verden, samt et billede af, at bestemte kulturer
hører til særligt afgrænsede områder (Malkki, 1992: 28-29). At kultur er noget der er tilkoblet et
bestemt territorium kommer til udtryk blandt flere af sønderborgenserne (bilag 1: 7, bilag 2: 14,
bilag 4: 6). Natascha udtrykker således:
!
33!
“Jeg tror folk hernede har en holdning til, at de ikke kan forstå, at man ikke kunne hjælpe dem i et
naboland, for der ved de lidt mere, hvordan tingene er, det er, mere det de kommer fra. Jeg tror
mange har svært ved at se, hvorfor de skal herop. Man ville hellere have hjulpet dem dernede på en
vis” (Natascha, bilag 1: 7).
En sådan forståelse afspejler et billede af, at asylansøgerne ikke hører til i Danmark, men i stedet
har en særlig kultur, der naturligt er tilknyttet det område de kommer fra. På denne måde har
asylansøgerne naturlige rødder i deres eget land, og de opfattes derfor som rodløse, og hvad Malkki
definerer som et: ”matter out of place” (Malkki, 1992: 25). Bent forklarer i denne forbindelse,
hvordan bådflygtningene bør sendes tilbage til deres hjemland: “(...) men det holder dem i deres
eget forum. Det holder dem nede i en verden, hvor de kan agere og hvor de kender deres omverden.
Så lad os hjælpe dem dér” (Bent, bilag 2: 14). Som Anderson beskriver, opstår der i forestillingen
om et nationalt fællesskab ligeledes en afgrænsning fra andre nationer og de kulturelle egenskaber,
der ses knyttet hertil (Anderson, 2012: 50). Forestillingen om den danske nation, som en afgrænset
størrelse, der indeholder en fælles væremåde og bestemte fælles værdier, kommer til udtryk når
Ronnie udtaler: “Altså Danmark er dansk og har altid været det. At de (red. asylansøgere) skal
komme herop og skal ændre på, at vores børn ikke skal have svinekød i institutioner, det er for
langt ude. At de skal bestemme, at vores flag ikke må svaje i vinden, fordi der er kors på” (Ronnie,
bilag 1: 9). Folk der ikke spiser svinekød er derfor, ifølge Ronnie, ikke en del af den forestillede
danskhed. Heri ligger også forståelsen om en særlig kollektiv identitet, hvor der dannes en idé om,
hvem der hører til i en bestemt nationalitet, og hvem der ikke gør (Skey, 2013: 88).
“Jeg er jo sønderjyde”
Forståelsen af Danmark som et afgrænset fællesskab, med en dertilhørende særlig dansk kultur, kan
også afspejlet i et lokalt perspektiv. Den nationale identitetsforestilling bliver flere steder gradbøjet
blandt mange af informanterne, der lægger stor vægt på det at være sønderborgenser. Dette bliver
blandt andet tydeligt i Bents afstandstagen til andre landsdele, og i særdeleshed København:
“Sønderjydere kender til at være dansk, for vi har kæmpet for det, eller vores forfædre har.
Sjællændere tager den for givet, og er lidt høje i hatten over det. Det er som om, at man tænker:
”Der er jo ikke noget, der kan gå galt. Det er Danmark, og det har det altid været og fuld skræl
derud af”. Hvor den sønderjyske mentalitet er lidt mere: ”Arhh.. slå nu lige kold vand i blodet.
Husk nu lige janteloven”.. Jantelov og København, det mikser ikke så godt” (Bent, bilag 2: 2).
!
34!
Bents skelnen mellem københavnere og sønderjydere afspejler, hvordan det at være sønderjyde er
noget særligt. Han tillægger derfor sønderjydere og københavnere forskellige værdier og
egenskaber, der er rodfæstet i bestemte geografiske områder. Dette ses ligeledes i en diskussion i
facebookgruppen:
Katrine: “Jeg tror ikke det er sådan vi er helt vildt gamle og bondske”.
Ronnie svarer: “Det tror Københavnerne jo så bare”.
Katrine: “Jamen lige præcis, men altså nogen gange, i hvert fald i mine forældres generation, tror
jeg vi arbejder lidt hårdere for tingene hernede (…)jeg tror lidt det er på den måde vi er bondske,
hvis vi er bondske på nogen måde.”
Natascha supplerer: “Vi knokler ligesom for nogen ting, fordi vi har nogen politikere ovre på
Christiansborg, der ikke ser herned. (…) når Københavnerne får den der S-togs bane til Ringsted,
hvor jeg tænker: ”hallo, der går sgu da tog i forvejen”.
Bent understreger ligeledes, hvordan man som sønderborgenser har en særlig forståelse for, hvad
det vil sige at være dansk. Identificeringen med det særligt danske i Sønderborg, bliver ekspliciteret
flere steder blandt sønderborgenserne (Bilag 1: l, bilag 2: 2, bilag, 6: 10).
Denne danskhed synes blandt andet at være til stede i den betydning og værdi, der tillægges de
historiske steder i Sønderborg. Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot og ikke mindst kasernen er nogle af
de steder, der synes at have en særlig lokal betydning (Bilag 1: 1, bilag 4: 1, 11, bilag 6: 10).
Bygningerne repræsenterer den sønderjyske forhistorie, og herunder den tyske besættelse af
sønderjylland. Bent beskriver:
“Vi har en anden indstilling til det at være dansk hernede. (...) Vores forfædre og familie har
kæmpet for det, det vil sige at være dansk. Der er ingen der ved, hvad de har, før de har mistet. Og
vi har så vundet det tilbage igen. Men det gør bare, at sønderjyder er et andet folkefærd end resten
af DK” (Bent, bilag 2: 7).
!
35!
!
Billedtekst: Mindesammenkomst
Sønderjydernes frigørelse fra Tyskland kommer således til at forstærke danskheden i byen.
Chefkonsulent i Sønderborg Kommune, Jørgen Eriksen, giver udtryk for, at det hovedsageligt er det
ældre segment i byen, for hvem den sønderjyske historie stadig har betydning (Jørgen Eriksen, bilag
3: 8). Da vi under feltarbejdet deltog i mindedagen for slaget ved Dybbøl, var det dertil
udelukkende ældre mennesker, der deltog. Dette kan betyde, at de ældre borgere i højere grad
identificerer sig med den sønderjyske historie og dens monumenter. Dog viser det sig, at
traditionerne og bevidstheden om den fælles forhistorie bliver videreført til yngre generationer. Vi
talte blandt andet med en sønderborgensisk kvinde, der fortalte, at alle børn i Sønderborg hvert år
sælger små emblemer med et motiv af Dybbøl Mølle, hvor de overskydende penge går til den årlige
mindedag for de faldne soldater i 1864 (Kvinde, bilag 6: 11).
Fejringen af mindedagen kan således ses som en årlig begivenhed, der er med til at reproducere en
særlig lokal forståelse (Skey, 2013: 88), hvor sønderjyderne i fællesskab udtrykker en tilknytning til
!
36!
Danmark og til Sønderborg. Ved fejringen af mindedagen bliver der sunget sange, og mindet de
faldne soldater, der symboliserer danskhed for sønderborgenserne. Der eksisterer hermed en
konsensus om at dyrke en særlig danskhed på en bestemt måde. Som Anderson beskriver, strækker
det forestillede fællesskab sig gennem tid og rum. Herigennem opstår fortællinger om nationers
fællesskab, der er med til at definere “vores måde at leve på” og konstruere en fælles unik kultur
(Koefoed & Simonsen, 2010: 22). Forestillingen om et særligt sønderborgenisk kollektiv
konstrueres derfor ud fra fortællinger om folket i Sønderborg. Således udtaler Bent sig:
“Så det er faktisk ikke løgn med den Kongeå. Den betyder utroligt meget. Det er som om, at det
skridt med at være sønderjyde og ikke sønderjyde, så har du krydset grænsen for, hvor man
kæmpede for at være dansk. Det lyder plat, at jeg sidder og siger det. For jeg har sgu ikke kæmpet
for at være dansk, men mentaliteten den går simpelthen i arv. Mine forældres holdning. Mine
bedsteforældres holdning. De går i arv. (...) Vi ved bare, hvad det vil sige, ikke at være det, man
gerne vil være. Det er det, der er pointen” (Bent, bilag 2: 7).
Bents fremstilling af og fortælling om, hvad det vil sige at være sønderjyde og herunder
sønderborgenser kan ses som identitetsfortællinger, der afgrænser, hvem man er, og hvem man ikke
er, samt hvor man hører til. Den fælles historie som sønderborgenserne fremhæver, kan ligeledes
ses som en etnisk markør, der er med til at definere et sønderborgensisk “vi” (Mørck, 2011: 260).
Michael Skey beskriver, hvorledes disse fortællinger bliver forstærket og yderligere ekspliciteret,
hvis man føler sig truet eller udsat (Skey, 2013: 83). På denne måde, kan den tydelige bevidsthed
om den sønderborgensiske kulturelle identitet være afspejlet i oplevelsen af, at denne særegenhed er
under pres. Beretninger om Sønderborgs udsatte position er ligeledes noget der gik igen hos mange
af sønderborgenserne (bilag 1: 2, bilag 2: 3, bilag 4: 3, bilag 6: 3). Sønderborgenserne beskriver,
hvorledes alt det de er stolte af bliver taget fra dem. Sønderborgs mange statslige institutioner er i
den seneste årrække blevet flyttet fra byen, herunder sygeplejeskolen, sergentskolen og sygehuset.
Følelsen af at blive overset i det nationale kollektiv, og i fordelingen af de offentlige institutioner,
har derfor yderligere forstærket det lokale tilhørsforhold og skabt en større afgrænsning. Dette
kommer til udtryk i en udtalelse fra Facebookgruppen:
“Den gode hr. Holst (red. Sønderborgs Borgmester) har fjernet alt fra Sønderborg kommune, givet
det til Aabenraa, og så vil han bruge OS som skraldespand og placere et asylcenter i Sønderborg.
!
37!
Næ nej, dem kan han stoppe ind i det nybyggede sygehus i Aabenraa og lade psykiatrien blive i
Augustenborg, hvor den alle dage har ligget og været velfungerende i omgivelser som er sukker for
sjæl og sind” (Facebookgruppen, bilag 4: 3).
I forbindelse med ovenstående udtalelse, er det dermed ikke kun København der tages afstand fra,
men selv de nærmere regionale områder som Aabenraa. Sønderborgenserne føler sig derfor i særlig
grad ramt, hvilket fordrer en afgrænsning fra en fælles regional identifikation og forstærker det
lokale tilhørsforhold.
