1. No category

Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
Norsk
Sámegillii
LYD
blåseinstrument
bølgelengde
dynamisk mikrofon
dyp tone
forsterker
JIETNA
bossunčuojanas
bárroguhkkodat
dynámalaš mikrofovdna
vuollegis čuodja
jietnagievrudeaddji
frekvens
horn
høy tone
isolere
dávjodat
dorve
alla čuodja
erret
klarinett
kondensatormikrofon
konkylie
langbølge
likespenning
lydmikser
lydspor
lydstyrke
miksebord
munnhule
klarineahtta
kondensáhtormikrofovdna
riipogoahti
miehtebárru
dássegealdu
jietnateknihkkár
jietnaráidu
jietnagivrodat
jietnabeavdi
njálbmeguovdnji
munnstykke
ropert
saksofon
slaginstrument
software
spenning
spole
stol
strengeinstrumenter
tonehøyde
trombone
trompet
tuba
bosonnjálbmi
čurvvon
saksofovdna
dearpančuojanas
dihtorprográmma
gealdu
buolla
suotnačielgi, streaŋgačielgi
suotnačuojanas,
streaŋgacuojanas
čuodjaallodat
trombovdna
trumpehta
tuba
tversbølge
vakuum
LYS
doaresbárru
vakuma/vakuma
ČUOVGA
kommentára, molssaevtt. jorgalus
MT
vuollin nuohttaskálás
MT
NS: gievrudat
kaiutin/kovaääninen
=skájan
SS, SD, musihkkačuojanas(KN)
badjin nuohttaskálás
NS
Risten.no maiddái: isoleret
IMO maiddái: guđjet
MT
BM: stort sneglehus stuorra riipogoahti
IMO: likestrøm = dásserávdnji
BBB
NS
Egil Utsi: Anatomiia
(bossunčuojanasas)
MT
MT
NS
SD
gitára oassi, su. talla
MT
BBB
MT , synonyma báson
MT, SS
MT
čuojaiduhttima dáfus vuolimus veaikeboson
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
absorbere
additiv
njammát
additiiva
antosyanin
antosyaniidna
blits
šleađgganas
bølgelengde
collage
etterstær
fargeblind
fargeblindhet
fargemikser
fasettøye
bárroguhkkodat
kolláša
maŋŋesmáiti
ivdnečalmmeheapme
ivdnečalmmehisvuohta
ivdnemiksár
suokkačalbmi
fokus
fokusinnstilling
foton
innfallslodd
fokus
fokusmudden
fotona
doaressárggis
innfallsvinkel (I)
innfatning
intensitet
boahtinčiehka (B)
čalbmelásiidbirrasat/
čalbmeglásaidbirrasat
intensitehta
karotenoid
karotenoiida
kondensator
konkav linse
kondensáhtor
čohkkenlinsa
konveks linse
biđgenlinsa
Til forskjell fra subtraktiv fargeblanding
begynner additiv fargeblanding med fravær av
lys (svart). Lys med ulike bølgelengder sendes
ut i ulike grader av intensitet og oppfattes av
øyet som farger. Det er dette som skaper
inntrykket av farger på f.eks. en TV-skjerm.
sarrida ivdneávnnas, mii doaibmá
antioksidántan
su. antosyani
šleađgga (IMO)
kamera lassičuovga, su. salama
NS: stær = smáiti
(hos insekter)
Wikipedia.no: Fasettøyet består av mange
enkelt øyne (ommatidier) samlet i ett «stort
øye». Hvert slikt enkelt øye er sekskantet.
Hvert fasettøye kan inneholde fra noen få til
oppimot 30 000 små sekskantete fasetter.
