Kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet og

Kortlægning af gebyrstrukturer på
affaldsområdet og analyse af gebyrer, der
understøtter ressourcestrategiens mål om
mere genanvendelse
Rapport
5. januar 2015
Indhold
Disposition for rapporten
Sektion
Side
Introduktion
3
Kortlægning af kommunale affaldsordninger
10
Genanvendelse af affald fra husholdninger
21
Genanvendelse af affald fra erhverv
31
Bilag
36
Spørgsmål til analyse og rapport kan rettes til:
Partner Carsten Jørgensen, Deloitte
[email protected]
+45 25240044
Direktør og partner Mette Bøgelund, Incentive
[email protected]
+45 29161222
Senior manager Helle Lange, Deloitte
[email protected]
+45 30936681
-2-
1. Introduktion
Baggrund for og formål med analysen
samt overordnet beskrivelse af metodetilgang og datagrundlag
-3-
1. Baggrund og formål
Projektet giver et overblik over kommunale tiltag for at øge genanvendelsen af affald
Projektet er en del af regeringens strategi ”Danmark uden
affald” fra oktober 2013. Strategien sætter fokus på øget
genanvendelse af affald fra husstande og virksomheder.
Projektet har et to-delt sigte: Dels skal der etableres et overblik
over ordninger og gebyrer på affaldsområdet, dels skal der
foretages en kortlægning og analyse af i hvilket omfang, at
gebyrer og services skaber incitamenter til øget
genanvendelse blandt husholdninger og virksomheder –
herunder om muligt hvilke tiltag, der har en positiv effekt til
brug for inspiration til kommunernes fremadrettede arbejde for
en højere genanvendelsesgrad.
Strategien omfatter blandt andet en målsætning om mere end
en fordobling af genanvendelsen for en række
affaldsfraktioner.
Analysen tager dels udgangspunkt i en kvantitativ
dataindsamling og analyse, dels i et kvalitativt studie af
kommunernes erfaringer i dag.
Dette projekt er et af en række projekter om genanvendelse i
relation til ressourcestrategien, og kortlægning og resultater af
projektet skal indgå i de kommende analyser om evaluering af
affaldsområdet.
Incitamentsanalysen fokuserer særligt på de affaldsfraktioner,
som er nævnt i ressourceplanen. Det gælder blandt andet
papir, pap, elektronikaffald, organisk affald og bygge- og
anlægsaffald. Disse fraktioner er også blandt de største. Den
samlede kortlægning af ordninger vil dog også omfatte andre
fraktioner end de, der indgår i ressourceplanen.
Miljøstyrelsen har bedt Deloitte og Incentive kortlægge
gebyrstrukturerne på affaldsområdet og analysere hvilke
gebyr- og servicestrukturer, der bedst understøtter
ressourcestrategiens mål om bedre ressourceanvendelse.
Som led i projektet er det oprindelige formål justeret fra at
skulle give et detaljeret billede af de kommunale omkostningsog gebyrstrukturer til at give et mere overordnet billede af
gebyrer og incitamenter. Dette skyldes i særdeleshed dialogen
med de kommuner, der indgik i projektets arbejdsgruppe, idet
flertallet af disse oplysninger skulle fremskaffes via
spørgeskemaundersøgelse til kommunerne. Under
hensyntagen til ikke at belaste kommunerne unødigt og for at
opnå en brugbar besvarelsesprocent blev spørgeskemaet i
samarbejde med Miljøstyrelsen derfor forenklet. Hvilket blandt
andet har medført, at der ikke er indhentet oplysninger om
kommunernes omkostninger på ordningsniveau eller på
branche- og virksomhedsniveau.
-4-
1. Vores metode- og analysetilgang
Projektet kombinerer flere datakilder for at kortlægge og analysere kommunale affaldsordninger
Kortlægning
Analyse
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at
kortlægge strukturen i kommunernes affaldsordninger, hvor der
spørges ind til ordninger for husholdninger og virksomheder.
Figuren herunder skitserer kortlægningsmetoden.
Kortlægningen af kommunernes affaldsordninger og
affaldsmængder benyttes til en samlet analyse af
affaldsområdet. Analysen danner grundlag for en
incitamentsanalyse og en effektanalyse.
Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på omkostninger,
services og erfaringer i forbindelse med hente- og
bringeordninger.
Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS) benyttes til at redegøre
for affaldsstrømme og genanvendelsen i hver affaldsfraktion.
Denne kortlægning suppleres derudover med andre data, fx
befolkningstætheden i hver kommune.
Kortlægning
Analyse
Kortlægning
For især husholdninger fokuseres på kommunernes
serviceniveau, herunder om fraktionerne er en del af en henteeller bringeordning. Det undersøges om der findes en
sammenhæng mellem graden af genanvendelse indenfor
fraktioner og hvorvidt de er arrangeret som hente- eller
bringeordninger. Endelig undersøges det, om der findes andre,
fx demografiske sammenhænge.
Affaldsdatasystemet og andre
data
Spørgeskemaundersøgelse
Gebyrstrukturer
Omkostninger
Incitamentsanalyse
af affaldsordninger
Services
Kortlægning af
kommunale
affaldsfraktioner og
mængder
I effektanalysen estimeres hvordan forskelle i
affaldsordningernes struktur påvirker genanvendelsesgraden.
Effekter
(selvevaluering)
Kortlægning af
affaldsordninger og
gebyrer
I incitamentsdelen analyseres, i hvilket omfang gebyrstrukturer
og services har indflydelse på husholdningers og virksomheders
incitamenter for genanvendelse. Der fokuseres på antallet og
udformningen af ordningerne på tværs af kommuner, ligesom det
analyseres hvilken indvirkning dette har på affaldsmængder og
andelen af genanvendelse. Der analyseres både på totale
mængder og på enkelte fraktionsmængder.
Effektanalyse af
affaldsordningers
påvirkning på
genanvendelsesgrad
-5-
1. Konsekvenser af kortlægningen for vores metode- og analysetilgang
Resultaterne af kortlægningen har haft konsekvenser for hvilke analyser, der kan gennemføres
Kortlægning
Analyse
Kortlægning
Incitamentsanalyse af affaldsordninger
Spørgeskemaundersøgelse
Fokus for opgaven er de kommunale
affaldsgebyrer og tilknyttede services. Der er
udsendt spørgeskemaundersøgelse til alle
kommuner. 66 kommuner har svaret, svarende
til 67%.
Resultater af
spørgeskemaundersøgelse
Kommunerne har besvaret spørgsmålene om
gebyrstrukturer, tilbudte services og ordninger,
og har vurderet positive og negative effekter.
Samlet set har kommunerne ikke angivet
omkostninger per ordning. Resultaterne af
spørgeskemaundersøgelsen gør det derfor
ikke muligt at analysere effekterne på
ordningsniveau.
Kortlægning af affaldsordninger og
gebyrer
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
kan der gennemføres en kortlægning af
affaldsordninger og gebyrstrukturer for de
kommuner, der har deltaget i
spørgeskemaundersøgelsen.
Analysen omfatter gebyrer og services
vedrørende de kommunale affaldsordninger,
ikke den private del af affaldsmarkedet.
Analysen omfatter på erhvervsområdet derfor
kun de incitamenter, som de kommunale
genbrugspladser har en mulighed for at
påvirke.
I forhold til husholdninger vurderes det, at data
er tilstrækkeligt dækkende til at der kan
gennemføres incitamentsanalyser på
overordnet niveau. Nogle kommuner giver
husstanden mulighed for at træffe valg, der
ændrer det obligatoriske gebyr. Det er ikke
muligt at identificere den enkelte husstands
affaldsmængder og valg af services. Derfor
indgår gebyrstrukturen ikke i
incitamentsanalysen.
Effektanalyse af affaldsordningers
påvirkning på genanvendelsesgrad
Analysen af incitamentsstrukturer sammenholdt
med affaldsmængder giver et tilfredsstillende
overblik over hvilke effekter, de forskellige
incitamenter overodnet set har på
genanvendelsesgraden. Da der ikke er angivet
omkostninger per ordning er det dog ikke
muligt at analyse effekten af enkeltordninger.
For virksomheder kan analysen vise effekter i
relation til virksomhedernes anvendelsen af
kommunale ordninger.
-6-
Affaldsdatasystemet og andre data
De data, der findes i Affaldsdatasystemet, er på
nuværende tidspunkt ikke præcise nok til fx at
kunne anvendes til at gennemføre detaljerede
analyser på fraktionsniveau. Dette vurderes dog
ikke nødvendigt for nærværende projekt.
Desuden giver Affaldsdatasystemet et samlet
landsdækkende og ensartet datagrundlag for
alle kommuner. Det betyder, at data fra
Affaldsdatasystemet har kunnet anvendes som
hoveddatakilde for affaldsmængder i projektet.
Kortlægning af kommunale
affaldsfraktioner og mængder
Affaldsdatasystemet gør det ikke muligt at
adskille det affald, som kommunerne selv
indsamler, fra affald fra husstande og
virksomheder. Det er derfor ikke muligt at
gennemføre dækkende incitamentsanalyser for
virksomhedernes affaldsindsamling,
I forhold til husstande vurderes det dog, at data
for mængder er tilstrækkeligt valide til at der
kan gennemføres overordnede analyser af
incitamenter for genanvendelse.
1. Datagrundlag for kortlægning og analyser
Flere kilder danner tilsammen grundlag for analyserne
Kortlægning af strukturer
Analyse af incitamenter
Spørgeskemaundersøgelse blandt landets
kommuner
Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner
Data fra spørgeskemaundersøgelsen er også anvendt i
analysen af incitamenter for øget genanvendelse af affald.
Spørgeskemaet har indsamlet data, der danner grundlag
for kortlægningen af gebyrer i forbindelse med hente- og
bringeordninger for både husstande og virksomheder.
Der er spurgt ind til både gebyrfastsættelsen og
gebyropkrævningen.
ADS-data
Analysen er desuden foretaget på baggrund af data fra
Affaldsdatasystemet (ADS) for 2012 og 2013 fra
Miljøstyrelsen. Data indeholder:
•
•
•
•
•
Foruden gebyrkortlægningen er indsamlet data om hvilke
services kommunerne tilbyder borgerne. Services kan
både være, at der afhentes flere affaldsfraktioner hos
husstande og virksomheder, men også om der tilbydes
ekstra afhentning, større affaldsbeholdere, øget eller
reduceret tømningsfrekvens, osv.
kommunenavn på kommunen hvor affaldet er frembragt
fraktionsnavn
opdeling på husholdnings- og erhvervsaffald
behandling af affaldet (herunder genanvendelse)
Mængde af affald
Andre kilder
Flere andre datakilder er anvendt til at gennemføre de
statistiske analyser. Disse er listet herunder.
• Liste fra MST med genbrugsstationer og kommunalt
tilhørsforhold.
• Befolkningstæthed på kommuneniveau. Udregnet som
indbyggertal pr. kvadratkilometer. Egne beregninger ud
fra Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel FOLK1 og
ARE207.
• Oversigt med affaldsforbrændingsanlæg og kommunalt
ejerskab. Incentives konkurrencemodel for Miljøstyrelsen
(2010).
