Smertebehandling i DK SMERTESYGEPLEJERSKE LOTTE VAGN-HANSEN SMERTEDEFINITION • Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse. (IASP) Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget liv, Som blusser omkring os og gør os alene. Klogskab og kærlighed bliver det småt med, Håb og trøst bliver tynd og flygtig; Smerten elsker os vildt og skinsygt, Vi smelter hen og bliver dens. Den jordiske form krummer sig, jeg´et, Og værger og krymper sig i flammerne. Så synker den stille sammen som støv Og overgiver sig til mesteren. Hermann Hesse(1877-1962) Klinisk opdeling af smerter • Akutte smertetilstande • Smertetilstande på baggrund af cancerlidelse eller anden malign lidelse (f.eks. AIDS) ledsaget af en af lidelsen reduceret livslængde og livskvalitet • Langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande, hvor smertetilstanden medfører en væsentlig reduceret livskvalitet, men ikke nødvendigvis en forkortet levetid. Typer af smerter/udredningen Hver smertetype har sine egne kendetegn. Man skal spørge ind til patientens smerte for at kunne vurdere ordentligt hvilken type patienten lider af , samtidig med at lægen naturligvis laver en objektiv undersøgelse. • Nociceptiv smerte –Sygdomme og skader i væv, for eksempel brækkede knogler, overbelastningssmerter i muskler, snitsår samt betændelsestilstande som for eksempel tandpine, gigtsmerter, mellemørebetændelse osv. Nociceptive somatiske smertekvaliteter • Borende • Murrende • Knivagtig Visceral smerte –Smerte fra indre organer Nociceptive viscerale smertekvaliteter • Trykkende • Krampagtig • Diffus • Kolikagtig Neuropatisk smerte –Også kaldet nervesmerter eller neuropatiske smerter, for eksempel fantomsmerter, nervebetændelse og helvedesild. Neurogene smerter Nervesmerter - jagende - skærende - elektrisk Dysæstesier (ubehagelig abnorm sensation) - brændende - sviende - stikkende - overfladisk AKUTTE SMERTER • Kroppens måde at sige der er fare på færde. • Det sensoriske system går i gang- f.eks. trække hånden til sig. • Akutte smerter kan mange gange trænes væk-masseres væk. • De forsvinder af sig selv efter noget tid. Den komplekse smertepatient! Omfattende problemstillinger: • Mange skuffelser – Tør ikke håbe, prøvet alt. • Socialt uafklaret - arbejdsprøvninger • Økonomi stram • Føler sig alene, smalt netværk, identitet ”smuldrer” • Ramt fysisk – tør ikke bruge kroppen • Ramt psykisk – måske på vej til depression • Ressourcer ”svinder” Smertesystemet er komplekst: Hvorfor udvikler nogle personer kroniske smerter •? • Nogle sygdomme er forbundet med smerte • Smerten får lov til at udvikle sig. – Medicinske (kirurgiske), terapeutiske, sociale og psykologiske faktorer • Udvikling af smerteoverfølsomhed(central sensibilisering) Kronisk smerte ses oftere hos • • • • • • • Kvinder Ældre Blandt skilte, separerede, enker Personer med kort uddannelse Overvægtige Personer med selvrapporteret dårligt helbred Forhenværende/nuværende kræftpatienter (Sjøgren et al, 2008) Tabel 1: Årlige omkostninger i millioner danske kroner til behandling, sygemelding og førtidspension af personer med langvarige smertetilstande Sundhedsvæsen Langtidssygemelding Førtidspension Total Cancer Specifikke ryglidelser Intervertebrale diskus lidelser Artrose Posttraumatiske frakturer Multimorbiditet Hovedpine Neuropatier Non-specifikke kroniske smerter 2.924 1.475 904 3.331 1.346 967 404 1.309 