Klinisk Studiemapp
Klinisk studiemappe - et værktøj til læring og vejledning i klinisk undervisning I 2007 fik Sygeplejrskeuddannelsen i Vejle tildelt årets undervisningspris. Prisen tildeles skoler og uddannelsessteder, som har gjort en ganske særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. 4. udgave februar 2015 Forord I 1998/ 99 blev der udviklet en fælles studiemappe til anvendelse under praktikuddannelsen i sygeplejestudiet. Studiemappen er siden implementeret og har vundet stor udbredelse. Siden første udgave, er der udkommet en ny bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen som professionsbacheloruddannelse af 2001 med en lokal studieordning. Grundet iværksættelse af endnu en ny bekendtgørelse og studieordning af 2008 er der sket en fortløbende opdatering i henhold til ny krav om samarbejdet om planlægning af den kliniske undervisning og prøvevirksomhed. Opbygningen og indholdskomponenterne i denne kliniske studiemappe er i overensstemmelse med bekendtgørelsen og studieordningen. Ligeledes er terminologien bragt i overensstemmelse med bekendtgørelsen og studieordningen. Mappen er suppleret med pædagogisk og fagligt relevante afsnit, ligesom referencerne er opdaterede. I 2008 blev tilføjet en vejledning og et skema til udformning af skriftlige, individuelle studieplaner, og oplysninger om undervisernes medvirken ved de kliniske prøver. Der er foretaget en mindre justering i januar 2011, hvor terminologien er bragt i overensstemmelse med semester- og modulbeskrivelser. I 2012 er der tilføjet afsnit om logbog til modul 6 og om problembaseret læring i klinisk uddannelse og der er tilføjet bilag 6, som er en vejledning til pædagogisk plejeplan. I 2015 er den kliniske studiemappe opdateret generelt og bilag 6 er ændret til Vejledning til Øvelse i klinisk beslutningstagen Det har derfor været nødvendigt at foretage en revision af studiemappen, som nu foreligger med titlen »Klinisk studiemappe – et værktøj til læring og vejledning i praksis, 4. udgave februar 2015«. August 2008 Uddannelseschef Lone Hougaard Februar 2012 og 2015 Klinisk koordinator Susanne Trend 2 Indholdsfortegnelse Side Indledning ............................................................................................................................................................ 4 Studiemappens anvendelse................................................................................................................................... 4 Den overordnede strukturering af de kliniske moduler ........................................................................................ Før starten af det kliniske modul Introduktionsperioden Træningsperioden Selvstændighedsperioden 6 Studiemetoder og studieredskaber til vejledning og undervisning i klinisk undervisning ................................... Administrativ plejeplan Logbog til modul 6 Indholdsvalget og det eksemplariske princip Instruerende undervisning Klinikker Praksisbeskrivelse / sygeplejefortælling Klinisk beslutningstagning Refleksion og feedback Problembaseret læring i klinisk undervisning Studiebesøg Studiegrupper 8 References ............................................................................................................................................................ 12 Bilag 1: Bilag 1.1. Den studerendes forudsætninger i forhold til det kliniske modul ........................................................ Bilag 1.2. Den studerendes forventninger til det kliniske undervisningssted og til vejlederen ............................ Bilag 1.3. Den kliniske vejleders forventninger til den studerende...................................................................... Bilag 1.4. Individuel studieplan ........................................................................................................................... Bilag 1.5. Vejledning til udarbejdelse af individuel studieplan ........................................................................... Bilag 1.6. Aftale om fremmødetider .................................................................................................................... 13 14 15 16 18 19 Bilag 2: Planlægnings- og evalueringsark ......................................................................................................................... 