Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Distriktspsykiatri for Ældre og hukommelsesklinik Psykiatrien, Afdelingen for specialfunktioner Trekronercentervej 57, 2sal 4000 Roskilde Tlf. 47327701 /03 Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Jeppe Damgaard Udarbejdet af………………………………… den………………………… Revideret af…………………………………… den 12.06.15 1 Uddannelsesmæssige forhold Hvordan organiserer og tilrettelægger afsnittet uddannelsesforløbet? Herunder studiemetoder og vilkår for hvordan den uddannelsessøgende deltager i den kliniske uddannelse. Vejleders funktion, herunder brug af ressourcer samt samarbejdsformer mellem vejledere og uddannelsessøgende. Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de uddannelsessøgendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i den pågældende uddannelsesperiode. De studerende modtager et brev ca. 14 dage før studiestart, med en mødeplan for de første 2 uger, samt hvornår 1. studiesamtale (forventningssamtalen) skal holdes. 1. dag i teamet vil de studerende blive introduceret til generelle/praktiske forhold i teamet. De studerende vil få mulighed for at følge alle teamets sygeplejersker, dog vil der blive lagt vægt på at få nogle patientforløb. Den uddannelsesansvarlige kliniske vejleder er ansvarlig for studiesamtaler, refleksion og eksamen. Læringsmetoden vil være at observere sygeplejerskerne og reflekterer over dette ved hjælp af lærte teorier. Sidst i forløbet vil der være mulighed for, sammen med den kliniske vejleder, selvstændigt at tilrettelægge besøg. Der bliver stillet studieplads til rådighed, så den studerende har mulighed for at forberede sig og reflektere over praksis. Teamet forventer at den sygeplejestuderende tager ansvar for egen læring og forbereder sig på aftalte aktiviteter. Vi har en forventning om, at den sygeplejestuderende fører portfolie og at den studerende evaluerer sit praktikophold i teamet, så vi kan justere og optimere vores uddannelsestilbud, så det matcher målene i studieordningen. Praktiske forhold: De studerende vil altovervejende være tilknyttet distriktspsykiatrien. Vi har lokaler i Trekroner, Roskilde. De studerende møder kl. 9.00 på vores kontor. Da distriktssygeplejerskerne har en del kørsel kan den studerende ikke altid regne med at dagen slutter i Roskilde, men efter aftale med distriktssygeplejersken kan den studerende blive sat af ved en togstation (eks. Køge, Greve eller Lejre). Teamet arbejder fra mandag - fredag, kører ud i borgerens eget hjem til planlagte forvisitationer og opfølgende besøg. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende. Vi lægger vægt på at den sygeplejestuderende kommer til at følge alle medarbejdere, for at få en forståelse af vores tværfaglige samarbejde. 2 Vi bærer privat tøj og lægger stor vægt på at se "ordentlige" ud, dvs. undgå udfordrende beklædning, som for korte kjoler, mavebluser, toppe eller synlige piercinger bortset fra øreringe. Endvidere er ringe, armbånd og armbåndsur ikke tilladt. Med venlig hilsen Distriktssygeplejerske og uddannelsesansvarlig. Jeppe Damgaard. [email protected] Tlf.47327943 Distrikssygeplejerske og Klinisk vejleder Heidi Devantier [email protected] Tlf.47328901 Afdelingssygeplejeske ansættes ca 01.09.15. Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, - fænomener, forløb, samt sygeplejefaglige opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de uddannelsessøgende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet for uddannelsesperioden. Vores speciale er ældrepsykiatri, dvs. psykiatriske problemstillinger i alderdommen. Vores primære patientgruppe er ældre (75+) med nytilkomne og tilbagevendende psykiatriske problemstillinger. Det kan f.eks. være ældre med depressioner, bipolar lidelse, psykoser eller demente med adfærdsforstyrrelser. Vi har et tæt samarbejde med hukommelsesklinikkerne i geriatrien og neurologien på Roskilde sygehus, almen psykiatrien på Fjorden, praktiserende læger og psykiatere samt de ældrepsykiatriske sengeafdelinger samt de øvrige ældrepsykiatriske distrikter. Af andre samarbejdspartnere skal nævnes kommunale demenskoordinatorer, hjemmeplejen, plejehjem, kommunale visitatorer, samt de