1. No category

Bilag
Bilag 1: Transskription af interview med Susanne Betina Jørgensen,
plejecenterleder og Signe Trier, frivilligkoordinator.
3
Bilag 2: Transskription af interview med Lars Wildt, Pleje og Rehabiliteringschef
25
Bilag 3: Interviewguide Til Ulrik Falk Sørensen
38
Bilag 4: Interviewguide Sussanne Bettina Jørgensen og Signe Trier Hansen
39
Bilag 5: Interviewguide til Lars Wildt
45
Bilag 6: Dialogbaseret aftale
48
Bilag 7: Aftale om frivillige social-humanitær indsats
61
Bilag 8: Nyttigt at vide for nye besøgsvenner på plejecenter Rosenhaven
63
1
2
Bilag 1: Transskription af interview med Susanne Betina
Jørgensen, plejecenterleder og Signe Trier, frivilligkoordinator.
Interview foretaget af Nanna Larsen, Mads Østergaard og Casper Brun Pedersen
Nanna: Det vi godt kunne tænke os at finde ud af ved det her interview, det er
hvordan jeres forhold på Plejecenteret Rosenhaven er med de frivillige. Og det har vi
så nogle spørgsmål til.
Susanne: Ja, og det er kun Rosenhaven I er interesseret i?
Casper: Ja, umiddelbart var det kun Rosenhaven, jeg har snakket med Ulrik,
Socialudvalgsformanden, og hørt hvilket plejecenter der ville være godt at tage fat i,
i Ballerup. Og så sagde han, ”hvis du skal snakke med nogle, så skal du snakke med
Susanne.”
Susanne: Ja, men jeg er jo leder for både Rosenhaven og Egely. Og man gør faktisk
tingene forskelligt.
Casper: Det er jo egentligt ret spændende.
Susanne: Men det er op til jer.
Casper: Den store forskel på de her to centrer hvad er det?
Susanne: Det er måde vi har organiseret det frivillige arbejde på.
Casper: Men er det de samme slags borgere I har?
Susanne: Ja, næsten. Herude (Egely) er der både pleje- og ældreboliger, i
Rosenhaven er det kun Plejeboliger. Ældreboliger er tit nogle der er lidt mere friske.
Så dem der bor her ude i ældreboliger, der er en blanding af nogle der er meget
plejekrævende, og måske lidt på vej til en plejebolig og nogle der klare sig rigtig fint,
og som vi ikke har så meget med at gøre.
Nanna: Og på Rosenhaven er det så..?
Susanne: Det er bare plejeboliger. Der er fire afdelinger i Rosenhaven, hvor den ene
er kun demente. Så det er sådan en særlig afdeling, kan man sige.
(1:50)
3
Nanna: Skal vi så ikke bare forholde os til Rosenhaven?
Casper: Jo, eller hvis der er nogle steder, hvor I siger, her adskiller det sig meget fra
Rosenhaven, så kunne det være meget interessant at høre, men som udgangspunkt er
vi mest interesseret i Rosenhaven.
Susanne: Men så skal jeg måske lige starte med at forklare hvad forskellen er på den
måde de frivillige er på, for så kan I måske bedre finde ud af hvad I så gør.
Nanna: Ja, meget gerne.
Susanne: Her ude i Egely, der er de frivillige vi har, organiseret som grupper, små
selvstyrende teams, hvor de har ansvaret for en aktivitet, det kan være en
søndagscafe, et motionshold, det kan være en sang og musikgruppe og en filmklub,
og sådan forskellige ting.
Nanna: Og det kører de selv?
Susanne: Og det kører de selv. (2:50) Der en gruppe frivillige omkring den her
aktivitet og de sørger for det sker, og er behjælpelige med at få hentet beboerne så de
kan deltage og så videre, så videre. Det klare de selv, men så er der selvfølgelig
noget ledelsesmæssig backup, og nogle formelle møder og sådan noget, for dé skal
jo også tages hånd om.
Signe: Må jeg ikke lige indskyde noget, Susanne? Jeg er forholdsvis nyansat
frivilligkoordinator, men en vigtig forskel er også at Liljan er her, hun er tidligere
ansat og her maget kontakt til de frivillige,
Susanne: Ja, det var jeg ikke lige nået til endnu.
I Rosenhaven vil vi rigtig gerne have det samme, med sådan nogle selvstyrende
grupper, det er faktisk noget af det Signe skal arbejde med. Det vi så har lige nu (på
Rosenhaven) er nogle frivillige som er tilknyttet de forskellige afdelinger, og de
agere engligt meget som besøgsvenner, eller nogle som vi kalder på hvis der skal
være en fest eller en tur eller et eller andet. Så ved man at dem kan vi ringe til og
spørge om de har lyst til at være med. Så er det rigtigt, at der er noget i forhold til
organiseringen der er forskellig, I Rosenhaven har vi en aktivitetsmedarbejder ansat,
som har været lidt tovholderen omkring de frivillige, samtidig med at der i
afdelingerne, den gang det blev startet op, også blev lavet nogle tovholdere, altså en
frivillig-tovholder i hver afdeling og en medarbejder-tovholder i hver afdeling, og de
skulle så styrer de ting der foregik i den enkelte afdeling.
(4:37)
4
Casper: Så den ene var tovholder for de aktiviteter de frivillige lavede, og den anden
for de aktiviteter medarbejderne lavet, eller?
Susanne: Nej, ja, nej ikke helt sådan, hvis der nu er en gruppe frivillige i en afdeling
som snakker med hinanden og siger, hvad kunne vi godt tænke os og hvad kunne vi
tænke os at byde ind med osv. Så er det også vigtigt der er en tæt kontakt med
personalet, så for at man ikke skal hive fat i 117 forskellige, så er der én som er
kontaktpersonen, så de taler sammen og får tingene til at ske. Når de frivillige laver
noget, så har det jo indvirkning på de professionelles arbejde og omvendt, så er det
vigtig at de får snakket sammen. Og det er så den måde vi har organiseret det på i
Rosenhaven. Og så den her aktivitetsmedarbejder, der har lidt mere hånd i hanke
med når det var sådan nogle store ting.
(5:34)
Nanna: Er det fordi, at det i Rosenhaven skal gå mere ind over ledelsen? Det lød
som om her (Egely), at det var de her små frivillighedsgrupper som selv kunne finde
udad, decentralt, hvad de ville lave for nogle aktiviteter.
(5:51)
Susanne: Ja, det har det så gjort, gået meget mere ind over ledelsen. Jeg har så frem
til Signe startede for et halvt år siden, har jeg været den der har haft den første
kontakt med de frivillige, og haft en samtale med dem om, ”hvem er vi og hvad
kunne du tænke dig at lave,” og der er også sådan nogle formelle ting der skal
aftales, med tavshedspligt og hvad man må og ikke må,” og nu er du her som
frivillige og får ikke løn for det,” og alle de der ting. Det har jeg så været inde over.
Herude, hvor vi har de her selvstyrende grupper, der har vi gjort det på en lidt anden
måde, der har været en styregruppe, hvor jeg så har siddet som leder og så har det
været nogle frivillige med i den styregruppe også. Vi har så mødtes et par gange om
året for at have det overordnet med, hvordan køre det ude i de her små grupper. Og
så er det rigtig som du siger Signe, så har vi fra starten har haft en medarbejder som
også har brændt meget for det, nu er hun ikke ansat længere, men hun er stadig
frivillig og brænder for det her frivilligarbejde, så hun faktisk er både med i
styregruppen og også er en direkte kontaktperson til Signe og førhen til mig, i
forhold til hvis der skulle laves noget, så det er simpelthen skønt at have sådan en.
Sådan en frivillig har vi ikke i Rosenhaven, men det kunne vi godt tænke os.
(7:27)
Nanna: Hvor nu er din (Signe) position så?
5
Signe: Den er fra juni.
Nanna: Fra juni har du været ansat, og I har ikke haft en frivillighedskoordinator
før?
Signe: Nej, det har mere ligget hos aktivitetsmedarbejderen, og så hos dig, Susanne.
Nanna: Okay, så du er ligesom kommet ind som et mellemled der.
Signe: Ja.
(7:48)
Nanna: Hvor lang tid har i brugt frivillige, altså benyttet at have frivillige gående
her, på Rosenhaven?
(8:00)
Susanne: Der har faktisk været frivillige i så mange år, så langt tilbage som jeg kan
huske, men det har ikke været organiseret overhovedet, det har været en pårørende til
en der er død, som så er blevet ved med at komme, fordi det har været hyggeligt, og
nu kendte han nogle af de andre beboer, så valgte han at komme måske et par gange
om ugen og sidde og snakke lidt og gætte kryds og tværs. Det er bare et eksempel.
Og på det niveau har det kørt i mange år.
Så blev Rosenhaven bygget om og ud i 2009, og i 2010 blev det indviet til det her
nye store plejecenter det er nu. I forbindelse med det her byggeri, så var en af vores
indsatser også, at så skulle vi for alvor have gang frivillighedsarbejdet og have
rekrutteret nogle, og have nogle besøgsvenner osv. osv. Så det var en del af
konceptet.
(9:13)
Nanna: Hvordan har I fået rekrutteret frivillige?
Susanne: Via de frivillige vi havde i forvejen, via personalet, via pjecer, opslag og
sådan noget, har vi sendt ud i hele lokalområdet, om at nu kunne vi godt tænke os
nogle frivillige besøgsvenner, nogle frivillige hjælpere og kom og hør og se hvem vi
er. Så havde vi et åbent hus arrangement, hvor der var en helt del der mødte op for at
høre hvad det er for noget, og så var der rigtig mange der meldte sig til at komme på
banen på forskelligvis.
(9:58)
6
Nanna: Så det er simpelthen bare almene borge, det er ikke nogen der er fra
organisationer?
Susanne: Nej, nej det er det slet ikke. Vi har nogle frivillighed organisationer inden
over, som kører lidt paralle spor, kan man sige. Der er noget der hedder
vågetjenesten, som Røde Kors har, og det er nogle der er inde omkring ensomme
beboer, der er døende. Så kan man kontakte dem, og få en ud der sidder og holder i
hånden og er der, uden at lave noget, men bare er der. Sådan en aftale har vi, det har
alle plejecentrene i kommunen faktisk.
Nanna: Er det kommunal lovgivning?
(10:47)
Susanne: Nej, det er bare.
Nanna: Det er bare sådan det er. Alle plejecentre har det?
Susanne: Ja, alle plejecentre har sagt ja til det. Der dukker jo hele tiden nogle nye
initiativer op, som spørg os, vil I være med?
Casper: De frivillige der indgår i vågetjenesten, de indgår ikke sammen med de
andre frivillige?
Susanne: Nej, det er professionelt styret et andet sted fra. Lige de frivillige er også
nogle der er uddannet, det et typisk sygeplejesker, altså nogle der har en
fagliguddannelse, selvom de ikke bruger den når de er frivillige, så har de det
alligevel. Så det er en helt speciel gruppe.
Casper: Er der andre organisationer inden over de frivillige?
(11:26)
Susanne: Så er der Røde Korses besøgstjeneste, som er lidt on/off, kan man sige.
Lige nu har du (Signe) lidt fat i dem, i forsøg på at lave noget med en til en
besøgsvenner, det er jo sådan noget de kan. Og der har så tidligere været nogle der
har været flyttet ind på plejecentret, hvor de kom og hjemmefra havde en besøgsven,
og så er den besøgsven fuldt med ind. Så på den måde har de været der lidt on/off. Vi
arbejder på at få et formaliseret arbejde med dem.
Nanna: Med besøgstjenesten?
Signe og Susanne: Ja.
7
Signe: Ja der er faktisk en der kommer mandag d. 2. december og starter som
besøgsven.
