Pårørendes behov - BA - uden nogle bilag

Opgaveløsere:
Christina Tvede Bruun
174374
Lise Holm Jespersen
174361
Kate Ane Denby
174360
Klasse/gruppenum m er:
121B
M odul:
14
Opgavetype:
Bachelor
Antal tegn:
79.123
Vejleder(e):
Christine Damsbo Olivarius
Afleveringsdato:
1/6/2015
Pårørendes oplevelse af behov på en
opvågning
VIA
Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Hedeager 2
8200 Århus N
Resumé
Denne undersøgelse omhandler hvilke behov pårørende oplever at have, når de er på
opvågningen og hvordan sygeplejersken påvirker pårørendes mestring. Baggrunden
for denne undersøgelse bunder i manglende litteratur omkring pårørendes behov på
en opvågning i Danmark, fra deres synsvinkel.
Der er benyttet den kvalitative undersøgelsesmetode, hvor fem pårørende blev
interviewet i semistruktureret interview. Fundene er herefter diskuteret med Aron
Antonovsky som teoretisk referenceramme.
Resultaterne fra denne undersøgelse viser at pårørende oplever at have et stort
behov for at være til stede hos patienten på opvågningen, løbende at modtage
fyldestgørende
information,
igennem
tydeligt
og
forståelig
kommunikation.
Undersøgelsen viste desuden at de pårørende oplever at blive medinddraget i det
omfang de oplever at have behov for.
Keywords: Pårørende, behov, kommunikation, medinddragelse, korttidssygepleje,
opvågning, mestring
2 Abstract
This investigation concerns studying the needs experienced by the next of kin when
on the PACU and how the nurse affects the next of kin’s way of coping. The
motivation for this study is the current lack of literature regarding the study of the
needs from the perspective of the next of kin.
The qualitative analysis method has been utilised, specifically five next of kin were
interviewed in a semi-structured interview. Our findings from analysis were discussed
by using Aron Antonovksy as a theoretical reference.
Our analysis has shown that the next of kin experience a strong need for being
present during the patient’s wake-up on the PACU and for being continuously and
thoroughly informed through clear and understandable communication. In addition
the next of kin appeared to experience being included to the extent that they
experience the need for.
Keywords: Next of kin, needs, communication, involvement, short time stay, PACU,
coping
3 Indholdsfortegnelse
1 Indledning ........................................................................................................................ 6 1.1.Introduktion ............................................................................................................. 6 1.2.Baggrund .................................................................................................................. 6 1.2.1.Egne erfaringer .................................................................................................. 6 1.2.2.Samfundsperspektivet ....................................................................................... 7 1.2.3.Sygeplejerskeperspektivet ................................................................................. 7 1.3.Afgræsning ............................................................................................................... 8 1.4.Problemformulering ................................................................................................. 9 2 Begrebsafklaring ............................................................................................................ 10 3 Metode .......................................................................................................................... 11 3.2.Videnskabsteoretisk tilgang ................................................................................... 12 3.2.1.Hermeneutik .................................................................................................... 12 3.2.2.Forforståelse .................................................................................................... 13 3.4.Design ..................................................................................................................... 14 3.4.1.Etiske overvejelser ........................................................................................... 14 3.4.2.Afdeling ........................................................................................................... 15 3.4.3.Informanter ..................................................................................................... 15 3.4.4.Interview ......................................................................................................... 16 3.5.Databearbejdning ................................................................................................... 16 3.5.1.Transskribering ................................................................................................ 16 3.6.Analyseteknik ......................................................................................................... 16 3.7.Teoretisk referenceramme ..................................................................................... 18 3.7.1.Aaron Antonovsky (1923-­‐1994) ....................................................................... 18 4 Præsentation af fund ..................................................................................................... 18 4.1.Tema: Behov ........................................................................................................... 18 4.1.1.Subgruppe: Tilstedeværelse ............................................................................ 18 4.1.2.Subgruppe: Information: ................................................................................. 19 4.1.3.Subgruppe: Samhørighed ................................................................................ 20 4.1.4.Subgruppe: Pårørendes egne behov ............................................................... 20 4.2.Tema: Kommunikation ........................................................................................... 21 4.2.1.Subgruppe: Information .................................................................................. 21 4.2.2.Subgruppe: Det verbale ................................................................................... 21 4.2.3.Subgruppe: Det nonverbale sprog ................................................................... 23 4.3.Tema: Medinddragelse ........................................................................................... 23 4.3.1.Subgruppe: Information .................................................................................. 23 4 4.3.2.Subgruppe: Forventningsafstemning .............................................................. 24 4.4.Tema: Tid ................................................................................................................ 25 4.4.1.Subgruppe: Tid ................................................................................................ 25 4.4.2.Subgruppe: Atmosfæren ................................................................................. 26 4.4.3.Subgruppe: Forstyrrelse .................................................................................. 26 5 Diskussion ...................................................................................................................... 27 5.1.Diskussion af fund .................................................................................................. 27 5.1.1.Begribelighed ................................................................................................... 27 5.1.2.Håndterbarhed ................................................................................................ 29 5.1.3.Meningsfuldhed ............................................................................................... 30 5.1.4.OAS .................................................................................................................. 32 5.2.Diskussion af metode ............................................................................................. 32 5.2.1.Refleksivitet ..................................................................................................... 33 5.2.2.Overførbarhed ................................................................................................. 33 5.2.3.Fortolkning og analyse ..................................................................................... 34 5.2.4.Diskussion af kvalitativ metode ....................................................................... 35 5.3.Kritisk refleksion af OAS ......................................................................................... 35 5.4.Hvor placerer vi vores undersøgelse i den eksisterende forskning ........................ 36 6 Konklusion ..................................................................................................................... 39 7 Perspektivering .............................................................................................................. 40 8 Referenceliste ................................................................................................................ 42 9 Bilagsfortegnelse ........................................................................................................... 48 5 1 Indledning
1.1.Introduktion
Nyeste tal fra 2013 viser, at der foretages 2,6 mio. behandlinger hvert år på
somatiske danske sygehuse og 11,5 mio. ambulante somatiske behandlinger, og i
takt med dette, er der stor tilstedeværelse af pårørende (1). Interessen for pårørende
til indlagte patienter er steget de sidste år. Det ses bl.a. ved kampagnen “Hej
Sundhedsvæsenet”, som ‘Trygfonden’ og ‘Dansk selskab for patientsikkerhed’ har
iværksat. Her er fokus på at styrke patientsikkerheden ved bl.a. at inddrage
pårørende (2–4).
Pårørende har behov for inddragelse i patientens forløb, enten som ressource eller
hvis de selv får behov for støtte af sundhedsvæsenet (5 s. 6-7). Da pårørende ofte er
en vigtig støtte for patienten, er det afgørende, at sundhedsvæsenet inddrager dem,
som
en
ressource
under
behandlingsforløbet
(6
s.
2).
Endvidere
skal
sundhedsvæsenet afdække pårørendes præferencer og behov, så der eventuelt kan
skabes målrettede indsatser specifikt for den pårørende (7 s. 1). Dette projekt vil
således have fokus på pårørende til indlagte patienter på et dansk sygehus.
1.2.Baggrund
I det følgende afsnit redegøres der for baggrunden for undersøgelsen, først ud fra
vores egne erfaringer, herefter problematiseres inddragelse af pårørende ud fra et
samfunds-, sygeplejerske- og pårørendeperspektiv. På basis af dette afsnit vil vi
afgrænse emnet til en problemformulering(8,9).
1.2.1.Egne erfaringer
Vi har i kraft af de sidste kliniske moduler af uddannelsen haft mere fokus på
inddragelse af pårørende, hvilket har vakt vores interesse for emnet.
Vi erfarede, at det ofte er en udfordring for sygeplejersken at identificere de
pårørendes behov, samt at inddrage de pårørende på bedste vis. Desuden manglede
der konsensus for - og en entydig definition af - inddragelse af pårørende blandt
sygeplejersker. Vi bemærkede, at det ofte var den enkelte sygeplejerskes egen
individuelle holdning og erfaring, der havde indflydelse på, i hvilken grad pårørende
blev inddraget frem for de pårørendes ønsker og behov. Herudover var der et
tidsmæssigt aspekt, hvilket gav sygeplejersken begrænset tid til at yde sygepleje hos
patienten og de pårørende. Vi fandt det derfor personligt interessant at udføre
undersøgelsen fra pårørendes synsvinkel.
6 1.2.2.Samfundsperspektivet
Ifølge ’Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser 2014’ peger
resultater på, at inddragelse af pårørende er med til at øge patienttilfredshed og
patientsikkerhed (10 s. 25). En anden undersøgelse viser desuden, at samarbejdet
mellem pårørende og sundhedspersonalet påvirker patientens velbefindende og
sygdomsforløb (11 s. 9). Inddragelse af pårørende er også en del af ‘Den Danske
Kvalitetsmodel’, hvori det fremgår af standard 2.1.2, at patienten og pårørende bør
inddrages og behandles med værdighed og respekt (12). Inddragelse af pårørende
kan
dermed
siges
at
være
medvirkende
til
at
højne
kvaliteten
og
behandlingsresultatet i sygeplejen, og derfor er det et relevant emne at belyse.
I de senere år har rammerne for tid og rum ændret sig markant i sygehusvæsenet,
hvor fokus er på at optimere og hurtig gøre patientforløbet. Dette resulterer i, at tiden
hos den enkelte patient og dennes pårørende bliver kortere, hvilket kan have en
indflydelse på hvordan pårørendes behov imødekommes (13 s. 1). Inddragelse af
pårørende kræver derfor, at der i sundhedsvæsenet er afsat nødvendige ressourcer,
ekspertviden og tid til at tage hånd om de pårørende (10 s. 28).
I forbindelse med inddragelse af pårørende er der desuden et juridiske aspekt.
Sundhedsloven fastlægger rammerne for, hvornår og hvordan pårørende inddrages i
patientforløbet (14). I de fleste tilfælde ønsker patienten, at pårørende informeres og
inddrages i behandlingsforløbet. Såfremt der er givet samtykke, skal og kan fortrolige
oplysninger om patienten videregives til patientens pårørende. Når der er tale om
videregivelse af information og medinddragelse af pårørende, er det afgørende at
sygeplejersken agerer i varetagelse af patientens tarv (15 s. 3,16)
1.2.3.Sygeplejerskeperspektivet
Som tidligere nævnt, viser forskning at pårørende kan hjælpe med at højne kvaliteten
af sygeplejen, ved at sygeplejersken inddrager pårørende i plejen som en ressource
og til at skabe helhed i patientforløbet (6 s. 2,17). Til at imødekomme pårørende, er
det afgørende at sygeplejersken besidder gode kommunikative redskaber, for at
opnå en god relation til de pårørende (11,18,19 s. 12-13). Endvidere bør
sygeplejersken være hurtig til at aflæse situationen hos den enkelte patient og
pårørende (19 s. 14). Forskning peger dog på at sygeplejersken mangler viden og
værktøjer til at kunne inddrage pårørende. Eftersom sygeplejersken ser det som en
udfordring at inddrage pårørende, er det relevant at se på hvordan pårørende oplever
dette (6 s. 7). Som tidligere nævnt, er tiden hos hver patient intensiveret, hvilket fører
videre til problemet om tidspres og travlhed, som udfordrer sygeplejersken i at yde
7 omsorg til patient og pårørende (11 s. 29,13 s. 22-23,19 s. 10). Derfor er det
relevant at se på, hvordan tiden påvirker pårørende.
Sygeplejersken
bør
følge
de
sygeplejeetiske
retningslinjer
punkt
3.3:
”at
sygeplejersken med hensyn til integritet skal vise respekt for og yde omsorg for
pårørende” (20 s. 9). Således bør sygeplejersken kende til de pårørendes behov, for
at yde omsorg til pårørende.
1.2.4.Pårørendeperspektivet
De pårørende vil oftest være de nærmeste til at støtte indlagte patienter. Det sker
dog ofte at de pårørende ikke føler sig set, hørt eller inddraget (6 s. 16-17,21 s.
342,22s.165-169).
I et studie fra 2007 blev pårørende fra medicinske afdelinger interviewet om deres
forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb.
Undersøgelsen peger på, at god kommunikation mellem sygehuspersonalet og
pårørende er vigtigt for pårørende (11 s. 5).
Pårørende prioriterer i høj grad, at blive informeret kontinuerligt og få indblik i
eventuelle planer for patientens videre forløb. Dog oplever de pårørende, at skulle
være opsøgende for at få den fornødne information. Derfor opfordrer de
sundhedspersonalet til i større omfang at give præcis information på et eget initiativ.
Samt efterspørger flere pårørende forventningsafstemning omkring behov for
medinddragelse i forløbet (11 s. 6,22 s. 169-170). Flere patienter og pårørende
udtrykker, de ikke inddrages i det omfang de ønsker (6 s. 2,10 s. 3,11 s. 9).
De pårørende oplever at blive overset i forhold til behov for fysisk, psykisk og social
støtte (6 s. 16-17). Der synes at være et problem i at imødekomme de pårørendes
behov i forbindelse med inddragelse af de pårørende i medicinske patienters
indlæggelsesforløb, hvor indlæggelsestiden er lang. Det er derfor også relevant at se
på hvilke behov, der er hos de pårørende til patienter, der er indlagt på en afdeling
indbefattet af et kort forløb.
1.3.Afgræsning
I den indledende del af projektet er der argumenteret for, hvilke problemstillinger vi
finder relevante inden for emnerne egne erfaringer og samfunds-, sygeplejerske- og
pårørendeperspektiv.
Det
fremgår
imidlertid
af
problembeskrivelsen,
at
sygeplejersken på en medicinsk afdeling finder det udfordrende at identificere de
pårørendes behov, og mangler viden og kommunikationsredskaber. Desuden fremgår
det, at de pårørende ikke føler sig set, hørt eller inddraget (11 s. 5). Endvidere
udfordrer tidsaspektet sygeplejersken i at yde omsorg (13 s. 23,19 s. 10). Kontakten
8 mellem sundhedspersonalet, patient og pårørende er blevet kortere end tidligere. I
kontakten er der fokus på at optimere og hurtig gøre patientforløbene, og her er der
tale om korttidssygepleje, som er blevet et mere udbredt fænomen (13)(13 s. 21-22).
