Pårørendes behov - BA - uden nogle bilag
Opgaveløsere: Christina Tvede Bruun 174374 Lise Holm Jespersen 174361 Kate Ane Denby 174360 Klasse/gruppenum m er: 121B M odul: 14 Opgavetype: Bachelor Antal tegn: 79.123 Vejleder(e): Christine Damsbo Olivarius Afleveringsdato: 1/6/2015 Pårørendes oplevelse af behov på en opvågning VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Hedeager 2 8200 Århus N Resumé Denne undersøgelse omhandler hvilke behov pårørende oplever at have, når de er på opvågningen og hvordan sygeplejersken påvirker pårørendes mestring. Baggrunden for denne undersøgelse bunder i manglende litteratur omkring pårørendes behov på en opvågning i Danmark, fra deres synsvinkel. Der er benyttet den kvalitative undersøgelsesmetode, hvor fem pårørende blev interviewet i semistruktureret interview. Fundene er herefter diskuteret med Aron Antonovsky som teoretisk referenceramme. Resultaterne fra denne undersøgelse viser at pårørende oplever at have et stort behov for at være til stede hos patienten på opvågningen, løbende at modtage fyldestgørende information, igennem tydeligt og forståelig kommunikation. Undersøgelsen viste desuden at de pårørende oplever at blive medinddraget i det omfang de oplever at have behov for. Keywords: Pårørende, behov, kommunikation, medinddragelse, korttidssygepleje, opvågning, mestring 2 Abstract This investigation concerns studying the needs experienced by the next of kin when on the PACU and how the nurse affects the next of kin’s way of coping. The motivation for this study is the current lack of literature regarding the study of the needs from the perspective of the next of kin. The qualitative analysis method has been utilised, specifically five next of kin were interviewed in a semi-structured interview. Our findings from analysis were discussed by using Aron Antonovksy as a theoretical reference. Our analysis has shown that the next of kin experience a strong need for being present during the patient’s wake-up on the PACU and for being continuously and thoroughly informed through clear and understandable communication. In addition the next of kin appeared to experience being included to the extent that they experience the need for. Keywords: Next of kin, needs, communication, involvement, short time stay, PACU, coping 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning ........................................................................................................................ 6 1.1.Introduktion ............................................................................................................. 6 1.2.Baggrund .................................................................................................................. 6 1.2.1.Egne erfaringer .................................................................................................. 6 1.2.2.Samfundsperspektivet ....................................................................................... 7 1.2.3.Sygeplejerskeperspektivet ................................................................................. 7 1.3.Afgræsning ............................................................................................................... 8 1.4.Problemformulering ................................................................................................. 9 2 Begrebsafklaring ............................................................................................................ 10 3 Metode .......................................................................................................................... 11 3.2.Videnskabsteoretisk tilgang ................................................................................... 12 3.2.1.Hermeneutik .................................................................................................... 12 3.2.2.Forforståelse .................................................................................................... 13 3.4.Design ..................................................................................................................... 14 3.4.1.Etiske overvejelser ........................................................................................... 14 3.4.2.Afdeling ........................................................................................................... 15 3.4.3.Informanter ..................................................................................................... 15 3.4.4.Interview ......................................................................................................... 16 3.5.Databearbejdning ................................................................................................... 16 3.5.1.Transskribering ................................................................................................ 16 3.6.Analyseteknik ......................................................................................................... 16 3.7.Teoretisk referenceramme ..................................................................................... 18 3.7.1.Aaron Antonovsky (1923-‐1994) ....................................................................... 18 4 Præsentation af fund ..................................................................................................... 18 4.1.Tema: Behov ........................................................................................................... 18 4.1.1.Subgruppe: Tilstedeværelse ............................................................................ 18 4.1.2.Subgruppe: Information: ................................................................................. 19 4.1.3.Subgruppe: Samhørighed ................................................................................ 20 4.1.4.Subgruppe: Pårørendes egne behov ............................................................... 20 4.2.Tema: Kommunikation ........................................................................................... 21 4.2.1.Subgruppe: Information .................................................................................. 21 4.2.2.Subgruppe: Det verbale ................................................................................... 21 4.2.3.Subgruppe: Det nonverbale sprog ................................................................... 23 4.3.Tema: Medinddragelse ........................................................................................... 23 4.3.1.Subgruppe: Information .................................................................................. 23 4 4.3.2.Subgruppe: Forventningsafstemning .............................................................. 24 4.4.Tema: Tid ................................................................................................................ 25 4.4.1.Subgruppe: Tid ................................................................................................ 25 4.4.2.Subgruppe: Atmosfæren ................................................................................. 26 4.4.3.Subgruppe: Forstyrrelse .................................................................................. 26 5 Diskussion ...................................................................................................................... 27 5.1.Diskussion af fund .................................................................................................. 27 5.1.1.Begribelighed ................................................................................................... 27 5.1.2.Håndterbarhed ................................................................................................ 29 5.1.3.Meningsfuldhed ............................................................................................... 30 5.1.4.OAS .................................................................................................................. 32 5.2.Diskussion af metode ............................................................................................. 32 5.2.1.Refleksivitet ..................................................................................................... 33 5.2.2.Overførbarhed ................................................................................................. 33 5.2.3.Fortolkning og analyse ..................................................................................... 34 5.2.4.Diskussion af kvalitativ metode ....................................................................... 35 5.3.Kritisk refleksion af OAS ......................................................................................... 35 5.4.Hvor placerer vi vores undersøgelse i den eksisterende forskning ........................ 36 6 Konklusion ..................................................................................................................... 39 7 Perspektivering .............................................................................................................. 40 8 Referenceliste ................................................................................................................ 42 9 Bilagsfortegnelse ........................................................................................................... 48 5 1 Indledning 1.1.Introduktion Nyeste tal fra 2013 viser, at der foretages 2,6 mio. behandlinger hvert år på somatiske danske sygehuse og 11,5 mio. ambulante somatiske behandlinger, og i takt med dette, er der stor tilstedeværelse af pårørende (1). Interessen for pårørende til indlagte patienter er steget de sidste år. Det ses bl.a. ved kampagnen “Hej Sundhedsvæsenet”, som ‘Trygfonden’ og ‘Dansk selskab for patientsikkerhed’ har iværksat. Her er fokus på at styrke patientsikkerheden ved bl.a. at inddrage pårørende (2–4). Pårørende har behov for inddragelse i patientens forløb, enten som ressource eller hvis de selv får behov for støtte af sundhedsvæsenet (5 s. 6-7). Da pårørende ofte er en vigtig støtte for patienten, er det afgørende, at sundhedsvæsenet inddrager dem, som en ressource under behandlingsforløbet (6 s. 2). Endvidere skal sundhedsvæsenet afdække pårørendes præferencer og behov, så der eventuelt kan skabes målrettede indsatser specifikt for den pårørende (7 s. 1). Dette projekt vil således have fokus på pårørende til indlagte patienter på et dansk sygehus. 1.2.Baggrund I det følgende afsnit redegøres der for baggrunden for undersøgelsen, først ud fra vores egne erfaringer, herefter problematiseres inddragelse af pårørende ud fra et samfunds-, sygeplejerske- og pårørendeperspektiv. På basis af dette afsnit vil vi afgrænse emnet til en problemformulering(8,9). 1.2.1.Egne erfaringer Vi har i kraft af de sidste kliniske moduler af uddannelsen haft mere fokus på inddragelse af pårørende, hvilket har vakt vores interesse for emnet. Vi erfarede, at det ofte er en udfordring for sygeplejersken at identificere de pårørendes behov, samt at inddrage de pårørende på bedste vis. Desuden manglede der konsensus for - og en entydig definition af - inddragelse af pårørende blandt sygeplejersker. Vi bemærkede, at det ofte var den enkelte sygeplejerskes egen individuelle holdning og erfaring, der havde indflydelse på, i hvilken grad pårørende blev inddraget frem for de pårørendes ønsker og behov. Herudover var der et tidsmæssigt aspekt, hvilket gav sygeplejersken begrænset tid til at yde sygepleje hos patienten og de pårørende. Vi fandt det derfor personligt interessant at udføre undersøgelsen fra pårørendes synsvinkel. 6 1.2.2.Samfundsperspektivet Ifølge ’Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser 2014’ peger resultater på, at inddragelse af pårørende er med til at øge patienttilfredshed og patientsikkerhed (10 s. 25). En anden undersøgelse viser desuden, at samarbejdet mellem pårørende og sundhedspersonalet påvirker patientens velbefindende og sygdomsforløb (11 s. 9). Inddragelse af pårørende er også en del af ‘Den Danske Kvalitetsmodel’, hvori det fremgår af standard 2.1.2, at patienten og pårørende bør inddrages og behandles med værdighed og respekt (12). Inddragelse af pårørende kan dermed siges at være medvirkende til at højne kvaliteten og behandlingsresultatet i sygeplejen, og derfor er det et relevant emne at belyse. I de senere år har rammerne for tid og rum ændret sig markant i sygehusvæsenet, hvor fokus er på at optimere og hurtig gøre patientforløbet. Dette resulterer i, at tiden hos den enkelte patient og dennes pårørende bliver kortere, hvilket kan have en indflydelse på hvordan pårørendes behov imødekommes (13 s. 1). Inddragelse af pårørende kræver derfor, at der i sundhedsvæsenet er afsat nødvendige ressourcer, ekspertviden og tid til at tage hånd om de pårørende (10 s. 28). I forbindelse med inddragelse af pårørende er der desuden et juridiske aspekt. Sundhedsloven fastlægger rammerne for, hvornår og hvordan pårørende inddrages i patientforløbet (14). I de fleste tilfælde ønsker patienten, at pårørende informeres og inddrages i behandlingsforløbet. Såfremt der er givet samtykke, skal og kan fortrolige oplysninger om patienten videregives til patientens pårørende. Når der er tale om videregivelse af information og medinddragelse af pårørende, er det afgørende at sygeplejersken agerer i varetagelse af patientens tarv (15 s. 3,16) 1.2.3.Sygeplejerskeperspektivet Som tidligere nævnt, viser forskning at pårørende kan hjælpe med at højne kvaliteten af sygeplejen, ved at sygeplejersken inddrager pårørende i plejen som en ressource og til at skabe helhed i patientforløbet (6 s. 2,17). Til at imødekomme pårørende, er det afgørende at sygeplejersken besidder gode kommunikative redskaber, for at opnå en god relation til de pårørende (11,18,19 s. 12-13). Endvidere bør sygeplejersken være hurtig til at aflæse situationen hos den enkelte patient og pårørende (19 s. 14). Forskning peger dog på at sygeplejersken mangler viden og værktøjer til at kunne inddrage pårørende. Eftersom sygeplejersken ser det som en udfordring at inddrage pårørende, er det relevant at se på hvordan pårørende oplever dette (6 s. 7). Som tidligere nævnt, er tiden hos hver patient intensiveret, hvilket fører videre til problemet om tidspres og travlhed, som udfordrer sygeplejersken i at yde 7 omsorg til patient og pårørende (11 s. 29,13 s. 22-23,19 s. 10). Derfor er det relevant at se på, hvordan tiden påvirker pårørende. Sygeplejersken bør følge de sygeplejeetiske retningslinjer punkt 3.3: ”at sygeplejersken med hensyn til integritet skal vise respekt for og yde omsorg for pårørende” (20 s. 9). Således bør sygeplejersken kende til de pårørendes behov, for at yde omsorg til pårørende. 