Smertebehandling i DK
SMERTESYGEPLEJERSKE LOTTE VAGN-HANSEN
SMERTEDEFINITION
• Smerte er en ubehagelig sensorisk og
emotionel oplevelse, som er forbundet med
aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller
som beskrives i vendinger svarende til en
sådan beskadigelse.
(IASP)
Smerte
Smerte er en mester, der gør os små,
En ild der brænder os fattigere,
Som adskiller os fra vort eget liv,
Som blusser omkring os og gør os alene.
Klogskab og kærlighed bliver det småt med,
Håb og trøst bliver tynd og flygtig;
Smerten elsker os vildt og skinsygt,
Vi smelter hen og bliver dens.
Den jordiske form krummer sig, jeg´et,
Og værger og krymper sig i flammerne.
Så synker den stille sammen som støv
Og overgiver sig til mesteren.
Hermann Hesse(1877-1962)
Klinisk opdeling af smerter
• Akutte smertetilstande
• Smertetilstande på baggrund af cancerlidelse eller anden
malign lidelse (f.eks. AIDS) ledsaget af en af lidelsen
reduceret livslængde og livskvalitet
• Langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande, hvor
smertetilstanden medfører en væsentlig reduceret
livskvalitet, men ikke nødvendigvis en forkortet levetid.
Typer af smerter/udredningen
Hver smertetype har sine egne kendetegn.
Man skal spørge ind til patientens smerte for
at kunne vurdere ordentligt hvilken type
patienten lider af , samtidig med at lægen
naturligvis laver en objektiv undersøgelse.
• Nociceptiv smerte
–Sygdomme og skader i væv, for
eksempel brækkede knogler,
overbelastningssmerter i muskler,
snitsår samt betændelsestilstande
som for eksempel tandpine,
gigtsmerter, mellemørebetændelse
osv.
Nociceptive somatiske
smertekvaliteter
• Borende
• Murrende
• Knivagtig
Visceral smerte
–Smerte fra indre
organer
Nociceptive viscerale
smertekvaliteter
• Trykkende
• Krampagtig
• Diffus
• Kolikagtig
Neuropatisk smerte
–Også kaldet nervesmerter eller
neuropatiske smerter, for eksempel
fantomsmerter, nervebetændelse
og helvedesild.
Neurogene smerter
Nervesmerter
- jagende
- skærende
- elektrisk
Dysæstesier
(ubehagelig abnorm
sensation)
- brændende
- sviende
- stikkende
- overfladisk
AKUTTE SMERTER
• Kroppens måde at sige der er fare på
færde.
• Det sensoriske system går i gang- f.eks.
trække hånden til sig.
• Akutte smerter kan mange gange trænes
væk-masseres væk.
• De forsvinder af sig selv efter noget tid.
Den komplekse smertepatient!
Omfattende problemstillinger:
• Mange skuffelser
– Tør ikke håbe, prøvet alt.
• Socialt uafklaret - arbejdsprøvninger
• Økonomi stram
• Føler sig alene, smalt netværk, identitet ”smuldrer”
• Ramt fysisk – tør ikke bruge kroppen
• Ramt psykisk – måske på vej til depression
• Ressourcer ”svinder”
Smertesystemet er komplekst:
Hvorfor udvikler nogle personer
kroniske smerter
•?
• Nogle sygdomme er forbundet med
smerte
• Smerten får lov til at udvikle sig.
– Medicinske (kirurgiske), terapeutiske, sociale
og psykologiske faktorer
• Udvikling af smerteoverfølsomhed(central
sensibilisering)
Kronisk smerte ses oftere hos
•
•
•
•
•
•
•
Kvinder
Ældre
Blandt skilte, separerede, enker
Personer med kort uddannelse
Overvægtige
Personer med selvrapporteret dårligt helbred
Forhenværende/nuværende kræftpatienter
(Sjøgren et al, 2008)
Tabel 1: Årlige omkostninger i millioner danske kroner til behandling,
sygemelding og førtidspension af personer med
langvarige smertetilstande
Sundhedsvæsen Langtidssygemelding Førtidspension Total
Cancer
Specifikke ryglidelser
Intervertebrale diskus lidelser
Artrose
Posttraumatiske frakturer
Multimorbiditet
Hovedpine
Neuropatier
Non-specifikke kroniske smerter
2.924
1.475
904
3.331
1.346
967
404
1.309
5.440
791
260
1.130
1.228
445
24
158
509
2.582
46
6
42
14
0
0
3
17
31
3.761
1.740
2.076
4.573
1.801
991
565
1.835
8.053
LIVSKVALITET VED KRONISKE SMERTER
Kemoterapiens indvirkning
• Myolomatose angriber knoglevævet.