Jørgen Eriksen beskriver, hvordan Sønderborg altid har været en by fremme i skoene. En frontløber
på alle kanter. Især de store virksomheder, såsom Danfoss, har bidraget til denne udvikling (Jørgen
Eriksen, bilag 3: 6-7). Forståelsen af Sønderborg som en progressiv købstad, der altid har været
udviklingsmæssigt fremme bidrager til sønderborgensernes frustration i brugen af kasernen som
asylcenter. Frustrationen bunder blandt andet i et større byggeprojekt på havnefronten, der blev sat i
bero på baggrund af asylcentrets beliggenhed på kasernen:
“Der er en 25 mio. kr. masterplan for hele havnen, udviklingen af havnen. De første bygninger er
bygget. (...) Det er gået i stå. Hvorfor? Prøv at gæt. Fordi der sidder 700 asylansøgere lige bag
ved. Hvordan skal man have oplevelsespark og kongreshotel lige foran et asylcenter?” (Bent, bilag
2: 8).
“Det var nok ikke lige det, man havde regnet med skulle komme herned. Man havde nok håbet på
nogle andre ting, noget der var lidt mere udviklingsmæssigt” (Natascha, bilag 1: 5).
Sønderborgs historie, og den stolthed der ligger heri, bliver derfor udfordret af asylcentrets
implementering, og her bliver kasernen særlig vigtig for sønderborgenserne.
Kasernen som et lokalt symbol
I forbindelse med oprettelsen af asylcentret har den lokale kaserne været det centrale
omdrejningspunkt for borgerne i Sønderborg. Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg”
blev netop oprettet på baggrund af utilfredsheden med brugen af denne særlige bygning. Kasernen
bliver en symbolsk markering af sønderborgensernes fælles historie, og kasernens lokale betydning
bliver på denne måde forstærket i omdannelsen til et asylcenter (Skey, 2013: 86).
!
38!
!
Billedtekst: Sønderborg Kaserne
Jørgen Eriksen beskriver, at det ikke er første gang borgerne i Sønderborg har kæmpet for
bevarelsen af kasernen og sergentskolen (Jørgen, bilag 3: 6). Den har ifølge ham været et
samlingspunkt for borgerne gennem flere år, og derfor bliver asylcentrets placering på kasernen
specielt ømtålelig. Nedenstående er en udtalelse fra Facebookgruppen, der vidner om kasernens
betydning:
“Hvor er det dog irriterende at blive anklaget for racisme og det, der er værre. Det, at man ikke
ønsker et asylcenter i vores smukke kaserne betyder jo ikke, at der ikke kan være et asylcenter et
andet sted i området. Men hvorfor lige der? Kasernen, der sammen med de gamle røde bygninger
på sygehuset, er så vigtig en del af vores lokale og nationale historie” (Facebookgruppen, bilag 4:
11-12).
Kasernen bliver et lokalt symbol, der refererer til en kollektiv forståelse af, hvem man er som
sønderborgenser. Bygningen har tidligere huset sergentskolen, hvilket blev set som én af byens
store stoltheder, hvor flere fremhæver, hvordan der i byen altid har været en lang tradition for
militærtjeneste- og historie (Bilag 1: 2, bilag 2: 6). Sønderborgensernes identitet er derfor også
investeret i kasernen.
!
39!
Kampen for at bibeholde dette symbol genererer dermed en endnu stærkere fælles forståelse af
samhørighed i byen. Når kasernen repræsenterer det sønderborgensiske, opleves det derfor nærmest
som et angreb mod det sønderborgensiske folk, at den nu huser asylansøgere. Dette kan ses i
Ronnies oplevelse af den ændrede brug af kasernen:
“De kunne godt ha´ valgt en anden bygning. De har brugt den i rigtig mange år præcis til at
uddanne sergenter. Man føler lidt, det er et komplot mod det sønderjyske folk, især Sønderborg.
Kort tid efter sergentskolen lukker, så bliver det brugt til at huse flygtninge. Der er et eller andet
samspil med regeringen. ”Vi lukker de og de steder, og så skal der være asylcenter”. Altså
Haderslev sygehus er allerede blevet lukket ned og bliver brugt til asylcenter, hvad bliver det
næste?” (Ronnie, bilag 1: 2).
Ronnie understreger, hvordan sønderborgenserne oplever at være i en udsat position, hvor
institutioner der repræsenterer Sønderborg og dets folk, bliver flyttet. Den sønderborgensiske
identitet synes derfor at forstærkes i denne sammenhæng.
Danskhed som en forestillet enshed
Som fremanalyseret, har sønderborgenserne en forestilling om Danmark som værende en afgrænset
størrelse med dertilhørende kulturelle særtræk. Den norske antropolog Marianne Gullestad
argumenterer for, at der særligt i de skandinaviske lande hersker en forståelse af en overordnet
homogenitet, som Gullestad kalder forestillet enshed. Gullestads forståelse af forestillet enshed, har
oprindelse i en egalitaristisk logik, som er opfattelsen af, at man skal være ens for at være lige.
Dermed betragtes forskellighed som problematisk eller sågar som en trussel for samfundet. Lighed
er i denne forbindelse betinget af den forestillede enshed (Gullestad, 2002: 47). Denne forestilling
inkluderer de grupper, der tilhører det forestillede nationale fællesskab, men ekskluderer grupper
der ikke er en del af fællesskabet (Eriksen & Sørheim, 2005: 80). Når sønderborgenserne oplever at
forskelligheden er for stor, vil asylansøgerne ikke betragtes som sønderborgensernes ligemænd,
men derimod repræsentere en forskellighed, som sønderborgenserne ikke mener, at de kan skabe et
fælles udgangspunkt med. Forskelligheden kommer til udtryk i flere af sønderborgensernes
udtalelser:
!
40!
“Og der plantede de sig på bænkene og havde de spritnye Iphones hele bundtet, hvor der hørte, det
der – ja, undskyld udtrykket – jeg kalder det “jalla-musik” på mobiltelefonerne, på fulde skrald på
alle bænkene. Og jeg tænkte: ”Hold kæft, hvilket land er vi lige i?” (Bent, bilag 2: 5).
“Jeg må være ærlig at sige, rent personligt, det med det tørklæde, det er jeg ikke så glad for. (...)
Og jeg må også være ærlig, og det kan godt være det er lidt diskriminerende, men ser jeg en
kasseekspedient der sidder med tørklæde og én der sidder uden, så går jeg nok over ved den uden
(...)” (Natascha, bilag 1: 10).
Ovenstående er eksempler på nogle af de kulturelle forskelligheder der italesættes af
sønderborgenserne. Asylansøgernes forskellighed ses også som en udfordring for sameksistensen
mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Natascha udtaler: “(...) De aner ikke, hvordan man
snakker med kvinder, de aner ikke engang trafikreglerne. De aner ingenting. Du skal se dem som
børn, der skal lære alt fra bunden” (Natascha, bilag 1, 3). Asylansøgerne repræsenterer altså en
anderledeshed, der ikke stemmer overens med den danske måde at begribe verden på. I denne
anderledeshed som Natascha giver udtryk for, tegnes ligeledes et billede af de opfattede
kulturforskelle som ikke værende ligestillede.
Socialkontor for verdens flygtninge
Eriksen og Sørheim argumenterer for, at lighed særligt kommer til udtryk i den danske kultur i kraft
af en social og økonomisk omfordeling i samfundet (Eriksen & Sørheim, 2005: 109). Den sociale
og økonomiske omfordeling kræver imidlertid enshed for at få adgang til rettigheder og
velfærdsgoder (Eriksen & Sørheim, 2005: 110). De der står udenfor det forestillede fællesskab har
dermed ikke krav på ligebehandling.
Oplevelsen af at asylansøgerne udgør et væsentligt pres på det danske velfærdssamfund, og
modtager velfærdsgoder der ikke tilkommer dem, er i høj grad en bekymring sønderborgenserne
giver udtryk for. Bent udtaler: “De kommer fra et fuldstændig anderledes samfund og så lige ned i
den danske velfærd. Værsgo at tage for jer. Og hvis det går i stykker, så skal vi nok erstatte det.
“Knock yourselves out”” (Bent, bilag 2: 25). En udtalelse fra Facebookgruppen understøtter Bents
bekymring for den danske velfærd: “En efter en får de asyl. Og så slipper vi dem aldrig mere. De
bosættes i boligområder, hvor de kan leve godt af det danske velfærdssystem” (Facebookgruppen,
!
41!
bilag 4: 6). En stor andel af sønderborgenserne betragter asylansøgerne som en økonomiske byrde,
der fratager danskerne ressourcer der retteligt tilhører dem:
“Vi kan ikke hjælpe alle, der er i nød. Og vi bør hjælpe vores eget folk, før vi hjælper andre. Der er
mange herhjemme, som sagtens kunne bruge en hjælpende hånd. De bør ha´ hjælp først. Også
selvom der er andre, der måske har det værre end dem. Og i mine øjne er mine medmennesker
andre danskere. Så nej, det er bestemt ikke latterligt at hjælpe sine medmennesker. Det er latterligt
at bruge penge på andre, når man ikke kan hjælpe sine egne først” (Facebookgruppen, bilag 4: 7).
“Herhjemme, alle dem vi tager ind – nu skal jeg ikke sige alle, men jeg vil påstå 95 % af dem –
ligger rent faktisk til last for det danske samfund. Altså får overførselsindkomster. Det synes jeg er
frygtelig mange ”(Bent, bilag 2: 11)
Der er en opfattelse af, at asylansøgerne presser det danske velfærdssystem, hvilket ifølge flere af
sønderborgenserne får konsekvenser for de danske borgere, og særligt den ældre del af
befolkningen. På den ene side kan denne opfattelse ses som en bekymring for velfærdssamfundets
fremtid, og hvorvidt Danmark kan opretholde velfærden i takt med modtagelsen af asylansøgere.
Et medlem af Facebookgruppen udtaler i denne forbindelse: “Danmark er et rigt land og et godt
land. Men bliver det ved med at være det, sådan som det bliver behandlet?” (Facebookgruppen,
bilag 4: 6). Marianne Gullestad argumenterer omvendt for, at tabet af samfundsgoder ikke bunder i
en oplevelse af et økonomisk pres på velfærdssamfundet, men derimod som en trussel mod det
forestillede fællesskab. Velfærdsstaten opfattes som inkarneret i dette fællesskab, og ekskluderer
dermed folk uden for fællesskabet (Gullestad, 2002: 59) Dette ses i flere udtalelser fra
Facebookgruppen:
“Vi skal nemlig agere socialkontor for hele verden, og de gamle rigtige danskere der har bygget
velfærden op herhjemme, får ingen hjælp, og ligger og skider i deres ble en hel uge ad gangen”
(Facebookgruppen, bilag 4: 3)
“(..) Vi kan ikke hjælpe de ældre, som er dem der har ført generationerne videre og gjort det til det
Danmark, vi har i dag, eller rettere sagt, det der er tilbage. Det er for dyrt. Og syge borgere, som
bliver smidt på gaden, fordi de er svage og ikke kan bruges. De er også for dyre at behandle. Men
vi har åbenbart råd til at hjælpe 250 syriske flygtninge. Latterligt” (Facebookgruppen, bilag 4: 7).
