1. No category

Danmark i en globaliseret
verden
Globalisering
The American Century
Internationale organisationer: WTO, FN og NATO
Menneskerettighederne
Globalisering
• Begrebet globalisering betegner det
forhold, at flere og flere fænomener
bliver verdensomspændende.
– Globaliseringen betyder en vækst i sociale
og økonomiske aktiviteter, som overskrider
landegrænserne.
– Globaliseringen betyder, at begivenheder i
én del af verden umiddelbart kan få
konsekvenser i en anden del af verden.
Økonomisk globalisering
• Økonomisk betyder globaliseringen, at
virksomheder lynhurtigt kan flytte store mængder
af kapital fra ét land til et andet.
• Store virksomheder kan placere produktionen i
lande, hvor prisen på arbejdskraft (lønnen) er lav
samtidig med at administration og planlægning
måske foregår et helt andet sted i verden.
• Overskud kan dirigeres til lande med lav
beskatning
• Den økonomiske globalisering indebærer dermed
en øget arbejdsdeling mellem landene.
Eksempel på økonomisk
globalisering
Design og ide
Produktet udvikles i et land , hvor det er muligt at finde højt
uddannet arbejdskraft
I Danmark er lønnen høj, men udvikling og design kræver højt
udannede ansatte
Produktion
Når produktet er designet kan det produceres i et
lavindkomstland
I Kina er arbejdskraften meget lavtlønnet og det er derfor langt
billigere for virksomheden at producere der
Beskatning
Selve moderselskabet kan placeres i et land hvor
virksomhedsbeskatningen er meget lav, så virksomheden ikke
skal betale så meget af sit overskud i skat
Cayman Islands et af de steder hvor virksomhedsbeskatningen
er meget lavere end i Danmark og de øvrige EU-lande
Fordele og ulemper ved
økonomisk globalisering
•
•
•
Økonomisk globalisering vil
ifølge en liberalistisk tankegang
medføre voksende velstand i
alle dele af verden.
På grund af den øgede
specialisering vil landene i
højere grad nøjes med at
producere de varer og
tjenesteydelser, de er bedst til,
og derefter handle med
hinanden.
På den måde mener
liberalisterne at alle bliver
rigere.
•
•
•
Kritikere af den økonomiske
globalisering mener derimod,
at den vil øge uligheden i
verden, fordi ulandene vil blive
fastholdt i en rolle, hvor de
eksporterer råvarer og udfører
det ufaglærte arbejde til gavn
for de rige lande.
Desuden frygter kritikerne, at
der også vil opstå øget ulighed
i i-landene, fordi de ufaglærte
her bliver arbejdsløse.
Endelig kan globaliseringen
betyde, at de største
transnationale selskaber har
større indflydelse på nogle
landes økonomi end landenes
regeringer.
Diskussion
• Hvad er størst ved den økonomiske
globalisering fordelene eller
ulemperne?
• Kan og skal vi gøre noget for at
tæmme den økonomiske
globalisering?
Kulturel globalisering
• Den kulturelle globalisering
betyder, at verdens kulturer og
livsformer påvirker hinanden i
stadig højere grad, og at
kulturerne kommer til at ligne
hinanden mere og mere.
• Den kulturelle globalisering har
medført, at der er opstået en
globaliseret ungdomskultur
med fælles interesser for musik,
mode og TV-serier, og den har
betydet , at vestlige værdier
og vestlig livsstil har vundet
frem over hele verden.
Problemer ved den kulturelle
globalisering
• Den kulturelle globalisering bliver også
mødt med kritik.
– Mange frygter, at de nationale kulturer vil
blive ødelagt, og at sprogene alle vil
komme til at ligne engelsk til sidst.
– Globaliseringen betyder endvidere, at vi
alle bliver bange for de samme ting:
terrorisme, aids, klimakatastrofer osv
Diskussion
• Hvad er størst ved den kulturelle
globalisering, fordelene eller ulemperne?
• Kan og skal vi gøre noget for at tæmme
den kulturelle globalisering?
