Stress behandling og det psykomotoriske
VIA UNIVERSITY COLLEGE, PSYKOMOTORIKUDDANNELSEN Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bachelorprojekt 2015 Pernille Barbesgaard, studienummer: 163425 6/3/2015 Hovedvejleder: Signe Steenfelt Møller, Psykolog Opgaven indeholder 71.676 antal tegn, inkl. mellemrum. Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bachelorprojekt Stressbehandling og det psykomotoriske kompetencefelt Resumé: Bachelorprojektet ”Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde”, bygger op en undersøgelse af, hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage med i forhold til stressbehandling. Dette bachelorprojekt retter blikket ud mod landets stress behandlingsindsatse og ønsker derigennem at kortlægge, hvilke interventioner og tilgange der arbejdes. Der undersøges, de fysiske-, psykiske-, og sociale tiltag, der af forskere anbefales indenfor stress behandling. Disse anbefalinger er samlet i en ny og mere omfattende forståelse af, hvilke interventioner der skal arbejdes ud fra, på tværs af forskernes forskellige synsvinkel og tilgang til stressproblematikken. Undersøgelsen af den terapeutiske tilgang, samt de metodiske interventioner anbefalet af forskerne, danner grundlag for at vurdere, hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage til stressbehandlingen. Side 1 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Indholdsfortegnelse Stressbehandling og det psykomotoriske kompetencefelt ........................................................................... 1 Resumé: ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 5 Problemstilling ................................................................................................................................................... 5 Problemafgrænsning ................................................................................................................................. 6 Problemformulering .................................................................................................................................. 6 Undersøgelsens formål...................................................................................................................................... 6 Begrebsafklaring ................................................................................................................................................ 7 PMT = psykomotorisk terapeut ..................................................................................................................... 7 Stress behandling og -håndtering.................................................................................................................. 7 Kropsbevidsthed ............................................................................................................................................ 8 Stressorer ...................................................................................................................................................... 8 Bio-psyko-social- sygdoms model og tilgang ................................................................................................. 8 Forforståelse og den teoretiske forståelsesramme .......................................................................................... 9 Opgavens opbygning ....................................................................................................................................... 11 Præsentation af teori ...................................................................................................................................... 12 Begrundelse af teorivalg.............................................................................................................................. 12 Psykomotoriske metoder ............................................................................................................................ 12 Psykomotorisk afspænding/visualiserings teknikker/mindfulness og meditation.................................. 12 Kropsbevidsthedstræning........................................................................................................................ 12 Fysisk træning .......................................................................................................................................... 13 Basisøvelser/Grundøvelser ...................................................................................................................... 13 Psykoedukation om stress ....................................................................................................................... 13 Awareness ............................................................................................................................................... 13 Grænser og grænsesætning .................................................................................................................... 14 Kommunikation ....................................................................................................................................... 14 Side 2 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Psykomotorisk tilgang og arbejdsform ........................................................................................................ 14 Den psykomotoriske tilgang .................................................................................................................... 14 De psykomotoriske interventioner .......................................................................................................... 15 Den psykomotoriske dialog ..................................................................................................................... 15 Empowerment ......................................................................................................................................... 15 Dosering ................................................................................................................................................... 15 Psykomotoriske iagttagelse ..................................................................................................................... 16 Modstand ................................................................................................................................................ 16 Præsentation af empiri .................................................................................................................................... 16 Empiri til hovedanalyse – litteraturreview .................................................................................................. 16 Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013)............................................................................. 17 Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress – for medarbejdere og ledere(2008) ......................... 17 Bo Netterstrøm: Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling(2014) .................................................................................................................................... 17 Empiri til bi-analyse – Interview .................................................................................................................. 18 Metode ............................................................................................................................................................ 19 Hovedanalyse – litteraturreview ................................................................................................................. 19 Første analysefase – vurdering og udvælgelse af materialet .................................................................. 19 Anden analysefase – udformning af review ............................................................................................ 21 Bi-analyse - interview .................................................................................................................................. 23 Udformning af interviewguide ................................................................................................................ 23 Analyse af det kvalitative forskningsinterview ........................................................................................ 24 Analyse ............................................................................................................................................................ 24 Hovedanalysen – litteraturreview ............................................................................................................... 24 Resultaterne fra hovedanalysen + teoretiske understøttelse ................................................................. 24 Delkonklusion – fysiologiske interventioner ........................................................................................... 26 Delkonklusion – psykologiske interventioner.......................................................................................... 28 Side 3 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Delkonklusion – sociologiske interventioner........................................................................................... 31 Bi-analysen – interview ............................................................................................................................... 31 Terapeutiske arbejdsform og tilgange..................................................................................................... 31 Delkonklusion .......................................................................................................................................... 34 Resultat for de anvendte metoder i Nørremarkens have ....................................................................... 34 Diskussion ........................................................................................................................................................ 35 Hovedanalyse - litteraturreview .................................................................................................................. 35 Metode kritik ........................................................................................................................................... 36 Kildekritik ................................................................................................................................................. 36 Bianalyse - interview ................................................................................................................................... 37 Diskussion af resultatet ........................................................................................................................... 37 Metodekritik ............................................................................................................................................ 37 Min nye forforståelse ...................................................................................................................................... 38 Konklusion ....................................................................................................................................................... 38 Perspektivering ................................................................................................................................................ 39 Litteraturoversigt ............................................................................................................................................. 40 Bilag ................................................................................................................................................................. 43 Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 43 Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 44 Bilag 3 .......................................................................................................................................................... 45 Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 50 Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 51 Bilag 6 .......................................................................................................................................................... 53 Bilag 7 .......................................................................................................................................................... 