!
42!
Sønderborgenserne har dermed en forståelse af velfærdsstaten som noget, der er opbygget af
danskere til danskere gennem generationer: “I belong more than you, therefore, I deserve more
than you” (Skey, 2013: 90). Asylansøgerne har derfor ikke lige adgang til rettigheder som
sønderborgenserne, da dette kræver en enshed.
“De har det lidt for godt”
Forestillingen om en dansk enshed kommer også til udtryk i forbindelse med asylansøgernes
levestandard på asylcentret. Under vores feltarbejde i Sønderborg var vi på en rundvisning på
asylcentret, hvor vi fik et indblik i asylansøgernes liv på centret. Vi fik blandt andet fortalt, at
asylansøgerne selv laver mad og får udbetalt gennemsnitligt 40 kr. om dagen. De bor mellem 10-16
personer på et værelse, og sover i køjesenge, som oprindeligt er fra soldaternes tid på kasernen
(Feltdagbog, bilag 6: 6). På spørgsmålet om asylansøgernes levestandard, beskrives dog et radikalt
anderledes billede blandt sønderborgenserne. Her har der generelt hersket en opfattelse af, at
asylansøgerne lever et forsødet liv på kasernen, og får tildelt en stor mængde ressourcer, der, ifølge
sønderborgenserne, burde være omfordelt anderledes og med danskerne i forreste række (Bilag 1:
12, bilag 2: 29, bilag 4: 15, bilag 6: 9, bilag 7:1). Nedenstående udtalelser eksemplificerer denne
opfattelse:
“(...) igen, det er det, at man har hørt, at de har fået en vaskemaskine på hvert værelse. Hvorfor
skulle de det? Hvorfor er de bedre? Vi andre lever en hel familie med en. Det kan godt være de bor
fire mennesker på et værelse, men mon ikke om de kunne deles” (Kvinde, bilag 7: 1).
“De har gode forhold. De har lavet om på kasernen. Gamle lejligheder er bygget nye og de har fået
elevatorer, fordi nogle er gangbesværet. De er moderniseret det hele. Sønderborg Kommune har
købt kasernen, så de har nogle fede faciliteter. (…) Det er ikke noget med, at de sidder fire mand på
et lille rum” (Natascha, bilag 1: 12).
Ovenstående vidner om en opfattelse af, at asylansøgernes levestandard er lige så god, hvis ikke
bedre end danskernes. I relation til den tidligere diskussion om sønderborgensernes førsteret til de
danske velfærdsgoder, kan der ligeledes identificeres en frustration over asylansøgernes luksuriøse
liv på kasernen - et liv der ifølge sønderborgenserne opretholdes på bekostning af danskernes
velfærd. Et medlem fra Facebookgruppen udtaler i denne forbindelse: “Som jeg forstår, er køkkenet
!
43!
ikke stort nok til alle de flygtninge på Sønderborg kaserne! Får leveret mad fra “Holbøl” 3 gange
om dagen. Vores ældre kan leve af micro food!” (Facebookgruppen, bilag 4: 15). En kvinde vi
mødte under feltarbejdet beskriver, hvorledes hun netop er flyttet tilbage til Sønderborg efter et
længere uddannelsesophold i Esbjerg. På spørgsmålet om hendes holdning til implementeringen af
asylcentret, svarer hun: “Kunne jeg ikke lige så godt have brug for et sted at bo?” (Kvinde, bilag 6:
9).
I sammenhæng med ovenstående, udtrykte flere af vores informanter forargelse over
asylansøgernes tilværelse holdt op imod, hvordan soldaterne tidligere levede på kasernen:
”De skal vel ikke ha´ det bedre end vores soldater?” (Kvinde, bilag 6: 9 ).
“Tænk en gang - de senge og materielle ting som det danske militære, vores sikkerhed, vores støtte i
en evt krig, IKKE er gode nok til asylansøgerne? (Facebookgruppen, bilag 4: 15).
Dét, at asylansøgerne ikke skal have det bedre end soldaterne, influeres af sønderborgensernes
forestilling om et nationalt fællesskab, hvori soldaterne har spillet en stor rolle.
Delkonklusion
Som ovenstående viser, har sønderborgenserne en forståelse af Danmark som et geografisk
afgrænset område med en dertilhørende særlig dansk kultur. Sønderborgenserne opstiller i denne
forbindelse modsætningsforhold mellem dem selv og asylansøgerne. Ligeledes opstiller de
modsætningsforhold mellem dét at være sønderborgenser og dét at komme fra andre områder i
landet. Disse modsætningsforhold kan i begge tilfælde karakteriseres som etniske grænsedragninger
- et “Os og Dem”. Sønderborgenserne har en forestilling om en særlig fælles forhistorie, der
medfører konsensus om et sønderborgensisk kollektiv, hvor Sønderborg opfattes som specielt
dansk. Dette markerer en usynlig grænse, hvor asylansøgerne forstås som en unaturlig genstand i en
sønderborgensisk kontekst. Kasernen bliver i denne sammenhæng et symbol på en lokal
identitetsforståelse og bliver i omdannelsen fra sergentskole til asylcenter oplevet som et angreb på
den sønderborgensiske identitet. Det lokale tilhørsforhold bliver ligeledes forstærket i kraft af, at
byens institutionelle stoltheder, såsom sergentskolen, sygeplejeskolen og sygehuset, er blevet flyttet
fra byen. Det at asylansøgerne ikke opleves som hørende naturligt til i Danmark og Sønderborg
!
44!
afspejles i forståelsen af lighed som en forestillet enshed. Den forestillede enshed har betydning for
sønderborgensernes opfattelse af asylansøgernes rettigheder i det danske samfund. Dette kommer
særligt til udtryk i asylansøgernes lige adgang til det danske velfærdssamfund, hvor kravet om
enshed sætter grænser for rettighederne og adgangen hertil. De oplevede forskelle mellem
asylansøgerne og sønderborgenserne skaber grænser for asylansøgernes accept i det forestillede
fællesskab, og asylansøgerne betragtes dermed ikke som danskernes ligemænd.
!
!
45!
Hverdagens kulturkonflikter
Denne analysedel tager udgangspunkt i sønderborgensernes oplevelse af kulturelle forskelligheder,
der kommer til udtryk i forskellige hverdagskonflikter i Sønderborg. Dagligdagssituationer kan
virke overordentligt banale, men ikke desto mindre opleves de som betydningsfulde i
sameksistensen mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Sønderborgenserne har i høj grad
betonet asylansøgernes mangelfulde forståelse for - i deres perspektiv - fuldstændig indforståede
ageren i hverdagen
At dele rummet
Mange af hverdagskonflikterne udspringer i byens centrum. Asylcentret har, som et af de eneste
asylcentre i Danmark, en central placering tæt på byens midte (Larsen, 26.05.2015), hvorfor
asylansøgerne og sønderborgenserne deler det lokale og offentlige rum i Sønderborg. Placeringen af
centret i bymidten har været genstand for stor modstand i byen, der kommer til udtryk blandt
sønderborgenserne:
“Jeg tænker at mange, også hvad man hører rundt omkring, at de har valgt at lægge det så tæt på
centrum. (...) Der havde man haft det bedre, hvis det havde ligget lidt mere udenfor” (Natascha,
bilag 1: 3).
“Asylcentre er altså ikke noget man placerer i den indre by, og slet ikke ved kommende
moderniseringer. Det er i orden at vi, i Sønderborg, også skal bære byrden omkring placeringen af
asylansøgere, og i dette tilfælde de kriminelle af slagsen, men placeringen er mere gavnlig såfremt
det lå i periferien af kommunen” (Facebookgruppen, bilag 4: 12).
Der er altså en opfattelse af, at asylcentret ikke passer ind i byen. Liisa Malkkis beskrivelse af den
nationale orden, er ikke blot karakteriseret ved de nationale grænser, men opretholdes ligeledes i
bestemte lokaliteter (Malkkii, 1992: 28). Det stærke tilknytningsforhold til det lokale rum kan være
en forklaring på den store modstand over for kasernens placering i byens centrum. Antropologen
Karen Fog Olwig beskriver denne tilknytning som: “Places emerge and attain meaning in the
course of everyday life, as people develop communities of social relations that are grounded in
certain physical localities“ (Olwig i Larsen, 2011: 15). Mennesket er på denne måde forankret i
lokale fysiske steder og skaber mening og tilhørsforhold med andre heri. Asylansøgernes
!
46!
manglende tilknytningsforhold til det lokale har den konsekvens, at sønderborgenserne betragter
asylansøgerne som en udfordring for den naturlige orden i byen. Asylansøgerne konstituerer derfor
et: “matter out of place” i Sønderborg (Malkii, 1992: 34). En kvinde vi mødte under feltarbejdet i
byen beskriver, at udviklingen i gadebilledet har taget en negativ drejning, hvor byen nu er: ”fyldt
med forkertfarvede” (Kvinde, bilag 6: 2). Tidligere, inden asylcentrets implementering på kasernen,
var situationen en anden: ”Før havde vi soldater i uniformer i gågaden, nu har vi flygtninge med
grønne poser”(Kvinde, bilag 6: 2). Kvinden refererer til, at mange af asylansøgerne handler ind ved
den lokale grønthandler ”Alibaba”, der pakker kundernes varer i grønne plastikposer. Hvor de
grønne poser ikke tidligere var en del af bybilledet i Sønderborg, udgør de nu et unaturlig element
for sønderborgenserne. De grønne poser signalerer dermed en anderledeshed i bybilledet. Flere af
sønderborgenserne beskriver i denne forbindelse:
“De render jo ude hele tiden. I starten lagde man slet ikke mærke til dem. Nu ser man dem bare. De
kommer med deres grønne indkøbsposer, for nu er der selvfølgelig kommet flere af de her
grønthandlere” (Natascha, bilag 1: 4).
“De mange asylansøgere fylder utroligt meget i bybilledet. Når man går en tur i Sønderborg,
møder man hele tiden grupper med mandlige asylansøgere, og man er efterhånden i tvivl om man
er i en Dansk købstad, eller i en Arabisk by (...)” (Facebookgruppen, bilag 4: 22).