• Kemo ødelægger knoglemarven.
• Knogle sammenfald er helt almindeligt hos
patienter med Myolomatose.
• Knogle smerter er tit en blanding af nociceptive
og neurogene smerter
SYGDOM/ SKADE
MOD HELBREDELSE
SMERTER
MINDRE SMERTE ?
INAKTIVITET
MINDRE MEDICIN
FORVENTNINGER
MINDRE BEHANDLING
BEHANDLING
SOCIAL TILPASNING
MEDICIN
AKTIVITETER
SKUFFELSER
TILPASNING TIL ET LIV MED
SMERTE
DOCTOR-SHOPPING
TRÆNING
ISOLATION
NYORIENTERING
FAMILIE PROBLEMER
TAB AF ARBEJDE
KRISE
TAB AF SELVFØLELSE OG
INTEGRITET
DEPRESSION
SELVMORDSTANKER?
ACCEPT AF TILSTANDEN
Hvad kan vi
selv gøre for
at lindre
smerterne?
Hvordan behandles kronisk smerte?
Smerteanalyse
Farmaka
Teknik
Specialist
Fysiske faktorer
Angst
Bolig
Panik
Nedstemthed
Depression
Irritation
Økonomi
Psykiske
faktorer
Totalsmerte
Sociale
faktorer
Eksistentielle/åndelige
faktorer
Hvorfor?
Livsværdier
Mening
Arbejde
Familie
Venner
Religiøs tro
Hvordan lærer man at leve med
smerterne
• Accepter at der er ting der skal ændres i
din hverdag.
• Find ud af hvor dit ”grundniveau” er. Lad
være med at stile højere end du kan nå
aktivitetsmæssigt. Det bider sig selv i
enden hvis man laver for meget.
• Men gå ikke i stå.
Det gode forløb for en cancer patient
• Mål bør sættes sammen med patienten
• Der skal være tillid mellem behandler og
patient
• Smerter hos cancerpatienter ændrer sig
over tid. Vigtigt at patienten ved det og
behandleren tager højde for det.
Morfin til Cancer patienter!!!
Kun 1/3 af dem, der får
morfin er cancer patienter.
Resten er til non-maligne
kroniske smerte patienter
Blokader og akupunktur
• Begge dele er symptombehandling.
• Ikke helbredende, men stadig
smertelindrende for nogen.
• Benyt akupunktur, massage,
zoneterapi o.lign. til velvære engang
imellem
Faktorer som sænker
smertetærsklen
•
•
•
•
•
•
•
•
Angst
Bekymring
Usikkerhed
Sorg
Ensomhed
Isolation
Træthed
Depression
•
•
•
•
•
•
•
•
Vrede
Magtesløshed
Dårlige erfaringer
Forstoppelse
Kvalme
Opkastninger
Dyspnoe
Immobilisation
Faktorer som hæver
smertetærsklen
•
•
•
•
•
•
•
•
Medfølelse
Tillid
Tryghed
Forståelse
Medansvar
Håb
Opmuntring
Oplysning
•
•
•
•
•
•
Hvile
Søvn
Symptomlindring
Familiens nærhed
Fysioterapi
Meningsfuld
beskæftigelse
PARFORHOLD
• Kronisk sygdom rammer oftest hele
familien
• Ikke nok med kærlighed
• Det kræver tålmodighed, ærlighed,
åbenhed, arbejde og energi at bevare
balancen i et ligeværdigt forhold
Kommunikationen er så vigtig
• Den raske har dårlig samvittighed over at
forbande og være træt af smerterne, og
alt det der følger med
• Ofte skåner man hinanden, får ikke
snakket ud, og magtfordelingen ændre
sig. Ikke længere 2 ligeværdige voksne,
men en syg og en rask
Kronisk smerte og seksualitet
• Det antages at 20 % af Danmarks
befolkning har kroniske smerter
• Et flertal af patienter med kroniske
smerter oplever seksuelle vanskeligheder
på grund af smerter (73% ifg. Ambler et
al. 2001)
BØRN
• Reagerer meget forskelligt - men de
reagerer
• Behov for forklaring
• Meget kontakt
• Plads til selvstændighed
Jagten på den perfekte pille?