Nanna: Besøgsvenner, det er ikke noget som de frivillige på Rosenhaven ellers
laver?
Susanne: Jo, men det er simpelthen for at spille på flere tangenter, når vi skal
rekrutter. For det er svært et rekruttere. I perioder går det rigtig nemt, og så i andre
perioder tænker man, ej alle dem der gerne vil være frivillige, de er allerede optaget
et eller andet sted, og de har tit så mange jern i ilden. Det er jo super aktive
mennesker der bare laver 117 ting. Så det er simpelthen for at få nogle flere
muligheder, for vi har brug for at få rigtig mange frivillige.
(12:50)
Casper: Hvordan er aldersgruppen hos de frivillige?
Susanne: Den yngste vi har haft har været lige under 18 år, men ellers er de fleste
godt op i årene. De er typiske pensionister der har noget mere tid.
Signe: Ja, de er helt klart den mest oplagte målgruppe, for det er noget der ligger tæt
på deres eget liv.
Casper: Ja, de kan spejle sig.
(13:26)
Signe: Ja, netop. Vi vil rigtig gerne have nogle yngre, så det er også en del af vores
strategi, af hvordan vi skal få fat på nogle yngre.
Casper: I sagde de spiller banko, men de er også med til at lave motion med de
ældre? Og motion kunne man godt betegne som noget der kunne ligge hos de
professionelle. Hvordan finder man de linjer mellem hvad er de professionelles og
hvad er de frivilliges opgave?
(13:50)
Susanne: Vi taler jo ikke om træning her, vi taler ikke genoptræning og sådan noget.
Hvis der er nogle der har brug for genoptræning, så har vi terapeuter inden over, og
så er det jo også personalet som en del af deres arbejde, er også at lave almindlig
dagligdags træning ting, i forbindelse med sygdom eller, ik? Hvor man lige skal op
på niveau igen. Det er en normal del af arbejdet. Efter en indlæggelse er det
terapeuter, for så kommer folk hjem med en genoptræningsplan fra hospitalet, og så
8
kræver det at der skal læger og terapeuter ind over, så det køre fuldstændig snorlige.
Når vi taler motion, taler vi det der med velværen, det er rart at lave noget mere,
ligesom vi også selv har lyst til at bevæge os, og have det sjovt sammen og grine og
sådanne nogle ting. Så det er et ekstra tilbud, det er ikke der på noget tidpunkt har
været en del af det vi har stået for.
(14:55)
Casper: Har I aldrig haft problemer med at finde grænsen for, hvad man kan bede
frivillige om, eller er den helt klar for jer? Oplever I aldrig den problemstilling?
Susanne: Nej, det synes jeg engligt ikke. Og hvis jeg skal lede efter noget, og det
kan jeg selvfølgelig godt. Så kan man sige, vi har nogle beboer der ikke selv er i
stand til at tage til lægen selv, eller hvis man lige skal en tur til skadestuen, så kan
det være svært at tage alene af sted, fordi det kan man ikke lige finde ud af, af den
ene eller anden årsag. Så siger vi, vi kan ikke ledsage til lægen, det er ikke en del af
kommunens service. Men så har vi så nogle frivillige som godt vil det, og det er
selvfølgelig ikke at overtage, men enligt, hvis vi kunne selv, så ville vi jo gerne. Der
er det jo rigtig rart at der er nogle andre der kan gøre der, og træde til. Og i forhold til
kørsel, så kan vi heller ikke ligge og lege taxa, der er nogle andre der skal være taxa.
Men vi har en bus, og vi kan godt en gang imellem finde på at starte den, og køre en
eller anden, et eller andet sted hen, fordi så er det hele bare meget nemmere. Så her
vi ude i noget gråzone, det er ikke noget vi gør særlig meget, fordi det har vi ikke tid
til.
(16:17)
Casper: Nej, nej men det er også sådan noget med at få dagligdagen til at køre, ikk?
Susanne: lige præcis.
Signe: Men det er helt klart, at også i lyset af de diskussioner der er i øjeblikket, så
oplever jeg at nogle af de nye frivillige der kommer, at det er en bekymring de har.
De vil rigtig gerne være frivillige og samtidig gør de meget ud af at sige, at ”det skal
jo ikke være sådan at jeg går ind og overtager nogle af de professionelle eller
fastansattes job.” Så det er en bekymring de har, at de er lidt splittet mellem at de
gerne vil, men der skal gøres noget ud af, at tage den snak med dem, og også komme
dem i forkøbet.
(17:00)
9
Casper: Har I skrevet nogle retningslinjer ned for hvor den grænse går, og hvilke
regler der er for de frivillige, eller er det bare noget der ligger på ryggen?
Susanne: I den der forventningsafstemning der bliver lavet laver når nye frivillige
kommer til, der er en del af det vi taler om, er hvor er grænsen, hvad vil det sige at
være frivillig, hvad kan man lave når man er frivillig. Det går meget på sådan nogle
aktiviteter der ikke handler om det fysiske, det sygdommæssige osv. osv. Men det
går på det der er hyggeligt, det der giver det ekstra kolorit, kan man sige. Og når der
bliver arrangeret noget, skal der tit og ofte være en medarbejder med, for man kan
risikere at man, bare det at hjælpe en beboer på toilettet, det gør de (frivillige) ikke.
Der sætte vi grænsen, for så er de ind og overtage en plejeopgave.
Casper: Har I skrevet de retningslinjer ned, eller er det bare noget man ved?
Susanne: Lige præcis det der, det er ikke noget der bliver skrevet ned, det er bare
noget der bliver talt om. Personalet ved jo godt hvad der er deres arbejdsopgave.
Nanna: Er de selv med til at gå ind og bestemme dem, på Plejecentret Rosenhaven
var der den her aktivitetsmedarbejder. Benytter de (frivillige) meget muligheden for
selv at komme ind med forslag til hvad de kan lave?
(18:38)
Susanne: Nu skal jeg lige sige at, vi mangler jo frivillige i Rosenhaven,
Nanna: Bare lige nu, eller..?
Susanne: Nu, lige nu mangler vi. Vi har her i den senere tid haft en del frafald fordi
det har været nogle frivillige, der har været ægtefæller eller måske børn til nogle
beboer, og så har de sagt så længe min mor bor har, så vil vi gerne være frivillige og
komme og hjælpe med en helt masse ting, men når de så falder fra så trække de lidt i
land igen. Det kan jeg sagtens forstå. Plus at da mange af vores frivillige er højt op i
årene, så er der også nogle der bliver for dårlige til at komme og være frivillig. Så
det kan vi mærke lige nu, men ellers er ideen at de frivillige i hver afdeling, den her
gruppe som vi rigtig gerne vil have skal være, hvor der er en tovholder, den gruppe
skal kunne snakke med hinanden og personalekontaktpersonen, om hvad kunne det
give mening at lave her i den her afdeling, hvad er det for nogle beboer der er her,
hvad er det de efterspøger? For vi vil rigtig gerne have at det de kommer og tilbyder,
det er noget beboerne synes er skønt. Det snakker vi rigtig meget om at, det kan godt
være du synes det er sjovt at komme her og, nu siger jeg bare noget, sidde og male,
10
men det er der bare ikke nogen af beboerne der gider. Så det kan vi ikke rigtig bruge
til noget, det skal være noget beboerne gerne vil.
(20:10)
Signe: Det giver også mest mening for de frivillige, det er helt tydeligt at hvis de
mærker at beboerne ikke er særlig interesseret, så bliver de også demotiveret. Så
tænker de, hvorfor skal jeg komme, jeg er jo ikke med til at gøre en forskel. Når de
så er med til at lave noget beboerne bliver glade for, så kan de mærke at de er med til
at skabe noget livsglæde.
(20:38)
Susanne: Men det gode ved den måde vi gøre det på nu i Rosenhaven, og det nye vi
vil gøre i Rosenhaven, er at vi har to modeller, det med grupperne det er jo meget
organiseret, det er os der siger vi har brug for et motionshold, vi har brug for noget
sang og musik, vi har brug for nogle der kommer og går ture og sådan noget. Så det
er fuldstændigt organiseret og vi rekruttere til, kom og lav et motionshold i
Rosenhaven.
Nanna: Og det er på Rosenhaven I har planer om at lave de her grupper?
Susanne: Ja, her ude (Egely) har vi det.
Signe: Vi prøver at overfører den model, selvom man ikke kan overfører den 100 %,
for det er et helt andet sted det her, det er et helt andet lokalmiljø, hvor der generelt
er nogle ildsjæle der er meget arrangeret i alt muligt. Men det vi har under udvikling
på Rosenhaven nu, det er også sådan at kigge på flere forskellige typer af frivillige,
hvor noget af det der er med de her hold, der er også at det kræver lidt flere
kompetencer, både på det personlige, ikke faglige kompetencer, men bare at man har
lyst at til fx at stille sig op og undervise, eller undervise i gåseøjne, være en slags
instruktør på et motionsholds artigt noget, som de er her ude (Egely). Dem der køre
de motionshold, de er sådan meget, de er sådan nogle gode instruktører, der er gode
til at køre det igennem en time, med et program og sådan noget. Derfor prøver vi nu
at gå mere specifikt ud, og måske også mere specifikt end man gør på de fleste
plejecentre, i forhold til hvad jeg har set andre, når de har slået sådan nogle
stillingsopslag op. Der pleje det normalt at være, kom og hyg med beboerne. Det er
også en udfordring nu, at prøve at lade være med at prøve at professionalisere det for
meget, og lave et stillingsopslag hvor det virker som om man virkelig går ud og
prøver at hyre nogle, det skal ikke misforstås sådan.
11
(22:30)
Nanna: Men I går ud specifik og søger, kan du spille guitar?
Signe: Ja, men det kan også være at vi bare søger efter nogle der er gode til at
organisere og koordinere, og være lidt tovholder på de der grupper, og måske her
sådan evnerne til at kunne stille sig op i sådan en gruppe af ældre og motivere dem
til at være med og sådan nogle ting. Det kan være nogle der har erfaring med det,
ellers nogle der bare ved de er den type og det har de lyst til.
Nanna: Men det kan så også være ret brede kompetencer I kan gå ud og søge efter,
forskellige ”stillingsopslag”.
(23:04)
Susanne: Men det er jo rigtigt. Men det er jo to modeller, den ene er meget styret,
når vi siger, ”det er det her vi gerne vil have I skal komme og lave hos os.” Og det
andet, hvor de frivillige selv bestemmer aktiviteterne. Det er det andet vi har nu,
hvor der kommer nogle og bager, for det har de selv fundet på, og det synes de er
sjovt, for det vil de gerne, og vi siger det må I gerne, så kom bare. Det er det vi har
nu, så vi har begge dele, eller vi vil gerne have begge dele.
(23:38)
Signe: Det vil klart være fint, at få nogle på de der hold, der får nogle ideer udover,
og kan udvikle det efterhånden som de kommer med erfaringen eller får erfaringen.
Nanna: Nu har I ikke så mange frivillige lige nu, men hvad er det generelle billede
på hvor mange timer en frivillig ligger i at være på Rosenhaven?
Signe: Det er meget forskelligt. Det er helt op til en selv.
Nanna: Og måske også hvor kontinuerligt?
Susanne: Der er nogle der kommer fast en gang om ugen, så er der nogle der
kommer en gang hver 14. dag.
Signe: Og nogle der kun kommer når vi har arrangementer.
Susanne: Ja, der er nogle vi altid ringer efter når vi skal have fest, nu har vi lige haft
noget i lørdags der ude (på Rosenhaven). Der har vi en fast gruppe vi ringer til og
ved, ham der ham ringer vi altid til når der er den her slags fest, for han skal gå og
12
sælge lotterier, så ham ringer vi efter. Det gør han så to gange om året, og det er
ligesom det, og det er jo skønt.