Vanskelighederne ved at dele byens rum har ligeledes udspillet sig omkring midtbyens Føtex:
“(...) Jeg var i Føtex i dag, og kunne snart ikke komme frem både ude og inde, fordi de fyldte meget.
Nogen vil måske sige, at jeg er intolerant, når jeg ikke bryder mig om, at der er så mange
asylansøgere i byen, men jeg vil have lov til at være intolerant. Jeg bor i Danmark, og når jeg
bevæger mig rundt i min hjemby, så bryder jeg mig ikke om at føle mig hensat til en by i Syrien”
(Facebookgruppen, bilag 4: 16).
“Ellers sidder de udenfor Føtex, og jeg er sgu ikke ræd for noget, men jeg kan godt forstå nogle er
sådan lidt. Jeg ved også at der var stor kritik over, at Føtex havde sat skilte op på arabisk”
(Natascha, bilag 1: 4).
!
47!
Natascha henviser til en historie, der florerede under vores feltarbejde i Sønderborg, og som
ekspliciterer den store modstand mod oprettelsen af asylcentret (Feltdagbog, bilag 6: 5). Da det
lokale varehus, Føtex, valgte at skilte på arabisk af hensyn til beboerne på det nærliggende
asylcenter mødte det stor modstand fra sønderborgenserne, der blandt andet kom til udtryk ved at
nogle boykottede butikken (Feltdagbog, bilag 6: 8). Dette vidner om, hvorledes asylansøgerne og
deres tilstedeværelse i Sønderborg opleves som et fremmed element i bybilledet.
!
Billedtekst: Arabisk skiltning i Føtex
I historien om den arabiske skiltning i Føtex kommer det ligeledes til udtryk, at sproget spiller en
stor rolle for sønderborgenserne. Antropolog Richard Jenkins understreger, at det danske sprog er
en essentiel del af den kollektive danske selvopfattelse. Med udgangspunkt i et feltarbejde foretaget
i den midtjyske by Skive, undersøgte Jenkins danskhed (2014). I undersøgelsen finder Jenkins, at
danskerne er stolte af, at sproget er fælles for så lille en befolkning og stort set uforståelig for andre
(Jenkins, 2014 :207). Her spiller sproget ind på oplevelsen af Danmark som en homogen størrelse hvis man er dansker, så snakker man dansk, og dem der ikke gør er ikke danske. Den arabiske
skiltning opfattes derfor som fuldstændig unaturlig i Sønderborg. Som Ronnie udtrykker det: “Jeg
troede ikke det var Sønderborg til at starte med, det er sikkert ovre i København” (Ronnie, bilag 1:
4). Natascha udtaler ligeledes: “Det hører sig heller ikke til. Igen, når man tænker på, hvad det er
for en befolkning du har hernede, så har de meget svært ved at acceptere det. Tysk og engelsk har
!
48!
man været vant til. Arabisk ser anderledes ud, og så de store skilte (...)” (Natascha, bilag 1: 4). I
kritikken af skiltningen, ligger samtidig en forestilling om, ikke at skulle gå på kompromis med
danskheden. Det danske sprog kan derfor ses som en etnisk markør, der er med til at definere et
afgrænset lokalt fællesskab (Mørck, 2011: 260).
Lokale koder
Antropologen Birgitte Romme Larsen foretog i 2011 en undersøgelse af, hvorledes nytilkomne
flygtningefamilier integreres i forskellige danske provinskommuner. Larsen identificerer, at
succesen i den mellemmenneskelige interaktion mellem flygtningene og værtssamfundets
lokalbefolkning, i høj grad er betinget af sociokulturelle hverdagsfænomener. Dette er særligt i
forbindelse med flygtningenes evne til at aflæse lokale koder, såsom, hvordan græsset bliver slået,
om der er rugbrød med i madpakken, og om gardinerne er trukket for eller ej (Larsen, 2011: 254).
Under vores feltarbejde blev vi opmærksomme på mange af de hverdagskonflikter
sønderborggenserne oplever i sameksistensen med asylansøgerne (Bilag 1: 4, bilag 2: 5, bilag 4: 16,
bilag 6: 2). Én konflikt der blev nævnt af flere sønderborgensere fandt sted på Sønderborg havn.
Centerlederen på Sønderborg asylcenter, Gitte Tørring, forklarer, hvorledes man på asylcentret var
blevet kontaktet flere gange af lokale borgere vedrørende asylansøgernes fiskeri på den lokale havn:
“Så er der det med, at der er vand lige dernede, så selvfølgelig kan man gå ned og fange sin
aftensmad der. De er jo ikke vant til, at der er noget der hedder fiskekort, så vi var vi nødt til at
sætte et skilt op på et tidspunkt. (...) Og så tænkte man, at nu er det i orden. Så gik der 14 dage, og
så fik vi besøg af fiskemyndighederne igen. Så var vi nødt til at sætte et nyt skilt op: ”I Danmark
skal fiskene ha en bestemt størrelse før man må tag dem op af vandet” (Gitte, bilag 5: 5).
!
49!
!
Billedtekst: Asylansøger fisker ved havn
Asylansøgernes manglende forståelse for, hvordan fiskning skal foregå i en dansk kontekst, kan
forklares ved en indforstået og lokal kulturel viden, hvilket Gitte Thørring ligeledes beskriver som
en årsag til konflikten: “Men den der forforståelse, selvfølgelighed og viden i vores kulturelle
baggrund, det kan de ikke ha´. Man kan sige: ”Nu må de snart lære det”, men vi skal huske de er
hele tiden på begynderniveau” (Gitte, bilag 5: 5). Antropolog Ulla Holm Fadel beskriver, hvordan
det at afkode en lokal adfærd forudsætter en kulturel viden, som oftest tages for givet af danskerne.
Den kulturelle viden skal forstås som tillært, og dermed afhængig af den samfundsmæssige
kontekst, den opstår i. Den kulturelle viden udgør dermed regelmæssigheder, der konstitueres i et
givent samfund og opfattes som “sund fornuft” blandt befolkningen. Ikke desto mindre er den
indforståede viden svært tilgængeligt for personer, som står udenfor denne (Fadel, 1999: 216). Gitte
Thørring forklarer, at asylcentret har forsøgt at forebygge hverdagskonflikterne ved en
informationsskærm i asylcentrets reception:
“(...) Her har vi et felt der hedder ”Danish culture”, som eksempelvis beskriver, at selvom der er
flotte blomster inde bag en lukket hæk, så betyder den lukkede hæk, at det er privat. Så det går man
ikke ind og kigger på. Noget af det der kan virke utrygt for en dansker, er hvis de optræder i for
store flokke. Så vi siger: “lad være med at gå i for store grupper, helst to tre mænd af gangen”
(Gitte, bilag 5: 4).
!
50!
Gitte Thørring er altså opmærksom på de hverdagskonflikter, der opstår i byen, hvilket forsøges
afværget ved at give asylansøgerne øget information om den danske kultur. Bent mener dog ikke, at
informationen på centret er tilstrækkelig: “De har fået at vide dernede (red. asylcentret), det ved
jeg, at de ikke må rende rundt i store flokke, for det virker intimiderende på lokalbefolkningen. Men
en ting er jo, hvad de får af vide, og en anden ting er, hvad de gør” (Bent, bilag 2: 10). Det lader
altså til, at den kulturelle og tavse viden der hersker i Sønderborg udgør en barriere for
sameksistensen mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Marianne Gullestad beskriver
hvorledes, flygtninge ofte betragtes som uindbudte gæster i værtslandet, der skal indordne sig, og
hvor værten har kontrollen over ressourcerne i hjemmet. Dette giver værten muligheden for at sætte
reglerne i hjemmet, og: “to put your foot down”, hvis gæsten ikke indordner sig (Gullestad, 2002:
54). Gæsten skal være ydmyg og taknemmelig for gæstfriheden, der blandt andet indebærer, at
gæsten ikke skaber konflikter ved at: “calling attention to his or her difference from the host”
(Gullestad, 2002: 54). Det er altså som gæst centralt at forsøge at tilpasse sig værtens hjem og
dermed ligeledes at undertrykke egne forskelligheder fra værtens. Gæst-vært relationen kan ses i
sønderborgensernes forventning til asylansøgerne, når de kommer til Danmark. Sønderborgenserne
har en opfattelse af asylansøgerne som gæster, der skal indordne sig den danske kultur og normerne
heri. Oplevelsen af en manglende forståelse for danske normer og kultur, medfører en række
hverdagskonflikter. Disse konflikter kan opfattes så stødende, at gæsterne bør rejse tilbage til deres
hjemland, som en straf for, ikke at indordne sig. Flere af Facebookmedlemmerne udtrykker denne
opfattelse i nedenstående udtalelser:
“De skal bare “fise” hjem hvor de kommer fra.(...) Vi tilbyder dem åbent vores land. Så må de også
opføre sig anstændigt og respektere os!” (Facebookgruppen, bilag 4: 17).
“De får ufattelig forkælelse og hvis man så ikke kan opfører sig ordentligt, kan man ligeså godt
vende tilbage til hjemlandet” (Facebookgruppen, bilag 4: 20).
Blandt sønderborgenserne, synes det således at være holdningen: “at så kan de også bare rejse
hjem!”, og heri ligger et krav om national eksklusion.
!
51!
Delkonklusion
Denne
analysedel
har
vist,
hvorledes
hverdagskonflikter
mellem
asylansøgerne
og
sønderborgenserne, har haft en grænseskabende effekt mellem de to grupper. Det er
frremanalyseret, at hverdagskonflikterne særligt har taget afsæt i byens centrum og
vanskelighederne ved at dele byens offentlige rum. Disse konflikter har haft baggrund i
sønderborgensernes stærke tilknytningsforhold til det lokale, der associeres med Sønderborgs
historie, og de betydningsfulde lokale symboler, der optræder i rummet. Asylansøgerne betragtes i
denne forbindelse ikke som en naturlig del af byen, men som et fremmed element i bybilledet.
Dertil har hverdagskonflikterne taget udgangspunkt i asylansøgernes manglende indsigt i en
indforstået og kulturel tavs viden, der nok kan forstås som “sund fornuft” blandt sønderborgenserne,
men er svært tilgængelig for asylansøgerne. Sønderborgensernes opfattelse af asylansøgernes
manglende forståelse for danske normer og kultur, kan betragtes som en ”vært-gæst” relation, hvor
asylansøgerne må indordne sig i hjemmet og hvor sønderborgenserne har kontrollen over reglerne i
hjemmet.
!
!
52!
