Unipolar depression Patienter og pårørende
2. Session - Behandling
Indhold
•
•
•
1.Medicinsk behandling ved depression
2.Kognitive vanskeligheder ved depression
3.ECT
Behandling af depression
Hvor og hvordan
• Erkendelse af sygdommen
• Praktiserende læge
• Som evt. henviser videre til:
• Praktiserende psykiater
• Praktiserende psykolog
• Ambulant behandling på Psykiatrisk sygehus
• Indlæggelse på Psykiatrisk Sygehus
Behandlingsformer
•
•
•
•
•
•
Samtaler
Medicin
Motion
Undervisning
ECT
Andet (lys, fiskeolie…)
Medicinsk behandling
•
•
•
•
•
Antidepressiva
Antipsykotica
Stemningsstabiliserende medicin
Beroligende medicin
Sovemedicin
Antidepressiva generelt (1)
•
Hæver stemningslejet hos mennesker med depression
•
Ikke sygdomsspecifikt, nogle antidepressiva virker også
på andet, f.eks. angst , tvangshandlinger eller smerter.
•
Alle antidepressiva er 3-6 uger om at virke, men
bivirkningerne kommer med det samme. En del af
bivirkningerne aftager efterhånden.
•
Antidepressiva skal nedtrappes langsomt for at undgå
”seponeringssymptomer”
Antidepressiva generelt (2)
•
Der findes ikke nogen metode til at finde ud af hvilken
medicin, der virker bedst på den enkelte person.
•
Medicin vælges ud fra depressionens sværhedsgrad, samt
evt. tidligere erfaringer med antidepressiv medicin.
•
Behandlingen skal fortsætte ½- 1 år (evt. længere, se
senere), da medicinen ikke ”fjerner” depressionen.
Medicinens virkning 1
(monoamin-hypotesen)
Medicinens virkning 2
(nervevæksten)
Strukturelle teori
• Motion
• Medicin
• Terapi
Øger nervevæksten
Ældre antidepressiva
Tricykliske (TCA) Noritren, anafranil og saroten
• Inden behandlingen kan starte, skal man tage blodtryk
og EKG
• Bivirkninger : mundtørhed, tågesyn, hjertebanken,
forstoppelse, vandladningsgener, blodtryks fald,
vægtøgning, sløvhed
• Medicinen tages 1-2 gange i døgnet, ofte til natten
• Der tages blodprøver m.h.p rette dosering
Nyere antidepressiva
•
SSRI: Zoloft, Cipramil, Fontex, Seroxat, Cipralex
• Bivirkninger: kvalme, hovedpine, rastløshed, søvnbesvær,
seksuelle forstyrrelser (vægtøgning)
•
•
SNRI: Efexor, Cymbalta
• Virkning og bivirkning som ovenfor, dog flere bivirkninger:
mundtørhed, svedtendens og vægtøgning
Atypiske Antidepressiva
•
Valdoxan: bedrer nattesøvnen.
Bivirkninger: træthed, kvalme, svimmelhed (i starten)
•
Tolvon, Remeron: beroligende/sløvende.
Bivirkninger: døsighed, vægtøgning, svimmelhed,
hovedpine.
Stemningsstabiliserende medicin
Anvendes ved gentagne depressioner, når antidepressiva ikke er nok.
Gives sammen med antidepressiva.
• Litarex
• Virkning: grundstof der virker forebyggende på både mani og
depression
• Bivirkninger: øget tørst, hyppige vandladninger, rysten på
hænderne, diarré, vægtøgning, i sjældne tilfælde nedsat
nyrefunktion og påvirkning af stofskiftet
• Regelmæssig blodprøvekontrol
•
Lamictal
• Bruges ved epilepsi, men virker også forebyggende ved
depressioner
• Bivirkninger: forbigående hovedpine, indsovningsbesvær, kvalme,
hududslæt( kommer oftest indenfor de første uger, langsom
dosisøgning mindsker risikoen)
Antipsykotika
Nyere: Zyprexa, Risperdal, Zeldox, Seroquel, Abilify
•
•
Virkning: antipsykotisk, samler tankerne,
angstdæmpende,( en vis antidepressiv virkning). Gives
i små doser.
