Energibesparelser Baggrund og aktiviteter

Rammerne for energibesparelser
Og energiselskabernes indsats
Peter Bach
Årskonferencen Det frie Energimarked 2015
11. September 2015
Rammerne
Langsigtede udfordringer
80-95 pct. reduktion af
EU’s GHG i 2050
• Stort set ingen emissioner
fra energi
Forsyningssikkerhed
• Begrænsede ressourcer
• Også biomasse
Konkurrenceevne
• Vækst, jobs
• Stigende energipriser
• Store investeringer i
grønne løsninger
120
Primary Energy
100
80
60
40
20
0
RES, etc.
Energiaftalen og 2050 målsætning
Forøgelse af energiselskabernes energisparemål
2 udfordringer:
• Kraftig forbedring af energieffektiviteten i alle
sektorer
• Konvertering til vedvarende energi
EU sætter i stigende grad
rammerne
• EE mål for 2020 og 2030
• En lang række direktiver om EE
• Ecodesign- og mærkningsdirektiver (produkter
og apparater)
• Bygningsdirektiv (EPBD)
• Energieffektiviseringsdirektiv (EED)
• Bl.a. energispareforpligtelser
• Krav til biler og andre køretøjer
• Energibeskatningsdirektiv
• EU skal godkende alle støtteordninger mv.
EU’s EE mål 2020 og 2030
20%
27%
20% reduktion
ift. 2005
EE har mange benefits
Virkemidler nødvendige
• Fortsat store rentable potentialer
• Kommer ikke af sig selv
• Der er en række barrierer
•
•
•
•
Manglende viden
Manglende kompetencer
Forkerte incitamenter
Besværligt, osv.
• På en række områder er EU virkemidler
mest effektive
• Indsatsen skal være omkostningseffektiv
Samspil mellem virkemidler
EU rammer:
Hjælp til implementering
- Gøre det let
Energimærkningsdirektivet
Eco-design-direktivet
Energieffektiviseringsdirektivet
Bygningsdirektivet
Etc.
Mange virkemidler
• I øget omfang EU krav
• Energi- og CO2-afgifter
• Produkter og apparater
• Ecodesign og mærkning
• Bygninger
• BR, energimærkning, Renoveringsstrategi
• Information - SparEnergi
• Gøre det lettere – hjælp
• BedreBolig
• Energiselskaberne
Virkemidler i forhold til erhvervene
• Energiselskabernes energispareindsats
• Hjælp til realisering
• Energisyn store virksomheder
• Ingen krav om realisering
• Målrettet PSO-ordning
• Aftaleordning – energiledelse, krav om realisering op til
4 år TBT, særlige undersøgelser
• Energisparesekretariat
• Særlig fokus på SMV’er
Energiselskabernes indsats
Baggrund, rammer og udvikling
• Indført 2006 - energispareaftale fra 2005
•
•
•
•
3-4 årige aftaler – 2006, 2009 og 2012
Mål fordoblet både i 2008 og 2012
På baggrund af uafhængige evalueringer
Målrettes eksisterende bygninger og erhverv
• Lovhjemmel
• Men aftale med brancherne central
• Selskaberne har ansvaret for dokumentation, kvalitet mv.
• Med ENS laver stikprøver hvert år
• Finansieres via tarifferne
• Omkostningseffektivisering
Energiselskaberne har opfyldt
deres forpligtelser
Besparelser fordelt på sektorer
14.000
12.000
Realiserede besparelser (TJ)
Andet
10.000
Erhverv
8.000
Offentlig sektor
Husholdninger
6.000
Forpligtelse
4.000
2.000
-
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Forholdsvis meget i erhvervene
Tilfredshed med skøn over
energibesparelse
Kilde: Survey af husholdninger (n=184) og offentlig sektor samt erhverv (n=137). Vi har fået oplyst, at
energibesparelsen i forbindelse med energispareprojektet er skønnet til at være cirka x. Hvordan vurderer du
umiddelbart, at det svarer til de faktiske besparelser?
52%
32%
31%
24%
11%
Faktiske
besparelser har
vist sig at være
større
20%
13%
4% 4%
Faktiske
Faktiske
Det er for tidligt at
besparelser
besparelser har
bedømme de
stemmer
vist sig at være
faktiske
nogenlunde
lavere
besparelser
overens med de
beregnede
9%
Ved ikke
Figur 62: Stemmer de opnåede besparelser overens med de projekterede
Eksterne aktører: Tilfredshed (n=153)
Hvad er jeres tilfredshed med ordningen, i
forbindelse med energiselskabernes
energispareindsats?