1.2.4.Pårørendeperspektivet De pårørende vil oftest være de nærmeste til at støtte indlagte patienter. Det sker dog ofte at de pårørende ikke føler sig set, hørt eller inddraget (6 s. 16-17,21 s. 342,22s.165-169). I et studie fra 2007 blev pårørende fra medicinske afdelinger interviewet om deres forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb. Undersøgelsen peger på, at god kommunikation mellem sygehuspersonalet og pårørende er vigtigt for pårørende (11 s. 5). Pårørende prioriterer i høj grad, at blive informeret kontinuerligt og få indblik i eventuelle planer for patientens videre forløb. Dog oplever de pårørende, at skulle være opsøgende for at få den fornødne information. Derfor opfordrer de sundhedspersonalet til i større omfang at give præcis information på et eget initiativ. Samt efterspørger flere pårørende forventningsafstemning omkring behov for medinddragelse i forløbet (11 s. 6,22 s. 169-170). Flere patienter og pårørende udtrykker, de ikke inddrages i det omfang de ønsker (6 s. 2,10 s. 3,11 s. 9). De pårørende oplever at blive overset i forhold til behov for fysisk, psykisk og social støtte (6 s. 16-17). Der synes at være et problem i at imødekomme de pårørendes behov i forbindelse med inddragelse af de pårørende i medicinske patienters indlæggelsesforløb, hvor indlæggelsestiden er lang. Det er derfor også relevant at se på hvilke behov, der er hos de pårørende til patienter, der er indlagt på en afdeling indbefattet af et kort forløb. 1.3.Afgræsning I den indledende del af projektet er der argumenteret for, hvilke problemstillinger vi finder relevante inden for emnerne egne erfaringer og samfunds-, sygeplejerske- og pårørendeperspektiv. Det fremgår imidlertid af problembeskrivelsen, at sygeplejersken på en medicinsk afdeling finder det udfordrende at identificere de pårørendes behov, og mangler viden og kommunikationsredskaber. Desuden fremgår det, at de pårørende ikke føler sig set, hørt eller inddraget (11 s. 5). Endvidere udfordrer tidsaspektet sygeplejersken i at yde omsorg (13 s. 23,19 s. 10). Kontakten 8 mellem sundhedspersonalet, patient og pårørende er blevet kortere end tidligere. I kontakten er der fokus på at optimere og hurtig gøre patientforløbene, og her er der tale om korttidssygepleje, som er blevet et mere udbredt fænomen (13)(13 s. 21-22). Dog er det stadig vigtigt at sikre høj kvalitet. Derfor finder vi det fagligt relevant at afgrænse vores emne til ‘hvilke behov de pårørende oplever at have i korttidssygeplejen’. Vi afgrænser endvidere til opvågningen, idet en af de studerende har erfaring med korttidssygepleje på et opvågningsafsnit, samt at opvågningen er en afdeling karakteriseret af korttidssygepleje (23). Vi fandt det udfordrende at finde litteratur omkring pårørendes egne udtalelser om behov på en opvågning i Danmark. Den litteratur vi fandt var udtalelser fra sygeplejersker og patienter. Som tidligere beskrevet viser det sig, at god kommunikationen og information er vigtig for pårørende og at de har behov for at være hos patienten, på medicinske afdelinger, samt at medinddragelse er med til at højne kvaliteten i sygeplejen. Udenlandske studier viser at de pårørende har et behov for at være hos patienten efter operation og komme på opvågningen (24 s. 29,25 s. 6). Studierne foreskriver dog ikke hvilke andre behov de pårørende oplever at have på opvågningen og hvordan de mestrer situationen. Derfor ønsker vi i dette projekt at have særligt fokus på pårørende på en opvågning i Danmark, samt de behov de pårørende oplever, der opstår, når de er på opvågningen. Desuden hvordan de mestrer situationen og hvordan denne mestring påvirkes af sygeplejersken. Dermed kan projektet være medvirkende til at sætte fokus på at højne kvaliteten af sygeplejen på en opvågning. Vi afgrænser os til voksne (>18 år) som pårørende, da vi ser etiske problematikker i at inkludere personer under 18 år (26). Vi undrer os over om tidsaspektet i korttidssygeplejen kan have indvirkning på pårørendes behov. Altså afgrænses projektet til, at vi vil undersøge hvilke behov de pårørende oplever at have og hvordan de mestrer at være på opvågningen, samt hvordan denne mestring påvirkes af sygeplejersken. Derfor finder vi det relevant at anvende den kvalitative metode til dette projekt. Det leder os frem til problemformuleringen: 1.4.Problemformulering Hvilke behov oplever de pårørende at have når deres næ rmeste er indlagt på opvågningen i behandlingsforløbet i Danmark. Hvordan m estrer de pårørende situationen på opvågningen, og hvordan påvirkes denne m estring af sygeplejersken? Vi finder det relevant at fastlægge betydning af centrale begreber, inden besvarelse af problemformulering indledes. 9 2 Begrebsafklaring I det følgende vil vi redegøre for relevante begreber ud fra den måde de skal forstås, i netop dette projekt. Opleve er en subjektiv sansning af en særlig hændelse eller begivenhed som man er vidne til, eller en samlet helhed af sanseindtryk der møder en (27). Pårørende er den patienten ser som hendes/hans nærmeste (28 s. 13). Behov Vi tager udgangspunkt i Abraham Maslows behovsteori. Behov er fysiologiske behov, behov for sikkerhed, behov for samhørighed og kærlighed, behov for agtelse og behov for selvrealisering. Vi motiveres til aktivitet på baggrund af vores behov(29 s. 34). Vi ser de to behov, kommunikation og medinddragelse, igennem vores baggrundslitteratur og finder det derfor relevant at redegør for disse. Kom m unikation er i bredeste forstand en overførsel af information. Mennesker opfatter og modtager information forskellig, både nonverbalt og verbalt. Det betyder at man kan ikke ikke-kommunikere. Kommunikation afhænger af det der sker med den der modtager det, og ikke af det der kommunikeres (18). M edinddragelse er hvor pårørende kan involveres i forbindelse med patientens indlæggelsesforløb. Det er individuelt i hvilken grad de pårørende ønsker at blive medinddraget (11 s. 9). Vi har ikke fokus på medinddragelse som indbefatter medbestemmelse i patientens forløb. M estring er en måde hvorpå det individuelle mennesker tackler eller håndterer en udfordrende situation. Denne håndtering afhænger af ressourcer (30,31 s. 202). At mester er at få situationen under kontrol. Korttidssygepleje er sygepleje præget af kort tid. Kontakten mellem sygeplejerske, patient og pårørende er kort. Behandlingsforløb er fra det tidspunkt hvor de pårørende ankommer til opvågning, og til de pårørende forlader opvågningen. 10 Disse begreber vil blive brugt således med denne betydning i den resterende del i opgaven. Idet vi nu har fastlagt en problematik vi vil undersøge, finder vi det relevante at redegøre og begrunde for valgte metode. Dette er med til at gøre projektet transparent. 3 Metode Det er problemformulering, der bestemmer metoden (32 s. 20-23). I vores undersøgelse anvendes kvalitativ metode, da vi ønsker at undersøge hvordan noget er (33 s. 17). Vi vil udforske meningen i det sagte fra den individuelles synsvinkel (34 s. 483). I følgende afsnit vil vi tydeligt beskrive vores metodologiske fremgangsmåde, og på den måde gøres projektet transparent. Dermed kan andre vurdere resultatet og troværdigheden af vores kvalitative undersøgelse (34 s. 483). Vi vil først gøre rede for vores litteratursøgning. Herefter vil vi præsentere den videnskabsteoretiske tilgang og hvordan vi anvender den i vores projekt. Følgende beskriver vi dataindsamlingsmetoden og design, der indeholder etiske overvejelser og beskrivelse af afdelingen, informanter og interview. Til slut redegøres for databearbejdning og teoretisk referenceramme. Vi har opstillet vores metode efter inspiration fra “Den gode opgave” (35 s. 233-234). 3.1.Litteratursøgning Vi foretog en indledende søgning forud for projektet via google.dk og bibliotek.dk, samt ’græssede’ i relevante fagtidsskrifter som Klinisk sygepleje og Sygeplejersken. Vi søgte bredt via forskellige søgeord der kan relateres til ’behov, oplevelse, pårørende, inddragelse, opvågning, korttidssygepleje, sygepleje og kommunikation’. Vi benyttede således ’bevidst tilfældig’ søgning, for at få et overordnet overblik over faglige problematikker indenfor emnet ’pårørendes behov’ (32 s. 37). Ud fra den fundne litteratur fandt vi ’keywords’ som relevante søgeord, se bilag 1. Herefter benyttede vi ’systematisk søgning’ i relevante fagdatabaser: CINAHL Complete, PubMed og SveMed+, hvor relevante søgeord blev kombineret, som kan ses på vedlagte bilag (bilag 2) (32 s. 38). Vi søgte i CINAHL Complete, idet denne database henvender sig til sundhedsprofessionelle, bl.a. inden for sygepleje, samt at publikationerne er vurderet i forhold til faglig relevans, niveau og peer-review, hvilket 11 sikrer høj kvalitet (32 s. 35-46,36). PubMed er verdens største medicinske database, som indeholder sundhedsvidenskabelige peer-reviewed artikler, hvilket igen definerer høj faglig kvalitet (32 s. 43). SveMed+ blev valgt, idet det er en medicinsk database, som indeholder referencer til skandinaviske publikationer inden for biomedicin, herunder sygeplejetidsskrifter. Altså ville det give søgninger med flere danske artikler (32s.43,36). For at sikre, at vi benyttede os af de mest relevante fagtermer i de valgte databaser, anvendte vi ‘CINAHL Headings’ i CINAHL Complete og ‘MESH’ i PubMed. Således blev vi gjort opmærksom på synonymer og beslægtede begreber til de udvalgte søgeord. De systematiske søgninger blev kombineret med Boolske operatorer ’AND’ og ’OR’ (32 s. 39). Idet ’AND’ benyttes sikres fællesmængde, således indsnævres søgningen. Systematisk søgning med ’OR’ resulterer i en foreningsmængde, herved sikres en bred søgning. Endvidere gennemførte vi en ’kædesøgning’ via referencer fra relevante artikler. Litteratursøgningen blev forsøgt indsnævret via en tidsperiode på 15 år, samt sproglig begrænsning på engelsk og skandinavisk. Vi havde i forbindelse med litteratursøgningen desuden opstillet inklusions- og eksklusionskriterier, for at sikre enighed om hvilken litteratur vi valgte/fravalgte. Vi ekskluderede litteratur som udelukkende er narrative fortællinger fra pårørende omkring cancer forløb, palliativ fase og pårørende til alkoholafhængige patienter og psykisk syge, samt pårørende som er forældre, der er en del af familiecentreret sygepleje. Grunden til denne eksklusion er at disse forløb ofte foregår over en længere periode, end det vi har defineret som korttidssygepleje. Vi inkluderede Peer-reviewed litteratur, da det sikrer høj faglig kvalitet, samt litteratur som er tilgængeligt i sin fulde længe. Endvidere inkluderede vi litteratur udarbejdet i vestlige europæiske lande og USA, idet vi søger litteratur som kan være sammenlignelig med dansk kultur. Den samlede litteratursøgning resulterede i en høj genfinding af de samme artikler, hvilket kan indikere en grundig litteratursøgning af høj kvalitet (37). 3.2.Videnskabsteoretisk tilgang 3.2.1.Hermeneutik Vi har valgt den humanvidenskabelige tilgang, der tager udgangspunkt i at fortolke menneskelige oplevelser og forhold (38 s. 48). Vi anvender den hermeneutiske tilgang, da vi så kan forsøge at tolke og forstå de udtryk, som pårørende beskriver i vores interviews (38 s. 48-49). Gadamer (1900-2002) var tysk filosof, der byggede videre på tidligere tiders hermeneutik og beskrev den filosofiske hermeneutik. Han 12 lægger vægt på at hermeneutik er indbefattet forforståelse, hvor forforståelsen altid er tilstedeværende og en nødvendig betingelse for overhovedet at kunne forstå. Forforståelse er oftest tilstede i ubemærkethed, derfor er det vigtig som forsker, at blive bevidst om sin forforståelse og hvilken rolle den spiller i forhold til undersøgelsen og interviewet. Vores forforståelse præger hele opgaven: i vores baggrundssøgning, ved interviewet, igennem transskriberingen og ved analysen. Vi vil i det efterfølgende gøre vores forforståelse klar, og derved anvende forforståelsen og sætte den i spil (38 s. 57-60,39 s. 157-181). 