1. No category

Indholdsfortegnelse
Bilag 1 ................................................................................................................................................................ 1
Symboler brugt til illustration i systemdiagrammer...................................................................................... 1
De 4 emergi algebra-regler:........................................................................................................................... 2
Bilag 2 ................................................................................................................................................................ 2
Udvidet emergiregnskab og udregningstabeller ........................................................................................... 2
Tabel 5: Udregningsnoter .............................................................................................................................. 3
Tabel 6 ........................................................................................................................................................... 8
Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 11
INTERVIEWGUIDE METTE VAARST .............................................................................................................. 11
Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 13
Transskribering - Mette Vaarst .................................................................................................................... 13
Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 27
Carsten Markussen - Transskription ............................................................................................................ 27
Bilag 1
Symboler brugt til illustration i systemdiagrammer (Taget fra Kamp, 2011 – Baseret på
Odum 1996).
Side 1 af 38
De 4 emergi algebra-regler:
1. "All source EMERGY to aprocess is assigned to the processes' output (S)" (Brown & Herendeen 1996: 225).
2. "By-products from a process have the total EMERGY assigned to each pathway" (Brown & Herendeen
1996: 226).
3. "When a pathway splits, the EMERGY is assigned to each 'leg' of the split based on its percent of the total
energy flow on the pathway" (Brown & Herendeen 1996: 226).
4. "EMERGY cannot be counted twice within a system: (a) EMERGY in feedbacks cannot be double counted:
(b) by-products, when reunited, cannot be added to equal a sum greater than the source EMERGY from
which they were derived" (Brown & Herendeen 1996: 226).
Bilag 2
Udvidet emergiregnskab og udregningstabeller
Tabel 4: Emergi evaluering af skovhavesystem, per hektar per år (over en periode på 30år)
Note
ELEMENT,
ENHED
STRØM
UEV
(ENHED/HA/Å (SEJ/ENHE
R)
D)
EMERGISTRØ
M
%
Fornyb
ar
(%Ren)
(SEJ/HA/ÅR)
FORNYBAR
IKKE
EMERGISTRØ FORNYBAR
M (FR)
EMERGISTRØ
M (FN)
(SEJ/HA/ÅR) (SEJ/HA/ÅR)
Reference for
UEV og %R
Fornybare ressourcer (R)
1
Sol (J)
2,53E+13
1,00E+00
2,53E+13
100%
2,53E+13
Kamp 2011
2
Vind (J)
3,84E+10
2,51E+03
9,65E+13
100%
9,65E+13
ibid.
3
Regn (J)
1,41E+10
3,06E+04
4,31E+14
100%
4,31E+14
ibid.
Sum af R
4,31E+14
4,31E+14
Maskineri og øvrige
ressourcer (M)
4
Brændsel (L)
46,67
9,14E+12
4,27E+14
0%
4,27E+11
4,26E+14
ibid.
Side 2 af 38
5
Maskiner og
materialer
(kg)
75
8,20E+12
6,15E+14
1%
3,08E+12
6,12E+14
ibid.
6
Flis (kg)
1666,67
1,49E+09
2,48E+12
17%
4,22E+11
2,06E+12
UEV (Campell
et al. 2004: );
%R (Kamp
2011: s. 73,
tabel artikel 32
'willow chips,
with service')
7
Planter (kg)
100
6,57E+11
6,57E+13
22%
1,45E+13
5,12E+13
UEV og %R er
beregnet
iterativt
8
Kyllinger/høn
s (kg)
2,48E+06
4,71E+07
Q.H. Hu et al
2012, side 449
artikel 15
'baby chick)
1,84E+13
1,09E+15
1,85E+15
9,95E+14
Kamp 2011
1,09E+14
2,61E+15
UEV:
Verdensbanke
n & NEAD; %R:
Kamp 2011
1,96E+15
3,60E+15
3,75
1,32E+07
Sum af M
Arbejdskra
ft (A)
4,96E+07
5%
1,11E+15
9
Aarbejdskraft
, direkte
(timer)
10
Arbejdskraft,
indirekte (kr)
1387
8410
2,05E+12
3,23E+11
Sum af A
2,84E+15
2,72E+15
65%
4%
5,56E+15
Output (O)
11
Plantebasere
de fødevarer
(kg)
1,77E+04
4,01E+11
7,10E+15
34%
2,41E+15
4,69E+15
Dette studie
12
Plantebasere
de fødevarer
(J)
3,82E+10
1,86E+05
7,10E+15
34%
2,41E+15
4,69E+15
Dette studie
13
Æg (kg)
3,60E+02
1,97E+13
7,10E+15
34%
2,41E+15
4,69E+15
Dette studie
14
Æg (J)
2,13E+09
3,33E+06
7,10E+15
34%
2,41E+15
4,69E+15
Dette studie
1,81E+04
3,93E+11
7,10E+15
34%
2,41E+15
4,69E+15
Dette studie
4,03E+10
1,76E+05
7,10E+15
34%
2,41E+15
4,69E+15
Dette studie
15
16
Samlet
systemprodu
kt (kg)
Samlet
systemprodu
kt (J)
Tabel 5: Udregningsnoter
Artikel
Udregning eller
numm Element og udregningsbeskrivelse
note
er
Kilde
Resultat
Side 3 af 38
1
Sol (J)
Energistrøm er taget fra Kamp
2011, der evaluerer et
pilelandbrug til energiafgrøder,
med en beliggenhed lidt over 40
km fra Dyssekilde skovhave.
UEV
Kamp 2011: 74
2,53E+1
3
per definition
Fornybared (%)
2
Vind (J)
Energistrøm, se beskrivelse fra
artikel 1.
3,84E+1 ibid.
0
2,51E+0 ibid.
3
1,00E+0 ibid.
2
UEV
Fornybared (%)
3
Regn (J)
Energistrøm, se beskrivelse fra
artikel 1.
1,41E+1 ibid.
0
3,06E+0 ibid.
4
ibid.
UEV
Fornybared (%)
4
Brændsel (l)
Bruger ca. 1/2 liter pr 0,3 ha pr
måned (flyt af hønsevogn med
traktor), i alle 30 år frem.
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
(0,5 / 3) * 10 * 12 2,00E+0 T, se bilag x
(l pr ha pr år)
1
Bruger 1 liter pr 0,3 ha pr måned
de første 10 år (brug af traktor,
ekskl. Hønsevogn). Derefter
regner Thorbjørn med at dette
forbrug vil falde gradvst til
ingenting, i det 30. år.
Altså er forbrug pr ha pr år (0-10
år): (1 / 3) * 10 * 12 = 40 l. Vi
regner da med, at forbruget vil
falde linært til 0 liter, fra 10. år til
30. år. Det svarer til et fald på 2
(40 + 30 + 10) / 3
liter pr ha pr år, eller 20 liter pr
(l pr ha pr år)
10. år. Altså vil det gennemsnitlige
forbrug fra det 10. til det 20. år
være: 30 liter pr ha pr år, og det
fra det 20. til det 30. være: 10
liter pr ha pr år
20 + 26,67 ( l pr
I alt, l pr ha pr år, over 30 år:
ha pr år)
UEV
Fornybared (%)
5
1,00E+0 ibid.
0
1,00E+0 ibid.
2
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
T, se bilag x
2,67E+0
1
4,67E+0
1
1,00E01
Maskineri og materialer (kg)
Side 4 af 38
Engangsinvesteringer: Traktor
(≈3500 (1000) kg) + Hønsevogn til
maks 30 høns (≈1000kg) +
(Flytbart elnet + Batteri og
konverter + Trug + Presenning +
Fiberdug: ≈75kg). Pr ha pr år, over
30 år. Vi regner ikke med at T ville
bruge en større traktor og
(1000 + 1000 +
hønsevogn, hvis arealet var 1 ha. ((75 / 3) * 10)) /
Traktoren er et fælles eje for
30 (kg)
beboerne i Dyssekilde, altså bliver
den brugt til mange andre formål
end lige skovhaven. Derfor har vi
valgt kun at regne traktorens
vægt som 1000kg, og skalere
prisen ned i samme forhold, som
vægten.
UEV for landbrugsmæssig
maskineri, 2,08E+12, er taget fra
Kamp 2011. Vi behandler alle
typer af maskiner og materialer
efter denne (eksl. flis).
Fornybared (%)
6
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
T, se bilag x
7,50E+0
1
5,00E01
Træflis (kg)
UEV taget fra Campbell et al. (2004), 'Table B2.1
continued'. Personlig kommunikation,
emailkorrespondance med T, se bilag x
UEV= 1,49E+9. Årlige
investeringer: ≈500 kg
(500 /
3) * 10
*=
1666,67
kg pr ha
pr år
(afrund
et)
I alt, pr ha pr år, over 30 år:
7
8
Planter (kg)
Se planteberegning. UEV og %R er
beregnet iterativt, da vi regner
med at de købter planter er
fremkommet på samme hvis som
han vil dyrke dem.
Kyllinger (kg)
Vi regner med at at en høne kan
ligge æg i 4 år, altså skal T have
225 høns over 30 år, hvis der skal
være et konstant æglæggende
antal høner pr år. Dette kræver et
input på 225/30 = 7,5 kyllinger pr
ha pr år. Vi estimerer en kylling til
at veje ca 0,5 kg når T får dem.
Altså bliver det 7,5*0,5=
Vægt
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
for
T, se bilag x
planter,
frø og
stikling
er:
100kg
Hønseraketten.dk 'hvor mange æg lægger en høne?'
7,5*0,5 = 3,75 kg
per ha pr år
Side 5 af 38
UEV for økokylling
9
10
Arbejdskraft, direkte (timer)
Thorbjørn har estimeret hans
ugentlige arbejdstimer til
gennemsnitligt at ligge på 8 timer,
de næste 30 år.
Skovhavens areal er ca. 3000 m2,
men for sammenlignsmæssige
grunde skalere vi det op til 1 ha.
Dette årlige antal arbejdstimer
ganger vi med en UEV på
2,05E+12, taget fra Kamp 2011.
Arbejskraft, indirekte (kr)
Her indregnes priser på maskineri,
brændsel og planter.
Vi har estimeret prisen for en ny
trakter, af den type Thorbjørn
benytter, til at være 5E+5kr. Som
beskrevet under artikel 5 har vi
valgt at skalere prisen ned, i
samme omfang somtraktorens
vægt. Vi regner med at denne
traktor bruges i alle de 30 år som
vi evaluerer på, samt at der ikke
behøves flere traktorer, hvis
arealet var 1 ha. Altså er indputtet
af traktor:
Elnet + strømgiver +
foderautomat + etc. Der hører til
hønsevogn: 5000 kr. Dette regner
vi med er et engangsbeløb. Vi har
medregnet løbende
istandsættelse under udregningen
af hønsevogn, se nedenfor.
Fiberdug: Thorbjørn har købt 100
m2 til 1200 kr (inkl. Transport). Vi
regner med at forbruget af
fiberdug, vil stige lineært hvis
areal var 1 ha. Vi regner dog
samtidig dette som en
engangsinvestering.
Hønseskurvogn: ca 2000 kr (for
ny) + 500 kr istandsættelse. Viser
bort fra, at T muligvis ville bruge
flere hønsevogne, eller bruge
flere penge på istandsættelse,
hvis areal var 1 h. Det er højest
sandsynligt at T gentagende
istandsætter, eller helt køber en
ny hønsevogn, over de 30 år. Vi
regner med at T istandsætter
hønsevognen med ca. 500 kr hver
10. år (1500 kr over 30 år). Dette
giver en gns. årligt udgift på
(2000+500+1500) / 30 = 133,33 kr
pr ha pr år
UEV og %R taget fra Q.H. Hu et al 2012, side 449
artikel 15 'baby chick)
1,22E+06
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
T, se bilag x
8 timer pr 0,3 ha
ugentligt * 52
uger = 416timer
pr 0,3 ha årligt
(416 / 3) * 10
1,39E+0
3
1387*205000000
0000
2,84E+1
5
(0.28571428571
4,76E+0
* 500000) / 30 kr
3
pr ha pr år
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
T, se bilag x
5000 / 30 kr pr ha 1,67E+0
pr år
2
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
T, se bilag x
((1200 / 3) * 10) / 1,33E+0
30 kr pr ha pr år
2
Estimat for hønsevogn taget fra pris i dollars, ca. 300
$: http://www.ebay.com/bhp/chicken-coop.
Istandsættelsespris, fra personlig kommunikation med
T, mailkorrespondance, bilag x
(2000+500+1500)
1,33E+0
/ 30 kr pr ha pr
2
år
Side 6 af 38
OK.dk, 'litterpriser på benzin og olie'
Brændsel: 10 kr pr liter (maj
2015). Gns årligt dieselforbrug:
46,67. Forbrug i kr pr ha pr år er
altså:
4,67E+0
2
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
2,50E+0 T, se bilag x
2
Flis: 75 kr for 500 kg. Altså (75 / 3)
* 10 pr ha pr år:
Planter købt for: 63566,67 pr ha.
