1. No category

- Danmark et diktatur?
1






Indføres 1849.
Leder til krig med
Tyskland.
Kampen står om
Slesvig
Resulterer i to
krige.
1. Slesvigske krig
– Danmark vinder.
2. Slesvigske krig
– Danmark taber.
2




En stor del af landet
var tabt til tyskerne.
Skylden for
nederlaget blev lagt
på politikere med
bånd til bønderne.
Adelen (Godsejerne)
– De som ejer jorden
bør have mest
indflydelse)
Resultatet bliver, at
det bliver svære at
blive valgt.
3
4



Socialdemokratiet – Arbejdernes parti
Venstre – Landmændenes parti
Højre – Godsejerne og de handlendes parti.
Hvilket af partierne kunne udsagnet komme fra:
 Alle mennesker skal have stemmeret. Regeringen skal
ikke udpeges af kongen. Den skal dannes af det parti,
der har flertal i folketinget. Det er parlamentarisme.
 De bedste i landet ”bør regere”. De bedste er de
dannede, de rige og de velbegavede.
 Alle mennesker skal have stemmeret. Regeringen skal
ikke udpeges af kongen – for der skal ikke være nogen
konge. Vi ønsker også parlamentarisme.
5
Partiet Højres
leder; J. B. S. Estrup
udpeges af kongen
til statsminister. Han
vælger kun højre
ministre.
Men partiet Venstre
har flertal i folketinget.
6




Landsting og
Folketing.
Parlamentarismen
endnu ikke indført
Absolut intet kan
vedtages.
Venstre: Vi bør styre
landet, når vi nu har
flertal i folketinget.
Vil gøre det svært for
Estrup at regerer
landet.
7
Finansloven:
 Hvert år skal der laves en lov om, hvad
statens penge skal bruges til.
 Venstre – Vi vil ikke stemme for loven, da
Estrup uden penge ikke kan styre landet.
 Resultatet bliver kaos og så kan vi overtage
magten.
Loven om forsvaret:
 Venstres vælgere havde været soldater i
krigene mod Tyskland 1864. Vi kan ikke
sige nej til finansloven for så bliver der ikke
penge til militæret.
 Politisk uenighed:
Højre – Vi kan kun forsvare København. Den
skal vi holde til nogen kommer og hjælper
os.
Venstre – Det er vores pligt at forsvare hele
landet, så godt som vi nu kan.
8
9

Der bygges flere kroer
og forsamlingshuse.

Der oprettedes
skytteforeninger.
10





Venstre – Vi vil sige nej til alt
regeringen foreslår (Visnepolitikken).
Estrup – Vi kan udstede foreløbige
love (provisorier), hvis rigsdagen af
en eller anden grund ikke kan
mødes.
Estrup – Som statsminister kan jeg
sende rigsdagen hjem, når det
passer mig.
Loven han vedtog skulle
godkendes, når rigsdagen
samledes næste gang. Ville de
stadig ikke gøre det sendte han
dem blot hjem igen.
Medfører, at Venstre- og Højrefolk
slet ikke kan omgås hinanden.
11




Højres normale støtter
var godsejerne og de
erhvervsdrivende.
Valgmetoden – kåring
Nogle af købmændene
begynder at stemme på
Venstre, da kunderne
ellers flygter.
Bønderne opretters
brugsforeninger.
12







I april indkaldte Estrup til møde i
folketinget. Inden han fik sagt noget gik
vestre-mændene.
Kun højremændene blev, mens Estrup
læste et brev fra kongen op. I brevet
hjemsendte kongen folketinget.
Samme dag vedtog Estrup sit første
provisorie.
Soldaterne sendes på vagt for det
tilfældes skyld, at der udbryder oprør.
Venstre gør grin med Estrup i deres
aviser; Tror han virkelig vi vil gå ud og
bruge påsken på at skyde højre-mænd?
Estrup forbyder køb af våben.
Estrup nægter at bøje sig. Mange af hans
love er vendt mod, at der udvikler sig
folkestyre. Andre viser dog hans
dygtighed som politiker f.eks.
Grundlægger han Esbjerg for at fremme
handlen med England.
13



