Session 1 Symptomer og behandling

Undervisning for pårørende
Unipolar depression
Symptomer og behandling
Program
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Velkomst
Program
Præsentation af undervisere og deltagere
Rammerne: ex. tavshedspligt, forventninger
Fakta
Symptomer og diagnose
Årsager (sårbarheds-stressmodellen)
Behandling: indlæggelse, medicin, ECT, metoder til at
reducere de depressive symptomer
Familien
Netværk, litteratur
Evaluering
Fordomme om depression
•
•
•
•
•
•
•
•
Det kan ikke passe, du skal have piller for at klare dit liv
Man kan snakke sig ud af en depression
Du har så meget at være glad for
Tag dig nu sammen
Han er bare doven
Han er svag
Han pjækker bare
Han har dårlige nerver
Fakta om depression
•
•
•
•
•
•
Livstidsrisikoen for at få en depression ligger på 17 – 18%
Punktprævalensen (14 dage) af moderat og svær
depression er på 2,6 %
Generelt er forekomsten højest hos kvinder
Et ukendt antal har en skjult depression
20% vedvarende depressive symptomer/kronisk depression
Selvmordsrisikoen er 15 % gange højere
Fakta om depression
•
•
•
•
•
60 % risiko for tilbagefald ved 1. depression
80 % risiko for tilbagefald ved 2. depressioner
Depressionens sværhedsgrad øges med antallet af
depressioner, ligesom intervallet mellem episoderne bliver
kortere og kortere
Effektiv forebyggelse af nye episoder er derfor af meget
stor betydning
Optræder ofte samtidigt med andre lidelser (angst,
misbrug, hjertesygdomme)
Kilde: Referenceprogram for unipolar depression, Sundhedsstyrelsen 2007
Kernesymptomer
•
Nedtrykthed
•
Nedsat lyst eller interesse for almindelige aktiviteter
•
Nedsat energi, øget træthed
Ledsagesymptomer
•
•
•
•
•
•
•
Nedsat selvtillid
Selvbebrejdelser
Tanker om død eller selvmord
Koncentrationsbesvær
Agitation eller hæmning
Søvnforstyrrelser
Appetit- eller vægtændring
Andre symptomer
•
•
•
•
Irritabilitet og aggressiv adfærd
Smerter og andre kropslige symptomer
Angst
Tab af sexlyst
Depressionsformer
Depressionsdiagnoser
•
•
•
•
•
•
•
•
•
F32.0 Depressiv enkeltepisode, lettere grad
F32.1 Depressiv enkeltepisode, moderat grad
F32.2 Depressiv enkeltepisode, svær grad
F32.3 Depressiv enkeltepisode, svær grad + psykotiske
symptomer
F33.0 Periodisk depression, p.t. lettere grad
F33.1 Periodisk depression, p.t. moderat grad
F33.2 Periodisk depression, p.t. svær grad
F33.3 Periodisk depression, p.t. svær grad + psykotiske
symptomer
F34.1 Dystymi
Sårbarheds-stressmodellen
maximum
stress
tærskel
syg
rask
minimum
lav
UDVIKLET AF ZUBIN OG SPRING 1977
sårbarhed
høj
Sårbarheds-stressmodellen
•
Sårbarhedsfaktorer: Særlige anlæg, enten nedarvet
og/eller erhvervet gennem opvæksten (biologi,
personlighed eller langvarige sociale belastninger)
•
Udløsende faktorer: Særlige udløsende forhold, såkaldte
stressorer, dvs. sociale, psykologiske eller biologiske
belastninger
Pleje og behandlingen kan bestå af
følgende elementer
•
•
•
•
•
•
•
•
Indlæggelse: pleje, omsorg og miljøterapi
Medicinsk behandling
ECT
Indlæring/tilegnelse af metoder, der kan reducere de
depressive symptomer
Terapeutiske samtaler
Undervisning individuelt og i grupper til patienter
Undervisning og vejledning til pårørende
Koordination i forhold til samarbejdspartnere
Miljøterapi
Miljøterapi og formål: at skabe betingelser, der muliggør og
fremmer positiv forandring af patientens psykiske tilstand
Miljøterapi: modvirker negative konsekvenser af indlæggelsen
Miljøterapi består af:
• Kontaktpersonsfunktion
• Morgenmøde, aftenmøde
• Praktiske opgaver i afsnittet
• Aktiviteter ex. motionstilbud
• Undervisning
• Tilbud om at etablere relationer og indgå i det sociale
fællesskab
Miljøterapi og betingelser: trygt og sikkert miljø
Medicinsk behandling
•
•
•
•
•
Antidepressiva
Antipsykotica
Stemningsstabiliserende medicin
Beroligende medicin
Sovemedicin
ECT – elektro-convulsiv-terapi
•
•
•
Via 2 elektroder på kraniet tilføres patienten elektronisk
strømimpulser, der udløser et kortvarigt universalt
krampeanfald.