Altse gens. Over 30 år:
63566,67 / 30 kr
pr ha pr år
Pris pr kg høne/kylling, ca: 50 kr
pr 0,5 kg høne. Altså koster 1 kg
høne/kylling ca. 100 kr. Så hvis T i
gns. Skaffer 3,75 kg høns pr ha pr
år, vil prisen være:
I alt, pr ha pr år:
3,75E+0
2
Sum af
evenstående i
afsnit 10
Dk's emergibudget 2008 (sej):
DK's BNP 2008 (kr):
11
UEV for arbejdskraft/pengeværdi i
DK:
Vegetabilsk mad (kg)
Se planteregnskab, tabel x
12
14
Kilde: hønsegården.dk estimeret ud fra Isa Borwn
høns (90kr), der vejer ca. 0,5 kg.
8,41E+0
3
7,60E+2 NEAD
3
Verdensbanken:
2,35E+1 http://databank.worldbank.org/data/views/reports/t
ableview.aspx
2
3,23E+1
1
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
1,77E+0 T, se bilag x
4
UEV og %Ren beregnet iterativt
Vegetabilsk mad (J)
Se planteregnskab, tabel x
13
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
2,12E+0 T, se bilag x
3
UEV og %Ren beregnet iterativt
Æg (kg)
Thorbjørn regner med at anskaffe
ca. 30 høns. Vi regner med at at
en fritgående høne ca. Lægger
200 æg om året . Vi regner ikke
med at T ville have flere høns, hvis
hans skovhave var 1 ha, da max
0,060*200*30 kg
30 høns er hvad tilladt for privat
pr ha pr år
hold. T har ikke høns endnu, men
regner snart med at få dem. Vi
regner med en stabilt besætning
på 30 høns over alle 30 år. Et
mellemstort æg vejer ca 0,060 kg.
Det giver et output på ca:
Æg (J)
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
3,82E+1 T, se bilag x
0
Personlig kommunikation, emailkorrespondance med
T, se bilag x & Hønseraketten.dk 'hvor mange æg
lægger en høne?'
3,60E+0
2
Side 7 af 38
Omregning af æg kg->J: Et
mellemstort æg (60g) indeholder
ca 85 kcal. 1 kcal = 4184 joule.
360*5927333,33
Altså går der 85*4184 = 355640 J
J pr ha pr år
pr 60g æg. Det giver
(355640/60)*1000 = 5927333,33 J
pr kg æg.
http://gratiskalorietabel.dk/kalorier-i-aeg/
2,13E+0
9
Tabel 6
Tabel 6:
Planteudregningsark
Pris for
planter
Est.
Kr.
Kr. pr. ha
pr.
stk
Gns.
produktion
pr. år pr.
enhed.
Outpu
Output (kg),
t (j),
Reference
pr ha
pr ha
ca. 90 kg.
(estimat)
((14*90) / 3)
* 10
(Pris) Martin Crawford:
http://www.agroforestry.co.uk/plantorders.html
4200
(Kg)
http://da.swewe.net/word_show.htm/?1731166_
1&Kastanjetr%C3%A6
((18*100) /
3) * 10
(Pris) Martin Crawford:
http://www.agroforestry.co.uk/plantorders.html
6000
(Kg)
http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyre
s/E618021A-E81C-47B3-8B87474DFCCBF825/0/2926_HLP_Ulige_vilkaer_FG.pdf
((138*4) / 3)
* 10
(Pris) Martin Crawford:
http://www.agroforestry.co.uk/plantorders.html
1840
(Kg) Bolius: http://www.bolius.dk/giv-busken-enpaa-baerret-11832/
Nøddetr
æer:
14 stk.
22
0,-
((14 *
220) / 3)
* 10
10266,6
6667
Frugttræ
er:
18 stk.
15
0,-
((18 *
150) / 3)
* 10
ca. 100 kg.
(estimat)
9000
Buske/stikling
er:
138 stk.
((138 *
80,
80) / 3) * 4 kg.
10
36800
Bunddækkeplanter:
75 stk.
1,7 kg pr. m2
(Kun ca. 2/3
dele er
spiselige) Vi
((75 *
regner med
30,
0,11322*10
30) / 3) * at der kan
*5000
10
være 5-15
(≈10)
bunddækkep
lanter pr m2,
hvilket giver
(Pris) Mira og Esbens bunddækkeplanter Svanholm
Gods.
Side 8 af 38
et resultat på
1,7/10 = 0,17
kg pr planter
pr år. Da kun
2/3 af
planterne er
spiselige,
bliver det
0,17*0,666 =
0,11322 kg
pr plante pr
år. Indputtet
af disse
bunddækkep
lanter er
relativt lavt,
men over tid
vil disse
sprede sig og
formålet
med dem er,
at de skal
dække alt
det areal, der
ikke består af
træer, buske
eller
gangstier. Vi
regner med
ca. halvdelen
af arealet,
altså ca.
50000
planter på 1
ha).
Derforestime
rer vi at 1 ha
kan
producere ca
0,11322*10*
5000
7500
5661
(Kg)
http://pure.au.dk/portal/files/2511087/gvha175.p
df
Side 9 af 38
I alt
63566,6
7
i alt,
over 30
år
2118,88
8889
Hvis man
regner hele
outputtet
som æbler.
For æbler,
går der går
ca 216 kj pr
1,77E+04
100 gr.
Altså går
der 2160 kj
pr kg. 1 kj =
1000 j, dvs.
At der går
2160000 j
pr kg æble.
3,82E
+10
(Kilde: http://www.kalorietabel.dk/frugt.htm)
Side 10 af 38
Bilag 3
INTERVIEWGUIDE METTE VAARST
1. Først og fremmest, hvem er du og hvordan opfatter du din rolle i dansk
landbrug?
2.
Vi skriver overordnet om skovlandbrug i danmark, men mest med fokus på
skovhavesystemer (multistrata agroforest systems). Vi ser skovhaven som det mest
radikale eksempel på integration af træer, buske og andre flerårige afgrøder i jordbaserede
fødevareproduktion. Hvordan vil du skelne mellem skovhaver og skovlandbrug?
3.
Du har kommenteret en sag om et skovlandbrug under udvikling ved
Svanholm Gods, vil du ikke prøve at uddybe hvilke fordele du ser ved skovlandbrug
generelt, i det tempererede klimabælte?
4.
Tror du skovhavesystemer rent teknisk kan fungere i større skala
eller m.a.o. på et kommercielt plan?
5.
Kan skovlandbruget få en vigtigere plads i den danske
landbrugssektor i fremtiden? Og på hvilken måde?
a.
Vi er blevet bekendte med begrebet øko-funktionel intensivering og synes at
skovlandbrug stemmer meget godt overens med dets visioner. Hvad er din opfattelse af det
og er det og hvor meget snakkes om dette i forskerkredese?
b.
Ser du udbredelsen af skovlandbrug i Danmark som en nødvendighed og i
hvilken grad?
c.
Er der umiddelbart nogle teknikker fra skovlandbrug og skovhavesystemer, du
ser som let overførlige til det traditionelle landbrug?
6.
Hvilke samfundsmæssige ændringer mener du der skal til for at et
skovlandbrug ville kunne fungere i større skala? Lokale økonomier? Afurbanisering?
a.
Skal der være økonomiske incitament til at indføre skovhaver i landbruget?
Side 11 af 38
7.
Skovlandbrug og især skovhaver tager lang tid at etablere pga.
kompleksiteten af designet og pga. at træer kræver en lang opstartsperiode før disse giver
udbytte. Hvordan ser du betydningen af denne barrierer i en dansk kontekst?
8.
Viden: Mht. skovhavesystemer, kræver disse en stor økologisk viden samt
erfaring med mange typer planterarter. Ser du denne viden som undertrykt i de
eksisterende landbrugsuddannelser og bør den vægtes i højere grad?
9.
Vi har i gruppen en hypotese om at skovlandbrug og især skovhaver, kræver
flere arbejdspladser med direkte tilknytning til landbruget. Dette går imod den
udvikling der er sket i det danske landbrug, hvor færre landmænd bestyrer færre, men
større gårde. Hvordan betragter du betydningen af denne barrierer, ift. omstrukturering
af arbejdsstyrken?
10.
Politisk set har vi for nyligt været vidne til at en lov som Planloven har sat en
stopper for et eksperimenterende skovhaveprojekt, som du har været inde og kommentere
på. Hvilke politiske ændringer ser du nødvendige for at tilgodese en udvikling
af mere integrerede landbrugssystemer, og skovlandbrug specifikt?
11.
Vi har i gruppen en forudanelse om at skovhavesystemer fordrer en ændring
i vores forbrug og madvaner. Hvis et kommercielt marked skal realiseres kræver det
en ændring i den måde vi prissætter fødevarer, så de afspejler de kvaliteter og det
arbejde der ligger bag at producere bæredygtige fødevarer. Hvad er din holdning til
dette?
12.
Desuden tror vi også at det kræver en ændring i den almindelige
forbrugers madvaner, så disse bliver mere diverse og lokale, hvilket ville afspejle
outputtet fra f.eks. et skovhavesystem. Hvorledes kan man skubbe sådan en
udvikling i gang?
Side 12 af 38
Bilag 4
Transskribering - Mette Vaarst
M: Mette Vaarst
A: Alexander
T: Tania
P: Pelle
[.]: Utydeligt
[]: Del af interview beskrevet, men ikke transskriberet
(): Underforstået/Usagt
(?) Usikker på om det er rigtigt transskriberet(?) Usikker på om det er rigtigt
transskriberet
[Navne præsentation, samt tjek på teknik, og svar på mail som Mette Vaarst havde sendt - i
forhold til hun var stærkest på det samfundsmæssige område frem for det tekniske]
Start 1:46 i optagelse.
A: Først og fremmest, kan du ikke hurtigt forklare hvem du er og hvordan du opfatter din
rolle i dansk landbrug og forskning?
M: Altså jeg er faktisk oprindelig dyrelæge, så jeg har faktisk slet ikke rigtig noget med
skovhaver som sådan at gøre.. jeg er seniorforsker lige nu på Århus Universitet og er også
ansat i Internationale center for forskning med økologisk landbrug som fødevaresystem..
ICROFS.. og jeg har været ansat her i næsten 25 år.. utroligt..
Jamen jeg har altid arbejdet med økologi og jeg ser det som min rolle i dansk landbrug
som forsker, men også, hvad kan man sige, som.. jeg har en hel klar holdning til at jeg
synes at økologi er vejen frem, men ikke nødvendigvis den økologi som vi har i Danmark
lige nu, med dens.. certificering og dens lovgivning og sådan noget.. så jeg synes, en sund
kritisk holdning til landbrugsudviklingen og økologi.. det tror jeg, det er min rolle, som
forsker, men, øh ja, det er vidst den korte version…
A: ..den korte version?..
M: ..ja..
A: ja, okay.. vi kal lige hurtig fortælle lidt om at vi skriver om skovhaver og sådan lidt mere
generelt om skovlandbrug, og vi er i gang med at lave en undersøgelse af et kommende
skovhave system her på nordsjælland. Vi kunne desværre ikke få til at, hvad skal man sige,
undersøge Mira og Esbens skovhave, fordi de har fået rigtig travlt efter den sag der
(Udvidelse af skovlandbrug på Svanholm med 6 familier)..
Side 13 af 38
M: Ja det kan jeg forestille mig..
A: Men øhm… du sagde jo at du ikke er specialist på det her område, men vi vil bare lige
gerne komme på samme fod, i forhold til hvordan man.. hvordan du vil skelne mellem
skovhaver og skovlandbrug, altså fordi at.. vi.. ja
M: Ja.. det er et godt spørgsmål.. altså, jeg tror spektret af skovlandbrug er meget bredt
også hvordan det forstås rundt omkring i Europa, og sådan.. altså jeg har set skovlandbrug
i England for eksempel som de kalder skovlandbrug, men som, altså agroforestry, ikke
også? som er, hvad kan man sige, ligner ret meget almindeligt mark landbrug, men hvor
der måske er mere intenst mere træer og sådan noget.. i rækker ind imellem marker.. Men
de er organiseret på en sådan måde at man kan køre rundt med store maskiner, og sådan
noget, man skal bare køre rundt omkring de der, hvad kan man sige, områder med
skovbrug.. og det er kaldt agroforestry, også.. så jeg mener at spektret er bredt.. hvor
skovhaver for mig er mere permaculture, hvor det er mere, hvor ligesom prøver at bygge et
system op, hvor det enkelte element ligesom skal spille sammen på en måde der med tiden
minimere indsatsen man behøver at gøre fordi meget af det ligesom passer sammen i et
system.
A: mmh.. det er også nogenlunde den opfattelse vi havde fået os, netop det at
skovlandbruget det behøves jo ikke at være økologi eller agroøkologi og det behøves ikke at
betyde at man ikke pløjer, det betyder bare at der er nogle træer og nogle buske med i
systemet..
