Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer
Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at give eleverne klar og faglig forståelse af billedsprog og metaforer og deres betydning i sprog og kommunikation. Gennem en række eksempler i dagligsproget, artikler og digte spores eleverne ind på billedsprog og metaforer, og med diskussioner reflekteres over begrebets uklare grænser. Som et sekundært mål arbejder eleverne også i dybden med forskellige genrer (lyrik, rap, artikler og dagligsprog). Eleverne skal lære begrebet billedsprog at kende kunne skelne mellem metafor, sammenligning og metonymi og være bevidst om, at der er glidende overgange mellem begreberne kunne skelne mellem forskellige typer metaforer blive bevidst om, hvor udbredt billedsprog er i sprog møde forskellige genrer og genkende deres karakteristika. Faglig baggrund I stilistikken regnes metaforen for en trope, dvs. billedsprog, hvor udtryk bruges i ”overført billedlig betydning” (Gads litteraturleksikon) som sproglig udsmykning. Metaforen har flittigt været diskuteret, i særdeleshed i det 20. århundrede. Den vel nok mest omfattende metaforteori er lingvisten George Lakoffs og filosoffen Mark Johnsons, som i Hverdagens metaforer argumenterer for, at metaforer er noget fundamentalt i menneskelig erfaring og erkendelse. De er gennemgribende i den måde, mennesker tænker og erkender. Store dele af det menneskelige begrebssystem er bygget op om og af metaforer. Bogen er dermed et kraftigt opgør med stilistikkens noget enkle og simple syn på metaforen. Mennesker tænker i metaforer. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem billed-metaforer, som kun kan forstås i overført betydning: Gaden gaber; Solen smiler; Kærligheden kalder osv. og real-metaforer, som i visse måske tænkte situationer kan forstås på realplanet: Du er ude på dybt vand; Vi står ved en skillevej; Vi sidder midt i maden; Vi sidder i lort til halsen; Jeg ser op til ham. Real-metaforer giver mening på realplanet, men oftest vil de blive brugt i overført betydning på billedplanet – de skal forstås metaforisk. En anden måde at skelne på, er mellem poetiske metaforer og hverdagsmetaforer, jf. Paul Ricoeur. Poetiske metaforer gør opmærksom på sig selv, fordi de er ”spændingsfigurer” med stor afstand mellem billed- og realplan, fx Gaderne gaber. Hverdagsmetaforer har tilsvarende lille afstand, fx et øjeblik (et blink med øjet). Side 1 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Ordsprogenes oprindelse Det er svært at afgøre ordsprogs oprindelse, da de er opstået og brugt af almindelige mennesker. Man kan spore ordsprog tilbage til det gamle Ægypten og biblen har været med til at sprede klassikere som Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe og Man kaster ikke perler for svin. Begge disse udtryk bærer præg af at være opstået i et landbrugssamfund, men var det brugt, før det blev nedskrevet, eller blev det til almindelig brug, fordi det stod i den hellige bog? Se flere bibelske ordsprog på: http://www.livet.se/ordsprog/kilde/Biblen I Ordbog over det Danske Sprog (ODS) kan man få indtryk af alderen for de mest kendte danske ordsprog. Det er dog noget vanskeligt, og det kræver, at man kan gennemskue forkortelser på de kilder, der er anvendt. Redaktionen af den trykte ordbog sluttede i 1950, men da de fleste ordsprog er ældre, er den brugbar. Kildefortegnelsen finder man her: http://ordnet.dk/ods/forkortelser/kildefortegnelse. Det kan også blive nødvendigt at forstå ordbogens redaktionelle forkortelser. Man finder en oversigt i menuen til venstre på samme side. Man finder ordsproget ved at slå nøgleord op i ordbogen: http://ordnet.dk/ods/ Derefter skal man scrolle ned, til man finder ordsproget markeret med blåt eller søge på siden med F3. En genvej kan være at google: ’Ordsproget’+ods Af børn og fulde folk skal man høre sandheden: Ordsproget kan spores tilbage til Adam Oenhlenschlägers skuespil Palnatoke, et skuespil, der efterligner de græske tragedier, hvor rollen Harald Blåtand har replikken. Han siger dog ikke ’fulde’, men ’drukne’. Man kan ved samme lejlighed lægge mærke til, at stykket er fyldt med ordsprog og anden bragesnak. Brændt barn skyr ilden: Gammelt ordsprog, der er registreret i nogle af de ældste optegnelser i 1600-tallet. Dets oprindelse er ukendt. Enlig svale gør ingen sommer: Menes at være et græsk ordsprog, som findes på flere andre sprog (svensk, tysk, engelsk) med samme betydning Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene: Registret første i Maus Dansk Ordsprogskat 1879 Lige børn leger bedst: Gammelt ordsprog (1700-tallet), siden brugt i en lang række skuespil og sange op gennem tiden. Tyv tror