Gruppenr. 27, Nej til asylcenter i Sønderborg, Anslag 143994
! ! ! ! ! ! ! ! SAM$Bachelorprojekt11 Gruppenr.:1271 6.1semester120151 Anne1Vinther1Søndergaard1(50279)11 Karen1Hauer1Møller1(50276)1 Maria1Juul1Riemenschneider1(47266)1 Vejleder:1Yvonne1Mørck1 1! Anslag:111439941 Abstract The world is undergoing an increasing refugee flood from countries experiencing a variety of humanitarian crises. In relation to this contemporary issue, this project aims to examine critical opinions on asylum seekers. The project takes reference in a relatively new asylum centre established in the Danish city; Sønderborg. The asylum centre has experienced an opposition against the establishment from a large part of the citizens in Sønderborg. This opposition is especially demonstrated through a Facebook group: “Nej til asylcenter i Sønderborg”. The critical opinions in Sønderborg are examined through field research, including qualitative methods such as interviews and observations. These methods constitutes the methodological framework for the project and gives a thoroughly insight in Sønderborg and its citizens. This insight has defined Sønderborg as a city with a strong perception of its Danish national history and culture, which has a significant influence on the opposition against the asylum seekers in the city. Frederik Barth’s theory on ethnic boundaries is understood as an analytical framework. This framework is applied in order to comprehend the impact of the citizens perception of national and local sense of belonging and perceived cultural differences. The framework is supplied with different theoretical contributions that allows to explain our empirical findings in the field research. Initially, the project examines how people in Sønderborg identifies themselves with being Danish and a part of Sønderborg, and how this identification influences their perception of the asylum seekers as their equivalents. Next, the project looks into how cultural differences among the critical view holders and the asylum seekers, provoke culture clashes which takes place in the citizens’ daily lives. Finally the project examines how stereotypes labels the asylum seekers, and analyses how these categorizations influences the ethnic boundaries between the asylum seekers and the citizens in Sønderborg. The project concludes that the strong perception of a national and local identity and cultural differences constitutes an “Us and Them” dichotomy. This view is grounded in a depiction of the asylum seekers as being too different to become a part of the city. These ethnic dividing-lines explain the critical opinions towards the asylum seekers who constitutes a matter out of place in Sønderborg. ! 2! Indholdsfortegnelse KAPITEL(1:(PROBLEMFELT(....................................................................................................................................(5! PROBLEMFORMULERING:!..............................................................................................................................................................!6! ANALYSESPØRGSMÅL:!....................................................................................................................................................................!6! PROJEKTDESIGN!..............................................................................................................................................................................!7! KAPITEL(2(....................................................................................................................................................................(8! HOLDNINGSFORSKNING!I!EN!DANSK!KONTEKST!........................................................................................................................!8! KAPITEL(3:(METODE(..............................................................................................................................................(10! SLUTNINGSFORMER!.....................................................................................................................................................................!10! FORSTÅELSE!AF!VIDEN!................................................................................................................................................................!11! FELTARBEJDET!.............................................................................................................................................................................!12! Undersøgere)i)felten)................................................................................................................................................................)13! Udvælgelse)af)felten)og)feltet)..............................................................................................................................................)14! OBSERVATION!OG!DELTAGEROBSERVATION!...........................................................................................................................!14! INTERVIEW!....................................................................................................................................................................................!16! Fokusgruppeinterview)...........................................................................................................................................................)17! Livsverdensinterview)..............................................................................................................................................................)18! Det)eksplorative)ekspertinterview)....................................................................................................................................)20! Demografi)og)udvælgelse)af)interviewpersoner).........................................................................................................)21! FACEBOOK!SOM!METODE!E!VIRTUEL!ETNOGRAFI!....................................................................................................................!21! Facebook)–)et)rum)med)holdninger).................................................................................................................................)22! Skjult)eller)deltagende)observation)af)Facebookgruppen)......................................................................................)22! Autentiske)holdninger)bag)skærmen?).............................................................................................................................)23! BEARBEJDNING!AF!DATA!OG!ANALYSEPROCES!........................................................................................................................!25! KAPITEL(4:(TEORI(...................................................................................................................................................(26! ETNICITET!E!PROJEKTETS!PARAPLY!..........................................................................................................................................!26! FORSTÅELSEN!AF!NATIONER!......................................................................................................................................................!27! OPLEVEDE!KULTURFORSKELLE!.................................................................................................................................................!29! LIGHED!OG!ENSHED!......................................................................................................................................................................!29! KAPITEL(5:(INTRODUKTION(TIL(FELTEN(.......................................................................................................(31! KAPITEL(6:(ANALYSE(.............................................................................................................................................(33! NATIONAL!OG!LOKAL!IDENTITET!..............................................................................................................................................!33! Danmark er dansk).....................................................................................................................................................................)33! “Jeg)er)jo)sønderjyde”)..............................................................................................................................................................)34! Kasernen)som)et)lokalt)symbol)...........................................................................................................................................)38! Danskhed)som)en)forestillet)enshed).................................................................................................................................)40! Socialkontor)for)verdens)flygtninge).................................................................................................................................)41! “De)har)det)lidt)for)godt”).......................................................................................................................................................)43! Delkonklusion)............................................................................................................................................................................)44! HVERDAGENS!KULTURKONFLIKTER!.........................................................................................................................................!46! At)dele)rummet)..........................................................................................................................................................................)46! Lokale)koder)...............................................................................................................................................................................)49! Delkonklusion)............................................................................................................................................................................)52! STEREOTYPISERINGER!................................................................................................................................................................!53! Vandrehistorier).........................................................................................................................................................................)53! Poledancing)................................................................................................................................................................................)55! “Hvorfor)er)det)kun)mænd?”)................................................................................................................................................)58! “Det)er)noget)med,)at)de)fine)messinghåndtag)er)blevet)pillet)af)dørene”)......................................................)60! ! 3! “Jeg er jo ikke racist”).............................................................................................................................................................)60! Delkonklusion)............................................................................................................................................................................)62! KAPITEL(7:(KONKLUSION(....................................................................................................................................(63! KAPITEL(8:(PERSPEKTIVERING(.........................................................................................................................(64! KAPITEL(10:(LITTERATURLISTE(.......................................................................................................................(66! ! ! ! 4! Kapitel 1: Problemfelt ”Båden var fuld af vand, tis og bræk – det lugtede slemt. Alle var ekstremt udmattede og trætte, og børnene græd uafbrudt. Vand var begyndt at trænge ind. Båden var gået i stå midt på havet” (Hansen, Information, 28 april 2015: 1). Syriske Hanan beskriver i ovenstående hendes beretning om rejsen fra Libyens ørken til Italien. Hanans historie giver associationer til de mange både med flygtninge fra dele af Mellemøsten og Afrika, der har krydset middelhavet det seneste år (Stender, DR P1, 23.02.2015). Flygtningestrømmene er, på baggrund af konflikter verden over, steget betydeligt, hvor over 51,2 millioner på verdensplan er drevet på flugt (Ritzau, 20.06.2014). Dette er ligeledes en udvikling, der har kunnet mærkes i Danmark, der i 2014 modtog 4000 flygtninge. Et tal der forudsiges at nå op på 20.000 i løbet af 2015 (Stender, DR P1, 23.02.2015). Den øgede flygtningestrøm, er dermed også blevet et centralt politisk emne. Flygtningene i Danmark er blevet mødt med stramninger af asylregler: ”Danmark skal selvfølgelig stadig tage imod mennesker, der flygter fra krig og rædsel. Men regeringen vil stramme reglerne. Det vil også tage noget af presset fra vores kommuner og asylcentre. De har svært ved at finde plads til de mange flygtninge, som vi har lige nu. (…) Vi vil sende flygtninge hjem igen, når de værste uroligheder er overstået. Det, synes jeg, er både ordentligt og rimeligt” (Thorning-Schmidt, Folketingets åbningstale, 7.10.2014). Stramningerne på asylområdet skal ses i lyset af en hårdere tone i flygtninge/indvandrerdebatten, der blandt andet har givet det indvandrerkritiske Dansk Folkeparti stor medvind blandt vælgerne (Ritzau, 18.01.2015). Dansk Folkepartis ønske om at stoppe tilstrømningen af flygtninge, er en holdning, der ligeledes kan ses afspejlet blandt den danske befolkning. En meningsmåling foretaget for Jyllandsposten viser, at omtrent 60 procent af danskerne ikke ønsker at modtage bådflygtninge, men at flygtningene derimod skal stoppes og sendes tilbage inden de når Europa (Borg & Johansen, Jyllandsposten, 15.05.2015). Ydermere viser en undersøgelse fra februar 2015, foretaget for Dansk Røde Kors, at kontakten mellem danskere og flygtninge - og ønsket om kontakt - er mindsket. Trods en øget flygtningestrøm, og dermed et større potentiale for interaktion mellem danskere og flygtninge, viser undersøgelsen, at syv ud af ti danskere næsten ingen kontakt har med flygtninge og ! 5! indvandrere, hvor kun 21 procent af de adspurgte ønsker en tættere kontakt (rodekors.dk, 26.05.2015). Den øgede tilstrømning af flygtninge skaber samtidig behov for nye asylcentre i Danmark. Set i lyset af dette, er der blevet oprettet flere asylcentre over kort tid, i flere af landets udkantskommuner (nyidanmark.dk, 26.05.2015). Det kan i denne forbindelse være en stor omvæltning for et mindre samfund, når der flytter flere hundrede asylansøgere ind. Man kan dermed forvente, at der i forbindelse med de nyetablerede asylcentre kan opstå udfordringer i relation til manglende opbakning til flygtninge. Vi vurderer, at det netop i dette spændingsfelt er muligt at undersøge, hvad der kan ligge til grund for en stigende gruppe danskeres kritiske holdninger til flygtninge. Et af landets største asylcentre blev i august 2014 placeret i den sønderjyske by, Sønderborg (Astrup, Politiken, 23.10.2014), hvor modstanden i befolkningen mod centrets implementering har været stor. Projektet ønsker på denne baggrund, at undersøge årsagerne til de kritiske holdninger til asylansøgerne i Sønderborg. Med afsæt i Frederik Barths etnicitetsbegreb, ønskes i projektet at undersøge, hvordan sønderborgenserne på forskellige måder konstruerer grænser i relationen til asylansøgerne. Dette betegnes i projektet som etniske grænsedragninger. Problemformulering: Hvorledes foretager sønderborgenserne etniske grænsedragninger i relation til asylansøgerne, og hvordan kan disse grænsedragninger være medskabere af kritiske holdninger til asylansøgerne i Sønderborg? Analysespørgsmål: 1. Hvordan identificerer sønderborgenserne sig med dét at være henholdsvis dansk og sønderborgensisk, og hvilken betydning har dette for deres opfattelse af asylansøgerne som ligemænd? 2. Hvordan kommer kulturelle forskelligheder mellem sønderborgenserne og asylansøgerne til syne i sønderborgensernes dagligdag? 3. Hvilke stereotype forestillinger har sønderborgenserne om asylansøgerne, og hvad medfører disse stereotypiseringer? ! 6! Ovenstående analysespørgsmål medvirker til en besvarelse af projektets problemformulering. Analysen er inddelt i tre ligestillede dele, hvor hvert analysespørgsmål undersøger forskellige måder, hvorpå sønderborgenserne markerer etniske grænser. Hvert analysespørgsmål medvirker til en samlet besvarelse af projektets problemformulering, hvortil analysespørgsmålene tilsammen bidrager til et samlet billede af, hvordan grænsedragningerne er medskabere af de kritiske holdninger i Sønderborg. Projektets opbygning ses i nedenstående figur. Projektdesign ! ! ! 7! Kapitel 2 Holdningsforskning i en dansk kontekst I forbindelse med nærværende undersøgelse har vi foretaget en større litteratursøgning på området omhandlende danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. Litteratursøgningen har givet en bred forståelse af den foreliggende forskning, og ligeledes bidraget til en bevidsthed om, hvorledes dette projekt positionerer sig i forhold til den eksisterende forskning. Blandt større undersøgelser om danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere, har tidligere studier søgt at forklare holdninger ud fra socioøkonomiske forhold, såsom indkomst, alder og uddannelse (Gaasholt & Togeby 1995, Togeby 1997, Thomsen, 2006). Undersøgelsernes resultater giver et sammensat billede af danskernes holdninger, hvor der på én gang gives udtryk for en række negative forestillinger om flygtninge og indvandrere, og samtidig et udtryk for tolerance og medfølelse (Andersen, 2002: 8). Særligt i Gaasholt og Togebys undersøgelser fra bogen I Syv Sind (1995), synes denne ambivalens at komme til udtryk. I undersøgelsen svarede 65 procent, at de var enige i spørgsmålet: ”De mange indvandrere er kommet til Danmark for at udnytte vores sociale system” (Gaasholt & Togeby 1995: 40). Omvendt tilsluttede 64 procent sig synspunktet: ”Det danske samfund har en forpligtelse til at stille ordentlige boliger til rådighed for flygtningene” (Ibid, 1995: 46). De dominerende undersøgelser om holdningsspørgsmålet til flygtninge og indvandrere er endvidere karakteriseret af at være kvantitative (Andersen, 2002: 2). Sammenholdt med danskernes modsætningsfyldte besvarelser, kan det dermed være problematisk blot at benytte kvantitative undersøgelser, da dette udelader muligheden for at stille opfølgende spørgsmål, der kan afdække holdninger nærmere. Et kvalitativt metodevalg kan bidrage med en større åbenhed overfor forskellige perspektiver på holdningerne til flygtninge, samt rumme en større kompleksitet, modsat en afgrænset surveyundersøgelse (Andersen, 2002: 26). Vi vurderer derfor, at kvalitative metoder er fordelagtige i undersøgelser af holdninger, da holdninger er en kompliceret størrelse og ofte ikke kan måles direkte, men ud fra spørgsmål, der har mulighed for at indfange de bagvedliggende dimensioner. Med afsæt i den eksisterende viden, positionerer vi os i et kvalitativt forskningsfelt med udgangspunkt i en dybdegående undersøgelse af de kritiske holdninger til asylansøgerne i Sønderborg. Der er på denne måde ikke et ønske om at opnå repræsentativitet, som den tidligere ! 