GENTOFTE-PLAN 2015 - Gentofte Kommune
GENTOFTE-PLAN 2015 Titel: Gentofte-Plan 2015 Gentofte Kommune er udpeget til Årets Ungdomskommune 2015 Foto: Gentofte Sportspark Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2014 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 200 stk I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen. GENTOFTE-PLAN 2015 INDLEDNING ............................................................................................................................................ 4 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER ............................................................ 6 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER ......................................................................... 20 << << << << << Kommunens økonomi, 21 Budgetforudsætninger, 34 Befolkningsprognose for 2014 – 2026, 37 Planlægningsforudsætninger, 40 Styring i Gentofte Kommune, 46 MÅL OG ØKONOMI ............................................................................................................................... 48 << << << << << << << << << Teknik og Miljø, 49 Idræt og Fritid, 57 Kultur og Bibliotek, 63 Børn og Unge, 68 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 82 Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte, 86 Forebyggelse, rehabilitering og pleje, 91 Politisk ledelse og administration, 97 Beredskab Gentofte, 103 INVESTERINGSOVERSIGT ............................................................................................................. 107 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT .................................................................. 114 4 | INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 2015 INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 2015 Gentofte-Planen er omdrejningspunktet for den politiske styring af Gentofte Kommune i form af strategier, planlægning, mål og økonomi. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge og prioritere de økonomiske rammer. Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj og er formelt en samling af Budget og Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og mål er tilgængelige ét sted. Den fælles proces for Gentofte-Plan muliggør samtidig en fleksibel og dynamisk styring indenfor de forskellige udvalg og målområder, som kan foretages efter de lokale behov og styringskoncepter. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan i en enstrenget proces. Herved opnås effektivitet, kvalitet og samarbejde på tværs til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen i oktober måned. Lovkrav Gentofte-Plan 2015 lever op til de lovkrav, der er for budgetog kommuneplanlægning. Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der fastsætter rammer for og prioriterer kommunens økonomi. Gentofte-Plan samler kommunens mål, kommuneplanlægning og budget i en proces og ét dokument. MÅLOMRÅDER Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi – der findes ni målområder. << << << << << << << << << Teknik og Miljø Idræt og Fritid Kultur og Bibliotek Børn og Unge Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Forebyggelse, rehabilitering og pleje Arbejdsmarked og overførselsindkomster Politisk ledelse og administration Beredskab Gentofte LOVKRAV Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Om Budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage et budget for det kommende år, som indeholder en samlet prioritering af og fastlæggelse af rammer for kommunens økonomi for det kommende år samt finansieringen af ressourceforbruget. Endvidere skal budgettet indeholde en økonomisk ramme og prioritering for den efterfølgende tre-års-periode. GENTOFTE-PLAN 2015 INDLEDNING | 5 Sammenhænge i Gentofte-Plan EVT. BUDGETAFTALE Kommuneplanlægning Budget Gentofte-Plan DIALOG Tværgående politikker og strategier Mål OPFØLGNING TEMAER POLITIKUDVIKLING Gentofte-Plan består af kommuneplan, budget, mål og tværgående politikker, som udarbejdes i et gensidigt samspil med udvalgenes dialog- og temadrøftelser, politikudvikling mv. LÆSEVEJLEDNING Gentofte-Plan 2015 består af tre hæfter: << Hoveddokumentet ”Gentofte-Plan 2015” << ” Kommuneplan 2013” << ”Gentofte-Plan 2015 – Økonomioversigter” (elektronisk). Gentofte-Plan 2015 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og strategi for Gentofte Kommune. I afsnittet Vision, tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. Afsnittene indeholder visioner, mål og beskrivelser af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget i form af nøgletal for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og ram- mer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styringsog planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget – og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 2015. Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan 2015. Kommunalbestyrelsen har i juni 2013 vedtaget Kommuneplan 2013 som en del af Gentofte-Plan. Kommuneplan 2013 er optrykt i et særskilt hæfte med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og redegørelse. I hæftet ”Gentofte-Plan 2015 – Økonomioversigter” er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. Økonomioversigterne foreligger alene elektronisk. 6 | VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2015 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte – et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: FRIKOMMUNE OG TVÆRKOMMUNALE SAMARBEJDER Gentofte er sammen med Gladsaxe frikommune. Ved at være frikommune ønsker Gentofte Kommune at udfordre vanetænkningen og vise lovgiverne nye veje. Gentoftes frikommuneforsøg er således med til at realisere kommunens visioner og strategier, udvikle opgaver og afprøve nye måder at gøre tingene på. Samtidig kan de forhåbentlig bidrage til at afskaffe unødige regler og dokumentationskrav for alle kommuner og erstatte dem med tillid, ansvar og indflydelse til kommunerne. Det kommunale selvstyre skal styrkes, så kommunerne kan bruge ressourcerne på det væsentlige – nemlig borgernes velfærd. Gentofte og Gladsaxe kommuner gennemfører en række forsøg – både hver for sig og sammen. Frikommuneindsatsen << Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi – og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses << At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser << At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer << At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service << At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. har allerede båret frugt, idet flere af forsøgene er indhentet af ny lovgivning – særligt på skoleområdet. Frikommuneforsøget løb oprindelig fra 1. januar 2012 til 31. december 2015. Forsøgene har imidlertid fået mulighed for at løbe frem til 1. juli 2017, hvis Kommunalbestyrelsen ved evalueringen i foråret 2016 vurderer, at de fortsat er en god idé. GENTOFTE-PLAN 2015 Samarbejdet med Gladsaxe Kommune har videreudviklet samarbejdet mellem de to kommuner. Det smitter også positivt af på fire kommunesamarbejdet, 4K, som også omfatter Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. Her skabes resultater for borgerne, når der f.eks. udvikles borgernær velfærdsteknologi eller fælles byggesagsbehandling. Gentofte Kommune søger samarbejder med andre kommuner, dér hvor det skaber værdi for borgerne. DIGITALISERING Den teknologiske udvikling påvirker i stigende grad kommunens virksomhed. Teknologien skaber nye muligheder for at effektivisere administration og serviceproduktion. Den nationale lovgivning om Digital Post og obligatorisk digital selvbetjening er begge eksempler på nationale tiltag, der skal effektivisere den offentlige sektor. Den teknologiske udvikling slår dog kraftigst igennem i den enkelte borgers egen måde at anvende teknologi på, og i den måde borgeren opfatter god moderne service på. Her sættes VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER | 7 standarden for brugervenlighed, indsigt og tilgængelighed af de webbutikker, netbanker og personlige apps, som borgeren anvender i sin dagligdag. Gentofte Kommune ønsker at være en førende digital kommune og fortsætter derfor arbejdet med at høste og udvide de teknologiske gevinster på traditionelle områder – eksempelvis borgerbetjening og administration. Samtidig udbredes fokus til også at omfatte mere og mere af de store serviceområder, hvor der ligger store potentialer i forhold til eksempelvis læring på børn- og ungeområdet og i velfærdsteknologi. Et centralt element i hele dette arbejde er at holde de kommunale digitale tilbud tidssvarende i forhold til borgernes øvrige digitale værktøjer og at gøre kommunens tilbud tilgængelige på de teknologiske platforme, hvor borgerne er – pc’ere, tablets og telefoner. Et andet centralt element er at tilpasse kommunens kommunikation med borgerne til også at udnytte de nye digitale kanaler, som åbnes på sociale medier som f.eks. Facebook. TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER I de følgende afsnit er der et kort resume af de tværgående politikker og strategier, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. De tværgående politikker og strategier sætter rammerne for målene i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er således ikke medtaget. Gentofte Kommunes strategi for kommuneplanlægningen er indeholdt i forslag til Kommuneplan 2013 som er et selvstændigt plandokument til Gentofte-Plan 2013. Strategien blev vedtaget i foråret 2012 og har fokus på følgende emner: << << << << << << Grøn Strukturplan – som løftestang til sundhed og trivsel Kulturarven Byens rum – bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Planer for bydelene Detailhandel Klimaforandringer og bæredygtig udvikling. 8 | VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2015 Visionen er overordnet og fælles for de fire målgrupper i idræts- og bevægelsespolitikken. Hver målgruppe er defineret og beskrevet, og der er formuleret specifikke målsætninger, som løber over fire år. Målgrupperne er eliteidræt, foreningsidræt, bevægelses- og motionsidræt og idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper. Opstillingen af disse målgrupper skal sikre, at alle borgere i alle aldre er omfattet af idrætsog bevægelsespolitikken. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 20 foreninger og anslået 400 aktive, hvor ca. 200 er under 18 år. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 60 foreninger og 23.000 aktive, heraf ca. 12.000 under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Idræts- og bevægelsespolitikken skal give kommunens borgere, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere, institutioner og foreninger. Idræts- og bevægelsespolitikken fik nye og mål indsatser i 2013, som gælder frem til 2016, hvor hele politikken skal revideres. Overordnet vision 2005 - 2016 Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken. Visionen følger kommuneplanens 12-årlige rytme og løber derfor indtil 2016, hvor visionen vil blive taget op til revision. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idrætsog motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. << Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. << Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. << Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. << Gentofte Kommune vil motivere og inspirere borgerne og institutionerne til, at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. GENTOFTE-PLAN 2015 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER | 9 Børnenes Folkemøde ´Demokrati i børnehøjdre’ under Kultur & Festdage 2014 satte fokus på demokrati, medborgerskab, børns rettigheder og ytringsfrihed. Foto: Kathrine Albrechtsen/Villabyerne. BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN Børne- og Ungepolitikken skal bidrage til en fælles forståelse af og udgangspunkt for det gode børne- og ungeliv. Politikken er formuleret med afsæt i FN’s Børnekonvention og tager udgangspunkt i helheden omkring det enkelte barn og den enkelte unge. Børne- og Ungepolitikken er baseret på fem centrale værdier, der er grundlæggende for måden, vi arbejder og samarbejder med børn og unge på i Gentofte Kommune: MIT ANSVAR Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. De skal mødes med klare rammer og forventninger, og de skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber. MIN UDVIKLING Børn og unge har ret til en alsidig udvikling, og de skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig. Børne- og Ungepolitikken er en del af det tværfaglige samarbejde om børn og unge i Gentofte Kommune, og derfor også forbundet med indsatserne omkring visionerne Børn forandrer verden og Læring uden grænser samt ledetrådene for det gode ungeliv. I 2015 vil der være fokus på at styrke både børn og unges ansvar og medbestemmelse. Børne- og Ungepolitikkens værdier og deres realisering er tæt knyttet til en demokratiforståelse, hvor barnet eller den unge er i centrum for sit eget liv og sine rettigheder. Gentofte Kommune er på forkant af udviklingen i forhold til at tage afsæt i de unges aktive medvirken og ansvar for eget liv for herigennem at arbejde med en moderne form for medborgerskab. Fremadrettet skal der arbejdes med også at involvere de mindre børn, når de voksne træffer beslutninger om forhold, der angår dem. MINE VOKSNE Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne, og deres opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. MINE MULIGHEDER Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke, og de skal stimuleres både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. MIN SUNDHED Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre. Sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre de bedste vilkår for både børn og unge. YDERLIGERE OPLYSNINGER Læs om Børne- og Ungepolitikken på www.gentofte.dk. 10 | VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2015 Sundhedspolitikken skal bidrage til, at borgere i Gentofte Kommune sikres gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil. SUNDHEDSPOLITIK Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune Sundhedspolitikkens vision og værdier sætter rammerne for sundhedsarbejdet, der tilrettelægges som en integreret del af opgaveløsningerne og udvikles i takt med, at der fremkommer ny viden på området. Værdierne bag politikken De fem sundhedspolitiske værdier er det holdningsmæssige fundament for sundhedsarbejdet i Gentofte Kommune. Værdier er: << Opmærksomhed på det hele menneske En positiv og helhedsorienteret forståelse af sundhed, der inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. << Fokus på tidlig indsats Sundhedsfremme og forebyggelse skal medvirke til at bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. << Særlig forpligtelse overfor udsatte og kritisk syge borgere, samt borgere med kroniske lidelser Socialt udsatte grupper har en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, der medfører tab af livskvalitet og leveår. Ligeledes har kritisk syge og mennesker med kroniske lidelser behov for særlig indsats for at forebygge ulighed i sundhed. << Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. << Den faglige indsats er kompetent og innovativ Indsatser, der bygger på evidens og systematisk evaluering samt deltagelse i regionale og nationale projekter, er med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Sundhedspolitikken 2013-2016 I februar 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen Sundhedspolitikken for perioden 2013-2016. Politikkens indsatsområder omfatter indsatser og konkrete mål og succeskriterier indenfor kost, rygning, alkohol, motion, mental sundhed og patientrettet forebyggelse. Sundhedspolitikkens indsatsområder er konkretiseret i handleplaner. I juni 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen handleplanerne for perioden 2013-2014. Disse handleplaner vil blive evalueret primo 2015. Handleplanerne for perioden 2015-2016 vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2014. YDERLIGERE OPLYSNINGER Sundhedspolitikken kan læses på www.gentofte.dk/sundhedspolitik. GENTOFTE-PLAN 2015 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER | 11 HANDICAPPOLITIK 2013-16 Kommunalbestyrelsen vedtog i 2013 en ny revideret handicappolitik for perioden 2013-16, og målet er at tage nye skridt mod en mere konkret og målrettet politik. Det er samtidig ideen at nå bredere ud med politikken, så den får betydning for alle de fællesskaber, borgere med handicap er en del af. Politikkens fundamenter er FN’s handicapkonvention og den danske lovgivning, der skal sikre, at alle mennesker – uanset handicap – har de samme rettigheder og pligter. Lovgivningen pålægger endvidere alle kommunale institutioner, skole mv. at sikre, at alle borgere har lige adgang til de kommunale ydelser. Vision, Værdier og principper. Vision for handicappolitikken er, at: ”Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap”. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Arbejdet med at sikre, at borgere med handicap kan indgå som aktive medborgere, er en proces, der er baseret på FN’s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, og indgår i værdisættet for Gentofte Kommune: GENERELLE PRINCIPPER – HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 a. Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b. Ikke-diskrimination c. Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d. Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e. Lige muligheder f. Tilgængelighed g. Ligestilling mellem mænd og kvinder h. Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Faglige mål og indsatsområder Handicappolitikken skal være kendt i kommunen og være et redskab, som alle kan bruge og drage nytte af. Derfor skal handicappolitikken nå ud til alle målgrupper overalt i kommunen og medvirke til at skabe den dialog og eftertænksomhed, som skal flytte os de næste skridt i udviklingen af handicapområdet. Handicaprådet vil arbejde for at skabe større fokus på rådets arbejde for derigennem at involvere børn, unge, voksne og pårørende i gennemførelsen af handicappolitikken. Handicappolitikkens faglige mål knytter sig til de forskellige områder, som repræsenterer de fællesskaber og dimensioner, der skaber rammerne for et helt liv som ligeværdig medborger. Disse områder er: << << << << << << Tilgængelighed, information og digital kommunikation Uddannelse, børne- og ungeliv Arbejdsliv Bolig og lokalsamfund Sundhed og trivsel Kultur-, fritids- og foreningsliv. Målene udmøntes i handicappolitikkens årlige handleplaner. De Forenede Nationer (2009): Konvention om rettigheder for personer med handicap YDERLIGERE OPLYSNINGER Politikken og handleplaner kan ses på www.handicappolitik.dk. 12 | VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER INTEGRATIONSPOLITIK Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne flygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. GENTOFTE-PLAN 2015 Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6-årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. YDERLIGERE OPLYSNINGER Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside www.gentofte.dk/Social_og_sundhed/ Integration/integrationspolitik Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. GENTOFTE-PLAN 2015 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER | 13 ARKITEKTURPOLITIK I GENTOFTE KOMMUNE: Arkitekturpolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2000. Målet er at fremme udbredelsen af god arkitektur til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitekturpolitikken er i enkelhed et værdigrundlag for de virkningsområder, hvor Gentofte Kommune har indflydelse på arkitekturen og den arkitektoniske kulturarv. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. ARKITEKTURPOLITIK Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitekturpolitikken udmøntes dagligt i de enkelte områder som en del af opgaveløsningen, endvidere understøttes Arkitekturpolitikken af Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver. Ligeledes er det et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre, forvalter og støttegiver Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i byggeog anlægssager – fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre, at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Når Gentofte Kommune er part i en sag, f.eks. i byfornyelse, indgår arkitekturpolitikken. Eksempelvis vurderes bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. YDERLIGERE OPLYSNINGER Det er kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Bevaringsværdier ses i Atlas over bygninger og bymiljøer: Gentofte – atlas over bygninger og bymiljøer Kommunen som plan- og bygningsmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk/arkitekturpolitik Gentofte Kommunes Bygherrevejledning- Arkitektur og bæredygtighed (Der også kan bruges som inspiration af øvrige bygherre): Bygherrevejledning Arkitektur- og bæredygtighed 14 | VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2015 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG KLIMA Gentofte Kommune vedtog i 2011 ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012 - 2015”, som fastlægger de overordnede mål og rammer for kommunens indsats for en mere bæredygtig udvikling. Strategien udmøntes dels gennem sektorplaner og dels ved en årlig tværgående indsatsplan, hvor aktuelle indsatsområder til sikring af en mere bæredygtig udvikling og drift af kommunens egen aktivitet, samt en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed, gennem inddragelse af borgere og erhvervsliv beskrives. ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015” er tredje 4-årige strategi kommunen har udarbejdet for en bæredygtig udvikling. Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune – driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. I ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012 – 2015” fokuseres i højere grad på også at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et samarbejde om at skabe en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Derfor vedtog kommunen i 2010 ”Klimaplan for Gentofte Kommune 2010-2020”, der beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, som er: Indsatsområderne i ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015” << Miljøbelastning og ressourceforbrug Reduceret ressourceforbrug og mindsket miljøbelastning skal sikre en bedre miljøtilstand nu og i fremtiden. << Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse skal inddrages i byplanlægning og sektorplanlægning. << Grønne områder og rekreative værdier Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune – driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. << Inddragelse af borgere og erhvervsliv Kommunen kan ikke skabe en bæredygtig udvikling på egen hånd. Arbejdet for en bæredygtig udvikling skal ske sammen med borgere, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats. I 2015 igangsættes arbejdet med at udarbejde en ny 4-årig strategi for bæredygtig udvikling i Gentofte Kommune. Klimaindsats Gentofte Kommune har sat sig som mål at være en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. 1. At reducere CO²-udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk område med 12 pct. i år 2020 i forhold til år 2007 2. At nedsætte CO²-udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 pct. om året fra 2009-2025 3. At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen. De 3 dimensioner i bæredygtighedsbegrebet Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres stadig billigere, og der bliver rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbrug og miljøbelastning ikke giver problemer for kommende generationer. GENTOFTE-PLAN 2015 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER | 15 De konkrete indsatser, som skal sikre, at målene nås, fremgår af klimaplanens 6 tilhørende delplaner: veje og viadukter kan virke som forsinkelsesbassin for regnvand, til vandet atter kan ledes sikkert væk via kloakken. << Delplan 1: Kortlægning af CO²-udledning i Gentofte Kommune Indeholder en kortlægning for basisåret 2008 af udledningen af CO² for Gentofte Kommunes egen drift og for Gentofte Kommune som geografisk område. Kortlægningen foretages årligt i planperioden, så effekten af indsatsen kan følges. << Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger 2011-2016 Energihandlingsplanen for kommunens bygninger 20112016, som omfatter tre primære indsatsområder: elbesparelser, varmeforsyning og incitamentsordning. << Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Fjernvarmeområdet udvides frem mod 2030, og produktionen af fjernvarmen baseres løbende på en højere grad af vedvarende energi. << Delplan 4: Indsats for bæredygtig udvikling De årlige indsatsplaner for bæredygtig udvikling omfatter initiativer, som skal påvirke adfærd og livsstil hos både borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. << Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien fastlægger, hvordan bygninger, kloakledninger, grønne områder, veje mv. kan indrettes så de kan håndtere klimaforandringerne. Strategien indarbejdes løbende i sektor- og handleplaner. << Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer Kataloget indeholder ideer til supplerende klimainitiativer, som i det omfang ressourcerne er tilrådighed kan tages op på sigt og medvirke til yderligere reduktion i CO²udledningen. Regnvand skal så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt eller håndteres i et separat regnvandssystem i risikoområderne. Dette kan bl.a. ske ved etablering af flere grønne og blå rekreative løsninger på overfladen, dels i private haver, dels på offentlige arealer og begge steder på en måde, hvor regnvandet tilbageholdes eller forsinkes. Endvidere skal befæstede arealer såsom pladser, parkeringsarealer og adgangsveje etableres med en belægning, som muliggør nedsivning af regnvand. Der skal under hensyntagen til naturindhold og rekreativ anvendelse udpeges områder til kontrolleret oversvømmelse, hvor regnvandet kan holdes tilbage. Rent overfladevand kan f.eks. ledes til sportsbaner eller naturområder. For at sikre vandkvaliteten i vandområder ved udledning af regnvand, bør flere regnvandsløsninger sammentænkes for at øge den rensende effekt. De konkrete indsatsområder, som skal sikre, at målene nås, fremgår af kommuneplanstillægget, og indsatsen vil blive koordineret i et tværgående samarbejde. I klimaplanen er indskrevet et forventet behov for at opdatere og tilpasse planen undervejs, hvilket derfor vil ske i 2015. Bland andet er delplan 5 ”klimatilpasningsstrategi” i mellemtiden blevet konkretiseret i et tillæg til Kommuneplan 2013 som omtalt herunder. Klimatilpasning Gentofte Kommune har udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2013, klimatilpasning for Gentofte Kommune. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Der er udpeget 9 risikoområder, som er udvalgt på baggrund af en risikokortlægning. Formålet hermed er at skabe et grundlag for at prioritere en særlig indsats, hvor der er størst behov for risikosikring af værdier og funktioner i kommunen. Det langsigtede mål for Gentofte Kommune er, at der højst må stå 10 cm vand på terræn ved skybrud (en såkaldt 100-års regnhændelse, der hvert år kan forekomme med 1 pct. sandsynlighed) for at modvirke skadevoldende oversvømmelser. Øget regnvandsafstrømning fra vej og befæstede arealer skal reguleres gennem udpegning af skybrudsveje, således at Det overordnede mål for klimatilpasning i Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. 16 | VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2015 GRØN STRUKTURPLAN Med Grøn Strukturplan tilstræbes det også at skabe en fælles forståelse af, hvad den grønne ressource skal kunne. Planen har berøring til flere af kommunens politikker og søger at fremme og integrere disse politikker i udviklingen af de grønne områder. Sikring og udvikling af den samlede grønne ressource kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Her kan Grøn Strukturplan bidrage til at fremme samarbejdet med statslige styrelser, private interesseorganisationer og nabokommuner. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Grønne anlæg og naturområder er med til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet ved at give mulighed for motion, rekreation og naturoplevelser. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer, enkeltstående træer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Grøn Strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. Grøn Strukturplan behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, kulturarv, friluftsliv og sundhed i hverdagen. << En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. << Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. << En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Der er udarbejdet en driftsplan for Gentofte Sø til at imødegå den naturlige tilgroning. Desuden er der i forbindelse med Spildevandsplanen etableret et nyt overløbsbassin ved Brogårdsvej for yderligt at sikre kommunens eneste natura 2000område mod forurening fra spildevandssystemet. Arbejdet ligger i umiddelbar forlængelse af den nye vand- og naturplan fra 2012 for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Klimatilpasning er indarbejdet som tillæg til Kommuneplan 2013 og dermed skal der i forbindelse med nyanlæg/renovering af grønne områder indtænkes tiltag, der imødegår de kommende klimaudfordringer i forhold til topografi og plantevalg. YDERLIGERE OPLYSNINGER Grøn Strukturplan kan læses på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk under By og miljø. GENTOFTE-PLAN 2015 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER | 17 INDKØBSPOLITIK Formålet med Gentofte Kommunes indkøbspolitik er at give borgere, eksisterende såvel som potentielt nye leverandører og medarbejdere indsigt i de overordnede rammer for indkøb i Gentofte Kommune. Indkøbspolitikken er vedtaget af Økonomiudvalget i marts 2013. Samarbejder Gentofte Kommune har i dag formelt samarbejde omkring udbud og indkøb med: << SPAR5 (Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte kommuner) << SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) << SI (Statens Indkøb) Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen med henblik på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven, eller at den fortsat løses bedst internt. Målsætninger << At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et koordineret grundlag efter forretningsmæssige principper med en kommerciel målsætning om udnyttelse af stordriftsfordele til opnåelse af optimale indkøbsvilkår. << At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et konkurrencemæssigt lovligt grundlag. << At Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. YDERLIGERE OPLYSNINGER Gældende indkøbspolitik kan læses på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. 18 | VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2015 ØKONOMISK POLITIK Kommunalbestyrelsen ønsker med den økonomiske politik at fokusere på kommunens økonomi og kommunens økonomiske styring. Formålet er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. Den økonomiske politik bygger på de målsætninger og ønsker, som Økonomiudvalget vedtog i 2010 i forbindelse med processen for Gentofte-Plan og reviderede i 2012 og 2014. Baggrunden er, at rammerne for kommunernes økonomi fortsat forventes at være stramme med stram statslig styring. Den økonomiske politik skal skabe det politiske og økonomiske råderum, der giver mulighed for at udvikle fremtidens kommune, indenfor den økonomiske ramme kommunen har. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens langsigtet økonomiske balance sikres ved at: << Kommunens likviditet ultimo året skal være minimum 80 mio. kr. << Kommunens Nesa-strategi for frigivelser af Nesa-beholdningen fastholdes uændret. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, der anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Gevinsterne fra projekterne tilbageføres til Investeringsbeholdningen. << Kommunens strukturelle driftsresultat er på et niveau, så det på sigt kan finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. << Kommunens budgetlægning understøtter en overholdelse af rammerne i økonomiaftalen/budgetloven. << Administrationens forslag til budget korrigeres udelukkende med ændringer som følge af ny lovgivning eller tidligere beslutninger i Kommunalbestyrelsen samt demografiændringer. Øvrige vurderede behov forelægges til politisk stillingtagen sammen med forslag til, hvordan behovet skal finansieres gennem omprioriteringer. << Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger som finansieres af kommunekassen. Behov for tillægsbevillinger, som ikke umiddelbart kan finansieres ved mindreforbrug på andre områder, forelægges sammen med forslag til omprioritering. Økonomisk råderum For at sikre robusthed og handlefrihed i kommunens økonomi ønsker Kommunalbestyrelsen en ultimolikviditet på minimum 80 mio. kr. Dette økonomiske råderum skal give mulighed for at investere i kommunens fortsatte udvikling og skal samtidig finansiere påvirkninger udefra på kommunens økonomi. Det er således det økonomiske råderum, der skal finansiere udskudte anlægsprojekter, som er overført mellem årene, og som Kommunalbestyrelsen vurderer, der er behov for at gennemføre. Formålet med den økonomiske politik er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. GENTOFTE-PLAN 2015 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER | 19 Investeringsbeholdning (Nesa-midler) Kommunalbestyrelsens oprindelige strategi for frigivelser af Nesa-midlerne løb over en 12-årig periode, således at der i 2016 er en slutbeholdning på 300 mio. kr. Dog har Kommunalbestyrelsen besluttet at bruge 86 mio. kr. af Nesa-midlerne til at købe Copenhagen International School, således at slutbeholdningen i 2016 er 214 mio. kr. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringsgevinsterne fra projekterne skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til Investeringsbeholdningen, så der løbende skabes plads og råderum til nye projekter. Lånepolitik Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne via takster eller husleje. Det er lån til ældreboliger, byfornyelse, fjernvarmeudbygningen og til de ikke kommunale udgifter ved udvidelsen af Skovshoved havn. Kommunens øvrige lånemuligheder (primært lån til dækning af de kommunale udgifter til udvidelsen af Skovshoved havn samt til energiplan) anvendes i første omgang til frigivelser fra kommunens deponeringsforpligtelser fra tidligere indgåede lejekontrakter af lokaler mv. Dernæst anvendes lånemulighederne til optagelse af lån til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Økonomisk balance Kommunalbestyrelsen ønsker, at det løbende overskud i form af det strukturelle driftsresultat skal være i balance i forhold til det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Det strukturelle driftsresultat er kommunens løbende indtægter fra skatter, renter, brugerbetalinger mv. fratrukket de løbende udgifter til drift, udligning og afdrag på lån. Det strukturelle driftsresultat skal sammen med bidragene fra Investerings-midlerne kunne finansiere de ønsker og behov til anlægsinvesteringer, der er på det skattefinansierede område. Gentofte Kommune har foretaget store anlægsinvesteringer de seneste år. Det har givet kommunen et solidt udgangspunkt i forhold til resten af landet i form af moderne og fremtidssikrede faciliteter til borgerne, og herunder en væsentligt forbedret infrastruktur og bygningsmasse. Det fremtidige behov for investeringer i nye faciliteter og til vedligeholdelse af kommunens bygninger er således væsentligt mindre end tidligere. Samtidig giver den fleksible anvendelse af Investeringsbeholdningen mulighed for løbende investeringer i moderniserings- og digitaliseringsprojekter og udvikling af en mere effektiv kommunal service. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med den årlige budgetproces et anlægsbudget, som skal kunne rummes indenfor den økonomiske balance og en evt. anlægsramme i Økonomiaftalen. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Skal der gennemføres nye anlægsinvesteringer vil det som udgangspunkt kræve en forbedring af det strukturelle driftsresultat gennem lavere driftsudgifter eller større indtægter (skatter, brugerbetalinger) eller ved brug af opsparingen. Økonomisk styring Kommunalbestyrelsen ønsker en stram styring af kommunens driftsudgifter og herunder serviceudgifterne. Det er en væsentlig del af den økonomiske politik for at nå målet om balance i kommunens økonomi og samtidig overholde rammerne i økonomiaftalen. Nødvendigheden af en stram styring forstærkes af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner, såfremt kommunen ikke overholder de aftalte service- og anlægslofter i økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at der er fokus på stram økonomisk styring og budgetdisciplin i dagligdagen. Den økonomiske politik er Kommunalbestyrelsens langsigtede plan for kommunens økonomi, og tages op til drøftelse i forbindelse med den årlige Budgetproces. 20 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunkt for de fremadrettede strategier, mål og budget. GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Dette afsnit beskriver en række forudsætninger og rammer, der danner udgangspunktet for mål, strategier og budget for 2015 -2018. Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansielle forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget- og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 2015. Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede pris- og lønforudsætninger i budgettet samt planlægningsforudsætninger for kommuneplanen med beskrivelse af arealanvendelse, boligstruktur mv. Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet. INDHOLD I GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER << << << << << Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Befolkningsprognosen for 2014 – 2026 Planforudsætninger Styring i Gentofte Kommune GENTOFTE-PLAN 2015 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 21 KOMMUNENS ØKONOMI Overblik Et bredt flertal på 17 ud af 19 medlemmer i Kommunalbestyrelsen står bag budgettet for 2015. Budgettet bygger videre på aftalen for 2014-2017 og har særligt fokus på at udvikle og færdiggøre anlægsprojekterne på Bank-Mikkelsens Vej, Skovshoved Havn og Gentofte Sportspark. Desuden er der fokus på den nyindkøbte skole på Hellerupvej (CIS), på implementering af skolereformen samt på at sikre en bæredygtig struktur på daginstitutionsområdet. Da de store anlægsprojekter har et sådan tidsforløb, at de kræver et særligt fokus, er budgetaftalen toårig. Skatter og takster holdes i ro, så kommunen fortsat har landets laveste samlede skattetryk. Bag aftalen om budget 2015 står Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre. Budgettet for 2015 rummer aftaler om en række investeringer og serviceforbedringer. Restbeholdningen af Nesa-midlerne skal fremadrettet ses som en investeringsbeholdning og anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringsgevinsterne fra de finansierede projekter vil blive tilbageført til beholdningen, så der er midler til nye projekter. På Bank-Mikkelsens Vej skabes der nye, moderne faciliteter til nogle af de svageste grupper af borgere i kommunens dagog botilbud. I januar 2015 vil der blive udpeget et vinderprojekt i arkitektkonkurrencen, hvorefter om- og udbygningsprojektet, som skal åbne området op og skabe sammenhæng til lokalsamfundet, blandt andet via integration af almene familieboliger, skal i udbud. I de nyerhvervede bygninger på Hellerupvej vil Gentofte Kommune skabe et fyrtårn for unges uddannelse med fokus på motivation, innovation og på alles talenter. Via partnerskaber med eksterne aktører som f.eks. erhvervsvirksomheder, skal unge tilbydes en ny type læringsforløb med en meget direkte kobling til samfundet og derved give de unge en række erhvervsrettede kompetencer. Udvidelsen og moderniseringen af Skovshoved Havn er i fuld gang og afsluttes i 2015. Det nye havnebassin forventes klar til brug primo maj 2015, når sejlsæsonen starter. Derudover kommer der i løbet af året nye faciliteter til andre brugergrupper af havnen. Der vil blive etableret et aktivitetsområde ude i vandet med kajakpolobane og 50 meters svømmebane. Ligesom der vil blive skabt faciliteter, så børn kan komme i kontakt med vandet på en sikker måde. Der vil også blive skabt et promenadedæk mm. Et overblik over initiativer kan ses i faktaboksen. HOVEDPUNKTER I BUDGET 2015 << << << << Toårig aftale Fortsat robust økonomi Fastholder landets laveste skattetryk Fortsat fokus på effektivisering, prioritering og budgetdiciplin << Fastholder den høje service med plads til nye initiativer << Færdiggørelse af de store anlægsprojekter på BankMikkelsens Vej, Gentofte Sportspark og Skovshoved Havn. Blandt de nye initiativer i 2015 er bl.a.: << Nesa-midlerne omdannes til en investeringsbeholdning til moderniserings- og digitaliseringsprojekter << et socialpsykiatrisk støttecenter i Drosselbo << kompetenceløft af lærere og skoleledere i forbindelse med indførslen af skolereformen << udvidelse af den specialpædagogiske indsats << aktivitetshus for udsatte unge i forbindelse med Campus << åbent bibliotek og udvidelse af Jægersborg Bibliotek << fortsat digitalisering i forbindelse med velfærdsteknologi og borgerservice << renovering af klubfaciliteter i Palladiumbygningen på Hellerup Havn samt rideklubber << forsøg med idrætspas til udsatte børn og unge << videreførelse af helhedsplan for Bellevue Strandpark << fortsat vedligeholdelse af infrastruktur og bygninger. Budgetaftalen for 2015 respekterer aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået mellem Regeringen og KL med overholdelse af rammerne for service- og anlægsudgifterne og en uændret kommunal beskatning. Budgetaftalen kan i sin helhed ses på de næste sider. 22 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 BUDGETAFTALE Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre har den 21. september 2014 indgået en aftale om budgettet for Gentofte Kommune i 2015-2018. Budgetaftalen bygger videre på aftalen for 2014-2017 med særlig fokus på, at skatterne holdes i ro, og at udvikle og færdiggøre de meget store anlægsprojekter på Bank-Mikkelsens Vej, Skovshoved Havn, Gentofte Sportspark og den nyindkøbte skole (CIS) på Hellerupvej samt implementeringen af skolereformen og en bæredygtig struktur på daginstitutionsområdet. Der er mellem forligspartierne enighed om, at de store projekter har et forløb, som også kræver et særligt fokus også i et tidsperspektiv. Forligspartierne er derfor enige om, at budgetforliget er 2-årigt. Forligsparterne udtrykker sin tilfredshed med det brede samarbejde, hvor 17 ud af Kommunalbestyrelsens 19 medlemmer står bag kommunens budget, og vil løbende drøfte og samarbejde om budgetterne udmøntning og opfølgning, herunder særligt omkring de store projekter, samt sikre en organisering, der muliggør dette. Fortsat robust økonomi Forligspartierne er enige om, at en robust økonomi i balance er en forudsætning for, at kommunen fortsat kan tilbyde en høj service og brugervenlighed. Samtidig er der enighed om, at kommunen skal fastholde det lave skattetryk, som også i 2015 forventes at være landets laveste. Dette kræver et fortsat fokus på prioritering og effektivisering af kommunens drift. Økonomisk ansvarlighed betyder kontinuerlig effektivisering, og omfatter også nye måder at løse opgaverne på i samarbejde med blandt andet andre kommuner, private, pårørende, frivillige og organisationer. Bedre velfærd i fremtiden er ikke nødvendigvis mere af det samme, men at selve kerneopgaven, og måden den skal løses på, tænkes anderledes. Teknologien er et vigtigt element for denne nytænkning. Og når vi høster gevinsterne af investeringer i teknologi, giver det råd til at skabe nye initiativer, uden at balancen i kommunens økonomi sættes over styr. Da Gentofte Kommune solgte Nesa-aktierne i 2004, blev der i bred enighed lavet en strategi for anvendelsen af midlerne. Den strategi har de skiftende kommunalbestyrelser fulgt. Forligspartierne er enige om, at der skal ske en prioriteret anvendelse af de resterende Nesa-midler. Nesamidlerne skal fremadrettet ses som en investeringsbeholdning og anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringerne fra de projekter, der finansieres af puljen, skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til investeringsbeholdningen, så der skabes plads og råderum til nye projekter. Den økonomiske politik skal stadig være baseret på principper om ansvarlighed og langsigtet økonomisk balance samt budgetdisciplin. Som en naturlig følge heraf, skal kommunens lånemuligheder anvendes til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Budgetaftalen respekterer aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået mellem Regeringen og KL med overholdelse af rammerne for service- og anlægsudgifterne og en uændret kommunal beskatning. Konkurrenceudsættelse Gentofte Kommune skal konkurrenceudsætte, hvor det er relevant, så borgerne sikres god service til den rette pris, hvad enten servicen tilbydes af kommunale eller privatansatte medarbejdere. Forligsparterne er enige om, at der i forbindelse med konkurrenceudsættelse skal indarbejdes relevant krav til sikkerhedsstillelse i kommunens kontrakter med private leverandører, så kommunen i videst muligt omfang kan sikre, at aftalte ydelser fortsat kan leveres til borgerne uden omkostninger for kommunen i tilfælde af, at en leverandør ikke opfylder sin leveringsforpligtelse. Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) I forbindelse med den nye Beskæftigelsesreforms implementering rettes henvendelse til organisationerne i LBR for at drøfte grundlag for dialog i en fremtidig struktur Aktive borgere og fællesskaber I fremtidens kommune skal sætte fokus på borgernes ansvar for eget og deres nærmestes liv, hvor borgeren med afsæt i egen situation og ressourcer spiller en aktiv rolle og så vidt muligt bliver hjulpet til at kunne selv. Forligsparterne er enige om fortsat at have fokus på, hvordan de teknologiske muligheder kan understøtte borgerens mulighed for at være selvhjulpen. I fremtidens kommune engagerer borgerne sig i at skabe aktiviteter og løse opgaver i lokalsamfundet. Derfor er forligspartierne enige om, at borgernes initiativer skal understøttes på forskellig vis alt efter initiativets karakter. Forskellige fællesskaber, forskellige bydele og forskellige aldersgrupper lægger op til en differentieret og målrettet understøttelse. Kommunen skal udvikle og understøtte frivilligt arbejde og aktive borgere ved at tilbyde hjælp, råd og vejledning. Borgerne kan desuden søge om økonomisk støtte til at realisere deres projekter gennem eksisterende puljer indenfor social-, kultur- og fritidsområdet. Kunst i det offentlige rum I Gentofte Kommune udfolder kunst i det offentlige rum sig primært gennem en række permanente værker, der GENTOFTE-PLAN 2015 spænder fra historiske monumenter og mindesten, klassiske og moderne skulpturer til bygningsværker med kunstneriske relieffer og udsmykninger. Værkerne er nøje udvalgt og forbundet med de steder, de er placeret, for at skabe et rigt bymiljø med kunst og kulturminder. Flere helt centrale værker er rejst på baggrund af borgernes egne initiativer som eksempelvis Skovserpigen i Skovshoved, en trompe l’oeil på Jægersborg Alle og som et af de seneste eksempler Kenn André Stillings Alfabet Turèll på Dan Turells Plads i Vangede. Bogbørserne er en nutidig vinkel på kunst i Gentoftes offentlige rum, der involverer borgerne direkte i selve funktionen og brugen af værket. Partierne bag budgetaftalen ønsker, at Gentofte Kommune fortsat skal imødekomme og understøtte borgernes initiativer til at præsentere kunst af høj kvalitet i det offentlige rum. Arkitektur Gentofte Kommune har en tradition for at prioritere æstetik, så kommunens bygninger og arealer fremstår smukke, og så det giver borgerne en god oplevelse at færdes i byrummet i en kommune, som fremstår helstøbt og harmonisk med respekt for kulturarv og planlægning og med samtidig blik for fornyelse. Forligsparterne finder det vigtigt, at der også fremadrettet fokuseres på og drøftes en sammenhængende arkitekturpolitik, der sætter rammerne for og samtidig giver inspiration til kommunens arkitektoniske udvikling og fornyelse. Byrum Det er vigtigt, at Gentofte Kommune bevarer også enkeltheder i sit særkende. Forligsparterne ønsker derfor, at der i 2015 afsættes midler til at sikre istandsættelse af kommunens karakteristiske plakatsøjler, designet af Engelhardt for snart 100 år siden. Bellevue Arbejdet med at gennemføre helhedsplanen for Bellevue skal fortsættes. Der afsættes derfor midler til at fortsætte med næste fase i renovering og modernisering. Partierne bag budgetaftalen lægger derfor også vægt på, at kontakten med staten intensiveres, så staten opfylder sine forpligtelser som delejer af området. Åbent bibliotek og udvidelse af Jægersborg Bibliotek Forligsparterne glæder sig over de gode erfaringer, der er med åbent bibliotek i Gentofte Kommune, og den fleksibilitet, det giver kommunens borgere. Parterne er derfor enige om at udvide ordningen i 2015 til også at gælde Gentoftegade bibliotek. I løbet af 2015 skal der desuden igangsættes en proces med henblik på at finde en løsning for at etablere åbent bibliotek også på Ordrup bibliotek. Jægersborg Bibliotek har i nogle år fungeret som åbent bibliotek. For at udvide mulighederne for aktiviteter for bor- GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 23 gerne i lokalområdet er der i budgetforliget – på baggrund af forslag fra Jægersborg Biblioteks Venner – afsat 0,9 mio. kr. i 2016 til at udvide biblioteket med et aktivitetsrum. Charlottenlund slot Eksisterende lejere af Charlottenlund Slot forventes at fraflytte med udgangen af 2016. Forligspartierne er enige om i 2015 at undersøge mulighederne for at benytte Charlottenlund slot til kulturelle formål samt undersøge mulige forretningsmodeller for driften under den forudsætning, at udgifter til slottets istandsættelse og indretning samt bygningsdrift er udgiftsneutralt for Gentofte Kommune. Tryghed, Leg og Læring – Børn forandrer verden Partierne bag budgetaftalen ønsker den bedste kvalitet også for de yngste børn. Fortsat udvikling af en mere bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet er en af vejene til dette og er derfor en højt prioriteret indsats. Arbejdet med denne udvikling tager afsæt i tydelige kvalitetskriterier, der understøtter høj kvalitet i alle dagtilbud, den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og gode rammer for en attraktiv arbejdsplads – for medarbejdere og ledere. På baggrund af tilbagemeldinger fra samtlige institutioner ultimo 2014, vil der primo 2015 være et solidt grundlag for den videre udvikling af en bæredygtig struktur. Der skal være både ’tryghed, leg og læring’ i børnenes hverdag i kommunens tilbud. Forligspartierne ønsker fortsat fokus på børns udvikling af sprog, motorik og fællesskaber. Samtidig ønsker partierne bag budgetforliget at øge fokus på udvikling af børns digitale kompetencer, så børnene i Gentofte Kommune rustes bedst muligt til fremtidens samfund. Det er erfaringen at veltilrettelagte digitale læringsforløb fremmer f.eks. børns innovations-, samarbejds- og kommunikationsevne. Samtidig med at børnenes digitale evner og dannelse styrkes. Der afsættes derfor midler til opbygning af det digitale fundament samt afledt drift. Forligspartierne lægger vægt på, at der kontinuerligt er fokus på det enkelte barns trivsel. Med henblik på at styrke viden om det enkelte barns potentialer og udvikling giver projektet Kvalitet i Børnehøjde et stærkt fundament for at understøtte realisering af visionen med fokus på det enkelte barns læring, udvikling af sociale- og personlige kompetencer og barnets sundhed. Læring uden Grænser Gentofte Kommune har gode resultater på skoleområdet. Vores elever har generelt gode forudsætninger, men de gode forudsætninger må aldrig blive en sovepude. Derfor ønsker partierne bag budgetaftalen kontinuerligt fokus på synlig læring med udfordringer, udvikling og kontinuerlig fremdrift for den enkelte elev i alle aktiviteter, så den enkelte løfter sig mest muligt, fagligt og socialt. 24 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Folkeskolereformen afstedkommer en stor omstilling af folkeskolerne i alle landets kommuner. Forligspartierne vil følge området tæt med fokus på både ressourcer og indhold. Forligspartierne ønsker, at de mange og gode erfaringer fra arbejdet med kreativitet i GFO’erne videreføres til brug i den understøttende undervisning på mellemtrinnet. Tankerne med den understøttende undervisning taler for at udvikle og give eleverne særlige kreative kompetencer, der kan understøtte og supplere den øvrige undervisning med et kreativt islæt. Denne kombination kan skabe en større helhed og sammenhæng i elevernes læringsdag. I udskolingen giver den brede vifte af valgfag samme mulighed for eleverne. Partierne bag budgetaftalen ønsker fortsat at understøtte udvikling af de eksisterende læringsmiljøer, herunder mere fleksibel indretning af fællesarealer og faglokaler samtidig med en helhedsløsning med dobbelt-udnyttelse af de fysiske miljøer, så kapaciteten kan udnyttes gennem hele dagen – både til læringsmiljøer for børn og unge og til forberedelse for vidensmedarbejdere. Gentofte Kommune har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, men kvalitet i undervisningen kræver, at de voksne, som eleverne møder i deres hverdag, får mulighed for at udnytte deres ressourcer og potentialer optimalt. Forligspartierne ønsker derfor, at der er fokus på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. I starten af 2015 igangsættes kompetenceudvikling af alle medarbejdere i skoleområdet over de næste år med henblik på, at alle har indsigt og kompetencer i synlig læring. Projektet gennemføres sammen med de øvrige kommuner i 4K samarbejdet med Gladsaxe, LyngbyTaarbæk og Rudersdal. Forligspartierne noterer sig med tilfredshed, at Gentofte Kommune har en af landets højeste inklusionsprocenter. Forligspartierne finder det vigtigt, at læring og trivsel for alle børn er pejlemærke for hele inklusionsdrøftelsen. Partierne finder det endvidere vigtigt at fastholde så mange børn som muligt i normalskolen, så børn bliver i deres nærmiljø, og alle børn også lærer, at forskellighed er en styrke. Ved at udvide kompetencecentrene kan kommunen understøtte flere børn i normalskolen. Udvidelsen skal rummes indenfor det eksisterende budget, da andre udgiftskrævende tiltag, som individuel støtte eller tilbud udenfor kommunen, kan reduceres. Som et led i ønsket om at styrke fællesskab og inklusion er det vigtigt, at der indrettes skærmende miljøer, som kan understøtte differentieret læring. Det er vigtigt, at der tages hensyn til de børn, som har særlige behov, der ikke kan rummes i folkeskolen. Partierne bag budgetforliget har derfor afsat 5 mio. kr. i 2015 til at udvide den specialpædagogiske indsats, herunder GENTOFTE-PLAN 2015 Søgårdsskolen. Ved at udvide indsatsen kan flere Gentoftebørn undervises i Gentofte Kommune og kan derfor hentes hjem fra tilbud i andre kommuner og således blive i deres nærmiljø. De mange initiativer på skoleområdet kræver investeringer og vedligeholdelse. Forligspartierne har derfor besluttet at afsætte midler til geninvesteringer og afledt drift af digital læring på skoleområdet. Ligeledes afsættes midler til ombygning af toiletter og garderobefaciliteter på Tjørnegårdsskolen. CAMPUS Gentofte Kommune har i overensstemmelse med budgetaftale 2014 erhvervet CIS-bygningerne på Hellerupvej. Bygningerne skal bruges til at skabe et fyrtårn for unges uddannelse med fokus på udvikling af de mange talenter. Skolen skal samtidig fungere som kommunens kompetencecenter for innovation og iværksætteri, hvor andre af kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser kan søge inspiration og viden. Forligsparterne finder det vigtigt, at anvendelsen af bygningerne på Hellerupvej ses i sammenhæng med Campus på Hartmansvej, så synergieffekter kan opnås. Ved hjælp af partnerskaber med eksterne aktører (eksempelvis erhvervsvirksomheder, større finansielle virksomheder, Institut for Fremtidsforskning, Fonden for Entreprenørskab) vil folkeskoler og lokale ungdomsuddannelser kunne tilbyde læringsforløb for kommunens unge med tættere tilknytning til det private erhvervsliv og en mere direkte kobling til samfundets nuværende og fremtidige behov, end hvad der i dag er normalt. Dette er i god overensstemmelse med hensigterne i folkeskolereformen og visionen Læring uden grænser om en mere åben skole, der i højere grad samarbejder med (lokal)samfundet. Forligspartierne ønsker, at kommunen undersøger, hvordan skolen kan blive knyttet tættere på det omkringliggende samfund, f.eks. ved skabelsen af et lokalt iværksættermiljø, hvor lokaler udlejes til små innovative virksomheder, eller ved at tilbyde lokaler til at oprette erhvervsuddannelser i Gentofte Kommune. Partierne bag budgetaftalen ønsker, at bygningsdriften og udgifterne til skabelse af aktiviteter skal være selvfinansierende. Forligspartierne ønsker at følge udviklingen og ønsker en organisering, der muliggør dette. Ung og i gang! Alle unge i Gentofte Kommune skal gennemføre en ungdomsuddannelse og udfordres til toppen af deres potentiale, så de er klar til videreuddannelse eller job. Derfor er forligspartierne enige om at fortsætte arbejdet på tværs af de politiske udvalg med at tydeliggøre en ny politisk vision GENTOFTE-PLAN 2015 for ungeområdet. Samtidig realiseres ”Ledetråde for det gode ungeliv” som fælles afsæt for Gentofte Kommunes ungeindsatser. Som led i Erhvervsuddannelsesreformen opretter kommunen en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsuddannelserne, obligatoriske introduktionskurser for eleverne i 8. klasse og fokuseret vejledningsindsats i udskolingen. Partierne bag budgetaftalen ønsker fokus på, at unge i sårbare og udsatte positioner understøttes i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal der fortsat arbejdes med en mangfoldighed af forskellige tiltag og veje til at støtte dem, som f.eks. Særtog til Uddannelse, ViTo, brug af mentorer og Kvisten – et tilbud til unge med psykiske udfordringer. Ligesom der i 2015 i forbindelse med Campus skal oprettes et aktivitetshus for udsatte unge i samarbejde med en NGO. Forligspartierne ønsker en særlig fokus på unge med misbrugsproblemer, herunder de udfordringer et øget forbrug af hash medfører. I starten af 2015 gives der en status på området med anbefalinger om særlige og yderligere tiltag. Gentofte Kommune har mange tilbud til unge. Forligspartierne ønsker, at der kommer en mere tværgående tilgang til fritidstilbuddene set i lyset af folkeskolereformen. De unge skal bruge klubber, lounges, skolen, fritidsklubberne, musikbunkeren mm. Med ejerskab og medbestemmelse bliver de unge en central ressource og drivkraft for deres egne aktiviteter. Partierne bag aftalen er derfor enige om, at tilbud til unge fortsat skal skabes og drives med afsæt i, at de unge kan, vil og skal selv. Skaterområdet Helligdommen, Musikbunkeren og det Det Grå Pakhus på Teglgårdsgrunden er eksempler på, at en lyttende og involverende tilgang giver målrettede tilbud, som de unge har lyst til at bruge og får udbytte af blandt andet i form af fællesskab og identitet. Idræt og fritid for alle Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at skabe de bedste rammer for et aktivt og varieret idræts- og fritidsliv for alle. Derfor vil vi i forlængelse af de sidste års budgetaftaler fortsætte udbygningen af Gentofte Sportspark med etablering af nye haller, forbedre fodboldstadion og skabe nye faciliteter til skoleatletik. Forligspartierne ønsker, at der sideløbende med færdiggørelsen af den igangværende fase foretages en analyse af, hvilke behov der er for yderligere udvikling af sportsparken i en næste fase. Vi vil give både bredden og eliten i Gentofte Kommune de bedste betingelser og derfor udvikle tilbud til begyndere i alle aldre i samarbejde med foreningerne samt fortsætte GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 25 med at udvikle tilbuddene til talenterne på Bakkegårdsskolen og de tre gymnasier med idrætsordning. Forligspartierne ønsker, at det skal være nemt at bevæge sig i hverdagen, og kommunens arealer skal inspirere til bevægelse. Vi vil derfor fortsat udbygge øvrige idrætsfaciliteter som f.eks. bevægelsesklare områder og bruge byens rum til at tilskynde til aktiviteter. I et fremadrettet perspektiv skal forholdene for motionsløbere omkring kystvejen forbedres. Der undersøges muligheder for fondsstøtte. Med baggrund i undersøgelsen om idrætspas til udsatte børn og unge ønsker forligspartierne at indføre en forsøgsordning i ét år med idrætspas til udsatte børn og unge i Gentofte Kommune. Idrætspasset skal give endnu flere børn og unge mulighed for at dyrke idræt i foreningslivet. Palladium og rideklubber Idrætsklubberne i Gentofte Kommune skal have tidssvarende faciliteter. Der er i tidligere års budgetaftaler afsat midler til Palladium-bygningen, men bygningens stand har vist sig at kræve yderligere istandsættelse. Partierne bag budgetforliget er derfor enige om, at der skal afsættes yderligere midler til klublokalerne på Hellerup Havn. Desuden har partierne bag budgetaftalen besluttet at afsætte 3 mio. kr. i 2015 til rideklubberne, så de kan få hjælp til at leve op til de nye lovkrav i deres fysiske rammer. Det grå pakhus I sidste års budgetaftale blev der afsat midler til at etablere Det grå Pakhus som brugerstyret tilbud i sommermånederne. Da målgruppen er i en alder, hvor interesser og sociale sammenhænge hurtigt kan skifte, ønsker forligspartierne at ansætte en kreativ og organisatorisk medarbejder nogle timer ugentligt i perioden april til og med september for at sikre støtte til et stabilt og åbent tilbud for kommunens unge. Ren by – hver dag Forligspartierne ønsker, at Gentofte Kommune skal være en ren kommune, som fremstår renholdt og vel vedligeholdt. Pladser, fortove, gadeforløb, parker, strande og havne skal være indbydende for borgerne at færdes og opholde sig i. Affald og graffiti skal fjernes umiddelbart. Storskrald på fortove og skæmmende containere i gaderummet skal henstå i kortest mulig tid. Også indvendigt skal kommunens bygninger fremtræde ryddelige og rengjorte. Derfor skal kommunes skoler sætte ” ren skole – hver dag” på dagsordenen. 26 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Kommunen kan gøre meget og gå forrest, men en ren by får vi kun med aktiv indsats fra borgerne. Vi har rigtig gode erfaringer med de to årlige ”Ren by kampagner”, hvor aktive borgere fjerner affald fra grønne områder, ligesom der også fjernes affald fra pladser og veje. Forligspartierne er derfor enige om at arbejde for, at vi alle – gennem hele året – har opmærksomheden på at rydde op efter os selv og andre. Gentofte Kommune vil indlede et samarbejde om projekt ”Ren by – hver dag” med foreninger, borgere, frivillige, institutioner og andre interessenter. Sammen med borgerne vil vi afdække behov og gode initiativer, der kan motivere os alle til at tage et medansvar for en ren kommune – f.eks. gennem brug af SMS-tjenester og sociale medier. For at styrke nye initiativer har forligspartierne afsat midler i 2015 og 2016 til projektet. Der afsættes desuden midler til beplantning i kommunens bydelscentre. WiFi i det offentlige rum Primo 2015 forventes Folketinget at ændre teleloven, så kommunerne på udvalgte steder kan stille trådløse forbindelser gratis til rådighed. Forligspartierne ønsker, at der udarbejdes forskellige scenarier for, hvilke sikkerhedsmæssige krav det stiller, samt hvad omkostningen vil være hertil. Opgradering af vejbelægninger Parterne bag budgetaftalen finder det vigtigt, at kommunen prioriterer den løbende vedligeholdelse af vejnettet med henblik på at sikre, at vejnettet ikke nedbrydes, men bevarer sin værdi, jf. kommunens belægningsstrategi. I forbindelse med retablering af vejbelægninger efter gravearbejder – fjernvarme, spildevandsprojekter m.v. – opleves flere steder store ujævnheder i vejenes belægning med gener til følge for færdslen/bilister. Forligspartierne ønsker, at der er fokus på at opgradere vejbelægningen på steder, hvor den ikke opleves tilfredsstillende. Derfor påbegyndes i 2014 – 2015 en retablering af prioriterede strækninger med finansiering inden for det eksisterende budget til planlagt vedligeholdelse. Lysmaster Partierne bag budgetforliget er enige om, at Gentofte Kommune i 2015 forhandler om at overtage hele ejerskabet af vejbelysningen (lysmasterne) fra Dong med henblik på fremadrettet at opnå en billigere drift. Vedligeholdelse af kommunens bygninger Kommunens bygningsmasse skal løbende vedligeholdes til gavn for de nuværende brugere af ejendommene og med sigte på, at de værdier og muligheder, der er bundet i bygningsmassen, bevares. Den løbende vedligeholdelse GENTOFTE-PLAN 2015 skal også sikre, at renoveringsudgifterne ikke på et senere tidspunkt bliver unødigt store. For at bringe den samlede bygningsmasse op på et solidt vedligeholdelsesniveau er der i tidligere års budgetaftaler afsat i alt ca. 200 mio. kr. ud over det almindelige vedligeholdelsesbudget i perioden 2011 til 2015. Forligspartierne ønsker, at det sikres, at kommunens ejendomme fremadrettet fastholdes på dette vedligeholdelsesniveau. I løbet af 2015 skal administrationen derfor kvalificere og dokumentere grundlaget for det budgetmæssige vedligeholdelsesbehov. Klima Forligspartierne ønsker fortsat et stort fokus på klimatilpasning, herunder håndtering af oversvømmelser ved skybrud og havvandsstigninger. Det skal ske gennem implementering af kommunens kommende Spildevandsplan og indenfor de ni særlige risikoområder for oversvømmelse, der er udpeget i tillæg til Kommuneplan 2013 – Klimatilpasning for Gentofte Kommune. Der skal konkretiseres løsninger for de ni risikoområder i perioden 2015-2019. Indledningsvist skal borgere, virksomheder mv. i risikoområderne inddrages. Forligsparterne afsætter i 2015 konkret 5,5 mio. kr. til at istandsætte vejafvandingssystemet, som er i kritisk stand, på den sydlige del af Kystvejen. Vejafvandingssystemet på den nordlige del af Kystvejen istandsættes i 2014 i forbindelse med Nordvands nedlægning af bassinledning og kan således istandsættes inden for budgettet. Den kommende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse skal implementeres i 2014-2018. Skovshoved Havn Partierne bag budgetaftalen imødeser med tilfredshed færdiggørelsen af projektet ved Skovshoved Havn i 2015. Projektet vil give alle kommunens borgere et væsentligt bidrag til de rekreative tilbud i området. Det gode liv – i nye rammer Partierne bag budgetaftalen står fuldt ud bag og vil følge det vedtagne og kommende projek med modernisering og udbygning af de fysiske rammer for sociale institutioner på børneområdet og dag- og botilbud på voksenområdet på Bank-Mikkelsens Vej – ‘Det gode liv i nye rammer’ – samt opførelsen af de almene familieboliger. Partierne ser frem til resultatet af den arkitektkonkurrence, som udskrives for området i andet halvår 2014. Partierne understreger vigtigheden af, at projektet både bidrager til en modernisering af de mange institutioner og tilbud til de nuværende målgrupper af børn og voksne, og at det samtidig skaber en fleksibilitet, så de fysiske rammer også vil kunne rumme fremtidens behov og målgrupper. GENTOFTE-PLAN 2015 Det er en stor styrke ved moderniseringsprojektet, at det åbner området op, så der skabes sammenhæng og mulig synergi med det øvrige Vangede. Forligspartierne ønsker, at der etableres en dialogproces med alle interesserede i lokalmiljøet for at få input til aktiviteter og nye fællesskaber, som både respekterer de nuværende beboere og brugeres særlige behov, og åbner op for inklusion i forhold til lokalsamfundet. Socialpsykiatrisk støttecenter Nogle borgere har brug for støtte i hverdagen for at kunne leve et normalt og selvstændigt liv. Forligspartierne vil støtte op om de svagere borgere i Gentofte Kommune, så kommunen gennem rådgivning kan hjælpe borgere til ”at kunne selv”. Der er derfor afsat midler i budgettet til et socialpsykiatrisk støttecenter i Drosselbo. Støttecentret skal være base for bostøtterne og støttekontaktpersonordningen og skal varetage rådgivning til borgere med psykiske lidelser. Der skal indrettes en café, og støttecentret skal kunne gennemføre social udredning i konkrete borgersager. Støttecentret vil give bedre mulighed for at lave et samspil mellem Hjemmevejlederteamet og Socialpsykiatrisk team, så der kan bygges videre på de gode erfaringer med fælles gruppeforløb om fx anvendelse af IT og sunde madvaner på tværs af målgrupperne. Ved at komme ind i et større hus, vil det være muligt for især Socialpsykiatrisk team at dele borgerne op i grupper efter behov, alder og interessefællesskaber. Forligspartierne lægger vægt på vurderingen af, at det vil kunne tiltrække flere af særligt de unge borgere til. Nye indsatser på ældreområdet I forbindelse med Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014 blev det aftalt, at indsatsen i forhold til ældre skulle øges (Ældremilliarden). Partierne bag budgetaftalen er enige om, at Gentofte Kommune fortsat skal benytte muligheden for at få tilført ekstra midler fra staten til ældreområdet. Gentofte Kommune har derfor søgt puljen om en række projekter og fortsætter arbejdet i 2015. Et af de nye projekter i 2015 er en klippekortordning. Den omfatter hjemmeboende ældre, der er visiteret til personlig pleje, og som der sammen med en hjælper får mulighed for 4 gange årligt at få 2 timers ledsagelse til en selvvalgt aktivitet (besøg, indkøb, Cafébesøg). Genoptræning I Gentofte Kommune vægtes genoptræning højt. Det er vigtigt at hjælpe borgere med fysiske udfordringer til at blive så selvhjulpne som muligt, da det øger folks livskvalitet at kunne klare sig selv. Tilsvarende er det vigtigt at hjælpe borgere i den erhvervsaktive alder hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. For at kunne imødekomme det øgede GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 27 behov for genoptræning har forligspartierne afsat midler til flere lokaler til genoptræningsindsatsen samt til drift heraf. Medarbejderne som drivkraft Engagerede og dygtige medarbejdere er også en forudsætning for fortsat udvikling af kommunens opgaveløsning sammen med borgerne. Partierne bag aftalen fastholder derfor fokus på at sikre Gentofte Kommune som en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever, at deres potentialer kommer i spil og hvor der er rum til at udvikle sig fagligt. I en tid med mange forventninger, store reformer og øget kompleksitet er det vigtigt at fastholde fokus på kompetenceudvikling med henblik på at give medarbejdere, ledere og organisationen tilstrækkelig robusthed til at de kan præsterer og trives i en kompleks hverdag i konstant forandring. Projektet ”Fremtidens tillidsrepræsentant og leder”, som har vist sig at tjene til inspiration for mange andre kommuner, fortsættes, som en væsentlig del af organisationens udvikling. 28 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for 2015-2018 og for de to foregående år 2013-2014. Regnskab 2013 og Forventet regnskab 2014 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for 2014 er det forventede regnskab for 2014 opgjort ved halvårsregnskabet. For budget 2015 og overslagsårene 2016-2018 er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2015-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede løn- og prisudvikling i overslagsperioden er opgjort særskilt under henholdsvis drift og anlæg. Resultatbudget 2015-2018 Netto-mio. kr. Regnskab 2013 Forventet 2014 Budget 2015 2016 -5.320 -5.231 -5.360 -5.611 -5.647 -5.768 1.356 1.202 1.297 1.468 1.499 1.525 5 -2 1 0 0 0 -3.959 -4.031 -4.062 -4.143 -4.148 -4.244 3.026 3.101 3.152 3.156 3.133 3.119 745 748 742 739 736 736 72 145 219 23 28 38 42 46 47 3.794 3.877 3.932 4.009 4.059 4.121 -164 -153 -130 -134 -89 -123 338 557 411 220 122 119 63 -28 -9 -9 0 0 4 7 10 Budgetoverslag 2017 2018 Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Serviceudgifter Drift (øvrige udgifter) Pris og lønstigninger drift Afdrag på lån Driftsudgifter og afdrag på lån i alt Strukturelt driftsresultat Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger Øvrige skattefinansierede anlæg netto Pris- og lønstigninger anlæg Resultat skattefinansieret område 238 376 271 80 39 6 Det takstfinansierede område Forsyningsvirksomheder – drift -14 -1 -19 -26 -30 -33 Forsyningsvirksomheder – anlæg 261 206 93 93 93 93 Resultat forsyningsvirksomheder 247 204 74 67 64 60 -70 -88 1 85 3 3 -341 -377 -102 -89 -70 -67 Øvrige finansposter Balanceforskydninger (netto) Låneoptagelse Hævet af investeringsbeholdningen Øvrige finansposter i alt Budgetbalance -91 -80 -81 -173 8 18 -503 -545 -182 -177 -60 -46 -18 35 163 -30 43 20 35 163 43 20 Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen 18 Likvid beholdning ultimo året 293 258 95 125 81 61 517 444 367 197 207 227 Investeringsbeholdning ultimo året ) 1 30 + = udgifter og - = indtægter Forventet regnskab 2014 er lig med skønnet foretaget i Økonomisk rapportering pr. 30.6 1) Der forventes ingen deponeringsforpligtelser ultimo 2016. GENTOFTE-PLAN 2015 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 29 Bemærkninger til resultatbudgettet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedpunkterne i kommunens økonomi. Strukturelt driftsresultat Det strukturelle driftsresultat er: << Indtægter fra skatter og renter (ekskl. Nesa-afkast) fratrukket Kommunens mål er, jf. den økonomiske politik, at kassebeholdningen ikke kommer under 80 mio. kr. ved udgangen af de enkelte budgetår. << Nettoudgifterne til drift << Udgifter til udligning til andre kommuner << Udgifter til afdrag og renter på lån Det strukturelle driftsresultat viser således Gentofte Kommunes løbende overskud. Driftsresultatet skal sammen med bidraget fra Investeringsbeholdningen (Nesa-midlerne) kunne finansierede det ønskede skattefinansierede anlægsniveau, jf. også kommunens økonomiske politik. Strukturelt driftresultat og anlæg Mio. kr. 350 300 250 200 150 100 50 2015 2016 2017 Kassebeholdningen falder i budgetperioden 2015-2018 fra 258 mio. kr. ved udgangen af 2014 til 61 mio. kr. ved udgangen af 2018 bl.a. som følge af et forholdsvis ambitiøst anlægsprogram i 2015. Likviditeten skal vurderes i lyset af størrelsen af kommunens Investeringsbeholdning (Nesa-midler), som ikke indgår direkte i likviditeten. Investeringsbeholdningen er ultimo 2018 227 mio. kr., jf. kommunens strategi for anvendelse af Investeringsbeholdningen. Ved vurderingen af likviditeten skal også indgå størrelsen af de drifts- og anlægsmidler, som forventes overført fra 2014 til 2015. Det er de midler, som Kommunalbestyrelsen tidligere har besluttet anvendt, men hvor forbruget forventes tidsforskudt. Ved halvårsregnskabet for 2014 er forventningen, at kommunen skal overføre ca. 221 mio. kr. fra 2014 til 2015 (ca. 114 mio. kr. på drift og ca. 107 mio. kr. på anlæg). I budgettet for 2015 er afsat en genbevillingspulje på ca. 9 mio. kr. til finansiering af anvendelse af driftsgenbevillinger. Derudover er det forudsat, at genbevillinger mellem de enkelte år skal være af samme størrelse fra år til år. Struktuelt driftresultat og anlæg 400 0 Kassebeholdningen Kommunens likvide beholdning, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens finansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. 