SØ og Å
Hvor kommer vandet fra??
Vandet i vores søer
og åer kommer fra
grundvandet og fra
regnvandet..
Tænk engang..
Jorden er et lukket system. Det er det samme vand,
der eksisterer i dag, som eksisterede på jorden for
millioner af år siden.
73% af jordens overflade er dækket med vand.
97% af jordens vand findes i havene, og er salte. Kun de resterende
3% er ferskvand og kan derfor bruges som drikkevand.
Af de 3% ferskvand er mere end 75% bundet i polernes iskapper.
Af det vand, der findes på jorden, kan mennesker kun bruge 3 promille
som drikkevand.
Dette vand findes i grundvandsmagasiner, floder og ferskvandssøer.
Vand bevæger sig rundt på jorden i en cyklus.
Vandets kredsløb
Vandet
fordamper
og
kommer
ned igen
som regn..
3 typer vand
• Saltvand har en saltkoncentration på 35 %o
• Ferskvand har en saltkoncentration på mindre
end 0,5 %o
• Brakvand har en saltkoncentration på mellem
0,5 og 35%o og er en blanding af saltvand og
ferskvand. Det opstår typisk hvor ferskvand
løber ud i havet.
.
Typer af søer
Eutrof
Oligotrof
Næringsrige, kalkholdige søer kaldes næringsrige eller
eutrofe søer. Der er ofte både tilløb og afløb fra søen. Man
finder næringsrige søer i landets frugtbare egne. Der vokser
mange forskellige planter i og ved søen, og der er en stor
produktion af planteplankton, som udnytter de mange
næringsstoffer. Næringsstofferne kommer enten fra
spildevand, der løber ud i søen eller afvanding fra marker,
der er blevet gødet.
Vandet er sædvanligvis grumset, og bunden er mudret.
Dystrof
Planteplankton er små alger
og svampe, der flyder i
vandet.
Planteplankton er den ene
af to hovedtyper plankton,
den anden er dyreplankton.
En tredje gruppe
er bakterieplankton.
Typer af søer
Eutrof
Oligotrof
Dystrof
De næringsfattige søer har et lavt indhold af kalk. Man kalder dem
oligotrofe søer. De findes især i områder med heder og klitter.
Når kalkmængden er lav, bliver pH også lav. Vandet er derfor surt.
Der er ikke mange næringsstoffer til rådighed. Vandet er klart, og man
kan ofte se bunden, fordi der ikke er ret meget planteplankton.
Typer af søer
Eutrof
Oligotrof
Dystrof
En tredje form kaldes dystrofe søer. Især søer i
skovområderne er sure og næringsfattige. Vandet er brunt
af bladrester, og sigtbarheden er ringe. Planteplankton
vokser derfor dårligt, da det ikke trænger sollys ned i
vandet.
Når humus skal nedbrydes, bruges der ilt, så
livsbetingelserne for dyreplankton er heller ikke gode.
Søens overflade kan være dækket af flydebladsplanter som
gul åkande og vandaks.
Åer
Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en flod. Hvert eneste vandløb har et
afvandingsområde eller et "opland", som det afvander. På sin vej mod havet vælger vandløbet
den letteste vej, og derfor kan vandløb have udløb til både andre vandløb, søer, moser eller
havet.
Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. udretning og
grødeskæring af hensyn til afvanding af arealerne langs vandløbene, rørlægning, spærringer,
vandindvinding og udledning af spildevand.
I forbindelse med den omfattende afvanding og opdyrkning af lavbundsarealer, der er sket
gennem de sidste ca. 200 år, er over 90 % af vandløbene blevet udrettet og uddybet. Disse
påvirkninger har resulteret i en forringelse af de fysiske og biologiske forhold i vandløbene.
Åer
Siden 1982 er forholdene blevet forbedret for smådyr,
fisk og planter, da der er kommet krav om mere skånsom
grødeskæring og vandløbsrestaurering. Flere og flere
vandløb bliver lagt tilbage i deres gamle snoede forløb,
og rørlagte strækninger bliver åbnet. Det betyder, at
vandløb der tidligere blev rettet ud atter kan udvikle sig
mere naturligt, hvilket forbedrer levevilkårene for
vandløbenes plante- og dyreliv.
Åen vil naturligt danne fald, aflejringer og slyngninger.
Her får vandet mere fart på og bliver hvirvlet rundt.
Dermed bliver der tilført ilt til vandet.
Stryg og høl veksler ned gennem vandløbene og giver
med deres forskellige særpræg mulighed for et
mangfoldigt dyreliv.
