Kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet og
Kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet og analyse af gebyrer, der understøtter ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse Rapport 5. januar 2015 Indhold Disposition for rapporten Sektion Side Introduktion 3 Kortlægning af kommunale affaldsordninger 10 Genanvendelse af affald fra husholdninger 21 Genanvendelse af affald fra erhverv 31 Bilag 36 Spørgsmål til analyse og rapport kan rettes til: Partner Carsten Jørgensen, Deloitte [email protected] +45 25240044 Direktør og partner Mette Bøgelund, Incentive [email protected] +45 29161222 Senior manager Helle Lange, Deloitte [email protected] +45 30936681 -2- 1. Introduktion Baggrund for og formål med analysen samt overordnet beskrivelse af metodetilgang og datagrundlag -3- 1. Baggrund og formål Projektet giver et overblik over kommunale tiltag for at øge genanvendelsen af affald Projektet er en del af regeringens strategi ”Danmark uden affald” fra oktober 2013. Strategien sætter fokus på øget genanvendelse af affald fra husstande og virksomheder. Projektet har et to-delt sigte: Dels skal der etableres et overblik over ordninger og gebyrer på affaldsområdet, dels skal der foretages en kortlægning og analyse af i hvilket omfang, at gebyrer og services skaber incitamenter til øget genanvendelse blandt husholdninger og virksomheder – herunder om muligt hvilke tiltag, der har en positiv effekt til brug for inspiration til kommunernes fremadrettede arbejde for en højere genanvendelsesgrad. Strategien omfatter blandt andet en målsætning om mere end en fordobling af genanvendelsen for en række affaldsfraktioner. Analysen tager dels udgangspunkt i en kvantitativ dataindsamling og analyse, dels i et kvalitativt studie af kommunernes erfaringer i dag. Dette projekt er et af en række projekter om genanvendelse i relation til ressourcestrategien, og kortlægning og resultater af projektet skal indgå i de kommende analyser om evaluering af affaldsområdet. Incitamentsanalysen fokuserer særligt på de affaldsfraktioner, som er nævnt i ressourceplanen. Det gælder blandt andet papir, pap, elektronikaffald, organisk affald og bygge- og anlægsaffald. Disse fraktioner er også blandt de største. Den samlede kortlægning af ordninger vil dog også omfatte andre fraktioner end de, der indgår i ressourceplanen. Miljøstyrelsen har bedt Deloitte og Incentive kortlægge gebyrstrukturerne på affaldsområdet og analysere hvilke gebyr- og servicestrukturer, der bedst understøtter ressourcestrategiens mål om bedre ressourceanvendelse. Som led i projektet er det oprindelige formål justeret fra at skulle give et detaljeret billede af de kommunale omkostningsog gebyrstrukturer til at give et mere overordnet billede af gebyrer og incitamenter. Dette skyldes i særdeleshed dialogen med de kommuner, der indgik i projektets arbejdsgruppe, idet flertallet af disse oplysninger skulle fremskaffes via spørgeskemaundersøgelse til kommunerne. Under hensyntagen til ikke at belaste kommunerne unødigt og for at opnå en brugbar besvarelsesprocent blev spørgeskemaet i samarbejde med Miljøstyrelsen derfor forenklet. Hvilket blandt andet har medført, at der ikke er indhentet oplysninger om kommunernes omkostninger på ordningsniveau eller på branche- og virksomhedsniveau. -4- 1. Vores metode- og analysetilgang Projektet kombinerer flere datakilder for at kortlægge og analysere kommunale affaldsordninger Kortlægning Analyse Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge strukturen i kommunernes affaldsordninger, hvor der spørges ind til ordninger for husholdninger og virksomheder. Figuren herunder skitserer kortlægningsmetoden. Kortlægningen af kommunernes affaldsordninger og affaldsmængder benyttes til en samlet analyse af affaldsområdet. Analysen danner grundlag for en incitamentsanalyse og en effektanalyse. Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på omkostninger, services og erfaringer i forbindelse med hente- og bringeordninger. Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS) benyttes til at redegøre for affaldsstrømme og genanvendelsen i hver affaldsfraktion. Denne kortlægning suppleres derudover med andre data, fx befolkningstætheden i hver kommune. Kortlægning Analyse Kortlægning For især husholdninger fokuseres på kommunernes serviceniveau, herunder om fraktionerne er en del af en henteeller bringeordning. Det undersøges om der findes en sammenhæng mellem graden af genanvendelse indenfor fraktioner og hvorvidt de er arrangeret som hente- eller bringeordninger. Endelig undersøges det, om der findes andre, fx demografiske sammenhænge. Affaldsdatasystemet og andre data Spørgeskemaundersøgelse Gebyrstrukturer Omkostninger Incitamentsanalyse af affaldsordninger Services Kortlægning af kommunale affaldsfraktioner og mængder I effektanalysen estimeres hvordan forskelle i affaldsordningernes struktur påvirker genanvendelsesgraden. Effekter (selvevaluering) Kortlægning af affaldsordninger og gebyrer I incitamentsdelen analyseres, i hvilket omfang gebyrstrukturer og services har indflydelse på husholdningers og virksomheders incitamenter for genanvendelse. Der fokuseres på antallet og udformningen af ordningerne på tværs af kommuner, ligesom det analyseres hvilken indvirkning dette har på affaldsmængder og andelen af genanvendelse. Der analyseres både på totale mængder og på enkelte fraktionsmængder. Effektanalyse af affaldsordningers påvirkning på genanvendelsesgrad -5- 1. Konsekvenser af kortlægningen for vores metode- og analysetilgang Resultaterne af kortlægningen har haft konsekvenser for hvilke analyser, der kan gennemføres Kortlægning Analyse Kortlægning Incitamentsanalyse af affaldsordninger Spørgeskemaundersøgelse Fokus for opgaven er de kommunale affaldsgebyrer og tilknyttede services. Der er udsendt spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner. 66 kommuner har svaret, svarende til 67%. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Kommunerne har besvaret spørgsmålene om gebyrstrukturer, tilbudte services og ordninger, og har vurderet positive og negative effekter. Samlet set har kommunerne ikke angivet omkostninger per ordning. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen gør det derfor ikke muligt at analysere effekterne på ordningsniveau. Kortlægning af affaldsordninger og gebyrer På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan der gennemføres en kortlægning af affaldsordninger og gebyrstrukturer for de kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Analysen omfatter gebyrer og services vedrørende de kommunale affaldsordninger, ikke den private del af affaldsmarkedet. Analysen omfatter på erhvervsområdet derfor kun de incitamenter, som de kommunale genbrugspladser har en mulighed for at påvirke. I forhold til husholdninger vurderes det, at data er tilstrækkeligt dækkende til at der kan gennemføres incitamentsanalyser på overordnet niveau. Nogle kommuner giver husstanden mulighed for at træffe valg, der ændrer det obligatoriske gebyr. Det er ikke muligt at identificere den enkelte husstands affaldsmængder og valg af services. Derfor indgår gebyrstrukturen ikke i incitamentsanalysen. Effektanalyse af affaldsordningers påvirkning på genanvendelsesgrad Analysen af incitamentsstrukturer sammenholdt med affaldsmængder giver et tilfredsstillende overblik over hvilke effekter, de forskellige incitamenter overodnet set har på genanvendelsesgraden. Da der ikke er angivet omkostninger per ordning er det dog ikke muligt at analyse effekten af enkeltordninger. For virksomheder kan analysen vise effekter i relation til virksomhedernes anvendelsen af kommunale ordninger. -6- Affaldsdatasystemet og andre data De data, der findes i Affaldsdatasystemet, er på nuværende tidspunkt ikke præcise nok til fx at kunne anvendes til at gennemføre detaljerede analyser på fraktionsniveau. Dette vurderes dog ikke nødvendigt for nærværende projekt. Desuden giver Affaldsdatasystemet et samlet landsdækkende og ensartet datagrundlag for alle kommuner. Det betyder, at data fra Affaldsdatasystemet har kunnet anvendes som hoveddatakilde for affaldsmængder i projektet. Kortlægning af kommunale affaldsfraktioner og mængder Affaldsdatasystemet gør det ikke muligt at adskille det affald, som kommunerne selv indsamler, fra affald fra husstande og virksomheder. Det er derfor ikke muligt at gennemføre dækkende incitamentsanalyser for virksomhedernes affaldsindsamling, I forhold til husstande vurderes det dog, at data for mængder er tilstrækkeligt valide til at der kan gennemføres overordnede analyser af incitamenter for genanvendelse. 