1. No category

Min medicin
- tryg medicin
Et udviklings- og implementeringsprojekt, hvor
medicineringsprocessen fremadrettet foregår i et
samarbejde med patienten på stuen.
Patientens egen medicin anvendes således at sikkerhed og
kvalitet i den medicinske behandling styrkes.
Indholdsfortegnelse (nuværende udkast)
Resume
1.0
Formål
2.0
Baggrund
3.0
Projektinitiativ
4.0
Perspektivering af projektet
5.0
Målgruppe
6.0
Succeskriterier og tilhørende aktiviteter
7.0
Evaluering
8.0
Det sundhedspædagogiske perspektiv
9.0
Interessenter
10.0 Information og samarbejde med pilotafdelingerne
11.0 Implementeringsstrategi
12.0 Organisation
13.0 Formidling af projektets resultater
14.0 Relation til værdier, visioner og målsætninger i Region Midtjylland, nationalt
og i HEV
15.0 Relation til andre projekter i HEV, regionalt og nationalt
16.0 Kildehenvisning
17.0
18.0
19.0
20.0
21.0
22.0
Bilag 1: Medicinhåndtering
Bilag 2: Compliance, concordance og adherence
Bilag 3: Præsentation af Hospitalsenheden Vest
Bilag 4: Projektorganisation
Bilag 5: Budget
Bilag 6: Gantt diagram
Resume
I nærværende projekt anvendes patientens egen medicin under hospitalsophold, og
derved opnås kontinuitet i patientens vanlige behandling. Målet er, at patienten i
videst muligt omfang bibeholder ansvaret for egen medicinering under ophold på
hospitalet. Hospitalet supplerer med lægemidler for den aktuelle lidelse, der er
årsag til opholdet.
På hospitalet skal medicinen opbevares sikkert på stuen, og sundhedspersonalet
skal samarbejde med patienten og evt. pårørende om medicineringsprocessen,
således at patientens mestringsevne forbedres. Undervejs deles viden om
medicinens effekt og evt. utilsigtede virkning med henblik på at optimere
behandlingen.
Projektet tager udgangspunkt i et pilotprojekt på to afdelinger i Hospitalsenheden
Vest - Ortopædkirurgisk Afdeling og Onkologisk Afdeling, hvor konceptet udvikles
og afprøves. Efterfølgende implementeres løsningen løbende og forventet fuldt
implementeret ved indflytningen i DNV Gødstrup i 2019.
Projektet opleves meningsfuldt af alle interessenter i projektet og forventes derfor
også at have interesse for andre hospitaler i Danmark.
Projektet er inspireret af projektet ”Green Bag” i England, hvor borgeren
medbringer egen medicin i en grøn pose på hospitalet. Medicinen gennemgås og
det aktuelle medicin lægges i sengebordet og anvendes under indlæggelse.
I Danmark har man i Region Hovedstadens apoteker drevet et projekt, i regi af
Danske Regioner, som et pejlemærkeprojekt i ”ny-sygehus-byggerier”.
På Hvidovre Hospital har man anvendt patientens egen medicin og håndteret
medicinen på stuen sammen med patienten. Denne medicineringsmetode kaldes
også One Stop Dispensing (OSD).
Fremadrettet forventes igangsat et projekt, hvor der søges udviklet en beholder til
opbevaring og transport af medicin. Som inspiration til hvad borgeren kan bruge,
har nærværende projekt fået bidrag fra forskellige studieretninger til idé udvikling
af en beholder. Disse idéer kan bringes i spil på et senere tidspunkt i
projektperioden.
3
1.0 Formål
Ved brug af patientens egen medicin under indlæggelse forebygges utilsigtede
medicinhændelser og behandlingskvaliteten forbedres. Ydermere forbedres
patientens mestringsevne i henhold til medicinhåndteringen.
2.0 Baggrund
På landsplan i 2013, blev ca. 181.000 utilsigtede hændelser indrapporteret (7).
Heraf udgør 23.8 % medicinfejl på hospitalerne og henholdsvis 67 % i kommunerne
(8).
Gældende for Hospitalsenheden Vest er tilsvarende tal fra 2013 i alt 1484
indrapporterede utilsigtet hændelser, heraf 25 % i henhold til
medicineringsprocessen (9). Mange fejl sker i overgangen mellem hospital og
primærsektor, idet patientens behandling ændres fra egen medicin til hospitalets
sortiment og tilbage igen ved udskrivelsen. Der sker både dødsfald og
genindlæggelser pga. medicinfejl i disse overgange. Sker der en fejl på hospitalet,
føres den ofte videre igennem forkerte oplysninger til patienten og dennes egen
læge samt evt. hjemmepleje.
Der er dokumentation for at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede.
80 % af disse er alvorlige og 2-3 % ender dødeligt (10).
En artikel fra Ugeskrift for Læger 2008 (3) om compliance og konkordans viser, at
kun 1/6 af alle kronisk syge patienter følger behandlingen, 1/6 tager stort set ikke
deres medicin og resten følger i varierende grad behandlingen.
Tiltag der kan medvirke til at øge behandlingskvaliteten er øget patientinformation
og kommunikation mellem patient og læge. Denne viden inddrages i projektet.
Det engelske sundhedsvæsen (NHS) har siden 2007 arbejdet på at få patienternes
medicin med ind på hospitalet. De har udviklet en ”Green Bag” (4), en solid
plastpose påtrykt information og patientlabel. Heri medbringes patientens medicin.
Projektet viser positive effekter for patienten, bl.a. at man anvender vanlig,
genkendelig medicin. Det forebygger tvivl om behandling, styrker patientens lyst til
at varetage egen behandling og forebygger ophobning af lægemidler i hjemmet.
På tværs af sektorer forbedres kommunikation og patientsikkerhed. Det øger viden
om, hvordan patienter håndterer egen medicinering og medfører mindre spild af
medicin. Patienttilfredsheden øges.
En undersøgelse fra Trygfonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (5) viser, at
hver 4. patient har spørgsmål eller bekymringer, de ikke får talt med
sundhedspersonalet om. En af de årsager der peges på, er patientens manglende
viden om egen sygdom og behandling. Rapportens konklusion peger på vigtigheden
af en involverende kommunikation med patient og pårørende. Projektet bidrager til,
at personalet opøver disse kompetencer.
Undersøgelser viser, at patienter med lav sundhedskompetence handler anderledes,
føler sig mindre trygge og oplever flere barrierer i interaktionen med
sundhedspersonalet. Patienter, der er i tvivl om forståelsen af medicinske
fagudtryk, er mere usikre. (6).
Projektet kan bidrage til at forbedre patientens tryghed og mindske barriererne i
forhold patientens møde med til sundhedspersonalet.
4
3.0 Projektinitiativ
Projektet ønsker at opnå en bedre og hurtigere viden om patientens vanlige
behandling under indlæggelse i Hospitalsenheden Vest ved, at patienten
medbringer egen medicin.
På nuværende findes oplysninger om patientens medicin i det Fælles Medicinkort
(FMK), men data her siger intet om, hvorvidt patienten passer sin behandling
(compliance). Fremadrettet skal dette afdækkes i dialog med patienten ved
indlæggelse, og der skabes herved mulighed for at optimere forståelsen for korrekt
medicinering under opholdet.
Ved at patientens egen medicin medbringes kan behandlingen fortsætte uændret,
og naturligvis supplerer hospitalet med medicin for aktuel lidelse.