20 Bilag 3: Bilag 3.1. Den studerendes forberedelse til midtvejsevaluering .......................................................................... Bilag 3.2. Den kliniske vejleders forberedelse til midtvejsevaluering ................................................................. Bilag 3.3. Midtvejsevaluering .............................................................................................................................. 21 23 25 Bilag 4: Bilag 4.1. Slutevalueringsskema .......................................................................................................................... Bilag 4.2. Den studerendes evaluering af det kliniske undervisningsforløb…..………………………………… 26 27 Bilag 5: Refleksionsfremmende spørgsmål ....................................................................................................................... 28 Bilag 6: Vejledning til øvelse i Klinisk beslutningstagen …………………………………………………………………. 29 Bilag 7: Systematisk refleksion og feedback Professionel Sygepleje……………………………………………………….. 30 3 Indledning Den kliniske studiemappe er et pædagogisk redskab til brug for såvel de studerende som de kliniske vejledere med henblik på at planlægge, dokumentere og evaluere studieforløb i alle sygeplejeuddannelsens kliniske perioder. Mappen skal medvirke til at optimere den studerendes personlige, faglige og læringsmæssige udvikling. Den kliniske studiemappe indeholder en vejledning i mappens anvendelse, og et afsnit om den overordnede strukturering af de kliniske uddannelsesperioder, samt et udvalg af studiemetoder og redskaber til læring og undervisning i praksis. Den indeholder desuden en række bilag, som kan tjene som redskaber i forbindelse med planlægning og afvikling af læringen og vejledningen. Bilagene er beregnet som masters til kopiering langs ad vejen i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske studiemappe præsenteres på Sygeplejeskolen forud for den første kliniske uddannelsesperiode. Den findes på UCL’s hjemmeside www.ucl.dk Følg kommandovejen -> For dig der er -> Klinisk undervisningssted -> Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle -> Information til kliniske undervisere -> Klinisk studiemappe De kliniske vejledere introducerer de studerende til brugen af mappen i starten af det kliniske modul. Mappen skal følge den studerende gennem hele uddannelsesforløbet. Den anvendes af de studerende og af vejlederne til at beskrive forudsætninger og forventninger, samt til planlægning, dokumentation og evaluering af de kliniske moduler. Den kliniske studiemappes anvendelse Den studerende anvender den kliniske studiemappe til At planlægge • strukturen for hele det kliniske modul, så egen udvikling såvel personligt, fagligt og læringsmæssigt fremmes bedst muligt (tid, indhold, aftaler mm.) • valg af studiemetoder og studieredskaber for læring på det kliniske undervisningssted i samråd med vejlederen At dokumentere og evaluere • egen studieaktivitet samt ansvarlighed for læring på det kliniske modul • egen udvikling såvel personligt, fagligt og læringsmæssigt • opfyldelse af egne mål • eget standpunkt i forhold til målene for det kliniske modul • brug af metoder og redskaber • det kliniske uddannelsessteds undervisningstilbud 4 Vejlederen anvender den kliniske studiemappe til At planlægge • strukturen for hele det kliniske modul, så den studerendes udvikling såvel personligt, fagligt som læringsmæssigt fremmes bedst muligt (tid, indhold, aftaler mm.) • vejledning til den studerende ved valg af studiemetoder og studieredskaber for læring på det kliniske undervisningssted At dokumentere og evaluere • egen indsats i planlægning og varetagelse af de uddannelsesmæssige opgaver • den tilbudte vejledning • vejledning til den studerendes brug af studiemetoder og studieredskaber • den studerendes udvikling såvel personligt, fagligt og læringsmæssigt • den studerendes studieaktivitet og ansvarlighed for læring på det kliniske undervisningssted • den studerendes standpunkt i forhold til målene på det kliniske modul 5 Den overordnede strukturering af det kliniske modul Før starten af det kliniske modul Den studerende får tilsendt velkomstmateriale mindst fire uger før starten