8! forskning har søgt i undersøgelser af danskernes generelle holdninger til flygtninge og indvandrere. Derimod ønsker vi at opnå en dybere viden om, hvordan etniske grænsedragninger kan forklare de kritiske holdninger til asylansøgerne. Vi afgrænser os således fra at se på de positive holdninger til asylansøgerne, som vi naturligvis også har stødt på i Sønderborg. På baggrund af denne afgrænsning, vil vi i undersøgelsen betegne samtlige af vores informanter, som “sønderborgenserne”. Med denne betegnelse forstås ikke alle indbyggere i Sønderborg, men kun de kritiske røster i byen. ! ! 9! Kapitel 3: Metode I dette kapitel, vil det gennemgås, hvilke metodiske overvejelser og valg vi har foretaget i undersøgelsen. Feltarbejdet har været en overordnet metodiske ramme, hvorunder vi har benyttet os af observation og deltagende observation, forskellige former for interviews og virtuel etnografi til produktion af empiri. Slutningsformer I undersøgelsen af vores problemformulering, tages der afsæt i en eksplorativ tilgang til feltet. Med udgangspunkt i tidligere undersøgelser af holdninger til etniske minoriteter, har vi anlagt nogle teoretiske udgangspunkter, der har bidraget til at indsnævre vores empiriproduktion (Fangen, 2011: 38). Ligeledes bidrog Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg” til at indsnævre vores begrebsapparat betydeligt. Herudfra kom især det at være dansk, samt kulturelle forestillinger om asylansøgerne til udtryk. Vores teoretiske fundament har derfor fungeret som en “ramme”, der har udvidet sig i takt med vores empiriske opdagelser. Vi har på denne måde anvendt en udforskende tilgang, således at andre mulige vinkler har kunnet komme frem i forklaringen af vores felt. Dette har krævet, at vi har forholdt os åbent over for empiriske opdagelser, som har kunnet føre til nye teoretiske spørgsmål. Den norske antropolog Katrine Fangen definerer dette som abduktion: “Abduksjonen utgår fra empiriske observerte tilfeller, som induksjon, men avviser ikke teoretiske forestilinger (…)” (Fangen, 2011: 38). For at undgå at famle i blinde, har vi derfor udarbejdet forskningsspørgsmål med udgangspunkt i teoretiske tematikker, som vi har haft en idé om, kunne være forklarende faktorer til de kritiske holdninger overfor asylansøgerne i Sønderborg. Vores teorier og begreber anvendes på en sensitiverende måde, da disse gennem vores empiriproduktion, er blevet modificeret i takt med nye interessante empiriske opdagelser (Fangen, 2011: 38-39). Den viden vi har tilegnet os i felten gennem observation og interviews, har derfor bidraget til nye teoretiske indgangsvinkler på problemstillingen. I denne forbindelse har åbenhed været en essentiel tilgang til de mennesker vi har talt med, da dette har givet rum for nye perspektiver og for mere komplekse og nuancerede vinkler på problemstillingen. Gennem bearbejdningen af vores interviewdata og feltnoter fandt vi blandt andet, at dét at være sønderborgenser, spillede en stor rolle for borgernes holdninger til asylansøgerne. Lokal identitet blev derfor et vigtigt perspektiv at supplere til det eksisterende teoretiske fundament. Vi har dermed ! 10! foretaget, hvad der kan defineres som en “runddans” mellem teori, metode og data (Fangen, 2011: 41), da vores empiri har ledt til at inddrage nye begreber og teorier, og derfor også nye forskningsspørgsmål. Forståelse af viden De iagttagelser vi gør os som undersøgere i felten, kan ikke adskilles fra os som erfarende subjekter. Allerede dér, vil vores forforståelser påvirke måden vi ser og erkender på. Dertil vil valget om, hvordan vi undersøger, samt hvilke begreber og teoretiske forståelser vi anvender, have betydning for undersøgelsen:”Værdier hører altså med i studieobjektet, og dette er med til at gøre forskerens objektivitet og værdifrihed til et komplekst forhold, hvor det med god ret kan hævdes, at værdifrihed er umulig, for alene valget af begreber at analysere med indeholder værdisættelse” (Sjørslev, 2015: 26). Vi har altså et særligt sigte når vi drager ud i felten og indsamler empiri. Derfor vil vores blik være forudbestemt af antagelser, begreber og teorier, som vi erfarer verden ud fra (Sjørslev, 2015: 36). Nærværende undersøgelse af kritiske holdninger til asylansøgere i Sønderborg, har ikke intention om at komme frem til objektiv viden og en endegyldig sandhed. Vi er i højere grad interesseret i at fordybe os i og forstå, de sandheder, der synes at eksistere blandt de mennesker, vi taler med – hvordan de er påvirket og hvad der ligger til grund herfor (Sjørslev, 2015: 31). Vi inspireres af fænomenologien i vores søgen efter at forstå menneskers egne perspektiver, og dermed udforske deres livsverden. Når vi observerer og taler med folk, er vi interesserede i beskrivelser, som de mennesker vi taler med giver udtryk for, da: ”(…) den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter” (Kvale & Brinkmann, 2009: 44). Det fænomenologiske perspektiv præger derfor vores metodiske tilgang, da det især i feltarbejdet er vigtigt at forholde sig så åbent som muligt til det, vi ser. Vi er dog bevidste om, at vi ikke går forudsætningsløst til de fænomener vi studerer. Den viden vi producerer skal ikke opfattes som noget allerede eksisterende, der kan graves frem. Derimod ser vi eksempelvis vores interviewdata som viden, der er produceret via samtalen mellem undersøger og de undersøgte. Vi inspireres af metaforen om intervieweren som den rejsende, hvor de historier der indsamles gennem feltarbejdet, fortolkes af os som fremmede i felten. Virkeligheden findes derfor ikke derude et sted, men differentieres ud fra, hvem vi taler med, samt vores position som undersøgere:”(…) På linje med den oprindelige latinske betydning af konversation som ,,vandring sammen med”, slår den interview-rejsende følge med de lokale ! 11! indbyggere, stiller spørgsmål og opfordrer dem til at fortælle deres egne historier om deres livsverden…” (Kvale & Brinkmann, 2009: 66-67). De begreber og teorier vi anvender til at belyse vores empiri, udspringer fra en konstruktivistisk verdensopfattelse, hvor begreberne etnicitet, national og lokal identitet og kultur ses som konstruerede forestillinger. Den konstruktivistiske tankegang forstår virkeligheden som formet og præget af menneskets erkendelse af den. Således kan verden altså ikke betragtes objektivt (Bransholm, 2012: 188). De holdninger vi undersøger i Sønderborg er ikke et objekt, der eksisterer uafhængigt af mennesker, der er bærer af dem, men et subjekt, der allerede har været genstand for fortolkning blandt disse mennesker. Vi søger derfor at belyse de faktorer, der kan ligge bag konstruktionerne af de kritiske holdninger. Sønderborgensernes virkelighed forstås på denne måde som konstrueret ud fra en samfundskontekst, hvor deres sandhedsopfattelser bliver til genstand for projektets analyse (Bransholm, 2012: 190). Feltarbejdet Undersøgelsen tager udgangspunkt i et feltarbejde, der bidrager med nære beskrivelser af livet i Sønderborg og relationen mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Feltarbejdet bruges som en overordnet kvalitativ metode, hvortil vi benytter os af flere forskellige metoder, herunder interviews, (deltager)observation og virtuel etnografi til at få et fyldestgørende billede af feltet (Hastrup, 2010: 58). Feltarbejdet skal dermed ses som en metodisk ramme for vores undersøgelse, der giver mulighed for at studere vores fænomen- kritiske holdninger til asylansøgere - indefra, frem for at have et udefra-perspektiv (Fangen, 2001: 28). Denne tilgang adskiller sig fra eksperimentelle undersøgelser ved at undersøge fænomenet in situ, og dermed få den kontekstuelle og unikke sammenhæng med i undersøgelsen (Hastrup, 2010: 57). Vi benytter os af antropologen Kirsten Hastrups differentiering mellem felten og feltet. Hvor felten repræsenterer det fysiske og konkrete sted, som undersøgelsen foregår i – i vores tilfælde Sønderborg – er feltet, derimod vores analytiske blik, og fungerer som en afgrænsning af felten og en særlig vidensinteresse, hvilket i nærværende projekt er afgrænset til de kritiske holdninger til asylansøgerne i Sønderborg (Hastrup, 2010: 57). I det antropologiske feltarbejde er det afgørende, at man som undersøger indtager en strategisk position i felten, hvor det er muligt at deltage i netop de sociale sammenhænge, der undersøges. Det giver dermed mulighed for at komme i øjenhøjde med de fænomener og personer, man undersøger (Hastrup, 2010: 58). Det var derfor vigtigt for ! 12! vores undersøgelse, at vi deltog i bylivet for at få en forståelse af, hvordan man som sønderborgenser oplever hverdagen efter oprettelsen af det nye asylcenter. Undersøgere i felten Det er vigtigt at reflektere over egen rolle som undersøgere i felten, da vores personlige interesse for problemstillingen danner en særlig forståelsesramme, der influerer vores tilgang hertil. Når vi søger at udforske de kritiske holdninger til asylansøgere, er det derfor centralt at eksplicitere vores egen position inden for pågældende område. Katrine Fangen understreger, at dette især er væsentligt i kvalitative undersøgelser, da man er ens eget forskningsinstrument (Fangen, 2011: 49). Dermed ikke sagt, at vi som undersøgere skal underkende vores eget ståsted, men blot få frem i lyset, hvordan dette påvirker forskningen (Fangen, 2011: 50). Dette betyder dog langtfra, at vi ikke kan få rykket eller revurderet disse forhåndsantagelser. Det er derfor essentielt, at vi forholder os åbent til feltet, og til de mennesker vi studerer, i forsøget på at sætte vores fordomme på spil. Vores interesse for genstandsfeltet beror på en problematisering af det billede, der tegner sig i Danmark af holdninger over for flygtninge. Dette har uden tvivl haft betydning for vores undersøgelse af de kritiske røster i Sønderborg, der netop repræsenterer en sådan udvikling. Den åbne tilgang over for vores informanter var blandt andet med udgangspunkt i, at få dem til at fortælle så ærligt som muligt, således at de ikke skulle føle sig forkerte eller misforståede. Vi indtog derfor rollen som interesserede lyttere, for at opnå mest mulig indsigt i deres holdninger. Som Fangen beskriver: “Jeg var ute etter å finne ut mest mulig om hva de mente, og det ville jeg ikke oppnådd hvis jeg hele tiden skulle ha gitt uttryk for uenighet” (Fangen, 2001:36). Samtidig deltog vi som aktive lyttere, ved blandt andet at nikke forstående og sige “ja” og “mm”, så vi dermed undgik at indtage en passiv forskerrolle, der kunne medføre, at informanterne ikke ville føle sig forstået og ytre sig åbent (Fangen, 2011:36). Vi var fra begyndelsen af undersøgelsen bevidste om, hvorledes vores position som kvinder, studerende på Roskilde Universitet og bosatte i København, kunne have betydning for vores position i felten (Fangen, 2011: 50). Vi gjorde os derfor overvejelser om, hvordan vi fremstod, hvilket blandt andet indebar, at vi fralagde os enhver form for københavnsk dialekt og slog tilbage i vores jyske modersmål. For at nedbryde nogle af de barrierer der kunne være mellem os som undersøgere og dem som de undersøgte, undlod vi at gå i detaljer med præmissen for vores engagement i feltarbejdet. Dette med baggrund i en forventning om, at en eksplicitering af ! 13! projektets problematisering af de kritiske holdninger, sandsynligvis ville være en barriere for både at få sønderborgenserne til at deltage, samt få dem til at fortælle åbent. Udvælgelse af felten og feltet Vi har benyttet os af en selektiv udvælgelse af felten på baggrund af en forventning om, at der her bedst muligt kunne betragtes kritiske holdninger til asylansøgere. For at klarlægge de forskellige områder og miljøer som feltarbejdet kunne foretages i (Fangen, 2011: 52), kontaktede vi de store operatører af asylcentre i Danmark. Disse var blandt andre Dansk Røde Kors og Jammerbugt Kommune, der er operatører på en stor del af de samlede centre i Danmark, herunder Sønderborg Asylcenter. Begge operatører henviste os til Sønderborg, som havde oplevet en forholdsvis stor modstand blandt lokalbefolkningen i forbindelse med oprettelsen af det nye asylcenter på Sønderborg Kaserne. Gennem en søgning i diverse medier, såsom lokale- og nationale aviser, blev det yderligere understreget, at asylcentret havde oplevet en stor modstand fra flere borgere og lokalpolitikere i byen. Modstanden var ligeledes kommet til udtryk i en underskriftsindsamling mod centret samt i Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg” med over 6000 medlemmer . Sønderborg har haft en forholdsvis stor andel asylansøgere sammenholdt med byens indbyggertal (Jørgen, Bilag 3:1). Kasernen kan rumme op til 700 asylansøgere, hvor der på tidspunktet for undersøgelsen var omkring 500 på centret. Vi vurderede, at Sønderborg var særlig givtig som undersøgelsesfelt, da en stor andel asylansøgere var ankommet til lokalsamfundet inden for en forholdsvis kort periode. Vi havde dermed en forventning om, at en så radikal ændring af demografien i byen måtte have betydning. Asylcentret er placeret centralt i byen, hvor byens institutioner og rum deles mellem asylansøgerne og lokalbefolkningen. Vi forventede derfor, at dette ville påvirke lokalbefolkningen, samt byen som helhed, og at de fænomener vi ønskede undersøgt, ville have gode forudsætninger for at træde tydeligt frem netop i Sønderborg. Det er ikke muligt, ej heller relevant, for vores undersøgelse at observere alt i felten. Vi afgrænser derfor vores felt til en gruppe af mennesker, der alle deler kritiske holdninger til asylansøgerne. Observation og deltagerobservation Hvor man under observation betragter og registrerer, hvad der sker, uden selv at tage aktiv del i dette, er man ved deltagende observation involveret i, hvad man observerer (Hastrup, Rubow & Tjørnhøj-Thomson, 2012: 62). Vi har i feltarbejdet benyttet os af både observationer og deltagende observationer. ! 14! Tiden i felten har betydning, da man som Kirsten Hastrup argumenterer, øger muligheden for at blive en mere naturlig del af felten (Hastrup, 2010: 406). Da vi kun har haft en lille uge i Sønderborg har muligheden for at skabe tætte relationer ikke været til stede. Uanset vores tidsbegrænsning, vurderer vi dog, at der er store fordele ved at være nogle dage i felten. Dette for at opnå et større kendskab til, samt forståelse af, den kontekst vores informanter er en del af. Gennem tiden i felten nåede vi ligeledes til et mætningspunkt, da den samme information begyndte at gå igen. Det er dermed ikke antallet af observationer, der afgør empiriens mætningspunkt, men derimod en vurdering af om empirien er tilstrækkelig (Pedersen & Land, 2001: 37). Ud fra undersøgelsens formål, vurderede vi derfor, at vores empiriproduktion har været tilstrækkelig med henblik på, at kunne besvare projektets problemstilling. For at opnå en dybere indsigt i de mennesker vi studerer, vurderer vi det som vigtigt at få en forståelse af den kontekst, de er en del af. Vi brugte derfor nogle dage i Sønderborg, hvor vi gik rundt i byen og observerede. Dermed fik vi blandt andet indblik i, hvordan kasernen er placeret i forhold til Sønderborgs gågade, hvor meget liv der var i bybilledet, og om vi oplevede, at asylansøgerne var en del af dette rum. Vores roller som observatører blev automatisk deltagende, da vi også havde en uformel kontakt med forskellige folk på gaden (Hastrup, Rubow & TjørnhøjThomson, 2012: 62). Da flere af vores samtaler med sønderborgenserne på gaden blev optaget, har de haft karakter af uformelle interviews. Observationerne medvirkede til, at vi som fremmede i felten fik indsigt i nogle af de problemstillinger, vi ikke på forhånd havde forestillet os. Vores (deltager)observation bidrog derfor til en mere nuanceret forståelse af Sønderborg som by, samt dens befolkning. I sammenhæng med interviewet af asylcenterlederen Gitte Tørring, fik vi en rundvisning i den gamle kaserne. Besøget på asylcentret var essentiel, da det bidrog til indsigt i det objekt, der var til så stor kritik blandt sønderborgenserne. Det viste sig i denne forbindelse, at vores observationer af livet på asylcentret, i høj grad modsvarede mange af sønderborgensernes billede heraf (Feltdagbog, bilag 6: 6). Vores observationer af byen, dens institutioner og menneskene heri, bidrog derfor ligeledes til at udfordre de vandrehistorier, som vi oplevede eksisterede om asylcentret. Vi foretog endvidere observation i forbindelse med en mindesammenkomst for slaget ved Dybbøl. Deltagelsen i mindesammenkomsten var med udgangspunkt i at få indblik i den nationale ånd, vi vurderede ville være særligt fremtrædende til et sådant arrangement (Feltdagbog, bilag 6: 12). ! 15! Da vi inden vores indtræden i felten, havde et teoretisk fundament for undersøgelsen, benyttede vi os af fokuseret observation. Hvor man i beskrivende observation nedskriver alt man ser, udelader man i fokuseret observation fænomener, der opfattes som irrelevante (Hastrup, Rubow & TjørnhøjThomson, 2012: 63). Vi skrev feltnoter undervejs i så høj udstrækning som muligt, men var samtidig bevidste om ikke at indtage en reporterrolle i vores snak med sønderborgenserne. Vi nedskrev derfor feltnoter efterfølgende, for at være så meget til stede i situationen som muligt. Der kan dog være metodiske udfordringer forbundet med en senere nedskrivning, da det kan være vanskeligt at fastholde den konkrete situation fra observationerne og samtalerne med sønderborgenserne. Feltnoterne er omvendt udtryk for vores erindringer og forståelser af forskellige samtaler og observationer (Hastrup, 2010: 68-69). Feltnoterne har indgået i vores dagbogsoptegnelser fra feltarbejdet i Sønderborg. Dagbogen beskriver en række observationer og interaktioner af mere uformel karakter, der tilsammen har været en stor del af vores samlede empiriske grundlag for undersøgelsen. Dagbogsoptegnelserne er dels noter og referater af det oplevede undervejs, samt optagede samtaler med sønderborgenserne, som var informerede om optagelsen. Interview Vi vil i det følgende afsnit gennemgå den proces og de overvejelser, vi har foretaget i forbindelse med vores kvalitative interviews. Formålet med brugen af interviews er at få en så tæt og nuanceret oplevelse af de problematikker, vores interviewpersoner har oplevet i forbindelse med oprettelsen af asylcentret i Sønderborg (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 31). I både fokusgruppeinterviewet og livsverdensinterviewet er der blevet indgået informeret samtykke mellem informant og interviewer, hvor alle interviewpersonerne er blevet informeret om undersøgelsens grundlæggende sigte (Kvale & Brinkmann, 2009: 89). Dog vurderede vi, at en eksplicitering af præmissen for vores engagement i undersøgelsen, ville medvirke til, at vi ikke kunne få interviewdeltagere, eller at vores informanter ikke ville tale åbent om deres holdninger. Dermed var der visse informationer om undersøgelsens sigte, herunder vores baggrund for at lave undersøgelsen, hvor vi vurderede, at et fuldt informeret samtykke ville forvolde skade på empiriproduktionen (Gundelach & Järvinen, 1996: 14). Alle informanter er blevet lovet anonymitet og fortrolighed, hvorfor deres rigtig navne ikke vil indgå i undersøgelsen. ! 16! Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviewet bidrager til en fri og livlig sparring om en specifik problemstilling, og er derfor særlig givtig i forbindelse med emner, der omhandler ømme eller tabubelagte problemstillinger (Kvale & Brinkmann, 2009: 170), som kommer i spil i nærværende undersøgelse om kritiske holdninger til asylansøgere. Da interviewdeltagerne overordnet deler en fælles opfattelse af asylcentrets tilstedeværelse som en problematik, vurderede vi, at gruppesammenspillet bidrog til en tryghed, der gav plads til emotionel og spontan meningsudveksling. Vi var bevidste om, at baggrunden for de kritiske holdninger til asylansøgerne kunne tilskrives flere forskellige faktorer, hvortil fokusgruppeinterviewet kan bidrage med sammenligninger og kontraster på tværs af gruppen (Halkier, 2008: 14). Udvælgelse af informanter Vores fokusgruppeinterview bestod af tre personer, der alle var medlemmer af Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg”; Katrine, Natascha og Ronnie. De er alle tre mellem 20 og 40 år og bosatte i Sønderborg. Vi foretog en selektiv udvælgelse af interviewpersonerne på baggrund af deres deltagelse i Facebookgruppen. Vi kontaktede flere medlemmer af Facebookgruppen personligt og skrev samtidig ud i gruppen, at alle var velkommen til at deltage i et interview. Det var dog en stor udfordring at få folk til at deltage, og vi endte derfor med at have en gruppe på tre personer. Antallet af interviewdeltagere i fokusgruppen har en betydning, hvor en mindre gruppe kan være en fordel, når man beskæftiger sig med sensitive emner. Størrelsen på gruppen har ligeledes betydning for den sociale interaktion (Halkier, 2008: 34), hvor den til tider begrænsede gruppedynamik i vores fokusgruppeinterview formentlig var afspejlet i den relativt lille gruppe af interviewdeltagere. Strukturering af fokusgruppeinterview Vi benyttede os af en forholdsvis stram strukturering af interviewet, da vi ønskede at have fokus på indholdet i diskussionerne mellem deltagerne modsat et fokus på den sociale interaktion deltagerne imellem. Den stramme model egner sig til en interviewform, hvor forskeren på forhånd besidder en del viden på området (Halkier, 2008: 40). Vi havde inden fokusgruppeinterviewet foretaget ! 17! (deltager)observationer i Sønderborg og på Facebookgruppen, hvorfor vi afgrænsede os til at stille spørgsmål, vi vurderede som relevante. Da spørgsmålene i fokusgruppeinterviewet skal lede til diskussion og støtte meningsudvekslinger, var det nødvendigt at stille åbne spørgsmål, hvor der kunne reageres på mange forskellige måder (Halkier, 2008: 42). Vi havde opdelt vores interviewspørgsmål ud fra temaerne; kulturelle forskelle samt national og lokal identitet, hvortil der indgik enkelte spørgsmål inden for hvert tema. Vi oplevede under interviewet, at det var nødvendigt med en stringent styring, da vores interviewpersoner ikke kendte hinanden på forhånd, hvorfor der ikke opstod en naturlig gruppedynamik. Ved at indtage en dominerende moderatorrolle, var vi i høj grad med til at muliggøre den sociale interaktion i fokusgruppen, men forsøgte omvendt at undgå at kontrollere samtalen (Halkier, 2008: 49). Refleksioner over fokusgruppeinterviewet Vi gav fra start en kort introduktion om projektets formål og problemstillinger, og forklarede hvordan interviewet skulle forløbe. Det var vigtigt at skabe et uformelt miljø, og hermed undgå en akavet og utryg stemning mellem interviewdeltagerne. Vi forsøgte at skabe et rum af fortrolighed og forståelse og dermed mindske den asymmetri, der kan eksistere mellem undersøger og de undersøgte. Vi vurderede det som vigtigt at understøtte deres holdninger og meninger, for at de følte sig trygge til at tale om emnet (Fangen, 2001: 36). På trods af, at informanterne ikke kendte hinanden på forhånd, virkede deltagerne til at føle sig trygge og føle en frihed til at tale åbent med hinanden og moderator. Dog var en af deltagerne, Natascha, særligt dominerende gennem størstedelen af interviewet. Dette måske med baggrund i hendes arbejde, hvor hun sad i integrationsrådet i Sønderborg Kommune, og dermed optrådte som en form for ekspert på området. Livsverdensinterview Projektet har ligeledes benyttet sig af det semistrukturerede livsverdensinterview, der har bidraget med dybdegående viden om de kritiske holdninger i Sønderborg. Følgende afsnit vil afdække brugen af det semistrukturerede interview i projektet, hvor overvejelser om og gennemførelsen af denne interviewform, vil blive gennemgået. I vores undersøgelse af kritiske holdninger er den semistrukturerede form yderst brugbar, da den tillader en åben og fleksibel tilgang til interviewet, der giver mulighed for løbende ændringer ! 18! (Kvale & Brinkmann, 2009: 44). Det semistrukturerede interview fordrer tovejskommunikation og bidrager med en indsigt i den dybe sociale virkelighed (Kvale & Brinkmann, 2009: 18). Tilgangen tillader at stille opfølgende spørgsmål på informanternes udsagn og løbende erkendelser, hvilket skaber mulighed for informanternes uddybning, hvor det findes relevant. Metoden bidrager med et indblik i forståelser og opfattelser, som vores interviewperson implicit er bære af (Rubow, 2003: 9). Dermed giver det mulighed for at få adgang til ellers skjulte holdninger til asylansøgerne. Udførelsen af interviewet Vi har foretaget et semistruktureret livsverdensinterview med Bent, der er ophavsmand til den omdiskuterede Facebookgruppe. Ligesom ved fokusgruppeinterviewet, benyttede vi os af en selektiv udvælgelse for at sikre, at det var en person, der kunne belyse vores problemstilling bedst muligt. Bent blev kontaktet gennem Facebook. Vores interviewguide blev udarbejdet med udgangspunkt i projektets teoretiske tematikker. Gennem interviewsituationen forholdte vi os åbent til at udforske andre områder, og lod dermed Bent fortsætte af spor og veje, vi ikke havde forudsagt på forhånd. Interviewet med Bent kunne til tider være svært at styre, da han havde en meget tydelig dagsorden med deltagelsen i undersøgelsen. Bent var for nylig blevet aktiv i lokalpolitik, og hans politiske projekt og forsøg på at påtage en frontfigur var til tider dominerende. Vi havde på forhånd vurderet, at det ville være en fordel at have en lyttende og empatisk interviewer rolle, frem for en aktiv og styrende, da vi ønskede at komme tæt på interviewdeltagerens livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009: 33). Bents rolle som administrator i Facebookgruppen og hans politiske aktivitet kom ligeledes til udtryk i en sådan grad, at han til dels havde en ekspert lignende adfærd. Da Bent tidligere havde deltaget i flere interviews omhandlende asylcentret, virkede han forberedt på, hvordan spørgsmålene skulle besvares i retning mod egen interesse. Eksempelvis benyttede han statistikker til at underbygge sin argumentation, samt ofte udtalte sig som talerør for hele Sønderjylland. Da han i løbet af interviewet kom med mange - efter vores opfattelse - kontroversielle udtalelser, blev vores forstående og lyttende rolle som undersøgere udfordret. Vi vurderer dog, at dette ikke havde indflydelse på Bents åbenhed i interviewsituationen. Modsat var det vores opfattelse, at han følte sig tryg ved at udtrykke sin bekymring om udviklingen i Sønderborg. ! 19! Det eksplorative ekspertinterview Følgende afsnit vil belyse de metodiske overvejelser i forbindelse med projektets eksplorative ekspertinterviews. Disse interviews omfatter henholdsvis Gitte Thørring, leder af asylcentret i Sønderborg og Jørgen Eriksen, chefkonsulent ved Sønderborg Kommune, som begge er bosat i byen. Interviewene har bidraget til indsigt i oprettelsen og implementeringen af asylcentret. Interviewet med Jørgen Eriksen har haft en eksplorativ karakter, da det har bidraget til information vedrørende de politiske overvejelser om brugen af Sønderborg Kaserne som asylcenter. Samtidig er Jørgen Eriksen initiativtager i implementeringen af selve asylcentret, og kan derfor ligeledes vurderes som en ekspert på området. Vi havde udarbejdet en forholdsvis kortfattet interviewguide, da interviewet hovedsageligt skulle anvendes til at opnå mere generel information og faktuelle oplysninger om asylcentrets funktion. Jørgen Eriksens personlige interesse og engagement i projektet kom tydeligt til udtryk i hans ønske om, at fremlægge asylcentrets etablering som en succes. Som ekspert har man ofte en særlig interesse på sit område og kan derfor have et særligt ønske om at vinkle en problemstilling til egen fordel (Kvale & Brinkmann, 2009: 167). Dette gav sig til udtryk i hans meget styrende rolle under interviewet, hvor han entusiastisk berettede om sin funktion som koordinator på projektet, og om de ting der havde været vellykket i processen. Vi fremlagde nogle af de problematikker, vi havde oplevet fra borgernes side i forsøget på, at få Jørgen Eriksen til at forholde sig til de mere kritiske vinkler i forbindelse med asylcentrets oprettelse. Dette for netop at få ham til at forholde sig til, hvordan de fra kommunalt hold, oplevede og håndterede de kritiske røster i Sønderborg. Vores interview med Gitte Thørring kan ligeledes karakteriseres som et eksplorativt ekspertinterview, der skal bidrage med en indsigt i livet på asylcentret samt styringen af centret. Da projektets fokus har omhandlet borgerne i Sønderborgs holdninger til asylcentret, blev interviewets funktion primært at bidrage til en forståelse af det objekt, de kritiske holdninger var rettet mod. Dertil ønskede vi med interviewet at få indsigt i Gittes oplevelser af modstanden mod asylcentret og dets beboere. Gitte Thørring fremlagde, som Jørgen Eriksen, asylcentrets implementering i Sønderborg som positiv. Denne fremstilling kan bunde i hendes funktion som asylcenterleder, og vi er derfor opmærksomme på hendes manglende kritiske blik for de problematikker, der er opstået mellem sønderborgenserne og asylansøgerne. ! 20! Demografi og udvælgelse af interviewpersoner Som beskrevet tidligere, har vi foretaget en informeret udvælgelse af vores interviewpersoner. Sønderborgensernes demografi har ikke været afgørende for udvælgelsen, da vi ikke har søgt et repræsentativt billede af, hvordan holdninger fordeler sig ud fra demografiske kategoriseringer. Vi har dermed ikke information om de demografiske faktorer der kan indvirke på holdningerne, såsom uddannelse, alder og indkomst. Informanternes køn blev dog væsentlig at tage i betragtning i forbindelse med de holdninger der kom til udtryk. Flere af de kvindelige informanter beskrev netop situationer, hvor de følte sig nedstirret af asylcentrets mandlige beboere. Dette perspektiv ville vi ikke nødvendigvis have været bekendt med, havde vi kun haft mandlige interviewpersoner. Facebook som metode - virtuel etnografi I følgende afsnit diskuteres, hvorledes det sociale medie Facebook anvendes som metodisk værktøj i projektets undersøgelse. Det er svært at overse den enorme indflydelse sociale medier har på interaktion mellem mennesker i nutidens samfund (Baltar & Brunet, 2012: 57). Det virtuelle rum er blevet et forum, hvor individer kan udtrykke deres tanker og holdninger om alt fra hverdagsliv til politiske ideologiske ståsteder (ibid.). Virtuel etnografi er en metode, som har til formål at undersøge, hvorledes man kan benytte virtuelle rum som en indgang til menneskers livsverden (Hine, 2008: 257). Metoden er på mange måder sammenlignelig med den traditionelle etnografiske metode, der kan beskrives som det at deltage: ” (…) overtly and covertly in people´s daily lives for an extended period of time, watching what happens, listening to what is said, asking questions – in fact, collecting whatever data are available to throw light on the issues that are the focus of the research” (Hine, 2008: 259). Inden for den virtuelle etnografiske metode må undersøgeren deltage i et online fællesskab og heri forsøge at forstå deltagernes livsverden (ibid.). ! 21! Facebook – et rum med holdninger Undersøgelsen har taget udgangspunkt i det sociale medie: Facebook. Facebook er et yderst populært medie, med over 1 milliard brugere verden (Baltar & Brunet, 2012: 64). Facebookbrugere med fælles interesser kan oprette grupper, som danner grundlag for forskellige virtuelle fællesskaber (ibid.). Projektet har taget afsæt i et virtuelt fællesskab gennem Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg”. Da projektets genstandsfelt omhandler et følsomt og tabuiseret emne, var det oplagt at benytte Facebookgruppen til at få kontakt til potentielle interviewdeltagere. Facebooksiden har ligeledes bidraget til et bredt indblik i modstanden overfor asylcentret i Sønderborg og benyttes derfor også som en del af projektets empiri. ! Billedbeskrivelse: Facebookgruppens forside Skjult eller deltagende observation af Facebookgruppen I forbindelse med brugen af et virtuelt fællesskab som Facebook, er det nødvendigt at gøre sig en række overvejelser (Hine, 2008: 261). Den første overvejelse bestod i, hvorvidt vi skulle deltage i gruppen og eksplicitere vores formål med undersøgelsen eller derimod skjule vores identitet og i stedet observere siden og de holdninger, der kom til udtryk (ibid.: 262). ! 22! Facebookgruppen bidrog med en unik indsigt i de kritiske holdninger, der eksisterer i Sønderborg, og var dermed en ideel mulighed for at foretage en skjult observation, der afspejlede holdningerne i dets naturlige rammer. Den skjulte observation betød, at vi fik en forståelse af Facebookgruppen og dets medlemmer, og vi kunne dermed forberede os på at indgå deltagende i gruppen. Den deltagende rolle i gruppen bidrog til en forståelse af, hvordan siden fungerede som en kommunikationsplatform (Hine, 2008: 263). Deltagelsen gav dermed en autentisk oplevelse af at være en del af gruppen, hvilket den skjulte observationsmetode af siden ikke havde mulighed for. Den deltagende rolle var dog ikke uden udfordringer. Det første indlæg, som vi lagde op på Facebookgruppens væg, omhandlede, hvorvidt der var nogen, der ønskede at deltage i et gruppeinterview. Dette blev modtaget med en mistro, hvor én af brugerne af gruppen udtalte: “ikke nok med at vi nok blir´ filmet, vi blir sikkert udskældt for at være racister” (Facebookgruppen, bilag 4, 21). Det var dermed tydeligt, at vi, trods en indsigt i gruppen og observation af gruppens aktiviteter over en længere periode, var nødsaget til at opbygge en tillid til gruppens medlemmer:“Just as the ethnographer has to develop belief that what research subjects say is to be taken as trustworthy, so too do those research subjects have to feel comfortable that the researcher is an appropriate person to trust with their confidences” (Hine, 2008: 264). Administratoren af gruppen, Bent, bidrog til gruppens anerkendelse af os som medlemmer. Vi havde forinden deltagelsen i gruppen, oparbejdet en god dialog med Bent, der medvirkede til en legitimering af os som medlemmer overfor de eksisterende medlemmer i gruppen (Facebookgruppen, bilag 4, 21). En anden væsentlig overvejelse i forbindelse med projektets brug af Facebookgruppen har omhandlet, hvorvidt det var muligt at benytte udtalelser fra gruppen uden et decideret samtykke fra gruppens medlemmer. Samtykket om deltagelse i undersøgelsen er vanskeligt i forbindelse med et offentligt online forum, da: ”(…) whilst many Internet environments are publicly accessible and the researcher could access them as easily as they might a newspaper article, for those involved the interactions in question might be deeply intimate and be experienced as if they were private” (Hine, 2008: 265). Vi har i den forbindelse sørget for, at de deltagere vi ikke har været i personlig kontakt med, men benytter udtalelser fra, er anonyme. Autentiske holdninger bag skærmen? Hvorvidt Facebookudtalelserne kan forstås som autentiske, var en anden overvejelse i forbindelse med brugen af gruppen. Vi har ikke blot benyttet Facebookgruppen som en indgang til ! 23! interviewdeltagere, men også inddraget indlæg fra gruppens medlemmer på siden, som et komplimenterende empirisk grundlag til de foretagede interviews og observationer. Det var dermed nødvendigt at overveje, hvorvidt de holdninger, der kom til udtryk på siden var udtryk for deres reelle holdning. Kunne vi overhovedet konkludere noget på baggrund af, hvad medlemmerne gav udtryk for på siden? Dette har imidlertid været et spørgsmål inden for den virtuelle etnografi, der er søgt besvaret på forskellige måder (Hine, 2008: 263). Nogle har søgt at afklare autenticiteten i online udtalelser ved at sammenligne ansigt-til-ansigt interviews med online udtalelser fra de samme informanter (ibid.). Andre har i stedet afgrænset sig fra den præmis, at autencitet skulle være en større problematik i online forums sammenholdt med holdninger, der kommer til udtryk i eksempelvis interviews (ibid.). Denne tilgang stiller ikke blot spørgsmålstegn ved onlineudtalelser, men argumenterer for at autenticitet kan være svær at indfange både online og i den virkelige verden. Det er derfor altid væsentligt at have et kritisk øje på deltagernes udtalelser, uanset om det foregår i en interviewsituation eller i et onlineforum (Hine, 2008: 264). Online interaktion kan være lige så reel og pålidelig, som den mere traditionelle ansigt-til-ansigt interaktion. På trods af, at vi mener, at udsagnene fra gruppen er autentiske, har det dog været interessant at undersøge, hvorvidt udsagnene blev mere eller mindre kritiske bag skærmen. Ved et nærmere eftersyn af vores interviewdeltageres udtalelser i gruppen og i ansigt-til-ansigt interviewene, forekom der ikke bemærkelsesværdige ændringer i holdningerne. Dette kan ses i eksemplet med Ronnie: ”(...) Jeg føler mig ikke længere tryg i Sønderborg, og føler en ubehag ved at gå gennem gågaden, og ser da også at de overbeglor stort set alle tøser og langt de fleste fyre får ”dræberblikket”. Jeg har mødt mange som giver mig det blik, når jeg går gennem byen sammen med kæresten” (Ronnie, bilag 4: 18). “Det er sådan, at de skal nedstirrer én. For et par uger siden da vi stod ved skolen, kom de en tyve stykker. Der var nogle, der stod og gloede på os, og jeg gloede igen. Mange kiggede ned, men der var én, der blev ved med at glo, som om han var klar til at jumpe os med det samme. Det er ikke skide trygt, hvis de har lov til at gøre sådan nogle ting” (Ronnie, bilag 1: 4) Hvis udtalelserne bag skærmen havde vist sig at være mere rabiate, havde det dog ikke nødvendigvis været ensbetydende med, at disse udtalelser ikke var autentiske. Dette kunne lige så vel være udtryk for, at man bag skærmen er i et trygt forum og har en følelse af anonymitet. ! 