21. oktober 1885 var
Estrup på vej hjem fra
Christiansborg.
Lige før han nåede sig
hjem trådte en mand
frem og spurgte om
det var
statsministeren.
Estrup svarede ja, og i
samme øjeblik trak
manden en pistol og
skød to gange mod
Estrup.
14




Den ene kugle gik forbi
Estrup, mens den
anden ramte en af
hans knapper og blev
drejet af.
Overfaldsmanden blev
overrumplet af
forbipasserende.
Overfaldsmandens
navn var Julius
Rasmussen. Han var 19
år og typograf.
Hvad værre var, at han
var Venstremand.
15



Alle i partiet venstre og socialdemokratiet tog
straks afstand fra Julius Rasmussen.
Han var alene om det blev samtidens dom.
Julius Rasmussen blev dømt til 14 års
fængsel. Nogle år senere begik han selvmord
i fængslet. Årsagen til selvmordet er ukendt.
16



27. oktober – Ny lov om
oprettelse af et
gendarmkorps.
27. oktober – Lov om, at
politiet skal have flere
penge.
2. november – Ny
straffelov.
Højre – Estrup gør det
rigtige.
”Der vil ganske sikkert blive
truffet foranstaltninger,
som både vil såre og
bedrøve mange
frihedsvenner, men…
både frihed og land
bygges jo ved lov”
17





Nogle højrefolk mener, at de selv skal
kunne gribe ind (fængsle folk uden
videre)
Reglen bliver, at de kun skal gribe ind,
hvis myndighederne eller politiet
beder om det.
Til daglig skal de holde øje med
færdsel på vejene (undersøge
hestevogne og alt mistænkeligt)
Særlige opgave at holde øje med folk
til politiske møder.
En særlig bestemmelse for
gendarmerne: ”Når kommandoet
angribes eller på anden måde
fornærmes, kan det på eget ansvar
foretage, hvad der måtte være
fornødent i anledning heraf.”
18
19
Estrup styrede landet med
provisorier frem til 1894. Da
havde Estrup været Danmarks
ledende politiker i 20 år.
 Venstre søger et kompromis.
Nej-politikken virker ikke.
 Højre – Vi har nu så få mandater
tilbage, at der er behov for at
ændre valgmetoden. For at dette
kan ske må vi samarbejde med
Venstre.
 Venstre må komme med en
række indrømmelser:
 Ja til forsvarsloven.
 Ja til at alle Estrups provisoriske
love var rigtige love.
 Kongen får lov til at beholde
retten til at udnævne regeringen.

20




Estrup går af i august 1894. Bliver dog siddende i
landstinget indtil sin død i 1913.
Frede Bojsen (Venstres leder) anses af sit parti for
en forræder, og han mister næsten alle sine
stemmer.
Gendarmerne hjemsendes.
Men mange sogne beder om, at de må beholde
gendarmerne, da de efter de indledende kampår
var blevet en del af lokalsamfundene, hvor de
lavede en masse arbejde. De gik med post,
arbejde ved jernbanen o.s.v. Hermed blev
gendarmerne til fredelige embedsfolk.
21



Nu troede mange, at venstre
skulle til magten.
Kongen havde dog en anden
plan, og da magten til at
udnævne regeringen stadig
lå hos ham valgte han blot en
ny højreregering.
De næste tre regeringer var
højreregeringer under Tage
Reedtz-Thott, H. E. Hørring
og Hannibal Sehested.
22




Først i 1901 indførtes
parlamentarismen – at en
regering ikke må have et
flertal imod sig i Rigsdagen.
Johan Henrik Deuntzer blev
den første venstremand, som
blev statsminister.
Han var ikke umiddelbart
partiets leder. Til gengæld var
han den eneste, som kunne
godkendes af kongen.
”De er venstremand?” Spurgte
kongen. ”Til dels” svarede
Deuntzer.
23
http://www.youtube.com/watch?v
=Qw2k3YjFmw&list=UUvRBb4CCeQ3o
y4ZcgiNAqaQ
http://www.youtube.com/watch?v
=u8tpXlpW7Uc&list=UUvRBb4C
CeQ3oy4ZcgiNAqaQ&index=24
24