Nanna: Så det er helt op til de frivillige selv, hvor meget de har lyst til..?
Signe: Ja fuldstændig, det kan man slet ikke, det tror jeg aldrig man kan i nogen
organisationer. Jo det kan man godt, men så har man så har man igen signaleret det,
allerede der hvor man rekrutteret lige præcis efter den frivillige, du skal være
indstillet på at bruge så og så meget tid.
Nanna: Det kan man godt gøre når man rekruttere?
(25:08)
Signe: Det mener jeg sagtens man kan gøre, det er helt sikkert.
Susanne: Altså når vi skal have et motionshold op at køre, vi vil jo rigtig gerne have
at det køre hver uge, men det kan jo godt være, at vi må starte med at sige at det er
hver 14. dag, pga. af dem der nu melder sig til det. Der er det vigtig for os at vide,
hvis det skal fungere og beboernes forventninger skal indfries. Det er jo også noget
med at man jo skal holde hvad man lover, så er vi jo nødt til at sige, at vi har brug for
nogle der ved at de har tid til at komme og gøre det her hver 14. dag.
Signe: Besøgsvenner er måske det der er allermest forpligtende, og det ved folk der
melder sig til besøgsven også godt. For der er det en til en, og hvis det er helt
tilfældigt hvornår man kommer, så er der en der bliver rigtig ked af det hver gang. Så
der skal man kunne sige, der kommer jeg fast de dage.
(26:06)
Susanne: Det er også noget af det vi har snakket med de frivillige om i starten, det er
at det er utrolig vigtigt at de overholder de aftaler de laver, og hvis de finder ud af at,
nu er jeg godt nok ved at køre træt i det her, jeg trænger til en pause, eller det var
bare ikke mig. Så er det noget med at få det sagt i god tid, så man kan komme ud af
det på en god måde, og ikke bare ringe og sige, nu kommer jeg ikke mere. Så gøre
man bare nogle folk rigtig kede af det, så det forpligtiger.
Nanna: Så har I har nogle indledende samtaler med folk, når de skal være frivillige?
Susanne: Ja, for at fortælle de ting som vi har erfaring for at det er det der sker.
(26:45)
13
Casper: De finansielle rammer omkring det at have frivillige, det koster noget at
have frivillige. Hvem styre eller bestemmer over dem, og planlægger hvad der skal
bruges af ressourcer til frivillighed?
Susanne: Jeg tror ikke jeg forstod dit spørgsmål.
Casper: Det kræver noget energi at hive frivillige ind og sørger for at organisere
dem og sådan noget. Og sætte penge af til en medarbejder der skal organisere de
frivillige, osv. Og man kunne selvfølgelig også bruge to medarbejder, hvem er det
der laver den prioritering?
Susanne: Det er mig.
Casper: Hvordan er de rammer? Hvor mange penge bruger i på frivillige?
Susanne: Det kan jeg ikke rigtig sige, for det har jeg ikke gjort op på den måde, for
mig og for os er det blevet en naturlig del af hverdagen, det er bare en naturlig del,
ligesom der er alt muligt andet, så er der også nogle frivillige. Og det er en del af
kerneopgaven, og de skal være der og er med til at gøre hverdagen rar for beboerne.
Jo, det er selvfølgelig sat penge af til at ansætte sådan en som Signe, som jo er her
hverdag.
Signe: Nu er det jo ikke kun...
Susanne: Nej, du har også andre funktioner end det. Men det er jo klart, at det er jo
en økonomisk prioritering. Vi har lavet det lidt som et forsøg eller projekt, det er jo
nyt at ansætte sig egen frivillighedskoordinator, en der skal sparke gang i det, så det
er helt nyt. Det var vi de første der fandt på, så i første omgang er det en
tidsbegrænset stilling, så det er et, et årigt projekt. Som vi skal evaluere på, og se på
om det er noget vi skal arbejde videre med, eller ændre på. Det er for at styrke det
her frivillighedsarbejde, for jeg kunne godt se at jeg kunne ikke magte det, jeg skal
så meget andet, så det blev simpelthen for meget til sidst.
(28:50)
Casper: Der er mange der tror, at så får man frivilligt arbejde og så får man bare
ekstra arbejdskraft ind, uden at give noget den anden vej.
Susanne: Sådan hænger det ikke sammen, man skal lægge rigtig mange ressourcer i
det.
(29:00)
14
Nanna: Synes I, hvis man ser på kommunalpolitikken i Ballerup eller hvis man tager
det helt op på landspolitikken, synes I der bliver lagt nogle rammer for jer, der
muliggøre bruge af frivillige mere for jer, eller mere begrænser jer, altså de politiske
rammer?
Susanne: Jeg kan jo se i budgetaftaler at der indgår ordet frivillighed rigtig meget,
det er noget som politikerne ser som en løsning på mange ting, at vi skal have nogle
frivillige ind, og det er sådan man gør i hele landet, og så skal man selvfølgelig også
gøre det her i Ballerup. Så man tænker meget i frivillighed. Men i forhold til hvordan
vi så ude lokalt prioritere det her, det er helt op til os selv.
(30:00)
Nanna: Der er ingen strømlinet retning?
Susanne: Nej, jeg tror bare vi er hoppet med på bølgen alle sammen.
Nanna: Men det er helt og aldeles op til plejecentret selv at prioritere?
Susanne: Ja det er det.
Signe: Noget jeg er blevet opmærksom på fornyligt, som er lidt ærgerligt, og måske
ikke har så meget med den kommunal politik at gøre, det er det der med om hvis
man er ledig, må man så være frivillig? Det må man jo slet ikke hvis det er i
kommunalt regi, og det er jo også fair nok. Men det er lidt et skimmes der, for det
kunne jo være fint hvis. Jeg har selv været ledig, og jeg kunne da godt have brugt
noget tid som frivillig på et plejecenter. Men det er selvfølgelig en gråzone der, at
man ikke kommer til at misbruge frivillige som en arbejdskraft.
Susanne: Vi har et frivillighedssekretariat her i kommunen, der er også en
frivillighedspolitik, så på den måde er der jo meget styr på de der ting. Og på de
ledermøder jeg deltager i, der har vi også lederen af frivillighedssekretariatet med en
gang imellem, hvor vi har noget sparing hinanden, om hvordan går det engligt ude på
plejecentrene, hvad er der gang i og han fortæller lidt om hvad der sker.
(31:38)
Casper: Deltager du også i netværk med andre plejehjemsledere om hvad frivillige
laver?
15
Susanne: Ja, det gør jeg så med det andre plejehjemsledere her i kommunen. Vi har
det en gang imellem på dagsorden på vores møder, hvor vi taler om hvordan det gør
med de her ting.
Casper: Oplever I nogle gange at der er regler der begrænser jeres brug af frivillige,
nu snakkede du om de her arbejdsløse som man ikke kan hive ind. Er der nogle
gange man har lyst til, eller faktisk gradbøjer reglerne?
(32:21)
Susanne: Jeg kan ikke lige komme i tanke om noget.
Casper: Der er heller ikke noget der sætte begrænsninger?
Susanne: Nej, vi har ikke været der, hvor vi tænker bare vi kunne sætte nogle af de
frivillige til noget af det vi selv skal løse, så går det meget nemmere. De tanker har vi
ikke haft.
Nanna: Så der er slet ikke nogen procedurer hvor man tænker, dem kan vi godt lige
se over, for de er slet ikke inden over de procedurer, eller hvordan?
(33:00)
Susanne: Nej.
Nanna: så der er ikke nogle steder, hvor man kan sige at fagpersonalet er beskyttet
af en eller anden overenskomst, I føler ikke der nogen opgaver hvor der er behov for
at beskytte?
Susanne: Nej for vi laver ikke aftaler med de frivillige, om at de skal gøre noget,
som vi ikke selv ville gøre med god samvittighed. Hvis de frivillige vil bage en kage
på et afdelings køkken, så er der indrettet til ordenlige arbejdsstillinger. Så gør vi det,
at vi har tilbud om minikurser til de frivillige, så de er rustet til de situationer de kan
stå i, bl.a. kan der være undervisning i hvordan man kører med en kørestol, og det er
selvfølgelig så de frivillige kan betjene den så de undgår at få ondt i ryggen, eller at
kørestolen vælter eller..
Nanna: Er det et tilbud, eller er det noget I anbefaler eller er det noget man skal
igennem?
(34:47)
16
Susanne: Det kommer lidt an på situationen, nu har jeg aldrig stået i sådan en
situation hvor jeg har sagt, det skal du simpelthen, ellers kan du ikke får lov. Mange
af dem der kommer, de har prøvet det før, eller er det lige en enkelt beboer de måske
altid har med at gøre, og så underviser man lige i det her, se nu skal du se her, den
her stol fungere sådan her. Så det foregår meget i situationen. To år i træk har vi haft
undervisning i demens, hvordan man omgås demente og hvad det er for en slags
sygdom og sådan. Netop for at forbedre dem på det psykiske, at man kan komme ud
for nogle ting som kan være grænseoverskridende og kan være ubehagelige. Det
synes jeg også er vigtig overfor deres arbejdsmiljø.
Signe: Man kan sige i forhold til at omgås meget demente borgere, der er der også
mange af dem der er lidt usikre på, hvordan man gør det. Vi går også i retningen af at
de frivillige også kan komme med ønsker om hvad de kunne tænke sig, at der
kommer nogle ud og holder foredrag om. Det er rigtig vigtigt, at vi også tænker mere
og mere i, hvad vi kan give den anden vej, til de frivillige.
Susanne: Her ude (på Egely) er der et ønske fra de frivillige om at får noget kursus i
brug af vores hjertestarter, som vi har hængende her nede. Og det er jo en god ide, så
det er jeg ved at arrangere med en.
Casper: Ja, det vil jo være en god ide for hele lokalsamfundet.
Susanne: Jo
Nanna: Hvad så med de medarbejdere der er ansat, har de fået noget vejledning i at
der nu render frivillige rundt, eller er det noget der bare er en del af deres hverdag?
(37:11)
Signe: Det er noget vi har mere og mere fokus på.
Nanna: Fordi det er blevet en større del af dagligdagen?
Signe: Ja, det er det ikke blevet endnu, men det er det der er vores plan. Og hvis det
skal kunne fungere så det meget vigtigt at tage personalet med indover og med på
råd. For det er klart, at frivillige er også en meget broget folk af alle mulige
forskellige. Det er vigtig at få etableret noget hvor, både de ansatte og de frivillige
har en gensidig respekt for hinandens indsats, og man betragter hinanden som
kollegaer. Det er svært at etablere, for der måske lidt den der holdning, de frivillige
er bare nogle der komme og..
(38:15)
17
Nanna: Har I overvejet hvad i helt specifikt kunne gøre?
Susanne: Jeg vil lige supplere det du siger Signe, med at de fire afdelinger vi har i
Rosenhaven, det er nogle forskellige afdelinger, der er nogle forskellige beboer, der
er nogle forskellige personer der arbejder der, så derfor er de også forskellige. Og
den måde personalet og de frivillige arbejder sammen på i afdelingerne, er også
forskellige, og i nogle af afdelingerne fungere det rigtig fantastisk. Der kommer de
frivillige og har et taskeskab stående til rådighed når de kommer, og det kører jo, så
føler man, som du siger, at man er en slags kollegaer, men har nogle forskellige
opgaver. I andre afdelinger er det lidt svært, gud kommer du i dag, det havde jeg helt
glemt, og det må ikke ske. Det vi har talt om, det er at de personalekontaktpersoner
der er i hver afdeling, de skal samles på nogle formelle møder, hvor Signe skal være
tovholder og så skal der være nogle kontaktpersoner på de frivillige, så der
simpelthen skal etableres en form for styregruppe. Det har vi talt om, at det kunne
være måde at gøre det på.
