Konference om undervisning i sociale kompetencer på STU STU og livsduelighed Konferencens formål er at inspirere og give redskaber til udvikling og opkvalificering af undervisning på STU. Udgangspunktet er gratis undervisningsmaterialet ”Dig, mig og fællesskabet” udviklet målrettet til STU. Se det på www.udviklingsmuligheder.dk Konferencen er for ledere, undervisere og andre med interesse for STU samt alle andre, som arbejder med inklusion og uddannelse af unge med særlige læringsforudsætninger. Tid og sted: torsdag d. 28. januar 2016 kl. 10.00 – 15.00. Salon K; HUSET – KBH, Rådhustræde 13. 1466 Kbh. K. Program: 9.30 - 10.00 Ankomst, kaffe og rundstykker. 10.00 - 10.20 Velkomst ved Jette Tastesen, formand for ULF Ungdom. Som alle unge har vi drømme for vores fremtid, når det gælder uddannelse og arbejde. Hvordan ser ULF Ungdom og ULF, at STU og andre uddannelser bedst styrker vores livskompetencer. 10.20 - 11.20 Målrettet undervisning i sociale kompetencer ved Neel Holm, udvikler af undervisningsmateriale. Introduktion med anvendelse af undervisningsmaterialet ”Dig, mig og fællesskabet”, hvor deltagerne oplever dele af materialet i praksis. Materialet er udviklet, så eleverne får erfaring med at bruge deres krop, sanser og sprog. De får øget forståelse af et fællesskab samt viden om og træning i sociale koder. 11.20 – 11.40 Pause med kaffe og frugt. 11.40 – 12.20 De mange muligheder med Dig, mig og fællesskabet ved Lis Ellemand udvikler af undervisningsmateriale. Undervisningsmuligheder med ”Dig, mig og fællesskabet”, som er opbygget, så det både er struktureret og fleksibelt. Det består af bl.a. 72 øvelser, 11 temaforløb, 13 korte film og 300 spørgsmål til et brætspil. 12.20- 13.20 Frokost. Konference om undervisning i sociale kompetencer på STU 13.20 – 14.40 Den didaktiske fantasi som tradition og innovation ved Iben Valentin Jensen, Cand. pæd., lektor ved UC Syddanmark. Fokus på almendidaktiske overvejelser i forhold til undervisningen af elever med særlige læringsforudsætninger: Hvad adskiller egentlig specialpædagogikken fra almenpædagogikken, og hvad betyder det i praksis? Hvad orienterer og begrunder professionelles valg i den pædagogiske praksis, og hvad betyder elevens livsduelighed i en senmoderne sammenhæng? 14.40 – 15.00 Kaffe og kage samt afslutning på dagen. Fakta Undervisningsmaterialet ”Dig, mig og fællesskabet” er gratis og findes på udviklingsmuligheder.dk. Det er udviklet af Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) i samarbejde med elever og undervisere på 30 STU skoler. Udviklingen har modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet. Konferencen er arrangeret i samarbejde mellem ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) og Lis Ellemand, Projektudvikleren. Praktiske oplysninger Tilmelding til Lis Ellemand på [email protected]. Pris: Kr. 1.340,- eks. moms, inklusiv forplejning. Betaling: Beløbet kan indbetales på konto nr. 8401 - 1283748 med angivelse af navn og arbejdssted eller ved at angive EAN nr. i tilmeldingsmail til fakturering. Tilmeldingsfrist: 15. december 2015. Sagt og skrevet om Dig, mig og fællesskabet: ”Jeg har de seneste par uger brugt jeres undervisningsforløb på hjemmesiden "Dig mig og fællesskabet" med stor succes på den kommunale STU i Faxe. Det er bare et fantastisk godt udarbejdet materiale. Super brugervenligt og givtigt for både lærere og elever. Tak for det”. Mads Lohse, Lærer, STU i Faxe. ”Kan vi nå en gang mere?” Elev, Aktivitetsgården i Sorring. ”Det er spændende at være med til at støtte et væsentligt udviklingsprojekt som jeres. Det er dejligt at se, at der er kommet et godt materiale ud af det”. Christine Antorini, daværende Undervisningsminister.
© Copyright 2024