3.2.2.Forforståelse Vores forforståelse er i første omgang motivation for opgaven. Som forfatter i dette projekt vil vores forforståelse især være præget af vores teoretiske viden fra undervisning, vores erfaring fra klinikken, samt fra vores baggrundssøgning. Her har vi både erfaret og tilegnet os en viden om vigtigheden i at inddrage pårørende i patientens forløb. Vi har oplevet at pårørende inddrages i forskelligt omfang. Dertil et tidsaspekt, som også prægede inddragelsen af pårørende. Det fremgik af den indledende søgning at sygeplejersken mangler viden og værktøjer til at inddrage pårørende og at sygeplejersken ikke henvender sig nok til pårørende. Vi oplevede at sygeplejersken i nogle tilfælde så det som omfattende at inddrage de pårørende, rent tidsmæssigt og kommunikationsmæssigt. Idet vi er opmærksomme på vores forforståelse, kommer den ikke til at begrænse vores evne til at udvide vores forforståelse. I forbindelse med udarbejdelse af interviewguide, er vi opmærksomme på at sætte vores forforståelse i parentes, da vi også ønsker at være åbne for ny forståelse, ud fra den empiri vi indsamler i forbindelse med interviews. Vores forforståelse vil således også påvirke os, når vi koder vores empiri. Det vil sige, at vi ikke kan fralægge os den viden vi allerede har, men er samtidig også åben for ny viden. 3.3.Dataindsamlingsmetode Vi har valgt at indsamle vores empiriske materiale ud fra et kvalitativt forskningsinterview: mere præcist det semistruktureret enkeltmandsinterview. Vi har valgt denne metode, da vi ønsker at udforske de pårørendes subjektive oplevelse og hvad de pårørende oplever at have behov for på en opvågning. I forskningsinterviewet vil der udveksles synspunkter og skabes viden mellem de pårørende og os som interviewere (40 s. 19-20). Altså kan vi gennem et forskningsinterview nå ind til informantens subjektive oplevelser i netop deres livsverden. Enkeltmandsinterview blev valgt frem for fokusgruppeinterview, da det er 13 lettere at styre og vi ønsker at skabe en tryg ramme for de pårørende, da de ikke kender hinanden (41 s. 86-87). Desuden ønsker vi, at få indsigt i den enkelte informants behov og oplevelse uden indvirkning fra andre (41 s. 86-87). Vi vælger det semistrukturerede interview, eftersom der er tale om en medmenneskelig situation og relation, som ikke umiddelbart kan lade sig styre og kontrollere på forhånd (32 s. 97). Vi er opmærksomme på, som Kvale og Brinkmann beskriver, at forståelsen for interviewpersonen opstår i interviewsituationen gennem bevidst naivitet, hvor vi er åben overfor nye fænomener (42 s. 48). Vi har som led i vores forberedelse forud for interviewet, udarbejdet en semistruktureret interviewguide på baggrund af begrebsafklaring og forskningsspørgsmål. Dette har vi udarbejdet for at sikre at dataindsamlingsmetoden indeholder relevant analysemateriale og ikke udleder svar som ligger udenfor emnet. Med udgangspunkt i vores baggrundsviden og problemformuleringen, defineres en begrebsafklaring, hvortil der udarbejdes kategorierne: behov, kommunikation, medinddragelse og tid. Som følge heraf udformes begreber. Således tydeliggøres de enkelte kategoriers indhold, og det sikrer at forskningsspørgsmålene bygger på formodninger i problemformulering (41 s. 74-78). Med udgangspunkt i forskningsspørgsmålene udformes interviewguide (se bilag 3), der er udarbejdet med inspiration fra Kvale og Brinkmann (43 s. 122-134,44 s. 143-159). For at overskueliggøre vores interview og sikre at vi kommer omkring de relevante områder i problemfeltet, inddelte vi interviewguiden i fem temaer: Interviewperson, pårørendes behov, pårørendes oplevelse af kommunikation med sygeplejersken, pårørendes oplevelse af medinddragelse og tid (45 s. 38-40). Interviewguiden er med til at sikre at vi bevare et overblik og kommer omkring vores problemfelt, men samtidig med giver informanten vores fulde opmærksomhed (32 s. 99,41 s. 87). Vi havde en idé om at vores tøjvalg eventuelt kunne påvirke de pårørendes udtalelser og vi valgte derfor at klæde os i neutral og afslappet hverdagstøj. På denne måde ønskede vi at udvise fortrolighed, samt signalere at være på samme sociale niveau som de pårørende. 3.4.Design 3.4.1.Etiske overvejelser Vores etiske overvejelser forud for interviewene er med udgangspunkt i ‘Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden’ og Helsinki-Deklarationen (26,46). 14 Helsinki-Deklarationen er mest henvendt til læger, men i punkt 9 gøres det klart, at det er den sundhedsprofessionelles ansvar at beskytte deltageren i forbindelse med forskning. Dette har vi med i vores etiske overvejelser når vi interviewer, og derefter i empirien (46). Vi ansøgte det kliniske uddannelsessted forud for interviewene om tilladelse til at foretage dataindsamling (bilag 4), hvilket nævnes som et vigtigt krav i ‘Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden’ (26). Informationskravet og kravet om samtykke blev opfyldt ved at alle informanterne først modtog mundtlig forespørgsel fra sygeplejersken om deltagelse i projektet. Dernæst blev givet mundtlig og skriftlig information fra intervieweren. Efterfølgende blev der givet skriftligt samtykke fra informanten (bilag 5 og 6) (26 s. 7). Vi arbejder ud fra at sikre de pårørendes ’integritet’, ’autonomi’, ’retfærdighed’ og ’om ikke at gøre skade’. Det gør vi bl.a. ved at sikre kortfattet interview, idet informanten er på afdelingen for at besøge patienten. Vi beskyttede informanterne ved at sikre fuld fortrolighed, anonymisering og forsvarlig opbevaring af datamaterialet og efter transskription blev materialet destrueret (26 s. 5-8,47 s. 91,48 s. 199-210). I forbindelse med transskriberingen anonymiseres informanterne ved at data, som identificerer informanten tilsløres. Dette gjorde vi bl.a. ved at sløre lokalisationer og ved at betegne informanterne A, B, C, D og E (47 s. 91,48 s. 209-210). 3.4.2.Afdeling Det udvalgte afsnit er Opvågningen, hvilket er en afdeling præget af korttidssygepleje, med et stort patientflow. Her kommer patienter efter operation til opvågning, inden de modtages på en sengeafdeling. da deres situation kan være kritisk. På den udvalgte opvågning er pårørende velkommen. Patientens diagnose og operation er ikke afgørende faktorer for hvilke pårørende der interviewes og ikke relevant for opgaven, da vi ikke ønsker at beskæftige os med bestemte sygdomme, men nærmere søger at belyse den oplevelse pårørende har på afdelingen (49 s. 11). 3.4.3.Informanter Informanterne var tre kvinder og to mænd i alderen 30-70 år, med forskellig tilknytning til patienterne. En tilfældig sygeplejerske blev valgt til at udpege informanter, med udgangspunkt i vores inklusions- og eksklusionskriterier. De valgte inklusionskriterier var pårørende fra opvågningen, samt både mænd og kvinder. Vores overvejelser i forbindelse med disse inklusionskriterier bundede i, at vi ønskede at belyse hvilke behov de pårørende oplever at have, ud fra et bredt informant perspektiv. Det valgte eksklusionskriterie var pårørende under 18 år, da vi 15 i forbindelse med dette havde etiske overvejelser om at interviewe pårørende under 18 år . 3.4.4.Interview De fem interviews blev afviklet over to dage. Alle interviews blev afholdt i et uforstyrret lokale på afdelingen og optaget via en diktafon - hvilket informanten blev gjort opmærksom på jf. punkt 3.4.1. Interviewene varede mellem 5 - 13 min. Under interviewet var tre studerende til stede. Den ene studerende agerede interviewperson, den anden som støttende rolle til interviewpersonen og den tredje placeret i baggrund som observatør. Begrundelse for valg af denne rollefordeling er vores manglende erfaring i at interviewe, og på den måde ville sikre at komme omkring vores problemfelt, samt at vi alle gerne ville lære noget af processen. Ifølge Kvale og Brinkmann er interviewet bygget mere på personlig skøn og erfaring end eksplicitte metoderegler (50 s. 105). I interviewsituationer opstår magtasymmetri, idet intervieweren indtager den højeste position. Desuden vil interviewet bære præg af, at indholdet i interviewet foregår på interviewerens præmisser (32 s. 102-104). Vi var derfor opmærksomme på at være åben og imødekommende over for informanten. Hertil var et afsluttende spørgsmål, hvorvidt den pårørende havde noget at tilføje, for at sikre at de havde mulighed for at komme omkring hvad de fandt relevant. 3.5.Databearbejdning 3.5.1.Transskribering Hvert interview blev som nævnt optaget via en diktafon og efterfølgende transskriberet, herved kom vi dybere ind i materialet. Vi var opmærksomme på at analyse og fortolkning begyndte ved interviewet, og efterfølgende også en del af transskriberingen (45 s. 43-45). Desuden var vi opmærksomme på at der rent indholdsmæssigt skete en ændring fra talesprog til skriftsprog, samt at det medførte et tab af nonverbal sprog og stemmeleje under transskribering (45 s. 43,48 s. 200201,51 s. 75). Før transskriberingen opstillede vi skriveprocedurer, så det herefter var muligt at foretage sproglige sammenligninger af interviewene (48 s. 202-204). Vi transskriberede interviewene individuelt, hvorefter de andre medlemmer i gruppen efterså transskriptionerne, mens lydfilerne blev gennemlyttet. Således var vi opmærksomme på at fastholde meningsindholdet i det sagte (45 s. 43-45). 3.6.Analyseteknik Igennem vores opgave har vi anvendt den hermeneutiske cirkel som analyseteknisk redskab. Grundelementerne i den hermeneutiske cirkel er forforståelse, forståelse og 16 fortolknings aspektet. Man er nødt til at forstå helheden ud fra de enkelte dele og forstå de enkelte dele ud fra helheden (38 s. 62-63,39 s. 159). Vi benytter den hermeneutiske cirkel til at se de pårørendes udtalelser i en sammenhæng. Vi har ladet os inspirere af Merete Bjerrum ‘Fra problem til færdig opgave’ til tematisk analyse (41 s. 92-103). Først læste vi transskriptionen igennem for at forstå teksten i dens egen sammenhæng. Vores forforståelse var derefter med til at vi kunne tolke og forstå meningen med tekstuddragene, fordi vi kender den sammenhæng teksten oprindelig var en del af (41 s. 96). Vi dekontekstualiserede vores empiri, hvor vi udledte udsagn af transskriptionen, der sagde noget om disse temaer og fandt desuden også nye temaer i de pårørendes udsagn. I forbindelse med dekontekstualiseringen startede vi med at grovsortere empirien, ved at vi udvalgte relevante udsagn. Vi kodede de udvalgte udsagn i et skema, som herunder blev indordnet i temaer. Til at kode vores materiale lod vi os inspirere af de i forvejen udarbejdede forskningsspørgsmål. Temaerne blev: Behov, Kommunikation, Medinddragelse samt Tid. Allerede i kodningsprocessen begyndte analysen af de enkelte udsagn. Dette skema (bilag 7) hjalp os til at holde overblik over de udvalgte udsagn hvor meningen nu var trukket ud af helheden. Herefter analyserede vi de enkelte udsagn. Dernæst analyserede vi udsagnene inden for det enkelte tema, hvorefter vi fandt en sammenhæng. Det gav en sammenhængende tekst, der tjente som ’Præsentation af fund’. I denne proces dukkede relevante subgrupper op under hvert tema, hvilket gav et overblik og tydeliggjorde hvad der var fokus på, fra de pårørendes side. Tem a: Behov; subgrupper: tilstedeværelse, information, samhørighed, pårørendes egne behov. Tem a: Kom m unikation; subgrupper: information, det verbale, det nonverbale sprog. Tem a: M edinddragelse; subgrupper: information, forventningsafstemning Tem a: Tid; subgrupper: tid, atmosfære, forstyrrelse Dernæst sikrede vi os, ved at rekontekstualisere, at der ikke var sket en meningsfordrejning, ved at kontrollere, at denne nye sammenhæng fortsat gav mening i den oprindelige sammenhæng (41 s. 92-103). 17 3.7.Teoretisk referenceramme I det følgende vil vi præsentere vores valg af teori til analyse og diskussion af fund. 3.7.1.Aaron Antonovsky (1923-1994) Antonovsky var medicinsk sociolog. Han foreslog begrebet “Oplevelse af sammenhæng” (OAS). At se på begrebet “oplevelse af sammenhæng” går ikke ud på at vurdere om man klarer det godt eller skidt. Antonovsky mener at en høj OAS udgør en væsentlig ressource ift. at mestre. Kernekomponenterne i OAS består af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Når man har en samlet stærk OAS betyder det at alle tre komponenter er stærke og man er i stand til at mestre stressorer. Grunden til vi kan anvende Antonovsky i vores projekt, er fordi teorien kan være med til at belyse nogle af de mønstre, vi har observeret i vores fund (52,53). Det her er således metoden som har lagt til grund for undersøgelsen. I de efterfølgende afsnit vises hvordan brugen af metoden udfolder sig. I nedenstående afsnit vil vi analysere vores fund. 4 Præsentation af fund Den tematiserede inddeling af empirien, ud fra den hermeneutiske arbejdsmetode, resulterede, som tidligere nævnt, i en sammenhængende præsenterende tekst. Vi vil i dette afsnit redegøre for de fund vi gjorde os i de inddelte fire temaer, samt eksplicitere hvilke subgrupper som viste sig i vores arbejde med empirien. 4.1.Tema: Behov 4.1.1.Subgruppe: Tilstedeværelse Pårørende beretter om, at de holder patienten i hånden, når de er på opvågningen. Informant A: ”Så gik jeg jo selvfølgelig hen til min mand.. og holdt ham hånd og sådan noget…” Informant B: “Ja altså jeg holdte min kone i hånden.” 18 Informant E: ”Jeg sad faktisk på en stol og holdte hende i hånden.” …”Jeg tænkte at hvis jeg måtte…” Ud fra ovenstående udtalelser ses det, at de pårørende oplever at have behov for fysisk kontakt med patienten, ved at holde deres hånd. Den pårørende vil gerne udtrykke deres kærlighed og vise deres tilstedeværelse til patienten. Udover et behov for at vise tilstedeværelse i berøring, beretter pårørende om at have et behov for at være fysisk til stede hos patienten. Informant A:” Det gav mig en vis ro. Hold da op, han er jo vågen igen. Det gav ro herinde… Den ro føler jeg fik mig personligt til at slappe af.”