af det kliniske modul enten via fronter eller den studerendes UCL mail. Derudover kan den studerende besøge sygehusenes, afdelingernes og kommunernes hjemmesider, eller kontakte det kliniske uddannelsessted direkte. Introduktionsperioden Indenfor de første to uger af introduktionsperioden afholdes der en forventningssamtale, hvor den studerende såvel som den kliniske vejleder har forberedt sig skriftligt. Vejledende disposition til forberedelsen findes i bilag 1. Forventningssamtale: Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og forventninger samt målene for det kliniske modul planlægger den studerende sammen med vejlederen uddannelsesforløbet indtil midtvejsevalueringen, herunder også tidspunktet for midtvejsevalueringen. Der udarbejdes en skriftlig individuel studieplan i en skabelon, se bilag 1.4. I bilag 1.5 findes yderligere information om individuelle studieplaner. Der drøftes, vælges og planlægges relevante studieaktiviteter og -metoder. Det anbefales at anvende planlægnings- og evalueringsarket i bilag 2. Træningsperioden I oplæringsperioden arbejder den studerende med de aftaler, der er indgået ved forventningssamtalen. Selvstændigheden øges gradvist i løbet af perioden. Ca. halvvejs i den kliniske uddannelsesperiode afholder der midtvejsevaluering. Der evalueres i forhold til målene for det kliniske modul, samt i forhold til studiemetoder og de aftaler, der er indgået undervejs. Vejledende disposition til forberedelse og skriftlig udformning af midtvejsevaluering findes i bilagene 3.1, 3.2 og 3.3 Der formuleres nye aftaler om indhold og studiemetoder for resten af modulet under hensyntagen til den studerendes ønsker og behov, samt mulighederne på det kliniske uddannelsessted. Det anbefales at anvende planlægnings- og evalueringsarket i bilag 2. Selvstændighedsperioden I denne periode arbejdes der videre med aftalerne fra midtvejsevalueringen. Den studerende skal i stigende grad vise selvstændighed i udførelsen af sygeplejeopgaverne set i forhold til målene for det aktuelle kliniske modul Ved afslutningen af perioden afholdes der slutevaluering, eventuelt intern klinisk prøve, og den studerende evaluerer den kliniske undervisning. Hvis der gennemføres en intern kombineret praktisk og mundtlig klinisk prøve afvikles slutevalueringen og den studerendes evaluering af den kliniske undervisning efter prøven. 6 Ved slutevalueringen, evalueres den studerendes udvikling i forhold til læringsudbyttet og målene for det kliniske modul og de individuelle mål, som er formuleret på planlægnings- og evalueringsarkene i løbet af modulet. Slutevalueringen skal have et fremadrettet sigte i forhold til den studerendes læring. Den studerende er selv ansvarlig for at tage noter under samtalen – se slutevalueringsarket (bilag 4.1). Ved interne kliniske prøver medvirker både den kliniske vejleder og en underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Kriterier for de interne prøver er beskrevet i beskrivelsen af de kliniske moduler. Den studerendes evaluering af det kliniske undervisningsforløb Den studerende foretager en evaluering af det kliniske undervisningsforløb på det dertil indrettede skema. – se bilag 4.2 Evalueringen drøftes med den kliniske vejleder og/ eller den praktikog uddannelsesansvarlige i forbindelse med slutevalueringen. 7 Studiemetoder og studieredskaber til læring og vejledning i klinisk undervisning Valget af studiemetode(r) og studieredskab(er) tager udgangspunkt i den studerendes og den kliniske vejleders forudsætninger, de gensidige forventninger, samt hvilke situationer den studerende ønsker at fordybe sig i. Vejlederen har en vigtig rolle i at vejlede den studerende i valg af studiemetode. Metoderne, der er beskrevet nedenfor, er tænkt som inspiration, og er ikke udtømmende. Det kan for nogen være en fordel at lave en slags tidslinje for det kliniske modul, hvor man kan opnå overblik over og struktur på såvel tiden som emnerne, der skal arbejdes med, og de metoder og redskaber, som tages i anvendelse. Administrativ plejeplan/ Elektronisk Patient Journal (EPJ) En administrativ plejeplan, som kan være en del af EPJ, er et arbejdsredskab anvendt i klinikken i forhold til den enkelte patient for at sikre en individuel pleje og kontinuitet i plejeforløbet, samt