24! Bearbejdning af data og analyseproces I følgende afsnit belyses bearbejdelsen af den producerede empiri samt vores analyseproces. Vi har valgt at meningskondensere vores interviews, hvilket fordrer en række grundlæggende overvejelser. Når man meningskondenserer, er fokus på den overordnede mening i interviewet, hvorimod transskribering ofte benyttes, hvis der ønskes fokus på hvert enkelt ords korrekthed (Tanggaard & Brinkmann, 2010: 43). Meningskondenseringen bidrager til et overblik over vores forholdsvis omfattende datasæt og medfører refleksioner i selve udskrivningen samt en begyndende fortolkning af informanternes udsagn (ibid.). Da vi benytter citater fra interviewene i projektet, har vi fokus på sætningernes korrekthed, og meningskondenseringen har derfor tilnærmet sig en direkte transskribering. Vi har kodet vores materiale - interviews, Facebookudtalelser og feltnoter - ud fra undersøgelsens teoriapparat og begreber. Kodningen har dermed taget udgangspunkt i kategorierne; oplevede kulturforskelle, samt national og lokal identitet, hvilket overskueliggjorde projektets analyserende arbejde. Kodning skal ses som en dobbeltprocess, der både indskrænker datamængden og samtidig udvider data. Da vores empiriapparat er forholdsvis omfattende, har vi undervejs inddraget nye kategoriseringer i kodningen. Vi har derfor haft en fleksibel tilgang til kodningen, og ladet os styre af muligheden for, at nye kategorier kunne belyse vores dataproduktion (Hastrup, Rubow & Tjørnhøj-Thomsen, 2012: 55). ! ! 25! Kapitel 4: Teori I følgende afsnit introduceres projektets teoretiske hovedbegreber, samt hvorledes disse begreber belyser vores problemstilling. Vores analyse er empiristyret, hvorfor de begreber og teorier vi inddrager er valgt på baggrund af deres forklaringsevne i relation empirien. Etnicitet - projektets paraply Den norske antropolog Frederik Barths teoretisering af etnicitet tager udgangspunkt i sociale grænsedragninger mellem grupper (Barth 1998). I essayet “Ethnic Groups and Boundaries” (1969) beskriver Frederik Barth etnicitet som grænser mellem grupper og de forskelle, der markerer den ene gruppe fra den anden (Barth, 1998: 9). Dette perspektiv fordrer en relationel tilgang, hvor etniske grupper kun opstår ved tilstedeværelsen af en anden gruppe: “Though the naive assumption that each tribe and people has maintained its culture through a bellicose ignorance of its neighbours is no longer entertained, the simplistic view that geographical and social isolation have been the critical factors in sustaining cultural diversity persists” (Barth 1998: 9). Etnicitet er ifølge Barth ofte et spørgsmål om opfattede forskelle, og skal dermed ses som en proces, hvor grupper tilskriver sig selv og andre en særlig etnisk identitet: “The features that are taken into account are not the sum of “objective” differences, but only those which the actors themselves regard as significant” (Barth, 1998: 14). De etniske identifikationer opstår ud fra markører såsom sprog, religion, en forestillet fælles historie etc., og herigennem opstår de opfattede forskelle. Der kan således opstå et stærkt fællesskab inden for gruppen, men samtidig en udelukkelse af mennesker uden for gruppen (Mørck, 2011: 260). Den usynlige grænse mellem mennesker og grupper er ofte forestillet, men ikke desto mindre medvirker grænsedragninger til inklusion og eksklusion mellem grupperne (Mørck, 2011: 260). Grænsedragningerne skabes således til dels ud fra subjektive opfattelser af, hvilke egenskaber ens egen og andres gruppe indeholder (ibid.). Barths “grænser mellem grupper”-tilgang bidrager til en forståelse af, hvad der ligger bag sønderborgensernes kritiske holdninger til asylcentret. I undersøgelsen af de grænseskabende faktorer i sameksistensen mellem sønderborgenserne og asylansøgerne inddrages henholdsvis national og lokal identitet, samt kulturforskelle som etniske grænsedragninger. I henhold til ! 26! besvarelsen af problemformuleringen, vil Barths teori være den bagvedliggende forståelse, når vi i projektet undersøger, hvorledes sønderborgenserne foretager etniske grænsedragninger mellem dem selv og asylansøgerne. Nedenstående afsnit vil eksplicitere den teoretiske baggrund for måderne hvorpå sønderborgenserne skaber etniske grænser, samt vise hvorledes de anvendes i projektet. Forståelsen af nationer Den irske forsker Benedict Anderson ser nationen som et forestillet fællesskab. I Andersons bog “Imagined Communities” fra 1983 foretager han en historisk gennemgang i bestræbelsen på at undersøge de betingelser, der ligger til grund for bevidstheden om nationen i dag. I den reviderede danske udgave “Forestillede fællesskaber” fra 2001, beskrives den personlige og kulturelle følelse af at tilhøre en nation. Her undersøger Anderson de processer, der er medskabere af de forestillede fællesskaber. Anderson skriver om nationen som et forestillet fællesskab, hvor: ”…Selv den mindste nation aldrig vil kende de fleste af deres fæller, møde dem eller endsige høre om dem. Alligevel findes i tankerne hos hver enkelt billedet af deres fællesskab” (Anderson, 2012: 48). Anderson ser nationer som forestillede på baggrund af en konstruktion af en fælles homogen kultur. Dermed defineres nationer i afgrænsningen fra andre nationer og deres dertilhørende kulturer. I forestillingen om fællesskabet sker der ligeledes en afgrænsning, da ingen nation forestiller sig at kunne rumme hele menneskeheden (Anderson, 2012: 50). Anderson definition af nationer, som socialt konstruerede enheder, inddrages i forståelsen af Danmark og Sønderborg som et forestillet fællesskab. Ideen om nationen som forestillet skal derfor ses som en ramme for, hvordan vi undersøger national og lokal identitet blandt sønderborgenserne. Den finske antropolog Liisa Malkki beskriver i artiklen “National Geographic: The Rooting of Peoples and the Territorialization of National Identity among Scholars and Refugees” fra 1992, hvordan der eksisterer en forestilling om en national orden inden for nationalstatens grænser (Malkki, 1992). De nationale grænser kommer derfor til at fremstå som en naturlig opdeling af verden, som beskriver dét at have sine rødder solidt plantet i et pågældende land eller område, og hvor rodløshed derfor opfattes som unaturligt eller som et: “matter out of place” (Malkki, 1992: 25). Dette er ikke blot karakteriseret ved de territoriale grænser, men gælder ligeledes bestemte lokaliteter (Malkii, 1992: 28). Den naturaliserede nationale orden indebærer derfor forståelsen af, at der er en naturlig sammenhæng mellem det nationale/lokale sted og et særlig folk, hvor kulturer er knyttet til. Dermed bliver identitet uløseligt forbundet med et nationalt territorium. Kultur ses i ! 27! denne sammenhæng som en relativt arvelige enhed, der knyttes til bestemte steder – forståelsen af at mennesket har rødder i jorden: “The idea of culture comes with an expectation of roots, of a stable, territorialized existence” (Malkii, 1992: 29). Malkki ønsker at vise, hvordan denne forståelse er en konstruktion, og dermed en forestilling, der er blevet naturliggjort, hvortil den til stadighed har konsekvenser (Malkii, 1992). I projektet anvendes Malkkis teori om menneskets forestilling om at have naturlige rødder forbundet til et geografisk afgrænset område til at belyse sønderborgensernes forståelse af danskhed som tilhørende Danmark. Malkkis begreb “matter out of place” anvendes ligeledes i sønderborgensernes forståelse af asylansøgerne som unaturlige i en dansk og sønderborgensisk kontekst. Sociologen Michael Skey beskriver som Malkki, hvorledes der hersker en forståelse af, at nogle mennesker hører mere naturligt til et bestemt sted end andre. Dette fordrer, ifølge Skey, en hierarkisk orden af tilhørsforhold, hvor nogle har en særlig magt til at definere, hvem der hører til inden for nationens fællesskab. Denne opfattelse afgør ligeledes, hvem der har ret til hvad: “I belong more than you, therefore, I deserve more than you” (Skey, 2013: 90). Skey anlægger et mikrosociologisk perspektiv i sine studier af nationalt tilhørsforhold, hvor han belyser, hvorfor det for nogle mennesker er vigtigt at forstå sig selv ud fra en særlig national kollektivitet (Skey, 2011). Han argumenterer for, at forestillingen om et særligt fællesskab inden for en nation tilbyder en form for orden og forudsigelighed i en verden, der kan synes skræmmende, overvældende og usikker (Skey, 2013: 87). En sådan nationsforståelse er især betydningsfuld for nogle mennesker i den globaliserede verden i dag, hvorfor det er vigtigt at undersøge, hvordan mennesker forstår sig selv og andre ud fra nationale termer (Skey, 2011: 6). Skey understreger, at mens menneskets forståelse af nationale grænser er konstrueret, har de dog virkelige konsekvenser:“... it is a familiarity with the nation’s social and physical landscapes, its ways of being, doing and saying, that enables such large, abstract, idealized “entity” feel like “home”” (Skey, 2013: 88). Michael Skeys teori er derfor ligeledes relevant at inddrage i forbindelse med undersøgelsen af sønderborgensernes nationale og lokale tilhørsforhold. Hertil hvordan sønderborgensernes oplevelse af en kollektiv identitet, ! bliver forstærket og yderligere ekspliciteret i mødet med asylansøgerne. 28! Oplevede kulturforskelle De norske antropologer, Thomas Hylland Eriksen og Torunn Arntsen Sørheims har med afsæt i bogen “Kulturforskelle - kulturmøder i praksis” virket som en stor bidragsyder i forståelsen af sønderborgensernes oplevelse af kulturelle forskelle. Antropologerne gør det klart, at kultur er et af de mest vanskelige begreber at definere. Det er derfor nødvendigt at eksplicitere anvendelsen af begrebet og ligeledes konteksten begrebet anvendes i (Eriksen & Sørheim, 2005: 36). Eriksen og Sørheim beskriver kultur som et sammenspil af forskellige påvirkninger fra samfundet, der indvirker på mennesket. Mennesket tilegner sig færdigheder og vaner som medlemmer i et samfund, hvorfor kultur opfattes som tillært, hvilket adskiller sig fra en forståelse af kultur som medfødt. Kultur er dermed det modsatte af natur. Ikke desto mindre, beskriver Eriksen og Sørheim, hvorledes de fleste folkeslag forsøger at definere én bestemt kultur inden for nationalstatens grænser (Eriksen & Sørheim, 2005: 47). Grænser mellem grupper er ifølge Eriksen og Sørheim konstruerede grænser, der blandt andet skabes ved stereotypiseringer af “den anden” (Eriksen & Sørheim, 2005: 62). Stereotypiseringer kan have den konsekvens, at der skabes forenklede forestillinger om den anden gruppe og tillægges gruppen særlige kulturtræk. Stereotyper bidrager til en slags social orden ved en kategorisering af “den anden”, hvorfor den stereotypiske forestilling kan overse individuel variation (Eriksen & Sørheim, 2005: 63). Eriksen og Sørheim beskriver i denne forbindelse, hvorledes de forenklede stereotyper kan skabe fjendebilleder, hvor bestemte grupper betragtes som værende til fare for ens egen gruppe (Eriksen & Sørheim, 2005: 64). Eriksen og Sørheims forståelse af kulturelle forskelle benyttes til belyse, hvorvidt sønderborgenserne forstår kultur som foranderligt, eller modsat som statisk. Vi inddrager som supplement den norske antropolog Marianne Gullestads begreb om kulturracisme, der omfatter en opfattelse af grupper som havende en række negative kulturelle særtræk, der opfattes som medfødte (Gullestad, 2002: 59). Dertil anvendes begrebet stereotyper til at belyse, hvorledes sønderborgenserne kategoriserer asylansøgerne, samt hvilken betydning disse stereotype forestillinger har. Lighed og enshed Eriksen & Sørheim beskriver som Liisa Malkki, hvorledes nationalisme kan betragtes som en forståelse af, at statslige grænser er positivt sammenhængende med kultur (Eriksen & Sørheim, 2005: 77). Det er altså en opfattelse af, at et land bør omfatte en befolkning, der besidder samme ! 29! kulturelle forståelse. Nationalismen har på denne måde ekskluderende elementer for grupper, der står uden for det kulturelle fællesskab (Eriksen & Sørheim, 2005: 80). Marianne Gullestad understøtter Eriksen og Sørheims forståelse af, hvorledes nationalstaten sætter grænser for det kulturelle fællesskab (Gullestad, 2002). I forskningsartiklen ”Invisible Fences: Egalitarianism, Nationalism and Racism” fra 2002, beskriver Gullestad, hvorledes disse grænser er skabt af en egalitaristisk logik, hvor lighed forstås som sammenligneligt med enshed, hvorfor mennesker, der ikke er ens, ej heller betragtes som lige (Gullestad, 2002: 46). Ifølge Gullestad har opfattelsen af, at man skal være ens for at være lige oprindelse i de skandinaviske lande, der forstår sig selv som relativt homogene (Gullestad, 2002: 47). Gullestad beskriver imidlertid denne forståelse, som en forestillet homogenitet, hvor hun benytter begrebet: forestillet enshed (imagined sameness). Den forestillede enshed kan have konsekvenser for grupper, der står uden for denne forestilling, og som opfattes som for forskellige til at indgå i det forestillede fællesskab (Gullestad, 2002: 52). Majoritetsbefolkningen har i ifølge Gullestad en forventning om minoritetsbefolkningens tilpasning under samfundets normer og kultur for at blive betragtet som lige. Gullestad forklarer dette som en ”vært-gæst” relation, hvor minoritetsbefolkningen skal indordne sig under hjemmets regler og normer, og hvor majoritetsbefolkningen kontrollerer hjemmets regler. Det forventes i denne sammenhæng at gæsterne udviser en ydmyghed i værtslandet (Gullestad, 2002: 54). Vi anvender Gullestads begrebsapparat til at belyse, hvorledes forståelsen af en dansk enshed forveksles med lighed blandt sønderborgenserne. Gullestads forståelse af vært-gæst relationen benyttes ligeledes til at fremanalysere, hvorvidt sønderborgenserne opfatter asylansøgerne som gæster i Danmark. Oplevede kulturforskelle samt nationale og lokale tilhørsforhold, skal alle ses som etniske grænsedragninger, der indvirker på hinanden, og som gensidigt fordrer hinanden. I forståelsen af nationen og lokalitet som forestillede fællesskaber, ligger heri en forståelse af fællesskabet, som havende særlige kulturelle egenskaber. Kulturelle forskelligheder og national/lokal identitet er derfor etniske grænsedragninger, der er med til at definere, hvem man er, og hvem man ikke er, samt hvor man hører til og ikke hører til. ! ! 30! Kapitel 5: Introduktion til felten I følgende kapitel redegøres for felten, Sønderborg, hvori vi har foretaget vores undersøgelse. Dette gøres for at give læseren en forståelse af den kontekst vores informanter er en del af. Sønderborg er en gammel købstad beliggende på begge sider af Alssund, hvor størstedelen af byen ligger på øen Als. Byen er grundlagt omkring Sønderborg Slot, som stod færdig i 1200-tallet. Sønderborg by blev stort set udslettet under bombardementerne ved belejringen i 1864, og var siden nederlaget til Preussen og Østrig under tysk styre indtil 1920. Under den tyske administration, blev Sønderborg sammen med Flensborg centrum for den voksende tyske flåde. Derfor blev der opført en marinestation, der indeholder blandt andet kasernen og det gamle hospital. Kasernen og de gamle hospitalsbygninger er store røde murstensbygninger, placeret på skrænterne ned til havnen centralt i Sønderborg. Indtil for nylig har kasernen huset sergentskolen, men i et forsvarsforlig i 2013 blev det besluttet, at skolen skulle flyttes til Varde Kaserne og bygningen blev købt af Sønderborg Kommune for 17.1 mio. Kr. (forsvaret.dk, 26.05.2015). I forbindelse med købet overtog Sønderborg Kommune ligeledes den lejeaftale, der var indgået mellem Forsvarets Bygnings- og Etablissementscenter og Udlændingestyrelsen, vedrørende oprettelsen af det midlertidige asylcenter (Kæhler, SønderborgNyt.dk, 26.05.2015). Her indgår Jammerbugt Kommune som operatør på centret (nyidanmark.dk, 26.05.2015). Bygningen huser nu omkring 500 asylansøgere, hvoraf tre fjerdedele er mænd og en tredjedel kvinder og børn (Gitte, bilag 5: 2). Kvinderne og børnene bor i deres egen bygning, separeret fra mændene. De bor omkring 10-16 personer på et værelse og får udbetalt, hvad der svarer til 40 kr. dagligt (Feltdagbog, bilag 6: 6). Asylansøgerne bor gennemsnitligt 3-4 måneder på centret, indtil deres sag er blevet behandlet. I den tid får de 10 timers undervisning om ugen (Gitte, bilag 5: 2). Kasernen er sammen med en lang række andre bygninger varemærke for Sønderborg By. Her kan ligeledes tilføjes Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot (visitsonderborg.dk, 26.05.2015). Sønderborg har flere uddannelsesinstitutioner, herunder en del af Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Sydvest samt flere forskellige ungdomsuddannelser (sonderborg.dk, 26.05.2015) Indtil for nylig var det også muligt at uddanne sig til sygeplejerske, men denne uddannelsesinstitution, er netop blevet flyttet til Aabenraa (Seest, jv.dk, 26.05.2015). Sønderborg Kommune har flere store erhvervsvirksomheder, herunder Danfoss og Siemens, (Jørgen Eriksen, bilag 3: 8). Byen har et rigt handelsliv og slår sig på at være “Shoppinghovedstad i Syd”. I den forbindelse er der for nyligt åbnet et stort indkøbscenter kaldet ! 31! “Borgen” (visitsonderborg.dk, 26.05.2015). Der er omkring 30.000 indbyggere i selve byen og 78.000 i hele Sønderborg Kommune, hvor Sønderborg og Nordborg er de to største byer. ! 32! Kapitel 6: Analyse Følgende analyse er inddelt i tre ligestillede dele, hvor hver analysedel undersøger forskellige måder, hvorpå sønderborgenserne markerer etniske grænser. Første analysedel vil analysere, hvordan sønderborgenserne identificerer sig med dét at være henholdsvis dansk og sønderborgensisk, og hvilken betydning dette har for deres opfattelse af asylansøgerne som ligemænd. I anden analysedel undersøges det, hvordan kulturelle forskelligheder mellem sønderborgenserne og asylansøgerne kommer til syne i sønderborgensernes hverdag. Endeligt belyses i tredje analysedel, hvilke stereotype forestillinger sønderborgenserne har om asylansøgerne, og hvad disse stereotypiseringer medfører. National og lokal identitet Følgende analysedel har til hensigt at undersøge, hvordan forestillingen om danskhed kommer til udtryk, og hvordan forståelsen af at være dansk kan ses som tilkoblet et særligt område. Dertil fremanalyseres, hvordan en lokal identitet kommer til udtryk blandt sønderborgensere, samt hvordan Sønderborg Kaserne kan ses som et særligt lokalt symbol. Endeligt belyses, hvilken betydning forestillingen om en særlig danskhed, har for sønderborggensernes opfattelse af asylansøgerne som ligemænd Danmark er dansk “Thi du er min fader og moder, så synges fra strand til strand, langt mer end søster og broder, thi du er mit fædreland”. Denne sangstrofe blev sunget med stolthed blandt sønderborgenserne til mindedagen for slaget ved Dybbøl (Feltdagbog, bilag 6: 13). Strofen beskriver, hvordan man som dansker er naturligt forbundet til Danmark - landet er ens far og mor. Sangen symboliserer samtidig danskernes fælles historie, da den omhandler tyskernes besættelse af Danmark. “Jeg elsker de grønne lunde” afspejler en forestilling om at danskerne er danske, da de har rødder i Danmark. Liisa Malkki beskriver, hvorledes forestillingen om nationalstaten indebærer en forståelse af, at mennesker hører mere naturligt til i nogle steder af verden, samt et billede af, at bestemte kulturer hører til særligt afgrænsede områder (Malkki, 1992: 28-29). At kultur er noget der er tilkoblet et bestemt territorium kommer til udtryk blandt flere af sønderborgenserne (bilag 1: 7, bilag 2: 14, bilag 4: 6). Natascha udtrykker således: ! 