Slutteligt har kommunerne haft mulighed for at angive
deres erfaringer fra implementering af
genbrugsfremmende tiltag, herunder både positive og
negative, samt ”lavt hængende frugter” i form af
omkostningseffektive tiltag.
-7-
1. Datagrundlag for analyserne
Spørgeskema i samarbejde med KL, Miljøstyrelsen og en arbejdsgruppe med fire kommuner
Fremgangsmåde for spørgeskemaundersøgelsen
67% af alle kommuner har besvaret spørgeskemaet
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i samarbejde med
Miljøstyrelsen og KL.
I alt har 66 kommuner besvaret spørgeskemaet. Det svarer til
67% af alle kommuner. Heraf har kun meget få besvaret hele
spørgeskemaet. Det er særligt spørgsmålene vedr.
omkostninger på ordningsniveau, som ikke er besvaret
Til brug for udformningen af spørgeskemaet deltog 4 kommuner
– Næstved, Helsingør, Roskilde og Aarhus – i en arbejdsgruppe
samt en pilottest forud for udsendelsen af skemaet. Dette
medførte dels en fokusering af spørgeskemaet, dels en korrekt
teknisk forståelse af terminologi på området.
KL forestod selve udsendelsen af spørgeskemaet, og har
desuden, for at sikre en høj besvarelsesprocent, kontaktet alle
kommuner telefonisk som led i forløbet.
De kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er farvelagt i
figuren nedenfor (andre farver end lysegrå). Kommuner fra hele
landet er godt repræsenteret i undersøgelsen.
Der er modtaget besvarelser fra kommuner med i alt ca.1,9 mio.
husstande. Det svarer til ca. 71% af alle landets husstande.
Efter modtagelse af de udfyldte spørgeskemaer er data blevet
kvalitetssikret og de kommuner, som havde indmeldt data uden
for normalområdet, er blevet kontaktet for en nærmere
uddybning og kvalitetssikring.
Enhed
Spørgeskema
Hele landet
Kommuner
Antal kommuner
66
98*
Husstande i alt
Antal (1.000)
1.871
2.621*
P-numre i alt
Antal (1.000)
395**
-
* Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. **64 respondenter.
-8-
I de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er samlet set
registreret 395.000 P-numre.
1. Afrapportering
… i rapportformat, Tableau og Excel
Rapportstruktur
Tableau og Excel
Rapporten er opdelt dels i en kortlægningsdel, som vedrører de
kommunale ordninger og gebyrer, dels i en analysedel, som
vurderer incitamenterne for mere genanvendelse. Analysedelen
er opdelt i henholdsvis husholdninger og erhverv. Strukturen for
analysedelen kan skitseres ved figuren nedenfor.
Rapporten suppleres med den samlede dokumentation for
kortlægning og analyser. Den samlede afrapportering indeholder
således desuden:
 afrapportering i Tableau (for at bruge filen skal man anvende
Tableau-reader, som kan hentes gratis her)
 samlet Excel-dataark med resultat af
spørgeskemaundersøgelse.
Affaldsområdet
Husholdninger
Henteordninger
Services
Gebyrstruktur
Bringeordninger
Afrapporteringen i Tableau indeholder visuelle præsentationer af
data dels fra spørgeskemaundersøgelsen, dels fra
Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Der er udarbejdet forskellige
faner med præsentation af udvalgte resultater fra både
kortlægningen og analysen. Brugeren har mulighed for selv at
klikke sig frem til de data, som ønskes undersøgt nærmere.
Neden for er indsat et eksempel på den visuelle fremstilling i
Tableau.
Erhverv
Læringer &
konkrete cases
Bringeordninger
Læringer &
konkrete cases
Gebyrstruktur
Rapporten indeholder desuden bilag i form af dokumentation for
kortlægning og analyser (se afsnit 5):
 Bilag A indeholder en database med links til gebyrblade for
alle kommuner.
 Bilag B indeholder en oversigt over de statistiske analyser,
som er gennemført som led i projektet, men som ikke er
omfattet af nærværende afrapportering.
-9-
2. Kortlægning af
kommunale affaldsordninger
Overordnet kortlægning af affaldsordninger
og gebyrer
- 10 -
2. Overordnede konklusioner af kortlægningen
Kommunerne kan generelt ikke opgøre omkostninger på ordningsniveau
 Kommunernes gebyrer for dagrenovation er sammensat
meget forskelligt
Kortlægningsdelen af opgaven skal etablere et overblik over
hvilke ordninger, der tilbydes i kommunerne, kommunernes
gebyrstrukturer samt de services, der i øvrigt tilbydes af
kommunerne til henholdsvis husstande og virksomheder.
 Meget få, i størrelsesordenen 5 ud af de 66 kommuner, der
har besvaret spørgeskemaet, har været i stand til
fuldstændigt at opgøre omkostninger på ordningsniveau
Der er 66 kommuner, svarende til 67% af alle kommuner, der
har besvaret spørgeskemaet. Det betyder potentielt at
konklusionerne både af kortlægningen og analyserne kunne få
et andet resultat, hvis alle kommuner havde deltaget.
 Særgebyrer og særligt strafgebyrer anvendes meget lidt
Ikke alle af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har
dog besvaret spørgeskemaet fuldstændigt. Særligt for
spørgsmålene om omkostninger på ordningsniveau har mange
kommuner undladt at besvare spørgeskemaet eller kun besvaret
det delvist. Nogle kommuner har i den forbindelse mundtligt
oplyst om, at de ikke opgør omkostningerne på ordningsniveau.
For erhverv gælder det generelt, at datagrundlaget er mindre
detaljeret end for husholdninger. Det skyldes dels, at
kommunerne ikke må tilbyde henteordninger for genanvendeligt
erhvervsaffald, dels at hele den private side af aftagersiden ikke
er repræsenteret i kortlægningen.
På baggrund af kortlægningen kan blandt andet konkluderes
følgende for husstande:
 Der er stor variation kommunerne imellem på hvilke
henteordninger, der tilbydes husstande, og de services, der i
øvrigt tilbydes
Eksempler fra spørgeskemaet på dimensioner i service, der
tilbydes husholdninger
• Hvilke services tilbydes
• Valg af volumen
• Valg af tømningsfrekvens
• Afhentning i afstand fra vej
• Flere skraldespande
• Kan den enkelte husstand foretage valg, der nedsætter gebyret
• Hvor stor en andel vælger løsninger, der nedsætter gebyret
• Hvor stor en andel vælger løsninger, der øger gebyret
Om kortlægningen for så vidt angår virksomheder kan blandt
andet konkluderes:
 Der er meget stor forskel svarende til en faktor 100 på
genbrugspladsgebyret i henholdsvis den dyreste og den
billigste kommune i undersøgelsen
 Gebyret per husstand i den dyreste kommune i
undersøgelsen er næsten tre gange så højt som gebyret i
den billigste
 Den mest anvendte opkrævningsmetode for genbrugspladsgebyr er opkrævning per gang, pladsen benyttes
 Relativt få husstande – 10-15% - benytter sig af
mulighederne for tilvalg, der nedsætter gebyret
- 11 -
2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer
Der er stor prisforskel på de billigste og dyreste kommuner
Omkostning per husstand
Sådan har vi gjort
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan husstandenes
omkostninger til affaldsafhentning og genbrugspladser samlet
set opgøres.
•
Kommunerne er bedt om at opgøre deres samlede omkostninger
på affaldsområdet inklusiv udgifter til fælles formål.
•
Kommunerne har også angivet hvilke typer husstande, der er
omfattet af ordningerne: husstande med eget skraldesystem,
husstande med fælles skraldesystem og husstande uden
helårsstatus.
•
Omkostningerne er vægtet efter husstandstype med vægten
1 for eget skraldesystem, 0,8 for fælles og 0,6 for husstande uden
helårsstatus. Denne vægtning anvendes også af KL og kommunerne
Den gennemsnitlige omkostning per husstand var 2.100 kr. i
2013 for de kommuner, der har besvaret
spørgeskemaundersøgelsen. Omkostningen pr. husholdning
varierer mellem 1.150 kr. og 3.500 kr.
I 80% af kommunerne er det årlige gebyr mellem 1.500 kr. og
3.000 kr.
kr. 4.000
Omkostninger per husstand i 2013 (vægtet efter husstandstype)
kr. 3.000
kr. 2.000
kr. 0
Ærø
Halsnæs
Egedal
Ishøj
Middelfart
Albertslund
Rødovre
Vallensbæk
Frederikssund
Langeland
Hillerød
Haderslev
Ballerup
Vejle
Slagelse
Bornholms…
Lyngby-Taarbæk
Kerteminde
Varde
Thisted
Ringsted
Solrød
Aabenraa
Helsingør
Frederikshavn
Næstved
Roskilde
Aalborg
Allerød
Esbjerg
Guldborgsund
Lolland
Odsherred
Favrskov
Brøndby
Kalundborg
Sønderborg
Rudersdal
Greve
Norddjurs
Syddjurs
Assens
Ikast-Brande
Vordingborg
Lemvig
Randers
Morsø
Herning
Vesthimmerland
Tårnby
Svendborg
Horsens
Nordfyns
Gribskov
Vejen
Hedensted
Holstebro
Silkeborg
Struer
Århus
Fredericia
Skive
kr. 1.000
Note: n = 62
- 12 -
2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer
Mange husholdninger benytter kommunens standardløsning
Andel af husholdninger med eget skraldesystem, der har
foretaget valg, der medfører øget gebyr
Få husholdninger tilkøber ydelser
De fleste kommuner tilbyder, at man kan tilkøbe ydelser, som
øger gebyret. Der er forskel på omfanget og karakteren af
muligheder, men det kan fx være større beholder, hyppigere
afhentning eller afhentning med afstand til vej. Nogle kommuner
tilbyder dog større beholder uden ekstraberegning, hvorfor de
ikke fremgår af data.
61%
24%
Det er dog relativt få husstande, samlet set ca. 5-10% af de, der
har muligheden, der tilvælger fordyrende løsninger. I 61% af de
kommuner, der tilbyder tilkøb, har kun 0-5% af husholdningerne
foretaget valg, der medfører et øget gebyr. Der er altså
begrænset efterspørgsel efter tilkøbsydelser.
15%
0-5 %
5-15 %
Mere end 15 %
Note: n = 46
Andel af husholdninger med eget skraldesystem, der har
foretaget valg, der medfører reduceret gebyr
Flere husholdninger fravælger ydelser
Ca. halvdelen af kommunerne tilbyder mulighed for, at
husholdningerne kan foretage valg, der reducerer
affaldsgebyret. Også her er der forskel på omfanget og
karakteren af muligheder, men det kan fx være lavere
tømningsfrekvens eller mindre beholder til restaffald.
48%
41%
På tværs af undersøgelsen er det ca. 10-15% af de
husholdninger, der har mulighed herfor, der har valgt løsninger,
der reducerer gebyret. Næsten halvdelen af de kommuner, der
tilbyder løsninger, der nedsætter gebyret (48%) har vurderet, at
mere end 15% af husholdningerne har truffet valg, der reducerer
gebyret.
