Centerrådsmøde 27. august 2015

Socialforvaltningen
Borgercenter Handicap
REFERAT
Den 22.09.15/BEK
Referat af Centerrådsmøde den 27. august 2015
Deltagere: Hans Jørgen Møller (DHF, formand), Vibeke Ries (borgercenterchef), Ole Rasmussen (Dansk Blindesamfund), Ejvind J. Wilms
(LEV), Kari Gustafson (Landsforeningen Autisme), medarbejderrepræsentanterne Stine Ørtvig, Pia Skytt Holmelin, samt Berit Kryger (sekretær
for centerrådet).
Jan Hansen (Scleroseforeningen) var forhindret i at deltage pga. misinformationer i mødeindkaldelse.
Afbud: Kirsten Christensen (næstformand),
1.
Dagsorden blev godkendt.
2.
Der var ingen bemærkninger til referatet fra den 28. maj 2015
3.
Orientering om revisitationsprocessen til botilbud v. Vibeke
Ries
Vibeke Ries orienterer om den forestående revisitering til botilbud.
Socialtilsynet (der fører tilsyn med kommunens botilbud) har påpeget, at Københavns kommune ikke har foretaget en tydelig afgrænsning af, hvad der er botilbud (mursten) efter servicelovens §
107 og § 108, og hvad der er støtte i hjemmet efter servicelovens §
83 og § 85 i de hidtidige bevillinger.
Derved er borgerne heller ikke blevet korrekt orienteret om, at
borgeren bor i en bolig, der er ophørt efter Almenboligloven, herunder fx hvornår man kan få en lejekontrakt og boligstøtte/boligsikring.
Socialtilsynet vil ikke godkende et botilbud, hvis bevillingsgrundlaget ikke er korrekt, og uden en revisitation ville det i sidste ende
betyde, at botilbud skulle lukkes.
Københavns Kommune har ikke tidligere været opmærksom på
problemstillingen, hvilket også er gældende for flere andre kommuner.
De berørte borger vil derfor opleve, at få en ny afgørelse om, hvilket botilbud og støtte man er visiteret til. Helt konkret vil der ske
det, at borgeren – typisk i forbindelse med næste opfølgning – vil
modtage et orienteringsbrev med partshøring, hvor borgeren får
mulighed for at fremkomme med (nye) oplysninger, som kan indgå i afgørelsen.
Borgercenter Handicap
Staben
Thoravej 29
2400 København NV
Telefon
3317 8800
Telefax
3317 8350
E-mail
[email protected]
EAN-nummer
5798 00 968 4141
www.bch.kk.dk
Side 2 af 6
Alle borgere forventes at have fået en ny afgørelse i løbet af 2016.
Der er ikke tale om en spareøvelse, og borgerne vil derfor fortsat
modtage samme støtte, medmindre der er sket ændringer i borgerens forhold.
4.
Status på sagsbehandlingstiden i BCH v. centerchef Vibeke
Ries
Vibeke Ries orienterer om, at Borgercenter Handicap fortsat er
meget udfordret pga. organisationsændringerne, hvilket også afspejler sig i sagsbehandlingstiden og overholdelsen af sagsbehandlingsfristerne.
Borgercenteret har stor fokus på overholdelse af sagsbehandlingsfristen, og der er iværksat forskellige initiativer for at nedbringe
sagsbehandlingstiden:
Taskforce: Den nyetableret taskforce er nu i gang, og arbejder aktuelt med behandlingen af ansøgninger om tekniske hjælpemidler
og handicapkompenserende ydelser til børn. Der er tilknyttet fire
medarbejdere på hvert område.
Kropsbårne hjælpemidler: Afdelingen har haft en særlig indsats
omkring genbevillinger, og er nu nået rigtigt langt med dette arbejde.
Vikar i Børne- og Ungeområdet: Der er kommet to sagsbehandlervikar fra privat vikarbureau til behandling af ansøgninger om
handicapkompenserende ydelser til børn.
Bilområdet: Der er hyret et privat konsulentfirma til at forestå afklaringerne.
Voksenområdet: Der arbejdes aktuelt på, at få hjælp ind til voksenområdet.
Generelt er der også ansat flere studentermedhjælpere til at forestå
de lettere sagsbehandlingsopgaver.
Vibeke Ries oplyser endvidere, at Borgercenteret er også udfordret
af, at der aktuelt er en del udskiftning blandt medarbejderne. Det
er opslidende for medarbejderne helt tiden at skulle stå for mål for
kritikken, og bekymring om at blive udstillet i pressen og på facebook. Borgercenteret har derfor brug for hjælp fra handicaporganisationerne til se på, hvordan vi kan arbejde sammen i stedet for at
være modstandere.
Side 3 af 6
Aftale: Borgercenter Handicap tager til efteråret initiativ til et
samarbejde med handicaporganisationerne om, at skabe fokus på
Handicapområdet som et område høj status.
Tilbagemelding fra Centerrådets medlemmer:
Hans Jørgen Møller: Har fået tilbagemeldinger fra medlemmer om
lang ventetid på telefonerne, og at det kan være forvirrende at finde
ud af, hvilket nummer, man skal vælge for at komme videre til rette
medarbejdere. Det forslås, at der også bliver mulighed for at vælge
personlig betjening.
5.
Valg til forældrerådet.
Orientering fra Forældrerådet den 25. august 2015 v. Kari Gustafson
Forældrerådet har besluttet, at der skal afholdes valg til forældrerådet i november i forbindelse med et temamøde.
Forældrerådet indstiller til, at der vælges 8 medlemmer i stedet for
4 medlemmer og 4 suppleanter. Centerrådet godkender indstillingen, hvorfor forretningsorden, stk. 6 ændres.
I forhold til orientering om valg til forældrerådet har forældrerepræsentanterne ønsket, at Borgercenteret udsender brev til alle