Bivirkning: lidt forskelligt afhængig af præparat. Eks:
svimmelhed, muskeluro, øget træthed, øget appetit,
vægtøgning.
Beroligende medicin
Lægemidler der dæmper angstsymptomer (anvendes i starten af
behandlingen, indtil antidepressiva virker). Bør kun anvendes i kort tid.
Benzodiazepiner: Oxapax, Tafil
•
Virkning: angstdæmpende, sløvende og muskelafslappende
•
Bivirkning: sløvhed (NB: bilkørsel forbudt) risiko for afhængighed og
misbrug
•
Aftrapning ved lang tids behandling
Antipsykotika: Truxal
•
Virkning: dæmper følelser og tanker.
•
Bivirkning: Få p.g.a den lave dosering. Muskelstivhed
Lyrica: anvendes ved generaliseret angst
Sovemedicin
•
Forskellige typer: eks Stilnoct, Imovane
•
•
•
Virkning: virker ved at forkorte indsovningstiden.
Bivirkning: sløvhed, træthed og nedsat intellektuel
funktionsevne følgende dag. Bør kun anvendes
kortvarigt.
Ved ophør skal der ske udtrapning.
Prognose og medicinsk behandling
1. depression
• Risiko for tilbagefald 50 %
• Medicinsk behandling i ½-1 år
2. depression
• Risiko for tilbagefald 70 %
• Medicinsk behandling efter aftale i op til 5 år
3. depression
• Risiko for tilbagefald 80 - 90%
• Medicinsk behandling i 5 år eller mere
• (risiko for tilbagefald: uden behandling)
Fordele – ulemper ved at tage medicin
Ulemper
•
•
•
•
Det minder mig om at jeg er syg
Jeg føler mig begrænset af hele
tiden at skulle huske på det
Det gør mig træt
Jeg er usikker på om der er
nogle alvorlige bivirkninger på
længere sigt
Fordele
•
•
•
Jeg er knap så bange for at blive
syg hele tiden
Det har hjulpet mig ud af en
depression
Det gør min ægtefælle mindre
bekymret
Typiske tanker om medicin
•
•
•
•
•
Jeg har det fint nu, hvorfor skal jeg fortsætte med
medicin?
Medicin fjerner min kreativitet
Medicinen hjælper mig til at holde sygdommen under
kontrol
At tage medicin er med til at stemple mig som værende
syg
At tage medicin er et tegn på personlig svaghed og er
udtryk for, at jeg ikke selv har kontrol
Kognitive vanskeligheder ved depression
- Undersøgelse af det kognitive funktionsniveau
•
•
•
•
”Har du svært ved at fastholde opmærksomheden, når du
ser tv-avisen eller læser et blad ?”
”Har du problemer med at sætte dig selv i gang, med en
ny aktivitet, ex. rejse dig fra stolen for at lave en kop kaffe
?”
”Har du svært ved at koncentrere dig om flere ting ad
gangen ?”
”Glemmer du ofte aftaler ?”
Kognition = tænkning
•
Tænkningens indhold: hvad tanker handler om. Ved
depression typisk negativt
•
Tænkningens processer: hvordan tænkningen finder sted.