for at dokumentere den udførte pleje. At udarbejde en administrativ plejeplan kan give den studerende øvelse i at anvende sygeplejeprocessen i praksis i forhold til en konkret patients sygeplejeproblemer. Det er vigtigt, at den studerende gøres bekendt med tavshedspligten i forhold til omgangen med personfølsomme data, der i EPJ rækker udover de oplysninger, der er direkte nødvendige for at pleje patienten. Logbog på modul 6 En logbog eller en dagbog er et hjælpemiddel i den studerendes læring. Her gør den studerende notater, afprøver, opdager og videreudvikler tanker, om det der foregår i praksis, og de kan knytte egne refleksioner hertil. At skrive logbog kan også nærme sig at skrive en fortælling, hvor personen sætter ord på egne oplevelser og herved bliver mere bevidst om tanker, følelser og egne reaktioner. Der kan ikke udarbejdes en skabelon til logbogsskrivning, da det er den studerende selv, der former og beslutter indhold og form i sin logbog. En logbog kan f.eks. være et løsarksystem i en mappe eller et hæfte, som den studerende skriver i og lægger forskellige materialer ind i. Logbogen kan både være personlig og faglig og retter sig også mod fælles drøftelser med f.eks. den kliniske vejleder, som en studerende er knyttet til. Logbogen anvendes ofte i praksissituationer og opsummerer diverse indtryk, observationer og tanker fra praksissituationer og danner grundlag for refleksion. Logbog er ligeledes en hjælp til selvvurdering. Samtidig lægges der i logbogen dokumentation for gennemførte studieaktiviteter og opgørelse over deltagelsespligt, angivet i antal timer. Den studerende kan ligeledes vælge at lægge evaluering fra den kliniske vejleder ind i logbogen. Ud fra logbogen kan vejleder og den studerende reflektere over f.eks.: • Hvad fik dig til at handle som du gjorde? • Hvad brugte du tiden til? • Hvad mener du nu kan gøres bedre og anderledes? • Kunne du have tolket situationen anderledes • Er der noget mønster i din interaktion / relation med patienterne/borgerne? 8 Som beskrevet i modulbeskrivelsen for modul 5 og 6 skal de studerende opstarte en logbog i hjemmesygeplejen og skal føre denne med over i sundhedsplejen, da disse to kliniske undervisningsforløb skal opfattes som et samlet klinisk modul. Indholdsvalget og det eksemplariske princip At anvende det eksemplariske princip som grundlag for udvælgelse af indholdet på det kliniske undervisningssted betyder, at den kliniske vejleder udvælger nogle illustrerende eksempler – dvs. nogle patientsituationer, hvor patienten har nogle behov/ problemer, som er typiske for faget, den praksis, som den studerende befinder sig i og typisk i forhold til målene for modulet. Det er gennem løsning af disse problemer og vanskeligheder, at den studerende erhverver sig personlige kundskaber og egenskaber – det vi også kalder praksisteori. Det er gennem udbygningen af sin praksisteori, at den studerende kvalificerer sig til at løse andre og lignende problemer. Det er af hensyn til overføringsværdien, at vi hele tiden skal søge det eksemplariske og typiske for vores praksis og faget sygepleje. Det betyder også, at det ikke handler om, at den studerende ser så meget som muligt. Tværtimod handler det om, at den studerende får mulighed for, over tid og i dybden, at beskæftige sig med eksemplariske situationer, opgaver og funktioner (1). Instruerende undervisning Ved instruerende undervisning forstås demonstration, instruktion, afprøvning og konstruktiv tilbagemelding kombineret med reflekterende drøftelser mellem studerende og vejleder. Metoder som demonstration og instruktion kan med fordel tages i anvendelse, når den studerende skal oplære i procedurer og teknikker. Det er væsentligt, at procedurer og teknikker begrundes fagligt under/ efter udførelsen. Klinikker Klinikker er en undervisningsform, der rummer mulighed for, gennem planlægning af eller deltagelse i et undervisningsforløb, at lære at koordinere teori og praksis, tværfaglighed, fagintegration og fokusering på helhedsopfattelse. Klinikundervisningen kan være koncentreret og struktureret om en konkret patient/ klientsituation, og vil da sigte imod en eksemplarisk og problemorienteret indlæring. Klinikundervisningen kan endvidere være opbygget omkring et bestemt emne. Det er en