1. No category

Undervisningstilbud til forældre hvis barn har
fået diagnosen ADHD
Sygeplejerske Nanna Fjeldgaard
Sygeplejerske Hanne Lottrup
Sygeplejerske Rikke Ravn
Dagsorden for d. 21. januar 2015
•
Klokken 10.00-10.50
Velkomst og præsentation af undervisere
Oplæg ved undervisere: ADHD/ADD – hvad er det?
Videoklip
•
Klokken 10.50-11.05 Pause
•
Klokken 11.05-11.45 Gruppearbejde
Præsentation i gruppen
Hvordan kommer ADHD/ADD til udtryk hos mit barn?
•
Klokken 11.45-12.00 Opsamling
Dagsorden 21. januar 2015, fortsat…
•
Klokken 12.00-12.45 Frokostpause i kantinen
•
12.45-13.30 Oplæg ved undervisere:
Behandling af ADHD (pædagogik, vejledning/rådgivning)
•
13.30-14.30 Gruppearbejde (incl. pause)
Arbejdsskema: ”Situationsanalyse”
- en øvelse i at se bag om adfærden
•
14.30-15.00
Opsamling på gruppearbejde
Evaluering af dagen
Farvel til fordommene
•
Fordom 1: ADHD er et modefænomen
•
Vi har kendt til ADHD diagnosen siden 1798 (første trykte bog om
emnet) af Sir Alexander Crichton.
•
I 1845 skriver den tyske læge Henrich Hoffman om ”Struwel Peter”
•
En ”uartig” dreng med fuld fart på.
•
I 1960 kom de første diagnostiske kriterier for ADHD diagnosen.
•
Først de seneste mange år, er viden om diagnosen blevet udbredt
(lige som f.eks. for fødselsdepression).
•
= flere får diagnosen fordi vi har været ”bagud”.
•
Fordom 2: ”Jamen så har alle da ADHD”
•
•
•
Ca. 5 % af børn og unge opfylder kriterierne og 2-4% af voksne.
I Danmark har vi de seneste 16 år diagnosticeret 15.000 børn og
unge med ADHD.
Under 2 % af danske børn og unge og 1.56% af børn og unge er i
medicinsk behandling.
•
Så nej, alle har det ikke.
•
Fordom nr. 3: ”Børn med ADHD er dårligt opdragede”
•
Nej, børn med ADHD er født med det eller har udviklet sig
anderledes end børn uden.
•
Hjernescanninger mv. dokumenterer dette.
•
Dopamin forstyrrelse
• For hurtig nedbrydning af dopamin - ”beskeden når aldrig frem”
• Lav produktion af dopamin – ”beskeden blev aldrig sendt”
•
Børn med ADHD kan dog have behov for en anden type/tilgang til
opdragelse og andre/tydligere rammer (mere om dette senere)
•
”Forælder med stort kørekort”
Hvad er ADHD så?
•
Tre kerneområder er kendetegnende ved ADHD:
Koncentrationsbesvær
Hyperaktivitet
Impulsivitet
Den kliniske diagnose
•
Diagnosen forudsætter minimum:
•
•
•
•
6 symptomer på afvigende opmærksomhedsfunktion.
3 symptomer på hyperaktivitet
1 symptom på impulsivitet
Symptomerne:
•
•
•
•
Går på tværs minimum 2 kontekster (skole/hjem/SFO)
Har været til stede og vedvarende siden 7 års alderen
Bidrager med nedsat funktionsevne
Ved ADD (opmærksomhedsforstyrrelse) uden hyperaktivitet
ikke krav om impulsivitet/hyperaktivitet.
Afvigende opmærksomhedsfunktion
•
•
•
•
•
•
•
•
Er glemsom i dagligdags situationer (korttidshukommelse /
langtidshukommelse)
Har svært ved at fastholde opmærksomheden/koncentration (ved ikkestimulerende opgaver)
Afledes (indefra/udefra)
Kan være sjusket, laver skødesløse fejl
Kan miste ting/uorden i ting
Synes ikke at høre efter (i egen verden)
Har for svært ved at planlægge, problemløse, strukturere
Har svært ved at fuldføre opgaver (eller komme i gang)
Hyperaktivitet / hypoaktivitet
•
Hyperaktivitet
•
•
•
•
•
•
•
Urolig, svært ved at sidde stille
Indre uro (hele tiden i gang/rastløs)
Forlader sin plads
Løber, farer, klatrer omkring.
Som drevet af en motor.