Dog er det stadig vigtigt at sikre høj kvalitet. Derfor finder vi det fagligt relevant at
afgrænse vores emne til ‘hvilke behov de pårørende oplever at have i
korttidssygeplejen’. Vi afgrænser endvidere til opvågningen, idet en af de studerende
har erfaring med korttidssygepleje på et opvågningsafsnit, samt at opvågningen er en
afdeling karakteriseret af korttidssygepleje (23). Vi fandt det udfordrende at finde
litteratur omkring pårørendes egne udtalelser om behov på en opvågning i Danmark.
Den litteratur vi fandt var udtalelser fra sygeplejersker og patienter.
Som tidligere beskrevet viser det sig, at god kommunikationen og information er
vigtig for pårørende og at de har behov for at være hos patienten, på medicinske
afdelinger, samt at medinddragelse er med til at højne kvaliteten i sygeplejen.
Udenlandske studier viser at de pårørende har et behov for at være hos patienten
efter operation og komme på opvågningen (24 s. 29,25 s. 6). Studierne foreskriver
dog ikke hvilke andre behov de pårørende oplever at have på opvågningen og
hvordan de mestrer situationen. Derfor ønsker vi i dette projekt at have særligt fokus
på pårørende på en opvågning i Danmark, samt de behov de pårørende oplever, der
opstår, når de er på opvågningen. Desuden hvordan de mestrer situationen og
hvordan denne mestring påvirkes af sygeplejersken. Dermed kan projektet være
medvirkende til at sætte fokus på at højne kvaliteten af sygeplejen på en opvågning.
Vi afgrænser os til voksne (>18 år) som pårørende, da vi ser etiske problematikker i
at inkludere personer under 18 år (26). Vi undrer os over om tidsaspektet i
korttidssygeplejen kan have indvirkning på pårørendes behov. Altså afgrænses
projektet til, at vi vil undersøge hvilke behov de pårørende oplever at have og
hvordan de mestrer at være på opvågningen, samt hvordan denne mestring påvirkes
af sygeplejersken. Derfor finder vi det relevant at anvende den kvalitative metode til
dette projekt. Det leder os frem til problemformuleringen:
1.4.Problemformulering
Hvilke behov oplever de pårørende at have når deres næ rmeste er
indlagt på opvågningen i behandlingsforløbet i Danmark. Hvordan
m estrer de pårørende situationen på opvågningen, og hvordan påvirkes
denne m estring af sygeplejersken?
Vi finder det relevant at fastlægge betydning af centrale begreber, inden besvarelse
af problemformulering indledes.
9 2 Begrebsafklaring
I det følgende vil vi redegøre for relevante begreber ud fra den måde de skal forstås, i
netop dette projekt.
Opleve er en subjektiv sansning af en særlig hændelse eller begivenhed som man er
vidne til, eller en samlet helhed af sanseindtryk der møder en (27).
Pårørende er den patienten ser som hendes/hans nærmeste (28 s. 13).
Behov Vi tager udgangspunkt i Abraham Maslows behovsteori. Behov er fysiologiske
behov, behov for sikkerhed, behov for samhørighed og kærlighed, behov for agtelse
og behov for selvrealisering. Vi motiveres til aktivitet på baggrund af vores behov(29
s. 34). Vi ser de to behov, kommunikation og medinddragelse, igennem vores
baggrundslitteratur og finder det derfor relevant at redegør for disse.
Kom m unikation er i bredeste forstand en overførsel af information. Mennesker
opfatter og modtager information forskellig, både nonverbalt og verbalt. Det betyder
at man kan ikke ikke-kommunikere. Kommunikation afhænger af det der sker med
den der modtager det, og ikke af det der kommunikeres (18).
M edinddragelse er hvor pårørende kan involveres i forbindelse med patientens
indlæggelsesforløb. Det er individuelt i hvilken grad de pårørende ønsker at blive
medinddraget (11 s. 9). Vi har ikke fokus på medinddragelse som indbefatter
medbestemmelse i patientens forløb.
M estring er en måde hvorpå det individuelle mennesker tackler eller håndterer en
udfordrende situation. Denne håndtering afhænger af ressourcer (30,31 s. 202). At
mester er at få situationen under kontrol.
Korttidssygepleje er sygepleje præget af kort tid. Kontakten mellem sygeplejerske,
patient og pårørende er kort.
Behandlingsforløb er fra det tidspunkt hvor de pårørende ankommer til
opvågning, og til de pårørende forlader opvågningen.
10 Disse begreber vil blive brugt således med denne betydning i den resterende del i
opgaven.
Idet vi nu har fastlagt en problematik vi vil undersøge, finder vi det relevante at
redegøre og begrunde for valgte metode. Dette er med til at gøre projektet
transparent.
3 Metode
Det er problemformulering, der bestemmer metoden (32 s. 20-23). I vores
undersøgelse anvendes kvalitativ metode, da vi ønsker at undersøge hvordan noget
er (33 s. 17). Vi vil udforske meningen i det sagte fra den individuelles synsvinkel (34
s. 483).
I følgende afsnit vil vi tydeligt beskrive vores metodologiske fremgangsmåde, og på
den måde gøres projektet transparent. Dermed kan andre vurdere resultatet og
troværdigheden af vores kvalitative undersøgelse (34 s. 483).
Vi vil først gøre rede for vores litteratursøgning. Herefter vil vi præsentere den
videnskabsteoretiske tilgang og hvordan vi anvender den i vores projekt. Følgende
beskriver vi dataindsamlingsmetoden og design, der indeholder etiske overvejelser
og beskrivelse af afdelingen, informanter og interview. Til slut redegøres for
databearbejdning og teoretisk referenceramme. Vi har opstillet vores metode efter
inspiration fra “Den gode opgave” (35 s. 233-234).
3.1.Litteratursøgning
Vi foretog en indledende søgning forud for projektet via google.dk og bibliotek.dk,
samt ’græssede’ i relevante fagtidsskrifter som Klinisk sygepleje og Sygeplejersken.
Vi søgte bredt via forskellige søgeord der kan relateres til ’behov, oplevelse,
pårørende, inddragelse, opvågning, korttidssygepleje, sygepleje og kommunikation’.
Vi benyttede således ’bevidst tilfældig’ søgning, for at få et overordnet overblik over
faglige problematikker indenfor emnet ’pårørendes behov’ (32 s. 37). Ud fra den
fundne litteratur fandt vi ’keywords’ som relevante søgeord, se bilag 1. Herefter
benyttede vi ’systematisk søgning’ i relevante fagdatabaser: CINAHL Complete,
PubMed og SveMed+, hvor relevante søgeord blev kombineret, som kan ses på
vedlagte bilag (bilag 2) (32 s. 38). Vi søgte i CINAHL Complete, idet denne database
henvender sig til sundhedsprofessionelle, bl.a. inden for sygepleje, samt at
publikationerne er vurderet i forhold til faglig relevans, niveau og peer-review, hvilket
11 sikrer høj kvalitet (32 s. 35-46,36). PubMed er verdens største medicinske database,
som indeholder sundhedsvidenskabelige peer-reviewed artikler, hvilket igen definerer
høj faglig kvalitet (32 s. 43). SveMed+ blev valgt, idet det er en medicinsk database,
som indeholder referencer til skandinaviske publikationer inden for biomedicin,
herunder sygeplejetidsskrifter. Altså ville det give søgninger med flere danske artikler
(32s.43,36).
For at sikre, at vi benyttede os af de mest relevante fagtermer i de valgte databaser,
anvendte vi ‘CINAHL Headings’ i CINAHL Complete og ‘MESH’ i PubMed. Således
blev vi gjort opmærksom på synonymer og beslægtede begreber til de udvalgte
søgeord.
De systematiske søgninger blev kombineret med Boolske operatorer ’AND’ og ’OR’
(32 s. 39). Idet ’AND’ benyttes sikres fællesmængde, således indsnævres søgningen.
Systematisk søgning med ’OR’ resulterer i en foreningsmængde, herved sikres en
bred søgning. Endvidere gennemførte vi en ’kædesøgning’ via referencer fra
relevante artikler. Litteratursøgningen blev forsøgt indsnævret via en tidsperiode på
15 år, samt sproglig begrænsning på engelsk og skandinavisk. Vi havde i forbindelse
med litteratursøgningen desuden opstillet inklusions- og eksklusionskriterier, for at
sikre enighed om hvilken litteratur vi valgte/fravalgte. Vi ekskluderede litteratur som
udelukkende er narrative fortællinger fra pårørende omkring cancer forløb, palliativ
fase og pårørende til alkoholafhængige patienter og psykisk syge, samt pårørende
som er forældre, der er en del af familiecentreret sygepleje. Grunden til denne
eksklusion er at disse forløb ofte foregår over en længere periode, end det vi har
defineret som korttidssygepleje.
Vi inkluderede Peer-reviewed litteratur, da det sikrer høj faglig kvalitet, samt litteratur
som er tilgængeligt i sin fulde længe. Endvidere inkluderede vi litteratur udarbejdet i
vestlige europæiske lande og USA, idet vi søger litteratur som kan være
sammenlignelig med dansk kultur. Den samlede litteratursøgning resulterede i en høj
genfinding af de samme artikler, hvilket kan indikere en grundig litteratursøgning af
høj kvalitet (37).
3.2.Videnskabsteoretisk tilgang
3.2.1.Hermeneutik
Vi har valgt den humanvidenskabelige tilgang, der tager udgangspunkt i at fortolke
menneskelige oplevelser og forhold (38 s. 48). Vi anvender den hermeneutiske
tilgang, da vi så kan forsøge at tolke og forstå de udtryk, som pårørende beskriver i
vores interviews (38 s. 48-49). Gadamer (1900-2002) var tysk filosof, der byggede
videre på tidligere tiders hermeneutik og beskrev den filosofiske hermeneutik. Han
12 lægger vægt på at hermeneutik er indbefattet forforståelse, hvor forforståelsen altid
er tilstedeværende og en nødvendig betingelse for overhovedet at kunne forstå.
Forforståelse er oftest tilstede i ubemærkethed, derfor er det vigtig som forsker, at
blive bevidst om sin forforståelse og hvilken rolle den spiller i forhold til
undersøgelsen og interviewet. Vores forforståelse præger hele opgaven: i vores
baggrundssøgning, ved interviewet, igennem transskriberingen og ved analysen. Vi vil
i det efterfølgende gøre vores forforståelse klar, og derved anvende forforståelsen og
sætte den i spil (38 s. 57-60,39 s. 157-181).
3.2.2.Forforståelse
Vores forforståelse er i første omgang motivation for opgaven. Som forfatter i dette
projekt vil vores forforståelse især være præget af vores teoretiske viden fra
undervisning, vores erfaring fra klinikken, samt fra vores baggrundssøgning. Her har
vi både erfaret og tilegnet os en viden om vigtigheden i at inddrage pårørende i
patientens forløb. Vi har oplevet at pårørende inddrages i forskelligt omfang. Dertil et
tidsaspekt, som også prægede inddragelsen af pårørende. Det fremgik af den
indledende søgning at sygeplejersken mangler viden og værktøjer til at inddrage
pårørende og at sygeplejersken ikke henvender sig nok til pårørende. Vi oplevede at
sygeplejersken i nogle tilfælde så det som omfattende at inddrage de pårørende, rent
tidsmæssigt og kommunikationsmæssigt. Idet vi er opmærksomme på vores
forforståelse, kommer den ikke til at begrænse vores evne til at udvide vores
forforståelse. I forbindelse med udarbejdelse af interviewguide, er vi opmærksomme
på at sætte vores forforståelse i parentes, da vi også ønsker at være åbne for ny
forståelse, ud fra den empiri vi indsamler i forbindelse med interviews. Vores
forforståelse vil således også påvirke os, når vi koder vores empiri. Det vil sige, at vi
ikke kan fralægge os den viden vi allerede har, men er samtidig også åben for ny
viden.
3.3.Dataindsamlingsmetode
Vi har valgt at indsamle vores empiriske materiale ud fra et kvalitativt
forskningsinterview: mere præcist det semistruktureret enkeltmandsinterview. Vi har
valgt denne metode, da vi ønsker at udforske de pårørendes subjektive oplevelse og
hvad
de
pårørende
oplever
at
have
behov
for
på
en
opvågning.
I
forskningsinterviewet vil der udveksles synspunkter og skabes viden mellem de
pårørende og os som interviewere (40 s. 19-20). Altså kan vi gennem et
forskningsinterview nå ind til informantens subjektive oplevelser i netop deres
livsverden. Enkeltmandsinterview blev valgt frem for fokusgruppeinterview, da det er
13 lettere at styre og vi ønsker at skabe en tryg ramme for de pårørende, da de ikke
kender hinanden (41 s. 86-87). Desuden ønsker vi, at få indsigt i den enkelte
informants behov og oplevelse uden indvirkning fra andre (41 s. 86-87). Vi vælger
det semistrukturerede interview, eftersom der er tale om en medmenneskelig
situation og relation, som ikke umiddelbart kan lade sig styre og kontrollere på
forhånd (32 s. 97). Vi er opmærksomme på, som Kvale og Brinkmann beskriver, at
forståelsen for interviewpersonen opstår i interviewsituationen gennem bevidst
naivitet, hvor vi er åben overfor nye fænomener (42 s. 48).
Vi har som led i vores forberedelse forud for interviewet, udarbejdet en
semistruktureret
interviewguide
på
baggrund
af
begrebsafklaring
og
forskningsspørgsmål. Dette har vi udarbejdet for at sikre at dataindsamlingsmetoden
indeholder relevant analysemateriale og ikke udleder svar som ligger udenfor emnet.
Med udgangspunkt i vores baggrundsviden og problemformuleringen, defineres en
begrebsafklaring, hvortil der udarbejdes kategorierne: behov, kommunikation,
medinddragelse og tid. Som følge heraf udformes begreber. Således tydeliggøres de
enkelte kategoriers indhold, og det sikrer at forskningsspørgsmålene bygger på
formodninger
i
problemformulering
(41
s.
74-78).
Med
udgangspunkt
i
forskningsspørgsmålene udformes interviewguide (se bilag 3), der er udarbejdet med
inspiration fra Kvale og Brinkmann (43 s. 122-134,44 s. 143-159).