Stryg er de lavvandede sten- og grusbanker, der i
naturlige vandløb ligger med regelmæssige mellemrum
vekslende med dybere strækninger, som kaldes høl. Stryg
er vigtige levesteder for vandløbenes smådyr, og ørreder
graver deres æg ned her.
Høl er de dybe steder og er ofte gode skjulesteder for
ørreder.
Ilt- og temperaturforhold
• Generelt er der mere ilt i vand, som er i bevægelse. Så derfor er der mere
ilt i åer end i søer.
• Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i
vandet fra landjorden.
• I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af foråret. Når
algerne dør sidst på foråret, falder de til bunds og nedbrydes af
mikroorganismer under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden
tømmes for ilt.
• Iltsvind forekommer naturligt, men bliver forstærket af påvirkningen fra
mennesker. Desuden forstærkes iltsvind af stigende havtemperatur, idet
ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan
indeholde lige så meget ilt som koldere vand.
• Uden ilt dør dyrene..
• En storm tilfører frisk ilt til bundvandet.
Youtube video om iltsvind:
https://www.youtube.com/watch?v=SPnwFXKIhV8
Temperaturforhold
• De fleste dybe danske søer har ikke ilt i bundvandet om sommeren.
• Iltsvind er udbredt over hele jorden, og det er opstået i nyere tid.
De iltsvind, vi kender, dækker nu et kystområde på næsten 250.000
km2. Iltsvindene så voldsomme, at områderne betegnes som døde
zoner. Dvs. at der her ikke findes højere liv, fx fisk. Næsten kun
mikroorganismer kan klare sig.
• Iltsvind kan også være naturlige. Nogle steder i verden, fx ud for
Sydamerikas vestkyst, er der fra naturens hånd særdeles mange
gødningsstoffer i vandet. Områdets enorme fiske- og fuglelivs
ekskrementer, blev brugt bl.a. i Danmark som kvælstofgødning. I
dybderne er der konstante iltsvind fra de døde alger, der synker
ned. Her har imidlertid været iltsvind så længe, at der er udviklet
dyrearter, som kan tåle det. I de nye døde zoner kan dyrene ikke
tåle det.
Springlag
En lagdeling der sker i vandet i løbet af sommeren.
Vand er tungere jo koldere det er, og tungest ved 4
grader.
Dvs. når de øverste vandlag opvarmes af solen, sker
der en lagdeling, således at ilten, der jo produceres
af algerne i de øvre lag bliver i toppen og det kolde
vand bliver iltfattigt.
I foråret og efteråret har vi de kraftige vinde, hvor
lagdelingen pga. omrøring forsvinder, og ilt og
næringssalte fordeles jævnt igen.
Planters behov for stoffer
For at leve har planter behov for forskellige stoffer. De har brug for carbon, som bladene optager i form af CO2 fra luften.
Når CO2 kommer i kemisk forbindelse med vand i planten, omdannes det til glukose (sukkerstof) via fotosyntesen.
Planten lever af glukose. Man kan kalde det plantens mad.
Plantens rødder
Plantens rødder har to funktioner: 1) Forankre planten, så den ikke vælter. 2) Suge vand og næringsstoffer op af jorden.
Cellerne i rodspidsen deler sig, så der bliver flere, og de strækker sig, og borer sig længere ned i jorden.
Lige bag ved spidsen af roden vokser små rodhår ud. De gør, at roden får en kæmpestor berøringsoverflade med
Jorden, hvorigennem planten kan optage både vand og næringsstoffer fra jorden.
I jorden ligger næringsstofferne opløst som salte i jordvandet.
Nogle næringsstoffer bruger planterne meget af. Dem kalder man makronæringsstoffer.
Nitrogen, fosfor og kalium er de vigtigste.
Det er også dem, man bruger i kunstgødning i landbruget og i haverne.
Andre næringsstoffer skal planterne kun bruge ganske lidt af. Dem kalder man mikronæringsstoffer.
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er afgørende for al liv på Jorden.
Stoffet skal bruges af alle organismer.
Andre bakterier
fører kvælstoffet
tilbage til
atmosfæren
Jordens atmosfære,
indeholder ca. 78 %
kvælstof i molekylær
form
Nedbryderne omdanner døde
dyr og planter og urinstof til
brugbare kvælstofforbindelser.
Det luftformige kvælstof
bliver omdannet til biologisk
brugbare
kvælstofforbindelser
Nogle bakterier i jorden kan
fiksere kvælstoffet. De lever
frit eller i symbiose med
bælgplanter.