oplagt mulighed, at der i den erfaringsudveksling og diskussion, der følger efter en afholdt klinik, kan deltage praktik- og uddannelsesansvarlige, andre fra plejegruppen, tværfaglige samarbejdspartnere foruden selvfølgelig medstuderende. Praksisbeskrivelse/ Sygeplejefortælling En praksisbeskrivelse er en skriftlig fortælling om et betydningsfuldt hændelsesforløb eller en begivenhed. Praksisbeskrivelsen har til hensigt at fortælle om og forklare en bestemt situation eller hændelse, som den blev oplevet af den fortællende person på det givne tidspunkt. Praksisbeskrivelsen formuleres som en helhed, og indeholder de elementer, der er nødvendige for at forstå helheden og hændelsesforløbet. Praksisbeskrivelsen er en rekonstruktion af hændelsesforløbet, og er derfor altid den fortællende persons oplevelse. Praksisbeskrivelser er derfor altid konstruerede fortællinger, de bygger på oplevede hændelsesforløb, men vil aldrig være fuld9 stændig identiske med selve situationen. Handlingerne, der blev udført i hændelsesforløbet, beskrives, som de reelt blev udført. Den sproglige form i praksisbeskrivelsen vil være personlig og nuanceret. Hensigten med at udarbejde praksisbeskrivelse er at øve sig i at sætte ord på oplevelser, og herved reflektere over de udførte handlinger samt den medmenneskelige relation i situationen. Praksisbeskrivelsen giver mulighed for refleksion og fortolkning, og hermed ny forståelse og nye handlemuligheder (2, 3). Vejledning til øvelse i klinisk beslutningstagen Øvelse i klinisk beslutningstagen er en systematisk måde at arbejde med sygeplejeprocessen på, i forhold til patientens behov for sygepleje. Formålet er at den studerendes refleksioner og argumentation ekspliciteres gennem de forskellige faser i sygeplejeprocessen. Den studerende kan opøve evnen til at tænke systematisk samt øge sin omsorgskompetence, idet den kliniske beslutningstagen rummer vurdering, sygeplejediagnose, mål, sygeplejehandlinger og evaluering med en fortløbende inddragelse af patienten i sygeplejeprocessens faser (4-7). Se desuden bilag 6: Vejledning til Øvelse i Klinisk beslutningstagen. Refleksion og feedback Refleksion er en tankevirksomhed i forhold til såvel gennemførte, som nutidige og fremtidige handlinger. Refleksion er medvirkende til at knytte handlinger i praksis sammen med teoretisk kundskab og derved øges ens kundskabsniveau (8). Refleksionen kan også forbinde erfaringer fra nye praksissituationer til tidligere oplevede praksissituationer og dermed genere yderligere forståelse, indsigt og viden. Refleksion medfører faglig kundskab, men også kundskab og indsigt i ens egen person, så der sker en udvikling både personligt og fagligt (8). Man kan reflektere alene, men det kan være en fordel, at den kliniske vejleder hjælper ved at stille spørgsmål. Vejlederen styrker refleksionen ved at stille refleksive spørgsmål, fordi vejlederen dermed inspirerer den studerende til at analysere, ræsonner og argumentere. Ved hjælp af spørgsmål kan vejlederen medvirke til, at den studerende bevæger sig fra det mere konkrete plan til det generelle, og omvendt. (Se bilag 5 om refleksive spørgsmål). Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har udviklet et redskab til at understøtte systematisk refleksion og en guideline vedrørende konstruktiv feedback til den studerende. Læs mere herom i følgende dokument: Systematisk refleksion og feedback – Professionel sygepleje: http://esdhweb.ucl.dk/676795.Systematisk%20refleksion%20-%202015.pdf (se desuden bilag 7) Problembaseret læring i klinisk undervisning I klinisk undervisning arbejdes oftest ud fra en problemorienteret tilgang, hvor der med udgangspunkt i autentiske problemstillinger ved en patient eller borger foretages en analyse, vurdering, planlægning og udførelse af handlinger, samt evaluering af disse handlinger. Her er det ofte den enkelte studerende, som drøfter problemstillingen med sin kliniske vejleder, og der er tale om mere individuel læring. Problembaseret læring (PBL) er karakteriseret ved følgende tre grundprincipper: • • • Princippet om studentercentreret læring og undervisning Princippet om problembasering Princippet om gruppebaseret læring og undervisning (9) 10 Så PBL foregår i grupper, hvor der er fokus på de studerendes evne til