55 Side 4 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Stressbehandling og det psykomotoriske kompetenceomrade Indledning Til trods for at langvarigt stress, igennem det seneste årtier har vokset sig til et så stort problem, at der nu tales om et egentligt folkesundheds problem, så er retningslinjerne for stress behandling stadig udefinerbar. Årsagen hertil kan muligvis forklares ved, at langvarig stress ikke er defineret som en egentlig sygdom, hvilket gør det vanskeligere, at undersøge og definerer en behandling mod det. Ifølge Stressforeningens hjemmeside, viser nyeste forskning på området at en helhedsorienteret og tværfaglig behandlingsintervention er den mest optimale (Stressforeningen, 2015). Stressforeningen refererer muligvis til, forskningsresultaterne fra læge Bo Netterstrøms undersøgelse, hvis formål var, at måle effekten af forskellige behandlingsinterventioner (Netterstrøm, 2012). Denne undersøgelse viste nemlig samme resultat. Den helhedsorienterede behandlingsform praktiseres på både ud fra et psykologisk, fysiologisk og socialt plan. (Friis-Hasché, 2013). Problemstilling Denne helhedsorienterede tankegang og behandlingsform er hovedessensen i den psykomotoriske behandlingsform (Røder, 2004). Af samme årsag kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor psykomotorik som faggruppe er så relativt svagt repræsenteret, når det kommer til behandling af stress. Denne påstand underbygges ud fra et spørgeskema- og interviewundersøgelse fra 2007, hvis formål var at skematiserer, hvilke faggrupper der var involveret i indsatser rette mod stress (se bilag 1, tabel 2). Her ses det, at den psykomotoriske faggruppes indsats (dengang under navnet afspændingspædagog) var beskeden, sammenlignet med andre faggrupper. Overordnet lå den psykomotoriske faggruppe, og gør det muligvis stadigvæk, helt i bundlinjen, hvad angår behandlingsindsatserne (Nielsen, 2007). Der tegnes i disse dage stadig et billede af, at dele af faggruppen ikke oplever, at have den ønskede plads ift. stress behandlings indsatserne. Denne problematik bliver debatteret på et af de psykomotoriske netværksgruppemøder hvor fagfæller debatterer årsager til, at de ikke er repræsenteret, som aktører til Københavns Kommunes første kommunale stressklinikker (Pedersen, 2015), under ledelse af psykolog Christian Gaden Jensen. Debatten udspringer ved, at selve programmet for stressbehandlingen er Side 5 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde udarbejdet i samarbejde med en psykomotorisk terapeut. Deslige var det en psykomotorisk terapeut (Bodil Hjort) der var tilknyttet, som et led i Jensens forskningsprojekt omkring stressreduktion. Denne undersøgelse viste samtidig, at psykomotorisk terapi var stressreducerende (Jensen, 2012). Problemafgrænsning Den føromtalte debat bevidner, at mange psykomotoriske terapeuter ikke mener, at deres kompetencer og ressourcer bliver sat ordentligt i spil når det kommer til stress stressbehandling. Én mulig hypotese om, hvorfor det netop forholder sig således kan være, at der her i landet ikke er nogen konkret definition på, hvilke metoder, anbefalinger og retningslinjer der gives, når det kommer til stressbehandling. De retningslinjer der er defineret, de er beskrevet ud fra, hvilken teoretisk synsvinkel den enkelte forfatter/teoretiker/aktør har. Spørges fx lægen til, hvilke interventioner der er nødvendige i stressbehandlingen, så vil hans anbefalinger være ud fra en mere fysiologisk forståelsesramme end hvis samme spørgsmål blev stillet til psykologen osv.. Dette gør, at definitionerne bliver mange og forskellig, hvorved det kan blive vanskeligt for den psykomotoriske faggruppen at se, hvilke kompetencer de kan bidrage med. Problemformulering Ud fra disse problemstillinger ønsker der i denne opgave, at få kortlagt en mere sammenfattende beskrivelse af, hvilke interventioner der kan arbejdes med indenfor stressbehandling. Problemformuleringer kommer derfor til at lyde: ”Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stress behandling, og med hvilke kompetencer kan den psykomotoriske faggruppe biddrage?” Undersøgelsens formål Formålet med denne undersøgelse bliver, at finde 3 forskellige forskers anbefalinger ift. stressbehandling. Disse forskere har hver især deres egen indgangsvinkel til problematikken og dermed også til, hvorledes og med hvilke metoder behandlingen skal forgå. Det samlede resultat af deres anbefalinger kategoriseres under fysiologiske -, psykologiske-, samt sociologiske interventioner. Derved bliver der skabet en mere omfattende forståelse af, hvilke anbefalinger der gives for stressbehandling, på tværs af forskellige synsvinkler. Således tegnes der et større og mere nuanceret billede af, hvor og med hvilke kompetencer den psykomotoriske faggruppe kan bidrage. Side 6 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Som supplement til disse anbefalinger, vil der i opgavens bi-analyse undersøges, hvilke terapeutiske tilgange og arbejdsformer der benyttes under stressbehandling. Disse resultater er skabt ud fra et interview med den daglige leder af stressbehandlingstilbuddet Nørremarkens Have. Formålet med bianalysen er, at få en større forståelse af, hvordan nogle af de teoretiske anbefalinger fra hovedanalysen fungerer i praksis. På denne måde vil det være muligt at belyse, hvorledes den psykomotoriske tilgang kan anvendes i den helhedsorienteret og tværfaglige stressbehandling i Nørremarkens Have. Som føromtalt, er det igennem tidligere videnskabelig forskning bevist, at psykomotorik terapi er stressreducerende (Jensen, 2012). Samme konklusion er ligeledes draget i tidligere psykomotoriske BAprojekter. I modsætningen til disse undersøgelser, hvor blikket er rettet ind mod effekten af psykomotorisk terapi, bliver der i dette BA-projekt rettet fokus rettet ud mod landets stressbehandlings indsatser. Delformålet er at finde frem til, hvilke metoder og kompetencer den psykomotoriske faggruppe her kan bidrage med. Begrebsafklaring For at sikre at du som læser har en forståelse af hovedbegreberne i denne opgave, defineres disse ud fra nedenstående tekststykker PMT = psykomotorisk terapeut Fremadrettet vil betegnet psykomotorisk terapeut blive beskrevet under forkortelsen PMT. Stress behandling og -håndtering Opgaven er skrevet ud fra den forståelse, at stresshåndtering og stressbehandling er to sider af samme sag. Definitionen af ordet behandling ud fra Den Danske Ordborg er præciseret således: ”.. foranstaltning som man iværksætter for at helbrede nogen eller afhjælpe et helbredsmæssigt problem”. Definitionen af ordet håndtering beskrives i samme ordbog, som et synonym for ordet behandling. Det er på baggrund af denne forståelse, at litteratur om stress behandling og stress håndtering defineres som to sider af samme sag, og derfor er muligt at sidestille dem, eftersom formålet er det samme. For eftertiden vil det blive omtalt som stress behandling. Side 7 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Kropsbevidsthed Kropsbevidsthed er i denne opgave defineret ud fra Ruth Ryborgs beskrivelse. Her bliver kropsbevidsthed beskrevet som, den viden, samt alle de oplevelser og fornemmelser, et menneske har om sin krops evner, egenskaber og muligheder (Ryborg, 2004). Stressorer Stressorer er en samlet betegnelse af alle de situationer, som man er nød til at håndtere til trods for mangel på løsning til hvordan. Stressorer kan både ses ud fra et positiv og et negativ syn. De positive stressorer er der hvor vi har ressourcerne til at udvikle nye handlefærdigheder. De negative stressorer, altså de givende situationer der synes uhåndterbare, er med til at udvikle stress(Andersen, 2007). Bio-psyko-social- sygdoms model og tilgang Den bio-psyko-sociale forståelsesramme bygger på, at der er et gensidigt sammenspil mellem de biologiske-, psykologiske-, og sociale systemer. (Biopsychosocial model efter Engel) På baggrund af dette gensidige sammenspil er også tværfaglig behandling af alle 3 systemer nødvendig. Dette gøres gennem et tværfagligt og helhedsorienteret behandlingssystem (Friis-Hasché, 2010). Når der i opgaven refereres til fra denne bio-psyko-sociale tilgang, så refereres der både til: 1. en måde at forstå stressproblematikken på 2. en måde at forstå den helhedsorienterede behandlingsintervention på (jf. den PMT tilgang). Side 8 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Denne helhedsorienteret forståelse falder godt i tråd med, den stressmodel læge Bo Netterstrøm definerer (se figur 1, s. 7). Han beskriver, at stress ikke skal ses som en sygdom, men som individets reaktion på en belastning (Netterstrøm, 2006). Her er det, det gensidige samspil mellem de fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer, der er årsagen til udviklingen af langvarig stress. (Csonka, 2006) Forforståelse og den teoretiske forståelsesramme Det er relevant for opgaven, at jeg nedskriver min egen forforståelse. Således er det muligt for læseren selv at bedømme, hvorvidt denne forforståelse kan have påvirket undersøgelsesprocessen. Denne forforståelse berettes både her i begyndelsen og slutningen af opgaven, for at give et klart billede af dennes udvikling. Der bliver derved bundet sløjfe i den hermeneutiske cirkel. Min egen forforståelse Jeg går ind til opgaven med en forforståelse skabt på baggrund af den viden jeg har tilegnet mig igennem min faglighed som PMT. Den PMT tilgang er baseret på en bio-psyko-social tilgang (Friis-Hasché, 2010), hvor krop, psyke og social velbefindende, består af et vekselvirkende og sammenhængende system. Derudover er min faglige viden bygget på litteratur af bl.a. Grete Jørgens tekst om det PMT fag(Jørgensen, Side 9 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde 1999), samt andet PMT litteratur. Litteratur om stress skrevet af Bo Netterstrøm, har ligeledes været en del af pensum for mit studie, deri ligger en forforståelse af hans litteratur, modsat litteratur skrevet af Svend Brinkmann, som jeg ikke hidtil har beskæftiget mig med. Jeg har i andre sammenhæng, end stressproblematikken, beskæftiget mig med litteratur skrevet af Bobby Zachariae og har ud fra dette en forforståelse af, at hans arbejdsmetoder og teorier befinder sig på det psykologiske plan samt, at man igennem psyken kan påvirke kroppen. Gennem min forforståelse antager jeg, at jeg kan indsamle viden omkring emnet ud fra en fysiologisk og psykologisk tilgang til emnet. Jeg forventer igennem litteraturen at finde anbefalinger, der omhandler coping- strategier, afspænding, mindfullness/meditation, motion, samt identifikation af stressorer. Ligeledes forventer jeg, at behandlingsinterventionerne ville forgå på individplan og at de kognitive tilgange, og værktøjer, er de primære metoder inden for behandling af stress. Ud fra min forforståelse af, hvilke PMT kompetencer der kan bidrages med, forventer jeg at finde sammenfald mellem metoder som afspænding, visualisering, samtale og fysisk træning. Hvad angår den PMT tilgang til arbejdet har jeg en formodning om, at faggruppen igennem deres helhedsorienterede tilgang kan bidrage med både psykologiske-, og fysiologiske tiltag. Den teoretiske forståelsesramme Projektet er udarbejdet ud fra det humanistiske livssyn. Den humanvidenskabelige traditions genstandsområde er, at mennesket ses som et bevidst individ med bestemte hensigter og motiver, som ligger bag menneskets handlinger (Birkler, 2010). Opgaven er hovedsageligt skrevet ud fra en hermeneutisk tilgang, men den vil samtidig have et fænomenologisk præg. Den hermeneutiske tilgang Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. Læren om forståelse er målet med dette projekt, nemlig at skabe en forståelse af, hvilke retningslinjer 3 forskere anbefaler til behandling af stress. Om den hermeneutiske tilgang kan fortælles, at konteksten hvorfra objektet beskues, er essentielt for hvordan objektet belyses. Det antages i den hermeneutiske tilgang, at undersøgeren altid vil beskue et emne ud fra sin egen forforståelse af emnet, og det er igennem denne forforståelse, at undersøgelsen danner en ny forståelse. Dette ender dermed ud i, at der efter undersøgelsen stås tilbage med en nydannet forforståelse omkring emnet, som man derefter møder og forstår verdenen ud fra. Hele den ovenstående proces bliver i videnskaben kaldt for den hermeneutiske cirkel. (Vallgårda, 2012) Den fænomenologiske tilgang, og derved fordomsfri beskuelse af fænomenerne, kommer b.la. til udtryk ved, at analyse af interviewet i bi-analysen er gjort, så autentisk fra dens oprindelige kontekst som muligt. Side 10 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Opgavens opbygning Side 11 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Præsentation af teori Nedenstående teorier omhandler både PMT metoder, samt den PMT tilgang og arbejdsform. Definitionen af de forskellige teorier, samt formålet for metoden, er beskrevet så kort og præcis som muligt. De skal ses, som en overordnet begrebsafklaring og forståelse af de forskellige PMT kompetencer, som senere vil blive sidestillet og understøtte med resultaterne, for både hoved og bi-analysens resultater. Begrundelse af teorivalg Disse teorier er valgt på baggrund af, de resultater der blev fundet i hoved- og bi-analysen. Teoriafsnittet indeholder dermed kun beskrivelser af de metoder, der blev vurderet relevante til sidestilles af analysernes resultater. Det er derfor vigtigt at pointere, at der kun tale om et udpluk af de PMT metoder. Psykomotoriske metoder Psykomotorisk afspænding/visualiserings teknikker/mindfulness og meditation Inden for det PMT fag findes mange forskellige metoder til at afspænde. Dog kan man overordnet sige, at formålene altid er de samme, nemlig 1. at øge kropsbevidstheden, 2. at forebygge og afhjælpe uhensigtsmæssige muskelspændinger og stress 3. at opnå en tilstand af kropslig og mental ro, samt 4. at arbejde med selvudvikling (Akasha, 2002) Mindfulness og meditation er ikke grundbegreber, der findes i PMT. Der er dog to store fællesnævnere i både mindfulness og psykomotorik, da de begge har den tilgang, at krop og psyke hænger sammen og beskæftiger sig med nærvær(Jensen, 2010). Modsat fx mindfulness arbejdes der indenfor PMT med kroppen som indgangsvinkel til, at opnå større nærvær (lbid). Kropsbevidsthedstræning Kropsbevidsthedstræning kan ses, som en af hovedessenserne for det psykomotoriske arbejde. Igennem arbejdet med ”at lytte til” og registrerer de ”meddelelser” kroppen afsender opnås et redskab til at: ”..bevare vor sundhed, til at bekæmpe overbelastningssygdomme..