1. Datagrundlag for kortlægning og analyser Flere kilder danner tilsammen grundlag for analyserne Kortlægning af strukturer Analyse af incitamenter Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner Data fra spørgeskemaundersøgelsen er også anvendt i analysen af incitamenter for øget genanvendelse af affald. Spørgeskemaet har indsamlet data, der danner grundlag for kortlægningen af gebyrer i forbindelse med hente- og bringeordninger for både husstande og virksomheder. Der er spurgt ind til både gebyrfastsættelsen og gebyropkrævningen. ADS-data Analysen er desuden foretaget på baggrund af data fra Affaldsdatasystemet (ADS) for 2012 og 2013 fra Miljøstyrelsen. Data indeholder: • • • • • Foruden gebyrkortlægningen er indsamlet data om hvilke services kommunerne tilbyder borgerne. Services kan både være, at der afhentes flere affaldsfraktioner hos husstande og virksomheder, men også om der tilbydes ekstra afhentning, større affaldsbeholdere, øget eller reduceret tømningsfrekvens, osv. kommunenavn på kommunen hvor affaldet er frembragt fraktionsnavn opdeling på husholdnings- og erhvervsaffald behandling af affaldet (herunder genanvendelse) Mængde af affald Andre kilder Flere andre datakilder er anvendt til at gennemføre de statistiske analyser. Disse er listet herunder. • Liste fra MST med genbrugsstationer og kommunalt tilhørsforhold. • Befolkningstæthed på kommuneniveau. Udregnet som indbyggertal pr. kvadratkilometer. Egne beregninger ud fra Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel FOLK1 og ARE207. • Oversigt med affaldsforbrændingsanlæg og kommunalt ejerskab. Incentives konkurrencemodel for Miljøstyrelsen (2010). Slutteligt har kommunerne haft mulighed for at angive deres erfaringer fra implementering af genbrugsfremmende tiltag, herunder både positive og negative, samt ”lavt hængende frugter” i form af omkostningseffektive tiltag. -7- 1. Datagrundlag for analyserne Spørgeskema i samarbejde med KL, Miljøstyrelsen og en arbejdsgruppe med fire kommuner Fremgangsmåde for spørgeskemaundersøgelsen 67% af alle kommuner har besvaret spørgeskemaet Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i samarbejde med Miljøstyrelsen og KL. I alt har 66 kommuner besvaret spørgeskemaet. Det svarer til 67% af alle kommuner. Heraf har kun meget få besvaret hele spørgeskemaet. Det er særligt spørgsmålene vedr. omkostninger på ordningsniveau, som ikke er besvaret Til brug for udformningen af spørgeskemaet deltog 4 kommuner – Næstved, Helsingør, Roskilde og Aarhus – i en arbejdsgruppe samt en pilottest forud for udsendelsen af skemaet. Dette medførte dels en fokusering af spørgeskemaet, dels en korrekt teknisk forståelse af terminologi på området. KL forestod selve udsendelsen af spørgeskemaet, og har desuden, for at sikre en høj besvarelsesprocent, kontaktet alle kommuner telefonisk som led i forløbet. De kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er farvelagt i figuren nedenfor (andre farver end lysegrå). Kommuner fra hele landet er godt repræsenteret i undersøgelsen. Der er modtaget besvarelser fra kommuner med i alt ca.1,9 mio. husstande. Det svarer til ca. 71% af alle landets husstande. Efter modtagelse af de udfyldte spørgeskemaer er data blevet kvalitetssikret og de kommuner, som havde indmeldt data uden for normalområdet, er blevet kontaktet for en nærmere uddybning og kvalitetssikring. Enhed Spørgeskema Hele landet Kommuner Antal kommuner 66 98* Husstande i alt Antal (1.000) 1.871 2.621* P-numre i alt Antal (1.000) 395** - * Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. **64 respondenter. -8- I de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er samlet set registreret 395.000 P-numre. 1. Afrapportering … i rapportformat, Tableau og Excel Rapportstruktur Tableau og Excel Rapporten er opdelt dels i en kortlægningsdel, som vedrører de kommunale ordninger og gebyrer, dels i en analysedel, som vurderer incitamenterne for mere genanvendelse. Analysedelen er opdelt i henholdsvis husholdninger og erhverv. Strukturen for analysedelen kan skitseres ved figuren nedenfor. Rapporten suppleres med den samlede dokumentation for kortlægning og analyser. Den samlede afrapportering indeholder således desuden: afrapportering i Tableau (for at bruge filen skal man anvende Tableau-reader, som kan hentes gratis her) samlet Excel-dataark med resultat af spørgeskemaundersøgelse. Affaldsområdet Husholdninger Henteordninger Services Gebyrstruktur Bringeordninger Afrapporteringen i Tableau indeholder visuelle præsentationer af data dels fra spørgeskemaundersøgelsen, dels fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Der er udarbejdet forskellige faner med præsentation af udvalgte resultater fra både kortlægningen og analysen. Brugeren har mulighed for selv at klikke sig frem til de data, som ønskes undersøgt nærmere. Neden for er indsat et eksempel på den visuelle fremstilling i Tableau. Erhverv Læringer & konkrete cases Bringeordninger Læringer & konkrete cases Gebyrstruktur Rapporten indeholder desuden bilag i form af dokumentation for kortlægning og analyser (se afsnit 5): Bilag A indeholder en database med links til gebyrblade for alle kommuner. Bilag B indeholder en oversigt over de statistiske analyser, som er gennemført som led i projektet, men som ikke er omfattet af nærværende afrapportering. -9- 2. Kortlægning af kommunale affaldsordninger Overordnet kortlægning af affaldsordninger og gebyrer - 10 - 2. Overordnede konklusioner af kortlægningen Kommunerne kan generelt ikke opgøre omkostninger på ordningsniveau Kommunernes gebyrer for dagrenovation er sammensat meget forskelligt Kortlægningsdelen af opgaven skal etablere et overblik over hvilke ordninger, der tilbydes i kommunerne, kommunernes gebyrstrukturer samt de services, der i øvrigt tilbydes af kommunerne til henholdsvis husstande og virksomheder. Meget få, i størrelsesordenen 5 ud af de 66 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har været i stand til fuldstændigt at opgøre omkostninger på ordningsniveau Der er 66 kommuner, svarende til 67% af alle kommuner, der har besvaret spørgeskemaet. Det betyder potentielt at konklusionerne både af kortlægningen og analyserne kunne få et andet resultat, hvis alle kommuner havde deltaget. Særgebyrer og særligt strafgebyrer anvendes meget lidt Ikke alle af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har dog besvaret spørgeskemaet fuldstændigt. Særligt for spørgsmålene om omkostninger på ordningsniveau har mange kommuner undladt at besvare spørgeskemaet eller kun besvaret det delvist. Nogle kommuner har i den forbindelse mundtligt oplyst om, at de ikke opgør omkostningerne på ordningsniveau. For erhverv gælder det generelt, at datagrundlaget er mindre detaljeret end for husholdninger. Det skyldes dels, at kommunerne ikke må tilbyde henteordninger for genanvendeligt erhvervsaffald, dels at hele den private side af aftagersiden ikke er repræsenteret i kortlægningen. På baggrund af kortlægningen kan blandt andet konkluderes følgende for husstande: Der er stor variation kommunerne imellem på hvilke henteordninger, der tilbydes husstande, og de services, der i øvrigt tilbydes Eksempler fra spørgeskemaet på dimensioner i service, der tilbydes husholdninger • Hvilke services tilbydes • Valg af volumen • Valg af tømningsfrekvens • Afhentning i afstand fra vej • Flere skraldespande • Kan den enkelte husstand foretage valg, der nedsætter gebyret • Hvor stor en andel vælger løsninger, der nedsætter gebyret • Hvor stor en andel vælger løsninger, der øger gebyret Om kortlægningen for så vidt angår virksomheder kan blandt andet konkluderes: Der er meget stor forskel svarende til en faktor 100 på genbrugspladsgebyret i henholdsvis den dyreste og den billigste kommune i undersøgelsen Gebyret per husstand i den dyreste kommune i undersøgelsen er næsten tre gange så højt som gebyret i den billigste Den mest anvendte opkrævningsmetode for genbrugspladsgebyr er opkrævning per gang, pladsen benyttes Relativt få husstande – 10-15% - benytter sig af mulighederne for tilvalg, der nedsætter gebyret - 11 - 2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer Der er stor prisforskel på de billigste og dyreste kommuner Omkostning per husstand Sådan har vi gjort På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan husstandenes omkostninger til affaldsafhentning og genbrugspladser samlet set opgøres. • Kommunerne er bedt om at opgøre deres samlede omkostninger på affaldsområdet inklusiv udgifter til fælles formål. • Kommunerne har også angivet hvilke typer husstande, der er omfattet af ordningerne: husstande med eget skraldesystem, husstande med fælles skraldesystem og husstande uden helårsstatus. • Omkostningerne er vægtet efter husstandstype med vægten 1 for eget skraldesystem, 0,8 for fælles og 0,6 for husstande uden helårsstatus. Denne vægtning anvendes også af KL og kommunerne Den gennemsnitlige omkostning per husstand var 2.100 kr. i 2013 for de kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Omkostningen pr. husholdning varierer mellem 1.150 kr. og 3.500 kr. I 80% af kommunerne er det årlige gebyr mellem 1.500 kr. og 3.000 kr. kr. 4.000 Omkostninger per husstand i 2013 (vægtet efter husstandstype) kr. 3.000 kr. 2.000 kr. 0 Ærø Halsnæs Egedal Ishøj Middelfart Albertslund Rødovre Vallensbæk Frederikssund Langeland Hillerød Haderslev Ballerup Vejle Slagelse Bornholms… Lyngby-Taarbæk Kerteminde Varde Thisted Ringsted Solrød Aabenraa Helsingør Frederikshavn Næstved Roskilde Aalborg Allerød Esbjerg Guldborgsund Lolland Odsherred Favrskov Brøndby Kalundborg Sønderborg Rudersdal Greve Norddjurs Syddjurs Assens Ikast-Brande Vordingborg Lemvig Randers Morsø Herning Vesthimmerland Tårnby Svendborg Horsens Nordfyns Gribskov Vejen Hedensted Holstebro Silkeborg Struer Århus Fredericia Skive kr. 1.000 Note: n = 62 - 12 - 2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer Mange husholdninger benytter kommunens standardløsning Andel af husholdninger med eget skraldesystem, der har foretaget valg, der medfører øget gebyr Få husholdninger tilkøber ydelser De fleste kommuner tilbyder, at man kan tilkøbe ydelser, som øger gebyret. Der er forskel på omfanget og karakteren af muligheder, men det kan fx være større beholder, hyppigere afhentning eller afhentning med afstand til vej. Nogle kommuner tilbyder dog større beholder uden ekstraberegning, hvorfor de ikke fremgår af data. 61% 24% Det er dog relativt få husstande, samlet set ca. 5-10% af de, der har muligheden, der tilvælger fordyrende løsninger. I 61% af de kommuner, der tilbyder tilkøb, har kun 0-5% af husholdningerne foretaget valg, der medfører et øget gebyr. Der er altså begrænset efterspørgsel efter tilkøbsydelser. 