1. No category

____________________________________________________________________________________________________________
Reportage - forløbsvejledning
Af Anja Qvist
Godt at vide, før du går i gang
Færdigheds- og vidensmål i forløbet
Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål
forløbet opfylder.
Niveau
5.–6. klasse
Tidsforbrug
Omkring 10-12 lektioner.
Mål
Målet med forløbet er at give eleverne forståelse for reportagens genretræk. Når eleverne kender
genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere en reportage og at
skrive deres egne reportager, hvor de ved at gengive iagttagelser giver læseren en oplevelse af at
være på stedet.
Metode
Hvad ved du?
Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved
at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret.
Analysér
Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får
indgående kendskab til genrespecifikke træk.
1
____________________________________________________________________________________________________________
Planlæg
Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive.
Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem
planlægningen og strukturerer deres svar.
Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen
tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren.
I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven.
Skriv
Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan
foregå i skoletiden eller derhjemme.
Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen
kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev.
Arbejdsform
I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der
er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde
alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler.
I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren
foretrækker det.
2
____________________________________________________________________________________________________________
Faglige mål
Forløbet og de faglige mål introduceres.
Indledning og målsætning for forløbet
Læreren introducerer reportagegenren og de faglige mål.
Mål for forløbet:
• Eleverne skal lære reportagegenren at kende ved at læse og undersøge reportager
• Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen reportage
Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet.
• Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb?
• Er der noget du vil arbejde særligt med?
Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en
målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren.
3
____________________________________________________________________________________________________________
1. fase: Hvad ved du?
Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab se og læse reportager i aviser, blade og på
nettet og tale om deres kendskab til genren. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden,
eleverne allerede har om genren, forberedes de på det forestående arbejde. Arbejdet tager
udgangspunkt i læsning af eksempelteksten Kongen af karamelpapir.
På side A får eleverne nogle praktiske informationer.
Side B
Hvad ved I om reportager?
Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet forklarer læreren,
hvad det bruges til og modellerer, hvordan man udfylder det.
Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I
den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre
kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært.
Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen.
På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet.
Side D
Hvad handler reportagen om?
Eleverne laver førlæsningsaktiviteter. De skal her forsøge at forudsige handlingen i teksten ud fra
billedet. På side E er der mulighed for opsamling i klassen.
Side F
Åbn teksten - Læs reportagen
Reportagen ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller
den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes.
Side G
Tal om reportagen Kongen af karamelpapir
Eleverne skal svare på spørgsmål, hvor de med udgangspunkt i den konkrete reportage forholder
sig personligt til indholdet.
Side H
Tal om reportager
Eleverne taler generelt om reportagen som genre og svarer på, hvem der skriver, og hvem der
læser reportager.
Side I
Hvorfor er teksten en reportage?
Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner en reportage og
skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan
4
____________________________________________________________________________________________________________
byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten
får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side J er der mulighed
for fælles opsamling i klassen.
5
____________________________________________________________________________________________________________
2. fase: Analyse
Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Sportsånd, slikorgie og sure sokker. Læreren
skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse.
På side A introduceres eleverne til forløbet.
Side B
Lyt til din lærer
Åbn pdf’en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er den samme, som den
klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, med undtagelse af at læreroplægget indeholder
påtegninger om artiklens genretræk.
De fremhævede elementer er dem, som skal
have fokus i oplægget. Læreren skal under
oplægget introducere eleverne til det
fagsprog, der knytter sig til reportagen.
Eleverne skal både have kendskab til
formålet med teksten, til de sproglige træk,
til tekstens opbygning, indhold og andre
kendetegn.
NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst.
Dvs., den der er uden påtegninger. Teksten hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer
selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem
for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget
lokalt på computeren bagefter.
6
____________________________________________________________________________________________________________
Følgende emner bør omtales i læreroplægget
Formål
Formålet med en reportage er at informere om begivenheder og underholde sine modtagere ved
at berette om hændelser på en måde, så modtageren får en følelse af at have været på stedet.
Opbygning
En reportage fortæller om en begivenhed, der er sket i den virkelige verden. Det er en faktatekst
med faktuelle oplysninger fra begivenheden. Reportagen har en indledning, der forsøger at fange
læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Derfor begynder den med det, som
journalisten vurderer, er det mest interessante for læseren.
Reportagen giver svar på hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvornår.
Sprog
Sprog: Læseren skal have en oplevelse af ”at have været på stedet”, og der er derfor mange
beskrivelser i teksten. Beskrivelserne bygger på sansninger og fremhæves blandt andet med
brugen af tillægsord.
Reportagen skrives i nutid. I rubrikken kan der være bogstavrim, eller der kan være ordspil og
talemåder.
Andre kendetegn
Interviews og citater: Der kan være citater i teksten fra folk, der bliver interviewet af journalisten.