hver mand stjæler: Ordsproget registreret første gang i Erich Pontoppidan (1698-1764), Onde Ordsprog, 1739. Side 2 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Talemådernes oprindelse At falde i staver: Udtrykket stammer fra håndværket bødker, som var en håndværker (træsmed) der lavede tønder og kar af stave. Hvis karrene var tomme og tørrede ind, faldt de i staver, dvs. fra hinanden At gå over stregen: Udtrykket stammer fra sagaerne, hvor man ridsede en streg i jorden for at markere hver kæmpendes område forud for tvekampe. At have rent mel i posen: Udtryk fra Middelalderen, hvor man gennemgik toldeftersyn, når man skulle ind til byen. Her stak tolderne en pind igennem sækkene for at tjekke indholdet At være i kridthuset: Udtrykket stammer fra små æsker med låg, som var udformet som huse (taget var låg), hvori man opbevarede kridtstykker. Senere blev æskerne brugt til at gemme små kærlighedsgaver, så man på den måde kunne se, om man var i kridthuset hos sin elskede At være under tøflen: Gammel overtro i forbindelse med bryllup. Hvis et af brudefolkene trådte den anden over tæerne ville man få magten over den anden. På den måde opstod en tradition ved bryllupper, hvor ægtefolkene for sjov forsøgte at træde hinanden over tæerne At være familiens sorte får: I ældre tid var sorte fårs uld mindre værd end hvide, og derfor opfattede man, at sorte får bragte ulykke. At maje sig ud: Udtrykket stammer fra de gamle landlige maj-fester, hvor man udsmykkede sig med maj (nyudsprungen bøgeløv) Side 3 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Ordsprog Ordsprogene og deres ”oversættelse” klippes ud hver for sig og fordeles blandt eleverne. Eleverne skal herefter finde hinanden – dvs.- oversættelse og ordsprog skal matches. Ordsprog A. Af skade bliver man klog, men sjældent rig B. Brændt barn skyr ilden C. Nødt lærer nøgen kvinde at spinde D. For mange kokke fordærver maden E. Når krybben er tom bides hestene F. Gammel kærlighed ruster ikke G. Hellere lille og vågen end stor og doven H. Lige børn leger bedst I. Man må krybe før man kan gå J. Man skal ikke græde over spildt mælk K. Ude godt, hjemme bedst L. Af børn og fulde folk skal man høre sandheden M. Enlig svale gør ingen sommer. N. Man kan ikke klippe hår af en skaldet Side 4 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Oversættelse A. En indtræffelse af en negativ og evt. destruerende karakter vil statistisk set næppe medføre øget velstand. B. Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, der har været udsat for indgående kontakt og kendskab med forbrændingsprocessers oxidative forløb, næres en udbredt modvilje mod gentagen berøring med samme. C. Social og økonomisk elendighed er den væsentligste faktor til upåklædte hunkønsvæseners indtræden i tekstilbranchen. D. Tilstedeværelsen af et overflødigt antal kulinariske eksperter kan forårsage en væsentlig nedbrydning af fødevarernes art og konsistens. E. Blandt gangere kan der ved mangel på præsentation af foderstoffer, opstå visse interaktioner, kendetegnet ved adfærdsmønstre af en overvejende aggressiv karakter. F. Almenmenneskelige samhørighedsfølelser af ældre dato udviser sjældent eller aldrig begyndende tendens på oxydering. G. Der foretrækkes eksemplarer af ringe størrelse, som ikke er henfalden i den ellers livsnødvendige tilstand af et af alfabetets sidste bogstaver, fremfor et fyldigere eksemplar med ringe aktivitet. H. Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, som oppebærer samme sociale status vil aktiviteter der har karakter af sjov og spas fungere mest hensigtsmæssigt. I. Før man kan bevæge sin krop fremad i en let vuggende bevægelse på to ben, må man mestre aktiviteten på alle fire. J. Det er ikke nødvendigt at åbne væskekanalerne i øjenregionerne på grundlag af babyers primære føde, påført et større fladt områder. K. Besøg på fremmede marker og territorier er ikke at foretrække frem for de velkendte. L. Endnu ikke konfirmerede personer af begge køn samt personer med et ethanolindhold i legemet på over 0,5 promille vil forholde sig sandfærdigt til omstændighederne. M. Et enkelt eksemplar af arten Hirundinidae er ikke ensbetydende med, at foråret er slut N. En person uden hornplader, der består af lange, naturlige polymerer på hovedbunden kan ikke bidrage med hermed Side 5 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Talemåder Talemåderne og deres ”oversættelse” klippes ud hver for sig og fordeles blandt eleverne. Eleverne skal herefter finde hinanden – dvs.