4.0 Perspektivering af projektet
Projektet ønsker at bidrage til, at patienter sammen med pårørende har lettere ved
at huske at medbringe deres medicin på hospitalet og andre steder, hvor viden om
aktuel medicinsk behandling skal anvendes.
At medicinen medbringes ved indlæggelse betyder, at det er muligt for lægerne at
skabe et mere retvisende billede af, hvad patienten får af medicin.
På trods af at det Fælles Medicinkort (FMK) indeholder viden om den ordinerede
medicin, giver det ikke nogen indikation om, hvad patienten faktisk tager. Denne
kvalificering af behandlingen sker først i dialog med patienten, og det kan gøres
hurtigere og bedre på grundlag af medbragt medicin.
Patienten kan samtidig fortsætte igangværende behandling på hospitalet og skal
ikke risikere, at lægemidlet ikke findes på hospitalet. Det øger kvaliteten i
behandlingen. Hospitalet supplerer behandlingen med den nødvendige medicin for
den lidelse patienten indlægges med. Dette kan anbringes i sengebordet på stuen,
og patienten kan også selv tage den medicin.
Patienten, der har evnet at varetage egen medicinering i hjemmet, vil opleve en
tryghed i at kunne fortsætte dette på hospitalet. Patienten kan tage medicinen på
de tidspunkter, de er vant til. På den måde bevarer patienten mest mulig autonomi
i forhold til sin medicin.
Patienten lærer også at ophælde og indtage sin nye medicin samt at være
opmærksom på virkning og bivirkninger igennem den dialog, de har med personalet
om medicinen. Med den øgede forståelse for behandlingen, er chancen for at
patienten efterlever behandlingen forbedret. Den øgede forståelse vil også medføre,
at patienten er mere tryg efter udskrivelsen. Patienten vil ikke i så stor en grad
kontakte egen læge eller hjemmepleje for at få udredt, hvilken medicin han er
udskrevet med.
Som det er nu vil en praktiserende læge i nogen gange skulle kontakte hospitalet,
for at kunne svare patienten, dette kan forebygges og dermed spares tid hos almen
praksis og hos de hospitalsansatte.
Når patienten og pårørende involveres i medicineringsprocessen kan de bidrage til
at opdage fejl og derved forebygge utilsigtede medicineringsfejl. Det betyder noget
for patienten i forhold til den fysiske og psykiske påvirkning medicineringsfejlen
medfører for patienten, men det sundhedsøkonomiske aspekt er heller ikke
uvæsentligt.
Patienten risikerer at blive genindlagt eller i værste fald dø af fejlen. Det er en
merudgift for sundhedsvæsenet.
Patienter, der er udsat for fejl oplever mistillid til systemet, en tillid der kan være
svær at genopbygge og som også kræver mange ressourcer fra personalets side.
5
I og med at patientens egen medicin anvendes forebygger man medicinspild. I dag
kan det ske, at patienten udskrives med en recept på medicin, han allerede har
hjemme, og som det derfor vil være spild at købe for patienten. Desuden kan der
være risiko for, at patienten kommer til at tage begge lægemidler.
Når patienten udskrives med aktuel medicin, kan egen læge og den kommunale
hjemmepleje hurtigere opnå viden om, hvad borgeren reelt indtager af medicin, og
kan dermed lettere opdatere egne medicinlister og FMK (Det Fælles Medicinkort).
Når kommunernes plejepersonale også involveres i projektet opnås samme viden i
begge sektorer om hvor vigtigt det er at støtte patienten i, at opnå øget viden om
og forståelse for egen behandling.
Præhospitalets reddere og paramedicinere kan med fordel bruge øget viden om
patienten aktuelle medicinske behandling med henblik på, at diagnosticere den
akutte lidelse.
Læger og farmakonomer, der modtager patienten på hospitalet, opnår hurtigere og
mere kvalificeret viden om patientens aktuelle medicinske behandling herunder
viden om poly-farmaci. De sparer tid ved optagelse af medicinanamnese,
medicingennemgang og afstemning, fordi de har tilgængelig informationskilde lige
ved hånden i form af patientens medbragte medicin.
At opnå flere patienter som værende selvadministrerende kan betyde, at der
frigives ressourcer som plejepersonalet kan anvende på andre opgaver til gavn for
patienterne.
Plejepersonalet vil opleve færre medicineringsfejl, og de afledte konsekvenser af
disse i form af øget overvågning, udredning og ekstra behandling, mindskes og igen
øges ressourcerne til andre opgaver.
Planlægning af udskrivelsen bliver lettere, når lægen ikke skal bruge så meget tid
på at føre medicinen der er givet på hospitalet tilbage til det lægemiddel patienten
fik hjemme, og der skal også sjældnere udarbejdes recepter.
4.0 Målgruppe
Alle borgere i Vestklyngen og derudover kommende borger fra tilhørende
kommuner, der kommer i berøring med Hospitalsenheden Vest.
Optageområde omfatter Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern,
Struer og Lemvig kommuner samt almene praktiserende læger.
5.0 Succeskriterier og tilhørende aktiviteter
Projektet er bestående af 3 delprojekter, som kører sideløbende. 2 delprojekter
afsluttes medio 2017 og sidste delprojekt afsluttes med udgangen af 2017.
Projektet påbegyndes medio 2015.
6
Delprojekt 1 - medio 2015-2017
Overordnede mål
• 80 % af alle
patienter medbringer
egen medicin ved
indlæggelse,
dagkontakter eller
ambulante besøg,
hvor
medicinjusteringer
forventes.
•
100 % af personalet
kender og anvender
nye arbejdsgange i
medicinkonceptet og
senest ved
indflytningen til DNV
Gødstrup i 2019.
•
80 % patienter
opnår konkordans og
compliance i den
medicinske
behandling.
Aktiviteter
• Design af kommunikationsplan
• Udvikling af PR- og reklamekoncept
• Afvikling af PR- og reklamer
• To sengeafsnit igangsætter prøvehandlinger med
anvendelse af egen medicin på enestuer og gradvis
implementering på øvrige afdelinger. Herunder ses
flg. delaktiviteter:
o Test og kvalificering af screeningsredskab
for vurdering af patientens
evner/færdigheder til selvadministration
o Afdække plejepersonalets behov for
farmakologisk viden
o Afdække plejepersonalets behov for
yderligere viden vedrørende deres
sundhedspædagogiske kompetencer til at
indgå i ligeværdig dialog om
medicineringsprocessen.
o Teste udvalgte patienters muligheder for
egen dokumentation af medicinsk
behandling og effekt og på sigt udvikle en
digital løsning
o Beskrive best practice i retningslinjer til edok.
o Udvikle undervisningsmateriale til brug for
udbredelse af konceptet
o Udvikle introduktionsmateriale til nyansatte
• Etablering af farmakologi undervisning for
plejepersonalet
• Etablering af introduktion til lægegruppen om
ændrede opgaver i optagelse af medicinanamnese,
medicingennemgang og medicinafstemning samt
ordination i MEM og efterfølgende FMK opgaver
• Alle afsnit udbreder brugen af egen medicin til flere
og flere patienter
• Udvælgelse af nøglepersoner der igangsætter og
vedligeholder lokale processer der kan bidrage til
udbredelse af konceptet i samarbejde med
projektgruppen
• Kontinuerligt fokus på og fastholdelse af nye
arbejdsgange
7
Delprojekt 2 - primo 2015 til ultimo 2016
Overordnede mål
• 100 % af medicin der
skal opbevares på
senge stuen gøres
forsvarligt og
•
100 % af
sengestuerne er
indrettet så ny
medicineringsarbejdsgangene kan
foregå forsvarligt.
