Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3
Dagens program






09:00 – 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program
09.15 – 12.00: Tilknytning og mentalisering
12.00 – 12.45: Frokost
12.45 – 14.00: Besøg af en plejefamilie
14.00 – 15.15: Sorg og krise
15.15 – 15.30: Logbog, afrunding på dagen
Anne Corlins artikel: Tilknytning
mellem plejefamilie og plejebørn
Hvad er omsorgssvigt?
 Omsorgssvigt handler om utilfredsstillede behov og
vil altid forårsage lidelser, mangler og savn hos
barnet.
 Men også nederlag, utilstrækkelighedsfølelse og
håbløshed hos de voksne i forældrerollen.
 Omsorgssvigt er et sammensat, mangeartet – og altid
et smertefuldt fænomen.
 Omsorgssvigt handler ikke om enkeltstående
handlinger, men som regel om en kontinuerlig proces
Tilknytning (I)
 Stærke og vedvarende følelsesmæssige bånd
 Få udvalgte personer
 Kan give barnet en følelse af tryghed og velvære
Tilknytning (II)
 Børn er aktive og medskaber af deres omsorgsmiljø
 Børn tilpasser sig omsorgsmiljøets særlige betingelser
for, hvordan man udtrykker følelsesmæssige tilstande
Anne Blom Corlin
Det er i tilknytningsrelationer, at børn lærer at
regulere og afstemme deres følelsesmæssige
tilstande (affektregulering) – og dermed også at
mentalisere
Tilknytning (III)
 Regulering af følelsesmæssige tilstande
 Forstå egne og andres følelser,
handlinger og tanke
Kvaliteten af tilknytning
Tilknytningsmønster
 Tryg
 Afvisende/undgående
 Ambivalent
 Desorganiseret
Tryg tilknytning
 Tryg base, sikker havn at vende tilbage til, tør
udforske verdenen.
 Barnet lærer at regulere sine følelser enten af sig selv
eller ved hjælp af andre.
Undgående tilknytning
 Man holder en fysisk og følelsesmæssig distance til
tilknytningspersonen.
 Det kan se ud som om, at barnet er trygt og selvstændigt.
 Den undgående tilknytning er præcis lige så stærk som den
trygge tilknytning, men barnet har lært at skrue ned for sin
tilknytningsadfærd og skjule sine følelser, fordi det konsekvent
er blevet afvist af tilknytningspersonen, når det har vist sine
følelsesmæssige behov.
 Barnet tilpasser sin adfærd for ikke at fremkalde en afvisning. På
den måde håber barnet at kunne få den lille smule nærhed, som
det er muligt at få fra den uvillige tilknytningsperson.
 Barnet lærer at tænke over situationer men dårlig til at tolke sine
egne og andres følelser.
Ambivalent tilknytning
Direkte modsætning til undgående tilknytning
 Barnet er uafbrudt optaget af tilknytningspersonen
og skruer mest muligt op for tilknytningsadfærden.
 Barnet er usikkert på forældrenes tilgængelighed
 Barnet har erfaret, at tilknytningspersonen er
lunefuld og uforudsigelig og mere optaget af sine
egne behov end barnets.
Desorganiseret tilknytning
 Grov vanrøgt/overgreb af tilknytningspersonen og barnet er derfor
bange for ham eller hende.
 At tilknytningspersonen hele tiden stærkt fejltolker barnets signaler
og f.eks. reagerer med vrede eller angst, når barnet er ked af det
eller græder.
 Når tilknytningssystemet aktiveres, splittes barnet derfor mellem en
impuls til at flygte fra den skræmmende tilknytningsperson og en
impuls til at søge beskyttelse hos selv samme tilknytningsperson.
 Barnet er i belastende situationer ude af stand til at organisere sin
adfærd med henblik på at få emotionel støtte.
 Tilknytningsadfærden bliver en forvirret, bizar og modsigelsesfuld
adfærd. Barnet vil nærme sig moren og samtidig undgå hende.
 Barnet kommer ud i en kortslutning, taber momentant kontakten
med virkeligheden.
OPSAMLING
Undgående tilknytningsmønster:
 Freja har lært at de- aktivere sin tilknytningsadfærd
for at få mest mulig nærhed med sin mor.
Ambivalent tilknytningsmønster:
 Alex har lært at forstærke sin tilknytningsadfærd for
at få mest mulig nærhed med sin mor/plejemor.
Desorganiseret tilknytningsmønster:
 Mikael har ingen strategier og udvikler et
desorganiserede tilknytningsmønster.
Mødet med børns tilknytningsadfærd
Anne Blom Corlin
Plejebørn signalerer, at
de ikke har brug for
omsorg (provokerende
& frastødende, viser
ikke behov)
Plejeforældrene gensvarer
på plejebørnenes adfærd
Plejebørnene får
bekræftet, at de ikke
er værd at blive holdt
af og elsket
Hvad er mentalisering
 Holding mind in mind - at rumme både sig selv og den
andens bevidsthed.
 At kunne iagttage sine egne og andres tanker og
følelser både indefra og udefra.
 At se sig selv udefra og andre mennesker indefra.
Plejeforældre med en
mentaliserende indstilling
 Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker
som ligger bag handlingerne og oplever barnets
adfærd som meningsfulde udtryk.
Tilknytning & mentalisering
 Tilknytning og mentalisering hænger sammen.
 Forældres mentaliseringskapacitet forudsiger barnets
tilknytningskvalitet.
Opsamling
 I trygge tilknytningsrelationer mellem
plejeforældre og plejebørn kan evnen til
affektregulering og mentalisering udvikles.
 Plejeforældre som er i stand til at bevare en
mentalisererende indstilling i deres sammenspil med
plejebarnet fremmer bedst evnen til mentalisering.
Frokost
 En fantasirejse: ”at flytte mennesker”
Øvelse
 Fantasirejse: ”At flytte mennesker”
Drøft i grupper:
 Hvad tror I, at det betyder for et barn at blive
anbragt ?
 Hvordan kan I forberede modtagelsen af barnet?
 Hvad vil I være opmærksomme på ved
modtagelsen ?
Sorg og kriser
 Sorg en grundlæggende følelse, der udløses af
tab/kriser.
 Sorg og kriser er en uundgåelig del af livet.
 Identitets- og eksistentielle kriser: Hvordan skal jeg
leve mit liv ? Hvem er jeg ?
 Traumatiske kriser: Tab eller trusler om tab.
 Tosporsmodellen
Børns kriser
 Børns sorgproces er anderledes, fordi de på
hvert nyt udviklingstrin oplever og forstår tabet
på en ny måde.
 Børn kommer i krise ved adskillelse fra deres
nære relationer.
 Forud for adskillelsen har de ofte været udsat
for traumer.
Traumer
Traumer vil næsten altid indebære en krisesituation.