For at overskueliggøre vores interview og sikre at vi kommer omkring de relevante
områder i problemfeltet, inddelte vi interviewguiden i fem temaer: Interviewperson,
pårørendes behov, pårørendes oplevelse af kommunikation med sygeplejersken,
pårørendes oplevelse af medinddragelse og tid (45 s. 38-40). Interviewguiden er med
til at sikre at vi bevare et overblik og kommer omkring vores problemfelt, men
samtidig med giver informanten vores fulde opmærksomhed (32 s. 99,41 s. 87).
Vi havde en idé om at vores tøjvalg eventuelt kunne påvirke de pårørendes udtalelser
og vi valgte derfor at klæde os i neutral og afslappet hverdagstøj. På denne måde
ønskede vi at udvise fortrolighed, samt signalere at være på samme sociale niveau
som de pårørende.
3.4.Design
3.4.1.Etiske overvejelser
Vores etiske overvejelser forud for interviewene er med udgangspunkt i ‘Etiske
retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden’ og Helsinki-Deklarationen (26,46).
14 Helsinki-Deklarationen er mest henvendt til læger, men i punkt 9 gøres det klart, at
det er den sundhedsprofessionelles ansvar at beskytte deltageren i forbindelse med
forskning. Dette har vi med i vores etiske overvejelser når vi interviewer, og derefter i
empirien (46).
Vi ansøgte det kliniske uddannelsessted forud for interviewene om tilladelse til at
foretage dataindsamling (bilag 4), hvilket nævnes som et vigtigt krav i ‘Etiske
retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden’ (26). Informationskravet og kravet om
samtykke blev opfyldt ved at alle informanterne først modtog mundtlig forespørgsel
fra sygeplejersken om deltagelse i projektet. Dernæst blev givet mundtlig og skriftlig
information fra intervieweren. Efterfølgende blev der givet skriftligt samtykke fra
informanten (bilag 5 og 6) (26 s. 7). Vi arbejder ud fra at sikre de pårørendes
’integritet’, ’autonomi’, ’retfærdighed’ og ’om ikke at gøre skade’. Det gør vi bl.a. ved
at sikre kortfattet interview, idet informanten er på afdelingen for at besøge
patienten. Vi beskyttede informanterne ved at sikre fuld fortrolighed, anonymisering
og forsvarlig opbevaring af datamaterialet og efter transskription blev materialet
destrueret (26 s. 5-8,47 s. 91,48 s. 199-210).
I forbindelse med transskriberingen anonymiseres informanterne ved at data, som
identificerer informanten tilsløres. Dette gjorde vi bl.a. ved at sløre lokalisationer og
ved at betegne informanterne A, B, C, D og E (47 s. 91,48 s. 209-210).
3.4.2.Afdeling
Det
udvalgte
afsnit
er
Opvågningen,
hvilket
er
en
afdeling
præget
af
korttidssygepleje, med et stort patientflow. Her kommer patienter efter operation til
opvågning, inden de modtages på en sengeafdeling. da deres situation kan være
kritisk. På den udvalgte opvågning er pårørende velkommen. Patientens diagnose og
operation er ikke afgørende faktorer for hvilke pårørende der interviewes og ikke
relevant for opgaven, da vi ikke ønsker at beskæftige os med bestemte sygdomme,
men nærmere søger at belyse den oplevelse pårørende har på afdelingen (49 s. 11).
3.4.3.Informanter
Informanterne var tre kvinder og to mænd i alderen 30-70 år, med forskellig
tilknytning til patienterne. En tilfældig sygeplejerske blev valgt til at udpege
informanter, med udgangspunkt i vores inklusions- og eksklusionskriterier. De valgte
inklusionskriterier var pårørende fra opvågningen, samt både mænd og kvinder.
Vores overvejelser i forbindelse med disse inklusionskriterier bundede i, at vi
ønskede at belyse hvilke behov de pårørende oplever at have, ud fra et bredt
informant perspektiv. Det valgte eksklusionskriterie var pårørende under 18 år, da vi
15 i forbindelse med dette havde etiske overvejelser om at interviewe pårørende under
18 år .
3.4.4.Interview
De fem interviews blev afviklet over to dage. Alle interviews blev afholdt i et
uforstyrret lokale på afdelingen og optaget via en diktafon - hvilket informanten blev
gjort opmærksom på jf. punkt 3.4.1. Interviewene varede mellem 5 - 13 min. Under
interviewet
var
tre
studerende
til
stede.
Den
ene
studerende
agerede
interviewperson, den anden som støttende rolle til interviewpersonen og den tredje
placeret i baggrund som observatør. Begrundelse for valg af denne rollefordeling er
vores manglende erfaring i at interviewe, og på den måde ville sikre at komme
omkring vores problemfelt, samt at vi alle gerne ville lære noget af processen. Ifølge
Kvale og Brinkmann er interviewet bygget mere på personlig skøn og erfaring end
eksplicitte metoderegler (50 s. 105).
I interviewsituationer opstår magtasymmetri, idet intervieweren indtager den højeste
position. Desuden vil interviewet bære præg af, at indholdet i interviewet foregår på
interviewerens præmisser (32 s. 102-104). Vi var derfor opmærksomme på at være
åben og imødekommende over for informanten. Hertil var et afsluttende spørgsmål,
hvorvidt den pårørende havde noget at tilføje, for at sikre at de havde mulighed for at
komme omkring hvad de fandt relevant.
3.5.Databearbejdning
3.5.1.Transskribering
Hvert interview blev som nævnt optaget via en diktafon og efterfølgende
transskriberet, herved kom vi dybere ind i materialet. Vi var opmærksomme på at
analyse og fortolkning begyndte ved interviewet, og efterfølgende også en del af
transskriberingen (45 s. 43-45). Desuden var vi opmærksomme på at der rent
indholdsmæssigt skete en ændring fra talesprog til skriftsprog, samt at det medførte
et tab af nonverbal sprog og stemmeleje under transskribering (45 s. 43,48 s. 200201,51 s. 75). Før transskriberingen opstillede vi skriveprocedurer, så det herefter
var muligt at foretage sproglige sammenligninger af interviewene (48 s. 202-204). Vi
transskriberede interviewene individuelt, hvorefter de andre medlemmer i gruppen
efterså transskriptionerne, mens lydfilerne blev gennemlyttet. Således var vi
opmærksomme på at fastholde meningsindholdet i det sagte (45 s. 43-45).
3.6.Analyseteknik
Igennem vores opgave har vi anvendt den hermeneutiske cirkel som analyseteknisk
redskab. Grundelementerne i den hermeneutiske cirkel er forforståelse, forståelse og
16 fortolknings aspektet. Man er nødt til at forstå helheden ud fra de enkelte dele og
forstå de enkelte dele ud fra helheden (38 s. 62-63,39 s. 159). Vi benytter den
hermeneutiske cirkel til at se de pårørendes udtalelser i en sammenhæng. Vi har
ladet os inspirere af Merete Bjerrum ‘Fra problem til færdig opgave’ til tematisk
analyse (41 s. 92-103). Først læste vi transskriptionen igennem for at forstå teksten i
dens egen sammenhæng. Vores forforståelse var derefter med til at vi kunne tolke og
forstå meningen med tekstuddragene, fordi vi kender den sammenhæng teksten
oprindelig var en del af (41 s. 96). Vi dekontekstualiserede vores empiri, hvor vi
udledte udsagn af transskriptionen, der sagde noget om disse temaer og fandt
desuden også nye temaer i de pårørendes udsagn. I forbindelse med
dekontekstualiseringen startede vi med at grovsortere empirien, ved at vi
udvalgte relevante udsagn. Vi kodede de udvalgte udsagn i et skema, som herunder
blev indordnet i temaer. Til at kode vores materiale lod vi os inspirere af de i forvejen
udarbejdede
forskningsspørgsmål.
Temaerne
blev:
Behov,
Kommunikation,
Medinddragelse samt Tid. Allerede i kodningsprocessen begyndte analysen af de
enkelte udsagn. Dette skema (bilag 7) hjalp os til at holde overblik over de udvalgte
udsagn hvor meningen nu var trukket ud af helheden. Herefter analyserede vi de
enkelte udsagn. Dernæst analyserede vi udsagnene inden for det enkelte tema,
hvorefter vi fandt en sammenhæng. Det gav en sammenhængende tekst, der tjente
som ’Præsentation af fund’. I denne proces dukkede relevante subgrupper op under
hvert tema, hvilket gav et overblik og tydeliggjorde hvad der var fokus på, fra de
pårørendes side.
Tem a: Behov; subgrupper: tilstedeværelse, information, samhørighed, pårørendes
egne behov.
Tem a: Kom m unikation; subgrupper: information, det verbale, det nonverbale
sprog.
Tem a: M edinddragelse; subgrupper: information, forventningsafstemning
Tem a: Tid; subgrupper: tid, atmosfære, forstyrrelse
Dernæst sikrede vi os, ved at rekontekstualisere, at der ikke var sket en
meningsfordrejning, ved at kontrollere, at denne nye sammenhæng fortsat gav
mening i den oprindelige sammenhæng (41 s. 92-103).
17 3.7.Teoretisk referenceramme
I det følgende vil vi præsentere vores valg af teori til analyse og diskussion af fund.
3.7.1.Aaron Antonovsky (1923-1994)
Antonovsky
var medicinsk
sociolog. Han
foreslog
begrebet “Oplevelse
af
sammenhæng” (OAS). At se på begrebet “oplevelse af sammenhæng” går ikke ud på
at vurdere om man klarer det godt eller skidt. Antonovsky mener at en høj OAS udgør
en væsentlig ressource ift. at mestre. Kernekomponenterne i OAS består af
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Når man har en samlet stærk OAS
betyder det at alle tre komponenter er stærke og man er i stand til at mestre
stressorer.
Grunden til vi kan anvende Antonovsky i vores projekt, er fordi teorien kan være med
til at belyse nogle af de mønstre, vi har observeret i vores fund (52,53).
Det her er således metoden som har lagt til grund for undersøgelsen. I de
efterfølgende afsnit vises hvordan brugen af metoden udfolder sig. I nedenstående
afsnit vil vi analysere vores fund.
4 Præsentation af fund
Den tematiserede inddeling af empirien, ud fra den hermeneutiske arbejdsmetode,
resulterede, som tidligere nævnt, i en sammenhængende præsenterende tekst. Vi vil
i dette afsnit redegøre for de fund vi gjorde os i de inddelte fire temaer, samt
eksplicitere hvilke subgrupper som viste sig i vores arbejde med empirien.
4.1.Tema: Behov
4.1.1.Subgruppe: Tilstedeværelse
Pårørende beretter om, at de holder patienten i hånden, når de er på opvågningen.
Informant A: ”Så gik jeg jo selvfølgelig hen til min mand.. og holdt ham
hånd og sådan noget…”
Informant B: “Ja altså jeg holdte min kone i hånden.”
18 Informant E: ”Jeg sad faktisk på en stol og holdte hende i hånden.”
…”Jeg tænkte at hvis jeg måtte…”
Ud fra ovenstående udtalelser ses det, at de pårørende oplever at have behov for
fysisk kontakt med patienten, ved at holde deres hånd. Den pårørende vil gerne
udtrykke deres kærlighed og vise deres tilstedeværelse til patienten.
Udover et behov for at vise tilstedeværelse i berøring, beretter pårørende om at have
et behov for at være fysisk til stede hos patienten.
Informant A:” Det gav mig en vis ro. Hold da op, han er jo vågen igen.
Det gav ro herinde… Den ro føler jeg fik mig personligt til at slappe
af.”… ”Jeg var der i starten af forløbet”
Informant B:”…For lige at se(.) uhm hvordan det er gået altså.”… ”at du
øhm, lige ser at hun stadig er i live og at der ingen panik”.
Informant D: ”Det var bare og lige for at holde øje med hvordan det var
gået med hende under operationen.”
Informant E: “Dejligt at komme ind og se hende igen og det er
veloverstået” … ”Der er sådan en uvished og hvad.. åh og bliver sådan
lidt åh hvad nu…”
Ud fra overstående citater ses det tydeligt, at de pårørende oplever at have et behov
for at se om patienten har det godt igen, og om operationen er gået planmæssigt. De
pårørende er indforstået med de mulige konsekvenser ved operation og har gået
med bekymringer, imens deres kære blev opereret. Det skaber tryghed og ro for de
pårørende at se patienten er kommet tilbage fra operationen, som informant A og B
udtrykker.
4.1.2.Subgruppe: Information:
Alle pårørende udtrykker et stort behov for information.
Informant A: ”Og så fortsatte vi jo så, samtaler derudfra ikke og så
hvordan og hvorledes og hvordan han blev flyttet og hvorfor han ikke
blev flyttet.
Informant B: ”Jo altså man spurgte om det var gået planmæssigt (.)
uhm og om hun vidste hvor meget de havde taget af lungen…”
Informant E: ”Det er at øhm jeg synes åh det bliver informeret om
tallene.”
Den pårørende oplever at have et behov for information om forløbet herunder
hvordan operationen er gået samt hvordan det går, blandt andet hvilke værdier
19 sygeplejersken aflæser på monitoren, og hvad der skal ske nu og fremover. Dertil
skal informationen være kort og præcis, som informant D udtrykker.
Informant D: ”Jamen den var som den skulle være. Kort og præcis.”
... “Jeg fik ro på..”
Informationen er med til at skabe ro hos informant D, da han ved hvad planen er, så
der ikke sker noget uforudsigeligt. Dertil ligger informant E vægt på, at informationen
er fyldestgørende og at dette er med til at skabe en god oplevelse, hvilket også kan
indikere hun oplever en ro.
Informant E:” Jeg synes det var en god oplevelse… for alt var fortalt.”
4.1.3.Subgruppe: Samhørighed
Pårørende beretter oplevelsen af, at patienterne er glad for at se dem.
Informant A: Der havde han sagt hvor er min kone og min søn
henne…Og det blev vi jo egentlig? sådan lidt rørt over”
Informant C:”Jamen jeg synes jo at det er rart at jeg er en af de første
han ser når han vågner op, og også for at give ham tryghed.” … ”Næh
jeg tror egentlig bare at min kæreste var glad for at jeg kom ind til
ham.”
Informant E: ” Jeg tror godt man kunne have behov for at lige at se
nogle kendte...”