33! “Jeg tror folk hernede har en holdning til, at de ikke kan forstå, at man ikke kunne hjælpe dem i et naboland, for der ved de lidt mere, hvordan tingene er, det er, mere det de kommer fra. Jeg tror mange har svært ved at se, hvorfor de skal herop. Man ville hellere have hjulpet dem dernede på en vis” (Natascha, bilag 1: 7). En sådan forståelse afspejler et billede af, at asylansøgerne ikke hører til i Danmark, men i stedet har en særlig kultur, der naturligt er tilknyttet det område de kommer fra. På denne måde har asylansøgerne naturlige rødder i deres eget land, og de opfattes derfor som rodløse, og hvad Malkki definerer som et: ”matter out of place” (Malkki, 1992: 25). Bent forklarer i denne forbindelse, hvordan bådflygtningene bør sendes tilbage til deres hjemland: “(...) men det holder dem i deres eget forum. Det holder dem nede i en verden, hvor de kan agere og hvor de kender deres omverden. Så lad os hjælpe dem dér” (Bent, bilag 2: 14). Som Anderson beskriver, opstår der i forestillingen om et nationalt fællesskab ligeledes en afgrænsning fra andre nationer og de kulturelle egenskaber, der ses knyttet hertil (Anderson, 2012: 50). Forestillingen om den danske nation, som en afgrænset størrelse, der indeholder en fælles væremåde og bestemte fælles værdier, kommer til udtryk når Ronnie udtaler: “Altså Danmark er dansk og har altid været det. At de (red. asylansøgere) skal komme herop og skal ændre på, at vores børn ikke skal have svinekød i institutioner, det er for langt ude. At de skal bestemme, at vores flag ikke må svaje i vinden, fordi der er kors på” (Ronnie, bilag 1: 9). Folk der ikke spiser svinekød er derfor, ifølge Ronnie, ikke en del af den forestillede danskhed. Heri ligger også forståelsen om en særlig kollektiv identitet, hvor der dannes en idé om, hvem der hører til i en bestemt nationalitet, og hvem der ikke gør (Skey, 2013: 88). “Jeg er jo sønderjyde” Forståelsen af Danmark som et afgrænset fællesskab, med en dertilhørende særlig dansk kultur, kan også afspejlet i et lokalt perspektiv. Den nationale identitetsforestilling bliver flere steder gradbøjet blandt mange af informanterne, der lægger stor vægt på det at være sønderborgenser. Dette bliver blandt andet tydeligt i Bents afstandstagen til andre landsdele, og i særdeleshed København: “Sønderjydere kender til at være dansk, for vi har kæmpet for det, eller vores forfædre har. Sjællændere tager den for givet, og er lidt høje i hatten over det. Det er som om, at man tænker: ”Der er jo ikke noget, der kan gå galt. Det er Danmark, og det har det altid været og fuld skræl derud af”. Hvor den sønderjyske mentalitet er lidt mere: ”Arhh.. slå nu lige kold vand i blodet. Husk nu lige janteloven”.. Jantelov og København, det mikser ikke så godt” (Bent, bilag 2: 2). ! 34! Bents skelnen mellem københavnere og sønderjydere afspejler, hvordan det at være sønderjyde er noget særligt. Han tillægger derfor sønderjydere og københavnere forskellige værdier og egenskaber, der er rodfæstet i bestemte geografiske områder. Dette ses ligeledes i en diskussion i facebookgruppen: Katrine: “Jeg tror ikke det er sådan vi er helt vildt gamle og bondske”. Ronnie svarer: “Det tror Københavnerne jo så bare”. Katrine: “Jamen lige præcis, men altså nogen gange, i hvert fald i mine forældres generation, tror jeg vi arbejder lidt hårdere for tingene hernede (…)jeg tror lidt det er på den måde vi er bondske, hvis vi er bondske på nogen måde.” Natascha supplerer: “Vi knokler ligesom for nogen ting, fordi vi har nogen politikere ovre på Christiansborg, der ikke ser herned. (…) når Københavnerne får den der S-togs bane til Ringsted, hvor jeg tænker: ”hallo, der går sgu da tog i forvejen”. Bent understreger ligeledes, hvordan man som sønderborgenser har en særlig forståelse for, hvad det vil sige at være dansk. Identificeringen med det særligt danske i Sønderborg, bliver ekspliciteret flere steder blandt sønderborgenserne (Bilag 1: l, bilag 2: 2, bilag, 6: 10). Denne danskhed synes blandt andet at være til stede i den betydning og værdi, der tillægges de historiske steder i Sønderborg. Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot og ikke mindst kasernen er nogle af de steder, der synes at have en særlig lokal betydning (Bilag 1: 1, bilag 4: 1, 11, bilag 6: 10). Bygningerne repræsenterer den sønderjyske forhistorie, og herunder den tyske besættelse af sønderjylland. Bent beskriver: “Vi har en anden indstilling til det at være dansk hernede. (...) Vores forfædre og familie har kæmpet for det, det vil sige at være dansk. Der er ingen der ved, hvad de har, før de har mistet. Og vi har så vundet det tilbage igen. Men det gør bare, at sønderjyder er et andet folkefærd end resten af DK” (Bent, bilag 2: 7). ! 35! ! Billedtekst: Mindesammenkomst Sønderjydernes frigørelse fra Tyskland kommer således til at forstærke danskheden i byen. Chefkonsulent i Sønderborg Kommune, Jørgen Eriksen, giver udtryk for, at det hovedsageligt er det ældre segment i byen, for hvem den sønderjyske historie stadig har betydning (Jørgen Eriksen, bilag 3: 8). Da vi under feltarbejdet deltog i mindedagen for slaget ved Dybbøl, var det dertil udelukkende ældre mennesker, der deltog. Dette kan betyde, at de ældre borgere i højere grad identificerer sig med den sønderjyske historie og dens monumenter. Dog viser det sig, at traditionerne og bevidstheden om den fælles forhistorie bliver videreført til yngre generationer. Vi talte blandt andet med en sønderborgensisk kvinde, der fortalte, at alle børn i Sønderborg hvert år sælger små emblemer med et motiv af Dybbøl Mølle, hvor de overskydende penge går til den årlige mindedag for de faldne soldater i 1864 (Kvinde, bilag 6: 11). Fejringen af mindedagen kan således ses som en årlig begivenhed, der er med til at reproducere en særlig lokal forståelse (Skey, 2013: 88), hvor sønderjyderne i fællesskab udtrykker en tilknytning til ! 36! Danmark og til Sønderborg. Ved fejringen af mindedagen bliver der sunget sange, og mindet de faldne soldater, der symboliserer danskhed for sønderborgenserne. Der eksisterer hermed en konsensus om at dyrke en særlig danskhed på en bestemt måde. Som Anderson beskriver, strækker det forestillede fællesskab sig gennem tid og rum. Herigennem opstår fortællinger om nationers fællesskab, der er med til at definere “vores måde at leve på” og konstruere en fælles unik kultur (Koefoed & Simonsen, 2010: 22). Forestillingen om et særligt sønderborgenisk kollektiv konstrueres derfor ud fra fortællinger om folket i Sønderborg. Således udtaler Bent sig: “Så det er faktisk ikke løgn med den Kongeå. Den betyder utroligt meget. Det er som om, at det skridt med at være sønderjyde og ikke sønderjyde, så har du krydset grænsen for, hvor man kæmpede for at være dansk. Det lyder plat, at jeg sidder og siger det. For jeg har sgu ikke kæmpet for at være dansk, men mentaliteten den går simpelthen i arv. Mine forældres holdning. Mine bedsteforældres holdning. De går i arv. (...) Vi ved bare, hvad det vil sige, ikke at være det, man gerne vil være. Det er det, der er pointen” (Bent, bilag 2: 7). Bents fremstilling af og fortælling om, hvad det vil sige at være sønderjyde og herunder sønderborgenser kan ses som identitetsfortællinger, der afgrænser, hvem man er, og hvem man ikke er, samt hvor man hører til. Den fælles historie som sønderborgenserne fremhæver, kan ligeledes ses som en etnisk markør, der er med til at definere et sønderborgensisk “vi” (Mørck, 2011: 260). Michael Skey beskriver, hvorledes disse fortællinger bliver forstærket og yderligere ekspliciteret, hvis man føler sig truet eller udsat (Skey, 2013: 83). På denne måde, kan den tydelige bevidsthed om den sønderborgensiske kulturelle identitet være afspejlet i oplevelsen af, at denne særegenhed er under pres. Beretninger om Sønderborgs udsatte position er ligeledes noget der gik igen hos mange af sønderborgenserne (bilag 1: 2, bilag 2: 3, bilag 4: 3, bilag 6: 3). Sønderborgenserne beskriver, hvorledes alt det de er stolte af bliver taget fra dem. Sønderborgs mange statslige institutioner er i den seneste årrække blevet flyttet fra byen, herunder sygeplejeskolen, sergentskolen og sygehuset. Følelsen af at blive overset i det nationale kollektiv, og i fordelingen af de offentlige institutioner, har derfor yderligere forstærket det lokale tilhørsforhold og skabt en større afgrænsning. Dette kommer til udtryk i en udtalelse fra Facebookgruppen: “Den gode hr. Holst (red. Sønderborgs Borgmester) har fjernet alt fra Sønderborg kommune, givet det til Aabenraa, og så vil han bruge OS som skraldespand og placere et asylcenter i Sønderborg. ! 37! Næ nej, dem kan han stoppe ind i det nybyggede sygehus i Aabenraa og lade psykiatrien blive i Augustenborg, hvor den alle dage har ligget og været velfungerende i omgivelser som er sukker for sjæl og sind” (Facebookgruppen, bilag 4: 3). I forbindelse med ovenstående udtalelse, er det dermed ikke kun København der tages afstand fra, men selv de nærmere regionale områder som Aabenraa. Sønderborgenserne føler sig derfor i særlig grad ramt, hvilket fordrer en afgrænsning fra en fælles regional identifikation og forstærker det lokale tilhørsforhold. Jørgen Eriksen beskriver, hvordan Sønderborg altid har været en by fremme i skoene. En frontløber på alle kanter. Især de store virksomheder, såsom Danfoss, har bidraget til denne udvikling (Jørgen Eriksen, bilag 3: 6-7). Forståelsen af Sønderborg som en progressiv købstad, der altid har været udviklingsmæssigt fremme bidrager til sønderborgensernes frustration i brugen af kasernen som asylcenter. Frustrationen bunder blandt andet i et større byggeprojekt på havnefronten, der blev sat i bero på baggrund af asylcentrets beliggenhed på kasernen: “Der er en 25 mio. kr. masterplan for hele havnen, udviklingen af havnen. De første bygninger er bygget. (...) Det er gået i stå. Hvorfor? Prøv at gæt. Fordi der sidder 700 asylansøgere lige bag ved. Hvordan skal man have oplevelsespark og kongreshotel lige foran et asylcenter?” (Bent, bilag 2: 8). “Det var nok ikke lige det, man havde regnet med skulle komme herned. Man havde nok håbet på nogle andre ting, noget der var lidt mere udviklingsmæssigt” (Natascha, bilag 1: 5). Sønderborgs historie, og den stolthed der ligger heri, bliver derfor udfordret af asylcentrets implementering, og her bliver kasernen særlig vigtig for sønderborgenserne. Kasernen som et lokalt symbol I forbindelse med oprettelsen af asylcentret har den lokale kaserne været det centrale omdrejningspunkt for borgerne i Sønderborg. Facebookgruppen: “Nej til asylcenter i Sønderborg” blev netop oprettet på baggrund af utilfredsheden med brugen af denne særlige bygning. Kasernen bliver en symbolsk markering af sønderborgensernes fælles historie, og kasernens lokale betydning bliver på denne måde forstærket i omdannelsen til et asylcenter (Skey, 2013: 86). ! 38! ! Billedtekst: Sønderborg Kaserne Jørgen Eriksen beskriver, at det ikke er første gang borgerne i Sønderborg har kæmpet for bevarelsen af kasernen og sergentskolen (Jørgen, bilag 3: 6). Den har ifølge ham været et samlingspunkt for borgerne gennem flere år, og derfor bliver asylcentrets placering på kasernen specielt ømtålelig. Nedenstående er en udtalelse fra Facebookgruppen, der vidner om kasernens betydning: “Hvor er det dog irriterende at blive anklaget for racisme og det, der er værre. Det, at man ikke ønsker et asylcenter i vores smukke kaserne betyder jo ikke, at der ikke kan være et asylcenter et andet sted i området. Men hvorfor lige der? Kasernen, der sammen med de gamle røde bygninger på sygehuset, er så vigtig en del af vores lokale og nationale historie” (Facebookgruppen, bilag 4: 11-12). Kasernen bliver et lokalt symbol, der refererer til en kollektiv forståelse af, hvem man er som sønderborgenser. Bygningen har tidligere huset sergentskolen, hvilket blev set som én af byens store stoltheder, hvor flere fremhæver, hvordan der i byen altid har været en lang tradition for militærtjeneste- og historie (Bilag 1: 2, bilag 2: 6). Sønderborgensernes identitet er derfor også investeret i kasernen. ! 39! Kampen for at bibeholde dette symbol genererer dermed en endnu stærkere fælles forståelse af samhørighed i byen. Når kasernen repræsenterer det sønderborgensiske, opleves det derfor nærmest som et angreb mod det sønderborgensiske folk, at den nu huser asylansøgere. Dette kan ses i Ronnies oplevelse af den ændrede brug af kasernen: “De kunne godt ha´ valgt en anden bygning. De har brugt den i rigtig mange år præcis til at uddanne sergenter. Man føler lidt, det er et komplot mod det sønderjyske folk, især Sønderborg. Kort tid efter sergentskolen lukker, så bliver det brugt til at huse flygtninge. Der er et eller andet samspil med regeringen. ”Vi lukker de og de steder, og så skal der være asylcenter”. Altså Haderslev sygehus er allerede blevet lukket ned og bliver brugt til asylcenter, hvad bliver det næste?” (Ronnie, bilag 1: 2). Ronnie understreger, hvordan sønderborgenserne oplever at være i en udsat position, hvor institutioner der repræsenterer Sønderborg og dets folk, bliver flyttet. Den sønderborgensiske identitet synes derfor at forstærkes i denne sammenhæng. Danskhed som en forestillet enshed Som fremanalyseret, har sønderborgenserne en forestilling om Danmark som værende en afgrænset størrelse med dertilhørende kulturelle særtræk. Den norske antropolog Marianne Gullestad argumenterer for, at der særligt i de skandinaviske lande hersker en forståelse af en overordnet homogenitet, som Gullestad kalder forestillet enshed. Gullestads forståelse af forestillet enshed, har oprindelse i en egalitaristisk logik, som er opfattelsen af, at man skal være ens for at være lige. Dermed betragtes forskellighed som problematisk eller sågar som en trussel for samfundet. Lighed er i denne forbindelse betinget af den forestillede enshed (Gullestad, 2002: 47). Denne forestilling inkluderer de grupper, der tilhører det forestillede nationale fællesskab, men ekskluderer grupper der ikke er en del af fællesskabet (Eriksen & Sørheim, 2005: 80). Når sønderborgenserne oplever at forskelligheden er for stor, vil asylansøgerne ikke betragtes som sønderborgensernes ligemænd, men derimod repræsentere en forskellighed, som sønderborgenserne ikke mener, at de kan skabe et fælles udgangspunkt med. Forskelligheden kommer til udtryk i flere af sønderborgensernes udtalelser: ! 40! “Og der plantede de sig på bænkene og havde de spritnye Iphones hele bundtet, hvor der hørte, det der – ja, undskyld udtrykket – jeg kalder det “jalla-musik” på mobiltelefonerne, på fulde skrald på alle bænkene. Og jeg tænkte: ”Hold kæft, hvilket land er vi lige i?” (Bent, bilag 2: 5). “Jeg må være ærlig at sige, rent personligt, det med det tørklæde, det er jeg ikke så glad for. (...) Og jeg må også være ærlig, og det kan godt være det er lidt diskriminerende, men ser jeg en kasseekspedient der sidder med tørklæde og én der sidder uden, så går jeg nok over ved den uden (...)” (Natascha, bilag 1: 10). Ovenstående er eksempler på nogle af de kulturelle forskelligheder der italesættes af sønderborgenserne. Asylansøgernes forskellighed ses også som en udfordring for sameksistensen mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Natascha udtaler: “(...) De aner ikke, hvordan man snakker med kvinder, de aner ikke engang trafikreglerne. De aner ingenting. Du skal se dem som børn, der skal lære alt fra bunden” (Natascha, bilag 1, 3). Asylansøgerne repræsenterer altså en anderledeshed, der ikke stemmer overens med den danske måde at begribe verden på. I denne anderledeshed som Natascha giver udtryk for, tegnes ligeledes et billede af de opfattede kulturforskelle som ikke værende ligestillede. Socialkontor for verdens flygtninge Eriksen og Sørheim argumenterer for, at lighed særligt kommer til udtryk i den danske kultur i kraft af en social og økonomisk omfordeling i samfundet (Eriksen & Sørheim, 2005: 109). Den sociale og økonomiske omfordeling kræver imidlertid enshed for at få adgang til rettigheder og velfærdsgoder (Eriksen & Sørheim, 2005: 110). De der står udenfor det forestillede fællesskab har dermed ikke krav på ligebehandling. Oplevelsen af at asylansøgerne udgør et væsentligt pres på det danske velfærdssamfund, og modtager velfærdsgoder der ikke tilkommer dem, er i høj grad en bekymring sønderborgenserne giver udtryk for. Bent udtaler: “De kommer fra et fuldstændig anderledes samfund og så lige ned i den danske velfærd. Værsgo at tage for jer. Og hvis det går i stykker, så skal vi nok erstatte det. “Knock yourselves out”” (Bent, bilag 2: 25). En udtalelse fra Facebookgruppen understøtter Bents bekymring for den danske velfærd: “En efter en får de asyl. Og så slipper vi dem aldrig mere. De bosættes i boligområder, hvor de kan leve godt af det danske velfærdssystem” (Facebookgruppen, ! 41! bilag 4: 6). En stor andel af sønderborgenserne betragter asylansøgerne som en økonomiske byrde, der fratager danskerne ressourcer der retteligt tilhører dem: “Vi kan ikke hjælpe alle, der er i nød. Og vi bør hjælpe vores eget folk, før vi hjælper andre. Der er mange herhjemme, som sagtens kunne bruge en hjælpende hånd. De bør ha´ hjælp først. Også selvom der er andre, der måske har det værre end dem. Og i mine øjne er mine medmennesker andre danskere. Så nej, det er bestemt ikke latterligt at hjælpe sine medmennesker. Det er latterligt at bruge penge på andre, når man ikke kan hjælpe sine egne først” (Facebookgruppen, bilag 4: 7). “Herhjemme, alle dem vi tager ind – nu skal jeg ikke sige alle, men jeg vil påstå 95 % af dem – ligger rent faktisk til last for det danske samfund. Altså får overførselsindkomster. Det synes jeg er frygtelig mange ”(Bent, bilag 2: 11) Der er en opfattelse af, at asylansøgerne presser det danske velfærdssystem, hvilket ifølge flere af sønderborgenserne får konsekvenser for de danske borgere, og særligt den ældre del af befolkningen. På den ene side kan denne opfattelse ses som en bekymring for velfærdssamfundets fremtid, og hvorvidt Danmark kan opretholde velfærden i takt med modtagelsen af asylansøgere. Et medlem af Facebookgruppen udtaler i denne forbindelse: “Danmark er et rigt land og et godt land. Men bliver det ved med at være det, sådan som det bliver behandlet?” (Facebookgruppen, bilag 4: 6). Marianne Gullestad argumenterer omvendt for, at tabet af samfundsgoder ikke bunder i en oplevelse af et økonomisk pres på velfærdssamfundet, men derimod som en trussel mod det forestillede fællesskab. Velfærdsstaten opfattes som inkarneret i dette fællesskab, og ekskluderer dermed folk uden for fællesskabet (Gullestad, 2002: 59) Dette ses i flere udtalelser fra Facebookgruppen: “Vi skal nemlig agere socialkontor for hele verden, og de gamle rigtige danskere der har bygget velfærden op herhjemme, får ingen hjælp, og ligger og skider i deres ble en hel uge ad gangen” (Facebookgruppen, bilag 4: 3) “(..) Vi kan ikke hjælpe de ældre, som er dem der har ført generationerne videre og gjort det til det Danmark, vi har i dag, eller rettere sagt, det der er tilbage. Det er for dyrt. Og syge borgere, som bliver smidt på gaden, fordi de er svage og ikke kan bruges. De er også for dyre at behandle. Men vi har åbenbart råd til at hjælpe 250 syriske flygtninge. Latterligt” (Facebookgruppen, bilag 4: 7). ! 