Stress og depression
Janus Ravn
Læge
Afd. Q, AUH, Risskov
Hvad er stress?
Normalrespons på ydre fare
Klar til kamp eller flugt
Sympatiske nervesystem aktiveres
Udskillelse af stresshormoner fra binyrene
Kamp eller flugt
 Puls og blodtryk stiger
 Luftvejene udvider sig
 Blod omdirigeres til
muskulatur
 Pupiller forstørres
 Blodsukker og fedtstoffer
mobiliseres til blodet
 Hjernens opmærksomhed
øges
 Søvn undertrykkes
 Ændringer i immunsystemet
Stress i dag
 Livsbegivenheder
 Arbejdsforhold
Særligt uforudsigelighed og manglende indflydelse
Grænseløst arbejde
 Familieforhold
Vedvarende stress
 Tilstand af længerevarende ulyst og
anspændthed
 Ikke en sygdom
 Reaktion på ydre belastninger som overstiger
den enkeltes evne til mestring
 Hyppigt og stigende i Danmark
1 million fraværsdage årligt
500.000 kontakter til praktiserende læger
Vedvarende stress symptomer
Psykisk – Ulyst, rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, humørsvingninger,
manglende koncentration og glemsomhed
Fysisk – hjertebanken, svimmelhed, kvalme, diaré, svedeture, hovedpine
og åndedrætsbesvær
Adfærd – søvnforstyrrelser, ændret appetit, nedsat fysisk aktivitet,
manglende selvomsorg
HPA-aksen
 Cortisolproduktion fra binyrebarken
styret centralt
 Under normale forhold frigives
cortisol til blodbanen ud fra
døgnrytme og ydre påvirkninger
 Feedbackmedkanisme tabes ved
vedvarende stress
Behandling af stress
 Dårligt undersøgt
 Reduktion af belastninger – på kort og på længere sigt
 Støttende samtaler efter kognitive principper
 Afspændende teknikker
 Motion
 Søvnhygiejne
Vedvarende stress er årsag til
 Hjerte-kar-sygdom
 Infektioner
 Ulykker
 Misbrug
 Depression
Årsager til depression
Biologisk sårbarhed
Ydre belastning
Opvækstvilkår
Legemlige påvirkninger
Hvad er depression?
 Gennem mindst 14 dage
 Mindst 2 kernesymptomer
 Nedtrykthed
 Markant nedsat lyst eller interesse
 Nedsat energi
 Mindst 2 ledsagesymptomer
 Nedsat selvfølelse
 Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
 Tanker om død eller selvmord
 Koncentrationsbesvær
 Agitation eller hæmning
 Søvnforstyrrelser
 Appetit- og vægtændring
 Obs. psykotiske symptomer
Hyppighed og omkostninger
 Depression er en hyppig lidelse
Ca. 130.000 er syge i Danmark lige nu
Tilsyneladende stigende forekomst
 Kvinder rammes ca. dobbelt så hyppigt som mænd
 Yderst pinefuldt for den enkelte
 Dødeligheden er høj på grund af ulykkestilfælde, fysisk sygdom og
selvmord
 Koster det danske samfund 10 mia årligt i samlede udgifter
Få kontakter læge
 Kun halvdelen kontakter læge for at komme i behandling
 Mange gør det efter flere måneders lidelse
 ”Jeg skal bare tage mig sammen”
 ”Det går over af sig selv”
 ”Jeg er ikke værd at hjælpe”
 ”Der kan alligevel ikke gøres noget”
Behandling
 Kognitiv terapi hjælper 50-60%
 Antidepressiv medicin hjælper 50-70%
 ECT (til de sværeste depressioner) hjælper 80%
Bivirkninger
 Bivirkningerne kommer altid før effekten!
 SSRI/SNRI - sertralin, citalopram, venlafaxin, duloxetin
kvalme, svimmelhed, seksuelle forstyrrelser, søvnløshed
 TCA – anafranil, nortriptylin, amitriptylin
sløvhed, øget appetit, synsforstyrrelser, mundtørhed, nedsat sexlyst,
påvirket blodtryk
 ECT – hyppige, forbigående hukommelsesproblemer, hovedpine
Behandling vigtig
 Utilstrækkeligt behandlet depression hyppigste årsag til selvmord
 Tidlig behandling bedrer prognosen
 Forskning tyder på, at det er skadeligt for hjernen at være deprimeret
Forebyggende behandling
Frank og kolleger - 128 patienter med minimum 3 tidligere
depressive episoder
Patienterne behandledes efter lodtrækning med enten
antidepressiv medicin, kognitiv terapi eller en kalktablet som
forebyggelse
Følges i 3 år. Tilbagefald registreres.
Ca. 20 % tilbagefald i medicingruppen
Ca. 65 % tilbagefald i terapigruppen
Ca. 85 % tilbagefald i placebogruppen
Grund til at forebygge
 Risikoen for næste episode stiger med antallet af episoder 50-90%
 Mindre og mindre udløsende belastninger
 Manglende fuld remission og blivende funktionsnedsættelse.
Depressionens biologi
 Hos 50% af deprimerede fungerer
HPA-aksens negative
feedbackmekanisme ikke
 Forstyrrelser i hjernens
koncentration af signalstoffer
 Strukturelle ændringer i hjernen
Hippocampus
 Hippocampus – struktur i den
midterste del af tindingelappen
volumen reduceret hos
deprimerede
 Graden af reduktion afhænger af
antallet af depressioner og
varigheden af ubehandlet
depression
 Hønen eller ægget? Dyreforsøg
tyder på at hippocampus
skrumper
 Hippocampusvolumen øges ved
behandling med ECT og
antidepressiv medicin
Funktion af hippocampus
 Del af det limbiske system, der bl.a.
regulerer følelsesrespons, motivation og
”vegetative funktioner”
 Hippocampus essentiel for brug af
langtidshukommelse og lagring af ny
information
 Desuden mange cortisolreceptorer og
muligvis ”øverste” regulation af HPAaksen
Fremtidige perspektiver
 Større forståelse for hjerneorganisk grund til depressionen
 Flere ”forskellige depressioner”
 Mere målrettet behandling med færre bivirkninger
 Nye behandlinger (magnetstimulation, ketamin)
Resume
 Stress er en normalfysiologisk reaktion på ydre fare
 Langvarig stress forårsager depression
 Depression hyppig lidelse massive omkostninger for den enkelte og
samfundet
 Behandlingen virker, men har desværre bivirkninger
 Depression skader strukturer i hjernen og ændrer deres funktion