M: Ja, sådan forstår jeg også skovlandbrug.. og så er der så nogle af mine kollegaer som for
eksempel arbejder med dyr i agroforestry systemer; høns og grise og sådan noget, og det
sådan ligesom, altså der tænker man ligesom agroforestry der er det i forbindelse med
nogle.. øh, ofte nogle frugttræer eller pil, som energiafgrøder og sådan noget.. og det
opfatter jeg også som agroforestry mere end almindelige skovhaver, og når jeg tænker på
skovhaver [.] så er det sådan hvor man høster rigtig mange ting, forskellige ting også, til
menneskelig forbrug kan man sige.
A: Okay. Du har kommenteret den her sag om det her kommende skovlandbrug på
Svanholm Gods. Vil du ikke prøve at uddybe hvilke fordele du, ligesom så ved
skovlandbruget, øh.. ja ud fra den her sag, og, ja?
M: Jo.. altså jeg ser det i.. altså grunden til at jeg reagerede.. skal jeg ikke gå tilbage til det,
fordi..?
A: Jo, det vil være rigtig fint.
M: Grunden til at jeg reagerede det var at, øh… at jeg ser nogle muligheder i det.. altså at,
og jeg ser det i lyset af dansk landbrug sådan som det er nu, hvor jeg synes at vores
landbrug er er ret fattigt, øh.. altså jeg mener når man kigger ud over de fleste danske
landskaber så ser man enorm store marker og enorm, sådan.. monokultur landskaber.. og
der ser jeg bare et enormt potentiale, det er sådan set det ene aspekt af det.. altså jeg ser et
enorm potentiale som et form for landbrug som kan komme naturen til gode og kan
komme bestøvere til gode og kan skabe noget variation og nogle.. hvad kan man sige..
nogle rum i dansk landbrug, og kan være, hvad kan man sige, en slags god sund interaktion
Side 14 af 38
mellem dyrket land og natur land.. og det er det potentiale jeg ser i det. Det som jeg så også
kommenterede og som jeg ved at det støtte imod, det der skovlandbrug på Svanholm, det
er jo så at folk flytter dud i det.. de flytter ud til områder hvor der ikke er beboelse, og det…
og der synes jeg.. en af grundene til jeg også reagerer det er.. nu kommer der nogle unge
mennesker, altså vi har affolkning på landet, og.. jeg bor selv på landet jeg bor selv i en lille
landsby.. vi prøver at holde dampen gående, hvad kan man sige.. altså ved at lære nogle
spændende ting og ved at have sammenhold og ved at kunne tilbyde de børn der er i
landsbyen nogle andre ting end de kan få inde i storbyen.. der er så nogle ting de ikke kan
få som de kan få inde i storbyen, men jeg synes at når der er nogle unge mennesker som
tager et initiativ til at lave noget der spændende og attraktivt som giver børn et godt liv tror jeg - gør at de ligesom kan komme ud og alt sådan noget, så synes jeg at det enormt
stivsindet hvis ikke ligesom gør plads til det.. så man kan sige det sociale aspekt det er et
andet aspekt af det som jeg synes der er enormt vigtigt. En ting det er rummet her i
naturen og sådan noget, interaktion med den omgivende natur og alle de dyr og
frugtbarhed der er det som er.. men en anden ting det er det sociale aspekt, det er at man
skal lave noget landbrug der er spændende og attraktivt og udviklende.. jeg tror at noget af
det som vi er ved at miste i dansk landbrug det er viden om systemer og viden om planter
og dyr, og sådan noget.. og det at bygge sådan et system op det kræver altså rigtig meget
(viden).. Meget af det er meget logisk når man først sætter sig ind i det på en eller anden
måde, når man begynder at forstå sådan et system, men det er noget der ligesom kræver
enorm meget omtanke og også meget respekt for at man ikke kan styre alting.. og det er
meget meget anderledes end sådan et industrielt landbrug hvor man kan sige at man
prøver at gå ind og styre alting, og betragte det som sådan meget “maskin-agtigt”.. og
mange af de mennesker der kommer ind og arbejder i landbruget bliver faktisk ikke bedt
om at forstå noget som helst, de bliver bare bedt om at gøre et eller andet.. og de skal
kunne erstattes hen over natten hvis nogen af dem bliver trætte af det, så rejser de.. enorm
mange af dem er kort tids ansatte, så skal de komme ind og have en funktion var andre
meget skal kunne komme ind og overtage, og det kræver ikke ret meget viden, så vi er ved
at opbygge et meget videns fattigt landbrug også.. og det kan man sige at det her bidrager
med [.] som også nedkommer(?) nogle af de udfordringer som vi står overfor, jeg mener at
vi står overfor nogle kæmpe store udfordringer i form af alt det som vi er ved at tabe.. altså
klimaforandringer, tab af biodiversitet, alle de der ting som vi på en eller anden måde gribe
fat i for den næste generation, opbygger man viden ved at opbygge sådan nogle initiativer
her.
Det tredje aspekt, altså kontrol over sit eget fødevaresystem, og sin egen mad, kan man
sige… som jeg også synes er enormt vigtigt. Og det er noget med det der med at reconnecte
til sin mad, men også lave noget der er sundt og som nært og som ikke kræver transport og
som varierer, og som hænger sammen med årstiderne.. og det, ja, det mener jeg også er et
meget vigtigt aspekt. [.]
A: Jo det var det.. du er kommet ind på mange af de ting som vi havde tænkt os at spørge
om, så.. nu vil vi prøve og sørge for at der ikke kommer for mange gentagelser, men det
kan godt være at vi kommer til at spørge lidt mere dybere ind til nogle af de ting du har
nævnt nu i hvert fald.. du nævnte i hvert fald det her med opbygning af viden, eller den
manglende viden der er, som man ligesom kommer ud med som konventionel landbrug fra
Side 15 af 38
uddannelserne.. hvad kan man sige.. Esben og Mira er jo også nogle der har gået på
landbrugsskole, eller den økologiske landbrugsskole, og så har de fundet ud af at det ikke
er tilstrækkeligt..
M: ..nej..
A: .. så altså den her viden er den for undertrykt på de øko.. på landbrugsskolerne, kan
man sige det?
M: Det synes jeg godt at man kan.. øh.. ja.. så begynder jeg straks at tænke “hvad kan man
gøre ved det”, men ja, det korte svar det er at jeg mener at der er enorm meget viden i dag
som slet ikke kommer i spil, fordi det bliver heller ikke efterspurgt rigtigt.. altså hvor er det
at man skal vende sig for at få noget, at vi(de).. altså der da jeg læste jeres mail og sådan
tænkte, jamen det er jo ikke mig der er ekspert, men når jeg begynder at tænke hvem er
det så man skal spørge, så er for eksempel heller ikke [.] økologiske landbrugs skole, så er
det heller ikke.. eller ikke nødvendigvis, eller jeg Tidspunkt 14:10 ved ikke om der sidder
nogle lærere, der sidder sikkert også nogle med en vis interesse, men de får bare ikke lov til
at komme ud med det i pensum på en landbrugsskole.. altså landbrugsskolen skal ruste
folk til at komme ud i det landbrug som er mainstream i Danmark og det er jo ikke
skovhaver..
A: Nej, hehe, det er det ikke.. hvad hedder det.. vi kunne tænke os kort lige at høre om du
rent teknisk tror at det her system som de for eksempel kunne opbygge som er i en lidt
større skala, om det har potentiale for at fungere på et kommercielt plan?
M: hmm.. uh.. ja.. øh.. det mener jeg nok.. men det kræver flere mennesker end der er i det
danske landbrug i dag, og det kræver mere viden, men altså, det som det også kan give
det.. jeg ved ikke når du siger kommerciel, så ved jeg ikke helt hvad du mener, fordi, jeg
mener ikke det vil kunne fungere som et industrielt landbrug i dag, øhm.. men jeg mener at
det kan fungere som et utrolig, hvad kan man sige, det er nok ikke det eneste type landbrug
som vi skal have, fordi, jeg mener, der er en masse ting det ikke kan give.. for eksempel
hvis vi gerne vil have korn til brød, så skal vi ligesom have det ind imellem de her
skovhaver.. men altså meget af det, hvad der kan fungere, det hænger dels sammen med
vores forbrug.. og det hænger sammen med hvad for en måde vi gerne vil producere ting
på.. og hvis vi gerne vil have flere mennesker ind i landbruget, og det ved jeg ikke om vi
egentlig vil, fordi det er der ikke rigtig noget der tyder på, sådan, set fra politisk side.. men
så kan man sige at det netop er en rolle som man giver folk, jeg mener for eksempel godt
sådan noget her kan fungere deltids aktiviteter hvis man gerne vil bo i et fællesskab og
være med til at lære at lave et landbrug.. altså hvis du ser industriel gård i dag, så kan man
godt sige, nåh okaj der er måske ti-elleve mennesker involveret, og de har hver deres
fraktioneret del af pasningen, man kan også sige at ti-elleve mennesker er involveret, men
de har også hvert deres speciale område, så er hele gårds sammenhængen afhængig at de
er til stede og kan deltage og være med på den, hvis der er nogen af dem der går ud af det
her.. og det er anderledes end det er på en industriel gård i dag, men.. men jeg mener at
det har et stort produktionspotentiale og at man kan organisere det, på nogle måde sådan
at.. altså det er noget med at skabe en attraktiv fremtid for nogle mennesker, som er et
alternativ til hvad er det vi i øvrigt kan gøre.. i deres liv.. så jeg mener at det har et stort
potentiale som noget som kan køres meget højere op i skala, både som en landbrugsform i
Side 16 af 38
Danmark men også som prod.. altså mad producerende form, hvis man kan sige det på den
måde..
A: Ja.. øhm.. ja du må undskylde der er lidt forvirring, vores interviewguide den sejler lidt
lige lidt..
M: Ja, jeg gør også hvad jeg kan for at smadre den.. hehe
A: ..hehe.. øhm jeg kan sige at vi er blevet bekendt med det her begreb om øko-funktionel
intensivering, er det noget i arbejder med der på ICROF, for eksempel?
M: øh.. jaer.. det kan man godt, vi forholder os i hvert fald til begrebet i forskellige
sammenhænge..
A: ..ja, vi synes bare at skovlandbrug og skovhave systemer, at de stemmer rigtig godt
overens med mange af de visioner der er i det.. altså for det er altså intensiv dyrket
system og det er langt bedre til at udnytte det naturlige kredsløb..
M: ..jo..
A: ..så på den måde er det, altså.. vi begynder lidt at tænke det som en slags nødvendighed
hvis at vores systemer skal være langt mere intensive, at så bliver vi nødt til at dyrke i flere
lag.. hvad er din holdning til det?
19:00
M: jamen det kan jeg kun være enig i.. øhm.. altså jeg mener at vi skal tænke i systemer, og
det mener jeg at man gør når man tænker i sådan noget øko-funktionel intensivering.. altså
så begynder man at tænke på systemerne og så.. men altså det har noget gøre med hele.. nu
smadre jeg lidt jeres interviewguide [.],, men altså det har noget at gøre med hele den
måde vi tænker på, altså at det er lidt ligesom om at det behov vi har som mennesker, for
hvad det er for noget mad vi vil have og sådan noget, øhm, det er mere bestemmende end
det system vi er en del af, og de fordele og de begrænsninger der er i det system.. altså, hvis
vi gerne vil have jordbær nytårsaften, altså friske jordbær, ikk, så tænker man ikke i
systemer..
A: ..nej..
M: [.] og man kan sige at hvis det er alternativet, så er der masse mennesker ikke vil gå ind
for det for, fordi så kan de ikke få deres jordbær nytårsaften hvis det er det de [.] det kan så
være at man er med til at sætte nogle begrænsninger på fremtidens generationer fordi
vores generation vil have jordbær nytårsaften, og dermed ødelægger vi en hel masse ting
ved miljøet. Hvis vi vender os om og begynder at tænke systemer, og det er det jeg mener
at man gør øko-funktionel intensivering, det er at man lægger vægt på det system og hvad
det kan.. og det mener jeg er sådan.. hvad kan man sige.. hvis ikke vi tager det alvorligt, så
ved jeg ikke hvordan vi skal begynde, hvad skal man sige, at ændre vores adfærd, men det
er… det mener jeg er den vej vi har frem.. øhm.. men det betyder også at vi skal have et
andet forbrug, det betyder for eksempel at vi ikke skal have den animalske produktion som
vi har nu… for eksempel.. [.] hvis man tænker på hvad man har inden for et system, hvis
man nu siger skovhave system, økologisk intensivering det er et udtryk, for det er fordi at
Side 17 af 38
man dyrker i flere lag, og man kan også begynde at tænke på om, kan have nogle dyr, så er
det typisk fjerkræ, ikk også.. så kan man stille det sammen med nogle naturområder hvor
der måske kan gå nogle drøvtyggere og sådan noget.. så har man lidt af det, men det
betyder bare at vi slet slet ikke kan holde det niveau af mælkeprodukter og kød oppe som vi
har i dag..