• Er det godt med den massive indflydelse
fra amerikansk kultur?
• Hvad er specielt dansk ved jer?
• Hvad gør jer og jeres kultur anderledes
end amerikanske unges kultur?
Politisk globalisering
• Politisk betyder globaliseringen en
udbredelse af de vestlige normer og
værdier med krav om demokrati,
menneskerettigheder og markedsøkonomi.
• En af de vigtigste politiske værdier, som har
vundet frem, er forestillingen om de
universelle menneskerettigheder
• Det er blevet langt vanskeligere for
diktaturstater at holde befolkningen hen i
uvidenhed i en verden med satellit-TV og
Internet.
• Men på den anden side kan moderne
massekommunikation også udnyttes
effektivt af et tilstrækkeligt stærkt og kynisk
diktatur.
Interdependens
• Ifølge en liberalistisk opfattelse medfører den
økonomiske, kulturelle og politiske globalisering , at vi alle
bliver mere og mere gensidigt afhængige.
• Denne gensidige afhængighed kaldes interdependens.
• Den øgede interdependens vil i det lange løb medføre
en fredeligere verden.
• Tankegangen er, at man ikke fører krig mod dem, man
handler med.
• Den samme tankegang så vi ved oprettelsen af Den
europæiske Kul – og Stålunion i 1952 og senere EF i 1957
• Men der opstår også globale problemer, fx
miljøproblemer, folkevandringer og terrorisme.
Diskussion
• Hvad oplever I af globaliseringen?
• Tror I det er rigtigt at øget
interdependens vil føre til en
fredeligere verden?
• Hvad tror I der villle ske med den
danske økonomi (import/eksport) hvis
der var krig i Europa?
THE AMERICAN CENTURY
Amerikanske værdier
Amerikansk kultureksport
Amerikansk overherredømme
The American Century
• Det 21. århundrede skal være ”The American
Century”.
• Det mener i det mindste de såkaldt neokonservative amerikanere.
• De neokonservative har ikke grebet deres
visioner ud af den blå luft.
• USA er i dag verdens eneste tilbageblevne
supermagt efter Sovjetunionens sammenbrud.
• USA dominerer verden militært, politisk og
kulturelt.
• Nogle siger, at globaliseringen i virkeligheden
er en amerikanisering af verden.
Amerikanske værdier
• Demokrati, markedsøkonomi, menneskerettigheder og
personlig frihed er alle værdier, som betragtes som nært
forbundne med det amerikanske samfundssystem, og
som går deres sejrsgang over det meste af verden.
• Værdierne er naturligvis ikke kun amerikanske, men
deles af mange andre, fx medlemmerne af EU.
• Disse værdier spredes ikke kun af den amerikanske
regering, men også af den enorme amerikanske
kultureksport og af de store amerikanske virksomheder.
• Virksomheder som General Electric, Ford, Exxon, General
Motors, Apple, IBM og Microsoft er alle blandt verdens
største.
Amerikansk kultureksport
• Kultureksporten består blandt andet af
Hollywood-film, TV-serier, fastfood, tøj
og musik.
Amerikansk militær
•
De amerikansk ledede militæraktioner i Afghanistan
og Irak har været ledsaget af mange udtalelser om,
at de var med til at udbrede demokrati, frihed og
menneskerettigheder.
– Retorikken er dog blevet væsentligt mere afdæmpet i
takt med, at problemerne har tårnet sig op i de to lande.
– Kritikere af USA påpeger, at amerikanske militæraktioner
tidligere har fjernet demokratiske regeringer og erstattet
disse med diktaturer, og at USA i virkeligheden er drevet af
økonomiske motiver, fx ønsket om sikre olieleverancer.
•
Et vigtigt motiv for amerikanske regeringer gennem
tiderne har også været at forhindre lande i at blive
kommunistiske.
– Dette er blandt andet sket i Vietnamkrigen 1959 – 1975.
Modstand mod det
amerikanske overherredømme
• Det amerikanske overherredømme er dog ikke helt
uantastet.