Taler som et vandfald
Hypoaktivitet
•
•
•
”Sløv”
Langsom tempo
Falder i staver/er i egen verden
Impulsivitet
•
•
•
•
Taler/handler før man får tænkt sig om.
Afbryder andre
Har svært ved turtagning.
Reagerer ”pludseligt” og ”uforudsigeligt” (følelsesmæssigt)
Derudover…
•
Har børn med ADHD ofte også:
•
En forstyrret tidsopfattelse
•
•
•
•
•
Motoriske vanskeligheder
•
•
Kan ikke mærke hvor længe der er gået
Svært ved at komme til tiden
Svært ved at gennemskue hvor lang tid ting tager
”Mister tiden” – f.eks. ved computerspil eller andre stimulerende aktiviteter.
Kluntet/sjusket/kommer tit til skade/dårlig til sport
Nedsat kognitiv fleksibilitet
•
Svært ved at gå fra en opgave/situation til en anden
Hvorfor giver disse forstyrrelser så alle de vanskeligheder vi
ser i hverdagen?
”Det kan godt være, at han ikke kan koncentrere sig, men kan han i det
mindste ikke bare opføre sig pænt”
Citat frustreret forælder før forældretrænings kursus 
Det kognitive hierarki (tænkningens hierarki)
Eksekutiv funktion:
Problemløsning/ målrettet
adfærd/handle
langsigtet/fleksibilitet
Analyse: Hukommelse,
organisere, vurdere mv.
Sortering og lagring:
Fokusere, sortere, filtrere,
lagre i hukommelse, hæmme
impulser mv.
Basal funktion:
Vågenhed/aktivitet (arousal)
Det kognitive hierarki
•
Problemer i de basale funktioner vil give problemer de i
højere liggende funktioner.
•
•
Et hus på et usikkert fundament
Børn med ADHD har ofte flere forstyrrelser i disse basale
funktioner og påvirker derfor:
•
•
•
•
Evne til indlæring/automatisering
Til at gøre ting færdige
Handle målrettet og ”fornuftigt”.
Virker umodne ift. alder
Konsekvensen er
•
At børn med ADHD skal bruge meget energi på at gøre ting, der for os
andre er automatiske og kræver mindre anstrengelse
•
Derfor bliver de hurtigere kaotiske, trætte, overstimulerede, vrede, kede af
det mv.
Kaos linjen u. ADHD
Kaos linjen m. ADHD
Barn m. ADHD
Barn u. ADHD
Kan det blive bedre?
•
Ja: Børn med ADHD har udviklingsforstyrrelser ikke
udviklingsstop
•
•
•
•
Flere kognitive systemer kan trænes op (arbejdshukommelse,
opmærksomhed) og udvikles livet igennem.
Forskning tyder på, at medicinsk behandling kan bidrage til at
”normalisere” hjernens udvikling over tid.
Hjernescannings studier viser, at der i gennemsnit er 3 års
forsinkelse på modningen af hjernen.
Ca. 40% af børn og unge med ADHD vil vokse ud af deres
vanskeligheder - enten af sig selv eller ved den rette indsats.
Børn med ADHD's store problem
Uopdragen
Provokerende
Ugidelig
Støtte udvikling ved balancering
mellem krav
og forventninger.
Frafald af krav
”Det er synd for”
”Han har jo ADHD”
Derfor stilles der store krav til forældre (og netværk) om hele tiden at være nysgerrig
og reflekterende !
”Børn gør det så godt de kan, med de ressourcer
de har, og når disse slipper op, er det de
voksnes ansvar at tage over” Ross Greene
Nogle børn skal bare have
lidt ekstra hjælp for at
kunne vise verden, hvem de
er og hvad de kan!
Wall of Fame
•
http://issuu.com/charlottehjorth0/docs/adhds_mange_ansi
gter
Fra e-bogen: ”ADHD’s mange ansigter”
(Charlotte Hjorth og Chris Bysell Hamrin, 2014)
Med den rette forståelse, hjælp og de rette rammer kan
man blive både politiker, musiker, succesfulde iværksætter
og stjernekok!
•
Videoklip – filmen om Jens:
https://www.youtube.com/watch?v=jslqUH74y_Q&feature=
player_embedded
Fra hjemmesiden:
www.levemedadhd.dk
Hvordan kommer vi videre ift. at hjælpe vores barn?
•
ADHD diagnoser kan bruges til:
•
•
•
•
Men for at vi kan hjælpe vores børn, må vi først forstå,
hvad det er vores børn er gode og mindre gode til.
•
•
•
Bestemme behov for medicinsk behandling/type af medicin.
Åbne pengekasser og døre til at få hjælp.