21:21
A: mmh.. sådan en, hvad skal man sige, en madkultur som afspejler meget mere de lokale
ressourcer, hvad skal man sige, hvordan tror du man kan skubbe sådan en udvikling i
gang? For at gå lidt mere pragmatisk tilværks.. eller..
M: Jeg tror meget af det er noget med hvordan man italesætter det, noget med de gode
eksempler, og så tror jeg at man skal have mange flere mennesker ud, ligesom, og følge
årets gang til nogle steder, men jeg tror det.. altså fra folk der er fuldstændig afkoblet i
forhold til mad, øhm, sådan hvor den kommer fra og hvad det egentlig betyder og sådan
noget, der tror jeg ligesom de skal ud (?) og se noget i praksis og se noget af hvad det
betyder.. langt hen af vejen så vil jeg mene at nogle af de diskussioner i nogle kredse, der er
kommet med alt det her med ny nordisk mad og jeg ved ikke hvad.. den har været med til
at skubbe noget igang..
A: mh..
M: det skal bare ligesom til at være.. det skal ikke være en gourmet ting.. det skal være en
hverdags ting, og man skal begynde at tænke konsekvenserne igennem.. øhm.. altså, jeg
mener.. nåh så det her betyder så at jeg ikke kan få - nu brugte jeg det eksempel med
jordbær nytårsaften - men det betyder så; sådan, sådan, sådan, ikk også? så skal man
ligesom, fokusere mere på hvad man så kan få ud af det mad man har ifølge årstiden for
eksempel.. men jeg tror at hvis det bliver alment kendt, altså i stedet for at man går ned og
drikker en café latte på den nærmeste café, at man så gør nogle andre ting eller laver nogle
andre ting eller laver noget urte te uden fra sin egen have eller sådan et eller andet, ikk
også? eller.. så det ligesom, så er det de små skridt der er med til at man bliver mindet om,
hele tiden at det er den her måde vi kan gøre det på, hvis vi gerne vil tage det her alvorligt..
A: mmh…
M: Var det et svar?
A: Ja, det var et godt svar, øhm..
P: Jeg har et spørgsmål hvis øh.. øhm.. Du sagde tidligere det ikke ville kunne fylde hele
det danske landbrug, men at man både skal have korn, for eksempel til brødet, at det ikke
ville kunne overtage fuldstændigt, men når det er at man ser på skovhaver i permakultur,
og sådan, så prøver de jo at leve af det selvforsynings-wise, er det noget man skal sigte
efter, mener du, at prøve at omdanne.. eller at det er den rigtige retning gå, at omdanne
madkulturen og landbrugsformen sådan så man i bund og grund, eller er det.. skal vi ikke
give slip på de traditionelle madvare, er der grund til ligesom at have 20% skovhaver og så
blive ved med svineproduktionen…
M: ...nej for søren..
Side 18 af 38
P: ..som vi har i dag, eller hvordan og hvorledes?
M: ej.. nu vil jeg sige at svineproduktionen det er nok lige det jeg helst ville se dampe(?) ud
af landet.. eller ikke dampe(?) ind andre steder… øhm, jeg mener egentlig også at brød er
en del af vores traditionelle madkultur, kan man sige, og jeg synes at der er god grund til at
holde fast i mel(?) til en hvis grad, altså.. jeg tror min personlige holdning det er at vi skal
have langt langt langt ned i de animalske produkter... og jeg mener at man skal stræbe
efter.. men jeg mener også at man skal stræbe efter kombinere det, for eksempel så mener
jeg at skovhaver det er en måde at dyrke mad på en ansvarlig måde, kan man sige, og på en
måde der ligesom gen-connecter os med mad, men jeg mener også for eksempel sådan
noget som bylandbrug, altså at man ligesom kan dyrke meget mere selv, og at man skal
have mange af de der.. altså inde i bymidten kan man lave enorm mange af sådan nogle
leaning(?) ting, og alt sådan noget, hvor.. gleaning(?) kender i det? gleaning(?)
A: Gleaning?(?)
M: Gleaning!(?)
A: Gleaning!(?)
M: Ja
A: øh.. nej.. det må du gerne (forklare)..
M: [.] ..på fransk..eller, leaning det er når man for eksempel har æbler eller nødder eller
urter eller sådan noget i bybillederne i stedet for et kastanje træer langs en allé, står der
æbletræer man kan leane(?), det betyder at man plukker
A: ah ja..
M: ..altså at man tager.. man bruger det også om, hvis i kender den gamle danske sang om
marken er mejet ikk også, fuld og den fattige skal også være med, i gamle dage der
gleanede mennesker.. altså fattige mennesker de gleanede på andre marker og sådan noget
altså de samlede.. altså man samler mad.. og det kan man gøre i bymiljøer hvor man på et
torv opsætter valnødde træer(?) i stedet for at have andre ting eller at folk dyrker, hvad kan
man sige, vertikalt [.] op og ned man kan finde svampe mange steder og sådan noget, så
altså mener, man skal kombinere mange forskellige måder og tænke mad på.. og jeg
tænker også at der er enorm mange mennesker der i dag snart ikke ved hvad de skal gøre
med deres villahave, fordi de.. det skal bare være nemmest muligt, og det skal helst kunne
fræsere det hele med en havetraktor, og tænker jeg også at man kan gøre meget mere også i
bymiljøer.. man kan måske også endda have små skovhaver i bymiljøer, hvis man slår hvis
man slår nogle villahaver sammen, og sådan noget.. men jeg mener at skovhaver er ikke
det eneste, det er det jeg mener… at man kan sagtens tænke, man skal ikke have en politik
om at det kun skal være 20% eller at det kun skal være et eller andet, men man kan sige,
jeg mener at man kan have nogle andre typer produktioner som for eksempel korn.. 27:23
altså vi behøver ikke at have.. altså hvis man tænker på at Danmark, er det 70% af vores
overflade areal vi bruger til husdyrfoder?
A: Øh.. 80%, tror jeg, af vores landbrugs areal…
Side 19 af 38
M: ..er det 80%?..
A:...det er i hvert fald hvad den her nye..
M: ...den mest [.] opdateret fra Danmark Statistik.. ja, men det er i hvert fald.. men jeg
mener i hvert fald, vi er det mest kultiveret land i Europa, ikke også, og vi bruger, mine
seneste tal er nok fra et par år siden, det er 70% vi bruger til dyrefoder , ikke også..
A: ..ja..
M: ..og det mener jeg er fuldstændig galematias(?) , og jeg ved at korn er noget af det der
slider både på jorden og på miljøet og på klimaet og det hele, men derfor mener stadigvæk,
at hvis man bruger korn til at blande (evt. bage?) brød og sådan noget af, så er det bedre
end at man bruger alt muligt til svinefoder.. så jeg mener stadig at man kan have nogle
bælter af andre dyrkninger inde imellem skovhaver, og andre agroforestry systemer, og
måske kan man heller ikke fuldstændig skifte en husdyrproduktion, man skal bare ligesom
have en produktion af både dyr og planter, som ligesom hænger sammen i system..
A: mmh
M: ..altså noget af det der galt med vores husdyrproduktion, det er [.].. nu arbejder jeg
rigtig meget med husdyrproduktion fordi jeg oprindelig var dyrelæge… og meget af det der
er galt med vores husdyrproduktion, det er ligesom at vi importere foder og vi [.] foder(?)
og det hænger slet slet ikke sammen systemmæssigt..
A: nej..
P: Men jeg tænker i forhold til arbejdskraftmæssigt, det kommer til at ændre en del på
priserne på fødevarerne hvis det er at vi skal have mange flere til at dyrke landet, altså i
forhold til nu i dag, hvor man har maskiner og sådan, øh.. altså, ville det kunne svare sig i
forhold til nu hvis vi skulle have.. hvis vi skulle kunne konkurrere med andre bliver vi nødt
til at sætte en ordentlig pris på varen..
M: .. det er rigtigt, og det er nok også den største barriere.. det har jeg ikke rigtig noget svar
på, rigtigt, altså.. jeg kan stille et almindeligt reflekterende spørgsmål om den måde vi
bruger pengene på i dag indenfor mad og landbrug, er det den rigtige.. altså jeg mener,
hvis vi tænker på de tilskudssystemer vi har i dag og vi tænker på svinebønder der er ved at
gå bankerot.. det er jo heller ikke en produktion der er åbenbart særlig effektiv.. og hvis vi
tænker på det madspil der er generelt og vi tænker på den måde vi har indrettet det på.. det
er også ligesom fordi vi også er blevet vant til at tænke på at det på en måde, at det er
under.. altså, det er vel under? vi er nede omkring 1% af befolkningen der er beskæftiget i
landbruget, men.. i hvert fald under 2%, der er beskæftiget i landbruget.. det er dem som
ligesom skal skaffe mad til resten af os, det er altså det, hvis vi ligesom fordeler bedre og så
siger, jamen vi bidrager alle sammen med noget til vores eget liv.. 3:38 noget [.] i hvert
fald, og vi får noget mere lokale systemer, og vi får måske.. jeg kan også godt tænke i
systemer hvor man for eksempel.. åh, hvad er det at det hedder, der ligger en gård på
ballerup der hedder gran… granbodgård
T: Granbogård.. er det ikke det?
Side 20 af 38
M: Prøv at sige det igen.
T Granbogård
M: Det er det nok, ja.. det er sådan en hvor.. jeg ved i hvert fald at de har haft haft nogle
initiativer med at have haft folk fra byområderne inde i Ballerup ude, og, kolonihaver,
nærmest, ude på gården.. altså der er mange sådan nogle community supported
agriculture initiativer og sådan noget, ikk også, hvor man kan sige, jamen altså der er
andre måder man også kan arbejde sammen på, så i stedet for kun at tænke på, at det er de
få procent der skal skaffe mad til de andre, og derfor så, så bliver vi meget lettere
overvældet af en eller anden imported billig mælk fra Tyskland, og billig andre ting fra
andre steder, at man så ligesom gentænker vore lokale, hvad kan man sige, danske
fødevaresystem, og det ved jeg godt at det lyder fuldstændig.. det er noget af der hvor man
støder i virkelige barriere når man tænker EU og handelsbarriere og alle mulige ting, men
jeg tænker også at det handler noget om bevidsthed hos mennesker.. som kommer i takt
med, hvad kan man sige, at man ligesom får øjnene op for for eksempel årstider, og sådan
noget i sine madvaner.. så kommer man også sådan ligesom til at få øjnene op for at,
måske er det alligevel værd at betale lidt mere for sin mad og så, eller måske ikke engang
betale mere, men bare lade være med at spilde.. der er mange der køber de der, køb tre,
betal for to, så smider man alligevel den tredje væk, og sådan noget, men at man ligesom..
eller at man kan købe noget af det der har høj værdi, og så spise mindre af det, og så spise
noget mere af det som, hvad kan man sige, prismæssigt hænger bedre sammen, som
hænger måske sammen med årstiden, eller et eller andet(?)... svarer det på dit spørgsmål?
P: Ja, det synes jeg giver meget god mening, øhm.. så det at man kan sige, det er en eller
anden form for, altså.. det snakkede [.] også om, øko-funktionel intensivering, om at man
skal have en, styrke de lokale økonomier for at man ligesom kan få..
M: ..ja..
P: ..for at man kan få viden dertil..
M: ..ja..
P: ..så det er også bare mere.. det var et godt svar, synes jeg.
A: .Øhm.. ja, hvad kan man sige.. Esben og Mira de brander også lidt deres skovhave på
netop, fo.. eller.. i at den har, hvad skal man sige, klimamæssige, hvad skal man sige,
tilpasnings- og og lindringsmæssig potentialer, ikk? netop fordi at skov, eller hvad er det
det hedder, træer og rødder og kan optage mere CO2, er det her en, kunne det være en
måde ligesom og skubbe gang i sådan en udvikling, hvad at sige at.. at den har nogle
potentialer på det område også?
M: Ja, det mener jeg bestemt... nu er det ikke en af de fagområder jeg lige er så meget inde
i, omkring, jeg ved kun hvad jeg hører, ikke også, og.. altså, af flere grunde, fordi jeg
mener, altså en ting det er som, det er det med carbon storage og sådan noget, ikk også, at
altså, det vil jeg ikke udtale mig om facts omkring, men, fordi det kan jeg ikke, men man
kan så sige, så altså, at genbruge alt det der er omkring hvordan kulstof og sådan nogle ting
kan lagres, der er der noget omkring at foregribe klimaforandringer..
Side 21 af 38
A: ja..