… ”Jeg var der i starten af forløbet” Informant B:”…For lige at se(.) uhm hvordan det er gået altså.”… ”at du øhm, lige ser at hun stadig er i live og at der ingen panik”. Informant D: ”Det var bare og lige for at holde øje med hvordan det var gået med hende under operationen.” Informant E: “Dejligt at komme ind og se hende igen og det er veloverstået” … ”Der er sådan en uvished og hvad.. åh og bliver sådan lidt åh hvad nu…” Ud fra overstående citater ses det tydeligt, at de pårørende oplever at have et behov for at se om patienten har det godt igen, og om operationen er gået planmæssigt. De pårørende er indforstået med de mulige konsekvenser ved operation og har gået med bekymringer, imens deres kære blev opereret. Det skaber tryghed og ro for de pårørende at se patienten er kommet tilbage fra operationen, som informant A og B udtrykker. 4.1.2.Subgruppe: Information: Alle pårørende udtrykker et stort behov for information. Informant A: ”Og så fortsatte vi jo så, samtaler derudfra ikke og så hvordan og hvorledes og hvordan han blev flyttet og hvorfor han ikke blev flyttet. Informant B: ”Jo altså man spurgte om det var gået planmæssigt (.) uhm og om hun vidste hvor meget de havde taget af lungen…” Informant E: ”Det er at øhm jeg synes åh det bliver informeret om tallene.” Den pårørende oplever at have et behov for information om forløbet herunder hvordan operationen er gået samt hvordan det går, blandt andet hvilke værdier 19 sygeplejersken aflæser på monitoren, og hvad der skal ske nu og fremover. Dertil skal informationen være kort og præcis, som informant D udtrykker. Informant D: ”Jamen den var som den skulle være. Kort og præcis.” ... “Jeg fik ro på..” Informationen er med til at skabe ro hos informant D, da han ved hvad planen er, så der ikke sker noget uforudsigeligt. Dertil ligger informant E vægt på, at informationen er fyldestgørende og at dette er med til at skabe en god oplevelse, hvilket også kan indikere hun oplever en ro. Informant E:” Jeg synes det var en god oplevelse… for alt var fortalt.” 4.1.3.Subgruppe: Samhørighed Pårørende beretter oplevelsen af, at patienterne er glad for at se dem. Informant A: Der havde han sagt hvor er min kone og min søn henne…Og det blev vi jo egentlig? sådan lidt rørt over” Informant C:”Jamen jeg synes jo at det er rart at jeg er en af de første han ser når han vågner op, og også for at give ham tryghed.” … ”Næh jeg tror egentlig bare at min kæreste var glad for at jeg kom ind til ham.” Informant E: ” Jeg tror godt man kunne have behov for at lige at se nogle kendte...” De pårørende udtrykker behov for samhørighed. Følelsen af at patienten har behov for deres tilstedeværelse har stor betydning for de pårørende. Derudover oplever de pårørende at være medvirkende til at give patienten tryghed og støtte, idet patienten ser en de kender, når de vågner op efter operationen. Informant E beretter at det er dejligt at kunne hjælpe i en svær situation, hvilket understøtter det ovenstående. Informant E ”… Det er dejligt at kunne hjælpe igennem en svær situation... “ 4.1.4.Subgruppe: Pårørendes egne behov Få af de pårørende giver udtryk for, at have behov for personlig støtte fra sygeplejersken. Informant A:” et glas vand… og det fik vi.” Informant B: “Nej” 20 Informant E:” Nej overhovedet ikke.” Idet intervieweren spørger til, om de pårørende har brug for noget fra sygeplejersken, beretter de fleste nej, dog beretter informant A om et grundlæggende behov. Hertil kommer at sygeplejersken ej heller spørger de pårørende om de har brug for noget. De pårørende overser muligvis egne behov. 4.2.Tema: Kommunikation 4.2.1.Subgruppe: Information Pårørende giver udtryk for, at opleve et behov for information, når de besøger patienterne på opvågningen. Informant A: “... og snakkede lidt med sygeplejersken om smerter osv… og havde jeg nogle spørgsmål, også videre, så svarede hun” … “… ikke noget putten under bordet” ... “Vi kunne gå med (.) ro i sindet ud af døren” Informant B: “...svarede på de ting jeg sådan lige spurgte om” Informant D: “… men de fortalte bare lige at min mor var ved at være klar til at komme herover på sengeafdelingen” ... “... de fortalte det egentligt selv…” Informant E: “… Informerer mig hele tiden…” ... “... og informerede mig om alt” De ovenstående citater indikerer at pårørende oplever at informationsniveauet er højt, hvilket er medvirkende til at gøre kommunikationen positiv. Det ses at Informant A og B oplever at sygeplejersken svarer på spørgsmålene. Det er tegn på, at der er fokus på at informere patient og pårørende fra sygeplejerskens side. Det ses tydeligt at informant A føler sig godt informeret, hvilket giver hende ro i sindet. Citaterne fra informant D og E viser også at sygeplejersken går op i at informere sin viden videre til pårørende. Da sygeplejersken på eget initiativ, giver det en god kontakt til pårørende. 4.2.2.Subgruppe: Det verbale Pårørende oplever en god kommunikation med sygeplejersken De fleste af informanterne anvender ordet “sød” om sygeplejersken, de har mødt på opvågningen. Informant A: “Jeg blev budt velkommen af en sød sygeplejerske” Informant B: “... sød og flink…” 21 Informant C: “... hun var sød og imødekommende” De fleste pårørende nævner sygeplejersken som sød, hvilket indikerer god kommunikation. Informant C nævner at hun oplever sygeplejersken som imødekommende, hvilket viser os at de pårørende føler sig velkommen på opvågningen. Det giver den pårørende en tryghed at de føler sig velkommen på opvågningen. Dette fører os videre til andre citater, som understøtter den gode verbale kommunikation fra sygeplejerskens side til de pårørende. Informant A: “Og det var kontant og det var ærligt…” Informant D: “Jamen der blev spurgt med det samme hvad jeg ville… “ Informant E: “Hvis jeg havde nogle spørgsmål så var jeg velkommen til at komme…” … “Hun snakkede rigtig meget…” Ovenstående citater fortæller os, at de pårørende udtrykker, at sygeplejersken er tydelig verbalt i mødet med de pårørende. Informant A oplever en tilfredsstillende kommunikation fra sygeplejersken, idet den er kontant og ærlig. Informant E oplever at sygeplejersken er åben i det verbale, ved at nævne overfor pårørende, at hun er velkommen til at kontakte hende, samt hun på eget initiativ snakker meget med pårørende. Via denne åbenhed oplever pårørende en god kontakt med sygeplejersken. Informant D oplever at sygeplejersken møder ham på opvågningen, hvilket udtrykker at sygeplejersken ser og tager den pårørende seriøs med det samme. Disse citater viser at pårørende bliver imødekommet af sygeplejersken, hvilket medvirker til at den pårørende oplever en god verbal kommunikation fra sygeplejersken. Informant A har dog et citat som kan tyde på en misforståelse i den verbale kommunikation mellem hende og sygeplejersken. Informant A: “... og jeg måtte gerne ringe dertil hvis det var at jeg havde mere at spørge om… Det gjorde jeg så ikke fordi de skal da have arbejdsro…” Informant A vælger ikke at ringe til opvågningen, selvom sygeplejersken verbalt fortæller hende, at det kan hun gøre. Dette kan indikere at sygeplejerskens nonverbale sprog har udtrykt det modsatte end det verbale og informationen på den måde har været uforståelig. 22 4.2.3.Subgruppe: Det nonverbale sprog Oplevelsen af det nonverbale sprog kommer til udtryk i form af smil, øjenkontakt, guidning og håndtryk. Informant C: “... øjenkontakt, smilende…” Informant D: “Smilende og imødekommende” Informant E: “... henvendte sig med øjenkontakt øh, hver gang hun ville sige noget og øhm (.) gav hånd da vi kom ind…” … “… Jo, det var en god oplevelse ved hende, det var det” Informant C, D og E udtrykker at sygeplejersken har en god øjenkontakt, smiler og giver håndtryk, hvilket indikerer at de pårørende oplever et tydeligt og imødekommende nonverbalt sprog. Informant E nævner dertil at hun har en god oplevelse med det og derved tillægger hun det nonverbale sprog stor betydning. 4.3.Tema: Medinddragelse 4.3.1.Subgruppe: Information Pårørende beretter, at sygeplejersken giver dem information om hvad der sker på opvågningen, hvornår patienten udskrives til stamafdeling og hvordan operation er gået. Informant A: ”… samtalerne derudfra ikke også hvordan og hvorledes og hvornår han blev flyttet og hvorfor han ikke blev flyttet…” Informant C: ”… hun gav lidt information og…” Informant D:” øhm men de fortalte bare lige at min mor var ved at være klar til at komme herover på sengeafdelingen.” Informant E: ” Jamen det der med at blive informeret at med nu var hun, så kom de og tog hendes puls også kom de og tjekkede hende på den maskine og hvad det var … også kom du og fortalte at nu ville hun gå ned og spise…” Ovenstående citater viser os, at inddragelse af pårørende sker i høj grad gennem information. Det hænger godt sammen med, at de pårørende udtrykker at opleve et stort behov for information på opvågningen jf. punkt 4.1. Endvidere beretter to af de pårørende, at sygeplejersken selv informerer dem på eget initiativ, hvilket Informant E udtrykker som stor tilfredsstillelse. Informant D: ”… de fortalte det egentlig selv.” 23 Informant E: ”… alt var fortalt, og hun fortalte det super godt… jo så det var super godt.” Den løbende informationen er dertil med til at give de pårørende en tryghed og vished om at patientens forløb går roligt og planmæssigt fremad. Det viser også at sygeplejersken via information gerne vil inddrage de pårørende og sygeplejersken forventer at pårørende vil tage del i behandlingsforløbet. Informant A beretter om at sygeplejersken benytter hende til at få viden om hendes mand. Informant A: ” …hun spurgte om, om der var nogle hensyn … eller nogle særlige øh gøremål angående x derinde … hvor vi så forklare, da det er der…” Herigennem viser sygeplejersken, at hun ser den pårørende og gerne vil benytte sig af den viden, den pårørende kan være behjælpelig med. Oftest vil den pårørende kende patienten i et større omfang end sygeplejersken. Idet sygeplejersken benytter den pårørende, som en ressource er hun med til at inddrage dem i plejen. Udover medinddragelse i form af information, beretter informant A og B om ikke at være aktiv med i plejen ved patienten. Informant A: ”Ingenting. … (suk) nej… fordi jeg ved jo godt at når man har været i narkose i et x antal timer, såøh, så er man fraværende.” Informant B: ”Ikke der nej() … Der var jo ikke så meget at gøre uhm.” Ud fra disse citater giver det et billede af, at langt de fleste pårørende har en formodning om, at der ikke er meget at foretage på opvågningen. 4.3.2.Subgruppe: Forventningsafstemning De pårørende oplever ikke en forventningsafstemning mellem dem og sygeplejersken, når de kommer på opvågningen. Informant C: ”hmm Næh.” Informant D: ”Nej heller ikke for jeg sagde egentlig bare selv nå men fint nok så kører jeg igen.” De ovenstående citater viser, at sygeplejersken ikke spørger til de pårørendes ønsker og behov for medinddragelse på opvågningen, eller hvad der forventes af de 24 pårørende, mens de befinder sig på opvågningen. På den anden side udtrykker pårørende, at de bliver inddraget i det omfang, de ser som muligt på opvågningen. Informant C: ”Så sagde hun at jeg bare kunne sætte mig der ved ham..” … ”Jamen jeg sad lidt og ellers stod jeg egentlig bare ved ham vi snakkede og ja, (..).. og gav ham lidt at drikke.” Informant D: ”og så blev jeg jo så vist hen til hende.” Informant E: ”… så kom de og hentede mig og henviste mig til der hvor hun lå…” Informant E: ” … jeg sad faktisk på en stol… Sygeplejersken imødekommer de pårørende og guider dem hen til patienten, herved viser sygeplejersken at hun er åben for, at de pårørende er en del af patientens forløb. På samme måde beretter informant E om at give patienten lidt at drikke. Informant E: ”Hjalp hende når hun skulle have lidt og drikke. Dette viser at den pårørende ønsker at hjælpe patienten, hertil at sygeplejersken giver den pårørende mulighed for dette. 4.4.Tema: Tid 4.4.1.Subgruppe: Tid De pårørende oplever at sygeplejerskerne har tid til dem og patienten på opvågningen. Informant A: “I: … du oplevede… at sygeplejersken havde tid til og være der? A: “... Ja helt sikkert” ... “... og jeg måtte gerne ringe dertil hvis det var at jeg havde mere at spørge om…” Informant D: “Jamen sygeplejersken så ud til at have styr på det” Informant E: “... hun informeret mig om alt” … “... der var ikke noget med at de rendte rundt…” … “Øh, der var ingen stress, overhovedet ikke…” Informant A, D og E oplever et overskud og et overblik fra sygeplejerskens side. Det er medvirkende til at de pårørende ikke oplever travlhed på afdelingen. Informant A og E oplever at sygeplejersken har tid til dem som pårørende. Idet de pårørende oplever at sygeplejersken har tid til at give dem udtømmende information, de har tid til at svare på spørgsmål og de giver de pårørende mulighed for at ringe på opvågningen. 25 4.4.2.Subgruppe: Atmosfæren Pårørende oplever en meget rolig atmosfære på opvågningen. Informant A: “... det var øh mere roligt end jeg havde forestillet mig” Informant B: “... det foregik stille og roligt” Informant D: “Der var ingen panik…” Informant E: “... der var ikke noget med at de rendte rundt…” … “... det var faktisk lidt hvis man kan sige, kalde (.) hyggeligt, fordi jeg tror de følte sig hjemme dem der lå der som patienter” De ovenstående citater viser at alle informanter oplever atmosfæren som stille og rolig. De oplever ikke at sygeplejerskerne farer rundt og der er ingen panik på afdelingen. De oplever, at der er tid til patienterne og atmosfæren er fredelig. Endvidere beretter informant E om at opvågningen er hyggelig, dertil at patienterne føler sig hjemme. Dette indikerer at de pårørende oplever en god atmosfære både for de pårørende og patienterne. Altså, udviser sygeplejerskerne ikke travlhed og et tidspres. 