Det er deres oplevelse af begivenheden, der kommer frem.
Afsender: Påpeg gerne, at journalisten ikke citerer sig selv (objektivitet) og ikke giver sin egen
mening til kende.
Layout
Layout: Overskriften kaldes en rubrik. Den skal med højst fire ord fortælle, hvad artiklen handler
om. Teksttypen er større end øvrig tekst på siden. Underrubrikkens teksttype er mindre end
rubrikkens, men større end øvrig tekst. Den opsummerer artiklen. Oplysninger, der kommer frem i
underrubrikken, skal uddybes i artiklen. Brødteksten sættes i spalter. Læreren bør vise eleverne,
hvordan man laver spalter i skolens tekstbehandlingsprogram.
Foto: Teksten kan ledsages af et foto, der illustrerer indholdet i artiklen. Journalistens navn står i
en byline.
Billedtekst: Der er en billedtekst placeret under fotoet. Den knytter sig både til billede og tekst.
Billedteksten skal ikke være en gentagelse af oplysninger, der fremkommer i teksten, men et
supplement.
7
____________________________________________________________________________________________________________
Side C
Læs teksten
Eleverne læser reportagen Sportsånd, slikorgie og sure sokker individuelt eller i fællesskab.
Teksten kan læses på skærmen eller printes ud.
Side D
Få styr på teksten med hv-spørgsmål
Ved at besvare en række hv-spørgsmål om tid, sted, tilstedeværende osv., analyserer eleverne
teksten.
På side E kan eleverne sammenligne svar i klassen.
Side F
Undersøg sproget - Beskrivelser
Målet med de sproglige øvelser er at gøre eleverne bevidste om, hvordan sansninger bruges som
virkemiddel i teksten.
Eleverne skal finde eksempler på beskrivelser i teksten og relatere dem til sanser. Opgaven løses
med et tankekort.
Side G
Undersøg sproget - Tillægsord
Eleverne skal fokusere på brugen af tillægsord for at blive bevidste om, hvordan tillægsordene kan
gøre sansebeskrivelserne detaljerede. Eleverne skal finde tillægsord og fjerne dem fra teksten for
at se, hvordan ordklassen påvirker helheden.
På side H er der mulighed for opsamling i klassen.
Side I
Undersøg sproget - Citater
I øvelsen har eleverne fokus på brugen af citater, og analysen vil vise dem, hvordan citater fra
forskellige personer kan inddrage holdninger til den begivenhed, der er i fokus.
Eleverne finder citater, som de skriver ind i et kolonnenotat. Bagefter svarer de på spørgsmål om
citaterne.
På side J er der mulighed for opsamling i klassen.
Side K
Sammenlign reportagerne
I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to reportager, men også om
forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve
abstraktionsniveauet fra de konkrete reportager til genren generelt.
På side L kan eleverne sammenligne deres svar i klassen.
Side M
Opsamling
Som afslutning på analysen lægges der op til at eleverne kan samle op på den viden, de har fået
gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved
du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte.
8
____________________________________________________________________________________________________________
3. fase: Planlægning
Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen reportage med hjælp fra den
interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan
læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne
kommer med input, læreren tænker højt og skriver.
For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet,
besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de
relevante elever.
Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis
læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en
mulighed.
Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver
del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til
skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er
altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen
kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen.
Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige reportage, opfordres der til den fjerde og sidste
skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige
skriveprojekter.
Planlæg, del 1.
I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives,
dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé.
Skrivekonferencen
Ved konferencen afklarer lærer og elev formålet med artiklen (klasseavis, skolebladet,
højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse).
•
Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det?
Eleverne har inden konferencen truffet valg om begivenhed samt besvaret alle hv-spørgsmål, der
knytter sig til begivenheden. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave
er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få overblik over den
fiktive begivenhed.
•
•
•
Hvorfor har du valgt netop denne begivenhed?
Hvad ved du om den slags begivenheder?
Har du oplevet/læst om noget tilsvarende?
9
____________________________________________________________________________________________________________
Planlæg, 2. del.
I anden del skal eleverne prioritere rækkefølgen af de oplysninger, der skal med i teksten. Eleverne
laver dermed en disposition, som tager udgangspunkt i besvarelsen af hv-spørgsmål.
Før eleverne skriver de første sætninger, skal de lave en oversigt over de sansebeskrivelser, de kan
benytte i teksten. Bagefter skriver de en indledning til reportagen på baggrund af de valg, de har
truffet om prioritering og sansninger.
Skrivekonferencen
Til konferencen skal eleverne præsentere deres indledning og disposition for læreren. Læreren
stiller som vejleder kritiske spørgsmål til elevens valg for at tvinge eleven til at overveje, om
han/hun har truffet den rigtige beslutning samt sætte ord på årsagen til de enkelte valg. Målet er
at gøre eleverne bevidste om konsekvenserne af deres valg.