M: ..men altså jeg mener også at der er enormt meget [.], og imødekomme de
klimaforandringer som, uanset om vi stoppede fuldstændigt udledninger(?), og hvad kan
man sige og [.] klimaet, blive nødt til at leve med konsekvenserne af det af det der er sket,
og der mener jeg at sådan noget som skovhaver det er noget af det der kan give en eller
anden form for buffer kapacitet i forhold til klimaforandringerne, så dels, alle systemer der
skaffer en variation af ting, og som har sådan en resiliens [.], de er med til ligesom, hvad
kan man sige, at afbøde nogle af de konsekvenser der er fordi, for hvis man ikke kan
trække på den så kan man trække på [.] og så kan man ligesom regulere et system hen af
vejen, og sådan helt fysisk der mener jeg at det at man har sådan nogle træer og landskabet
er med til, altså jeg mener en af de store trusler nu er, det er bestøvning, som er ved at
forsvinde.. sådan noget som helt almindelig blæst, ikke også, hvis man ser de der fattige
marker lige nu, ikke også, og hvordan man ser overflade jorden flyver afsted i de her
uger(?) her, ikke også, det gør det i hvert fald her hvor jeg bor, og vandfordampningen og
alt sådan nogle ting, der kan man så sige, der er det nogle meget sundere systemer der har
en meget større, hvad kan man sige, kapacitet, til at klare alle mulige former for chock og
påvirkning..
36:20
A: Jeg vil også egentlig hen, hvad skal man sige, prøve at komme hen tilbage til det
politiske og det regulative, nemlig, altså hvorfor er det.. vi har læst, efterhånden, en del om
de her typer systemer og det er næsten kun positive ting der bliver nævnt om og om, igen
og igen, altså hvorfor er det så at man i en fortolkning af en planlov ikke kan, altså, hvad
skal man sige, tilgodese det? eller sådan.. når det netop er noget der er så meget oppe og
det kan bruges som argumenter.. for sådan nogle systemer?
M: altså, det er jo svært at sige, altså jeg mener jo at hvis du, hvis man ser [.] i økosystemet,
altså hvad er det for et narrativ man kan sige vi har omkring vores landbrug og vores,
altså.. vi snakker om at brødføde verden, vi snakker ikke om verden skal brødføde sig selv,
altså.. jeg ved det ikke.. altså, det [.], jeg ved det ikke, jeg kan ikke rigtig komme med noget
ordentligt svar på, fordi jeg undrer selv over at, altså.. altså hvorfor at sådan.. jeg ved det
ikke.. hvorfor er det at man drive folk, havde jeg nær sagt, væk fra at arbejde med landbrug
for eksempel, og hvorfor er det at, man ser det globalt, så ser man en enorm urdbanisering,
altså, at man ligesom, hele det der med at arbejde med mad er ikke særlig cool, vel? det er
ikke særlig værdsat, og det forbindes tit med fattigdom og sådan noget, ikke også, så det..
et eller andet sted så der nogle narrativer i det som skal vendes om, men det nok fordi nok
også at vi ikke har indset nødvendigheden af, altså jeg tror der er mange der begynder at se
det nu, altså også.. sådan noget med at er begyndt at snakke om, i nogle lande for
eksempel, at den næste generation faktisk ikke vil have en længere levetid, og det er faktisk
første gang i mange årtier, fordi vi spiser usundt, og vi bliver fede og får livsstilssygdomme
og sådan noget, ikke også.. altså så begynder man ligesom at se nødvendigheden med, nåh
okay, der var måske noget med det der mad der som.. altså det er måske egentlig vigtigere
end skiferier og to biler per familie og sådan noget.. men.. jeg kan ikke forklare.. jeg kan
heller ikke rigtig forklare.. hvis man ser på dansk landbrug før der er en rådgiver, forsker
og kontrollant per landmand, ikk også? Altså hvad er det der er vigtigt i landbruget.. altså
Side 22 af 38
det er vigtigere ligesom at kontrollere det end det er at lave det, ikke også.. og det er.. jeg
ved det ikke.. jeg ved ikke hvorfor det er vi skal.. altså.. for mig, men det er så måske.. jeg
har, udover min dyrelæge baggrund, så har jeg også en antropolog uddannelse, ikke også..
der kan man sige, det er sådan, alt det omkring narrativer og hvordan man italesætter det
her.. jeg mener det er noget af det man ser alle mulige steder hvor man vender sig om.. så
er det ligesom om, hvad er det landbruget skal og hvad er det at brødføde verden handler
om, og sådan noget ikk også.. så der er enormt stor folkelige.. jeg mener der er en stor
folkelig bevægelse, altså.. stor og stor, altså.. der er en kæmpe stor flok af folk som ikke
rigtig fået øjnene op for det og som jeg tror simpelthen bare ikke tænker særlig meget over
det, fordi man er fødevaresikret.. man kan gå ned i supermarkederne og købe hvad man nu
gerne vil have, og man kan vælge økologisk, og så er det fint, og så går de hjem med det..
men ikke tænker ligesom på hvor er det egentlig den her mad kommer fra, hvad er det der
ligger bag ved det, og sådan noget… og så er det at der er en folkelig bevægelse der
så begynder at røre på sig, og begynder at lave sådan noget som community supported
agriculture og begynder at genconnecte.. og så er der en meget magtfuld industri, 40:30
som rent faktisk får lov til at sætte dagsordenen.. i hvert fald i vores nord.. nordvestlige del
af kloden, og vi er faktisk toneangivende overfor hvad andre dele af verden også skal ligge
under for.. altså det er meget af vores frø industri og vores pesticid industri og vores
medicinal industri, og vores.. mad industri det er sådan set også den der dominerer andre
dele af verden.. og vores udveksling af foder med brasillien, og jeg ved ikke hvad.. der er
mange ting der ligesom.. og det er en meget magtfuld industri i virkeligheden.. og hvis i går
ind og ser på de der concentration ratio, det ved jeg ikke om i har været inde og se på…
A: øh..
M: ...ej, i går ikke ind i sådan mad systemer generelt vel? Altså, men concentration ratio
fire for eksempel det er hvor stor en andel af markedet har de fire største industrier
indenf.. eller fire største firmaer for eksempel.. inden for en bestemt, øhm.. hvad hedder
sådan noget.. inden for et bestemt marked.. og så er det nogle industrier, for eksempel
41:37 så er det nogle industrier, for eksempel frø industrien, ikke også, hvor der er.. altså
concentraion ratio fire er oppe på omkring 80% eller 70% ikke også.. det betyder at de fire
største firmaer har 80% af markedet, for eksempel.. så er den indsutri altså med til at lave
rigtig meget politik.. og så er det at diversiteten går ned fordi så er der enormt mange
mennesker der egentligt skal komme med et modspil... med frø og planter [.] kan i følge
hvad jeg mener?
A: Ja, vil du ikke lige gentage den sidste sætning igen, den hakkede lidt i det..
M: hehe, altså ja.. altså hvis man har en stor magtfuld industri, ikke også, der bestemmer
for eksempel hvad det er for nogle frø man har til rådighed, hvad er det for nogle typer
fjerkræ man har til rådighed, hvad er det for nogle æbler man har til rådighed, ikke også..
så biodiversiteten, den forsvinder fuldstændigt...
A: ...ja, hvis det er markedet der kommer til at bestemme hvad det er for nogle afgrøder vi
kan dyrke?
M: Ja.. og så bliver det meget svært at være sådan nogen der ligesom går i den anden
retning der holder ved natur(?), det mener jeg, nu for at vende tilbage til skovhaver, så
Side 23 af 38
mener jeg at meget af det man vil stræbe efter hvis man har en skovhave, det er at have
nogle sorter af forskellige ting, som passer til det her klima, ikke også.. 42:49 og det er
faktisk allerede nu temmeligt svært hvis man tænker på, i Danmark, hvis tager et helt
konkret eksempel i Danmark, hvad er det for nogle æbler man for eksempel har.. til
mulighed.. hvis i går ind i et supermarked, så er det tre-fire forskellige typer æble i kan få,
mange af dem er sådan nogle franske sorter eller et eller andet, eller nogle andre sorter..
nogle af dem er nogle sorter der måske nærmest er lavet til formålet; og sælge i
supermarkedet fordi de er [.]sikret, og jeg ved ikke hvad.. men hvis i vil lave en skovhave
og ligesom sige; nåh men vi vil have fat i nogle æble sorter der ligesom repræsentere et
spektrum, og som er gode til dansk klima, så er det allerede ret svært at få fat i.. man skal
virkelig arbejde for at få fat i sådan nogle æble træer, ikke også.. så altså et eller andet sted
så kan man så sige, den industri vi har haft.. høns, for eksempel, der findes nærmest.. altså
indsutrielt set, så findes der nærmest kun to eller tre slags høns i vores del af Europa, ikke
også, hvor man [.]... og så findes der en hel masse hobby folk, der har, der holder liv i nogle
racer, ikke også, og så er det sådan nogle sjældne arter og alt muligt. men altså jeg mener..
vi er blevet meget fattige, og det tror jeg er en meget stor del af forklaringen på at vi er
landet der hvor vi er, og det bliver meget svært at samle op på det, hvis vi skal have, hvis vi
skal.. hvad kan man sige, gå ud og gøre noget der er alternativt som for eksempel
skovhaver, hvor vi gerne vil have en diversitet…
A: Ja.. okay.. nu har vi, hvad.. lige otte minutter tilbage til du skal..
M: ...haha..
A: ..være væk i hvert fald, øhm… hvad, siger du her? 44:45
T: Jamen, jeg kunne bare godt tænke mig at høre noget mere om det her, fordi at.. så er
der.. der er nogle politiske barriere i form af de der ting vi ikke kan svare på omkring den
lovgivning der er, og så er der også det her tab af biodiversiteten som ligesom er
landbruget skyld, at vi er kommet til det punkt.. eller hvordan, altså.. hvordan kommer
man videre, hvordan.. nu træder vi lidt vande så.. man kan sige sådan et tiltag som Mira og
Esben har gang i deroppe, er jo så netop et tiltag som den generation der kommer burde,
ligesom, komme ind i sådan noget.. altså komme ind i den verden det bærer med sig.. men
altså.. har du nogen holdning til hvordan man kan komme videre, altså v.. måske er det
nok sådan lidt personligt, i virkeligheden..
M: Ja.. altså, jamen jeg tror det er en af grunden e til at jeg reagerede dengang.. det er at
jeg mener at hvis der er nogen der tager den her slags initiativer, så skal det hilses
velkommen, med store klapsalver.. også fra politisk side.. altså og det mener jeg nok er
vejen frem, altså.. jeg mener at vejen frem er gennem, hvad kan man sige, og vække
forbrugere, men at vække borgere.. og jeg tror at det er ret vigtigt at lave den der
distinktion, fordi.. vi kan gøre meget med vores forbrug, men det er i virkeligheden en form
for politisk, øhm.. hvad kan man sige.. regulation, eller regulering, som vi skal.. der skal
til.. fordi, altså vi lever i et land, [.] svineproduktion, som jeg nævnte før.. en meget stor del
af svineproduktionen går ud af landet, det vil sige at det er lidt begrænset hvad vi kan gøre
som forbruger, fordi vi kan bare lade være med at vælge dansk svinekød, men vi kan ikke
bestemme at folk i Japan ikke vælger dansk svinekød.. det kan folk i Japan være ligeglade
med, havde jeg nær sagt, fordi jeg mener.. hvis de ikke har svinekød i deres land fordi at de
Side 24 af 38
har mest fisk og tang, så er det ligesom om at, så er det den politiske regulering af for
eksempel dansk svineproduktion der skal til skal.. og derfor så mener jeg at vi skal.. altså
alle mennesker er både forbruger og borger, men jeg tror at man appellere til borger-siden
i os..
T: ..ja det er det..
M: ..for at sige at der altså er nogle ting vi bliver nødt til at tage fat i.. 47:28 fordi vi skal
ligesom beskytte det der ikke har nogen stemme.. og det der ikke har nogen stemme det er
jo for eksempel økosystemer og arter, og fremtidens generationer.. det x og u væsen den
spiller (??).. i det store sammehæng.. og det kan vi ikke gøre gennem vores forbrug alene..
så derfor mener jeg at vi skal have i, hvad kan man sige.. ikke den politiske forbruger
nødvendigvis, men den etiske borger i os.. og vi skal have fat i et politisk system der ikke
bare render splitskroet(?) mellem de industrier vi har.. fordi det ser de lidt ud til at de gør..
T: ..ja det er det..
M: hehe.. og så kan man så sige.. vi på en eller anden måde.. vi er kommet til at leve.. pt. så
lever vi i en lomme af meget stor bekvemmelighed, kan man sige, i vores del af verden.. det
skal vi nok se i øjnene, det blive vi nok nød til ligesom at komme ud af.. men jeg mener ikke
at det bliver, altså.. bekvemmelighed det er måske godt nok, men måske er der nogle andre
ting som meningsfuldhed og sådan noget der skal på banen, ikke også.. og hvor man så
ligesom også begynder at dyrke meget mere det sociale liv omkring for eksempel land og
landbrug og natur, og sådan noget.. og det betyder at man ligesom snakker om tingene på
en anden måde, og der kommer mere og mere frem.. og jeg har svært ved at sige hvor
meget der ligesom er fremme, fordi jeg befinder mig måske i nogle cirkler også, hvor det er
forholdsvis nemt at snakke om den slags ting.. men jeg dukker også nogle gange op i nogle
verdener hvor det bare ligger meget meget langt væk, og hvor folk et fokusere på nogle helt
helt andre ting.. men jeg tror, hvis man ligesom.. men jeg tror ikke der er ret mange andre
veje uden omkring, at det er hvert enkelte menneske der også skal være med til, som
borger, at tage stilling til det her, og der skal nogle politiske reguleringer til, som så skinner
igennem, og også tage nogle valg.. og det ved jeg godt er meget meget svært i EU systemer..
især når EU begynder at lave store handelsaftaler og sådan noget.. [.].. så er det meget
svært, men jeg mener ikke at der er ret meget andet at gøre nu end at og.. ligesom at gå
frem af den vej.. altså… jeg ville ønske at jeg havde det gyldne svar, ikke også, men hvis jeg
havde det, så kunne det godt være at det var.. altså.. ja..