Fortæller meget overordnet, hvilke vanskeligheder der er tale om.
Ingen børn – heller ikke dem med ADHD/ADD er ens.
Uden mere detaljeret beskrivelse af hvad der er svært og hvornår,
kommer vi til at handle og hjælpe dem i blinde.
Spørgsmålet er: Hvilke ressourcer mangler mit barn?
•
Vi kan ikke hjælpe vores børn, før vi kan besvare dette spørgsmål.
Gruppedrøftelse:
•
•
Hvordan kommer ADHD/ADD til udtryk hos mit barn?
- hvilke ressourcer mangler mit barn
- hvilke styrkesider har mit barn
- Evt. andre aspekter (familie, netværk, venner, skole,
SFO, ønsker/drømme)
Tag gerne udgangspunkt i ”Mit barn” modellen.
Mit barn
Styrkesider
Ressourcer
Personlighed
Væremåde
Humør
Familie
Netværk
Begrænsninger
Vanskeligheder
Søvn
Døgnrytme
Kostvaner
Navn:
________
Skole
SFO
Rammer
Erfaringer
Oplevelser
Ønsker
Drømme
Venner
Interesser
Fritid
Hvordan behandles ADHD?
•
•
•
•
•
Fælles forståelse, god indsigt
Rådgivning og støtte (hjem, skole, institution, SFO etc.
hvordan mødes barnet?)
Pædagogik
Medicin (kan ikke stå alene!!)
Sociale foranstaltninger
Pædagogik i hverdagen for børn og unge med
ADHD
•
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
De 9 H´er
Hvad skal vi lave – indhold
Hvorfor skal vi lave det – skabe mening
Hvornår laver vi det – tidspunkt
Hvor skal vi lave det – placering
Hvem laver vi det med – voksne, børn
Hvordan laver vi det – metode
Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv
Hvad skal vi lave bagefter – det næste
Hvor meget skal vi lave – mængde
Struktur
•
•
•
•
•
•
Struktur skal tænkes/bruges udviklende, ikke
begrænsende
Overskueliggøre hverdagen
Enighed om barnet blandt de voksne
Ensartethed
Måden at sammensætte dagen for det enkelte barn
Rytme i hverdagen
Konkret
•
•
•
•
•
Tale
Tænk højt
Opgaver (sikre at barnet forstår opgaven)
Ting /konkreter
Billeder
Organisering
•
•
•
Forandringer/ændringer
(vigtigt barnet lærer, at situationer ikke altid kan være som
forventet. Lære nogle gode strategier, træne
uforudsigelighed, italesætte at der snart sker forandring)
Anvisninger/afledning
(Hvad barnet må, i stedet for ikke må)
Motivationsfremmer
(hyppige skift, belønning, legetøj, spændende materialer,
computer, iPad)
Visuel støtte
•
•
•
•
•
•
Mennesker med ADHD kan ofte have særligt gode visuelle
færdigheder. De tænker ofte i billeder og har ofte en god
visuel hukommelse
Mange forskellige muligheder: Foto, Boardmaker,
symboler, tekst
Tilpasses individuelt, og efter evner, interesser og behov.
Støttesystemer/skemaer
Konkrete ting/konkreter
Billeder som instrukser, kalender, computer, social stories,
kasser/mapper. Arbejde venstre mod højre
Hjælpemidler
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Time timer (synliggøre tid)
Smart phone, tablet
Musik
Dag-/ugeskema m/fotos/piktogrammer/tekst
Kalender
Kuglepude/kugledyne
Kuglestol/Fatboy/Kuglevest
Nuldreting
Høreværn
Introduktion til gruppeopgave:
At lære at se bag om adfærden
Slår andre børn
når man bliver
frustreret
Mangler sociale
færdigheder (f.eks.
måder at sige fra på) /
er stresset
Kommer sjældent (uden
kamp) ned til
middagsbordet selvom
der er varslet
Dårlig tidsfornemmelse
(hvor længe er ti minutter
lige?)/problemer med at
forstå sociale beskeder
“Der er mad om lidt”
Introduktion til gruppeopgave:
Situationsanalyse
Barnets navn: Tobias
Barnets alder: 10
Adfærden der registreres: Bandeord og skældsord
Dato og tid
Situationen
Hvad skete der
lige før
Barnets adfærd
Konsekvenser
Hvad skete der
til sidst
Beskriv dine
følelser
Barnets følelser
(formodede)
Fredag d. 1/6 kl.
17.30
Naboen kom på
besøg og fik
kaffe
Tobias løb rundt
og bandede og
sagde, naboen
skulle gå.