(s.56)” (Jørgensen, 1999) Formålet med at træne kropsbevidstheden er, at kroppens signaler kan bruges som navigatør ift., at registrer og imødekomme egne behov, såsom hvile, føde, bevægelse. Samtidig er det også med det formål, Side 12 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde at man igennem oplevelsen af kroppens signaler er i stand til, at bedømme egne ressourcer psykisk, fysisk og socialt (jf. Ingeborg Zachariassen) Fysisk træning Fysisk træning inde for psykomotorik handler, ligesom hos mange andre faggrupper om, aktivitet med både høj og lav intensitet, muskeltræning og funktionel træning. Det der kan adskille den PMT faggruppe fra andre er, at udover formålet med den fysiske træning, så er det også et mål, at kropsbevidstheden øges igennem træningen. Her vil der være fokus på at opdage, samt træne de fysiske ressourcer hos den enkelte og derigennem øge mulighed for, at styrke psykiske og sociale ressourcer. (Andersson, 2013) Basisøvelser/Grundøvelser Basisøvelser indenfor psykomotorik er en bredere definition af en række afspændende øvelser. Øvelserne praktiseres med lavintensitet og indeholder alt lige fra, sanseøvelser, modstandsøvelser, strækøvelser, styrkeøvelser og venepumpe øvelser. Øvelserne formål er, igennem øgning af kropsbevidstheden, at give klienten mulighed for, at opnå læring og udvikling af indgroede psykiske og fysiske vaner. Desuden virker øvelserne helende og afspændende på spændte og smertende muskulatur (Rasmussen, 2010). Psykoedukation om stress Psykoedukation er en behandlingsform, hvor der undervises i viden omkring den sygdom man er ramt af. Til trods for, at stress i Danmark ikke er defineret som en sygdom, så er psykoedukation om stress at finde i rigtig mange behandlingsinterventioner. På PMT studiet undervises man i stress både ud fra en fysiologisk og psykologisk vinkel, med undertemaer som: psykosomatik og stress, samt fysiologisk stressregulering (Studieordningen, 2010). Denne viden giver grobund for, at den PMT studerende fremadrettet kan undervise i stress, både ud fra et psykologisk og fysiologisk perspektiv. Awareness Awareness kan lidt groft sagt oversættes til dansk under definitionen: opmærksom tilstedeværelse i nuet. Der er altså tale om en bestemt måde, at være opmærksom på (Knudsen, 2009). Det et redskab hvis formålet er, at kunne rette opmærksomheden på, hvordan du selv har det, hvad du forestiller dig, hvad du tænker, samt hvad du er opmærksom på, i forhold til den omverden du befinder dig i (lbid.). Side 13 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Grænser og grænsesætning Arbejdet med grænser indenfor psykomotorikken sker overordnet igennem arbejdet med kroppens impulser/signaler (jf. kropsbevidsthedstræning). Igennem arbejdet med det, der defineres som; det personlige rum, (Brandtbjerg, 2007) får deltageren mulighed for, at få bevidstgjort de kropslige impulser/signaler, der afsendes, når omverdenen bevæger sig ind i sin private sfære. Deltageren lærer, igennem denne kropslige læring, sine grænser at kende fysisk og psykisk, samt at acceptere, respektere og handle ud fra dem (Flammild, 2010). Kommunikation Den enkeltes evne til direkte, at give udtryk for sig selv, samt udvikle evnen til at tage ansvar for sig selv, ligger i den psykomotorisk dialog. Klienten får mulighed for, at træne disse færdigheder igennem dialog, i et støttende og ikke dømmende rum skabt af den PMT (Zachariassen) Derudover er de PMT uddannet i den: ”ikkevoldige kommunikation”, hvilket vil sige, at de PMT er i stand til, at coache sine klienter i redskaber, som kan gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger (Rosenberg, 2000) Psykomotorisk tilgang og arbejdsform I dette afsnit præsenteres de PMT tilgange og arbejdsforme, hvormed faggruppen kan bidrage til stressbehandlingen. Den psykomotoriske tilgang Den PMT tilgang er baseret på et helhedsorienteret menneskesyn (Røder, 2004). Der arbejdes ud fra en bio-psyko-social tilgang (Friis-Hasché, 2010), som bygger på fysiologisk, anatomiske, psykologisk og pædagogisk viden. Derudover er psykomotorik baseret på viden om psykologisk- og bevægelsesudvikling, samt viden om hvordan mennesker interagerer indbyrdes i forskellige sociale relationer. Det essentielle for behandlingstilgangen er, at mødet med klienten og relationen altid er i centrum for terapien, og den PMT stiller sig til rådighed i en ikke-ekspert rolle (Jørgensen, 1999). I fællesskab søges at klargøre, hvori den enkeltes problematik ligger, samt hvordan problematikken kan løses ud fra de ressourcer, som den enkelte har til rådighed (lbid). Den overordnede terapeutiske rolle inde for det psykomotoriske fagfelt er, at terapeuten fungerer som katalysator for klienten. Det er altså terapeuten, der sætter en proces i gang og støtter klienten igennem processen. Klienten mødes med accept og respekt af egne livserfaringer, valg og oplevelser. Side 14 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde De psykomotoriske interventioner Interventionerne indenfor PMT behandling er baseret ud fra en bred vifte af metoder og redskaber. Disse kan anvendes selvstændig eller i kombination. Interventionerne kan forgå både igennem dialog og behandling. Interventionerne kan ligeledes praktiseres på et individuelt eller gruppeorienteret plan (Akasha, 2003). Den psykomotoriske dialog Den psykomotoriske dialog bygger på en empatiske og klientcentreret tilgang til det enkelte menneske. Igennem både verbal og non-verbal kommunikation søges, at støtte og inspirer klienten til at bevidstgøre kropsoplevelser/kropsfornemmelser. Dette gøres med henblik på, at klienten opnår en realistisk viden om egen krops muligheder og begrænsninger. Formålet er derudover, at klienten bliver bevidstgjort om egne behov, frustrationer, ønsker, vaner og handlemuligheder. Den psykomotoriske dialog fungerer dermed, som et redskab til at sætte gang i den enkeltes erkendelsesproces (jf. Ingeborg Zachariassen). Samtalen er tæt beslægtet til motivationssamtalen og søger derigennem, at fremkalde de iboende ressourcer og motivationer klienten i forvejen har (Rollnick, 2009). Empowerment Definitionen af empowerment ligger i ordet selv, nemlig at: ”…sætte folk i stand til at handle selv!” (s.13) (Andersen, 2000) Formålet med at arbejde med empowerment er, at mennesket opnår en fornemmelse af meningsfuldhed og kontrol. Igennem træning af empowerment, opnår den enkelte en erkendelse af egne ressourcer. Ansvaret og kontrollen over egen behandling og helbredelse, bliver derved placeret hos klienten selv og den PMT støtter processen fra sidelinjen. Denne erkendelse er afgørende for, hvordan klienten fremadrettet handler for, at opnå sundhedsmæssige eller sociale forandringer (lbid). Dosering At doserer øvelser er, i det psykomotoriske fag, baseret på arbejdet med kropslige øvelser. Det at dosere en øvelse betyder, at denne tilpasses den enkelte og at denne dosering er baseret ud fra den enkelte persons egen indre sansning. Hvis den enkelte oplever, at man igennem øvelsen ikke opnår den ønskede effekt, undersøges der hvorvidt øvelsen kan justeres på en måde, så den er tilpasset vedkommende bedst muligt. Det gør sig både gældende, hvis aktiviteten/mængden af øvelsen skal sænkes og hæves (Brantbjerg, 2007). Side 15 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Psykomotoriske iagttagelse De psykomotoriske iagttagelser handler om, at have øje for klientens kropssignaler, åndedrættet, pulsering, stemmeføring m.m. Derudover er det samtidig, at være opmærksom på kropsholdningen, dvs. akser, lodlinje og tværakse. Samtidig er det en iagttagelse af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem klientens adfærd og udsagn. Alle disse elementer fortæller noget om kroppens arousal niveau, altså om kroppen er i beredskab, hvilket dermed også fortæller noget om, klientens psykiske og fysiske tilstand. Igennem disse iagttagelser er det muligt for den PMT, at få en indsigt i den tavse viden, der både kan være bevidst og ubevidst for klienten selv (Røder, 2004) Modstand Den PMT faggruppe er uddannet i at varetage modstand både på eget terapeutisk plan. Samtidig uddannes de også i at kunne støtte, samt vejlede klienten i den modstand han/hun selv oplever i arbejdet med erkendelses og forandringsprocessen. Denne guidning er et meget afgørende redskab at kunne praktisere, da modstanden som oftest, vil stå i vejen for, at den ønskede forandring kan forgå(Mach-Zagal, 2011). Opsummering Der er nu beskrevet en lang række teorier inden for det psykomotoriske fag. Delelementer fra disse teorier vil igen blive inddraget i analyseafsnittet. Det kan anbefales, at læseren bruger ovenstående afsnit, som opslagsværk under læsning af analyseafsnittet. Præsentation af empiri Der præsenteres nu den empiri, der er indsamlet til både hoved- og bi-analysen. Arbejdsprocessen og begrundelse for udvælgelsen af empirien, vil blive præsenteret under opgavens metodeafsnit. I de efterfølgende afsnit bliver opgaven opdelt under hovedanalyse og bi-analyse. For hovedanalysen gælder det at beskrivelse af arbejdsprocesserne og metoderne er beskrevet mere detaljeret end bianalysen. Begrundelsen for dette er, at hovedparten af opgaven er udarbejdet ud fra hovedanalysen. Empiri til hovedanalyse – litteraturreview Hovedanalysen er baseret på et litteraturreview af 3 forskellige stressforskers anbefalinger ift. stressbehandling. Der præsenteres nu ét kort resumé af de 3 materialer, der blev udvalgt under søgningsprocessen. Formålet med præsentationen er at skabe et overordnet blik over, hvilken teoretisk- og Side 16 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde videnskabelig forståelsesramme materialet er skrevet ud fra. Selve arbejdsmetoden og processen beskrives under metode afsnittet. Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013) Resume af litteratur: Der sættes i dette materiale spørgsmålstegn ved, om stress er en folkesygdom eller bare et andet ord for travlhed og brok? Eller om der under betegnelsen stress ligger en reel fysisk og psykisk lidelse som kan opstå på baggrund af urimelige arbejdsbetingelser? Bogen giver sit bud på en ny måde at se og forstå stress på, samt indeholder løsningsorienterede bidrag til at afhjælpe stress (Brinkmann, 2013) Der er i materialet valgt at lægge hovedfokus på afsnittet: ”det stressede individ og det bæredygtige stressregnskab”. Information om forfatteren(e): Svend Brinkmann har en Ph. d. grad indenfor psykologi. Brinkmann er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet, samt leder af Center for kvalitative studier. Hans forskningsområder er: filosofi, psykologi, diskurs og samfund (Aarhus Universitet, 2015). Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress – for medarbejdere og ledere(2008) Resume af litteratur: Dette materiale giver både indblik i, hvad der er årsagen til stress, samt nogle konkrete redskaber til hvordan stress håndteres både på det personlige- og på virksomhedsplan. Bogen indeholder metoder og øvelser til at hjælpe med at mindske stress, forebygge tilbagefald og øge trivsel i arbejds- og privatliv. (Zachariae, 2008) I denne opgave er der lagt særligt fokus på afsnittet: Del III: Stresshåndtering – strategier og redskaber. Information om forfatteren: Bobby Zachariae er uddannet dr. med og psykolog med speciale indenfor sundhedspsykologi. Til daglig er han forskningsprofessor ved Aarhus Universitets hospital og Aarhus Universitet. (lbid) Bo Netterstrøm: Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling(2014) Resume af litteratur: Dette materiale giver en opdateret indføring i stressens fysiologi, de helbredsmæssige konsekvenser, samt Side 17 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde stressens årsager. Der præsenteres i litteraturen en helt ny viden om, hvilke ressourcer og vilkår der modvirker stress, samt gives et bud på hvordan stress skal håndteres og behandles. I denne opgave er der lagt særligt fokus på følgende afsnit: kapitel 6.: Håndtering af stress, og kapitel 7: behandling. Præsentation af forfatter: Bo Netterstrøm er speciallæge i arbejds- og samfundsmedicin. Tidligere ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik og Stressklinikken i Hillerød og siden seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Opsummering Ud fra præsentationen af de tre forfattere tegnes et billede af, at Zachariae og Brinkmann skriver deres anbefalinger ud fra en psykologisk og social synsvinkel. Netterstrøms vinkel retter sig mere over mod den fysiologiske vinkling. Denne observation vil blive diskuteret og reflekteret i opgavens diskussionsafsnit. Empiri til bi-analyse – Interview Empirien til bi-analysen er indsamlet ud fra et semistruktureret forskningsinterview af den daglige leder for stressbehandlingsstedet Nørremarkens Have, Linda Mostrup. Dette behandlingstilbud blev valgt på baggrund af stedets tværfaglige og helhedsorienteret behandlingsform, hvor naturterapi danner rammen om behandlingsinterventionerne. Det blev vurderet, at empiri samlet fra et helhedsorienteret og tværfagligt behandlingstilbud var særligt relevant at inddrage, både ud fra den forståelse, at netop denne behandlingsform er særligt effektiv for den stressramte målgruppe, samt at behandlingsformen er beslægtet med den PMT tilgang/arbejdsform. Der er i opgaven lagt vægt på, den data der er indsamlet omkring de terapeutiske arbejdsformer, samt hvilke metoder og redskaber der benyttes i behandlingen. Resultaterne fra denne empiri, vil i analyseafsnittet blive sidestillet med hovedanalysens resultater, samt understøttet af opgavens teori. Side 18 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Metode Følgende afsnit beskriver opgavens metodiske overvejelser og processer. Opgaven er som føromtalt inddelt i en hovedanalyse, samt en bi-analyse. Hovedanalyse – litteraturreview Der er til hovedanalysen valgt metoden systematisk litteraturreview. Denne metode er valgt, da den er egnet til, at indsamle, kortlægge og skabe overblik over den eksisterende viden, hvilket var formålet med dette projekt (red. anbefalinger om stressbehandling) (Glasdam, 2013). For at skabe et overblik over hovedanalysens fremgangsmåde, gives der nu en kronologisk gennemgang af arbejdsprocessen. Første analysefase – vurdering og udvælgelse af materialet Nedestående arbejdsproces er udarbejdet, efter inspiration af Forsberg & Wengströms arbejdsmodel for et systematisk review (Glasdam, 2007): 1. delfase, var at finde frem til, hvilken begrundelse undersøgelsen skulle udføres. Rettes fokus tilbage mod opgavens indledning, så blev der her beskrevet, at der ønskes at finde svar på hvordan den psykomotoriske faggruppe kunne bidrage med deres kompetencer ift. stressbehandling. 2. delfase. Dernæst udarbejdedes de spørgsmål, der skulle besvares som et led i opgaven. Spørgsmålet blev defineret ud fra problemformuleringen og lød således: ”Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stressbehandling...” 3. delfase; var udarbejdelsen af en søgestrategi. Målet for den empiri der skulle findes til hovedanalysen var, at finde frem til den nyeste viden omkring anbefalinger for stressbehandling i Danmark. Der var derfor en naturlig geografisk afgrænsning, samt emneordene blev hhv. stress behandling og stress håndtering. Den første søgestrategi var, at lave en kombineret søgning ved brug af operatorer, såsom AND, OR og NOT(lbid). Søgningen ville derfor fremstå således: behandling Stress AND OR håndtering Side 19 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde På denne måde ville det være muligt, at finde frem til alle de emner, der omhandlede stress behandling og håndtering i en og samme søgning. 4. delfase; var på identificering og udvælgelse af den litteratur der skulle indgå i opgaven. Søgningen begyndte via. den bibliografiske database på Bibliotek.dk. Denne database indeholder alt den danske nationalbibliografi fra 1482 og frem, hvilket derved imødekommer målet om, at finde frem til danske forskers anbefalinger af stressbehandling. Søgemulighederne i denne database var forholdsvis simple, hvilket gjorde, at det ikke var muligt at lave en kombineret søgning. Derfor blev der i stedet søgt med 2 separate søgninger hhv.: 1. stress behandling og 2. stress håndtering I denne fase stilles indholdet af materialet og forfatterne op mod de inklusions og eksklusions kriterier, der er sat for at materialet kan bruges til reviewet. Kriterierne for opgaven blev defineret således: Inklusionskriterier: Litteratur udarbejdet af danske studier. Dette vælges ud fra en forforståelse af, at forskningsresultater inden for behandlingsintervention ift. stress, baseret på udenlandske forsøg ikke kan sammenlignes og overføres til danske forhold (Vallgårda, 2012). Litteratur udarbejdet af forsker og professorer. Dette kriterie er valgt, da der ønskes at arbejde med et materiale, udarbejdet på baggrund af forskningsresultater og ikke kun på baggrund af praksiserfaring. Litteratur fra 2005-2015. Litteratur der indeholder behandling/håndterings strategier ift. stress. Eksklusionskriterier: Litteratur udarbejdet og målrettet den psykiatriske målgruppe Selvhjælpsbøger Ved 1. søgning (jf. stress behandling) var de 3 forfattere, der havde udgivet mest litteratur der passede med emneordet hhv.: Psykiatrifonden (76 hits), Bo Netterstrøm (65 hits), Per Bech (65 hits) Side 20 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Her blev forfatterne psykiatrifonden, samt Per Bach (psykiater) ekskluderet da, faglitteraturen var udarbejdet på en særlig målgruppe (red. psykiatriske patienter, samt depression). Ved 2. søgning (jf. stresshåndtering) var de 3 forfattere hhv.: Thomas Mildsted (29 hits), Bobby Zachariae (21 hits) og Bo Netterstrøm (19 hits) Her blev forfatter Thomas Mildsted ekskluderet, da hans litteratur ikke opfyldte kriterierne under punktet; forsker eller professor. Han blev i stedet erstattet, af de forfattere der rangerede næsthøjest på listen; Malene Friis Andersen. En grundigere undersøgelse af hendes materiale viste, at det var forfatteren Svend Brinkmann, som var redaktør og medforfatter af materiale. Det blev derved ham, der blev valgt, som opgavens 3. forsker. (se evt. søgehistorik på bilag 2) Den 5. delfase bestod i, at vurdere materialet kritisk og på den baggrund udvælge materialet. Heraf blev der søgt på den enkelte forfatter og fundet frem forfatterens nyeste litteratur omkring emnet: Svend Brinkmann: Nye perspektiver på stress (2013) Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress – for medarbejdere og ledere(2008) Bo Netterstrøm: Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling(2014) Vurderingen af materialerne viste, at materialet indeholdte mulige svar på det spørgsmål, som undersøgelsen ønskede at finde (jf. anbefalinger til behandling af stress). Igennem denne arbejdsproces lykkedes det på systematisk vis, at finde frem til opgavens empiri. Igennem de forskellige delfaser var det hele tiden muligt, at holde et overblik over, hvilke materialer der kunne inddrages og hvilke der ikke var egnet. På den måde, sikres det, at materialet er udvalgt ud fra den mest relevante og bedst egnede, modsat en tilfældig udvælgelse af materiale. Alle 3 ovenstående forfattere overholder inkluderingskravene og de blev derfor udvalgt som det endelige materiale til reviewet. Derefter kan materialet behandles under den egentlige analyse, hvilken arbejdsproces nu gennemgås. Anden analysefase – udformning af review I denne analysefase af det systematiske litteraturreview er målet, at analysere det kvalitative data fra de 3 materialer. Der er her valgt den analyseform, som af Malterud kaldes for systematisk tekstkondensering. Side 21 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Denne metode er valgt, da den egner sig godt til beskrivelse af, samt sidestilling af forskelligt kvalitativt data (Malterud, 2003). Det gøres igennem den analyseform, der af ovenstående forfatter kaldes for editing analyse style. Første trin bestod i, at identificere og isolere de meningsbærende enheder i teksten, der ses som muligt svar, på problemstillingsspørgsmål. Der blev altså isoleret sætninger/linjer fra de tre tekster, som alle gav en mulig besvarelse på problemformuleringens spørgsmål: ”Hvordan beskriver forskere de nyeste anbefalinger indenfor stres behandling..” Disse meningsbærende enheder danner grundlag for udviklingen af de kategorier, som senere kan bruges til at reorganisere teksten. I denne sammenhæng kunne der ud fra enhederne ses, et overordnet billede af, at de forskellige anbefalinger kunne kategoriseres under: Fysiologiske interventioner i behandlingsstrategien Psykologiske interventioner i behandlingsstrategien Sociologiske interventioner i behandlingsstrategien Næste trin bestod i, at skabe en kodning af enhederne. Her blev de enkelte enheder reorganiseret under de foromtalte kategorier. Eksempelvis blev en kodning såsom psykoedukation kategoriseret under de psykologiske/psykiske tiltag. Her sås det, at én enhed kunne passe ind under 2 eller alle 3 overordnede kategorier. Placeringen af denne enhed blev derfor valgt ud fra, hvilken kategori der blev vurderet bedst egnet. Tredje trin bestod i, at inddele enhederne i såkaldte subgrupper. Disse subgrupper er udviklet ud fra de overordnede sammenhænge/grupperinger, der kunne ses på tværs af de 3 forskellige materialer (se evt.bilag 3). Disse subgrupper fik det, der kaldes for et kunstigt citat, hvis formål var at skabe en ny, samlet og overordnet definition på tværs af de tre enheder(lbid). Eksempelvis blev følgende 3 enheder: Psykoedukation om stress, (jf. materiale fra Bo Netterstrøm) Viden om stress, (jf. materiale fra Bobby Zachariae) Viden om stress, (jf. materiale fra Svend Brinkmann) … samlet under subgruppen med beskrivelsen ”Psykoedukation om stress”. På denne måde var det muligt, at lave en tværgående analyse og samle de 3 forfatteres anbefalinger under én og samme anbefaling. Hvorvidt interventionen kunne forenes under én og samme intervention blev Side 22 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde vurderes ud fra, hvorvidt der var lighed mellem metoden, samt om formålet med at anvende metoden var den samme. Interventionerne fremstod tydeligt i materialet af både Netterstrøms og Zachariaes, hvorimod teksten af Brinkmann var mindre definerbar. Dette gjorde det vanskeligere at få konkretiseret den egentlige intervention, samt at forkorte og reformulere interventionen til en størrelse, der gjorde det lettere at lave den komparative analyse. Fjerde trin bestod i, at lave en tværgående analyse på de 3 materialer, hvor forskelle og lighederne blev udpenslet. Her kunne det ses, at der var lighed mellem nogle af enhederne på tværs at materialet, men også at nogle enheder optræder udelukkende i det ene materiale. Der hvor alle tre forfattere har angivet interventionen i materialet, vil der efter sætningen stå (3/3). Der hvor kun én af forfatterne har angivet interventionen er det beskrevet (1/3) osv. Inddragelsen af denne statiske beskrivelse er taget med for at give et billede af, i hvilken grad de tre forsker mener, at den enkelte intervention bør inddrages som et led i behandlingen. Ønskes den endelige oversigt over, hvilke ord den enkelte forfatter beskriver interventionen henvises der til bilag 3. Bi-analyse - interview Der præsenteres nu, hvilke forskningsteknikker der blev brugt til udarbejdelsen af bi-analysen. Hovedformålet med at lave bi-analysen var, at finde frem til, hvilke terapeutiske tilgange og arbejdsformer der blev brugt i en helhedsorienteret og tværfagligt stressbehandling. Dette giver opgaven en vinkling af udførelsen i praksis, som bidrager som et godt supplement til de mere teoretisk anbefalinger, der illustreres i opgavens hovedanalyse. Udformning af interviewguide Et semistruktureret interview dækker over en lang række forskellige kvalitative metoder. I dette interview er der tale om et forholdsvis struktureret og standardiseret interview, hvor spørgsmålene er formuleret på forhånd. Der var altså tale om en interviewguide(se bilag 4), hvor der på forhånd var fastlagt nogle emner, som ønskes belyst (Vallgårda, 2012). Disse emner blev valgt ud fra, de emner og kategorier der blev stiftet bekendtskab med under udarbejdelse af hovedanalysen. Hovedformålet med dette forskningsinterview var, at finde frem til interviewpersonens beskrivelse af de terapeutiske tilgange, som blev benyttet til arbejdet med stressbehandlingen. Side 23 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Analyse af det kvalitative forskningsinterview Ud fra dette semistrukturerede interview, udarbejdes en meningskondensering af indholdet. Formålet var her, at organisere interviewteksten og koncentrerer meningsindholdet på en måde, så den kunne præsenteres relativt kortfattet (Kvale, 2009). Der er her tale om en arbejdsform, hvor de naturlige meningsenheder, der udtrykkes af interviewpersonen omformuleres og organiseres/kategoriseres i de temaer der dominerer en naturlig meningsenhed. Der stilles derefter spørgsmål til disse meningsenheder/temaerne ud fra opgavens specifikke formål