T: ..så det er altså en politisk regulering kombineret med borgernes etiske til..
M: ..[.].. ja, ja, ja, og det kan lyde lidt utopisk(?), men man kan så sige at.. ej, det ved jeg
ikke om man kan sige.. der er altså ligesom ikke ret meget andet at gøre og jeg håber at det
ligesom, hvad kan man sige, at man får gang i noget før [.], for jeg tror på at på et eller
andet tidspunkt at så bliver det virkelig sat en stopper for nogle ting.. for på et eller andet
tidspunkt, så er der nogle systemer og ting der begynder at bryde sammen og sådan noget..
hvor sårbarheden bliver meget mere synlig, med de, hvad kan man sige, med alle de måder
som vejr forhold og sådan noget udvikler sig på.. så altså.. jeg håber vi får grebet fat i det
før at vi står i det for alvor(?)..
Side 25 af 38
P: Men er det noget med vente på at politikerne handler og arbejde for at der kommer de
reguleringer, eller er det noget med at selv at ændre sin livsstil, og flytte på landet
simpelthen, og starte en skovhave.. fordi for eksempel i permakultur, så snakker de om, lad
være med at vente på politisk handlekraft, flyt og start din livsstil på den her måde, for at
tage ansvar for..
M: ..ja, og der mener jeg, hvad kan man sige, borgeren, den etiske borger, eller hvad man
kan kalde den, altså gør noget, hvis man ikke.. altså man kan være med i det bymiljø man
er i.. man kan være med i hvad det er for et miljø man er i, studerende miljø, og sådan
noget, til at gøre noget i sit eget liv… der er nogle amerikaner der.. på et eller andet
tidspunkt læste jeg en artikel, nu kan jeg ikke huske nogen som helst navne eller nogen
som helst kilder, men altså.. der begyndte at regne ud på hvis alle dyrkede et eller andet
lille bitte smule i deres vindueskarm og sådan noget, altså.. jeg mener hvordan man
ligesom kan være med til at skabe en udvikling og gå sammen(?).. og det er måske noget
med at skabe nogle sociale fællesskaber omkring det, som gør en rigere også, altså i sit
liv, sådan at man måske ikke savner så meget mere, at man absolut skal flygte tre uger til
Thailand for at føle at man har ferie..
T: Men det handler vel også om.. undskyld jeg afbryder.. om at gøre det synligt, altså det
der med at, at hvis man starter et sted, så nej, så gør det ikke noget, det gør ikke nogen
forskel på den store skala, eller i det store regnskab, men det gør måske en synlighed i ens
netværk, at de ser at man dyrker i små højbede eller hvad man gør.. at den bredes på den
måde.. det er små ringe, men det har stadig en betydning..
M: Og der kan man sige, Mira og Esben og deres 11 hektar og 6 familier, ikke også, har
måske allerede, være med til at skabe ret meget forskel, ikke også..
T: ..fokus..
M: ..ja.. men hvis der er noget så vend tilbage!
[Takker for interviewet, og A fortæller at vi vil transskribere og lover at vi sender det vi har
tænkt os at bruge, til Mette, for at tjekke om hun mener at det er i orden]
Side 26 af 38
Bilag 4
Carsten Markussen - Transskription
C: Casten Markussen
A: Alexander
P: Pelle
[.]: Utydeligt
[]: Del af interview beskrevet, men ikke transskriberet
(): Underforstået/Usagt
(?) Usikker på om det er rigtigt transskriberet
A: Okay.. jamen, øhm.. Først og fremmest kan du ikke lige fortælle hvem du er hvordan du
opfatter din rolle inden for dansk landbrug?
C: Ja.. altså det er en lille rolle jo jeg har… jeg er konsulent ved økologisk landsforening, jeg
ansat ved økologisk landsforening, vi er en gruppe på… vi er vel en 11-12 tror jeg som
arbejder med rådgivning til økologiske landmænd, flest rådgiver omkring planteavl og så
er der nogen der rådgiver om andre ting.. kvægbrug og mælkeproduktion og biogas og så
videre.. udover rådgivning så har vi så også en del projekter vi arbejder med i økologisk
landsforening, hvor at noget af det jeg har arbejdet med igennem tiden af større projekter
det har været svinefolde, altså farefolde(?) først og fremmest, men også folde til grise der
er fravænnet deres mor, deres so, og tilplantning af hønsegårde, miljøsikring af.. det som
det først og fremmest har drejet sig om det har været dyrevelfærd og miljøsikring af de her
dyrefolde, altså folde for svin og grise, eller svin, grise og høns.
A: Okay..
C: Så det er med den vinkel vi har set det på først og fremmest, det har været dyrevelfærd
og ikke mindst miljøsikring.
A: Okay.. Hvilke fordele og ulemper ser du generelt ved skovlandbrug i Danmark?
C: Ja.. altså hvis man ser på ulemperne først.. det er dem der nok er mest fokus på i
landbruget.. der er nok to væsentlige ulemper, kan man sige, eller ting der begrænser
udbredelsen af skovlandbruget, eller et mix af landbrug og skov eller plante eller, hvad
hedder det, trædrift.. og den ene det er støtte systemet som er.. som for det første er sådan
at det er vanskeligt at få støtte til at dyrke træer.. man kan jo godt få støtte til at dyrke
træer til non-food, altså først og fremmest til energi formål.. men det er et meget stift
system hvor man binder for en længere årrække hvis man vil søge støtte til at lave energi
træer.. så skal man binde sig for i hvert fald en periode hvor at man, mellem man planter
træer, og så høster dem.. i den periode der er det en binding.. derudover så er det heller
ikke særlig fleksibelt.. hvis man f.eks laver svinefolde med popler og så gerne vil have græs
Side 27 af 38
indimellem, og så evt. dyrke korn indimellem, altså dyrke andre afgrøder, i striber og træer
i striber, så bliver man nødt til at lave en mark for hver stribe af træer, og en mark for hver
stribe af græs, korn, sådan set.. man kan godt have en mark med korn og kløvergræs, og så
inde i den kan man have striber af træer, men det vil så betyde at man i hvert fald har en
opdeling af markerne og det er administrativt et vældigt stift system..
A: Okay.. kan du uddybe det? Hvorfor er det man skal kalde det hver sin mark, selvom
det..
[.]
C: … det er jo det indberetningssystem, som samtidig er ansøgning om støtte.. man skal jo
hvert år som landmand indberette hvilke afgrøder man dyrker på sine marker, og når man
så har gjort det, så har man så også søgt arealtilskud, det er noget der hedder
grundbetaling.. og det skal man gøre hvert år, og hvis man ændre på sine marker fra år til
år størrelsesmæssigt, så giver det nogle problemer, fordi at.. de sidder og kigger på flyfotos
ovre i natur- og erhvervsstyrelsen som modtager de her ansøgninger, og så tegner de
arealer ud som ikke længere støtteberettiget, og laver tingene om så at det er at det giver
bøvl for landmændene.. dertil kommer så at de økologiske landmænd, de har jo.. som
hovedregel i hvert fald, og lige for tiden er det 5 årige tilsagn at de har med natur- og
erhvervsstyrelsen, og hvis de laver om i deres marker i den 5 årige periode, så giver det
simpelthen en masse bøvl.. og der er jo omkostninger med det bøvl fordi at typisk så laver
landmændene ikke selv de her fællesskema indberetninger og ansøgninger, så det betyder
så at der er omkostninger ved dem… så selve ansøgningssystemet, det er er meget stift og
svært at mingelere rundt i for det ene år til det andet, og det gør at det.. man tænker sig om
før man planter træer..
A: Okay.. jeg kan også forestille mig at hvis man skal have tilladelse for træerne, hvad skal
man sige, fra man har plantet dem og til at de har en egentlig virkning, der går der rigtig
lang tid..
C: Ja, det kommer jo an på hvilke slags træer det er altså.. og pil og popel gror jo vældigt
hurtigt, og det er jo,til energiformål, dem der bliver brugt og samtidig er landmændene
også resultatorienteret.. hvis man vil plante nogle træer for at forbedre dyrevelfærden og
sikre at der ikke siver for meget kvælstof ud fra det her hønsefolde eller svinefolde.. så det
er typisk popler eller pil der bruges der fordi de er hurtige til at vokse op og samtidig til at
sætte et godt rodnet ud..
A: Okay.. altså, hvis nu at træer og buske de skal have en vigtigere plads i dansk landbrug,
også ud fra måske klimatilpasning og miljø regulering og sådan.. hvordan.. kan du prøve at
forklare på hvilken måde (at det skulle ske)?
C: ...altså jeg vil sige at støttesytemet, som er meget vigtigt for dansk landbrug, den støtte
som landmændene får det går jo direkte ned på bundlinjen og betyder noget i forhold til
deres regnskab.. 8:09 så det er meget vigtigt for dem.. og så længe at støtte systemet er så
stift som det er, så er jeg bange for at man ikke kan.. at man ikke får fremmet
skovlandbruget i Danmark.. altså.. der er for eksempel også krav om hvor mange træer der
skal være per hektar for at man kan få støtten.. altså, hvis det er popler så er det 2000
Side 28 af 38
træer per hektar man skal have til enhver tid i en hvilken som helst given kontrol situation,
hvis det er pil så er det 8000 planter (træer) per hektar… og sådan er der rigtig mange ting
bundet ind i det som gør at det er meget svært… vi har aktuelt fået en ny afgrøde kode for
hønsegårde som at man kan søge for hele hønsegården, i et, selvom der er træer i den, men
det betyder så at, hvis man gør det på den måde, at de områder med træer i vil man ikke få
støtte til… og i en hønsegård vil man typisk nok sige; det er okay, fordi at der skal vi have
nogle træer og det skal være nemt og bekvemt.. og så siger man; nåk okay, får får vi måske
kun 80% eller 60% støtte i hønsegården, så dyrker vi korn indimellem og græs efter behov,
indimellem træerne.. og så får vi kun 60% støtte eller 80% støtte.. men i hvert fald hvis det
er svinefolde, så optager søerne og svinene typisk meget større arealer så der vil man nok..
der er der mange der vil se på at man skal have støtte til det hele… jeg kender dog et
eksempel Bertel Hesbjerg(?), som bor oppe syd for holstebro, han har plantet popler i, jeg
tror omkring en tredjedel af alle sine sofolde, han er en af de meget store
svineproducenter, økologiske svineproducenter, og han har plantet popler jeg tror tæt ved
en tredjedel, mellem 25% og 35% af sine svinefolde, altså i alle svinefoldene, og i 25% og
35% af arealer i alle svinefoldene..
A: ..ja..
C: ..så der har han valgt, tror jeg nok så vidt jeg ved, der har han valgt at se bort fra støtten
til den her tredjedel af arealet, i de der svinefolde…
A: Okay.. hvad kan man sige, men øhm.. ser du udbredelsen af skovlandbruget i Danmark
som en slags nødvendighed, altså hvor..
C: ..nej, det gør jeg ikke.. altså jeg kan sagtens se mange fordele i det men det er ikke noget
jeg eller landmændene tænker meget i, i det daglige… det er det ikke.. altså.. en anden
begrænsning på udbredelsen, det er jo nok også det rent praktiske i forhold til maskiner, at
maskinerne bliver større og større.. så man skal hele tiden tilpasse sig den vækst af
maskiner og.. der bliver jo for eksempel, hvis man har et landbrug med kvæg så vil gylle
udlæggerne, hvis man udlægger gylle med slanger, så er de jo 18 meter brede de der
slangeudlæggere, måske 24 meter brede, så det kræver virkelig plads at komme rundt der..
skovlæggerne(?) de er måske omkring 12-14 meter brede, så de har lidt en anden spænd..
selvfølgelig, hvis gyllenedfælderne er 24 og skovlæggerne er 12 så går det op, men man er
nødt til hele tiden at tage hensyn til at man kan komme rundt om de der striber med træer
hvis det er det man for eksempel har i sine marker, læhegn eller bredere end det, så skal
man have det så man kan komme rundt om dem i enderne, og så skal det op at det passer
med gyllevognen.. det er man nødt til at tænke i, fordi det er meget dyrt grej, og det koster
mange penge at have det til at køre, så hvis det ikke bare kører glat rundt, så koster det
penge…
A: ..ja..