15% 0-5 % 5-15 % Mere end 15 % Note: n = 46 Andel af husholdninger med eget skraldesystem, der har foretaget valg, der medfører reduceret gebyr Flere husholdninger fravælger ydelser Ca. halvdelen af kommunerne tilbyder mulighed for, at husholdningerne kan foretage valg, der reducerer affaldsgebyret. Også her er der forskel på omfanget og karakteren af muligheder, men det kan fx være lavere tømningsfrekvens eller mindre beholder til restaffald. 48% 41% På tværs af undersøgelsen er det ca. 10-15% af de husholdninger, der har mulighed herfor, der har valgt løsninger, der reducerer gebyret. Næsten halvdelen af de kommuner, der tilbyder løsninger, der nedsætter gebyret (48%) har vurderet, at mere end 15% af husholdningerne har truffet valg, der reducerer gebyret. 10% 0-5 % 5-15 % Mere end 15 % Note: n = 29 - 13 - 2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer Kortlægning af gebyrberegnings- og opkrævningsmetoder Beregning af gebyr Afregningsmetode for dagrenovationsordninger Blandt kommunerne er det mest udbredt at benytte en kombination af flere parametre til at afregne gebyret for afhentning af dagrenovation. Det gælder 52% af de kommuner, der har besvaret spørgsmål for husstande med eget skraldesystem og 60% af de kommuner, der har besvaret spørgsmål for husstande med fælles skraldesystem. Langt de fleste kommuner (83%) afregner affaldsgebyret som et fast abonnement per husstand. Af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver 15%, at husstande med eget skraldesystem kan afregnes ved en kombination af fast abonnement og afregning per afhentning. 25% angiver, at husstande med fælles skraldesystem kan afregnes ved en kombination af abonnement og afregning per gang. Som selvstændig afregningsfaktor er volumen på beholderen mest udbredt. Det gælder for 40% af de kommuner, der har besvaret spørgsmål for husstande med eget skraldesystem og ca. 30% af de kommuner, der har besvaret spørgsmål om fælles skraldesystem. En enkelt kommune, Haderslev Kommune, har angivet at alle husstande betaler per afhentning. Hos flere kommuner er der også forskel på, hvordan gebyret bliver beregnet for henholdsvis husstande med eget og fælles skraldesystem. Beregning af gebyr for afhentning af dagrenovation 60% Afregningsmetode for ordninger indeholdende dagrenovation 83% 52% 73% 39% 29% 25% - 14 - Kombination af disse Note: n = 66 Betaling pr. gang 2% 2% Abonnement Vægt af affald Tømningsfrekvens Volumen på beholder Note: n = 63 2% 3% 2% 0% Kombination af flere Husstande med fælles skraldesystem 5% 15% 8% Efter boligtype/ gennemsnitlig opgørelse Husstande med eget skraldesystem 2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer Kortlægning af særgebyrer Særgebyrer Særgebyropkrævninger for manglende sortering Kommunen har mulighed for at opkræve særgebyrer fra husstande under særlige forudsætninger. Det gælder fx ved fejlagtig sortering af affald. Særgebyr for manglende sortering er det eneste gebyr, der er relateret til genanvendelse. Gebyret udgør mellem 35-300 kr. per manglende sortering i de kommuner der har angivet, at de benytter særgebyr for manglende sortering, hvilket gælder for 9 kommuner i spørgeskemaundersøgelsen. Kun 3 af disse har angivet, at benyttede sig af gebyret i 2013 (i alt 3, 12 og 13 gange). Kommunen opkræver som udgangspunkt to former for særgebyrer: Servicegebyrer og strafgebyrer. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at servicegebyrer er mere udbredt end strafgebyrer. Der er således både flere typer af servicegebyrer, og de anvendes oftere end strafgebyrer. I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet har de kommuner, der deltog i arbejdsgruppen, givet udtryk for, at særgebyrer anvendes sjældent, idet der ofte inden udstedelsen gives en mundtlig eller skriftlig advarsel. Samlet set indikerer undersøgelsen, at særgebyrer sjældent bliver benyttet. Spørgeskemaundersøgelsen er ikke udfyldt tilstrækkeligt grundigt til på landsplan at identificere, hvor ofte særgebyrer bliver brugt. Enhed Prisinterval (DKK) Servicegebyr Pr. sæk 30-40 X Strafgebyr De mest udbredte særgebyrer er listet i tabellen til højre hvor det også er angivet, hvilke typer der kan kategoriseres som servicegebyrer, og hvilke der er strafgebyrer. Ekstra sække Ekstra tømning Pr. tømning 30-210 X Der er angivet et prisinterval på hver særgebyropkrævning, hvilket afspejler, at der er tale om svar fra flere kommuner. Udskiftning af affaldsbeholder Pr. udskiftning 325-365 X Lang afstand til tømning Pr. år (afhænger af afstand) 160-530 X Afhentning uden for rute Pr. afhentning 320 X Manglende rengøring og efterfølgende vask af affaldsbeholder Pr. vask 100-300 X Manglende sortering Pr. sortering 35-300 X Det største prisinterval er for gebyrer for afstanden til tømningsstedet, ekstra tømning og manglende sortering. Lang afstand til tømningsstedet og udskiftning af affaldsbeholder fremstår som de dyreste gebyrer. - 15 - 2. Husholdninger: Kortlægning af services for henteordninger Der er stor variation i de services, som kommunerne tilbyder Antal henteordninger på fraktionsniveau Udbud af ekstra services Alle kommuner skal tilbyde henteordninger for dagrenovation, se figuren nedenfor. Langt de fleste kommuner har desuden valgt at tilbyde henteordninger for batterier, papir, pap og storskrald. Det er meget udbredt blandt kommuner at tilbyde husstande mulighed for at justere serviceydelsen til deres behov. Figuren nedenfor er baseret på alle ordninger for husstande. For langt de fleste services gælder, at de som minimum dækker afhentning af dagsrenovation. Henteordninger er mindst udbredt for bygge- og anlægsaffald. Kun 5% af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, tilbyder afhentning af bygge- og anlægsaffald. Næsten alle kommuner giver husstande mulighed for at vælge volumen på affaldsbeholder og vælge at have flere skraldespande. 83% af kommunerne tilbyder også valg af tømningsfrekvens. Henteordninger er også udbredt i mindre grad inden for fraktioner af organisk affald, herunder træ, organisk affald og haveaffald. 100% Selvom langt de fleste kommuner tilbyder serviceordninger, er det kun omkring halvdelen, der giver mulighed for et lavere gebyr. Dette skyldes, at langt de fleste muligheder for tilvalg af service er rettet mod et højere serviceniveau med højere gebyr som følge. Andel af kommuner, der tilbyder fraktionen som henteordning 94% Andel af kommuner, der tilbyder ekstra services til husholdninger 88% 74% 74% 62% 61% 97% 52% 52% 48% 94% 83% 44% 64% 48% 27% 12% Afhentning af affald i afstand fra vej Mulighed for reduktion i pris som følge af mindre dagrenovation Note: n = 66 - 16 - Valg af tømningsfrekvens Note: n = 66 Flere skraldespande Valg af volumen for affaldsbeholder Bygge- og anlægsaffald Træ Organisk affald Plastik Haveaffald Farligt affald Elektronik Jern og metal Glas Storskrald Pap Papir Batterier Dagrenovation 5% 2. Erhverv: Kortlægning af virksomhedsdeltagelse og bringeordninger To ud af tre virksomheder er fritaget for administrationsgebyrer til affaldsordninger Kommunal afhentning af erhvervsaffald Ca. 26.000 af virksomhederne i de pågældende kommuner er tilmeldt en genbrugspladsordning. Der er frit valg for virksomheder til at afhænde kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald til enten en kommunal genbrugsplads eller til en privat aftager. Spørgeskema Virksomheder kan normalt ikke få afhentet kildesorteret genanvendeligt affald af kommunen. Dog kan virksomheder, som er beliggende i blandet bolig og erhverv, tilmelde sig en henteordning for kildesorteret genanvendeligt dagrenovationslignende affald på linje med husstande. P-numre i alt 394.000 Fritagelser i alt 246.000 Virksomheder, der er tilmeldt en genbrugspladsordning 26.000 Note: n = 64 kommuner Uanset om virksomheder konkret anvender kommunale affaldsordninger, skal kommunen opkræve administrationsgebyr hos virksomhederne. Virksomheder, der er omfattet af affaldsbekendtgørelsens § 60, er dog undtaget fra gebyr. Det gælder fx virksomheder i udvalgte brancher, særlige virksomhedsformer, virksomheder med 0-1 ansatte, virksomheder med omsætning under 300.000 og virksomheder uden affaldsproduktion. Der er samlet set registreret 394.000 p-numre i de kommuner, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Af de 34.000 har kommunerne angivet, at to ud af tre er fritaget for de lovpligtige gebyrbetalinger, jf. affaldsbekendtgørelsens §60. Det kan ikke udledes af data hvor mange virksomheder, der har opnået individuel fritagelse for affaldsgebyrer. - 17 - Kortlægning af bringeordninger Alle kommuner tilbyder, at virksomhederne kan tilmelde sig bringeordninger, det vil typisk primært sige aflevering på genbrugsplads, for alle de fraktioner, som indgår i ressourcestrategien (undtaget organisk affald, der tilbydes af 26% af kommunerne som henteordning). 2. Erhverv: Kortlægning af gebyrstrukturer Stor variation i omkostning per virksomhed Omkostning per virksomhed Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem geografi og omkostningen per virksomhed. Som led i kortlægningen er foretaget en opgørelse af omkostningen per virksomhed for anvendelse af genbrugspladsen for de 36 kommuner, der har angivet omkostninger i spørgeskemaet. Sådan har vi gjort Den gennemsnitlige omkostning er 2.600 kr. per virksomhed. Der er stor variation mellem kommunerne. I den billigste kommune er omkostningen per virksomhed kun ca. 100 kr., mens det i den dyreste er ca. 10.000 kr. En stikprøvevis sammenholdelse af omkostningerne med gebyrerne i de pågældende kommuner viser ikke en entydig sammenhæng mellem gebyrerne og de beregnede omkostninger. • Kommunerne er anmodet om at opgøre deres samlede omkostninger til genbrugspladsordningen for virksomheder. • Kommunerne har desuden angivet hvor mange virksomheder, der er tilmeldt en genbrugspladsordning. • De gennemsnitlige omkostninger per virksomhed er beregnet på baggrund heraf. Omkostning per virksomhed til genbrugsplads i DKK ekskl. moms kr. 12.000 kr. 10.000 kr. 8.000 kr. 6.000 kr. 4.000 kr. 2.000 - 18 - Guldborgsund Lolland Middelfart Aabenraa Struer Syddjurs Norddjurs Aalborg Lemvig Holstebro Vejle Ikast-Brande Langeland Nordfyns Odsherred Silkeborg Randers Frederikshavn Skive Hillerød Helsingør Varde Greve Allerød Rudersdal Solrød Vejen Gribskov Århus Thisted Assens Herning Favrskov Vesthimmerland Note: n = 36 Tårnby Horsens kr. 0 2. Erhverv: Kortlægning af gebyrstrukturer Kortlægning af gebyrberegnings- og opkrævningsmetoder Beregning af gebyr Afregningsmetode for ordninger De fleste kommuner afregner gebyret for virksomheder som en kombination af flere afregningsmetoder. Det gælder for ca. halvdelen af alle kommuner. 