Stereotypiseringer
I følgende analysedel belyses, hvorledes stereotype forestillinger om asylansøgerne kommer
til udtryk i forskellige vandrehistorier der florerede i Sønderborg. Dertil vil det
fremanalyseres, hvorledes den store andel af mandlige asylansøgere påvirker holdningen til
asylansøgerne.
Vandrehistorier
Fra vores tid i felten stødte vi på flere vandrehistorier. De samme historier blev genfortalt på
forskellige måder af forskellige personer, men ikke desto mindre var det den samme forståelse af
asylansøgerne, der kom til udtryk. Disse vandrehistorier stadfæster en manglende kontakt med
asylansøgerne, da de alle bygger på sekundære fortællinger. Det kommer til udtryk i nedenstående
udtalelser:
“Man har da hørt, at der er blevet stjålet noget i Føtex og sådan” (Kvinde, bilag 6: 10)
“Jeg hører også kun fra dem, der har med dem at gøre” (Natascha, bilag 1: 9).
“Jeg har jo ikke set det med mine egne øjne, men jeg har hørt, at de ikke har passet for godt
på tingene” (Kvinde, bilag 7: 1).
“Men førstehåndserfaringer; nej (...). Men folk de melder om, også i nattelivet, at der render syrere
rundt på gaderne og på diskotekerne, og de går og overglor folk” (Bent, bilag 2: 18 ).
På baggrund af den manglende kontakt, skaber vandrehistoriernes fortællinger sønderborgensernes
billede af asylansøgerne. Eriksen og Sørheim beskriver, hvordan konstruktionen af et særligt “os”
skaber en modsætning til “de andre” (Eriksen & Sørheim, 2005: 61). Asylansøgerne tillægges
særlige kendetegn og står dermed i et modsætningsforhold til en forståelse af det at være dansker
eller sønderborgenser. Forestillingen om “de andre”, som noget modsat end én selv, udspringer ofte
fra stereotypiseringer, der kan betegnes som: “En type socialt effektive fordomme” (Eriksen og
Sørheim, 2005: 62). Eriksen og Sørheim beskriver, hvordan måder at holde etniske grupper
sammen kan bunde i forenklede kulturtræk, som man tillægger de fremmede. De forklarer,
hvorledes stereotyper skabes ud fra logiske fejlslutninger og en lemfældig omgang med faktuelle
!
53!
oplysninger (Eriksen & Sørheim, 2005: 62), hvilket vandrehistorierne vi blev bekendte med, kan
være et udtryk for. Vandrehistorierne i Sønderborg tager derfor afsæt i stereotype forestillinger om
asylansøgerne. På baggrund af den manglende kontakt er det muligt at opretholde disse
stereotypiseringer, hvorfor mange af historierne der florerer i Sønderborg er med til at reproducere
stereotype forestillinger om asylansøgerne.
I feltarbejdet oplevede vi forskellige kategoriseringer af asylansøgerne. Disse var blandt andet
grundet i en dominerende stereotypisering om asylansøgerne, som værende primitive og på et
lavere udviklingstrin end danskerne. Bent udtaler i denne forbindelse:
“(...) i bund og grund, der er udvikling jo næsten forbudt i den del af verden inden for islam, så jeg
skal ikke formaste mig til at kalde dem hulemennesker eller noget, men vi er henne hvor udvikling,
det er at få et strømkomfur ind i stedet for et brændekomfur. De er stadigvæk frugtplukkere, for det
har de altid været, de sidste 3-4 generationer og de kommer ikke videre fordi styret i landet
fastholder dem i det, og der er jo ingen udvikling” (Bent, bilag 2: 16).
En sådan stereotypisering bliver ligeledes beskrevet af antropologen John Aggergaard Larsen i hans
studie af bosniske krigsflygtninge (Larsen, 1998). Larsen forklarer, hvorledes der i skandinaviske
lande ofte forekommer en polarisering mellem det moderne og traditionelle, hvor flygtninge sættes i
forbindelse med sidstnævnte, og karakteriseres som værende uciviliserede (Larsen, 1998: 18).
Denne forestilling kom blandt andet til udtryk i vores fokusgruppeinterview i diskussionen om,
hvor mange år asylansøgerne er bagud udviklingsmæssigt:
Natascha:
“Man skal samtidig også tænke på, at Islam er 100 år tilbage i tiden, hvis man kigger på Danmark
for 100 år tilbage, så passer det nok meget godt” (Natascha, bilag 1: 10).
Ronnie:
“Er det ikke tusind år?” (Ronnie, bilag 1:10)
Natascha:
“Er det tusind? Er det så mange?” (Natascha, bilag 1: 10).
!
54!
Ronnie:
“Det tror jeg. Meget mere kvindeundertrykkelse, kvinder må ikke køre i bil” (Ronnie, bilag 1:10)
Ovenstående diskussion mellem Natascha og Ronnie eksemplificerer den stereotype forestilling om
asylansøgerne som traditionelle og udviklingsmæssigt bagud. Samtidig bygger denne stereotyp på
en lemfældige omgang med faktuelle oplysninger. De stereotyper sønderborgenserne tilskriver
asylansøgerne kan ses som en måde at markere en grænse mellem dem selv og asylansøgerne.
Sønderborgenserne oplever, at asylansøgerne har andre egenskaber og en anden kultur i kraft af
deres manglende tilknytning til Danmark.
I det følgende vil vi gennemgå nogle af de historier, der vandrede i Sønderborg under vores
feltarbejde, og som alle bygger på stereotype forestillinger af asylansøgerne.
Poledancing
En historie der syntes at stortrives blandt sønderborgenserne, og som blandt de fleste blev fortalt
med stor forargelse, var historien Sønderborgs poledancestudie, placeret ved siden af asylcentret.
!
Billedtekst: Poledancestudiet
!
55!
Fortællingen lyder på, at de mandlige asylansøgere opsøgte studiet på baggrund af en skiltning i
vinduet, der reklamerede med en halvnøgen kvinde på en ”stripperstang”. Beskrivelserne af selve
handlingsforløbet, og mødet mellem kvinderne og asylansøgerne, bliver fortalt meget forskelligt
blandt sønderborgenserne. Hvor historien af nogle forstås som forholdsvis uskyldig, bliver den af
andre beskrevet som meget dramatisk og involverer endda politiet (Bent, bilag 2: 9, Jørgen, bilag 3:
4, Gitte, bilag 5: 6). Blandt flere af sønderborgenserne, tager historien udgangspunkt i, de mandlige
asylansøgeres manglende forståelse over for danske kvinder. Mændene bliver beskrevet som
havende dyriske drifter, hvilket, ifølge sønderborgenserne, skyldes deres umoderne kvindesyn. Bent
udtaler herom:
“Hvis du aldrig nogensinde har været i et samfund, hvor du kan få lov til at kigge på en kvinde, når
det er det du tænder på. Hvor langt vil du gå? (...) Fordi de kommer fra et land, hvor de jo er totalt
tildækkede. De er slet ikke vant til, som I sidder der, med bare håndled, hænder, ansigt og hår. Det
er de slet ikke vant til” (Bent, bilag 2: 9)
Chefkonsulent Jørgen Eriksen og asylcenterleder Gitte Tørring, var begge bekendte med
poledancehistorien. Gitte Thørring forklarer historien ved en naturlig nysgerrighed fra
asylansøgerne, samt en grundlæggende miskommunikation og mangel på tilstrækkelig information
(Gitte, bilag 3: 6). I løbet af feltarbejdet blev det tydeligt, at denne fejlkommunikation bliver
negligeret af sønderborgenserne. Derimod er det mændenes primitive kultur, der fremhæves som
forklaringsfaktor på episoden. Denne stereotypisering bliver både fundament for disse
vandrehistorier, og reproduceres ligeledes gennem fortællingerne.
At asylansøgerne hovedsageligt er mænd, bliver, i forlængelse af vandrehistorierne, grundlag
for stor bekymring i Sønderborg. Mange af de kvindelige sønderborgensere, vi talte med, gav
udtryk for at føle sig begloet, specielt i Sønderborgs byliv (bilag 1: 3, bilag 2: 18, bilag 4: 18 bilag
6: 3). En kvinde fra Facebookgruppen udtaler:
“Efter at jeg er flyttet til Odense og har været tilbage i Sønderborg efter, at de er kommet til, har
jeg ikke andet end følt mig begloet og utryg tilpas i byen. Nattelivet er helt forfærdeligt som en
tidligere nævnte! De nedstirrer én og kigger på den klammeste måde” (Facebookgruppen, bilag 4:
15-16).
!
56!
Denne udtalelse giver endnu engang udtryk for stereotypen om mandlige asylansøgere som
primitive i deres tilgang til kvinder. Eriksen og Sørheim beskriver, hvorledes individuelle
egenskaber bliver overset, på baggrund af en stereotyp kulturopfattelse, hvor alle individer opfattes
som homogene på baggrund af deres oprindelsesland (Eriksen & Sørheim, 2005: 49). Mødet
mellem sønderborgenserne og asylansøgerne kan derfor beskrives som et møde mellem en dansker
og en fremmed kultur, og ikke mellem to mennesker. Sønderborgenserne oplever særligt en
bekymring og utryghed i forbindelse med mændenes optræden i store flokke. Det var
gennemgående for stort set alle vi talte med, at de føler sig truet og intimideret af mændenes
adfærd, når de kommer i større grupper (bilag 1: 3, bilag 2: 8, bilag 4: 16). Ronnie udtaler
eksempelvis i fokusgruppeinterviewet:
“Det er sådan, at de skal nedstirre én samtidig med. For et par uger siden da vi stod ved skolen,
kom de en tyve stykker, der var der nogle der stod og gloede på os, og jeg gloede igen. Mange
kiggede ned, men der var én der blev ved med at glo, som om han var klar til at “jumpe” os med
det samme. Det er ikke skide trygt, hvis de har lov til at gøre sådan nogle ting” (Ronnie, bilag 1: 34).
Bent beskriver ligeledes, at han før asylansøgernes tilstedeværelse nød at gå ture ved Sønderborg
Slot med sin familie, men at han på baggrund af mændenes adfærd i store flokke nu ikke længere
opholder sig ved slottet:“ (...) og det var udelukkende mænd. Det var ikke unormalt at se 30-40
mænd gående hen ad havnen i samlet flok, hvilket er meget ubehageligt, når man kommer gående
med sin familie og små børn, fordi man føler sig intimideret af dem“ (Bent, bilag 2: 5). I vores tid i
felten, bliver det tydeligt at, hvad sønderborgenserne opfatter som truende, ikke er henvist til
bestemte voldelige handlinger, men nærmere asylansøgernes blotte tilstedeværelse som mænd i
grupper. Der var ingen af vores informanter, der havde oplevet konkrete situationer, hvor
asylansøgerne havde ageret voldeligt. På trods heraf, var der ifølge sønderborgenserne stor
sandsynlighed for, at der kunne forekomme uhyrligheder såsom voldtægt (bilag, 1: 3-4, bilag 2: 9,
bilag 4: 10,8). Ronnie udtaler i Facebookgruppen: “Det varer nok ikke længe før der begynder at
ske voldtægt og andre grusomheder… Men håber da at den aldrig kommer til!!!” (Ronnie,
Facebookgruppen: bilag 4: 18). Blandt sønderborgenserne hersker der en forudindtagelse om, at
fordi asylansøgerne er mænd fra en anden kultur, og fordi de går i flokke, er der stor sandsynlighed
for, at de er voldelige. Dette understreger igen stereotypen om asylansøgerne som værende
primitive og dyriske.