at tage ansvar for, at styre og kontrollere sin egen læring. Derfor er det vigtigt med en tydelig målsætning, da målene fungerer som styringsredskaber. Udgangspunktet for problembearbejdningen er virkelighedsnære og autentiske situationer. Gruppearbejdet giver mulighed for, at den studerende forholder sig intellektuelt, følelsesmæssigt og færdighedsmæssigt til andre mennesker og derved opøves også sociale kompetencer. I PBL kan man arbejde ud fra ”De Syv Trin”: 1. Problembevidsthed: Erkendelse af, at der foreligger en problemsituation, som repræsenterer en sygeplejefaglig udfordring 2. Problemdefinering og afgrænsning: Hvori består problemet og hvilke sammenhænge indgår det i 3. Problemanalyse: Undersøgelse af problemets betydning, årsager og konsekvenser med brainstorming af kundskaber, erfaringer, ideer og associationer 4. Konsekvensanalyse: Hvad er der behov for at lære for at kunne mestre situationen, og hvor findes denne kundskab 5. Planlægning og valg: Den nødvendige kundskab og information skal indhentes for at kunne forstå, mestre eller løse det foreliggende problem 6. Gennemførelse: De nye kundskaber/kompetencer afprøves i praksis 7. Evaluering: Vurdering af såvel kundskaber erhvervet i processen som læringsudbyttet relateret til arbejdsprocessen (9) Studiebesøg Besøg i andre relevante afdelinger eller hos tværfaglige samarbejdspartnere kan have stor værdi for fordybelsen og forståelsen for et område. Studiegrupper En studiegruppe er en gruppe af studerende, som aktivt kan støtte hinanden i læreprocessen. Kreativiteten blomstrer ofte i grupper. Socialt fællesskab, samhørighed og samarbejde giver gode muligheder for personligt engagement (10). Der kan typisk være tale om diskussion af faglige problemstillinger og refleksion over praksisoplevelser, udveksling af studiemæssige erfaringer, og træning i udførelse af procedurer og teknikker. 11 References: 1. Laursen PF. Faglighed i de videregående uddannelser. Undervisningsministeriet. [Internet]. c 2000 [cited 2015 Jan 15]. Available from: http://pub.uvm.dk/2000/ur/7.htm 2. Bedholm K, Frederiksen K. Narrativers rolle i sygeplejen. Sygeplejersken. 2001; (17): 33-36. 3. Kirkevold M. Fortellingens plads i sykepleiefaget. I: Kirkevold M, editor. Klogskab og kyndighed. Oslo: Ad notam Gyldendal AS; 1993 4. Bjerregaard L. Sygeplejeprocessen I:Hundborg S, Lynggaard B, 2.end editor. Sygeplejens fundament. København: Nyt Nordisk Forlag; 2013. pp.161-174. 5. Jastrup S. Det sygeplejefaglige ræsonnement. I: Jastrup S, Rasmussen DH, editor. Klinik – grundbog i sygepleje. København: Munksgaard; 2014. pp 105-124. 6. Suhr L, Winther B. Klinisk beslutningstagen i sygeplejen. I: Suhr L, Winther B, 2.end. editor. Basisbog i sygepleje - Krop og velvære. København: Munksgaard; 2011. pp. 85-110. 7. VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. E-læringsmateriale om sygeplejeprocessen. [Internet]. Århus. [cited 2015 Jan 15]. Available from: http://avenbuild.advsh.net/default13.asp?CryptID=idR4WQxHZi8I6 8. Helleshøj H. Refleksion og sygeplejepraksis. I: Hounsgaard L, Eriksen JJ, editor. Læring i sundhedsvæsenet. København: Nordisk Forlag A/S; 2000. p.151. 9. Pettersen R. Problembaseret læring PBL. Frederikshavn: Dafalo Forlag og forfatteren; 2001. pp. 35-52, 68-90. 10. Hiim H, Hippe E. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. 2end ed. København: Gyldendal; 2007. Anvendt referencestandard: Vancouver 12 Bilag 1.1 Den studerendes forudsætninger i forhold til det modul Personlige forudsætninger (fx din baggrund, stærke og svage sider, erfaringer, interesser) Faglige forudsætninger (fx dine erfaringer, tidligere kliniske moduler, teoretisk/ praktisk erfaring fra skolen) Læringsmæssige forudsætninger (fx hvordan lærer du bedst? Gode og mindre gode oplevelser med at lære) 13 Bilag 1.2 Den studerendes forventninger til det kliniske undervisningssted og til vejlederen Personlige forventninger (fx hvordan vil du gerne mødes fagligt og personligt? Hvordan ser du dig selv som en del af personalegruppen?) Faglige forventninger (fx hvad ønsker du at lære her hos os?) Forventninger til dig selv læringsmæssigt (fx hvordan forventer du at lære faget?) Forventninger til mine kliniske vejledere (fx hvad vil du bruge dine vejledere til? Hvordan kunne du tænke dig at samarbejde med og blive vejledt af din(e) kliniske vejledere?) Forventninger til studievilkårene i afdelingen (fx hvilke ønsker har du mht. de praktiske rammer for dine kliniske studier?) 