2018 Skattefinansierede anlægsudgifter Struktuelt driftresultat inkl. afdrag Note: De skattefinansierede anlægsudgifter er opgjort netto ekskl. brugerfinansierede udgifter til udbygningen af Skovshoved Havn. Udgifterne til anlæg ligger i de tre første år af budgetperioden over det strukturelle driftsresultat, mens der stort set er balance mellem anlægsudgifterne og det strukturelle overskud i 2018. Den manglende finansiering af anlægsudgifterne er i budgettet delvis finansieret af bidragene fra Investeringsbeholdningen. Den resterende del finansieres ved træk på kassebeholdningen. Indtægter fra skatter Indkomstskatten er i 2015 budgetlagt med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Prognosen for udskrivningsgrundlaget for 2016-2018 er beregnet på grundlag af indkomsterne i 2013. Der er taget udgangspunkt i KL’s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2013-2018. Endvidere indgår kommunens befolkningsprognose til fremskrivning af antallet af skatteydere. Udskrivningsgrundlaget for grundskyld (de afgiftspligtige grundværdier) er baseret på en statslig fastsat reguleringsprocent, som er 6,4 pct. for 2015. Provenuet af grundskyld er som tidligere budgetlagt uændret i overslagsårene i forhold til 2015. Indkomstskatteprocenten er uændret 22,8 i 2015, hvilket er landets næstlaveste. Grundskyldspromillen er 16, hvilket er lovens minimum. Herudover er Gentofte Kommunes kirkeskatteprocent på 0,43 landets laveste. Samlet set har kommunen landets laveste skatteudskrivning. 30 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 18.268 19.286 19.520 19.945 20.780 21.250 21.641 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 27.986 29.759 31.527 33.154 33.154 33.154 33.154 Grundskyld – promille 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Dækningsafgift erhvervsejendomme – promille 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Kirkeskat – procent 0,44 0,42 0,43 0,43 0,43 0,43 0,43 Udskrivningsgrundlag for indkomstskat – mio. kr. Indkomstskat – procent Udskrivningsgrundlag for grundskyld – mio. kr. Note: Vedr. udskrivningsgrundlag for grundskyld: Angiver de afgiftspligtige grundværdier, som er beregnet i forhold til den af staten fastsatte reguleringsprocent, som er 6,4 procent fra 2014 til 2015. I tabellen er opstillet nogle finansielle nøgletal, der viser de væsentligste forudsætninger for skattebudgetteringen 20152018 (opgjort i løbende priser). I lighed med tidligere år skal kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). I 2015 er der taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som også var tilfældet i 2013 og 2014. I 2012 valgte kommunen det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Valget er afhængigt af kommunens egen befolknings- og indkomstudvikling, men i høj grad også af indkomstudviklingen på landsplan pga. tilskuds- og udligningsordningen. Det bemærkes, at der også for 2015 gælder en skattesanktion. Skattesanktionen indebærer, at hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes i 2015 i forhold til 2014, vil 75 procent af merprovenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 procent og i det fjerde år 25 procent. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud (se også afsnittet om aftale om den kommunale økonomi 2015). Det bemærkes, at kommunerne samlet set har sænket skatterne i 2015. UDSKRIVNINGSGRUNDLAG Hvert år besluttes om der skal anvendes statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning. Der foretages ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for budgetåret. Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende i forhold til den faktiske udvikling tre år efter. Som en del af aftalen om den kommunale økonomi for 2015 var der afsat to ”skattepuljer”. Disse puljer skal bidrage til, at understøtte fleksibilitet i den kommunale skatteudskrivning, således at flere kommuner kan ændre skattesatserne i 2015, uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Den ene pulje, som vedrører tilskud til indtægtstabet ved at sænke skatten, finansieres af staten. Den anden pulje vedrører ramme på 150 mio. kr. til skatteforhøjelser og fordeles efter ansøgning på baggrund af kommunens strukturelle og økonomiske behov. 31 kommuner har nedsat skatten med samlet 299 mio. kr. 5 kommuner forøger skatteprovenuet med samlet 113 mio. kr. Det giver samlet set et fald i det kommunale skattetryk på 186 mio. kr. Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal kommunerne samlet set holde skatterne i ro i 2015 i forhold til i 2014. Dermed overholder kommunerne – med en pæn margin – denne aftale, hvorfor der ikke udløses nogen sanktion. Kommunens skøn over udviklingen i provenuet af selskabsskatter tager udgangspunkt i landsprognosen fra KL korrigeret med forventede efterreguleringer. Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til udligning er 1.297 mio. kr. i 2015. inkl. en positiv efterregulering på 80 mio. vedr. 2012. Reelt er kommunens bruttoudgift til udligning til andre kommuner på ca. 2,2 mia. kr., hvis der medregnes at Gentofte Kommune mister et betydeligt bloktilskud som følge af udligningen. Gentofte Kommunes beregnede andel af statstilskuddet udgør i alt 147 mio. kr. i 2015, som er fordelt efter befolkningstal. Det skal bemærkes, at 40 mio. kr. af statstilskuddet er betinget, svarende til kommunens andel af den betingede bloktilskudspulje 3 mia. kr. vedr. serviceudgifterne. Den betingede bloktilskudspulje udbetales kun til kommunerne, hvis kommunerne under ét overholder økonomiaftalens serviceramme i budgetterne for 2015. (jf. også afsnit om Aftale om kommunernes økonomi). GENTOFTE-PLAN 2015 Tilskudsberegningen for 2015 er foretaget under forudsætning om et uændret kommunalt skatteniveau i forhold til 2014 med udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, jf. foregående afsnit om indtægter fra skatter. Som en del af tilskud og udligning indgår Gentofte Kommunes andel af det ekstraordinære likviditetstilskud fra Økonomiaftalen på 26,5 mio. kr. i 2015, jf. afsnittet om økonomiaftalen. Renter (netto) Denne budgetpost indeholder renteindtægter af kommunens likvide aktiver og renteudgifter på kommunens lån. Afkast af NESA-midlerne indgår under posten NESA-midler. Driftsudgifter (serviceudgifter) og Driftsudgifter (øvrige udgifter) Serviceudgifter er kommunens udgifter til serviceområderne, skole, dagpasning, ældrepleje, miljø mm. Øvrige udgifter er primært de sociale forsørgelses- og beskæftigelsesudgifter samt udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter til service. Gentofte Kommunes serviceudgifter i budgettet på 3.152 mio. kr. svarer til en for kommunen teknisk beregnet serviceramme for 2015. Det bemærkes, at kommunen kan få en kollektiv økonomisk sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen i budgettet, ligesom den enkelte kommune kan få både en individuel og kollektiv økonomisk sanktion, hvis regnska- TILSKUDS- OG UDLIGNINGSORDNINGERNE Hovedelementer: << Statstilskud (herunder det betingede statstilskud) fordelt efter befolkningstal << Udligning af forskellen mellem kommunens beregnede strukturelle overskud med 58 pct. i forhold til landsgennemsnit og med 27 pct. i forhold til hovedstadsområdet << Det strukturelle overskud er forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter ved anvendelse af en gennemsnitlig skatteprocent og de beregnede udgiftsbehov << Marginal udligning på 92 pct. << Selskabsskatter udlignes med 50 pct. af forskellen til landsgennemsnit << Tilskudsordning til kommuner med høje strukturelle underskud finansieret af øvrige kommuner << Beskæftigelsestilskud << En række mindre særlige tilskuds- og udligningsordninger. GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 31 bet for kommunerne under ét overskrider servicerammen (se endvidere afsnit om økonomiaftalen). Kommunens samlede driftsudgifter (service og overførsler) er bl.a. fremkommet ved, at der er korrigeret med Kommunalbestyrelsens beslutninger, lovændringer og mængdeændringer siden vedtagelsen af budget 2014. Driftsudgifterne på de enkelte målområder er nærmere beskrevet i afsnittene om Mål og økonomi. Pris- og lønstigninger (drift og anlæg) Drifts- og anlægsposterne er for 2015-2018 vist i pris- og lønniveauet for 2015. Posten Pris- og lønstigninger (for drift henholdsvis anlæg) viser de forventede udgifter i 2016-2018 til dækning af pris- og lønstigninger efter 2015 til henholdsvis drift og anlæg. De anvendte pris- og lønskøn kan ses i afsnittet med budgetforudsætninger. Afdrag på lån Afdrag på kommunens lån optaget primært i forbindelse med kommunens ud- og ombygning af plejeboliger mv., til byfornyelse og udbygning af fjernvarmenettet. Det er især udbygningen af fjernvarmenettet, som giver en stigning i afdragene, som betales af brugerne via taksten for fjernvarmen. Strukturelt driftsresultat Se tidligere forklaring. Anlæg ”Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger” viser kommunens samlede bruttoudgifter til anlæg fratrukket anlægsudgifter til forsyningsvirksomheder og udgifter til ældreboliger. Det svarer til den måde, det aftalte anlægsniveau (”=anlægsrammen”) i Økonomiaftalen opgøres på. Det samlede aftalte anlægsniveau i økonomiaftalen for kommunerne under ét udgør 17,5 mia. kr., som det forudsættes, at kommunernes budgetter holder sig inden for. Gentofte Kommune bruttoanlægsudgifter inden for ”anlægsrammen” udgør i budgettet 411 mio. kr. ”Øvrige skattefinansierede anlæg netto” viser de budgetlagte udgifter til ældreboliger fratrukket alle kommunens anlægsindtægter, som primært består af fondstilskud og statstilskud til servicearealer. Resultat forsyningsvirksomheder Denne post indeholder den årlige forskydning i mellemværende med kommunens forsyningsvirksomheder (renovation og fjernvarme) svarende til forsyningsvirksomhedernes nettodrifts- og anlægsudgifter. Den forholdsvise høje udgift skyldes anlægsudgifterne til udbygningen af fjernvarmenettet. Udgiften til udbygningen af fjernvarmenettet modsvares af en lånefinansiering af udbygningen samt et budgetlagt driftsoverskud. Balanceforskydninger Denne post indeholder en række balanceforskydninger, herunder bl.a. kommunens udgift til pensionistlån til betaling af ejendomsskatter og Nordvands afvikling af mellemværende med kommunen. Den høje udgift i 2016 skyldes 2. rate af be- 32 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 talingen for Copenhagen International School, som finansieres af Investeringsbeholdningen. Låneoptagelse Der er i 2015 budgetlagt med låneoptagelse til delvis mellemfinansiering af udbygningen af Skovshoved Havn. Endvidere er der i alle årene 2015-2018 budgetlagt med lån til finansiering af den vedtagne udbygning af fjernvarmen. I 2016-2018 er der ligeledes forventet lånoptagelse til delvis mellemfinansiering af ud- og ombygningen af Bank-Mikkelsens Vej. Kommunens øvrige lånemuligheder anvendes ikke til optagelse af lån, men til frigivelser fra kommunens deponeringsforpligtelser fra tidligere indgåede lejekontrakter for lokaler, jf. kommunens økonomiske politik. Hævet af Investeringsbeholdningen Posten Hævet af Investeringsbeholdningen (NESA-midler) viser størrelsen af den årlige finansiering fra Investeringsbeholdningen samt afkast af beholdningen. Afkastet er budgetteret til 4 mio. kr. i 2015. Det er et betydeligt fald i forhold til tidligere år, hvilket afspejler den lave markedsrente. Finansieringen fra Investeringsbeholdningen er sammensat af: << Frigivelser i 2015 og 2016 som følge af Kommunalbestyrelsen oprindelige strategi for frigivelser af Nesa-midlerne over en samlet tolvårs periode fra år 2005 resulterende i en samlet slutbeholdning på 300 mio. kr. ultimo 2016. << Kommunalbestyrelsen beslutning fra 2014 om, at købet af Copenhagen International School skulle finansieres af Nesa-beholdningen, hvorefter slutbeholdningen i 2016 ville være 214 mio. kr. << Kommunalbestyrelsen beslutning fra 2015 om at se Nesabeholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Gevinsterne fra projekterne tilbageføres løbende til Investeringsbeholdningen. Salget af aktierne i NESA gav et provenu på 5,957 mia. kr. i 2004, hvoraf kommunen skulle betale en afgift til staten på ca. 2,5 mia. kr. Nedenfor er vist udviklingen i beholdningen af NESA-midler/Investeringsbeholdningen inkl. de tidligere deponerede midler, samt for tidligere år den endnu ikke betalte afgift. Udviklingen er baseret på følgende: << Afgiften til staten på 40 procent af salgsprovenuet er betalt ved, at kommunens bloktilskud fra staten blev reduceret fra oktober 2005, og indtil afgiften var betalt i 2012. << Kommunalbestyrelsen oprindelige strategi med frigivelsen over en samlet tolvårs periode fra år 2005 med en større deponeringsfrigivelse i starten af perioden resulterende i en samlet slutbeholdning på 300 mio. kr. ultimo 2016, herunder beslutningen om at købe Copenhagen International School finansieret af Nesa-beholdningen. << Ændringen af Nesa-strategien til en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale med løbende tilbageførelse af gevinsterne fra projekterne til beholdningen. << Der er indfriet gæld og undladt låneoptagelse for i alt ca. 1,25 mia. kr. i 2004-2013. Indfrielsen og den undladte låneoptagelse er finansieret af NESA-midlerne ved frigivelse fra deponeringen. Med udgangen af 2014 skal Gentofte Kommune ikke længere efter loven have deponeret en del af sin Investeringsbeholdning. En andel af beholdningen skal imidlertid dække Gentofte Kommunes øvrige deponeringsforpligtelser primært fra leje af servicearealer ved selvejende ældreboliger. Det er forudsat, at kommunen i 2014-2015 anvender sine uudnyttede lånemuligheder til at nedbringe deponeringsforpligtelsen til nul fra ca. ultimo 2016. Det medfører følgende finansiering fra Investeringsbeholdningen i budgettet: Udviklingen i Nesa-beholdningen (ultimo året) Hævet af investeringsbeholdning Mio. kr. Afkast Frigivelse efter oprindelig Nesa-strategi 2016 2017 2018 -4 -3 -2 -2 6.000 -73 -73 0 0 5.000 Køb af CIS Modernisering og digitaliseringsprojekter -84 -5 -81 4.000 -13 Tilbageførsel af gevinster I alt Hævet af investeringsbeholdning Mio. kr. 2015 -173 Udviklingen i Nesa-beholdningen (ultimo året) Beholdning Afgift 3.000 10 20 2.000 8 18 1.000 0 Sa 200 200 200 200 200 200 201 201 201 201 201 201 201 201 201 lg 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 GENTOFTE-PLAN 2015 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 33 Udviklingen i beholdningen (ultimo året) Mio. kr. Salg 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Frigivelser -631 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 -341 -360 -441 -308 -367 -269 -61 -85 -83 -73 -77 -170 10 20 -180 -892 -229 -249 -254 -224 -256 -205 0 0 0 0 0 0 5.957 5.328 4.807 3.513 2.837 2.312 1.723 1.237 905 603 517 444 367 197 207 227 Gentofte 3.470 2.841 2.499 2.097 1.650 1.374 1.039 777 701 603 517 444 367 197 207 227 Statsafgift 2.487 2.487 2.307 1.416 1.187 461 205 0 0 0 0 0 0 0 Afgiftsbetaling Beholdning 1) – heraf 1) 938 684 Kursreguleret beholdning. Udgifter og indtægter Den overordnede fordeling af kommunens nettoudgifter (driftsudgifter minus driftsindtægter) og finansieringen heraf er vist i lagkagediagrammerne. Et væsentligt udgiftsområde i Gentofte Kommunes budget er betalingen af udligningen til andre kommuner, som udgør 23 procent af kommunens nettoudgifter. Kommunens største serviceområde er forebyggelse, rehabilitering og pleje til ældre mv. Kommunens to andre store serviceområder er skoler samt daginstitutioner og børn og ungeområdet. Gentofte Kommunes indtægter kommer primært fra indkomstskatter fra borgerne, som udgør omkring 80 procent af kommunens indtægter. Indkomstskatterne opkræves med landes næstlaveste skatteprocent på 22,8. Ejendomsskatterne (grundskylden) er fastsat til lovens minimum på 16 promille. Indtægter fra selskabsskatter, dækningsafgift af forretningsejendomme mv. bidrager med ca. 5 procent af indtægterne. 4 procent af kommunens indtægter kommer i 2015 fra forbrug af investeringskapital og kassebeholdningen. Til finansiering af fjernvarmeudbygningen og delvis til finansiering af udvidelsen af Skovshoved havn er budgetlagt med lånoptagelse, som bidrager med ca. 2 procent af indtægterne. Det er lån, som brugerne tilbagebetaler i de kommende år. Det bruges pengene til (mio. kr.) 158 178 495 1.297 329 468 474 1.008 550 730 ■Udligning til andre kommuner 23% ■Forebyggelse, rehabilitering og pleje af ældre 18% ■Skoler13% ■Børn og unge 10% ■Administration, puljer mv. 8% ■Sociale ydelser 8% ■Borgere med handicap 6% ■Veje, miljø mv. 3% ■Kultur og fritid 3% ■Anlæg inkl. fjernvarme 9% Her kommer pengene fra (mio. kr.) 282 225 103 530 4.547 ■Indkomstskat 22,8% 80% ■Ejedendomsskat (grundskyld 16‰) 9% ■Øvrige skatter 5% ■Forbrug af investeringskapital og kassebeholdning m.v. 4% ■Lån til fjernvarmeudbygning mv. 2% 34 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 BUDGETFORUDSÆTNINGER Aftale om den kommunale økonomi 2015 Regeringen og KL indgik den 3. juni 2014 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for 2015. Hovedelementerne i aftalen er: Skat Økonomiaftalen forudsætter, at de samlede kommunale skatter er uændret for kommunerne under ét i 2015. Ellers er der lovhjemmel til at modregne et merprovenu ved en skatteforhøjelse. Forhøjes den samlede kommunale skatteudskrivning (dvs. indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgifter) modregnes provenuet i de kommuner, der øger skatten med et beløb svarende til 75 pct. det første år, 50 procent i andet og tredje år og 25 procent i det fjerde år. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Efter fjerde år er der fuld kollektiv finansiering. Der afsættes to ”skattepuljer”, som skal bidrage til at flere kommuner kan ændre skattesatserne i 2015, uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Den ene pulje er en ramme på 150 mio. kr. til skatteforhøjelser. Det er en forudsætning for skatteforhøjelser, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Den anden pulje er derfor en tilskudsordning på 150 mio. kr. til delvis finansiering af indkomsttabet ved skattenedsættelse. Gentofte Kommunes budget for 2015 er baseret på uændrede skattesatser. Regeringen har i økonomiaftalen tilkendegivet, at den vil øge kommunernes andel af selskabsskatterne, så kommunernes provenu fastholdes, når selskabsskatten sænkes. Serviceudgifter Udgangspunktet for serviceudgifterne i økonomiaftalen for 2015 er serviceudgifterne i aftalen for 2014 tillagt en styrkelse af det nære sundhedsvæsen på 150 mio. kr. Desuden er der i 2015 helårseffekt af det løft til folkeskolen, som indgik i aftalen for 2014. Hertil kommer korrektioner som følge af nye opgaver. Den samlede ramme for serviceudgifterne i alle landets kommuner i 2015 er 234,6 mia. kr. Såfremt kommunerne under ét ved vedtagelsen af budgetterne for 2015 ikke overholder den fastsatte ramme kan Finansministeren reducerer tilskuddet til kommunerne med op til 3 mia. kr. Sanktionen er som udgangspunkt kollektiv, dvs. den enkelte kommune betaler en andel af overskridelsen svarende til kommunens befolkningsandel. Ved en sanktion på 3 mia. kr. svarer det til 39,5 mio. kr. for Gentofte Kommune. Budgetloven fra juni 2012 giver imidlertid Økonomi- og Indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. AFTALE OM DEN KOMMUNALE ØKONOMI 2015 << 3 mia. kr. i 2015 i ekstraordinær likviditetsstyrkelse. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 1 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. << Der er sket en lille udvidelse af serviceramme 2015 i forhold til aftalen for 2014. Serviceudgifterne i 2015 udgør 234,6 mia. kr. Hertil kommer DUT-regulering. << Fortsat sanktioner ved overskridelser af serviceudgiftsrammen og ved skatteforhøjelser: - 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes serviceudgifter under ét holder det aftalte niveau i budgettet - sanktionen i budgettet kan evt. blive individuel. - regnskabssanktion tager udgangspunkt i det aftalte niveau – individuel såvel som kollektiv sanktion - en samlet kommunal skattestigning udløser en individuel sanktion til de kommuner, der øger skatten de første 4 år med en fastsat procent, den resterende procentdel betales af kommunerne under ét. Efter fjerde år er der fuld kollektiv finansiering. << Intet anlægsloft i 2015 – men håndslag på en koordineret indsats. Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er der indført der en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider de økonomiske rammer, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. For 2015 fastsættes rammen svarende til de aftalte serviceudgifter for 2015. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres ”serviceramme”. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes overskridelse af egen ramme. Gentofte Kommunes serviceudgifter i budgettet på 3.152 mio. kr. svarer til en for kommunen teknisk beregnet serviceramme for 2015. GENTOFTE-PLAN 2015 Ekstra finansiering i 2015 Kommunerne får i 2015 et ekstraordinært likviditetstilskud på 3 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 1 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Gentofte Kommune får kun andel af de 2 mia. kr. svarende til 26,5 mio. kr. Overførselsudgifter Kommunernes overførselsudgifter er forudsat til at udgøre 63,9 mia. kr. i 2015, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2015. Som tidligere år er det aftalt, at der gennemføres en midtvejsvurdering af behovet for en regulering i løbet af 2015. Anlægsudgifter Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2015 udgør 17,5 mia. kr.(brutto), hvilket er et fald på 0,6 mia. kr. i forhold til 2014. I henhold til aftalen skal kommunerne foretage en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der er intet loft – og ingen sanktion i 2015. Gentofte Kommune bruttoanlægsudgifter udgør i budgettet 411 mio. kr. Lån Aftalen indeholder bl.a. << En lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner << En lånepulje på 400 mio. kr. til investeringer på det borgerrettede område << Lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale << Låne- og deponeringsfritagelsespulje på 150 mio. kr. til fremme af offentlig-privat samarbejde. GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 35 Sundhed Ligesom i Økonomiaftale 2014 er der i årets aftale fokus på at understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren, så borgerne oplever mere sammenhængende patientforløb. Der er derfor afsat 350 mio. kr. til at opstille fælles målsætninger i sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner. Midlerne finansieres delvist af effektivisering af befordrings- og beredskabsområdet med 100 mio. kr. på hvert område. De resterende 150 mio. kr. finansieres via bloktilskuddet. Beredskab Det er aftalt i økonomiaftalen, at kommunerne skal forenkle organiseringen af beredskabsområdet, så antallet af beredskabsenheder senest 1. januar 2016 nedsættes fra 87 til ca. 20. Parallelt med kommunernes forenkling vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Bloktilskuddet nedsættes med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016. Derudover skal kommunerne frigøre 100 mio. kr. i 2015 og frem til finansiering af løftet på sundhedsområdet. Moderniseringsaftale (bedre ressourceanvendelse) Regeringen og KL er enige om at videreføre moderniseringsaftalen i 2015 og 2016. Moderniseringsaftalen skal frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden 2015 - 2016 fordelt med halvdelen på baggrund af kommunale initiativer og halvdelen på baggrund af statslige regelændringer mv. Midlerne skal blive i kommunerne og anvendes til at udvikle og forbedre den borgernære service. Det fremgår ikke præcist af økonomiaftalen, hvor gevinsterne på moderniseringen skal hentes, men der peges på bl.a. på følgende områder: Omprioriteringspotentiale i jobcentrene, ny organisering af beredskabsområdet og kommunal befordring. Gevinsterne fra beredskabs- og befordringsområdet skal delvist bruges til at finansiere løftet på sundhedsområdet. Aftalen indeholder yderligere en række aftaler og temaer. 36 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for 2015-2018 foretages i faste priser for drifts- og anlægsposterne. Det betyder, at der for alle årene er foretaget et skøn over det forventede pris- og lønniveau i 2015. For hvert af budget-overslagsårene 2016-2018 er der beregnet de forventede yderligere pris- og lønstigninger. Beregningerne er opsamlet under posten ”Pris og lønstigninger’” i resultatbudgettet for henholdsvis drift og anlæg. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Både ved fremskrivningen af lønninger og priser er skønnet fra 2014 til 2015 korrigeret med ændringer i løn og prisskøn to år tilbage. Dvs. at KL’s skøn over løn- og prisudviklingen fra 2014 til 2015 er korrigeret for ændringer i skøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2012 til 2013 og fra 2013 til 2014. Løn KL har på baggrund af overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2013 og skøn over reguleringsordningen skønnet over lønudviklingen i 2015. Da den nye overenskomstperiode er toårig og løber fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2015 har KL for årene 2016-2018 foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,0 pct., der ligger i underkanten af Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for den private lønudvikling for 2015 på 2,2 pct. Lønskøn i procent Fra 2014 2015 2016 2017 Til 2015 2016 2017 2018 Lønudvikling 1,94 2,0 2,0 2,0 2014-2015: KL's skøn februar 2014, øvrige år KL's skøn juni 2014 I budgettet er der afsat tre centrale puljer under Økonomiudvalget: << Pulje til pensionsbidrag ved barsel. Puljen skal anvendes til dækning af udgiften til pensionsbidrag i den ulønnede del af dagpengeperioden under barselsorlov << Pulje til barselsfond. Fonden skal yde tilskud til de øgede nettolønudgifter i forbindelse med barsler << Central lønpulje til uforudsete personaleudgifter. Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL’s skøn over prisudviklingen. Skønnet fra 2014 til 2015 er som nævnt oven for korrigeret med ændringer i priserne to år tilbage. Dvs. at KL’s skøn over prisudviklingen fra 2014 til 2015 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2012 til 2013 og fra 2013 til 2014. Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra 2014 2015 2016 2017 Til 2015 2016 2017 2018 Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) -0,1 1,6 1,6 1,6 El, gas, olie mm. -0,5 1,6 1,6 1,6 Tjenesteydelser 2,4 2,1 2,1 2,1 -0,6 0,9 0,9 0,9 1,8 2,0 2,0 2,0 Entreprenør og håndværkerydelser Indtægter 2014-2015: KL's skøn februar 2014, øvrige år KL's skøn juni 2014 GENTOFTE-PLAN 2015 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 37 Befolkningstallet ventes at stige frem til 2022, hvor kommunen forventes at have lidt over 77.000 borgere. BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR 2014 – 2026 De seneste års høje befolkningstilvækst i Gentofte Kommune ventes at fortsætte, så befolkningstallet vil være steget fra 74.282 ved starten af 2014 til omkring 75.000, når året slutter. Det svarer til en forventet vækst på 0,8 pct. Denne vækst er høj både historisk set og i sammenligning med resten af landet, men mindre end de 1,3 pct. befolkningen i gennemsnit er vokset årligt siden 2008. Befolkningstallet ventes at stige frem til 2022, hvor prognosen forudsiger, at kommunen vil have lidt over 77.000 borgere. OM BEFOLKNINGSPROGNOSEN Hvert år udarbejder Gentofte Kommune en prognose, med et skøn over alderssammensætningen og antallet af borgere i kommunen de kommende 12 år. Prognosen bruges i planlægning og tilrettelæggelse af ydelserne på de store serviceområder og til at vurdere kommunens indtægts- og udgiftsforhold i fremtiden. Grundlaget for prognosen er de sidste fire års tendenser for kommunens borgere i forhold til fertilitet og dødelighed samt flytning ind og ud af kommunen. Beregningen tager udgangspunkt i den eksisterende boligmasse og det forventede nybyggeri. 38 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 Figur: Faktisk og forventet indbyggertal (1998-2026) Indbyggere 78.000 76.000 74.000 72.000 70.000 68.000 66.000 64.000 2026 2024 2022 2020 2018 2016 2014 2012 2010 2008 2006 2004 2002 2000 1998 62.000 Faktisk udvikling Prognose Tabel: Faktisk og forventet indbyggertal (2008-2026) Alder 0 år 2008 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2022 2024 2026 809 690 692 727 724 722 719 716 713 708 696 680 0-2 år 2.459 2.292 2.309 2.299 2.300 2.320 2.304 2.289 2.279 2.257 2.213 2.170 3-5 år 2.600 2.895 2.902 2.896 2.831 2.728 2.701 2.683 2.692 2.649 2.594 2.538 6-15 år 9.407 10.008 10.031 10.129 10.224 10.328 10.437 10.481 10.527 10.517 10.333 10.087 16-24 år 5.838 7.368 7.413 7.555 7.647 7.659 7.568 7.501 7.359 7.217 7.204 7.190 25-39 år 11.173 10.884 11.303 11.230 11.268 11.351 11.431 11.426 11.373 11.340 11.182 10.946 40-54 år 15.936 17.299 17.380 17.566 17.715 17.729 17.659 17.511 17.389 16.739 16.222 15.811 55-64 år 9.522 8.868 8.902 8.935 9.117 9.265 9.432 9.635 9.938 10.572 10.905 10.993 65-84 år 9.559 11.785 11.818 12.150 12.473 12.733 13.014 13.257 13.415 13.842 14.168 14.502 85+ år 2.445 2.179 2.224 2.152 2.141 2.108 2.063 2.047 2.033 2.003 2.093 2.171 Samlet 68.939 73.578 74.282 74.912 75.716 76.221 76.609 76.829 77.004 77.136 76.913 76.410 Antallet af både vuggestue- og børnehavebørn ventes at være stabilt i 2014. Fertiliteten i Gentofte Kommune er i løbet af de sidste tre år faldet til en af de laveste i landet. Denne lave fertilitet betyder, at antallet af vuggestue- og børnehavebørn (de 0-2-årige og 3-5-årige) ventes at falde fra 2015. Samlet peger prognosen på, at der vil være 240 færre 0-5-årige i 2020 end i 2014. Blandt skolebørnene (de 6-15-årige) ventes der betydelig vækst. Prognosen peger således på, at der i 2020 vil være knap 500 flere 6-15-årige i kommunen end i 2014. De unge (16-24-årige) er sammen med de 65-84-årige de aldersgrupper, der ventes at stå for den største vækst de første par år. Men efter 2017 ser antallet af unge ud til at falde. Ser man på gruppen i den erhvervsaktive alder (de 25-64-årige), så kommer der flere borgere. Men fordi alderssammensætningen samtidig ændres, ventes andelen af befolkningen, der er 25-64 år, at falde. De yngste af pensionisterne (de 65-84-årige) er dem, der står for den største forventede vækst, og væksten ser ud til at fortsætte, så langt prognosen rækker. Der ventes således 14 pct. flere 65-84-årige i 2020 end i 2014. Den aldersgruppe, der omvendt står for det største fald, er de ældste af pensionisterne (de 85+årige). Den store stigning i antallet af 65-84-årige ventes således først at give flere 85+årige efter 2020. Tendenser i befolkningens bevægelser Gentofte Kommune er i disse år inde i en periode med høj befolkningstilvækst. Siden 2008 er der i gennemsnit kommet omkring 75 flere borgere hver måned, og kun fire andre kommuner er relativt set vokset mere. Meget af væksten skyldes en form for generationsskifte; Hvor man på landsplan ser, at stadig færre voksne bor i en børnefamilie, er det modsatte gældende for Gentofte Kommune. GENTOFTE-PLAN 2015 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 39 Forventet udvikling i aldersgrupperne Vuggestue- og børnehavebørn Unge og skolebørn 3.000 2.800 11.000 3-5 år 10.000 2.600 9.000 2.400 8.000 2.200 7.000 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 25-39 år 65-84 år 5.000 55-64 år 2.500 85+ år 2015 Nettotilflytningen til kommunen er høj blandt voksne i trediverne og slutningen af tyverne og disse bringer ofte førskolebørn med til kommunen. Samtidig er det typiske billede, at de unge flytter til Københavns Kommune, når de flytter hjemmefra. Disse flyttemønstre påvirker alderssammensætningen i Gentofte Kommune, der sammenlignet med landet som helhed er præget af relativt få unge, relativt mange børnehave- og skolebørn og mange i 40’erne. 0 2014 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2020 7.500 2014 2019 12.500 5.000 2019 10.000 7.500 2018 12.500 40-54 år 15.000 10.000 2018 17.500 2017 15.000 2017 20.000 2016 Pensionister 2016 Erhvervsaktive 2015 6.000 16-24 år 2014 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2.000 0-2 år 6-15 år 40 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 Kommuneplan 2013 har særligt fokus på den fysiske planlægning og arealanvendelse. PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER Kommuneplanrevision Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune er den gældende kommuneplan og en del af Gentofte-Plan. Kommuneplanprocessen indgår som en integreret del af processen for Gentofte-Plan – herunder den årlige evaluering og prioritering – og hvert 4. år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, som grundlag for den efterfølgende kommuneplanrevision. Kommuneplanen har en 12-årig planlægningsperiode, men skal efter planloven revideres hvert 4. år. Udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 begyndte med vedtagelsen af strategi for kommuneplanlægningen, som var indeholdt i Gentofte-Plan 2012 med fokusområder, planforudsætninger, mål og strategier for de kommende års udvikling, herunder en kort opsamling af den hidtidige udvikling og planlægning efter den seneste revision af kommuneplanen. Strategi for kommuneplanlægningen blev vedtaget uden ændringer og forslag til Kommuneplan 2013 blev herefter udarbejdet og sendt i høring primo 2013. Kommuneplanen blev vedtaget den 17. juni 2013. I 2015 vil der blive udarbejdet en ny strategi for kommuneplanlægningen, som vil indgå i Gentofte-Plan 2016, og herefter er planen, at der i 2016 vil foreligge et Forslag til Kommuneplan 2017, hvorefter kommuneplanen forventes vedtaget i 2017. Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 har særligt fokus på den fysiske planlægning og arealanvendelse og supplerer på den måde GentoftePlanen. Kommuneplanen udgør samtidig en selvstændig plan efter planlovens begreb. Kommuneplan 2013 indeholder en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en redegørelse for planen. I kommuneplanen er forskellige elementer, der udfolder visionen – et godt sted at leve, bo og arbejde – samlet i afsnittet Strategi for fysisk planlægning. Endvidere er der en mere detaljeret behandling af de temaer, som Kommunalbestyrelsen har valgt at sætte fokus på, herunder: << << << << << << << Grøn Strukturplan – som løftestang til sundhed og trivsel Planer for kommunens bydele Kulturarven Byens rum – bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Trafikale udfordringer Detailhandel Klimaforandringer og bæredygtig udvikling. Samtidigt indeholder kommuneplanen planlægningsmæssige overvejelser og opgaver, som vil indgå i den 4-årige planperiode. Mulighed for fremtidig byudvikling På kort sigt rummer Gentofte Kommune ingen større byudviklingsområder, men der har i de sidste par år været fokus på en omdannelse af følgende bygninger og områder: << Jægersborg Kaserne – omdannelse til boliger og opførelse af plejeboliger << Kildegårdsvej 71 (tidligere politistation) – omdannelse til boliger og opførelse af rækkehuse << Danmarks Akvarium – fremtidig anvendelse << Vangede Station – opførelse af supermarked, erhverv og boliger i det stationsnære kerneområde (600 m fra station) og trafikomlægning GENTOFTE-PLAN 2015 << Jægersborgområdet – Gentofte Sportspark omdannes og udbygges bl.a. med rulleskøjtehal, skaterhal og multihal. << Skovshoved Havn – udvikling og udbygning af havneområdet. << Posthuset ved Gentofte Station – omdannelse til fitness center << Ibstrup ved Jægersborg Allé med planteskole og rideskole – fornyelse af begge aktiviteter. Der er i de sidste mange år foregået en betydelig byudvikling på Tuborg Nord og Syd, men også på andre arealer er der sket skift i anvendelsen. Følgende arealer (incl. rammeområder i Kommuneplan 2013) er i kommuneplanen reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri: Ordrupdal (3. D4), Ibstrup (4.D2), Sauntesvej (4.D3), og Solsiden (4 D9). Plandokumenter i forbindelse med kommuneplanlægningen Nedenstående dokumenter er gældende for kommuneplanrevisionen, indtil de bliver afløst af nye planer: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, skaber et overblik over gældende nationale mål og krav. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling af Danmark. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Landsplanredegørelse 2013 Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark drejer sig om grøn omstilling og om, hvordan vi skaber nye muligheder i hele Danmark både i de store byer og i småbyregionerne. Den peger på behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der er plads til natur og uspolerede landskaber. Den sætter også retningen for planlægningen af byerne i en mere bæredygtig retning og viser, hvordan man kan bruge planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre. Der er særligt fokus på syv faglige temaer: ”Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet, Danmark i en nordisk og europæisk kontekst, Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi, Byerne – på vej mod bæredygtighed, Udviklingen af Hovedstadsområdet, Landdistrikter i udvikling og Det åbne land”. Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidigt afspejler Landsplanredegørelse 2013 de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning Regeringen vil for sin del for så vidt angår hovedstadsområdet fokusere på hurtigere pendlerforbindelser, udbygning af vejnettet, trafikplan for hovedstadsområdet, S-togs-stationerne og kollektiv trafikløsning i Ring 3. Regeringens forventninger til kommunernes planlægning i hovedstadsområdet er i tråd med Fingerplan 2007, som Gentofte Kommune har inddraget i planlægningen. Fingerplan 2013 har fokus på den grønne og blå planlægning i hovedstadsområdet, klimatilpasning og kvalitet i de grønne GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 41 kiler, grønne bykiler, byomdannelse og ny byudvikling, erhvervsudvikling og lokalisering. Grønne bykiler er et nyt begreb, der introduceres i Fingerplanen, og i Gentofte Kommune drejer det sig om områder, der allerede indholdsmæssigt indgår i kommunens grønne struktur. Det drejer sig om Bellevue Strandpark, Bernstorffsparken, Charlottenlund Skov, Fort og Strandpark samt Gentofte Sø og Brobæk Mose. Fingerplanen skal endvidere fastlægge de overordnede planlægningsmæssige rammer for udbygning af regionshospitalerne og tage stilling til eventuelle mindre justeringer af afgrænsningerne af byfingrene, de grønne kiler og arealreservationerne til transportkorridorer. Formålet med Fingerplanen er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. De nye statslige vandplaner, vil erstatte mål og krav til vandområder og grundvand fra Regionplan 2005. Vandplanerne, der blandt andet skal give renere vand i vandløb, søer og ved kyster, blev sendt i offentlig høring frem til ultimo 2013 og igen i en supplerende høring med høringsfrist til den 26. august 2014. Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet trådte i kraft i november 2008. Landsplandirektivet følger de overordnede principper i Fingerplan 2007 med vægt på et bæredygtigt transportmønster. Landsplandirektivet fastlægger de overordnede rammer for kommunernes fremtidige detailhandelsplanlægning med hensyn til beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m². Den Regionale Udviklingsplan 2012 har fokus på fire tematiske områder som erhverv, uddannelse, klima og trafik. Visionen er, at væksten i hovedstadsregionen skal øges, og at erhvervsliv, stat, kommuner og region skal arbejde tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for, at der i regionen er et internationalt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det skal sikres, at det er de nødvendige kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og der skal være mulighed for, at borgerne får de rette uddannelsestilbud. Om klima anføres, at man vil stå i spidsen for bæredygtig vækst og udvikling og sikre borgerne et godt og sundt liv. Hovedstadsregionen skal gøres mere energieffektiv, klimaberedt og attraktiv. Der skal investeres i infrastruktur og kollektiv trafik. Hovedstaden skal være et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa med en international lufthavn og høj tilgængelighed for både busser, tog og biler. Vækst- og Udviklingsstrategien (VUS) vil afløse Den Regionale Udviklingsplan, som er en fusion af henholdsvis Den Regionale Udviklingsplan og Erhversudviklingstrategien. Den 1. februar 2014 trådte en ny lov om erhvervsfremme i kraft. Centralt i loven er en fusion af de to planer, som hidtil har været udarbejdet hver for sig af hhv. regionsrådene og de regionale vækstfora. 42 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi skal således dække meget bredt; den favner alle områder af den regionale udvikling – fra turisme over uddannelse og beskæftigelse til udvikling af byer og landområder. Regionsrådene har – i samarbejde med de regionale vækstfora – ansvaret for at udarbejde de nye strategier for hver valgperiode. Derudover foreskriver loven, at kommunerne skal forholde sig til Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi i deres arbejde med planstrategien. På samme måde er der også indtænkt en sammenhæng til landsplanarbejdet: På den ene side skal De Regionale Vækstog Udviklingsstrategier udgøre en del af grundlaget for Landsplanredegørelsen – og på den anden side skal strategierne også udarbejdes under hensyntagen til landsplanlægningen. Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Kommuneplan 2013 blev vedtaget den 17. juni 2013. Der er i den forløbne planperiode, indtil vedtagelsen af Gentofte-Plan 2015, udarbejdet 9 lokalplaner og 5 tillæg til kommuneplanen. Boliger, liberale erhverv og institutioner Lokalplan 344 for Kildegårdsvej 71 og kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at udlægge området til boligformål med mulighed for indretning af erhverv og kulturelle institutioner. Lokalplan 346 for et område mellem Alrunevej og Nellikevej Formålet med lokalplanen er at fastlægge bestemmelser om anvendelse, bygningshøjde, bebyggelsesprocent med mere for et område mellem Nellikevej og Alrunevej. Lokalplan 347 for Ermelundshusene Formålet med lokalplanen er at sikre områdets kulturhistoriske værdier og fastholde området som et attraktivt rækkehusområde for helårsbeboelse, herunder sikre de bevaringsværdige bygninger, det bevaringsværdige landskabsbillede og bevaringsværdige beplantninger som ét samlet bymiljø. Lokalplan 356 for Experimentarium og kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at give mulighed for, at Experimentarium kan udbygge deres eksisterende bygning. I lokalplanen fastsættes bestemmelser for bl.a. bebyggelsesvolumen, bygningsdele, udstillingselementer samt parkering. Lokalplan 358 for et område mellem Bernstorffsvej, Kildegårdsvej og Hans Jensens Vej Formålet med lokalplanen er at fastlægge bestemmelser om anvendelse, bygningshøjde, bebyggelsesprocent med mere for et område mellem Bernstorffsvej, Kildegårdsvej og Hans Jensens Vej. GENTOFTE-PLAN 2015 Centerområder Lokalplan 364 – Tema om butiksstørrelser, anvendelse og bevaring i bydelscentrene Formålet med lokalplanen er at supplere bestemmelserne i lokalplanerne for bydelscentrene, fra nr. 209 til 214, med hensyn til butiksstørrelser, anvendelse, cykel p-pladser og bevaring. Erhvervsområder Lokalplan 238.1 for Grusbakken 15, tillæg 1 til lokalplan 238 for et område ved Nybrovej, Sandtoften og Grusbakken og kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2013 Det overordnede formål med lokalplanen er at medvirke til at teleinfrastrukturen udvikles i takt med selskabernes dækningsforpligtelser. Det konkrete formål med lokalplanen er at lovliggøre den opstillede mobilantennemast med tilhørende antenneudstyr og teknikskab på ejendommen Grusbakken 15. Lokalplanforslaget er ledsaget af kommuneplantillæg 7, som udvider anvendelsesbestemmelser for enkeltområde 6.E9 Grusbakken og Sandtoften med teleinfrastruktur med radiokommunikationsformål. Rekreative områder Lokalplan 340 for Skovshoved Havn og kommuneplantillæg 5 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at give mulighed for en udbygning af Skovshoved Havn, således at havnens landarealer kan forøges med 26.900 m² til i alt 89.175 m² med mulighed for etablering af ca. 325 nye bådpladser. Lokalplan 357 for Gentofte Sportspark Midt Formålet med lokalplanen er at anlægge en sportshal, en opvisningsbane med tilhørende tribuner, atletikfaciliteter samt diverse boldbaner i forbindelse med den centrale del af Gentofte Sportspark. Lokalplanen har til formål at udvikle området til en attraktiv sportspark, at give mulighed for opførelsen af ovennævnte idrætsanlæg samt at bevare områdets grønne præg herunder karaktergivende beplantning. Klimatilpasning Kommuneplantillæg 2 til Kommuneplan 2013 – Klimatilpasning Kommuneplantillægget er et supplement til kommuneplanens beskrivelse af klimatilpasning med en kortlægning af risiko for oversvømmelse fra skybrud og havstigning samt en udpegning af 9 risikoområder. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem en langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. GENTOFTE-PLAN 2015 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 43 Arealanvendelse, 2014 Boliger efter anvendelse, 2014 ■Boligområder 62,3% ■Blandet bolig og erhverv 0,0% ■Erhvervsområde3,0% ■Område til butiksformål 2,5% ■Rekreation/fritidsformål22,0% ■Offentlige formål 8,1% ■Tekniske anlæg 2,1% ■Etageboligbebyggelse61,9% ■Parcelhuse31,0% ■Række-, kæde- og dobbelthuse 7,0% ■Døgninstitutioner0,0% ■Anden helårsbeboelse 0,1% ■Kollegier0,1% ■Uoplyst0,01% Arealanvendelse Gentofte Kommunes samlede areal er 2.555 ha (ca. 26 km²). Fordelingen mellem forskellige planlagte hovedanvendelser fremgår af ovenstående diagram. Boligstruktur Der er ca. 35.400 boliger i 2014. Etageboliger udgør ca. 62 pct. og enfamiliehuse, række-kæde- og dobbelthuse udgør ca. 38 pct. af boligmassen. Beskæftigede efter pendling – Gentofte Kommune 2013 Beskæftigede efter pendling – Region Hovedstaden 2013 ■Over 50 km ■40-50 km ■30-40 km ■20-30 km ■10-20 km ■5-10 km ■Indtil 5 km ■Ingen pendling 2,4% 0,4% 1,7% 4,1% 23,8% 33,8% 25,1% 8,8% Pendling og beskæftigelse Ca. 92 pct. af de beskæftigede i Gentofte Kommune har en daglig pendlingsafstand, der ligger indenfor 20 km, og ca. 34 pct. har kun op til 5 km til arbejdspladsen. Knap 6 pct. har mere end 20 km, og ca. 3 pct. har mere end 40 km til arbejde. I forhold til borgerne i den samlede hovedstadsregion har borgerne i Gentofte Kommune generelt kortere afstand til arbejdspladsen. Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er ca. 37.000 i 2013. Der er gennem en årrække primært kommet flere arbejdspladser i forbindelse med udbygningen af Tuborg Nord og Syd. ■Over 50 km ■40-50 km ■30-40 km ■20-30 km ■10-20 km ■5-10 km ■Indtil 5 km ■Ingen pendling 3,2% 1,8% 4,0% 8,4% 21,0% 23,0% 33,0% 5,6% Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det samlede antal erhvervsaktive borgere i Gentofte Kommune udgør ca. 35.845. Af de erhvervsaktive borgere er ca. 10.075 beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca. 25.770 udpendlere er ca. 14.350 beskæftiget i Københavns og Frederiksbergs Kommuner og ca.10.100 hovedsageligt beskæftiget i resten af Hovedstadsregionen. Omkring 26.780 har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen. 44 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 Indpendling efter branche i Gentofte Kommune i 2013 Udpendling efter branche i Gentofte Kommune i 2013 ■Offentlig administration, undervisning og sundhed 36,2% ■Finansiering og forsikring 5,3% ■Handel og transport mv. 15,8% ■Bygge og anlæg 6,0% ■Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 10,0% ■Erhvervsservice16,0% ■Ejendomshandel og udlejning 2,4% ■Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,0% ■Kultur, fritid og anden service 4,6% ■Information og kommunikation 3,74% ■Uoplyst aktivitet 0,0% ■Offentlig administration, undervisning og sundhed 31,6% ■Finansiering og forsikring 7,4% ■Handel og transport mv. 20,0% ■Bygge og anlæg 2,2% ■Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7,7% ■Erhvervsservice15,6% ■Ejendomshandel og udlejning 2,2% ■Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,1% ■Kultur, fritid og anden service 5,1% ■Information og kommunikation 8,36% ■Uoplyst aktivitet 0,0% Udvikling i ind- og udpendling til/fra Gentofte Kommune 1994 – 2013 Antal personer (dagligt) 30.000 Udpendling: I alt 25.000 20.000 Indpendling: I alt 15.000 10.000 5.000 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 0 GENTOFTE-PLAN 2015 Erhvervsaktive borgere fra Gentofte Kommune fordelt efter branche i 2013 ■Offentlig administration, undervisning og sundhed 30,8% ■Finansiering og forsikring 6,2% ■Handel og transport mv. 19,9% ■Bygge og anlæg 2,5% ■Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6,5% ■Erhvervsservice17,5% ■Ejendomshandel og udlejning 2,3% ■Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,1% ■Kultur, fritid og anden service 5,4% ■Information og kommunikation 7,4% ■Uoplyst aktivitet 1,36% GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 45 46 | GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2015 STYRING I GENTOFTE KOMMUNE Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget og kommuneplanlægning. Målområder, økonomiske rammer og bevillinger I Gentofte Kommune er der seks politiske udvalg, som får en bevilling. Hvert af de seks udvalg har således en økonomisk ramme at råde inden for. Rammen er teknisk fastsat som udvalgets forventede udgifter fratrukket indtægterne, dvs. en nettobevilling. Teknik og Miljøudvalget har dog to bevillinger, idet målområdet Teknik og Miljø bevillingsteknisk er adskilt i et skatte- og takstfinansieret område. Styringen af kommunens enkelte institutioner og områder er baseret på mål- og rammestyring. Under hvert udvalg er der mål- og budgetområder, som kommunens aktiviteter og budget er opdelt i. Bevillingen til Gentofte Ejendomme vises særskilt, men er en del af udvalgets bevilling. Opfølgning for Gentofte Ejendomme vil ske særskilt på tværs af udvalgene. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. BEVILLING En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til et fagudvalg til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. MÅL Et mål er et udtryk for, hvilket resultat og virkning der skal nås og hvornår. MÅLOMRÅDER Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter i naturligt sammenhængende grupper. Nogle målområder går på tværs af budgetområder. BUDGETOMRÅDER Budgetområder opdeler budgettet på formål. Mål- og budgetområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. GENTOFTE-PLAN 2015 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER | 47 Styringshierarki: Mål- og budgetområder Vision for kommunen Tværgående politikker og strategier Bevilling T&M takstfin. T&M skattefin. KuF Målområde Vision og mål Budgetområde Økonomisk ramme Teknik og miljø Forsyning Park og Vej/ Klima mv. BoS Idræt og fritid Kultur og bibliotek Idræt og Fritid Kultur og Bibliotek Su Børn og unge Skole og Fritid Dagtilbud for småbørn Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. Driftsbudgettet er opdelt i budgetområder. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet et eller flere budgetområder med et budgetbeløb, som administrationen skal overholde over for fagudvalget. Fagudvalget kan inden for den givne bevilling selv flytte beløb fra et af udvalgets mål- eller budgetområder til et andet af udvalgets mål- eller budgetområder. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg og budgetområder af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på budgetområderne. Ligesom Gentofte Ejendomme kan flytte midler mellem budgetområder. Forebyggelse og sundhedsfremme Sociale institutioner EBu Øu Borgere med handicap mv. Forebyggelse, rehabilitering og pleje Arb. marked og overførselsindkomst Administration mv. Borgere med handicap mv. Forebyggelse, rehabilitering og pleje Arb. marked og overførselsindkomst Administration mv. Intern styring af områder og institutioner Institutioners og områders ansvar for og kompetence i økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder, at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsbudgettering og lønstyring. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men alene en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. I forbindelse med budgetvedtagelsen gives der anlægsbevilling til en række tilbagevendende anlægsprojekter og -puljer. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed. 48 | MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2015 MÅL OG ØKONOMI På de følgende sider er der for alle kommunes målområder beskrevet visioner og mål for området sammen med den økonomiske ramme for området. Jf. det foregående afsnit er der for hvert målområde et eller flere budgetområder med et budgetbeløb, som er bindende for administrationen i forhold til fagudvalget. I beskrivelsen på de følgende sider indgår endvidere det overordnede budgetgrundlag i form af en række nøgletal. Yderligere nøgletal om Gentofte Kommune kan ses på kommunens hjemmeside. Oversigten neden under viser fordelingen af kommunens driftsbudget på de enkelte budgetområder og udvalg. Beløbet for hvert udvalg udgør udvalgets bevilling. Som nævnt i afsnittet om Styring i Gentofte Kommune vil opfølgningen på bevillingerne foregå ekskl. udgifter til Gentofte Ejendomme, som opfølges samlet under ét. Oversigten nedenfor viser driftsbevillinger og budgetbeløb med og uden udgifter til Gentofte Ejendomme. BUDGETOMRÅDER Budgetområder opdeler budgettet på formål. Budgetbeløbet for hvert budgetområde skal administrationen overholde overfor fagudvalget. Driftsbevillinger (nettobevilling i fed) med specifikation på budgetområder Med og uden udgifter under Gentofte Ejendomme (GE) Oprindeligt årsbudget 2015 I alt Gentofte Ejendomme Område ekskl. Gentofte Ejendomme 3.874.460 141.135 3.733.325 Teknik og miljø, brugerfinansieret -19.404 0 -19.404 Teknik og miljø, skattefinansieret 159.521 3.917 155.604 Kultur- og fritidsudvalget Beløb i 1.000 kr. Driftsbevillinger i alt 157.767 22.323 135.444 Idræt og Fritid 85.816 14.313 71.503 Kultur og Bibliotek 71.951 8.010 63.941 1.279.701 67.130 1.212.571 Skole og Fritid Børne- og skoleudvalget 729.712 41.851 687.861 Dagtilbud for småbørn 383.698 15.606 368.092 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge 169.449 2.776 166.673 Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge -3.158 6.897 -10.055 1.337.207 7.913 1.329.294 329.429 14.626 314.803 1.007.778 -6.713 1.014.491 Erhvervs- og beskæftigelsesudvaget 467.951 0 467.951 Arbejdsmarked og overførselsindkomster 467.951 0 467.951 Økonomiudvalget 473.717 39.290 434.427 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme 473.717 39.290 434.427 Beredskabskommissionen 18.000 562 17.438 Beredskab Gentofte 18.000 562 17.438 Det sociale udvalg Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Forebyggelse, rehabilitering og pleje GENTOFTE-PLAN 2015 TEKNIK OG MILJØ | 49 TEKNIK OG MILJØ VISION I dialog med borgere og brugere skaber Gentofte Kommune omgivelser for menneskers udfoldelse ved at udvikle infrastrukturer, grønne ressourcer og fysiske rammer med fokus på bæredygtighed, æstetik, trivsel og sikkerhed. FORSYNING Affald og Genbrug 2015 bliver et spændende år for Affald og Genbrug, hvor der for alvor vil være fokus på større genanvendelse og bæredygtige løsninger. Den nye genbrugsstation er i fuld drift, og 2015 vil blive brugt på at optimere driften. Genbrugsstationen skaber nye muligheder for at øge genanvendelsen og betyder, at det bliver lettere for borgere og erhvervslivet at komme af med affaldet, når dette er sorteret rigtigt. Der er lagt stor vægt på, at genbrugsstationen er moderne, energi- og klimarigtig og fremtidssikret i mange år frem. Formidlingscenteret vil blive udnyttet intensivt og vil blomstre i 2015 med mange læringsforløb for børn og unge. I 2015 vil det nye affaldssystem være fuldt implementeret hos alle villaer og rækkehuse og fokus rettes mod at driftsoptimere indsamlingen i dialog med borgerne. Villaer og rækkehuse har alle fået nye beholdere til restaffald og til papir og glas. I 2015 skal der tages stilling til, om systemet skal udvides med et tilbud til husstandene om at få en særskilt beholder til plast og metal. Det nye indsamlingssystem vil i 2015 samtidig være udrullet hos mange etageboliger. Det nye system er et tilbud BESKRIVELSE AF OMRÅDET Forsyningsområdet omhandler: Affald og genbrug: << 1 genbrugsstation << 130 flaske- og 150 aviskuber << 60 batterikuber << Afhentning af dagrenovation, genbrugsbeholder til papir og glas, miljøboks, storskrald og haveaffald fra ca. 20.000 enfamilieboliger. Fjernvarme: << 107 km fjernvarmeledninger << 3 vekslerstationer << 3 spidslaststationer << De seks stationer har en samlet effekt på ca. 200 MW. til etageboligerne og skal tilpasses det enkelte boligselskabs behov og fysiske muligheder. Samtidig får etageboligerne mulighed for at få installeret miljøskabe til farligt affald, og viceværter og ejendomsadministratorer får mulighed for at komme på kursus vedrørende håndtering af det farlige affald. I 2015 vil det nye tilbud om levering af en kompostbeholder til borgere med haveboliger overgå fra forsøgsordning til fuld implementering. Genbrugsstationens formidlingscenter vil i 2015 blive brugt intensivt til læringsforløb for børn og unge. 50 | TEKNIK OG MILJØ GENTOFTE-PLAN 2015 Gentofte Kommunes pladser og gader skal fremstå rene og velholdte. ’Ren by – hver dag’ Gentofte Kommune skal være en ren kommune, som fremstår renholdt og vel vedligeholdt. Pladser, fortove, gadeforløb, parker, strande og havne skal være indbydende at færdes og opholde sig i. Fjernvarme I 2015 udbygges fjernvarmenettet fortsat i store dele af kommunen, hvilket giver flere borgere mulighed for billig og miljørigtig fjernvarme, som generelt nedsætter CO²-udledningen i kommunen. Derfor vil Gentofte Kommune indlede et samarbejde om projekt ”Ren by – hver dag” med foreninger, borgere, frivillige, institutioner og andre interessenter. Samarbejdet skal afdække behov og gode initiativer, der kan motivere os alle til at tage medansvar for en ren kommune. Ud over den mindre CO²-udledning giver udbygningen af fjernvarmenettet også store energibesparelser. Alene i 2015 forventes energibesparelsen ved årets udbygning at svare til varmeforbruget i ca. 500 standardhuse. I 2015 vil der ud over udbygningen af fjernvarmenettet blive arbejdet på udnyttelse af energi og ressourcer på tværs af kommunegrænserne, så Gentofte Kommune også aktivt kan være en del af omstillingen til fremtidens energisystem. Gentofte Kommune er medejer af Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og arbejder her igennem på, at andelen af vedvarende energi i fjernvarmen øges, så CO²udledningen fra fjernvarmen i kommunen kan blive endnu lavere. Dette vil bl.a. ske ved yderligere anvendelse af biomasse til produktion af fjernvarme. Udbygning af fjernvarmenettet fortsættes i 2015. GENTOFTE-PLAN 2015 PARK OG VEJ Der er udarbejdet en Grøn Strukturplan, som sætter fokus på de grønne ressourcer i Gentofte Kommune. Parkområdets primære mål er kontinuerligt at udvikle og vedligeholde kommunens grønne områder og strande bedst muligt og samtidig optimere driftsløsninger til glæde for borgerne. Indsatsen planlægges og prioriteres, så områderne tilbyder varierede rekreative oplevelsesmuligheder for alle. Udviklingen sker i samarbejde med borgerne, fritidsklubberne, grundejerforeninger m.fl. På kommunens kirkegårde er fokusområderne service, vejledning og information. Det er essentielt at sikre pårørendes oplevelse af kirkegården som et fredfyldt sted. En stor andel af de besøgende på kirkegårdene benytter kirkegårdene som grønne rekreative områder, under hensyntagen til områdets primære funktion. I samarbejde med Nordvand gennemføres der i 2015 en klimasikring af Gentofterenden for at kunne forebygge oversvømmelse, men samtidig sikre naboerne en mulighed for bevægelse langs det grønne strøg. En central opgave på vejområdet i 2015 og de kommende år er den fortsatte renovering af kommunens veje, især klasse 1 og 2 veje, cykelstier og fortove samt broer og tunneler. Arbejdet sker i tæt koordination med forsyningsområdets renovering af vand-, fjernvarme- og kloakledninger, som er bevæggrund for den storstilede indsats. Med afsæt i ”Trafikpolitik 2009” har Kommunalbestyrelsen vedtaget Trafiksikkerhedsplan 2012-2018. Trafiksikkerhedsplanen har til formål at forbedre trafiksikkerheden, fremkommeligheden og trygheden for trafikanterne i Gentofte Kommune. TEKNIK OG MILJØ | 51 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Inden for Park og Vej varetages udvikling, vedligeholdelse og drift af: << << << << Grønne områder og kirkegårde Veje, fortove og cykelstier Skovshoved og Hellerup Havn Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping. Endvidere varetager Park og Vej følgende centrale opgaver: << Udarbejdelse og udmøntning af Trafiksikkerhedsplaner << Koordinering af kollektiv trafik << Vintervedligeholdelse << Begravelser (drift af kapeller på Gentofte og Mariebjerg kirkegårde). Hvert år udarbejdes en principiel årsplan over, hvilke forbedringsprojekter af trafiksikkerheden der skal gennemføres. I maj 2015 indvies det nye havnebassin i Skovshoved Havn, og i løbet af efteråret vil de nye indvundne landområder kunne tages i brug. Bastionen ved Bellevue Strand bliver forskønnet, og der bliver bedre muligheder for parkering og rekreativ udfoldelse på området. Gentofte Kommunes kirkegårde skal fremstå som grønne og rekreative områder. 52 | TEKNIK OG MILJØ GENTOFTE-PLAN 2015 BESKRIVELSE AF OMRÅDET << Koordinering af indsatsen for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift og gennemførelse af borger- og virksomhedsrettede initiativer, som understøtter en bæredygtig adfærd << Koordinering af arbejdet for opnåelse af klimamål om reduktion af kommunens egen CO²-udledning med 2 pct. om året og reduktion af udledningen fra kommunen som geografisk område med 12 pct. i 2020 sammenlignet med 2007 << Koordinering af en tværgående indsats for at tilpasse kommunen til de klimaforandringer, der vil komme, i form af mere og kraftigere regn, øget havvandstand, højere temperatur samt mere og kraftigere vind << Naturbeskyttelse i form af myndighedsbehandling og myndighedskontrol << Beskyttelse af grundvandsressourcen ved indsatsplanlægning og myndighedskontrol med indvinding af grundvand << Forebyggelse af jordforurening samt effektiv behandling af sager, hvor forurening er sket I 2015 gennemføres der en klimasikring af Gentofterenden i samarbejde med Nordvand. KLIMA, NATUR OG MILJØ Gentofte Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune og tage sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til internationale klimaaftaler. I 2010 vedtog kommunen en klimaplan for 2010-20, hvor vision og mål for kommunens klimaindsats blev fastlagt. I 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny strategi for en bæredygtig udvikling 2012-2015. Strategien er fulgt op af en årlig bevilling på 1,0 mio. kr. i 2013 til 2015 til at øge de borger- og virksomhedsrettede aktiviteter om klima og bæredygtighed. Strategien føres ud i livet gennem årlige indsatsplaner, hvor involvering af borgere og virksomheder i håndtering af de øgede regnmængder og i reduktion af energiforbrug er centrale fokusområder i 2015. Spildevandsplanen er i samarbejde med Nordvand blevet revideret i 2014 og forventes endeligt vedtaget i starten af 2015 efter en offentlig høring. Spildevandsplan 2015-2018 har gennem renovering og udbygning af spildevandssystemet til formål at mindske oversvømmelser og begrænse overløb til vandområderne, herunder Øresund, hvor badevandskvaliteten vil blive forbedret. << Gennemførelse af bæredygtighedsaktiviteter for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift samt borgerrettede projekter i samarbejde med den grønne guide << Miljøtilsyn med borgeres og virksomheders overholdelse af lovgivningen bl.a. i forbindelse med udledning af kemiske stoffer, spildevand, støj, lugt og støv. Grundvandsbeskyttelsen er en vigtig og central opgave for kommunen, da 85 pct. af kommunens drikkevandsforbrug hentes indenfor kommunens egne grænser. Kommunen udarbejder sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune en indsatsplan til grundvandsbeskyttelsen. Gentofte Kommune har udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2013; Klimatilpasning for Gentofte Kommune. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringer. De konkrete indsatsområder, som skal sikre, at målene nås, fremgår af kommuneplanstillægget. GENTOFTE-PLAN 2015 TEKNIK OG MILJØ | 53 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Økonomisk, miljø- og samfundsmæssig bæredygtighed indtænkes i opgaveløsningen lige fra planlægning til projekt, udførelse, drift og genanvendelse 2. Æstetik og klimatilpasning indtænkes i vedligeholdelsen og udviklingen af kommunens fysiske rammer 3. De fysiske rammer og infrastrukturer indrettes, så borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert 4. Byens rum indrettes, så det fremmer borgeres og brugeres muligheder for varieret motion og fysisk udfoldelse 5. Borgere og brugere inddrages løbende i opgaveløsningen – herunder via digitale medier Gentofte Kommune ønsker at skabe og bevare byrum med vægt på de særlige kvaliteter, som kendetegner de enkelte bydele og kommunen som helhed. Gentofte Kommune fornyr bydelscentrene i Vangede, Gentofte, Ordrup, Hellerup, Charlottenlund og Dyssegård. 54 | TEKNIK OG MILJØ GENTOFTE-PLAN 2015 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Forsyning Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Fjernvarme 181.125 -182.383 217.714 -224.551 232.527 -247.330 250.856 -272.452 267.911 -292.930 285.735 -314.292 Renovation 76.789 -89.687 90.594 -92.445 86.498 -91.099 86.498 -91.099 86.498 -91.099 86.498 -91.099 Hele 1.000 Budgetoverslag 2017 2018 257.914 308.308 319.025 337.354 354.409 372.233 -272.070 -316.996 -338.429 -363.551 -384.029 -405.391 -14.156 -8.688 -19.404 -26.197 -29.620 -33.158 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 27.349 -9.315 29.185 -9.158 28.959 -9.323 28.959 -9.323 28.859 -9.323 28.859 -9.323 Vej 133.955 -6.849 125.067 -5.351 126.801 -5.445 142.301 -5.445 129.801 -5.445 129.801 -5.445 Kirkegårde 18.425 -11.192 17.782 -12.499 17.476 -11.722 17.476 -11.722 17.476 -11.722 17.476 -11.722 4.405 -5.502 5.185 -5.035 5.274 -5.126 5.274 -5.126 5.274 -5.126 5.274 -5.126 Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Park og Vej Hele 1.000 Park Havne Budgetoverslag 2017 2018 3.083 3.441 3.244 3.244 3.244 3.244 Udgifter i alt 187.217 180.660 181.754 197.254 184.654 184.654 Indtægter i alt -32.858 -32.043 -31.616 -31.616 -31.616 -31.616 Netto 154.359 148.617 150.138 165.638 153.038 153.038 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 7.596 -57 1.154 -51 1.910 -51 1.073 -51 1.073 -51 1.073 -51 0 6.273 6.394 5.884 5.884 5.884 Gentofte Ejendomme Klima, Natur og Miljø Hele 1.000 Myndighedsopgaver Administration af myndighedsopgaver Budgetoverslag 2017 2018 451 460 457 457 457 457 1.510 -1.858 1.637 -1.884 1.636 -1.636 1.636 -1.636 1.636 -1.636 1.636 -1.636 579 675 673 673 673 673 Udgifter i alt 10.136 10.199 11.070 9.723 9.723 9.723 Indtægter i alt -1.915 -1.935 -1.687 -1.687 -1.687 -1.687 8.221 8.264 9.383 8.036 8.036 8.036 Grøn guide Rottebekæmpelse Gentofte Ejendomme Netto GENTOFTE-PLAN 2015 TEKNIK OG MILJØ | 55 INVESTERINGER Forsyning Hele 1.000 Netto Investeringer Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 260.811 101.668 93.400 93.400 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Budgetoverslag 2017 2018 81.265 58.100 63.790 48.100 32.800 29.800 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Budgetoverslag 2017 2018 12.402 14.600 4.600 24.600 Budgetoverslag 2017 93.400 2018 93.400 Park og Vej Hele 1.000 Netto Investeringer Klima, Natur og Miljø Hele 1.000 Netto Investeringer 0 BUDGETGRUNDLAG Forsyningsområdets opgaver er brugerfinansierede. Taksterne godkendes af Kommunalbestyrelsen. Forsyningen skal hvile i sig selv over en årrække. Budgetgrundlaget på det skattefinansierede område er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 5.000 Grafen viser en lille stigning i nettodriftsudgiften pr. indbygger fra regnskab 2012 til regnskab 2013. Det viste fald fra regnskab 2013 til budget 2015 skyldes primært en stigning i indbyggerantallet. 