29% af kommunerne beregner gebyret efter antallet af gange, som virksomheden benytter genbrugspladsen. I langt de fleste kommuner betaler hver virksomhed per gang, de benytter genbrugspladsen. I ca. 42% af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er det eneste afregningsmetode. I et tilsvarende antal kommuner bliver betaling per gang kombineret med en abonnementsbetaling for anvendelse af genbrugspladsen. Omkring 15% af kommunerne afregner efter virksomhedstype, mens kun 6% afregner direkte efter affaldets vægt. I de resterende kommuner bliver der kun afregnet via abonnement, det vil sige for tilmeldingen til genbrugspladsen. Beregningsmetode for genbrugspladsgebyr Afregningsmetode for genbrugspladsgebyr 49% 42% 42% 29% 16% 15% 6% Kombination af flere Antal gange benyttet Efter virksomhedstype Vægt af affald Note: n = 63 Kombination af abonnement og betaling pr. gang Note: n = 66 - 19 - Betaling pr. gang Abonnement 2. Erhverv: Kortlægning af gebyrstrukturer Kortlægning af særgebyrer Særgebyrer Særgebyropkrævninger for manglende sortering Kommunen har mulighed for at opkræve særgebyrer fra virksomheder under særlige forudsætninger. Det gælder fx ved fejlagtig sortering af affald. Særgebyr for manglende sortering er det eneste gebyr, der er relateret til genanvendelse. Gebyret udgør for virksomheder mellem 500-1825 kr. per manglende sortering i de kommuner, der har angivet, at de benytter særgebyr for manglende sortering, hvilket gælder for 4 kommuner i spørgeskemaundersøgelsen. Ingen af disse har angivet, at de benyttede sig af gebyret i 2013. Som for husstande, jf. ovenfor, opkræver kommunerne som udgangspunkt to former for særgebyrer: Servicegebyrer og strafgebyrer. Servicegebyrer er mere udbredt end strafgebyrer. Der er således både flere typer af servicegebyrer, og de anvendes oftere end strafgebyrer. I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet har de kommuner, der deltog i arbejdsgruppen, givet udtryk for, at særgebyrer anvendes sjældent, også overfor virksomheder, idet der ofte inden udstedelsen gives en mundtlig eller skriftlig advarsel. De mest udbredte særgebyrer for virksomheder er listet i tabellen til højre hvor det også er angivet, hvilke typer der kan kategoriseres som servicegebyrer, og hvilke der er strafgebyrer. Der er angivet et prisinterval på hver særgebyropkrævning, hvilket afspejler, at der er tale om svar fra flere kommuner. Enhed Prisinterval (DKK) Servicegebyr Pr. sæk 30-165 X Ekstra tømning Pr. tømning 100-423 X Lang afstand til tømning Pr. år (afhænger af afstand) 80-560 X Vask af affaldsbeholder Pr. vask 208 X Manglende sortering på containerplads Pr. sortering 500-1825 Ekstra sække Det største prisinterval er for gebyrer for afstanden til tømningsstedet, ekstra tømning og manglende sortering. Lang afstand til tømningsstedet og manglende sortering på containerplads fremstår som de dyreste gebyrer. - 20 - Strafgebyr X 3. Genanvendelse af affald fra husholdninger Analyse af incitamenter for øget genanvendelse af husholdningsaffald - 21 - 3. Husholdninger: Hovedkonklusioner af analysen Som led i analysen er opstillet en række hypoteser for øget genanvendelse. Ikke alle holder stik Som led i analysen opstillede Deloitte og Incentive en række hypoteser om sammenhænge mellem henholdsvis gebyrer, serviceniveau og udvalgte andre forhold, herunder demografi, og mængden af affald til genanvendelse for henholdsvis husholdninger og virksomheder. Analysen på de følgende sider er opbygget på baggrund af test af disse hypoteser. Ikke alle testede hypoteser fremgår dog af analysen, idet kun de mest interessante er medtaget. De resterende analyser er opsummeret i bilag A (afsnit 5). De mest markante konklusioner for husstande er følgende: Gebyrets størrelse ikke har sammenhæng med mængden af affald En ekstra henteordning giver i gennemsnit 9 kg ekstra genanvendt affald per husstand per år, når man kontrollerer for andre faktorer. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 16%. Ved at sammenholde mængden af dagrenovation per husstand i 2013 med volumen på husstandens beholder til dagrenovation ses ingen signifikante sammenhænge. Der ses således ingen sammenhæng mellem en mindre spand til restaffald og mængden af affald til genanvendelse. Dette gør sig gældende for både husstande med eget skraldesystem og husstande med fælles skraldesystem. - 22 - En direkte sammenligning af befolkningstæthed og antal kg genanvendt affald per husstand viser en svag negativ sammenhæng. I områder med høj befolkningstæthed er der altså mindre genanvendelse i husholdningerne. En direkte sammenligning af antal kg genanvendt affald per husholdning viser, at der genvendes mest på Sjælland, mindre i Jylland og mindst på Fyn. Alt andet lige genanvendes mindre i kommuner, der er medejer af et kommunalt forbrændingsanlæg. For kommuner, der selv ejer et forbrændingsanlæg, genanvender husholdningerne i gennemsnit 40 kg mindre affald om året. 3. Husholdninger: Betydningen af gebyrer for genanvendelsen Mængden af affald har ingen sammenhæng med gebyrets størrelse Som led i analysen er det undersøgt, om størrelsen af affaldsgebyret for husholdninger har en sammenhæng med den samlede mængde affald, det vil sige både affald til genanvendelse og restaffald. Hypotesen kunne i den forbindelse være, at i kommuner med større mængder affald per husstand er gebyret højere, eller at højere gebyrer giver incitament til at producere mere affald for at ”udnytte” ordningen. Omkostninger og mængder 3 Mængder affald per husstand 2013 i tons Figuren herunder viser en svag sammenhæng mellem affaldsmængden og omkostningen per husstand på kommuneniveau. Sammenhængen er dog ikke signifikant. Det er med andre ord ikke muligt at påvise en sammenhæng mellem gebyrets størrelse og mængden af affald. 2,5 2 1,5 1 0,5 0 kr. 0 Note: n = 57 kr. 500 kr. 1.000 kr. 1.500 kr. 2.000 kr. 2.500 Omkostninger per husstand ekskl. moms - 23 - kr. 3.000 kr. 3.500 kr. 4.000 3. Husholdninger: Betydning af beholderstørrelse for genanvendelsen Beholdervolumen har ingen betydning for mængden af dagrenovation Som led i analysen er det undersøgt, om størrelsen af den enkelte husstands beholder til dagrenovation har en indflydelse på mængden af affald til genanvendelse ud fra hypotesen om, at mindre plads i beholderen vil skabe incitament til genanvendelse og derved mindske mængden af restaffald. Ved at sammenholde mængden af dagrenovation per husstand i 2013 med volumen på husstandenes beholder til dagrenovation ses ingen signifikante sammenhænge. Dette gør sig gældende for både husstande med eget skraldesystem og husstande med fælles skraldesystem. Konklusionen stemmer overens med de kommentarer, som kommunerne har angivet omkring beholderstørrelser: Størrelsen bestemmes ud fra husstandens behov, og ikke omvendt. Beholderstørrelsens indvirkning på mængde af dagrenovation for husstande med fælles skraldesystem Beholderstørrelsens indvirkning på mængder af dagrenovation for husstande med eget skraldesystem 1 Tons dagrenovation per husstand Tons dagrenovation per husstand 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0 0 200 400 600 800 Beholderstørrelse i liter 1000 0 1200 Note: n = 53 1000 Note: n = 55 - 24 - 2000 3000 4000 Beholderstørrelse i liter 5000 3. Husholdninger: Betydning af henteordninger Analysen viser, at flere henteordninger giver mere genanvendelse per husstand Som led i analysen er det undersøgt, om et højere serviceniveau giver mere genanvendelse. Et højt serviceniveau kan komme til udtryk på flere måder, men mest generelt i form af afhentning fremfor at borgerne selv skal køre på genbrugspladsen med det genanvendelige affald. Hypotesen er således, at der må forventes en højere grad af genanvendelse i kommuner med flere henteordninger. En direkte sammenligning af antallet af henteordninger og kg genanvendt affald per husstand viser kun en svag positiv sammenhæng. Ved anvendelse af statistisk analyse viser det sig, at der er en positiv signifikant sammenhæng mellem antallet af henteordninger, som kommunen tilbyder, og den genanvendte mængde per husholdning. En ekstra henteordning giver i gennemsnit 9 kg ekstra genanvendt affald per husstand per år, når man kontrollerer for andre faktorer. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 16%. Sådan har vi gjort (side 25-28) Direkte sammenligning af henteordninger og genanvendelse Ved hjælp af lineær regression undersøger vi, hvilke faktorer, der påvirker mængden af genanvendelse per husstand. Kg genanvendt affald per husstand 300 Analysen er gennemført i følgende tre trin: 250 Trin 1 Udvalgt affaldsfraktioner, hvor henteordninger forventes at have en betydning: Batterier, emballage metal, emballage pap, emballage papir, emballage plast, organisk affald, pap, papir inkl. aviser, plast, PVC. 200 150 100 Trin 2 Udvalgt henteordninger: Batterier, glas (herunder emballage), haveaffald, organisk affald, pap (herunder emballage), papir (herunder emballage og aviser), plastik (herunder emballage og PVC). 