!
57!
“Hvorfor er det kun mænd?”
Sønderborgenser forundrer sig ligeledes over, hvorfor det kun er mandlige asylansøgere der
kommer til Sønderborg asylcenter. At det kun er mænd, har været grobund for stor mistro og
uforståelighed i forbindelse med mændenes behov for asyl. Sønderborgenserne stiller sig
uforstående over for den manglende tilstedeværelse af kvinder og børn, og problematiserer den
kønsmæssige fordeling på asylcentret:
“Desuden synes jeg det er iøjnefaldende, at langt de fleste asylanter er enlige unge/middelalders
mænd. Ikke nogle kvinder, gamle eller børn” (Facebookgruppen, bilag 4: 16).
“Der burde strammes meget op på loven og de unge enlige mænd burde ikk herop når familien ikk
er med” (Facebookgruppen, bilag 4: 17).
“Jeg har erfaret at det udelukkende drejer sig om mænd ... spørger mig selv .. hvorfor kun mænd
??? Hvor er kvinderne og børnene ?? Hvad ligger der bag alt det her ?? Jeg syns det virker
skummelt !!” (Facebookgruppen, bilag 4: 13).
Flere af sønderborgenserne stiller sig uforstående overfor, at de unge mandlige asylansøgere ikke
bliver og kæmper for deres eget land (bilag 2: 18, bilag 4: 16). Bent pointerer i den forbindelse de
store kulturelle skillelinjer, der eksisterer mellem danskere - mestendels sønderjyder - og
asylansøgerne:
“Nu er jeg jo sønderjyde, ik. Hvis vi lige vender den 180 grader, så sender jeg familien væk, så jeg
kan kæmpe. (...) Så hvis du vender den 180 grader, så forstår jeg ikke, hvorfor alle de mænd er her.
Jeg er sønderjyde, jeg kan ikke gøre for det. Det har noget at gøre med mit ophav. Jeg fatter ikke,
hvad de mænd de laver her, og det gør resten af Sønderborg heller ikke. De kan ikke se det. (...) Og
så render de rundt og ter sig i bybilledet og de skræmmer folk væk, og hvad fanden er det for en
opførsel” (Bent, bilag 2: 18).
Overrepræsentationen af mandlige asylansøgere, giver blandt sønderborgenserne anledning til en
generel mistro over for berettigelsen for deres tilstedeværelse og troværdighed som asylansøgere.
Sønderborgenserne opfatter dem ikke som værende “rigtige” flygtninge, men snarere det man kan
betegne bekvemmelighedsflygtninge, og sætter dermed spørgsmålstegn ved præmissen bag deres
!
58!
flugt og deres berettigelse som asylansøgere i Danmark. Flere af Sønderborgenserne beskriver i
denne sammenhæng:
“(...) De kommer ikke fra et af de lande, der har været ramt, de har set deres snit til at komme
herop” (Ronnie, bilag 1: 12).
“Jeg forstår ikke, hvorfor man flygter hele vejen fra Syrien til danevang. Det er ikke humanitære
flygtninge, men økonomiske flygtninge” (Facebookgruppen, bilag 4: 16).
“Dem der kommer herop tilhører den rige del af det syriske samfund, fattige har jo næppe råd til at
betale en menneskesmugler 20000 “dask” ” (Facebookgruppen, bilag 4: 16).
Sønderborgenserne udtrykker i ovenstående en mistænkelighed overfor asylansøgernes reelle behov
for asyl. Sociologen Stanley Cohen nævner, at der siden 1990'erne har hersket en “culture of
disbelief” i Europa, hvor der bliver stillet spørgsmål ved asylansøgeres oprigtighed bag deres flugt:
“This culture of disbelief penetrates the whole system. So “bogus” refugees and asylum seekers
have not really been driven from their home countries because of persecution, but are merely
economic migrants, attracted to the “Honey pot“ (Cohen, 2002: xxii). Flere af sønderborgenserne
giver udtryk for, at asylansøgerne søger til Danmark grundet dets generøse velfærdssystem:
“Politiet har endda været ude og sige at der kommer rigtig mange herop, som ikke er flygtninge
som sådan, men det vil regeringen ikke tage sig af” (Ronnie, bilag 1: 12).
“Nu er DK og Sverige nu bare de mest attraktive lande at komme til. Det er ingen hemmelighed”
(Bent, bilag 2: 27).
“ (...)”Nåh ja, der er noget hos os som hedder "socialen"”! Det har de sgu ikke der! Så bare betal
Danmark!” (Facebookgruppen, bilag 4: 3).
Der stilles dermed spørgsmålstegn ved om asylansøgerne er rigtige flygtninge eller blot
bekvemmelighedsflygtninge. Dette blandt andet på baggrund af, at kvinder og børn i højere grad
opfattes som rigtige flygtninge. Sønderborgenser mener at netop mændene burde blive i deres
hjemland og kæmpe, hvorfor de oplever at de mandlige asylansøgere kommer til Danmark på et
forkert grundlag.
!
59!
“Det er noget med, at de fine messinghåndtag er blevet pillet af dørene”
En anden vandrehistorie, som vi stødte på under feltarbejdet, var historien om de stjålne
messinghåndtag (Kvinder, bilag 6: 10). Kasernen havde, i den tid bygningen husede sergenter,
dørhåndtag i messing, der efter sigende blev stjålet og solgt af de nye logerende. Ingen af dem vi
talte med, havde selv været på kasernen og kunne dermed ikke bekræfte håndtagenes forsvinden.
Dog blev historiens sandhedsværdi ikke betvivlet. En kvinde fra den lokale helsekostforretning i
Sønderborg udtaler: “Jeg har jo ikke set det med mine egne øjne, men jeg har hørt, at de ikke har
passet for godt på tingene. Lige da de kom, skruede de alle håndtag af og solgte dem, fordi det var
noget de kunne få penge for. Og det synes jeg egentlig var rigtig dårligt” (Kvinde, bilag 7: 1).
Historien om de manglende messinghåndtag er blot én blandt mange historier, der fremstiller
asylansøgerne som kriminelle. Sønderborgenserne fortæller blandt andet om, hvorledes ting er
blevet stjålet i Føtex og Matas (bilag 4: 6, bilag 6: 10, bilag 7: 2). Som i historien om
poledancestudiet tillægges asylansøgerne kollektivt forenklede kulturtræk, hvor man ser den
personlige særegenhed, men derimod en potentiel tyveknægt. I denne forbindelse beskriver en
kvinde, hvorledes hun føler sig utryg og nervøs for at få stjålet sin pung i køen i supermarkedet, når
der er asylansøgere i nærheden (Kvinde, bilag: 2). Samtidig var der flere sønderborgensere, der gav
udtryk for, at de havde en forventning om, at kriminaliteten ville stige, med oprettelsen af
asylcentret i byen (bilag 4: 2, bilag 6: 9). Et medlem af Facebookgruppen udtaler: “Kriminaliteten
stiger med et asylcenter! Det er da logik for burhøns” (Facebookgruppen, bilag 4: 2). Blandt
sønderborgenserne opfattes asylansøgerne dermed som en gruppe, der generelt er mere kriminelle,
hvilket samtidig forstærkes og reproduceres gennem vandrehistorierne i Sønderborg.
“Jeg er jo ikke racist”
Allerede i undersøgelsens startfase stødte vi på sætningen: “Det er ikke fordi man er racistisk”
(kvinde, bilag 7: 2). Denne afstandtagen til at være racist blev et gennemgående element under
feltarbejdet. Som en fra Facebookgruppen forklarer: “Hold da ferie, hvor er jeg dog træt af folk
bliver ved med at nævne at vi er racister og pis og lort. Det har jo intet med racisme at gøre. Fat
det dog (...)”(Facebookgruppen, bilag 4: 5). Richard Jenkins finder i sin undersøgelse, at racisme er
et ubehageligt emne for mange danskere. Dette mener han, blandt andet kan bunde i danskernes
opfattelse af Danmark som noget særligt, hvor det forstås som essentielt at bevare det danske
!
60!
kollektive omdømme (Jenkins, 2014: 253-254). Racisme er ligeledes et begreb, der for mange
danskere leder tankerne hen på nazisme og afroamerikanernes undertrykkelse i USA, hvilket de
fleste danskere tager afstand fra (Hervik, 1999: 112).
Ifølge Gullestad har kultur i nogen omfang erstattet race, da kulturelle forskelle betragtes som
urokkelige: “irreconcilable cultural differences rather than by hierarchical “races” (Gullestad,
2002: 59). I italesættelsen af asylansøgernes særlige kultur, beskriver sønderborgenserne, hvorledes
den danske kultur er mere udviklet og moderne end asylansøgernes. Heri ligger en forståelse af
kulturer som hierarkiske, hvor søndeborgenserne opfatter egen kultur som værende øverst på den
hierarkiske stige. Gullestad beskriver dette som kulturracisme, der legitimeres på baggrund af en
opfattelse af uforenelige kulturelle forskelle (Gullestad, 2002: 59). En sådan kulturracisme kommer
til udtryk i Bents udtalelse, hvor han først pointerer, at han ikke er racist, da han ikke ser på
raceforskelle. Alligevel mener han, at asylansøgernes kultur er så indgroet, at det er uforeneligt med
den danske kultur:
“ (...) for at jeg ikke bliver opfattet som en racist - fordi det er jeg ikke. Så har man misforstået,
hvad racisme går ud på. For racisme drejer sig om, at jeg ser, at de der kosovo-albanere er et
andet folk, er en anden race, en anden etnicitet. Det er de ikke i mine øjne. De er mennesker
ligesom mig. Ligesom kineserne, grønlænderne og dem der bor i Sydamerika. Vi er allesammen
mennesker. Der hvor jeg ser problemet, det er, at der hvor 5-årige skal stå og spille fodbold med et
afhugget hoved, så begynder jeg at se problemer. Og I skal altså lige huske, at de der flygtninge, de
kommer derfra. Hvis du har set nogen spille fodbold med et afhugget hoved, og du nu står nede i
Sønderborg centrum. Hvordan vil du beskrive den afstand fra det du kom fra og det du kom til, og
hvordan vil du lære at indordne dig i det nye, sådan nogenlunde. Det kan man ikke. Det er
menneskeligt umuligt! Jeg kan ikke, I kan ikke, det er der ikke nogen der kan. Det skal give
problemer” (Bent, bilag 2: 13).