14 Bilag 1.3 Den kliniske vejleders forventninger til den studerende Den kliniske vejleders og afdelingens forventninger Den kliniske vejleders forventninger og forudsætninger (f.eks. baggrund som vejleder, stærke og svage sider, særlige kliniske interesseområder) 15 Bilag 1.4 I0DIVIDUEL STUDIEPLA0 SYGEPLEJERSKEUDDA00ELSE0 2008 0avn: Hold: Modul: Klinisk vejleder: Undervisningssted: Aftaler om fremmødetider Fremgår af vagtplanen for medarbejderne ved det kliniske undervisningssted Ja 0ej Sæt kryds Hvis nej, skal fremmødetiderne anføres på bilag 1.6 – Aftale om fremmødetider Dato for undervisning og vejledning Undervisningens konkrete indhold og form 16 Studieaktivitet Afleveringsdato Tidspunkt for prøver: Eksaminator (klinisk vejleder): Eksaminator (udd. institution): Dato for midtvejs evaluering: Dato for slut evaluering: 17 Tilbagemeldingsdato Bilag 1.5 Vejledning til udarbejdelse af individuel studieplan Ifølge studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen af 2008 skal uddannelsesinstitutionen, det kliniske uddannelsessted og de studerende samarbejde om at udarbejde individuelle studieplaner for de studerendes kliniske undervisningsforløb. En individuel studieplan omfatter aftaler om den studerendes fremmøde, tidspunkter for den kliniske undervisning og vejledning, undervisningens indhold og form, tidspunkter for fastlagte og planlagte studieaktiviteter, herunder aftaler vedrørende aflevering og tilbagemelding, samt tidspunkter for evaluering og den kliniske prøve. Den kliniske vejleder og den studerende udarbejder den individuelle studieplan i forbindelse med forventningssamtalen i introduktionsperioden. Den individuelle studieplan skrives ind i skemaet: Individuel studieplan (bilag 1.4). Skemaet findes desuden på www.ucl.dk. Følg kommandovejen -> For dig der er -> Klinisk undervisningssted -> Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle -> Skemaer Skemaet downloades og gemmes på skrivebordet. Derefter åbnes det fra skrivebordet, og der kan nu skrives direkte i det. Den kliniske vejleder sender den individuelle studieplan til orientering til den underviser ved Sygeplejerskeuddannelsen, som skal være eksaminator ved den kliniske prøve i det konkrete kliniske modul. Navn og e-mail på eksaminator fremgår af tilsendt oversigt over fordeling af undervisere til den kliniske prøve. Planen sendes via e-mail som vedlagt fil inden for de første fire uger af det kliniske uddannelsesforløb. Underviseren accepterer tidspunktet for den kliniske prøve via svarmail. Underviseren kan kommentere og/eller stille spørgsmål til planens øvrige indhold. De individuelle studieplaner arkiveres elektronisk eller i papirformat på det kliniske uddannelsessted i et år. [ Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle August 2008 /januar 2011/ februar 2015 18 Bilag 1.6 AFTALE OM FREMMØDETIDER 0avn: Hold: Modul: Undervisningssted: Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uge nr.: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 19 Bilag 2 Planlægnings- og evalueringsark PLA0LÆG0I0G: Mål: Hvad vil jeg gerne lære? Studiemetode og studieredskab: Hvordan vil jeg lære det? EVALUERI0G: Målopfyldelse: I hvilken udstrækning lærte jeg det, jeg ville? Evaluering af studiemetode og studieredskab: Var det en god måde at lære det på? Begrund dit svar. Den kliniske vejleders kommentar til læringsprocessen, resultatet og den studerendes fremtidige læringsbehov. Dato: Studerende: Klinisk vejleder: 20 Bilag 3.1 Den studerendes forberedelse til midtvejsevaluering Midtvejsevaluering forberedes med udgangspunkt i forudsætningsskema, forventningsskema, evalueringerne fra planlægnings- og evalueringsarkene samt målene for det kliniske modul og det daglige samarbejde. Hvordan blev mine forudsætninger brugt? Hvordan har jeg fået indfriet mine forventninger til det kliniske modul? Hvilke forventninger har jeg til resten af det kliniske modul? 21 Hvor langt er jeg nået i forhold til målene for det kliniske modul? Hvordan arbejder jeg videre mod målene? Hvordan har samarbejdet været med min vejleder? – Forslag til ændringer? 