1. No category

Camilla Dalsgaard, seniorprojektleder
Botilbud til voksne:
Hvorfor er der forskel på kommunernes
udgifter, modtagere og enhedsudgifter?
2
KORAs undersøgelsesrække om
botilbud og støtte til voksne handicappede
og sindslidende
Rapporter og notater fra undersøgelsesrækken kan findes her:
http://www.kora.dk/projekter-i-gang/projekt/i1940/KORAsundersoegelsesraekke-paa-botilbudsomraadet





Baggrund og formål
Udgifter til botilbud og støtte
Dækningsgrader (hvor mange borgere?)
Enhedsudgifter (hvor dyre borgere?)
Spørgsmål - gerne undervejs
3
Baggrund:
Et udgiftstungt område i vækst
25,0
20,0
Udgifter (mia. kr)
I alt
Botilbud i alt (1+2)
15,0
1. Botilbud (§§ 107 og 108)
2. §85-støtte
10,0
3. Øvrig støtte i eget hjem
4. Dagtilbud
5,0
5. Hjælpemidler
0,0
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
4
Kommunernes udgifter til botilbud, 2011
25
22
23
Antal kommuner
20
14
15
14
10
7
5
7
4
3
1
3
0
0
Udgifter, kr. pr. 18-64-årig
5
6
Data: Sammenlignelige brugere?
BOTILBUD
EGET HJEM
SEL § 107: Midlertidigt botilbud
SEL § 85: Socialpædagogisk støtte og
bistand i mindst 15 timer pr. uge
SEL § 108: Længerevarende botilbud
SEL § 96: Borgerstyret Personlig
Assistance (BPA)
ABL § 105: Botilbudslignende boform
eller bofællesskab (med tilknyttet
støtte efter SEL § 85 eller hjælp mv.
efter SEL §§ 83, 86 og 87)
SEL § 95, stk 2-3: Tilskud til praktisk
hjælp og pleje i mere end 20 timer pr.
uge
Pleje- eller ældrebolig
SEL § 83: Praktisk hjælp og pleje
(hjemmehjælp efter frit valg) (til 1864-årige) i mere end 20 timer pr. uge
7
Borgere i botilbud pr. 10.000 18-64-årige
25
Antal kommuner
20
15
10
5
0
Under 40
41-50
51-60
61-70
71-80
81-90
91-100
Over 100
Botilbud efter SEL §§ 107-108 og botilbudslignende boformer efter ABL § 105 med SEL §§ 83-87
8
Jo mere rød, jo flere borgere i botilbud pr. 18-64-årig
(egne borgere inkl. købte pladser)
, 2010
9
Hvorfor forskel på kommunernes
botilbudsudgifter pr. 18-64-årig?
 Jo højere beskatningsgrundlag, des højere
udgifter
 Ellers ingen ”strukturforklaringer”
Hovedresultat:
 Jo flere borgere i botilbud pr. indbygger, des
højere udgifter pr. indbygger
 Ikke overraskende, men…
10
Hvorfor forskel på antal borgere i botilbud (1)
 Hovedresultat: Det er svært at forklare med
tilgængelige tal om kommunerne
 Hænger dog (mest) sammen med antallet af
døgnpladser, som kommunerne driver:
 Jo flere døgnpladser pr. indbygger, des flere borgere
i botilbud pr. indbygger
 Hvilken vej går sammenhængen?
– Formentlig en kombination, men ikke selvindlysende…
11
Meget køb og salg
Andel kommuner
Kommunernes andel solgte pladser
Kommunernes andel eksternt købte pladser
40%
40%
35%
35%
30%
30%
25%
25%
20%
20%
15%
15%
10%
10%
5%
5%
0%
0%
0-17 %
17-33 % 33-50 % 50-67 % 67-83 % 75-100 %
0-17 %
17-33 % 33-50 % 50-67 % 67-83 % 75-100 %
N=88-89, 2010-tal
12
Hvorfor forskel på antal borgere i botilbud (2)
 Meget få baggrundsforhold har (svag) betydning:
– Andel førtidspensionister
– Andel diagnosticerede borgere
 Andre forhold må medvirke til forskelle, måske:
– Borgernes flyttemønstre
– Kommunens visitationspraksis og –kriterier
– Hvad ellers?
13
Enhedsudgiften for en botilbudsmodtager*
 Enhedsudgift =
Botilbudsudgifter
Antal botilbudsmodtagere
 Gennemsnitskommunens enhedsudgift, 2010:
– Pr. år: ca. 740.000 kr.
– Pr. døgn: ca. 2.000 kr.
* Gennemsnitlig udgift pr. botilbudsmodtager, som kommunen er betalingskommune for
14
Forskel i enhedsudgifter for botilbud
25
Antal kommuner
20
15
10
5
0
(N=86)
Kr. pr. botilbudsmodtager, 2010 (2011-priser)
15
Enhedsudgifter botilbud, 2010
(2011-priser, 1.000 kr.)
16
Hvorfor er der så forskel i enhedsudgifter?
 Hovedresultat: Jo lavere dækningsgrad, des
højere enhedsudgift
 Jo højere beskatningsgrundlag, des højere
enhedsudgift
 Andre forhold må medvirke til forskelle, måske:
– Kvalitet / indhold i ydelsen
– Effektivitet i driften / produktionen af ydelsen
– Hvad ellers?
17
Nye spørgsmål ud fra undersøgelserne
 Dybere ned i, hvorfor der er så store forskelle på
antal modtagere pr. indbygger
– Hvordan substitueres mellem konkrete alternativer i
tilbudsviften? Forskellige kombinationer af ydelser?
– (Re)habiliteringsperspektiv?
– Hvad koster de forskellige indsatser?
 Effektiv drift af botilbud – hvordan?
 Hvad ellers?
18