De pårørende udtrykker behov for samhørighed. Følelsen af at patienten har behov
for deres tilstedeværelse har stor betydning for de pårørende. Derudover oplever de
pårørende at være medvirkende til at give patienten tryghed og støtte, idet patienten
ser en de kender, når de vågner op efter operationen. Informant E beretter at det er
dejligt at kunne hjælpe i en svær situation, hvilket understøtter det ovenstående.
Informant E ”… Det er dejligt at kunne hjælpe igennem en svær
situation... “
4.1.4.Subgruppe: Pårørendes egne behov
Få af de pårørende giver udtryk for, at have behov for personlig støtte fra
sygeplejersken.
Informant A:” et glas vand… og det fik vi.”
Informant B: “Nej”
20 Informant E:” Nej overhovedet ikke.”
Idet intervieweren spørger til, om de pårørende har brug for noget fra sygeplejersken,
beretter de fleste nej, dog beretter informant A om et grundlæggende behov. Hertil
kommer at sygeplejersken ej heller spørger de pårørende om de har brug for noget.
De pårørende overser muligvis egne behov.
4.2.Tema: Kommunikation
4.2.1.Subgruppe: Information
Pårørende giver udtryk for, at opleve et behov for information, når de besøger
patienterne på opvågningen.
Informant A: “... og snakkede lidt med sygeplejersken om smerter osv…
og havde jeg nogle spørgsmål, også videre, så svarede hun” … “… ikke
noget putten under bordet” ... “Vi kunne gå med (.) ro i sindet ud af
døren”
Informant B: “...svarede på de ting jeg sådan lige spurgte om”
Informant D: “… men de fortalte bare lige at min mor var ved at være
klar til at komme herover på sengeafdelingen” ... “... de fortalte det
egentligt selv…”
Informant E: “… Informerer mig hele tiden…” ... “... og informerede mig
om alt”
De ovenstående citater indikerer at pårørende oplever at informationsniveauet er
højt, hvilket er medvirkende til at gøre kommunikationen positiv. Det ses at Informant
A og B oplever at sygeplejersken svarer på spørgsmålene. Det er tegn på, at der er
fokus på at informere patient og pårørende fra sygeplejerskens side. Det ses tydeligt
at informant A føler sig godt informeret, hvilket giver hende ro i sindet.
Citaterne fra informant D og E viser også at sygeplejersken går op i at informere sin
viden videre til pårørende. Da sygeplejersken på eget initiativ, giver det en god
kontakt til pårørende.
4.2.2.Subgruppe: Det verbale
Pårørende oplever en god kommunikation med sygeplejersken
De fleste af informanterne anvender ordet “sød” om sygeplejersken, de har mødt på
opvågningen.
Informant A: “Jeg blev budt velkommen af en sød sygeplejerske”
Informant B: “... sød og flink…”
21 Informant C: “... hun var sød og imødekommende”
De fleste pårørende nævner sygeplejersken som sød, hvilket indikerer god
kommunikation. Informant C nævner at hun oplever sygeplejersken som
imødekommende, hvilket viser os at de pårørende føler sig velkommen på
opvågningen. Det giver den pårørende en tryghed at de føler sig velkommen på
opvågningen. Dette fører os videre til andre citater, som understøtter den gode
verbale kommunikation fra sygeplejerskens side til de pårørende.
Informant A: “Og det var kontant og det var ærligt…”
Informant D: “Jamen der blev spurgt med det samme hvad jeg ville… “
Informant E: “Hvis jeg havde nogle spørgsmål så var jeg velkommen til
at komme…” … “Hun snakkede rigtig meget…”
Ovenstående citater fortæller os, at de pårørende udtrykker, at sygeplejersken er
tydelig verbalt i mødet med de pårørende. Informant A oplever en tilfredsstillende
kommunikation fra sygeplejersken, idet den er kontant og ærlig.
Informant E oplever at sygeplejersken er åben i det verbale, ved at nævne overfor
pårørende, at hun er velkommen til at kontakte hende, samt hun på eget initiativ
snakker meget med pårørende. Via denne åbenhed oplever pårørende en god
kontakt med sygeplejersken.
Informant D oplever at sygeplejersken møder ham på opvågningen, hvilket udtrykker
at sygeplejersken ser og tager den pårørende seriøs med det samme. Disse citater
viser at pårørende bliver imødekommet af sygeplejersken, hvilket medvirker til at den
pårørende oplever en god verbal kommunikation fra sygeplejersken.
Informant A har dog et citat som kan tyde på en misforståelse i den verbale
kommunikation mellem hende og sygeplejersken.
Informant A: “... og jeg måtte gerne ringe dertil hvis det var at jeg havde
mere at spørge om… Det gjorde jeg så ikke fordi de skal da have
arbejdsro…”
Informant A vælger ikke at ringe til opvågningen, selvom sygeplejersken verbalt
fortæller hende, at det kan hun gøre. Dette kan indikere at sygeplejerskens
nonverbale sprog har udtrykt det modsatte end det verbale og informationen på den
måde har været uforståelig.
22 4.2.3.Subgruppe: Det nonverbale sprog
Oplevelsen af det nonverbale sprog kommer til udtryk i form af smil, øjenkontakt,
guidning og håndtryk.
Informant C: “... øjenkontakt, smilende…”
Informant D: “Smilende og imødekommende”
Informant E: “... henvendte sig med øjenkontakt øh, hver gang hun ville
sige noget og øhm (.) gav hånd da vi kom ind…” … “… Jo, det var en
god oplevelse ved hende, det var det”
Informant C, D og E udtrykker at sygeplejersken har en god øjenkontakt, smiler og
giver håndtryk, hvilket indikerer at de pårørende oplever et tydeligt og
imødekommende nonverbalt sprog. Informant E nævner dertil at hun har en god
oplevelse med det og derved tillægger hun det nonverbale sprog stor betydning.
4.3.Tema: Medinddragelse
4.3.1.Subgruppe: Information
Pårørende beretter, at sygeplejersken giver dem information om hvad der sker på
opvågningen, hvornår patienten udskrives til stamafdeling og hvordan operation er
gået.
Informant A: ”… samtalerne derudfra ikke også hvordan og hvorledes
og hvornår han blev flyttet og hvorfor han ikke blev flyttet…”
Informant C: ”… hun gav lidt information og…”
Informant D:” øhm men de fortalte bare lige at min mor var ved at være
klar til at komme herover på sengeafdelingen.”
Informant E: ” Jamen det der med at blive informeret at med nu var
hun, så kom de og tog hendes puls også kom de og tjekkede hende på
den maskine og hvad det var … også kom du og fortalte at nu ville hun
gå ned og spise…”
Ovenstående citater viser os, at inddragelse af pårørende sker i høj grad gennem
information. Det hænger godt sammen med, at de pårørende udtrykker at opleve et
stort behov for information på opvågningen jf. punkt 4.1.
Endvidere beretter to af de pårørende, at sygeplejersken selv informerer dem på eget
initiativ, hvilket Informant E udtrykker som stor tilfredsstillelse.
Informant D: ”… de fortalte det egentlig selv.”
23 Informant E: ”… alt var fortalt, og hun fortalte det super godt… jo så det
var super godt.”
Den løbende informationen er dertil med til at give de pårørende en tryghed og
vished om at patientens forløb går roligt og planmæssigt fremad. Det viser også at
sygeplejersken via information gerne vil inddrage de pårørende og sygeplejersken
forventer at pårørende vil tage del i behandlingsforløbet.
Informant A beretter om at sygeplejersken benytter hende til at få viden om hendes
mand.
Informant A: ” …hun spurgte om, om der var nogle hensyn … eller nogle
særlige øh gøremål angående x derinde … hvor vi så forklare, da det er
der…”
Herigennem viser sygeplejersken, at hun ser den pårørende og gerne vil benytte sig
af den viden, den pårørende kan være behjælpelig med. Oftest vil den pårørende
kende patienten i et større omfang end sygeplejersken. Idet sygeplejersken benytter
den pårørende, som en ressource er hun med til at inddrage dem i plejen.
Udover medinddragelse i form af information, beretter informant A og B om ikke at
være aktiv med i plejen ved patienten.
Informant A: ”Ingenting. … (suk) nej… fordi jeg ved jo godt at når man
har været i narkose i et x antal timer, såøh, så er man fraværende.”
Informant B: ”Ikke der nej() … Der var jo ikke så meget at gøre uhm.”
Ud fra disse citater giver det et billede af, at langt de fleste pårørende har en
formodning om, at der ikke er meget at foretage på opvågningen.
4.3.2.Subgruppe: Forventningsafstemning
De
pårørende
oplever
ikke
en
forventningsafstemning
mellem
dem
og
sygeplejersken, når de kommer på opvågningen.
Informant C: ”hmm Næh.”
Informant D: ”Nej heller ikke for jeg sagde egentlig bare selv nå men
fint nok så kører jeg igen.”
De ovenstående citater viser, at sygeplejersken ikke spørger til de pårørendes ønsker
og behov for medinddragelse på opvågningen, eller hvad der forventes af de
24 pårørende, mens de befinder sig på opvågningen. På den anden side udtrykker
pårørende, at de bliver inddraget i det omfang, de ser som muligt på opvågningen.
Informant C: ”Så sagde hun at jeg bare kunne sætte mig der ved
ham..” … ”Jamen jeg sad lidt og ellers stod jeg egentlig bare ved ham vi
snakkede og ja, (..).. og gav ham lidt at drikke.”
Informant D: ”og så blev jeg jo så vist hen til hende.”
Informant E: ”… så kom de og hentede mig og henviste mig til der hvor
hun lå…” Informant E: ” … jeg sad faktisk på en stol…
Sygeplejersken imødekommer de pårørende og guider dem hen til patienten, herved
viser sygeplejersken at hun er åben for, at de pårørende er en del af patientens
forløb. På samme måde beretter informant E om at give patienten lidt at drikke.
Informant E: ”Hjalp hende når hun skulle have lidt og drikke.
Dette viser at den pårørende ønsker at hjælpe patienten, hertil at sygeplejersken
giver den pårørende mulighed for dette.
4.4.Tema: Tid
4.4.1.Subgruppe: Tid
De pårørende oplever at sygeplejerskerne har tid til dem og patienten på
opvågningen.
Informant A: “I: … du oplevede… at sygeplejersken havde tid til og være
der? A: “... Ja helt sikkert” ... “... og jeg måtte gerne ringe dertil hvis det
var at jeg havde mere at spørge om…”
Informant D: “Jamen sygeplejersken så ud til at have styr på det”
Informant E: “... hun informeret mig om alt” … “... der var ikke noget
med at de rendte rundt…” … “Øh, der var ingen stress, overhovedet
ikke…”
Informant A, D og E oplever et overskud og et overblik fra sygeplejerskens side. Det er
medvirkende til at de pårørende ikke oplever travlhed på afdelingen.
Informant A og E oplever at sygeplejersken har tid til dem som pårørende. Idet de
pårørende oplever at sygeplejersken har tid til at give dem udtømmende information,
de har tid til at svare på spørgsmål og de giver de pårørende mulighed for at ringe på
opvågningen.
25 4.4.2.Subgruppe: Atmosfæren
Pårørende oplever en meget rolig atmosfære på opvågningen.
Informant A: “... det var øh mere roligt end jeg havde forestillet mig”
Informant B: “... det foregik stille og roligt”
Informant D: “Der var ingen panik…”
Informant E: “... der var ikke noget med at de rendte rundt…” … “... det
var faktisk lidt hvis man kan sige, kalde (.) hyggeligt, fordi jeg tror de
følte sig hjemme dem der lå der som patienter”
De ovenstående citater viser at alle informanter oplever atmosfæren som stille og
rolig.
De oplever ikke at sygeplejerskerne farer rundt og der er ingen panik på afdelingen.
De oplever, at der er tid til patienterne og atmosfæren er fredelig.
Endvidere beretter informant E om at opvågningen er hyggelig, dertil at patienterne
føler sig hjemme. Dette indikerer at de pårørende oplever en god atmosfære både for
de pårørende og patienterne. Altså, udviser sygeplejerskerne ikke travlhed og et
tidspres.
4.4.3.Subgruppe: Forstyrrelse
Selvom de pårørende oplever, at der er en rolig atmosfære og sygeplejersken har tid
til dem, har to af informanterne stadig en forestilling om, at de forstyrrer
sygeplejerskerne.
Informant A: “... og jeg måtte gerne ringe dertil hvis det var at jeg havde
mere at spørge om… Det gjorde jeg så ikke fordi de skal da have
arbejdsro. Jeg ringede herop til i stedet for”
Informant D: “Så for ikke at forstyrre for meget så sagde jeg så, nå
men så skynder jeg mig lige at køre…”
Selvom informant A har oplevet, at der er god tid og en rolig atmosfære på
opvågningen, har hun stadig en forestilling om, at man ikke forstyrrer
sygeplejerskerne på en opvågning. Denne forestilling kan stamme fra tidligere
erfaringer, som påvirker hendes beslutning til ikke at ringe op på en opvågning. En
anden vinkel på det, kan være, at hun ikke vil forstyrre sygeplejerskerne, fordi de skal
have overskud og tid til at passe hendes mand. Det kan dog også betyde, at
sygeplejerskerne har travlt, selvom det ser ud til at der er tid til patienterne, jf. punkt
4.2.
26 Informant D udtaler også, at han ikke vil forstyrre sygeplejerskerne for meget. Det
kan indikere, at der er travlt på opvågningen og vil derfor ikke forstyrre
sygeplejerskerne mere end højst nødvendigt.
Således præsentation af de analyserede fund vi fandt væsentligt. Efter analysen af
fund, finder vi det relevant at diskutere fund og metode samt placering af vores
undersøgelse i den eksisterende viden.
5 Diskussion
5.1.Diskussion af fund
Vi vil diskutere vores fund med en teoretisk referenceramme, da vi ønsker at forstå
en dybere sammenhæng (54 s. 66-68).