4.4.3.Subgruppe: Forstyrrelse Selvom de pårørende oplever, at der er en rolig atmosfære og sygeplejersken har tid til dem, har to af informanterne stadig en forestilling om, at de forstyrrer sygeplejerskerne. Informant A: “... og jeg måtte gerne ringe dertil hvis det var at jeg havde mere at spørge om… Det gjorde jeg så ikke fordi de skal da have arbejdsro. Jeg ringede herop til i stedet for” Informant D: “Så for ikke at forstyrre for meget så sagde jeg så, nå men så skynder jeg mig lige at køre…” Selvom informant A har oplevet, at der er god tid og en rolig atmosfære på opvågningen, har hun stadig en forestilling om, at man ikke forstyrrer sygeplejerskerne på en opvågning. Denne forestilling kan stamme fra tidligere erfaringer, som påvirker hendes beslutning til ikke at ringe op på en opvågning. En anden vinkel på det, kan være, at hun ikke vil forstyrre sygeplejerskerne, fordi de skal have overskud og tid til at passe hendes mand. Det kan dog også betyde, at sygeplejerskerne har travlt, selvom det ser ud til at der er tid til patienterne, jf. punkt 4.2. 26 Informant D udtaler også, at han ikke vil forstyrre sygeplejerskerne for meget. Det kan indikere, at der er travlt på opvågningen og vil derfor ikke forstyrre sygeplejerskerne mere end højst nødvendigt. Således præsentation af de analyserede fund vi fandt væsentligt. Efter analysen af fund, finder vi det relevant at diskutere fund og metode samt placering af vores undersøgelse i den eksisterende viden. 5 Diskussion 5.1.Diskussion af fund Vi vil diskutere vores fund med en teoretisk referenceramme, da vi ønsker at forstå en dybere sammenhæng (54 s. 66-68). Som tidligere nævnt anvender vi Antonovskys teori om OAS som teoretisk referenceramme. Mestring er de anstrengelser mennesker gør sig for at klare stressede situationer. Stressede situationer kan have ødelæggende virkning på helbredet og OAS kan bidrage til at forstå, hvorfor nogle mennesker er i stand til at klare sig igennem stressede situationer. Mestring har fokus på menneskets tanker, følelser og handlinger over for stress af en særlig grad (55 s. 98). Vi har identificeret relevante mønstre i vores fund og vil anvende teorien til at forstå hvordan pårørende mestrer situationen på opvågningen, da vi vurderer det er en stresset situation for dem. Vi vil prøve at forstå, hvordan pårørendes OAS styrkes i form af, de behov, de pårørende oplever at have. Derfor vil vi i det følgende afsnit diskutere disse mønstre ud fra teorien om OAS. 5.1.1.Begribelighed Begrebsafklaring af begribelighed For at have en stærk begribelighed, skal de begivenheder mennesket møder være forudsigelige. Man skal kunne se mønstre, struktur og sammenhænge i det man møder, selvom det er en overraskelse. Det handler om at forstå det man står overfor, altså at man ser ens information tydelig og ordnet. Hvis man ikke gør det, oplever man et kaos og en uforudsigelighed (55 s. 109,56 s. 34-35,57 s. 89). 27 Diskussion af begribelighed De pårørende oplever et behov for at komme på opvågning, hvilket styrker deres begribelighed. Jf. punkt 4.1.1., beretter de pårørende om, at de er bekymrede for patienten under operationen. Her kan argumenteres ud fra Antonovskys komponent, at de pårørende oplever en svag begribelighed under operationen, idet de oplever kaos og uforudsigelighed. På dette tidspunkt kan de ikke forudsige den udfordring de står i. Når de pårørende ser patienten efter operationen oplever de en lettelse og ro. De oplever et behov for at sikre at patienten har det godt igen. Jf. punkt 4.1.1., beskriver de pårørende at de får ro, i det øjeblik de er hos patienten igen, og ser hvordan det er gået efter operationen. Eftersom den udfordring de stod i under operationen nu bliver mere forudsigeligt, styrkes deres begribelighed (55 s. 109,56 s. 34-35,57 s. 89). De pårørende oplever et stort behov for information og tydelig kommunikation, når de er på opvågningen. Jf. punkt 4.2.1., beretter de pårørende, at de oplever informationsniveauet på opvågningen værende højt. Den gode information er med til at få styr på de bekymringer de pårørende har. Situationen bliver mere forståelig for dem, idet de modtager information og deres begribelighed styrkes. Pårørende beretter at informationen er kontant og ærlig, jf. punkt 4.2.2. Det viser, at de har forstået informationen. Eftersom at informationen er forståelig for de pårørende, kan de bedre strukturere situationen, hvilket også styrker deres begribelighed. Det kan dog diskuteres, om sygeplejersken har været tydelig nok i sin kommunikation. Idet den pårørende vælger at ringe til sengeafdelingen frem for opvågningen, kan sygeplejerskens nonverbale sprog have udtrykt det modsatte end det verbale, jf. punkt 4.2.2. Vi kender ikke til sygeplejerskens nonverbale sprog, men det nonverbale sprog har stor betydning for hvordan de pårørende, modtager det sagte (58 s. 198). Dette kan have gjort den pårørendes begribelighed svagere (55 s. 109,56 s. 34-35). Jf. punkt 4.4.1. og 4.4.2. oplever de pårørende behovet for at sygeplejersken har et overblik. Det at den sygeplejerske, som passer de pårørendes kære, har et overblik, er med til at styrke de pårørendes begribelighed, i form af at mindske kaos og uforudsigelig hos de pårørende. Derved styrkes deres begribelighed. Hvis der omvendt ikke er et overblik hos sygeplejersken, kan der skabes kaos hos den pårørende, ved at de bliver nervøse og bange for hvad der kan ske. Dette kan gøre begribeligheden svagere (55 s. 109,56 s. 34-35). 28 Det fremstår at, de pårørende har en høj begribelighed ved at de kommer på opvågningen, og ved at modtage ærlig og forståelig information, samt at sygeplejersken bevarer et overblik på opvågningen. 5.1.2.Håndterbarhed Begrebsafklaring af håndterbarhed En stærk håndterbarhed omhandler hvilken grad af ressourcer man har til rådighed. De ressourcer man har til rådighed kan både være ens personlige ressourcer, men også de ressourcer man har omkring sig. Det handler om at man ud fra disse ressourcer kan håndtere de udfordringer man oplever. Der skal være den rette belastningsbalance (55 s. 109,56 s. 34-36,57 s. 89). Diskussion af håndterbarhed De pårørendes håndterbarhed styrkes, når de benytter patienten som ressource, der står til deres rådighed. De pårørende vil gerne holde patienten i hånden efter operationen, jf. punkt 4.4.1. Der ses en styrket håndterbarhed hos de pårørende, når de holder patienten i hånden og på den måde bliver trøstet (55 s. 109,56 s. 35-36). Vi ved, ud fra vores baggrundssøgning, at pårørende er en ressource for patienten (11). Hvis de krav der stilles til den pårørende i forbindelse med at være patientens ressource, overstiger de ressourcer de har til rådighed, vil de pårørendes belastningsbalance blive skæv og deres håndterbarhed svækkes (55 s. 100,57 s. 89). Derfor er det vigtigt at pårørende på sigt får styrket deres håndterbarhed i form af personlige og andre ressourcer (55 s. 109,56 s. 35-36,57 s. 89). Vi kender ikke hvilke andre ressourcer de pårørende har i form af venner og familie til at styrke deres håndterbarhed, men sygeplejersken kan i dette tilfælde være en ressource for den pårørende. Idet sygeplejersken giver information til pårørende, er hun en ressource for dem, jf. punkt 4.2.1. De pårørende oplever informationen som fyldestgørende og sygeplejersken er på den måde en ressource, der gør situationen mere håndterbar for dem. Vi ser også at sygeplejersken er en ressource for de pårørende idet hun har overblik, jf. punkt 4.4.1., samt at sygeplejersken er imødekommende over for de pårørende, jf. punkt 4.2.2., som giver de pårørende tryghed. Ved at sygeplejersken giver de pårørende tryghed, er hun en ressource for dem og deres håndterbarhed styrkes. Endvidere er de pårørendes styrket håndterbarhed med til at give dem større 29 overskud til at være en ressource for patienten. Sygeplejersken er også med til at styrke de pårørendes ressource ved at fortælle dem, at de er velkommen til at kontakte hende. Det hjælper de pårørende, at hvis de er i tvivl om noget, kan de kontakte sygeplejersken og anvende hende som ressource, til at få svar på deres spørgsmål. Det gør de pårørende rolige, idet situationen bliver mere forudsigelig og struktureret hvilket styrker deres begribelighed, som endvidere styrker deres håndterbarhed (55 s. 109,56 s. 35-36). De pårørende oplever, at der ikke er meget at lave på opvågningen. Jf. punkt 4.3.2., beretter pårørende at der ikke forventningsafstemmes med sygeplejersken i samråd med patienten. En forventningsafstemning kunne muligvis have styrket de pårørendes håndterbarhed mere (samt begribelighed), da det kunne have givet dem en åbenhed for at se, hvad de kunne gøre. Desuden hvis der ikke forventningsafstemmes, kan det betyde at pårørendes håndterbarhed svækkes. Den svækkes, idet de krav der stilles til den pårørende fra sygeplejersken, kan være for høje til at kunne håndteres. Det ses dog ikke i vores fund jf. punkt 4 (55 s. 109,56 s. 35-36). Det fremgår af ovenstående at de pårørende har en høj håndterbarhed idet de anvender patienten og sygeplejersken som ressourcer. Forventningsafstemning kunne have styrket deres håndterbarhed endnu mere. Pårørende har brug for ressourcer så belastningsbalancen ikke bliver skæv. 5.1.3.Meningsfuldhed Begrebsafklaring af meningsfuldhed Meningsfuldhed er stærk, hvis man oplever, at det man står overfor er værd at engagere sig i og investere tid i. Det er et motivationselement, hvor man skal finde en emotionel mening og acceptere det vi står overfor, og via denne deltagelse opnår man meningsfuldhed (55 s. 109,56 s. 36-37,57 s. 89). Diskussion af meningsfuldhed De pårørende oplever et behov for at deres tilstedeværelse er gensidig hos patienten og dermed styrkes deres meningsfuldhed. Jf. punkt 4.1.3. oplever de pårørende, at patienten er glad for at se dem, og at deres tilstedeværelse giver patienten tryghed. Altså deres meningsfuldhed styrkes, da de pårørende oplever, at det giver en emotionel mening at være til stede hos patienten, og hermed investerer de 30 pårørende tid og engagerer sig i patienten. Det kan lede os hen til punkt 4.1.1. Her giver de pårørende udtryk for både at have fysisk og psykisk behov for tilstedeværelse. De pårørende vil gerne fysisk holde patientens hånd og på samme tid udvise deres kærlighed. Denne tilstedeværelse er med til at styrke de pårørendes meningsfuldhed, fordi det giver emotionel mening for den pårørende (55 s. 109,56 s. 36). Sygeplejersken styrker også meningsfuldheden for de pårørende. Argumentationen for denne påstand ses ved at sygeplejersken inddrager de pårørende. Dette gør hun ved at benytte de pårørendes viden om patienten, jf. punkt 4.3.1. Det betyder altså at pårørende oplever et betydeligt ansvar ved at de er en hjælp. På den måde er sygeplejersken med til, at det for den pårørende giver emotionel mening, og at det er værd at engagere sig i. Ved at sygeplejersken får pårørende til at deltage, oplever pårørende meningsfuldhed. (mestring s. 109, helbredets mysterium s. 35-36, sundhedsfremme s. 89). Meningsfuldheden bliver styrket idet sygeplejersken giver plads til, at de pårørende kan hjælpe i det omfang de ser er muligt, jf. punkt 4.3.2., og derved oplever de et motivationselement og delagtighed. Delagtigheden er medvirkende til at de pårørende oplever medinddragelse (55 s. 109,56 s. 36,57 s. 89). De pårørende oplever en god atmosfære på opvågningen, hvilket styrker deres meningsfuldhed. Idet at det er rart for de pårørende at være på opvågningen, og de føler sig velkommen og imødekommet, giver det mere mening for dem at være der, jf. punkt 4.4.1. og 4.2.2. Hvis de følte en dårlig atmosfære, og sygeplejersken følte de pårørende var en forstyrrende faktor, ville det være svært for pårørende at finde meningen i at være der. Idet sygeplejerskerne samlet er med til at skabe en god atmosfære på afdelingen, udviser de, at de også syntes, det giver god mening at de pårørende er til stede (55 s. 109,56 s. 36). Det fremgår at de pårørende har en høj meningsfuldhed, da de føler en emotionel mening ved at være på opvågningen og deltage i det omfang de finder muligt, samt at sygeplejersken udviser at det giver mening at de er til stede. Antonovsky beretter at de tre komponenter, netop diskuteret, hænger uløseligt sammen og virker i forskellige retninger (56 s. 40). Derfor vil vi i det følgende diskutere relationerne imellem. 