(39:51)
Signe: Det handler om hvordan man helt overordnet kan styrke kommunikationen.
Nu har vi fået sådan nogle smarte infoskærme op ude i afdelingerne, det er sådan
nogle små skridt som er gode at tage. Der kan jeg så sidde centralt og skrive at den
og den frivillige kommer klokken det og det, og gør sådan og sådan. Forhåbentligt
bliver at nemmere at se, tit forsvinder sådan noget information i bunker af papirer.
Her kan man gøre det meget mere synligt, at der kommer en frivillig, og hvad hun
skal lave. Så er de bedre forberedt, for nogle gange kan det godt gå lidt skævt, for så
kommer den frivillige, og så viser det sig at der er planlagt noget andet i afdelingen.
De der ting er enormt vigtigt, for ellers kan den frivillige godt komme så følesen af
at man ikke bliver taget seriøs. Så alle de ting er vigtige at kigge på, altså hvordan
kan man gøre det så godt som muligt.
Casper: Men har I haft oplevelser med at der har været medarbejder, der har
modarbejdet tendensen med at man tager frivillige ind? Eller har været negativ
overfor det?
(41:15)
Susanne: Nej, jeg har ikke oplevet nogle negative overhovedet. Jeg vil nærmere
sige at de gange hvor det har, kunne tendere derhen, har det mere gået på
forventninger. Altså hvad er vores (medarbejdernes) rolle? Hvis nu de frivillige
kommer og skal lave et arrangement og hvor de eksempelvis skal drikke kaffe og
spise kage og synge sange, så skal man være helt på det rene med, dækker de også
18
bord, og fjerne de det også, og putter det i opvaskemaskinen bagefter, hvor går
grænsen. Hvis ikke det er helt clearet af medarbejderne og de frivillige, så kan der
godt være lidt øv øv. Og så ligesådan, hvis de frivillige laver noget et sted, hvor man
som beboer skal bevæge sig derhen, det kan være i Rosenhaven hvor vi har en cafe
midt i huset, hvor det ligger lidt langt fra afdelingerne. Hvis der foregår dernede, skal
er jo være nogle til at følge beboerne derned. Og hvis man er et par frivillige, ville
man skulle bruge en halv dag, hvis man skulle rundt og hente beboerne. Så det er
rigtigt vigtigt at personalet prioriter at beboerne kommer ned og man kommer til
tiden. Og der kan de (medarbejderne) godt tænke, ej vi har så travlt og vi kan næsten
ikke nå det, og nu skal vi også lige.
(42:42)
Nanna: Men det er så også det I vil prøve at imødekomme ved at lave de her forum.
Susanne: Ja, få sat mere spot på at det faktisk er rigtig vigtigt det her. Og nu taler vi
i de her år, og årene frem rigtig meget rehabilitering og hverdagsrehabilitering, og vi
alle sammen skal bruge de kræfter vi nu har og gøre det vi selv kan, så meget som
muligt. Og så få hjælp til det man ikke kan. Og så kan man sige at, det at have
frivillige og lave aktiviteter, det er noget beboerne gerne vil være med i, og så er det
også vigtigt at personalet prioritere at beboerne kommer med, og deltager i det. For
det er med til at give dem en god dag og et godt liv.
(43:32)
Signe: Men jeg tror at, det der også er en del af planen, er at få synliggjort de
frivilliges arbejde mere, også overfor personalet. Fx er der i vores beboerblad hver
gang afsæt en side eller to, om det frivillige arbejde. Det er både fordi at det styrker
de frivilliges motivation, at der blive lagt mærke til det de laver, og det er noget der
bliver formidlet ud til hele organisationen og bliver synliggjort. Og vi forsøger også
at få afsat nogle af de her artikler til lokale medier. Det er en flersidigt effekt, både i
forhold til de frivillige, men også overfor personalet, kan se med billeder at det er
faktisk noget som beboerne er rigtig glade for osv. Det tror jeg også er en vigtig del
af det. Så der er en helt masse små elementer der skal spille sammen, og hver især er
med til at styrke på det ene eller andet område, både den der gensidige respekt
mellem personalet og de frivillige og de frivilliges egen motivation.
Nanna: Ja, det hele skal gå op i en højere enhed.
Signe: Ja.
19
Susanne: Vi har også nogle andre frivillige indover som vi ikke lige har lige har fået
snakket om, og det er børn.
Nanna: Nå!
(45:00)
Susanne: Vi har en besøgs børnehave, der kommer engang om måneden og laver
noget sjovt. Og så har vi to folkeskoleklasse, der nu har været her nogle år. Jeg tror
de er nået til 5. og 7. klasse, vi sørger for at holde fødekæde i gang, så når eleverne
bliver lidt ældre, får vi en ny klasse igen, så der hele tiden er nogle igennem. De her
to besøgsklasser er startet med at komme og være læsevenner for beboerne. Der er
en eller to elever om en beboer, hvor de så kommer en gang om måneden, i
forbindelse med deres danskundervisning, kommer og læser en bog de har gang i,
eller laver et eller andet sammen med vores beboere. Det er rigtig fantastisk, for de
bliver bare så gode venner og tæt knyttet til hinanden, og mega ked af det, når beboer
ikke er der mere, men så får de en anden beboer. Det er rigtig fantastisk, det er helt
oldeforældre og sådan noget.
Signe: Og besøgehunde har vi også.
Susanne: Og så har vi en helt del besøgshunde, det er både frivillige der kommer
med deres hund, men det er også medarbejdere, der på faste dage har deres hund
med på arbejde. Så der er nogle gange mange hunde, og så tonser de rundt ude i
haven, til stor fornøjelse for de fleste af beboerne.
Så har vi samarbejde med de lokale fritidsklubber, så når der er fastelavn og Lucia,
så kommer de og slår katten af tønden og går luciaoptog, og sådan noget.
Nanna: Hvem har etableret de her samarbejder?
(47:10)
Susanne: I forhold til læsevennerne, der har jeg talt med en lærer på skolen ved
siden af Rosenhaven. Vi snakkede sammen fordi vi gerne ville gøre noget. Hun
synes det ville være en stor udforing for børnene at læse og stille sig op foran nogle
de ikke kendte, og jeg ville rigtig gerne have nogle børn ind og give noget liv der. Så
vi snakkede om hvordan vi kunne sætte det i værk. I forhold til kontakten til
fritidsklubber og børnehaver og alt det der andet, der er det vores
aktivitetsmedarbejder, Jette, der er tovholder på det, og har de kontakter, og ved
hvem hun skal hive fat i når tid er. Og så er det i øvrigt en af Jettes fornemmeste
20
opgaver at holde fast i de her læseklasser. Så jeg er ligesom den der har startet det
op, og hun er den der sørger for det sker.
Nanna: Nu når frivillige er nogle der let kommer og går, bliver der så evalueret på
den indsats de gør?
Susanne: Det har vi ikke systematisk, det har vi ikke. Man kan sige, her ude på
Egely, der har vi det systematisk på det måde at den her styregruppe der er, mødes to
gange om året, og taler om hvordan det går med de forskellige grupper der er i gang,
kører det, mangler der noget. Og så får vi samlet op, og finder ud af at den her
gruppe skal måske bruge en person mere, for at den kan klare sig. Det har kørt ret
systematisk, og den systematik vil vi også gerne have i det nye forum som Signe er i
gang med at skabe på Rosenhaven.
(49:38)
Casper: Men det har været en dialog evaluering, der er ikke lavet rapporter?
Susanne: Nej, det har vi ikke. Det har vi ikke prioritet, for der er heller ikke nogen
der kræver det af os, og så nøjes vi med det vi skal. Så det har vi ikke. Og så
alligevel lidt. Forhen var vi kontraktstyret, med en to årig kontrakt, der sagde at
Rosenhaven skal leve op til de og de mål. Det er både på økonomi, hvor hurtigt man
får genbesat pladserne og sygefraværet og alt muligt mellem himmel og jord. I de
her kontrakter, som nu i stedet hedder dialogaftaler, har vi ofte nogle mål hvor der
indgår nogle frivillige i, på en eller anden måde. I Rosenhavens er der et mål om det
vi er i gang med lige nu, om at vi godt vil have etableret nogle forskellige grupper,
dem vi har talt om tidligere. Så den vej rundt bliver der evalueret skriftligt, for der er
en skriftlig evaluering.
(50:55)
Casper: De mål der står i den dialogbasseret aftale, er det nogle I har aftale i
samarbejde med ledelsen i Ballerup Kommune, eller? Er det nogle der bliver trykket
ned over jer, eller er det nogle I er med til at udvikle?
Susanne: Hvis nu Ballerup Kommune har som overordnet strategi at frivillighed, det
er noget vi skal dyrke i Ballerup Kommune, det er noget som vi ser som en god ide.
Så vil jeg, for det er jo mig der er ansvarlig for der bliver lavet mål for Rosenhaven,
jeg involverer jo selvfølgelig med. og medarbejderne, det er jeg ansvarlig for. Så vil
jeg når jeg skal lave mål, tænke okay, så skal vi også lavet noget med frivillige, når
det er det vi skal i Ballerup, så skal vi også det i Rosenhaven. Og på den måde bliver
21
målene så til. Det er også mange mål i vores dialogaftale, som ikke nødvendigvis står
nogle andre steder, men dem har vi fordi vi synes det er en god ide og det vil vi rigtig
gerne.
Casper: Har I så frivillige fordi det er kommet oppe fra, eller er det fordi I gerne vil?
Susanne: Det er egentligt startet med at vi gerne selv ville det, og så er det senere
blevet noget kommunen også gerne vil. For vi har haft frivillige-mål i vores aftaler i
flere år.
(52:17)
Nanna: Kan du ikke prøve at fortælle lidt mere om det her med,
kontraktstyrret/dialogbasseret aftaler? Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår det.
Susanne: Vi har en to årig aftale på plejecentrerne, hvor der står beskrevet hvad er
plejecentrene for en størrelse, hvad får man når man bor sådan et sted, hvad er der
for nogle medarbejdere der arbejder der, hvad er det for et budget der er sat af osv.
osv.
Nanna: Hvem er aftalen med?
Susanne: Det er med Ballerup Kommune. Sådan en aftale skriver jeg under på, og så
skrive Lars Wildt under på den. Så har han også en aftale som han skal leve op til,
opad til.
Nanna: Er det en samlet aftale for alle plejecentrene, eller er det individuelt?
Susanne: Det er individuelt for hvert plejecenter, at man laver sådan en aftale.
Nanna: Så du er med til at lave den to årig aftale, du skriver ikke bare under på den?
Susanne: Nej, det er mig der laver den.
Nanna: Så det er dig der laver den alene, ikke i sammenspil med nogen?
Susanne: Jo, det var det jeg fortalte før. Det er mit ansvar at den bliver lavet, men
det gør jeg selvfølgelig i samarbejde med vores lokale MED. udvalg, de er med på
råd. Det er en overordnet strategiplan i kommunen, som jeg skal forsøge at omsætte
til noget, vi kan arbejde med. Der er selvfølgelig med.udvalget og
medarbejderrepræsentanter med, til at komme med input til, hvad der kunne være en
22
god ide at have med hos os, hvis vi skal leve op til den strategiplan der er fra
kommunen, og så prøve at få det omsat nedad i systemet.
(54:08)
Nanna: Men de kontrakter er kørt over til nogle dialogaftaler nu?