50 0 0 Note: n = 64 2 4 Antal henteordninger 6 8 *I figuren er kun medtaget de affaldsfraktioner, der er nævnt i trin 1 og de henteordninger, der er nævnt i trin 2, jf. boksen til højre. Mange andre faktorer kan imidlertid også påvirke genanvendelsen i den enkelte kommune og dermed være med til at sløre billedet af henteordningernes betydning. For at isolere effekten af henteordninger er der gennemført en statistisk analyse. - 25 - Trin 3 Gennemført statistisk analyse (OLS-regression): Responsvariabel: Kg genanvendt affald per husholdning per år. Forklarende variable: antal henteordninger, ejerskab af forbrændingsanlæg. Kontrolvariable: befolkningstæthed, landsdel. Antal genbrugspladser per km2 var ikke signifikant, og er derfor udeladt. 3. Husholdninger: Befolkningstæthed Mindre genanvendelse i tæt befolkede kommuner Som led i analysen er desuden undersøgt en række demografiske forholds betydning for genanvendelsesgraden (se metodeboks på side 25). Der er gennemført en statistisk analyse, jf. metodeboksen side 25, af den isolerede effekt af befolkningstætheden. Analysen viser, at kommuner med høj befolkningstæthed alt andet lige genanvender mindre end kommuner med lav befolkningstæthed. 100 personer flere per km2 giver i gennemsnit 3 kg mindre genanvendt per husstand per år. En direkte sammenligning af befolkningstæthed og antal kg genanvendt affald per husstand viser en svag negativ sammenhæng. I kommuner med højere befolkningstæthed er befolkningen altså mindre tilbøjelige til at genanvende deres affald. 100 personer flere per km2 kg genanvendt affald per husstand 300 3 kg mindre genanvendelse 250 200 150 100 50 Det er dog ikke antallet af genbrugspladser i kommunen, der er skyld i den højere genanvendelse i mindre tæt bebyggede kommuner. Analysen viser nemlig, at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af genbrugspladser per km2 i kommunen og den mængde affald, der bliver genanvendt. 0 0 Note: n = 64 1000 2000 3000 4000 Personer per km2 *I figuren er kun medtaget følgende affaldsfraktioner: Batterier, emballage metal, emballage pap, emballage papir, emballage plast, organisk affald, pap, papir inkl. aviser, plast, PVC. Mange andre faktorer kan imidlertid også påvirke genanvendelsen i den enkelte kommune og dermed være med til at sløre billedet af befolkningstæthedens betydning. - 26 - 3. Husholdninger: Regionale forskelle Fynboer genanvender mindst Som led i analysen er desuden gennemført en direkte sammenligning på tværs af landsdele af mængden af genanvendeligt affald per husstand (se metodeboks på side 25). Mange andre faktorer kan imidlertid også påvirke genanvendelsen i den enkelte kommune og dermed være med til at sløre billedet af regionernes betydning. Den statiske analyse viser den isolerede effekt af de regionale forskelle. En direkte sammenligning af antal kg genanvendt affald per husholdning viser, at der genvendes mest på Sjælland, mindre i Jylland og mindst på Fyn. Den statistiske analyse, jf. metodeboksen side 25, bekræfter resultatet fra den direkte sammenligning på tværs af landsdele. Kg genanvendt affald per husholdning per år per region 62 Fyn Figuren viser, at kommuner på Fyn i gennemsnit genanvender 31 kg affald mindre per husholdning per år end tilsvarende kommuner på Sjælland. Forskellen mellem Sjælland og Fyn forstærkes, når der tages højde for variable i metodeboksen på side 25. Der skal dog tages forbehold for, at der kun er 8 fynske kommuner med i analysen, og at sammenhængen dermed kan være drevet af enkeltobservationer. 59 31 Jylland Sjælland Fyn Ved inddragelse af andre variable i den statistiske analyse (se metodeboksen på side 25) er der fortsat forskel mellem Sjælland og Jylland i mængden af genanvendeligt affald per husstand. Forskellen er dog kun begrænset signifikant. Jylland Note: n = 64 *I figuren er kun medtaget følgende affaldsfraktioner: Batterier, emballage metal, emballage pap, emballage papir, emballage plast, organisk affald, pap, papir inkl. aviser, plast, PVC. Note: Tallet for hver af regionerne er et simpelt gennemsnit og den genanvendte mængde i hver af kommunerne i regionen. - 27 - 3. Husholdninger: Betydning af kommunalt ejerskab Mindre genanvendelse i kommuner, som ejer forbrændingsanlæg Endelig er der som led i analysen gennemført en test af, i hvilket omfang det har betydning for genanvendelsen i en kommune, at kommunen er medejer af et forbrændingsanlæg. Genanvendt affald (kg per husstand per år) i kommuner, der hhv. er medejer og ikke er medejer af forbrændingsanlæg 75 Denne analyse tester en hypotese om, at kommuner, der ejer forbrændingsanlæg, har et incitament til at sikre en tilstrækkelig mængde affald til forbrænding, således at anlægget kan finansieres og drives mest effektivt. 49 Figuren til højre viser, at der alt andet lige genanvendes mindre i kommuner, der er medejer af et kommunalt forbrændingsanlæg, end i kommuner, som ikke er medejer af et kommunalt forbrændingsanlæg. Denne forskel forstærkes yderligere, når der tages højde for andre variable i den statiske regression. Her viser analysen, at husholdninger i kommuner, som er medejer af et forbrændingsanlæg, i gennemsnit genanvender 40 kg mindre affald om året end husholdninger i kommuner, der ikke ejer forbrændingsanlæg. Medejer af forbrændingsanlæg Ikke medejer af forbrændingsanlæg Note: n = 64 Udvalgte affaldsfraktioner: Batterier, emballage metal, emballage pap, emballage papir, emballage plast, organisk affald, pap, papir inkl. aviser, plast, PVC. Fremgangsmåden for den statistiske analyse er beskrevet i metodeboksen på side 25. - 28 - 3. Husholdninger: Læringspunkter Positive erfaringer med genanvendelse: Information og borgersamarbejde er centralt Positive erfaringer for genanvendelse Eksempler fra spørgeskema • • • • • • • • • • • • • Eksempler fra spørgeskema • Borgernært fast indsamlingsmateriel giver højere genanvendelse (Albertslund). Forsøgsordning med indsamling af farligt affald fra etageejendomme med vicevært. Alle der deltog i forsøgsordning har efterfølgende valgt at fortsætte (Allerød). Borgerne er positivt indstillet overfor mere genanvendelse og sortering (Ballerup, Brøndby m.fl.). Indsamling af batterier og elektronikaffald via låget på dagrenovationsbeholder øger genanvendelsen (Bornholm, Gribskov m.fl.). Gode erfaringer med informationsmøder, særligt målrettet skolebørn (Bornholm, Guldborgssund m.fl). Informationskampagner via lokalavisen, borgermøder, møder for viceværter etc. (Halsnæs m.fl.). Information er altafgørende for, at borgerne finder genanvendelsen hensigtsmæssig og samarbejder (Varde). Øget genanvendelsen til 50% ved at implementere biosortering i hele kommunen (Egedal). Genbrugsbeholdere ved husstande øger genanvendelsen. Kombiner med information om sortering i husstandsomdelte brochurer (Favrskov). Borgerne skal have let adgang til information om sortering, fx på hjemmeside og via sms (Greve og Næstved). SMS om indsamling af storskrald, haveaffald mm. (Næstved). Andelen af genanvendelse stiger ved to-kammer opdelte beholdere (Haderslev). Etablering af genbrugsbutik har øget genanvendelse og været selvfinansierende (Silkeborg). • • • • • • • • • • - 29 - Ændring af indsamling i sække til beholdere gjorde det nærmere at indsamle flere sorterede fraktioner (Halsnæs). Automatisk tilmelding til frivillige ordninger giver betydeligt flere deltagere end frivillig tilmelding (Herlev). Vejledning fra ansatte på genbrugsstationer har stor betydning for sortering (Herning). Strategisk informering af borgeren er vigtig. Fx succes med klistermærker på borgernes affaldsbeholdere der oplyser om indsamling af batterier (Sønderborg, Herning m.fl.). Øget genanvendelse har reduceret omkostningerne til indsamling svarende til en reduktion på 290 kr. pr. år fra 2014 til 2015 for hver husstand (Morsø). Flere henteordninger i byer og bymæssige bebyggelser øgede genanvendelsen. Kommunen indførte henteordninger for bioaffald, papir, batterier og småt elektronik (Halsnæs). Ringsted Kommune har også gode erfaringer med at indføre flere henteordninger. Opsætning af papircontainere til de enkelte husstande øger genanvendelsen (Solrød). Opførsel af 18 supermiljøstationer i lokalområder med inddragelse af borgerforeninger m.fl. har en positiv effekt på sorteringen (Varde). Henteordning for organisk affald reducerer mængden af dagrenovation (Vejen). Flere henteordninger har øget omkostningerne for kommunen med ca. 200 kr. pr. husstand. Men det er kommunens vurdering at borgerne gerne betaler den ekstra omkostning for at spare turen til genbrugspladsen (Aabenraa). Implementering af nye ordninger skal ske i etaper. Så kan man sikre at eventuelle uhensigtsmæssigheder bliver opdaget i tide (Hillerød). 