10%
0-5 %
5-15 %
Mere end 15 %
Note: n = 29
- 13 -
2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer
Kortlægning af gebyrberegnings- og opkrævningsmetoder
Beregning af gebyr
Afregningsmetode for dagrenovationsordninger
Blandt kommunerne er det mest udbredt at benytte en
kombination af flere parametre til at afregne gebyret for
afhentning af dagrenovation. Det gælder 52% af de kommuner,
der har besvaret spørgsmål for husstande med eget
skraldesystem og 60% af de kommuner, der har besvaret
spørgsmål for husstande med fælles skraldesystem.
Langt de fleste kommuner (83%) afregner affaldsgebyret som et
fast abonnement per husstand.
Af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver 15%, at
husstande med eget skraldesystem kan afregnes ved en
kombination af fast abonnement og afregning per afhentning.
25% angiver, at husstande med fælles skraldesystem kan
afregnes ved en kombination af abonnement og afregning per
gang.
Som selvstændig afregningsfaktor er volumen på beholderen
mest udbredt. Det gælder for 40% af de kommuner, der har
besvaret spørgsmål for husstande med eget skraldesystem og
ca. 30% af de kommuner, der har besvaret spørgsmål om fælles
skraldesystem.
En enkelt kommune, Haderslev Kommune, har angivet at alle
husstande betaler per afhentning.
Hos flere kommuner er der også forskel på, hvordan gebyret
bliver beregnet for henholdsvis husstande med eget og fælles
skraldesystem.
Beregning af gebyr for afhentning af dagrenovation
60%
Afregningsmetode for ordninger
indeholdende dagrenovation
83%
52%
73%
39%
29%
25%
- 14 -
Kombination af disse
Note: n = 66
Betaling pr. gang
2% 2%
Abonnement
Vægt af affald
Tømningsfrekvens
Volumen på beholder
Note: n = 63
2% 3%
2% 0%
Kombination af flere
Husstande med fælles
skraldesystem
5%
15%
8%
Efter boligtype/
gennemsnitlig
opgørelse
Husstande med eget
skraldesystem
2. Husholdninger: Kortlægning af gebyrstrukturer
Kortlægning af særgebyrer
Særgebyrer
Særgebyropkrævninger for manglende sortering
Kommunen har mulighed for at opkræve særgebyrer fra
husstande under særlige forudsætninger. Det gælder fx ved
fejlagtig sortering af affald.
Særgebyr for manglende sortering er det eneste gebyr, der er
relateret til genanvendelse.
Gebyret udgør mellem 35-300 kr. per manglende sortering i de
kommuner der har angivet, at de benytter særgebyr for
manglende sortering, hvilket gælder for 9 kommuner i
spørgeskemaundersøgelsen. Kun 3 af disse har angivet, at
benyttede sig af gebyret i 2013 (i alt 3, 12 og 13 gange).
Kommunen opkræver som udgangspunkt to former for
særgebyrer: Servicegebyrer og strafgebyrer.
Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at servicegebyrer er
mere udbredt end strafgebyrer. Der er således både flere typer
af servicegebyrer, og de anvendes oftere end strafgebyrer.
I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet har de
kommuner, der deltog i arbejdsgruppen, givet udtryk for, at
særgebyrer anvendes sjældent, idet der ofte inden udstedelsen
gives en mundtlig eller skriftlig advarsel.
Samlet set indikerer undersøgelsen, at særgebyrer sjældent
bliver benyttet. Spørgeskemaundersøgelsen er ikke udfyldt
tilstrækkeligt grundigt til på landsplan at identificere, hvor ofte
særgebyrer bliver brugt.
Enhed
Prisinterval
(DKK)
Servicegebyr
Pr. sæk
30-40
X
Strafgebyr
De mest udbredte særgebyrer er listet i tabellen til højre hvor det
også er angivet, hvilke typer der kan kategoriseres som
servicegebyrer, og hvilke der er strafgebyrer.
Ekstra sække
Ekstra tømning
Pr. tømning
30-210
X
Der er angivet et prisinterval på hver særgebyropkrævning,
hvilket afspejler, at der er tale om svar fra flere kommuner.
Udskiftning af
affaldsbeholder
Pr.
udskiftning
325-365
X
Lang afstand til
tømning
Pr. år
(afhænger
af afstand)
160-530
X
Afhentning uden for
rute
Pr.
afhentning
320
X
Manglende rengøring
og efterfølgende vask af
affaldsbeholder
Pr. vask
100-300
X
Manglende sortering
Pr.
sortering
35-300
X
Det største prisinterval er for gebyrer for afstanden til
tømningsstedet, ekstra tømning og manglende sortering.
Lang afstand til tømningsstedet og udskiftning af affaldsbeholder
fremstår som de dyreste gebyrer.
- 15 -
2. Husholdninger: Kortlægning af services for henteordninger
Der er stor variation i de services, som kommunerne tilbyder
Antal henteordninger på fraktionsniveau
Udbud af ekstra services
Alle kommuner skal tilbyde henteordninger for dagrenovation, se
figuren nedenfor. Langt de fleste kommuner har desuden valgt
at tilbyde henteordninger for batterier, papir, pap og storskrald.
Det er meget udbredt blandt kommuner at tilbyde husstande
mulighed for at justere serviceydelsen til deres behov. Figuren
nedenfor er baseret på alle ordninger for husstande. For langt
de fleste services gælder, at de som minimum dækker
afhentning af dagsrenovation.
Henteordninger er mindst udbredt for bygge- og anlægsaffald.
Kun 5% af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet,
tilbyder afhentning af bygge- og anlægsaffald.
Næsten alle kommuner giver husstande mulighed for at vælge
volumen på affaldsbeholder og vælge at have flere
skraldespande. 83% af kommunerne tilbyder også valg af
tømningsfrekvens.
Henteordninger er også udbredt i mindre grad inden for
fraktioner af organisk affald, herunder træ, organisk affald og
haveaffald.
100%
Selvom langt de fleste kommuner tilbyder serviceordninger, er
det kun omkring halvdelen, der giver mulighed for et lavere
gebyr. Dette skyldes, at langt de fleste muligheder for tilvalg af
service er rettet mod et højere serviceniveau med højere gebyr
som følge.
Andel af kommuner, der tilbyder fraktionen som
henteordning
94%
Andel af kommuner, der tilbyder ekstra services til
husholdninger
88%
74% 74%
62% 61%
97%
52% 52% 48%
94%
83%
44%
64%
48%
27%
12%
Afhentning af affald i
afstand fra vej
Mulighed for reduktion i
pris som følge af mindre
dagrenovation
Note: n = 66
- 16 -
Valg af tømningsfrekvens
Note: n = 66
Flere skraldespande
Valg af volumen for
affaldsbeholder
Bygge- og
anlægsaffald
Træ
Organisk affald
Plastik
Haveaffald
Farligt affald
Elektronik
Jern og metal
Glas
Storskrald
Pap
Papir
Batterier
Dagrenovation
5%
2. Erhverv: Kortlægning af virksomhedsdeltagelse og bringeordninger
To ud af tre virksomheder er fritaget for administrationsgebyrer til affaldsordninger
Kommunal afhentning af erhvervsaffald
Ca. 26.000 af virksomhederne i de pågældende kommuner er
tilmeldt en genbrugspladsordning.
Der er frit valg for virksomheder til at afhænde kildesorteret,
genanvendeligt erhvervsaffald til enten en kommunal
genbrugsplads eller til en privat aftager.
Spørgeskema
Virksomheder kan normalt ikke få afhentet kildesorteret
genanvendeligt affald af kommunen. Dog kan virksomheder,
som er beliggende i blandet bolig og erhverv, tilmelde sig en
henteordning for kildesorteret genanvendeligt
dagrenovationslignende affald på linje med husstande.
P-numre i alt
394.000
Fritagelser i alt
246.000
Virksomheder, der er tilmeldt en
genbrugspladsordning
26.000
Note: n = 64 kommuner
Uanset om virksomheder konkret anvender kommunale
affaldsordninger, skal kommunen opkræve administrationsgebyr
hos virksomhederne. Virksomheder, der er omfattet af
affaldsbekendtgørelsens § 60, er dog undtaget fra gebyr. Det
gælder fx virksomheder i udvalgte brancher, særlige
virksomhedsformer, virksomheder med 0-1 ansatte,
virksomheder med omsætning under 300.000 og virksomheder
uden affaldsproduktion.
Der er samlet set registreret 394.000 p-numre i de kommuner,
der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Af de 34.000 har
kommunerne angivet, at to ud af tre er fritaget for de lovpligtige
gebyrbetalinger, jf. affaldsbekendtgørelsens §60.
Det kan ikke udledes af data hvor mange virksomheder, der har
opnået individuel fritagelse for affaldsgebyrer.
- 17 -
Kortlægning af bringeordninger
Alle kommuner tilbyder, at virksomhederne kan tilmelde sig
bringeordninger, det vil typisk primært sige aflevering på
genbrugsplads, for alle de fraktioner, som indgår i
ressourcestrategien (undtaget organisk affald, der tilbydes af
26% af kommunerne som henteordning).
2. Erhverv: Kortlægning af gebyrstrukturer
Stor variation i omkostning per virksomhed
Omkostning per virksomhed
Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem geografi
og omkostningen per virksomhed.
Som led i kortlægningen er foretaget en opgørelse af
omkostningen per virksomhed for anvendelse af
genbrugspladsen for de 36 kommuner, der har angivet
omkostninger i spørgeskemaet.
Sådan har vi gjort
Den gennemsnitlige omkostning er 2.600 kr. per virksomhed.
Der er stor variation mellem kommunerne. I den billigste
kommune er omkostningen per virksomhed kun ca. 100 kr.,
mens det i den dyreste er ca. 10.000 kr. En stikprøvevis
sammenholdelse af omkostningerne med gebyrerne i de
pågældende kommuner viser ikke en entydig sammenhæng
mellem gebyrerne og de beregnede omkostninger.
•
Kommunerne er anmodet om at opgøre deres samlede omkostninger til genbrugspladsordningen for virksomheder.
•
Kommunerne har desuden angivet hvor mange virksomheder, der
er tilmeldt en genbrugspladsordning.
•
De gennemsnitlige omkostninger per virksomhed er beregnet på
baggrund heraf.
Omkostning per virksomhed til genbrugsplads i DKK ekskl. moms
kr. 12.000
kr. 10.000
kr. 8.000
kr. 6.000
kr. 4.000
kr. 2.000
- 18 -
Guldborgsund
Lolland
Middelfart
Aabenraa
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Aalborg
Lemvig
Holstebro
Vejle
Ikast-Brande
Langeland
Nordfyns
Odsherred
Silkeborg
Randers
Frederikshavn
Skive
Hillerød
Helsingør
Varde
Greve
Allerød
Rudersdal
Solrød
Vejen
Gribskov
Århus
Thisted
Assens
Herning
Favrskov
Vesthimmerland
Note: n = 36
Tårnby
Horsens
kr. 0
2. Erhverv: Kortlægning af gebyrstrukturer
Kortlægning af gebyrberegnings- og opkrævningsmetoder
Beregning af gebyr
Afregningsmetode for ordninger
De fleste kommuner afregner gebyret for virksomheder som en
kombination af flere afregningsmetoder. Det gælder for ca.
halvdelen af alle kommuner.