Aktiviteter
• Indretning af sengeborde med låse mm. i testafsnit
• Indrette og sikre rammerne på stuerne efterlever
krav til arbejdsmiljø og patientsikkerhed.
• Sikre at dokumentation kan foregå tidstro og i
samarbejde med patient
• Indretning af sengeborde til øvrige afdelinger
• Indgå i udvikling af nyt sengebord til brug i DNV
Gødstrup
Delprojekt 3 - medio 2015 til ultimo 2017
Overordnede mål
• Implementeringsmanual
er færdig senest et ½
år efter det ny
medicinkoncept er fuldt
implementeret.
•
Formidlingsindsats til
andre hospitaler og
interessenter i Danmark
planlægges og afvikles.
Aktiviteter
• Projektleder udarbejder en
implementeringsmanual til brug for andre
hospitaler. Skal være afsluttet med udgangen af
2017.
• Projektleder i samarbejde med projektgruppe
deltager i relevante konferencer, årsmøder,
workshops mm.
Alle valgte succeskriterier danner baggrund for valg af de indikatorer, der skal
anvendes i forbindelse med evaluering af projektet. Der måles løbende og justeres
på de forskellige delprocesser beskrevet under aktiviteter og i milepælsplanen.
8
7.0 Evaluering
Projektets evaluering vil blive udarbejdet i en evalueringsprotokol.
En evalueringsprotokol er et dynamisk arbejdsredskab, der både kan benyttes som
et kommunikationsmiddel og fungere som et redskab til at kvalificere en
evaluering. Evalueringsprotokollen benyttes til dels at skabe overblik over de
forskellige delevalueringer, dels medvirke til at sætte fokus på at sikre rettidige og
valide dataindsamlinger.
Evalueringen vil tage udgangspunkt i følgende:
• Patienttilfredshed
• Personaleressourcer
• Medicinadhærence
• Utilsigtende hændelser
• Økonomi
• Medicinsikkerhed efter udskrivelse
Inden projektstart sikres baseline data.
8.0 Det sundhedspædagogiske perspektiv
Formålet med nærværende projekt er bl.a. at forbedre patientens efterlevelse og
egenindsats. Således er målet at gøre patienten i stand til at handle i forhold til
lægemiddelbehandling og endvidere gennemføre den. For opnåelse af dette mål vil
der igennem implementeringen af projektet benyttes forskellige strategier til at
fremme patientens egne evner til at opnå nogle forbedrede behandlingsresultater.
Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandringer hos
patienten.
Sygeplejerskens vigtigste rolle er at være refleksivt lyttende. Hun styrker samtalen
med patienten ved at stille åbne spørgsmål, som har til formål at udforske en
eventuel ambivalens forandringen. Sygeplejerskens succes med at fremme
patientens motivation afhænger af, at sygeplejersken er empatisk, respektfuld og
ikke-moraliserende i samtalen. Anerkendelse og respekt for patientens
selvbestemmelse er vigtig, ligesom det er yderst vigtigt at vise empati og interesse,
når det gælder om at fremme motivation.
Mennesker handler i overensstemmelse med deres overbevisning. Det betyder, at
vi ændrer adfærd, hvis vi ændrer overbevisning. Kendskabet til patientens
overbevisning er en forudsætning for at forstå hans handlinger. Den motiverende
samtale fokuserer derfor mere på personens opfattelse end på hans vaner og
adfærd. Når man forholder sig undersøgende til, om patienten mener, at han bør
forandre sig, bliver motivationen større.
Empowerment i sygeplejen er at støtte patienten til at kunne handle selv. Den
omsorgsfulde sygeplejerske vil ofte komme til at gøre tingene for patienten.
Sygeplejersken, der arbejder med empowerment, vil støtte patienten i at tage
ansvar. I ordet empowerment er det patienten der tager styringen, og bruger sin
selvbestemmelse til at bevare kontrollen, så sygeplejersken fungere som støtte og
vejledning.
Når man arbejder med begrebet empowerment i sygeplejen, kræver det en
forskydning af sygeplejerskens tankegang. Sygeplejersken opfatter patienten som
en ligeværdig samarbejdspartner og har respekt for forskelle mellem sin egen
faglige viden og patientens livserfaring og viden.
9
Empowerment betyder, at sygeplejersken i alle situationer prøver at fremme
patientens selvstændighed og mindske patientens afhængighed af professionel
hjælp og støtte. Empowerment tager udgangspunkt i patientens ressourcer frem for
i deres problemer.
Sygeplejersken skal reflektere over egen rolle i relationen, og lære at fralægge sig
magten, hvis patienten skal opnå empowerment (kildehenvisninger!).
(Et afsnit om andre faggruppers roller. Farmakonomer i akutafdelingen –
fremadrettet mod DNV)
10
9.0 Interessenter
Følgende afsnit redegør for, hvorledes projektet relaterer sig til forskellige
interessenter.
Patienter, pårørende og borgere:
Patienter, pårørende og borgere er den primære målgruppe for projektet.
I Hospitalsenheden Vest blev der i 2013 etableret et brugerråd, idet der var et
ønske om en bedre dialog med brugerne af hospitalet. Rådet giver input til,
hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af kvaliteten i
udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet. I rådet har man bl.a.
også drøftet medicinsikkerhed. To patientrepræsentanter har sagt ja til deltagelse i
styregruppen.
Endvidere skal det ligeledes sikres, at den psykiatriske patient tænkes ind i
projektet. Der er på nuværende etableret en dialog med Regionspsykiatrien Vest.
Hospitalspersonalet:
Plejepersonale og læger som har ansvaret for medicineringsprocessen i
Hospitalsenheden Vest, er vigtige aktører i projektet.
På nuværende har lægen ansvaret for ordinerende behandling og herefter
håndterer personalet medicinen fra medicinrummet. Medicinrummet indeholder
relevante lægemidler for den pågældende afdeling. Efterhånden overtager flere og
flere patienter ansvaret for egne lægemidler under opholdet, og derfor tages det
fulde skridt til at ændre hele medicineringsprocessen.
Plejepersonalet skal i en ny arbejdsgang kende til langt flere lægemidler end de for
nuværende i medicinrummet.
Læger skal sikre at medicinanamnese, medicingennemgang og medicinafstemning
samt ordination stadig foregår korrekt.
Plejepersonalet skal medinddrages i udvikling af nye arbejdsgange for samarbejdet
om medicineringsprocessen på sengestuen.
Plejepersonalets viden om farmakologi skal afdækkes og suppleres.
Pilotafdelinger stiller personale til rådighed for denne proces.
Apotekspersonale på hospitalet:
Apotekspersonale i Hospitalsenheden Vest sikrer, at personalet i hver enkelt
afdeling har de rigtige lægemidler til rådighed i den rigtige kvalitet til det tidspunkt
medicinen skal gives.
På nuværende afvikles der et projekt i Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest,
hvor farmakonomer indsamler medicinanamnese som senere godkendes af læge.
I nogle skærende specialer bidrager farmakonomer til, at den indsamlede
medicinanamnese indskrives i medicinmodulet og senere godkendes af læge.
Farmakonomernes opsamling af medicinanamnese bliver en fast procedure i
Akutafdelingen i DNV Gødstrup, og derfor skal deres erfaringer med projektet i
Akutafdelingen indgå i dette projekt. Andre nye arbejdsgange i andre specialer skal
sikres indarbejdet i projektet.