su. verkkosilmä
SS/IMO: boaldinčuokkis
BM: strålingsatom
BM: fys. linje som står vinkelrett på en
reflekterende el. brytende flate
der en stråle treffer den. Matematihkas
geavah.: normála (vektor mii lea
njuolggočiegaid (linjá ektui)
su. kehys
NS: árja
oránša pigmeanta mii dárbbašuvvo
fotosyntesas
su. karotenoidi
IMO
su. kupera / kokoava (linssi)
IMO
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
korkeik
kritt
langsynt
goarkaháika/gorkaáika
kriita/ krihtta
guhkásoaidni
langsynthet
laser
lavenergipære
lukkertid
lukkeråpning
guhkásoaidnu
láser
vuollegisenergiijapeara
čuvgenáigi
čuvgenráigi
lysbildeapparat
lysbrytning
čuovgagovvačájeheaddji,
diaprojektor/diaprošektor
čuovgadoadju
lyskaster
lysstoffrør
morospeil
mumie
netthinne
nærsynt
nærsynthet
objektiv
okular
oscillator
overflate
partikkel
čuovgabálkkon
čuovgabohcci
bodnjispeajal
mumia
fierbmecuozza
lahkaoaidni
lahkaoaidnu
objektiiva
okulára
sparaidahtti, syn:oscilláhtor
olggoš
partihkkal
pigment
preparat
refleksjonsvinkel (R)
skanner
pigmeanta
preparáhta
reflekšuvdnačiehka (R)
skánnár
spektrum
sprettestråler
girju/ spektrum
báhccansuotnjarat
stativfot
stav (synscelle i øyet)
stift
statiivajuolgi
seavdnjatsealla
nástá
spjeld
belle
subtraktiv
subtraktiiva
gorkaáika
IMO: guhkkinoaidni
SS: guhkásoaidnil
IMO: lukker = giddejeaddji (govvenapparáhta
oassi)
NS: diaprojektor
(lysbildeapparat)
IMO
NS: čuovgadoadju
NS
SS
NS/IMO maiddái: gođucuozza
su. värähtelijä
NS
apparat som digitaliserer et fysisk bilde
su. kuvanlukija (=govvalohkki) / skanneri
NS
Når lysstråler treffer saker og ting rundt oss
blir de ofte reflekterte, det vil si at de spretter
tilbake som gummiballer. Og når en slik
sprettestråle tilfeldigvis treffer øyet ditt på
returen gjør det at du kan se tingen den spratt
ut fra.
IMO
SS
NS: stikta
oassi laser-apparáhta siste
BM: avstengnings- og reguleringsventil (i
motor)
Wikipedia.no: Subtraktiv fargeblanding forklarer
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
hvordan fargenyanser oppstår når vi betrakter
overflater som inneholder pigmenter som
absorberer noen bølgelengder av synlig lys og
reflekterer andre.
sugekopp
svingning
njammangohppa/-gohppu
sparaideapmi
sylinder
synsbedrag
sylinddar
čalmmigeaidu,
oainnu fillen
tapp (synscelle i øyet)
trekkpapir
vaid
čuovgasealla
njammibábir
indigošaddu
vannløselige
KROPPEN MIN
avleiring
čáhcáiluvvi
MU GORUT
njoađvu (s.), Njoađvut (v.)
blindtarmvedheng
blodårevegg
celle
falske stemmebånd
fettvev
finfordelt
fordøyelse
obbalággá
varrasuonaid siskkobeali
sealla
fálska jietnabaksamat
buoidegođus
fiidnát juohkásan
suolbmudeapmi
(biebmosuddadeapmi)
forjeksel
forsvarsmekanisme
ovdamáttabátni
suodjalanmekanisma/
várjalanmekanisma
sáhpperáhkku
galleblære
su. imukuppi
NS
BBB: geillodit (mohkohallat)
MS: gierdoguppol
optihkalaš illušuvdna, mii fille oaidnináiccu
su. optinen harha
”Du vuoigŋašat geahččalit álo áddet govaid,
mat bohtet du čalmmiin. Muhtumin
vuoigŋašat áddejit boastut dan, maid oainnát.
Dan gohčodit oainnu fillemin (synsbedrag).
Leat ráhkaduvvon ollu govvosat mat dan
láhkai ”dájuhit” du vuoigŋašiid
oaidninguovddáža.”
IMO
BM: toårig plante i korsblomstfamilien, før
brukt til blåfarging av garn og tøy
la: Isatis tinctoria
su. Värimorsinko
ru. vejde
SS kerrostuma = gearddádat, geardi
NS avleiret = geardásaš
NS
SSS
NS
su. rasvakudos
(risten.no)
SS biebmosuddadeapmi,
biebmosuolbmudeapmi
NS: máttabátni = jeksel
IMO
risten.no: sáhppi
SS sáhppi = su. sappi (=dá. galle) ja
sáhpperáhkku = su. sappirakko (dá. galleblære)
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
gåsehud
hjerteinfarkt
hjørnetenner
čuomárastit
váibmohávvi
čalbmebátni/čiehkabátni
hårsekk
ising (i tennene)
kolestrål
kostsirkel
vuoktadohppa
galmmistit (bániin)
kolesterola
biebmogierdu
krone
kruvdna/bátnegiera
luktesans
haksu
Magesaft, magesyre
magesekk
nerve
čoavjesuvri/-sivra
čoavji/ čoavjeseahkka
nearva/ dovdansuotna
næringsstoff
risiko
ryggmarg
rynke
smak (sans)
smak
biepmusávnnas
riska
čielgeađa
nárvi
máistu
máhku/smáhkka
smaksområder
talgkjertel
tykktarm
sans
máistosajit
buoideráksá
gassačoalli
dovdda, áicu
syklus
spiserør
birrajohtu
čotta
NS: haksu, haksin
IMO sans = dovdda
SS sans = áicu
NS syre = sivra
SS
IMO
NS nearva, dovdosuotna
IM
risten.no
risten.no
NS
su. makuaisti
IMO:dat maid mii dovdat.
