INSTRUKS Sygeplejen, Varde Kommune Dok. nr. 143323/14 Titel Kateter a`demeur, pleje af Afdeling Sygeplejen jvf. Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven Formål Velfungerende kateter Forebygge infektion Hensigtsmæssig fixering af kateter og pose Indhold/fremgangsmåde For at sikre frit afløb fra blæren er der anlagt urethralkateter. Selve kateteret vaskes fra urinrørsåbningen og ud til slangen på urinposen. Der henvises til instruks i nedre toilette. Kateterskift. Kateteret skal skiftes minimum hver 3. måned af sgpl. eller SSA efter delegering. På grund af kalkdannelse med videre kan hyppigere skift komme på tale. Kateteret skal skiftes i forbindelse med opstart af behandling af blærebetændelse. Fixering Mænd: Penis lægges op ad maven. Evt. fikseres kateteret med plaster. Lad kateteret løbe i en blød bue til hofte og siden til låret/læg, hvis der skal kobles en urinpose til. En fordel med stramme underbukser eller fikseringstrusse. (Se tegning nederst på siden.) Urinposen holdes på plads i et ”bukseben” af enten elastik eller bomuld. Kvinder: Fiksering af kateter efter ønske. Fiksering af kateteret på maven giver færrest gener, idet fiksering på låret bevæger kateteret i takt med ben bevægelser. Urinposen holdes på plads i et ”bukseben” af enten elastik eller bomuld. Tømmes, når den er ¾ fuld og skiftes efter behov - dog mindst 1 x ugentlig. Ved ildelugtende og inficeret urin skiftes posen mindst 1 x daglig. Ved brug af ventil skiftes denne 1 x ugentligt. Vær omhyggelig når selve katetret og slangen skilles ad. Kateteret og slangens studs må ikke røre noget og skal hurtigt på plads. Brug handsker også selvom du kun skal tømme urinposen. Man kan godt have ”gang i” to urinposer, en med kort slange til om dagen og en med lang slange om natten. Natposen kobles direkte i studsen på dagposen, så borgeren ved sengeleje har 2 poser på – en på låret og en på sengekanten. På denne måde begrænses skift af urinposer direkte til kateteret mest muligt. Husk at åbne ventilen i bunden af dagposen ved tilkobling til natposen. Natposen skiftes dagligt ved institutionslignende forhold – f.eks på plejecentre. Side 1 af 3 INSTRUKS Sygeplejen, Varde Kommune Dok. nr. 143323/14 Komplikationer: Kateteret fungerer ikke Observer følgende: Er der knæk på slangen? Sgpl./SSA kontrollerer følgende: Korrekt placering i blæren kontrolleres ved at tømme ballonen, skubbe kateteret 2 – 4 cm længere ind i blæren, hvorefter ballonen fyldes igen. Træk kateteret tilbage til du mærker modstand. Ved tilstopning. Der skal almindeligvis ikke skylles på kateteret, men ved tilstopning kan det være påkrævet. I så fald kontaktes sgpl. og der anvendes isotonisk NaCl som skyllevæske og en jeanet-sprøjte (60 ml) for at kunne trække væske og evt. kalkdannelse med ud. Ved gentagne tilstopninger pga. kalkdannelser, kan der evt. i samråd med egen læge skylles med Urotainer. Det kan være nødvendigt at skifte kateter før tid. Dog må kateteret højst ligge i 3 mdr. Urinlækage Trods et velfungerende kateter kan der forekomme urinsivning fra urinrøret. Dette kan skyldes blærekramper. Borgeren kan føle kraftig vandladningstrang og smerter ved blæreregionen. Dette kan i nogle tilfælde afhjælpes med medicinsk behandling. Kontaktsygeplejerske/læge. Blærekramper kan især være et problem hos borgere med visse neurologiske lidelser, samt hos borgere, der har haft kateter i længere tid. Uklar urin Efter 7-10 dage vil borgere med kateter have bakterier i urinen. Det er dokumenteret og kræver normalt ingen behandling, med mindre borgeren får temperaturforhøjelse eller bliver alment påvirket. Et minimum væskeindtag på 2 liter vil ofte afhjælpe problemet. Hvis borgeren skal i antibiotisk behandling, skal kateteret skiftes i starten af behandlingen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring Side 2 af 3 INSTRUKS Sygeplejen, Varde Kommune Dok. nr. 143323/14 Udarbejdet af Godkendelse Dato for næste revision Referencer Kontinenssgpl og Lise Egholm Rigmor Jensen, leder af Sygeplejen. D. 5.1.2015 August 2017 Dansk Standard 2. udgave 1. oktober 2012 ”Styring af infektionshygiejne i Sundhedssektoren – del 6” Side 3 af 3
© Copyright 2024