Eutrofiering
• For meget plantenæring i naturen kaldes eutrofiering eller
næringsbelastning.
• Den tilførte plantenæring består mest
af grundstofferne fosfor og nitrogen, der virker som gødning for planter.
• Næringsbelastningen kan komme naturligt, men det er sjældent.
• Noget kommer fra spildevand fra mennesker, fx beskidt vand fra fabrikker
og fra vores hjem. Spildevandet bliver ført til rensningsanlæg, der fjerner
næsten alle næringsstofferne. Derefter bliver vandet ledt tilbage til
naturen.
• Næringsbelastningen kommer også fra
gødning fra landbruget. Landbruget gøder
markerne med gylle og kunstgødning,
men afgrøderne bruger ikke alle næringsstofferne. Resten siver ud i vandløb og søer,
og kan derfra blive ledt helt ud i havet.
Dyr og planter i åer
Der er mange smådyr i åerne. De er tilpasset livet i strømmende vand. Mange smådyr er
vandinsekter, der gennemfører larve- og nymfestadiet på et år i vandløbet inden de får vinger. Det
er fx vårfluer, døgnfluer og slørvinger.
Der findes omkring 40 forskellige arter af fisk i de danske vandløb. Bl.a. ørreder, laks, lampret, ål,
den sjældne snæbel og diverse karpefisk. Flere af fiskene, f. eks. ørred og lampretter, vandrer på
bestemte tidspunkter af året fra havet og ind i vandløbene for at gyde, mens andre fisk lever i
vandløbene hele året.
En række landlevende dyr og fugle afhængige af vandløbene, hvor de finder føde. Det er fx
odderen, bæveren, isfuglen og bjergvipstjerten samt vandstæren om vinteren .
I vandløb findes tre grupper af planter: ægte vandplanter, amfibiske planter og landplanter.
De ægte vandplanter er tilpasset til livet under vand. Det er fx vandstjerne, vandpest, vandkrans,
storblomstret vandranunkel, svømmende vandaks og børstebladet vandaks.
De amfibiske planter kan leve både på land og i vand. Der findes mange amfibiske planter. De
mest almindelige er: Enkelt pindsvineknop, Sideskærm, Vandranunkel, Grenet pindsvineknop,
Eng-forglemmigej, Lancetbladet ærenpris, Manna-sødgræs og Brudelys.
Landplanterne vokser helt overvejende på land, men kan også træffes under vand. Nogle findes
sjældent under vand, mens andre relativt ofte under vand. De mest almindelige er: Rørgræs, Høj
sødgræs, Bittersød natskygge, Lådden dueurt og Lav ranunkel.
Dyr i søer
•
I en ren og næringsfattig sø er der normalt ¼ rovfisk. De spiser blandt andet fredfisk som skalle og brasen.
Ved at holde mængden af de planktonspisende fisk nede kan bl.a. de store dyreplankton som dafnier
skabe helt klart vand ved at spise hovedparten af algerne.
•
I lavvandede næringsfattige søer ses en stor vækst af undervandsplanter. Planterne holder på jord/sand så
det ikke bliver hvirvlet op. Der kan leve flere bunddyr som muslinger, snegle og myggelarver. Planterne er
desuden skjul for rovfisk og store dyreplankton.
•
I en uklar og nærringsrig sø stiger produktionen af planktonalger eksplosivt, når søen tilføres fosfor. Søen
bliver grøn og uklar. Bundplanterne kan ikke få lys og dør. Rovfiskene får dårligere betingelser - ingen
planter at gemme sig i og det er sværere at fange byttet på grund af den ringe sigt. Resultatet er mange
fredfisk, der spiser alt, hvad der er af dafnier. Når dafnierne ikke spiser planktonalger, bliver søen endnu
grønnere. En ond cirkel.
Mange
fredfisk
Få rovfisk
Få planktondyr
Mange
alger
Planter i søer
Vandplanter er vigtige for fiskene og søens miljøtilstand.
I søer findes der tre typer vandplanter
1) vandplanter, der vokser ude i vandet, f.eks tagrør og dunhammer
2) vandplanter, der flyder på vandoverfladen, f.eks åkander
3) undervandsplanter, der kun vokser under vandet, f.eks vandaks, vandpest eller lobelia.
Alle vandplanter er vigtige for fiskene, men undervandsplantern er den vigtigste. Aborren og geddeynglen har
især gavn af undervandsplanter.
Vandplanter bruges som skjulested
De fleste fisk har brug for at kunne skjule sig på forskellige tidspunkter i deres liv. Fx er det vigtigt med skjul, når
fiskeynglen lige er klækket og let kan blive ædt af andre fisk. Både fredfisk og rovfisk har også brug for skjul
enten til at beskytte sig eller til at stå i skjul, før de angriber et bytte.