Der er endvidere repræsentanter fra Hospitalsapoteket i henholdsvis styregruppe
og projektgruppe.
Kommuner og almen praksis:
Hospital, kommuner og almen praksis udgør de tre ben i den trekant, der beskriver
det tværsektorielle samarbejde omkring borgeren.
I styregruppen skal kommuner og almen praktiserende læge bidrage med viden
om, hvorvidt nye arbejdsgange kan etableres i overgangen fra kommuner og almen
praksis til hospital. Desuden skal de bidrage med videndeling om projektet ind i
egen organisation.
11
Samarbejdspartnere i projektet består af 6 kommuner i Vestklyngen:
Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Struer samt alle
almen praktiserende læger.
Der sidder repræsentanter fra såvel kommuner som almen praksis i
Klyngestyregruppe, Faglig Følgegruppe og relevante samarbejdsgrupper som alle er
orienteret om nærværende projekt. Der er udpeget medlemmer til styregruppen,
og der forventes også deltagelse i projektgrupperne.
I Vestklyngen ses gode erfaringer med tværfaglige og tværsektorielle projekter,
herunder afvikling af Fælles Skolebænke om tværsektorielle opgaver.
I projektet planlægges Fælles Skolebænk om medicineringsprocessen. Her skal
plejepersonale med ansvar for medicinhåndtering samt hjemmesygeplejersker fra
de 6 kommuner og repræsentanter fra almen praksis deltage.
Præhospitalet:
Præhospitalet er dem, der sikrer borgeren den akutte hjælp, der er behov for.
Præhospitalets personale er ofte de første der møder borgeren og de skal bistå med
at sikre, at borgerens egen medicin kommer med på hospitalet. Netop derfor er det
vigtigt, at præhospitalet er med til at udforme den arbejdsgang, der starter hos
borgeren.
Præhospitalet har ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats indtil
regionens borgere modtages på hospitalet. De har desuden ansvaret for
patientbefordring til og fra behandling. Af relevans for Medicinkonceptet har
præhospitalet ansvaret for flg. områder:
•
•
•
•
•
Ambulanceberedskab
Siddende befordring
Liggende befordring
Akutlægehelikopter
Akutlægebiler
Der er også tilsagn fra præhospitalet om deltagelse i projektets styregruppe.
Private apoteket:
Det sted, hvor borgeren henvender sig efter sit hospitalsbesøg for således at
indløse den elektroniske recept som hospitalslægen har udfærdiget. På apoteket
modtager borgeren vejledning i brug af medicinen.
Der er fra privat apoteket repræsentation i Medicinhåndteringsgruppen og ligeledes
tilsagn om deltagelse i projektets styregruppe.
12
10.0 Information og samarbejde med pilotafdelingerne
Projektets prøvehandlinger afprøves og udvikles i dertilhørende to pilotafdelinger.
Pilotafdelingerne består af henholdsvis Onkologisk afdeling, Regionshospitalet
Herning og Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro.
Pilotafdelingerne er dels valgt i baggrund af, deres indretning med enestuer,
nuværende arbejdsgange i ortopædkirurgisk afdeling samt at afdelingerne har
ledelsesrepræsentanter i byggefasen i henhold til DNV Gødstrup.
Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning:
Onkologisk afdeling er bestående af henholdsvis et sengeafsnit og et ambulatorium.
Sengeafsnittet modtager patienter med behandlingskrævende bivirkninger samt
patienter med behov for lindrende pleje og behandling. Afsnittet er et 7-døgns
afsnit, hvor patienter og pårørende kan henvende sig døgnet rundt. Endvidere er
afsnittet kun bestående af enestuer. Personalet er bestående af læger og
sygeplejersker.
Ambulatoriet er bestående af et behandlingsafsnit og et ambulatorium.
I ambulatoriet modtages patienter til den første samtale, løbende lægesamtaler
samt opfølgende kontrolbesøg.
I behandlingsafsnittet modtages patienter til ambulant medicinsk kræftbehandling.
Personalet er bestående af læger og sygeplejersker.
Officielle nøgletal fra 2014 viser patientaktiviteten, opdelt i henholdsvis ambulante
besøg og udskrivelser, hvori ambulatoriet har haft 35.848 besøgende og
sengeafsnittet 1521 udskrivelser.
Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro:
Ortopædkirurgisk afdeling er bestående af henholdsvis et sengeafsnit,
ambulatorium, et tværfagligt studieafsnit og ortopædkirurgisk forskningsenhed.
I henhold til nærværende projektets pilothandlinger involveres kun afdelingens
sengeafsnit og ambulatorium.
Sengeafsnittet modtager primært patienter til planlagt operation, eksempelvis
udskiftning af hofte- eller knæled. Sekundært modtager afsnittet også akutte
patienter, eksempelvis hoftebrud og håndskader.
Afsnittet har plads til 42 patienter og er indrettet med henholdsvis enestuer og
firesengsstuer. Personalet er bestående af læger, sygeplejersker og social- og
sundhedsassistenter.
Ambulatoriet modtager patienter, som henvises af egen læge eller speciallæge.
I ambulatoriet foretages forskellige typer undersøgelse, for eksempel
forundersøgelse og udredning før eventuel operation, forberedelse til operation,
informationsmøder og kontrol før og efter operation.
Personalet er bestående af læger og sygeplejersker.
Officielle nøgletal fra 2014 viser patientaktiviteten, opdelt i henholdsvis ambulante
besøg og udskrivelser, hvori ambulatoriet har haft 25.744 besøgende og
sengeafsnittet 4.242 udskrivelser.
13
Information til personale:
Projektet præsenteres i den udstrækning det praktisk er muligt for pilotafdelingerne
i forbindelse med henholdsvis morgenkonferencer, personalemøder, temadage
m.m. Endvidere udarbejdes skriftligt patientinformation og informationsmateriale til
personale.
Information til patienten i pilotafdelingen:
Patienten der indlæggelse på stuer tilhørende pilothandlingerne vil blive informeret
henholdsvis mundtligt og skriftligt om de nye og ændret medicinarbejdsgange.
Der udarbejdes en letlæselig information pjece til patienten.
11.0 Implementeringsstrategi
Nærværende projekt hører til kategorien Udviklings- og implementeringsprojekter.
Det betyder, at projektet formål er at udvikle en indsats/organisering/system, som
efterfølgende implementeres i relevante organisationer/afdelinger. Desuden hører
projektet mere til under forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, end de
mere traditionelle lægevidenskabelige projekter.
”Model of Improvement” (11) anvendes som implementeringsmodel, idet metoden
har vist sig brugbar i mange store implementeringsprojekter i sundhedsvæsenet
(f.eks. Operation Life og Patientsikkert sygehus). Metoden har vist sig velegnet til
at skabe forbedringer i hurtigt tempo.
Modellen bidrager til kontinuerlig implementering ved hele tiden at fokusere på:
•
•
•
Hvad ønsker vi at opnå?
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?
Spørgsmålene hjælper til at fastsætte klare mål og beslutningen om, hvilke
målinger der skal gennemføres for at belyse, om ændringer fører til forbedring.
Til at styre udviklingsprocessen anvendes PDSA cirklen som er en systematisk
metode til småskala-test.
Forandringstiltag testes på en enkelt episode (f.eks. hos én patient), erfaringer fra
en test danner grundlag for småjusteringer og nye test.