Susanne: Ja, det er et spørgsmål om hvad man kalder det. Vi var kontraktstyret før,
men så tror jeg bare det er sådan en del af tiden, og den ånd der er, at det lyder
pænere og mere konstruktivt og innovativt, hvis man kan kalde det dialogaftale.
Nanna: Men det er det samme?
Susanne: Ja, det er det samme. Altså jeg får ikke hakket hovedet af hvis jeg ikke får
det opfyldt, det gør jeg ikke. Og jeg er heller ikke ansat på kontrakt, hvor der stå, nu
skal du leve op til det her, ellers… sådan er det ikke. Så på den måde giver det god
mening at kalde det en dialogaftale. Men jeg arbejder selvfølgelig med at få målene
opfyldt. Det er en form for styringsredskab, hvilken vej vi skal gå.
Casper: Det er ikke resultatlønskontrakt og sådan noget, vel?
Susanne: Nej, det er der ikke, men der er noget der hedder resultatløn.
Casper: Perfekt, tiden er gået.
Nanna: Ja, tak fordi I ville deltage og hjælpe os.
23
24
Bilag 2: Transskription af interview med Lars Wildt, Pleje og
Rehabiliteringschef
Interview foretaget af Nanna Larsen og Casper Brun Pedersen.
Nanna: Det handler jo om frivillige ude på plejecentrerne, Rosenhaven primært, og i
den forbindelse kunne vi godt tænke os at få et kommunalt blik på det. Eller i hvert
fald inde fra kommunalforvaltningen. Så vi kunne godt tænke os at høre lidt om,
hvad din profession er og hvordan dit forhold til plejecentrene er.
Lars: Jeg er chef for ældreområdet og dvs. At jeg er ansvarlig for vores decentrale
institutioner på ældreområdet, både vores plejecentre, vores hjemmepleje, vores
træningsområde og også en del af vores pensionistområde. Og så har jeg også ansvar
for demensområdet. Så det er min rolle.
Nanna: Og det er dig der sørger for, at de ting, som bliver besluttet politisk de bliver
implementeret.
Lars: Ja, i en sådan forvaltning er der en direkte linje fra politikere til
embedsfolkene, og der sidder jeg så i et center. Og imellem mig og den politiske
ledelse er der en centerchef, så jeg refererer som sådan til centerchefen og
centerchefen indgår i forhold til direktionen og det politiske niveau.
Nanna: Vi kunne godt tænke os at høre lidt om, hvorfor I i Ballerup Kommune
bruger frivillige på plejecentrene. Og egentlig også dit synspunkt på det.
Lars: Altså, jeg tror, at der er sådan en historisk tilgang til det, som måske kunne
være interessant at se på. Frivillige har faktisk været en del af vores plejecentre i
mange år, og man kan sige bruge af frivillige kender jeg tilbage fra jeg selv var
forstander for snart 10 år siden, hvor vi havde en frivillighedsgruppe på den
institution, som jeg var leder for.
Casper: Hvad var det for en slags institution?
Lars: Østervang, på Frederiksberg. Det var et stort plejecenter, som lå der. Og der
havde vi frivillige, og man kan sige, at historisk set kan man i hvert fald gå 10 år
tilbage (og se brugen af frivillige, red.), sådan kan jeg huske det i hvert fald. Men her
i Ballerup har vi brugt det i mange henseender og det har ligesom ligget i den
25
ledelsesmæssige tilgang, som vores institutionsledere har haft med at man skal have
frivillige. Mange eller færre vil jeg sige, det har ligesom skulle give mening.
Det, jeg synes, at jeg oplevede, fra min plads i hvert fald, at vi har været igennem
alle de ”børnesygdomme” i det med at kunne rumme frivillige. Der har jo en del år
været en del kampe mellem de faglige organisationer og så frivillige, hvor de
(faglige organisationer, red.) siger ”kommer de nu og tager vores faglærte
medarbejderes opgaver” osv. Den har været der for år tilbage, den er der ikke mere,
som jeg hører den.
Casper: Den er død?
Lars: Ja. Og der kan man se en forskel eksempelvis på ældreområdet og måske på
andre områder, der ligger den stadigvæk og roder rundt, at det er rigtig, rigtig svært
at indtage frivillige, fordi der er de hersens magtkampe.
3:40
Casper: Da vi snakkede med Susanne og spurgte, hvornår Ballerup begyndte at
bruge frivillige, der sagde hun også det havde hun altid gjort, men tidligere, der var
det pårørende, som eventuelt ville blive ved med at komme som besøgsvenner, efter
deres pårørende, som boede på plejecenteret var døde. Men nu er der kommet et skift
hvor man går ud at søger om frivillige, som måske ikke har nogen tilknytning til
plejehjemmet. Hvornår er man begyndt at lave det skift?
Lars: Jamen, der er ligesom kommet en version 2.0, og måske bevæger man sig fra
frivillige også over til aktivt medborgerskab og man kan sige at centrene har jo
ønsket at åbne op for den tanke, der er om et normalt plejecenter. Altså et plejecenter
kan man jo se som en institution, som lukker sig om sig selv. Men hovedparten af
institutionslederne har jo ønsket at åbne op, således, at vi ikke bare begrænser os til
os selv, men også får borgere med i mange afskygninger. Altså de borgere, som bor i
nærområdet, vil vi jo gerne have ind. Og det kan sådan set være i mange
konstellationer, det kan være elever fra skolen, det kan være nogle, der er
kulturinteresserede, det kan være rigtig mange ting, og den bevægelse synes jeg der
er sket inden for de sidste par år i hvert fald. Og måske i udpræget grad også i
forhold til det center, som hedder Sønderhaven, som ligger ude i Måløv. Det er et
helt nyt center, vi har herude, som netop arbejder med det aktive medborgerskab. Nu
har I jo snakket med Susanne Katrine Jørgensen, men vi har jo en centerleder på
Sønderhaven, som hedder Susanne Julin (?), og hun arbejder helt målrettet med det
aktive medborgerskab.
26
Casper: Vi snakkede med hende til at starte med faktisk, for vi havde tænkt os, at
tage udgangspunkt i det center, men hun sagde, at de varslet ikke langt nok med
frivilligheden til at hun synes, at vi skulle tage fat i dem.
Lars: Nej, det synes hun sikker ikke, hun har været i gang i et års tid. Men i hvert
fald, så ligger det i serviceskemaet, og jeg synes ,at mange af de tanker, hun har er
gode, og hun går efter nogle ting, som vi ikke har gjort tidligere. Så vi kan få nogle
borgere ind, som vi ikke har set før.
5:26
Nanna: Er det noget, du er inde over, det her med at implementere frivillige ude på
plejecentre, eller er det noget som de selv må have styr på?
Lars: Ja, altså man kan sige at, hvis man ser på institutionen, så er det jo en
virksomhed og der er jo en virksomhedsleder, som nu er en centerleder. Og de sørger
simpelthen for det her frivillighedsarbejde. De laver selv rammen omkring de
frivillige derude, og der kan være forskellige måder at gøre det på. Hvad er det for et
behov, borgerne og de frivillige har på institutionen, og der kan være mange måder
at gøre det på. Jeg skal sikre, at de politiske ønsker på området de ligesom kører i
gennem, og det vil sige, at der er et ønske i Ballerup Kommune om at have frivillige
på institutionerne. Så skal jeg sikre, at det lever vi op til, men jeg blander mig ikke i
hvordan konstellationen er, eller hvad det er for en gruppe af frivillige man har, det
er helt op til centrene selv.
6:25
Casper: Og hvordan organiserer man så sådan noget? Det er I heller ikke inde over?
Lars: Neeeej, altså jeg bidrager så med min erfaring. Altså det der med at få en
ramme omkring de frivillige. Og det hedder måske så version 1.0, der hvor det var
vigtigt at få lavet en ramme omkring de frivillige, så de havde et tilhørsforhold, og så
de følte, at de var en del af vores institutioner. Så jeg har jo i starten opfordret dem
til, at få lavet den her ramme, og sørge for, at gøre det godt for dem, altså sørge for,
at de kommer ind til frokost en gang imellem og snakker med ledelsen. Altså få lavet
noget, så der er noget værdi i det for den enkelte. Det er ligesom det, som jeg har
bidraget med.
7.00
27
Casper: Men det er så nogle råd, som du har givet til institutionslederne.
Lars: Ja, men det er så fordi det er derude livet leves i vores institutioner sammen
med borgere og medarbejdere osv.
Casper: Men har I så også skrevet guidelines ned til hvordan de skal gøre det? Eller
har det bare været over en frokost og en kop kaffe?
Lars: Jamen, det har givet sig selv, sådan set, og qua det har været i udvikling over
mange år, som Susanne Bettina Jørgensen også siger, jamen så har der været mange
forskellige måder at gøre det på. Hvor nogle er steget på toget på et senere tidspunkt
i forhold til andre. Nogle har haft 30 frivillige andre har måske haft væsentligt færre,
hvor de så har benyttet sig af nogle andre grupper. Så det er meget forskelligt.
7:39
Nanna: Nu sagde du, at dit job er, at det politikkerne bestemmer bliver overholdt.
Hvordan synes du, at det politiske fokus på frivillige er?
Lars: Det er meget, meget stort. Det er der ingen tvivl om. Hvis man kigger på
Ballerup Kommune, så er aktivt medborgerskab og frivillige en væsentlig del af det
arbejde, som politikerne ønsker, at vi udfører i forvaltningen. Og man kan sige, at
borgerne ønskes inddraget på rigtig mange forskellige niveauer. Vi har lige lavet en
ny bruger/pårørende-politik, som er politisk godkendt, og der kan man sige, at det er
et rigtig godt redskab til alle vores medarbejdere. Og både borgere og pårørende også
til det samarbejde. Og der synes jeg, at der indgår rigtig væsentlige elementer i det
her også.
8:30
Nanna: Hvad er det, det handler om mere præcist?
Lars: Jamen det handler sådan set omkring samarbejdet mellem medarbejder,
pårørende og borgere, som giver nogle eksempler, bredt set ud over eksempelvist
ældreområdet, handicap- og psykiatriområdet, hvordan ligeværdigt samarbejde er
som sådan. Og i det ligger der jo helt klart også – altså i samarbejde med pårørende
f.eks., hvordan inddrager vi dem i hverdagen – en del grad af frivillighed.
Nanna: Men det er så anbefalinger? Der er ikke direkte lovgivninger omkring, at der
skal sættes så og så meget af til det?
28
Lars: Der ligger selvfølgelig noget lovende i politikken i det også, det gør der, fordi
der er også noget i forhold til magtanvendelse osv., så der ligger lovgivning i det
også. Men det er klart, at det beskriver en ønsket virkelighed, kan man sige, som er
politisk udlagt.
9:30
Nanna: Nu er du jo kommet meget ind på, at det kører meget decentralt, det her
samarbejde med frivillige. Kører I på kommunen nogen form for evaluering af det
her samarbejde, eller skal der rapporteres noget til jer?
Lars: Nej. Man kan sige, at vi har jo det, der hedder dialogbaseret aftale. Man kan
sammenligne det med det, der hedder en virksomhedsplan. Og der indgår, det har der
også indgået i den sidste centrale dialogbaserede aftale, forventninger til de
decentrale institutioner. Og det vil sige, at de har været forpligtede til at skrive
omkring nogle mål i forhold til frivillighedsarbejde. Så den indgår skriftligt i den
aftale, der er i mellem forvaltningen og institutionen. Og det er så en del af min
evaluering i forhold til institutionerne, at det fremgår af deres mål som sådan. Så på
den måde gør der, ja.
10:22
Nanna: Og hvordan sikres det?