Som tidligere nævnt anvender vi Antonovskys teori om OAS som teoretisk
referenceramme. Mestring er de anstrengelser mennesker gør sig for at klare
stressede situationer. Stressede situationer kan have ødelæggende virkning på
helbredet og OAS kan bidrage til at forstå, hvorfor nogle mennesker er i stand til at
klare sig igennem stressede situationer. Mestring har fokus på menneskets tanker,
følelser og handlinger over for stress af en særlig grad (55 s. 98). Vi har identificeret
relevante mønstre i vores fund og vil anvende teorien til at forstå hvordan pårørende
mestrer situationen på opvågningen, da vi vurderer det er en stresset situation for
dem. Vi vil prøve at forstå, hvordan pårørendes OAS styrkes i form af, de behov, de
pårørende oplever at have. Derfor vil vi i det følgende afsnit diskutere disse mønstre
ud fra teorien om OAS.
5.1.1.Begribelighed
Begrebsafklaring af begribelighed
For at have en stærk begribelighed, skal de begivenheder mennesket møder være
forudsigelige. Man skal kunne se mønstre, struktur og sammenhænge i det man
møder, selvom det er en overraskelse. Det handler om at forstå det man står overfor,
altså at man ser ens information tydelig og ordnet. Hvis man ikke gør det, oplever
man et kaos og en uforudsigelighed (55 s. 109,56 s. 34-35,57 s. 89).
27 Diskussion af begribelighed
De pårørende oplever et behov for at komme på opvågning, hvilket styrker deres
begribelighed. Jf. punkt 4.1.1., beretter de pårørende om, at de er bekymrede for
patienten under operationen. Her kan argumenteres ud fra Antonovskys komponent,
at de pårørende oplever en svag begribelighed under operationen, idet de oplever
kaos og uforudsigelighed. På dette tidspunkt kan de ikke forudsige den udfordring de
står i. Når de pårørende ser patienten efter operationen oplever de en lettelse og ro.
De oplever et behov for at sikre at patienten har det godt igen. Jf. punkt 4.1.1.,
beskriver de pårørende at de får ro, i det øjeblik de er hos patienten igen, og ser
hvordan det er gået efter operationen. Eftersom den udfordring de stod i under
operationen nu bliver mere forudsigeligt, styrkes deres begribelighed (55 s. 109,56 s.
34-35,57 s. 89).
De pårørende oplever et stort behov for information og tydelig kommunikation, når de
er på opvågningen. Jf. punkt 4.2.1., beretter de pårørende, at de oplever
informationsniveauet på opvågningen værende højt. Den gode information er med til
at få styr på de bekymringer de pårørende har. Situationen bliver mere forståelig for
dem, idet de modtager information og deres begribelighed styrkes. Pårørende
beretter at informationen er kontant og ærlig, jf. punkt 4.2.2. Det viser, at de har
forstået informationen. Eftersom at informationen er forståelig for de pårørende, kan
de bedre strukturere situationen, hvilket også styrker deres begribelighed. Det kan
dog diskuteres, om sygeplejersken har været tydelig nok i sin kommunikation. Idet
den pårørende vælger at ringe til sengeafdelingen frem for opvågningen, kan
sygeplejerskens nonverbale sprog have udtrykt det modsatte end det verbale, jf.
punkt 4.2.2. Vi kender ikke til sygeplejerskens nonverbale sprog, men det nonverbale
sprog har stor betydning for hvordan de pårørende, modtager det sagte (58 s. 198).
Dette kan have gjort den pårørendes begribelighed svagere (55 s. 109,56 s. 34-35).
Jf. punkt 4.4.1. og 4.4.2. oplever de pårørende behovet for at sygeplejersken har et
overblik. Det at den sygeplejerske, som passer de pårørendes kære, har et overblik,
er med til at styrke de pårørendes begribelighed, i form af at mindske kaos og
uforudsigelig hos de pårørende. Derved styrkes deres begribelighed. Hvis der
omvendt ikke er et overblik hos sygeplejersken, kan der skabes kaos hos den
pårørende, ved at de bliver nervøse og bange for hvad der kan ske. Dette kan gøre
begribeligheden svagere (55 s. 109,56 s. 34-35).
28 Det fremstår at, de pårørende har en høj begribelighed ved at de kommer på
opvågningen, og ved at modtage ærlig og forståelig information, samt at
sygeplejersken bevarer et overblik på opvågningen.
5.1.2.Håndterbarhed
Begrebsafklaring af håndterbarhed
En stærk håndterbarhed omhandler hvilken grad af ressourcer man har til rådighed.
De ressourcer man har til rådighed kan både være ens personlige ressourcer, men
også de ressourcer man har omkring sig. Det handler om at man ud fra disse
ressourcer kan håndtere de udfordringer man oplever. Der skal være den rette
belastningsbalance (55 s. 109,56 s. 34-36,57 s. 89).
Diskussion af håndterbarhed
De pårørendes håndterbarhed styrkes, når de benytter patienten som ressource, der
står til deres rådighed. De pårørende vil gerne holde patienten i hånden efter
operationen, jf. punkt 4.4.1. Der ses en styrket håndterbarhed hos de pårørende, når
de holder patienten i hånden og på den måde bliver trøstet (55 s. 109,56 s. 35-36).
Vi ved, ud fra vores baggrundssøgning, at pårørende er en ressource for patienten
(11). Hvis de krav der stilles til den pårørende i forbindelse med at være patientens
ressource, overstiger de ressourcer de har til rådighed, vil de pårørendes
belastningsbalance blive skæv og deres håndterbarhed svækkes (55 s. 100,57 s.
89). Derfor er det vigtigt at pårørende på sigt får styrket deres håndterbarhed i form
af personlige og andre ressourcer (55 s. 109,56 s. 35-36,57 s. 89). Vi kender ikke
hvilke andre ressourcer de pårørende har i form af venner og familie til at styrke
deres håndterbarhed, men sygeplejersken kan i dette tilfælde være en ressource for
den pårørende.
Idet sygeplejersken giver information til pårørende, er hun en ressource for dem, jf.
punkt 4.2.1. De pårørende oplever informationen som fyldestgørende og
sygeplejersken er på den måde en ressource, der gør situationen mere håndterbar
for dem.
Vi ser også at sygeplejersken er en ressource for de pårørende idet hun har overblik,
jf. punkt 4.4.1., samt at sygeplejersken er imødekommende over for de pårørende, jf.
punkt 4.2.2., som giver de pårørende tryghed. Ved at sygeplejersken giver de
pårørende tryghed, er hun en ressource for dem og deres håndterbarhed styrkes.
Endvidere er de pårørendes styrket håndterbarhed med til at give dem større
29 overskud til at være en ressource for patienten. Sygeplejersken er også med til at
styrke de pårørendes ressource ved at fortælle dem, at de er velkommen til at
kontakte hende. Det hjælper de pårørende, at hvis de er i tvivl om noget, kan de
kontakte sygeplejersken og anvende hende som ressource, til at få svar på deres
spørgsmål. Det gør de pårørende rolige, idet situationen bliver mere forudsigelig og
struktureret hvilket styrker deres begribelighed, som endvidere styrker deres
håndterbarhed (55 s. 109,56 s. 35-36).
De pårørende oplever, at der ikke er meget at lave på opvågningen. Jf. punkt 4.3.2.,
beretter pårørende at der ikke forventningsafstemmes med sygeplejersken i samråd
med patienten. En forventningsafstemning kunne muligvis have styrket de
pårørendes håndterbarhed mere (samt begribelighed), da det kunne have givet dem
en åbenhed for at se, hvad de kunne gøre. Desuden hvis der ikke
forventningsafstemmes, kan det betyde at pårørendes håndterbarhed svækkes. Den
svækkes, idet de krav der stilles til den pårørende fra sygeplejersken, kan være for
høje til at kunne håndteres. Det ses dog ikke i vores fund jf. punkt 4 (55 s. 109,56 s.
35-36).
Det fremgår af ovenstående at de pårørende har en høj håndterbarhed idet de
anvender patienten og sygeplejersken som ressourcer. Forventningsafstemning
kunne have styrket deres håndterbarhed endnu mere. Pårørende har brug for
ressourcer så belastningsbalancen ikke bliver skæv.
5.1.3.Meningsfuldhed
Begrebsafklaring af meningsfuldhed
Meningsfuldhed er stærk, hvis man oplever, at det man står overfor er værd at
engagere sig i og investere tid i. Det er et motivationselement, hvor man skal finde en
emotionel mening og acceptere det vi står overfor, og via denne deltagelse opnår
man meningsfuldhed (55 s. 109,56 s. 36-37,57 s. 89).
Diskussion af meningsfuldhed
De pårørende oplever et behov for at deres tilstedeværelse er gensidig hos patienten
og dermed styrkes deres meningsfuldhed. Jf. punkt 4.1.3. oplever de pårørende, at
patienten er glad for at se dem, og at deres tilstedeværelse giver patienten tryghed.
Altså deres meningsfuldhed styrkes, da de pårørende oplever, at det giver en
emotionel mening at være til stede hos patienten, og hermed investerer de
30 pårørende tid og engagerer sig i patienten. Det kan lede os hen til punkt 4.1.1. Her
giver de pårørende udtryk for både at have fysisk og psykisk behov for
tilstedeværelse. De pårørende vil gerne fysisk holde patientens hånd og på samme
tid udvise deres kærlighed. Denne tilstedeværelse er med til at styrke de pårørendes
meningsfuldhed, fordi det giver emotionel mening for den pårørende (55 s. 109,56 s.
36).
Sygeplejersken styrker også meningsfuldheden for de pårørende. Argumentationen
for denne påstand ses ved at sygeplejersken inddrager de pårørende. Dette gør hun
ved at benytte de pårørendes viden om patienten, jf. punkt 4.3.1. Det betyder altså at
pårørende oplever et betydeligt ansvar ved at de er en hjælp. På den måde er
sygeplejersken med til, at det for den pårørende giver emotionel mening, og at det er
værd at engagere sig i. Ved at sygeplejersken får pårørende til at deltage, oplever
pårørende meningsfuldhed. (mestring s. 109, helbredets mysterium s. 35-36,
sundhedsfremme s. 89). Meningsfuldheden bliver styrket idet sygeplejersken giver
plads til, at de pårørende kan hjælpe i det omfang de ser er muligt, jf. punkt 4.3.2.,
og derved oplever de et motivationselement og delagtighed. Delagtigheden er
medvirkende til at de pårørende oplever medinddragelse (55 s. 109,56 s. 36,57 s.
89).
De pårørende oplever en god atmosfære på opvågningen, hvilket styrker deres
meningsfuldhed. Idet at det er rart for de pårørende at være på opvågningen, og de
føler sig velkommen og imødekommet, giver det mere mening for dem at være der, jf.
punkt 4.4.1. og 4.2.2. Hvis de følte en dårlig atmosfære, og sygeplejersken følte de
pårørende var en forstyrrende faktor, ville det være svært for pårørende at finde
meningen i at være der. Idet sygeplejerskerne samlet er med til at skabe en god
atmosfære på afdelingen, udviser de, at de også syntes, det giver god mening at de
pårørende er til stede (55 s. 109,56 s. 36).
Det fremgår at de pårørende har en høj meningsfuldhed, da de føler en emotionel
mening ved at være på opvågningen og deltage i det omfang de finder muligt, samt
at sygeplejersken udviser at det giver mening at de er til stede.
Antonovsky beretter at de tre komponenter, netop diskuteret, hænger uløseligt
sammen og virker i forskellige retninger (56 s. 40). Derfor vil vi i det følgende
diskutere relationerne imellem.
31 5.1.4.OAS
Selvom alle tre komponenter i OAS er nødvendige, er de ikke lige vigtige (56 s. 40).
Meningsfuldheden er den stærkeste komponent, der styrker de to andre
komponenter. Hvis du ikke ser en emotionel mening i problemet, er det svært at
forstå situationen, og man mister kontrollen over ressourcer, hvis det ikke betyder
noget for en. Hvis motivationselementet derimod er højt, er man mere engageret i at
opnå forståelighed og se efter ressourcer, så man kan håndtere situationen man står
i (55 s. 109,56 s. 35-39).
Det der ligger til grund for de pårørendes behov er, at de gerne vil opleve en høj OAS.
Om man kommer til at mestre situationen, afgøres af oplevelsen af meningsfuldhed.
Hvis man virkelig er engageret (høj meningsfuldhed), samt forstår de problemer man
står overfor (høj begribelighed), vil der være en meget stærk motivation til at finde
ressourcer (høj håndterbarhed). De pårørende har en høj begribelighed, der er styrket
ved højt informationsniveau. Situationen på opvågningen er forudsigelig for dem, jf.
punkt 5.1.1. og 5.1.2. Desuden ser de en emotionel mening i at være til stede,
dermed en høj meningsfuldhed jf. punkt 5.1.3. Vi ved at patienten og sygeplejersken
er ressourcer for den pårørende, hvilket styrker deres håndterbarhed. Men omvendt
kender vi ikke deres andre ressourcer i form af venner og familie, hvormed
håndterbarheden kan være lav (55 s. 100). De vil dog være meget motiveret for at
finde andre ressourcer, idet deres begribelighed og meningsfuldhed er høj, hvilket
fører til en stærk OAS. Når de pårørende har en stærk OAS udgør det, at de kan
håndtere stressorer og mestre situationen på opvågningen (55 s. 109,56 s. 35-40,57
s. 89).
I den ovenstående diskussion anvendte vi Antonovskys teori om OAS til at forstå,
hvordan de pårørende mestrer den stressede situation. Derfor vil vi i det følgende
diskutere vores metode, for at undersøge kvaliteten af vores projekt, hvor vi vil se på
fordele og ulemper ved vores valgte metode og teori.
5.2.Diskussion af metode
Vi har i vores diskussion af metode først taget udgangspunkt i Malterud (34,59 s. 1524), men har også ladet os inspirere af Kvale (60 s. 289-290). Malterud opstiller tre
kriterier for en kvalitativ undersøgelse: Refleksivitet, Overførbarhed og Fortolkning og
analyse (34 s. 483-488). Herudover vil vi diskutere den kvalitativ metode.
32 5.2.1.Refleksivitet
Refleksivitet vil fremgå i vores projekt ved at vi som forskere er opmærksomme på
hvordan vi har påvirket undersøgelsen, samt overvejelser om vores position i
projektet. For at tydeliggøre dette, klargjorde vi hvordan vores forforståelse påvirkede
projektet (34 s. 483-484,59 s. 18-20).