42! Sønderborgenserne har dermed en forståelse af velfærdsstaten som noget, der er opbygget af danskere til danskere gennem generationer: “I belong more than you, therefore, I deserve more than you” (Skey, 2013: 90). Asylansøgerne har derfor ikke lige adgang til rettigheder som sønderborgenserne, da dette kræver en enshed. “De har det lidt for godt” Forestillingen om en dansk enshed kommer også til udtryk i forbindelse med asylansøgernes levestandard på asylcentret. Under vores feltarbejde i Sønderborg var vi på en rundvisning på asylcentret, hvor vi fik et indblik i asylansøgernes liv på centret. Vi fik blandt andet fortalt, at asylansøgerne selv laver mad og får udbetalt gennemsnitligt 40 kr. om dagen. De bor mellem 10-16 personer på et værelse, og sover i køjesenge, som oprindeligt er fra soldaternes tid på kasernen (Feltdagbog, bilag 6: 6). På spørgsmålet om asylansøgernes levestandard, beskrives dog et radikalt anderledes billede blandt sønderborgenserne. Her har der generelt hersket en opfattelse af, at asylansøgerne lever et forsødet liv på kasernen, og får tildelt en stor mængde ressourcer, der, ifølge sønderborgenserne, burde være omfordelt anderledes og med danskerne i forreste række (Bilag 1: 12, bilag 2: 29, bilag 4: 15, bilag 6: 9, bilag 7:1). Nedenstående udtalelser eksemplificerer denne opfattelse: “(...) igen, det er det, at man har hørt, at de har fået en vaskemaskine på hvert værelse. Hvorfor skulle de det? Hvorfor er de bedre? Vi andre lever en hel familie med en. Det kan godt være de bor fire mennesker på et værelse, men mon ikke om de kunne deles” (Kvinde, bilag 7: 1). “De har gode forhold. De har lavet om på kasernen. Gamle lejligheder er bygget nye og de har fået elevatorer, fordi nogle er gangbesværet. De er moderniseret det hele. Sønderborg Kommune har købt kasernen, så de har nogle fede faciliteter. (…) Det er ikke noget med, at de sidder fire mand på et lille rum” (Natascha, bilag 1: 12). Ovenstående vidner om en opfattelse af, at asylansøgernes levestandard er lige så god, hvis ikke bedre end danskernes. I relation til den tidligere diskussion om sønderborgensernes førsteret til de danske velfærdsgoder, kan der ligeledes identificeres en frustration over asylansøgernes luksuriøse liv på kasernen - et liv der ifølge sønderborgenserne opretholdes på bekostning af danskernes velfærd. Et medlem fra Facebookgruppen udtaler i denne forbindelse: “Som jeg forstår, er køkkenet ! 43! ikke stort nok til alle de flygtninge på Sønderborg kaserne! Får leveret mad fra “Holbøl” 3 gange om dagen. Vores ældre kan leve af micro food!” (Facebookgruppen, bilag 4: 15). En kvinde vi mødte under feltarbejdet beskriver, hvorledes hun netop er flyttet tilbage til Sønderborg efter et længere uddannelsesophold i Esbjerg. På spørgsmålet om hendes holdning til implementeringen af asylcentret, svarer hun: “Kunne jeg ikke lige så godt have brug for et sted at bo?” (Kvinde, bilag 6: 9). I sammenhæng med ovenstående, udtrykte flere af vores informanter forargelse over asylansøgernes tilværelse holdt op imod, hvordan soldaterne tidligere levede på kasernen: ”De skal vel ikke ha´ det bedre end vores soldater?” (Kvinde, bilag 6: 9 ). “Tænk en gang - de senge og materielle ting som det danske militære, vores sikkerhed, vores støtte i en evt krig, IKKE er gode nok til asylansøgerne? (Facebookgruppen, bilag 4: 15). Dét, at asylansøgerne ikke skal have det bedre end soldaterne, influeres af sønderborgensernes forestilling om et nationalt fællesskab, hvori soldaterne har spillet en stor rolle. Delkonklusion Som ovenstående viser, har sønderborgenserne en forståelse af Danmark som et geografisk afgrænset område med en dertilhørende særlig dansk kultur. Sønderborgenserne opstiller i denne forbindelse modsætningsforhold mellem dem selv og asylansøgerne. Ligeledes opstiller de modsætningsforhold mellem dét at være sønderborgenser og dét at komme fra andre områder i landet. Disse modsætningsforhold kan i begge tilfælde karakteriseres som etniske grænsedragninger - et “Os og Dem”. Sønderborgenserne har en forestilling om en særlig fælles forhistorie, der medfører konsensus om et sønderborgensisk kollektiv, hvor Sønderborg opfattes som specielt dansk. Dette markerer en usynlig grænse, hvor asylansøgerne forstås som en unaturlig genstand i en sønderborgensisk kontekst. Kasernen bliver i denne sammenhæng et symbol på en lokal identitetsforståelse og bliver i omdannelsen fra sergentskole til asylcenter oplevet som et angreb på den sønderborgensiske identitet. Det lokale tilhørsforhold bliver ligeledes forstærket i kraft af, at byens institutionelle stoltheder, såsom sergentskolen, sygeplejeskolen og sygehuset, er blevet flyttet fra byen. Det at asylansøgerne ikke opleves som hørende naturligt til i Danmark og Sønderborg ! 44! afspejles i forståelsen af lighed som en forestillet enshed. Den forestillede enshed har betydning for sønderborgensernes opfattelse af asylansøgernes rettigheder i det danske samfund. Dette kommer særligt til udtryk i asylansøgernes lige adgang til det danske velfærdssamfund, hvor kravet om enshed sætter grænser for rettighederne og adgangen hertil. De oplevede forskelle mellem asylansøgerne og sønderborgenserne skaber grænser for asylansøgernes accept i det forestillede fællesskab, og asylansøgerne betragtes dermed ikke som danskernes ligemænd. ! ! 45! Hverdagens kulturkonflikter Denne analysedel tager udgangspunkt i sønderborgensernes oplevelse af kulturelle forskelligheder, der kommer til udtryk i forskellige hverdagskonflikter i Sønderborg. Dagligdagssituationer kan virke overordentligt banale, men ikke desto mindre opleves de som betydningsfulde i sameksistensen mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Sønderborgenserne har i høj grad betonet asylansøgernes mangelfulde forståelse for - i deres perspektiv - fuldstændig indforståede ageren i hverdagen At dele rummet Mange af hverdagskonflikterne udspringer i byens centrum. Asylcentret har, som et af de eneste asylcentre i Danmark, en central placering tæt på byens midte (Larsen, 26.05.2015), hvorfor asylansøgerne og sønderborgenserne deler det lokale og offentlige rum i Sønderborg. Placeringen af centret i bymidten har været genstand for stor modstand i byen, der kommer til udtryk blandt sønderborgenserne: “Jeg tænker at mange, også hvad man hører rundt omkring, at de har valgt at lægge det så tæt på centrum. (...) Der havde man haft det bedre, hvis det havde ligget lidt mere udenfor” (Natascha, bilag 1: 3). “Asylcentre er altså ikke noget man placerer i den indre by, og slet ikke ved kommende moderniseringer. Det er i orden at vi, i Sønderborg, også skal bære byrden omkring placeringen af asylansøgere, og i dette tilfælde de kriminelle af slagsen, men placeringen er mere gavnlig såfremt det lå i periferien af kommunen” (Facebookgruppen, bilag 4: 12). Der er altså en opfattelse af, at asylcentret ikke passer ind i byen. Liisa Malkkis beskrivelse af den nationale orden, er ikke blot karakteriseret ved de nationale grænser, men opretholdes ligeledes i bestemte lokaliteter (Malkkii, 1992: 28). Det stærke tilknytningsforhold til det lokale rum kan være en forklaring på den store modstand over for kasernens placering i byens centrum. Antropologen Karen Fog Olwig beskriver denne tilknytning som: “Places emerge and attain meaning in the course of everyday life, as people develop communities of social relations that are grounded in certain physical localities“ (Olwig i Larsen, 2011: 15). Mennesket er på denne måde forankret i lokale fysiske steder og skaber mening og tilhørsforhold med andre heri. Asylansøgernes ! 46! manglende tilknytningsforhold til det lokale har den konsekvens, at sønderborgenserne betragter asylansøgerne som en udfordring for den naturlige orden i byen. Asylansøgerne konstituerer derfor et: “matter out of place” i Sønderborg (Malkii, 1992: 34). En kvinde vi mødte under feltarbejdet i byen beskriver, at udviklingen i gadebilledet har taget en negativ drejning, hvor byen nu er: ”fyldt med forkertfarvede” (Kvinde, bilag 6: 2). Tidligere, inden asylcentrets implementering på kasernen, var situationen en anden: ”Før havde vi soldater i uniformer i gågaden, nu har vi flygtninge med grønne poser”(Kvinde, bilag 6: 2). Kvinden refererer til, at mange af asylansøgerne handler ind ved den lokale grønthandler ”Alibaba”, der pakker kundernes varer i grønne plastikposer. Hvor de grønne poser ikke tidligere var en del af bybilledet i Sønderborg, udgør de nu et unaturlig element for sønderborgenserne. De grønne poser signalerer dermed en anderledeshed i bybilledet. Flere af sønderborgenserne beskriver i denne forbindelse: “De render jo ude hele tiden. I starten lagde man slet ikke mærke til dem. Nu ser man dem bare. De kommer med deres grønne indkøbsposer, for nu er der selvfølgelig kommet flere af de her grønthandlere” (Natascha, bilag 1: 4). “De mange asylansøgere fylder utroligt meget i bybilledet. Når man går en tur i Sønderborg, møder man hele tiden grupper med mandlige asylansøgere, og man er efterhånden i tvivl om man er i en Dansk købstad, eller i en Arabisk by (...)” (Facebookgruppen, bilag 4: 22). Vanskelighederne ved at dele byens rum har ligeledes udspillet sig omkring midtbyens Føtex: “(...) Jeg var i Føtex i dag, og kunne snart ikke komme frem både ude og inde, fordi de fyldte meget. Nogen vil måske sige, at jeg er intolerant, når jeg ikke bryder mig om, at der er så mange asylansøgere i byen, men jeg vil have lov til at være intolerant. Jeg bor i Danmark, og når jeg bevæger mig rundt i min hjemby, så bryder jeg mig ikke om at føle mig hensat til en by i Syrien” (Facebookgruppen, bilag 4: 16). “Ellers sidder de udenfor Føtex, og jeg er sgu ikke ræd for noget, men jeg kan godt forstå nogle er sådan lidt. Jeg ved også at der var stor kritik over, at Føtex havde sat skilte op på arabisk” (Natascha, bilag 1: 4). ! 47! Natascha henviser til en historie, der florerede under vores feltarbejde i Sønderborg, og som ekspliciterer den store modstand mod oprettelsen af asylcentret (Feltdagbog, bilag 6: 5). Da det lokale varehus, Føtex, valgte at skilte på arabisk af hensyn til beboerne på det nærliggende asylcenter mødte det stor modstand fra sønderborgenserne, der blandt andet kom til udtryk ved at nogle boykottede butikken (Feltdagbog, bilag 6: 8). Dette vidner om, hvorledes asylansøgerne og deres tilstedeværelse i Sønderborg opleves som et fremmed element i bybilledet. ! Billedtekst: Arabisk skiltning i Føtex I historien om den arabiske skiltning i Føtex kommer det ligeledes til udtryk, at sproget spiller en stor rolle for sønderborgenserne. Antropolog Richard Jenkins understreger, at det danske sprog er en essentiel del af den kollektive danske selvopfattelse. Med udgangspunkt i et feltarbejde foretaget i den midtjyske by Skive, undersøgte Jenkins danskhed (2014). I undersøgelsen finder Jenkins, at danskerne er stolte af, at sproget er fælles for så lille en befolkning og stort set uforståelig for andre (Jenkins, 2014 :207). Her spiller sproget ind på oplevelsen af Danmark som en homogen størrelse hvis man er dansker, så snakker man dansk, og dem der ikke gør er ikke danske. Den arabiske skiltning opfattes derfor som fuldstændig unaturlig i Sønderborg. Som Ronnie udtrykker det: “Jeg troede ikke det var Sønderborg til at starte med, det er sikkert ovre i København” (Ronnie, bilag 1: 4). Natascha udtaler ligeledes: “Det hører sig heller ikke til. Igen, når man tænker på, hvad det er for en befolkning du har hernede, så har de meget svært ved at acceptere det. Tysk og engelsk har ! 48! man været vant til. Arabisk ser anderledes ud, og så de store skilte (...)” (Natascha, bilag 1: 4). I kritikken af skiltningen, ligger samtidig en forestilling om, ikke at skulle gå på kompromis med danskheden. Det danske sprog kan derfor ses som en etnisk markør, der er med til at definere et afgrænset lokalt fællesskab (Mørck, 2011: 260). Lokale koder Antropologen Birgitte Romme Larsen foretog i 2011 en undersøgelse af, hvorledes nytilkomne flygtningefamilier integreres i forskellige danske provinskommuner. Larsen identificerer, at succesen i den mellemmenneskelige interaktion mellem flygtningene og værtssamfundets lokalbefolkning, i høj grad er betinget af sociokulturelle hverdagsfænomener. Dette er særligt i forbindelse med flygtningenes evne til at aflæse lokale koder, såsom, hvordan græsset bliver slået, om der er rugbrød med i madpakken, og om gardinerne er trukket for eller ej (Larsen, 2011: 254). Under vores feltarbejde blev vi opmærksomme på mange af de hverdagskonflikter sønderborggenserne oplever i sameksistensen med asylansøgerne (Bilag 1: 4, bilag 2: 5, bilag 4: 16, bilag 6: 2). Én konflikt der blev nævnt af flere sønderborgensere fandt sted på Sønderborg havn. Centerlederen på Sønderborg asylcenter, Gitte Tørring, forklarer, hvorledes man på asylcentret var blevet kontaktet flere gange af lokale borgere vedrørende asylansøgernes fiskeri på den lokale havn: “Så er der det med, at der er vand lige dernede, så selvfølgelig kan man gå ned og fange sin aftensmad der. De er jo ikke vant til, at der er noget der hedder fiskekort, så vi var vi nødt til at sætte et skilt op på et tidspunkt. (...) Og så tænkte man, at nu er det i orden. Så gik der 14 dage, og så fik vi besøg af fiskemyndighederne igen. Så var vi nødt til at sætte et nyt skilt op: ”I Danmark skal fiskene ha en bestemt størrelse før man må tag dem op af vandet” (Gitte, bilag 5: 5). ! 49! ! Billedtekst: Asylansøger fisker ved havn Asylansøgernes manglende forståelse for, hvordan fiskning skal foregå i en dansk kontekst, kan forklares ved en indforstået og lokal kulturel viden, hvilket Gitte Thørring ligeledes beskriver som en årsag til konflikten: “Men den der forforståelse, selvfølgelighed og viden i vores kulturelle baggrund, det kan de ikke ha´. Man kan sige: ”Nu må de snart lære det”, men vi skal huske de er hele tiden på begynderniveau” (Gitte, bilag 5: 5). Antropolog Ulla Holm Fadel beskriver, hvordan det at afkode en lokal adfærd forudsætter en kulturel viden, som oftest tages for givet af danskerne. Den kulturelle viden skal forstås som tillært, og dermed afhængig af den samfundsmæssige kontekst, den opstår i. Den kulturelle viden udgør dermed regelmæssigheder, der konstitueres i et givent samfund og opfattes som “sund fornuft” blandt befolkningen. Ikke desto mindre er den indforståede viden svært tilgængeligt for personer, som står udenfor denne (Fadel, 1999: 216). Gitte Thørring forklarer, at asylcentret har forsøgt at forebygge hverdagskonflikterne ved en informationsskærm i asylcentrets reception: “(...) Her har vi et felt der hedder ”Danish culture”, som eksempelvis beskriver, at selvom der er flotte blomster inde bag en lukket hæk, så betyder den lukkede hæk, at det er privat. Så det går man ikke ind og kigger på. Noget af det der kan virke utrygt for en dansker, er hvis de optræder i for store flokke. Så vi siger: “lad være med at gå i for store grupper, helst to tre mænd af gangen” (Gitte, bilag 5: 4). ! 50! Gitte Thørring er altså opmærksom på de hverdagskonflikter, der opstår i byen, hvilket forsøges afværget ved at give asylansøgerne øget information om den danske kultur. Bent mener dog ikke, at informationen på centret er tilstrækkelig: “De har fået at vide dernede (red. asylcentret), det ved jeg, at de ikke må rende rundt i store flokke, for det virker intimiderende på lokalbefolkningen. Men en ting er jo, hvad de får af vide, og en anden ting er, hvad de gør” (Bent, bilag 2: 10). Det lader altså til, at den kulturelle og tavse viden der hersker i Sønderborg udgør en barriere for sameksistensen mellem asylansøgerne og sønderborgenserne. Marianne Gullestad beskriver hvorledes, flygtninge ofte betragtes som uindbudte gæster i værtslandet, der skal indordne sig, og hvor værten har kontrollen over ressourcerne i hjemmet. Dette giver værten muligheden for at sætte reglerne i hjemmet, og: “to put your foot down”, hvis gæsten ikke indordner sig (Gullestad, 2002: 54). Gæsten skal være ydmyg og taknemmelig for gæstfriheden, der blandt andet indebærer, at gæsten ikke skaber konflikter ved at: “calling attention to his or her difference from the host” (Gullestad, 2002: 54). Det er altså som gæst centralt at forsøge at tilpasse sig værtens hjem og dermed ligeledes at undertrykke egne forskelligheder fra værtens. Gæst-vært relationen kan ses i sønderborgensernes forventning til asylansøgerne, når de kommer til Danmark. Sønderborgenserne har en opfattelse af asylansøgerne som gæster, der skal indordne sig den danske kultur og normerne heri. Oplevelsen af en manglende forståelse for danske normer og kultur, medfører en række hverdagskonflikter. Disse konflikter kan opfattes så stødende, at gæsterne bør rejse tilbage til deres hjemland, som en straf for, ikke at indordne sig. Flere af Facebookmedlemmerne udtrykker denne opfattelse i nedenstående udtalelser: “De skal bare “fise” hjem hvor de kommer fra.(...) Vi tilbyder dem åbent vores land. Så må de også opføre sig anstændigt og respektere os!” (Facebookgruppen, bilag 4: 17). “De får ufattelig forkælelse og hvis man så ikke kan opfører sig ordentligt, kan man ligeså godt vende tilbage til hjemlandet” (Facebookgruppen, bilag 4: 20). Blandt sønderborgenserne, synes det således at være holdningen: “at så kan de også bare rejse hjem!”, og heri ligger et krav om national eksklusion. ! 51! Delkonklusion Denne analysedel har vist, hvorledes hverdagskonflikter mellem asylansøgerne og sønderborgenserne, har haft en grænseskabende effekt mellem de to grupper. Det er frremanalyseret, at hverdagskonflikterne særligt har taget afsæt i byens centrum og vanskelighederne ved at dele byens offentlige rum. Disse konflikter har haft baggrund i sønderborgensernes stærke tilknytningsforhold til det lokale, der associeres med Sønderborgs historie, og de betydningsfulde lokale symboler, der optræder i rummet. Asylansøgerne betragtes i denne forbindelse ikke som en naturlig del af byen, men som et fremmed element i bybilledet. Dertil har hverdagskonflikterne taget udgangspunkt i asylansøgernes manglende indsigt i en indforstået og kulturel tavs viden, der nok kan forstås som “sund fornuft” blandt sønderborgenserne, men er svært tilgængelig for asylansøgerne. Sønderborgensernes opfattelse af asylansøgernes manglende forståelse for danske normer og kultur, kan betragtes som en ”vært-gæst” relation, hvor asylansøgerne må indordne sig i hjemmet og hvor sønderborgenserne har kontrollen over reglerne i hjemmet. ! ! 