Tanken med PDSA cirklen er, at forbedringstiltag testes i småskala, indtil en
optimal løsning, som fungerer i praksis, er fundet. Først derefter implementeres i
stor skala.
Anvendelsen af PDSA cirklen er vigtig for at sikre involvering i og ejerskab af
processen og dermed forebygge den modstand, der kan forventes blandt
14
medarbejdere, mod at implementere så anderledes en arbejdsgang for
medicinhåndtering.
Umiddelbart forventes modstanden at gå på, at der ikke er tid til at håndtere
medicinen sammen med patienten, og at plejepersonalet ikke ønsker at virke
usikker i sit kendskab til medicin overfor patienten. Noget af denne modstand vil
kunne forebygges ved involvering af rollemodeller/ambassadører fra bl.a.
Det forventes at patienter, pårørende og borgere kan have modstand imod
anvendelse af egen medicin under indlæggelse, idet patienterne forventer
hospitalet betaler den omkostning. Erfaringer fra England, hvor Green Bag
løsningen har været anvendt flere steder siden 2004, viser at kommunikeres
aspektet om øget patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen antages som
forebyggende for modstanden.
En rundspørge i Hospitalsenheden Vest viser endvidere, at patienter føler sig trygge
ved at have egen medicin på stuen, og at de ikke tænker i økonomi.
I primærsektor forventes ikke stor modstand, da projektet kan medvirke til mindre
forvirring og usikkerhed om udskrevne borgeres behandling, når medicin bringes til
og fra hospital, og derfor kan kontrolleres op imod Det Fælles Medicinkort og evt.
andre medicinlister, der kan være i spil
12.0 Organisation
Projektet er initieret af og ejes af Hospitalsledelsen i HEV (se vedhæftet bilag om
organisationen i HEV), og der er etableret en tværsektoriel styregruppe (se
vedhæftet bilag om projektets organisation) med patientrepræsentation. Her
lægges det strategiske niveau for projektet og det sikres, at der sker fremdrift og
justeringer løbende.
En projektleder er ansat for i samarbejde med projektgrupperne at sikre
fremdriften af de i alt 3 delprojekter.
Ydermere sidder der repræsentanter med fra de to pilotafdelinger i henholdsvis
projektstyregruppe og projektgruppe.
Alle involverede hospitalsafdelinger bidrager med implementeringsansvarlige og de
vanlige samarbejdsfora vil blive anvendt til kommunikation og videndeling om
projektet og dets fremdrift.
Til projektet kobles både en følgegruppe og en interessentgruppe.
Følgegruppen skal bidrage til at erfaringer og resultater deles løbende med andre
interesserede. Gruppen skal kunne følge med f.eks. ved at etablere en indgang via
hospitalets hjemmeside eller udsende nyhedsbreve.
Interessentgruppen skal involveres og sparres med i projektperioden. De forskellige
projektgrupper skal trække på deres særlige viden og kompetencer.
13.0 Formidling af projektets resultater
Projektlederen udformer en manual for, hvorledes andre hospitaler og regioner kan
indføre medicinkonceptet.
De redskaber der udvikles igennem projektet skal stilles til rådighed for
interesserede.
Undervejs i projektet skal såvel projektleder som medlemmer af de forskellige
delprojektgrupper stille sig til rådighed for andre, der vil høre om projektet. De skal
deltage i konferencer, bl.a. Dansk Selskab for Patientsikkerheds årskonference og
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenets årsmøde.
15
Der skal skrives artikler til relevante tidsskrifter som eksempelvis Ugeskrift for
Læger og Dansk Sygeplejeråd’s medlemsblad Sygeplejersken.
16
14.0 Projektets relation til værdier, visioner og målsætninger i Region
Midtjylland, nationalt og HEV (ændres, OBS DDKM)
Regionsrådet i Region Midtjylland har i september 2014 vedtaget en Strategiplan
for kvalitet og patientsikkerhed for perioden 2014-2017 (16). Heri beskrives en
vision og mission, der lyder:
Vision: Et sundhedsvæsen, hvor patienten kommer først hver gang.
Mission: Vi vil i samarbejde og med inddragelse af patienter og pårørende levere
individuelt tilpasset, sikker og effektiv behandling på højt kvalitetsniveau, som
styrker borgernes helbred både fysisk, psykisk og socialt.
Der anvendes fire strategispor som beskriver i hvilken retning udvikling ønskes.
Udredning, behandlingstilbud, efterbehandling, kontrol og rehabilitering skal foregå
på patienternes præmisser (Strategispor 1). Patientsikkerhed prioriteres og
arbejdet tilrettelægges med så få risici for patienterne som overhovedet muligt
(Strategispor 2). Det skal sikres at patienterne modtager den rette behandling på
højt kvalitetsniveau, og at der tages ved lære af patientens vurdering af
behandlingsresultatet (Strategispor 3). Der gives differentieret støtte og følges op
for at afhjælpe ulighed i sundhed (Strategispor 4).
Såvel i strategiplanen som i den Sundhedsplan (17) der blev vedtaget i 2013,
præciseres at metoder som Shared Decision Making (SDM) og Brugerstyret
behandling skal tages i anvendelse. Det skal sikres at patienter bliver i stand til at
tage mere velfunderede beslutninger om udredning, behandling og rehabilitering på
baggrund af dialog med sundhedspersonalet. Personalet bidrager med faglig viden
og patienterne med deres præferencer og sammen besluttes, hvad der er det
bedste for patienten i den pågældende situation.
Regeringen har med sit Sundhedsudspil fra august 2014; ”Jo før jo bedre” (19)
også sat ord på de initiativer, som de vil dagsordensætte for at opnå højre kvalitet
ved inddragelse af patienter og pårørende:
•
•
•
•
Øget patientinddragelse i beslutninger om behandling.
Direkte anvendelse af patienternes viden om egen sygdom til bedre
behandling.
Øget anvendelse af nye teknologiske muligheder telemedicin.
Bedre og hurtigere indblik for patienterne i egne journaloplysninger
Den Danske Kvalitetsmodel er udviklet op imod 2010, hvor de første hospitaler i
Danmark blev akkrediterede ved eksternt surveyorkorps. Ud af de nuværende 83
standarder for hospitalerne omhandler de 7 krav til håndtering og opbevaring af
medicin. Det er et lovkrav (20), at hospitalerne opbevarer patientens egen medicin
forsvarligt på sengestuen. Dette lader sig ikke gøre for nuværende i
Hospitalsenheden Vest, men når det Ny hospital i Vest (DNV) tages i brug
forventelig medio 2017, så bliver der andre muligheder. I DNV bliver der
udelukkende enestuer, hvilket bidrager til at medicinprocessen på stuen kan gøres
mere sikker. Der arbejdes på udvikling af nye aflåselige sengeborde, som indkøbes
løbende i takt med at de gamle udskiftes. Da det er nødvendigt, at personalet har
indarbejdet de nye rutiner inden indflytningen på DNV, påbegyndes udviklings og
implementeringsopgaven allerede i 2015. Der etableres midlertidige låse på de
nuværende borde, og de nye arbejdsgange afprøves og indføres på de nuværende
enestuer i HEV.
