Evidensbaseret
kateterpleje
• FSOS
• Fredericia
• 17.marts 2015
Hvorfor fokus på kateterpleje
• Urinvejsinfektioner udgør næsten 30 % af de
nosokomielle infektioner
• Ca. 2,5 % af alle hospitalsindlagte pådrager
sig en urinvejsinfektion.
• 10-17 % af alle indlagte får anlagt KAD
• Incidensen af bakteriuri skønnes til 3-10% pr
dag svarende til en risiko på 100% efter 10
dage.
Susanne Vahr
Hvorfor fokus på kateterpleje
• Patienter med KAD har :
• En 10 gange øget risiko for UVI
• En 3 gange større risiko for bakteriæmi
• 1-4 % af patienterne med bakteriæmi udvikler
sepsis
• 13-30 % af patienterne med sepsis dør.
• Konklusion: Fokus på kateterpleje kan redde liv.
Susanne Vahr
Formålet med kateterpleje
• At undgå bakteriuri
• Ved korttidskateterisation kan bakteriuri i vid
udstrækning undgås ved at følge specifikke
retningslinjer
• Ved langtidskateterisation (>21 dage) er målet at
undgå, at bakteriurien giver symptomatisk infektion.
Susanne Vahr
Urinvejsinfektioner
• Definition:
Tilstedeværelsen af
kliniske tegn og
symptomer fra
urinvejene samt
tilstedeværelsen af
en eller flere
mikroorganismer
Susanne Vahr
Bakteriuri
Bakterier uden leukocytter kan skyldes
kontaminering fra vagina (pladeepithelceller),
gammel urin, basisk urin. Bakterietallet fordobles på
20 min ved stuetemp. Urin opbevares på KØL!
Susanne Vahr
Urinvejsinfektion
• Forløb:
• ukompliceret UVI
• kompliceret UVI
• asymptomatisk bakteriuri
Susanne Vahr
Asymptomatisk bakteriuri
• ≥ 105 bakterier pr. ml. urin af samme bakterie i to
prøver taget med 24 timers mellemrum hos patient
uden symptomer på UVI
• Forekomst:
skolepiger: 1 –2 %
• seksuelt aktive unge piger: 5 %
• kateter á demeure: 100 %
• RIK og SIK: 50 %
• ældre på institution: 15 –50 %
• ældre uden for institution 10 –20 %
Susanne Vahr
Asymptomatisk bakteriuri – hvem skal
undersøges
• Da det kun er risiko patienter, der skal behandles,
er det også kun disse der skal undersøges
Susanne Vahr
Hvordan finder bakterierne vej til blæren
Susanne Vahr
Hvordan finder bakterierne vej til blæren?
Susanne Vahr
Infektionsrisiko ved kateter á demeure
• KAD udgør den største risiko for udvikling af UVI,
• Derfor skal der altid være en klinisk indikation for
anlæggelsen
• infektionsrisiko øges med 5 % pr. dag
• efter 3 uger har 100 % bakteriuri
Susanne Vahr
Indikation for anlæggelse af blærekateter
• urinretention, som ikke kan behandles med SIK
• neurologisk dysfunktion af blæren, som ikke kan
behandles med SIK
• kraftig blødning i urinvejene
• måling af timediurese
• peroperativt ved langvarige indgreb og ved indgreb,
som kræver blæretomhed
• ved patienter, hvor ingen alternative løsninger kan
anvendes.
Susanne Vahr
Hjælper antibiotikabehandling ved KAUVI?
• Antibiotika behandling ved KAD nedsætter ikke
risiko for infektion og følgetilstande
• Medfører altid selektion af mere resistente bakterier
• Bakterierne kan ikke udryddes
• Kun indiceret ved feber, kulderystelser og
lændesmerter
• Kun dyrkning ved symptomer –plumret og
ildelugtende urin er ikke symptomer
Susanne Vahr
Behandling af kateterassocieret UVI
• AB- behandling opstartes kun ved febril infektion
• Urin D/R tages fra inden opstart af AB
• Kateteret bør skiftes inden opstart af AB
behandling, såfremt det har ligget mere end 7 dage
( Tenke et al., 2007)
Susanne Vahr
Tranebær som forebyggelse af UVI
- fup eller fakta?