– Terrorister og såkaldte slyngelstater (fx Nordkorea og Iran)
betragtes som en alvorlig sikkerhedsrisiko for USA
– På det økonomiske område kan Kina om en årrække blive
en supermagt.
– Hvis projektet med opbyggelsen af Den europæiske Union
for alvor får vind i sejlene, kan EU blive en konkurrent til USA
på flere områder.
• Men et faktum er, at verden i dag har én dominerende
supermagt.
Diskussion
• Kan I genkende beskrivelsen af USA?
• Er det OK at USA udbreder deres magt
så meget?
• Hvad kan man gøre for at påvirke
udviklingen?
• Hvordan bliver I påvirket af USA?
INTERNATIONALE
ORGANISATIONER OG
MENNESKERETTIGHEDER
Formålet med organisationerne
WTO (World Trade Organization)
FN (Forenede Nationer)
NATO (North Atlantic Treaty Organisation)
Formål med organistationerne
•
Formålet med organisationerne er at løse forskellige typer af internationale
problemer og konflikter.
–
–
–
•
Derfor er landene nødt til at samarbejde i internationale organisationer, men det
internationale samarbejde er svært.
–
–
–
•
Verdens lande er hele tiden nødt til i fællesskab at forhandle om, hvordan de kan løse
internationale problemer og konflikter.
Miljøproblemer rammer fx alle verdens lande, men intet land er i stand til at løse
problemerne alene.
Hvis der udbryder en krig mellem to store lande, kan det også hurtigt blive alle de andre
landes problem.
Landene har ikke altid de samme interesser, og de store lande synes ikke nødvendigvis, at
de er nødt til at lytte til de små lande.
Nogle lande ønsker måske slet ikke at samarbejde, men vil overlade det til andre at løse
verdens problemer.
Et vigtigt problem i internationalt samarbejde er, at et land ofte kan slippe billigst, hvis det
lader de andre lande løse problemerne.
Men hvis alle tænker sådan, så bliver problemerne jo aldrig løst.
WTO
• WTO (World Trade Organization) er en international
frihandelsorganisation, som blev dannet i 1995, og
den havde i 2010 153 medlemslande.
• WTO er for mange blevet synonym med
globaliseringen, og dens topmøder er ofte ramt af
store demonstrationer afholdt af
globaliseringsmodstandere.
• Ved enkelte lejligheder er demonstrationerne
mundet ud i kampe mellem politi og
demonstranter.
WTO´formål
• WTO´s primære opgave er at lave globale aftaler og
regler om handel og overvåge, at de overholdes.
• WTO´s overordnede formål er:
–
–
–
–
At hæve levestandarden og realindkomsten
At sikre fuld beskæftigelse
At udvide verdenshandelen
At arbejde for fuld udnyttelse af verdens resurser
• Det sidstnævnte mål må ikke ske på bekostning af en
bæredygtig udvikling.
• EU´s mærkesager i WTO er miljø og kampen mod
børnearbejde.
Krav til medlemslande
• Som medlemmer af WTO skal landene efterleve princippet om
ikke-diskriminering.
– Dette indebærer, at man ikke må give handelsindrømmelser til
noget land uden også at give det til de andre lande, og at
importerede varer skal behandles på lige fod med nationale
varer.
– Handelsindrømmelser vil sige, at man giver det pågældende
land gunstigere vilkår i samhandelen end andre lande.
• Et vigtigt emne for WTO er aftrapning af
landbrugsstøtteordninger rundt omkring, ikke mindst i EU og
USA.
• Først og fremmest er det WTO´s opgave at bekæmpe
protektionisme, altså at forhindre landene i at beskytte deres
egne varer mod konkurrence udefra.
• Et eksempel på protektionisme er, når EU pålægger
landbrugsvarer fra resten af verden importafgifter.
Eksempel på WTO´s arbejde
•
•
•
•
•
•
EU iværksatte i begyndelsen af 1989 et forbud
mod import af hormonbehandlet oksekød, fordi
man mente at det var sundhedsskadeligt.
EU's og internationale forskere frygtede at det
kunne fremkalde kræft.