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 0 56 | TEKNIK OG MILJØ GENTOFTE-PLAN 2015 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nettodriftsudgift pr. indbygger kr. skattefinansieret 2.095 2.239 2.143 2.129 Drift af Vej, pr. indbygger, kr. 1.694 1.815 1.675 1.650 – Heraf vejbelysning 178 183 181 183 – Heraf kollektiv trafik 578 596 579 524 – Heraf vintertjeneste 107 138 67 66 237 253 274 262 Drift af Kirkegårde pr. indbygger, kr. 84 102 84 90 Drift af Klima, Natur og Miljø pr. indbygger, kr. 96 124 108 125 -16 -15 2 2 50.750 53.551 Solgt fjernvarme (graddagskorrigeret), TJ pr. år 1.247 1.296 Anlægsudgifter pr. indbygger skattefinansieret, pr. år 1.138 1.315 995 913 850 3.662 1.392 1.247 Anlægsudgifter pr. indbygger i alt, pr. år 1.988 4.977 2.387 2.160 Anlæg – renovering af veje, m. pr. år 2.855 1.152 - - Anlæg – renovering af fortove, m. pr. år 2.399 4.378 - - Anlæg – renovering af cykelstier, m. pr. år 4.206 2.630 - - Anlæg – nye cykelstier, m. pr. år 1.371 92 - - Faste priser (2015-niveau) Drift af Park pr. indbygger, kr. Drift af Havne pr. indbygger, kr. Samlede affaldsmængder, ton pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger takstfinansieret, pr. år GENTOFTE-PLAN 2015 IDRÆT OG FRITID | 57 IDRÆT OG FRITID VISION Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune vægter et sundt og et aktivt fritidsliv. Der skal være let adgang til områder, der indbyder til bevægelse og målrettede idræts- og fritidstilbud for alle. Gentofte Kommune har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud i foreninger og oplysningsforbund, som henvender sig til børn og unge, voksne og pensionister. Tilbuddene støttes økonomisk af kommunen via folkeoplysningslovens bestemmelser og Kommunalbestyrelsens beslutninger. I Gentofte Kommune skal alle borgere kunne tiltrækkes og fastholdes i at udøve idræt og motion, fordi det i høj grad påvirker borgernes sundhed og udviklingen af sociale og personlige kompetencer samt læring positivt. Derfor er der hele tiden fokus på at udvikle de fysiske rammer, så de imødekommer borgernes behov. Dette sker i løbende dialog med kommunens børn, unge, skoler, fritidstilbud og foreninger. Nye organisationsformer og fleksible træningstider er eksempler på tiltag, der øger mulighederne for fleksibelt brug af de eksisterende faciliteter. Området omfatter Idræts- og bevægelsespolitikken, Folkeoplysningspolitikken samt Eventstrategien for idræt. Idræts- og bevægelsespolitikken Med Idræts- og bevægelsespolitikken ønsker Gentofte Kommune at styrke idræts- og motionsområdet, både hvad angår aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af idrætsfaciliteter. Idræts- og bevægelsespolitikken har fire målgrupper: bevægelse og motionsidræt, idræt og motion for særlige målgrupper, eliteidræt og foreningsidræt. I 2013 er der udarbejdet nye mål og indsatser, som skal gælde frem til og med 2016. Bevægelse og motionsidræt For at skabe de bedste muligheder for alle borgere for at bevæge sig i hverdagen vil et fokusområde de kommende år være, i dialog med forskellige brugergrupper, at synliggøre og inspirere til brug af nærområdets faciliteter, parker mv. samt indrette byens rum således, at det opfordrer til fysisk aktivitet. Ligeledes vil der i 2015 fortsat udvikles nye fleksible idrætsaktiviteter for borgerne i forbindelse med ”Kom og vær med”. Et særligt indsatsområde de kommende år vil ligeledes være, i tråd med den nye skolereform, at inddrage foreningslivet i skoledagen. Allerede i 2014 er der etableret en arbejdsgruppe med deltagelse af både skoler og foreninger, som skal udvikle initiativer for et øget samarbejde mellem netop skole og for- BESKRIVELSE AF OMRÅDET I Gentofte Kommune er der en bred vifte af fritidstilbud og faciliteter. Gentofte Kommune samarbejder med: << << << << 55 idrætsforeninger 18 spejdergrupper 9 øvrige foreninger 14 oplysningsforbund. om tilbud i form af idræts- og fritidsaktiviteter samt folkeoplysende undervisning til kommunens borgere i egne og kommunale faciliteter/lokaler. Faciliteterne omfatter bl.a.: << << << << << << << 46 haller, idrætslokaler og gymnastiksale 2 svømmehaller 2 ishaller 46 tennisbaner 20 spejderhytter 10 ridebaneanlæg En lang række boldbaner på Gentofte Stadion og andre klubanlæg. Kommunens svømmehal, Kildeskovshallen og Gentofte Stadion drives henholdsvis efter intern kontrakt med Kultur- og Fritidsudvalget og en selvforvaltningsaftale med Kommunalbestyrelsen. Herudover indgår området i udviklingen af: << << << << Fem idræts-GFO’er Idrætsskolen på Bakkegårdsskolen Særlige idrætsgymnasieordninger på 3 gymnasier Fodboldklassen Fulton. eningsliv. I forlængelse heraf sættes der fra skoleåret 2014/2015 et forsøg i gang, i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, hvor foreninger er med til at tilbyde idrætscamps som valgfag i udskolingen. Alle børn og unge mellem 0 og 18 år skal bevæge sig en time om dagen, hvortil både skoler, institutioner og foreninger kommer til at spille en aktiv rolle. I 2014 blev de første uddannelsestiltag for bevægelsespersonalet på skoler og institutioner igangsat for at sikre, at den øgede bevægelse er af høj kvalitet og bygger på alderssvarende aktiviteter. Ligeledes fortsætter udviklingen af de fem idræts-GFO’er. 58 | IDRÆT OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2015 De sidste års bestræbelser på at udvikle et godt talent- og elitemiljø i Gentofte Kommune har gjort, at vi i dag har rigtig mange foreninger og udøvere i kommunen, som præsterer på højeste niveau. For fortsat at understøtte denne udvikling vil der de kommende år fokuseres på en videreudvikling af talentudviklingsmiljøerne. Dette gøres ved bl.a. at hente inspiration og viden fra andre talentudviklings- og elitemiljøer samt forskningsverdenen, fremme uddannelsen af elite- og talenttrænere samt optimere kommunikation og samspil mellem uddannelsesinstitutioner og foreninger med henblik på at understøtte talenternes muligheder for at kombinere uddannelse og eliteidræt. Fællesskabet er en vigtig del af et sundt idræts- og fritidsliv. Idræt og motion for særlige målgrupper Det er Gentofte Kommunes ønske, at alle borgere skal have mulighed for et aktivt fritidsliv. ”Min Fritid” vil således i 2015 fortsat støtte borgere med særlige behov til at overkomme de barrierer, der er i forhold til deltagelse i det almindelige fritidsliv. I de kommende år vil et særligt indsatsområde være, gennem dialog mellem foreninger, forældre og kommune, at udnytte den viden, der er på området til at skabe bedre idrætstilbud for børn i sårbare positioner. Bl.a. ved at inspirere foreningerne til at oprette hold målrettet medlemmer med særlige behov. Eliteidræt Gentofte Kommune har siden 2008 været Team Danmark Elitekommune. Nuværende samarbejdsaftale dækker perioden 2012-15 og indebærer en række indsatser: udvikling af idrætsskolen, fleksibel ungdomsuddannelse for idrætstalenter, kursus- og uddannelsestilbud, samt udvikling af talentmiljøer og kraftcentre. Samarbejdsaftalen betyder, at Gentofte Kommune fortsætter bestræbelserne på at skabe sammenhæng mellem uddannelse, idrætsliv og hverdag for idrætstalenterne på den etablerede idrætsskole og i de tre gymnasiers idrætstalentordninger. Endelig vil der fortsat være fokus på at skabe bedre vilkår for de særlige idrætstalenter, eksempelvis via kraftcenteret i sejlsport, talentkraftcenteret i badminton og kommunens talentudviklingsprojekt. Foreningsidræt I Gentofte Kommune skal det være nemt at være frivillig leder og træner i de lokale foreninger. I tråd med Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af frivilligheden i de danske idrætsforeninger er der i 2012 indledt et treårigt samarbejde med Danmarks Idrætsforbund om at forbedre vilkårene for de frivillige i Gentofte. I den forbindelse er der de seneste år arbejdet målrettet med at lette de administrative processer i foreningerne samt at fremme de arbejdslediges muligheder for at udføre frivilligt arbejde. Der vil de kommende år bygges videre på disse erfaringer, bl.a. gennem implementering af et nyt og forbedret online bookingsystem samt ved at understøtte de foreninger, der ønsker at arbejde systematisk med frivillighed i foreningerne. For at give alle borgere mulighed for et varieret idræts- og fritidsliv vil der fremover sættes særligt fokus på at inspirere og støtte de frivillige foreninger i at tilbyde begynderhold i alle aldre, enten som traditionelle foreningshold eller ved nye organisationsformer. Folkeoplysningspolitikken Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Folkeoplysningspolitik for perioden 2012-16 med fokus på at styrke diversitet og mangfoldighed i de folkeoplysende tilbud, så alle har mulighed for et meningsfuldt fritidsliv og for at engagere sig i samfundslivet. Folkeoplysningspolitikken støtter og stimulerer oplysningsforbundene til at oprette nye tilbud og etablere partnerskaber med offentlige såvel som private aktører. Formålet er, at Gentofte Kommune kan tilbyde et varieret og vedkommende udvalg af tilbud, som beriger, glæder og understøtter livslang læring hos borgerne. Spejderne Gentofte Kommune fortsætter samarbejdet med Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS) om en række tiltag, der kan styrke og synliggøre spejderaktiviteter. Bl.a. vil der de kommende år bygges videre på de erfaringer, der er gjort omkring spejdere som specialister i idrætsundervisningen ved at undersøge nye muligheder for at inddrage spejderaktiviteter i skoledagen. Herudover yder Spejderrumspuljen på 250.000 kr. tilskud til mindre ombygning, nybygning, renovering af spejdergruppers hytter samt muliggør nye aktiviteter. Formålet med puljen er at sikre de nødvendige rammer og muligheder for at fastholde GENTOFTE-PLAN 2015 og rekruttere unge i alderen 14 til 25 år samt kvaliteten af spejderaktiviteterne. Eventstrategien for idræt Kultur- og fritidsudvalget har vedtaget en Eventstrategi for idrætsområdet, som skal understøtte kommunens foreninger og den selvorganiserede idræt i deres bestræbelser på at tiltrække elite- og breddeevents. Ønsket er, at de forskellige typer af events medfører, at kommunens borgere får en positiv oplevelse ved at overvære eller deltage i en event, hvilket på sigt kan øge interessen for at dyrke idræt og motion og derigennem højne sundheden blandt kommunens borgere. Faciliteter Idrætsfaciliteterne er en vigtig medspiller i udviklingen af aktiviteter på idrætsområdet, og en udvikling heraf er således højt prioriteret. Arbejdet med udviklingen af Gentofte Sportspark fortsætter med fase 3, der bl.a. involverer etableringen af en hal til forskellige idrætsgrene, baner til skoleatletik samt forbedringer af de fælles faciliteter. Ligeledes fortsættes arbejdet med forbedringer i havnene, bl.a. med nye faciliteter til kajakpolo, vinterbadning, vandski og rekreative områder i Skovshoved Havn samt undersøgelse af mulighederne for forbedring af klubfaciliteterne i Hellerup Havn. IDRÆT OG FRITID | 59 Udover disse større tiltag vil der de kommende år være særlig fokus på at forbedre de mindre faciliteter og gøre byrummet mere inspirerende for fysisk aktivitet. Det omfatter bl.a. en videreudvikling af nuværende bevægelsesklare områder samt undersøgelse af muligheder og behov for at etablere nye. Folketinget har vedtaget en ny hestelov, som bl.a. skærper kravene for plads til hestehold. Loven skal være fuldt implementeret i 2020 og er en udfordring for ridesporten – også i Gentofte Kommune. Arbejdet med at analysere konsekvenserne af den nye lovgivning samt forberede faciliteterne hertil fortsætter i 2015 i samarbejde med kommunens mange rideklubber. For at forbedre faciliteterne i rideklubberne, så de kan leve op til de nye lovkrav vedr. deres fysiske rammer, er der afsat 3,0 mio. kr. i 2015. Hensigten er at sikre, at der også efter 2020 er et mangeartet ridetilbud for kommunens borgere. I budgetaftalen for 2015 er der endvidere afsat midler til forbedring og vedligeholdelse af faciliteter på fritidsområdet. Der er afsat 6,0 mio. kr. til en yderligere istandsættelse af Palladium-bygningen i 2015. Ligeledes er der afsat 220.000 kr. til drift af Det Grå Pakhus i årene 2015 og frem, som danner rammen for kreative aktiviteter i sommermånederne for kommunens unge. Gentofte Kommune har allerede gode erfaringer med samarbejdet mellem skole og foreningsliv. 60 | IDRÆT OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2015 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Videreudvikling af kvalitet og rammer for bevægelse i nærområdet samt i skoler og institutioner skal ske med udgangspunkt i en dialog med brugerne. 2. Alle borgere skal have mulighed for at deltage i inkluderende fællesskaber i et alsidigt og mangfoldigt idræts- og fritidsliv. 3. Talentudviklingsmiljøer i klubberne skal give den enkelte udøver de optimale rammer for at realisere sit sportslige potentiale og samtidig sikre sammenhæng mellem idrætsliv, uddannelse og hverdag. 4. Foreningerne skal være en af grundstenene i udviklingen af et alsidigt og mangfoldigt idræts- og fritidsliv, i traditionelle såvel som nye organisationsformer. Vilkårene for de frivillige foreninger skal således forbedres, så det bliver lettere at rekruttere og fastholde frivillige. 5. Alle borgere skal have mulighed for at deltage i folkeoplysende aktiviteter, der fremmer oplevelsen medborgerskab og bidrager til demokratiforståelse. ØKONOMISK DRIFTSRAMME Idræt og Fritid Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 52.678 -13.637 47.740 -9.532 48.492 -9.700 48.802 -9.700 48.802 -9.700 48.802 -9.700 277 453 461 461 461 461 Folkeoplysende undervisning 9.473 -411 11.346 -1.821 10.411 -1.853 10.411 -1.853 10.411 -1.853 10.411 -1.853 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 7.398 -382 7.834 0 7.871 0 7.871 0 7.871 0 7.871 0 11.880 11.237 11.221 11.138 11.021 11.021 Hele 1.000 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Fælles formål Lokaletilskud Idrætsfaciliteter for børn og unge Gentofte Ejendomme Udgifter Indtægter Netto Budgetoverslag 2017 2018 1.110 4.630 4.600 4.600 4.600 4.600 14.598 0 15.261 -12 14.725 -412 14.726 -412 14.725 -412 14.725 -412 97.414 98.501 97.781 98.009 97.891 97.891 -14.430 -11.365 -11.965 -11.965 -11.965 -11.965 82.984 87.136 85.816 86.044 85.926 85.926 GENTOFTE-PLAN 2015 IDRÆT OG FRITID | 61 Gentofte Kommune vægter et sundt og aktivt fritidsliv. INVESTERINGER Idræt og Fritid Hele 1.000 kr. Netto Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 18.965 54.400 104.500 10.500 Investeringer BUDGETGRUNDLAG Budgettet til Idræt og Fritid er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 1.700 1.500 1.300 1.100 900 700 500 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslag 2017 0 2018 0 62 | IDRÆT OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2015 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 1.127 1.165 1.193 1.159 18.488 19.068 - - 25,4 26,6 - - 13.662 13.772 - - 59,7 59,8 - - 23.159 23.367 - - 31,8 31,9 - - 8 7 7 - Antal medlemmer u. 25 år 785 832 - - Procentandel af indbyggere u. 25 år 3,4 3,6 - - 1.007 1.055 - - 1,4 1,4 - - Besøgstal i Kildeskovshallens svømmeafsnit 442.731 468.855 490.000 - Antal elever på idræts-gymnasieordningerne 38 47 49 - Antal elever på idrætsskolen på Bakkegårdsskolen 33 39 43 - Faste priser (2015-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. Oplysningsforbund/aftenskoler Antal medlemmer Procentandel af indbyggere Idrætsforeninger Antal medlemmer u. 25 år Procentandel af indbyggere u. 25 år Antal medlemmer i alt Procentdel af indbyggere Antal 'Kom og vær med aktiviteter' Spejdere Antal medlemmer i alt Procentdel af indbyggere Generelt GENTOFTE-PLAN 2015 KULTUR OG BIBLIOTEK | 63 KULTUR OG BIBLIOTEK VISION Borgerne skal tilbydes de bedste muligheder for at mødes, opleve og skabe kultur BESKRIVELSE AF OMRÅDET Kultur og Bibliotek varetager drift og udvikling af: BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune er kendetegnet ved et rigt og mangfoldigt kulturtilbud, som henvender sig til borgere i alle aldre og imødekommer forventningerne om kvalitet, variation og tilgængelighed. Dannelse og identitet Kulturen gør noget ved os som mennesker – vi bevæges, inspireres og anfægtes – den giver anledning til debat, indsigt og læring. Kulturen fortæller vores fælles historie samtidig med, at den afspejler mangfoldighed og indrammer den lokale egenart. I et dannelsesperspektiv er den tidlige introduktion af kunst og kultur vigtig. Når vi i fællesskab skaber værdifulde kulturelle oplevelser for, med og af børn og unge, skaber vi samtidig grobund for et aktivt og livslangt engagement i fællesskaber og kulturens mange udtryksformer. Kultur og Bibliotek vil i 2015 have fokus på at udvikle nye kulturelle tilbud til børn og familier i deres frie tid. Bibliotekerne vil arbejde på at ændre profilen fra fokus på materialer til også at være børnekulturhuse med tilbud om aktiviteter, der understøtter både læring og kulturel dannelse. Også Kulturskolerne vil tilbyde nye aktiviteter, som repræsenterer et skifte fra undervisning til kreativitet og dannelse i bred forstand. I den nye reform for folkeskolen skal der være et tættere og mere integreret samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund – heriblandt kulturen. Kultur og Bibliotek vil i samarbejde med skolerne integrere kulturen som en naturlig del af udviklingen af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer, samt initiere at kulturinstitutionerne bruges som alternative rum for læring. I denne forbindelse har eksempelvis Garderhøjfortet et stærkt udgangspunkt for at manifestere sig som kulturinstitution. Meningsfulde fællesskaber I dag fungerer kulturinstitutionerne i stigende grad som kulturelle mødesteder med arrangementer og aktiviteter for alle borgere. Kultur og Bibliotek har desuden udviklet sig til en kulturel platform, hvor borgerne engagerer sig i udviklingen af de kulturelle aktiviteter. Kultur og Bibliotek vil i 2015 intensivere arbejdet med inddragelse og samskabelse, og fokus vil være på understøttelse af borgernes og de enkelte bydeles egne initiativer. Café Caféen i Vangede, Musikbunkeren i Bernstorffsparken og Det Grå Pakhus er gode eksempler på kulturelle tilbud baseret på borgernes engagement og aktive deltagelse. I 2015 arbejdes der videre med disse tilbud, og erfaringerne herfra vil blive brugt i << Hovedbiblioteket med Lokalhistorisk Arkiv og fem bydelsbiblioteker i Ordrup, Gentofte, Dyssegaard, Jægersborg og Vangede << Øregaard Museum << Kulturskolerne << Festivalerne: Kultur & Festdage, Sommerjazz, Historiens Dage, GentofteNatten og Børnekulturugen << Børnekultur << Ungekultur << Musikbunkeren << Det grå Pakhus. Endvidere ydes tilskud til: << Bellevue Teatret << Gentofte Kino << Formidlingscenter Garderhøj. Centralbibliotek Gentofte varetager efter kontrakt med Kulturstyrelsen centralbiblioteksvirksomheden for Region Hovedstaden. udviklingen af samskabelse generelt, og i 2015 særligt i forbindelse med udviklingen af børnebibliotekerne. Kulturen er åben Erfaringerne viser, at borgerne i stigende grad efterspørger fleksibilitet og mulighed for selv at skabe aktiviteter. I 2015 skal kendskabet til og brugen af nøglebibliotekerne i Jægersborg, Vangede og Dyssegård udbredes, og de udvidede åbningstider på Hovedbiblioteket synliggøres. Desuden skal bibliotekerne i Gentoftegade og Ordrup tilsvarende indrettes til nøglebiblioteker. For at udvikle mulighederne for borgernes aktiviteter i lokalområdet bliver Jægersborg Bibliotek i 2016 udvidet med et aktivitetsrum. Potentialet i at arbejde med adgangen til og brugen af kulturinstitutionerne gælder ikke kun bibliotekerne. Øregaard Museum er nu færdigrenoveret med café og aktivitetsrum, og i 2015 skal der ses på museets åbningstider. Kulturskolernes værkstedsfaciliteter skal udnyttes optimalt, og udviklingen af nye tilbud til børn og familier i weekenderne er en del af dette arbejde. Når Bellevue Teatret åbner for koncertoplevelser, Garderhøjfortet for familieorienteringsløb, Gentofte Kino transmitterer operaforestillinger, og når festivalerne inviterer til 64 | KULTUR OG BIBLIOTEK GENTOFTE-PLAN 2015 Øregaard Museum er nu færdigrenoveret med café og aktivitetsrum. eksempelvis ballet i Bernstorff Slotshave, udnyttes rammerne på nye måder, og flere borgere får lyst til at bruge og engagere sig i kulturen. Nye samarbejder Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner indleder i 2015 et nyt samarbejde om scenekunst, der skal give borgerne endnu fle- re muligheder for kulturelle oplevelser. I denne forbindelse er der indgået en ny egnsteateraftale med Bellevue Teatret, og tilskuddet er forøget væsentligt. Samlet set betyder det, at kommunerne kan præsentere professionel scenekunst lokalt og dermed sikre et fremtidigt teatertilbud til glæde for alle borgere. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for området. 1. Kultur og Bibliotek skaber sammenhænge, som giver anledning til refleksion og indsigt, og hvor vi dannes som mennesker og deltagere i fællesskaber. 2. Borgerne møder Kultur og Bibliotek som en lyttende og levende sparringspartner, der understøtter meningsfulde fællesskaber og samskabelse af kulturelle tilbud og aktiviteter. 3. Kultur og Bibliotek skal imødekomme borgernes forventning om større fleksibilitet og udvidet adgang til kulturinstitutionerne. GENTOFTE-PLAN 2015 KULTUR OG BIBLIOTEK | 65 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Kultur og Bibliotek Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 59.871 -20.180 51.181 -12.612 51.982 -12.838 51.983 -12.838 51.982 -12.838 51.982 -12.838 11.074 -2.006 9.629 -161 10.141 -164 10.141 -164 10.141 -164 10.141 -164 Musikskolen 5.051 0 5.086 0 5.105 0 5.105 0 5.105 0 5.105 0 Kulturskolerne 2.431 -969 2.373 -614 2.420 -625 2.420 -625 2.420 -625 2.420 -625 Museer 2.624 0 3.299 0 3.312 0 3.312 0 3.312 0 3.312 0 Teatre 3.426 -1.422 6.097 -1.469 6.120 -2.142 6.120 -2.142 6.120 -2.142 6.120 -2.142 629 0 627 0 630 0 630 0 630 0 630 0 8.037 -588 9.183 -513 8.532 -522 8.532 -522 8.532 -522 8.532 -522 93.144 87.475 88.242 88.243 88.242 88.242 -25.164 -15.369 -16.291 -16.291 -16.291 -16.291 67.980 72.106 71.951 71.952 71.951 71.951 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 11.387 2.900 0 900 Hele 1.000 kr. Biblioteker Andre kulturelle opgaver Biografer Gentofte Ejendomme Udgifter Indtægter Netto Budgetoverslag 2017 2018 INVESTERINGER Kultur og Bibliotek Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Budgetoverslag 2017 0 2018 0 66 | KULTUR OG BIBLIOTEK GENTOFTE-PLAN 2015 BUDGETGRUNDLAG Budgettet til Kultur og Bibliotek er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 1.100 Nettodriftsudgiften er i budget 2014 stigende som følge af ibrugtagning af Musikbunkeren i Bernstorffsparken og et forøget driftstilskud til Bellevue Teateret. Nettodriftsudgiften er i 2015 faldende pga. en forventet stigning i befolkningstallet og pga., at Aktivitetshuset på Gentoftegade 71 overgår til Familiecenter under Børne- og Skoleudvalget. 1.050 1.000 950 900 850 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Café Caféen ved Vangede Bibliotek åbnede i 2013 og drives af frivillige. Foto: Mads Claus Rasmussen. GENTOFTE-PLAN 2015 KULTUR OG BIBLIOTEK | 67 Nøgletal Faste priser (2015-niveau) Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. 966 954 987 960 Biblioteker 665 646 607 601 30 38 54 53 Museer Biograf 9 9 9 8 Teater 26 28 63 53 Musikskolen 71 71 70 68 133 134 153 145 32 29 33 32 Udlån af fysiske materialer pr. indbygger 12,3 11,4 12,5 12,0 Udlån af digitale ressourcer pr. indbygger 1,9 1,8 6,0 5,0 593.511 628.654 600.000 600.000 538/22.282 664/27.498 450/17.000 600/30.000 16.431 16.910 14.000 31.000 1.922 1.950 2.000 2.000 301 317 300 300 152/138/17 163/118/16 150/150 170/120/20 40.786 52.489 35.000 45.000 Anden kulturel virksomhed Kulturskolerne Gentofte Bibliotekerne (Antal) Antal besøgende på bibliotekerne Antal arrangementer/antal deltagere til biblioteksarrangementer Kultur (Antal) Antal besøgende på Museer* Antal elever på Gentofte Musikskole Antal Kulturpakker til skoleklasser og daginstitutioner Antal elever på Drama-, Billed- og Forfatterskole Antal besøgende til festivaler * Fra 2015 er tallet inklusive Garderhøjfortet. 68 | BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE VISION Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER For at visionen realiseres, bliver der arbejdet med at skabe; << Sammenhænge i det pædagogiske arbejde med børn og unges udvikling << Sammenhænge i de tilbud børn, unge og familier tilbydes, uanset hvilken livssituation de er i << Sammenhænge i det sundhedsfaglige arbejde for at understøtte børn, unge og deres familiers sundhed og trivsel. Endvidere er der formuleret to visioner, der understøtter arbejdet: ”Tryghed, Leg og læring – Børn forandrer verden” (0-6 år). Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer og skaber de bedste betingelser for børnene. ”Læring uden grænser – Børn og unge lærer uden grænser” (6-15 år). De udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring. Seks politiske mål er rammesættende for de næste tre års arbejde. Det er ambitiøse mål, der vil danne rammen for nye lokale kreative og spændende projekter i de kommende år, som samlet skal bidrage til opfyldelse af den overordnede vision. Arbejdet med børn og unge er organiseret i Børn, Unge og Fritid, som består af ni enheder – Skole, Dagtilbud, Unge, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Sundhedsplejen, Tandplejen, Børn og Familie, Sociale Institutioner og Familiepleje samt Fritid. I arbejdet med at udvikle børn og unge bliver der skelnet mellem deres udvikling inde for tre centrale områder; læring, sociale og personlige kompetencer samt sundhed. Læring På 0-6 års området er læring en del af legen. Både forældre og professionelle skal anspore barnet til leg, og de skal tage ansvar for at følge, udforske og udfordre børns nygerrighed og kreativitet. Læring kommer bl.a. til udtryk i udviklingen af sproget hos det enkelte barn, hvilket har stor betydning for den senere udvikling af læse- og skrivefærdigheder og der- BESKRIVELSE AF DAGTILBUD I aldersgruppen 0-5 år er der i alt ca. 5.200 børn, heraf benytter ca. 4.075 børn dagtilbud. Dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune består af: << Ca. 1.400 børn i vuggestuer << Ca. 2.700 børn i børnehaver << Ca. 75 børn i dagpleje. Heraf er ca. 100 børn fra andre kommuner. Alle børn, ældre end 26 uger, er garanteret en plads i et dagtilbud. Tilbuddene varierer og omfatter: << << << << << << Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Kombinerede og integrerede daginstitutioner Skovbørnehaver Naturbørnehaver. Lovgrundlaget for området er Dagtilbudsloven, Lov om social service og Folkeskoleloven. med læringspotentiale. Med initiativet ”Play and Learn” er der indført engelsk som en legende og kreativ aktivitet for alle 3-9-årige. ”Play and Learn ” fortsætter, og vil de kommende år, udover den hidtidige indsats med engelsk sprog og kulturforståelse i daginstitutionerne, fokusere på indførelsen af engelsk i 1. og 2. klasse. Alle børn og unge skal opleve et højt fagligt niveau i undervisningen gennem hele deres skoleforløb. De kommende år vil fokus være på implementeringen af den nye skolereform, som ligger i tråd med de ideer og principper, der er udtrykt i Gentofte Kommunes skolevision ’Læring Uden Grænser’. For at understøtte et højt fagligt niveau er der afsat midler til kompetenceudvikling af såvel lærere som ledere på skolerne. Et særligt indsatsområde er, at folkeskolen bliver endnu bedre til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Der er på den baggrund fastlagt en fælles ramme for folkeskolereformen på kommunens 13 skoler, der danner afsæt for, hvordan den enkelte skole fører reformen ud i livet: GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE | 69 Fokus på 18.000 børn og unges potentialer Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! Tryghed, leg og læring Børn forandrer verden Læring uden grænser Ung og i gang Læringsspor Sociale og personlige spor Sundhedsspor 0 år 18 år + Der er fokus på at skabe sammenhæng og udvikling i hele børne- og ungelivet. << Fokus på synlig læring – en læringsstrategi med fokus på det enkelte barn for at sikre, at alle børn lærer mere. Det betyder bl.a., at alle børn og unge kender egne faglige og personlige mål og ved, hvad der skal til for at nå målet. Når læring bliver synlig, bliver børn og unge mere motiverede, får større indflydelse på og lyst til læring. I forlængelse heraf vil den digitale læringsplan videreudvikles, så det fremadrettet dels bliver muligt at understøtte elementer af synlig læring dels understøtter lærernes planlægning af års- og forløbsplaner, som kan kobles til den enkelte elevs plan. Et arbejde, der vil lægge i tæt tråd med bekendtgørelsen om elevplaner. << Dialogen om børn og unges læring og trivsel tager afsæt i den digitale læringsplan, som har fokus på at involvere det enkelte barn eller den enkelte unge i formuleringen og vurderingen af mål og handlinger for egen læring. << For at styrke motivationen for læring, får eleverne i 7. – 9. klasse med et nyt fælles valgfagsprogram flere valgmuligheder, når de skal vælge deres valgfag. Alle børn og unge i Gentofte Kommune skal udnytte deres potentialer til det maksimale. På den baggrund vil der i forlængelse af arbejdet med synlig læring, de kommende år sættes særligt fokus på det enkelte barns progression. Implemente- Synlig læring for det enkelte barn og ung. ringen af synlig læring og progression fordrer en ambitiøs kulturændring og vil løbe over en årrække. Allerede fra skoleåret 2014/2015 vil progressionstanken blive implementeret i læringssporet i dansk- og matematiktimerne. 70 | BØRN OG UNGE Alle unge skal have en anvendelig ungdomsuddannelse, og de skal være motiverede for og have lyst til at lære. Således blev der i 2013 etableret et 5-årigt udskolings-gymnasieforløb som en del af frikommune-forsøgene samt udviklet et Campus, med henblik på at øge de unges faglige, sociale og personlige kompetencer og forbedre de unges uddannelsesparathedsvurderinger. I forbindelse med udviklingen af Campus er der i budgetaftalen afsat 0,5 mio. kr. i 2015 og 2016 til et aktivitetshus for udsatte børn og unge. BESKRIVELSE AF SKOLE Der er i alt ca. 10.300 børn og unge i den skolepligtige alder, der benytter et eller flere af kommunens skole- og fritidstilbud: << << << << << Ca. 7.700 børn og unge på kommunens folkeskoler Ca. 3.200 børn i GFO Ca. 2.800 børn og unge i fritidscenter Ca. 110 børn på kommunens specialskole Ca. 2.500 børn og unge på privatskoler. Der er 400 børn fra andre kommuner, der benytter kommunens skoletilbud. Endvidere er der: << Ca. 100 børn i masterclass og Skolemaster (Tilbud til unge i 14-18-års-alderen med særlige evner og interesser) << Ca. 60 unge i 10. klasse << Ca. 150 unge i dagafdeling Ungdomsskolen << Ca. 1.000 unge i fritidsundervisning Ungdomsskolen. Gentofte Fritidsordninger – GFO: Alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter i skolens GFO. Ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. GENTOFTE-PLAN 2015 Erhvervelsen af Copenhagen International School vil endvidere give mulighed for at etablere nye tilbud og udfordringer for de unge, så de alle får en anvendelig ungdomsuddannelse. For at styrke indsatsen på ungeområdet er der udviklet fem ledetråde for det gode ungeliv, som skal sikre en fælles retning, fælles tilgang og et tættere tværfunktionelt samarbejde omkring trivsel, uddannelse og beskæftigelse på ungeområdet. Dette bl.a. ved at de unge får større ansvar og indflydelse på eget liv og egen udvikling. Sociale og personlige kompetencer Børn og unges sociale og personlige kompetencer skaber deres identitet og er en grundlæggende forudsætning for at kunne begå sig i en dagligdag og have fokus på relationer og fællesskaber. På samme måde som for læring er det derfor vigtigt, at ethvert barn og enhver ung til stadighed udvikler sine sociale og personlige kompetencer og oplever livsglæde herved gennem hele børne- og ungelivet. Arbejdet med udvikling af børn og unges sociale og personlige kompetencer består af tre områder: << At kunne indgå i forpligtende og differentierede fællesskaber. Det enkelte barn og ung skal evne at samarbejde, kunne etablere fællesskaber, indgå i skiftende grupper på ligeværdig vis, føle og udtrykke empati, have respekt for andre og kende til demokratiske værdier. Barnet og den unge skal være medmenneskelig, mangfoldig og inkluderende. << Personlig integritet. Det enkelte barn og ung skal have selvindsigt, selvværd og selverkendelse af og tro på egne evner samt turde sige til og fra, og lytte til sig selv. << Selvstændighed. Det enkelte barn og ung skal have handlekompetence, ansvarlighed og selvhjulpenhed. Dette skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og unges engagement, mod, lyst og vilje til at handle samt tiltro til egne muligheder og tillid til, at det nytter at involvere sig. I de kommende år vil der især være fokus på fællesskaber i børne- og ungelivet, som beskrevet under afsnittet om Fællesskaber. Fritidscentre: Alle børn og unge fra 4. klasse til 18 år tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter og samvær på kommunens fritidscentre: Fritidsklub for 4. og 5. klassetrin, juniorklub for 6. og 7. klassetrin og ungdomsklub for 8. klasse og op til 18 år. Lovgrundlaget for området er hhv. folkeskoleloven og Lov om ungdomsskolen. Unge skal have indflydelse på eget liv. GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE | 71 Sundhed Sundhed handler om at fremme børn, unge og deres familiers trivsel og sundhed, samt forebygge en række livsstilssygdomme. Samtidig er der en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Arbejdet med sundhed vil de kommende år tage udgangspunkt i Sundhedspolitikken 2013-2016 og således fokusere på KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) samt børn og unges trivsel og mentale sundhed. Bl.a. vil den reviderede Mad- og måltidspolitik implementeres i skoler og institutioner, ligesom tilbuddet om motiverende sundhedsvejledning til børn, unge og forældre, der har spisevaner, som kan påvirke deres sundhed og udvikling negativt, fortsat udvikles. Herudover er der fokus på at forebygge rygestart og nedbringe antallet af daglige rygere samt skubbe alkoholkulturen blandt unge i en sundere retning. Dette gøres bl.a. ved, at: << sikre røgfrie miljøer << tilbyde rygestopkurser for unge << dialog med forældre, lærere og pædagoger med henblik på at forebygge rygestart << tilbyde let tilgængeligt kommunalt rådgivningstilbud << understøtte strukturelle tiltag, så børn og unge eksponeres mindre for alkohol << understøtte en ungdomskultur uden alkohol I forlængelse af den nye skolereform vil indsatsen ”Én times motion om dagen” til alle børn og unge mellem 0-18 år i de kommende år fortsat styrkes. ”Én times motion om dagen” er igangsat for at styrke børnene og de unges sundhed og trivsel. For at sikre en kvalificeret og alderssvarende bevægelsesindsats er der bl.a. igangsat kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere, udviklet en hjemmeside med inspiration til mere bevægelse samt udført forbedringer af de strukturelle rammer. I de kommende år skal indsatsen forankres lokalt, sådan at bevægelse bliver en naturlig og integreret del af hverdagen i ethvert dagtilbud, skole, GFO og fritidscenter. Mental sundhed (trivsel) Trivsel er en vigtig del af børnene og de unges sundhed. At børn og unge trives er en forudsætning for læring og udvikling. Børn og unge skal have det godt med sig selv og være i stand til at mestre de udfordringer og de betingelser, som hverdagen byder. Med henblik på at forbedre børnenes trivsel på Tjørnegårdsskolen er der i budgetaftalen afsat 2,0 mio. kr. i 2016 til istandsættelse af fællesarealer i indskolingen. Metal sundhed er et indsatsområde i Gentofte Kommunes Sundhedspolitik samt et fokusområde i den nye skoleform. Det trivselsfremmende arbejde i dagtilbud, skoler og fritidsordninger vil således være et fokusområde de kommende år. Medarbejderne skal have en aktiv rolle i at understøtte børnene og de unges trivsel, og være uddannede til at opdage mistrivsel og igangsætte en tidlig indsats. Der vil samtidig fokuseres på at skabe fællesskaber, hvor alle børn har tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne og individuelle udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. Alle børn og unge fra 0-18 år er aktive en time om dagen. BESKRIVELSE AF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbyder << Hjælp til børn og unge med tale- og høreproblemer << Hjælp til børn og unge med indlærings-, sociale eller personlige problemer samt deres forældre. Sundhedsplejens står for, at << Ca. 750 familier med spædbørn har haft besøg << Ca. 100 mødregrupper er startet << Ca. 5.500 elever har været til samtale og sundhedsundersøgelse << Ca. 1.000 har modtaget undervisning i ”Røgfri eller Ryger”, << Ca. 1.000 elever har deltaget i seksualundervisning. Tandplejens tilbud dækker << Ca. 17.300 børn og unge << Ca. 15.000 børn og unge har fået deres tænder undersøgt << Ca. 2.100 huller er repareret << Ca. 630 over 18 år er tilknyttet omsorgstandplejen << Ca. 200 Gentofte borgere i alle aldre er tilknyttet specialtandplejen. Børn og Families tilbud omfatter bl.a. << 20-30 børn i familiepleje. De vigtigste lovgrundlag er Lov om social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven. For at sikre sammenhæng i det sundhedsfaglige arbejde for børn og unge i Gentofte Kommune er der nedsat et Sundhedsforum med deltagelse af forskellige interne og eksterne interessenter. Sundhedsplejen, Tandplejen, Børn og Familie, Sociale Institutioner og Familiepleje samt repræsentanter fra 72 | BØRN OG UNGE skole og dagpasning deltager i Sundhedsforum, som i de kommende år vil sætte fokus på sammenhænge på tværs af aldersgrupper og institutionstyper. Foruden læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed, arbejdes der ligeledes med en række andre fokusområder på tværs af 0-18 år: Behovstilpasset indsats Nogle børn og unge har behov for mere konkret tilpassede tilbud og indsatser f.eks. i særlige fysiske rammer for at udvikle deres læringsmæssige-, sociale-, personlige- og sundhedsmæssige kompetencer bedst muligt. Børn, Unge og Fritid driver således ti sociale institutioner for udsatte børn og unge fra belastede familiesammenhænge, samt for børn og unge med handicap, der har behov for at blive hjulpet uden for hjemmet. Vi arbejder systematiseret med udvikling af sagsbehandlingen med henblik på, gennem en hurtigere og bedre udredning, at give alle børn og unge det bedste match mellem behov og tilbud. På den baggrund er sagsbehandlings- og udredningsmetoden ICS (Integrated Children’s System) samt det understøttende it-fagsystem DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) nu blevet implementeret. ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspillet barnet og den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold. Det giver mulighed for bedre ledelsesinformation til planlægning og styring af indsatserne. Samtidig giver DUBU mulighed for en hurtig indsats, når en familie flytter til kommunen. Der er afsat midler til ”Det gode liv – i nye rammer” for også fremadrettet at sikre de bedste rammer for borgere med særlige behov. Det betyder bl.a., at bo- og dagtilbud samt sociale institutioner på Bank-Mikkelsens Vej vil udbygges og moderniseres, så der skabes øget tilgængelighed, fleksibilitet, synergi og samarbejde samt bedre forhold omkring boliger og aktiviteter. Herudover skal der skabes mulighed for bedre sammenhæng med bydelen Vangede. Herudover varetager Familieplejen en række opgaver i forbindelse med anbringelse af børn og unge i plejefamilier, opholdssteder i døgnanbringelse og aflastning. Digitalisering Der er evidens for, at veltilrettelagte digitale læringsforløb fremmer bl.a. innovationsevne, samarbejdsevne, kommunikations- og præsentationsevne og sproglig udvikling, samtidig med at børn og unges digitale kompetencer og dannelse styrkes. Det er derfor vigtigt, at digitaliseringen er en integreret del af vores børns og unges læringsprocesser på hele 0-18års området. Visionen på børneområdet lægger endvidere op til, at hvert barn skal have de bedste muligheder for at udvikle stærke personlige-, sociale-, læringsmæssige- og sundhedsmæssige kompetencer. I den forbindelse har Børn, Unge og Fritid i frikommuneforsøget udfordret lovgivningen på området for de GENTOFTE-PLAN 2015 BESKRIVELSE AF SOCIALE INSTITUTIONER OG FAMILIEPLEJE FOR BØRN OG UNGE Sociale Institutioner og Familiepleje tilbyder muligheder for, at børn og unge, fra Gentofte og andre kommuner, med særlige behov samt deres forældre kan udvikle sig bl.a. på ti institutioner. << Ca. 100 børn og unge er tilknyttet psykosociale institutioner heraf 50 fra Gentofte Kommune << Ca. 500 børn og unge er tilknyttet handicapinstitutioner heraf 115 fra Gentofte Kommune << Ca. 45 kvinder og deres børn er tilknyttet et krisecenter heraf 2 fra Gentofte Kommune << Ca. 17 familier er tilknyttet en familieinstitution heraf 6 fra Gentofte Kommune. I alt 662 børn, unge, kvinder og familier, heraf 173 fra Gentofte Kommune, er tilknyttet vores sociale institutioner. Lovgrundlaget er Lov om social service, Lov om socialtilsyn samt Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. pædagogiske læreplaner, og der er således i dag kun én fælles pædagogisk læreplan for kommunens dagtilbud, som er mere effekt- og helhedsorienterende. Ligeledes indeholder ”Kvalitet i Børnehøjde” på 0-6års området en nem og smart måde til løbende refleksion over hvert enkelt barns kompetencer og trivsel, herunder er der øget fokus på dialogen med forældre. De seneste år er der gjort en målrettet indsats for at forbedre mulighederne for at integrere digitaliseringen på skole- og dagtilbudsområdet. Bl.a. er det tekniske fundament lagt på skoleområdet, ligesom indsatsen ”Bring Your Own Device” giver eleverne mulighed for at integrere deres eget elektroniske udstyr f.eks. Ipads i undervisningen eller låne skolens udstyr. Endvidere er der lavet en kortlægning af brugen af velfærdsteknologi på børne- og ungeområdet. Fokusområder de kommende år vil være: << fortsat udbredelse af digital læringspraksis og kompetenceudvikling i takt med, at alle eleverne får computere til rådighed i undervisningen hele skoledagen. Til at understøtte og videreudvikle arbejdet med digital læring på skolerne, er der afsat i alt 9,2 mio. kr. (drift og anlæg) til geninvestering i 2016. GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE | 73 Digitaliseringen skal integreres i børn og unges hverdag på hele 0-18 års området. << udvikling og implementering af digital leg og læring i institutionerne samt forbedrede digitale kommunikations- og samarbejdsværktøjer med forældrene, samtidig med en modernisering af IT-infrastrukturen på institutionerne, så denne er på niveau med IT-infrastrukturen på skoleområdet. Til arbejdet med at udvikle og implementere digital leg og læring på 0-6 års området, er der afsat 3,5 mio. kr. i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016 til digitalisering og læring. << udvikling af brugen af velfærdsteknologi med henblik på at forbedre livskvaliteten hos børnene og de unge, optimere ressourceudnyttelsen samt forbedre arbejdsmiljøet på skoler og institutioner, bl.a. gennem læringsforløb med teknologiafprøvning og udvikling af den socialpædagogiske praksis. Fællesskaber Børn og unges sociale og personlige kompetencer udvikles og udfordres i samspil med andre, hvorfor det er centralt, at alle børn og unge indgår i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. De skal føle sig set, hørt og mødt samt aktivt bidrage til de fællesskaber, de indgår i. Det har både forældre og fagprofessionelle en helt afgørende rolle i. Der er arbejdet aktivt med inklusion i såvel daginstitutioner som skoler de senere år, hvor bl.a. 100 pædagoger er uddannet indenfor social inklusion for at sikre mere kvalitet i arbejdet med at understøtte alle børns deltagelse i fællesskabet. En række af disse pædagoger fungerer i dag som inklusionsagenter, med ansvar for at dele viden og implementere indsatsen omkring social inklusion på de øvrige daginstitutioner. I de kommende år vil et særligt fokusområde være at styrke fællesskabet i skolen, hvilket bl.a. betyder, at børn med specialpædagogisk behov skal opleve en social og faglig inklusion i klassen, og at så mange børn som muligt kan tilbydes et skoletilbud i nærmiljøet. For at understøtte dette er der afsat 5,0 mio. kr. i 2015 til den specialpædagogiske indsats. Medarbejdernes undervisning skal således tilrettelægges efter differentierede læringsmiljøer, både som en del af læringssituationer og pauser, ligesom at flere medarbejdere vil blive styrket i deres specialpædagogiske kompetencer Videreudvikling af kompetencecentre i skolerne samt udvikling af kompetencecentre i daginstitutionerne skal skabe rammen for inklusionsindsatsen de kommende år. Et særligt fokus for de kommende år vil ligeledes være forældrerollen, idet forældrene spiller en afgørende rolle for børne- 74 | BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2015 nes fællesskabsdannelse. Forældrene skal således bevidstgøres om deres rolle og, i løbende dialog med institutionerne, tage ansvar for at eget og andre børn indgår i fællesskaber, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. Demografi På dagtilbudsområdet forventes børnetallet fortsat at falde de kommende år, og for de 0-5-årige forventes faldet at blive på 4,2 pct. i perioden 2014 – 1018. Bl.a. derfor arbejdes der med etableringen af en bæredygtig struktur, der skal imødekomme disse udfordringer og sikre kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. På skoleområdet vil børnetallet være stigende de kommende fem år, og et særligt fokusområde vil være at undersøge mulighederne for en fortsat udvikling af kvaliteten på skolerne i lyset af det stigende børnetal. Samtidig vil frikommuneforsøget bidrage til, at alle skoledistrikter sammenlægges til et skoledistrikt for at øge forældrenes muligheder for frit skolevalg og bidrage til flere tilfredse børn og forældre. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for budgetområderne. 1. Enhver ung gennemfører en anvendelig ungdomsuddannelse. De skal involveres og udfordres til at tage større ansvar og få større indflydelse på eget liv og egen udvikling. 2. Ethvert barn og enhver ung fra 0-18 år skal udnytte deres potentialer, så de opnår så stor læringskompetence som muligt. Med udgangspunkt i den enkeltes progression skal de udfordres, inspireres og udvikles i de læringsprocesser, de indgår i. 3. Ethvert barn og enhver ung skal til stadighed udvikle deres sociale og personlige kompetencer, så de skaber en identitet, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. De skal indgå i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. 4. Forældre og professionelle skal sammen skabe det bedste fundament for udviklingen af alle børn og unge. Forældre skal – som ansvarlige for egne børn – også tage medansvar for de fællesskaber, deres barn eller ung indgå i. 5. Digitalisering skal understøtte udviklingen af alle børn og unges faglige såvel som sociale kompetencer fra 0-18 år. 6. Fysisk aktivitet understøtter børn og unges læring, og alle børn og unges sundhed skal blive forbedret. ØKONOMISK DRIFTSRAMME FOR DE 4 BUDGETOMRÅDER UNDER BØRN OG UNGE SAMLET SET Børne- og Skoleudvalget Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Skole og fritid 818.200 -114.108 898.111 -161.495 896.146 -166.434 896.798 -166.434 896.182 -166.434 895.735 -166.434 Dagtilbud for småbørn 538.427 -141.073 516.157 -139.617 524.048 -140.350 521.622 -138.076 519.283 -136.490 517.844 -136.865 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge 209.175 -39.848 200.999 -38.604 208.520 -39.071 208.512 -39.071 208.028 -39.071 208.033 -39.071 Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge 161.895 -172.224 150.554 -153.633 152.330 -155.488 152.324 -155.488 152.324 -155.488 152.324 -155.488 Børne- og Skoleudvalget 1.727.697 -467.253 1.765.821 -493.349 1.781.044 -501.343 1.779.273 -499.069 1.775.817 -497.483 1.773.936 -497.858 Netto 1.260.444 1.272.472 1.279.701 1.280.204 1.278.334 1.276.078 Hele 1.000 Budgetoverslag 2017 2018 GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE | 75 ØKONOMISK DRIFTSRAMME FOR HVERT AF DE 4 BUDGETOMRÅDER Skole og Fritid Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Folkeskoler* 330.086 -445 332.158 362.407 -1.600 363.541 -1.600 364.172 -1.600 365.124 -1.600 Fællesudgifter for det samlede skolevæsen** 59.517 -19.229 92.813 -19.206 74.113 -19.550 73.653 -19.550 73.621 -19.550 73.299 -19.550 Syge- og hjemmeundervisning 418 379 385 0 385 0 385 0 385 0 108.405 -58.931 105.878 -61.244 95.036 -62.007 95.014 -62.007 95.334 -62.007 94.257 -62.007 Hele 1.000 Skolefritidsordninger* Befordring af elever Specialundervisning*** Budgetoverslag 2017 2018 209 490 501 501 501 501 102.654 -11.475 149.334 -57.911 150.550 -58.350 150.550 -58.350 150.550 -58.350 150.550 -58.350 Bidrag til statslige og private skoler 86.008 88.404 89.585 89.585 89.585 89.585 Efterskoler og ungdomskostskoler 5.579 5.678 6.557 6.557 6.557 6.557 Ungdommens Uddannelsesvejledning 8.016 8.208 8.364 8.364 6.829 6.829 1.446 1.802 1.835 -300 1.835 -300 1.835 -300 1.835 -300 22.866 -143 19.953 -102 19.201 -104 19.201 -104 19.201 -104 19.201 -104 53.906 -23.766 52.567 -22.881 45.607 -24.369 45.607 -24.369 45.607 -24.369 45.607 -24.369 39.090 -118 40.447 -151 42.005 -154 42.005 -154 42.005 -154 42.005 -154 Udgifter 818.200 898.111 896.146 896.798 896.182 895.735 Indtægter -114.108 -161.495 -166.434 -166.434 -166.434 -166.434 Netto 704.092 736.616 729.712 730.364 729.748 729.301 Produktionsskoler/ Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsskole herunder 10. klasse Fritidscentre* Gentofte Ejendomme *) Budgetterne til folkeskoler, GFO’er og fritidscentre er teknisk blevet ændret for at imødekomme et krav fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med Skolereformen. Det har medført, at beregnede lønbudgetter til bl.a. pædagogers arbejde i skoledelen, som er ansat i GFO'er og FC'er, er placeret på de enkelte skoler. Det er også forklaringen på det markante fald i budgettet til GFO'erne og FC'erne og stigningen i budgettet til folkeskoler fra 2014 til 2015. **) Faldet i fællesudgifter fra 2014 til 2015 skyldes dels, at der er foretaget en budgettilpasning ift. opgavevaretagelsen på 12,0 mio. kr., potentialejagt 5,3 mio. kr. og ophør af frigivne genbevillinger 3,1 mio. kr. ***) Den markante stigning i bruttoudgifterne og indtægter fra 2013 til 2014 skyldes, at Søgårdsskolen og Søgård GFO fra budget 2014 er overgået til en såkaldt fuld takstmodel, som betyder, at udgifter og indtægter for indenbys børn også budgetteres. For 2014 specialundervisningstiltag der teknisk lå placeret under folkeskoler og fællesudgifter flyttet til Specialundervisning. 76 | BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2015 Dagtilbud for småbørn Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 67.955 -10.956 46.010 -8.476 50.622 -8.628 48.193 -8.628 45.864 -8.628 44.425 -8.628 17.216 -2.695 20.709 -3.784 21.108 -3.853 21.108 -3.853 21.108 -3.853 21.108 -3.853 423.920 -127.421 418.163 -127.357 420.739 -127.869 420.738 -125.595 420.732 -124.009 420.732 -124.384 Særlige tilbud og klubber 4.266 0 8.399 0 8.582 0 8.582 0 8.582 0 8.582 0 Puljeordninger og klubber 9.646 0 7.333 0 7.391 0 7.391 0 7.391 0 7.391 0 15.424 0 15.543 0 15.606 0 15.610 0 15.606 0 15.606 0 538.427 516.157 524.048 521.622 519.283 517.844 -141.072 -139.617 -140.350 -138.076 -136.490 -136.865 397.355 376.540 383.698 383.546 382.793 380.979 Hele 1.000 Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) Gentofte Ejendomme Udgifter Indtægter Netto 2018 *) Budgetterne til vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er samlet under én overskrift "Daginstitutioner" for at imødekomme et krav fra Økonomi- og indenrigsministeriet gældende fra 1.1.2015. Af hensyn til sammenligneligheden mellem årene er disse 3 institutionstyper også lagt sammen vedrørende budget 2014 og regnskab 2013. Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 17.266 0 16.922 0 18.930 -1.486 18.981 -1.486 18.915 -1.486 18.922 -1.486 Sundhedsplejen m.v. 11.508 0 10.470 0 11.330 0 11.392 0 11.379 0 11.365 0 Tandplejen m.v.* 35.436 -10.848 36.003 -10.507 36.703 -10.391 36.753 -10.391 36.788 -10.391 36.795 -10.391 Børn og Familie ** 143.420 -29.000 135.706 -28.097 138.781 -27.194 138.627 -27.194 138.070 -27.194 138.075 -27.194 1.544 0 1.898 0 2.776 0 2.776 0 2.776 0 2.776 0 Udgifter 209.175 200.999 208.520 208.529 208.028 208.033 Indtægter -39.848 -38.604 -39.071 -39.071 -39.071 -39.071 Netto 169.327 162.395 169.449 169.458 168.957 168.962 Hele 1.000 kr. Gentofte Ejendomme 2018 * Tandplejen m.v. indeholder Tandplejen og indtægter og udgifter knyttet til den takstfinansierede institution – Specialtandplejen. ** Børn og Familie indeholder også merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (med 50 pct. statsrefusion på udgifterne) samt SSP/Opsøgende enhed og boligsocialmedarbejder i Stolpehøjområdet og kommunal genoptræning. GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE | 77 Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Psykosociale institutioner 68.182 -74.781 61.635 -63.859 59.784 -62.610 59.784 -62.610 59.784 -62.610 59.784 -62.610 Handicapinstitutioner 86.197 -97.445 79.896 -89.774 83.028 -92.878 83.028 -92.878 83.028 -92.878 83.028 -92.878 Familieplejeteamet 1.614 2 2.187 0 2.621 0 2.615 0 2.615 0 2.615 0 Gentofte Ejendomme 5.903 0 6.836 0 6.897 0 6.897 0 6.897 0 6.897 0 Hele 1.000 kr. Udgifter Indtægter Netto 2018 161.895 150.554 152.330 152.324 152.324 152.324 -172.224 -153.633 -155.488 -155.488 -155.488 -155.488 -10.329 -3.079 -3.158 -3.164 -3.164 -3.164 Note til tabellen: Både de psykosociale institutioner og handicapinstitutionerne er takstfinansierede institutioner, hvor de samlede indtægter skal budgetteres værende lig med de samlede budgetterede langsigtede omkostninger jævnfør den i Region Hovedstaden vedtagne takstmodel. De budgetterede indtægter stammer fra salg af pladser på institutionerne til både Gentofte og alle de andre kommuner, der køber pladser. Forklaringen på at de budgetterede indtægter i denne tabel overstiger de budgetterede udgifter er, at indtægterne også indeholder beregnede omkostninger til afskrivning og forrentning og tjenestemandspensioner, som ikke skal budgetteres på institutionerne. INVESTERINGER Skole og Fritid Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 11.401 41.363 23.200 12.200 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 6.332 7.273 10.943 8.943 Budgetoverslag 2017 1.500 2018 0 Dagtilbud for småbørn Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Budgetoverslag 2017 7.443 Der er ikke afsat rådighedsbeløb i 2015 og budgetoverslagsårene for budgetområderne Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge og Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge. 2018 7.443 78 | BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2015 BUDGETGRUNDLAG Skole og Fritid Ressourceallokeringen er en kombination af rammestyring og budgettildelingsmodeller. Der er budgettildelingsmodeller på budgetområderne Folkeskoler, Skolefritidsordninger og Fritidscentre. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 10.400 10.300 10.200 10.100 10.000 9.900 9.800 9.700 9.600 9.500 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Alle børn og unge indgår i differentierede fællesskaber. Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 9.892 9.886 10.085 9.741 49.820 49.826 47.707 49.112 7.531 7.486 7.613 7.686 23 23 24 24 35.241 35.075 35.324 34.154 2.340 2.413 2.435 2.514 24 24 24 25 Nettodriftsudgift pr. elev i GFO, kr. pr. elev* 16.622 17.919 15.108 11.696 Bruttodriftsudgift pr. elev i GFO, kr. pr. elev* 28.162 29.354 27.599 23.830 Takst pr. elev i GFO, kr. pr. elev 1.725 1.715 1.714 1.695 Antal elever i GFO 3.198 3.198 3.206 3.223 11.216 11.296 11.376 11.242 739 757 758 766 Faste priser (2015-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. Folkeskoler 0.-9. kl.: Nettodriftsudgift pr. elev i folkeskolen, kr. pr. elev Antal elever i folkeskolen Gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen Privatskoler 0.-9. kl.: Takstbetaling pr. elev i privatskole, kr. pr. elev Antal elever i privatskoler Andel elever i privatskoler i pct. Skolefritidsordninger (GFO), 0.-3. kl.: Private skolefritidsordninger 0.-3. kl.: Bruttoudgift/takst pr. elev i privatskolefritidsordning, kr. pr. elev Antal elever i privat skolefritidsordning Generel note. Antal elever/børn i 2012 og 2013 er opgjort 5/9 året før. For 2014 og 2015 er anvendt det forventede antal elever/børn pr. 1/8 året før. *) Budgetterne til folkeskoler, GFO’er og fritidscentre er teknisk blevet ændret for at imødekomme et krav fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med Skolereformen. Det har medført, at beregnede lønbudgetter til bl.a. pædagogers arbejde i skoledelen, som er ansat i GFO'er og FC'er, er placeret på de enkelte skoler. Det er også forklaringen på det markante fald i budgettet til GFO'erne og stigningen i budgettet til folkeskoler fra 2014 til 2015. GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE | 79 Dagtilbud for småbørn Ressourcetildelingen til daginstitutionerne er baseret på antallet af børn, som institutionen er normeret til. Tre gange årligt korrigeres budgetterne baseret på det faktiske antal indskrevne børn for de forgangne seks måneder samt forventningen om antal børn for de kommende seks måneder. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 4.800 4.600 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Voksne skal skabe det bedste fundament for udviklingen af alle børn og unge. Budget 2015 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 5.821 5.579 5.155 5.122 78.710 78.904 73.487 73.860 0-2 år 69,0 70,1 66,7 66,1 3-5 år 88,5 89,8 89,4 89,3 Faste priser (2015-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, i kr.: Nettodriftsudgifter pr. 0-5-årig, i kr.: Pasningsprocenter*: *) ekskl. børn i pulje- og privatinstitutioner. Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge Ressourcetildelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge er som udgangspunkt rammestyret. Budget rammen tilpasses dog for den demografiske udvikling for henholdsvis PPR, Tandplejen og Sundhedsplejen. Børn og Familie tildeles ressourcer i forhold til den forventede efterspørgsel. Ressourcetildelingen for den takstfinansierede institution under Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge – Specialtandplejen – er aktivitetsstyret. Tilbuddene under Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge gælder børn og unge fra 0 til og med 17 år med bopæl i Gentofte Kommune samt udenbys børn, der går i skole i Gentofte Kommune. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 2.500 2.450 2.400 2.350 2.300 2.250 2.200 2.150 2.100 2.050 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 80 | BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2015 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr.: 2.307 2.377 2.223 2.262 Nettodriftsudgifter pr. 0-18-årig kr.* 9.316 9.571 9.038 9.245 17.095 17.100 17.083 17.310 1.868 1.868 1.868 1.868 18.963 17.100 18.951 17.310 805 Faste priser (2015-niveau) Tilbuddendes potentielle brugere Børn 0-17 år, bosiddende i Gentofte Kommune Udenbys børn i privatskoler i Gentofte Kommune I alt Sundhedplejen:** Antal nyfødte Antal skolebørn Antal indskolingsbørn (0.klasse) layoutes 11.240 746 699 727 11.071 10.918 10.708 1.160 1.100 1.169 1.137 17.326 17.140 17.300 17.280 214 283 200 210 1.476 1.396 1.432 1.452 629 632 640 630 2.530 2.893 3.706 3.843 201 204 205 205 68,3 66,4 66,4 66,4 819.055 915.545 842.922 839.960 12,6 13,7 13,7 13,7 349 548 548 548 245 287 287 287 158 188 188 188 Tandplejen: Antal børn, der behandles i Tandplejen Antal børn, der har afsluttet tandregulering Årlig nettoudgift pr. behandlet barn Antal omsorgspatienter Årlig nettoudgift pr. patient Antal specialtandplejepatienter Børn og Familie: Anbringelser:*** Antal helårsanbringelser Gennemsnitlig bruttoudgift pr. år Heraf antal tvangsanbringelser Forebyggende foranstaltninger:**** Antal børn, der modtager forebyggende foranstaltninger Merudgifter: Antal børn, hvor der bevilges merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste: Antal børn, hvor der bevilges tabt arbejdsfortjeneste *) Der er unge over 18 år under Børn og familie under special- og omsorgstandplejen. **) Antal nyfødte 2012 og 2013 er faktiske tal taget fra Sundhedsplejens fagsystem TM SUND. 2014 og 2015 er forventede antal 0-årige jf. befolkningsprognosen. Erfaringen viser, at befolkningsprognosen viser et for lavt tal nyfødte i forhold til faktisk sete børn i Sundhedsplejen. Antallet af indskolingsbørn og skolebørn for 2012-13 er faktiske elevtal for folkeskole og privatskole. ***) Udgiften til anbringelser afhænger af tilbuddets karakter og sammensætning og svinger fra en årlig udgift på ca. 70.000 kr. til en anbringelse på eget værelse og til ca. 2.200.000 kr. for den dyreste døgninstitution. Opgørelsen omfatter anbringelser, hvor Gentofte Kommune har en betalingsforpligtigelse eller handle- og betalingsforpligtigelse. Anbringelserne er opgjort som helårsanbringelser. ****) Opgørelsesmetoden for modtagere af forebyggende foranstaltninger og tabt arbejdsfortjeneste er ændret fra 2012, sådan at der foretages opgørelse pr. enkelt modtager og ikke opgørelse ved akkumulering af antallet af forebyggende foranstaltninger. Opgørelsen omfatter forebyggende foranstaltninger, hvor Gentofte Kommune har en betalingsforpligtigelse eller handle- og betalingsforpligtigelse. GENTOFTE-PLAN 2015 BØRN OG UNGE | 81 Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Ressourcetildelingen for de takstfinansierede institutioner er aktivitetsstyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 0 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 -50 -100 -150 -200 De budgetterede indtægter overstiger de budgetterede udgifter, da taksterne indeholder beregnede omkostninger til afskrivning, forrentning og tjenestemandspensioner, som ikke skal budgetteres på institutionerne. Det vil sige, at alle indtægterne vedr. institutionerne er med her, mens nogle af udgifterne er budgetteret andet sted i kommunens budget. Derfor viser grafen en nettodriftsindtægt pr. indbygger. Faldet i nettodriftsindtægter i budget 2014 og budget 2015 i forhold til regnskab 2012 og regnskab 2013 skyldes primært, at vi i 2012 og 2013 har haft belægninger over det budgetterede. -250 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr.* -166 -145 -42 -42 Nettodriftsudgifter pr. 0-18-årig. kr. -670 -584 -171 -172 Vægtet belægningsprocent ** – psykosociale institutioner 109 109 99 99 Vægtet belægningsprocent – handicap institutioner 106 107 98 98 Vægtet belægningsprocent – i alt 107 108 98 99 Normerede antal pladser *** – psykosociale institutioner 71 81 81 81 Normerede antal pladser **** – handicap institutioner 89 91 91 91 Normerede antal pladser – i alt 160 172 172 172 Antal psykosociale institutioner 5 5 5 5 Antal handicap institutioner 4 5 5 5 Antal institutioner i alt 9 10 10 10 Salg til andre kommuner – i procent af salg i alt 77 77 77 77 Antal forskellige kommuner der har købt pladser 40 43 40 43 Faste priser (2015-niveau) *) Se tekstboks til grafen. **) Belægningsprocenten er vægtet med institutionernes takstberegningsgrundlag, således at store institutioner vægter mere end små institutioner. ***) Normerede antal pladser er ekskl. efterværns- og undervisningspladser. ****) Normerede pladser er ekskl. 295 pladser på Børneterapien, der fra 2013 hører under Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge. 82 | ARBEJDSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER GENTOFTE-PLAN 2015 ARBEJDSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER VISION Alle, der har en arbejdsevne, skal have mulighed for at bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Målrettede beskæftigelsesindsatser og tæt dialog med virksomhederne skal medvirke til, at virksomhederne sikres den relevante arbejdskraft. Gentofte Kommune møder virksomhederne med en serviceorienteret kultur, der bidrager til at tiltrække og fastholde virksomhederne i Gentofte Kommune BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune har med virkning fra 2014 besluttet at øge det erhvervsstrategiske fokus. Det nye politiske udvalg har fokus på erhverv og beskæftigelse og skal sikre en strategisk udvikling af erhvervsområdet i Gentofte Kommune. Udvalget har fokus på, hvordan kommunen kan bidrage til at fremme erhvervslivets vækstvilkår, samt fastholde det politiske og administrative fokus på en beskæftigelsesindsats rettet mod at sikre uddannelse og beskæftigelse til Gentofte Kommunes borgere og arbejdskraft til virksomhederne. Erhvervslivet i Gentofte Kommune er et væsentligt element i Gentoftes byliv og bidrager positivt til kommunens økonomi. Når der skabes værdi i virksomhederne, medfører det arbejdspladser, lønindkomster, investeringer og skatteindtægter. Gentofte Kommune har en grundlæggende interesse i, at byens erhvervsliv trives. Kommunen vil derfor tilrettelægge den erhvervsfremmende indsats med fokus på at skabe rammer, der fortsat gør det attraktivt at drive virksomhed i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune vil i løbet af 2015 udarbejde en erhvervspolitik, der både vil fokusere på kommunen som serviceleverandør og på mere udviklingsorienterede erhvervsfremmetiltag. Målet er, at virksomheder i Gentofte Kommune fortsat kan drage fuld nytte af den kommunale placering, og samtidig drage fordel af de regionale initiativer og muligheder. Efter en årrække med økonomisk nedgang og afmatning på beskæftigelsesområdet synes der nu at være bedring i den danske økonomi og spirende optimisme i store dele af erhvervslivet. På landsplan var der i marts 2014 et bruttoledighedsniveau på 5,5 pct., mens det i Gentofte Kommune lå på 3,5 pct. Gentofte Kommune har gennem krisen været mindre hårdt ramt end landsgennemsnittet, og effekten af krisen er kommet lidt forskudt i forhold til landsplan. Den kommunale beskæftigelsesindsats gives retning fra såvel nationalt som lokalt niveau. På nationalt niveau har Beskæfti- BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter: << Erhvervsfremme, den lokale erhvervsservice, Adagpenge, kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge, job på særlige vilkår, herunder løntilskudsordninger << Integrationsindsatsen overfor flygtninge og indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar 1999 samt familiesammenførte << Bevilling af personlige tillæg samt udbetaling af førtidspension. gelsesministeren fastsat fire konkrete mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Det første mål vedrører indsatsen for at få de unge i uddannelse eller beskæftigelse. Unge har gennem en årrække været et væsentligt indsatsområde, både nationalt og i Gentofte Kommune. I 2015 videreudvikles indsatsen for de unge gennem Ungecenter Gentofte, der med sin placering i et uddannelsesmiljø bistår alle unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i at få en uddannelse. Unge, der allerede har taget en uddannelse, vil i Jobcenter Gentofte få råd og vejledning til at komme i job. Det andet mål berører de borgere, der gennem længere tid har modtaget offentlig forsørgelse. Der er mange årsager til, at mennesker gennem længere tid modtager offentlig forsørgelse, hvorfor Jobcentrets indsats beror på en individuel tilgang med udgangspunkt i den enkeltes udfordringer. Både i 2013 og 2014 har der fra politisk side været fokus på at etablere tværfaglige og koordinerede forløb for de målgrupper, der typisk har lange forsørgelsesforløb. Det gælder blandt andet fleksjobbere, sygedagpengemodtagere og andre borgere med komplekse sagsforløb. Tredje mål ligger i forlængelse heraf, idet det sætter fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed. Gennem en tidlig og målrettet indsats skal det sikres, at den enkelte hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Det fjerde og sidste landspolitiske mål omhandler virksomhedsindsatsen. Samarbejdet med de lokale og regionale virksomheder er blevet en stadig vigtigere brik i beskæftigelses- GENTOFTE-PLAN 2015 ARBEJDSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER | 83 Samarbejdet med de lokale og regionale virksomheder er blevet en stadig vigtigere brik i beskæftigelsesindsatsen, og i 2015 vil Gentofte Kommune udbygge det tværkommunale samarbejde om virksomhedsindsatsen. indsatsen, og i 2015 vil Gentofte Kommune udbygge det tværkommunale samarbejde om virksomhedsindsatsen. Virksomhederne er en primær aktør i indsatsen for at bringe arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet, og derfor skal dialogen og samarbejdet med virksomhederne øges yderligere. De beskæftigelsespolitiske mål nedenfor svarer til Beskæftigelsesministerens mål og vil i forbindelse med udarbejdelse af indsats- og handlingsplaner blive konkretiseret yderligere. Gennem en fireårig periode har Gentofte Kommune i kraft af sin status som frikommune mulighed for at udfordre lovgivningen og basere sin indsats på, hvad kommunen anser for en effektiv og meningsfuld indsats. Allerede i 2014 er flere frikommuneforsøg indarbejdet i de beskæftigelsespolitiske reformer. Frem mod frikommuneforsøgets udløb i 2015 vil Gentofte Kommune have fokus på at få mest muligt ud af forsøgsmulighederne. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere, der gennem længere tid har modtaget offentlig forsørgelse, skal sikres en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Vi skal understøtte virksomhederne i rekruttering af arbejdskraft. 5. Vi vil – i dialog med det lokale erhvervsliv -, udarbejde en erhvervspolitik, der sikrer kvaliteten af den kommunale erhvervsservice og sætter fokus på en styrkelse af den kommunale erhvervsfremmeindsats. 84 | ARBEJDSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER GENTOFTE-PLAN 2015 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Arbejdsmarked og overførselsindkomster Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 553 0 816 0 830 0 830 0 830 0 830 0 Introduktionsprogram 12.677 -9.000 14.100 -8.496 13.724 -7.831 14.273 -9.337 14.375 -9.337 14.375 -9.337 Personlige tillæg 7.517 -3.534 8.090 -3.842 8.150 -3.920 8.046 -3.920 8.046 -3.920 8.046 -3.920 Førtidspension 132.397 -12.851 117.599 0 117.721 0 115.798 0 114.574 0 114.574 0 Sygedagpenge 72.512 -20.650 81.359 -25.131 79.089 -25.628 79.089 -25.628 79.089 -25.628 79.089 -25.628 Kontanthjælp 134.810 -45.202 130.541 -42.669 128.327 -43.161 128.327 -43.143 128.327 -43.143 128.327 -43.143 Dagpenge (forsikrede ledige) 104.907 0 99.595 0 105.004 0 102.804 0 100.504 0 100.504 0 14.111 -5.471 3.650 -1.095 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 Revalidering 89.823 -52.329 106.045 -58.099 106.042 -62.001 106.042 -62.001 106.042 -62.001 106.042 -62.001 Aktive tilbud (forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere m.fl.) 76.513 -34.422 85.593 -34.775 85.123 -35.220 86.960 -35.210 86.960 -35.210 86.960 -35.210 1.944 0 1.689 0 1.704 0 1.704 0 1.704 0 1.704 0 647.764 649.077 645.713 643.872 640.450 640.450 -183.458 -174.107 -177.762 -179.240 -179.240 -179.240 464.305 474.970 467.951 464.632 461.210 461.210 Hele 1.000 kr. Produktionsskoler Midlertidige ordninger til personer med opbrugt dagpengeret 1) Erhvervsservice & Iværksætteri Udgifter Indtægter Netto 2018 Særlig uddannelsesordning udfases i løbet af 2014 og erstattes af Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse. Forsørgelsen til Midlertidige Arbejdsmarkedsydelse konteres under funktionen Dagpenge(forsikrede ledige), mens driftsudgifterne fortsat konteres på denne funktion. 1) BUDGETGRUNDLAG Budgetgrundlaget på området for Arbejdsmarkedet og Overførsler er primært efterspørgselsstyret. Nettodriftsudgifter pr. indbygger Kr. 7.100 7.000 6.900 6.800 6.700 6.600 6.500 6.400 6.300 6.200 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 GENTOFTE-PLAN 2015 ARBEJDSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER | 85 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 7.028 6.519 6.503 6.247 4,0 3,7 68 69 34.458 34.697 13.231 13.656 72 72 1.050 923 860 860 – ledige 856 785 719 719 – aktiverede 194 138 141 141 Kontanthjælpsmodtagere: Jobparate 272 324 219 217 – ledige 200 247 183 181 72 77 36 36 Kontanthjælpsmodtagere: Aktivitetsparate 482 579 448 443 – ledige 373 459 364 360 – aktiverede 109 121 84 84 Uddannelseshjælpsmodtagere: Åbenlyst uddannelsesparate 39 38 Uddannelseshjælpsmodtagere: Uddannelsesparate 34 34 150 148 20 0 32 32 Faste priser (2015-niveau) Nettodriftsudgift pr. indbygger, kr. Ledighedsprocent (bruttoledighed) 1) Ledighed i procent af landsgennemsnittet Antal 16-66-årige: – i arbejdsstyrken – uden for arbejdsstyrken – Erhvervsfrekvens, pct. 2) 3) Antal modtagere af overførselsindkomst (fuldtidspersoner) Forsikrede ledige – aktiverede Uddannelseshjælpsmodtagere: Aktivitetsparate Særlig Uddannelsesordning 81 Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse Revalidering 53 66 72 72 Forrevalidering 40 52 57 57 Sygedagpenge 576 534 530 530 2 84 40 39 52 57 57 318 317 374 374 1.312 1.276 1.260 1.247 Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Ledighedsprocenten er baseret på Danmarks Statistiks endelige opgørelse over den registerbaserede bruttoledighed per oktober i det respektive år. 2) Uden for arbejdsstyrken udgøres af alle mellem 16-66 år, som enten ikke er beskæftigede eller bruttoledige. 3) Erhvervsfrekvensen udregnes som arbejdsstyrkens andel af befolkningen mellem 16-66 år. 1) 86 | BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE GENTOFTE-PLAN 2015 BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE VISION Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune vil finde nye veje og muligheder, når der skal leveres støtte og tilbud af høj kvalitet til borgere med handicap og psykiatriske problemstillinger. Indsatserne er derfor i stigende grad kendetegnet ved fokus på indsatser i nærmiljøet, inklusion, forebyggelse og rehabilitering med henblik på at understøtte den enkelte borgers recoveryproces. For at sikre at Gentofte Kommune har tilbud, der kan understøtte de behov, som efterspørges, arbejdes der generelt på at sikre fleksible tilbud. Fleksible tilbud, som kan håndtere, at borgere inden for samme målgruppe kan have varierende støttebehov, samt varierende efterspørgsel med nye og ændrede målgrupper med komplekse behov. Det gode liv – i nye rammer og styrkede lokalområder Moderniseringsplanen ”Det gode liv – i nye rammer” blev igangsat i 2012. Formålet er at renovere, ombygge og nybygge bo- og dagtilbuddene og de sociale institutioner på BankMikkelsens Vej, så de passer bedre til de aktiviteter, der udføres nu, og som skal udføres i fremtiden. Derudover skal projektet understøtte forudsætningerne for, at området bliver åbnet mere op for at skabe sammenhæng til lokalområdet bl.a. via opførelse af almene familieboliger. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter: << Myndighedsfunktioner med fokus på handicap, misbrug og psykiatri samt integration << Bostøtte, dag-, idræts- og beskæftigelsestilbud samt botilbud til borgere med psykisk sygdom samt støtte/ kontakt-personordning til stof- og alkoholmisbrugere og de mest isolerede borgere med psykisk sygdom << Herberg for borgere med særlige sociale problemer, som ikke har, eller ikke kan opholde sig i sin egen bolig << Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov << Hjemmevejledning, klub-, dag- og beskæftigelsestilbud til borgere med nedsat funktionsevne << Bofællesskaber, botilbud og helhedstilbud til borgere med nedsat funktionsevne << Dag- og beskæftigelsestilbud samt botilbud til borgere med autisme. En række større arrangementer, workshops og møder med områdets interessenter har givet input til arbejdet med et værdibaseret program, der tager udgangspunkt i overordnede ønsker til de fysiske rammer ud fra borgernes behov, den pædagogiske/sundhedsfaglige praksis og arbejdets organisering i fremtiden. Programmet har bl.a. fokus på en række temaer: << Velfærdsteknologi og kommunikation << Bygningernes betydning for fysisk tilgængelighed og menneskers adfærd << Inklusion og fællesskab << Specialisering kontra fleksibilitet << Arbejdsplads og hjemlighed << Bæredygtighed. ”Det gode liv – i nye rammer” sætter fokus på om- og nybygning på Bank-Mikkelsens Vej i Vangede. Med gennemførelsen af en arkitektkonkurrence i 2014 vil der i 2015 især være fokus på projektering og udbud af de første byggeprojekter på området i dialog med brugerne. I 2015 er der ligeledes fokus på dialog og samarbejde med borgerne i lokalområdet. GENTOFTE-PLAN 2015 BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE | 87 Vi træner og styrker borgernes evner og deres selvhjulpenhed, for at de kan leve et så selvstændigt liv som muligt. I boligområderne omkring Broholms Allé og Stolpegårdsvej er der igangsat en boligsocial indsats, hvor der bl.a. er etableret ungecafé og andre aktiviteter i nærområdet. Mere aktiv rolle i eget liv Rehabilitering og habilitering er i stigende omfang omdrejningspunkt for ydelserne med afgrænsede forløb, der gennemføres i et samarbejde mellem borgere, pårørende og fagpersonale. Formålet er at styrke borgerne i bestræbelsen efter et liv med størst mulig uafhængighed, selvstændighed og inklusion, hvad angår uddannelse, beskæftigelse, fritid og bolig. I de sidste par år har Gentofte Kommune arbejdet på i højere grad at give hjælp og vejledning i grupper i stedet for individuelt. Vejledning i grupper rummer nye muligheder for deltagerne. Dels kan der være information, som bedre formidles i en gruppe, og dels får deltagerne et netværk at dele og diskutere den nye viden med. På baggrund af socialpsykiatriplanen ”Det fælles grundlag”, der blev vedtaget i 2013, er der igangsat en omfattende proces. Borgere med psykisk sygdom kan have brug for meget forskelligartet støtte – ligesom støtten til den enkelte borger kan variere over tid. Nøgleordet for tilbudspaletten er derfor adgang til forskellige typer af tilbud og sikring af en takststruktur, der understøtter sammenhæng mellem borgerens funktionsniveau og kommunens udgifter. Implementeringsprocessen vil i 2015 primært have karakter af ændring af organiseringen af indsatsen. I forbindelse med implementeringen af Socialpsykiatriplanen investeres 1 mio. kr. i 2015 til etablering og indretning af støttecenter i Drosselbo og lokaler til Igenbrug. Et ungepanel skal nedsættes og være et organ, der skal være med til at kvalificere kommunens ydelser og samarbejde på ungeområdet. Lighed i sundhed Socialt udsatte borgere, herunder borgere med en psykisk sygdom og borgere med udviklingshæmning, har på nationalt niveau ikke opnået den samme forbedring af den almene sundhedstilstand som befolkningen generelt. Der er til gengæld en række undersøgelser, der peger på, at bl.a. KRAM faktorerne har stor betydning for netop borgere med en psy- 88 | BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE kisk sygdom, f.eks. i forhold til motion og alkohol, men at det kræver en særlig forebyggende indsats i forhold til disse målgrupper. Gentofte Kommune afsætter derfor i disse år midler til initiativer, der kan fremme en bedre sundhedstilstand for disse grupper og understøtte rehabilitering. Herudover er der igangsat initiativer, der understøtter de ansattes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i hverdagen for at styrke borgernes trivsel på dag- og botilbuddene. Nye kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne har siden 2010 haft til formål at beskrive kommunens politisk besluttede serviceniveau. Et serviceniveau beskriver indholdet og omfanget af de tilbud og ydelser, som en kommune som udgangspunkt tilbyder. Formålet med kvalitetsstandarderne er at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser. Hermed sikres det, at borgerne behandles ud fra sammen kriterier og tilgang, idet der dog altid skal foretages en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte. Kvalitetsstandarderne er samtidigt et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Kommunikation og velfærdsteknologi Velfærdsteknologier kan lette borgernes hverdag, opøve tidligere eller nye færdigheder, samt gøre verden mere tilgængelige for mennesker med mindre eller større funktionsbegræns- GENTOFTE-PLAN 2015 ninger. Derfor er der igangsat en række initiativer, der kan støtte borgere og personale til at anvende velfærdsteknologier. Sammenhængende indsats i de sociale tilbud Som metode til sagsbehandling anvender Gentofte Kommune Voksenudredningsmetoden i samarbejde med en række andre kommuner, KL og Socialstyrelsen. Metoden har styrket borgernes retssikkerhed og fokus på en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Gentofte Kommune har i 2014 pilottestet en ny IT-løsning, der digitaliserer Voksenudredningsmetoden, og som vil blive implementeret i 2015. Den 1. januar 2014 overgik tilsynsopgaven til Socialtilsynet, som for Region Hovedstaden varetages af Frederiksberg Kommune. Socialtilsynet skal på voksenområdet varetage de generelle tilsyn på botilbud og stofmisbrugsområdet. I løbet af 2014 og 2015 skal samtlige tilbud regodkendes efter en kvalitetsmodel med syv temaer med underliggende kriterier og indikatorer. I tråd med kvalitetsmodellen er der et særligt fokus på, at kommunens bo- og dagtilbud arbejder systematisk med mål, evidensbaserede metoder og faglige tilgange for en kvalificeret indsats for borgerne. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Vi igangsætter byggeprojekter, der renoverer og ombygger vores bo- og dagtilbud med udgangspunkt i moderniseringsplanen ”Det gode liv – i nye rammer”. 2. Vi skaber nye løsninger i samarbejde med borgerne og indgår forpligtende samarbejder på tværs af opgaveområderne og med andre kommuner for at styrke opgaveløsning, sammenhæng og muligheder i borgernes liv. 3. Vi arbejder målrettet med rehabiliterende forløb og recovery, så vi træner og styrker borgernes evner, selvhjulpenhed og mulighederne for et selvstændigt liv. 4. Vi styrker lighed i sundhed gennem sundhedsfremmende initiativer. 5. Vi giver borgere størst mulighed for selvhjulpenhed og livskvalitet gennem IT, kommunikationsmetoder og andre velfærdsteknologiske løsninger. GENTOFTE-PLAN 2015 BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE | 89 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Indtægter fra den centrale refusionsordning 0 -9.130 0 -9.810 0 -10.006 0 -10.006 0 -10.006 0 -10.006 Specialpædagogisk bistand og særlig ungdomsuddannelse 10.929 0 11.954 0 10.662 0 10.662 0 10.662 0 10.662 0 Individuelle hjælperordninger 29.371 -1.054 28.370 -1.635 28.936 -1.664 28.936 -1.664 28.936 -1.664 28.936 -1.664 Misbrugsbehandling 11.818 0 11.698 0 11.937 0 11.937 0 11.937 0 11.937 0 Boliger med socialpædagogisk støtte 59.061 -857 58.467 0 63.070 0 62.696 0 62.696 0 62.696 0 Botilbud for personer med særlige behov 2.911 -1.580 2.486 -1.109 2.541 -1.131 2.541 -1.131 2.541 -1.131 2.541 -1.131 Botilbud for længerevarende ophold 97.294 0 98.704 96.984 0 96.985 0 96.984 0 96.984 0 Botilbud for midlertidigt ophold 25.613 0 29.354 -684 32.029 -790 32.029 -790 32.029 -790 32.029 -790 Kontaktperson- og ledsageordninger 3.233 0 3.790 0 3.879 0 3.879 0 3.879 0 3.879 0 38.290 0 39.150 0 39.876 0 39.876 0 39.876 0 39.876 0 Hele 1.000 kr. 2018 Social & Handicap, Myndighed Dag- og aktivitetstilbud 980 693 709 709 709 709 Kontanthjælp til udlændinge og hjælp til repatriering 7.806 -3.903 7.443 -3.662 11.631 -5.754 11.631 -5.754 11.631 -5.754 11.631 -5.754 Merudgifter til voksne Ser.§100 3.545 -1.773 3.614 -1.806 3.686 -1.843 3.686 -1.843 3.686 -1.843 3.686 -1.843 49.688 -18.417 36.329 -2.649 37.567 -2.696 37.953 -2.696 37.953 -2.696 37.953 -2.696 7.586 -3.840 7.960 -4.116 8.768 -4.198 8.768 -4.198 8.768 -4.198 8.768 -4.198 Boliger med socialpædagogisk støtte 53.416 -41.642 47.506 -41.606 47.085 -42.693 47.084 -42.693 47.084 -42.693 47.084 -42.693 Botilbud for personer med særlige behov 10.580 -10.698 10.289 -10.517 10.465 -10.783 10.466 -10.783 10.466 -10.783 10.466 -10.783 149.110 -166.174 147.934 -164.173 150.045 -167.111 150.045 -167.111 150.045 -167.111 150.045 -167.111 Botilbud for midlertidigt ophold 1.763 -2.497 1.560 -2.319 1.590 -2.386 1.590 -2.386 1.590 -2.386 1.590 -2.386 Kontaktperson- og ledsageordninger 7.128 0 6.769 0 6.550 0 6.550 0 6.550 0 6.550 0 72.338 -75.893 66.984 -66.684 68.269 -70.421 68.269 -70.421 68.269 -70.421 68.269 -70.421 14.306 14.612 14.748 14.748 14.748 14.748 -716 -120 -122 -122 -122 -122 Lejetab og udgifter til husly Social & Handicap, Myndighed Øvrige Boligydelse til pensionister, boligsikring og tinglysning Sociale Formål Social & Handicap, Drift Botilbud for længerevarende ophold Dag- og aktivitetstilbud Gentofte Ejendomme Gentofte Ejendomme Udgifter Indtægter Netto 656.766 635.666 651.027 651.040 651.039 651.039 -338.174 -310.890 -321.598 -321.598 -321.598 -321.598 318.592 324.776 329.429 329.442 329.441 329.441 90 | BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE GENTOFTE-PLAN 2015 INVESTERINGER Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Hele 1.000 kr. Netto Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 2.194 10.000 43.000 19.000 Investeringer Budgetoverslag 2017 22.000 2018 24.000 BUDGETGRUNDLAG Budgettet på området Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte er både rammestyret og efterspørgselsstyret. Nettodriftsudgifter pr. indbygger Kr. 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 4.548 4.473 4.447 4.398 Botilbud 612 654 631 662 Dagtilbud 119 135 135 140 Antal pladser i egne tilbud 262 262 262 260 Antal belagte pladser 262 262 262 260 97 98 - - 164 164 - - Antal pladser i egne tilbud 382 382 382 364 Antal belagte pladser Faste priser (2015-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. Gens. udgift pr. bruger (1.000 kr.): Botilbud – Heraf borgere fra Gentofte Kommune – Heraf borgere fra andre kommuner Dagtilbud 389 372 382 364 – Heraf borgere fra Gentofte Kommune 109 101 - - – Heraf borgere fra andre kommuner 280 271 - - 97 102 100 102 Antal personer m. bostøtte 120 120 120 114 Gennemsnitlig antal timer pr borger 2,1 2,1 2,1 2,1 Antal sager, hvor vi modtager statsrefusion Bostøtte NB! Fra 2015 er budgettet reduceret med 1,0 mio. kr. Det skyldes, at der er overført budget til Økonomiudvalget, som følge af nye regler vedr. kontering af administrationsudgifter. GENTOFTE-PLAN 2015 FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE | 91 FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE VISION Vi vil være blandt de førende aktører i det nære sundhedsvæsen – for at understøtte borgernes mulighed for at forblive selvhjulpne, uafhængige af kommunal hjælp og leve et sundt liv. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Ældrepuljen på 1 milliard kroner årligt til løft af ældreområdet er vedtaget med aftalen om Finansloven for 2014 og er også gældende i 2015. Puljen har til formål bredt set at løfte kvaliteten af ældreplejen inden for områderne; bedre praktisk hjælp og personlig pleje, bedre forhold for mennesker på plejehjem og en bedre rehabiliterings- og genoptræningsindsats til præcis de indsatser, der lokalt bidrager til at levere en bedre ældreservice. Puljen er konstrueret således, at Gentofte Kommune er forhåndsreserveret 14,7 millioner kroner i 2014. Gentofte Kommune ansøgte og modtog det fulde beløb til fem indsatser. << << << << << Etablering af tværfagligt træningsteam Tilbud om lørdagstræning Tilbud om to ugentlige bade Kompetenceudvikling Etablering af akut-sygeplejefunktion I 2015 har Gentofte Kommune styrket fokus på hverdagsrehabilitering. Gentofte Kommunes hverdagsrehabilitering består i indsatsen ”Træn Dig Fri – træning i hverdagsaktiviteter”, hvor målet er at træne borgerne, så flere kan blive enten uafhængige af hjælp eller mere selvhjulpne. På baggrund af ældrepuljen ønsker Gentofte Kommune i 2015 at folde hverdagsrehabiliteringen yderligere ud, så der også kan gives tilbud om træning til borgere, som kan opnå delvis selvhjulpenhed med nogle opgaver, og tilbud til borgere, hvor der er potentiale til at vedligeholde funktioner, så funktionsniveauet forbliver stabilt. Et tværgående træningsteam bestående af fysio- og ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter er hovedaktør i hverdagsrehabiliteringen og de aktiverende indsatser. Det tværgående træningsteam har til opgave dels at træne selvstændigt med borgerne, dels være mentorer og supervisorer for social- og sundhedspersonalet. Borgere, der ikke længere selv magter at bevæge sig rundt i hjemmet, har brug for hjælp til at blive forflyttet – f.eks. når de skal i bad om morgenen eller skal i seng om aftenen. Hjælp til forflytning er hyppig i ældreplejen, og er en arbejdsopgave, hvor risikoen for nedslidning og arbejdsskader er stor. I 2015 implementerer Gentofte Kommune forflytningsteknologier som stationære personløftere (loftslifte), elektrisk højdeindstillelige og kipbare toilet- og badestole og vendesystemer. De nye stole giver bedre arbejdsstillinger og derved bedre mulighed for kommunikation med borgeren. For borgeren er potentialet en øget medinddragelse, hvor borgeren får mulighed for BESKRIVELSE AF OMRÅDET Hverdagsrehabilitering og pleje til borgere, som har behov for støtte til at klare de daglige opgaver Hjemmehjælp i form af praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, indkøbsordning og linnedservice Bolig eller aflastning til borgere, som har svært ved at bo i eget hjem. Herunder ældreboliger, plejeboliger med hjemmehjælp, plejehjem (plejeboliger med fast personale), daghjem og aflastningspladser Aktivitetstilbud i dagtimerne på dagcentre for pensionister med behov for støtte og social kontakt Genoptræning og vedligeholdelsestræning ambulant eller under indlæggelse på Tranehaven, som er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering Hjælpemidler til borgere med behov for eksempelvis rollatorer, kørestole, handicapbiler eller hjælp til speciel boligindretning Forebyggelse og Sundhedsfremme bidrager til at udvikle og forbedre den borger-rettede indsats og skabe viden om effekter af indsatser og sammenhænge, der fremmer borgernes sundhed. at vedligeholde egen funktionsevne. Samtidig er de nye teknologier fysisk mindre i størrelse, og derfor nemmere at integrere i hjemmets oprindelige møblement. For medarbejderne ligger potentialet i større arbejdsglæde gennem bedre kontakt til borgerne, mindre belastende arbejdsstillinger og færre forflytninger. ’Tidlig opsporing – tidlig indsats’ hedder det projekt, som er et indsatsområde i kommunens sundhedspolitik for 2013-2016. Projektets overordnede mål er at forebygge indlæggelser blandt borgere, der enten modtager hjælp fra hjemmeplejen eller som bor i plejebolig. Dette gøres gennem mere systematisk anvendelse af værktøjer til identifikation af f.eks. nedsat fysisk funktionsniveau, ændret ernæringstilstand og tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgerne. Formålet er at fastholde en god almen tilstand for borgerne, idet belastende indlæggelser af de ældre forebygges i tide. Det medfører samtidig reduktion af kommunens udgifter til hospitalsindlæggelser. Denne indsats, der går på tværs af pleje- og sundhedsområdet, er i tråd med de øvrige indsatser på området – og under- 92 | FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE GENTOFTE-PLAN 2015 Tidlig opsporing – tidlig indsats er et projekt, hvor det overordnede mål er at forebygge indlæggelser for borgere, der enten modtager hjemmehjælp, eller som bor i plejebolig. bygger dermed det store fokus på forebyggelse, rehabilitering, aktiviteter og træning. I forbindelse med de nævnte indsatser iværksættes et kompetenceudviklingsprogram for pleje- og sundhedsområdet i 2015. Et forløb der skal sikre, at medarbejderne i Gentofte Kommune erhverver sig kompetencer, der bidrager til at nå kommunens mål. I forbindelse med ”Træn Dig Fri – træning i hverdagsaktiviteter” styrkes medarbejdernes kompetencer, viden og indsigt i metoder, tilgange og hjælpemidler, så de kan guide og vejlede borgerne til at udvikle eller fastholde færdigheder i det daglige liv. Eksempler på dette kunne være fortsat at være i stand til at tage bad selv, smøre sin egen frokost, tørre støv af, klæde sig af og på. I forbindelse med ”Forflytning fra 2 til 1 – den fornuftige forflytning” retter de nye kompetencer sig mod, at medarbejderne handler ud fra en forståelse af, hvad forflytning er, og derved styrkes i at analysere forflytningssituationen, så den rigtige teknologi anvendes til den rigtige borger i den rigtige situation. Projektet ”Tidlig opsporing – Tidlig indsats” sætter fokus på nye kompetencer i forhold til at kunne observere og systematisk registrere ændringer i forskellige screeningsværktøjer, samt iværksætte de rette handlinger i den ældre borgers hverdagsliv, med henblik på at forebygge indlæggelser. Serviceniveauet i Gentofte Kommune udvides med et ekstra bad om ugen til de borgere, som i dag selv klarer den daglige hygiejne, men har brug for hjælp til at komme i bad. De borgere, hvis badeværelse ikke giver mulighed for, at de kan komme i bad hjemme hos sig selv, vil få tilbud om bad to gange om ugen i kommunens Badeafdeling på Dagcentret Tværbommen. Rehabiliterings- og træningstilbud tilbydes ambulant og under indlæggelse på Tranehaven. Ældrepuljen har ved ansættelse af flere terapeuter muliggjort, at borgere, der indlægges på en fredag, får udarbejdet en træningsplan, så træningen kan igangsættes allerede lørdag samtidig med, at der tilbydes holdtræning til udvalgte grupper. Desuden styrkes træningen i forhold til de indlagte borgere ved at arbejde mere aktivt med træningen i sengeafdelingerne under indlæggelsen. Dels arbejdes der selvstændigt med borgeren, dels instrueres og vejledes sengeafdelingens medarbejdere i, hvordan træning kan integreres i plejeopgaverne. Træning skal opfattes og være en del af alle dagligdagsfunktioner og aktiviteter for den enkelte, og ikke kun noget, der foregår sammen med en terapeut.. Tanken er, at den enkelte skal kunne klare sig så godt som muligt i eget hjem igen. I budget 2015 er der afsat 0,3 mio. kr. til at udbygge genoptræningsområdet. GENTOFTE-PLAN 2015 Med Kommunalreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for flere og mere komplekse opgaver. Dette indebærer blandt andet, at opgaver, der tidligere blev varetaget af sygehusene, er flyttet til kommunerne og til almen praksis. Samtidig skete der en udvikling og en oprustning af de borgernære sundhedstilbud. I 2015 styrkes dette fokus yderligere ved Gentofte Kommunes Hjemmesygeplejes akutfunktion, finansieret af Ældrepuljen, et tilbud til patienter, der har et særligt pleje- og behandlingsbehov. Akutfunktionen varetager særlige pleje- og behandlingsopgaver. Formålet er via en proaktiv indsats at forebygge forværring af sygdom og dermed indlæggelse, og at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, når patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Akutfunktionen kan tilkaldes af egen læge og plejepersonale, når borgernes situation ændres f.eks. ved feber, dehydrering, urinvejsinfektioner. FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE | 93 henvisning suppleres med: en kommunal vurdering af borgerens funktionsevne, udarbejdelse af en plan for træningen sammen med borgeren, information til borgeren og koordination mellem tilbud. Det er fortsat lægens afgørelse, om borgeren skal henvises til fysioterapi. Under forsøget ”Forebyggende hjemmebesøg” tilbyder kommunen borgere, der er fyldt 75 år, mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg i borgerens hjem med det formål at understøtte borgerens muligheder for at blive længst muligt i eget liv. Formålet med projektet er, at borgerne oplever, at tilbuddet tilpasses deres individuelle behov. I 2015 ventes kommunens Moderniseringsplan II for plejeboliger at blive afsluttet. Moderniseringen sikrer, at boligerne er tidssvarende, fremtidssikrede og lever op til kravet om en fleksibel bolig. I 2015 færdiggøres den sidste del af ombygning og tilbygning af Holmegårdsparken. Gentofte Kommune deltager i Frikommuneforsøget, der løber fra 1. januar 2012 til 31. december 2015, og har igangsat forsøgene ”Vederlagsfri fysioterapi” og ”Forebyggende hjemmebesøg”. Vederlagsfri fysioterapi giver Kommunen mulighed for at modtage alle henvisninger fra de praktiserende læger til vederlagsfri fysioterapi, således at den praktiserende læges POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Vi understøtter, at beboerne i plejeboliger føler sig hjemme i et livgivende og aktiverende miljø, hvor beboere og frivillige inddrages i de daglige gøremål. 2. Vi arbejder målrettet med at sikre en fortsat høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven og med at styrke medarbejdernes arbejdsmiljø gennem social kapital. 3. Vi nytænker og udvikler vores tilbud til borgerne igennem tværgående internt og eksternt samarbejde, anvendelse af velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige. 4. Vi forebygger sygdomsforværring og indlæggelser gennem arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats. 5. Vi har fokus på samarbejde med andre kommuner, regionen og praksissektor med henblik på at understøtte sammenhængende borgerforløb. 94 | FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE GENTOFTE-PLAN 2015 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Forebyggelse, rehabilitering og pleje Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 0 -1.684 0 -1.312 0 -1.337 0 -1.337 0 -1.337 0 -1.337 147.098 -21 154.453 0 154.568 0 154.568 0 154.568 0 154.568 0 34.496 -325 35.908 0 31.999 0 31.999 0 31.999 0 31.999 0 409.340 -43.207 417.768 -40.228 422.267 -39.941 420.768 -39.391 420.767 -39.391 420.767 -39.391 19.109 -5.815 20.862 -6.425 20.483 -6.531 20.483 -6.531 20.483 -6.531 20.483 -6.531 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 253.876 0 256.480 0 246.453 0 246.453 0 246.453 0 246.453 0 Andre sundhedsudgifter (fysioterapi, sundhedsfremme mv) 16.723 -1.110 17.178 0 17.289 0 17.289 0 17.289 0 17.289 0 100.796 -7.290 97.893 -6.006 102.001 -6.114 102.001 -6.114 102.001 -6.114 102.001 -6.114 50.482 -3.831 53.234 -5.080 52.048 -4.171 52.049 -4.171 52.048 -4.171 52.048 -4.171 Øvrige 94.678 -70.155 89.756 -69.122 110.550 -85.073 111.503 -85.073 111.503 -85.073 111.503 -85.073 Gentofte Ejendomme 34.483 -31.354 34.050 -40.359 36.238 -42.951 36.240 -42.951 36.238 -42.951 36.238 -42.951 1.161.081 1.177.582 1.193.896 1.193.353 1.193.349 1.193.349 -164.793 -168.532 -186.118 -185.568 -185.568 -185.568 996.288 1.009.050 1.007.778 1.007.785 1.007.781 1.007.781 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 134.240 18.585 27.792 7.292 Hele 1.000 kr. Indtægter fra den centrale refusionsordning Hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) Hjemmesygepleje Plejeboliger, plejehjem, ældreboliger og aflastningsboliger Dagcentre, klubber, frivilligt socialt arbejde mv. Tranehaven (inkl. kommunal genoptræning) Hjælpemidler Udgifter Indtægter Netto 2018 INVESTERINGER Forebyggelse, rehabilitering og pleje Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Budgetoverslag 2017 12.092 2018 12.092 GENTOFTE-PLAN 2015 FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE | 95 BUDGETGRUNDLAG Budgetgrundlaget på Forebyggelse, Rehabilitering og Pleje er rammestyret. Nettodriftsudgifter pr. indbygger Kr. 15.000 14.500 14.000 13.500 13.000 12.500 12.000 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 I 2015 har Gentofte Kommune styrket fokus på hverdagsrehabilitering, hvor målet er, at flere borgere enten kan blive uafhængige af hjælp eller mere selvhjulpne. Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. 14.158 13.988 13.815 13.453 Nettodriftsudgifter ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering, kr. pr. + 65-årig 58.249 54.761 54.505 53.232 Bruttoudgift pr. plejeboligplads, kr. 507.450 506.755 494.610 491.580 – betaling for servicepakke mv. pr. plejeboligplads -62.083 -53.490 -47.627 -46.497 Nettoudgift pr. plejeboligplads, kr. 445.367 453.265 446.983 445.083 1.251 1.305 1.347 1.394 506 499 539 588 19 50 50 50 – heraf plejeboliger med hjemmehjælp 270 268 270 268 – heraf ældreboliger 456 488 488 488 83 83 83 83 27 42 - - Faste priser (2015-niveau) Nøgletal for antal personer eller ydelser Antal ældre- og plejeboliger, i alt – heraf plejeboliger med fast personale – heraf aflastningsboliger Antal døgnpladser på Tranehaven Gennemsnitlig ventetid til første tilbud på plejebolig (antal dage) – generel venteliste (fortsættes) 96 | FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE GENTOFTE-PLAN 2015 (fortsat) Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2.107 1.951 - - – heraf både personlig pleje og praktisk hjælp 736 657 - - – heraf kun personlig pleje 215 192 - - – heraf kun praktisk hjælp 1.156 1.102 - - 6.649 6.500 5.910 5.690 – heraf Gentofte Hjemmepleje 5.387 5.241 4.751 4.522 – heraf private leverandører 1.262 1.259 1.159 1.169 Antal brugere omfattet af indkøbsordning 871 856 - - Antal modtagere af hjemmehjælp, der ikke er omfattet af frit leverandørvalg 272 269 - - 3.095 3.173 3.100 3.100 14.011 14.024 - - 146.826 156.670 - - 13.394 12.686 - - Almen læge, ydelser 464.796 470.771 - - Speciallæge, ydelser 207.479 201.651 - - Færdigbehandlede patienter (somatik)* 146 280 - - Færdigbehandlede patienter (psykiatri)* 3 14 - - Færdigbehandlede sengedage (somatik) 240 679 - - Færdigbehandlede sengedage (psykiatri) 46 947 - - 2 3 - - - - Faste priser (2015-niveau) Modtagere af hjemmehjælp Antal modtagere af hjemmehjælp omfattet af frit leverandørvalg Antal leverede timer i gennemsnit pr. uge omfattet af frit valg Antal visiterede timer i gennemsnit pr. uge, der ikke er omfattet af frit valg – Gentofte Plejeboliger Antal sundhedsydelser Somatiske udskrivninger fra sygehus Ambulante besøg/ydelser på sygehus Skadestuebesøg Gennemsnitlig antal sengedage (somatik) for 65+årige Antal sundhedsydelser pr. 1.000 indbyggere 191 191 - - 2.002 2.136 - - 183 173 - - Almen læge, ydelser 6.336 6.417 - - Speciallæge, ydelser 2.828 2.749 - - Færdigbehandlede patienter (samlet) 2 4 - - Færdigbehandlede sengedage (samlet) 4 13 - - Somatiske udskrivninger fra sygehus Ambulante besøg/ydelser på sygehus Skadestuebesøg *) Færdigbehandlede patienter er patienter, der venter på en kommunal foranstaltning efter endt færdigbehandling i hospitalsregi. GENTOFTE-PLAN 2015 POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION | 97 POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION VISION Gentofte Kommune vil være en: professionel og innovativ organisation, der har fokus på effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen åben organisation, der samarbejder på tværs og involverer borgerne i opgaveløsningen attraktiv arbejdsplads som engagerer, skaber arbejdsglæde og sætter alle potentialer i spil BAGGRUND OG PERSPEKTIVER I Gentofte Kommune er effektivitet, kvalitet og involvering af borgerne pejlemærker for den politiske ledelse og administrationens arbejde. Prioriteringer og planlægning sker opgaveog helhedsorienteret, så konkrete resultater nås på en effektiv måde i det daglige virke. Igennem flere år har det været et vigtigt indsatsområde, at Gentofte Kommune kan levere og udvikle service i høj kvalitet for færre ressourcer. Det kræver aktive borgere, en innovativ tilgang til opgaveløsningen, udnyttelse af de teknologiske muligheder, og at alle medarbejderes potentialer kommer i spil. I 2015 er der fortsat fokus på, hvordan endnu flere gode ideer bliver til virkelighed, og hvordan det kan ske i samarbejder på tværs med andre offentlige, private og frivillige organisationer. Aktive borgere Aktive borgere er en vigtig forudsætning for at udvikle nærdemokratiet og skabe bedre velfærd. Borgerne skal involveres aktivt i Kommunalbestyrelsens politikudvikling. Derfor vil der i 2015 fortsat være fokus på at udvikle nye politiske arbejdsformer herunder at organisere politikudviklingsarbejdet og dialogen med borgerne på nye måder. Medarbejderne skal, med afsæt i deres faglighed, involvere borgerne i, hvordan opgaveløsningen skal ske fremadrettet og understøtte borgernes frivillige indsatser på kommunens arbejdspladser og i lokalsamfundet. På den måde skabes forpligtende fællesskaber og sammenhængskraft. Det øger livskvaliteten, når borgeren med afsæt i egen situation og ressourcer spiller en aktiv rolle og så vidt muligt bliver hjulpet til at kunne selv. Derfor skal medarbejderne understøtte borgerne i at tage ansvar for eget liv og deres nærmeste. Kommunikation tæt på borgerne Gentofte Kommune vil kommunikere proaktivt og fyldestgørende, så borgerne er velinformerede og har mulighed for at indgå i en konstruktiv dialog om udvikling af kommunens aktiviteter og tilbud. Kommunikationen skal ske så tæt på borgerne som muligt i et sprog, der er til at forstå, og ad kanaler, der er effektive for borgere og medarbejdere. Derfor vil Gentofte BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter kommunens politiske ledelse, administrationen på rådhuset, Gentofte Ejendomme samt udlejningsejendomme. Politisk ledelse Kommunens politiske ledelse består af Gentofte Kommunalbestyrelse, der har 19 medlemmer samt Økonomiudvalg og seks stående udvalg (Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Byplanudvalget, og Erhvervsog Beskæftigelsesudvalget). Dertil kommer en række politiske råd og nævn samt lokale demokratiske organer f.eks. brugerbestyrelser på skoler og på de kommunale institutioner. Administration Administrationen varetager myndigheds- og serviceopgaver samt understøtter den politiske beslutningsproces. Administrationen er opdelt i følgende opgaveområder: << << << << << Teknik og Miljø Fritid, Kultur og Unge Social og Sundhed Børn og Skole Tværgående Funktioner (Økonomi, Kommuneservice, IT, HR, Jura, Borgmestersekretariat, Strategi og Udvikling). Gentofte Ejendomme Gentofte Ejendomme varetager opgaver vedrørende ejendomsdrift og -vedligehold samt byggeri og ejendomsstrategi. Opgaverne på og for kommunens ejendomme løses i samarbejde med brugerne, og efter de ønsker og behov der er for fysisk understøttelse af opgaveområdernes aktiviteter. Gentofte Ejendomme er ansvarlig for kommunens energihandleplan, bæredygtighedstiltag, handicaptilgængelighed og en række klimatilpasningsprojekter. Udlejningsejendomme Kommunen ejer udlejningsejendomme med ca. 1.300 lejemål, der anvendes til boliger til husly samt pensionistog ældreboliger, boliger til boligplacering af flygtninge, ungdomsboliger og erhvervsejendomme. Ejendomsadministrationen af kommunens udlejningsejendomme varetages af Dansk Almennyttigt Boligselskab. 98 | POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION GENTOFTE-PLAN 2015 1.000 børn løb centimetermaraton under Kultur & Festdagene, der er baseret på privates, foreningers og erhvervsdrivendes frivillige arbejde. Kommune løbende udvikle og tage nye medier i brug, så de f.eks. kan tilgås nemt fra mobile enheder og danne en effektiv ramme for dialog og involvering. Den ordentlighed, kvalitet, æstetik og innovation, der præger Gentofte Kommune som helhed, skal også afspejles i Gentofte Kommunes kommunikation. Nem og hurtig adgang for borgerne Borgerbetjeningen i Gentofte Kommune er tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov og med fokus på at give en nærværende og professionel service. I 2015 er der fortsat fokus på at gøre det nemmere og hurtigere for borgerne at få adgang til personlige data og selvbetjening 24-7-365 dage om året via pc, smartphones og tablets. Det foregår i Genvej og apps samt på kommunens hjemmeside og facebooksider. Hermed sikres en effektiv opgaveløsning af høj kvalitet samtidig med, at løsningerne gør det nemmere for borgerne. I 2015 arbejder Gentofte Kommune på, at kommunens skriftlige dialog med borgerne sker digitalt. Gentofte Kommune har derfor fokus på at sikre, at alle borgere oplever, at de har mulighed for at benytte digitale løsninger. Der tilbydes f.eks. hjælp til IT i hjemmet, til borgere der af forskellige årsager har behov for det. I 2015 vil vi desuden optimere og videreudvikle telefonbetjeningen, så borgerne oplever en god og hurtig service, hvor de får svar på deres henvendelse hos den første, de møder i telefonen. Dermed minimeres antallet af henvendelser, der tidligere har krævet en viderestilling. Teknologi og digitalisering Den teknologiske udvikling drives af borgernes måde at bruge teknologien på i deres hverdag. Gentofte Kommune afsøger løbende de nye muligheder, som den teknologiske udvikling åbner f.eks. gennem anvendelse af cloud-teknologi og mobile løsninger. Gentofte Kommune ønsker at være en førende digital kommune og fortsætter derfor arbejdet med at høste og udvide de teknologiske gevinster i forhold til borgerbetjening og administration. Samtidig udbredes fokus til også at omfatte de store serviceområder, hvor der er store potentialer. Således udvides arbejdet på skoleområdet, hvor teknologien skal understøtte intentionerne i skolereformen i forhold til børns læring og lærernes samarbejde. Desuden udbredes velfærdsteknologien fra et primært fokus på træning og selvhjulpenhed på ældreområdet til også at omfatte løsninger til fysisk og psykisk handicappede børn og voksne. Udnyttelsen af de nye teknologiske muligheder bygger på en velfungerende IT-platform og IT-arkitektur. Derfor vil en stor indsats i 2015 være en fortsat modernisering af kommunens grundplatform, som de borgernære løsninger forudsætter. GENTOFTE-PLAN 2015 Alle potentialer i spil Arbejdspladserne i Gentofte Kommune oplever i disse år en stigende forandringshastighed. På en attraktiv arbejdsplads, der bringer alle potentialer i spil, betyder det, at vi de kommende år skal fokusere på at skabe robusthed. Både i form af strukturer, der på én gang er solide og dynamiske, og i form af udvikling af de ansattes evne til at håndtere forandringerne og bidrage konstruktivt til dem. Kompetenceudvikling og læring i tilknytning til kerneopgaverne bliver vigtig. Vi skal udnytte de teknologiske muligheder, og alle ansatte skal have det digitale blik for, hvordan opgaver kan løses mere hensigtsmæssigt ved hjælp af teknologi. Det påvirker vores opgaveløsning og de indbyrdes relationer, når en støt stigende del af kontakten bliver digitaliseret. Derfor vil vi arbejde med at forholde os til denne ændring i måden at arbejde på. Et centralt omdrejningspunkt for at lykkes med forandringer er også, at organisationen råder over kompetente ledere. Der vil derfor fortsat være tilbud om lederudvikling, både i relation til organisationens udviklingsretning og i forhold til den daglige ledelse af medarbejderne. Centralt er det også, at medarbejderne er drivkraft for udviklingen. Derfor fortsætter vi arbejdet med Fremtidens tillidsrepræsentant og leder. Ejendomsportefølje Gentofte Kommunes ejendomsportefølje består af bygninger, udenomsarealer og grunde, som kommunen ejer eller lejer til offentlige formål og aktiviteter. I alt 465.000 m² fordelt på 381 ejendomme. Fokus i kommunens varetagelse af ejendomsporteføljen er at fastholde og udvikle værdien af bygningsmassen gennem en prioriteret vedligeholdelsesindsats og effektiv ejendomsdrift, samt en høj kvalitetsbevidsthed i Gentofte Kommunes byggeri, og i det hele taget ved at understøtte en optimal anvendelse af de givne fysiske rammer til gavn for og i forventningsafstemning med de daglige brugere og beboere i kommunens institutioner og tilbud. POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION | 99 Gentofte Ejendommes fokus på kommunens ejendomsporteføljestrategi er bl.a. at sikre en optimal ejendomsdrift. Gentofte Kommunes ejendomsportefølje Arealer pr. opgaveområde: Arealer i m2 Børn, Unge og Fritid 234.000 Kultur og Bibliotek 11.000 Social og Sundhed 95.000 Teknik og Miljø 50.000 Udlejningsejendom + erhverv 75.000 I alt Opgørelsen er baseret på organisation gældende i 2014. Gentofte Kommune vil være en åben organisation, der samarbejder på tværs og involverer borgerne i opgaveløsningen. 465.000 100 | POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION GENTOFTE-PLAN 2015 Gentofte Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads som engagerer, skaber arbejdsglæde og sætter alle potentialer i spil. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Administrationen understøtter hele organisationens arbejde med at skabe nye måder at levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. 2. Administrationen styrker nærdemokratiet og borgernes ansvar for sig selv og sine nærmeste gennem involvering af borgerne og hjælp til selvhjælp. 3. Administrationen styrker kulturer, der sikrer, at alle medarbejderes faglige og menneskelige potentialer sættes i spil til understøttelse af kommunens strategier og til gavn for opgaveløsningen. 4. Administrationen udvikler og udbreder den digitale kanal, så den bliver borgernes foretrukne indgang til den offentlige sektor. Ansatte med ikke vestlig baggrund Trepartsaftalen 2007 indebærer, at kommunerne skal opstille måltal for, hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Område Andel ansatte med ikke vestlig baggrund Samlet 8,6 Administration 3,1 Børn og unge 5,6 Teknisk og service Undervisning Ældre, sundhed og handicap 15,2 0,9 18,9 GENTOFTE-PLAN 2015 POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION | 101 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Politisk ledelse og administration Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Politisk ledelse 7.655 -71 8.350 -49 8.692 -70 8.693 -70 10.292 -70 8.692 -70 Administration 285.232 -27.369 291.982 -21.171 321.835 -23.175 317.533 -23.175 315.884 -23.175 315.683 -23.175 5.508 -90 6.101 -162 4.353 -50 4.353 -50 4.353 -50 4.353 -50 Puljer og tjenestemandspension og generelle reserver 101.759 0 111.942 0 122.842 0 117.773 0 108.122 0 98.122 0 Gentofte Ejendomme 101.771 -71.225 104.398 -65.721 106.471 -67.181 107.349 -67.181 109.107 -67.181 109.107 -67.181 Udgifter i alt 501.925 522.773 564.193 555.701 547.758 535.957 Indtægter i alt -98.754 -87.103 -90.476 -90.476 -90.476 -90.476 Netto 403.171 435.670 473.717 465.225 457.282 445.481 Hele 1.000 Erhvervsservice, byfornyelse, begravelseshjælp m.v. 2018 Fra 2015 overføres Erhvervsservice til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og indgår derfor ikke i budget 2015. Stigningen i budgettet for 2015 for Puljer og tjenestemandspension skyldes primært en genbevillingspulje i 2015 på 8,8 mio.kr. Faldet i budgettet i 2017 og 2018 kan henføres til de forventede gevinster ved digitalisering og modernisering på hhv. 10,0 og 20,0 mio.kr., der efterfølgende udmøntes konkret i forbindelse med de løbende investeringer i ny teknologi, der sker på alle kommunens områder. INVESTERINGER Politisk ledelse og administration Hele 1.000 Udgifter i alt Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 139.826 135.939 141.783 68.726 45.726 45.726 68.726 45.726 45.726 Indtægter i alt -16.368 -12.500 -9.320 Investeringer 123.458 123.439 132.463 BUDGETGRUNDLAG Budgetgrundlaget på området er rammestyret. Kr. 7.000 Stigningen i nettodriftsudgifter pr. indbygger i regnskab 2013 samt budget 2014 og 2015 sammenholdt med regnskab 2012 skyldes ændringer i Økonomi- og Indenrigsministeriets definition af kontoplanen for administration. 6.000 5.000 4.000 Grafen viser nettodriftsudgifterne for administrationen fratrukket begravelseshjælp mv., tjenestemandspensioner, løn- og barselspuljer og genbevillingspulje. 3.000 2.000 1.000 0 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2018 102 | POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION GENTOFTE-PLAN 2015 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Hele målområdet 5.375 5.661 5.965 6.324 Administration 4.010 4.274 4.345 4.626 Skat, pas, kørekort m.v. 26.800 24.134 27.000 25.000 Bygningsmyndighederne 2.045 1.788 1.800 1.600 12.504 11.324 11.000 10.000 Folkepension 6.516 3.987 3.500 3.000 Pladsanvisning 2.173 1.350 1.100 900 NemID, digital signatur 2.236 2.277 2.500 2.000 0 2.129 2.000 2.000 5.000 2.000 Faste priser (2015-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. Antal ekspederede personlige henvendelser i Kommuneservice Straksen (flytninger, vielser, sundhedskort, EU-kort, ref. af regninger m.v.) Valg Digitalpost Gennemsnitlig ventetid i kommune-service, minutter 4,43 3,19 11,38 12,27 Skat, pas, kørekort m.v. 9,25 10,02 Bygningsmyndighederne 46,34 65,00 Straksen (flytninger, vielser, sundhedskort, EU-kort, ref. af regninger m.v.) 9,07 8,39 Folkepension 9,17 13,35 Pladsanvisning 21,21 26,19 NemID, digital signatur og valg 11,07 9,72 Gennemsnitlig betjeningstid i kommune-service, minutter Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. område, minutter: GENTOFTE-PLAN 2015 BEREDSKAB GENTOFTE | 103 BEREDSKAB GENTOFTE VISION Beredskab Gentofte skaber størst mulig tryghed og sikkerhed for borgerne. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Redningsberedskab Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal også kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Dimensioneringen af redningsberedskabet er derfor tilrettelagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering, som danner grundlag for det serviceniveau, Kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herefter skal Beredskab Gentofte levere et beredskab med mandskab, materiel og ledelse, der døgnet rundt er klar til at blive sat ind ved brand, redning, miljøulykker og opgaver i det kystnære område. Beredskabet består af seks brandmænd og en indsatsleder, som er placeret på Brandstationen, Bernstorffsvej 159. Mandskabet rykker ud til akut opgaver fra 1-1-2 ledet af en kommunal indsatsleder. Falcks døgnvagtcentral håndterer alle opkald fra borgere efter kl. 16.00 og modtager automatiske brandalarmer og tyverialarmer fra kommunens mange institutioner. Falck servicerer også alt brandmateriel, der er opsat på institutionerne, så det altid er klart til brug. Indsatsledelsen er forankret i et samarbejde over kommunegrænsen med en fælles indsatsledervagt i Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner. I tilfælde af større hændelser vil der altid kunne trækkes på den anden part. BESKRIVELSE AF OMRÅDET På Gentofte Brandstation er der stationeret en stigevogn, en sprøjte, en pionervogn og en båd, samt en indsatsledervogn. Beredskabet er døgnbemandet og skal være fremme på enhver adresse i kommunen indenfor 10 minutter. Den gennemsnitlige udrykningstid er på ca. 5½ min. Beredskab Gentofte varetager indsatsledervagten, den brandtekniske byggesagsbehandling samt de lovpligtige brandsyn. Bemandingen af brandkøretøjer, materiel, vedligehold og uddannelse af mandskab er udliciteret til Falck, som har i alt 25 personer ansat. Falck håndterer også døgnvagtcentralopgaver, eftersyn af brandmateriale og løser også en del andre serviceopgaver for kommunen. Bus og Hjælpemiddeldepotet Følgende opgaver varetages af Bus og Hjælpemiddeldepotet: << Kørsel af visiterede borger til dagcentre, daghjem og genoptræning. << Udbringning og hjemtagning af visiterede hjælpe midler til kommunens borgere. << Reparation af hjælpemidler. << Opsætning og nedtagning samt reparation og vedligeholdelse af nøglebokssystem. << Lovpligtige eftersyn af hjælpemidler. << Kørsel af hjælpemidler til dagplejen. << Værksted, lager og vaskeafdeling ligger i selvstændig bygning samt lager i lokaler på brandstationen. Nye samarbejder på beredskabsområdet er på dagsordenen i 2015. I økonomiaftalen for 2015 og som en del af en rapport der er udarbejdet af det strukturudvalg, som Finansministeriet og Forsvarsministeriet nedsatte som en del af Forsvarsforliget i 2013, er det aftalt, at der fra 1. januar 2016, skal være op til 20 beredskabsenheder i Danmark, hvor der på nuværende tidspunkt eksisterer 84 beredskabsenheder. Det betyder, at kommuner skal finde sammen i større enheder med henblik på at skabe et mere effektivt beredskab. Brandstationen er bemandet hele året rundt. 104 | BEREDSKAB GENTOFTE GENTOFTE-PLAN 2015 Beredskab Gentofte levere et beredskab med mandskab, materiel og ledelse, der døgnet rundt er klart til at blive sat ind ved brand, redning, miljøulykker og opgaver i det kystnære område. Bus og Hjælpemiddeldepotet Bus og Hjælpemiddeldepotet er en selvstændig afdeling placeret under Beredskabet. Busdriften Busdriften kører borgere til og fra bopæl til kommunens dagcentre og daghjem, samt til kommunens center for genoptræning med i gennemsnit 17 minibusser dagligt. Opgaverne rekvireres på afdelingens kørselskontor, som via et planlægningssystem sørger for optimal koordinering af turene i forhold til det aftalte serviceniveau. Afdelingen er til rådighed, på tværs af opgaveområderne, til løsning af kørselsopgaver. afdelingen opsætning og nedtagning samt vedligeholdelse og administration af hjemmeplejens nøglebokssystem. Efter aftale har borgere mulighed for selv at hente eller aflevere hjælpemidler samt få udført reparationer på depotet på Bernstorffsvej 159, bag Brandstationen. En gang om ugen er der en visitator fra Hjælpemidler tilstede på depotet, hvor borgerne har mulighed for bl.a. straksvisitation af hjælpemidler. I 2015 skal der arbejdes på at effektivisere kommunens egen busdrift vedr. behovsstyret kørsel. En analyse af kommunens behovsstyrede kørsel, udarbejdet af Cowi, har vist at kommunen kan effektivisere kørslen, dels ved at hjemtage en del kørsel, som i dag udføres af andre vognmænd, samt ved effektivisering af den nuværende kørsel, der udføres af kommunens egen busdrift. Hjælpemiddeldepotet Hjælpemiddeldepotet har til opgave at sørge for, at de af Hjælpemiddelafdelingen visiterede hjælpemidler bliver bragt ud til borgerne. Endvidere er det depotets opgave at modtage og udføre opgaver vedr. reparationer af hjælpemidler ved brug af egne resurser eller leverandør samt hjemtagning af hjælpemidler efter endt brug. Depotet har udover lager af hjælpemidler også et værksted til reparation af hjælpemidler og en vaskeafdeling til rengøring af hjælpemidler. Endvidere udfører I 2015 skal busdriften effektiviseres dels ved hjemtagning af kørsel samt effektivisering af den nuværende kørsel. GENTOFTE-PLAN 2015 BEREDSKAB GENTOFTE | 105 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Udrykningstiden på brand, redning og miljøopgaver skal være blandt landets hurtigste 2. Opnå større fleksibilitet og effektivitet gennem samarbejde over kommunegrænsen 3. Sikre borgerne hurtigere og nemmere adgang til information og selvbetjeningsløsninger via hjemmesiden ØKONOMISK DRIFTSRAMME Beredskab Gentofte Budgetoverslag 2017 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 2016 Myndighed beredskab inkl. kontrakt med Falck og alarmer 21.210 -3.725 22.045 -3.519 22.548 -3.656 22.555 -3.657 22.559 -3.657 22.559 -3.657 Buskørsel til genoptræning og dagcentre 10.182 -11.171 10.362 -11.216 10.021 -11.417 8.071 -11.417 7.371 -11.417 7.371 -11.417 3.743 -3.840 3.778 -3.903 3.810 -3.868 3.810 -3.868 3.810 -3.868 3.810 -3.868 1.733 -830 1.383 -900 1.395 -833 1.395 -833 1.395 -833 1.395 -833 36.868 37.568 37.774 35.831 35.135 35.135 -19.566 -19.538 -19.774 -19.775 -19.775 -19.775 17.302 18.030 18.000 16.056 15.360 15.360 Hele 1.000 Kørsel med hjælpemidler, nøglebokse mv Gentofte Ejendomme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Depotet udfører reparationer af hjælpemidler. 2018 Depotet har et stort lager, hvor borgere efter aftale selv kan hente og aflevere hjælpemidler. 106 | BEREDSKAB GENTOFTE GENTOFTE-PLAN 2015 BUDGETGRUNDLAG Beredskab Gentofte er primært skattefinansieret med en mindre brugerbetaling på blandt andet alarmer. Området er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. Grafen viser en stigning i nettodriftsudgiften pr. indbygger fra regnskab 2012 til regnskab 2013, hvilket skyldes, at Gentofte Kommune overtog opgaven med vedligeholdelse af kommunens brandhaner fra Nordvand. Fra budget 2014 til budget 2015 viser grafen et mindre fald i nettodriftsudgifter, hvilket skyldes, at der er indarbejdet en effektivisering af kommunens persontransport. 500 400 300 200 100 0 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nøgletal Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Nettodriftsudgift pr. indbygger, kr. 220 243 247 240 Myndighed beredskab inkl. alarm pr. indb, kr. 244 255 258 257 Udrykninger assistance i alt 555 575 500 500 Heraf reelle brande 243 258 200 200 Heraf blinde Automatiske Brandalarmer (ABA) 295 290 300 300 Gennemsnitlig responstider for brandtjeneste (i min.) 5,20 5,22 Behandlede byggesager 120 117 100 100 Brandsyn 322 234 300 300 27 27 27 27 2 2 2 19 19 19 19 3 4 4 4 93.335 92.366 90.000 90.000 8.970 16.184 9.200 16.000 Faste priser (2015-niveau) Brandtjeneste herunder forebyggende Nøgletal for Bus og Hjælpemiddeldepot Antal tekniske servicemedarbejdere Antal administrative medarbejdere Antal minibusser Antal servicevogne Antal kørsler bus Antal kørsler hjælpemiddeldepot GENTOFTE-PLAN 2015 INVESTERINGSOVERSIGT | 107 INVESTERINGSOVERSIGT Investeringsoversigten viser de anlægsprojekter, som Gentofte Kommune forventer at gennemføre i 2015-2018. Efter oversigten er projekter med beløb i 2015 kort beskrevet i Bemærkninger til investeringsoversigten. Investeringsoversigten viser for hvert udvalg syv kolonner, hvis indhold er kort forklaret her: Forbrug 2008-2013 Kolonnen viser, hvor meget der er brugt til projektet i perioden 2008-2013. Er kun vist for projekter og puljer, som er enkeltstående og tidsafgrænsede, mens forbrug for projekter af gentagen/varig karakter ikke er medtaget. Korr. budget pr. 30.9.2014 Kolonnen viser det korrigerede budget for 2014 opgjort pr. 30. september 2014. Dvs. det oprindelige budget for 2014 tillagt overførte/genbevilligede beløb fra 2013 og tillagt øvrige tillægsbevillinger givet for 2014 frem til den 30. september samt forventede tillægsbevillinger fra kvartalsrapporteringen pr. 30.9.2014. Forventet overført 30.9 til 2015 Kolonnen viser skønnet over genbevillinger fra 2014 til 2015, som er forventet i kvartalsrapporteringen den 30.9.2014. De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for 2014-2015. Budget 2015 Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som er afsat til at gennemføre anlægsprojekterne i 2015. Projekter markeret med ”Bev.” er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. For øvrige projekter skal der, inden projektet igangsættes, søges en anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 2016-2018 Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som i budgetoverslagsårene er afsat til at gennemføre projekterne i 2016-2018. 108 | INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2015 Alle udvalg – investeringsoversigt 2015-2018 1.000 kr. Forventet overført 30.9 til Budget 2015 2015 2016 2017 2018 47.002 68.390 77.200 32.800 29.800 Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Skattefinansieret område Teknik- og Miljøudvalget – udgifter Teknik- og Miljøudvalget – indtægter -15.600 0 -4.500 0 0 Kultur- og Fritidsudvalget – udgifter 49.221 104.500 11.400 0 0 Kultur- og Fritidsudvalget – indtægter -2.911 0 0 0 0 Børne- og Skoleudvalget 26.955 34.143 21.143 8.943 7.443 Socialudvalget – udgifter 2.552 61.792 41.092 34.092 36.092 0 0 -4.800 0 0 90.239 141.783 68.726 45.726 45.726 Økonomiudvalget – indtægter -20.300 -9.320 0 0 0 Skattefinansieret område i alt – udgifter 215.969 410.608 219.561 121.561 119.061 Skattefinansieret område i alt – indtægter -38.811 -9.320 -9.300 0 0 Skattefinansieret område i alt – netto 177.158 401.288 210.261 121.561 119.061 Takstfinansieret område i alt 0 93.400 93.400 93.400 93.400 Alle udvalg i alt – udgifter 215.969 504.008 312.961 214.961 212.461 Alle udvalg i alt – indtægter -38.811 -9.320 -9.300 0 0 Alle udvalg i alt – netto 177.158 494.688 303.661 214.961 212.461 Udgifter inden for anlægsramme 215.969 410.608 219.561 121.561 119.061 Socialudvalget – indtægter Økonomiudvalget – udgifter Takstfinansieret område GENTOFTE-PLAN 2015 INVESTERINGSOVERSIGT | 109 Teknik- og Miljøudvalget – investeringsoversigt 2015-2018 1.000 kr. Forbrug 2008-20131) Korr. Forventet overført budget 30.9 til pr. 30.9 Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 20142) 2015 2015 2016 2017 2018 Takstfinansieret område – Forsyning Etablering af stikledninger i eksisterende fjernvarmeområder Bev. - 16.260 0 10.000 10.000 10.000 10.000 Fjernvarmevekslere Bev. - 32.039 0 16.000 16.000 16.000 16.000 Udbygning af varmeforsyningsnettet – fase 1 216.037 17.463 0 0 0 0 0 Udbygning af varmeforsyningsnettet – fase 2 95.476 67.024 0 15.000 15.000 15.000 15.000 Udbygning af varmeforsyningsnettet – fase 3 0 61.500 0 52.400 52.400 52.400 52.400 Forsyningsvirksomheder i alt - - 0 93.400 93.400 93.400 93.400 9.321 -3.863 8.625 0 7.000 0 2.000 0 3.000 -4.500 0 0 0 0 - 3.248 750 2.000 2.000 2.000 2.000 Skattefinansieret område – Park og Vej Bellevue Strandpark, helhedsplan Parker og grønne områder 0 0 0 700 0 0 0 Nye cykelstier 24.910 6.072 0 8.600 8.600 0 0 Forskønnelse og udvikling af bydelscentre 20.883 8.725 0 5.250 0 0 0 Renovering af veje, fortove og cykelstier 0 23.827 0 23.300 23.300 23.300 23.300 Skovshoved Havn – forbindelse mellem by og havn 0 0 25.600 -15.600 24.500 -15.600 0 0 0 0 0 0 0 0 Trafiksikkerhedsplan - 5.055 3.796 9.440 6.100 0 0 Vejafvandingssystem på Kystvejen 0 0 0 5.500 0 0 0 Vejbrønde 0 3.000 0 3.000 3.000 3.000 3.000 Renovering af havne - 1.554 1.554 0 0 0 0 Kystsikring langs Øresund 4.295 9.239 1.000 0 5.100 3.000 0 Renovering af bygværker 12.544 5.594 0 4.000 1.500 1.500 1.500 Energihandlingsplan for kommunens ejendomme - 20.902 8.402 4.600 24.600 0 0 Skattefinansieret område i alt – udgifter - - 47.002 68.390 77.200 32.800 29.800 Skattefinansieret område i alt – indtægter - - -15.600 0 -4.500 0 0 Skattefinansieret område i alt - - 31.402 68.390 72.700 32.800 29.800 Teknik- og Miljøudvalget i alt - - 31.402 161.790 166.100 126.200 123.200 Plakatsøjler Skattefinansieret område – Klima, Natur og Miljø 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2014 inkl. overførte beløb fra 2013, samt øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.9.2014. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 110 | INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2015 Kultur- og Fritidsudvalget – investeringsoversigt 2015-2018 1.000 kr. Forbrug 2008-20131) Korr. Forventet overført budget 30.9 til pr. 30.9 20142) Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 2015 2015 2016 2017 2018 Idræt og fritid B1903 – klubfaciliteter 0 0 0 0 8.500 0 0 Boblehal HIK 0 6.035 1.035 0 0 0 0 32 968 568 0 0 0 0 6.664 56.336 27.336 92.000 0 0 0 DIF frikommune Gentofte Sportspark – fase 3 Hellerup Havn, bådebroer til roklubber Hellerup Havn, klubfaciliteter Ibstrup rideskole – renovering Rideklubber Selvorganiserede og skateranlæg SIF – omlægning af kunstgræsbane 0 1.500 0 0 0 0 0 1.000 5.033 4.183 8.000 2.000 0 0 0 1.650 1.650 0 0 0 0 0 0 0 3.000 0 0 0 1.188 0 13.412 -2.911 3.000 -2.911 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1.250 0 0 0 0 0 SIF – skydebane 0 0 0 1.500 0 0 0 Bevægelsesklare områder ved Tuborg 0 1.800 1.800 0 0 0 0 3.188 9.312 3.712 0 0 0 0 1.132 2.037 2.037 0 0 0 0 Jægersborg bibliotek – udvidelse med aktivitetsrum 0 0 0 0 900 0 0 Øregård Museum, publikumsog udstillingsfaciliteter 21.230 -9.750 1.339 0 1.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Det grå pakhus – Teglgårdsgrunden 0 2.900 2.900 0 0 0 0 Kultur- og Fritidsudvalget i alt – udgifter - - 49.221 104.500 11.400 0 0 Kultur- og Fritidsudvalget i alt – indtægter - - -2.911 0 0 0 0 Kultur- og Fritidsudvalget i alt - - 46.310 104.500 11.400 0 0 Renovering af spejderhytter Kultur og bibliotek Gentoftegade bibliotek – tilgængelighed 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2014 inkl. overførte beløb fra 2013, samt øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.9.2014. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. GENTOFTE-PLAN 2015 INVESTERINGSOVERSIGT | 111 Børne- og Skoleudvalget – investeringsoversigt 2015-2018 1.000 kr. Forbrug Korr. Forventet overført budget 30.9 til pr. 30.9 Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 2008-20131) 20142) 2015 2015 2016 2017 2018 Skole og fritid 10.914 19.086 5.086 5.000 8.700 0 0 Etablering af ændrede fysiske rammer for at højne inklusionen af børn og unge i sårbare positioner 0 1.500 1.000 1.500 1.500 1.500 0 Fleksibel indretning og inventar på skoleområdet 0 6.000 0 6.000 0 0 0 Fortsat udvikling af Campus, Hartmannsvej (tilgængelighed) 0 0 0 5.700 0 0 0 3.160 29.203 19.613 0 0 0 0 Tjørnegårdsskolen – toiletter og garderobeforhold 0 0 0 0 2.000 0 0 Udearealer Munkegårdsskolen og Tranegårdsskolen 0 5.000 0 0 0 0 0 Specialpædagogiske områder 0 0 0 5.000 0 0 0 - 8.356 1.256 7.443 7.443 7.443 7.443 Digitalisering og læring 0-6 år 0 0 0 3.500 1.500 0 0 Børne- og Skoleudvalget i alt - - 26.955 34.143 21.143 8.943 7.443 Digitalisering af folkeskoler Gentofte Skole – udvidet kapacitet og Ordrup Skole – forbedret udskoling Dagtilbud for småbørn Bedre kvalitet på børneog ungeområdet Bev. 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2014 inkl. overførte beløb fra 2013, samt øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.9.2014. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 112 | INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2015 Socialudvalget – investeringsoversigt 2015-2018 1.000 kr. Forbrug Korr. Forventet overført budget 30.9 til pr. 30.9 Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 20142) 2015 2015 2016 2017 2018 3.613 9.462 4.500 33.000 29.000 22.000 24.000 0 0 0 1.000 0 0 0 27.433 0 12.567 0 -8.433 0 14.400 0 0 -4.800 0 0 0 0 Jægersborghave – Byggeri af 72 nye plejeboliger 126.789 10.628 0 0 0 0 0 Jægersborghave – Etablering af servicearealer ved 72 nye plejeboliger 32.366 0 5.355 -2.880 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2008-20131) Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Moderniseringsplan for sociale institutioner og botilbud Implementering af socialpsykiatriplanen Forebyggelse, rehabilitering og pleje Holmegårdsparken – etablering af servicearealer - 9.300 0 12.092 12.092 12.092 12.092 Tranehaven – ekstra lokaler 0 0 0 1.300 0 0 0 Velfærdsteknologier på det sociale område - 12.706 6.485 0 0 0 0 Socialudvalget i alt – udgifter - - 2.552 61.792 41.092 34.092 36.092 Socialudvalget i alt – indtægter - - 0 0 -4.800 0 0 Socialudvalget i alt - - 2.552 61.792 36.292 34.092 36.092 0 0 0 0 0 2.552 61.792 36.292 34.092 36.092 Styrkelse af den nære sundhed Bev. Ældreboliger SOCIALUDVALGET EKSKL. ÆLDREBOLIGER 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2014 inkl. overførte beløb fra 2013, samt øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.9.2014. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. GENTOFTE-PLAN 2015 INVESTERINGSOVERSIGT | 113 Økonomiudvalget – investeringsoversigt 2015-2018 1.000 kr. Forbrug Korr. Forventet overført budget 30.9 til pr. 30.9 Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 2008-20131) 20142) 2015 2015 2016 2017 2018 Oprensning af olieforurening på Helleruplund Alle 20 101 0 4.027 -1.600 2.027 -1.600 0 0 0 0 0 0 0 0 Oprensning af olieforurening på Vangedevej 80 150 0 900 -900 900 -900 0 0 0 0 0 0 0 0 - 5.798 3.492 2.800 2.800 2.800 2.800 6.125 2.999 1.969 3.000 0 0 0 Køb og salg af ejendomme og grunde - 4.371 -5.773 4.371 -5.300 0 0 0 0 0 0 0 0 Boliger til boligsociale formål - 2.042 542 1.000 1.000 1.000 1.000 34.802 22.310 13.310 0 0 0 0 5.088 0 85.240 -25.000 40.240 -12.500 56.157 -9.320 0 0 0 0 0 0 430.550 55.122 13.122 40.900 28.000 18.000 18.000 Politisk ledelse og administration Handicaptilgængelighedspulje Klimatilpasninger på kommunens ejendomme Vedligeholdelse af boliger og erhvervsejendomme Skovshoved havn – udvidelse og omdannelse mv. Større vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme (SPV) Byggestyring af anlægsprojekter Bev. - 3.346 0 3.429 3.429 3.429 3.429 Kompetenceudvikling af ledere Bev. - 4.695 3.766 3.000 3.000 0 0 Digital udvikling Bev. - 7.747 0 7.897 7.897 7.897 7.897 IT-anskaffelser - 25.900 1.500 12.600 12.600 12.600 12.600 Pulje til velfærdsinnovation (Borger IT, Skole IT, velfærdsteknologi mm.) - 5.348 5.000 11.000 10.000 0 0 Økonomiudvalget i alt – udgifter - - 90.239 141.783 68.726 45.726 45.726 Økonomiudvalget i alt – indtægter - - -20.300 -9.320 0 0 0 Økonomiudvalget i alt - - 69.939 132.463 68.726 45.726 45.726 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2014 inkl. overførte beløb fra 2013, samt øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.9.2014. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 114 | INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2015 I bemærkninger til investeringsoversigten er de enkelte projekter beskrevet. BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT Afsnittet indeholder bemærkninger til anlægsprojekter på investeringsoversigten, hvor der er afsat rådighedsbeløb i 2015. TEKNIK OG MILJØ FORSYNING Etablering af stikledninger i eksisterende fjernvarmeområder Der er til etablering af stikledninger afsat 10,0 mio. kr. i 2015 og i hvert af overslagsårene 2016-2018. Der er løbende behov for at kunne tilslutte nye fjernvarme kunder i de eksisterende fjernvarmeområder. Der forventes tilsluttet cirka 250 nye kunder i 2015. Fjernvarmevekslere Ved tilslutning til fjernvarme vælger kunden, om man ønsker at købe et fjernvarmeanlæg til sin bolig, eller om man ønsker at leje det af Gentofte Fjernvarme. Vælger man lejeordningen nedtager Gentofte Fjernvarme det eksisterende varmeanlæg samt opsætter og servicerer fjernvarmeanlægget. Prisen for den enkelte boligs lejeordning beregnes individuelt med udgangspunkt i eksisterende installationer, boligens størrelse og varmebehov mv. GENTOFTE-PLAN 2015 Lejeordningen er populær, og mere end 80 pct. af Gentofte Fjernvarmes kunder vælger denne løsning frem for at købe et anlæg selv. Til denne lejeordning er der afsat 16,0 mio. kr. i 2015 samt i hvert af overslagsårene 2016-2018. Udbygning af varmeforsyningsnettet – fase 2 Fase 2 dækker en række områder i Vangede og Dyssegård. I dette område er det besluttet at udbygge fjernvarmenettet i mindre delområder og med mindre entreprenører for at reducere anlægsomkostningerne og dermed sikre økonomien i projektet. Beboerne i området inddrages endvidere aktivt i planlægningen af udbygningen – blandt andet opfordres de pt. til at registrere deres interesse i fjernvarme for at give Gentofte Fjernvarme et indblik i, hvor interessen for fjernvarme er størst. Dermed kan disse områder opprioriteres til fordel for de områder, hvor interessen er mindre. Til den fortsatte udbygning af fjernvarmenettet i disse dele af Vangede og Dyssegård er der på investeringsoversigten afsat 15,0 mio. kr. i 2015 samt i hvert af overslagsårene 2016-2018. Udbygning af varmeforsyningsnettet – fase 3 Fase 3 består af en række områder i Gentofte og Charlottenlund. Den første etape dækker et område syd for Hans Jensens Vej og øst for Lyngbyvej, og i denne etape er anlægsarbejdet i gang. I yderligere to etaper er markedsføringen i gang, og her forventes anlægsarbejdet at blive påbegyndt til efteråret 2014. Resten af Fase 3 forventes gennemført frem til 2018. Til udbygning af fjernvarmenettet i denne fase er der på investeringsoversigten afsat 52,4 mio. kr. i 2015. I 2016-2018 er der tillige i hvert af overslagsårene afsat 52,4 mio. kr. PARK OG VEJ Bellevue Strandpark, helhedsplan Til videreførelse af den proces, der er opstartet i 2014 med gennemførelse af istandsættelse af de kamtakkede bygninger i fase 2 og arbejdet med sammenhængen mellem teater, Strandvej og Grønning i fase 3, er der afsat 2,0 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016 samt en indtægt fra de øvrige interessenter på 4,5 mio. kr. i 2016. Parker og grønne områder Til parker, kirkegårde og grønne områder er der i 2015 afsat 2,0 mio. kr. til forarbejder til fornyelse af Rosenhaven, anlæg af 3 lommeparker samt fortsat renovering af Hellerup Kirkegård. I 2016-2018 er der i hvert af overslagsårene afsat 2,0 mio. kr. Plakatsøjler Mange af kommunes kendte plakatsøljer, designet af Engelhardt, skal renoveres. Til brug for dette skal der udarbejdes nye støbeforme til søjlerne. Der er afsat 0,7 mio. kr. i 2015. Nye cykelstier Der er afsat 8,6 mio. kr. i 2015 og 2016 til nye cykelstier. INVESTERINGSOVERSIGT | 115 Forskønnelse og udvikling af bydelscentre Der har tidligere år været afsat midler til forskønnelse og udvikling af bydelsstrøgene på Ordrupvej, Gentoftegade og Jægersborg Allé. Der er i 2015 afsat 5,3 mio. kr. fordelt med 5,0 mio. kr. til Strandvejen (Hellerup Bydelscenter) og 0,3 mio. kr. til beplantning (blomsterkasser) på Ordrupvej og Jægersborg Allé samt til opsætning af standere med hundeposer i bydelscentrene. Renovering af veje, fortove og cykelstier Der er på budget 2015 afsat 23,3 mio. kr. til renovering af kommunens veje, fortove og cykelstier. I henhold til belægningsstrategi 2014 – 2022 udarbejdes for 2015 en handleplan med prioritering af, hvilke veje, fortove og cykelstier der renoveres i 2015. Prioriteringen sker for at sikre intentionen i belægningsstrategien om, at hele kommunens vejnet skal op i kategorien god. Denne pulje er sammensat af de tidligere puljer til renovering af veje, renovering af fortove, renovering af cykelstier samt belægningsstrategien. Trafiksikkerhedsplan I 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 9,4 mio. kr. samt 6,1 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af projekter under trafiksikkerhedsplanen. Vejafvandingssystem på Kystvejen Arbejdet med kystsikringen har vist, at vejvandsafledningssystemet er i meget dårlig/kritisk stand. Til renovering af vejafvandingen på strækningen fra Cafe jorden rundt og til Skovshoved Havn afsættes 5,5 mio. kr. i 2015. Vejbrønde Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2015 og i hvert af overslagsårene 2016-2018 til renovering af kommunens vejbrønde. Der er behov for at renovere ca. 60 pct. af kommunens vejbrønde med en gennemsnitlig udgift på 25 t.kr. pr. stk. Det er planlagt, at der køres TV-inspektioner af veje, hvor der renoveres fortove og/eller skal udføres renovering af vejene. Evt. beskadigede vejbrønde og stik udskiftes inden kørebanerenoveringen. Renovering af bygværker Rådighedsbeløbet til renovering af bygværker i 2015 udgør 4,0 mio. kr., mens der i overslagsårene 2016-2018 er afsat 1,5 mio. kr. I 2015 planlægges broen til Charlottenlund Fort udskiftet. Herudover planlægges opsætning af nyt rækværk langs søen ved Sølystparken. KLIMA, NATUR OG MILJØ Energihandlingsplan for kommunens ejendomme Energihandlingsplanen for kommunens ejendomme 20112016 udgør delplan 2 i Gentofte Kommunes Klimaplan 2010 – 2020 og medvirker til opfyldelse af klimaplanens mål om, at CO²-udledningen fra kommunens egen drift skal reduceres med 2 pct. om året fra 2009 til 2025. Der er afsat 4,6 mio. kr. i 2015 og 24,6 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af energiinvesteringer, der kan sikre nedsættelse af CO²-udledning. 116 | INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2015 KULTUR OG FRITIDSUDVALGET IDRÆT OG FRITID Gentofte sportspark – fase 3 Der er afsat 92,0 mio. kr. i 2015 til fortsat udbygning af Gentofte Sportspark, til opførelse af opvisningshal, træningshal, skoleatletikanlæg samt modernisering af fodboldstadion og dermed færdiggørelse af fase 3 af Gentofte Sportspark. Hellerup Havn, klubfaciliteter Der er afsat 8,0 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 til modernisering og udbygning af klubfaciliteterne i Hellerup havn, bl.a. Hellerup Sejlklubs bådehal og fægteklubbens fællesfaciliteter. Rideklubber Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2015 til rideklubberne med henblik på at opfylde de nye lovkrav i forhold til deres fysiske rammer. SIF-skydebane Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2015 til renovering af skydebanen i SIF således, at den opfylder kravene fra Justitsministeriet. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET SKOLE OG FRITID Digitalisering af folkeskoler Der er afsat 5,0 mio. kr. i 2015 til digitalisering af folkeskolerne. Midlerne skal anvendes til fortsat udbygning af digital infrastruktur og support samt medarbejder- og elevadgang til digitale arbejdsredskaber. I 2016 er der afsat 8,7 mio. kr., som finansieres af Investeringsbeholdningen til bl.a. den trådløse infrastruktur på skolerne. Ved ansøgning om anlægsbevilling forelægges plan for, hvilke effektiviseringer der forventes, og hvornår midlerne kan tilbageføres til investeringsbeholdningen. Etablering af ændrede fysiske rammer for at højne inklusionen af børn og unge i sårbare positioner Der er i 2015 til 2017 årligt afsat 1,5 mio. kr. til løbende etablering af ændrede fysiske rammer for at højne inklusionen af børn og unge i sårbare positioner, f.eks. til oprettelse af nye kompetencecentre. Fleksibel indretning og inventar på skoleområdet Der er afsat 6,0 mio. i 2015 til udskiftning af inventar (bl.a. borde og stole) og fleksibel indretning af fællesarealer og faglokaler. Fortsat udvikling af Campus Hartmannsvej (tilgængelighed) Til bygningsmæssige tilpasninger og etablering af handicaptilgængelighed er der afsat 5,7 mio. kr. i 2015. Specialpædagogiske områder Der er afsat 5,0 mio. kr. i 2015 til at udvide den specialpædagogiske indsats, herunder på Søgårdsskolen. Ved at udvide indsatsen kan flere gentoftebørn undervises i Gentofte Kommune og kan derfor hentes hjem fra tilbud i andre kommuner og blive i deres nærmiljø. DAGTILBUD FOR SMÅBØRN Bedre kvalitet på børne– og ungeområdet Der er i 2015 og hvert af overslagsårende 2016-2018 afsat 7,4 mio. kr. til forbedringen af kvaliteten på børne- og ungeområdet, herunder til finansiering af engelsk i børnehaverne og motion for alle 0-18-årige. Midlerne vil bl.a. blive brugt til at understøtte visionen Tryghed, Leg, Læring – Børn forandrer Verden på dagtilbudsområdet og bæredygtig struktur med fokus på kvalitetsudvikling. Fordelingen på de endelige målområder vil ske via budgetopfølgningerne i 2015. Digitalisering og læring 0-6 år Der er afsat 3,5 mio. kr. i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016 til udvikling og implementering af digital leg og læring i institutionerne på 0-6 års området samt forbedrede digitale kommunikationsog samarbejdsværktøjer med forældrene. Finansieres af Investeringsbeholdningen. Ved ansøgning om anlægsbevilling forelægges plan for, hvilke effektiviseringer der forventes, og hvornår midlerne kan tilbageføres til investeringsbeholdningen. GENTOFTE-PLAN 2015 INVESTERINGSOVERSIGT | 117 SOCIALUDVALGET BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE Moderniseringsplan for sociale institutioner og botilbud Til moderniseringsplan for de sociale institutioner og botilbud på handicapområdet er der i årene 2015 til 2018 afsat i alt 108,0 mio. kr., hvoraf der til udmøntning i budget 2015 er afsat 33,0 mio. kr. Implementering af socialpsykiatriplanen Der er afsat 1,0 mio. kr. i 2015 til etablering og indretning af støttecenter i Drosselbo og lokaler til Igenbrug. FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE Holmegårdsparken – etablering af servicearealer Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 29.10.2012 revideret skema B vedr. byggeri af 120 almene plejeboliger med tilhørende servicearealer, hvor DSI Holmegårdsparken er bygherre for boligdelen og Gentofte Kommune for servicedelen. Byggeriet gennemføres i 4 etaper fra primo 2012 til primo 2016. Det reviderede projekt indebærer, at den del af grunden med tilhørende bygninger, som ejes af Gentofte Kommune, er solgt for 0 kr. til DSI Holmegårdsparken, fordi ejendommene, der skal nedrives, er PCB-forurenede. Til servicedelen er der på investeringsoversigten afsat 14,4 mio. kr. i udgifter i 2015 og 4,8 mio. kr. indtægter i 2016. Styrkelse af den nære sundhed I Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL er der både i budget 2013, budget 2014 og budget 2015 afsat en pulje til styrkelse af den nære sundhed, hvoraf Gentofte Kommunes samlede andel i budget 2015 samt i hvert af overslagsårene 2016-2018 udgør 12,1 mio. kr. Midlerne skal anvendes til at arbejde målrettet med at hente mulige gevinster ved en fortsættelse af udvidelse af ”træn dig fri”-konceptet (hjælp med et aktiverende sigte), indsats i forhold til at gøre kronikkerne i stand til at mestre egen sygdom og dermed minimere trækket på sundhedsydelserne samt indsats i forhold til de ældre medicinske patienter i form af fokus på forebyggende indlæggelser, kommunale akuttilbud mv. Anvendelsen af de 2,5 mio. kr. afventer udmøntningen af effektiviseringer på befordringsområdet og på organisering af beredskabet. Tranehaven – ekstra lokaler Tranehaven oplever en øget efterspørgsel for genoptræning, som presser de fysiske rammer. Der er derfor i samspil med den i øvrigt øgede aktivitet på sundhedsområdet brug for at finde ekstra lokaler på i alt ca. 250 m², som planlægges lejet. Der er i 2015 afsat 1,3 mio. kr. til istandsættelse af lokalerne. Det bemærkes, at indgåelse af et evt. lejemål medfører, at der skal deponeres et beløb svarende til 10 års leje. ØKONOMIUDVALGET POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION Handicaptilgængelighedspulje Puljen på 2,8 mio. kr. årligt er afsat til forbedringer af tilgængeligheden i de kommunale bygninger. Puljen er etableret med virkning fra 2008 på foranledning af kommunens handicap politik med henblik på at fremme tilgængeligheden til offentlige bygninger og institutioner. Klimatilpasninger på kommunens ejendomme Puljen er afsat til at understøtte den kommunale indsats for at aflede regnvand på egen grund (LAR) på kommunens ejendomme på 3,0 mio. kr. i 2015. Kommunen går derved foran med at understøtte Klimatilpasningsstrategien vedr. LAR, og kommunens ejendomme vil bidrage til at mindske belastning af kloakkerne med regnvand. Dertil kommer, at afledningen kan bidrage til at afhjælpe udfordringer med skader på bygninger og inventar som følge af ekstrem regn. Boliger til boligsociale formål Der er for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016-2018 afsat 1,0 mio. kr. pr. år til istandsættelse/fremskaffelse af boliger til boligsociale formål, herunder integrationsflygtninge og til løsning af den kommunale huslyforpligtigelse efter servicelovens § 80. Behovet for boliger og dermed for beløb til fremskaffelser af boliger afhænger bl.a. af kvotestørrelsen og den konkrete visitering af flygtninge. Skovshoved havn – udvidelse og omdannelse mv. Der er for budgetåret 2015 afsat 56,2 mio. kr. i udgift og 9,3 mio. kr. i indtægt. Kapaciteten i havneudvidelsen fastsættes til ca. 325 nye bådpladser. Kyststrækningerne nord og syd for havnebassinet tilføres væsentlige nye rekreative arealer og kvaliteter i form af 118 | INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2015 kajakpolobane/vinterbad, rekreative grønne områder, klippebad, m.v., mens erhvervsområdet i syd udvides. til forsat at have en høj IT-sikkerhed særligt på den mobile platform. Der er i alt afsat 146,5 mio. kr. til havneudvidelsen, havneomdannelsen og til opfyld af arealer på søterritoriet, samt til kajakpolo, vinterbad, vandski, badefacilitet, siddeterrasser m.v. Udover den grundlæggende platform planlægges det, at rådighedsbeløbet i 2015 vil blive anvendt til starten på en modernisering af kommunens telefoniplatform. Et velfungerende telefonisystem er afgørende for et effektivt samarbejde internt i kommunen og i kommunikationen med borgerne. Finansieringen af projektet vil hovedsageligt ske gennem leje og indskud fra bådejere i havnen og fra de nye erhvervslejere i havnen. Endvidere har kommunen modtaget et tilskud på 25,0 mio.kr. fra den A.P. Møllerske Støttefond samt 4 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden til projektet. Større vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme (SPV) Denne pulje bruges til gennemførelse af større planlagte vedligeholdelsesarbejder (herunder større vedligeholdelsesarbejder som vinduer, døre, tage og andre klimaskærme og installationer). Der er afsat 40,9 mio. kr., i 2015, 28,0 mio. kr. i 2016 og 18,0 mio. kr. i 2017 og 2018. Arbejderne prioriteres efter bygningsmæssig trang på baggrund af bygningsmæssige vurderinger fra Gentofte Ejendommes personale og dialog med opgaveområderne. Byggestyring af anlægsprojekter Der er for budgetåret 2015 og hvert af budgetårene 2016 2018 afsat 3,4 mio. kr. årligt til kommunalt ansatte byggestyrere tilknyttet kommunens byggeprojekter samt til fortsat insourcing af eksterne samarbejdspartnere. Kompetenceudvikling af ledere Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2015 og 2016 til at gennemføre intern lederudvikling, der styrker sammenhængen, og som bidrager til at implementere Gentofte Kommunes strategier. Digital udvikling Til projektet ”Digital udvikling” er der i budget 2015 og i hvert af overslagsårene 2016-2018 afsat 7,9 mio. kr. pr. år til dækning af udviklingsomkostningerne (løn m.v.) ved projektet. IT-anskaffelser Der er i 2015 og hvert af overslagsårene 2016-2018 afsat 12,6 mio. kr. til IT-anskaffelser. Bevillingen vil blive anvendt til videreudvikling og optimering af kommunens IT. I de kommende år vil der være fokus på at forberede kommunens grundlæggende IT-platform til at udnytte de muligheder, som den teknologiske udvikling skaber. Kombinationen af udviklingen i sociale, mobile, cloud og informationsteknologier skaber nye muligheder for effektivt at betjene borgerne og udnytte kommunens data til at optimere servicen. For at kunne udnytte de nye muligheder og udnytte de gamle skal kommunens teknologiske infrastruktur konstant opdateres og gøres tidssvarende. Rådighedsbeløbet i 2015 vil blive anvendt til denne opdatering på en sådan måde at mobile løsninger kan spille en større rolle. Herudover anvendes rådighedsbeløbet Pulje til velfærdsinnovation (Borger IT, Skole IT, velfærdsteknologi mm.) Der er i budget 2015 afsat 11,0 mio. kr. samt 10,0 mio. kr. i 2016 til velfærdsinnovation. Fremtidens kommunale service skabes og formes i tæt dialog med borgerne og trækker i høj grad på det potentiale, der ligger i den teknologiske udvikling. Det handler både om en ny måde at kommunikere med borgerne på, om udbredelse af velfærdsteknologi samt om at gøre den fysiske kommune ”smartere” ved hjælp af eksempelvis sensorer og de data, som de genererer. 1,0 mio. i 2015 og 2,5 mio. kr. i 2016 finansieres af Investeringsbeholdningen. Ved ansøgning om anlægsbevilling forelægges plan for hvilke effektiviseringer der forventes og hvornår midlerne kan tilbageføres til investeringsbeholdningen. Gentofte-Plan samler kommunens budget og kommuneplanlægning i ét dokument.
© Copyright 2024