29% af kommunerne beregner gebyret efter antallet af gange,
som virksomheden benytter genbrugspladsen.
I langt de fleste kommuner betaler hver virksomhed per gang, de
benytter genbrugspladsen. I ca. 42% af de kommuner, der har
besvaret spørgeskemaet, er det eneste afregningsmetode. I et
tilsvarende antal kommuner bliver betaling per gang kombineret
med en abonnementsbetaling for anvendelse af
genbrugspladsen.
Omkring 15% af kommunerne afregner efter virksomhedstype,
mens kun 6% afregner direkte efter affaldets vægt.
I de resterende kommuner bliver der kun afregnet via
abonnement, det vil sige for tilmeldingen til genbrugspladsen.
Beregningsmetode for genbrugspladsgebyr
Afregningsmetode for genbrugspladsgebyr
49%
42%
42%
29%
16%
15%
6%
Kombination af
flere
Antal gange
benyttet
Efter
virksomhedstype
Vægt af affald
Note: n = 63
Kombination af
abonnement og
betaling pr. gang
Note: n = 66
- 19 -
Betaling pr. gang
Abonnement
2. Erhverv: Kortlægning af gebyrstrukturer
Kortlægning af særgebyrer
Særgebyrer
Særgebyropkrævninger for manglende sortering
Kommunen har mulighed for at opkræve særgebyrer fra
virksomheder under særlige forudsætninger. Det gælder fx ved
fejlagtig sortering af affald.
Særgebyr for manglende sortering er det eneste gebyr, der er
relateret til genanvendelse.
Gebyret udgør for virksomheder mellem 500-1825 kr. per
manglende sortering i de kommuner, der har angivet, at de
benytter særgebyr for manglende sortering, hvilket gælder for 4
kommuner i spørgeskemaundersøgelsen. Ingen af disse har
angivet, at de benyttede sig af gebyret i 2013.
Som for husstande, jf. ovenfor, opkræver kommunerne som
udgangspunkt to former for særgebyrer: Servicegebyrer og
strafgebyrer.
Servicegebyrer er mere udbredt end strafgebyrer. Der er
således både flere typer af servicegebyrer, og de anvendes
oftere end strafgebyrer.
I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet har de
kommuner, der deltog i arbejdsgruppen, givet udtryk for, at
særgebyrer anvendes sjældent, også overfor virksomheder, idet
der ofte inden udstedelsen gives en mundtlig eller skriftlig
advarsel.
De mest udbredte særgebyrer for virksomheder er listet i
tabellen til højre hvor det også er angivet, hvilke typer der kan
kategoriseres som servicegebyrer, og hvilke der er strafgebyrer.
Der er angivet et prisinterval på hver særgebyropkrævning,
hvilket afspejler, at der er tale om svar fra flere kommuner.
Enhed
Prisinterval
(DKK)
Servicegebyr
Pr. sæk
30-165
X
Ekstra tømning
Pr. tømning
100-423
X
Lang afstand til
tømning
Pr. år
(afhænger
af afstand)
80-560
X
Vask af affaldsbeholder
Pr. vask
208
X
Manglende sortering på
containerplads
Pr.
sortering
500-1825
Ekstra sække
Det største prisinterval er for gebyrer for afstanden til
tømningsstedet, ekstra tømning og manglende sortering.
Lang afstand til tømningsstedet og manglende sortering på
containerplads fremstår som de dyreste gebyrer.
- 20 -
Strafgebyr
X
3. Genanvendelse af affald
fra husholdninger
Analyse af incitamenter for øget
genanvendelse af husholdningsaffald
- 21 -
3. Husholdninger: Hovedkonklusioner af analysen
Som led i analysen er opstillet en række hypoteser for øget genanvendelse. Ikke alle holder stik
Som led i analysen opstillede Deloitte og Incentive en række
hypoteser om sammenhænge mellem henholdsvis gebyrer,
serviceniveau og udvalgte andre forhold, herunder demografi, og
mængden af affald til genanvendelse for henholdsvis
husholdninger og virksomheder. Analysen på de følgende sider
er opbygget på baggrund af test af disse hypoteser. Ikke alle
testede hypoteser fremgår dog af analysen, idet kun de mest
interessante er medtaget. De resterende analyser er
opsummeret i bilag A (afsnit 5). De mest markante konklusioner
for husstande er følgende:
 Gebyrets størrelse ikke har sammenhæng med mængden af
affald
 En ekstra henteordning giver i gennemsnit 9 kg ekstra
genanvendt affald per husstand per år, når man kontrollerer
for andre faktorer. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på
16%.
 Ved at sammenholde mængden af dagrenovation per
husstand i 2013 med volumen på husstandens beholder til
dagrenovation ses ingen signifikante sammenhænge. Der ses
således ingen sammenhæng mellem en mindre spand til
restaffald og mængden af affald til genanvendelse. Dette gør
sig gældende for både husstande med eget skraldesystem og
husstande med fælles skraldesystem.
- 22 -
 En direkte sammenligning af befolkningstæthed og antal kg
genanvendt affald per husstand viser en svag negativ
sammenhæng. I områder med høj befolkningstæthed er der
altså mindre genanvendelse i husholdningerne.
 En direkte sammenligning af antal kg genanvendt affald per
husholdning viser, at der genvendes mest på Sjælland,
mindre i Jylland og mindst på Fyn.
 Alt andet lige genanvendes mindre i kommuner, der er
medejer af et kommunalt forbrændingsanlæg. For kommuner,
der selv ejer et forbrændingsanlæg, genanvender
husholdningerne i gennemsnit 40 kg mindre affald om året.
3. Husholdninger: Betydningen af gebyrer for genanvendelsen
Mængden af affald har ingen sammenhæng med gebyrets størrelse
Som led i analysen er det undersøgt, om størrelsen af
affaldsgebyret for husholdninger har en sammenhæng med den
samlede mængde affald, det vil sige både affald til
genanvendelse og restaffald. Hypotesen kunne i den forbindelse
være, at i kommuner med større mængder affald per husstand
er gebyret højere, eller at højere gebyrer giver incitament til at
producere mere affald for at ”udnytte” ordningen.
Omkostninger og mængder
3
Mængder affald per husstand 2013 i tons
Figuren herunder viser en svag sammenhæng mellem
affaldsmængden og omkostningen per husstand på
kommuneniveau. Sammenhængen er dog ikke signifikant. Det
er med andre ord ikke muligt at påvise en sammenhæng mellem
gebyrets størrelse og mængden af affald.
2,5
2
1,5
1
0,5
0
kr. 0
Note: n = 57
kr. 500
kr. 1.000
kr. 1.500
kr. 2.000
kr. 2.500
Omkostninger per husstand ekskl. moms
- 23 -
kr. 3.000
kr. 3.500
kr. 4.000
3. Husholdninger: Betydning af beholderstørrelse for genanvendelsen
Beholdervolumen har ingen betydning for mængden af dagrenovation
Som led i analysen er det undersøgt, om størrelsen af den
enkelte husstands beholder til dagrenovation har en indflydelse
på mængden af affald til genanvendelse ud fra hypotesen om, at
mindre plads i beholderen vil skabe incitament til genanvendelse
og derved mindske mængden af restaffald.
Ved at sammenholde mængden af dagrenovation per husstand i
2013 med volumen på husstandenes beholder til dagrenovation
ses ingen signifikante sammenhænge. Dette gør sig gældende
for både husstande med eget skraldesystem og husstande med
fælles skraldesystem. Konklusionen stemmer overens med de
kommentarer, som kommunerne har angivet omkring
beholderstørrelser: Størrelsen bestemmes ud fra husstandens
behov, og ikke omvendt.
Beholderstørrelsens indvirkning på mængde af
dagrenovation for husstande med fælles
skraldesystem
Beholderstørrelsens indvirkning på mængder af
dagrenovation for husstande med eget
skraldesystem
1
Tons dagrenovation per husstand
Tons dagrenovation per husstand
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0,8
0,6
0,4
0,2
0
0
0
200
400
600
800
Beholderstørrelse i liter
1000
0
1200
Note: n = 53
1000
Note: n = 55
- 24 -
2000
3000
4000
Beholderstørrelse i liter
5000
3. Husholdninger: Betydning af henteordninger
Analysen viser, at flere henteordninger giver mere genanvendelse per husstand
Som led i analysen er det undersøgt, om et højere serviceniveau
giver mere genanvendelse. Et højt serviceniveau kan komme til
udtryk på flere måder, men mest generelt i form af afhentning
fremfor at borgerne selv skal køre på genbrugspladsen med det
genanvendelige affald. Hypotesen er således, at der må forventes
en højere grad af genanvendelse i kommuner med flere
henteordninger.
En direkte sammenligning af antallet af henteordninger og kg
genanvendt affald per husstand viser kun en svag positiv
sammenhæng.
Ved anvendelse af statistisk analyse viser det sig, at der er en
positiv signifikant sammenhæng mellem antallet af
henteordninger, som kommunen tilbyder, og den genanvendte
mængde per husholdning.
En ekstra henteordning giver i gennemsnit 9 kg ekstra genanvendt affald per husstand per år, når man kontrollerer for andre
faktorer. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 16%.
Sådan har vi gjort (side 25-28)
Direkte sammenligning af henteordninger og genanvendelse
Ved hjælp af lineær regression undersøger vi, hvilke faktorer, der
påvirker mængden af genanvendelse per husstand.
Kg genanvendt affald per
husstand
300
Analysen er gennemført i følgende tre trin:
250
Trin 1
Udvalgt affaldsfraktioner, hvor henteordninger forventes
at have en betydning: Batterier, emballage metal, emballage pap,
emballage papir, emballage plast, organisk affald, pap, papir inkl.
aviser, plast, PVC.
200
150
100
Trin 2
Udvalgt henteordninger: Batterier, glas (herunder emballage),
haveaffald, organisk affald, pap (herunder emballage), papir (herunder emballage og aviser), plastik (herunder emballage og PVC).
50
0
0
Note: n = 64
2
4
Antal henteordninger
6
8
*I figuren er kun medtaget de affaldsfraktioner, der er nævnt i trin 1 og de
henteordninger, der er nævnt i trin 2, jf. boksen til højre.
Mange andre faktorer kan imidlertid også påvirke genanvendelsen i
den enkelte kommune og dermed være med til at sløre billedet af
henteordningernes betydning. For at isolere effekten af
henteordninger er der gennemført en statistisk analyse.
- 25 -
Trin 3
Gennemført statistisk analyse (OLS-regression):
Responsvariabel: Kg genanvendt affald per husholdning per år.
Forklarende variable: antal henteordninger, ejerskab af
forbrændingsanlæg.
Kontrolvariable: befolkningstæthed, landsdel. Antal genbrugspladser
per km2 var ikke signifikant, og er derfor udeladt.
3. Husholdninger: Befolkningstæthed
Mindre genanvendelse i tæt befolkede kommuner
Som led i analysen er desuden undersøgt en række
demografiske forholds betydning for genanvendelsesgraden
(se metodeboks på side 25).