Det har delt USA og EU i en handelsstrid i over 12
år idet der i USA anvendes hormoner.
WTO har givet USA medhold i sagen
Det er på grund af at WTO går ind for frihandel,
og at de ser på sagen som en handelshindring
mod USA.
Da EU imidlertid nægtede at rette sig efter
afgørelsen gav WTO amerikanerne lov til at
sætte straftold på 100 % på landbrugsvarer.
FN
•
•
•
De Forenede Nationer (FN) blev dannet I
1945 og har næsten alle verdens ca. 200
lande som medlemmer.
FN´s opgave er ifølge FN-pagten ”at
opretholde mellemfolkelig fred og
sikkerhed”.
Desuden arbejder FN gennem en række
underorganisationer med en mængde
emner, fx
– Uddannelse (UNESCO)
– Sundhed (WHO)
– Flygtningeproblemer (UNHCR).
– De to vigtigste institutioner i FN er
Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen.
– FN´s øverste leder kaldes
generalsekretæren.
FN´s generalforsamling
• Generalforsamlingen omfatter alle FN´s medlemslande,
og her kan man vedtage resolutioner.
– Disse resolutioner betragtes som et udtryk for
”Verdenssamfundets” syn på forskellige spørgsmål, men de
er ikke juridisk bindende for landene.
– Resolutionerne vedtages med almindeligt flertal, og hvert
land har én stemme.
• Generalforsamlingen mødes hvert år til en session fra
september til december.
• Hvert land sender et mindre antal delegerede.
• Fra Danmark deltager repræsentanter fra de politiske
partier fra såvel regeringen som oppositionen.
Generalsekratær
• Generalsekretærens opgave er
ifølge FN-pagtens artikel 99 at
”henlede Sikkerhedsrådets
opmærksomhed på enhver sag,
der efter hans mening kan true
opretholdelsen af den
mellemfolkelige fred og sikkerhed”.
• Det er således generalsekretærens
pligt at tage initiativ til, at alvorlige
sikkerhedskriser i verden bliver løst.
• Generalsekretæren vælges for en
femårig periode med mulighed for
genvalg af Generalforsamlingen,
men reelt er der tale om, at han er
blevet godkendt af
Sikkerhedsrådet først.
Ban Ki-moon er den nuværende og
ottende generalsekretær for FN efter
at han overtog fra Kofi Annan i 2007
Sikkerhedsrådet
• Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer.
– USA, Rusland (tidligere Sovjetunionen), Storbritannien, Frankrig og
Kina (sejrherrerne efter 2. Verdenskrig) er permanente
medlemmer og har vetoret, det vil sige, at ethvert af disse lande
kan blokere en beslutning.
– De 10 andre lande vælges af Generalforsamlingen for en periode
på to år.
• For at en resolution kan vedtages i Sikkerhedsrådet kræves 9
ud af de 15 stemmer, samt at ingen af de permanente
medlemmer har stemt imod (nedlagt veto).
• Sikkerhedsrådet har mulighed for at vedtage resolutioner, som
er juridisk bindende, og de kan vedtage sanktioner mod et
land, herunder militær intervention.
• Det er dog et væsentligt princip, at FN skal respektere
landenes suverænitet (ret til selvbestemmelse).
Problemer for FN
• FN betragtes dog af en række årsager af
mange som en svag organisation:
– Modsætninger mellem stormagterne med
vetoret lammer FN´s handlekraft
– USA bakker ikke altid op om FN
– FN har ingen penge og ingen hær
– Princippet om staternes suverænitet forhindrer FN
i at gribe ind overfor krænkelser af
menneskerettighederne
– Sikkerhedsrådets sammensætning er ikke
tidssvarende
Sikkerhedsrådets
sammensætning
• Sikkerhedsrådets sammensætning ses af nogle
lande som et udtryk for, at FN er udemokratisk.
• Det er ikke i dag indlysende, at lande som fx
Indien, Brasilien, Japan og Tyskland skulle være
mindre berettigede til en permanent plads end fx
Frankrig.