Forforståelse:
Vi har under hele processen været bevidste om vores forforståelse. Vi har haft
forskellige forforståelser at arbejde ud fra. En fra gruppen havde en anden
forforståelse omkring selve opvågningen, da hun har været i klinik på en opvågning
på modul 11 og 12. De to andre har været på andre kirurgiske afdelinger. Det gav os
en fordel at vi alle har været en del af kirurgiske praksis, og dette bidrog med
erfaringsmæssig viden og tanker til det at være på en opvågning. Denne forforståelse
følger os og udvikles hele vejen igennem projektet og er med til at påvirke forståelsen
og fortolkningen af datamaterialet. Da vi blot er novicer indenfor empirisk forskning,
fandt vi det udfordrende, at sætte vores forforståelse i parentes under udarbejdelse
af interviewguiden, samt i selve interviewsituationen, hvilket kan have præget
informanternes svar. I kodningen af transskriptionerne har vi ligeledes forsøgt at
sætte vores forforståelse i parentes. På den måde var vi åbne overfor det nye som
viste sig. Det nye i form af, et anderledes behov for medinddragelse og at tiden havde
en anden betydning for de pårørende i forhold til vores forforståelse.
En anden refleksivitet var konteksten hvori viden blev produceret (34 s. 483-484). Vi
er sygeplejerskestuderende og arbejder indenfor det sundhedsfaglige område.
Fordelen er at vi har viden om feltet, hvilket har været en hjælp til bedre at forstå
sproglige nuancer i litteraturen og empirien. Derudover har vi igennem uddannelsen
tilegnet os kommunikative redskaber og udviklet vores etiske overvejelser, hvilke kan
være med til at informanten føler sig tilpas og dermed har lyst til at udtale sig.
Ulempen er at informanterne ønsker at hjælpe os på bedste vis, og derfor
tilbageholder
evt.
udsagn
af
negativ
betoning,
samt
at
vi
som
sygeplejerskestuderende kan påvirke informanterne til ikke at vil udtale sig negativt
om sygeplejersker.
5.2.2.Overførbarhed
Ifølge Malterud er udvælgelsen af informanter vigtigt i forhold til validitet. Derfor har
vi valgt at have fokus på intern- og ekstern validitet i forhold til informanterne. Intern
validitet spørger til om projektet svarer på problemformuleringen. Ekstern validitet
relaterer sig til i hvilken kontekst resultaterne kan anvendes (34 s. 484-485). Vi
stræber efter at projektets validitet er høj (34).
33 Intern validitet
Vi ville i dette projekt undersøge hvilke behov de pårørende oplever at have på en
opvågning, samt hvordan de mestrer situationen. Dette gjorde vi bedst gennem et
enkeltmandsinterview af pårørende. Vi har interviewet de pårørende, da vi netop ville
have svar på problemformuleringen ud fra deres synsvinkel. Vi vurderer, at vi
undersøger det vi gerne vil undersøge, da vi har interviewet pårørende og derigennem
udforsker meningen i det sagte. Vi får de pårørendes subjektive oplevelse af netop
denne situation. Vores interviewguide er med til at styrke vores validitet, da det gør vi
kommer omkring det relevante inden for vores problemfelt.
Ved at udvælgelse af informanter er gjort ud fra inklusions- og eksklusionskriterier,
gør at vi sikrer relevante informanter og herved styrkes den interne validitet jf. punkt
3.4.3. (34 s. 484-486). Under udarbejdelsen af præsentation af fund, opdagede vi at
der kunne have været andre inklusions- og eksklusionskriterier. Eksempelvis i forhold
til tidsperioden for besøgstid, tidligere erfaringer med opvågningen, og tidsperioden
fra opvågningen og til interviewet foregik, eftersom vi vurderer dette evt. har påvirket
informanternes svar.
Ekstern validitet
Malterud pointerer at der altid findes grænser for overførbarhed og vi fokuserer på,
hvor vores fund kan gøre sig gældende i andre sammenhænge (61 s. 62). Vores
informantgruppe er bredt repræsenteret i forhold til køn og alder, samt vi har
tydeliggjort hvilken gruppe pårørende projektet henvender sig til. Dette er med til at
gøre vores projekt mere overførbart og styrker vores eksterne validitet. På den anden
side svækkes vores eksterne validitet, idet vi ikke kender til de pårørendes baggrund,
sociale status og kultur (34 s. 484-486).
Vi vurderer, ved analytisk generaliserbarhed, at vi kan overføre projektet til andre
opvågningsafsnit i Danmark, idet empirien er indsamlet på et opvågningsafsnit og
præget af samme karakteristiske sygepleje (60 s. 289-290).
5.2.3.Fortolkning og analyse
Malterud beretter en kvalitativ undersøgelse udgør en veldokumenteret analyse,
samt
fortolkning,
dekontekstualisering
som
og
kan
organisere
og
rekontekstualisering
sammenlignes.
(34
s.
Det
486,62
indeholder
s.
39).
Dekontekstualisering er hvor nogle dele fra fundene tages ud og undersøges i
dybden, mens man sammenligner med andre elementer der siger det samme (34 s.
34 486). Mens rekontekstualiseringen skal sikre at fundene der er taget ud, stadig har
den samme betydning, så informanternes udsagn bevares (34 s. 486).
Da der ikke blev tilført nyt empirisk materiale, samt at tid og omfang af projektet
udgør en hæmmende faktor for projektet, vurderede vi at have nået et
mætningspunkt ved fem informanter (43 s. 133-134,63 s. 110). Det skal pointeres
at ingen af vores pårørende oplevede akutte situationer, hvilket vi er opmærksomme
på kunne have påvirket informanternes udtalelser, og det kunne have bidraget med
ny viden og have en betydning for overførbarheden.
En styrke i vores analyse mht. transskription var at vi alle gennemlyttede interviews
samtidig med at vi gennemlæste transskription dertilhørende, for at bevare
informanternes udsagn.
Jf. punkt 3.5., anvendte vi tid og ressourcer på dekontekstualisering og
rekontekstualisering, for at bevare informanternes udsagn og derfor vurderes det at
kravet om fortolkning overholdes. Vi er dog alligevel opmærksomme på at der kan
ske en meningsfordrejning ved transskribering jf. punkt 3.5.1. Ved at vi beskriver
vores fremgangsmåde tydeligt gør det opgaven transparent og andre kan dermed
vurdere resultatet og troværdigheden, og undersøgelsen bliver mere reproducerbar.
5.2.4.Diskussion af kvalitativ metode
Den kvalitative metode er relevant og brugbar i vores projekt, idet vi vil forsøge at
forstå hvilke behov de pårørende oplever at have. Med denne metode er det derfor
muligt at gå i dybden med de pårørendes subjektive oplevelse af behov. I den
kvalitative metode benyttede vi os af et semistruktureret enkeltmandsinterview,
hvilket indebar en interviewguide. Vi har formodning om at interviewguiden kunne
have været udformet mere tydelig. Dette ser vi bl.a. idet vi havde en forventning om
at de pårørende havde konstruktiv kritik til det at være på en opvågning. Men på den
anden side kan det også indikere at der ikke har været noget konstruktivt kritik at
tilføje fra de pårørendes side. Endnu et element, som kunne have styrket vores
interviewguide var udførelse af et pilotstudie, men grundet tidsrammen var dette ikke
muligt.
5.3.Kritisk refleksion af OAS
Vi har som teoretisk referenceramme valgt at anvende Antonovsky. Selvom
Antonovsky ikke har udviklet en decideret mestringsteori, mener vi hans teori om OAS
kan anvendes til vores projekt, idet OAS har fokus på hvad der genopretter og
opretholder sundhed (64). Eftersom de pårørende befinder sig i en situation præget
35 af stress og kaos kan vi benytte teorien til at finde ud af hvordan de pårørende
opretholder deres sundhed: det vil sige mestrer situationen (64 s. 6). Antonovsky
nævner at hans begreb OAS kan anvendes af sygeplejersker, da vi er en gruppe der
er åben over for hans salutogenetiske tankegang (52 s. 14).
Der hvor vi mener vi kan sætte spørgsmålstegn ved valg af teori, er ved Antonovskys
idé om de generelle modstandsressourcer, som har indflydelse på udvikling og
opretholdelse af OAS. Vi kender i dette tilfælde ikke de pårørendes generelle
modstandsressourcer (65 s. 145).
Efter diskussionen af vores fund, finder vi det vigtigt at relaterer disse fund til den
forskning, som allerede eksisterer på området, for at vise hvordan resultaterne af
denne undersøgelse kan bidrage til at starte en refleksion ved sygeplejerskerne på
opvågninger i Danmark.
5.4.Hvor placerer vi vores undersøgelse i den eksisterende
forskning
I det følgende afsnit vil vi diskutere hvor vores fund kan placeres i den eksisterende
forskning.
I vores indledende litteratursøgning fandt vi flere rapporter der påviste, at pårørende
og patienter ikke mener pårørende inddrages i det omfang de ønsker (6 s. 2,10 s.
3,11 s. 9). Dette stemmer imidlertid ikke overens med de fem informanter i vores
projekt. Vores resultater viser at pårørende føler sig medinddraget i det omfang de
oplever at have behov for, i det korte forløb på opvågningen, jf. punkt 4.3.2.
Endvidere, ifølge Stubberud, kan behovet for at gøre noget praktisk komme efter et
par dage, når de pårørende er trygge ved situationen (66 s. 85). På opvågningen er
de pårørende i kort tid og i nye rammer, samt de kan føle sig usikre, da der pludselig
kan ske ændringer i patientens tilstand (66 s. 85).
Det tages med i betragtningen at dele af den indledende litteratur, omhandler
studier, hvor patienter og pårørende er indlagt på medicinske afdelinger med
indlæggelse på minimum fem døgn. Derfor kan de pårørende i den indledende
litteratur have en oplevelse af at have andre og måske større behov for
medinddragelse, end de pårørende i vores projekt, idet forløbet er længere end på
opvågningen. Til gengæld indebærer både opvågningen og medicinske afdelinger,
tilstedeværelse af pårørende, som oplever at have behov både i fysisk og psykisk
karakter (6,11,25).
36 I henhold til vores fund, ses et tydeligt behov for kommunikation og information
vedrørende patientens nuværende tilstand og det videre forløb. De behov, de
pårørende oplever mest at have i vores undersøgelse, er en oplevelse af at have
behovet for fyldestgørende information, samt behovet for at sikre at patienten har det
godt efter operationen. Disse behov stemmer overens med behov i ’Pårørendes
forventninger for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb’ samt artiklen “The
Post Anesthesia Care Unit Experience ” (11 s. 5-6,25 s. 6). Idet vores fund til en vis
grad ligner det, der før er blevet undersøgt, har vores undersøgelse ekstern
gyldighed(67 s. 85).
Tidligere studier viser at de pårørende også har et behov for støtte og vejledning i
deres nye situation. De pårørende i vores fund beretter om at sygeplejersken ikke
spørger ind til deres behov. Omvendt beretter de pårørende heller ikke om at mangle
personlig støtte fra sygeplejersken. Vi kan dog ikke vide om de pårørende oplever et
behov for personlig støtte, hvis sygeplejersken havde spurgt ind til det. På den anden
side, kan de pårørende ønske, at fokus kun er rettet mod patienten, hvilket kan
medføre at de pårørende tilsidesætter deres egne behov. Sygeplejersken, foruden
venner og familie, er en væsentlig støtte for de pårørende (66 s. 86).
Vi havde en formodning om, ud fra vores baggrundssøgning og egen forforståelse, at
pårørende ville berette om behov de ikke fik opfyldt, samt de i forbindelse med dette
havde konstruktiv kritik til det at være på en opvågning som pårørende. Hvilket vores
undersøgelse ikke viser.
Tiden er et aspekt, der belyses i den eksisterende litteratur (13). Her berettes der om
at sygeplejen er præget af tidspres og travlhed, samt manglende tid til omsorg for
patienten og pårørende. Tidspresset kommer dog ikke til udtryk i vores resultater i høj
grad. Her fremgår det af informanterne, at der er tid til dem og patienten, samt at
sygeplejersken ikke er præget af travlhed. Dog viser vores resultater, at de pårørende
ikke vil forstyrre sygeplejersken, hvilket kan indikere at afdelingen er præget af
travlhed. På den anden side kan det også være en forestilling de pårørende har
omkring hospitalsvæsenet, ud fra hvordan det belyses i medierne. Idet de ikke
oplever travlhed hos sygeplejersken kan dette evt. indikere at hun er langsom i det
korte møde.
Vi ser ud fra vores fund at de pårørende har en oplevelse af at deres tilstedeværelse
på opvågningen, giver patienten tryghed og støtte. Dette stemme overens med
tidligere litteratur, der peger på at de pårørende er med til at give en tryghed hos
37 patienten (6,25). Det er derfor aktuelt at medtænke at de pårørendes behov for
tilstedeværelse på opvågningen, ikke kun er en gevinst for dem, men også er en stor
hjælp for patienten, samtidig med at pårørende kan være en ressource for
sygeplejersken.
Det har vist sig at have stor betydning for patienttilfredsheden, at pårørende bliver
inddraget tilstrækkeligt. Derfor kan dette projekt supplere med en forståelse af hvad
de pårørende reelt oplever, således at kvaliteten af sygeplejen kan optimeres.
Resultaterne i dette projekt kan være en udfordring at overføre til korttidssygeplejen,
idet der ikke er en klar definition af korttidssygepleje (13 s. 19). Der er dog en vis
rimelighed i at antage at resultaterne kan overføres til korttidssygeplejen i det
omfang det er pårørende, på en opvågning.
De elementer af resultaterne, der kan overføres er bl.a. at pårørende oplever de har
behov for tydelig og fyldestgørende information, men ikke oplever et stort behov for
fysisk medinddragelse på en opvågning. Vi tænker at behovet for medinddragelse
ikke kan overføres til andre afdelinger end opvågningen, da der her er andre opgaver
og rammer.
Resultaterne i dette projekt kan derudover være medvirkende til at starte en
refleksion, og bidrage med ny viden til sygeplejersker på opvågninger i Danmark.
I det ovenstående har vi diskuteret hvor vores resultater kan placeres i den
eksisterende litteratur vi har fundet. Derfor vil vi i det følgende afsnit besvare vores
problemformulering i følge af en sammenfatning af vores diskussionsafsnit.