31 5.1.4.OAS Selvom alle tre komponenter i OAS er nødvendige, er de ikke lige vigtige (56 s. 40). Meningsfuldheden er den stærkeste komponent, der styrker de to andre komponenter. Hvis du ikke ser en emotionel mening i problemet, er det svært at forstå situationen, og man mister kontrollen over ressourcer, hvis det ikke betyder noget for en. Hvis motivationselementet derimod er højt, er man mere engageret i at opnå forståelighed og se efter ressourcer, så man kan håndtere situationen man står i (55 s. 109,56 s. 35-39). Det der ligger til grund for de pårørendes behov er, at de gerne vil opleve en høj OAS. Om man kommer til at mestre situationen, afgøres af oplevelsen af meningsfuldhed. Hvis man virkelig er engageret (høj meningsfuldhed), samt forstår de problemer man står overfor (høj begribelighed), vil der være en meget stærk motivation til at finde ressourcer (høj håndterbarhed). De pårørende har en høj begribelighed, der er styrket ved højt informationsniveau. Situationen på opvågningen er forudsigelig for dem, jf. punkt 5.1.1. og 5.1.2. Desuden ser de en emotionel mening i at være til stede, dermed en høj meningsfuldhed jf. punkt 5.1.3. Vi ved at patienten og sygeplejersken er ressourcer for den pårørende, hvilket styrker deres håndterbarhed. Men omvendt kender vi ikke deres andre ressourcer i form af venner og familie, hvormed håndterbarheden kan være lav (55 s. 100). De vil dog være meget motiveret for at finde andre ressourcer, idet deres begribelighed og meningsfuldhed er høj, hvilket fører til en stærk OAS. Når de pårørende har en stærk OAS udgør det, at de kan håndtere stressorer og mestre situationen på opvågningen (55 s. 109,56 s. 35-40,57 s. 89). I den ovenstående diskussion anvendte vi Antonovskys teori om OAS til at forstå, hvordan de pårørende mestrer den stressede situation. Derfor vil vi i det følgende diskutere vores metode, for at undersøge kvaliteten af vores projekt, hvor vi vil se på fordele og ulemper ved vores valgte metode og teori. 5.2.Diskussion af metode Vi har i vores diskussion af metode først taget udgangspunkt i Malterud (34,59 s. 1524), men har også ladet os inspirere af Kvale (60 s. 289-290). Malterud opstiller tre kriterier for en kvalitativ undersøgelse: Refleksivitet, Overførbarhed og Fortolkning og analyse (34 s. 483-488). Herudover vil vi diskutere den kvalitativ metode. 32 5.2.1.Refleksivitet Refleksivitet vil fremgå i vores projekt ved at vi som forskere er opmærksomme på hvordan vi har påvirket undersøgelsen, samt overvejelser om vores position i projektet. For at tydeliggøre dette, klargjorde vi hvordan vores forforståelse påvirkede projektet (34 s. 483-484,59 s. 18-20). Forforståelse: Vi har under hele processen været bevidste om vores forforståelse. Vi har haft forskellige forforståelser at arbejde ud fra. En fra gruppen havde en anden forforståelse omkring selve opvågningen, da hun har været i klinik på en opvågning på modul 11 og 12. De to andre har været på andre kirurgiske afdelinger. Det gav os en fordel at vi alle har været en del af kirurgiske praksis, og dette bidrog med erfaringsmæssig viden og tanker til det at være på en opvågning. Denne forforståelse følger os og udvikles hele vejen igennem projektet og er med til at påvirke forståelsen og fortolkningen af datamaterialet. Da vi blot er novicer indenfor empirisk forskning, fandt vi det udfordrende, at sætte vores forforståelse i parentes under udarbejdelse af interviewguiden, samt i selve interviewsituationen, hvilket kan have præget informanternes svar. I kodningen af transskriptionerne har vi ligeledes forsøgt at sætte vores forforståelse i parentes. På den måde var vi åbne overfor det nye som viste sig. Det nye i form af, et anderledes behov for medinddragelse og at tiden havde en anden betydning for de pårørende i forhold til vores forforståelse. En anden refleksivitet var konteksten hvori viden blev produceret (34 s. 483-484). Vi er sygeplejerskestuderende og arbejder indenfor det sundhedsfaglige område. Fordelen er at vi har viden om feltet, hvilket har været en hjælp til bedre at forstå sproglige nuancer i litteraturen og empirien. Derudover har vi igennem uddannelsen tilegnet os kommunikative redskaber og udviklet vores etiske overvejelser, hvilke kan være med til at informanten føler sig tilpas og dermed har lyst til at udtale sig. Ulempen er at informanterne ønsker at hjælpe os på bedste vis, og derfor tilbageholder evt. udsagn af negativ betoning, samt at vi som sygeplejerskestuderende kan påvirke informanterne til ikke at vil udtale sig negativt om sygeplejersker. 5.2.2.Overførbarhed Ifølge Malterud er udvælgelsen af informanter vigtigt i forhold til validitet. Derfor har vi valgt at have fokus på intern- og ekstern validitet i forhold til informanterne. Intern validitet spørger til om projektet svarer på problemformuleringen. Ekstern validitet relaterer sig til i hvilken kontekst resultaterne kan anvendes (34 s. 484-485). Vi stræber efter at projektets validitet er høj (34). 33 Intern validitet Vi ville i dette projekt undersøge hvilke behov de pårørende oplever at have på en opvågning, samt hvordan de mestrer situationen. Dette gjorde vi bedst gennem et enkeltmandsinterview af pårørende. Vi har interviewet de pårørende, da vi netop ville have svar på problemformuleringen ud fra deres synsvinkel. Vi vurderer, at vi undersøger det vi gerne vil undersøge, da vi har interviewet pårørende og derigennem udforsker meningen i det sagte. Vi får de pårørendes subjektive oplevelse af netop denne situation. Vores interviewguide er med til at styrke vores validitet, da det gør vi kommer omkring det relevante inden for vores problemfelt. Ved at udvælgelse af informanter er gjort ud fra inklusions- og eksklusionskriterier, gør at vi sikrer relevante informanter og herved styrkes den interne validitet jf. punkt 3.4.3. (34 s. 484-486). Under udarbejdelsen af præsentation af fund, opdagede vi at der kunne have været andre inklusions- og eksklusionskriterier. Eksempelvis i forhold til tidsperioden for besøgstid, tidligere erfaringer med opvågningen, og tidsperioden fra opvågningen og til interviewet foregik, eftersom vi vurderer dette evt. har påvirket informanternes svar. Ekstern validitet Malterud pointerer at der altid findes grænser for overførbarhed og vi fokuserer på, hvor vores fund kan gøre sig gældende i andre sammenhænge (61 s. 62). Vores informantgruppe er bredt repræsenteret i forhold til køn og alder, samt vi har tydeliggjort hvilken gruppe pårørende projektet henvender sig til. Dette er med til at gøre vores projekt mere overførbart og styrker vores eksterne validitet. På den anden side svækkes vores eksterne validitet, idet vi ikke kender til de pårørendes baggrund, sociale status og kultur (34 s. 484-486). Vi vurderer, ved analytisk generaliserbarhed, at vi kan overføre projektet til andre opvågningsafsnit i Danmark, idet empirien er indsamlet på et opvågningsafsnit og præget af samme karakteristiske sygepleje (60 s. 289-290). 5.2.3.Fortolkning og analyse Malterud beretter en kvalitativ undersøgelse udgør en veldokumenteret analyse, samt fortolkning, dekontekstualisering som og kan organisere og rekontekstualisering sammenlignes. (34 s. Det 486,62 indeholder s. 39). Dekontekstualisering er hvor nogle dele fra fundene tages ud og undersøges i dybden, mens man sammenligner med andre elementer der siger det samme (34 s. 34 486). Mens rekontekstualiseringen skal sikre at fundene der er taget ud, stadig har den samme betydning, så informanternes udsagn bevares (34 s. 486). Da der ikke blev tilført nyt empirisk materiale, samt at tid og omfang af projektet udgør en hæmmende faktor for projektet, vurderede vi at have nået et mætningspunkt ved fem informanter (43 s. 133-134,63 s. 110). Det skal pointeres at ingen af vores pårørende oplevede akutte situationer, hvilket vi er opmærksomme på kunne have påvirket informanternes udtalelser, og det kunne have bidraget med ny viden og have en betydning for overførbarheden. En styrke i vores analyse mht. transskription var at vi alle gennemlyttede interviews samtidig med at vi gennemlæste transskription dertilhørende, for at bevare informanternes udsagn. Jf. punkt 3.5., anvendte vi tid og ressourcer på dekontekstualisering og rekontekstualisering, for at bevare informanternes udsagn og derfor vurderes det at kravet om fortolkning overholdes. Vi er dog alligevel opmærksomme på at der kan ske en meningsfordrejning ved transskribering jf. punkt 3.5.1. Ved at vi beskriver vores fremgangsmåde tydeligt gør det opgaven transparent og andre kan dermed vurdere resultatet og troværdigheden, og undersøgelsen bliver mere reproducerbar. 5.2.4.Diskussion af kvalitativ metode Den kvalitative metode er relevant og brugbar i vores projekt, idet vi vil forsøge at forstå hvilke behov de pårørende oplever at have. Med denne metode er det derfor muligt at gå i dybden med de pårørendes subjektive oplevelse af behov. I den kvalitative metode benyttede vi os af et semistruktureret enkeltmandsinterview, hvilket indebar en interviewguide. Vi har formodning om at interviewguiden kunne have været udformet mere tydelig. Dette ser vi bl.a. idet vi havde en forventning om at de pårørende havde konstruktiv kritik til det at være på en opvågning. Men på den anden side kan det også indikere at der ikke har været noget konstruktivt kritik at tilføje fra de pårørendes side. Endnu et element, som kunne have styrket vores interviewguide var udførelse af et pilotstudie, men grundet tidsrammen var dette ikke muligt. 5.3.Kritisk refleksion af OAS Vi har som teoretisk referenceramme valgt at anvende Antonovsky. Selvom Antonovsky ikke har udviklet en decideret mestringsteori, mener vi hans teori om OAS kan anvendes til vores projekt, idet OAS har fokus på hvad der genopretter og opretholder sundhed (64). Eftersom de pårørende befinder sig i en situation præget 35 af stress og kaos kan vi benytte teorien til at finde ud af hvordan de pårørende opretholder deres sundhed: det vil sige mestrer situationen (64 s. 6). Antonovsky nævner at hans begreb OAS kan anvendes af sygeplejersker, da vi er en gruppe der er åben over for hans salutogenetiske tankegang (52 s. 14). Der hvor vi mener vi kan sætte spørgsmålstegn ved valg af teori, er ved Antonovskys idé om de generelle modstandsressourcer, som har indflydelse på udvikling og opretholdelse af OAS. Vi kender i dette tilfælde ikke de pårørendes generelle modstandsressourcer (65 s. 145). Efter diskussionen af vores fund, finder vi det vigtigt at relaterer disse fund til den forskning, som allerede eksisterer på området, for at vise hvordan resultaterne af denne undersøgelse kan bidrage til at starte en refleksion ved sygeplejerskerne på opvågninger i Danmark. 5.4.Hvor placerer vi vores undersøgelse i den eksisterende forskning I det følgende afsnit vil vi diskutere hvor vores fund kan placeres i den eksisterende forskning. I vores indledende litteratursøgning fandt vi flere rapporter der påviste, at pårørende og patienter ikke mener pårørende inddrages i det omfang de ønsker (6 s. 2,10 s. 3,11 s. 9). Dette stemmer imidlertid ikke overens med de fem informanter i vores projekt. Vores resultater viser at pårørende føler sig medinddraget i det omfang de oplever at have behov for, i det korte forløb på opvågningen, jf. punkt 4.3.2. Endvidere, ifølge Stubberud, kan behovet for at gøre noget praktisk komme efter et par dage, når de pårørende er trygge ved situationen (66 s. 85). På opvågningen er de pårørende i kort tid og i nye rammer, samt de kan føle sig usikre, da der pludselig kan ske ændringer i patientens tilstand (66 s. 85). Det tages med i betragtningen at dele af den indledende litteratur, omhandler studier, hvor patienter og pårørende er indlagt på medicinske afdelinger med indlæggelse på minimum fem døgn. Derfor kan de pårørende i den indledende litteratur have en oplevelse af at have andre og måske større behov for medinddragelse, end de pårørende i vores projekt, idet forløbet er længere end på opvågningen. Til gengæld indebærer både opvågningen og medicinske afdelinger, tilstedeværelse af pårørende, som oplever at have behov både i fysisk og psykisk karakter (6,11,25). 