3. Husholdninger: Læringer Negative erfaringer og opsummering af læringer Udfordringer og negative erfaringer Opsummering Eksempler fra spørgeskema Positive og negative erfaringer • Uddeling af poser til indsamling af genbrug er uden effekt (Albertslund). • Prisstigninger som følge af øget genanvendelse giver anledning til klager og borgermodstand (Assens, Frederikssund m.fl.). • Sorteringsregler er svære at finde rundt i og besværelige. Brugerinddragelse er omkostningstungt (Ballerup). • Beholdere til sortering er grimme og fylder meget. Det giver modstand (Brøndby). • Kommunen oplever generelt modstand fra borgerne ved forandringer (Egedal). • Nye tiltag kræver omfattende informationskampagner (Frederikssund). • Informationskampagner om sortering har kortvarige effekter (Horsens). • Nye ordninger skal indføres på det rigtige tidspunkt. Fx skal indsamling af bioaffald ikke indføres om sommeren pga. risiko for fluer (Kalundborg). • Det er svært at indføre mere sortering i husstande med fælle skraldesystem (Rødovre). • Brugerinddragelse er meget omkostningstungt (Vallensbæk m.fl.). • Det er kommunens indtryk, at borgerne ikke læser informationskampagner. Kommunen skal holde opsyn for at sikre korrekt brug af ordningerne (Hillerød). • Kommunerne har erfaret at borgernær inddragelse er vigtigt for at implementere nye ordninger, især ordninger med fokus på genanvendelse. Det er vigtigt borgerne forstår hvorfor de skal genanvende. Især hvis det er forbundet med en omkostningsstigning. • Information er også vigtigt for at imødegå negative reaktioner fra borgerne, fx klager over priser og æstetikken i nye affaldsbeholdere. Nogle kommuner har erfaret at effekten af informationskampagner er kortvarig og derfor kræver opfølgning ofte. • Det skal være let for borgerne at sortere affaldet. I den forbindelse benytter kommunerne sig af • nuding (fx klistermærker på affaldsbeholdere) • SMS ved afhentning af storskrald og haveaffald • affaldsbeholdere forbeholdt papir eller organisk affald. • Nogle kommuner har erfaring for at flere henteordninger øger genanvendelsen og reducerer mængden af dagrenovation. • Kommunerne har blandet erfaringer med, om flere henteordninger øger eller reducerer omkostningerne ved ordningen. I de kommuner hvor gebyret er øget, er det alligevel deres vurdering, at borgerne gerne vil betale det højere gebyr for til gengæld at undgå turen på genbrugspladsen. - 30 - 4. Genanvendelse af affald fra erhverv Analyse af incitamenter for øget genanvendelse af erhvervsaffald - 31 - 4. Erhverv: Hovedkonklusioner af analysen Økonomien er vigtigst for virksomhedernes incitament til genanvendelse Ligesom for husholdninger har Deloitte og Incentive som led i analysen opstillet nogle hypoteser for hvilke incitamenter, henholdsvis gebyrer og services giver for virksomheder til øget genanvendelse. Hvor det for husholdninger er service i form af henteordninger, der betyder noget for graden af genanvendelse, mens gebyrerne er mindre vigtige, er hypotesen at gebyrer har en større betydning for virksomhedernes incitament til øget genanvendelse. Analysemulighederne er begrænset af, at kortlægningen kun omfatter de kommunale genbrugspladser og deres gebyrer, mens det ikke har været en del af opgaven at afdække prisniveauet på den private del af aftagermarkedet. Det betyder, at de økonomiske incitamentsstrukturer kun kan analyseres for så vidt angår den del af affaldet, som tilgår de kommunale genbrugspladser. I forhold til virksomhedernes genanvendelse er der følgende konklusioner: Genbrugspladsgebyrets størrelse har en klar betydning for virksomhedernes incitament til at tilmelde sig en kommunal genbrugspladsordning. Jo billigere genbrugspladsgebyr, jo større andel af kommunens virksomheder er tilmeldt. - 32 - Demografien har en vis betydning for virksomhedernes brug af de kommunale genbrugspladser. Analysen viser således, at jo tyndere befolket, kommunen er, des større er andelen af virksomheder, der er tilmeldt den kommunale genbrugspladsordning. Det kan hænge sammen med, at konkurrencepresset fra private aftagere af genanvendeligt erhvervsaffald er svagere i mindre tæt befolkede områder, hvor det også må antages, at der generelt er færre virksomheder. 4. Erhverv: Betydning af gebyrer for genanvendelsen Lavere genbrugspladsgebyr medfører flere tilmeldte virksomheder Det har været en overordnet hypotese, at gebyrer har en større indvirkning på virksomhedernes incitament for øget genanvendelse, end det har for husholdninger. Det er derfor blevet undersøgt, om størrelsen af kommunernes genbrugspladsgebyrer har en betydning for andelen af virksomheder i kommunen, der er tilmeldt kommunens genbrugspladsordning. Denne tendens understreges af de erfaringer, som kommunerne har noteret i spørgeskemaet (se side 34). Her angiver kommunerne, at netop prisen betyder mest for virksomhedernes brug af de kommunale ordninger. Den samlede oversigt med kommunernes gebyr for genbrugspladsen er vist under kortlægningen på side 18. Analysen viser, at gebyret for at benytte sig af den kommunale genbrugsplads har en signifikant indvirkning på andelen af virksomheder, der vælger at benytte sig af ordningen. Desto højere gebyret er, desto færre virksomheder er tilmeldt den kommunale ordning. Gebyrets påvirkning på andelen af virksomheder, der er tilmeldt en genbrugspladsordning Andel af virksomheder, der er tilmeldt en genbrugspladsordning 40% 30% 20% 10% 0% kr. 0 kr. 2.000 kr. 4.000 kr. 6.000 kr. 8.000 Gebyr per virksomhed ekskl. moms n = 55 - 33 - kr. 10.000 kr. 12.000 4. Erhverv: Betydning af demografi for genanvendelsen Virksomheder i kommuner med lavere befolkningstæthed er oftere tilmeldt genbrugspladsordningen Det er hypotesen, at konkurrencen fra private aftagere af genanvendeligt affald er størst der, hvor der også er mange virksomheder. Analysen indikerer en sammenhæng mellem kommunernes befolkningstæthed og andelen af virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugspladsordning. Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant, og er i vidt omfang baseret på enkeltobservationer. Sammenhæng mellem befolkningstæthed og andel af virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugspladsordning Andel af virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugspladsordning Der er frit valg for virksomheder til at afhænde deres genanvendelige affald. Idet gebyrstørrelser, som det fremgår af foregående side, har en signifikant indvirkning på virksomheders anvendelse af genbrugspladser må det antages, at økonomiske konkurrenceparametre, i særdeleshed pris og andre omkostninger, i det hele taget har en effekt på virksomheder. 50% 40% 30% 20% 10% Figuren nedenfor viser, at der er meget stor variation i, hvor mange virksomheder, der er tilmeldt kommunernes genbrugspladsordninger. I 0% 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 fire af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er mellem 30-40% Befolkningstæthed (indb./km2) af virksomhederne tilmeldt, hvilket svarer til stort set samtlige Note: n = 52 Befolkningstæthedskilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet d. 11. virksomheder, der ikke er fritaget for gebyr i de pågældende fire december 2014 kommuner. I alle andre kommuner i analysen er 10% eller betydeligt færre virksomheder tilmeldt den kommunale genbrugspladsordning. Andel af virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugspladsordning 40% 30% 20% 0% Lolland Guldborgsund Kerteminde Frederikssund Vejle Lemvig Århus Langeland Struer Holstebro Norddjurs Syddjurs Ikast-Brande Varde Odsherred Rødovre Aabenraa Thisted Middelfart Vejen Ishøj Nordfyns Tårnby Svendborg Frederikshavn Skive Herning Silkeborg Bornholms… Esbjerg Brøndby Randers Albertslund Vallensbæk Helsingør Hedensted Slagelse Vesthimmerland Aalborg Favrskov Allerød Lyngby-… Halsnæs Morsø Hillerød Rudersdal Gribskov Herlev Greve Assens Horsens Solrød 10% Note: n = 52 - 34 - 4. Erhverv: Læringer Dialog, løbende information og fælles projekter er centralt for at øge genanvendelsen Positive erfaringer for genanvendelse Udfordringer og negative erfaringer Opsummering Opsummering Det er svært at få virksomhederne til at tilmelde sig den kommunale affaldsordning. Virksomhederne har fokus på prisen, og her kommer genanvendelsen ofte i anden række, som det er i dag. Kommunernes gevinst ved at øge genanvendelsen blandt virksomhederne står ofte ikke mål med omkostningerne. Kommunerne vurderer at dialog med virksomhederne er vigtigt for at øge informationsniveauet og virksomhedernes motivation for at genanvende. Konferencer, direkte henvendelser og periodiske affaldstjek kan være blandt metoderne til at holde et højt informationsniveau og holde en tæt dialog. Eksempler fra spørgeskema • • • • • • • • • Eksempler fra spørgeskema • Længere åbningstider på genbrugsstationerne øger genanvendelsen og mindsker risici for indbrud (flere kommuner). Periodiske tjek af virksomhedernes affald øger viden om genanvendelse og giver højere frasortering af genanvendelige fraktioner (Greve). Informationskampagner med nyhedsbreve og kampagner på genbrugsstationen øger genanvendelsen (flere kommuner). Kommunen har gode erfaringer med virksomheder, der ønsker at deltage i små symbioseprojekter. De har fx gennemført projektet ”Fuld Skrald” der fremmer sorteringen af bioaffald fra spisesteder (Slagelse). Virksomhederne tager velvilligt imod nye tiltag om sortering på genbrugsstationen. Efter en rum tid er det kommunens erfaring, at private aktører begynder indsamling af de samme nye fraktioner, som kommunen har lagt op til (Sønderborg). Hvert år afholder kommunen møder med storkunder og andre interessenter i affaldsordningerne. Det giver en velvilje omkring genanvendelse (Varde). Der er indført flere kategorier af virksomhedstyper. Det gør, at betalingen i højere grad er tilpasset den enkelte virksomhed og føles mere retfærdig (Varde). Dialogmøder og direkte henvendelser til virksomheder giver den største effekt (Varde). Virksomhederne sætter pris på frivillige ordninger og ikke tvungen tilmelding (Varde). • • • • • • - 35 - Det er svært at få virksomheder til at tilmelde sig genbrugspladsordningen, og det er uklart, hvilken informationskanal der er bedst (Rudersdal). Langeland Kommune har overvejet at indføre en digital erhvervsaffaldshåndbog. Håndbogen skulle indeholde en vejledning til at sortere affald. Tiltaget blev ikke ført ud i livet, da særligt håndværkere ønsker håndbogen i en papirudgave, som de kan have i bilen. Frivalgsordninger for sortering af affald stiller krav om øget kontrol. Det er dyrt at administrere og bliver nedprioriteret. (Slagelse). Kontrol og/eller økonomiske incitamenter er nødvendige for at øge genanvendelsen blandt virksomheder. Virksomheder vælger den billigste affaldsløsning, herunder fra en privat vognmand uden om kommunens ordning (Slagelse). Omkostningen til indsamling af bioaffald fra virksomheder står ikke mål til gevinsten (Slagelse). Kommunen har afholdt forskellige konferencer om affaldsforebyggelse og genanvendelse. Det har været relativt dyrt og kommunen kan ikke se resultatet på bundlinjen (Sønderborg). Genanvendelse kræver et konstant højt informationsniveau. Hvis informationskampagner mindskes bliver der indsamlet mindre genanvendeligt affald (Vejen). 