og de meningsenheder, der ligger uden for formålet ekskluderes. Resultatet af det kvalitative forskningsinterview vil blive præsenteret i analyseafsnittet under bi-analysen, hvorunder resultaterne samtidig sidestilles med den opgavens teoretiske materiale. Analyse Analyseafsnittet er ligesom de to forrige afsnit inddelt i en hovedanalyse og en bi-analyse. I dette afsnit præsenteres slutresultatet for begge analyser, hvorefter resultaterne bliver teoretisk understøttet. Det kan anbefales, at læseren benytter opgavens teori afsnittet, som opslagsværk. Hovedanalysen – litteraturreview I analyseafsnittet præsenteres nu de resultater, der blev skabt ud fra det kvalitative data. For både hovedog bianalysen glæder det, at det kun er ”summen af det samlede resultat” der præsenteres i opgaven. Ønsket et overordnet indblik i, hvilke teoretikere der repræsenterer den/de angivende anbefalinger henvises der til bilag 3. Resultaterne fra hovedanalysen + teoretiske understøttelse Formålet med denne opgave var, at finde frem til ét samlet billede af, hvilke anbefalinger der blev givet ift. stressbehandling. Den allersidste analysefase var at vurdere, hvorvidt resultaterne fra hovedanalysen kunne sidestilles med de PMT kompetencer. Dette gøres igennem tabeller og de der ikke var mulige, at sidestille med de PMT kompetencer, vil derefter ikke blive inddraget i opgaven. Ønskes et overordnet overblik over tabellerne fra slutanalysen henvises til bilag 5. Resultaterne fra slutanalysen, vil under hver tabel blive understøttet af teorien om de psykomotoriske metoder, hvorfra det beskrives, hvordan den PMT faggruppe kan bidrage til arbejdet med netop denne Side 24 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde behandlingsintervention. Herigennem skabes 3 delkonklusioner, hhv. fysiologisk, psykologisk og sociologisk, som til sidst opsamles i opgavens konklusionsafsnit. Fysiologiske interventioner i behandlingsstrategien Lær egne stresssignaler og symptomer af kende (2/3) Denne anbefalinger falder godt i tråd med det, der i psykomotorikken betegnes som kropsbevidsthedstræning. Målet med denne træning er, at den enkelte træner, at lytte til kroppen og dens signaler igennem sansning af egen krop. Dette kan dermed bruges som et aktivt værktøj til, at den enkelte lære at bruge kroppen, som navigatør når det kommer til stresshåndtering (Jørgensen, 2006)(Johansen, 2002). Fysisk træning (2/3) og aktivitet med lavintensitet (2/3) Fysisk træning som et led i behandling af stress er også et punkt, hvor den PMT faggruppe kan bidrage. Det der som føromtalt adskiller den psykomotoriske faggruppe fra andre er, at målet for træningen samtidig er at øge kropsbevidstheden. Denne træning af kropsbevidstheden går hånd i hånd med den ovenstående anbefaling, altså at man igennem kropsbevidsthedstræning kan lære stresssignaler og symptomer at kende. Dertil skal der tilføjes, at målet for den PMT træning samtidig er, at den enkelte øger muligheden for at styrke de psykiske og sociale ressourcer, igennem træningen af de fysiske ressourcer (Andersson, 2013). Det der inde for det psykomotoriske fag defineres under navnet basisøvelser, er nært beslægtet med afspændingen. Formålet med disse lavintensitets øvelser er, at sænke kroppens aktivitetsniveau og derigennem stressreducerer. Deslige er formålet, at man igennem øvelserne, opnår bevidsthed om Side 25 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde indgroede psykologiske og fysiske vaner, samt etablere nye mere hensigtsmæssige vaner/bevægemuligheder, der er mindre belastende(Rasmussen, 2010). Afspænding og visualisering (2/3) Afspænding og visualisering er et af grundelementerne indenfor psykomotorik og formålet er bl.a. at øge kropsbevidstheden. Som føromtalt, så opnås igennem kropsbevidsthedstræning, et redskab til at kunne bruge kroppen som navigatør, for at imødekomme egne behov. Det kunne være behov som fx hvile, føde, bevægelse m.m., men samtidig også, at bruge kroppens signaler til at navigere i, hvilke ressourcer man har/ikke har i en given situation psykisk, fysisk og socialt. Derudover, så kan man igennem PMT afspænding forebygge og afhjælpe uhensigtsmæssige muskelspændinger, der er forbundet med stress. Igennem arbejdet med afspænding aktiveres den del af nervesystemet, som virker restituerende og genopbyggende for kroppen. Derved får kroppen både mulighed for, at restituerer og genopbygge fysiske ressourcer, samt finde tilbage til kroppens optimale spændingsbalance. (Akasha, 2002)(Jensen, 2010) Delkonklusion – fysiologiske interventioner Ved at understøtte resultaterne fra hovedanalysen, med de PMT arbejdsmetoder, blev det tydeligt, at det særligt var igennem kropsbevidsthedstræning, at faggruppen kunne bidrage til stressbehandlingen. Metoderne til arbejdet med kropsbevidsthedstræning var forskellige, men formålet var de samme, nemlig igennem fysiske tiltag, at opnå øget psykologiske og sociale ressourcer. Side 26 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Psykologiske interventioner i behandlingsstrategien Psykoedukation om stress (3/3) Igennem den PMT uddannelse undervises man i stress både ud fra en fysiologisk og psykologisk vinkel. Der opnås en stor forståelse for, hvordan stress opstår på et psykisk, fysisk og socialt plan. Denne viden kan bruges som redskab til undervisning i stress og på denne måde kan den PMT faggruppe ligeledes bidrage til behandlingen(Studieordningen, 2010). Identifikation af stressorer (2/3), coping strategier (2/3) og Ændre ydre betingelser (2/3) Identifikation af stressorer omhandler, at terapeuten i samarbejde med klienten finder frem til, hvilke faktorer, der kan være årsagen til stress reaktionen. Ud fra den PMT tilgang og den psykomotoriske dialog, arbejdes der altid ud fra, at klienten selv er i centrum for behandlingen. Igennem et åbent og fordomsfrit møde mellem klient og terapeut, søger der i fællesskab at finde frem til, hvilke faktorer (jf. stressorer) der er på spil. At skabe copingstrategier handler overordnet set om, at finde frem til, hvordan man tackler en givende situation. Her er den PMT tilgang, ligeledes brugbar, da klienten igennem den psykomotoriske dialog finder Side 27 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde frem til, hvilke tiltag der kan gøres for at ændre situationen. Samtidig giver samtalen mulighed for, at kortlægge og definerer, hvilke ydre og indre krav vedkommende står overfor. Klienten får igennem samtalen mulighed for at blive spejlet i sine tankemønstre og således blive bevidstgjort om egne implicitte krav, samt omverdenens eksplicitte krav. Igennem denne bevidsthed, samt træning af kropsbevidstheden, får den enkelte mulighed for, at ændre de ydre betingelser igennem handling. Den enkelte har derved opnået et værktøj til, at navigerer i, hvilke tiltag der skal ændres, så vedkommende kan skabe nye og mere afbalancerende strukturer i eget liv. Udgangspunktet for behandlingen er altid, at klientens egne erfaringer er i centrum for behandlingen og derved bliver det også klientens egne løsningsforslag til problematikken, der stilles i højsæde. Klienten lære igennem empowerment begrebet, at han/hun selv er i stand til at løse de problematikker, der forårsager stress. (Jørgensen, 1999)(Ingeborg Zachariassen) Mindfulness/meditation(2/3), fokusering (2/3) og tilstedeværelse i nuet (2/3), samt tilgang til stressproblematikken Hovedformålet i mindfulness og meditation er, at beskæftige sig med nærværet, samt at skabe et bindeled mellem kroppen og psyken gensidige sammenspil. Inde for psykomotorikken arbejdes der, modsat mindfulness og meditation, med kroppen som indgangsvinkel, for at opnå både nærvær og krop/psyke forståelse. Formålet for den stressramte er, dels at opnå restitution, øge kropsbevidstheden og opnå en tilstand af kropslig og mental ro. (Jensen, 2010) (Rasmussen, 2010) Awareness træning er også en del af de PMT arbejdsmetoder. Awareness er en måde, at være opmærksom tilstede i nuet. Arbejdet med awareness sker igennem kropsbevidsthedstræning, hvorfra den enkelte lære at rette fokus og skelne mellem, hvordan man har det, hvad man forstiller sig og tænker, samt hvad man er opmærksom på. Formålet med denne læring er, at den enkelte får et redskab til, at vurdere og opleve den virkelighed man befinder sig i, på et mere objektivt plan end, hvis man udelukkende oplevede og agerede i omverden ud fra de tanker og forestillinger, man har om omverdenen og sig selv. Der opnås således et redskab til, at kunne fokusere mere objektivt på, hvilke tiltag der kan/skal ændres, for at opnå nye handlemønstres/skabe nye handlingsstrukturer(Knudsen, 2009). Delkonklusion – psykologiske interventioner Når resultaterne fra hovedanalysen blev understøttet med den teoretiske del, blev det tydeligt, at det var særligt igennem den psykomotoriske dialog, at faggruppen kunne bidrage. Igennem den psykomotoriske Side 28 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde dialog blev træning i empowerment etableret, så ansvaret for behandlingen gives til klienten selv. Samtidig var det muligt, at arbejde med træning af nærvær ud fra en mere kropslig vinkel. Herigennem vil det altså både være muligt, at arbejde med at øge kropsbevidstheden, samt træne tilstedeværelse i nuet. Sociologiske interventioner i behandlingsformen Ændringer på arbejdspladsen (3/3) og styrkelse af sociale relationer uden for arbejdspladsen (2/3) Dette punkt falder lidt i tråd med punktet, Identifikation af stressorer, coping strategier og ændre ydre betingelser. Her har den PMT faggruppe mulighed for, at bidrage til behandlingen ved, at klienten igennem den psykomotoriske dialog får klargjort, hvilke tiltag der skal gøres på arbejdsfronten. Når den stressramte opnår bevidsthed om, hvilke stressorer på arbejdspladsen, der forårsager ubalance for ham/hende, bliver der ligeledes stillet spørgsmål til, hvilke tiltag den stressramte kan gøre for, at opnå et mere balanceret og Side 29 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde mindre belastende arbejdsliv. Det er ligeledes muligt at få klargjort, hvilke tiltag, samt hvilke relationer klienten vil drage fordel af, at styrke og dyrke, for herigennem at øge egne ressourcer og mental robusthed. (Ingeborg Zachariassen)(Røder, 2004)(Jørgensen, 1999) Klar kommunikation (2/3) og grænsesætning (2/3) Ovenstående punkter er to sider af samme sag. Der hvor den PMT faggruppe kan bidrage med styrkelse af kommunikationen er igennem den psykomotoriske dialog. Det bliver igennem dialogen muligt for den stressramte, at træne sine kommunikative færdigheder, da den PMT imødekommer klienten i et ikke dømmende og støttende rum. Den stressramte opøver således, at kunne give udtryk for sig selv og egne behov, samt at tage ansvar for sig selv. (Ingeborg Zachariassen) Desuden er de PMT uddannet i det der omtales den ”ikkevoldige kommunikation”, hvilket giver dem redskaber til, at kunne coache den stressramte i, hvordan man kan give udtryk for sine meninger uden, at skabe fjendtlighed(Rosenberg, 2000). Dette er igen sammenhængende med, træningen af grænsesætning. Her har den PMT, som sagt mulighed for at træne grænsesætningen igennem den psykomotoriske dialog og ”ikkevoldig” kommunikation. Derudover trænes grænsesætningen ligeledes ud fra en mere kropslig vinkel, hvor klienten træner de kropslige fornemmelser (jf. kropsbevidsthed) omkring eget rum. Den stressramte får derved et kropsligt værktøj, som vedkommende kan benytte til registrering af egne grænser. Disse kan benyttes af den stressramte til at vurdere, hvornår hans/hendes grænser er nået og dermed sørge for, at imødekomme egne behov ved at afgrænse sig. Igennem accept og respekt af de kropslige signaler, har den stressramte dermed en navigatør for, hvornår der bør tages handling og kan derudfra handle psykisk (red. igennem kommunikation) eller fysisk (red. ændre på de ydre fysiske betingelser). (Brandtbjerg, 2007) (Flammild, 2010) Ledere uddannes i at spotte og håndtere stress hos ansatte (1/3) og fokus på lederens egen stresshåndtering (1/3) De PMT kan igennem deres viden om stress ud fra et psykologisk, adfærdsmæssig og fysiologiske synsvinkel uddanne lederne til, at iagttage stress hos deres ansatte. Hvad gælder den egentlige uddannelse af lederen i, at håndtere stress hos de ansatte ville formentlig kræve en efteruddannelse for de PMT, da det (muligvis) ville kræve en større erhvervsforståelse. Dog kan faggruppen bidrage ved, at uddanne lederne i, at kunne hjælpe deres ansatte med at identificere de muliglige stressorer og copingstrategier igennem dialog. Dette gøres ved, at uddanne og træne lederne i, Side 30 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde at varetage ikke dømmende og ligeværdige samtaler med den ansatte, hvor de i fællesskab kan få klargjort, hvilke udfordringer og handlemuligheder de ansatte har (Røder, 2004). Et af forskernes anbefalinger var, at lederen skal lære at have fokus på egen stresshåndtering. Denne læring og fokus er ikke forskellig fra den læring, de ansatte opnår