17
I Hospitalsenheden Vest efterleves regionens værdier om dialog, dristighed og
dygtighed (14). Desuden er der i HEV skabt en grundfortælling om, at
Hospitalsenheden Vest er Mulighedernes Hospital (15)
Vi tror
•
•
•
på, at alle har noget at bidrage med:
vi står på de faglige specialer og uddannelse og forskning
patienten skal ”slippes fri”, de pårørende inddrages
vi baserer os på partnerskaber, teams og fællesskaber
Vi fokuserer, har vilje og handlekraft:
• alle ved, hvad vi vil opnå og prioriterer det, der bidrager
• dialog baseret på fakta er grundlaget for ledelse og handling
• det gode arbejdsmiljø er en forudsætning
Vi er kendt for at holde ord:
• social kapital på bogen
I Hospitalsenheden Vest er der igennem de sidste år igangsat flere og flere tiltag for
at skubbe på denne udvikling. Flere afdelinger har faste dialogfora med patienter
og fra 2015 er det et krav, at alle afdelinger afvikler feedbackmøder med patienter,
for at anvende erfaringer til forbedringer af praksis.
I 2013 blev der i Hospitalsenheden Vest oprettet et Brugerråd (18) som skal give
input til, hvordan patienter, pårørende og brugere involveres i udvikling af
kvaliteten i udredning, behandling, pleje og genoptræning på hospitalet.
Hospitalsenheden Vest har valgt også at involvere samarbejdspartnere i
patientforløbene, nemlig kommuner og almen praksis i Brugerrådet. Det skal sikre
dialog om hele patientforløbet og ikke kun den del, som Hospitalsenheden Vest er
ansvarlig for. Rådet har afviklet 4 møder indtil videre og fra 2015 er der planlagt 6
møder. I rådet har man bl.a. også drøftet medicinsikkerhed og to brugere har sagt
ja til deltagelse i styregruppen for dette projekt.
Det er politisk krav, at patienter og pårørende skal inddrages mere i egen
behandling og også i udvikling af sundhedsvæsenet. Det opleves som det rigtige at
gøre, og tiden er moden til at gentænke mange traditionelle arbejdsgange,
herunder medicineringsprocessen. Sygeplejersker håndterer medicin meget
omhyggeligt og forsøger at forebygge fejl mest muligt. Men organiseringen i
arbejdet med medicinen både over sektorgrænser og internt på hospitalet,
udfordrer sikkerheden.
Indtil nu er det ikke lykkedes at forbedre de mange fejl i betydelig grad. På vej mod
bedre fysiske rammer i DNV Gødstrup, arbejdes nu på at indføre en arbejdsgang,
der kan forbedre sikkerheden.
Det er et stort kulturarbejde, der skal i gang i sundhedsvæsnet, og det vil kræve
ledelsesopmærksomhed og tage tid.
18
15.0 Projektets relation til andre projekter i HEV, regionalt og nationalt
Farmakonomer optager medicinanamnese på Akutmodtagelsen i Herning
Pr. 1. januar 2014 blev der etableret et projekt med farmakonomer i
Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Herning.
Formålet med projektet er undersøge om det kan svare sig at have farmakonomer
på Akutmodtagelsen til optagelse af medicinanamnese. Projektet kører frem til
oktober 2015.
Farmakonomer og farmaceuter har et bredt kendskab til medicin,
standardsortimenter og rekommandationslisten. Den anamnese farmakonomer
udarbejder, er ofte grundigere, end lægens. Når farmakonomer laver anamnesen,
skal lægen forholde sig til patientens medicinering og herefter godkende den.
Lægen sparer en del tid, og anamnesen er mere fyldestgørende.
Farmakonomerne er til stede mandag kl. 8 til kl. 20 og øvrige hverdage fra kl. 8 til
kl. 18. Deres opgave er at optage medicinanamnese.
Medicinanamnesen indhentes bl.a. på baggrund af FMK og en indlæggelsessamtale
med patient og pårørende. Samtale med patienten/pårørende prioriteres højt for at
afdække et fuldt billede af patientens daglige brug af såvel ikke-receptpligtig som
receptpligtig medicin, vitaminer, kosttilskud og naturlægemidler. Farmakonomerne
prioriterer patienterne efter fastlagte kriterier.
På sigt vil 80 % af alle akutte patienter i DNV Gødstrup blive modtaget i
Akutafdelingen, så får farmakonomerne en fast opgave med at optage
medicinanamnese skal den arbejdsgang inkluderes i nærværende projektet.
Der er tilstrækkelig repræsentation i styregruppen til at sikre det.
Det brugerinddragende hospital, Århus Universitetshospital
Et projekt etableret i snitfladen mellem Videnscenter for Brugerinddragelse (VIBIS),
Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet (21).
Projektet har til formål at udvikle og afprøve redskaber til og organisering af
brugerinddragelse i storskala på Aarhus Universitetshospital.
Projektet løber over fire år og består af to dele. I den første del af projektet
implementeres to metoder til brugerinddragelse på 20 forskellige afdelinger på
Aarhus Universitetshospital. I den anden del af projektet udvikles
implementeringspakker - på baggrund af erfaringerne fra første del af projektet der kan bruges til at udbrede brugen af disse metoder på nationalt plan.
Det skal sikres, at nærværende projekt og projektet om det brugerinddragende
hospital kan berige hinanden med opnåede erfaringer indenfor
brugerinddragelsesmetoder samt implementeringsstrategier.
One Stop Dispensing projekt på Hvidovre Hospital
I regi af danske regioner blev i september 2011 igangsat en udredning af nye tiltag
indenfor medicinleverancer og arbejdsgange, som skulle bidrage til ”at tænke
anderledes” i de kommende hospitalsbyggerier. I oktober 2012 blev udredningen
afsluttet. Ud af dette kom et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital i et samarbejde
med Regionshovedstadens apotek One Stop Dispensing (OSD) (22).
Navnet OSD refererer til den praksis, hvor udleveringen af medicin, fra indlæggelse
til udskrivelse, udføres i en proces. Anvendelsen af patientmedicin er integreret i
OSD-medicineringssystemet og alle patienter opfordres af økonomiske og
substitutionsmæssige hensyn til at medbringe og anvende egen medicin ved
indlæggelsen.
19
Apotekspersonalet optager på hospitalet en sekundær medicinanamnese, udfører
medicingennemgang og gennemgår kvaliteten af patientens egen medicin. Mangler
patienten noget af den faste medicin eller startes ny behandling, udleveres denne
af hospitalsapoteket i mindste pakningsstørrelse eller i anden passende antal.
Al medicin udleveres i original emballage og opbevares aflåst på sengestuen i
sengebordet under indlæggelsen.
Patienterne er ved indlæggelse altid selvadministrerende, såfremt det er muligt og
forsvarligt, ellers får patienterne hjælp til medicineringen af plejepersonalet direkte
på sengestuen.
Ved udskrivelsen følger alt medicin, fra den aflåste sengebord, patienten og der
medgives typisk medicin til 10 dage i original emballage hvorimod der i det
traditionelle medicineringssystem typisk medgives medicin til 1-3 dage.
OSD projektet er gået ind i fase 2, hvor der arbejdes med de ikke
selvmedicinerende patienter, videreudvikling af arbejdsgange for de
selvmedicinerede, økonomi og ressourceforbrug ved medicineringssystemet,
uddannelse af personale og brugertilfredshed.
OSD projektet her er også inspireret af National Health Service og deres indsats for
at medbringe af egen medicin. I England kaldet Green Bag ordningen. Men i
Hvidovre har man ikke anvendt løsningen med en pose/beholder til at få borgerens
medicin med ind.