• Hvilken af vores fem sanser kan fortælle mest? Hvorfor?
• Hvorfor har du valgt at prioritere de valgte sansninger?
• Hvad ville der ske, hvis du valgte en anden beskrivelse i indledningen?
Læreren skal gøre eleven opmærksom på, at sansebeskrivelser, der ikke er brugt i indledningen,
kan udbygges og bruges senere i teksten. Konferencen skal forløbe som en samtale, hvor lærer og
elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst.
Planlæg, 3. del.
I tredje del er der fokus på beskrivende tillægsord, rubrik, underrubrik, foto og billedtekst.
Via en sproglig øvelse inspireres eleverne til at udvælge tillægsord, der kan gøre deres beskrivelser
bedre.
Eleverne skriver derefter både rubrik og underrubrik. Den eksemplariske rubrik er på 4 ord, men
det kan fraviges. Læreren skal være opmærksom på, om eleverne skriver spørgsmål i deres rubrik
og sikre, at de vælger en anden løsning. Det skal tydeliggøres, at reportagen ikke er bygget op af
spørgsmål og svar svarende til en vokspop. Eleverne kan med fordel finde eksempler fra aviser og
blade, som de kan lade sig inspirere af.
Skrivekonferencen
Til konferencen medbringer eleven et print af rubrik og underrubrik samt oversigten over
tillægsord. Læreren stiller kritiske spørgsmål til elevens forslag, eleven argumenterer for sine valg
og kan på den måde bringes videre i processen. For svagere elever kan det være en fordel, hvis
konferencen bærer præg af at være en brainstorm, hvor lærer og elev i fællesskab finder
løsninger.
Konferencen er først slut, når eleven er klar til at skrive den endelige tekst.
•
•
•
Kan din læser tegne ud fra dine beskrivelser? Hvis ikke, hvad mangler du at beskrive?
Hvad fortæller rubrik og underrubrik?
Hvilke ideer har du valgt ikke at bruge? Hvorfor
10
____________________________________________________________________________________________________________
4. fase: Skriv
I fasen Skriv skriver eleverne deres reportage og uploader teksten til sitet. Den lægger sig i skuffen.
Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den
kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iSkriv via skuffen i
lærerdelen.
Evaluering
Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer,
skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er
klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får
mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med
læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen
skriveproces i sitet.
Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan
læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens
vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt.
Formålet med denne skrivekonference:
• Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt
− Er du tilfreds med resultatet?
− Hvad fungerer godt?
− Hvad fungerer mindre godt?
• Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter
− Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive?
Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan
lærer og evt. elev orientere sig her.
Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor
eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet
med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen.
11
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse
feb-15
Forløbet Reportage dækker de fremhævede mål i skemaet
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
1.
Læsning
Eleven kan læse og
forholde sig til tekster i
faglige og offentlige
sammenhænge
2.
Eleven kan vurdere
relevans af
søgeresultater på
søgeresultatsider
Eleven har viden om
søgerelaterede
læsestrategier
Forberedelse
Eleven kan
orientere sig i
tekstens dele
Eleven kan
sammenholde
Eleven kan gennemføre Eleven har viden om
teknikker til billed- og teksters formål og
billed- og
fuldtekstsøgning
fuldtekstsøgning
indhold med
læseformål
Eleven har viden
om rubrikker,
billeder,
diagrammer og
grafik
Eleven har viden
om teksters
formål og om
læseformål
Afkodning
Eleven kan læse
ukendte ord ved
umiddelbar
genkendelse af de
mest almindelige
orddele
Eleven kan læse
ukendte ord i
fagtekster
Eleven har viden
om morfemer i
danske ord
Eleven har viden
om stavemåde og
betydning af ord i
fagtekster
Planlægning
1.
Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i
skrift, tale, lyd og billede i
formelle situationer
2.
Fortolkning
Eleven kan forholde sig til
almene temaer gennem
systematisk undersøgelse
af litteratur og andre
æstetiske tekster
1.
2.
Forberedelse
Fremstilling
Eleven har viden
Eleverne kan
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven har viden om
om
udarbejde
Eleven kan bruge it- og
konkretisere ideer
it- og
kommenterende og
tænkeredskaber til at få
tænkeskrivning,
anmeldelser,
tænkeredskaber til
forklarende
gennem
ideer
brainstorm og
instruktioner og fremstillingsformer
ideudvikling
tænkeskrivning
mindmap
fagtekster
Eleven kan
Eleven har viden
tilrettelægge
Eleven kan
Eleven
kan
udarbejde
om virkemidler i
processer til
udarbejde
Eleven har viden
Eleven har viden om
forprodukter til
drama og
fremstilling af
dramatiske,
om
synopse, manuskript
dramatiske,
faglige produkter fremstillingsproce dokumentariske og
dokumentariske dokumentar på
og storyboard
film, i tv og på
alene og i
og interaktive
sser
interaktive produktioner
nettet
samarbejde med
produkter
andre
Oplevelse og indlevelse
Undersøgelse
Fortolkning
Eleven kan læse
med fordobling
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke
om måder at
Eleven kan undersøge
en æstetisk teksts
udtrykke teksters teksters rum og tid
stemning
stemning på
Kommunikation
1.