Under behandlingen er patienten i narkose
Der gives normalt 8-10 behandlinger, to gange ugentlig
Bivirkning: Hovedpine. Hukommelsesforstyrrelser kan
forekomme i en periode
Tilegnelse af metoder der kan reducere
de depressive symptomer
•
•
•
•
•
Nedsat lyst og energi – aktivitetsplanlægning med hvile,
pligt, lystbetonede betonede og fysiske aktiviteter
Selvbebrejdelse med negative (depressive) tanker –
omstrukturering af tænkning med kolonneskema, huskekort
og ”aftenterapi”
Selvmordstanker – skalering efter kriseplan
Koncentrationsbesvær – skriftligt materiale
Søvnforstyrrelser – søvnhygiejne
Aktivitetsplanlægning
• Pligtaktiviteter”
opdeles i små delopgaver
• Lystaktiviteter prioriteres højt
• Motion, sundhedsstyrelsen anbefaler 45
min daglig
• Hvile
• Sociale kontakter
• Skrives i aktivitetsplanen: dagligt / ugentligt
De negative tanker
•
Selvkritisk og selvnedvurdering
•
Nedvurdering af omgivelserne
•
Håbløshed over for fremtiden
Omstrukturering af tænkning
Situation Følelser
1
Der er
aften, er
alene
hjemme.
Sidder i
mørket i
stuen.
Hører
pludselig 2
en lyd fra
kælderen
Tanker
1. Det er en
indbrudstyv
Adfærd
1
2. Det er den
søde kat der
fanger mus
2
Alternative
tanker
Aftenterapi
Hjælper til at få øje på de positive eller neutrale
hændelser i løbet af en dag
•
•
•
Vurdere hver aften dagens hændelser og aktiviteter
Udvælg det bedste der er sket i løbet af dagen
Skriv dette ned i bog
Kriseplan ved selvmordsrisiko
Tilstand
Handling (afledende/beroligende aktiviteter, kontakt til
(tanke, følelse, krop, adfærd)
netværk og behandlingssystemet)
0
Du har ingen selvmordstanker
1
Det er ikke til at holde ud. Det Læse fakta og information om depressionsbehandling. Se
var bedre, hvis jeg ikke var her. undervisningsmateriale og evt. huskekort
Ex.:
2
Kortvarige konkrete tanker om Lave lystaktivitet:
selvmord. Kan afvise tankerne. Lave fysisk aktivitet:
Ex.:
Lave beroligende aktiviteter:
Tage PN beroligende medicin:
Fortælle personale om din tilstand
3
Længerevarende og
påtrængende tanker om
selvmord. Konkrete tanker om
hvordan og hvornår dette kan
foregå.
Ex.:
Fortælle personale og om min tilstand.
Ved hjemmebesøg:
Fortælle pårørende om min tilstand
Ringe til afsnit S1. Tlf.; 72137110
Kognitive vanskeligheder
•
•
•
•
•
•
Nedsat mentalt tempo: ”låg på”
Nedsat evne til igangsætning: ”startknap er gået i stykker”
Ændret sansning og perception (forstå og bearbejde indtryk):
ex. smag, lugte og lyd
Nedsat opmærksomhed og koncentration: lange sætninger,
dele opmærksomhed, ”mange bolde i luften”
Indlærings- og hukommelsesbesvær: glemsomhed +
opmærksomheds problemer hindre indlæring
Vanskeligheder med overblik og planlægning: ex. indkøb og
madlavning
Strategier
Problem
Løsningsmuligheder
Vanskeligheder med
opmærksomhed
og
koncentration
•Sørg
for ro og orden omkring dig undgå ex.
at have radioen tændt ved læsning
•Arbejd med en opgave ad gangen og del
den i mindre dele
•Hold pauser
•Skab ro til samtale
•Undgå for mange stimuli, undgå ex. at
købe ind, når der er mange mennesker
Søvnhygiejne ex.
•
•
•
•
•
•
•
•
Sov på faste tidspunkter, og stå op på samme tid hver dag
Undgå at sove længe om dagen
Vær udendørs i dagslys i mindst ½ time daglig
Lad dagen få en god nedtoning
Skab et godt sovemiljø
Gør brug af ritualer før sengetid
Brug gerne afspændingsøvelser
Aflys ikke aktiviteter dagen efter en dårlig nattesøvn