Der er tæt dialog med projektlederen af projektet i Hvidovre, deres apotek samt de
andre hospitaler som er interesseret i at følge Hvidovres videre projekt med fase 2.
20
Kildeanvisning
1.
Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database, s. 6
2.
Involvering af patienter i patientsikkerhed, et litteraturgennemgang 20052010
3.
Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 af Dansk
Selskab for Patientsikkerhed. S. 43
4.
Moving medicin safely: Implementing and sustaining a ”Green Bag” Sceme:
http://www.medicinesresources.nhs.uk/en/Communities/NHS/SPS-E-and-SEEngland/Meds-use-and-safety/Commissioning/Meds-mngmntservices/Moving-Meds-Safely-Implementing-a-Green-Bag-Scheme-V2/
5.
Patienters oplevede barriere i kommunikationen med personalet, sept. 2014,
Enheden for evaluering og brugerinddragelse
6.
Patienters oplevede barriere i kommunikationen med personalet, sept. 2014,
Enheden for evaluering og brugerinddragelse
7.
Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database, s. 6
8.
Årsberetning 2013, Del 1. Dansk Patientsikkerheds database s. 10
9.
Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest herunder mønstre og
tendenser af indrapportede utilsigtede hændelser i perioden 1. oktober 2012
til 1.oktober 2013 s. 1
10.
Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 af Dansk
Selskab for Patientsikkerhed. S. 53
11.
Model off Improvement, Institute for Healthcare Improvement:
http://www.ihi.org/resources/Pages/HowtoImprove/default.aspx
12.
One Stop Dispensing, projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse
13.
http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Maal%20og%20styring/Projekt%20om%2
0videndeling/~/media/Projektbeskrivelse/FKP%20%20%20OSD%20220113.a
shx
14.
Ledelses og styringsgrundlag, Region Midtjylland, febr. 2013
15.
Hospitalsenheden Vest, grundfortælling:
http://www.vest.rm.dk/om+hospitalet/grundfort%c3%a6llingen?
16.
Strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed, Region Midtjylland, 2014-2017
17.
Sundhedsplan Region Midtjylland 2013
18.
Brugerrådet i Hospitalsenheden Vest:
http://www.vest.rm.dk/patienter+og+p%c3%a5r%c3%b8rende/brugerr%c3
%a5d?
19.
Regeringens sundhedsudspil, ”jo før jo bedre”, august 2014
20.
Bendtgørelse nr. 1222 af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på
sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner med eventuelle senere
ændringer
21.
http://vibis.dk/nyheder/aarhus-universitetshospital-vil-inddrage-patienterne-istor-skala
22.
Projektbeskrivelse:http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Maal%20og%20styring
/Projekt%20om%20videndeling/~/media/Projektbeskrivelse/FKP%20%20%2
0OSD%20220113.ashx
21
Bilag 1: Medicinhåndtering (udkast, kildehenvisninger)
Medicinanamnese:
En oversigt over patientens aktuelle medicinske behandling baseret på oplysninger
fra patient, pårørende, læger eller andre sundhedsprofessionelle.
Patientmedicin:
Patienten medbringer eget medicin fra hjemmet i original emballage, og anvender
denne under indlæggelsen. Kvalitet og brugbarhed gennemgås af læge eller
sygeplejerske. Efter samtykke fra patienten vil læge, sygeplejerske eller
apotekspersonale opfordre til destruktion af uaktuelle lægemidler.
Medicinadministration:
Patienten er selvadministrerende ved indlæggelse, såfremt dette er muligt og
forsvarligt. Patienten screenes ved hjælp af screeningsredskabet
Medicinafstemning:
En proces, hvor den aktuelle lægemiddelliste ved indlæggelse, udskrivelse,
overflytning og ambulante forløb afstemmes/kontrolleres med
lægemiddelanamnesen ved indlæggelse og lægemidler ordineret underindlæggelse.
Medicingennemgang:
Medicingennemgangen er en proces, hvor der systematisk tages stilling til følgende
spørgsmål:
- skal behandlingen fortsætte,
- skal dosis justeres,
- skal der skiftes til et mere hensigtsmæssigt præparat,
- er der interaktion med patientens andre lægemidler,
- anvender patienten lægemidlet korrekt,
- er der problemer med compliance,
- er der indikation for nye lægemidler
Patient empowerment:
Sygeplejerske, læge eller apotekerpersonale afdækker patientens viden om korrekt
brug af egen medicin og eventuelle spørgsmål afklares.
Medicin ved udskrivelse og udskrivelsessamtale:
Den udskrivende læge udfører medicinafstemning,
Udskrivelsessamtalen er en patientrettet samtale, der har til formål at vejlede den
enkelte patient i dennes medicinering med fokus på ændringer i medicineringen og
information om nye lægemidler og aktuel medicinstatus. Samtalen anvendes i
henhold til medinddragelse og understøttelse af patientens egne ressourcer med
hensigten at forbedre og fastholde god compliance,
Personale kontrollerede lægemidler:
- Medicinopbevaring på køl
- S.C. medicinadministration som patienten ikke anvender forud for
indlæggelse (f.eks. Fragmin)
Medicinadministration i henhold til I.V. og I.M.
22
Bilag 2: Compliance, concordance og adherence (udkast, kildehenvisninger)
I det følgende gives et overblik over de forskellige aspekter af compliancebegrebet
og de tilstødende begreber concordance og adherence.
Compliance:
Begrebet, der bruges om patientens efterlevelse af behandlingsråd. I henhold til
nærværende projekt vil fokus på compliancebegrebet være i forhold til
lægemiddelanvendelse.
Compliance defineres som:
”Graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den
ordinerede behandling”.
Udgangspunktet for begrebet compliance er efterlevelse, og som følge heraf opstår
begrebet non-compliance, som er manglende efterlevelse af et behandlingsråd.
Compliance kan ændre sig over tid og kan endvidere være forskelligt fra
lægemiddel til lægemiddel inden for samme behandling. Undersøgelser har vist, at
patienter kan fravælge enkelte præparater og samtidig gennemføre deres
behandling med resten af lægemiddelbehandlingen. Netop derfor er det ikke
hensigtsmæssigt at bruge begrebet møntet på en person, men snarere om de
handlinger, patienten foretager sig, set i lyset af et given behandlingsråd og et
tidsperspektiv.
Concordance:
Begrebet, der betegner en proces baseret på et partnerskab mellem behandler og
patient.
Concordance defineres som:
”En proces omfattende medicinordination og medicinbrug, der er baseret på
partnerskab”.
Adherence:
Adherence forudsætter en fælles aftale, det vil siger at patienten har været
tilstrækkeligt informeret om sine behandlingsmuligheder og er enig i
behandlingsvalget.
Adherence defineres som:
”Det omfang, hvormed patienten implementerer den behandlingsplan, som
vedkommende selv sammen med lægen har besluttet sig for”.
23
Bilag 3: Præsentation af Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest består af 5 huse i henholdsvis Herning, Holstebro, Lemvig,
Ringkøbing og Tarm. I henholdsvis Ringkøbing og Tarm er husene nu
Sundhedshuse med forskellige aktiviteter som røntgen og blodprøvetagning samt
jordemoderkonsultation. I Lemvig varetages Neurorehabiliteringen
Vi har fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af husene. Vi
cirka 4200 medarbejdere.