Fiskene gyder på vandplanter
Mange fiskeæg er afhængige af, at der er planter, de kan klistre sig på. Så kan æggene hænge oppe i vandet og
få nok ilt, mens de udvikler sig. Det gælder fx for gedden, hvis æg hænger enkeltvis på planten.
For flere arter har den nyklækkede larve også brug for planter at klæbe sig til i de første dage, indtil de selv kan
svømme og finde føde. Hundestejlen har specialiseret sig, og bruger vandplanternes blade til at bygge en rede,
når den gyder.
Vandplanter som fødegrundlag
Enkelte fisk kan æde friske vandplanter, som fx græskarpen. Mange smådyr, som fiskene kan æde, gemmer sig i
planterne, f.eks. dafnier og andre dyreplankton samt snegle, tanglopper, guldsmedelarver, biller og
vandbænkebidere.
Bl.a. pil, birk og elletræer kan tåle at stå
med rødderne i vand hele året. Træernes
rødder har dog brug for ilt, så enten står
de øverst på en tue eller så danner de,
som elletræet, tit ånderødder. Det er
rødder, der skyder ud fra stammen og
fremmer ilttilførslen til rodsystemet.
Mange vandplanter, fx åkander, har i
stænglerne luftfyldte kanaler, som leder ilt
til rødderne, og kan derfor respirere,
selvom rødderne står i iltfattigt mudder på
bunden af en sø.
Insekters livscyklus
Insekter skal gennem en opsigtsvækkende
forvandling for at blive voksne.
1) Fuldstændig forvandling
Alle insekter lægger æg. De fleste gennemgår en fuldstændig forvandling. Dvs., at insektet skal gennem en
række larvestadier, hvor dyret ikke ligner det voksne dyr. Derefter forpupper den sig. Inde i puppen forvandler
den sig til et færdigudviklet og voksent dyr.
2) Ufuldstændig forvandling
Hos nogle insekter ligner de unge de voksne gennem hele livscyklussen. Ungerne er blot mindre, og som regel
med en lidt anden kropsform og farve. Ungerne kaldes for nymfer. Nymferne vokser ved at skifte deres hud.
Huden er ufleksibel, så derfor danner nymferne en ny hud under den gamle, og bryder ud af den gamle, når
den bliver for lille. De puster sig op, så den nye hud bliver så stor som mulig, inden den bliver hård. Nymferne
får først færdigudviklede vinger og kønsorganer, når de er udvokset.
_________________________________________________________________________________________
EX:
Vårfluers livscyklus
De gennemgår den fuldstændige forvandling. Ungerne lever som larver i vand. De fleste bygger et hus af sand,
blade eller andet materiale for at beskytte dem. Larverne er igennem en række larvestadier og så forpupper de
sig. Det gør de, ved at sætte huset fast, så det ikke bliver ført væk af strømmen, og bruger det som puppe. Når
dyret kommer ud af puppen, kravler det op af vandet, og kan kort tid efter flyve væk.
Guldsmedes livscyklus
Guldsmede gennemgår den ufuldstændige forvandling. Æggene udvikles til nymfer, der lever som rovdyr i vand
i flere år uden færdigudviklede vinger. Nymferne skifter hud 10-15 gange, inden de forvandler sig til voksne. De
kravler derefter op på en plante, og bryder ud af deres hud. Efter et par timer er de flyveklare. Voksne
guldsmede lever kun et par uger.
Den grønne kølleguldsmeds forvandling:
http://vimeo.com/12651808
Respiration
Alle dyr har brug for at trække vejret -også vanddyr.
Det er dog lidt besværligt at trække vejret under vand.
Derfor har de udviklet andre smarte måder…
Hudånding
De fleste insekter har et trachésystem, som er små kanaler i kroppen med luft. Åbningerne ind til disse rør
kaldes spirakler. Det bringer oxygen frem til hele kroppen. Vandinsekter med hudånding har lukkede spirakler,
så de ikke bliver fyldt med vand. Huden over spiraklerne er så tynd, at oxygen kan sive igennem.. Hudånding er
meget udbredt hos vandinsekters nymfer og larver, fx hos slørvingenymfer.
Ånderør
Ånderøret minder om en snorkel. Disse vandinsekter har åbne spirakler ind til de luftfyldte kanaler i kroppen.