C: ..så vi ser desværre.. jeg ser desværre tit at læhegn og små ruterater(?), og så videre, de
bliver ryddet lidt rundt omkring fordi; af praktiske grunde.. en anden ting der jo desværre
er sket er, både i 2005 og så igen her i 2014-2015, i to år hvor vi havde en reform af EUs
landbrugspolitik det der hedder KAB(?) reformen, der blev det gjort.. var det lovligt for
landmændene at inddrage plantager som ikke er under skovloven, men altså
Side 29 af 38
små(be?)plantninger og så videre, og som ikke fredet, det har det være lovligt at rydde dem
og inddrage dem til landbrugsdrift, og det er faktisk blevet gjort i meget stort omfang..
specielt der i 2005 blev det gjort, og der burde man fra de danske miljømyndigheder have
grebet lidt mere ind synes jeg, fordi der røg virkelig mange små værdifulde beplantninger
som har været der for.. fordi hjørnerne måske, det var passende at plante dem til, eller der
var noget dårlig jord, og så har man set på, på det tidspunkt; nåh okay det var dårlig jord,
men jord er dyrt og vi kunne få noget ind her som var lige til dyrkning og som vi kan lægge
gylle på som kaldet såkaldt harmoni areal(?), næsten gratis.. 14:42 så i praksis så er det
faktisk gået tilbage for skovlandbruget vil jeg sige i Danmark, når man ser på de der dele
også..
A: Mener du at regeringen i det tilfælde skulle have været inde og sat nogle krav om de her
skulle være taget i brug, og skulle været integreret mere..
C: ...ja..
A: ..er det det du mener?
C: ..ja det synes jeg at man skulle have gjort, og man kunne også godt, altså i forbindelse
med den KAB reform vi har haft nu her, der kunne man også godt have været inde og lave
nogle stærkere grønne krav.. der ligger jo nogle grønne krav for at man kan opnå fuld
enkelt betalings støtte, og de grønne der er der ikke noget krav omkring.. der kunne man
godt have sat skov eller læhegn ind som et krav, at man skal have måske 5% af det sit areal
eller et eller andet, og det er der ikke.. så jeg vil sige at den danske regering har svigtet i
begge tilfælde, både i 2005 og 2015..
A: ..okay..
C: ..det synes jeg.. på de her områder.. så det er også.. det medvirker også til at det reelt set
går tilbage for småplantnings områderne 15:58 i Danmark, småskovene og læhegnene og
så videre…
A: Sådan lidt mere generelt, nu nævnte du før at du havde noget erfaring med folk der
havde energi træer..
C: ...ja...
A: ...men hvad for nogle andre teknikker fra skovlandbruget ser du som nemmest at
indføre i sådan traditionelt jordbrug? Er det sådan noget som pil og popel, eller hvad med
frugt- og nøddetræer?
C: Jamen altså, det er jo klart at.. det er der også gøre muligheder for at indføre, og der [Cs
telefon ringer] altså landbruget er jo mange [.], og der er jo mange som tænker meget i
produktion, og ikke tænker meget på naturen som sådan, men der er også rigtig mange
som tænker på naturen, og som tænker, af forskellige årsager, måske er de jæger eller
måske er de bare natur interesseret, eller vil gerne give omverden en god oplevelse af et
økologisk landbrug, så der er jo folk der laver vandrestiger hen over deres marker, og som
laver, for eksempel, giver den mulighed at man kan gå op langs med sådanne et hegn hvor
der er frugter og nødder og bær og så videre.. de slags oplevelser.. så oplevelses.. oplevelsen
er også en vigtig faktor for de økologiske landmænd, det er det..
Side 30 af 38
A: mh
C: Man har en meget forskellig vinkel til det, men.. om det er en selv der er den primære
fokusområde for oplevelsen, eller man sådan vil bidrage med.. luk det mere op ude i
samfundet..
A: mh
C: Så altså.. jeg tror ikke der er mange landmænd der som sådan kan se det som et
forretningsområde.. der er nogle få som har et frugt-, bærproduktion i en hønsegård, for
eksempel, der er nogle få stykker af dem, men det er måske.. en håndfuld i Danmark, tror
jeg..
A: ja..
C: ..eller noget i den retning.. en til to håndfulde landmænd der ser de muligheder.. det er
svært og.. som forretningsområde der er det svært at brede sig udover både en
specialiseret frugt- eller planteavlsproduktion, og så samtidig være husdyrsproducent.. det
kræver know-how på flere forskellige fronter…
A: ..ja, det kommer vi også mere ind på..
C: Okay
A: Vi arbejder overordnet med skovlandbrug, men så taget lidt mere fokus på det der
hedder skovhavesystemer eller multistratasystemer.. det ser vi som det mest radikale
eksempel på sådan integration af træer og buske, og andre flerårige planter..
C: ..jeg må sige, jeg kender ikke konceptet specielt godt, men altså.. jeg er med i et projekt
som Økologisk Landsforening har, som hedder de samfundsnyttige landbrug hvor
økologisk Samsø er en af de cases, som er med i det her.. og der er folk på Samsø der er
meget interesseret i skovhave konceptet, har jeg læst, men jeg kender desværre ikke
konceptet ret godt..
A: Okay..
C: Jeg har læst noget i avisen om over på Svanholm… ja, det er skovhave…
A: Ja det er det..
C: Ja det har jeg læst lidt om..
A: Jamen øhm… vil du kunne svare på hvad for nogle potentialer du ser i det her, hvor det
er lidt mere.. hvor det er langt mere intensivt, og hvor at..
C: Altså jeg synes jo det er et tiltalende koncept.. jeg synes helt sikkert at det er vigtigt at
der kommer en modbevægelse imod det store landbrug, at man kan komme ud og lave
smålandbrug og leve af det.. det er der mange der forsøger på, og det håber jeg virkelig, at
det kan være frugt.. at man kan lave nogle koncepter, forskellige slags koncepter måske,
som kan bidrage med en familie eller et kollektiv af landmænd kan leve af forholdsvis lille
areal intensivt drevet, det er med bær-, frugt-, grøntsags produktion og så videre..
Side 31 af 38
A: Ja.. nu blev det.. hvis man tager eksemplet op fra Svanholm, der kom de lidt i klemme
med Planloven.. og i forhold til hvis man skal have nogle små systemer som er så intensivt
dyrket.. nu er det så også i forbindelse med deres permakultur principper, men at de gerne
vil bo derude, og så er det noget med at Planloven den gik ind og var imod det, fordi at den
ikke er (minus ikke) imod bebyggelse i åbent land, hvis det ikke har tilknytning til en
primær bygning.. kan du kommentere lidt på det?
C: Jo, men altså det synes jeg jo er.. jeg synes jo som udgangspunkt at.. er Planloven meget
fornuftig på mange måder.. det er jo ret smart at man kan bevare det åbne landbrug eller
åbne land som et åbent land, at der ikke bliver smidt huse rundt omkring.. fordi at der
måske er en smuk ådal eller et eller andet man gerne vil bo i.. men altså.. man kan se
tilbage, jeg tror tilbage i 30’erne og måske 20’erne, hvor der blev lavet mange små
landbrug rundt omkring på nogle arealer som blev udstykket fra de større gårde og den
bevægelse kunne være rigtig rar at få startet op igen…23:00 og det synes jeg da man skal
åbne op for.. men jeg mener at man bliver nødt til at passe på.. man skal have nogle regler
om at man ikke kan gøre det hvor som helst fordi der er en skøn plet, jo(?)..
A: Vi ser nogle store potentialer i de her typer systemer, men vi ser også nogle
besværligheder i at skulle have dem i stordrift.. altså jeg tror de (Svanholm) vil lave et [.]
på 10-12 hektar.. og det er jo ikke så stort i forhold til, hvis man sammenligner med
nutidens store økologiske og konventionelle landbrug..
C: Nej.. og økologisk landbrug er jo også meget store, nogle af dem.. så, man kan jo godt,
med stor fordel, have sådan nogle slags landbrug rundt omkring, det synes jeg absolut.. og
det kan godt.. man kan sagtens, uden at det genere nogen, udstykke fra de store gårde, den
slags små steder.. men man må indrømme, der ligger mange, mere eller mindre nedlagte
landbrug rundt omkring, som man også kunne tage udgangspunkt i …
A: ja..
C: ..så man ikke behøver at bygge nyt.. nødvendigvis
A: Hvis sådan noget her skulle ske i højere grad, tror du så det ville kræve.. eller hvilke,
hvad skal man sige, politiske eller økonomiske eller sociale tiltag (ville det kræve) for at
fremme sådan en udvikling?
C: Jamen altså, en af de ting der skulle til, det var i hvert fald.. man er nødt til at, på en
eller anden måde, finde noget kapital, som.. på en anden måde end man gør nu om dage..
det er jo næsten umuligt at låne penge til sådan nogle ting der.. det er i hvert fald meget
svært… så der bliver man nødt til at.. altså enten at opfinde et nyt system til det eller få
regeringen, EU, eller hvem.. til at gå ind og sige; 25:22 vi vil hjælpe smålandbrugene aktivt,
og så må man selvfølgelig håbe på at der er nogen pensionskasser eller andre pengetanke
som så også vil være velvilligt medvirkende, men altså.. de er jo sat i verden for at tjene
penge, så det er jo.. jeg tror at man er nødt til at have regeringen med i det.. altså man har
jo.. man ser for eksempel at AP pension de er inde og vil gerne købe landbrug op, og leje
dem ud til landmænd, og så sælge dem efterfølgende, efter 5, 10 år, til landmændene som
har lejet det.. men altså det er jo en forandring som ligger mindst på linje med det man kan
Side 32 af 38
få andre steder de vil have.. det de vil have.. og de satser meget på storlandbrug.. så man er
nok nødt til at have nogle fonde ind i mellem tror jeg...
A: ...som ville kunne støtte de her mindre…
C: ...ja…
A: ...integrerede landbrug..
C: ...ja..
A: altså vi ehm... hvad kan man sige, kunne det ikke hænge sammen med at.. de her
landmænd der er gået gang med det på Svanholm, de argumenterer også meget for at det
her det.. at den her type landbrug har nogle.. har de rigtige store, hvad kan man sige, klima
effekter, altså at det ville kunne lagre meget mere CO2 i virkeligheden.. det skal ikke bruge
vanding og det skal ikke bruge gødning og sådan nogle ting.. altså, kan det ikke ligesom
være med inde over når man skal.. altså, i forhold til støtteordning.. at kan dit landbrug
sådan nogle ting her.. udnytter det sådan nogle funktioner, at så kan man få støtte…
C: Ja, det er klart at hvis man kan få det ind som en støtte.. altså der er jo en støtteordning
for at dyrke økologisk landbrug.. så kunne man jo sagtens forestille sig at der var en
lignende støtteordning for at drive et klimavenligt landbrug.. det ville jo være oplagt, synes
jeg, bestemt... 27:30 og det tror jeg at der kommer indenfor nogle ganske få år.. så tror jeg
at det kommer
A: okay..
C: det er i hvert fald.. det arbjeder økologisk landsforening for at der kommer, og det.. jeg
tror at det lykkes…
A: Det må vi håbe..
C: ja..
A: Vi ser nogle klare paralleller mellem det der hedder økologisk intensivering eller økofunktionel intensivering og så det her begreb om permakultur.. jeg ved ikke hvor bekendt
du er med de her begreber?
C: Ah.. det er jeg ikke rigtig skarp på..
A: Okay..
C: Altså øko-intensivering og permakultur siger du…?
A: Ja.. men..
C: ..permakultur er jo en gammel driftsregel, men jeg må indrømme.. jeg har ikke sådan..
jeg har ikke specielt sat mig ret meget ind i det.. det er ikke noget der bliver drevet ret
meget af, mig bekendt.. i hvert fald..
A: Okay, så vil vi ikke spørge alt for meget ind til det.. permakultur det vil ligesom prøve at
integrere hele samfundet i en permanent struktur.. og de har så nogle design principper i
Side 33 af 38
landbruget 28:45 som skal sørge for at det hele spiller sammen og at der ikke er noget
fossilt input og så videre.. kan du uddybe lidt måske..?
P: Jamen som du siger, det er sådan et gammelt begreb fra 70'erne og det bliver dyrket,
altså nu arbejder vi med.. for eksempel, et skovhavesystem som på Svanholm Gods, det
kører på permakultur principperne og design principperne udfra.. og vi arbejder også med
øko-funktionel intensivering hvor vi kan se nogle aspekter af de samme ting de prøver at få
igennem med, og ændre på...
A: ...ja, man kan sige at de vil på begge to, på økologisk vis, intensivere landbruget i den
forstand at det skal have øget nogle samfundsmæssige og sociale funktioner.. og så skal det
sikre vores fremtidige fødevareforsyning, og så give mere plads til fri natur ..
C: ..ja..
A: Men det her med at vi skal lave landbrug som er mere intensivt så der er mere plads til
fri natur.. hvad er dit perspektiv på det?