- oversættelse og talemåde skal matches. Talemåder A. At bide i det sure æble B. At få kolde fødder C. At gå i hundene D. At have blod på tanden E. At kaste håndklædet i ringen F. At klare ærterne G. At lægge hjernen i blød H. At svæve på en lyserød sky I. At være i sit es J. At slå koldt vand i blodet K. At rage kastanjerne ud af ilden L. At være familiens sorte får M. At brænde sit lys i begge ender N. At have hjertet på rette sted Side 6 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Oversættelse A. En sammenføring af kæbepartiet omkring en acid frugt B. Et brat temperaturfald omkring de nedre regioner C. At indtræde i alment udbredte husdyr D. En sanguid fornemmelse i det dentale område E. At indføre tekstiler beregnet på aftørring i et cirkulært område F. At overkomme grønne bælgfrugter G. At henlægge den menneskelige computer i en væske med henblik på rengøring H. At befinde sig i vægtløs tilstand på en hunkønsfarvet samling af damp I. At befinde sig i det højeste eller laveste rangerende kort J. At indføre lavt tempereret H2O i kroppens forsyningssystem K. At udføre visse stedsegrønne træers piggede frugter fra en hastigt selvforstærkende oxidationsproces L. At indtræde som lysmodtagelig uldtot i en blodsbeslægtet samling M. At påbegynde en forbrændingsproces af stearin fra flere vinkler N. At have placeret kroppens centralpumpeværk på den rette placering Side 7 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Præsentation af de faglige mål for forløbet Indledning med en præsentation af begreberne metafor, billedsprog, sammenligninger og metonymier Andersen, Benny: På det tørre (1962) (lyrik) (0,2 ns.) Billedsprog i lyrik* Andersen, Benny: Svantes drikkevise (1972) (lyrik) (0,4 ns.) Rifbjerg, Klaus: Bedsteforældre (1956) (lyrik) (0,4 ns.) Billedsprog i rap** Østkysthustlers: Hustlerstil (1996) (rap) (1,4 ns.) Dahl, Jesper: Es, konge, joker (rap) (1998) (2,1 ns.) Metaforer og metonymier i dagligsproget Diverse: Metaforer og metonymier i dagligsproget (1,0 ns.) Metaforer og metonymier i nyhedsartikler ** Diverse: Metaforer og metonymier i nyhedsartikler (2011) (0,9 ns.) Ordsprog og talemåder Diverse: Ordsprog og talemåder (0,9 ns.) Videndeling: Oplæg til videndeling. Kun aktuelt, hvis eleverne har arbejder med forskellige kapitler Afslutning: Oplæg til at lave egen reklamefilm ud fra slogannet Der er så meget (mænd/kvinder/drenge, piger osv.) ikke forstår Evaluering: Oplæg til evaluering Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Lyrikanalyse Billedsprog Evaluering Side 8 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Forslag til paralleltekster Jesper Dahl: Den dræbende joke (1998) (rap) (1,3 ns.) (prøveform A) Forslag til fordybelsesområder (prøveform B) Metaforer i lyrikken: Svend Grundtvig: Det var en lørdag aften (1849) (folkevise) (0,5 ns.) Metaforer i rappen Niels Torp (Souvenirs): En rastløs lørdag aften (1996) (sang) (0,5 ns.) Metaforer i nyhedsartikler Find aktuelle avisartikler i dagspressen (ikke en del af iLitt.dk) Forslag til videre læsning Albeck, Ulla (1939): Dansk stilistik. Gyldendal Lakoff, Georg, og Johnson, Mark (2002): Hverdagens metaforer. Hans Reitzel Side 9 / 11 Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Fase Færdigheds- og vidensmål Læsning Finde tekst Eleven styrer og regulerer sin læseproces og diskuterer teksters betydning i deres kontekst 1. 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Fremstilling Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Forberedelse Fremstilling Sprogforståelse Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Tekstforståelse Sammenhæng Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Respons Korrektur Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven har viden om spørgeteknikker og observationsmetoder 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner Eleven har viden om PR og lancering Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder 3. Side 10 / 11 Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Afkodning Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Planlægning Eleven udtrykker sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Forberedelse Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer Kompetenceområde Kompetencemål Fase Færdigheds- og vidensmål Fortolkning Oplevelse og indlevelse Eleven forholder sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Kommunikation Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Vurdering Eleven kan vurdere teksters form Perspektivering Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver 1. 2. 3 Side 11 / 11 Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Fortolkning Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon Dialog Eleven deltager reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Undersøgelse Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet
© Copyright 2024