Når Bent ikke vil associeres med racisme, kan det bunde i hans opfattelse af racisme, som værende
hadet mod folk af en anden race - altså noget, der er biologisk betinget. Dog fremhæver Bent, at
kulturforskellene mellem asylansøgerne og sønderborgenser er så forskellige og samtidig statiske,
hvorfor sameksistens ikke er forenelig. I Bents udtalelse gives der udtryk for en skjult racisme, da
han ikke mener at være racist, på trods af hans opfattelse af asylansøgernes kultur som uforenelig
med den danske: “(...) Det er menneskeligt umuligt!” (Bent, bilag: 13).
!
61!
Sønderborggensernes stereotype forestillinger om asylansøgerne som primitive og uciviliserede,
kan ses som kulturracisme, når disse stereotyper opfattes som uforanderlige samt uforenelige med
den forestillede danskhed.
Delkonklusion
De vandrehistorier, der florerer i Sønderborg, er alle bærere af stereotype opfattelser af
asylansøgerne. De stereotype forestillinger om asylansøgerne som kriminelle, potentielt voldelige,
og som havende dyriske drifter, bunder i en forståelse af asylansøgerne som uciviliserede og
traditionelle. Disse stereotyper konstrueres ligeledes på baggrund af asylansøgernes køn.
Sønderborgenserne giver udtryk for en stor bekymring i forbindelse med overrepræsentationen af
mænd, der ses specielt hos kvinderne i frygten for at blive antastet i bylivet. Dertil eksisterer der en
mistro om asylansøgernes berettigelse til at få asyl i Sønderborg. Dette bunder i forståelsen af
kvinder
og
børn
som
bekvemmelighedsflygtninge.
værende
“rigtige”
Stereotyperne
er
flygtninge,
derfor
hvor
mændene
medskabere
af
opfattes
grænser
som
mellem
sønderborgenserne og asylansøgerne.
Analysedelen har ligeledes vist, hvorledes der eksisterer en skjult kulturracisme blandt nogle af
sønderborgenserne, på trods af, de eksplicit tager afstand fra racisme-mærkatet. Denne afstand kan
blandt andet bunde i sønderborgensernes forståelse af racisme som biologisk, hvor opfattelsen af
kulturelle forskelligheder som uforenelige og statiske, forstås som naturligt og ikke racistisk.
!
!
62!
Kapitel 7: Konklusion
Med udgangspunkt i Barths teori om etnicitet har det været projektets ønske at undersøge, hvordan
sønderborgenserne foretager etniske grænsedragninger, og hvordan disse skal ses som
konstruktionen af et “Os og Dem”. Ud fra vores undersøgelse har det stået klart, at
grænsedragningerne har været medskabere til de kritiske holdninger over for asylansøgerne, der har
kunnet identificeres blandt sønderborgenserne. Måderne hvorpå sønderborgenserne skaber etniske
grænser i relation til asylansøgerne, kommer til udtryk i henholdsvis en særlig national og lokal
identitet, samt oplevede kulturelle forskelle. Der viser sig hos sønderborgenserne en forestilling af
Danmark som et afgrænset fællesskab med en dertilhørende særlig dansk kultur. I
sønderborgensernes fortælling om en unik fælles historie, etableres ligeledes konsensus om et
sønderborgensisk kollektiv, hvor Sønderborg opfattes som specielt dansk. Sønderborg Kaserne
bliver i denne sammenhæng et symbol på en lokal identitetsforståelse, der forstærkes i kraft af
kasernens brug som asylcenter. Kasernens placering i Sønderborg bymidte har i denne forbindelse
også vist sig at have en grænseskabende effekt. Placeringen har betydet, at asylansøgerne og
sønderborgenserne har været fælles om det offentlige rum, hvilket har været genstand for en række
konflikter, der er udsprunget i byens hverdagsliv. Sønderborgensernes oplevelse af asylansøgernes
manglende lokale indsigt, medfører at asylansøgerne opfattes som en unaturlig del af Sønderborg.
En forståelse der forstærkes i oplevelsen af asylansøgernes manglende tilpasning til den danske
kultur, hvilket medvirker til de kritiske holdninger til asylansøgerne. Forestillingen om
sønderborgenserne som et “vi”, der står i modsætning til et “de”, ses blandt andet i måden
sønderborgenserne betragter asylansøgerne som forskellige og dermed ikke som værende lige. Når
sønderborgenserne oplever at asylansøgerne får adgang til velfærd på lige fod med danskerne,
styrker det den kritiske holdning overfor asylansøgerne. Sønderborgenserne konstruerer i denne
sammenhæng kategorier ud fra en række negative stereotype forestillinger, der medvirker at
asylansøgerne på forhånd tillægges særlige egenskaber, som står i modsætning til de danske. Disse
etniske grænsedragninger konstrueres ud fra en forestilling om en naturaliseret national orden, hvor
kulturer ses som en relativ statisk enhed, der er knyttet til særligt afgrænsede områder. At kulturen
hos en andel af de kritiske holdninger i Sønderborg synes at opfattes som uforanderlig, viser sig
gennem en skjult kulturracisme. Denne opfattelse af kulturforskelle som uforenelige, medfører
derfor at asylansøgerne aldrig, i følge de kritiske røster i Sønderborg, hverken kan eller skal blive
en del af sønderborgensernes forestillede fællesskab.
!
63!
Kapitel 8: Perspektivering
Projektet kan bidrage til en indsigt i de forhold der kan medvirke til skabelsen af kritiske holdninger
i et lokalsamfund, der oplever at skulle rumme et nyt asylcenter. I projektets undersøgelse af
baggrunden for de kritiske holdninger i Sønderborg, har det været tydeligt, at Sønderborg ikke blot
er en tilfældig by, men en by med en særlig lokal følelse. Denne lokale følelse indbefatter en unik
opfattelse af, at være dansk. Sønderborg Kaserne har repræsenteret denne danskhed i den lokale
identitetsforståelse, hvor brugen af kasernen som asylcenter, har været genstand for skabelsen af de
kritiske holdninger i byen. I implementeringen af asylcentre rundt om i Danmark, er det dermed
væsentligt at tage de danske lokalsamfunds forskelligheder i betragtning. Det er hermed vigtigt at
tage højde for det lokale tilhørsforhold i forbindelse med implementeringen af et asylcenter, i
ønsket om at forebygge konflikter og modstand der kan opstå på baggrund af et lokalsamfunds
identitetsforståelse.
Hvor en andel af landets nye asylcentre placeres i udkantskommuner, er en anden væsentlig
betragtning lokalsamfundets oplevelse af udsathed. Før asylcentrets implementering i Sønderborg,
havde byen oplevet en stor fraflytning af centrale institutioner i byen, hvorfor implementeringen af
asylcentret afledte en frustration hos de kritiske røster i befolkningen. Dette blev beskrevet som en
følelse af afmagt, og en oplevelse af, ikke at blive lyttet til fra politisk side. Nærværende
undersøgelse peger på, at en manglende lydhørhed fra politisk side, kan forstærke modstanden mod
et asylcenter. En omfattende borgerinddragelse kan i denne forbindelse bidrage til at imødekomme
borgernes bekymringer. Ligeledes kan borgerinddragelse afmystificere nogle af de forudindtagede
stereotypiseringer, der kan eksistere hos en lokalbefolkning. Som undersøgelsen har klarlagt,
konstituerer en lang række af de kritiske holdninger i Sønderborg stereotypiske forestillinger om
asylansøgerne. Disse kan muligvis formindskes ved en øget information om asylansøgernes årsager
til flugt, deres liv på asylcentret, deres fremtid i Danmark etc.
Undersøgelsen fremhævede endvidere, hvorledes forestillingen om kulturelle forskelligheder
skabte en række udfordringer, der tog afsæt i hverdagsrutiner i Sønderborg. De kulturelle tavsheder
har ofte baggrund i et lokalsamfunds kulturelle normer, der ikke er umiddelbart tilgængeligt for ny
tilflyttere. Borgerinddragelse skal derfor ikke kun inkludere lokalbefolkningen, men ligeledes de
nye beboere fra asylcentret, således, at de kulturelle konflikter og tavsheder kan italesættes, i håbet
om, at dette kan medvirke til en større accept af forskellighederne. I denne forbindelse er det
væsentligt at fremhæve, hvorledes det fysiske møde mellem lokalbefolkningen og asylansøgerne
!
64!
måske er det vigtigste middel mod de kritiske holdninger i et lokalsamfund. Undersøgelsen i
Sønderborg påpegede, hvorledes den kritiske del af befolkningen ikke havde kontakt til
asylansøgerne, og dermed ej heller en mulighed for at mane de stereotypiske forestillinger til
jorden.
De stereotype forestillinger om asylansøgere, kan dog ikke nødvendigvis ændres, da de mest
yderliggående kritikere, formentlig ikke ønsker nogen form for kontakt med asylansøgerne. Det er
derfor ikke sandsynligt at en øget information og borgerinddragelse kan have en forebyggende
virkning på alle de kritiske røster mod et asylcenter.
Frygten som forklaring på de kritiske holdninger
De kritiske holdninger til asylcentret i Sønderborg var endvidere påvirket af sønderborgensernes
frygt for asylansøgerne. Projektet har ikke inddraget frygt som en årsag til de kritiske holdninger,
men ikke desto mindre, har der kunnet spores en gennemgående frygt blandt sønderborgenser. De
forskellige stereotypiseringer sønderborgenserne har dannet om asylansøgerne, har skabt grobund
for en gennemgående frygt. Frygten har særligt været sammenkædet med islam, som projektets
informanter forbinder til vold, terror og religiøs fanatisme. Ifølge den spanske sociolog Gema
Martin-Muñoz relateres islam til en række negative stereotyper, der har skabt et “Os og Dem”
mellem vesten og den “muslimske verden” (Martin-Muñoz 2010: 21). Denne opfattelse kan ifølge
Martin-Muñoz, forstås som en islamofobi, hvor den muslimske verden blandt andet tillægges
karaktertræk som fanatisme, irrationalitet, primitivitet og aggressivitet (ibid.). Islamofobien bygger
på en subjektiv oplevet risiko, som sociolog Klaus Rasborg argumenterer for, ofte kan ses i
forbindelse med medierne. Her er både medier og politikere bidragende til at skabe og forstærke en
frygt i befolkningen - en frygt der er ude af proportioner i forhold til den faktiske risiko (Rasborg,
2014: 193). Sønderborgensernes stereotype forestillinger om asylansøgerne, kan derfor udspringe
fra en mediefremstilling af både indvandrere og flygtninge, hvilket uundgåeligt vil influere de
kritiske holdninger.