Diskussion
– Modsætninger mellem
stormagterne med vetoret
lammer FN´s handlekraft
– USA bakker ikke altid op om
FN
– FN har ingen penge og
ingen hær
– Princippet om staternes
suverænitet forhindrer FN i
at gribe ind overfor
krænkelser af
menneskerettighederne
– Sikkerhedsrådets
sammensætning er ikke
tidssvarende
• Hvilke af
problemerne til
venstre ser I som de
største?
• Hvad kan man
gøre ved det?
Menneskerettigheder
• En af de værdier, der vinder udbredelse med globaliseringen,
er forestillingen om de universelle menneskerettigheder.
– At menneskerettighederne er universelle betyder, at de antages
at gælde for alle mennesker til alle tider.
• De fleste landes forfatninger har indføjet en række
grundlæggende rettigheder for borgerne, blandt de mest
almindelig er
–
–
–
–
–
Retten til livet
Religionsfrihed
Ytringsfrihed
Retten til retfærdig rettergang
Retten til et familieliv
Menneskerettighedernes historie
•
Menneskerettighederne har deres udspring fra den såkaldte naturret
–
•
I oplysningstiden omfortolkede man dette og hævdede, at retten ganske vist var
noget naturligt, men at den havde sit udspring i menneskets fornuft.
–
•
Visse rettigheder, som fx retten til personlig frihed og retten til livet, kunne ganske enkelt
udledes af menneskets evne til rationel tænkning og var en forudsætning for en logisk og
fornuftig samfundsorden.
I det 19. og 20. århundrede begyndte man at sætte spørgsmålstegn ved forestilling
om retten som noget naturligt.
–
•
Helt tilbage til middelalderen har man forklaret retten som noget, der stammede fra Gud
og derfor ikke stod til diskussion.
Menneskerettighederne kan også betragtes som et udtryk for de værdier, der gælder i
bestemte samfund på et bestemt tidspunkt i historien. Måske vil andre samfund lægge
vægt på nogle andre rettigheder.
Hvis man betragter menneskerettighederne på denne måde, er de relative, det vil
sige at de lige så godt kunne skiftes ud med nogle andre.
Diskussion
• Vil i mene at der er nogle universelle
menneskerettigheder?
• Giv eksempler på rettigheder som I
mener skal gælde for alle mennesker
til alle tider
Menneskerettighedernes
udbredelse
• Da alle stater ikke uden videre overholder
menneskerettigheder, er der behov for
internationale menneskerettighedserklæringer og
en form for internationalt forum, hvor krænkelser
af menneskerettighederne kan behandles.
• Den første af disse kom i 1948 med FN´s
generalforsamlings vedtagelse af
”Verdenserklæringen om menneskerettigheder”.
• I denne defineres de økonomiske, sociale og
kulturelle menneskerettigheder.
FN´s menneskerettigheder
•
FN´s menneskerettigheder er ikke juridisk bindende for medlemslandene. Der er siden
vedtaget en række konventioner om menneskerettigheder, her kan fx nævnes
–
–
–
–
•
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” indeholder bla.
–
–
–
•
•
”Genévekonventionerne om Beskyttelse af Krigens Ofre” (1949),
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” (1950),
”FN-konventionen om Forbud mod Racediskrimination” (1965) og
”FN´s Torturkonvention” (1984),
Bestemmelser om forbud mod racediskrimination,
Ret til hurtig og retfærdig rettergang
Ytrings-, forsamlings-, og religionsfrihed
De lande, der har underskrevet menneskerettighedskonventionerne, forventes naturligvis
at overholde dem, men det er ikke altid tilfældet. ”Den europæiske
Menneskerettighedskonvention” er blevet gjort til en del af dansk lov
Sager om overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan rejses
ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Uddrag af FN´s
menneskerettighedserklæring
•
Artikel 22.
•
Artikel 23.
– Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at
de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans
værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale
foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver
stats organisation og hjælpekilder.
1.
2.
3.
4.
Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og
gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer
ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent
tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine
interesser.
Diskussion
1.