De er nødt til at komme til overfladen for at få ilt. Fx har skorpionstægen, larver
af svirreflue og glansmyg ånderør. Røret stikker op over vandet, og på den måde kan de trække vejret gennem
ånderøret.
Fysisk gælle
Mange vandtæger og vandbiller har også åbne spirakler, men de laver en lille boble fyldt med luft. Når dyret
trækker vejret bliver boblen mindre, og på et tidspunkt må de op til overfladen og hente ny luft.
Voksne klobiller og dybvandstægen har en særlig fysisk gælle, hvor de kan optage ilten fra vandet. Det kræver ,
at der er meget ilt i vandet, ellers vil de blive kvalt.
Udvendig gælle
De husbyggende vårfluelarver har gæller, som sidder i store bundter på deres bagkrop. Andre vandinsekter har
lange tråde, der virker som gæller. De kaldes gælletråde. Vandinsekter i vandløb har som regel
mindre gælleorganer end vandinsekter i søer. GÆT HVORFOR!
Se disse to youtube videoer om respiration:
https://www.youtube.com/watch?v=hUO6M5i_eck
https://www.youtube.com/watch?v=FR-BUU4a-24
Økosystemer
Et økosystem er samspillet mellem
de levende organismer og deres omgivelser.
• Jorden kan betragtes som ét stort økosystem,
men økosystemer kan afgrænses til fx en skov
eller en sø. Der kan altså være flere mindre
økosystemer i ét økosystem.
• Alle levende organismer er på forskellige
måder påvirkede og afhængige af andre
organismer og af omgivelsernes klima. Fiskene
og vandinsekterne er fx bl.a. afhængige af
mængden af ilt i vandet og vandplanter.
Biodiversitet
Er betegnelsen for den mængde af dyr og planter, der findes i et
område. Det kan være det mylder af liv, som findes overalt på kloden,
eller det der findes indenfor en kvadratmeter.
Høj biodiversitet = mange forskellige arter
Lav biodiversitet = få forskellige arter
Den biologiske mangfoldighed forringes og forsvinder i hastigt tempo.
Der uddør lige så mange arter, som i den tid, hvor dinosaurerne blev
udslettet.
Kirkeuglen, der er Danmarks mindste ugle med sine blot 20 cm er på få
årtier gået tilbage fra flere tusinde ynglepar til omkring 60 ynglepar.
Flere sommerfuglearter er helt uddøde..
Naturgenopretning
• I løbet af de sidste 100 år er mange
plantearter forsvundet fra vandløbene
og andre er reduceret.
• Det skyldes primært grødeskæring, der
fjerner mange skjulesteder,
gydemuligheder og fødekilder. Tilmed
tåler mange plantearter ikke, at blive
skåret ned gentagne gange.
• Udretningen af åerne gør, at der ofte
kun er lidt variation i strøm, dybde og
bundforhold. Derfor er der ikke plads
til så mange forskellige plantearter
som i naturligt slyngede vandløb.
• Forurening har også påvirket
diversiteten i søer og åer.
Grøde
I midten af 1800 tallet blev mange enge
drænet, vandløb rettet ud og søer og
fjordarme tørlagte, så jorden kunne bruges
som landbrugsjord. Resultatet blev en øget
landbrugsproduktion, men også et mindre
varieret landskab og et fattigere dyre- og
planteliv.
-Nu bliver de drænede søer genoprettet og
sumpet landbrugsarealer til levende
naturperler. Mange åer får nu lov til at
bestemme deres egen vej, så der igen kommer
slyngninger, variation i strøm, dybde og
bundforhold, og grødeskæringen begrænses.
Der er lavet en bestemmelse om en randzone
langs med åerne til økologisk produktion,
naturpleje eller andre tiltag der kan være til
gavn for natur, miljø og biodiversiteten.
Tastum sø lige udenfor Skive er tørlagt.
Brokholm sø er et eksempel på en sø, der er
genoprettet.
Fotosyntese
CO2
O2
Solenergi
Se den engelske dokumentarserie ”Hvordan jorden blev
grøn” 1 om planternes betydning for livets udvikling på
Jorden. I hver en celle af et grønt blad findes
Kloroplasterne, som skaber fotosyntese, når solstrålernes
fotoner rammer bladet, og fotonernes energi bruges til at
dele et vandmolekyle i brint og oxygen (ilt). Brinten bruger
planten til at vokse ved at forbinde brint med kuldioxid og
danne sukker, men ilten frisættes som et affaldsprodukt.
http://hval.dk/mitcfu/
Afsnit 1 varer 49 minutter
H2O
6H2O+6CO2+solenergi=C6H12O6+6O2