Hyrdebrev juni 2015 1 Hyrdebrev fra AU Økonomi og Bygninger, Regnskab Rejseenheden Hvor skal du sove i nat? Der er kommet to nye hotelaftaler for overnatninger i Danmark som følge af, at Moderniseringsstyrelsen har nedsat beløbet for hotelovernatninger. Når du som ansat på AU skal overnatte på hotel i Danmark, skal du benytte dig af enten AU’s hotelaftale eller Moderniseringsstyrelsens hotelaftale. Moderniseringsstyrelsen har netop nedsat beløbet for hotelovernatninger til 996 kr. pr. overnatning, og derfor er begge hotelaftaler blevet revideret. AU’s hotelaftale er oprettet som et alternativ til Moderniseringsstyrelsens aftale, der dækker hele Danmark, men særligt København. Derimod omfatter AU’s hotelaftale 4 hoteller i Aarhus, samt hoteller i en række mindre byer. Begge aftaler tager højde for det nye og lavere dispositionsbeløb, der er gældende for 2015. Som medarbejder på AU er det obligatorisk, at du benytter dig af enten AU’s eller Moderniseringsstyrelsens hotelaftale, når du skal overnatte ude i byen. Hvis du oplever, at der er byer, hvori du ikke kan finde et hotel, kan du altid kontakte Indkøbschef Anne Sofie Hedemann på [email protected]. Læs mere om AU’s hotelaftale på Medarbejderservice Find vejledning til, hvordan du anvender Moderniseringsstyrelsens hotelhåndbog Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte Rejseenheden på [email protected]. Arne N. Skov Regnskabschef
© Copyright 2024