Organisatorisk består Hospitalsenheden Vest af 15 kliniske afdelinger, seks
kliniske serviceafdelinger og to serviceafdelinger. Vi er nærhospital for henved
300.000 borgere, råder over 441 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 2,1
mia. kroner
Organisationen ser ud som på figuren herunder
De tre ledelsesniveauer i Hospitalsenheden Vest
Ledelsessystemet i Hospitalsenheden Vest består af tre overordnede
ledelsesniveauer (hospitalsledelse, afdelingsledelse, funktionsledelse), der alle
praktiserer det to-delte lederskab. Dvs. en arbejdsdeling, hvor hver leder på sit
niveau har ansvar for sit eget område men samtidig bidrager til og tager del i den
fælles tværgående ledelse af hele hospitalsenheden Vest.
• Hospitalsledelsen er fælles for alle husene i Hospitalsenheden Vest og består
af en Hospitalsdirektør, en Lægefaglig direktør og en Sygeplejefaglig
direktør.
• Hver af de 23 afdelinger har egen afdelingsledelse bestående af 1-3
personer alt efter størrelse og opgaver.
24
•
Der er ca. 300 funktionsledere i Hospitalsenheden Vest heriblandt
overlæger, afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretær mv.
Ledelse i Hospitalsenheden Vest bygger på Region Midtjyllands Ledelses- og
Styringsgrundlag, hvor der ledes på baggrund af værdier med det fælles
værdigrundlag som fundamentet for beslutninger.
Udgangspunktet for god ledelse i Hospitalsenheden Vest er derfor regionens
overordnede værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed.
Kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet
Vi arbejder for at udvikle og forbedre den faglige kvalitet, den patientoplevede
kvalitet og den organisatoriske kvalitet. Målet er et patientsikkert hospital med
afsæt i specialiseret behandling og fortsat akkreditering efter Den Danske
Kvalitetsmodel.
Der arbejdes engageret med sundhedsaftalerne med kommunerne i Vestklyngen,
og i de kommende år vil der være endnu mere fokus på opgave- og
kompetenceoverdragelse mellem hospital og kommuner. I det forgange år har
været flere projekter med dette i fokus.
Patientsikkerhedsarbejdet i Hospitalsenheden Vest er velorganiseret, og der
arbejdes med indberetning af utilsigtede hændelser og opfølgning herpå.
Patientsikkerhed drøftes i afdelingernes kvalitetsudvalg. Her ses på mønstre og
tendenser af de indrapporterede hændelser. Der afvikles patientsikkerhedsrunder
for proaktivt at få øje for patientrisici.
I forbindelse med den første akkrediteringsrunde blev i HEV nedsat en
Medicinhåndteringsgruppe, som bl.a. skulle bidrage til hospitalet opnåede
akkreditering.
•
•
•
•
•
•
•
at sikre en effektiv og kvalitetssikret medicinhåndtering i Hospitalsenheden
Vest med henblik på at opnå størst mulig patientsikkerhed.
at sikre en rationel, effektiv og omkostningsbevidst lægemiddelanvendelse i
Hospitalsenheden Vest.
at sikre, at Hospitalsenheden Vest lever op til kravene i standarderne i
DDKM
at medvirke til at Hospitalsenheden Vest opnår akkreditering.
at medvirke til at Hospitalsenheden Vest til enhver tid har et optimalt
fungerende medicinmodul
at sikre, at information fra den Regionale Lægemiddelkomite bliver formidlet
og anvendt relevant i Hospitalsenheden Vest.
at sikre, at tværsektorielle problemer i medicinhåndteringen bliver løst.
Igennem de sidste 4 år har denne gruppe arbejdet meget målbevidst og engageret
og har bidraget til mange forskellige typer af data om medicinsikkerhed. Gruppen
har iværksat en række tiltag, men hvis man alene skal se på antallet af
indrapporteringer, ændres dette ikke. Gruppen har medlemmer engageret i
projektet styregruppe.
Nyt hospital i Vest
I HEV drives hospitalsdrift samtidig med en masse mennesker også er aktive i
byggeprocessen af Det Nye hospital i Vest - DNV Gødstrup. Ledere og
medarbejdere bidrager til at visionen for hospitalet bliver en realitet.
Visionen for hospitalet lyder:
•
DNV-Gødstrup er patientens hospital.
25
•
•
•
•
Hospitalet er effektivt,
Konkurrencedygtigt,
Kvalitetsbevidst og
Fokuserende på trivsel.
Visionen betyder at:
•
•
•
•
•
Hospitalet gennem sin organisering og tilrettelæggelse af processer,
sikrer sammenhængende og sikre patientforløb med høj patientoplevelse og
faglig kvalitet. Endvidere er hospitalet overskueligt og let tilgængeligt for
patienter, pårørende og personale.
Hospitalet opnår fremragende resultater til glæde for borgere og patienter
ved at være en attraktiv og effektiv virksomhed, der kan rekruttere og
fastholde kvalificerede og kompetente medarbejdere.
Hospitalets kultur, nye arbejdsformer og valg af fysiske og teknologiske
løsninger understøtter fleksibilitet, nærvær og samarbejde - præhospital,
tværsektorielt og med patienten.
Hospitalet vil som regionshospital være det foretrukne lærings- og
forskningshospital i Danmark, kendetegnet ved at innovation,
kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med
patientbehandlingen. Hospitalet deler sin viden med omverdenen.
Hospitalet sikrer trivsel for patienter og medarbejdere ved at være funderet
på evidensbaseret design, helende arkitektur og bæredygtige løsninger.
I projektsekretariatet sidder bl.a. nøglepersoner med forstand på arbejdsmiljø,
patientsikkerhed og infektionshygiejne. De deltager også i udviklingen af det ny
medicinkoncept.
26
Hospitalsledelsen
HEV
-
-
Styregruppen:
Sygeplejefaglig direktør Ida Götke (formand)
Ledende overlæge Hanne Linnet, Onkologisk afdeling
Ledende oversygeplejerske Margrethe Povlsgaard, Onkologisk afdeling
Ledende oversygeplejerske Lone Geertsen, Ortopædkirurgisk afdeling
Apoteker Anders Knudsen
Farmaceut Charlotte Olesen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland
Kommunikationskonsulent Merete Friis Jeppesen, Staben
KIT konsulent Dorthe Pilgaard, Staben-K&U
Innovationskonsulent Christian Bjerrum, Staben- HR
Kvalitetschef Birgitte Ostersen
Projektleder Nanna Mogensen
Kvalitetskonsulent Jeanette Henriksen, Staben- K&U
-
-
Projektleder Nanna
Mogensen
-
Projektgruppe:
Sygeplejerske Ida
Zerlang
Sygeplejerske Mette
Brøgger
Projektleder Nanna
Mogensen
-
Følgegruppe:
Faglig følgegruppe og relevante
samarbejdsfora i regi af
sundhedsaftaler
Medicinhåndteringsgruppen i
HEV
Regional lægemiddelkomite
Brugerrådet HEV
One-Stop-Dispensing projektet,
Hvidovre Hospital, Region
Hovedstaden
Interessentgruppe:
Sundhedsstyregruppe i Region
Midtjylland
Sundhedskoordinationsudvalg Region
Midtjylland
Den kommunale styregruppe på
sundhedsområdet (KOSU)
Kvalitet og Sundhedsdata
Kommunale og regionale
risikomanagere
Midlertidig politisk udvalg for
patientsikkerhed i Region Midtjylland
Regionalt Sundhedsbrugerråd
Patientforeninger
Sundheds IT i Region Midtjylland
Videnscenter for Brugerinddragelse
(VIBIS)
27