og behandlingsstrategien, vil derfor være de samme allerede beskrevne punkter. Tilknytning af eksterne eksperter og stressbehandlere på arbejdspladsen (1/3) Den PMT faggruppe vil ud fra de kompetencer, der er beskrevet i ovenstående punkter kunne bidrage, som ekstern ekspert og stressbehandler på arbejdspladsen. Delkonklusion – sociologiske interventioner Her blev der skabt et billede af, at det særligt var igennem den psykomotoriske dialog faggruppens kompetencer kunne sættes i spil. Igennem den psykomotoriske dialog, var det muligt at arbejde med grænsesætning, stressorer og copingstrategier i forbindelse med arbejdspladsen. Det var også muligt at arbejde med grænsesætning ud fra en mere fysisk vinkel, hvor den enkelte igennem kropsbevidsthed lære at registrere og agere på egne grænser. Samtidig kan faggruppen også igennem det psykomotoriske dialog, samt viden om adfærdsmæssige og fysiske iagttagelser undervise ledere i et redskab, hvormed de kunne arbejde stresshåndterende med de ansatte. Bi-analysen – interview Bianalysens empiri blev samlet ud fra et interview fra et stressbehandlingstilbud. Der beskrives i dette afsnit den terapeutiske arbejdsform og tilgang fra dette sted, for derefter at sidestille resultaterne med den psykomotoriske arbejdsform/tilgang. Igennem denne teoretiske understøttelse, skabes der en delkonklusion, som opsamles i opgavens konklusionsafsnit. Terapeutiske arbejdsform og tilgange Nærmeste udviklingszone, samt guidning, vejledning og støtte når deltagerne skal etablerer nye handlemønstre Den PMT faggruppe arbejder ud fra samme princip. Den stressramtes ressourcer og handlemuligheder bevidstgøres og ud fra det vurderes, med hvilke tiltag der kan sættes ind. Formålet er at opstille de rammer der er nødvendige for at den stressramte kan bevæge sig mod nærmeste udviklingszone. Igennem den Side 31 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde terapeutiske dialog guides, vejledes og støttes den stressramte i et ikke dømmende miljø, for derigennem at skabe et rum, hvor nye handlemønstre kan skabes(Røder, 2004)(Jørgensen, 1999) Kognitiv tilgang, samt bindeled mellem de kognitive teorier og udførelse i praksis Undersøgelsen viste, at behandlerne i Nørremarkens Have var særligt opmærksom på, at det var vigtigt at undervise målgruppen i den kognitive teori igennem praksis/fysisk udførelse. Begrundelsen hertil at målgruppen havde kognitive vanskeligheder i form af dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær. Den PMT faggruppe har en lang række redskaber, at bidrage med her. Dette ses i lyset af, at de PMT bruger kroppen som indgangsvinkel til arbejde med, samt forståelse af de kognitive processer.(Jørgensen, 2009) Arbejde ud fra et gruppeorienteret plan og mindre individuelt og terapeutisk plan De PMT er uddannet i både, at kunne varetage processer på et individuel, samt gruppeorienteret plan. De har dermed en forforståelse for, hvilke gruppedynamiske processer, der kan arbejdes med når man arbejder gruppeorienteret. Deslige har de en viden om, hvordan man igennem gruppeorienteret arbejde, kan styrke den stressramtes ressourcer, samt skabe et udforskende, støttende og udviklende rum.(Akasha, 2003)(Lading, 2010). Støtte og guidning i dosering af arbejdsøvelser I tråd med, at de PMT arbejder ud fra de ressourcer den enkelte har til rådighed, opstiller de PMT nogle arbejdsopgaver/øvelser, hvor den stressramte har mulighed for, at dosere arbejdsmængden i den form ressourcer og begrænsninger tillader(Brandtbjerg, 2007). Iagttagelser som terapeutisk redskab Iagttagelser, både de kropslige og adfærdsmæssige, er en stor del af den psykomotoriske tilgang. Ud fra disse iagttagelser vurderes, både klientens ressourcer, hvorvidt der er overensstemmelse mellem det kropslige sprog og det den stressramte giver udtryk for. Ud fra det vurderes, hvilke tiltag/ hvilken guidning og støtte, der er nødvendig for den stressramte (Røder, 2004). Underviserer fungerer som den igangsættende aktør for de forskellige processer Hovedessensen af den PMT tilgang er, at terapeuten fungerer som katalysator for den stressramte. Den PMT er dermed særligt opmærksom på, at skabe nogle rammer, hvor den stressramte igennem egen læring og erfaringer etablere nye handlemønstre. Det kan også beskrives ved, at de PMT arbejder ud fra empowerment. Det er altså deltageren selv, der er herre over, og dermed også er den aktive aktør, for deres egen udvikling og helbred. Derigennem opbygger, den stressramte en tro på egne evne og Side 32 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde ressourcer, hvilket er det gavnlige redskab, der kan få støtte dem i helbredelsesprocessen, samt håndtere stress fremadrettet(Jørgensen, 1999). Fokus på deltagernes motivation som led i behandlingsstrategien Behandlerne i Nørremarkens Have lægger under hele forløbet vægt på de stressramte motivation. De er særligt opmærksomme på, at psykoedukation om stress er motivationsskabende, for deltagerne. Dertil iagttager underviserne deltagernes motivation, igennem dennes adfærd og udtalelser. Ud fra disse iagttagelser bedømmer behandlerne den guidning, tiltag og støtte der skal sætte ind, for at de stressramte både forstår egene reaktioner på en konstruktiv måde, samt motiveres til at træde ind i næste udviklingszone Som omtalt under punktet den psykomotoriske dialog, så er arbejdsformen/dialogen tæt beslægtet med motivationssamtalen. Det er igennem denne dialog, at terapeuten får mulighed for, at arbejde med de kommunikative redskaber, for at kunne mobilisere klientens motivation for ændring af egne handlemønstre. Dette punkt falder også lidt i tråd med den modstand den stressramte oplever, som en del af helbredelsesfasen. Her er det ligeledes igennem de kommunikative redskaber, den PMT faggruppe kan bidrage. (Ingeborg Zachariassen), (Rollnick, 2009), (Mach-Zagal, 2011). Opmærksomhed rette mod effekten af øvelserne og ”mindre snak, mere handling”tilgang Dette er igen en af hovedessensen i den PMT tilgang. Psykomotorik handler i særlig grad om, at opleve og sanse effekterne/reaktionerne af de kropslige øvelser. Ved brug af det føromtalte awareness metode, rettes den stressramtes fokus ind mod, den kropslige eller mentale effekt af øvelsen. Formålet er, at den stressramte igennem træning af, øget kropsbevidsthed både opnår bevidsthed om og erkendelse af egne reaktioner og mønstre. Samtidig skaber der en kognitiv, og særligt en fysisk læring om, hvilke fremtidige handlemønstre, som er hensigtsmæssige at etablere. (Jørgensen, 1999),(Knudsen,2009). Terapeutisk håndtering og støtte af modstand Den PMT faggruppe er uddannet til at arbejde terapeutisk med den modstand, som den stressramte møder som led i helbredelsesprocessen. Dermed også den modstand der står i vejen for, at den stressramte kan bevæge sig over i nærmeste udviklingsfase og dermed blokerer for forandringer. Faggruppen arbejder vha. kommunikative redskaber til, at bevidstgøre det dilemma modstand oftest repræsentere. Således bliver det Side 33 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde igennem denne bevidstgørelse muligt for den stressramte, at arbejde med modstanden på konstruktiv vis. (Mach-Zagal,2011). Underviser har stor fokus på det første møde med deltageren Klienten, og særligt relationen mellem terapeuten og klienten en vigtig (hvis ikke den vigtigste) forudsætning for behandlingen. Det er igennem dette autentiske og empatiske møde, at der skabes en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvori klienten har mulighed for, at søge og udforske egne problematikker, samt udvikle nye handlemønstre(Røder,2004). Delkonklusion Resultaterne for bianalysen understøttet den teoretiske viden, om den psykomotoriske tilgang belyste, at faggruppens arbejdsform i særlig grad var kompetent, til den tværfaglige og helheldsorienteret arbejdsform. Faggruppen er uddannet til, at kunne arbejde med kobling af den kognitive teori igennem forskellige kropslige øvelser, hvor opmærksomhed om effekten på et kropsligt eller psykisk plan, altid er en del af øvelsen. Både på individuelt og gruppeorienteret plan, kan den PMT faggruppe inviterer den stressramte til, at bevæge sig ind i nærmeste udviklingszone, håndtere og støtte i modstand, samt arbejde med dosering. En PMT vil fungere, som katalysator for udviklingen og have klientens egen motivation og udviklingszone centreret for behandlingen. Igennem denne tilgang arbejdes der med klientens empowerment og klientens evne til, at blive ansvarlig for egen helbredelse øges. Resultat for de anvendte metoder i Nørremarkens have Resultatet af kodningen for, hvilke metoder der bruges i Nørremarkens Have, er ikke illustreret som en del af opgave. Flere af retningslinjerne/behandlingsinterventionerne går igen med resultatet fra hovedanalysen. Der skal pointeres, at de behandlingsmetoder, der bruges i Nørremarkens Have passer i særlig grad, med de anbefalinger, der blev fundet i hovedanalysen (bilag 3). Dette gør samtidig at, resultaterne fra bi-analysen, er særligt egnet, som supplement til hovedanalysens teoretiske anbefalinger. Side 34 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Diskussion Hovedanalyse - litteraturreview Forskellige og ligheder på tværs af materialerne Stressproblematikken var den overordnede fællesnævner i de tre forskeres litteratur. Den overordnede forskel, var ud fra hvilken vinkel forskerne mente, der skulle arbejdes med problematikken på. Groft sagt kunne man ud fra resultaterne af analysen se at: Svend Brinkmann mente, at problemets håndtering skulle være på et organisatorisk plan på arbejdspladsen. Her var det overordnede handlestrategier for hele virksomheden, som skulle inddrages for, at komme stressproblematikken til livs. Behandlingsinterventionerne forgik altså på et mere socialt plan end ved de to andre forskere. Bo Netterstrøms vinkel var mere individuelt baseret. Her arbejdes der med, hvordan individet ud fra forskellige tiltag lærte at håndtere egen stress. Set i lyset af Brinkmanns anbefalinger, så var der her kun i mindre grad tale om, at arbejdspladsen skulle inddrages, som et led i stresshåndteringen. Bobby Zacharies vinkling lå et sted midt imellem. Der var både anbefalinger på det individuelle plan, men også anbefalinger til, hvilke tiltag der skulle gøres på det arbejdsmæssige plan, for at arbejde med stressproblematikken. Helt overordnet set kan man se, at alle 3 forskere på en eller anden måde, bevæger sig over hele paletten, når det kommer til behandling af stress ud fra fysiologisk-, psykologisk-, og sociologiske behandlingsstrategier. Man kan på en anden måde sige, at alle forskerene i større eller mindre grad har en helhedsorienteret behandlingstilgang. Forskellene ligger i, hvor den enkelte forsker mener mængden af tiltagene bør ligge. Ses der f.eks. på de anbefalinger, der fremstilles af Netterstrøm og Zachariae, så er deres interventioner særligt, at finde i den fysiologiske og psykologiske kategorisering. Brinkmanns anbefalinger ligger hovedsageligt i den sociologiske kategori. Som det omtales i indledningen af opgaven, så er der ikke én endegyldig definition på, hvordan behandling af stress skal forgår. Af samme årsag, er det heller ikke muligt at bedømme, hvilke af de 3 forskere, der har ret når det komme til behandling af stress. Det er heller ikke målet med denne opgave, at være dommer over denne afgørelse. Formålet er, at skabe et overblik over de anbefalinger, der er når det kommer til stressbehandling. Dét at forskernes anbefalinger ligger så spredt, bidrager kun positivt til, at skabe et endnu Side 35 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde større og nuanceret billede af, hvilke interventioner der anbefales og dermed hvordan, samt med hvilke kompetencer den PMT faggruppe kan bidrage til behandlingen. Metode kritik Diskussion af resultatet for hovedanalysen Den første kritik, der skal rettes mod resultaterne af hovedanalysen er, hvorvidt min egen forforståelse og derigennem udvælgelse af de meningsenheder, som blev valgt i det oprindelige materiale, har haft betydning. Det er heller ikke uden betydning, at denne forforståelse, samtidig har haft betydning, da meningsenhederne blev udsat for en tekstkondensering. Her blev der dog stræbet mod, at rekonstruer en ny enhed, som var mest mulig tro, mod den originale tekst. Der vil dog altid kunne argumenteres for, at når man tager en enhed ud fra sin oprindelige kontekst, så repræsentere den ikke det samme som før. Det kan også diskuteres, hvorvidt resultatet i den tværgående analyse er udført på en måde, hvorpå man stadig er tro mod det originale materiale. Her er det igen min forforståelse og fortolkning af de individuelle enheder, der får betydning for, hvilke enheder der menes at illustrere det samme, og dermed blev klassificeret som én og samme enhed. En mulig kritikpunk der også skal diskuteres er, valget af de psykomotoriske metoder og tilgange, der blev valgt som opgavens teoretiske materiale. De blev valgt ud fra min opfattelse af, hvilke PMT kompetencer, der