Med ovenstående in mente, kunne det være interessant at se nærmere på, hvorledes medierne
har indflydelse på de kritiske holdninger til asylansøgere, og hvorledes dette indvirker på
implementeringen af asylcentre i danske lokalsamfund.
!
!
65!
Kapitel 10: Litteraturliste
•
Anderson, Benedict (2012): Forestillede fællesskaber – refleksioner over nationalismens
oprindelse og udbredelse, 1. udgave 2001, 3. oplag, Roskilde Universitetsforlag,
Frederiksberg
•
Baltar, Fabiola & Brunet, Ignasi (2012): ”Social research 2.0: virtual snowball sampling
method using Facebook” Facebook", Internet Research, Vol. 22 Iss 1 pp. 57 - 74
•
Barth, Fredrik (1998): ”Ethnic Groups and Boundaries: The Social Organization of Cultural
Difference.” I Introduction. Waveland Press, Longrove
•
Bransholm,
Kirsten
(2012):
Videnskabsteori- en indføring,
”Socialkonstruktivisme”
i
Samfundsvidenskabernes
Juul, Søren & Pedersen, Bransholm Kirsten (red.), 1.
Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, København
•
Brinkmann,
Svend
&
Tanggaard,
Lene
(2010):
”Interviewet:
Samtalen
som
forskningsmetode” I Kvalitative metoder – en grundbog, 1. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels
Forlag, København
•
Cohen, Stanley (2002): Folk Devils and Moral Panics, 3.udgave, Routledge New York
•
Eriksen, Thomas Hylland & Sørheim, Torunn (2005): Kulturforskelle - Kulturmøder i
praksis, 2. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo
•
Fadel, Ulla Holm (1999): “Skik følge eller land fly. Danske forståelser af kulturel forskellighed” i Den Generende Forskellighed - Danske svar på den stigende multikulturalisme.
Hervik, Peter (red.), Hans Reitzels Forlag, København
•
Fangen, Katrine (2011): ”Forberedelse til et feltarbeid” I Deltagende observasjon,
Fagbokforlaget
•
Fangen, Katrine (2001): En bok om nynazister, Universitetsforlaget, Oslo
•
Gaasholt, Øystein, Togeby, Lise (1995): I syv sind: danskernes holdninger til flygtninge og
indvandrere, 1. udgave, 2. oplag, Politica
•
Gullestad, Marianne (2002): ”Invisible fences: Egalitarianism, nationalism and racism”,
Institute For Social Research, Oslo
•
Gundelach, Peter & Järvinen, Margaretha (1996): “SSF som watchqueen - Etiske regler og
samfundsvidenskaberne”, sociologisk rapportserie nr. 2, pp 4-23
•
Andersen, Jørgen Goul (2002): “Danskernes holdninger til indvandrere. En
oversigt”, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet
!
66!
•
Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur
•
Hastrup, Kirsten (2010): ”Feltarbejde” i Kvalitative Metoder en grundbog. Brinkmann,
Svend & Tanggaard, Lene (red.), 1. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K
•
Hastrup, Kirsten (red.) (2010): ”Opmærksomhedens retning” I Ind i verden – en grundbog i
antropologisk metode, 2. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K
•
Hastrup, Kirsten, Rubow, Cecilie & Tjørnhøj-Thomson, Tine (2012): Kulturanalyse – kort
fortalt, 1. udgave, 2. oplag, Samfundslitteratur, Frederiksberg
•
Hervik, Peter (red.) (1999): “Nyracisme - politisk og folkelig” i Den Generende
Forskellighed - Danske svar på den stigende multikulturalisme” Hans Reitzels Forlag,
København
•
Hine, Christine (2008): “Virtual Ethnography”, i: Fielding, N., Lee, R.M. & Blank, G.
(red.) I Online Research Methods, Sage Publications
•
Jenkins, Richard (2014): At være dansk – identitet i hverdagslivet Museum Tusculanums
Forlag, Københavns Universitet
•
Koefoed, Lasse & Simonsen, Kirsten (2010): ”Den Fremmede”, byen og national- om livet
som etnisk minoritet, Roskilde Universitetsforlag
•
Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend (2009): InterView – introduktion til et håndværk, 2.
udgave, 5. oplag, Hans Reitzels Forlag, København
•
Larsen, Birgitte Romme (2011): Ind i Danmark, Ph.d.-afhandling nr. 66, Institut for
Antropologi, Københavns Universitet
•
Larsen, John Aggergaard: (1998) ”Holdninger til de fremmede – forestillingen om bosniske
flygtninge i den danske offentlighed”, Trykt i Dansk Sociologi, Vol 9, Nr. 1.!
•
Malkki, Liisa (1992): ”National Geographic: The Rooting of Peoples and the
Territorialization of National Identity among Scholars and Refugees”, Trykt i Cultural
Anthropology, Vol. 7, No. 1, Space, Identity, and the Politics of Difference
•
Martín-Muñoz, Gema (2010): ”Onconscious Islamofophobia” trygt i Human architecture:
Journal of the sociologi of self-knowledge
•
Mørck, Yvonne (2011): ”Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier”, i Grundbog i
socialvidenskab
–
4
perspektiver,
Greve,
Bent
(red.),
1.
udgave,
Nyt
fra
samfundsvidenskaberne, Frederiksberg
!
67!
•
Pedersen, Kirsten Bransholm & Land, Birgit (2001): Den kvalitative forskningsproces i
”Kvalitativ metode – metateori til markarbejde”. Pedersen, Kirsten Bransholm og Nielsen,
Lise Drewes (red.), 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg
•
Rasborg, Klaus (2014): ”Risiko- og frygtsamfund” I Det danske samfund. Greve, Bent,
Jørgensen, Anja og Larsen, Jørgen Elm (red.), 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag
•
Rubow, Cecilie (2003): ”Samtalen – interviewet som deltagerobservation” I Ind i verden –
en grundbog i antropologisk metode, Hastrup, Kirsten (red.), 2. udgave, 1. oplag, Hans
Reitzels Forlag, København K
•
Sjørslev, Inger (2015): Sandhed og genre – videnskabsteori i antropologi og kulturanalyse,
1. udgave, Samfundslitteratur, Viborg
•
Skey, Michael (2011): National belonging and everyday life – the significance of
nationhood in an uncertain world, Palgrave Macmillan
•
Skey, Michael (2013): ”Why do nations matter? The struggle for belonging and security in
an uncertain world”, optrykt i The British Journal of Sociology, Volume 64, Issue 1
•
Thomsen, Jens Peter Frølund (2006): Konflikten om de nye danskere, Akademisk Forlag,
Viborg
•
Togeby, Lise (1997): ”Fremmedhed og fremmedhad i Danmark”, 1. udgave, 2. oplag
Forlaget Colombus
Hjemmesider
•
Astrup, Elisabeth (23.10.2014): ”Få kommuner får størstedelen af flygtninge” Politiken,
URL: http://politiken.dk/indland/ECE2433941/faa-kommuner-faar-stoerstedelen-af-de-nyeflygtninge/ , set d. 26.05.2015
•
Borg, Orla & Johansen, Martin (15.05.2015): ”Et flertal af danskerne vil sende
bådflygtninge retur på Middelhavet” Jyllandsposten, URL: http://jyllandsposten.dk/indland/ECE7710691/Et+flertal+af+danskerne+vil+sende+b%C3%A5dflygtninge
+retur+p%C3%A5+Middelhavet/ , set d. 26.05.2015
•
CEM Institute - Voxmeter – (2015), URL: http://www.rodekors.dk/nyheder/danskerne-harstadig-mindre-kontakt-til-flygtninge, Set d. 26.05.2015
•
!
Forsvaret.dk (11.03.2013), URL:
68!
http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Politiskaftaleomkaserner2.aspx,
set d. 26.05.2015
•
Hansen, Kiki Hynding (28.04.2015): ”Rejsedagbog fra en flygtning” , Information, URL:
http://www.information.dk/531442 , set d. 26.05.2015
•
Kæhler, Ole (04.09.2014): ”Byrådet godkender kasernebeløb på 17,5 millioner”,
SønderborgNyt.dk,
URL:
http://sønderborgnyt.dk/byraadet-godkender-kasernekoeb-paa-
175-millioner/, set d. 26.05.2015
•
Larsen, Birgitte Romme (2014), URL: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/tilskud-tilforskning-og-innovation/hvem-har-modtaget-tilskud/2014/postdoc-bevillinger-fra-det-frieforskningsrad-kultur-og-kommunikation-september-2014, set d. 26.05.2015
•
mbbl.dk,URL:
http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraa
der_pr_1_okt_2013.pdf, set d. 22.05.2015
•
nyidanmark.dk, URL: https://www.nyidanmark.dk/dadk/Ophold/asyl/asylcentre/hvor_ligger_centrene.htm, set d. 26.05.2015
•
Ritzau (20.06.2014): ”50 mio. På flugt: Største antal siden Anden Verdenskrig, Information
URL: http://www.information.dk/telegram/501415, set d. 26.05.2014
•
Ritzau (18.01.2015): ”Udlændingedebat giver Dansk Folkeparti vind i sejlende”,
Information, http://www.information.dk/telegram/521781, set d. 26.05.2015
•
Seest,
Morten
(31.03.2014):
“Sønderborg
blev
slået:
Aabenraa
får
sygeplejerskeuddannelsen”, Jyskevestkysten.dk, URL:
http://www.jv.dk/artikel/1706997:Aabenraa--SOenderborg-blev-slaaet--Aabenraa-faarsygeplejerskeuddannelsen , set d. 26.05.2015
•
Sonderborg.dk,
URL:
http://www.sonderborg.dk/uddannelse/uddannelser/ungdomsuddannelser/, set d. 26.05.2015
!
69!
•
Stender, Bjarne (23.02.2015): ”Netværket”, DR P1, URL:
http://www.dr.dk/p1/netvaerket/netvaerket-108/ , set 26.05.2015
•
Thorning-Schmidt, Helle (7.10.2014): Folketingets åbningstale, URL:
http://www.stm.dk/_p_14086.html, set d. 26.05.2015
•
visitsonderborg.dk, URL: http://www.visitsonderborg.com/sonderborg/shopping, set d.
26.05.2015
!
!
70!