Type 1-traumer
Enkelthændelser, en ulykke, dødsfald vold, voldtægt eller en
anden dramatisk enkelthændelse.
 Type 2-traumer
En serie traumatiske hændelser, seksuelle overgreb,
mishandling eller vidne til vold og mishandling.
Børns reaktioner under og efter
traumatiske hændelser
Umiddelbare krisereaktioner
 Fysisk mobilisering af kroppen :
Adrenalin frigives , hurtig reaktion, parat til at møde fare.
 Mental mobilisering:
Tidligere erfaring tilgængelig, skærpet sansning, fokuseret
opmærksomhed, stærk erindringsdannelse, hurtig
bearbejdning af information.
Smertedæmpning, blokering / emotionsudkobling
 Krise er også udvikling
 Ved at gennemleve krisen finder vi nye muligheder og
vækst.
Symptomer på krise ved børn









Angst og skyldfølelse
Hurtige følelsesmæssige skift
Irritabilitet og voldsomme vredesudbrud
Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
Mismod, indelukkethed og tristhed
Søvnforstyrrelser og mareridt
Rastløshed og koncentrationsproblemer
Fysiske klager som hoved- og mavepine
Barnet opfører sig som et yngre barn, går tilbage i
udvikling, et ældre kan opføre sig mere modent
 Social tilbagetrækning
Vær særlig opmærksom
Vær særlig opmærksom, når barnet:
 bliver overdrevent føjelig
 isolerer sig
 pjækker fra skole
 ikke leger
 er overdrevent ængstelig eller pessimistisk
 har skræmmende fantasier
Hvordan støttes barnet?





Nærvær og omsorg
Børn, der leger, mestrer deres omgivelser
Sandheden, også helt små børn.
Overgangsobjekter
Respekt for det liv det kommer fra.
 Livshistoriebøger.
Afslutning på dagen
Brug 5 min. på at skrive i logbogen.
Hjemmearbejde til næste gang:
 Hvad er vigtigt for jer at vide om et plejebarn/aflastningsbarn,
inden I tager stilling til om, det er et barn, der passer ind i jeres
familie?
 Hav øje for, hvad der kan skabe for stor ubalance i jeres familie.
 Hav øje for, at der er balance mellem de ressourcer og
kompetencer, I har og den opgave, I bliver bedt om at løse?
 Hvad har dagen bragt?
 Tak for i dag. Kom godt hjem.