52! Stereotypiseringer I følgende analysedel belyses, hvorledes stereotype forestillinger om asylansøgerne kommer til udtryk i forskellige vandrehistorier der florerede i Sønderborg. Dertil vil det fremanalyseres, hvorledes den store andel af mandlige asylansøgere påvirker holdningen til asylansøgerne. Vandrehistorier Fra vores tid i felten stødte vi på flere vandrehistorier. De samme historier blev genfortalt på forskellige måder af forskellige personer, men ikke desto mindre var det den samme forståelse af asylansøgerne, der kom til udtryk. Disse vandrehistorier stadfæster en manglende kontakt med asylansøgerne, da de alle bygger på sekundære fortællinger. Det kommer til udtryk i nedenstående udtalelser: “Man har da hørt, at der er blevet stjålet noget i Føtex og sådan” (Kvinde, bilag 6: 10) “Jeg hører også kun fra dem, der har med dem at gøre” (Natascha, bilag 1: 9). “Jeg har jo ikke set det med mine egne øjne, men jeg har hørt, at de ikke har passet for godt på tingene” (Kvinde, bilag 7: 1). “Men førstehåndserfaringer; nej (...). Men folk de melder om, også i nattelivet, at der render syrere rundt på gaderne og på diskotekerne, og de går og overglor folk” (Bent, bilag 2: 18 ). På baggrund af den manglende kontakt, skaber vandrehistoriernes fortællinger sønderborgensernes billede af asylansøgerne. Eriksen og Sørheim beskriver, hvordan konstruktionen af et særligt “os” skaber en modsætning til “de andre” (Eriksen & Sørheim, 2005: 61). Asylansøgerne tillægges særlige kendetegn og står dermed i et modsætningsforhold til en forståelse af det at være dansker eller sønderborgenser. Forestillingen om “de andre”, som noget modsat end én selv, udspringer ofte fra stereotypiseringer, der kan betegnes som: “En type socialt effektive fordomme” (Eriksen og Sørheim, 2005: 62). Eriksen og Sørheim beskriver, hvordan måder at holde etniske grupper sammen kan bunde i forenklede kulturtræk, som man tillægger de fremmede. De forklarer, hvorledes stereotyper skabes ud fra logiske fejlslutninger og en lemfældig omgang med faktuelle ! 53! oplysninger (Eriksen & Sørheim, 2005: 62), hvilket vandrehistorierne vi blev bekendte med, kan være et udtryk for. Vandrehistorierne i Sønderborg tager derfor afsæt i stereotype forestillinger om asylansøgerne. På baggrund af den manglende kontakt er det muligt at opretholde disse stereotypiseringer, hvorfor mange af historierne der florerer i Sønderborg er med til at reproducere stereotype forestillinger om asylansøgerne. I feltarbejdet oplevede vi forskellige kategoriseringer af asylansøgerne. Disse var blandt andet grundet i en dominerende stereotypisering om asylansøgerne, som værende primitive og på et lavere udviklingstrin end danskerne. Bent udtaler i denne forbindelse: “(...) i bund og grund, der er udvikling jo næsten forbudt i den del af verden inden for islam, så jeg skal ikke formaste mig til at kalde dem hulemennesker eller noget, men vi er henne hvor udvikling, det er at få et strømkomfur ind i stedet for et brændekomfur. De er stadigvæk frugtplukkere, for det har de altid været, de sidste 3-4 generationer og de kommer ikke videre fordi styret i landet fastholder dem i det, og der er jo ingen udvikling” (Bent, bilag 2: 16). En sådan stereotypisering bliver ligeledes beskrevet af antropologen John Aggergaard Larsen i hans studie af bosniske krigsflygtninge (Larsen, 1998). Larsen forklarer, hvorledes der i skandinaviske lande ofte forekommer en polarisering mellem det moderne og traditionelle, hvor flygtninge sættes i forbindelse med sidstnævnte, og karakteriseres som værende uciviliserede (Larsen, 1998: 18). Denne forestilling kom blandt andet til udtryk i vores fokusgruppeinterview i diskussionen om, hvor mange år asylansøgerne er bagud udviklingsmæssigt: Natascha: “Man skal samtidig også tænke på, at Islam er 100 år tilbage i tiden, hvis man kigger på Danmark for 100 år tilbage, så passer det nok meget godt” (Natascha, bilag 1: 10). Ronnie: “Er det ikke tusind år?” (Ronnie, bilag 1:10) Natascha: “Er det tusind? Er det så mange?” (Natascha, bilag 1: 10). ! 54! Ronnie: “Det tror jeg. Meget mere kvindeundertrykkelse, kvinder må ikke køre i bil” (Ronnie, bilag 1:10) Ovenstående diskussion mellem Natascha og Ronnie eksemplificerer den stereotype forestilling om asylansøgerne som traditionelle og udviklingsmæssigt bagud. Samtidig bygger denne stereotyp på en lemfældige omgang med faktuelle oplysninger. De stereotyper sønderborgenserne tilskriver asylansøgerne kan ses som en måde at markere en grænse mellem dem selv og asylansøgerne. Sønderborgenserne oplever, at asylansøgerne har andre egenskaber og en anden kultur i kraft af deres manglende tilknytning til Danmark. I det følgende vil vi gennemgå nogle af de historier, der vandrede i Sønderborg under vores feltarbejde, og som alle bygger på stereotype forestillinger af asylansøgerne. Poledancing En historie der syntes at stortrives blandt sønderborgenserne, og som blandt de fleste blev fortalt med stor forargelse, var historien Sønderborgs poledancestudie, placeret ved siden af asylcentret. ! Billedtekst: Poledancestudiet ! 55! Fortællingen lyder på, at de mandlige asylansøgere opsøgte studiet på baggrund af en skiltning i vinduet, der reklamerede med en halvnøgen kvinde på en ”stripperstang”. Beskrivelserne af selve handlingsforløbet, og mødet mellem kvinderne og asylansøgerne, bliver fortalt meget forskelligt blandt sønderborgenserne. Hvor historien af nogle forstås som forholdsvis uskyldig, bliver den af andre beskrevet som meget dramatisk og involverer endda politiet (Bent, bilag 2: 9, Jørgen, bilag 3: 4, Gitte, bilag 5: 6). Blandt flere af sønderborgenserne, tager historien udgangspunkt i, de mandlige asylansøgeres manglende forståelse over for danske kvinder. Mændene bliver beskrevet som havende dyriske drifter, hvilket, ifølge sønderborgenserne, skyldes deres umoderne kvindesyn. Bent udtaler herom: “Hvis du aldrig nogensinde har været i et samfund, hvor du kan få lov til at kigge på en kvinde, når det er det du tænder på. Hvor langt vil du gå? (...) Fordi de kommer fra et land, hvor de jo er totalt tildækkede. De er slet ikke vant til, som I sidder der, med bare håndled, hænder, ansigt og hår. Det er de slet ikke vant til” (Bent, bilag 2: 9) Chefkonsulent Jørgen Eriksen og asylcenterleder Gitte Tørring, var begge bekendte med poledancehistorien. Gitte Thørring forklarer historien ved en naturlig nysgerrighed fra asylansøgerne, samt en grundlæggende miskommunikation og mangel på tilstrækkelig information (Gitte, bilag 3: 6). I løbet af feltarbejdet blev det tydeligt, at denne fejlkommunikation bliver negligeret af sønderborgenserne. Derimod er det mændenes primitive kultur, der fremhæves som forklaringsfaktor på episoden. Denne stereotypisering bliver både fundament for disse vandrehistorier, og reproduceres ligeledes gennem fortællingerne. At asylansøgerne hovedsageligt er mænd, bliver, i forlængelse af vandrehistorierne, grundlag for stor bekymring i Sønderborg. Mange af de kvindelige sønderborgensere, vi talte med, gav udtryk for at føle sig begloet, specielt i Sønderborgs byliv (bilag 1: 3, bilag 2: 18, bilag 4: 18 bilag 6: 3). En kvinde fra Facebookgruppen udtaler: “Efter at jeg er flyttet til Odense og har været tilbage i Sønderborg efter, at de er kommet til, har jeg ikke andet end følt mig begloet og utryg tilpas i byen. Nattelivet er helt forfærdeligt som en tidligere nævnte! De nedstirrer én og kigger på den klammeste måde” (Facebookgruppen, bilag 4: 15-16). ! 56! Denne udtalelse giver endnu engang udtryk for stereotypen om mandlige asylansøgere som primitive i deres tilgang til kvinder. Eriksen og Sørheim beskriver, hvorledes individuelle egenskaber bliver overset, på baggrund af en stereotyp kulturopfattelse, hvor alle individer opfattes som homogene på baggrund af deres oprindelsesland (Eriksen & Sørheim, 2005: 49). Mødet mellem sønderborgenserne og asylansøgerne kan derfor beskrives som et møde mellem en dansker og en fremmed kultur, og ikke mellem to mennesker. Sønderborgenserne oplever særligt en bekymring og utryghed i forbindelse med mændenes optræden i store flokke. Det var gennemgående for stort set alle vi talte med, at de føler sig truet og intimideret af mændenes adfærd, når de kommer i større grupper (bilag 1: 3, bilag 2: 8, bilag 4: 16). Ronnie udtaler eksempelvis i fokusgruppeinterviewet: “Det er sådan, at de skal nedstirre én samtidig med. For et par uger siden da vi stod ved skolen, kom de en tyve stykker, der var der nogle der stod og gloede på os, og jeg gloede igen. Mange kiggede ned, men der var én der blev ved med at glo, som om han var klar til at “jumpe” os med det samme. Det er ikke skide trygt, hvis de har lov til at gøre sådan nogle ting” (Ronnie, bilag 1: 34). Bent beskriver ligeledes, at han før asylansøgernes tilstedeværelse nød at gå ture ved Sønderborg Slot med sin familie, men at han på baggrund af mændenes adfærd i store flokke nu ikke længere opholder sig ved slottet:“ (...) og det var udelukkende mænd. Det var ikke unormalt at se 30-40 mænd gående hen ad havnen i samlet flok, hvilket er meget ubehageligt, når man kommer gående med sin familie og små børn, fordi man føler sig intimideret af dem“ (Bent, bilag 2: 5). I vores tid i felten, bliver det tydeligt at, hvad sønderborgenserne opfatter som truende, ikke er henvist til bestemte voldelige handlinger, men nærmere asylansøgernes blotte tilstedeværelse som mænd i grupper. Der var ingen af vores informanter, der havde oplevet konkrete situationer, hvor asylansøgerne havde ageret voldeligt. På trods heraf, var der ifølge sønderborgenserne stor sandsynlighed for, at der kunne forekomme uhyrligheder såsom voldtægt (bilag, 1: 3-4, bilag 2: 9, bilag 4: 10,8). Ronnie udtaler i Facebookgruppen: “Det varer nok ikke længe før der begynder at ske voldtægt og andre grusomheder… Men håber da at den aldrig kommer til!!!” (Ronnie, Facebookgruppen: bilag 4: 18). Blandt sønderborgenserne hersker der en forudindtagelse om, at fordi asylansøgerne er mænd fra en anden kultur, og fordi de går i flokke, er der stor sandsynlighed for, at de er voldelige. Dette understreger igen stereotypen om asylansøgerne som værende primitive og dyriske. ! 57! “Hvorfor er det kun mænd?” Sønderborgenser forundrer sig ligeledes over, hvorfor det kun er mandlige asylansøgere der kommer til Sønderborg asylcenter. At det kun er mænd, har været grobund for stor mistro og uforståelighed i forbindelse med mændenes behov for asyl. Sønderborgenserne stiller sig uforstående over for den manglende tilstedeværelse af kvinder og børn, og problematiserer den kønsmæssige fordeling på asylcentret: “Desuden synes jeg det er iøjnefaldende, at langt de fleste asylanter er enlige unge/middelalders mænd. Ikke nogle kvinder, gamle eller børn” (Facebookgruppen, bilag 4: 16). “Der burde strammes meget op på loven og de unge enlige mænd burde ikk herop når familien ikk er med” (Facebookgruppen, bilag 4: 17). “Jeg har erfaret at det udelukkende drejer sig om mænd ... spørger mig selv .. hvorfor kun mænd ??? Hvor er kvinderne og børnene ?? Hvad ligger der bag alt det her ?? Jeg syns det virker skummelt !!” (Facebookgruppen, bilag 4: 13). Flere af sønderborgenserne stiller sig uforstående overfor, at de unge mandlige asylansøgere ikke bliver og kæmper for deres eget land (bilag 2: 18, bilag 4: 16). Bent pointerer i den forbindelse de store kulturelle skillelinjer, der eksisterer mellem danskere - mestendels sønderjyder - og asylansøgerne: “Nu er jeg jo sønderjyde, ik. Hvis vi lige vender den 180 grader, så sender jeg familien væk, så jeg kan kæmpe. (...) Så hvis du vender den 180 grader, så forstår jeg ikke, hvorfor alle de mænd er her. Jeg er sønderjyde, jeg kan ikke gøre for det. Det har noget at gøre med mit ophav. Jeg fatter ikke, hvad de mænd de laver her, og det gør resten af Sønderborg heller ikke. De kan ikke se det. (...) Og så render de rundt og ter sig i bybilledet og de skræmmer folk væk, og hvad fanden er det for en opførsel” (Bent, bilag 2: 18). Overrepræsentationen af mandlige asylansøgere, giver blandt sønderborgenserne anledning til en generel mistro over for berettigelsen for deres tilstedeværelse og troværdighed som asylansøgere. Sønderborgenserne opfatter dem ikke som værende “rigtige” flygtninge, men snarere det man kan betegne bekvemmelighedsflygtninge, og sætter dermed spørgsmålstegn ved præmissen bag deres ! 58! flugt og deres berettigelse som asylansøgere i Danmark. Flere af Sønderborgenserne beskriver i denne sammenhæng: “(...) De kommer ikke fra et af de lande, der har været ramt, de har set deres snit til at komme herop” (Ronnie, bilag 1: 12). “Jeg forstår ikke, hvorfor man flygter hele vejen fra Syrien til danevang. Det er ikke humanitære flygtninge, men økonomiske flygtninge” (Facebookgruppen, bilag 4: 16). “Dem der kommer herop tilhører den rige del af det syriske samfund, fattige har jo næppe råd til at betale en menneskesmugler 20000 “dask” ” (Facebookgruppen, bilag 4: 16). Sønderborgenserne udtrykker i ovenstående en mistænkelighed overfor asylansøgernes reelle behov for asyl. Sociologen Stanley Cohen nævner, at der siden 1990'erne har hersket en “culture of disbelief” i Europa, hvor der bliver stillet spørgsmål ved asylansøgeres oprigtighed bag deres flugt: “This culture of disbelief penetrates the whole system. So “bogus” refugees and asylum seekers have not really been driven from their home countries because of persecution, but are merely economic migrants, attracted to the “Honey pot“ (Cohen, 2002: xxii). Flere af sønderborgenserne giver udtryk for, at asylansøgerne søger til Danmark grundet dets generøse velfærdssystem: “Politiet har endda været ude og sige at der kommer rigtig mange herop, som ikke er flygtninge som sådan, men det vil regeringen ikke tage sig af” (Ronnie, bilag 1: 12). “Nu er DK og Sverige nu bare de mest attraktive lande at komme til. Det er ingen hemmelighed” (Bent, bilag 2: 27). “ (...)”Nåh ja, der er noget hos os som hedder "socialen"”! Det har de sgu ikke der! Så bare betal Danmark!” (Facebookgruppen, bilag 4: 3). Der stilles dermed spørgsmålstegn ved om asylansøgerne er rigtige flygtninge eller blot bekvemmelighedsflygtninge. Dette blandt andet på baggrund af, at kvinder og børn i højere grad opfattes som rigtige flygtninge. Sønderborgenser mener at netop mændene burde blive i deres hjemland og kæmpe, hvorfor de oplever at de mandlige asylansøgere kommer til Danmark på et forkert grundlag. ! 59! “Det er noget med, at de fine messinghåndtag er blevet pillet af dørene” En anden vandrehistorie, som vi stødte på under feltarbejdet, var historien om de stjålne messinghåndtag (Kvinder, bilag 6: 10). Kasernen havde, i den tid bygningen husede sergenter, dørhåndtag i messing, der efter sigende blev stjålet og solgt af de nye logerende. Ingen af dem vi talte med, havde selv været på kasernen og kunne dermed ikke bekræfte håndtagenes forsvinden. Dog blev historiens sandhedsværdi ikke betvivlet. En kvinde fra den lokale helsekostforretning i Sønderborg udtaler: “Jeg har jo ikke set det med mine egne øjne, men jeg har hørt, at de ikke har passet for godt på tingene. Lige da de kom, skruede de alle håndtag af og solgte dem, fordi det var noget de kunne få penge for. Og det synes jeg egentlig var rigtig dårligt” (Kvinde, bilag 7: 1). Historien om de manglende messinghåndtag er blot én blandt mange historier, der fremstiller asylansøgerne som kriminelle. Sønderborgenserne fortæller blandt andet om, hvorledes ting er blevet stjålet i Føtex og Matas (bilag 4: 6, bilag 6: 10, bilag 7: 2). Som i historien om poledancestudiet tillægges asylansøgerne kollektivt forenklede kulturtræk, hvor man ser den personlige særegenhed, men derimod en potentiel tyveknægt. I denne forbindelse beskriver en kvinde, hvorledes hun føler sig utryg og nervøs for at få stjålet sin pung i køen i supermarkedet, når der er asylansøgere i nærheden (Kvinde, bilag: 2). Samtidig var der flere sønderborgensere, der gav udtryk for, at de havde en forventning om, at kriminaliteten ville stige, med oprettelsen af asylcentret i byen (bilag 4: 2, bilag 6: 9). Et medlem af Facebookgruppen udtaler: “Kriminaliteten stiger med et asylcenter! Det er da logik for burhøns” (Facebookgruppen, bilag 4: 2). Blandt sønderborgenserne opfattes asylansøgerne dermed som en gruppe, der generelt er mere kriminelle, hvilket samtidig forstærkes og reproduceres gennem vandrehistorierne i Sønderborg. “Jeg er jo ikke racist” Allerede i undersøgelsens startfase stødte vi på sætningen: “Det er ikke fordi man er racistisk” (kvinde, bilag 7: 2). Denne afstandtagen til at være racist blev et gennemgående element under feltarbejdet. Som en fra Facebookgruppen forklarer: “Hold da ferie, hvor er jeg dog træt af folk bliver ved med at nævne at vi er racister og pis og lort. Det har jo intet med racisme at gøre. Fat det dog (...)”(Facebookgruppen, bilag 4: 5). Richard Jenkins finder i sin undersøgelse, at racisme er et ubehageligt emne for mange danskere. Dette mener han, blandt andet kan bunde i danskernes opfattelse af Danmark som noget særligt, hvor det forstås som essentielt at bevare det danske ! 60! kollektive omdømme (Jenkins, 2014: 253-254). Racisme er ligeledes et begreb, der for mange danskere leder tankerne hen på nazisme og afroamerikanernes undertrykkelse i USA, hvilket de fleste danskere tager afstand fra (Hervik, 1999: 112). Ifølge Gullestad har kultur i nogen omfang erstattet race, da kulturelle forskelle betragtes som urokkelige: “irreconcilable cultural differences rather than by hierarchical “races” (Gullestad, 2002: 59). I italesættelsen af asylansøgernes særlige kultur, beskriver sønderborgenserne, hvorledes den danske kultur er mere udviklet og moderne end asylansøgernes. Heri ligger en forståelse af kulturer som hierarkiske, hvor søndeborgenserne opfatter egen kultur som værende øverst på den hierarkiske stige. Gullestad beskriver dette som kulturracisme, der legitimeres på baggrund af en opfattelse af uforenelige kulturelle forskelle (Gullestad, 2002: 59). En sådan kulturracisme kommer til udtryk i Bents udtalelse, hvor han først pointerer, at han ikke er racist, da han ikke ser på raceforskelle. Alligevel mener han, at asylansøgernes kultur er så indgroet, at det er uforeneligt med den danske kultur: “ (...) for at jeg ikke bliver opfattet som en racist - fordi det er jeg ikke. Så har man misforstået, hvad racisme går ud på. For racisme drejer sig om, at jeg ser, at de der kosovo-albanere er et andet folk, er en anden race, en anden etnicitet. Det er de ikke i mine øjne. De er mennesker ligesom mig. Ligesom kineserne, grønlænderne og dem der bor i Sydamerika. Vi er allesammen mennesker. Der hvor jeg ser problemet, det er, at der hvor 5-årige skal stå og spille fodbold med et afhugget hoved, så begynder jeg at se problemer. Og I skal altså lige huske, at de der flygtninge, de kommer derfra. Hvis du har set nogen spille fodbold med et afhugget hoved, og du nu står nede i Sønderborg centrum. Hvordan vil du beskrive den afstand fra det du kom fra og det du kom til, og hvordan vil du lære at indordne dig i det nye, sådan nogenlunde. Det kan man ikke. Det er menneskeligt umuligt! Jeg kan ikke, I kan ikke, det er der ikke nogen der kan. Det skal give problemer” (Bent, bilag 2: 13). Når Bent ikke vil associeres med racisme, kan det bunde i hans opfattelse af racisme, som værende hadet mod folk af en anden race - altså noget, der er biologisk betinget. Dog fremhæver Bent, at kulturforskellene mellem asylansøgerne og sønderborgenser er så forskellige og samtidig statiske, hvorfor sameksistens ikke er forenelig. I Bents udtalelse gives der udtryk for en skjult racisme, da han ikke mener at være racist, på trods af hans opfattelse af asylansøgernes kultur som uforenelig med den danske: “(...) Det er menneskeligt umuligt!” (Bent, bilag: 13). ! 