Tobias fik skæld
ud og fik besked
på at se
fjernsyn.
Vrede, blev flov.
Nederlag?
Frustration?
Forvirring?
Føler sig ikke
mødt/forstået?
Kl. 17.50
Tobias kunne
ikke sidde stille
og se fjernsyn,
mens vi
snakkede
Tobias råbte
”idiot” og mange
andre grimme
ting til nabo
Fik mere skæld
ud. Naboen
undskyldte sig
og gik, og Tobias
blev sendt på sit
værelse
Rasende og
meget flov og
forlegen.
Magtesløshed
Igen var aftenen
ødelagt.
Ked af det?
Vred?
Fiasko/nederlag
?
Situationsanalyse
Barnets navn:
Adfærden der registreres:
Dato og tid
Situationen
Hvad skete der
lige før
Barnets alder:
Barnets adfærd
Konsekvenser
Hvad skete der
til sidst
Beskriv dine
følelser
Barnets følelser
(formodede)
Hvad tænker du efterfølgende om situationen? (Ny forståelse, nye idéer?)
Hvordan vil du gribe det an næste gang, du står i en lignende situation? (Nye
handlestrategier)
OBS – 2. undervisningsgang d. 3. februar 2015!
Der er mulighed for at tilvælge en ekstra ½ times
undervisning for dem, der tænker emnet relevant for deres
barn:
•
Klokken 9.30-10.00 Oplæg ved undervisere omkring
ADHD og rusmidler
•
Klokken 10.00-15.00 Undervisning for hele gruppen
Program for den 3/2 2015
•
10.00-10.15 Opsamling fra sidst
•
10.15-11.00 Oplæg:
Medicin som behandlingsform
Søvn
•
11.00-11.15 Pause
•
11.15-12.15 Oplæg:
Familie, søskende og Netværk + filmklip
•
12.15-13.00 Frokost
Program for d. 3/2 2015 fortsat…..
•
13.00-13.45 Oplæg: Lovgivning og sociale tilbud
v/socialrådgiver Tove Kjeldgaard
•
13.45-14.00 Pause
•
14.00-14.45 Gruppedrøftelse
- ud fra ”mit barn” modellen
•
14.45-15.00 Afrunding incl. evaluering
Medicinsk behandling af ADHD
•
Medicinsk behandling af ADHD kan ikke stå alene!
(I den samlede behandling indgår altid pædagogisk,
psykologisk og adfærdsmæssig vejledning/rådgivning)
Medicinsk behandling af ADHD
1.
•
2.
•
•
•
Centralstimulantia: Methylphenidat, Dexamfetamin
Hurtigtvirkende: Ritalin, Motiron, Medikinet, Dexamfetamin
(virkningsvarighed 2-5 timer)
Depotpræparater: Concerta, Ritalin Uno, Medikinet CR, Equasym,
Elvanse (virkningsvarighed 6-14 timer)
Atomoxetin (ikke centralstimulerende)
Optrappes over nogle få uger, virker først efter ugers behandling
Virkningsvarighed er 24 timer
Forværrer ikke tics og angst
Medicinsk behandling af ADHD
•
•
Generelt gælder at centralstimulantia og atomoxetin kun
virker på ADHD!