36 I henhold til vores fund, ses et tydeligt behov for kommunikation og information vedrørende patientens nuværende tilstand og det videre forløb. De behov, de pårørende oplever mest at have i vores undersøgelse, er en oplevelse af at have behovet for fyldestgørende information, samt behovet for at sikre at patienten har det godt efter operationen. Disse behov stemmer overens med behov i ’Pårørendes forventninger for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb’ samt artiklen “The Post Anesthesia Care Unit Experience ” (11 s. 5-6,25 s. 6). Idet vores fund til en vis grad ligner det, der før er blevet undersøgt, har vores undersøgelse ekstern gyldighed(67 s. 85). Tidligere studier viser at de pårørende også har et behov for støtte og vejledning i deres nye situation. De pårørende i vores fund beretter om at sygeplejersken ikke spørger ind til deres behov. Omvendt beretter de pårørende heller ikke om at mangle personlig støtte fra sygeplejersken. Vi kan dog ikke vide om de pårørende oplever et behov for personlig støtte, hvis sygeplejersken havde spurgt ind til det. På den anden side, kan de pårørende ønske, at fokus kun er rettet mod patienten, hvilket kan medføre at de pårørende tilsidesætter deres egne behov. Sygeplejersken, foruden venner og familie, er en væsentlig støtte for de pårørende (66 s. 86). Vi havde en formodning om, ud fra vores baggrundssøgning og egen forforståelse, at pårørende ville berette om behov de ikke fik opfyldt, samt de i forbindelse med dette havde konstruktiv kritik til det at være på en opvågning som pårørende. Hvilket vores undersøgelse ikke viser. Tiden er et aspekt, der belyses i den eksisterende litteratur (13). Her berettes der om at sygeplejen er præget af tidspres og travlhed, samt manglende tid til omsorg for patienten og pårørende. Tidspresset kommer dog ikke til udtryk i vores resultater i høj grad. Her fremgår det af informanterne, at der er tid til dem og patienten, samt at sygeplejersken ikke er præget af travlhed. Dog viser vores resultater, at de pårørende ikke vil forstyrre sygeplejersken, hvilket kan indikere at afdelingen er præget af travlhed. På den anden side kan det også være en forestilling de pårørende har omkring hospitalsvæsenet, ud fra hvordan det belyses i medierne. Idet de ikke oplever travlhed hos sygeplejersken kan dette evt. indikere at hun er langsom i det korte møde. Vi ser ud fra vores fund at de pårørende har en oplevelse af at deres tilstedeværelse på opvågningen, giver patienten tryghed og støtte. Dette stemme overens med tidligere litteratur, der peger på at de pårørende er med til at give en tryghed hos 37 patienten (6,25). Det er derfor aktuelt at medtænke at de pårørendes behov for tilstedeværelse på opvågningen, ikke kun er en gevinst for dem, men også er en stor hjælp for patienten, samtidig med at pårørende kan være en ressource for sygeplejersken. Det har vist sig at have stor betydning for patienttilfredsheden, at pårørende bliver inddraget tilstrækkeligt. Derfor kan dette projekt supplere med en forståelse af hvad de pårørende reelt oplever, således at kvaliteten af sygeplejen kan optimeres. Resultaterne i dette projekt kan være en udfordring at overføre til korttidssygeplejen, idet der ikke er en klar definition af korttidssygepleje (13 s. 19). Der er dog en vis rimelighed i at antage at resultaterne kan overføres til korttidssygeplejen i det omfang det er pårørende, på en opvågning. De elementer af resultaterne, der kan overføres er bl.a. at pårørende oplever de har behov for tydelig og fyldestgørende information, men ikke oplever et stort behov for fysisk medinddragelse på en opvågning. Vi tænker at behovet for medinddragelse ikke kan overføres til andre afdelinger end opvågningen, da der her er andre opgaver og rammer. Resultaterne i dette projekt kan derudover være medvirkende til at starte en refleksion, og bidrage med ny viden til sygeplejersker på opvågninger i Danmark. I det ovenstående har vi diskuteret hvor vores resultater kan placeres i den eksisterende litteratur vi har fundet. Derfor vil vi i det følgende afsnit besvare vores problemformulering i følge af en sammenfatning af vores diskussionsafsnit. 38 6 Konklusion Vores opgave har haft til hensigt at svare på problemformuleringen Hvilke behov oplever de pårørende at have når deres næ rmeste er indlagt på opvågningen i behandlingsforløbet i Danmark. Hvordan m estrer de pårørende situationen på opvågningen, og hvordan påvirkes denne m estring af sygeplejersken? Denne problemformulering er interessant at belyse, idet inddragelse af pårørende er med til at højne kvaliteten og behandlingsresultatet i sygeplejen, samt at pårørendes udtalelser fra korttidssygeplejen findes i sparsomt omfang. Derfor var det netop relevant at belyse hvilke behov de pårørende oplevede at have på en opvågning. Dette kunne vi gøre med en kvalitativ metode, da det netop undersøger hvordan fænomenet fremtræder fra den individuelle synsvinkel. Vores empiri blev indsamlet via semistrukturerede interviews af fem pårørende, der havde været på en opvågning. Herefter blev empirien kodet og analyseret. Som analyseredskab fandt vi Antonovskys teori om OAS relevant. Vi kan konkludere at de pårørende oplever et behov for at se patienten efter operationen og sikre at patienten har det godt igen. De har behov for kontant, ærlig, forståelig og fyldestgørende information og kommunikation på opvågningen. De har behovet for, at sygeplejersken har et overblik. Ved at behovene opfyldes, opnår de pårørende en høj begribelighed. Vi kan ligeledes konkludere, at de pårørende oplever et behov for at benytte patienten og sygeplejersken som ressourcer. De pårørende kan have behov for andre ressourcer ud over sygeplejersken, i form af familie og/eller venner, så belastningsbalancen ikke bliver skæv. Idet de pårørendes behov for ressourcer opfyldes, styrkes deres håndterbarhed. Vi kan konkludere at de pårørende oplever et behov for at deres tilstedeværelse er gensidigt hos patienten. De oplever et behov for delagtighed og desuden at føle sig velkommen og imødekommet af sygeplejersken. Tilsammen giver det en emotionel mening. Når disse behov opfyldes, styrkes deres meningsfuldhed. De pårørende mestrer situationen ved at deres begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed styrkes fordi deres behov imødekommes. De opnår herved en høj OAS og mestrer situationen på opvågningen. Sygeplejersken påvirker de pårørendes 39 mestring i en positiv retning, idet hun har en væsentlig rolle i at de pårørendes begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed styrkes. De pårørende kan have behov, som vi ikke er kommet frem til i empirien. Om de pårørende har andre behov, er disse ikke så nødvendige at få opfyldt, for at mestre situationen på opvågningen, men de kunne eventuelt opleve en endnu større oplevelse af sammenhæng i tilfælde af dette. Travlheden i korttidssygeplejen som litteraturen nævner, viser ikke at påvirke de pårørende på opvågningen. Projektets metodiske tilgang er kvalitetsvurderet ud fra Malterud. Vi vurderer at den metodiske tilgang er transparent og dermed troværdig. Derudfra er det op til den enkelte læser at vurdere, i hvilken grad, undersøgelses fund kan relateres til en konkret situation. I diskussion af den eksisterende litteratur tages det med i betragtningen, at de pårørende i den eksisterende litteratur er fra medicinske afdelinger og opvågning fra USA. Nogle af vores resultater stemmer ikke overens med eksisterende litteratur. Hermed kan projektet bidrage med ny viden på området korttidssygeplejen i Danmark omkring hvilke behov pårørende beretter om at have på en opvågning. 7 Perspektivering Vi vil I det følgende perspektivere vores projekt i forhold til relevans for videreudvikling af sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed, hvor vi har taget udgangspunkt i “Den sundhedsvidenskabelige opgave” og “Den gode opgave” (67 s. 87-88,68 s. 283, s. 293). Resultaterne i vores projekt kan bidrage med en refleksion hos sygeplejersker på en opvågning. Igennem vores resultater, får sygeplejersker de pårørendes synsvinkel, og oplevelse af pårørendes behov på en opvågning. Derfor ville det være oplagt at tage ud på en opvågning og præsentere vores resultater. Dette kan dermed bidrage til at øge kvaliteten af sygeplejen, idet inddragelse af pårørende er med til at øge patienttilfredsheden. Vi ved ud fra vores projekt, at det er godt at inddrage pårørende, og de ønsker fyldestgørende information og især at være på opvågningen og derved sikre at 40 patienten har det godt. Det betydningsfulde i at være på opvågningen kan også starte en refleksion på opvågninger, hvor pårørende ikke er velkommen (69–71). Projektet kan være med til at belyse, hvilke behov de pårørende oplever at have, når de er på opvågning, dertil hvor betydningsfuldt det er for dem at være på opvågningen. Det betydningsfulde i at være på opvågningen kom også til udtryk, idet de pårørende berettede om at være bange, bekymret og nervøse, imens patienten var under operation. Ifølge vores resultater peger det på, at de pårørende havde behov for personlig støtte på et andet tidspunkt i patientens operationsforløb, end på opvågningen. Det viste sig at være en ny problemstilling, som kunne være interessant at arbejde videre på. En undersøgelse kan føre videre til diskussion af eventuelle løsningsmuligheder for at afhjælpe problemet. Som en del af udvikling af løsningsmuligheder vil forbedringsmodellen i forbindelse med implementering være naturlig at inddrage, da man her kan afprøve ideer (72 s. 282-286). Dette aspekt er en del af sygeplejerskens virksomhedsområder, at udføre og udvikle sygepleje (29 s. 24). I takt med at der sker en samfundsmæssig udvikling hvor de pårørende bliver en bevidst større del af patientens indlæggelsesforløb, er der også et behov for at tilgodese de pårørende. Derfor bør sygeplejen udvikle sig i takt med dette, hvor fx opvågningssygeplejersken bliver opmærksom på at pårørende har et stort behov for at blive imødekommet mens patienten er under operation. 41 8 Referenceliste 1. Regioner D. Regioner - Fakta om sundhedsvæsenet - sundhedsvæsenet i tal [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: zotero://attachment/181/ 2. Trygfonden, Dansk selskab for patientsikkerhed. dsfp_paaroerendefolder.pdf [Internet]. hejsundhedsvæsen. [citeret 30. Maj 2015]. Hentet fra: http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_paaroerendefol der.pdf 3. Trygfonden, Dansk selskab for patientsikkerhed. Vi er alle pårørende [Internet]. Hej Sundhedsvæsen. [citeret 30. Maj 2015]. Hentet fra: http://hejsundhedsvaesen.dk/hej-paaroerende/ 4. Trygfonden, Dansk selskab for patientsikkerhed. Vi er alle pårørende | Hej Sundhedsvæsen [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://hejsundhedsvaesen.dk/hej-paaroerende/ 5. Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. vibis_kriterier_inddragelse_2014_print.pdf [Internet]. [citeret 29. Maj 2015] s. 1–12. Hentet fra: http://vibis.dk/sites/vibis.dk/files/bibliotek/vibis_kriterier_inddragelse_2014_ print.pdf 6. Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Indhold - 01-Dialogpapir-om-oegetinddrag-af-patienter-paaroerende.ashx [Internet]. 2014 Aug [citeret 29. Maj 2015] s. 1–26. Hentet fra: http://www.sum.dk/~/media/Filer%20%20Publikationer_i_pdf/2014/Dialogpapir-oeget-inddragelse-af-patienter-ogpaar-aug-2014/01-Dialogpapir-om-oeget-inddrag-af-patienter-paaroerende.ashx 7. Danske patienter. Patientforeningernes paraply, Aktivpatient.dk, Trygfonden. Hvad er pårørendeinddragelse? | vibis.dk - Videnscenter for brugerinddragelse [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://vibis.dk/hvad-erpaaroerendeinddragelse 8. Rienecker L, Stray Jørgensen P. Skriveprocesser ved selvstændige opgaver. Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012. s. 65–90. 9. Rienecker L, Stray Jørgensen P. Problemformulering. Fra emne til fokus og spøgsmål. Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012. s. 105–39. 10. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne. lup_2014_national_rapport.pdf [Internet]. Region Hovedstad; 2015 Apr [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/L UP/2014/lup_2014_national_rapport.pdf 11. Foged M, Schulze S, Freil M. Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse patienters indlæggelsesforløb - zotero://attachment/139/ [Internet]. Region Hovedstaden: Enheden for Brugerundersøgelse; 2007 Okt [citeret 29. Maj 2015] s. 1–52. Hentet fra: zotero://attachment/139/ 42 12. IKAS. 2.1.2 - Patientens og pårørendes inddragelse som partnere (2/3) [Internet]. Ikas. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generellepatientforl%C3%B8bsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.2.aspx 13. Bundgaard K, Nielsen KB, Elgaard Sørensen E. Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje. Klin Sygepleje. Klinisk sygepleje. årgang. nr. 3 2011;25. årgang(3):18–29. 14. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsloven - Bekendtgørelse af sundhedsloven - retsinformation.dk [Internet]. §15, §16, §18, §19, §45, §53, §187 Nov 14, 2014. Hentet fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054 15. Sundhedsloven - Bekendtgørelse af sundhedsloven - retsinformation.dk [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054 16. Sundhedsstyrelsen. Forord. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge [Internet]. Version: 1,0. Sundhedsstyrelsen; 2012. s. 6. Hentet fra: http://www.sst.dk/publ/Publ2012/03mar/AnbefSundhpersPaaroerAlvSyge.pdf 17. Bilag 5. Begrebsliste [Internet]. [citeret 30. Maj 2015]. Hentet fra: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Bilag-1-6/Bilag-5.-Begrebsliste.aspx 18. Eide H, Eide T. Hva er hjelpende kommunikasjon. Kommunikasjon i relasjoner : samhandling, konfliktløsning, etikk. 2. reviderte og utvidede utgave. Oslo: Gyldendal Akademisk; 2007. s. 12, 20–1. 19. Delmar C. Tiltrædelsesforelæsning : Professionel omsorg for patient og pårørende - hvor svært kan det være? Klin Sygepleje. 2013;27(2):8–20. 20. Sygeplejeetisk Råd. Generelle sygeplejeetiske retningslinjer. Sygeplejeetiske retningslinjer. Sygeplejeetisk Råd; 2014. s. 18–21. 21. Danbjørg DB, Tvistholm N, redaktører. Familiesygepleje. Patient : grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard; 2014. s. 339–54. 22. Dag-Gunnar S, Eikeland A. Omsorg for pårørende til den voksne pasienten. I: Stubberud D-G, redaktør. Psykososiale behov ved akutt og kritisk sykdom. 1. udgave. Oslo: Gyldendal Akademisk; 2013. s. 165–85. 23. Om at arbejde i Opvågningen - Aarhus Universitetshospital [Internet]. 2010 [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://www.auh.dk/omauh/afdelinger/anastesiologisk-intensiv-afdeling-i/information-til-fagfolk/lungekar-mr-sektion/opvagning-lunge-kar-urologi/om-at-arbejde-i-i-obs/ 24. Sullivan EE. Family 2001;16(1):29–30. visitation in PACU. J Perianesth Nurs. Februar 25. Smykowski L, Rodriguez W. The post anesthesia care unit experience: a familycentered approach. J Nurs Care Qual. Marts 2003;18(1):5–15. 43 26. Sygepleiernes samarbeid i Norden. SSNs etiske retningslinjer.pdf [Internet]. 2003 [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retni ngslinjer.pdf 27. opleve — Den Danske Ordbog [Internet]. Den Danske Ordbog. [citeret 30. Maj 2015]. Hentet fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=opleve&tab=for 28. Sundhedsstyrelsen. Indledning. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge [Internet]. Version: 1,0. Sundhedsstyrelsen; 2012. s. 12–6. Hentet fra: http://www.sst.dk/publ/Publ2012/03mar/AnbefSundhpersPaaroerAlvSyge.pdf 29. Winther B, f. 1953-12-30, Halskov Madsen K. Sygeplejeprofessionen. I: Suhr LK, Winther B, f. 1953-12-30, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. s. 19–49. 30. mestre — Den Danske Ordbog [Internet]. Den Danske ordbog. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mestre&search=S%C3%B8g 31. Lombolt Skott M, Jorry Liljegren A. Kredsløb - Sygeplejehandlinger. I: Suhr LK, Winther B, f. 1953-12-30, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. s. 200–6. 32. Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i videnskabelige metoder. Glasdam S, redaktør. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; 2011. 261 sider, illustreret p. 33. Brinkmann S, Tanggaard L, redaktører. Introduktion. Kvalitative metoder : en grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; 2010. s. 17–24. 34. Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. The Lancet. 11. August 2001;358(9280):483–8. 35. Rienecker L, Stray Jørgensen P. Teori, begreber, metoder og fremgangsmåden (=Hele undersøgelsens metode). Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012. s. 223–52. 36. VIA Bibliotekerne. Sundhed | VIA Bibliotekerne [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: https://www.bibliotekerne.via.dk/da/section/sundhed 37. Buus N, Boldrup Tingleff E, Blach Rossen C, Munch Kristiansen H. Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken. 2008(10):1–8. 38. Thisted J, f. 1952. Den Humanvidenskabelige tradition. Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. s. 48–60. 39. Vallgårda S, Koch L, redaktører. Hermeneutisk analyse. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. s. 157– 81. 44 40. Kvale S, Brinkmann S. Introduktion til interviewforskning. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 17–36. 41. Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. Kbh.: Akademisk Forlag; 2005. 167 sider p. 42. Kvale S, Brinkmann S. Forskningsinterview, filogofiske dialoger og terapeutiske samtaler. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 41–57. 43. Kvale S, Brinkmann S. Tematisering og design af en interviewundersøgelse. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 119–43. 44. Kvale S, Brinkmann S. Udførelse af et interview. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 143–62. 45. Brinkmann S, Tanggaard L, redaktører. Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. Kvalitative metoder : en grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; 2010. s. 29–53. 46. World medical association. WMA Declaration of Helsinki - Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/index.html 47. Kvale S, Brinkmann S. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 79–98. 48. Kvale S, Brinkmann S. Transskription af interview. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 199–210. 49. Hatfield A, Tronson M, Bødker FL. Forord. Opvågningssygepleje - i teori og praksis. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2003. 50. Kvale S, Brinkmann S. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 99– 116. 51. Malterud K. Forskningsprocessen - Transkripsjon. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s. 75–80. 52. Antonovsky A. Forord. Helbredets mysterium : at tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 11–8. 53. Antonovsky A. Om forfatteren. Helbredets mysterium : at tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 9–10. 54. Bidstrup Jørgensen. Sygeplejeteori som referenceramme. I: Bidstrup Jørgensen B, Steenfeldt VØ, redaktører. Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. 1 udgave. Kbh.: Gad; 2010. s. 61–78. 55. Stokkebæk A, Albertsen K. Mestring. Psykologi Bind 2 Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2002. s. 98–111. 45 56. Antonovsky A. Begrebet «Oplevelse af sammenhæng». Helbredets mysterium : at tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 33–50. 57. Jensen TK, f. 1959, Johnsen TJ. Sundhed og Sundhedsfremme. Sundhedsfremme i teori og praksis : en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. 2. udg. Århus: Philosophia; 2000. s. 71–106. 58. Eide H, Eide T. Nonverbal kommunikasjon. Kommunikasjon i relasjoner : samhandling, konfliktløsning, etikk. 2. reviderte og utvidede utgave. Oslo: Gyldendal Akademisk; 2007. s. 197–214. 59. Malterud K. Grunnlangsprinsipper - Vitenskabelighed. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s. 15–24. 60. Kvale S, Brinkmann S. Den sociale konstruktion af validitet. Interview : introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 267–92. 61. Malterud K. Forskningsprosessen - Utvalg. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s. 55–64. 62. Malterud K. Grunnlagsprinsipper Forskerens rolle gjennom forskningsprosessen. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s. 37–45. 63. Malterud K. Forskningsprosessen - Analyse av kvalitative data. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. s. 91–112. 64. Thybo P. Sygdom er, hvordan man har det - sundhed er, hvordan man ta’r det. Klin Sygepleje. 2004;18(3):4–12. 65. Antonovsky A. Veje til mestring. Helbredets mysterium : at tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzel; 2000. s. 144–67. 66. Dag-Gunnar S. Pårørende. I: Gulbrandsen T, Stubberud D-G, redaktører. Intensivsykepleie. 2. utgave. Oslo: Akribe; 2010. s. 77–93. 67. Lindahl M, Juhl C, f. 1958-06-04. Opgavens indhold. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. s. 35–102. 68. Rienecker L, Stray Jørgensen P. Opgavens disposition og strukturelementer. Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2012. s. 253–98. 69. Intensiv - Opvågning - Hospitalsenheden Horsens [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://www.hospitalsenhedenhorsens.dk/afdelinger/anastesiologisk-afdeling/afsnit-i-anastesiologiskafdeling/intensiv---opvagning/ 70. Anæstesiologi, FKS - Pårørende i opvågningen, KS, ver. 1 [Internet]. 2013 [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument314511.htm 46 71. Kysthospitalet | Pårørende information [Internet]. [citeret 29. Maj 2015]. Hentet fra: http://www.kysthospitalet.dk/praktisk-info/parorende-information/ 72. Ravn B. Implementering. I: Eldrup DS, Glasscock T, redaktører. At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde. Kbh.: Gad; 2014. s. 275–92. Litteraturhenvisning: 1537 sider 47 9 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeord til systematisk søgning. Bilag 2: Demonstration af systematisk litteratursøgning. Bilag 3: Interview guide. Bilag 4: Tilladelse til klinisk uddannelsessted Bilag 5: Samtykkeerklæring Bilag 6: Information om deltagelse Bilag 7: Eksempel af kodning af fund 48 Bilag 1 Søgeord til systematisk søgning DANSKE SØGEORD ENGELSKE SØGEORD Korttidssygepleje Short time stay Korttid Short hospital stay Length of stay Short term nursing Pårørende Next-of-kin Family Relative Visiting Spous Social support Visitors to patient Family visitation Patient Patient Surgical patient Opvågning Post anesthesia care unit Post anesthesia care Post anesthesia Intensive care unit Recovery room Anesthesia recovery Anesthesia Behov Needs Familiesygepleje Family members in hospital Oplevelse Experience 49 Inddragelse Participation Involvement Engagement Sygeplejerske Nurs Kommunikation Communication Communication skills 50 Bilag 2 Dem onstration af system atisk litteratursøgning Søgedatabase Søgeord Pubmed Afgrænsning Antal hits (family* OR visitors to patients OR Relativ*) AND (PACU OR Recovery room OR short term nursing OR Post anesthesia OR Post anesthesia care OR Anesthesia recovery) Anvendte 118 0 62 2 The post anesthesia care unit experience: a familycentered approach full text Årstal 2000/01/012015/12/31 Family visitation in PACU (family* OR visitors to patients OR Relativ*) AND (PACU OR Recovery room OR short term nursing OR Post anesthesia OR Post anesthesia care OR Anesthesia recovery) AND Needs* full text Årstal 2000/01/012015/12/31 18 0 9 1 The post anesthesia care unit experience: a familycentered approach 51 Database Søgeord Afgrænsning Antal hits Anvendte Pudmed Årstal 2000/01/012015/12/31 1726 0 (Post anesthesia OR Post anesthesia care or anesthesia) AND (family OR relative*) AND (communication or communication skills) 3 0 (Post anesthesia OR Post anesthesia care or anesthesia) AND (family OR relative*) 149 0 Post Anesthesia OR Post anesthesia Care OR Anesthesia Recovery AND family OR Relative* (Post anesthesia OR Post anesthesia care or anesthesia) AND (family OR relative*) AND Nurs* (Post anesthesia OR Post anesthesia care or anesthesia) AND (family OR relative*) AND Nurs* AND family visitation 1793 18 0 2 The post anesthesia care unit experience: a familycentered approach Family visitation in PACU Database Søgeord Afgrænsning Hits CINAHL Complete Next of kin OR family* OR Relative* All adults, årstal 2000-2015 168.683 0 Anvendte Participation OR Involvement OR Engagement 89.231 0 Recovery room OR Short time 483 0 52 stay (Next of kin OR family* OR Relative*) AND (Participation OR Involvement OR Engagement) 9.804 0 2 0 ((Next of kin OR family* OR Relative*) AND (Participation OR Involvement OR Engagement)) AND Experience 2.409 0 (((Next of kin OR family* OR Relative*) AND (Participation OR Involvement OR Engagement)) AND Experience) AND communication 364 0 3 0 ((Next of kin OR family* OR Relative*) AND (Participation OR Involvement OR Engagement)) AND (Recovery room OR Short time stay) ((((Next of kin OR family* OR Relative*) AND (Participation OR Involvement OR Engagement)) AND Experience) AND communication) AND Surgical patients Database Søgeord Svemed+ 10/4 Afgrænsning Hits Anvendte Next of kin* 19 0 0 Family AND participation 67 0 Relative* 189 0 Visiting 192 0 53 relatives' experiences 358 0 Family members in hospital 57 0 Recovery room 6 0 Short time stay 2 0 Short hospital stay 18 0 Post Anesthesia Care 2 0 Communication AND Family* 0 402 Communication AND relative* 32 Intensive care unit AND family 0 0 32 2 Intensive care unit AND relative 2 0 Nurs* AND relative 45 0 Short time stay 5 0 length of stay AND spous 0 0 length of stay AND family OR relative* OR spous* 23 0 Social support AND intensive care unit 8 0 1 social support AND short hospital stay 1 0 54 Bilag 3 Interview guide Tem a Spørgsmål Interviewperson • • • • • Hvor gammel er du? Har du været pårørende på en opvågning? Hvor længe var du på opvågningen? Hvilket forhold har du til patienten? Kan du fortælle lidt om forløbet på opvågningen? o kronologisk rækkefølge Pårørende behov • Prøv at fortælle lidt om hvordan det var at være en pårørende på en opvågning o kronologisk rækkefølge Hvorfor kom du og besøgte xx? o Hvad giver det dig? Hvordan havde du det med at være på opvågningen? o Hvordan reagerede din krop da du var på opvågningen? (Var der noget der kunne have hjulpet, kunne det have hjulpet at tale med nogle) o Var der noget du havde brug for fra spl.? ((behov)eksempler på hvad hun gjorde for dig) • • Pårørendes oplevelser af kom m unikation m ed sygeplejersken • • • • Kan du fortælle lidt om hvad sygeplejersken lavede på opvågningen? Hvordan oplevede du kontakten med spl.? Føler du dig tilstrækkelig informeret o hvad havde du brug for at vide? Hvordan blev du modtaget på opvågningen o Hilste i med hånd osv.? o Kan du beskrive din kontakt med spl.? o Hvordan havde du det egentlig da spl. var omkring jer? Pårørendes oplevelser af m edinddragelse • Kan du fortælle lidt om hvad du lavede på opvågningen? o Hvordan havde du det med det..? o Hvordan oplevede du at blive inddraget? o Føler du dig tilstrækkelig informeret til at indgå i plejen? o Følte du at spl. forhindrede dig i at gøre det du gerne ville på opvågningen Tid • Kan du fortælle hvordan tidspresset påvirkede dig som pårørende?(Føler du der mangler tid til at tale med spl?). Vi er ved at være færdige, er der noget du har lyst til at 55 supplere med? 56 Bilag 4 Ansøgning til klinisk uddannelsessted 57 Bilag 7 Eksem pel på kodning Tema: Tekstudsnit Hvem handler/ytrer sig Budskab Subgruppe tema Behov “Jaa altså jeg holdte min kone i hånden” Informant B Behov for at se pårørende efter operation. Behov for fysisk kontakt. Giver det pårørende og patienten en indirekte tryghed. Tilstedeværelse Kom m unikation Informant A: ”Og så fortsatte vi jo så, samtaler derudfra ikke og så hvordan og hvorledes og hvordan han blev flyttet og hvorfor han ikke blev flyttet. Informant A Pårørende oplever en sød sygeplejerske som fortsætter samtalen, tegn på en god kommunikation, åben sygeplejersken informerer i det omfang den pårørende spørger. Information 58 M edinddragelse I: “Men spurgte hun sådan dig om nogle ting sygeplejersken? A: “Ja, det gjorde hun, hun spurgte om om der var nogle hensyn” A: “Eller nogle særlige øh gøremål angående x derinde” A: “Hvor vi så forklarede, da det er der…” Informant C Sygeplejersken bruger pårørende som en ressource ved at spørge ind til hvordan patienten reagere ved smerter. Pårørende kender patienten bedre end sygeplejersken Det verbale Tid “... der var ikke noget med at de rendte rundt…” … “... det var faktisk lidt hvis man kan sige, kalde (.) hyggeligt, fordi jeg tror de følte sig hjemme dem der lå der som patienter” Informant E Sygeplejerskerne sørger for at der er en god atmosfære inde på opvågningen både for de pårørende og ifølge vores informant også for patienterne. Atmosfæren 59
© Copyright 2024