Lars: Ja, den har været toårig, og det er mig, der har skrevet under på den, og jeg
laver så evalueringer, eller jeg følger op på den, og laver evalueringer. I november
måned har jeg været, ja, jeg mangler lige nogle stykker, men ellers har jeg været ude
at aflevere de dialogbaserede aftaler, vi har. Og der kan jeg jo så se hvad arbejde der
så er sket i forhold til frivillige. Men jeg tror bare, at det, der er vigtigt når man
snakker frivillighed, så skal man ikke se det som statisk, altså så skal det ikke være
statisk. Det skal ikke være sådan, så vi har en ramme som hedder otte frivillige ude i
den institution, og så er det otte, og så skal det ikke være andet.
Nanna: Nej.
Lars: Jeg ser jo igen mangfoldigheden, og når vi snakker aktivt medborgerskab, så
er det en dynamisk proces, det vil sige, at frivillighedsarbejdet kan tage rigtig mange
former. Det ser jeg jo gerne i forhold til det. Jeg tænker, at det skal kunne rumme,
hvordan undgår vi ensomhed, isolation på vores institutioner og egentlig også i vores
hjemmepleje. Og der er jo mange måder at gøre tingene på.
11:25
29
Casper: Men I må have nogle forventninger til, hvad frivilligheden skal kunne løse
af opgaver, ikke? Eller hvad den skal kunne bidrage med.
Lars: Jeg vil hellere sige, jeg ved hvilke konkrete opgaver, vi skal løse som
medarbejdere og i Ballerup Kommune. Hvis det er udgangspunktet, så kan man sige,
så er der mange andre ting, hvor man kan sige, at det kan supplere hinanden. Altså
det jeg tænker er, at der må ikke være tvivl for medarbejderen, borgerne, pårørende
om hvad er det for nogle opgaver, Ballerup Kommune løser. Det skal være ret klart.
Og jeg tror, når man er klar på det, så er man heller ikke så nervøs over for de
frivillige. Det tror jeg faktisk er ret væsentligt. Så tænker jeg lidt, at det kan bidrage i
forhold til medarbejdere og frivillige det samarbejde der så er. Men se det ligesom
flødeskummet på lagkagen eller hvad man vil kalde det. Det er noget ekstra, som der
bliver bidraget med.
12:13
Casper: Men det ekstra er der vel mange, som ser, som en del af det? Altså, der er
vel mange, især pårørende hvis deres forældre osv. Kommer på plejecenter, som ikke
ville se det som, at de kun skal plejes og passes, men også, at de skal have al det her
sociale.
Lars: Joo, og det er jo igen hvordan vi italesætter det så. For jeg mener jo stadigvæk,
at der jo stadigvæk skal være tid og råd og plads til, at medarbejderne også laver
socialt samvær med vores borgere. Det er utrolig vigtigt. Men det er da klart, at de
frivillige indgår jo også i nogle af de der sociale relationer, det kan være forskellige
ting omkring… mange aktiviteter som sådan, det kan ikke undgås. Og man kan jo se
det lidt som at… altså det, jeg egentlig vil sige til jer, der er, at vi kan have… vi er
rigtig glade for vores frivillige, vi kan bare ikke forvente, vi kan ikke stille krav til at
de stiller op og løser nogle konkrete opgaver. Og det tror jeg bare, at man skal vide.
Men bevares, jeg vil jo ikke undlade at sige, at frivillige kan hjælpe os med mange
forskellige ting, altså det kan være en bytur f.eks.. Det gør vi jo ikke mere, vi tager jo
ikke vores borgere med på byture som sådan, eller følger dem mange forskellige
steder hen, sådan er det ikke mere, og er det frivillige, som gør det, jamen så er det
fint med mig sådan set. Casper: ja Lars: Men jeg tror bare, at der skal være
sikkerhed for borgere og pårørende, hvad det er Ballerup Kommune leverer til vores
borgere.
13:36
Nanna: Den her meget decentrale håndtering af frivillige, er det noget nyt eller har
det altid været sådan her i kommunen?
30
Lars: Nej, det har altid været sådan. Jeg tror, at det øjeblik at jeg som, jeg ved ikke
om man kan sige, som central chef oplevede, at frivillighedsområdet ikke fungerede,
og man ikke gjorde noget decentralt, og man ikke udbyggede, og man ikke var i
dialog med borgenren om behovet, så ville jeg have en større rolle i forhold til det.
Og det er nok derfor jeg siger, at ældreområdet, det nok måske er… altså… jeg tror,
at man kan finde mange andre områder hvor man har et behov for udvikling, og hvor
der måske skulle være en større central forandring omkring det.
Nanna: Hvad kunne det f.eks. være?
Lars: Jamen der er jo flere områder i forvaltningen. Der kan være skoleområdet
f.eks., hvor vi drøftede det på hovedsamarbejdsudvalget, hvor vi både kan sige:
”jamen kan vi have frivillige, og i hvilket omfang kan det lade sig gøre i en
uddannelsesinstitution” osv.. Det mener jeg jo godt, men der kan også være
meninger den anden vej rundt. Det kan også være eksempelvis handikapområdet, jeg
ved også, at de er i udvikling som sådan, så jeg tror, at der er rigtig mange områder,
som er i en proces omkring det. Og det min erfaring, vores erfaring på det her
område siger, det er, man kan sagtens gå hånd i hånd med frivillige, både
medarbejdere og frivillige og borgere og pårørende, det kan man godt, således, at det
bliver en god oplevelse for alle parter. Man skal bare ikke være berøringsangst over
for det, det er det værste, man kan være. Og der er jo masser af historier, kommer de
frivillige nu og tager jobbet fra en og hvad sker der ved faget, uddør det? Ja, bevares,
men vi må også bare lige kigge på udviklingen, eksempelvis på ældreområdet i
forhold til hvor mange medarbejdere vi har i fremtiden. Hvis vi ikke indgår i nogle
gode relationer sammen, så tror jeg da, at vi har et problem på sigt.
15:36
Casper: Hvad mener du med, at man ikke skal være berøringsangst?
Lars: Jamen, berøringsangst kan man jo være, altså hvis man ikke kender hinandens
hensigter, eksempelvis ”hvad er det de frivillige kan bidrage med”, hvis man tror det
er som at tage faget fra ens medarbejdere, jamen så kan man være berøringsangst,
tænker jeg. Og det er jo ikke tilfældet, som jeg ser det. Og det vil jeg endda vende
tilbage til at sige, det er meget vigtigt, at man er afklaret som medarbejder, som
leder, som institution, altså eksempelvis plejecenter, altså ”hvad er vores opgave at
varetage i forhold til borgerne”.
Casper: Ja, ja det skal hele institutionen vel være klar over, ja.
Lars: Ja, det er vigtigt. Altså vi må ikke være i tvivl om det på noget tidspunkt.
31
Casper: Den her måde man leder f.eks. Rosenhaven på, Susanne siger, at de har
meget frie hænder derude, og af dialogaftalen fremgår det også næsten, hvor de får
de her 35 mio. Om året, og så rykker hun selv rundt på dem, som hun vil. Har det
altid været sådan?
Lars: Ja. Altså man kan sige, det… jamen det der er i det, det er, at det skal jo give
mening for ledelsen i centrene, det skal give mening for borgerne, og Susanne hun er
jo den der aller bedst ved, hvad giver mening for Rosenhaven, eksempelvis. Og lige
præcis Susanne har jo rigtig god erfaring, og bred erfaring med frivillighed. Og når
jeg er med dernede, jamen vi kan jo drøfte, hvad er det for nogle nye konstellationer,
hun laver, men det giver jo mening i forhold til hendes hus, som sådan, ikk’.
16:57
Casper: Ja. Nanna lavede sidste semester et projekt om skolestrukturer og sådan
noget, ude i Tårnby Kommune, hvor skolens ledelse var meget bundet op ad regler
og at pengene skulle bruges på de her ting og de her ting
Nanna: Det var meget centralt styret derude
Casper: Ja, ikk? Hvor her, der virker det godt nok meget decentralt i forhold til. Jeg
tænker, om der har været et eller andet skift på et tidspunkt. På en eller anden måde,
for os i hvert fald, virker det som om, at Tårnby kører mere gammeldags end
Ballerup gør, så om der har været et skift på et eller andet tidspunkt?
Lars: Nej. Altså jeg har selv været forstander (på Frederiksberg, red.) for 10 år
tilbage, og der havde vi også decentral lønsums styring dengang. Og det vil sige, at
jeg havde måske 70 mio. Til den institution, eller var det 100, det kan jeg ikke lige
huske, men dem besluttede jeg jo selv hvordan jeg brugte. Såå, men det kan godt
være, altså det kommer an på hvilken kommune det er selvfølgelig. Men jeg ville
undre mig meget, hvis jeg skulle sidde heroppe og beslutte om institutionerne må
bruge, lad os sige, 5.000 kr. Om året på frivillige. Altså, der tror jeg nok også, at de
ville blive rimeligt skuffede, i forhold til mig, hvis jeg skulle sidde og beslutte det.
Altså det er sådan, at de får jo bevilliget ud til institutionen og hovedparten er jo
lønkroner, kan man sige, men ud over det, hvad der ellers er af overheads, det
beslutter de jo selv, kan man sige. Og jeg mener jo, at vi har jo masser af
kontrolsystemer, ligesom andre kommuner til at fange, hvis eksempelvis det sociale
ikke fungerer i institutionerne. Vi kører jo også tilsyn, dels er der dem, der kommer
fra embedslagsinstitutionerne, og vi har jo også eksternt tilsyn, som vi køber os til,
der kommer og laver tilsyn i institutionerne. Og de går jo også ind og kigger på de
32
sociale aktiviteter, de sociale tilbud og hvad er der af, kan man sige, omkring
borgerne af forskellige.
Nanna: Er det ikke et ret stort ansvar at ligge ud til de enkelte plejecenterledere også
selvom de ved bedst da de har hænderne nede i kagedejen? Er der ingen kontrol af
dem?
Lars: Du kan ikke detailstyre så langt nede. Vi vil hellere måle på nogle andre ting.
Man skal træffe beslutningerne der hvor pengene bliver brugt og når vi nu har valgt
at vi har en pulje penge vi sender ud hvert år til institutionerne også har vi også en
forventning. For det første skal budgettet holde, men også at det bliver brugt i
forhold til det der giver mening. Og når vi nu ligger det ud på den måde, så er der jo
høj grad af bruger involvering og borger involvering i forhold til brugen af pengene.
De er jo også med til at sige, skal vi have frivillige? Det er også lagt ud på den måde.
Så der hvor vi vil gå ind og styre, det er i forhold til eksempelvis de sundhedsfaglige
opgave varetagelse, så vi undgår genindlæggelse osv. Det vil vi gerne måle på. Men
jeg tror nok de fleste virksomhedsledere ville undre sig meget hvis vi begyndte at
trække pengene tilbage igen og begynde at detailstyre deroppe, det tror jeg sgu ikke
holder. Jeg ved ikke hvilke kommuner det ville holde i, …(20.08).?.Hvis jeg skulle
begynde at sidde og gennemgå deres økonomi derude. Til gengæld har jeg
forventningen om at de holder deres økonomi og gerne med lidt overskud, så er vi
glade.
Nanna: Men det er det eneste succeskrav, at syge mennesker ikke bliver genindlagt
og om de holder budgettet?