Ikke på adfærdsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse eller
retardering
Virkning af medicin
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Øget koncentration og vedholdenhed
Mindre impulsivitet og hyperaktivitet
Bedre arbejdspræstation, -præcision og -hukommelse
Bedre følelsesmæssig kontrol og færre aggressioner
Bedre til at indordne sig og til at følge regler
Forbedret håndskrift og bevægelseskoordination
Forbedret selvværd
Færre konflikter med og bedre lydhørhed overfor andre
Forbedret accept fra og kontakt til kammerater
Større forståelse for samspillet ved sport og leg
Bivirkninger
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Nedsat appetit
Mavepine, hovedpine
Hjertebanken, svimmelhed
Tics
Dårlig søvn eller indsovningsvanskeligheder, evt. mareridt
Ked af det/trist/græder lettere, ængstelig eller bange
Opstemt/i usædvanlig godt humør
Virker sløv eller døsig, fjern og dagdrømmende
Taler mindre med andre, uinteresseret i andre
Perseveration (”kører i rille”)
Øget aggressivitet
Søvnproblemer hos børn med ADHD
•
•
•
•
•
•
•
Indsovningsbesvær
uro/mange tanker
mindre søvnbehov
urolig søvn/mareridt (nightterror)
mange opvågninger
øget morgentræthed
dagens problemer (stress/pres) ”forstyrrer”
Søvnproblemer kan forværre eller give ADHD symptomer
God søvnhygiejne - søvnmiljø
•
•
•
•
•
•
•
•
mørkt stille rum (evt. lille vågelampe – evt. dæmpet musik)
ingen stimulation (tv-kiggeri, læsning mv. minimeres)
fast aftenritual
familiære omgivelser
komfortabel seng
rumtempratur – ikke for varmt
ingen negative associationer (f.eks. straf)
hvis man sover med lys eller i lys – bliver søvnen ikke så
god
God søvnhygiejne – søvnmiljø fortsat
•
•
•
•
•
•
•
•
•
det ”røde” lys vækker koglekirtlen
det ”blå” lys svækker koglekirtlen
”tillært søvnløshed” – jeg skal læse, se tv osv, osv
opmuntring, støtte
sengetid når barnet er træt (gradvis tilvænning til ”normal”
sengetid)
1 time før sengetid: drosle ned med alt
fast sengetid og vækning (ugedage, weekend og ferie)
snakke om problemer og planer i god tid før sengetid
falde i søvn uden forældre er tilstede
regelmæssig fysisk aktivitet, frisk luft og sollys
God søvnhygiejne - undgå
•
•
•
•
•
•
•
•
For megen ”vågentid” i sengen
Brug af elektronik en time før sovetid
Lang eller sen eftermiddagslur
Koffeinholdige drikke sidst på dagen
Ophidselse, uro, affekt lige før sengetid
Fysisk aktivitet lige før sengetid (min. 3 timer)
Store måltider lige for sengetid
Sult
Kugledyne – Kædedyne
•
•
•
•
•
Kugledynen – et beroligende og sansestimulerende
hjælpemiddel
Kuglerne stimulerer både berøringssansen, muskel- og
ledsansen – skaber en øget kropsbevidsthed
Giver punktvise tryk på kroppen
Denne øgede fornemmelse af kroppen og kroppens
grænser giver tryghed
Lille undersøgelse har vist at anvendelse af kugledyne:
•
•
bedrer søvnen, særligt indsovningstiden
kan reducere ADHD symptomer både i skole og hjem
ADHD og søskende
Vær opmærksom på…….
•
•
•
•
•
at søskende har brug for viden om ADHD på et niveau,
der svarer til deres alder
at søskende skal have hjælp til at fortælle kammerater om
deres brors eller søsters vanskeligheder, for at undgå
myter og drillerier
at skænderi, vrede og aggressioner er en naturlig del af et
søskendeforhold – også når det går ud over barnet med
ADHD
at børn med ADHD og deres søskende får lov til at have
indbyrdes konflikter uden voksenindblanding
at yngre søskende ved belastninger ofte reagerer mere
adfærdsmæssigt end med ord
ADHD og søskende
vær opmærksom på….. (fortsat)
•
•
•
•
•
at yngre søskende skal forsikres om, at de ikke er skyld i
forældrenes sorg eller barnets vanskeligheder
at søskende også har behov for ”alenetid” sammen med
forældrene
at det er vigtigt for søskende, at barnet med ADHD
regelmæssigt kommer på ”aflastningsferie”
at søskende ikke kun bliver opfattet og set som ”den gode
hjælper” eller ”den tredje lille voksne” i familien
at søskende kan have brug for kontakt til andre børn i
samme situation således, at de ikke opfatter sig selv som
”Palle alene i verden”
Netværk/samarbejdspartnere
• Tæt dialog
• Pædagogiske tiltag
- koordinering med
hjemmet
• Hjælpemidler
•
•
•
•
•
•
•
Hjælpemidler
Aflastning/barnepige
Konsulentbistand
Finansiering af kurser
Tabt arbejdsfortjeneste
Merudgifter
…
• Skoleplacering
• Vejledning af personale
på skolen
• Testning
• …
Skolen
PPR
Kommunen
Socialforvaltningen
Børne- og
ungdomspsykiatri
• Udredning/diagnoser
• Forældreundervisning
- hvad er ADHD?
• Medicinsk behandling
Øvrige samarbejdspartnere
•
VISO (Socialstyrelsen)
Rådgiver borgere, kommuner og institutioner, når der er
behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring.
Tilbuddet er for udsatte børn, unge og voksne med
handicaps.
•
ADHD foreningen
…
•
Familie, netværk og søskende
•
Filmklip
•
http://www.levemedadhd.dk/index.php/at-leve-medadhd/redskaber-til-en-bedre-dag/hr-hvad-experten-mener/