22 Bilag 3.2 Den kliniske vejleders forberedelse til midtvejsevaluering Midtvejsevalueringen forberedes med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger, forventningsskema, evalueringerne fra planlægnings- og evalueringsarkene samt målene for det kliniske modul og det daglige samarbejde. Hvordan har jeg/ vi anvendt den studerendes forudsætninger i planlægningen? Hvordan har den studerende levet op til min/ vores forventninger? Hvilke forventninger har jeg/ vi til den studerende for resten af det kliniske modul? 23 Hvor langt er den studerende nået i forhold til målene for det kliniske modul? Hvordan vil jeg/ vi støtte den studerende i det fortsatte arbejde frem mod målene? Hvordan har samarbejdet med den studerende været? Ønsker om ændringer? 24 Bilag 3.3 Midtvejsevalueringsskema På baggrund af de diskuterede spørgsmål udarbejdes midtvejsevaluering, og sidste del af den kliniske undervisning planlægges. Der udarbejdes mål og aftaler for resten af det kliniske modul. Dato: Studerende: Kliniske vejleder: 25 Bilag 4.1 Slutevalueringsskema Med afsæt i målene for modulet drøfter den kliniske vejleder og den studerende, i hvilken grad den studerende har opnået mål og læringsudbyttet for modulet. Slutevalueringen skal have et fremadrettet sigte i forhold til den studerendes læring. Den studerende er selv ansvarlig for at tage noter under samtalen. Dato: Studerende: Klinisk vejleder: 26 Bilag 4.2. Den studerendes evaluering af det kliniske undervisningsforløb Det kliniske undervisningsforløb evalueres af den studerende ved modulets afslutning. Det kan foregå på to forskellige måder afhængig af om det er på Sygehus Lillebælt den studerende har haft det kliniske undervisningsforløb eller om det er de øvrige kliniske uddannelsessteder, hvor evalueringen foregår på fronter: Evaluering på Sygehus Lillebælt: Den studerende modtager et link til Evaluer.dk på sin studiemail. Proceduren er flg.: • Følg linket og besvar spørgsmålene • Udskriv en kopi til drøftelse med den kliniske vejleder ved slutevaluering • Send besvarelsen elektronisk Alle spørgeskemabesvarelser behandles af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker og bliver tilgængelig for lederne af den enkelte afdeling. Evalueringsresultaterne bruges til kvalitetssikring og udvikling af studiemiljøet i klinisk praksis. Evaluering på øvrige kliniske uddannelsessteder: Det kliniske undervisningsforløb evalueres af den studerende ved modulets afslutning på IKT platformen Fronter. Proceduren er flg.: • Gå ind på Fronter • Find dit kliniske undervisningssted i Fronterrummet: Evaluering Klinisk Uddannelse. Såfremt det kliniske uddannelsessted selv har et Fronterrum, udfyldes spørgeskemaet i dette • Åben spørgeskemaet • Besvar spørgeskemaet • Udskriv en kopi til drøftelse med den kliniske vejleder ved den mundtlige evaluering • Aflever besvarelsen elektronisk Alle spørgeskemabesvarelser behandles af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Evalueringsresultaterne og det kliniske uddannelsessteds planer for kvalitetsudvikling af uddannelsestilbuddet kan ses i årsrapporterne fra de kliniske uddannelsessteder, som findes på Fronter i rummet Evaluering Klinisk Uddannelse. 27 Bilag 5 Refleksionsfremmende spørgsmål Søg begrundelser for det den studerende gjorde • • • • Hvad er dine begrundelser for… Hvilke overvejelser havde du… Hvilke observationer gjorde du… Hvad skal disse observationer bruges til… Lyt aktivt til det den studerende siger – og stil spørgsmålene der ud fra • • • • • • Hvad mener du med… Hvad synes du er vigtigt i den her sammenhæng… Hvordan kan det være… Hvilke muligheder kan du se… Hvad bliver konsekvensen, hvis du gør det… Har du tænkt på, hvorfor… Peder Ohrt 2003 28 Bilag 6 VEJLED0I0G TIL ØVELSE I KLI0ISK BESLUT0I0GSTAGE0 Se dette link vedrørende Vejledning til Øvelse i Klinisk Beslutningstagen http://esdhweb.ucl.dk/487842.%C3%98velse%20i%20Klinisk%20Beslutningstagen%20%20oktober%202014.pdf [Lokaliseret 13.10.2014] 29 Bilag 7 SYSTEMATISK REFLEKSIO0 OG FEEDBACK. PROFESSIO0EL SYGEPLEJE Se dette link vedrørende Systematisk refleksion og feedback. Professionel sygepleje: http://esdhweb.ucl.dk/676795.Systematisk%20refleksion%20-%202015.pdf [Lokaliseret 2.9.2015] 30
© Copyright 2024