5. Bilag Gennemførte analyser og database med link til gebyrblade - 36 - 5. Bilag A: gennemførte analyser Oversigt over gennemførte analyser Trendanalyser Statistiske analyser af henteordninger Gennem en hypotesedrevet metodisk tilgang er følgende trendanalyser udført for husstande: Det er undersøgt om nedenstående variable har signifikant betydning for mængden af genanvendt affald per husholdning per år: • Genanvendelsesgrad mod antal fraktioner i henteordninger • Mængde af dagrenovation per husstand mod antal fraktioner i henteordninger • Mængde af glas per husstand mod antal henteordninger for glas • Mængde af pap per husstand mod antal henteordninger for pap • Mængde af jern og metal per husstand mod antallet af henteordninger for jern og metal • Mængde af dagrenovation per husstand mod mængder af organisk affald per husstand Variabel Signifikant betydning Færre end 3 henteordninger udover dagrenovation Henteordning for haveaffald Henteordning for relevante fraktioner • Mængde af dagrenovation per husstand mod valg af services, som medfører øget gebyr for ordningen • Mængde af dagrenovation per husstand mod valg af services, som medfører reduceret gebyr for ordningen • Mængde af dagrenovation per husstand mod muligheden for reduktion af gebyr som følge af mindre mængder • Betydning af beholderstørrelse for genanvendelsen Antal henteordninger • Gebyrets påvirkning på andel af virksomheder, der er tilmeldt en genbrugspladsordning • Kommunalt medejerskab af forbrændingsanlæg Sammenhæng mellem befolkningstæthed og andel af virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugspladsordning Bringeordning for glas, pap og papir Henteordninger for mindst 7 fraktioner Alle analyser er gennemført med følgende kontrolvariable: • Befolkningstæthed • Region Flere af ovenstående analyser resulterede ikke i tydelige trends med høj signifikans, og det har på baggrund af disse ikke været muligt at drage konklusioner om ordningsstrukturer, der medfører øget genanvendelse. Det er desuden testet om antal genbrugspladser per km2 havde betydning, men den var ikke signifikant og er derfor udeladt. - 37 - 5. Bilag B: database med link til gebyrblade A-F Gebyrblad for husholdninger Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Christiansø Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Gebyrblad for virksomheder http://albertslund.dk/borger/oekonomi-ogtakster/takster-2014/ http://albertslund.dk/borger/oekonomi-ogtakster/takster-2014/ http://www.alleroed.dk/Erhverv/Miljo_og_affald/Affald http://www.alleroed.dk/Borger/Affald_Genbrug/Takster _fra_erhverv/Erhvervsaffaldsgebyr-2014/Gebyrer.aspx 2012.aspx http://www.assensforsyning.dk/dahttp://www.assensforsyning.dk/daDK/Affald/Priser.aspx DK/Affald/Priser.aspx http://www.ballerup-affald.dk/gebyrer-forhttp://www.ballerup-affald.dk/priser erhvervsaffald http://billund.dk/affald-oggenbrug/borger/dagrenovation/takster/ http://billund.dk/affald-og-genbrug/erhverv/takster/ http://www.bofa.dk/da/privat/priser/ http://www.brondby.dk/Borger/AffaldOgGenbrug/Hvad KosterRenovation.aspx http://www.bronderslev.dk/Borger/MiljoOgEnergi/Affal dOgGenbrug/Takster.aspx http://www.dragoer.dk/page186.aspx http://www.bofa.dk/da/erhverv/priser/ http://www.brondby.dk/virksomhed/Byggeri-ogmiljoe/Affald-fra-erhverv/Gebyrer.aspx http://bronderslev.dk/Erhverv/LandbrugOgVirksomhed er/AffaldOgGenbrug/GebyrForErhvervsaffald.aspx http://www.dragoer.dk/page5036.aspx http://www.egedalkommune.dk/borger/skat-oghttp://www.egedalkommune.dk/borger/skat-ogoekonomi/takster; http://www.vestfor.dk/web/affaldoekonomi/takster og-genbrug/tilmelding-genbrugsstationer http://www.esbjergkommune.dk/borger/affald--energi-- http://www.esbjergkommune.dk/erhverv/affald-miljø/affald-ogenergi--miljø/affald/gebyr-og-priser/gebyr-og-prisergenbrug/dagrenovation/dagrenovationsordning.aspx håndtering-af-affald.aspx http://www.fanoe.dk/frameset/run_frame.asp?RoomID http://www.fanoe.dk/frameset/run_frame.asp?RoomID =122&LangRef=1&Area=&topID=&ArticleID=5603&M =122&LangRef=1&Area=&topID=&ArticleID=5603&M enuID=127&moduleid=&Template=../templates/templa enuID=127&moduleid=&Template=../templates/templ te_2.asp&ExpandID=1538&globallangref= ate_2.asp&ExpandID=1538&globallangref= http://favrskovforsyning.dk/priser/takster http://favrskovforsyning.dk/priser/takster http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/takster_ http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/takster -_renovation_og_genbrugsordning_2015.pdf _-_renovation_og_genbrugsordning_2015.pdf http://www.fredensborgforsyning.dk/takster-oversigt/ http://www.fredensborgforsyning.dk/takster-oversigt/ https://www.fredericia.dk/Borger/Naturhttps://www.fredericia.dk/Borger/Naturmiljo/Sider/Affald/takster_affald_borger.aspx miljo/Sider/Affald/Takster-og-gebyrer.aspx - 38 - 5. Bilag B: database med link til gebyrblade F-H Gebyrblad for husholdninger Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune http://www.frederiksberg.dk/~/media/Forside/Borger/Af http://www.frederiksberg.dk/~/media/Forside/Borger/A fald-og-miljoe/Affald-genbrug/PDF/Gebyrblad2015ffald-og-miljoe/Affald-genbrug/PDF/Gebyrblad2015web.ashx web.ashx Furesø Kommune http://www.avoe.dk/Takster-2014.659.aspx http://www.frederikssund.dk/Generellekommuneoplysninger/Oekonomi/Budget2014/Takster-2014/Renovation---takster-2014 http://www.furesoe.dk/Borger/BoligOgByggeri/Affald.a spx Faaborg-Midtfyn Kommune http://www.ffv.dk/priser/priser-dagrenovation.html Gentofte Kommune http://www.gentofte.dk/da/Borger/Bolig/Affald-ogGenbrug/Regulativ-og-gebyr-for-husholdningsaffald Frederikssund Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herning Kommune Gebyrblad for virksomheder http://frederikshavn.dk/Sider/Affald-og-genbrug.aspx http://www.frederikssund.dk/Generellekommuneoplysninger/Oekonomi/Budget2014/Takster-2014/Renovation---takster-2014 http://www.furesoe.dk/Erhverv/MiljoeEnergiAffaldOgTi lsyn/Affald.aspx http://www.ffv.dk/images/stories/Pdf/Renovation/ny_e rhvervsaffaldsordning_2013_NY.pdf http://www.gentofte.dk/da/Erhverv-ogarbejde/Erhverv-ogmilj%C3%B8/Erhvervsaffald/Erhvervsgebyr-2014 http://www.gladsaxe.dk/kommunen/erhverv/miljoe_klima_og_affald/affald/erhvervsaffaldsgebyr http://www.glostrup.dk/For-borgere/Miljoe-ognatur/Affald-og-genbrugsstation/Prisliste.aspx http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=69235 http://www.glostrup.dk/For-borgere/Miljoe-ognatur/Affald-og-genbrugsstation/Prisliste.aspx http://www.greve.dk/Borger/Milj%C3%B8%20og%20e nergi/Affald%20og%20genbrug/Husholdningsaffald.as http://www.greve.dk/Erhverv/Erhvervsaffald/Erhvervs px affaldsgebyr.aspx http://www.gribskov.dk/gribskov/web.nsf/Vindue?Read http://www.gribskov.dk/gribskov/web.nsf/Vindue?Rea Form&db=C1257258002FD751&iD=A4127A443FF18 dForm&db=C1257258002FD751&iD=A4127A443FF1 48DC1257267003337E4 848DC1257267003337E4 http://www.refa.dk/REFA/Borger/Dagrenovation/Priser http://www.refa.dk/REFA/Virksomhed/Dagrenovation/ -2015.aspx Priser.aspx http://provas.dk/privat/affald/priser http://provas.dk/erhverv/affald/priser http://www.halsnaesforsyning.dk/affald/husholdninger/ http://www.halsnaesforsyning.dk/affald/priser/priserforsyningsomraade/priser/priser-2014 2014 http://www.hedensted.dk/media/297679/Affald.pdf http://www.hedensted.dk/media/297679/Affald.pdf http://fh.dk/files/media/dokumenter/Kundeservice/Pris http://fh.dk/files/media/dokumenter/Kundeservice/Pris er/Takst%20Renovation%202014.pdf er/Takst%20Erhvervsaffald%202014.pdf http://www.herlev.dk/erhverv/erhvervsaffald/gebyrer/e http://www.herlev.dk/borger/natur-miljo/affald/takster rhvervsaffaldsgebyr http://affald.herning.dk/dagrenovation/renovationsgeby http://affald.herning.dk/saerligt-for- 39 rer erhverv/erhvervsaffaldsgebyr 5. Bilag B: database med link til gebyrblade H-K Gebyrblad for husholdninger Hillerød Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune http://www.hillerodforsyning.dk/affald/priseroggebyrer/ http://www.hjoerring.dk/Borger/Affald-ogGenbrug/Affaldssortering-Vraa/Mit-affald.aspx http://www.holfor.dk/files/media/dokumenter/Affald/Ko pi%20af%20Taktstblad%20Holb%C3%A6k%20Affald %20AS%202014%20Final%201%200.pdf Gebyrblad for virksomheder http://www.hillerodforsyning.dk/affald/priseroggebyrer/ affaldsgebyrforerhverv/ http://www.affaldsgebyr.hjoerring.dk/Erhvervsaffaldsg ebyr/Gebyr-for-erhvervsaffald.aspx http://www.holfor.dk/erhverv/adganggenbrugspladsen/erhvervsaffaldspriser Ikast-Brande Kommune http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://www.horsenskom.dk/Borgerinfo/AffaldOgGenbr ug/Takster.aspx http://www.hvidovre.dk/Borger/miljoe-og-affald/Affaldog-genbrug/Regler-og-gebyrer.aspx http://www.htk.dk/Borger/Takster-priser-skat/Taksterog-gebyrer/Renovation.aspx http://www.horsholm.dk/Om-kommunen/Kommunensoekonomi/Takster-priser-gebyrer http://www.ikastbrande.dk/media/5565921/takster_2014.pdf http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://www.horsenskom.dk/Borgerinfo/AffaldOgGenbr ug/Takster.aspx http://www.hvidovre.dk/Borger/miljoe-og-affald/Affaldog-genbrug/Regler-og-gebyrer.aspx http://www.htk.dk/Erhverv/Erhvervsaffald/Affaldsgebyr .aspx http://www.horsholm.dk/Om-kommunen/Kommunensoekonomi/Takster-priser-gebyrer http://www.ikastbrande.dk/media/5565921/takster_2014.pdf Ishøj Kommune http://www.ishoj-affald.dk/priser-gebyrer