C: Jamen altså, det synes jeg da er udmærket, men, jeg vil så sige at det er mange
diskussioner værd, og sige; hvad er natur i Danmark og hvad er kultur.. fra min synsvinkel
så er alt i Danmark faktisk kultur.. man kan for eksempel.. vi snakkede lige i gård om den
store(?) vildmose som man miljøstyrelsen nu har købt, og vil lave om til vildmose, altså
højmose igen.. men under den gamle højmose der ligger der.. der er det faktisk pløjet, man
kan se at der er at der er pløjet under den gamle vildmose.. så, hvor mange steder i
Danmark har vi reelt set natur, det er svært at sige.. men det kan vi blive enige om hvad der
er smukt, hvad der er godt og hvad der er rigtigt.. og jeg synes bestemt at det en god
intention og give mere plads til de vilde dyr... 31:24
A: Til artsmangfoldigheden..
C: Ja.. og det er klart, det er vi jo ikke gode til i Danmark, og det er det økologisk landbrug
ikke specielt gode til.. vi er bedre end de konventionelle, det er jeg absolut helt sikker på,
men… og det er der også mange undersøgelser der viser, men altså stadigvæk så prøver vi
jo på at lave det så arts minimalt som muligt når vi har en kornmark jo.. så vil vi gerne
have så mange kornstrå som muligt og så få ukrudt som muligt, og det er det vi arbejder
på.. og samtidig så bliver markerne større og større på grund af rationaliteten.. i forhold til
at maskinerne bliver større og større..
A: Så det her permakultur begreb, det er ikke noget man snakker særlig meget om blandt
økologer?
C: Nej, desværre ikke, nej, det er det ikke.. det må jeg sige, det er det ikke.. det er meget
perifert.. meget perifert..
A: Skovlandbrug, og især skovhaver, de tager lang tid at etablere, og det er lidt på grund af
kompleksiteten af designet og på grund af at træer de har en lang opstartsperiode før at de
her ligesom giver et udbytte.. du snakkede lidt om det før i forhold til støtteordningen, men
hvordan ser du den her barriere i forhold til landmænd som ønsker at integrere flere træer
i driften? Hvis du vil uddybe noget mere på det..
Side 34 af 38
C: Ja, altså, det siger jo lidt sig selv at det er en stor investering at købe jord og etablere det
system du snakker om, som tager meget lang tid. Det er en stor investering i sig selv, og det
ligger ligesom ikke i tidsånden, og for mange heller ikke i det muliges kunst at vente på at
få udbytte efter 7, 8, 10 år, eller et eller andet.. Det er meget svært for langt de fleste
mennesker..
A: Ja..
C: ...så, der kan man sige at begrænsningen er at vi har en forholdsvis kort tidshorisont..
det har rigtig mange virksomheder, og det har landbruget også i højere og højere grad
fået…
A: Du snakkede også lidt om det før, men det kræver også, altså jo flere arter man planter,
så kræver det en langt større økologisk og, hvad skal man sige, viden om de her planter… er
det noget der er prioriteret nok på de eksisterende landbrugsuddannelser?
C: Nej det tror jeg bestemt ikke.. det er der ikke, og det tror jeg hverken det er på de
deciderede landbrugsuddannelser eller på Københavns Universitet eller Århus Universitet,
hvor der også bliver uddannet agronomer, eller hvad man nu, eller hvad vi nu hedder lige
for tiden.. det er der ikke ret stort fokus på, og det bliver der ikke undervist ret meget i.. vi
har jo Kalø landbrugsskole, den økologiske landbrugsskole ved Kalø, ved Brønde(?), som
ikke er en stor stærk skole, men der er virkelig gang i den.. jeg var faktisk ude og besøge
den, den her uge, og der er virkelig gang i den.. og der bliver tænkt tanker som er lidt
anderledes.. så, man kunne godt håbe på at den kraft som er på Kalø landbrugsskole, den
kunne vokse og give nogle nye inputs til eleverne.. det tror jeg..
A: Det kunne man godt forestille sig..
C: ja
A: ...at sådan et sted, at sådan en udvikling skulle starte..
C: Ja… jamen det er det.. og lige nu der er der virkelig nogle gode kræfter derude der..
nogle ret stærke kræfter synes jeg der ser ud til, og så samtidig nogle folk der vil noget
innovation og noget.. og tænker ud af boksen... så det kunne godt blive lidt et kræftcenter, i
løbet af de næste 5, 10 år.. på mange områder..
A: Vi har lidt i gruppen i hypotese om at skovlandbrug, og så især de her skovhavesytemer
de kræver langt flere hænder i landbruget… især hvis det indebærer ikke at skulle pløje
eller harve og høste med traktor… og det er sådan lidt særegen for skovhaver, fordi det er
så intensivt.. at det ligesom er et samler koncept.. og det går meget imod den udvikling der
er sket, og sker i det danske landbrug med at gårdene bliver større og der kommer færre og
færre landmænd, og maskinerne bliver større og sådan… hvor i høj grad ser du der her som
en barriere for udbredelsen af skovlandbrug, at det potentielt vil kræve mere direkte
arbejdskraft?
C: Jamen det tror jeg er en meget stor barriere, fordi at arbejdskraften er jo en… Kapital og
arbejdskraft er de to helt store byrder for en virksomhed, for landbruget, og det vil det jo
også være for et skovlandbrugs system… og især der vil det så være arbejdskraftens pris…
og den kan man jo nok ikke, man kan måske godt have en lidt lavere arbejdsløn hvis man
Side 35 af 38
er meget entusiastisk, men meget laver end det omgivende samfund kan man nok ikke
forvente sig… så er man jo nødt til at sælge sine produkter, måske til en højere pris, og
have en kontrakt med nogle udvalgte… eller ikke udvalgte, men de forbrugere der nu er
interesseret i det her, de skal give sig, give en højere pris, og være dedikeret, og på lang
sigte også blive ved med at købe.. altså det kræver det at forbrugeren bliver inddraget i
meget højere grad…
A: Ja.. det har vi også tænkt lidt over.. det ville jo lidt kræve en ændring i den almindelige
forbrugers, hvad skal man sige, madvaner..
C: Københavns fødevarefællesskab, for eksempel, eller det man kalder CSA, Corporate
social.. jeg kan ikke rigtig huske hvad det står for.. men altså, hvor en landmand egentlig
får sin afregning eller i hvert fald halvdelen af den up-front, sent på vinteren, så betaler
forbrugeren halvdelen, eller måske endda det hele af sin årlige udgift til grønsager og hvad
man nu ellers får produceret, og så henter man bare det man nu skal bruge… og det har jeg
set i USA, og det kan fungere rigtig fint… der er også mange steder i Europa hvor det
fungerer, og det er på vej i Danmark også… der er nogle stykker af dem i Danmark også, og
der er flere der gerne vil lave det… det er klart, det ville være en mulighed for sådan et
skovlandbrug, skovhave…
A: Ja.. med hvad med generelt for økologisk landbrug, hvis der også kommer mere
skovlandbrug, ser du så det her CSA eller det her fødevarefællesskab princip, som
fremtiden, altså hvor meget mere kan det fylde egentlig? Jeg kan forestille mig at det sikre
landmændene i langt højere grad…
C: Ja, men det tror jeg det kan fylde meget mere.. altså den økologiske afsætning den
vokser jo fortsat og det er jo fordi at folk vil have gode sikre fødevare og det her det er jo et
skridt yderligere imod at kende sin producent, og have sikkerhed for at de fødevare man
får de er gode og sunde, og så det sociale aspekt i det.. så det tror jeg at der er stort
potentiale i… selvfølgelig først og fremmest omkring byerne, men.. det tror jeg kan
udbredes meget..
A: Men ser du den udvikling som.. ser du det som et krav for at vi kan få flere… et større
udbud af arbejdspladser i landbruget?
C: Det ville da være en mulighed for at have flere arbejdspladser i landbruget, så det er der
helt sikkert, at.. det giver mulighed for, at.. hvis en gård har måske 80 kunder som er sikre
på forhånd, så bør der være plads til et par arbejdspladser, på den baggrund, og det vil, og
at folk vil betale for en god kvalitet, det giver flere arbejdspladser.. det gør det.. god kvalitet
det koster jo også på arbejdssituationen, der er flere arbejdspladser i det..
A: Ja… vi er egentlig nået igennem vores interviewguide.. ud fra hvad vi har snakket om er
der så et eller du har lyst til at kommentere på, og uddybe, eller.. perspektivere til?
C: Ja, altså, jeg vil jo sige at måske ikke i den, i det projekt i har lige nu, men jeg ville jo
synes at… det er jo.. et generationsskifte i landbruget, det er jo et meget interessant
område, og jeg ved ikke om i interessere jer for det, men det er et meget interessant
område, hvor at det er svært at komme ind som en enkelt person, og kommen ind og eje et
landbrug, fordi de bliver så meget større og så kapital tunge... så det bliver jo, det er jo
Side 36 af 38
interessant at gå ind og splitte større ejendomme op på en eller anden måde, og der vil jeg
sige at samfundsnyttige landbrug som er et projekt vi kører under økologisk landsforening,
den vil jeg opfordrer jer til at kigge på hvad har vi af projekter der.. jeg er selv involveret
omkring Økologisk Samsø, hvor at der er nogle der vil rejse penge til at købe nogle små
landbrug på Samsø, som de så vil leje ud til unge landmænd.. der er også et princip der
hedder share milk, jeg ved ikke om i er bekendte med det, men som egentlig kommer fra
New Zealand, men som man kan bruge i Danmark.. der er en fyr oppe nord for Limfjorder
der hedder Per Bundgård, som gerne vil.. han har en meget stor ejendom og han vil gerne
have nogle unge mennesker ind og arbejde i sin ejendom, men med selvstændige enheder,
for eksempel så det han arbejder på lige nu, det er at der kommer to unge mennesker ind
og arbejder med en mælkeproduktion, på hans ejendom, men han vil også gerne have
nogle ind som kan have nogle svin der eller kvæg, eller et slagteri, så at han kan bidrage
med sit store jordtillæggene(?) til at der er nogle unge mennesker der 43:55 forholdsvis
billigt ind i erhvervet.. det var.. men altså, specifikt omkring skovlandbrug, det er.. der tror
jeg egentlig jeg har sagt nogenlunde det jeg har og sige.. jeg tror at det vi skal arbejde på, og
umiddelbart.. det er de der skovhaver som i snakkede om, det skal man arbejde på, på
græsrodsniveau, men i landbruget, i det etablerede landbrug, der tror jeg at det først og
fremmest er svin og høns der kan være driveren i det her, at.. det er jo naturliger skovdyr,
som.. man kan både fremme deres velfærd, deres dyrevelfærd, og samtidig være med til at
opfange de store mængder kvælstof, næringsstoffer der er til overs… hvor man reelt set har
et miljøproblem.. ved at lave god husdyrvelfærd…
A: Ja, okay..
C: Ja…
A: Pelle, har du noget..
P: nej..
A: ...nogen kommentare
P: .. udover at, det var fedt at høre..
A: Det du kaldte det.. var det samfundsstøtte under jeres forening?
C: Det samfundsnyttige landbrug.. jeg kan lige prøve at se, vores hjemmeside, jeg tror det
hedder DSL så vidt jeg husker.. ah, det gik ikke lige så godt for mig..
A: Men det er det du ser som…
C: ...nej, det er det ikke, det ved jeg ikke (taler til computeren).. altså det her det er en.. det
vi arbejder med det er jo langt hen af vejen… det samfundsnyttige landbrug det går på
mange måder, på mange planer jo selvfølgelig, men det er først og fremmest ejer-,
brugerskifte i landbrug, men også hvordan landbruget kan bidrage med at have folk i
arbejde som ikke er fuldt ressourcestærke, for eksempel, som på en eller anden måde har
et problem… nu skal lige prøve se om jeg kan finde den her hjemmeside…
detsamfundsnyttigelandbrug.dk, simpelthen.. det er hjemmesiden..
A: Ah, det samfundsnyttige
Side 37 af 38
C: Ja, det samfundsnyttigelandbrug.dk og der.. jeg vil sige at, der tror jeg at i kan hente
noget inspiration på nogle områder, og måske ikke så meget på specifikt den her opgave
her, men der kan være andre hvis i interesserer jer generelt for landbrug..
A: Jamen det gør vi, men altså..
C: Hvad er det i studere egentlig?
[A forklare om teksam]
C: I økologisk landsforening har vi arbejdet med klima rigtigt landbrug og det er jo svært..
det er meget meget svært emne… altså landbruget er jo ansvarligt for, jeg tror det er 25%,
eller mere af det det danske samfunds udledning af klimagasser, og det er vi også meget
bevidste.. det bliver vi nødt til at være som landbrugere og som landbrugsorganisation…
A: mh
C: Så samfundsnyttiglandbrug.dk
[Anbefaler os at se nærmere på samfundsnyttiglandbrug.dk for inspiration, og vi takker af.
C tilbyder at vi kan kontakte ham igen, og vi lover at sende ham de citater vi vil bruge til
analysen.]
Side 38 af 38