Enhver har ret til arbejde, til frit valg af
beskæftigelse, til retfærdige og
gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse
mod arbejdsløshed.
2.
Enhver har uden forskel ret til lige løn for
lige arbejde.
4.
3.
Enhver, der arbejder, har ret til et
•
•
•
•
retfærdigt og gunstigt vederlag, der
sikrer ham selv og hans familie en
menneskeværdig tilværelse, og om
fornødent tillige til andre sociale
beskyttelsesforanstaltninger.
Enhver har ret til at danne og indtræde i
fagforeninger til beskyttelse af sine
interesser.
Hvilke er I enige i?
Er der en der er vigtigere end de andre?
Tror I de bliver overholdt i Danmark?
Hvilken effekt tror I FN´s menneskerettigheder
har på verden?
Menneskerettigheder og
bistandshjælp
•
•
•
Menneskerettighederne spiller konkret en stor rolle i udformningen af
mange landes – herunder Danmarks - bistandspolitik.
Dette betyder, at overholdelse af menneskerettighederne er en
betingelse for at kunne modtage ulandsbistand.
De rige lande kan således bruge bistandshjælpen som belønning og
straf i forbindelse med menneskerettighedspolitikken.
Kritikere af dette finder det
urimeligt, at lokalbefolkningen kan
straffes for deres regerings
manglende overholdelse af
menneskerettighederne.
Man kan dog også hævde, at
krænkelserne af
menneskerettighederne er endnu
værre for lokalbefolkningen, og at
regeringerne kan presses til at
ophøre med krænkelserne, hvis
man tilbageholder
ulandsbistanden.
Humanitær intervention
•
•
•
Aktuelt diskuteres det, om overtrædelser af menneskerettighederne kan
retfærdiggøre humanitær intervention, hvor FN-ledede militærstyrker griber ind i et
lands interne forhold.
Centralt i FN-pagten står ikke-interventionsprincippet, som betyder, at man
respekterer landenes suverænitet og ikke griber ind i deres indre anliggender.
Ikke-interventionsprincippet kan tilsidesættes af Sikkerhedsrådet i tre situationer:
–
–
–
•
1. Hvis indgreb er nødvendigt for at sikre international fred og sikkerhed
2. Hvis den pågældende stats regering har givet samtykke til et indgreb
3. Hvis hensynet til menneskerettighederne kræver det
Det sidste punkt vil altid være meget diskutabelt.
–
–
Hvornår er overtrædelserne af menneskerettighederne i et land alvorlige nok til, at resten
af verden skal gribe ind?
Og hvordan kan man være sikker på, at et indgreb ikke i virkeligheden har økonomiske
eller andre årsager?
Diskussion
• Ikkeinterventionsprincippet
kan tilsidesættes af
Sikkerhedsrådet i tre
situationer:
1.
2.
3.
Hvis indgreb er
nødvendigt for at sikre
international fred og
sikkerhed
Hvis den pågældende
stats regering har givet
samtykke til et indgreb
Hvis hensynet til
menneskerettighederne
kræver det
• Hvile af de tre situationer
synes I er OK?
• Er der andre situationer
hvor et indgreb skal
tillades?
• Er det ikke nok bare at
sige at der må laves en
humanitær interveneres
hvis der er et flertal for
det i FN?
Nato
• NATO (North Atlantic Treaty
Organisation)
• NATO blev dannet i 1949 og var de
vestlige, demokratiske landes
sikkerhedsorganisation mod truslen
fra de kommunistiske lande i
Sovjetunionen og Østeuropa.
• NATO havde oprindeligt 12
medlemslande med USA i spidsen,
og Danmark har været medlem fra
starten.
• Under perioden med den kolde krig
var NATOs hovedmodstander
Warszawapagten, som bestod af 7
kommunistiske lande under ledelse
af Sovjetunionen.
Bipolaritet
• Bipolaritet betyder, at der er to konkurrerende
supermagter i verden, som ”holder hinanden i
skak”.
• Før 2. Verdenskrig havde der været flere
stormagter i verden, dette kaldes multipolaritet,
altså en verden med mange konkurrerende
stormagter.