i min optik var mest relevante til understøttelse af resultaterne. Læses opgaven af en anden fagfælle, kunne det tænkes, at han/hun, mente andre metoder var relevante at inddrage i sammenligningen. Denne læser ville måske også vurdere og kategorisere slutanalysen anderledes end jeg. (Vallgårda, 2012) (Kvale, 2009) Kildekritik Kan materiale sidestilles? Det første punkt der ønskes belyst igennem diskussion er, hvorvidt materialet fra de 3 forskellige forskere kan sidestilles eller ej? Hvis fokus rettes tilbage mod præsentationen af empirien, blev der skabet et groft fortegnet billede af, at tiltagene for stressbehandling forgik på et individuelt eller organisatorisk plan. Litteraturen af Brinkmann, beskrev anbefalinger ud fra et organisatorisk og arbejdsmæssig kontekst. Stress behandlingen skulle ske igennem tiltag, der var rettet mod hele arbejdsorganisationen. Groft sagt kan man sige, at interventionerne primært var fokuseret på det organisatoriske plan. Side 36 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Litteraturen af Zachariaes’ anbefalinger til behandling af stress, var en mellemting mellem behandling på individ plan og på virksomhedsmæssig plan. Igennem forskellige strategier, blev der arbejdet både ud fra et organisatorisk og individuelt plan. Litteraturen fra Netterstrøm præsenterer anbefalinger for stressbehandling, ud fra et mere individuelt plan. Tiltagene er rettet mod individet og kun i nogen grad rettes interventionerne ud på et arbejdsorganisatorisk plan. Hvis vi kigger tilbage på spørgsmålet om, hvorvidt de tre forskeres litteratur kan sidestilles, kan det diskuteres, hvorvidt det er muligt set i lyset af, at tiltagene er rettet mod, et arbejde udført på forskellige plan. Man kan hævdes, at de 3 materialer er udarbejdet ud fra samme problematik, men med forskellige synsvinkler på, hvordan problematikken håndteres. Dog vurderer jeg, at det er af netop samme årsag at materialet kan sidestilles, da de arbejder hen imod samme formål. Den samme problematik gør sig gældende, hvis man kigger på den teoretiske forståelse de tre forfatter. Overordnet set kunne det siges, at Netterstrøm beskriver anbefalingerne ud fra den fysiske vinkel og Zachariae og Brinkmann fra den psykologiske/sociologiske. Kun i nogen grad kan det hævdes, at deres vinkel er helhedsorienteret på samme måde, som den PMT faggruppes vinkling af problematikken. (Malterund, 2003) (Brinkler, 2010) (Vallgårda, 2010) (Glasdam, 2011) Bianalyse - interview Diskussion af resultatet Resultaterne fra de terapeutiske arbejdsformer og tilgange, der blev brugt på stedet, var identiske med den PMT arbejdsform og tilgang. Det kan her diskuteres, hvorvidt det er min egen forforståelse, der går ind og præger resultatet, eller om det faktisk forholder sig således. (Vallgårda, 2010) Metodekritik Min forforståelse havde betydning for, hvordan interviewguiden blev udformet. Interviewguiden var præget af min (nye) forforståelse, ud fra den litteratur, som jeg behandlede i hovedanalysen. Formålet med det var, at resultaterne fra bi-analysen, kunne sammenlignes med hovedanalysens resultater. Man kan altså her bruge frasen: der bliver svaret, som der bliver spurgt. I dette tilfælde, spurgte jeg ind til konkrete specifikke punkter, der var dannet af min egen forforståelse. Dette kunne være undgået ved, at stille mere åbne spørgsmål, men det ville derved ikke være sikret, at få indsamlet det empiri jeg søgte (Kvale, 2009). Side 37 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Min nye forforståelse Hvad angår min nye forforståelse for, hvilke arbejdsmetoder den PMT faggruppe kan bidrage med, er den langt mere nuanceret end tidligere. Hvad angår de fysiologiske interventioner, så er disse primært i overensstemmelse med min gamle forforståelse. Fysisk træning og afspænding var en del af min tidligere forforståelse. Det som jeg igennem undersøgelsen, har fået ny forståelse for er, hvordan den PMT faggruppe særligt kan biddrage til netop denne målgruppe, når det kommer til metoder der omhandler træning af kropsbevidstheden. Ved at dykke dybere ind i forståelsen af de psykologiske interventioner, fik jeg en større forståelse for, hvilke kompetencer den PMT faggruppe kunne bidrage med. Igennem den psykomotoriske dialog har faggruppen et redskab, der kan benyttes til varetagelse af mange af de psykologiske interventioner der omhandler stressbehandling. Jeg fik ligeledes en forståelse af, at den PMT faggruppe er i stand til at coache og træne den stressramtes kommunikative færdigheder. Hvad angår interventioner på det sociologiske plan, så var min gamle forståelse, at den PMT faggruppe kun i mindre grad kunne bidrage til behandlingen. Men igennem undersøgelsen, er det blevet gjort klar, at faggruppen også her, har en lang række kompetencer at byde ind med, både på det psykiske og kropslige plan. Konklusion Formålet for dette BA projekt var, at finde frem til de nyeste anbefalinger indenfor stress behandling. Opgaven har belyst emnet, ud fra 3 forskellige forskers anbefalinger og sammensat disse i en ny og mere omfattende forståelse. Disse anbefalinger er sammensat, på tværs af både teoretiske forståelsesrammer, samt anbefalinger på organisatorisk og individuelt plan. Dertil kom spørgsmålet om, hvilke kompetencer den PMT faggruppe kunne bidrage med til behandling af stress. Ud fra dette spørgsmål, blev der skabt et detaljeret billede af, hvilke interventioner den PMT faggruppe kunne bidrage med og hvilke der lå uden for faggruppens kompetenceområder. Overordnet set kunne der konkluderes, at faggruppen netop igennem dens helhedsorienterede tilgang, havde en bred vifte af metoder de kunne bidrage med til behandlingen både på et fysisk-, psykisk-, og socialt plan. Delkonklusionerne klargjorde, at det særligt var igennem fysisk kropsbevidsthedstræningen faggruppen havde sin særlige spidskompetence, hvad angår de fysiologiske interventioner i stress behandlingen. Igennem denne fortrolighed med kroppen får den stressramte, et redskab til, at opnå indre styrke, der gør Side 38 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde det lettere at klare stresssituationer. Hvad angår faggruppens kompetencer inden for de psykologiske interventioner var det særligt igennem den psykomotoriske dialog, at faggruppen kunne bidrage. Herigennem får den stressramte en oplevelse af, både at have og kunne tage ansvar for egen helbredelse. Ud fra de sociologiske interventioner, var det både igennem den psykomotoriske dialog kombineret med kropsbevidsthedstræningen, at faggruppen kunne byde ind. Faggruppen er på grund af deres teoretiske viden om stress, både fysiologisk og psykologisk set, i stand til at bidrage både undervisende og behandlende for ansatte og lederne i erhvervslivet. Ud fra bi-analysens resultater, var der slående sammenfald mellem den PMT tilgang og den terapeutiske arbejdsform. Ud fra det kan konkluderes, at faggruppen med deres tilgang er kompetente, som praktiserende aktører for lige netop den tilgang, der arbejdes ud fra i Nørremarkens have. Dermed kan det også konkluderes, at hvis andre helhedsorienterede behandlingsinterventioner, arbejder ud fra samme tilgang, så er faggruppens kompetencer ligeledes egnet til det tværfaglige samarbejde. Perspektivering Resultaterne fra hovedanalysen pegede i retningen af, at det særligt var den psykologiske stress der var fokus på, når det kommer til stressproblematikken. Den kropslige stress har langt mindre værdi og fokus i samfundet, på trods af at den oftest indtræffer længe før den mentale stress. Det senmoderne menneske tænker kun i mindre grad over, hvilke signaler kroppen sender i en stresssituation. Endnu færre ved, hvordan man omsætte kroppens stresstegn, til en egentlig modsat rettet handling. Den PMT faggruppe er med deres særlige kompetence inde for kropsbevidsthedstræning uddannet til, at give den enkelte et kropsligt redskab til, at aflæse og forstå kroppens stresssignaler. På den måde vil det være muligt, allerede at kunne håndtere problematikken, inden den psykologiske og adfærdsmæssige stress viser sig i form af fx kognitive vanskeligheder. Faggruppen kan dermed i særlig grad bidrage med et forebyggende fysisk stresshåndterings redskab. Dette består i at den enkelte bruger kroppen, som navigatør til egen stresshåndtering og igennem empowerment tager ansvar for egen stresshåndtering. Side 39 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Litteraturoversigt Litteratur Akasha, Ea S. (2002): Afspænding – et godt hvil. Kropsbevidsthed og velvære, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, KBH. Akasha, Ea S. (2003): Afspændingspædagogik – tekster om faget 1946-2003, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, KBH Andersen, Maja, m.fl. (2000): Empowerment på dansk. Empowerment – teori og praksis, Dafolo A/S Andersson, S. & Flammild, M. (2013): Psykomotorisk undervisning i fysisk træning, udviklingspro-jekt, Psykomotorikuddannelsen, Randers (S) Birkler, Jacob (2010): Videnskabsteori – en grundbog. Munksgaard Danmark Brantbjerg, Maerete H. (2007): Ressource-orienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode. Brinkmann, Svend, m.fl. (2013): Nye perspektiver på stress, KLiM, Aarhus Csonka, Agi (2006): Stressbogen – af en tværfaglig forfattergruppe, PsykiatriFondens Forlag Engel, GL. ”The biopsychosocial model and the education of health professionals. Ann N Y Acad Sci Friis-Hasché, Erik, m.fl. (2010): Klinisk sundhedspsykologi – 2. udgave, Munksgaard, Denmark Forsberg, C, m.fl. (2008): Att göra systematiska litteraturstudier. Värdering, analys och presentation av omvärdnadsforskning. Natur och Kultur, Stockholm Glasdam, Stinne (2013): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, KBH Jensen, Christian G. m.fl. (2012): Mindfulness training affects attention – or is it attentional effort?, Journal of experimental psychology Jensen, Leif B.(2011): Indføring i tekstanalyse. 2. udgave, Samfundslitteratur, KBH Jensen, Ulla K. J. (2010): Mindfulness og psykomotorik – en komparativ analyse – BA-projekt., Psykomotorikuddannelsen i Randers. Side 40 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Johansen Birgit Dines (2002): Spænd op spænd af – afspændingsøvelser mod hverdagens stress. Forlag for Afspændingspædagogik og psykomtorik Jørgensen, Grethe (1999): Afspænding – En grundbog. Tyngde. Stræk. Tyngdestræk¸ Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Kvale, Steiner m.fl. (2009): InterView – introduktion til et håndværk. 2. udgave, Hans Reitzler Forlag, KBH Lading, Åse (2010): Grupper – om kollektivets bevidsthed og ubevidste dynamikker, Frydenlund Lowen, Alexander (2002): Bioenergetiske kropsøvelser”, Borgens Forlag Mach-Zagal, Ruth m.fl(2011): Modstand – psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle, Munksgaard Denmark Malterud, Kirsti (2003): Kvalitative metoder i medicinsk forskning – en indføring, 2. udgave. Universitetsforlag 2003 Netterstrøm, Bo (2006): Hvad er stress? Kapitel 1. Stressbogen – af en tværfaglig forfattergruppe, Psykiatrifondens Forlag Netterstrøm, Bo (2014): Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling., Hans Reitzels Forlag, KBH Polit, DF, m.fl. (2006): Essentials of nursing research. Methods, appraisal, and utilization. Lippincott Williams & Wilkins, Philadelphia Rasmussen, Klaus, K. (201): Den store bog om afspænding. Stressreduktion. Kropsbevidsthed. Nærvær. Frydenlund, KBH Rienecker, Lotte, m.fl (2010): Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser – 3. udgave, 4. opslag. Samfundslitteratur, Frederiksberg Rollnick, Stephen, m.fl. (2009): Motivationssamtalen i Sundhedssektoren. Han Reitzels Forlag, KBH. Rosenberg, Marshall, B.(2000): Ikkevoldig kommunikation: ”Girafsprog”. Borgen, KBH Røder, Ingrid (2004): Holistisk afspænding – teori og metode. Forlaget Under skoven Simonsen, Erik, mfl. (2010): Grundbog i psykiatri, Hans Reitzels Forlag, KBH Vallgårda, Signild, m.fl. (2012): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 4. udgavei, Munksgaard,KBH Side 41 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Willman A, m.fl.