Lars: Nej. Det er mange forskellige ting. Det er klart hvis du tænker på målinger og
datastyret ledelse, så er det noget vi kigger på. Der er kommet hele det der
Næresundhedsvæsnet med hurtig udskrivelse af borgerne, hvor vi skal løfte en større
opgave i kommunerne i forhold til borgere der er tidligt udskrevet. Det er klart at vi
nu skal målrette vores sygeplejeydelser så skarpt i forhold til borgerne. Så er det
også klart, hvordan gør vi det bedst muligt, der er det klart at der vil vi måle hvad gør
vi rigtigt i forhold til de opgaver. Der går vi sammen med ledelsen og spørg, hvad
gør vi her? Kan vi lave nogle fælles standarder for området, kan vi gå sammen i
tværkommunale samarbejdsområder på akutsygepleje eller andet. Der er der en grad
af måling i forhold til det, og der ligger selvfølgelig også noget økonomi, det er klart,
for der skal vi afsætte nogle ressourcer til det, men når du snakker frivillighed, så er
du inde på det bløde område, så skulle jeg også gå ind og se på jeres julefrokost,
serverer i and eller holder i nogen årsfester. Der er massere af kulturtilbud, hvor man
laver en masse arrangementer.
33
Nanna: Og det må de selv styre, bare budgettet holder.
Lars: Ja, absolut.
ca. 22. Min.
Casper: Har I en liste over de parametre man måler plejehjemmene på, altså
evalurere dem på?
Lars: Det vi måler dem på er en dialogbaseret aftale. Det er nogle konkrete mål, der
er udlagt fra os.
Casper: Det er kun de dialogbaserede aftaler, der bliver evalueret på? Der er ikke
sådan nogle standart aftaler man bare kører igennem?
Lars: Nej, så kan du jo sige der er en masse forhold til lovgivningen, hvis du tager
vores eksempel med pleje og omsorg for vores borgere, så ligger der noget i forhold
til serviceloven, de sundhedsfaglige vareopgaver? det ligger i vores fagsystemer, det
er meget konkret og det er det embedslægeinstitutionerne måler meget ud fra og det
er meget konkret. Så der er jo noget der. Men detaljeringsgraden, vi vil hellere ha’ at
man arbejder konkret med nogle store mål som giver mening for borgerne. Det
kunne være noget på frivillighedsområdet, men det kunne også være noget om social
kapital, det kan også være medarbejderområdet, der arbejder med social kapital. Det
kan være et andet område. Så noget af det vi har mere målfast er de dialogbaserede
aftaler, der har været toårigt, som vi nu skal have fornyet i det nye år, der arbejder vi
blandt andet med Lean på vores plejecentre. Og det er meget konkret fordi det ligger
meget konkret på en besparelse på området. Men vi har taget besparelsen fra dem
allerede, jamen sådan er det altid, vi tager pengene på forhånd, så er incitamentet jo
bare at gøre det så godt efter den økonomi vi har. Forstå mig ret.
Casper: De der Lean og effektiviseringer, det var for 1,6 det her år og 2,4 de næste 2
år.
Lars: Ja, det passer meget godt.
Casper: Og der stod også i servicerammen, at det skal være med involvering af
brugere, frivillige og pårørende. Hvordan skal det forstås?
Lars: Min tanke er at alt hvad vi gør skal være med bruger/pårørende involvering og
noget af det er jo nemmere end andet. Man kan sige at udbygning af Lean på det
administrative område, helt bottom line, hvordan bestiller vi papirer eller hvad det nu
måtte være, jeg ved ikke hvad det giver af mening i forhold til borgeren, men når
34
man går i gang med eksempelvis at sænke Lean i institutionerne omkring en
forbedringstavle, hvor man se på hvad kan vi komme med af idéer i forhold til at
gøre tingene anerledes på institutionerne, der er borgerne meget væsentlige og det vil
sige at de kan lige så godt stå omkring sådan en forbedringstavle som en
medarbejder kan, og der giver borger inddragelse rigtig god mening. Og man kan
også se i forhold til vore besparelse på køkkenområdet, vi har en meget stor
besparelse på køkkenområdet ved centralisering af vores køkkenproduktion, der
giver det også rigtig god mening at borgerne er involveret, i forhold til indholdet af
maden og kvaliteten af maden. Det giver ikke så meget mening, når vi går ind og
ombygger en institution, det er også et spørgsmål, hvornår giver det mening at
borgerne kommer med. Men jeg synes vi er meget opmærksomme på at involvere
dem på det rette tidspunkt. Vi skal ikke forstyrre mere end højest nødvendigt. Med
mindre man er håndværker på det tidspunkt, (Indforstået: hvor vi renoverer
institutioner), og har interesse i at gå rundt sammen med dem der laver det. Det er
ikke det vi er ved, på det her tidspunkt, det er klart.
Nanna: (Spørgsmål forkortet!) Når i nu inddrager frivillige, er det så noget I
overvejer at de der så bliver ledere, skal kunne håndtere frivillige på en optimal
måde, eller er det noget de skal lære i feltet? Har i behov for en der har en
uddannelse i det?
Lars: Mange af dem der er ledere i institutionerne har jo en sundhedsfaglig
uddannelse og mange af dem har også og en social baggrund. Men typisk er det jo
nogle kompetencer, mange er sygeplejesker, det ligger på rygraden, den sociale del
af det. Jeg tænker at det sammenspil der eksempelvis er mellem institutionsleder og
det kan være ældrerådet, seniorrådet, ældresagen er der jo en daglig eller i hvert fald
jævnlig påvirkning, hvor man er i dialog om hvad der giver mening for ældre
mennesker, hvad er behovet. De er jo jævnligt i dialog med omgivelserne og der er
en væsentlig læring i det også. Jeg vil jo ikke hvis jeg skal ansætte en ny
forstander/leder af en institution… eller det kommer konkret an på hvordan… det er
en kompetence eller i hvert fald en interesse den leder har, vil jeg sige. Det vil indgå
som en naturlig del af det. Det skal være en af den måde de tænker og ønsker at
udvikle ældreområdet. Men ikke nødvendigvis en leder der har været ansat i Røde
Kors, det behøver det ikke være men man skal ha’ den interesse for den del af det
også.
Nanna: Hende frivillighedskoordinatoren, der er blevet ansat et år, er det Susanne
selv der har taget det initiativ eller er det noget der er kommet oppefra?
35
Lars: Hvis det er ude på institutionen, så er det Susanne selv, der har taget det
initiativ.
Nanna: Og fundet pengene i budgettet til det?
Lars: Ja, det er det lige præcis.
Casper: Når man skal skaffe alle de her frivillige, gør kommunen så noget centralt
for at motivere borgerne til at blive frivillige?
Lars: Vi har jo et frivilligsekretariat, Ulrik (red. Socialudvalgsformand) har måske
nævnt det, som en del af det. Der har vi jo et tæt samarbejde med
frivillighedssekretariatet, som sådan. Og lederen af det har også været med på vores
ledermøder på ældreområdet og jeg ved der er en dialog på tværs. Og udover det så
er det noget jeg synes gennemsyre Ballerup Kommune omkring frivillighed i det
hele taget. Igen der er en politisk forventning om at det gør vi. Så vi tænker i den
retning.
Casper: Men det er svært lige sådan at sige en konkret måde at motivere borgerne
på fra centralt hold? Eller det ligger meget over hos frivilligcenteret?
Lars: Nej, altså frivillighedscenteret, det er mere konkret, hvis det er sammen med
frivillighedsorganisationerne osv. Jeg vil sige det sådan, der er mangfoldighed af
frivillighed i vores plejecentre eller vores center, som går langt ud over det, så jeg vil
sige det er aktivt medborgerskab, vi snakker Sønderhave, vi har et Lindehave (?),
som gerne vi invitere ensomme indenfor i institutionen, det er der ikke nogen ramme
for, det er der ikke nogen forventning om fra min side, at vi skal invitere ensomme
ind, men som bliver en del af den institution, så vi giver noget til dem der er
ensomme, men de kan måske også give noget til vores borgere der er i institutionen.
Det er noget der går ud over, der hvor man normalt ville indsætte en
frivillighedsgruppe, der bliver ledet af en centerleder eller en
frivillighedskoordinator. Så jeg tænker det er et område der bobler og syder, og jeg
ville være rigtig bekymret for, hvis jeg gik ind og sagde at det skal være den ramme,
der skal være otte frivillig på den institution og så skal de ledes på den og den måde,
det ville ikke give nogen mening.
Casper: Har det været nødvendigt at lave organisationsændringer, for at kunne
rumme de her frivillige?
Lars: Vi har jo et center, der hedder Egely, som Susanne også leder, der har været
rigtig mange frivillige i årenes løb derude, og de har været organiseret rigtig godt,
36
men det er klart det er en lille institution og der har været en ramme i hvert fald som
skulle laves omkring det, men deciderede organisationsændringer har vi ikke lavet.
Altså de indgår, hvor de vedkommer vores institutioner og egentligt også sammen
med vores aktivitetscentre og klubber som også kender vores institutioner.
Eksempelvis Sønderhaven, der er aktivitetscenter nede og der kan man sige, at det jo
også er en del af det. Vi vil gerne have vores klubber blander sig med vores borgere.
37
Bilag 3: Interviewguide Til Ulrik Falk Sørensen
Interview start:
Det her kommer til at handle om kommuners samproduktion med frivillige. Vi vil
gerne finde ud af lidt omkring, hvordan det foregår i jeres pleje området.
Spørgsmål:
1. Spørgsmål: Hvilke ledere er der på plejehjemsområdet og hvilke kompetencer har
de?
2. Spørgsmål: Kan du fortælle lidt om hvordan jeres (Ballerup Kommunes) forhold
til frivillige på plejecenterne er?
3. Spørgsmål: Hvem har ansvaret for, at samarbejdet bliver implementeret i en sektor
som ældresektoren?
4. Spørgsmål: Hvem har ansvaret for, at samarbejdet går godt?
5. Spørgsmål: Tænker I frivillige ind i jeres budgettering? Hvordan og hvem gør det?
38
Bilag 4: Interviewguide Sussanne Bettina Jørgensen og Signe
Trier Hansen
Frivillige
Hvor lang tid har I brugt frivillige på Rosenhaven?
- hvorfor begyndte i med det?
Hvilke frivillige har I på Rosenhaven?
- Er de fra organisationer?
- Er det dem der står for håndteringen af de frivillige?
- Er der udarbejdet en formel kontrakt med disse om hvor de forskellige ansvar
ligger?
Hvordan rekrutterer I de frivillige?
Frivilliges arbejdsopgaver - hvilke
Hvilke opgaver udfører de?
- Overlapper de frivillige nogle gange de professionelles arbejde?
- Regner du med at deres opgaver vil ændre sig i de kommende år?
Frivilliges arbejdsopgaver - Hvordan
Hvem forklarer de frivillige deres opgaver?
Hvor mange timer bruger en gennemsnitlig frivillig om ugen?
- Er der tiltag der sikre at de frivillige ikke bliver brændt ud?
hvilke / hvordan og hvorfor?
Er du opmærksom på hvilke styrker og begrænsninger de frivillige har?
- Hvordan forsøger du at imødekomme disse?
Frivillige - styring/ ledelse
Kan du kort forklare hvordan ledelsen af de frivillige foregår?
Hvor detaljeret bliver de frivillige styret?
39
Hvem bestemmer arbejdsopgaven for en frivillig? Er de frivillige med til at
bestemme, hvad de skal lave?
Har de mulighed for selv at bestemme nye arbejdsopgaver?
Hvordan foregår dette? kan de ændre planerne / komme med nye ideer både på kort
og lang sigt?
Frivillige - Anerkendelse og beskyttelse
Hvordan forholder I jer til de frivilliges forskellige erfaringer og viden?
Hvordan anerkendes dette (frivilliges særlige status og viden)
- (hvis der er frivillige organisationer) er der forskel på måden
frivillige organisationer behandles i forhold til andres frivillige
- bliver der taget specielle hensyn til organisationernes mission og
værdier?
Bliver der lavet noget uddannelse for de frivillige?
hvilke kompetencer får de af dette?