• Der er ikke evidens for, at tranebær kan forebygge
UVI hos kateterbærer(Guay 2009,Jepson 2008)
• Der er evidens for, at tranebær kan forebygge UVI
hos kvinder med recidiverende UVI (Jepson & Craig, 2010)
• Der er ikke evidens for, at tranebær forebygger
enkrustationer på katetre. Den vigtigste faktor for
forebyggelse af enkrustationer og kateterstop er et
højt væskeindtag (Morris& Stickler, 2001)
Susanne Vahr
Valg af kateter
Susanne Vahr
Fyld ballonen korrekt
Susanne Vahr
Glycerin eller sterilt vand i ballonen?
Susanne Vahr
Korrekt fixering af kateteret
Susanne Vahr
Komplikationer
• Urinvejsinfektion
• Epididymitis
• Kateterstop – enkrustationer
• Blæresten
• Iatrogen trauma – via falsa,uretralstriktur,
paraphimosis
• Blærespasmer – blæresmerter
• Hæmaturi
• Blærekræft
Susanne Vahr
Komplikationer til anlæggelse af kateter
glans
Penoscrotal vinkel
blærehalsen
Susanne Vahr
Komplikationer
Susanne Vahr
Hvad er der evidens for ved korttidsdrænage
• Vurder om den kliniske indikation for
anlæggelse af KAD er tilstede (1a)
• Anvend aseptisk teknik ved anlæggelse af
kateteret (1b)
• Anvend mindst mulige kateter og
ballonstørrelse (IV)
• Anvend lukket sterilt drænagesystem (1a)
Susanne Vahr
Hvad er der evidens for ved korttidsdrænage
• Udfør almindeligt nedre toilette
• Undgå rutinemæssigt skift af kateteret
• Anvend en ren beholder til hver patient, når
urinposen tømmes
• Undgå skylning af kateter og blære
Susanne Vahr
Hvad er der evidens for ved korttidsdrænage
• Placering og fixering af kateteret (1b)
• Udfør håndhygiejne ved enhver
manipulering af kateteret (IV)
• Dokumentation af anlæggelsesdato og
hyppigheden og plejen skal være beskrevet
for den enkelte patient
• Seponer kateteret så hurtigt som muligt (1b)
• Sølv-coatede katetre kan nedsætte risikoen
for asymptomatisk bakteriuri.
Susanne Vahr
Hvad er der evidens for ved langtidsdrænage
• Der vil altid være bakteriuri ved
langtidsanlæggelse(>21 dage)
• Målet bliver at forebygge symptomatisk infektion
• Kateterdysfunktion/displacering
• Mekanisk/toksisk skade på urinvejene
• Antibakteriel behandling anbefales kun ved febril
infektion
• Skift af kateter ved antibakteriel behandling
Susanne Vahr
Hvad er der evidens for ved langtidsdrænage
• Vurder om den kliniske indikation for anlæggelse af
KAD er tilstede (1a)
• Anvend aseptisk teknik ved anlæggelse af kateteret
• Anvend mindst mulige kateter og ballonstørrelse
• Anvend rene poser/ventiler som skiftes ved behov,
mindst en gang ugentlig.
• Genbrug af urinvejsposer medfører risiko for
krydskontaminering på institutioner.
• Afklemningsregime kan anvendes
Susanne Vahr
Hvad er der evidens for ved langtidsdrænage
• Placering og fixering af kateteret
• Tilsyn og pleje/ håndhygiejne (IV)
• Dokumentation af anlæggelsesdato og
hyppigheden og plejen skal være beskrevet for den
enkelte patient
• Seponer kateteret, hvis muligt
• Sølv-coatede katetre nedsætter ikke risikoen for
UVI
Susanne Vahr
Kateterballon uden og med aspiration
Susanne Vahr
Poseskift
• Ved korttidskateterisation anvendes steril pose
• Posen skiftes ikke = lukket system
• Brydes systemet ved fx skylning, påsættes ny steril
pose
• Bruges natpose, tilkobles denne den sterile pose.
Natposen genbruges ikke.
Susanne Vahr
Poseskift
• Ved langtidskateterisation anvendes rene poser
• Poserne skiftes ved behov og mindst en gang
ugentlig
• Genbrug af poser medfører risiko for
krydskontaminering, såfremt det er
sundhedspersonale, der skifter posen.
Susanne Vahr
Vil du vide mere ?
• www.ssi.dk klik på ” smitteberedskab” og
på ”infektionshygiejne” og vælg ”
urinvejsinfektioner”
• EAUN guidelines kan hentes på www.eaun.org
• National Infektionshygiejniske Retningslinjer: ”
Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med
urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler” SSI
2015
• KAD pakken på www.sikkerpatient.dk
Susanne Vahr