38 6 Konklusion
Vores opgave har haft til hensigt at svare på problemformuleringen
Hvilke behov oplever de pårørende at have når deres næ rmeste er
indlagt på opvågningen i behandlingsforløbet i Danmark. Hvordan
m estrer de pårørende situationen på opvågningen, og hvordan påvirkes
denne m estring af sygeplejersken?
Denne problemformulering er interessant at belyse, idet inddragelse af pårørende er
med til at højne kvaliteten og behandlingsresultatet i sygeplejen, samt at pårørendes
udtalelser fra korttidssygeplejen findes i sparsomt omfang. Derfor var det netop
relevant at belyse hvilke behov de pårørende oplevede at have på en opvågning.
Dette kunne vi gøre med en kvalitativ metode, da det netop undersøger hvordan
fænomenet fremtræder fra den individuelle synsvinkel. Vores empiri blev indsamlet
via semistrukturerede interviews af fem pårørende, der havde været på en
opvågning. Herefter blev empirien kodet og analyseret. Som analyseredskab fandt vi
Antonovskys teori om OAS relevant.
Vi kan konkludere at de pårørende oplever et behov for at se patienten efter
operationen og sikre at patienten har det godt igen. De har behov for kontant, ærlig,
forståelig og fyldestgørende information og kommunikation på opvågningen. De har
behovet for, at sygeplejersken har et overblik. Ved at behovene opfyldes, opnår de
pårørende en høj begribelighed.
Vi kan ligeledes konkludere, at de pårørende oplever et behov for at benytte
patienten og sygeplejersken som ressourcer. De pårørende kan have behov for andre
ressourcer ud over sygeplejersken, i form af familie og/eller venner, så
belastningsbalancen ikke bliver skæv. Idet de pårørendes behov for ressourcer
opfyldes, styrkes deres håndterbarhed.
Vi kan konkludere at de pårørende oplever et behov for at deres tilstedeværelse er
gensidigt hos patienten. De oplever et behov for delagtighed og desuden at føle sig
velkommen og imødekommet af sygeplejersken. Tilsammen giver det en emotionel
mening. Når disse behov opfyldes, styrkes deres meningsfuldhed.
De pårørende mestrer situationen ved at deres begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed styrkes fordi deres behov imødekommes. De opnår herved en høj
OAS og mestrer situationen på opvågningen. Sygeplejersken påvirker de pårørendes
39 mestring i en positiv retning, idet hun har en væsentlig rolle i at de pårørendes
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed styrkes.
De pårørende kan have behov, som vi ikke er kommet frem til i empirien. Om de
pårørende har andre behov, er disse ikke så nødvendige at få opfyldt, for at mestre
situationen på opvågningen, men de kunne eventuelt opleve en endnu større
oplevelse af sammenhæng i tilfælde af dette.
Travlheden i korttidssygeplejen som litteraturen nævner, viser ikke at påvirke de
pårørende på opvågningen.
Projektets metodiske tilgang er kvalitetsvurderet ud fra Malterud. Vi vurderer at den
metodiske tilgang er transparent og dermed troværdig. Derudfra er det op til den
enkelte læser at vurdere, i hvilken grad, undersøgelses fund kan relateres til en
konkret situation.
I diskussion af den eksisterende litteratur tages det med i betragtningen, at de
pårørende i den eksisterende litteratur er fra medicinske afdelinger og opvågning fra
USA.
Nogle af vores resultater stemmer ikke overens med eksisterende litteratur. Hermed
kan projektet bidrage med ny viden på området korttidssygeplejen i Danmark
omkring hvilke behov pårørende beretter om at have på en opvågning.
7 Perspektivering
Vi vil I det følgende perspektivere vores projekt i forhold til relevans for
videreudvikling af sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed, hvor vi har
taget udgangspunkt i “Den sundhedsvidenskabelige opgave” og “Den gode opgave”
(67 s. 87-88,68 s. 283, s. 293).
Resultaterne i vores projekt kan bidrage med en refleksion hos sygeplejersker på en
opvågning. Igennem vores resultater, får sygeplejersker de pårørendes synsvinkel, og
oplevelse af pårørendes behov på en opvågning. Derfor ville det være oplagt at tage
ud på en opvågning og præsentere vores resultater. Dette kan dermed bidrage til at
øge kvaliteten af sygeplejen, idet inddragelse af pårørende er med til at øge
patienttilfredsheden.
Vi ved ud fra vores projekt, at det er godt at inddrage pårørende, og de ønsker
fyldestgørende information og især at være på opvågningen og derved sikre at
40 patienten har det godt. Det betydningsfulde i at være på opvågningen kan også starte
en refleksion på opvågninger, hvor pårørende ikke er velkommen (69–71).
Projektet kan være med til at belyse, hvilke behov de pårørende oplever at have, når
de er på opvågning, dertil hvor betydningsfuldt det er for dem at være på
opvågningen.
Det betydningsfulde i at være på opvågningen kom også til udtryk, idet de pårørende
berettede om at være bange, bekymret og nervøse, imens patienten var under
operation. Ifølge vores resultater peger det på, at de pårørende havde behov for
personlig støtte på et andet tidspunkt i patientens operationsforløb, end på
opvågningen. Det viste sig at være en ny problemstilling, som kunne være interessant
at arbejde videre på.
En undersøgelse kan føre videre til diskussion af eventuelle løsningsmuligheder for at
afhjælpe
problemet.
Som
en
del
af
udvikling
af
løsningsmuligheder
vil
forbedringsmodellen i forbindelse med implementering være naturlig at inddrage, da
man her kan afprøve ideer (72 s. 282-286). Dette aspekt er en del af
sygeplejerskens virksomhedsområder, at udføre og udvikle sygepleje (29 s. 24).
I takt med at der sker en samfundsmæssig udvikling hvor de pårørende bliver en
bevidst større del af patientens indlæggelsesforløb, er der også et behov for at
tilgodese de pårørende. Derfor bør sygeplejen udvikle sig i takt med dette, hvor fx
opvågningssygeplejersken bliver opmærksom på at pårørende har et stort behov for
at blive imødekommet mens patienten er under operation.
41 8 Referenceliste
1.
Regioner D. Regioner - Fakta om sundhedsvæsenet - sundhedsvæsenet i tal
[Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: zotero://attachment/181/
2.
Trygfonden, Dansk selskab for patientsikkerhed. dsfp_paaroerendefolder.pdf
[Internet]. hejsundhedsvæsen. [citeret 30. Maj 2015]. Hentet fra:
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_paaroerendefol
der.pdf
3.
Trygfonden, Dansk selskab for patientsikkerhed. Vi er alle pårørende [Internet].
Hej
Sundhedsvæsen.
[citeret
30.
Maj
2015].
Hentet
fra:
http://hejsundhedsvaesen.dk/hej-paaroerende/
4.
Trygfonden, Dansk selskab for patientsikkerhed. Vi er alle pårørende | Hej
Sundhedsvæsen [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra:
http://hejsundhedsvaesen.dk/hej-paaroerende/
5.
Videnscenter
for
brugerinddragelse
i
sundhedsvæsenet.
vibis_kriterier_inddragelse_2014_print.pdf [Internet]. [citeret 29. Maj 2015] s.
1–12.
Hentet
fra:
http://vibis.dk/sites/vibis.dk/files/bibliotek/vibis_kriterier_inddragelse_2014_
print.pdf
6.
Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Indhold - 01-Dialogpapir-om-oegetinddrag-af-patienter-paaroerende.ashx [Internet]. 2014 Aug [citeret 29. Maj
2015] s. 1–26. Hentet fra: http://www.sum.dk/~/media/Filer%20%20Publikationer_i_pdf/2014/Dialogpapir-oeget-inddragelse-af-patienter-ogpaar-aug-2014/01-Dialogpapir-om-oeget-inddrag-af-patienter-paaroerende.ashx
7.
Danske patienter. Patientforeningernes paraply, Aktivpatient.dk, Trygfonden.
Hvad er pårørendeinddragelse? | vibis.dk - Videnscenter for brugerinddragelse
[Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://vibis.dk/hvad-erpaaroerendeinddragelse
8.
Rienecker L, Stray Jørgensen P. Skriveprocesser ved selvstændige opgaver. Den
gode opgave  : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg.
Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012. s. 65–90.
9.
Rienecker L, Stray Jørgensen P. Problemformulering. Fra emne til fokus og
spøgsmål. Den gode opgave  : håndbog i opgaveskrivning på videregående
uddannelser. 4. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012. s. 105–39.
10. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne.
lup_2014_national_rapport.pdf [Internet]. Region Hovedstad; 2015 Apr [citeret
29.
Maj
2015].
Hentet
fra:
http://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/L
UP/2014/lup_2014_national_rapport.pdf
11. Foged M, Schulze S, Freil M. Pårørendes forventninger og behov for
medinddragelse patienters indlæggelsesforløb - zotero://attachment/139/
[Internet]. Region Hovedstaden: Enheden for Brugerundersøgelse; 2007 Okt
[citeret 29. Maj 2015] s. 1–52. Hentet fra: zotero://attachment/139/
42 12. IKAS. 2.1.2 - Patientens og pårørendes inddragelse som partnere (2/3)
[Internet].
Ikas.
[citeret
29.
Maj
2015].
Hentet
fra:
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generellepatientforl%C3%B8bsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.2.aspx
13. Bundgaard K, Nielsen KB, Elgaard Sørensen E. Kort og godt? Om korttidsafsnit
og korttidssygepleje. Klin Sygepleje. Klinisk sygepleje. årgang. nr. 3 2011;25.
årgang(3):18–29.
14. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsloven - Bekendtgørelse af
sundhedsloven - retsinformation.dk [Internet]. §15, §16, §18, §19, §45, §53,
§187
Nov
14,
2014.
Hentet
fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054
15. Sundhedsloven - Bekendtgørelse af sundhedsloven - retsinformation.dk
[Internet].
[citeret
29.
Maj
2015].
Hentet
fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054
16. Sundhedsstyrelsen. Forord. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med
pårørende til alvorligt syge [Internet]. Version: 1,0. Sundhedsstyrelsen; 2012. s.
6.
Hentet
fra:
http://www.sst.dk/publ/Publ2012/03mar/AnbefSundhpersPaaroerAlvSyge.pdf
17. Bilag 5. Begrebsliste [Internet]. [citeret 30. Maj 2015]. Hentet fra:
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Bilag-1-6/Bilag-5.-Begrebsliste.aspx
18. Eide H, Eide T. Hva er hjelpende kommunikasjon. Kommunikasjon i relasjoner  :
samhandling, konfliktløsning, etikk. 2. reviderte og utvidede utgave. Oslo:
Gyldendal Akademisk; 2007. s. 12, 20–1.
19. Delmar C. Tiltrædelsesforelæsning  : Professionel omsorg for patient og
pårørende - hvor svært kan det være? Klin Sygepleje. 2013;27(2):8–20.
20. Sygeplejeetisk Råd. Generelle sygeplejeetiske retningslinjer. Sygeplejeetiske
retningslinjer. Sygeplejeetisk Råd; 2014. s. 18–21.
21. Danbjørg DB, Tvistholm N, redaktører. Familiesygepleje. Patient  : grundbog i
sygepleje. Kbh.: Munksgaard; 2014. s. 339–54.
22. Dag-Gunnar S, Eikeland A. Omsorg for pårørende til den voksne pasienten. I:
Stubberud D-G, redaktør. Psykososiale behov ved akutt og kritisk sykdom. 1.
udgave. Oslo: Gyldendal Akademisk; 2013. s. 165–85.
23. Om at arbejde i Opvågningen - Aarhus Universitetshospital [Internet]. 2010
[citeret
29.
Maj
2015].
Hentet
fra:
http://www.auh.dk/omauh/afdelinger/anastesiologisk-intensiv-afdeling-i/information-til-fagfolk/lungekar-mr-sektion/opvagning-lunge-kar-urologi/om-at-arbejde-i-i-obs/
24. Sullivan EE. Family
2001;16(1):29–30.
visitation
in
PACU.
J
Perianesth
Nurs.
Februar
25. Smykowski L, Rodriguez W. The post anesthesia care unit experience: a familycentered approach. J Nurs Care Qual. Marts 2003;18(1):5–15.
43 26. Sygepleiernes samarbeid i Norden. SSNs etiske retningslinjer.pdf [Internet].
2003
[citeret
29.
Maj
2015].
Hentet
fra:
http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retni
ngslinjer.pdf
27. opleve — Den Danske Ordbog [Internet]. Den Danske Ordbog. [citeret 30. Maj
2015]. Hentet fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=opleve&tab=for
28. Sundhedsstyrelsen. Indledning. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med
pårørende til alvorligt syge [Internet]. Version: 1,0. Sundhedsstyrelsen; 2012. s.
12–6.
Hentet
fra:
http://www.sst.dk/publ/Publ2012/03mar/AnbefSundhpersPaaroerAlvSyge.pdf
29. Winther B, f. 1953-12-30, Halskov Madsen K. Sygeplejeprofessionen. I: Suhr
LK, Winther B, f. 1953-12-30, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og
velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. s. 19–49.
30. mestre — Den Danske Ordbog [Internet]. Den Danske ordbog. [citeret 29. Maj
2015].
Hentet
fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mestre&search=S%C3%B8g
31. Lombolt Skott M, Jorry Liljegren A. Kredsløb - Sygeplejehandlinger. I: Suhr LK,
Winther B, f. 1953-12-30, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2.
udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. s. 200–6.
32. Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område  : indblik i
videnskabelige metoder. Glasdam S, redaktør. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; 2011.
261 sider, illustreret p.
33. Brinkmann S, Tanggaard L, redaktører. Introduktion. Kvalitative metoder  : en
grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; 2010. s. 17–24.
34. Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. The
Lancet. 11. August 2001;358(9280):483–8.
35. Rienecker L, Stray Jørgensen P. Teori, begreber, metoder og fremgangsmåden
(=Hele undersøgelsens metode). Den gode opgave  : håndbog i opgaveskrivning
på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012.
s. 223–52.
36. VIA Bibliotekerne. Sundhed | VIA Bibliotekerne [Internet]. [citeret 29. Maj
2015]. Hentet fra: https://www.bibliotekerne.via.dk/da/section/sundhed
37. Buus N, Boldrup Tingleff E, Blach Rossen C, Munch Kristiansen H.
Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken.