(2007): Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed, Gads Forlag, KBH Zachariae, Bobby (2008): Trivsel og håndtering af stress, Rosinante, Denmark Artikler og tidsskrifter Andersen, Lars. P. (2007). Arbejdsrelateret stress – fra symptomer til komplekst samspil. Tidsskrift for Arbejdsliv Brandtbjerg, Merete H., (2007): Tag vare på dig selv som behandler og underviser, Afspændingspædagogen 1/2007 Flammild, Manja (2010): Grænsedannelse. Teoretisk baggrundsviden i faget for psykomotorisk gruppeundervisning – bevægelse. VIA University College. Knudsen, Anette (2009): Awarness. Bevægelse faget, 2. semester, Psykomotorik uddannelsen Randers Netterstrøm, Bo m.fl. (2012): Effect of a multidisciplinary stress treatment programme on the return to work rate and Symptom Reduction: REsults from a Randomised Wait-List Controlled Trail, Psyhoterapy and Psychosomatics. Nielsen, Line m.fl. (2007): Forebyggelse og behandling af stress i Danmark, Statens institut for Folkesundhed Pedersen, Flemming S. (12. maj – 2015): Klinikker skal hjælpe stressramte til et bedre liv, Berlingske Studieordningen for Psykomotorikuddannelsen, maj 2010 Zachariassen, Ingeborg: Den afspændingspædagogiske dialog, VIA University College Zachariassen, Ingeborg: Kropsbevidsthed-kropsoplevelse, VIA University College Internetreferencer Stressforeningen (2015), http://stressforeningen.dk/behandling Aarhus Universitet (2015), http://personprofil.aau.dk/117579 Side 42 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bilag Bilag 1 Forlag: Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet Forfattere: Line Nielsen, m.fl. Undersøgelses år: 2007 Tabel 2, s. 9. Side 43 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bilag 2 1. Søgning: stress behandling 2. Søgning: Stress håndtering Side 44 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bilag 3 Resultater fra hovedanalysen Bo Netterstrøm Bobby Zachariae Svend Brinkmann Resultater bianalysen Nørremarkens have Fysiologiske behandlingsinterventioner Lægelig udredning Udredning, herunder differentialdiagnos er Udredning Udredning Naturterapi Lære egne stresssignaler og symptomer at kende Behandling af symptomer medicinsk Fysisk træning Lær dine stresssymptomer at kende og lyt til din krop. Evt. sovemedicin og/eller muskel/ledsmerter Motion. Løb en tur. Afspænding Afspænding, symptombehandle nde Aktivitet med lavintensitet Søvn Hold pauser Slap af Kost, samt opmærksom omkring vanedannende stoffer (jf. tobak og alkohol) Viden om hvordan man kost bidrager til og forebygger mod stress. Dyrk energiskab-ende aktiviteter der ikke er i relation til dit arbejde Bør skabe personlig genkendelse, samt erkendelse af egne stress signaler og symptomer. Aktiviteter med høj og lav intensitet. Sørg for at være fysisk aktiv. Afspænding. Symptom behandlende og håndterende. Aktivitet med lavintensitet. Få tilstrækkeligt søvn. Spis sundt Find andre aktiviteter, som ikke har noget med dit arbejde at gøre og som kan give dig glæde og energi. Sygemelding inden visitering Naturterapi, havearbejd og haveophold. Træning af kropslige ressourcer Tempotræning. Vandre- og traveture. Afspænding. Tempotræning. Grounding Qi gong. Dosering Mad, og særligt effekten og strukturen omkring måltid som en del af behandlingen. Traveture og havearbejde. Side 45 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Psykologiske interventioner i behandlingsstrategien Psyko-edukation om stress Identifikation af stressorer Psykoedukation om stress Identifikation af stressorer Viden om stress Coping strategier Coping strategier. Hvad der reelt er mulighed for at påvirke/ændre Ydre krav. Eksplicitte krav og forventninger fra omgivelserne. At indrette sig og påvirke omgivelserne. Mestring af stress (coping). Følelsesmæssig mestring Kontrol, ændre de ydre betingelser gennem handling. Lær at sige pyt = hæng dig ikke i bagatellerne Indre krav Ændring af uhensigtsmæssig e tankemønstres. Fordele og ulemper ved tankemønstrene. Sort-hvid, enteeller tænkning. Overdreven selvkritik/lær at vurdere den foreliggende dokumentation. Arbejde med den indre negative dialog/positiv om formulering. Irrationel børtænkning/anvend samme standard for dig selv som for andre. Adskillelse af person og adfærd Urealistiske ønsker og forventninger /realitetstjek Forhastede konklusioner / overvej den fulde, Ændre ydre betingelser Ændring af tankemønstre Viden om stress Medarbejderne bør ligeledes undervises i identificering af stressfaktorer Psykoedukation om stress Identifikation af stressorer igennem psykoedukation Arbejdsmarkedsafklari ng & helbreds- og trivsel handleplan. Træning i at deltagerene lære, at placere sig steder/i situationer hvor de oplever at de varetager og imødekommer egne behov. Igennem psykoedukation og praksistræning Side 46 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Tilgang til stressproblematikken Arbejde ud fra kognitive værktøjer Tænk positivt. Tag det humoristisk. Den kognitive diamant. Skalaspørgsmål. Stresslogbog. realistiske konsekvens Pessimisme/Opti misme Positiv tilgang til håndtering af problemet Mental træning Psykologiske og kognitive værktøjer Symptomliste Energiregnskab Balance-/ Stressregnskab Korte- og langsigtede mål Mindfulness/meditati on/ visualisering Tilstedeværelse Fokusering Deltager udføre symptomliste, der virker som bevidsthedsskabende værkstøj for deltageren. Struktur og genkendelighed. Vægtskål, balance mellem ressourcer og udfordringer. Energiregnskab. Struktur på tiden og prioriter. Skab korte- og langsigtede mål Mindfulness/medit ation og visualisering Fordyb dig. Undgå fortravlethed. Awareness, tilstede i nuet. Fokus på opgaverne Arbejdsmarkedsafklari ng og helbreds trivsel plan. Mindfulness/klangme ditation Visualisering Giv tid og rum til dig selv Nærværs øvelser. Båløvelsen. Haveophold. Fokus på at være i nuet. Opmærksomhedsværk tøjer, teoretisk og praksis. Særligt om arbejdsmængde og tempo Fokusering på det der kan ændre Sociologiske interventioner i behandlingsstrategien Ændringer på arbejdspladsen Fremadrettet handleplan mellem leder og stressramte. Konkretisering af nye vaner der skal sættes i værk for at forebygges stress . Administrative Fortæl din omkreds om dit problem og bed om hjælp til at ændre de forhold der skaber stress for dig. Bed om hjælp til at prioritere og planlægge dine arbejdsopgaver, Struktur af tid og prioriteter, skabes i samarbejde med arbejdsgiver. Forholde sig til, hvorvidt opgavemæssigt ansvar og beslutnings kompetence følges ad. Handleplan over tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Coachende samtaler efter endt forløb ift. den handleplan der blev skabt under forløb ift. arbejdsmarkedsplan, samt trivsel og helbred. Side 47 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Klar kommuni-kation Kommuniker klart Styrkelse af sociale relationer uden for arbejdspladsen Familien. Styrk dine relationer. Kortlægge ressourcer i det sociale netværk. Perspektivering Prøv at se dig selv i et større perspektiv Tal med andre om det. Lad andre hjælpe til. Modtag hjælp og spørg relationer til råds Grænsesætning Kontrol over aktivitet/ arbejde Rolleklarhed Korte og langsigtede mål for arbejdet Udvikling og læring på arbejdspladsen Kollektiv tematisering af stress-håndterings problematik på arbejdet Tilknytning af eksterne eksperter og stressbehandlere på arbejdspladsen Stresspolitik på Lær af sige til og fra. så de bliver mindre belastende Klar kommunikation Dyrk de sociale relationer. Sørg for at udvikle og fastholde finde sociale relationer. Deltagerne er under forløbet en del af en ny gruppe. Alle øvelser forgår primært i grupper. Der er en læring i at gruppen spejler sig i hinandens reaktioner, erfaringer m.m. Den ramte skal se sig selv i et organisatorisk plan Spørg andre. Bed om hjælp. Bliv bedre til at sige til og fra Kontrol over aktiviteten, kan arbejde fokuseret og uforstyrret Læring i at varetage egne behov og turde at give udtryk for dem. Læring i at yde egenomsorg i stedet for at varetage gruppens behov. Læring i grænsesætning Kreativ iscenesættelse og styring af processer. Rolleklarhed Klare Opstilles tydelige meningsfulde mål succeskriterier for den ledelsesmæssige indsats ift. at styre efter disse parametre. Lære noget nyt og Udvikling af en udvikle sig fagligt anerkendende og personligt. læringsstruktur i hele organisationen. Sammenskabelse af en bekræftende tematisering til forebyggelse af stress. Arbejdsmarkedsafklari ngs , handleplan og mål. Eksterne eksperter og stressbehandlere knyttes til organisationen i et tæt samarbejde. Stressarbejdet bliver såvel forebyggende som problemløsende Etablering af en stresspolitik. Side 48 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde arbejdspladsen Proaktiv fremadrettet indsats mod stress udført af topledere og HR. Kollektivt stressregnskab på arbejdspladsen Ledere uddannes i at spotte og håndtere stress hos ansatte Toplederens overvågning af stressfaktorer Fokus på lederens egen stresshåndtering Kurser hvor stress ses som et organisatorisk problem Proaktiv fremadrettet indsats. Topledelsen og HR tager kollektivt ansvar for at lede og organisere deres virksomhed i fuld bevidsthed om de postmoderne stressfaktorer og kollektive sammenhænge Bæredygtig stressregnskab, proaktivt og vedholdende undersøgelse. Balancering og ledelse af de reelle stressfaktorer i organisationen, samt mod organisationerne selv. Uddannelse af alle ledere til at spotte og håndtere stress og stressfaktorer i eget område. Topledelsens overvågning og ledelse af stressfaktorer: - debat og forhandling om: krav, mål, arbejdsmængde. Organisering og kompleksiteten i opgaven i fokus. Ledelsens opmærksomhed på og håndtering af egen stress Kursus for samlede enheder, hvor stress ses som et organisatorisk problem og berør derfor IKKE kun den enkelte. Side 49 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bilag 4 Interviewguide til Nørremarkens have Målgruppen/brugerne Beskriv den målgruppe der modtager behandling her i Nørremarkens have. Er målgruppen i arbejde eller arbejdsløs? Man taler om stress i faser, hvoraf krisefasen er den sidste og let til moderat stress er den første. Hvor på denne skala befinder målgruppen sig når de bliver tilbudt hjælp på Nørremarkens have? Er tilbuddet tilgængeligt for alle borgere i Viborg kommune der er blevet sygemeldt med stress? Personalet Hvilket personale er der ansat her? Hvilken begrundelse er der for at personalegruppen er således? Prøv at beskriv, hvordan I arbejder hver især og hvilke principper for tilrettelæggelsen af arbejdet I har? Har I yderligere samarbejde med andre faggrupper, job konsulenter, sagsbehandlere, arbejdspladser m.m.? Hvordan bruger og supplerer faggrupperne hinanden? Hvilke er X stærke side i forhold til at kunne varetage området? Behandlingsinterventioner Hvad er varigheden af behandlingsinterventionen? Hvordan vil du beskrive den overordnede struktur over behandlingsinterventionerne? o Terapihaven o Fysisk aktivitet/arbejde Hvilke metoder benytter I jer af for at opnå o Mental hvile o Fysisk hvile Hvordan arbejdes der med interventionerne, individuelt, gruppe, begge? o Hvilke interventioner forgår individuelt? o Hvilke forgår i grupper? Hvilke interventioner forgår på et fysisk plan – og hvordan? Hvilke interventioner forgår på et psykisk plan – og hvordan? Hvilke interventioner forgår på et socialt plan – og hvordan? Side 50 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bilag 5 Slutanalyse – analysens interventioner sidestillet med psykomotorisk kompetenceområde Tabel 1 Fysiologiske interventioner i behandlingsstrategien Indenfor psykomotorisk kompetenceområde Lære egne stresssignaler og symptomer at kende Uden for psykomotorisk kompetenceområde Lægelig udredning (3/3) (2/3) Fysisk træning (2/3) Behandling af symptomer medicinsk (1/3) Afspænding og visualisering (2/3) Rådgivning om kost, samt opmærksomhed omkring vanedannende stoffer (2/3) Aktivitet med lavintensitet (2/3) Dyrk energiskabende aktiviteter der ikke er i relation til dit arbejde (1/3) Tabel 2 Psykologiske interventioner i behandlingsstrategien Indenfor psykomotorisk kompetenceområde Psykoedukation om stress (3/3) Udenfor psykomotorisk kompetenceområde Arbejde ud fra kognitive værktøjer (2/3) Identifikation af stressorer (2/3) Coping strategier (2/3) Ændre ydre betingelser (2/3) Ændring af tankemønstre (2/3) (Positiv) tilgang til stressproblematikken (3/3) Korte- og langsigtede mål for helbredelsen (1/3) Mindfulness/meditation/visualisering (2/3) Tilstedeværelse i nuet (2/3) Fokusering (2/3) Energiregnskab/balance- og stressregnskab (1/3) Side 51 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Tabel 3 Sociologiske interventioner i behandlingsformen Indenfor psykomotoriske kompetenceområde Ændringer på arbejdspladsen (3/3) Udenfor psykomotorisk kompetenceområde Kontrol over aktivitet/arbejde (jf. på arbejdspladsen) (2/3) Klar kommunikation (2/3) Rolleklarhed (1/3) Styrkelse af sociale relationer uden for Korte- og langsigtede mål på arbejdspladsen (2/3) arbejdspladsen (2/3) Perspektivering (2/3) Udvikling og læring i forbindelse med arbejde (2/3) Modtag hjælp og spørg relationer til råds (2/3) Kollektiv tematisering af stresshåndterings problematik på arbejdet (1/3) Grænsesætning (2/3) Stresspolitik på arbejdspladsen (1/3) Tilknytning af eksterne eksperter og Proaktiv fremadrettet indsats mod stress udført af stressbehandlere på arbejdspladsen (1/3) topledere og HR. (1/3) Ledere uddannes i at spotte og håndtere stress hos Kollektivt stressregnskab på arbejdspladsen (1/3) ansatte (1/3 Fokus på lederens egen stresshåndtering (1/3) Toplederens overvågning af stressfaktorer (1/3) Kurser hvor stress ses som et organisatorisk problem (1/3) Side 52 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bilag 6 Side 53 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Side 54 af 55 Stress behandling og det psykomotoriske kompetenceområde Bilag 7 Side 55 af 55
© Copyright 2024