Der er gennemført en statistisk analyse, jf. metodeboksen side
25, af den isolerede effekt af befolkningstætheden. Analysen
viser, at kommuner med høj befolkningstæthed alt andet lige
genanvender mindre end kommuner med lav
befolkningstæthed. 100 personer flere per km2 giver i
gennemsnit 3 kg mindre genanvendt per husstand per år.
En direkte sammenligning af befolkningstæthed og antal kg
genanvendt affald per husstand viser en svag negativ
sammenhæng. I kommuner med højere befolkningstæthed er
befolkningen altså mindre tilbøjelige til at genanvende deres
affald.
100 personer
flere per km2
kg genanvendt affald per husstand
300
3 kg mindre
genanvendelse
250
200
150
100
50
Det er dog ikke antallet af genbrugspladser i kommunen, der
er skyld i den højere genanvendelse i mindre tæt bebyggede
kommuner. Analysen viser nemlig, at der ikke er nogen
statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af
genbrugspladser per km2 i kommunen og den mængde affald,
der bliver genanvendt.
0
0
Note: n = 64
1000
2000
3000
4000
Personer per km2
*I figuren er kun medtaget følgende affaldsfraktioner:
Batterier, emballage metal, emballage pap, emballage papir, emballage
plast, organisk affald, pap, papir inkl. aviser, plast, PVC.
Mange andre faktorer kan imidlertid også påvirke genanvendelsen i den enkelte kommune og dermed være med til at sløre
billedet af befolkningstæthedens betydning.
- 26 -
3. Husholdninger: Regionale forskelle
Fynboer genanvender mindst
Som led i analysen er desuden gennemført en direkte
sammenligning på tværs af landsdele af mængden af
genanvendeligt affald per husstand (se metodeboks på side
25).
Mange andre faktorer kan imidlertid også påvirke
genanvendelsen i den enkelte kommune og dermed være med
til at sløre billedet af regionernes betydning. Den statiske
analyse viser den isolerede effekt af de regionale forskelle.
En direkte sammenligning af antal kg genanvendt affald per
husholdning viser, at der genvendes mest på Sjælland, mindre
i Jylland og mindst på Fyn.
Den statistiske analyse, jf. metodeboksen side 25, bekræfter
resultatet fra den direkte sammenligning på tværs af
landsdele.
Kg genanvendt affald per husholdning per år per region
62
Fyn
Figuren viser, at kommuner på Fyn i gennemsnit genanvender
31 kg affald mindre per husholdning per år end tilsvarende
kommuner på Sjælland. Forskellen mellem Sjælland og Fyn
forstærkes, når der tages højde for variable i metodeboksen
på side 25. Der skal dog tages forbehold for, at der kun er 8
fynske kommuner med i analysen, og at sammenhængen
dermed kan være drevet af enkeltobservationer.
59
31
Jylland
Sjælland
Fyn
Ved inddragelse af andre variable i den statistiske analyse (se
metodeboksen på side 25) er der fortsat forskel mellem
Sjælland og Jylland i mængden af genanvendeligt affald per
husstand. Forskellen er dog kun begrænset signifikant.
Jylland
Note: n = 64
*I figuren er kun medtaget følgende affaldsfraktioner:
Batterier, emballage metal, emballage pap, emballage papir, emballage
plast, organisk affald, pap, papir inkl. aviser, plast, PVC.
Note: Tallet for hver af regionerne er et simpelt gennemsnit og den
genanvendte mængde i hver af kommunerne i regionen.
- 27 -
3. Husholdninger: Betydning af kommunalt ejerskab
Mindre genanvendelse i kommuner, som ejer forbrændingsanlæg
Endelig er der som led i analysen gennemført en test af, i
hvilket omfang det har betydning for genanvendelsen i en
kommune, at kommunen er medejer af et
forbrændingsanlæg.
Genanvendt affald (kg per husstand per år) i
kommuner, der hhv. er medejer og ikke er medejer af
forbrændingsanlæg
75
Denne analyse tester en hypotese om, at kommuner, der ejer
forbrændingsanlæg, har et incitament til at sikre en
tilstrækkelig mængde affald til forbrænding, således at
anlægget kan finansieres og drives mest effektivt.
49
Figuren til højre viser, at der alt andet lige genanvendes
mindre i kommuner, der er medejer af et kommunalt
forbrændingsanlæg, end i kommuner, som ikke er medejer af
et kommunalt forbrændingsanlæg.
Denne forskel forstærkes yderligere, når der tages højde for
andre variable i den statiske regression. Her viser analysen,
at husholdninger i kommuner, som er medejer af et
forbrændingsanlæg, i gennemsnit genanvender 40 kg mindre
affald om året end husholdninger i kommuner, der ikke ejer
forbrændingsanlæg.
Medejer af forbrændingsanlæg
Ikke medejer af
forbrændingsanlæg
Note: n = 64
Udvalgte affaldsfraktioner: Batterier, emballage metal, emballage
pap, emballage papir, emballage plast, organisk affald, pap, papir
inkl. aviser, plast, PVC.
Fremgangsmåden for den statistiske analyse er beskrevet i
metodeboksen på side 25.
- 28 -
3. Husholdninger: Læringspunkter
Positive erfaringer med genanvendelse: Information og borgersamarbejde er centralt
Positive erfaringer for genanvendelse
Eksempler fra spørgeskema
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Eksempler fra spørgeskema
•
Borgernært fast indsamlingsmateriel giver højere
genanvendelse (Albertslund).
Forsøgsordning med indsamling af farligt affald fra
etageejendomme med vicevært. Alle der deltog i
forsøgsordning har efterfølgende valgt at fortsætte (Allerød).
Borgerne er positivt indstillet overfor mere genanvendelse
og sortering (Ballerup, Brøndby m.fl.).
Indsamling af batterier og elektronikaffald via låget på
dagrenovationsbeholder øger genanvendelsen (Bornholm,
Gribskov m.fl.).
Gode erfaringer med informationsmøder, særligt målrettet
skolebørn (Bornholm, Guldborgssund m.fl).
Informationskampagner via lokalavisen, borgermøder,
møder for viceværter etc. (Halsnæs m.fl.).
Information er altafgørende for, at borgerne finder
genanvendelsen hensigtsmæssig og samarbejder (Varde).
Øget genanvendelsen til 50% ved at implementere
biosortering i hele kommunen (Egedal).
Genbrugsbeholdere ved husstande øger genanvendelsen.
Kombiner med information om sortering i husstandsomdelte
brochurer (Favrskov).
Borgerne skal have let adgang til information om sortering,
fx på hjemmeside og via sms (Greve og Næstved).
SMS om indsamling af storskrald, haveaffald mm.
(Næstved).
Andelen af genanvendelse stiger ved to-kammer opdelte
beholdere (Haderslev).
Etablering af genbrugsbutik har øget genanvendelse og
været selvfinansierende (Silkeborg).
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
- 29 -
Ændring af indsamling i sække til beholdere gjorde det
nærmere at indsamle flere sorterede fraktioner (Halsnæs).
Automatisk tilmelding til frivillige ordninger giver betydeligt
flere deltagere end frivillig tilmelding (Herlev).
Vejledning fra ansatte på genbrugsstationer har stor
betydning for sortering (Herning).
Strategisk informering af borgeren er vigtig. Fx succes med
klistermærker på borgernes affaldsbeholdere der oplyser
om indsamling af batterier (Sønderborg, Herning m.fl.).
Øget genanvendelse har reduceret omkostningerne til
indsamling svarende til en reduktion på 290 kr. pr. år fra
2014 til 2015 for hver husstand (Morsø).
Flere henteordninger i byer og bymæssige bebyggelser
øgede genanvendelsen. Kommunen indførte
henteordninger for bioaffald, papir, batterier og småt
elektronik (Halsnæs). Ringsted Kommune har også gode
erfaringer med at indføre flere henteordninger.
Opsætning af papircontainere til de enkelte husstande øger
genanvendelsen (Solrød).
Opførsel af 18 supermiljøstationer i lokalområder med
inddragelse af borgerforeninger m.fl. har en positiv effekt på
sorteringen (Varde).
Henteordning for organisk affald reducerer mængden af
dagrenovation (Vejen).
Flere henteordninger har øget omkostningerne for
kommunen med ca. 200 kr. pr. husstand. Men det er
kommunens vurdering at borgerne gerne betaler den ekstra
omkostning for at spare turen til genbrugspladsen
(Aabenraa).
Implementering af nye ordninger skal ske i etaper. Så kan
man sikre at eventuelle uhensigtsmæssigheder bliver
opdaget i tide (Hillerød).
3. Husholdninger: Læringer
Negative erfaringer og opsummering af læringer
Udfordringer og negative erfaringer
Opsummering
Eksempler fra spørgeskema
Positive og negative erfaringer
• Uddeling af poser til indsamling af genbrug er uden
effekt (Albertslund).
• Prisstigninger som følge af øget genanvendelse giver
anledning til klager og borgermodstand (Assens,
Frederikssund m.fl.).
• Sorteringsregler er svære at finde rundt i og
besværelige. Brugerinddragelse er omkostningstungt
(Ballerup).
• Beholdere til sortering er grimme og fylder meget. Det
giver modstand (Brøndby).
• Kommunen oplever generelt modstand fra borgerne
ved forandringer (Egedal).
• Nye tiltag kræver omfattende informationskampagner
(Frederikssund).
• Informationskampagner om sortering har kortvarige
effekter (Horsens).
• Nye ordninger skal indføres på det rigtige tidspunkt.
Fx skal indsamling af bioaffald ikke indføres om
sommeren pga. risiko for fluer (Kalundborg).
• Det er svært at indføre mere sortering i husstande
med fælle skraldesystem (Rødovre).
• Brugerinddragelse er meget omkostningstungt
(Vallensbæk m.fl.).
• Det er kommunens indtryk, at borgerne ikke læser
informationskampagner. Kommunen skal holde opsyn
for at sikre korrekt brug af ordningerne (Hillerød).
• Kommunerne har erfaret at borgernær inddragelse er
vigtigt for at implementere nye ordninger, især
ordninger med fokus på genanvendelse. Det er vigtigt
borgerne forstår hvorfor de skal genanvende. Især
hvis det er forbundet med en omkostningsstigning.
• Information er også vigtigt for at imødegå negative
reaktioner fra borgerne, fx klager over priser og
æstetikken i nye affaldsbeholdere. Nogle kommuner
har erfaret at effekten af informationskampagner er
kortvarig og derfor kræver opfølgning ofte.
• Det skal være let for borgerne at sortere affaldet. I den
forbindelse benytter kommunerne sig af
• nuding (fx klistermærker på affaldsbeholdere)
• SMS ved afhentning af storskrald og
haveaffald
• affaldsbeholdere forbeholdt papir eller organisk
affald.
• Nogle kommuner har erfaring for at flere
henteordninger øger genanvendelsen og reducerer
mængden af dagrenovation.
• Kommunerne har blandet erfaringer med, om flere
henteordninger øger eller reducerer omkostningerne
ved ordningen. I de kommuner hvor gebyret er øget,
er det alligevel deres vurdering, at borgerne gerne vil
betale det højere gebyr for til gengæld at undgå turen
på genbrugspladsen.