http://www.ishoj-affald.dk/gebyrer-for-erhvervsaffald Jammerbugt Kommune http://www.jammerbugt.dk/media/1827220/takster.pdf http://www.jammerbugt.dk/media/1827220/takster.pdf http://www.kalundborg.dk/Om_kommunen/Priserhttp://www.kalundborg.dk/Om_kommunen/Priser_takster_og_gebyrer/Affald_og_genbrug_m-m.aspx _takster_og_gebyrer/Affald_og_genbrug_m-m.aspx http://www.kertemindeforsyning.dk/files/manager/prise http://www.kertemindeforsyning.dk/files/manager/pris r/takstblad%202013-2014.pdf er/takstblad%202013-2014.pdf http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Affa http://www.kolding.dk/erhverv/affald/affaldsgebyr-forld_genbrug/Restaffald/Gebyr/Affaldsgebyr_2015.pdf erhverv http://www.kk.dk/da/omkommunen/forvaltninger/teknik-ogmiljoeforvaltning/organisation/byens-drift/kunderettet- http://www.kk.dk/da/erhverv/drift-afdrift/affald-og-genbrug/affaldsregler virksomhed/erhvervsaffald/affaldsgebyrer http://www.koege.dk/borger/Affald-oghttp://www.koege.dk/borger/Affald-oggenbrug/Affaldstakster.aspx genbrug/Affaldstakster.aspx Horsens Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Kalundborg Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Køge Kommune - 40 - 5. Bilag B: database med link til gebyrblade L-N Langeland Kommune Lejre Kommune Lemvig Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Gebyrblad for husholdninger Gebyrblad for virksomheder http://www.langelandforsyning.dk/~/media/Files/Forsyning_Dokumenter/Aff ald%20og%20genbrug/Priser%20affald%202014.pdf http://www.lejre.dk/borger/affald-og-genbrug/genereltom-affald/gebyrer-for-renovation/ http://www.langelandforsyning.dk/~/media/Files/Forsyning_Dokumenter/Aff ald%20og%20genbrug/Priser%20affald%202014.pdf (der er vedhæftet gebyrblad for 2013) http://www.lejre.dk/erhverv/affald-oggenbrug/erhvervsaffald/erhvervsaffaldsgebyr/ http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://www.refa.dk/REFA/Borger/Dagrenovation/Priser http://www.refa.dk/REFA/Virksomhed/Dagrenovation/ -2015.aspx Priser.aspx http://ltf.dk/wp-content/uploads/Affaldstakster-2004- http://ltf.dk/wp-content/uploads/Affaldstakster-20042014.pdf 2014.pdf http://www.laesoeforsyning.dk/laesoe-renovationhttp://www.laesoeforsyning.dk/laesoe-renovationaps/takster/ aps/takster/ http://www.mariagerfjord.dk/dadk/Erhverv/Energi%20og%20miljoe/Affald/~/link.aspx? http://www.mariagerfjord.dk/Erhverv/Energi%20og%2 _id=E8A89282838446F4B705995385B6F94D&_z=z 0miljoe/Affald/Takster.aspx http://renovation.middelfart.dk/Borger/Dagrenovation/ Priser%20-%20alm,-d-,%20husstande og http://renovation.middelfart.dk/Borger/Dagrenovation/ http://renovation.middelfart.dk/Erhverv/Priser%20for% Priser%20-%20boligselskaber 20erhvervsaffald http://www.morsoe.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Affald- http://www.morsoe.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Affaldgenbrug-renovation.aspx (se 2015 gebyrer) genbrug-renovation.aspx (se 2015 gebyrer) http://www.renodjurs.dk/priser/dagrenovationgrundgeb http://www.renodjurs.dk/genbrugsstationer/regleryr erhverv http://www.nordfynskommune.dk/~/media/Files/Doku http://www.nordfynskommune.dk/~/media/Files/Doku menter/Stabene/Oekonomi%20og%20Loen/Budget% menter/Stabene/Oekonomi%20og%20Loen/Budget% 20og%20regnskab/Budget%20og%20regnskab/Budg 20og%20regnskab/Budget%20og%20regnskab/Budg et%202014/10%20Takstkatalog.pdf et%202014/10%20Takstkatalog.pdf http://www.nfs.as/priserhttp://www.nfs.as/priserlevering/priser/renovationspriser levering/priser/renovationspriser/erhvervskunder http://www.naestvedhttp://www.naestvedaffald.dk/sites/default/files/Affaldsgebyr_2014_affald.dk/sites/default/files/Affaldsgebyr_2014__husholdninger.pdf _virksomheder.pdf - 41 - 5. Bilag B: database med link til gebyrblade O-S Gebyrblad for husholdninger Odder Kommune Gebyrblad for virksomheder Odsherred Kommune http://www.renosyd.dk/priser/ http://www.odenserenovation.dk/Kontakt-ogbestil/Priser.aspx http://www.odsherred.dk/indhold/dagrenovationtakster Randers Kommune http://affald.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=49903 Rebild Kommune http://rebild.dk/politik/oekonomi http://www.renosyd.dk/erhverv/priser-for-erhverv/ http://www.odenserenovation.dk/Kontakt-ogbestil/Priser.aspx http://www.odsherred.dk/indhold/dagrenovationtakster http://affald.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=2127 og http://affald.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=54964 http://rebild.dk/erhverv/affald/mere-om-affald/gebyrerog-takster-erhvervsaffald Ringkøbing-Skjern Kommune http://esoe.dk/priser.aspx http://esoe.dk/priser.aspx Ringsted Kommune http://ringsted.dk/takster-renovation http://roskilde.dk/borger/affald-ogmiljoe/affaldsgebyrer-private-husstande-2014 http://www.rudersdal.dk/Borgerservice_selvbetjening/ By_bolig/Affald/Takster/takstblad.aspx http://ringsted.dk/takster-renovation Silkeborg Kommune Lig private husstande http://www.rudersdal.dk/Borgerservice_selvbetjening/ By_bolig/Affald/Takster/takstblad.aspx https://www.rk.dk/erhverv/erhvervsaffald/gebyr-forhttps://www.rk.dk/affald/submenu/reglergebyrer/ erhvervsaffald-2014/ http://www.samsoe.dk/dokumenter/endelige_takstblad http://www.samsoe.dk/dokumenter/endelige_takstbla 2015.pdf d2015.pdf http://www.silkeborgforsyning.dk/Genbrug-oghttp://www.silkeborgforsyning.dk/Priser.aspx?ID=3012 affald.aspx?ID=2557 Skanderborg Kommune http://www.renosyd.dk/priser/ http://www.renosyd.dk/erhverv/priser-for-erhverv/ Skive Kommune http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://www.slagelse.dk/borger/affald-oghttp://www.slagelse.dk/erhverv/affald-oggenbrug/priser,-takster-og-gebyrer-2014 genbrug/priser,-takster-og-gebyrer-2014 http://www.solrod.dk/cms/doks/Serviceområder/Styrin g/Mål-%20og%20økonomistyring%20%20højre%20midten/2014/2.%20Mål%20og%20Økon http://www.solrod.dk/cms/doks/Afdelinger/Teknisk%2 omi%202014%200Administration/Affald/gebyrer%20for%20affald/Geby %20delt%20op/Takstoversigt%202014%20roversigt%20erhverv%202015%20til%20hjemmeside. %20rettet%20efter%20takstændring.pdf pdf http://soroe.dk/affald,-kloak-og-miljoe/affald-oghttp://soroe.dk/erhverv/affald-og-genbrug/affald-oggenbrug/affaldsgebyrer genanvendelse/affaldsgebyrer Odense Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Samsø Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune - 42 - 5. Bilag B: database med link til gebyrblade S-V Gebyrblad for husholdninger Gebyrblad for virksomheder Stevns Kommune http://www.stevns.dk/RenovationAffald--2015.aspx Struer Kommune http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959 http://vandogaffald.dk/sites/default/files/Takstblad%20 http://vandogaffald.dk/sites/default/files/Takstblad%20 2014.pdf 2014.pdf http://www.renodjurs.dk/priser/dagrenovationgrundgeb http://www.renodjurs.dk/genbrugsstationer/regleryr erhverv Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Sønderborg Kommune Thisted Kommune Tønder Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune http://www.stevns.dk/RenovationAffald--2015.aspx http://sonfor.dk/?page_id=5922 http://sonfor.dk/?page_id=5934 http://www.thisted.dk/Institutioner/institution/Affald/Dag http://www.thisted.dk/Institutioner/institution/Affald/Erh renovation/Valgmuligheder%20og%20priser.aspx verv/Gebyrblad_2014.aspx http://www.toenderhttp://www.toenderforsyning.dk/Files/Filer/Diverse%20foldere/Takstblad_ forsyning.dk/Files/Filer/Diverse%20foldere/Erhverv_ta 2015.pdf kstblad_2015.pdf http://www.taarnby.dk/media/451567/1874186http://www.taarnby.dk/media/451567/187418613_v1_Taarnby-Kommune-Gebyrblad-renovation13_v1_Taarnby-Kommune-Gebyrblad-renovation2014-v1pdf.pdf 2014-v1pdf.pdf http://www.vallensbaek-affald.dk/gebyrer-forhttp://www.vallensbaek-affald.dk/priser1 erhvervsaffald http://vardeforsyning.dk/Vardehttp://vardeforsyning.dk/Vardeforsyning/Kundecenter/Takster.aspx forsyning/Kundecenter/Takster.aspx http://vejen.dk/politik/budget-og-regnskabhttp://vejen.dk/politik/budget-og-regnskab-vejen/priser- vejen/priser-og-takster/priser-affaldog-takster/priser-affald-vejen#Dagrenovation vejen#Affaldfraerhvervogprivate http://www.affaldgenbrug.vejle.dk/Priser-oghttp://www.affaldgenbrug.vejle.dk/erhvervsgebyrer.as gebyrer.aspx#576737 px http://www.vesthimmerland.dk/kommunen/omhttp://www.vesthimmerland.dk/kommunen/omkommunen/takster/#Renovation kommunen/takster/#Renovation http://www.revas.dk/cms/dagrenovation-prisliste http://www.vordingborg.dk/Everest/Publications/Afdeli nger/Fagsekretariat%20Miljø/Affald/20131126144606/ CurrentVersion/Affaldsgebyrer%20husholdninger%20 2014.pdf - 43 - http://www.revas.dk/cms/prisliste http://www.vordingborg.dk/Everest/Publications/Afdeli nger/Fagsekretariat%20Miljø/Affald/20131126144753 /CurrentVersion/Affaldsgebyrer%20virksomheder%20 2014.pdf 5. Bilag B: database med link til gebyrblade Æ-Å Gebyrblad for husholdninger Ærø Kommune Aabenraa Kommune Ålborg Kommune Aarhus Kommune Gebyrblad for virksomheder http://www.aeroekommune.dk/files/aeroekommune/Øk http://www.aeroekommune.dk/files/aeroekommune/Ø onomi/Takster/Takster%202014%20konomi/Takster/Takster%202014%20%20Dagrenovation.pdf %20Dagrenovation.pdf http://arwos.dk/images/stories/arwos/dokumenter/Tak http://arwos.dk/images/stories/arwos/dokumenter/Tak stblad_2014.pdf stblad_2014.pdf http://www.aalborgforsyning.dk/media/1754/renovation http://www.aalborgforsyning.dk/kundeservice/takster/r -boligkunder-januar-14.pdf enovation/erhverv.aspx http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/OmAVA/Bibliotek/Takstarkiv/2014-Affald/Takster-2014- http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affald samlet.pdf varmeaarhus/Home/Affald/Takster.aspx?sc_lang=da - 44 - Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. © 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited - 45 -
© Copyright 2024