• I dag kan verden både betragtes som unipolær,
fordi USA ubetinget er verdens stærkeste
militærmagt, men det kan også betragtes som
gående mod multipolær fordi mange lande, bla.
Kina, Pakistan, Israel, Nordkorea m.fl. har udviklet
a-våben
MAD-doktrinen
•
•
Da begge parter, NATO og Warszawa-pagten, rådede over atomvåben, ville
en krig mellem de to blokke i realiteten kunne lægge Jorden øde.
Man kaldte dette forhold for terrorbalancen
– Verdens sikkerhed var betinget af, at ingen af parterne turde angribe den
anden.
– Dette blev kaldt MAD-doktrinen (Mutual assured destruction)
Diskussion
• Hvad tænker I om MAD-doktrinen?
• Er det fornuftigt at Danmark er
medlem af NATO?
• Tror I det er stabiliserende eller
destabiliserende at så mange lande
nu har a-våben?
Musketereden
Atlantpagten, artikel 5
•
I forsvarssamarbejdet NATO gælder den
såkaldte ”musketéred”
–
•
Et angreb på ét medlemsland skal opfattes
som et angreb på alle
Man er ifølge ”musketéreden” ikke
automatisk forpligtet til at yde militær hjælp
til den angrebne part, man kan vælge at
støtte på anden vis, fx diplomatisk og
økonomisk.
”Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb
mod en eller flere af dem i Europa eller
Nordamerika skal betragtes som et angreb mod
dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et
sådant væbnet angreb finder sted, skal hver af
dem under udøvelse af retten til individuelt eller
kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved
artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå
den eller de således angrebne deltagerlande
ved straks, hver for sig og i forståelse med de
øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt,
derunder anvendelse af væbnet magt, som
hver af dem anser for nødvendige, for at
genoprette og opretholde det nordatlantiske
områdes sikkerhed.”
”Ethvert sådant væbnet angreb og alle som
følge deraf trufne forholdsregler skal
uopholdeligt indberettes til Sikkerhedsrådet.
Sådanne forholdsregler skal bringes til ophør,
når Sikkerhedsrådet har truffet de til
genoprettelse og opretholdelse af den
mellemfolkelige fred og sikkerhed fornødne
forholdsregler”
Nato´s udvikling
• I årene 1989-1991 brød de kommunistiske lande i
Østeuropa og Sovjetunionen sammen, og
Warszawapagten blev opløst.
• Der var nu kun én supermagt tilbage. Verden var blevet
unipolær.
• Dette betød samtidig, at det oprindelige grundlag for
NATO var forsvundet.
• I dag er mange af de tidligere
warszawapagtmedlemmer blevet medlem af NATO, og
organisationen er åben for nye medlemmer.
• Der var i 2010 28 medlemslande. NATOs primære formål
er stadig at varetage medlemslandenes sikkerhed.
NATO i aktion
•
•
•
•
•
Da medlemmer af terrororganisationen AlQaeda den 11. september 2001 udførte et
stort terrorangreb mod USA, aktiverede NATO
”musketeréden” og indledte for første gang
et militært angreb på baggrund af denne
ed.
NATO-landene fik Sikkerhedsrådets
godkendelse til at invadere Afghanistan,
hvor mange Al-Qaeda-medlemmer,
herunder lederen Osama bin Laden holdt sig
skjult.
NATO-styrkerne afsatte den daværende
regering, som var ledet af den såkaldte
talibanbevægelse, som er en yderliggående
islamistisk bevægelse, der støtter terror.
Danmark deltog også i angrebet, og der er i
2010 stadig tropper fra Danmark og en
række andre lande i Afghanistan.
Danmark har indtil 2011 mistet 40 mand i
Afghanistan
Diskussion
• Er det fornuftigt at Danmark deltager i
krigen i Afghanistan?
– Hvilke argumenter kan der være for og imod
Danmarks deltagelse?
• Har NATO stadig en plads i verden i dag?
– Hvad kan vi bruge NATO til?