Bliver de frivillige beskyttet?
hvordan ?
Rammer
Hvem fastsætter rammerne for de frivillige, og retningen for den frivillige indsats?
Hvordan fastsættes de finansielle rammer for frivillige?
Sættes der penge af til det frivillige arbejde?
hvem gør det?,
hvad bruges pengene til?
Har du oplevet at det har været nødvendigt at være fleksibel i forhold til regler og
procedurer?
Er der nogle regler der begrænser eller besværliggøre brugen af frivillig
arbejdskraft?
Er der i de organisatoriske, finansielle og politiske rammer taget højde for frivillige?,
understøtter og udsteder rammerne retning for den frivillige indsats?
Har I her på stedet lavet en frivillighedspolitik eller et frivillighedsprogram
40
Hvis ja:
-Har medarbejderne og de frivillige været med til at lave det? og må vi få det?
hvis nej:
-Hvorfor har I ikke gjort det?
Bliver de frivillige gjort opmærksom på hvilke rammer der bliver sat for dem, og
hvor de kan få hjælp hvis de har spørgsmål / brug for hjælp??
Dialog
Føler du nogle gange at de frivillige har svært ved at forstå fagpersonalet ?
hvorfor/hvorfor ikke
Hvordan forsøger du at sikre en god kommunikation mellem de frivillige og resten af
de ansatte?
“-----” frivillige?
(Tilpasser fagpersonalet deres sprog når de snakker med de frivillige? hvordan?)
(Vidensdeling) sørger I for at der løbende foregår vidensdelingen internt mellem de
frivillige, og mellem de frivillige og professionelle?
og er der i denne vidensdeling fokus på fælles læring?
Hvordan gør I det? hvorfor gør i det?
Hvor ofte er du i kontakt med de frivillige(enkelte individer)?
hvordan foregå kontakte mellem fagpersonalet og de frivillige og hvor meget?
- hvilken form for kommunikation er der tale om /hvad snakkes der om?
Fagpersonalet
Hvordan fungere det med at få frivillige og fagpersonalet til at arbejde sammen? Har
i oplevet nogen konflikter i dette sammenspil?
Har du oplevet konflikter mellem frivillige og fagpersonalet?
- hvordan tog fagpersonalet imod brugen af frivillige ?
- har du oplevet at fagpersonalet har modarbejdet de frivillige?
Bliver der lavet tiltag for at styrke samarbejdet mellem de frivillige og
fagpersonalet?
- hvordan, hvorfor/hvorfor ikke?
41
Er fagpersonalet oplyst omkring de frivilliges rolle på plejehjemmet?
hvad gøres der for at oplyse omkring dette?
- Foreligger der en klar arbejdsdeling omkring hvem der laver hvad?
- Hvorledes er den arbejdsdeling?
- Er den klart kommunikeret ud til både de frivillige og fagpersonalet?
Er der en klar rollefordeling, mellem de frivillige og de professionelle?
Har i opkvalificeret medarbejderne, så de er rustet til samarbejdet med de frivillige?
hvis ja:
- Hvordan?
- Hvilke kompetencer har de fået?
Synes du det er nemmere at lede det lønnet personale end de frivillige?
leder du dem forskelligt?
hvordan?
Gøres der noget for at skabe relationer mellem de frivillige og de fagprofessionelle?
hvordan?
Finde du dette vigtigt, hvorfor?
Er der forståelse, fra de professionelles side, om at når der samarbejdes med
frivillige kan opgaver tage længere tid end normalt?
Motivation
Ser du de frivilliges indsats som en vigtig del af velfærdsproduktionen?
på hvilke områder?
hvorfor?
Hvordan anerkender du de frivilliges indsats?
-Kommunikeres det klart ud til dem?
-hvordan? hvorfor?
Tror det ville få konsekvenser for jeres produktion af velfærd, hvis i ikke havde
frivillige
hvorfor og hvordan?
Laves der tiltag for at motivere de frivillige?
- Hvordan ?
- hvorfor gøres det på denne måde?
42
- hvordan forsøger du at skabe mening med det arbejde de frivillige laver?Hvad
gøres der for at fastholde de frivillige?
Prøver I at motivere de frivillige ved at skabe offentlig omtale om dem eller belønne
dem ved f.eks. at uddele priser eller fester?
Bliver der gjort noget for, at det skal være sjovt at være frivillig her på stedet?
hvad?
Hvordan?
Evaluering
Evalueres der på det frivillige arbejde?
hvis ja:
- evalueres både det overordnede frivillige program og indsatsen af den enkelte
frivillige/ frivillige gruppe?
(hvis ja, stilles de følgende spørgsmål separat til hver evaluering)
(hvis nej, stilles spørgsmålet hvorfor, hvorefter de følgende spørgsmål stilles til
evalueringen)
- hvorledes foretages dette? og af hvem?
- hvordan føler du at det opleves af de frivillige?
- hvad fokuseres der på i evalueringen?
(Ved en evaluering af frivillige programmet spørges der):
hvad er formålet med denne evaluering ?
hvordan kommunikeres dette ud til de frivillige?
hvad mener du at denne evaluering skal ses som?
-hvorfor?
Opsummerende spørgsmål
Leder niveauer
Hvilket lederniveau ser du dig selv på i kommunalt regi?
hvorfor / hvordan?
43
Hvilke lederopgaver varetager du vedrørende de frivillige?
- målsætninger, strategier, organisatoriske og økonomiske rammer, rekruttering,
Hvilke kompetencer har du til at lede frivillige?
Har du taget noget uddannelse i at lede og arbejde sammen med frivillige?
- hvilke kompetencer har dette givet dig?
Er du med i nogle netværk med andre ledere, der også arbejder med frivillige?
-hvilke
-hvordan bruger du disse, hvad opnå du af det
Forsøger du matche den enkelte frivillige med den arbejdsopgaver de får?
hvordan/ hvorfor
Hvordan forsøger du at skabe rumlighed og inklusion for de frivillige?
Rummeligheden handler også om at kunne bøje regler og procedurer, så de på en
fleksibel måde kan understøtte samarbejdet mellem offentlige og private
producenter, og om at respektere frivillige organisationers bærende ide og de
frivilliges særlige vilkår og motiver. Endelig handler rummelighed om at kunne
afkode værdier, mål og handlingsmotiver hos mange forskellige aktører og kunne
leve med og manøvrere i forhold til både inkonsistens og konflikter.
Tilpasser du arbejdsopgaverne til de frivillige?
hvordan, hvorfor/hvorfor ikke?
-Forsøger du at møde de frivillige i øjenhøjde
-hvordan? /hvorfor
Hvordan forsøger du at opbygge tillid mellem dig, fagpersonalet og de frivillige ?
Andet
Udarbejder I løbende visioner og målsætninger.
Oplever du at der er mange interesser i spil fra politikernes, forvalterens eller fra
andres side? og har disse haft betydning for jeres frivillighedspolitik eller
målsætninger?
Hvordan spiller din egen politiske holdning ind på din ledelsesform og styring af de
frivillige/ rammesætning
44
Bilag 5: Interviewguide til Lars Wildt
Hvad er din profession?
Lederniveauer
Hvordan leder og styrer man frivillige i Ballerup Kommune?
-Er der lavet retningslinjer for det centralt eller er det helt op til den enkelte
institution?
Hvilke lederopgaver varetager du vedrørende de frivillige?
- målsætninger, strategier, organisatoriske og økonomiske rammer, rekruttering.
Hvem fastsætter rammerne for de frivillige, og retningen for den frivillige indsats?
Når der ansattes en ny leder på et plejecenter, tages der så højde for ansøgerens evner
til at arbejde med frivillige?
- hvilke kompetencer ligger I vægt på?
Har I fokus på eller har I opkvalificeret medarbejderne, så de er rustet til samarbejdet
med de frivillige? (”medarbejderen” må defineres primært Sussanne eller Signe)
(Eller bliver der sat penge af til det?)
hvis ja:
- Hvordan?
- Hvilke kompetencer har de fået?
Ballerup Kommunes tanker om frivillige
Hvorfor bruger Ballerup Kommune frivillige på plejecentrene?
“Hvornår er man begyndt at arbejde med regelmæssigt at inddrage frivillige på
plejecentrene?” (a.form.?)
Hvad må de lave?
Har I i kommunen nogle tiltag til at motivere borgerne til at blive frivillige?
Hvordan forholder I jer til den frivillige indsats i din forvaltning? er det noget, som I
(officielt) taler om? (Mere konkret, Man skal være bevidst om hvor og hvordan de
frivillige kan bidrage til den offentlige indsats.) - Kan det ikke udledes
45
afspørgsmålene “Hvorfor bruger Ballerup Kommune frivillige på plejecentrene?” og
“hvor mener du konkret, at frivillige kan styrke/ hæmme kommunen?”
Hvor mener du konkret, at frivillige kan styrke/ hæmme kommunen?
(opmærksomhed på innovationspotentiale)
Hvordan synes du. at det politiske fokus på frivillighed er her i Ballerup? (s&t s. 22)
Er det blevet lavet organisationsændringer på plejecentrene, for at skabe plads til
inddragelse af frivillige?
Hvilke ressourcer sætter I af til det frivillige arbejde på plejecentrene?
Har I været nødt til at ændre regler eller procedurer i forbindelse med brugen af
frivillige?
Hvordan budgetterer I, så der er plads til frivillige?
Hvordan er ansvaret for frivillige fordelt?
Hvordan er I inde over implementeringen af frivillige?
Har I nogen kontrol omkring hvordan og til hvad frivillige bliver brugt?
Hvor meget har I “styr på” hvordan arbejdet med frivillige foregår på plejecentret
Rosenhaven?
Meget:
Bliver de frivillige gjort opmærksom på hvilke rammer der bliver sat for dem, og
hvor de kan få hjælp hvis de har spørgsmål / brug for hjælp??
Administrerer Ballerup Kommune efter PA, NPM eller NPG?
Hvilke kompetencer har den lokale plejehjemsleder, i forholdet til at skulle lede de
frivillige?
46
Ballerup Kommune har en frivillighedspolitik fra 2006, har man også nedskrevet
retningslinjer for hvordan de frivillige skal indgå på de offentlige institutioner?
Hvis ja: Hvem har udviklet den/det?
Hvis nej: Har I på anden måde udarbejdet mål, visioner eller strategier for jeres
arbejde med frivillige?
Hvorfor benytter I frivillige? Hvad er målet/ succeskriteriet for at benytte dem?
(process eller output)
Vi har fået at vide, af Susanne, at hun har ret frie tøjler. Dialogbaseret. Har det altid
været sådan?
Har beslutningskompetencen altid ligget decentralt hos plejehjemmene?
(Hvordan) har du oplevet ændringer af samarbejdet med frivillige de seneste 5-10 år?
Evalueres der på det frivillige arbejde?
hvis ja:
- evalueres både det overordnede frivillige program og indsatsen af den enkelte
frivillige/ frivillige gruppe?
Hvordan måler I effektiviteten af de frivilliges indsats? (Hvis I gør) (Se på forskel i
evaluering i NPM og NPG)
Fagpersonale
Gøres der noget for at skabe relationer mellem de frivillige og de fagprofessionelle?
-hvordan?
Finde du dette vigtigt, hvorfor?
Måden Susanne styrer frivillige på, var den ikke lidt NPM-præget?
Hun ansøger om frivillige til bestemte opgaver
Det virker ikke som om, at de er særligt lydhøre over for de frivilliges forslag
47
Bilag 6: Dialogbaseret aftale
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
Bilag 7: Aftale om frivillige social-humanitær indsats
61
62
Bilag 8: Nyttigt at vide for nye besøgsvenner på plejecenter
Rosenhaven
63
64
65
66