5.440 791 260 1.130 1.228 445 24 158 509 2.582 46 6 42 14 0 0 3 17 31 3.761 1.740 2.076 4.573 1.801 991 565 1.835 8.053 LIVSKVALITET VED KRONISKE SMERTER Kemoterapiens indvirkning • Myolomatose angriber knoglevævet. • Kemo ødelægger knoglemarven. • Knogle sammenfald er helt almindeligt hos patienter med Myolomatose. • Knogle smerter er tit en blanding af nociceptive og neurogene smerter SYGDOM/ SKADE MOD HELBREDELSE SMERTER MINDRE SMERTE ? INAKTIVITET MINDRE MEDICIN FORVENTNINGER MINDRE BEHANDLING BEHANDLING SOCIAL TILPASNING MEDICIN AKTIVITETER SKUFFELSER TILPASNING TIL ET LIV MED SMERTE DOCTOR-SHOPPING TRÆNING ISOLATION NYORIENTERING FAMILIE PROBLEMER TAB AF ARBEJDE KRISE TAB AF SELVFØLELSE OG INTEGRITET DEPRESSION SELVMORDSTANKER? ACCEPT AF TILSTANDEN Hvad kan vi selv gøre for at lindre smerterne? Hvordan behandles kronisk smerte? Smerteanalyse Farmaka Teknik Specialist Fysiske faktorer Angst Bolig Panik Nedstemthed Depression Irritation Økonomi Psykiske faktorer Totalsmerte Sociale faktorer Eksistentielle/åndelige faktorer Hvorfor? Livsværdier Mening Arbejde Familie Venner Religiøs tro Hvordan lærer man at leve med smerterne • Accepter at der er ting der skal ændres i din hverdag. • Find ud af hvor dit ”grundniveau” er. Lad være med at stile højere end du kan nå aktivitetsmæssigt. Det bider sig selv i enden hvis man laver for meget. • Men gå ikke i stå. Det gode forløb for en cancer patient • Mål bør sættes sammen med patienten • Der skal være tillid mellem behandler og patient • Smerter hos cancerpatienter ændrer sig over tid. Vigtigt at patienten ved det og behandleren tager højde for det. Morfin til Cancer patienter!!! Kun 1/3 af dem, der får morfin er cancer patienter. Resten er til non-maligne kroniske smerte patienter Blokader og akupunktur • Begge dele er symptombehandling. • Ikke helbredende, men stadig smertelindrende for nogen. • Benyt akupunktur, massage, zoneterapi o.lign. til velvære engang imellem Faktorer som sænker smertetærsklen • • • • • • • • Angst Bekymring Usikkerhed Sorg Ensomhed Isolation Træthed Depression • • • • • • • • Vrede Magtesløshed Dårlige erfaringer Forstoppelse Kvalme Opkastninger Dyspnoe Immobilisation Faktorer som hæver smertetærsklen • • • • • • • • Medfølelse Tillid Tryghed Forståelse Medansvar Håb Opmuntring Oplysning • • • • • • Hvile Søvn Symptomlindring Familiens nærhed Fysioterapi Meningsfuld beskæftigelse PARFORHOLD • Kronisk sygdom rammer oftest hele familien • Ikke nok med kærlighed • Det kræver tålmodighed, ærlighed, åbenhed, arbejde og energi at bevare balancen i et ligeværdigt forhold Kommunikationen er så vigtig • Den raske har dårlig samvittighed over at forbande og være træt af smerterne, og alt det der følger med • Ofte skåner man hinanden, får ikke snakket ud, og magtfordelingen ændre sig. Ikke længere 2 ligeværdige voksne, men en syg og en rask Kronisk smerte og seksualitet • Det antages at 20 % af Danmarks befolkning har kroniske smerter • Et flertal af patienter med kroniske smerter oplever seksuelle vanskeligheder på grund af smerter (73% ifg. Ambler et al. 2001) BØRN • Reagerer meget forskelligt - men de reagerer • Behov for forklaring • Meget kontakt • Plads til selvstændighed Jagten på den perfekte pille? Medicin • Paracetamol, kodymagnyl, treo • Gigtmedicin – Ibuprofen, todolac, voltaren • ”Svage” morfinpræparater – Fortamol, kodipar – Tramadol, dolol, mandolgin • Morfin depot tabletter /plastre – Contalgin, oxycontin, metadon og durogesic, norspan • Medicin mod ”nerve” smerter – Saroten, noritren, effexor – Lyrica, gabapentin, lamictal • Lokalbedøvende plastre – Versatis – Qutenza Medicin og kroniske smerter • Medicin kan være godt og nødvendig – Den rigtige medicin – Effekt i forhold til bivirkninger • NNT – Numbers Needed to Treat – Antal patienter der skal behandles med lægemidlet for at opnå én patient med mindst 50 % smertelindring Medicinforbrug • Mange smertepatienter bliver afhængige af lægeordineret medicin - ikke det samme som at være narkoman • Tilvænningen kommer hurtigt. • Medicinforbruget stiger hurtigt. • Vi er et af de lande i hele verden, der bruger flest opioider • Vigtigt med faste medicin tider, fast klokkeslæt. Medicinen har kun en vis virkningstid. • Gå ned i dosis når de har en god periode. • Få patienten til at tro på, at de kan komme ud af et misbrug, men det kræver en stor indsats af dem. Hvad kan du forvente af medicinen? • God smertemedicin lindrer max. 30 - 50 % • Med medicin vil der stadig være smerteudsving • Smertemedicin hjælper bedst når du er ”god ved • krop og sjæl” – Virker sjældent når du ”overgør ting” og overbelaster kroppen eller bliver ”stresset” At du skal kun skal tage smertemedicin, hvis du oplever flere fordele frem for ulemper (bivirkninger) Andre medikamentelle muligheder. • Sover du om natten? – Kan medikamenterne omlægges eller skal vi tænke på medicin som hjælper på søvnen? – Skal du have smerte håndteringsredskaber til søvn? • Skal der suppleres med: – Lægemidler mod nerverelaterede smerter • Fordele / ulemper – Se vedlagte information om disse medikamenter • Er der Allodyni? – Enkelte kan hjælpes med plastre indeholdende Lidocain eller Capsaicin. Allèvia, Tværfagligt Smertecenter, Hvem er vi og Hvad kan vi gøre? Vi er i alt 14 ansatte: Læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver og sekretærer. Vi har afdelinger i Roskilde, Vejle og Århus. Modtager patienter med kronisk nonmaligne smerter. Og så dem, der er kureret for cancer. Vores behandlinger: Medicinsk justering Psykologisk håndtering Fysioterapeutisk håndtering og forløb socialt forløb Smerteskole Psykologisk gruppeforløb Vi lover aldrig vores patienter at de bliver smertefrie – vi ønsker ikke at være endnu én på vejen der skuffer deres forventninger Dette er ikke ensbetydende med at tage håbet fra folk, men blot en måde at få patienterne i gang med deres accept bearbejdelse. Grundhjørnestenene i Tværfaglig smertebehandling • Forskellige teknikker kan lindre smerterne- give mere livskvalitet. • Smerterne kan fylde mere eller mindre i opmærksomheden. • Tydelig, direkte og respektfuld kommunikation om grænser og • • • • • behov. Øget bevidsthed om brug af energi og prioritering af aktivitet. Aflære gamle vaner og tillære mere hensigtsmæssig adfærd. (Gen-) finde livsværdier som en platform til at bygge videre på. Accept er ikke lig at opgive. Accept er at tage udgangspunkt i nuet og se frem til – men også ofte ensbetydende med at skulle sige farvel til nogle ting. Få reguleret sin medicin så det er den bedst opnåelige med mest virkning og færrest bivirkninger Kan det ikke være anderledes, kan det det i det mindste være smukt! e være anderledes, kan i det ære smukt ! Nye tiltag på smertefronten WWW.smertedanmark.dk www.smertelinjen.dk
© Copyright 2024