Medicin
• Paracetamol, kodymagnyl, treo
• Gigtmedicin
– Ibuprofen, todolac, voltaren
• ”Svage” morfinpræparater
– Fortamol, kodipar
– Tramadol, dolol, mandolgin
• Morfin depot tabletter /plastre
– Contalgin, oxycontin, metadon og
durogesic, norspan
• Medicin mod ”nerve” smerter
– Saroten, noritren, effexor
– Lyrica, gabapentin, lamictal
• Lokalbedøvende plastre
– Versatis
– Qutenza
Medicin og kroniske smerter
• Medicin kan være godt og
nødvendig
– Den rigtige medicin
– Effekt i forhold til
bivirkninger
• NNT – Numbers Needed to
Treat
– Antal patienter der skal
behandles med lægemidlet
for at opnå én patient med
mindst 50 % smertelindring
Medicinforbrug
• Mange smertepatienter bliver afhængige af
lægeordineret medicin - ikke det samme som at
være narkoman
• Tilvænningen kommer hurtigt.
• Medicinforbruget stiger hurtigt.
• Vi er et af de lande i hele verden, der bruger
flest opioider
• Vigtigt med faste medicin tider, fast klokkeslæt.
Medicinen har kun en vis virkningstid.
• Gå ned i dosis når de har en god periode.
• Få patienten til at tro på, at de kan komme ud af
et misbrug, men det kræver en stor indsats af
dem.
Hvad kan du forvente af
medicinen?
• God smertemedicin lindrer max. 30 - 50 %
• Med medicin vil der stadig være smerteudsving
• Smertemedicin hjælper bedst når du er ”god ved
•
krop og sjæl”
– Virker sjældent når du ”overgør ting” og
overbelaster kroppen eller bliver ”stresset”
At du skal kun skal tage smertemedicin, hvis du
oplever flere fordele frem for ulemper
(bivirkninger)
Andre medikamentelle
muligheder.
• Sover du om natten?
– Kan medikamenterne omlægges eller skal vi tænke på medicin
som hjælper på søvnen?
– Skal du have smerte håndteringsredskaber til søvn?
• Skal der suppleres med:
– Lægemidler mod nerverelaterede smerter
• Fordele / ulemper
– Se vedlagte information om disse medikamenter
• Er der Allodyni?
– Enkelte kan hjælpes med plastre indeholdende Lidocain eller
Capsaicin.
Allèvia, Tværfagligt Smertecenter, Hvem er vi og
Hvad kan vi gøre?
Vi er i alt 14 ansatte:
Læger, sygeplejersker, psykologer,
fysioterapeuter, socialrådgiver og
sekretærer.
Vi har afdelinger i Roskilde, Vejle og Århus.
Modtager patienter med kronisk nonmaligne smerter. Og så dem, der er kureret
for cancer.
Vores behandlinger:
 Medicinsk justering
Psykologisk håndtering
Fysioterapeutisk håndtering og forløb
 socialt forløb
Smerteskole
Psykologisk gruppeforløb
 Vi lover aldrig vores patienter at de bliver
smertefrie – vi ønsker ikke at være endnu
én på vejen der skuffer deres
forventninger
 Dette er ikke ensbetydende med at tage
håbet fra folk, men blot en måde at få
patienterne i gang med deres accept
bearbejdelse.
Grundhjørnestenene i
Tværfaglig smertebehandling
• Forskellige teknikker kan lindre smerterne- give mere livskvalitet.
• Smerterne kan fylde mere eller mindre i opmærksomheden.
• Tydelig, direkte og respektfuld kommunikation om grænser og
•
•
•
•
•
behov.
Øget bevidsthed om brug af energi og prioritering af aktivitet.
Aflære gamle vaner og tillære mere hensigtsmæssig adfærd.
(Gen-) finde livsværdier som en platform til at bygge videre på.
Accept er ikke lig at opgive. Accept er at tage udgangspunkt i nuet
og se frem til – men også ofte ensbetydende med at skulle sige
farvel til nogle ting.
Få reguleret sin medicin så det er den bedst opnåelige med mest
virkning og færrest bivirkninger
Kan det ikke
være anderledes,
kan det
det i det
mindste være smukt!
e være
anderledes,
kan
i det
ære smukt !
Nye tiltag på smertefronten
WWW.smertedanmark.dk
www.smertelinjen.dk