- 30 -
4. Genanvendelse af affald
fra erhverv
Analyse af incitamenter for øget
genanvendelse af erhvervsaffald
- 31 -
4. Erhverv: Hovedkonklusioner af analysen
Økonomien er vigtigst for virksomhedernes incitament til genanvendelse
Ligesom for husholdninger har Deloitte og Incentive som led i
analysen opstillet nogle hypoteser for hvilke incitamenter,
henholdsvis gebyrer og services giver for virksomheder til øget
genanvendelse.
Hvor det for husholdninger er service i form af henteordninger,
der betyder noget for graden af genanvendelse, mens gebyrerne
er mindre vigtige, er hypotesen at gebyrer har en større
betydning for virksomhedernes incitament til øget
genanvendelse.
Analysemulighederne er begrænset af, at kortlægningen kun
omfatter de kommunale genbrugspladser og deres gebyrer,
mens det ikke har været en del af opgaven at afdække
prisniveauet på den private del af aftagermarkedet. Det betyder,
at de økonomiske incitamentsstrukturer kun kan analyseres for
så vidt angår den del af affaldet, som tilgår de kommunale
genbrugspladser.
I forhold til virksomhedernes genanvendelse er der følgende
konklusioner:
 Genbrugspladsgebyrets størrelse har en klar betydning for
virksomhedernes incitament til at tilmelde sig en kommunal
genbrugspladsordning. Jo billigere genbrugspladsgebyr, jo
større andel af kommunens virksomheder er tilmeldt.
- 32 -
 Demografien har en vis betydning for virksomhedernes brug
af de kommunale genbrugspladser. Analysen viser således,
at jo tyndere befolket, kommunen er, des større er andelen af
virksomheder, der er tilmeldt den kommunale
genbrugspladsordning. Det kan hænge sammen med, at
konkurrencepresset fra private aftagere af genanvendeligt
erhvervsaffald er svagere i mindre tæt befolkede områder,
hvor det også må antages, at der generelt er færre
virksomheder.
4. Erhverv: Betydning af gebyrer for genanvendelsen
Lavere genbrugspladsgebyr medfører flere tilmeldte virksomheder
Det har været en overordnet hypotese, at gebyrer har en større
indvirkning på virksomhedernes incitament for øget
genanvendelse, end det har for husholdninger. Det er derfor
blevet undersøgt, om størrelsen af kommunernes
genbrugspladsgebyrer har en betydning for andelen af
virksomheder i kommunen, der er tilmeldt kommunens
genbrugspladsordning.
Denne tendens understreges af de erfaringer, som kommunerne
har noteret i spørgeskemaet (se side 34). Her angiver
kommunerne, at netop prisen betyder mest for virksomhedernes
brug af de kommunale ordninger.
Den samlede oversigt med kommunernes gebyr for
genbrugspladsen er vist under kortlægningen på side 18.
Analysen viser, at gebyret for at benytte sig af den kommunale
genbrugsplads har en signifikant indvirkning på andelen af
virksomheder, der vælger at benytte sig af ordningen. Desto
højere gebyret er, desto færre virksomheder er tilmeldt den
kommunale ordning.
Gebyrets påvirkning på andelen af virksomheder, der er tilmeldt en genbrugspladsordning
Andel af virksomheder, der er tilmeldt en
genbrugspladsordning
40%
30%
20%
10%
0%
kr. 0
kr. 2.000
kr. 4.000
kr. 6.000
kr. 8.000
Gebyr per virksomhed ekskl. moms
n = 55
- 33 -
kr. 10.000
kr. 12.000
4. Erhverv: Betydning af demografi for genanvendelsen
Virksomheder i kommuner med lavere befolkningstæthed er oftere tilmeldt genbrugspladsordningen
Det er hypotesen, at konkurrencen fra private aftagere af genanvendeligt
affald er størst der, hvor der også er mange virksomheder. Analysen
indikerer en sammenhæng mellem kommunernes befolkningstæthed og
andelen af virksomheder, der er tilmeldt en kommunal
genbrugspladsordning. Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant,
og er i vidt omfang baseret på enkeltobservationer.
Sammenhæng mellem befolkningstæthed og andel af
virksomheder, der er tilmeldt en kommunal
genbrugspladsordning
Andel af virksomheder, der er tilmeldt en
kommunal genbrugspladsordning
Der er frit valg for virksomheder til at afhænde deres genanvendelige
affald. Idet gebyrstørrelser, som det fremgår af foregående side, har en
signifikant indvirkning på virksomheders anvendelse af genbrugspladser
må det antages, at økonomiske konkurrenceparametre, i særdeleshed
pris og andre omkostninger, i det hele taget har en effekt på
virksomheder.
50%
40%
30%
20%
10%
Figuren nedenfor viser, at der er meget stor variation i, hvor mange
virksomheder, der er tilmeldt kommunernes genbrugspladsordninger. I
0%
0
500
1000 1500 2000 2500 3000 3500
fire af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er mellem 30-40%
Befolkningstæthed
(indb./km2)
af virksomhederne tilmeldt, hvilket svarer til stort set samtlige
Note: n = 52
Befolkningstæthedskilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet d. 11.
virksomheder, der ikke er fritaget for gebyr i de pågældende fire
december 2014
kommuner. I alle andre kommuner i analysen er 10% eller betydeligt
færre virksomheder tilmeldt den kommunale genbrugspladsordning.
Andel af virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugspladsordning
40%
30%
20%
0%
Lolland
Guldborgsund
Kerteminde
Frederikssund
Vejle
Lemvig
Århus
Langeland
Struer
Holstebro
Norddjurs
Syddjurs
Ikast-Brande
Varde
Odsherred
Rødovre
Aabenraa
Thisted
Middelfart
Vejen
Ishøj
Nordfyns
Tårnby
Svendborg
Frederikshavn
Skive
Herning
Silkeborg
Bornholms…
Esbjerg
Brøndby
Randers
Albertslund
Vallensbæk
Helsingør
Hedensted
Slagelse
Vesthimmerland
Aalborg
Favrskov
Allerød
Lyngby-…
Halsnæs
Morsø
Hillerød
Rudersdal
Gribskov
Herlev
Greve
Assens
Horsens
Solrød
10%
Note: n = 52
- 34 -
4. Erhverv: Læringer
Dialog, løbende information og fælles projekter er centralt for at øge genanvendelsen
Positive erfaringer for genanvendelse
Udfordringer og negative erfaringer
Opsummering
Opsummering
Det er svært at få virksomhederne til at tilmelde sig den
kommunale affaldsordning. Virksomhederne har fokus på
prisen, og her kommer genanvendelsen ofte i anden række,
som det er i dag.
Kommunernes gevinst ved at øge genanvendelsen blandt
virksomhederne står ofte ikke mål med omkostningerne.
Kommunerne vurderer at dialog med virksomhederne er vigtigt
for at øge informationsniveauet og virksomhedernes motivation
for at genanvende.
Konferencer, direkte henvendelser og periodiske affaldstjek
kan være blandt metoderne til at holde et højt
informationsniveau og holde en tæt dialog.
Eksempler fra spørgeskema
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Eksempler fra spørgeskema
•
Længere åbningstider på genbrugsstationerne øger
genanvendelsen og mindsker risici for indbrud (flere kommuner).
Periodiske tjek af virksomhedernes affald øger viden om
genanvendelse og giver højere frasortering af genanvendelige
fraktioner (Greve).
Informationskampagner med nyhedsbreve og kampagner på
genbrugsstationen øger genanvendelsen (flere kommuner).
Kommunen har gode erfaringer med virksomheder, der ønsker at
deltage i små symbioseprojekter. De har fx gennemført projektet
”Fuld Skrald” der fremmer sorteringen af bioaffald fra spisesteder
(Slagelse).
Virksomhederne tager velvilligt imod nye tiltag om sortering på
genbrugsstationen. Efter en rum tid er det kommunens erfaring, at
private aktører begynder indsamling af de samme nye fraktioner,
som kommunen har lagt op til (Sønderborg).
Hvert år afholder kommunen møder med storkunder og andre
interessenter i affaldsordningerne. Det giver en velvilje omkring
genanvendelse (Varde).
Der er indført flere kategorier af virksomhedstyper. Det gør, at
betalingen i højere grad er tilpasset den enkelte virksomhed og
føles mere retfærdig (Varde).
Dialogmøder og direkte henvendelser til virksomheder giver den
største effekt (Varde).
Virksomhederne sætter pris på frivillige ordninger og ikke tvungen
tilmelding (Varde).
•
•
•
•
•
•
- 35 -
Det er svært at få virksomheder til at tilmelde sig
genbrugspladsordningen, og det er uklart, hvilken
informationskanal der er bedst (Rudersdal).
Langeland Kommune har overvejet at indføre en digital
erhvervsaffaldshåndbog. Håndbogen skulle indeholde en
vejledning til at sortere affald. Tiltaget blev ikke ført ud i livet, da
særligt håndværkere ønsker håndbogen i en papirudgave, som de
kan have i bilen.
Frivalgsordninger for sortering af affald stiller krav om øget kontrol.
Det er dyrt at administrere og bliver nedprioriteret. (Slagelse).
Kontrol og/eller økonomiske incitamenter er nødvendige for at øge
genanvendelsen blandt virksomheder. Virksomheder vælger den
billigste affaldsløsning, herunder fra en privat vognmand uden om
kommunens ordning (Slagelse).
Omkostningen til indsamling af bioaffald fra virksomheder står ikke
mål til gevinsten (Slagelse).
Kommunen har afholdt forskellige konferencer om
affaldsforebyggelse og genanvendelse. Det har været relativt dyrt
og kommunen kan ikke se resultatet på bundlinjen (Sønderborg).
Genanvendelse kræver et konstant højt informationsniveau.
Hvis informationskampagner mindskes bliver der indsamlet
mindre genanvendeligt affald (Vejen).
5. Bilag
Gennemførte analyser og database med link
til gebyrblade
- 36 -
5. Bilag A: gennemførte analyser
Oversigt over gennemførte analyser
Trendanalyser
Statistiske analyser af henteordninger
Gennem en hypotesedrevet metodisk tilgang er følgende
trendanalyser udført for husstande:
Det er undersøgt om nedenstående variable har signifikant
betydning for mængden af genanvendt affald per husholdning
per år:
•
Genanvendelsesgrad mod antal fraktioner i henteordninger
•
Mængde af dagrenovation per husstand mod antal fraktioner i
henteordninger
•
Mængde af glas per husstand mod antal henteordninger for glas
•
Mængde af pap per husstand mod antal henteordninger for pap
•
Mængde af jern og metal per husstand mod antallet af
henteordninger for jern og metal
•
Mængde af dagrenovation per husstand mod mængder af
organisk affald per husstand
Variabel
Signifikant
betydning
Færre end 3 henteordninger
udover dagrenovation
Henteordning for haveaffald
Henteordning for relevante
fraktioner
•
Mængde af dagrenovation per husstand mod valg af services,
som medfører øget gebyr for ordningen
•
Mængde af dagrenovation per husstand mod valg af services,
som medfører reduceret gebyr for ordningen
•
Mængde af dagrenovation per husstand mod muligheden for
reduktion af gebyr som følge af mindre mængder
•
Betydning af beholderstørrelse for genanvendelsen
Antal henteordninger
•
Gebyrets påvirkning på andel af virksomheder, der er tilmeldt en
genbrugspladsordning
•
Kommunalt medejerskab af
forbrændingsanlæg
Sammenhæng mellem befolkningstæthed og andel af
virksomheder, der er tilmeldt en kommunal genbrugspladsordning
Bringeordning for glas, pap og
papir
Henteordninger for mindst 7
fraktioner
Alle analyser er gennemført med følgende kontrolvariable:
• Befolkningstæthed
• Region
Flere af ovenstående analyser resulterede ikke i tydelige
trends med høj signifikans, og det har på baggrund af disse
ikke været muligt at drage konklusioner om ordningsstrukturer,
der medfører øget genanvendelse.