Eleven kan påtage
sig roller i
samtalesituationer
2.
Eleven kan tage
forskellige roller i en
styret debat
Eleven kan
anvende
overskrifter og
fremhævede
ord til at skabe
forståelse af
tekster
Eleven kan udlede
dele af ords
betydning fra
konteksten
Eleven har viden om
scenarier og
tidsforståelser
Krop og drama
Eleven kan
sammenfatte sin
fortolkning
Eleven har viden om
motiv og tema
It og kommunikation
Eleven har viden om
ord og udtryk, der
forklarer nyt stof
Eleven har viden om
ordforståelsesstrategier
Respons
Tekstforståelse*
Eleven kan gengive
hovedindholdet af
fagtekster
Eleven har
viden om
fagteksters
struktur
Eleven kan
anvende
grafiske
Eleven har viden
modeller til at
om grafiske
få overblik over modeller
teksters
struktur og
indhold
Korrektur
Sammenhæng
Eleven kan vurdere
teksters perspektiv
på et emne
Eleven har viden
om metoder til
sammenligning af
teksters
perspektiver
Eleven kan vurdere
teksters
anvendelighed
Eleven har viden
om kriterier for
teksters
anvendelighed
Præsentation og evaluering
Eleven kan give
Eleven kan
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven har viden om
sætnings- og
og modtage
fremlægge sit Eleven har viden
anvende afsnit og
responsmetoder
tekststruktur
respons
produkt for andre om modtagersætte komma
forhold
Eleven kan
respondere
kriteriebaseret på
virkemidler
Eleven kan
Eleven har viden
revidere sin
Eleven har viden om Eleven kan stave alle Eleven har viden om
om revision af
bøjningssystemer og arbejdsproces frem
respons ud fra fastlagte
almindelige ord
arbejdsproces og
ords oprindelse
kriterier
sikkert
mod næste
målsætning
produktions-forløb
Vurdering
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke Eleven har viden om
Eleven kan anmelde
om at læse på, Eleven kan undersøge Eleven har viden om sin tekstforståelse
metoder til
litteratur og andre
gennem medskabelse
fortællertyper
medskabende
fortællerpositioner
mellem og bag
æstetiske tekster
af teksten
arbejde
linjerne
Dialog
Eleven kan kommunikere
med bevidsthed om
sprogets funktion i
overskuelige formelle og
sociale situationer
Sprogforståelse
Eleven kan vurdere
en tekst i lyset af
tekstens samtid
Perspektivering
Eleven har viden om
anmeldelsesgenrer
Eleven kan sætte
teksten i forhold til
andre værker
Eleven har viden om
intertekstualitet
Eleven har viden om
måder at vurdere
tekster på i forhold til
deres samtid
Eleven kan sætte det
læste i forhold til
tekstens samtid
Eleven har viden om
udvalgte historiske
og kulturelle
litterære perioder
Sprog og kultur
Sproglig bevidsthed
Eleven har viden om
Eleven kan bruge
Eleven kan vurdere
Eleven har viden om
Eleven har viden om
muligheder og
Eleven kan indgå i
Eleven kan trække Eleven har viden om
kropssprog og stemme i Eleven har viden om
konsekvensen af
samspillet mellem
frie og formaliserede
sprogligt mangfoldige
faldgruber for
tråde fra et sprog til sprogets historie og
sprog, kultur og sproglig
oplæsning og mundtlig talerens virkemidler
ytringer på
samtaleformer
situationer
kommunikation på
et andet
sprogfamilier
mangfoldighed
fremlæggelse
internettet
internettet
Eleven har viden om
Eleven kan
Eleven har viden om
improvisation,
Eleven kan videndele Eleven har viden om kommunikere i enkle
Eleven kan iagttage Eleven har viden om
Eleven kan skabe fælles
ligheder og forskelle
Eleven har viden om
og samarbejde via samarbejdsmulighed
situationer med
kommunikationsmanuskript,
en kommunikationsfortællinger sammen
mellem dansk, norsk og
debatroller
internettet
nordmænd og
modeller
koreografi og
er på internettet
situation
med andre
svensk sprog
scenografi
svenskere
Alinea