14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge ¡  Hvad bruger man disse piller til? §  Depression §  Angst §  Apoplexi. Patologisk gråd. §  Smerter ¡  Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen: Forbruget af antidepressiva 2001-2011 Konklusion: De ældre har haft MINDRE stigning end andre aldersgrupper Der kommer færre nye brugere til. Men dem der allerede bruger SSRI bliver ved længere tid 1 14/11/12 Risiko for første depressiv episode ¡  Omkring 10% ¡  Mange ﬂere med symptomer ¡  Hvis medicinsk behandling §  20% antidepressiv medicin §  50% sedativa §  10% antipsykotika ▪  Svensk undersøgelse 1993, Tysk undersøgelse 1996 Alder Lewinsohn et al. 1986 35 90 mænd 30 25 20 Kvinder 15 Mænd 10 35 kvinder 5 0 10-‐14 år 15-‐19 år 20-‐29 år 30-‐39 år 40-‐49 år 50-‐59 år 60-‐69 år Køn: 2x kvinder Alder Ugift, skilt: 2x (lidt lavere for kvinder) Enke: 2x (lidt lavere for kvinder) På institution: 2x Kognitive deﬁcits: 1,5-‐3x (8x højere for vaskulær demens) ¡  Kroniske somatiske sygdomme: 1,4-‐3x ¡  Smerter: 1,2-‐3x ¡  Stressful life events: 1,2-‐4x ¡  Tidligere depressioner: 1,5-‐9x ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  70+ år Mellem 67-76 år ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  Ægtefællen død 15 måneder tidligere Social isolation Nedtrykthed Manglende interesse og glædesløshed Uoverkommelighedsfølelse Sygdomsfornemmelse Sover dårligt Nedsat appetit og vægttab Husker dårligt Tanker om døden ¡  ¡  I behandling for forhøjet blodtryk Storryger gennem mange år 2 14/11/12 ¡  Normal sorgreaktion? ¡  Depression? ¡  Demenssygdom? ¡  ¡  Gennem 14 dage: Mindst 2 af ﬂg. symptomer: ¡  §  Følelse af ¡  En blanding af ﬂere? nedtrykthed §  Markant nedsat lyst/interesser §  Reduceret energi, svær træthed ¡  Hvad skal man gøre? Skal man gøre noget? 2 + 2: Let depression 2 + 4: Moderat depression 3 + 5: Svær depression ¡  Angst ¡  Tvangstanker ¡  Smerter Mindst 2 af følgende: §  Nedsat selvtillid/selvfølelse §  Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse §  Tanker om død/selvmord §  Tænke-‐/ koncentrationsbesvær §  Agitation/hæmning §  Søvnforstyrrelser §  Signiﬁkant vægt/appetit ændring ¡  Hukommelsesbesvær ¡  Nedsat koncentrationsevne ¡  Dårligere planlægningsevne ¡  Skamfølelse ¡  Opgivenhed ¡  Pseudodemens! ¡  Psykose ¡  Dårlig intellektuel funktion selv mellem §  Vrangforestillinger episoderne §  Hallucinationer ¡  Øget risiko for egentlig demens •  •  •  Depression er en forfærdelig sygdom Depression kan medføre neuronal skade Antidepressiv behandling kan forebygge dette ¡  Lave præstationer ved alle opgaver der kræver §  Udholdenhed §  Fokuseret indsats ¡  ¡  ¡  ¡  Nedsat visuel/verbal korttidshukommelse Delt opmærksomhed fungerer dårligere Erindringer med negativ farve huskes bedre Såkaldt Pseudo-‐demens 3 14/11/12 Depression Demens Relativt hurtig udvikling af symptomer Langsom symptomudvikling Ofte tidligere depressive episoder Oftest ingen tidligere depressive symptomer Indsigt i kognitive vanskeligheder Detaljerede klager Ingen eller begrænset indsigt Diffust klagebillede Tendens til at fokusere på vanskeligheder Ved testning: Hurtig opgiven ”Ved ikke” svar Kan bagatellisere vanskeligheder Forsøger at løse opgaver ¡  Dårligt korreleret til depressionens sværhedsgrad ¡  Medfører større indskrænkning af daglige funktion end de øvrige symptomer ¡  Svarer til middelsvær hjerneskade ¡  Kan være forløber for det forsænkede