Vær med i udviklingen Alt materiale på denne side er stadig under udvikling. Vi modtager meget gerne dine kommentarer og forslag, så materialet kan blive endnu bedre. Eleverne kan lave deres egne bøger Til foråret åbner vi op for, at I kan bruge ”Dig, mig og fællesskabet” interaktivt. I kan bruge hjemmesiden til at lave jeres eget materiale med lige præcis det I ønsker. Det kan være som en hjemmeside eller e-bog, som I kan dele med dem, I har lyst til eller selv beholde. Det er jeres helt egen. Gratis kurser ”Dig, mig og fællesskabet” er ikke kun gratis at bruge. Vi har også mulighed for at tilbyde undervisere gratis kurser i at bruge materialet. Ring eller mail for at høre nærmere. Kontakt info Lis Ellemand ULF Mob.: 2122 2736 E-mail: [email protected] Følg med på: www.udviklingsmuligheder.dk. Der vil løbende komme nyt på hjemmesiden. www.udviklingsmuligheder.dk Dig, mig og fællesskabet Dig, mig og fællesskabet Gratis undervisningsmateriale i sociale kompetencer udviklet til STU skoler. www.udviklingsmuligheder.dk Dig, mig og fællesskabet Indhold Undervisningsmaterialet ”Dig, mig og fællesskabet” tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og kan differentieres. Det er bygget op om fysiske, mundtlige og skriftlige øvelser. Eleverne kan arbejde parvis, i grupper og individuelt. Øvelserne er opbygget trinvist, så de kan tilpasses forskellige grupper med fokus på, at eleverne bliver aktive og opbygger et fællesskab. Den enkelte bidrager med sine ressourcer og er med til at skabe fælles oplevelser i klassen. I ”Dig, mig og fællesskabet” bruger eleverne deres kropslige og mentale ressourcer. De arbejder med at: lytte til og forstå kroppens signaler blive mere bevidste om egne og andres behov øge deres forståelse og respekt for forskellighed træne kommunikative og sociale færdigheder Målet er at skabe gode oplevelser, der giver eleverne lyst og mod til at udvikle sig. Vores erfaring med ”Dig, mig og fællesskabet” er, at det tænder en gnist i eleverne og rummet fyldes af latter, alvor og koncentration. Som en af vores elever sagde i undervisningen: ”Kan vi nå en gang mere?” www.udviklingsmuligheder.dk Dig, mig og fællesskabet Baggrund ”Dig, mig og fællesskabet” er udviklet af ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) som en del af udviklingsprojektet ”Venskaberen”. Materialet er udviklet i samarbejde med STU skoler og frivillige. Opbygning af materiale Alt materialet finder I på: www.udviklingsmuligheder.dk. Materialet er opbygget af selvstændige øvelser, som er beskrevet i instruktioner målrettet undervisere. Nogle øvelser har tilknyttet kopiark til eleverne eller materialeark til brug i forbindelse med øvelserne. De enkelte øvelser kan indgå i den daglig undervisning som energizer, der giver et løft og ny energi, til opstart efter ferie eller af nye grupper og som inspiration til at prøve nyt og udvikle sig sammen med andre. Øvelserne er sat sammen til temaforløb beregnet til 1,5 times undervisning. Lige nu er der tre temaforløb: ”Sig goddag”, ”Tillid” og ”Samarbejde”. Der bliver udviklet nye i løbet af det næste år. På www.udviklingsmuligheder.dk findes også inspirationsmateriale. Lige nu er der tre korte film med unge, som fortæller om: at tackle livet, venskaber og kærester. Dette udvides senere med mere materiale. www.udviklingsmuligheder.dk
© Copyright 2024