22%
16% 2%
60%
Stor tilfredshed
Husholdninger: Tilfredshed
1%
Hvor tilfredse er I, overordnet set, med projektet?
(n=256)
53%
41%
4%
1%
Hvor tilfredse har I været med den rådgivende
ingeniørs involvering fra start til slut i
gennemførelsen af energispareprojektet? (n=6)
50%
Hvor tilfredse har I været med
håndværkerens/installatørens involvering fra start
til slut i gennemførelsen af energispareprojektet?
(n=220)
52%
Hvor tilfredse har I været med energiselskabets
involvering fra start til slut i gennemførelsen af
energispareprojektet? (n=177)
33%
17%
3%
41%
4%
1%
31%
55%
4% 9%
Offentlig sektor og erhverv: Tilfredshed
1% 1%
Hvor tilfredse er I, overordnet set, med jeres
energispareprojekt? (n=137)
47%
49%
2%
3%
Hvor tilfredse har I været med den rådgivende
ingeniørs involvering fra start til slut i
gennemførelsen af energispareprojektet? (n=60)
Hvor tilfredse har I været med
håndværkerens/installatørens involvering fra start
til slut i gennemførelsen af energispareprojektet?
(n=114)
Hvor tilfredse har I været med energiselskabets
involvering fra start til slut i gennemførelsen af
energispareprojektet? (n=116)
37%
47%
8%
5%
2%
25%
66%
7%
3%
28%
55%
4% 9%
• Eksterne
aktører
• Husholdninger
• Erhverv og
offentlig sektor
Ikke-involvering skyldes manglende
interesse og ressourcer
Eksterne aktører - kontrolgruppe: Hvorfor har I ikke været involveret i energispareprojekter for
energiselskaberne i forbindelse med ordningen? (n=165)
Vi kender til ordningen, og har kontaktet
flere energiselskaber omkring at indgå
en aftale, uden held
2%
Vi kender til ordningen, men mener ikke
vi har ressourcerne til at benytte den
11%
Vi er bekendte med ordningen, men har
ikke sat os ind i den
Vi er ikke bekendte med ordningen
Andet
44%
1%
42%
Figur 57. Oversigt over hvorfor de eksterne aktører ikke har været en del af indsatsen.
Additionalitet og nettoeffekt
• Nettoeffekt = f(opgjorte besparelser, fejl i
opgørelser, additionalitet, spillover og
rebound)
• Svær at opgøre
• Ny evaluering:
Erhverv
Husholdninger
Additionalitet
46%
22%
Nettoeffekt
74%
---
Omkostninger og økonomi
• Omkostninger
stiger svagt
• Men under “loftet” i
energiaftalen
• Aktuelt højere priser
• Vis spredning i
omkostninger
• Men benchmarks er
ikke altid retvisende
• Samlet set god
samfundsøkonomi
• Særligt erhverv
• Husholdninger negativ
Branche
2010
2011
2012
2013 2014*
Elnetselskaber
Naturgasselskaber
Fjernvarmeselskaber
Olieselskaber
I alt
41,8
42,0
28,6
33,4
37,2
42,1
42,3
24,4
40,8
35,6
44,3
38,4
28,3
36,4
38,0
45,3
40,5
35,1
33,3
40,5
Elnetselskaber 2013
45,5
42,1
38,4
36,3
41,6
Centrale anbefalinger fra
evalueringen
• Behov for mere information
• Ikke nok kendskab til ordningen
• Bedre incitamenter til
omkostningseffektivisering
• Evt. flytte forpligtelsen til handelsselskaberne
• Fremme af rådgivning
• Større additionalitet
• Øge udbuddet af energibesparelser
• Række andre anbefalinger
• Udvide med transport, justerer prioriteringsfaktorer,
overveje fælles indberetningssystem
Udfordringer
• Opfyldelse af de aftalte mål
• Med besparelser af høj kvalitet
• Omkostningseffektivitet
• Øget fokus på reduktion af selskabernes
omkostninger
• Øge udbuddet af energibesparelser
• Potentialerne findes
• Bl.a. i form af øget rådgivning
• Stigende priser løser ikke problemet
Nye aftale
• Siden starten af juni intensive drøftelser
• Mangler afklaring om den fremtidige
placering af forpligtelsen
• Håber at en ny aftale kan være på plads
senest medio november
• Vigtige knaster (udover de allerede
nævnte):
• Fordelingen af målet mellem brancherne
• Hvad skal kunne tælles med?
Opsummering
• Energibesparelser har leveret og skal
levere
• Energiselskabernes indsats er i dag en
meget central de af indsatsen
• Rimelig velfungerende
• Men der er udfordringer som skal adresseres
• Tak for ordet
• [email protected]