stemningsleje Forkerte svar ¡  Kan slæbe efter stemningslejet ¡  Stor betydning for den enkelte ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  Ægtefællen død 15 måneder tidligere Social isolation Nedtrykthed Manglende interesse og glædesløshed Uoverkommelighedsfølelse Sygdomsfornemmelse Sover dårligt Nedsat appetit og vægttab Husker dårligt Tanker om døden ¡  ¡  I behandling for forhøjet blodtryk Storryger gennem mange år Forskelle? §  §  §  §  §  Billedets konstans Tankeindholdet Selvbebrejdelser Depressivt tema vs. savn Glædesløshed Kan være svær diﬀerentialdiagnostik Forlænget sorgreaktion kan gå over i depression ¡  Behandling af depression kan tillade sorgen ¡  Hvilken fejl er værst? ¡  ¡  ¡  ¡  Gennem 14 dage: Mindst 2 af ﬂg. symptomer:    §  Følelse af nedtrykthed §  Markant nedsat lyst/ interesser §  Reduceret energi, svær træthed ¡  Mindst 2 af følgende: §  Nedsat selvtillid/selvfølelse. §  Selvbebrejdelser, svær   skyldfølelse. §  Tanker om død/selvmord. §  Tænke-‐/ koncentrationsbesvær. §  Agitation/hæmning   §  Søvnforstyrrelser. §  Signiﬁkant vægt/appetit ændring ¡ Øget dødelighed på 1,7 ¡ Fordoblet risiko for §  Blodprop i hjernen §  Blodprop i hjertet (AMI) §  Diabetes ¡  Øget dødelighed ved hjertesvigt (8x), AMI (2,6x) ¡  Depresssion er hyppig efter §  AMI (ca. 20 %) §  Blodprop i hjernen (ca. 30 %) §  Diabetes (ca. 12 %) 4 14/11/12 Stress (fx dødsfald, sygdom osv) går ofte forud for depression ¡  Hos ca. 50% er der svære forstyrrelser i stress-‐ systemet ¡  ”Indefra kommende” (endogen) depression ¡  ”Udefra kommende” (psykogen) depression ¡  ¡  Behandling: Stress §  Endogen: Medicin §  Psykogen: Psykoterapi Belastning Nedsat funktion ¡  Denne opfattelse blev forladt i 1994 (ICD-‐10), Depression men trives stadigvæk Grov vanrøgt Incest Tidlig død af forælder Opvækst vilkår Ydre stress Dødsfald Sygdom o.m.a. Endogen depression Biologisk sårbarhed Legemlige påvirkninger Arvelige forhold Depression Psykogen depression ¡  ¡  ¡  Tendens til svind af hippocampus ved depression Værre ved ﬂere depressioner Værre ved ubehandlet langvarig depression Forgiftninger Sygdomme: Stofskiftesygdomme Blodprop i hjernen Vigtigt del af det limbiske system Betydning for hukommelsesfunk-‐ tionen Betydning for HPA-‐axen 1.  2.  3.  1.  2.  Mange cortisolreceptorer Følsom for hypercortisolæmi 5 14/11/12 ¡  Opbygning og Cortisol forhøjet hos ca. 50 % deprimerede ptt. Abnorm dexametason suppressionstest ¡  Kan forklare nogle af depressionens symptomer ¡  Kan medføre atroﬁ af hippocampus ¡  Dette medfører formentlig dårligere psykologisk funktion, måske demens ¡  Øget Stress-‐overfølsomhed ¡  Øger risikoen for nye depressioner ¡  Processen kan modvirkes ved behandling! ¡  nedbrydning af ¡  §  Synapser §  Dentritter §  Neuroner! ¡  Øges af §  Antidepressiv medicin §  ECT §  Motion §  Psykoterapi? ¡  Mindskes af §  Cortisol §  Stress §  Depression ¡  Alexopoulos 1990, Krishnan ¡  Kardiovaskulære risikofaktorer ¡  Særligt dys-‐exekutivt syndrom ¡  Dårlig indsigt ¡  Svære at behandle ¡  Dårlig prognose ¡  Meget stor recidivrisiko (100%) ¡  Arteriosclerose §  Rygning §  Hypercholesterolæmi §  Hypertension §  Diabetes ¡  Immunforstyrrelser ¡  Koagulationsforstyrrelser 6 14/11/12 h v ¡  ¡  ¡  Øget forekomst hos deprimerede pt. (2-‐5x) Særligt hos ptt. med sen debut Fremkaldes ikke af §  Antidepressiva, litium eller ECT Medfører dårligere kognitiv funktion selv hos raske ¡  Risikofaktorer ¡  §  §  §  §  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  Ingen motoriske eller sensoriske symptomer Kognitive symptomer Depression Hyppighed: 10% Forøget risiko for at dø af AMI Hypertension Diabetes Arteriosclerose Rygning ¡  Psykomotorisk hæmning ¡  Øget risiko for behandlingskomplikationer ¡  Værre kognitive deﬁcits ¡  Dårlig prognose, mht. recidiv og demens ¡  Læsioner i fronto-‐striatale pathways vigtige for depression og for cognitive deﬁcits 39 Behandling: Ingen behandling Let Depression Svær Depression ¡  Depression har en tendens til at vende tilbage Støttende samtaler ¡  Hurtigere og hurtigere og værre og Samtaleterapi evt. medicin ¡  Det er meget lettere at behandle i starten ¡  Depression kan måske give hjerneskade Medicin + Samtaleterapi afpasset efter patientens tilstand værre, hvis den ikke behandles ¡  (Sekundær) forebyggelse kolossalt vigtig 7 14/11/12 ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  Virker kun på sygeligt forsænket stemningsleje Virker efter 2 uger (op til 6 uger) Virker på 60 % af de behandlede Meget billig behandling ift. sygemelding, tabt produktivitet pga. selvmord etc. Virker bedst kombineret med samtaler, medicinsk beh. må aldrig stå alene Risiko for recidiv indenfor ½ år Meget eﬀektiv profylakse Tidlig opsporing vigtig! Ordentlig diagnostik Hurtig og aggressiv behandling: psykoterapeutisk & medicinsk Øget opmærksomhed blandt risikogrupperne: §  §  §  §  §  §  §  §  Enlige På institution Kognitive deﬁcits Kroniske somatiske sygdomme Kardiovaskulære sygdomme Smertetilstande Stressful life events Tidligere depressioner ¡  Kognitiv terapi ¡  Interpersonel psykoterapi ¡  Korttidsterapi (12-‐14 gange, 1 gang ugentligt) ¡  Virker efter nogle (2) måneder ¡  Dokumenteret eﬀektive ¡  Fokus: her og nu situationen ¡  “Hjemmearbejde” ¡  KT: identiﬁcere negative automatiske tanker ¡  IPS: analysere forholdet til de nærmeste ¡  Successrate: 60-‐70 % ¡  Kan glimrende kombineres med medicin Psykiatere Praktiserende læger Sygeplejersker Psykologer Sundhedsøkonom Fysioterapeut Patientorganisation Depressioner er hyppige sygdomme Som ofte ikke behandles Som kan være skadelige for hjernen Årsagerne er en blanding af psykologiske, sociale og biologiske faktorer ¡  Depression kan behandles med godt resultat ¡  ¡  ¡  ¡  §  Psykoterapeutisk §  Medicinsk ¡  ¡  ¡  Virker behandlingen ikke skal den seponeres! Forebyggelse meget vigtig Læse mere? Se: §  www.videbech.com §  www.netdoktor.dk 8 14/11/12 ¡  Hovedpine ¡  Kvalme, nedsat appetit ¡  Nervøsitet / angst ¡  Søvnløshed (bør ikke gives til natten) ¡  Sexuelle bivirkninger ¡  Følelsesmæssig dæmpning ¡  (Mani) Frank et al. 1990 Craving Misbrugsstoffer Antidepressiva +++ 0 Svækket evne til at styre brugen +++ 0 Symptomer ved seponering +++ + Tolerans +++ 0 Dominerende rolle mht. prioritering +++ 0 Vedblivende brug trods skadevirkning +++ 0 ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  ¡  TCA §  ”Inﬂuenza” muskelsmerter, rysteture, eksessiv sveden, hovedpine, kvalme §  Søvnløshed, mareridt §  Mavesmerter ¡  SSRI & Venlafaxin §  §  §  §  ¡  ”Inﬂuenza” Svimmelhed Elektriske stød Grådanfald MAO §  Konfusion og psykose Information: Seponeringssymptomer ikke arængighed (craving, tolerans!) 1/3 til 1/2 af alle patienter Debut: ca. 2-‐4 dage efter seponering Aftrapning over 4 uger (ﬂuoxetin hurtigere) Behandling: §  Ingen behandling §  Genoptagelse af behandlingen §  Starte ﬂuoxetin 9