2008(10):1–8.
38. Thisted J, f. 1952. Den Humanvidenskabelige tradition. Forskningsmetode i
praksis  : projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2010. s. 48–60.
39. Vallgårda S, Koch L, redaktører. Hermeneutisk analyse. Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. s. 157–
81.
44 40. Kvale S, Brinkmann S. Introduktion til interviewforskning. Interview  :
introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 17–36.
41. Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. Kbh.: Akademisk Forlag; 2005. 167
sider p.
42. Kvale S, Brinkmann S. Forskningsinterview, filogofiske dialoger og terapeutiske
samtaler. Interview  : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel;
2009. s. 41–57.
43. Kvale S, Brinkmann S. Tematisering og design af en interviewundersøgelse.
Interview  : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s.
119–43.
44. Kvale S, Brinkmann S. Udførelse af et interview. Interview  : introduktion til et
håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 143–62.
45. Brinkmann S, Tanggaard L, redaktører. Interviewet: Samtalen som
forskningsmetode. Kvalitative metoder  : en grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; 2010.
s. 29–53.
46. World medical association. WMA Declaration of Helsinki - Ethical Principles for
Medical Research Involving Human Subjects [Internet]. [citeret 29. Maj 2015].
Hentet fra: http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/index.html
47. Kvale S, Brinkmann S. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. Interview  :
introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 79–98.
48. Kvale S, Brinkmann S. Transskription af interview. Interview  : introduktion til et
håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 199–210.
49. Hatfield A, Tronson M, Bødker FL. Forord. Opvågningssygepleje - i teori og
praksis. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2003.
50. Kvale S, Brinkmann S. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk.
Interview  : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 99–
116.
51. Malterud K. Forskningsprocessen - Transkripsjon. Kvalitative metoder i
medisinsk forskning  : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s.
75–80.
52. Antonovsky A. Forord. Helbredets mysterium  : at tåle stress og forblive rask.
Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 11–8.
53. Antonovsky A. Om forfatteren. Helbredets mysterium  : at tåle stress og forblive
rask. Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 9–10.
54. Bidstrup Jørgensen. Sygeplejeteori som referenceramme. I: Bidstrup Jørgensen
B, Steenfeldt VØ, redaktører. Med sygeplejeteori som referenceramme - i
forskning og udvikling. 1 udgave. Kbh.: Gad; 2010. s. 61–78.
55. Stokkebæk A, Albertsen K. Mestring. Psykologi Bind 2 Sundhedspsykologi. Kbh.:
Nyt Nordisk Forlag; 2002. s. 98–111.
45 56. Antonovsky A. Begrebet «Oplevelse af sammenhæng». Helbredets mysterium  : at
tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 33–50.
57. Jensen TK, f. 1959, Johnsen TJ. Sundhed og Sundhedsfremme.
Sundhedsfremme i teori og praksis  : en lære-, debat- og brugsbog på grundlag
af teori og praksisbeskrivelser. 2. udg. Århus: Philosophia; 2000. s. 71–106.
58. Eide H, Eide T. Nonverbal kommunikasjon. Kommunikasjon i relasjoner  :
samhandling, konfliktløsning, etikk. 2. reviderte og utvidede utgave. Oslo:
Gyldendal Akademisk; 2007. s. 197–214.
59. Malterud K. Grunnlangsprinsipper - Vitenskabelighed. Kvalitative metoder i
medisinsk forskning  : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s.
15–24.
60. Kvale S, Brinkmann S. Den sociale konstruktion af validitet. Interview  :
introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 267–92.
61. Malterud K. Forskningsprosessen - Utvalg. Kvalitative metoder i medisinsk
forskning  : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s. 55–64.
62. Malterud
K.
Grunnlagsprinsipper
Forskerens
rolle
gjennom
forskningsprosessen. Kvalitative metoder i medisinsk forskning  : en innføring. 3.
utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s. 37–45.
63. Malterud K. Forskningsprosessen - Analyse av kvalitative data. Kvalitative
metoder i medisinsk forskning  : en innføring. 3. utgave. Oslo:
Universitetsforlaget; 2011. s. 91–112.
64. Thybo P. Sygdom er, hvordan man har det - sundhed er, hvordan man ta’r det.
Klin Sygepleje. 2004;18(3):4–12.
65. Antonovsky A. Veje til mestring. Helbredets mysterium  : at tåle stress og forblive
rask. Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 144–67.
66. Dag-Gunnar S. Pårørende. I: Gulbrandsen T, Stubberud D-G, redaktører.
Intensivsykepleie. 2. utgave. Oslo: Akribe; 2010. s. 77–93.
67. Lindahl
M,
Juhl
C,
f.
1958-06-04.
Opgavens
indhold.
Den
sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2. udg. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2010. s. 35–102.
68. Rienecker L, Stray Jørgensen P. Opgavens disposition og strukturelementer.
Den gode opgave  : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4.
udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012. s. 253–98.
69. Intensiv - Opvågning - Hospitalsenheden Horsens [Internet]. [citeret 29. Maj
2015].
Hentet
fra:
http://www.hospitalsenhedenhorsens.dk/afdelinger/anastesiologisk-afdeling/afsnit-i-anastesiologiskafdeling/intensiv---opvagning/
70. Anæstesiologi, FKS - Pårørende i opvågningen, KS, ver. 1 [Internet]. 2013
[citeret
29.
Maj
2015].
Hentet
fra:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument314511.htm
46 71. Kysthospitalet | Pårørende information [Internet]. [citeret 29. Maj 2015].
Hentet fra: http://www.kysthospitalet.dk/praktisk-info/parorende-information/
72. Ravn B. Implementering. I: Eldrup DS, Glasscock T, redaktører. At lede sygepleje
- sygeplejerskens virksomhedsområde. Kbh.: Gad; 2014. s. 275–92.
Litteraturhenvisning: 1537 sider
47 9 Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeord til systematisk søgning.
Bilag 2: Demonstration af systematisk litteratursøgning.
Bilag 3: Interview guide.
Bilag 4: Tilladelse til klinisk uddannelsessted
Bilag 5: Samtykkeerklæring
Bilag 6: Information om deltagelse
Bilag 7: Eksempel af kodning af fund
48 Bilag 1 Søgeord til systematisk søgning
DANSKE SØGEORD ENGELSKE SØGEORD
Korttidssygepleje
Short time stay
Korttid
Short hospital stay
Length of stay
Short term nursing
Pårørende
Next-of-kin
Family
Relative
Visiting
Spous
Social support
Visitors to patient
Family visitation
Patient
Patient
Surgical patient
Opvågning
Post anesthesia care unit
Post anesthesia care
Post anesthesia
Intensive care unit
Recovery room
Anesthesia recovery
Anesthesia
Behov
Needs
Familiesygepleje
Family members in hospital
Oplevelse
Experience
49 Inddragelse
Participation
Involvement
Engagement
Sygeplejerske
Nurs
Kommunikation
Communication
Communication skills
50 Bilag 2 Dem onstration af system atisk litteratursøgning
Søgedatabase Søgeord
Pubmed
Afgrænsning Antal
hits
(family* OR visitors to
patients OR Relativ*)
AND (PACU OR
Recovery room OR
short term nursing
OR Post anesthesia
OR Post anesthesia
care OR Anesthesia
recovery)
Anvendte
118
0
62
2
The post
anesthesia
care unit
experience:
a familycentered
approach
full text
Årstal
2000/01/012015/12/31
Family visitation in PACU
(family* OR visitors to
patients OR Relativ*)
AND (PACU OR
Recovery room OR
short term nursing
OR Post anesthesia
OR Post anesthesia
care OR Anesthesia
recovery) AND
Needs*
full text
Årstal
2000/01/012015/12/31
18
0
9
1
The post
anesthesia
care unit
experience:
a familycentered
approach
51 Database Søgeord
Afgrænsning Antal
hits
Anvendte
Pudmed
Årstal
2000/01/012015/12/31
1726
0
(Post anesthesia OR Post
anesthesia care or
anesthesia) AND (family OR
relative*) AND
(communication or
communication skills)
3
0
(Post anesthesia OR Post
anesthesia care or
anesthesia) AND (family OR
relative*)
149
0
Post Anesthesia OR Post
anesthesia Care OR
Anesthesia Recovery AND
family OR Relative*
(Post anesthesia OR Post
anesthesia care or
anesthesia) AND (family OR
relative*) AND Nurs*
(Post anesthesia OR Post
anesthesia care or
anesthesia) AND (family OR
relative*) AND Nurs*
AND family visitation
1793
18
0
2
The post
anesthesia
care unit
experience:
a familycentered
approach
Family visitation in PACU
Database
Søgeord
Afgrænsning
Hits
CINAHL
Complete
Next of kin OR family* OR
Relative*
All adults, årstal
2000-2015
168.683 0
Anvendte
Participation OR Involvement
OR Engagement
89.231
0
Recovery room OR Short time
483
0
52 stay
(Next of kin OR family* OR
Relative*) AND
(Participation OR Involvement
OR Engagement)
9.804
0
2
0
((Next of kin OR family* OR
Relative*) AND
(Participation OR Involvement
OR Engagement)) AND
Experience
2.409
0
(((Next of kin OR family* OR
Relative*) AND
(Participation OR Involvement
OR Engagement)) AND
Experience) AND
communication
364
0
3
0
((Next of kin OR family* OR
Relative*) AND
(Participation OR Involvement
OR Engagement)) AND
(Recovery room OR Short time
stay)
((((Next of kin OR family* OR
Relative*) AND
(Participation OR Involvement
OR Engagement)) AND
Experience) AND
communication) AND Surgical
patients
Database Søgeord
Svemed+
10/4
Afgrænsning Hits Anvendte
Next of kin*
19
0
0
Family AND participation
67
0
Relative*
189
0
Visiting
192
0
53 relatives' experiences
358
0
Family members in hospital
57
0
Recovery room
6
0
Short time stay
2
0
Short hospital stay
18
0
Post Anesthesia Care
2
0
Communication AND Family*
0
402
Communication AND relative*
32
Intensive care unit AND family
0
0
32
2
Intensive care unit AND relative
2
0
Nurs* AND relative
45
0
Short time stay
5
0
length of stay AND spous
0
0
length of stay AND family OR relative*
OR spous*
23
0
Social support AND intensive care unit
8
0
1
social support AND short hospital stay
1
0
54 Bilag 3 Interview guide
Tem a
Spørgsmål
Interviewperson
•
•
•
•
•
Hvor gammel er du?
Har du været pårørende på en opvågning?
Hvor længe var du på opvågningen?
Hvilket forhold har du til patienten?
Kan du fortælle lidt om forløbet på
opvågningen?
o kronologisk rækkefølge
Pårørende behov
•
Prøv at fortælle lidt om hvordan det var at være
en pårørende på en opvågning
o kronologisk rækkefølge
Hvorfor kom du og besøgte xx?
o Hvad giver det dig?
Hvordan havde du det med at være på
opvågningen?
o Hvordan reagerede din krop da du var på
opvågningen? (Var der noget der kunne
have hjulpet, kunne det have hjulpet at
tale med nogle)
o Var der noget du havde brug for fra spl.?
((behov)eksempler på hvad hun gjorde
for dig)
•
•
Pårørendes oplevelser
af kom m unikation
m ed sygeplejersken
•
•
•
•
Kan du fortælle lidt om hvad sygeplejersken
lavede på opvågningen?
Hvordan oplevede du kontakten med spl.?
Føler du dig tilstrækkelig informeret
o hvad havde du brug for at vide?
Hvordan blev du modtaget på opvågningen
o Hilste i med hånd osv.?
o Kan du beskrive din kontakt med spl.?
o Hvordan havde du det egentlig da spl.
var omkring jer?
Pårørendes oplevelser
af m edinddragelse
•
Kan du fortælle lidt om hvad du lavede på
opvågningen?
o Hvordan havde du det med det..?
o Hvordan oplevede du at blive inddraget?
o Føler du dig tilstrækkelig informeret til at
indgå i plejen?
o Følte du at spl. forhindrede dig i at gøre
det du gerne ville på opvågningen
Tid
•
Kan du fortælle hvordan tidspresset påvirkede
dig som pårørende?(Føler du der mangler tid til
at tale med spl?).
Vi er ved at være færdige, er der noget du har lyst til at
55 supplere med?
56 Bilag 4 Ansøgning til klinisk uddannelsessted
57 Bilag 7 Eksem pel på kodning
Tema:
Tekstudsnit
Hvem
handler/ytrer
sig
Budskab
Subgruppe
tema
Behov
“Jaa altså jeg
holdte min kone i
hånden”
Informant B
Behov for at se
pårørende efter
operation. Behov
for fysisk kontakt.
Giver det
pårørende og
patienten en
indirekte tryghed.
Tilstedeværelse
Kom m unikation
Informant A: ”Og
så fortsatte vi jo
så, samtaler
derudfra ikke og
så hvordan og
hvorledes og
hvordan han blev
flyttet og hvorfor
han ikke blev
flyttet.
Informant A
Pårørende oplever
en sød
sygeplejerske som
fortsætter
samtalen, tegn på
en god
kommunikation,
åben
sygeplejersken
informerer i det
omfang den
pårørende spørger.
Information
58 M edinddragelse
I: “Men spurgte
hun sådan dig om
nogle ting
sygeplejersken?
A: “Ja, det gjorde
hun, hun spurgte
om om der var
nogle hensyn”
A: “Eller nogle
særlige øh
gøremål
angående x
derinde”
A: “Hvor vi så
forklarede, da det
er der…”
Informant C
Sygeplejersken
bruger pårørende
som en ressource
ved at spørge ind
til hvordan
patienten reagere
ved smerter.
Pårørende kender
patienten bedre
end
sygeplejersken
Det verbale
Tid
“... der var ikke
noget med at de
rendte rundt…” …
“... det var faktisk
lidt hvis man kan
sige, kalde (.)
hyggeligt, fordi jeg
tror de følte sig
hjemme dem der
lå der som
patienter”
Informant E
Sygeplejerskerne
sørger for at der er
en god atmosfære
inde på
opvågningen både
for de pårørende
og ifølge vores
informant også for
patienterne.
Atmosfæren
59