forældre med en sag i Borgercenteret. Vibeke Ries orienterer om,
at borgercenteret har fravalgt dette bl.a. af ressourcemæssige hensyn.
Orienteringen vil derimod ske via Borgercenterets nyhedsbrev,
hjemmeside og plakater i Borgercenteret, samt via eks. specialskolerne og handicaporganisationerne.
Hans Jørgen Møller gør opmærksom på, at nogle handicaporganisationer har organiseret forældresamarbejde, bl.a. DHF.
6.
Møde med socialborgmesteren om ny organisering i Borgercenterets myndighedsområde.
Det er Centerrådet, der skal tage initiativ til nyt møde med socialborgmesteren om erfaringer med den nye organisering af myndighedsområdet.
Der er enighed om, at det er for tidligt at foretage opfølgning på
effekten af omorganiseringen. Det er også meget begrænset, hvad
organisationerne har fået af tilbagemeldinger fra borgerne.
Vibeke Ries orienterer om, at Borgercenteret er påbegyndt med
Side 4 af 6
evaluering i forhold til, hvor der er behov for justeringer og tilpasning af organisationen.
Aftale: Det besluttes derfor at lægge optil, at der først holdes nyt
møde til januar 2016.
Centerrådet holdes orienteret om eventuelle justeringer og tilpasninger af organisationen
7.
Snitfladen mellem BCH og SUF for folkepensionister v. områdechef Christine Jensen.
Snitfladen mellem Borgercenter Handicap og Sundheds- og omsorgsforvaltningen er beskrevet i Visitationsretningslinjer fra
2012.
Udgangspunktet i retningslinjerne er, at der foretages en individuel
vurdering ud fra, om borgerens behov for støtte og hjælp primært
af handicap- eller aldersrelateret.
Det, at tre persongrupper (sclerose, synshandicap og muskelsvind)
er nævnt som eksempler i visitationsretningslinjerne betyder derfor ikke, at disse persongrupper automatisk er fritaget fra at overgå
til Social- og omsorgsforvaltningen.
Typisk vil borgere, der kun modtager støtte i form af hjælpemidler
(teknisk og/eller kropsbårne) overgå til Sundheds- og omsorgsforvaltningen. Hvorimod borgere, der har behov for yderligere støtte
(fx botilbud og bostøtte) forbliver i Borgercenter Handicap.
Omkring 1.200 borgere over 65 år er fortsat tilknyttet Borgercenter Handicap.
Retningslinjerne er politisk fastsat, hvorfor den økonomiske ressourcefordeling mellem Borgercenter Handicap og Sundheds- og
omsorgsforvaltningen også følger retningslinjerne.
Tilbagemelding fra centerrådets medlemmer:
Hans Jørgen Møller: Er generelt kritisk over for, at borgere med
handicap overgår til Sundheds- og omsorgsforvaltningen, da den
handicapspecialiserede viden findes i Borgercenter Handicap. Anfører, at et handicap jo ikke forsvinder, blot fordi man bliver folkepensionist.
Oplyser endvidere, at mange medlemmer oplever forvirring om, hvor
de høre til, og at det kan være svært at få et klart svar herom fra Borgercenter Handicap.
Side 5 af 6
Ole Rasmussen: Egne og medlemmers erfaring er, at Sundheds- og
omsorgsforvaltningen mangler konkret kendskab til syntekniske
hjælpemidler.
Forslag til forbedringer af informationen til borgere
Centerrådets medlemmer indstiller til, at Borgercenteret forbedrer
kommunikationen til borgerne om overgangen ved folkepension.
Information på hjemmesiden: Der er behov for sikre, at informationen på hjemmesiden er klar og let forståelig. Gerne kort og med
få eksempler.
Temamøde om overgangen til folkepension
Aftale: Borgercenteret arbejdere videre med mulighederne for temamøde om overgangen til folkepension og gennemser informationen på hjemmesiden.
8.
Gensidig videndeling - Hvad rører der sig i handicaporganisationerne og i de brugerrettede områder i handicapcentret?
Dansk Handicap Forbund: Er optaget af, at rejse politisk vilje til
at ændre reglerne om førtidspensionisters overgang til folkepension.
Dansk blindesamfund: Har bl.a. fokus på at udvidet Handicapkørselsordningen med flere timer.
LEV: Har bl.a. fokus på tilkendelse af førtidspension uden afklaringsforløb og transport til specialundervisning i fritiden, fx SUGA.
Landsforeningen for autisme: Foreningen får besøg af Borgercenter Handicap med oplæg fra Vibeke Ries den 2. september 2015.
Modtagelsen: Arbejder med evaluering af, hvad kan der gøres
bedre.
Ungegruppen: Har meget fokus kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til de nye lovområder fast sagsbehandler er ansvarlig for. Har fokus på +15 handleplan, og involvering af de unge heri.
Voksen: Har også stor fokus op oplæring og kompetenceudvikling
af medarbejderne i forhold til de nye lovområder, samt oplæring af
nye medarbejdere.
9.
Eventuelt
Side 6 af 6
Hans Jørgen Møller:

Der er behov for tilretning af forretningsorden for Centerrådet
i forhold til rettelse fra Handicapcenter til Borgercenter Handicap.

Der er behov for at se på, om Centerrådets medlemssammensætning fortsat repræsentere området tilstrækkeligt, nu hvor
myndigheds- og udførdelen er sammenlagt i et borgercenter.
Med venlig hilsen
Berit Kryger
Sekretær for Centerrådet