Det er desuden testet om antal genbrugspladser per km2
havde betydning, men den var ikke signifikant og er derfor
udeladt.
- 37 -
5. Bilag B: database med link til gebyrblade
A-F
Gebyrblad for husholdninger
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Regionskommune
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Christiansø Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune
Gebyrblad for virksomheder
http://albertslund.dk/borger/oekonomi-ogtakster/takster-2014/
http://albertslund.dk/borger/oekonomi-ogtakster/takster-2014/
http://www.alleroed.dk/Erhverv/Miljo_og_affald/Affald
http://www.alleroed.dk/Borger/Affald_Genbrug/Takster _fra_erhverv/Erhvervsaffaldsgebyr-2014/Gebyrer.aspx
2012.aspx
http://www.assensforsyning.dk/dahttp://www.assensforsyning.dk/daDK/Affald/Priser.aspx
DK/Affald/Priser.aspx
http://www.ballerup-affald.dk/gebyrer-forhttp://www.ballerup-affald.dk/priser
erhvervsaffald
http://billund.dk/affald-oggenbrug/borger/dagrenovation/takster/
http://billund.dk/affald-og-genbrug/erhverv/takster/
http://www.bofa.dk/da/privat/priser/
http://www.brondby.dk/Borger/AffaldOgGenbrug/Hvad
KosterRenovation.aspx
http://www.bronderslev.dk/Borger/MiljoOgEnergi/Affal
dOgGenbrug/Takster.aspx
http://www.dragoer.dk/page186.aspx
http://www.bofa.dk/da/erhverv/priser/
http://www.brondby.dk/virksomhed/Byggeri-ogmiljoe/Affald-fra-erhverv/Gebyrer.aspx
http://bronderslev.dk/Erhverv/LandbrugOgVirksomhed
er/AffaldOgGenbrug/GebyrForErhvervsaffald.aspx
http://www.dragoer.dk/page5036.aspx
http://www.egedalkommune.dk/borger/skat-oghttp://www.egedalkommune.dk/borger/skat-ogoekonomi/takster; http://www.vestfor.dk/web/affaldoekonomi/takster
og-genbrug/tilmelding-genbrugsstationer
http://www.esbjergkommune.dk/borger/affald--energi-- http://www.esbjergkommune.dk/erhverv/affald-miljø/affald-ogenergi--miljø/affald/gebyr-og-priser/gebyr-og-prisergenbrug/dagrenovation/dagrenovationsordning.aspx håndtering-af-affald.aspx
http://www.fanoe.dk/frameset/run_frame.asp?RoomID http://www.fanoe.dk/frameset/run_frame.asp?RoomID
=122&LangRef=1&Area=&topID=&ArticleID=5603&M =122&LangRef=1&Area=&topID=&ArticleID=5603&M
enuID=127&moduleid=&Template=../templates/templa enuID=127&moduleid=&Template=../templates/templ
te_2.asp&ExpandID=1538&globallangref=
ate_2.asp&ExpandID=1538&globallangref=
http://favrskovforsyning.dk/priser/takster
http://favrskovforsyning.dk/priser/takster
http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/takster_ http://www.faxekommune.dk/sites/default/files/takster
-_renovation_og_genbrugsordning_2015.pdf
_-_renovation_og_genbrugsordning_2015.pdf
http://www.fredensborgforsyning.dk/takster-oversigt/ http://www.fredensborgforsyning.dk/takster-oversigt/
https://www.fredericia.dk/Borger/Naturhttps://www.fredericia.dk/Borger/Naturmiljo/Sider/Affald/takster_affald_borger.aspx
miljo/Sider/Affald/Takster-og-gebyrer.aspx
- 38 -
5. Bilag B: database med link til gebyrblade
F-H
Gebyrblad for husholdninger
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
http://www.frederiksberg.dk/~/media/Forside/Borger/Af http://www.frederiksberg.dk/~/media/Forside/Borger/A
fald-og-miljoe/Affald-genbrug/PDF/Gebyrblad2015ffald-og-miljoe/Affald-genbrug/PDF/Gebyrblad2015web.ashx
web.ashx
Furesø Kommune
http://www.avoe.dk/Takster-2014.659.aspx
http://www.frederikssund.dk/Generellekommuneoplysninger/Oekonomi/Budget2014/Takster-2014/Renovation---takster-2014
http://www.furesoe.dk/Borger/BoligOgByggeri/Affald.a
spx
Faaborg-Midtfyn Kommune
http://www.ffv.dk/priser/priser-dagrenovation.html
Gentofte Kommune
http://www.gentofte.dk/da/Borger/Bolig/Affald-ogGenbrug/Regulativ-og-gebyr-for-husholdningsaffald
Frederikssund Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune
Halsnæs Kommune
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune
Gebyrblad for virksomheder
http://frederikshavn.dk/Sider/Affald-og-genbrug.aspx
http://www.frederikssund.dk/Generellekommuneoplysninger/Oekonomi/Budget2014/Takster-2014/Renovation---takster-2014
http://www.furesoe.dk/Erhverv/MiljoeEnergiAffaldOgTi
lsyn/Affald.aspx
http://www.ffv.dk/images/stories/Pdf/Renovation/ny_e
rhvervsaffaldsordning_2013_NY.pdf
http://www.gentofte.dk/da/Erhverv-ogarbejde/Erhverv-ogmilj%C3%B8/Erhvervsaffald/Erhvervsgebyr-2014
http://www.gladsaxe.dk/kommunen/erhverv/miljoe_klima_og_affald/affald/erhvervsaffaldsgebyr
http://www.glostrup.dk/For-borgere/Miljoe-ognatur/Affald-og-genbrugsstation/Prisliste.aspx
http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=69235
http://www.glostrup.dk/For-borgere/Miljoe-ognatur/Affald-og-genbrugsstation/Prisliste.aspx
http://www.greve.dk/Borger/Milj%C3%B8%20og%20e
nergi/Affald%20og%20genbrug/Husholdningsaffald.as http://www.greve.dk/Erhverv/Erhvervsaffald/Erhvervs
px
affaldsgebyr.aspx
http://www.gribskov.dk/gribskov/web.nsf/Vindue?Read http://www.gribskov.dk/gribskov/web.nsf/Vindue?Rea
Form&db=C1257258002FD751&iD=A4127A443FF18 dForm&db=C1257258002FD751&iD=A4127A443FF1
48DC1257267003337E4
848DC1257267003337E4
http://www.refa.dk/REFA/Borger/Dagrenovation/Priser http://www.refa.dk/REFA/Virksomhed/Dagrenovation/
-2015.aspx
Priser.aspx
http://provas.dk/privat/affald/priser
http://provas.dk/erhverv/affald/priser
http://www.halsnaesforsyning.dk/affald/husholdninger/ http://www.halsnaesforsyning.dk/affald/priser/priserforsyningsomraade/priser/priser-2014
2014
http://www.hedensted.dk/media/297679/Affald.pdf
http://www.hedensted.dk/media/297679/Affald.pdf
http://fh.dk/files/media/dokumenter/Kundeservice/Pris http://fh.dk/files/media/dokumenter/Kundeservice/Pris
er/Takst%20Renovation%202014.pdf
er/Takst%20Erhvervsaffald%202014.pdf
http://www.herlev.dk/erhverv/erhvervsaffald/gebyrer/e
http://www.herlev.dk/borger/natur-miljo/affald/takster rhvervsaffaldsgebyr
http://affald.herning.dk/dagrenovation/renovationsgeby http://affald.herning.dk/saerligt-for- 39 rer
erhverv/erhvervsaffaldsgebyr
5. Bilag B: database med link til gebyrblade
H-K
Gebyrblad for husholdninger
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune
http://www.hillerodforsyning.dk/affald/priseroggebyrer/
http://www.hjoerring.dk/Borger/Affald-ogGenbrug/Affaldssortering-Vraa/Mit-affald.aspx
http://www.holfor.dk/files/media/dokumenter/Affald/Ko
pi%20af%20Taktstblad%20Holb%C3%A6k%20Affald
%20AS%202014%20Final%201%200.pdf
Gebyrblad for virksomheder
http://www.hillerodforsyning.dk/affald/priseroggebyrer/
affaldsgebyrforerhverv/
http://www.affaldsgebyr.hjoerring.dk/Erhvervsaffaldsg
ebyr/Gebyr-for-erhvervsaffald.aspx
http://www.holfor.dk/erhverv/adganggenbrugspladsen/erhvervsaffaldspriser
Ikast-Brande Kommune
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://www.horsenskom.dk/Borgerinfo/AffaldOgGenbr
ug/Takster.aspx
http://www.hvidovre.dk/Borger/miljoe-og-affald/Affaldog-genbrug/Regler-og-gebyrer.aspx
http://www.htk.dk/Borger/Takster-priser-skat/Taksterog-gebyrer/Renovation.aspx
http://www.horsholm.dk/Om-kommunen/Kommunensoekonomi/Takster-priser-gebyrer
http://www.ikastbrande.dk/media/5565921/takster_2014.pdf
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://www.horsenskom.dk/Borgerinfo/AffaldOgGenbr
ug/Takster.aspx
http://www.hvidovre.dk/Borger/miljoe-og-affald/Affaldog-genbrug/Regler-og-gebyrer.aspx
http://www.htk.dk/Erhverv/Erhvervsaffald/Affaldsgebyr
.aspx
http://www.horsholm.dk/Om-kommunen/Kommunensoekonomi/Takster-priser-gebyrer
http://www.ikastbrande.dk/media/5565921/takster_2014.pdf
Ishøj Kommune
http://www.ishoj-affald.dk/priser-gebyrer
http://www.ishoj-affald.dk/gebyrer-for-erhvervsaffald
Jammerbugt Kommune
http://www.jammerbugt.dk/media/1827220/takster.pdf http://www.jammerbugt.dk/media/1827220/takster.pdf
http://www.kalundborg.dk/Om_kommunen/Priserhttp://www.kalundborg.dk/Om_kommunen/Priser_takster_og_gebyrer/Affald_og_genbrug_m-m.aspx _takster_og_gebyrer/Affald_og_genbrug_m-m.aspx
http://www.kertemindeforsyning.dk/files/manager/prise http://www.kertemindeforsyning.dk/files/manager/pris
r/takstblad%202013-2014.pdf
er/takstblad%202013-2014.pdf
http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Affa http://www.kolding.dk/erhverv/affald/affaldsgebyr-forld_genbrug/Restaffald/Gebyr/Affaldsgebyr_2015.pdf erhverv
http://www.kk.dk/da/omkommunen/forvaltninger/teknik-ogmiljoeforvaltning/organisation/byens-drift/kunderettet- http://www.kk.dk/da/erhverv/drift-afdrift/affald-og-genbrug/affaldsregler
virksomhed/erhvervsaffald/affaldsgebyrer
http://www.koege.dk/borger/Affald-oghttp://www.koege.dk/borger/Affald-oggenbrug/Affaldstakster.aspx
genbrug/Affaldstakster.aspx
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Københavns Kommune
Køge Kommune
- 40 -
5. Bilag B: database med link til gebyrblade
L-N
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Gebyrblad for husholdninger
Gebyrblad for virksomheder
http://www.langelandforsyning.dk/~/media/Files/Forsyning_Dokumenter/Aff