Ved depression præget af træghed og nedsat
opmærksomhed
Kognitive (tænkning) vanskeligheder
Definition:
Når en person har markante og omfattende forstyrrelser i
tænkningens proces (hvordan tænkningen finder sted), ex. i
form af forstyrrelser i evnen til at være opmærksom, indlære,
huske, planlægge og løse problemer
Den kognitive pyramide
5. Problemløsning og
abstraktion
4. Indlæring og
hukommelse
3. Opmærksomhed og
koncentration
2. Sansning og perception
1. Mental energi, motivation
Depression og kognitive vanskeligheder
•
•
•
•
•
•
Nedsat mentalt tempo: ”låg på”
Nedsat evne til igangsætning: ”startknap er gået i stykker”
Ændret sansning og perception (forstå og bearbejde indtryk):
ex. smag, lugte og lyd
Nedsat opmærksomhed og koncentration: lange sætninger,
dele opmærksomhed, ”mange bolde i luften”
Indlærings- og hukommelsesbesvær: glemsomhed +
opmærksomheds problemer hindre indlæring
Vanskeligheder med overblik og planlægning: ex. indkøb og
madlavning
Ex. oplevet indefra og udefra
Kognitive
vanskeligheder
Symptom oplevet indefra
Symptomer oplevet
udefra
Koncentrationsbesvær
Jeg kan ikke koncentrere
mig om at følge med i
telefonsamtalen
Hun hører ikke efter
hvad jeg siger
Opmærksomhedsproblemer
Jeg kan ikke fastholde
Hun virker
opmærksomheden på filmen uinteresseret og
i biografen
negativt indstillet
Vanskeligheder
med
igangsætning
Jeg kan ikke komme i gang
med at lave mad, selv om
jeg tænker på det hele tiden
Nedsat mentalt
tempo
Jeg kan ikke skrive breve så Hun er langsom og
hurtigt som jeg plejer
doven
Hun har ikke lyst til at
lave maden, selv om
hun selv har foreslået
menuen
Strategier
Problem
Løsningsmuligheder
Vanskeligheder med
opmærksom-hed
og
koncentration
•Sørg
for ro og orden omkring dig undgå
ex. at have radioen tændt ved læsning
•Arbejd med en opgave ad gangen og del
den i mindre dele
•Hold pauser
•Skab ro til samtale
•Undgå for mange stimuli, undgå ex. at
købe ind, når der er mange mennesker
Strategier
Problem
Løsningsmuligheder
Hukommelsesog indlæringsProblemer
•Find
faste rutiner, hvor det er muligt, ex.
hvornår du skal tage din medicin
•Find faste pladser til dine ting, ex.
medicin og nøgler
•Brug kalender, mobiltelefon eller
dagbog til at huske hvad der er sket, og
hvad der skal ske
Strategier
Problem
Vanskeligheder
med igangsætning,
overblik og
planlægning
Løsningsmuligheder
•Brug kalender eller dagsskema til at
strukturere din dag
•Medbring din kalender, når du er ude
•Find faste rutiner for, hvornår du spiser,
gør rent og motionerer
•Få hjælp til at skabe struktur. Læg planer
for, hvornår hvad skal gøres
•Obs dit behov for andres støtte til
planlægning og igangsætning
ECT behandling
ECT – praktiske forhold
Anvendes: - ved svær depression, især ved høj
selvmordsrisiko eller stupor
- til mennesker, som tidligere har fået ECT med
god effekt på depression
Behandlingen med ECT
•
•
•
Behandlingen foregår i fuld bedøvelse
Der gives et elektrisk stød, som udløser et krampeanfald
Krampeanfaldet ses næsten ikke, da der gives et
muskelafslappende middel
Bivirkninger
•
•
Let forvirring umiddelbart efter anfaldet ( få min.)
Hukommelsesproblemer i op til 3 mdr. efter ( men husk at
depressionen også giver hukommelsesproblemer)
Virkning
•
Hæver stemningslejet hos mennesker med svær
depression. Mere effektivt end medicin.
•
Men: virkningen aftager efter 3-6 mdr., derfor også
forebyggende medicinsk behandling.
Virkningsmekanisme
•
kendes ikke helt sikkert, man ved noget:
•
stimulerer nervevæksten
øger aktiviteten i flere signalstoffer (bl.a. serotonin og
dopamin)
•
Vedligeholdelses - ECT
•
•
Gives hver 4 uge
Til mennesker, som ikke tåler eller ikke har nogen virkning
af antidepressiv medicin