61! Sønderborggensernes stereotype forestillinger om asylansøgerne som primitive og uciviliserede, kan ses som kulturracisme, når disse stereotyper opfattes som uforanderlige samt uforenelige med den forestillede danskhed. Delkonklusion De vandrehistorier, der florerer i Sønderborg, er alle bærere af stereotype opfattelser af asylansøgerne. De stereotype forestillinger om asylansøgerne som kriminelle, potentielt voldelige, og som havende dyriske drifter, bunder i en forståelse af asylansøgerne som uciviliserede og traditionelle. Disse stereotyper konstrueres ligeledes på baggrund af asylansøgernes køn. Sønderborgenserne giver udtryk for en stor bekymring i forbindelse med overrepræsentationen af mænd, der ses specielt hos kvinderne i frygten for at blive antastet i bylivet. Dertil eksisterer der en mistro om asylansøgernes berettigelse til at få asyl i Sønderborg. Dette bunder i forståelsen af kvinder og børn som bekvemmelighedsflygtninge. værende “rigtige” Stereotyperne er flygtninge, derfor hvor mændene medskabere af opfattes grænser som mellem sønderborgenserne og asylansøgerne. Analysedelen har ligeledes vist, hvorledes der eksisterer en skjult kulturracisme blandt nogle af sønderborgenserne, på trods af, de eksplicit tager afstand fra racisme-mærkatet. Denne afstand kan blandt andet bunde i sønderborgensernes forståelse af racisme som biologisk, hvor opfattelsen af kulturelle forskelligheder som uforenelige og statiske, forstås som naturligt og ikke racistisk. ! ! 62! Kapitel 7: Konklusion Med udgangspunkt i Barths teori om etnicitet har det været projektets ønske at undersøge, hvordan sønderborgenserne foretager etniske grænsedragninger, og hvordan disse skal ses som konstruktionen af et “Os og Dem”. Ud fra vores undersøgelse har det stået klart, at grænsedragningerne har været medskabere til de kritiske holdninger over for asylansøgerne, der har kunnet identificeres blandt sønderborgenserne. Måderne hvorpå sønderborgenserne skaber etniske grænser i relation til asylansøgerne, kommer til udtryk i henholdsvis en særlig national og lokal identitet, samt oplevede kulturelle forskelle. Der viser sig hos sønderborgenserne en forestilling af Danmark som et afgrænset fællesskab med en dertilhørende særlig dansk kultur. I sønderborgensernes fortælling om en unik fælles historie, etableres ligeledes konsensus om et sønderborgensisk kollektiv, hvor Sønderborg opfattes som specielt dansk. Sønderborg Kaserne bliver i denne sammenhæng et symbol på en lokal identitetsforståelse, der forstærkes i kraft af kasernens brug som asylcenter. Kasernens placering i Sønderborg bymidte har i denne forbindelse også vist sig at have en grænseskabende effekt. Placeringen har betydet, at asylansøgerne og sønderborgenserne har været fælles om det offentlige rum, hvilket har været genstand for en række konflikter, der er udsprunget i byens hverdagsliv. Sønderborgensernes oplevelse af asylansøgernes manglende lokale indsigt, medfører at asylansøgerne opfattes som en unaturlig del af Sønderborg. En forståelse der forstærkes i oplevelsen af asylansøgernes manglende tilpasning til den danske kultur, hvilket medvirker til de kritiske holdninger til asylansøgerne. Forestillingen om sønderborgenserne som et “vi”, der står i modsætning til et “de”, ses blandt andet i måden sønderborgenserne betragter asylansøgerne som forskellige og dermed ikke som værende lige. Når sønderborgenserne oplever at asylansøgerne får adgang til velfærd på lige fod med danskerne, styrker det den kritiske holdning overfor asylansøgerne. Sønderborgenserne konstruerer i denne sammenhæng kategorier ud fra en række negative stereotype forestillinger, der medvirker at asylansøgerne på forhånd tillægges særlige egenskaber, som står i modsætning til de danske. Disse etniske grænsedragninger konstrueres ud fra en forestilling om en naturaliseret national orden, hvor kulturer ses som en relativ statisk enhed, der er knyttet til særligt afgrænsede områder. At kulturen hos en andel af de kritiske holdninger i Sønderborg synes at opfattes som uforanderlig, viser sig gennem en skjult kulturracisme. Denne opfattelse af kulturforskelle som uforenelige, medfører derfor at asylansøgerne aldrig, i følge de kritiske røster i Sønderborg, hverken kan eller skal blive en del af sønderborgensernes forestillede fællesskab. ! 63! Kapitel 8: Perspektivering Projektet kan bidrage til en indsigt i de forhold der kan medvirke til skabelsen af kritiske holdninger i et lokalsamfund, der oplever at skulle rumme et nyt asylcenter. I projektets undersøgelse af baggrunden for de kritiske holdninger i Sønderborg, har det været tydeligt, at Sønderborg ikke blot er en tilfældig by, men en by med en særlig lokal følelse. Denne lokale følelse indbefatter en unik opfattelse af, at være dansk. Sønderborg Kaserne har repræsenteret denne danskhed i den lokale identitetsforståelse, hvor brugen af kasernen som asylcenter, har været genstand for skabelsen af de kritiske holdninger i byen. I implementeringen af asylcentre rundt om i Danmark, er det dermed væsentligt at tage de danske lokalsamfunds forskelligheder i betragtning. Det er hermed vigtigt at tage højde for det lokale tilhørsforhold i forbindelse med implementeringen af et asylcenter, i ønsket om at forebygge konflikter og modstand der kan opstå på baggrund af et lokalsamfunds identitetsforståelse. Hvor en andel af landets nye asylcentre placeres i udkantskommuner, er en anden væsentlig betragtning lokalsamfundets oplevelse af udsathed. Før asylcentrets implementering i Sønderborg, havde byen oplevet en stor fraflytning af centrale institutioner i byen, hvorfor implementeringen af asylcentret afledte en frustration hos de kritiske røster i befolkningen. Dette blev beskrevet som en følelse af afmagt, og en oplevelse af, ikke at blive lyttet til fra politisk side. Nærværende undersøgelse peger på, at en manglende lydhørhed fra politisk side, kan forstærke modstanden mod et asylcenter. En omfattende borgerinddragelse kan i denne forbindelse bidrage til at imødekomme borgernes bekymringer. Ligeledes kan borgerinddragelse afmystificere nogle af de forudindtagede stereotypiseringer, der kan eksistere hos en lokalbefolkning. Som undersøgelsen har klarlagt, konstituerer en lang række af de kritiske holdninger i Sønderborg stereotypiske forestillinger om asylansøgerne. Disse kan muligvis formindskes ved en øget information om asylansøgernes årsager til flugt, deres liv på asylcentret, deres fremtid i Danmark etc. Undersøgelsen fremhævede endvidere, hvorledes forestillingen om kulturelle forskelligheder skabte en række udfordringer, der tog afsæt i hverdagsrutiner i Sønderborg. De kulturelle tavsheder har ofte baggrund i et lokalsamfunds kulturelle normer, der ikke er umiddelbart tilgængeligt for ny tilflyttere. Borgerinddragelse skal derfor ikke kun inkludere lokalbefolkningen, men ligeledes de nye beboere fra asylcentret, således, at de kulturelle konflikter og tavsheder kan italesættes, i håbet om, at dette kan medvirke til en større accept af forskellighederne. I denne forbindelse er det væsentligt at fremhæve, hvorledes det fysiske møde mellem lokalbefolkningen og asylansøgerne ! 64! måske er det vigtigste middel mod de kritiske holdninger i et lokalsamfund. Undersøgelsen i Sønderborg påpegede, hvorledes den kritiske del af befolkningen ikke havde kontakt til asylansøgerne, og dermed ej heller en mulighed for at mane de stereotypiske forestillinger til jorden. De stereotype forestillinger om asylansøgere, kan dog ikke nødvendigvis ændres, da de mest yderliggående kritikere, formentlig ikke ønsker nogen form for kontakt med asylansøgerne. Det er derfor ikke sandsynligt at en øget information og borgerinddragelse kan have en forebyggende virkning på alle de kritiske røster mod et asylcenter. Frygten som forklaring på de kritiske holdninger De kritiske holdninger til asylcentret i Sønderborg var endvidere påvirket af sønderborgensernes frygt for asylansøgerne. Projektet har ikke inddraget frygt som en årsag til de kritiske holdninger, men ikke desto mindre, har der kunnet spores en gennemgående frygt blandt sønderborgenser. De forskellige stereotypiseringer sønderborgenserne har dannet om asylansøgerne, har skabt grobund for en gennemgående frygt. Frygten har særligt været sammenkædet med islam, som projektets informanter forbinder til vold, terror og religiøs fanatisme. Ifølge den spanske sociolog Gema Martin-Muñoz relateres islam til en række negative stereotyper, der har skabt et “Os og Dem” mellem vesten og den “muslimske verden” (Martin-Muñoz 2010: 21). Denne opfattelse kan ifølge Martin-Muñoz, forstås som en islamofobi, hvor den muslimske verden blandt andet tillægges karaktertræk som fanatisme, irrationalitet, primitivitet og aggressivitet (ibid.). Islamofobien bygger på en subjektiv oplevet risiko, som sociolog Klaus Rasborg argumenterer for, ofte kan ses i forbindelse med medierne. Her er både medier og politikere bidragende til at skabe og forstærke en frygt i befolkningen - en frygt der er ude af proportioner i forhold til den faktiske risiko (Rasborg, 2014: 193). Sønderborgensernes stereotype forestillinger om asylansøgerne, kan derfor udspringe fra en mediefremstilling af både indvandrere og flygtninge, hvilket uundgåeligt vil influere de kritiske holdninger. Med ovenstående in mente, kunne det være interessant at se nærmere på, hvorledes medierne har indflydelse på de kritiske holdninger til asylansøgere, og hvorledes dette indvirker på implementeringen af asylcentre i danske lokalsamfund. ! ! 65! Kapitel 10: Litteraturliste • Anderson, Benedict (2012): Forestillede fællesskaber – refleksioner over nationalismens oprindelse og udbredelse, 1. udgave 2001, 3. oplag, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg • Baltar, Fabiola & Brunet, Ignasi (2012): ”Social research 2.0: virtual snowball sampling method using Facebook” Facebook", Internet Research, Vol. 22 Iss 1 pp. 57 - 74 • Barth, Fredrik (1998): ”Ethnic Groups and Boundaries: The Social Organization of Cultural Difference.” I Introduction. Waveland Press, Longrove • Bransholm, Kirsten (2012): Videnskabsteori- en indføring, ”Socialkonstruktivisme” i Samfundsvidenskabernes Juul, Søren & Pedersen, Bransholm Kirsten (red.), 1. Udgave, 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, København • Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): ”Interviewet: Samtalen som forskningsmetode” I Kvalitative metoder – en grundbog, 1. udgave, 3. oplag, Hans Reitzels Forlag, København • Cohen, Stanley (2002): Folk Devils and Moral Panics, 3.udgave, Routledge New York • Eriksen, Thomas Hylland & Sørheim, Torunn (2005): Kulturforskelle - Kulturmøder i praksis, 2. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo • Fadel, Ulla Holm (1999): “Skik følge eller land fly. Danske forståelser af kulturel forskellighed” i Den Generende Forskellighed - Danske svar på den stigende multikulturalisme. Hervik, Peter (red.), Hans Reitzels Forlag, København • Fangen, Katrine (2011): ”Forberedelse til et feltarbeid” I Deltagende observasjon, Fagbokforlaget • Fangen, Katrine (2001): En bok om nynazister, Universitetsforlaget, Oslo • Gaasholt, Øystein, Togeby, Lise (1995): I syv sind: danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere, 1. udgave, 2. oplag, Politica • Gullestad, Marianne (2002): ”Invisible fences: Egalitarianism, nationalism and racism”, Institute For Social Research, Oslo • Gundelach, Peter & Järvinen, Margaretha (1996): “SSF som watchqueen - Etiske regler og samfundsvidenskaberne”, sociologisk rapportserie nr. 2, pp 4-23 • Andersen, Jørgen Goul (2002): “Danskernes holdninger til indvandrere. En oversigt”, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet ! 66! • Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur • Hastrup, Kirsten (2010): ”Feltarbejde” i Kvalitative Metoder en grundbog. Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.), 1. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K • Hastrup, Kirsten (red.) (2010): ”Opmærksomhedens retning” I Ind i verden – en grundbog i antropologisk metode, 2. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K • Hastrup, Kirsten, Rubow, Cecilie & Tjørnhøj-Thomson, Tine (2012): Kulturanalyse – kort fortalt, 1. udgave, 2. oplag, Samfundslitteratur, Frederiksberg • Hervik, Peter (red.) (1999): “Nyracisme - politisk og folkelig” i Den Generende Forskellighed - Danske svar på den stigende multikulturalisme” Hans Reitzels Forlag, København • Hine, Christine (2008): “Virtual Ethnography”, i: Fielding, N., Lee, R.M. & Blank, G. (red.) I Online Research Methods, Sage Publications • Jenkins, Richard (2014): At være dansk – identitet i hverdagslivet Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet • Koefoed, Lasse & Simonsen, Kirsten (2010): ”Den Fremmede”, byen og national- om livet som etnisk minoritet, Roskilde Universitetsforlag • Kvale, Steiner & Brinkmann, Svend (2009): InterView – introduktion til et håndværk, 2. udgave, 5. oplag, Hans Reitzels Forlag, København • Larsen, Birgitte Romme (2011): Ind i Danmark, Ph.d.-afhandling nr. 66, Institut for Antropologi, Københavns Universitet • Larsen, John Aggergaard: (1998) ”Holdninger til de fremmede – forestillingen om bosniske flygtninge i den danske offentlighed”, Trykt i Dansk Sociologi, Vol 9, Nr. 1.! • Malkki, Liisa (1992): ”National Geographic: The Rooting of Peoples and the Territorialization of National Identity among Scholars and Refugees”, Trykt i Cultural Anthropology, Vol. 7, No. 1, Space, Identity, and the Politics of Difference • Martín-Muñoz, Gema (2010): ”Onconscious Islamofophobia” trygt i Human architecture: Journal of the sociologi of self-knowledge • Mørck, Yvonne (2011): ”Etnicitet og kritiske hvidhedsstudier”, i Grundbog i socialvidenskab – 4 perspektiver, Greve, Bent (red.), 1. udgave, Nyt fra samfundsvidenskaberne, Frederiksberg ! 67! • Pedersen, Kirsten Bransholm & Land, Birgit (2001): Den kvalitative forskningsproces i ”Kvalitativ metode – metateori til markarbejde”. Pedersen, Kirsten Bransholm og Nielsen, Lise Drewes (red.), 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg • Rasborg, Klaus (2014): ”Risiko- og frygtsamfund” I Det danske samfund. Greve, Bent, Jørgensen, Anja og Larsen, Jørgen Elm (red.), 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag • Rubow, Cecilie (2003): ”Samtalen – interviewet som deltagerobservation” I Ind i verden – en grundbog i antropologisk metode, Hastrup, Kirsten (red.), 2. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K • Sjørslev, Inger (2015): Sandhed og genre – videnskabsteori i antropologi og kulturanalyse, 1. udgave, Samfundslitteratur, Viborg • Skey, Michael (2011): National belonging and everyday life – the significance of nationhood in an uncertain world, Palgrave Macmillan • Skey, Michael (2013): ”Why do nations matter? The struggle for belonging and security in an uncertain world”, optrykt i The British Journal of Sociology, Volume 64, Issue 1 • Thomsen, Jens Peter Frølund (2006): Konflikten om de nye danskere, Akademisk Forlag, Viborg • Togeby, Lise (1997): ”Fremmedhed og fremmedhad i Danmark”, 1. udgave, 2. oplag Forlaget Colombus Hjemmesider • Astrup, Elisabeth (23.10.2014): ”Få kommuner får størstedelen af flygtninge” Politiken, URL: http://politiken.dk/indland/ECE2433941/faa-kommuner-faar-stoerstedelen-af-de-nyeflygtninge/ , set d. 26.05.2015 • Borg, Orla & Johansen, Martin (15.05.2015): ”Et flertal af danskerne vil sende bådflygtninge retur på Middelhavet” Jyllandsposten, URL: http://jyllandsposten.dk/indland/ECE7710691/Et+flertal+af+danskerne+vil+sende+b%C3%A5dflygtninge +retur+p%C3%A5+Middelhavet/ , set d. 26.05.2015 • CEM Institute - Voxmeter – (2015), URL: http://www.rodekors.dk/nyheder/danskerne-harstadig-mindre-kontakt-til-flygtninge, Set d. 26.05.2015 • ! Forsvaret.dk (11.03.2013), URL: 68! http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Politiskaftaleomkaserner2.aspx, set d. 26.05.2015 • Hansen, Kiki Hynding (28.04.2015): ”Rejsedagbog fra en flygtning” , Information, URL: http://www.information.dk/531442 , set d. 26.05.2015 • Kæhler, Ole (04.09.2014): ”Byrådet godkender kasernebeløb på 17,5 millioner”, SønderborgNyt.dk, URL: http://sønderborgnyt.dk/byraadet-godkender-kasernekoeb-paa- 175-millioner/, set d. 26.05.2015 • Larsen, Birgitte Romme (2014), URL: http://ufm.dk/forskning-og-innovation/tilskud-tilforskning-og-innovation/hvem-har-modtaget-tilskud/2014/postdoc-bevillinger-fra-det-frieforskningsrad-kultur-og-kommunikation-september-2014, set d. 26.05.2015 • mbbl.dk,URL: http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraa der_pr_1_okt_2013.pdf, set d. 22.05.2015 • nyidanmark.dk, URL: https://www.nyidanmark.dk/dadk/Ophold/asyl/asylcentre/hvor_ligger_centrene.htm, set d. 26.05.2015 • Ritzau (20.06.2014): ”50 mio. På flugt: Største antal siden Anden Verdenskrig, Information URL: http://www.information.dk/telegram/501415, set d. 26.05.2014 • Ritzau (18.01.2015): ”Udlændingedebat giver Dansk Folkeparti vind i sejlende”, Information, http://www.information.dk/telegram/521781, set d. 26.05.2015 • Seest, Morten (31.03.2014): “Sønderborg blev slået: Aabenraa får sygeplejerskeuddannelsen”, Jyskevestkysten.dk, URL: http://www.jv.dk/artikel/1706997:Aabenraa--SOenderborg-blev-slaaet--Aabenraa-faarsygeplejerskeuddannelsen , set d. 26.05.2015 • Sonderborg.dk, URL: http://www.sonderborg.dk/uddannelse/uddannelser/ungdomsuddannelser/, set d. 26.05.2015 ! 69! • Stender, Bjarne (23.02.2015): ”Netværket”, DR P1, URL: http://www.dr.dk/p1/netvaerket/netvaerket-108/ , set 26.05.2015 • Thorning-Schmidt, Helle (7.10.2014): Folketingets åbningstale, URL: http://www.stm.dk/_p_14086.html, set d. 26.05.2015 • visitsonderborg.dk, URL: http://www.visitsonderborg.com/sonderborg/shopping, set d. 26.05.2015 ! ! 70!
© Copyright 2024