ald%20og%20genbrug/Priser%20affald%202014.pdf
http://www.lejre.dk/borger/affald-og-genbrug/genereltom-affald/gebyrer-for-renovation/
http://www.langelandforsyning.dk/~/media/Files/Forsyning_Dokumenter/Aff
ald%20og%20genbrug/Priser%20affald%202014.pdf
(der er vedhæftet gebyrblad for 2013)
http://www.lejre.dk/erhverv/affald-oggenbrug/erhvervsaffald/erhvervsaffaldsgebyr/
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://www.refa.dk/REFA/Borger/Dagrenovation/Priser http://www.refa.dk/REFA/Virksomhed/Dagrenovation/
-2015.aspx
Priser.aspx
http://ltf.dk/wp-content/uploads/Affaldstakster-2004- http://ltf.dk/wp-content/uploads/Affaldstakster-20042014.pdf
2014.pdf
http://www.laesoeforsyning.dk/laesoe-renovationhttp://www.laesoeforsyning.dk/laesoe-renovationaps/takster/
aps/takster/
http://www.mariagerfjord.dk/dadk/Erhverv/Energi%20og%20miljoe/Affald/~/link.aspx? http://www.mariagerfjord.dk/Erhverv/Energi%20og%2
_id=E8A89282838446F4B705995385B6F94D&_z=z 0miljoe/Affald/Takster.aspx
http://renovation.middelfart.dk/Borger/Dagrenovation/
Priser%20-%20alm,-d-,%20husstande og
http://renovation.middelfart.dk/Borger/Dagrenovation/ http://renovation.middelfart.dk/Erhverv/Priser%20for%
Priser%20-%20boligselskaber
20erhvervsaffald
http://www.morsoe.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Affald- http://www.morsoe.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Affaldgenbrug-renovation.aspx (se 2015 gebyrer)
genbrug-renovation.aspx (se 2015 gebyrer)
http://www.renodjurs.dk/priser/dagrenovationgrundgeb http://www.renodjurs.dk/genbrugsstationer/regleryr
erhverv
http://www.nordfynskommune.dk/~/media/Files/Doku http://www.nordfynskommune.dk/~/media/Files/Doku
menter/Stabene/Oekonomi%20og%20Loen/Budget% menter/Stabene/Oekonomi%20og%20Loen/Budget%
20og%20regnskab/Budget%20og%20regnskab/Budg 20og%20regnskab/Budget%20og%20regnskab/Budg
et%202014/10%20Takstkatalog.pdf
et%202014/10%20Takstkatalog.pdf
http://www.nfs.as/priserhttp://www.nfs.as/priserlevering/priser/renovationspriser
levering/priser/renovationspriser/erhvervskunder
http://www.naestvedhttp://www.naestvedaffald.dk/sites/default/files/Affaldsgebyr_2014_affald.dk/sites/default/files/Affaldsgebyr_2014__husholdninger.pdf
_virksomheder.pdf
- 41 -
5. Bilag B: database med link til gebyrblade
O-S
Gebyrblad for husholdninger
Odder Kommune
Gebyrblad for virksomheder
Odsherred Kommune
http://www.renosyd.dk/priser/
http://www.odenserenovation.dk/Kontakt-ogbestil/Priser.aspx
http://www.odsherred.dk/indhold/dagrenovationtakster
Randers Kommune
http://affald.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=49903
Rebild Kommune
http://rebild.dk/politik/oekonomi
http://www.renosyd.dk/erhverv/priser-for-erhverv/
http://www.odenserenovation.dk/Kontakt-ogbestil/Priser.aspx
http://www.odsherred.dk/indhold/dagrenovationtakster
http://affald.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=2127 og
http://affald.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=54964
http://rebild.dk/erhverv/affald/mere-om-affald/gebyrerog-takster-erhvervsaffald
Ringkøbing-Skjern Kommune
http://esoe.dk/priser.aspx
http://esoe.dk/priser.aspx
Ringsted Kommune
http://ringsted.dk/takster-renovation
http://roskilde.dk/borger/affald-ogmiljoe/affaldsgebyrer-private-husstande-2014
http://www.rudersdal.dk/Borgerservice_selvbetjening/
By_bolig/Affald/Takster/takstblad.aspx
http://ringsted.dk/takster-renovation
Silkeborg Kommune
Lig private husstande
http://www.rudersdal.dk/Borgerservice_selvbetjening/
By_bolig/Affald/Takster/takstblad.aspx
https://www.rk.dk/erhverv/erhvervsaffald/gebyr-forhttps://www.rk.dk/affald/submenu/reglergebyrer/
erhvervsaffald-2014/
http://www.samsoe.dk/dokumenter/endelige_takstblad http://www.samsoe.dk/dokumenter/endelige_takstbla
2015.pdf
d2015.pdf
http://www.silkeborgforsyning.dk/Genbrug-oghttp://www.silkeborgforsyning.dk/Priser.aspx?ID=3012 affald.aspx?ID=2557
Skanderborg Kommune
http://www.renosyd.dk/priser/
http://www.renosyd.dk/erhverv/priser-for-erhverv/
Skive Kommune
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://www.slagelse.dk/borger/affald-oghttp://www.slagelse.dk/erhverv/affald-oggenbrug/priser,-takster-og-gebyrer-2014
genbrug/priser,-takster-og-gebyrer-2014
http://www.solrod.dk/cms/doks/Serviceområder/Styrin
g/Mål-%20og%20økonomistyring%20%20højre%20midten/2014/2.%20Mål%20og%20Økon http://www.solrod.dk/cms/doks/Afdelinger/Teknisk%2
omi%202014%200Administration/Affald/gebyrer%20for%20affald/Geby
%20delt%20op/Takstoversigt%202014%20roversigt%20erhverv%202015%20til%20hjemmeside.
%20rettet%20efter%20takstændring.pdf
pdf
http://soroe.dk/affald,-kloak-og-miljoe/affald-oghttp://soroe.dk/erhverv/affald-og-genbrug/affald-oggenbrug/affaldsgebyrer
genanvendelse/affaldsgebyrer
Odense Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
- 42 -
5. Bilag B: database med link til gebyrblade
S-V
Gebyrblad for husholdninger
Gebyrblad for virksomheder
Stevns Kommune
http://www.stevns.dk/RenovationAffald--2015.aspx
Struer Kommune
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=959
http://vandogaffald.dk/sites/default/files/Takstblad%20 http://vandogaffald.dk/sites/default/files/Takstblad%20
2014.pdf
2014.pdf
http://www.renodjurs.dk/priser/dagrenovationgrundgeb http://www.renodjurs.dk/genbrugsstationer/regleryr
erhverv
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
http://www.stevns.dk/RenovationAffald--2015.aspx
http://sonfor.dk/?page_id=5922
http://sonfor.dk/?page_id=5934
http://www.thisted.dk/Institutioner/institution/Affald/Dag http://www.thisted.dk/Institutioner/institution/Affald/Erh
renovation/Valgmuligheder%20og%20priser.aspx
verv/Gebyrblad_2014.aspx
http://www.toenderhttp://www.toenderforsyning.dk/Files/Filer/Diverse%20foldere/Takstblad_ forsyning.dk/Files/Filer/Diverse%20foldere/Erhverv_ta
2015.pdf
kstblad_2015.pdf
http://www.taarnby.dk/media/451567/1874186http://www.taarnby.dk/media/451567/187418613_v1_Taarnby-Kommune-Gebyrblad-renovation13_v1_Taarnby-Kommune-Gebyrblad-renovation2014-v1pdf.pdf
2014-v1pdf.pdf
http://www.vallensbaek-affald.dk/gebyrer-forhttp://www.vallensbaek-affald.dk/priser1
erhvervsaffald
http://vardeforsyning.dk/Vardehttp://vardeforsyning.dk/Vardeforsyning/Kundecenter/Takster.aspx
forsyning/Kundecenter/Takster.aspx
http://vejen.dk/politik/budget-og-regnskabhttp://vejen.dk/politik/budget-og-regnskab-vejen/priser- vejen/priser-og-takster/priser-affaldog-takster/priser-affald-vejen#Dagrenovation
vejen#Affaldfraerhvervogprivate
http://www.affaldgenbrug.vejle.dk/Priser-oghttp://www.affaldgenbrug.vejle.dk/erhvervsgebyrer.as
gebyrer.aspx#576737
px
http://www.vesthimmerland.dk/kommunen/omhttp://www.vesthimmerland.dk/kommunen/omkommunen/takster/#Renovation
kommunen/takster/#Renovation
http://www.revas.dk/cms/dagrenovation-prisliste
http://www.vordingborg.dk/Everest/Publications/Afdeli
nger/Fagsekretariat%20Miljø/Affald/20131126144606/
CurrentVersion/Affaldsgebyrer%20husholdninger%20
2014.pdf
- 43 -
http://www.revas.dk/cms/prisliste
http://www.vordingborg.dk/Everest/Publications/Afdeli
nger/Fagsekretariat%20Miljø/Affald/20131126144753
/CurrentVersion/Affaldsgebyrer%20virksomheder%20
2014.pdf
5. Bilag B: database med link til gebyrblade
Æ-Å
Gebyrblad for husholdninger
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Ålborg Kommune
Aarhus Kommune
Gebyrblad for virksomheder
http://www.aeroekommune.dk/files/aeroekommune/Øk http://www.aeroekommune.dk/files/aeroekommune/Ø
onomi/Takster/Takster%202014%20konomi/Takster/Takster%202014%20%20Dagrenovation.pdf
%20Dagrenovation.pdf
http://arwos.dk/images/stories/arwos/dokumenter/Tak http://arwos.dk/images/stories/arwos/dokumenter/Tak
stblad_2014.pdf
stblad_2014.pdf
http://www.aalborgforsyning.dk/media/1754/renovation http://www.aalborgforsyning.dk/kundeservice/takster/r
-boligkunder-januar-14.pdf
enovation/erhverv.aspx
http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/OmAVA/Bibliotek/Takstarkiv/2014-Affald/Takster-2014- http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affald
samlet.pdf
varmeaarhus/Home/Affald/Takster.aspx?sc_lang=da
- 44 -
Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed
Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes
strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre
projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes
kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.
Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet
kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen
for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale
netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores
kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert
medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche
Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
- 45 -