somatiske sygehuse i Region Sjælland. Primære sygeplejeopgaver i Distriktspsykiatrien for ældre, Roskilde: Skabe og vedligeholde en relation til patienten Sikre behandlingskontinuitet Deltage i udarbejdelsen og opfølgningen af behandlingsplanen Støtte patienten til at mestre eget liv Psykoedukation af patienter og pårørende Faglig vejledning af plejepersonale og andre eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder med kontaktpersonsordningen og skærmningsprincipperne. Teoretisk tager sygeplejen udgangspunkt i Jan Kåre Hummelvoll, de 9 hjørnestene, Tom Kittwood´s teorier inden for demens området, og Liv Strands teorier om Jeg støttende sygepleje. I afdelingen arbejdes der med om at anvende NPI ved faglig vejledning. 3 Det sygeplejemæssige mål er, at tilrettelægge det bedst mulige pleje- og behandlingsforløb for patienten. Teamets værdier: At arbejde i et anerkende miljø Høj faglighed Tilgængelighed Respekt Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Distriktspsykiatri for Ældre i Roskilde, blev etableret den 1. oktober 2008 og er en af tre distriktspsykiatriske enheder for ældre i Region Sjælland. Enheden er en del af Afdeling for Specialfunktioner, som ud over ældrepsykiatri, også består af liasonpsykiatri, selvmordsforebyggelse, udredning og behandling af traumatiserede flygtninge samt chared care funktionen. Distriktspsykiatri for Ældre i Roskilde blev i juni 2013 udvidet med en hukommelsesklinik. Klinikken tager sig af demensudredning hos patienter, som ud over demensproblematikken også har en psykiatrisk problemstilling. Distriktspsykiatri for Ældre i Roskilde, har desuden et akutteam for patienter med demens og adfærdsforstyrrelser (BSPD). Akutteamet startede som et 2-årigt projekt i august 2013, og er på grund af de gode resultater overgået til et permanent tilbud. Der er aktuelt tilknyttet 150 patienter til distriktspsykiatrien. Geografisk dækker teamet borgere med en ældrepsykiatrisk problemstilling i Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns og Faxe kommune. Afdeling for Specialfunktioner ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Den daglige ledelse af distriktspsykiatri for Ældre i Roskilde varetages af en afdelingssygeplejerske, som har det personalemæssige og sygeplejefaglige ansvar, og en overlæge som, ud over personaleledelse, også er behandlingsansvarlig. Der er ansat 6 distriktssygeplejersker, 1 sygeplejerske i hukommelsesklinikken og 1 sygeplejerske i akutteamet. Der udover er der 1 psykolog, 1 overlæge, 1 afdelingslæge og 3 sekretær. Der er desuden tilknyttet socialrådgiverbistand til enheden. 4 Generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland Psykiatriplan: Mennesker og muligheder – psykiatri med relationer Målet for Region Sjællands Psykiatri bygger på en plan vedtaget i regionsrådet i 2008. Du kan her læse mere om: Psykiatriplan og statusfolder Organisering af Psykiatrien Region Sjælland Du kan her læse mere om: Psykiatriens organisationsdiagram Information om Psykiatrien Region Sjælland for både patienter, pårørende og fagpersonale Du kan her læse mere om: Psykiske sygdomme, behandlingssteder og rådgivning Elektronisk evaluering I Psykiatrien Region Sjælland evaluerer alle uddannelsessøgende deres uddannelsesperiode elektronisk. Den uddannelsessøgende bliver af sin vejleder anvist tilgangen til den elektroniske evaluering i slutningen af uddannelsesperioden. Når den uddannelsessøgende har udfyldt spørgeskemaet, og inden der trykkes på ’send’, skal den uddannelsessøgende printe et eksemplar til afsnittet, således at afsnittet har mulighed for at forholde sig til, og handle på, evalueringen. De kliniske uddannelseskonsulenter samler en gang årligt de elektroniske evalueringer i en rapport, som sendes til alle vejledere, afdelingssygeplejersker, oversygeplejersker og til vicedirektøren. Rapporten drøftes derefter i flere forskellige fora i Psykiatrien. Desuden sendes en rapport til samtlige uddannelsesinstitutioner. Referencer til grund for denne skabelon til beskrivelse af uddannelsessted: Bekendtgørelse og studieordning for sygeplejeuddannelsen Uddannelsesordning social- og sundhedsuddannelsen PASS-info 5
© Copyright 2024