su. maku
Risten.no: máistu
sajit njuokčamis, mat dovdet (máistet) máguid
NS
risten.no
risten.no
NS, SS: áicu
risten.no
NS
stivelse
stirdi
NS: stearkalas, stirdi
svelg
njiellu
IMO
NS: njiellu, čottaráigi
svettehull
bivastatráiggáš
svettekjertel
bivastatráksá
NS
synsnerve
oaidnonearva
IMO
NS
čalán dušše elliin
BM = tann mellom fortennene og jekslene
su. hiustuppi (=vuoktadohppa)
(risten.no)
gierdu, mii čájeha man ollu guđege
borramuššlájaid berre borrat, vai
dearvvašlaččat borašii
báni oassi
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
tannkjøtt
alŋŋis (algŋát)/ bátneoažži
NS syn., aldna
tarmtotter
čoallenámit
NS, syn. Návat
tarmvegg
tolvfingertarm
tynntarm
čoallesiskkobealli
civzzačoalli
seakkačoalli
NS
seakkačoalli olbmos, eallis fas leat sáhppásat
virus
virus
SS
VÆR- SKYER
DÁLKI-BALVVAT
animasjon
animašuvdna
buklesky
guhpageardebalva
lat. stratocumulus
su. kumpukerrospilvi
IMO: stratocumulus = váldobalvasorta;
oaidnit dego stuora ullospáppat/ullofierat
(cumulus = guhpa, stratus = mii duolbbaga)
bygesky
oaktebalva
IMO, syn. čáhcebalva
lat. cumulonimbus (balvasorta, man balvvat
leat duolbasat vuolil, allanit bajás, čáhppadat,
luitet čáhccás ovttiid, sihke vuollin ja badjin
troposfearas)
WI: en type sky som kan bli svært høy, og
medføre både tordenvær og annet dårlig vær.
Skyene kan oppstå hver for seg, i grupper eller
langs kaldfronter i bygelinjer.
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
su. kuuropilvi, ukkospilvi
NS
DT
OS, maiddái: fenomena
lat. Cirrus. su. Untuvapilvi
damp
delvis skyet
fenomen
fjærsky
lievla
belohahkii balvái
iđa
dolgebalva, balvagaccat,
bieggagaccat
fuktighetsmåler
gløtt (av sol)
grad
lávttadasmihttár
gaskkohagaid (beaivvádat)
gráda
su. kosteusmittari
DT
NS maiddái ceahkki, ráđđa, gráda, gráhta
grunnvann
eanančáhci
NS
SS: vuođđočáhci
hagl
haugsky
čuorpmas
fiertobalva
su. pohjavesi
NS
IMO: boalstarat, cumulusboalstarat
lat. cumulus
Boalstarat leat duolbasat vuolil, sihke vuollin
ja badjin troposfearas, fiertubalvvat
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
su. kumpupilvi
IMO, maiddái alladeatta
ráhkkanus, apparáhtta
SS. kide = kristálla
su. jääkide
SD
IMO, syn. jođaldat
NS: birrajohtu, birrajohtin, lotnašuvvan,
gierdogeava
IMO
lat. altostratus
Okta logi balvasorttas, vilgeslágan suokka
badjin troposfearas.
høytrykk
instrument
iskrystall
alladeatta
instrumeanta
jiekŋakristálla
klarvær
kretsløp
jalahas, jealahas
birrajohtu
lagskyer
geardebalvvat
lavtrykk
lettskyet
lufttrykk
vuollegisdeatta
njoađđejalahas, -jealahas
áibmodeatta
NS, maiddái vuolledeatta, vuollegisdeatta
DT
NS, syn. Áibmodeatta
lynregistrator
álddagasregistráhtor
su. salamoinnin ilmaisin, salamapaikannin
makrellsky
čuopmabalva
lat. altocumulus eaŋg. mackerel sky
WI: en variasjon av altocumulusskyer og har
fått navnet sitt fordi de ser ut som skinnet på
en makrellfisk. Som med altocumulusskyer
blir makrellskyene dannet ved at store, fuktige
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
luftmasser, som regel i forbindelse med en
front, blir hevet og kondenserer. I tillegg er
det instabilitet som lagar de små skydottene
som skylaget består av.
meteogram
meteográmma
meteorologi
meteorologiija
meteorolog
meteorologa
målestasjon
nedbør
mihtidanstašuvdna
njuoskkadat/gahčču
nedbørmåler
nedbørskylag
njuoskkádatmihttár/
gahččomihttár
arvebalva
oljeplattform
oljobohkánlávdi
oppdrift
loktananfápmu
syn. dálkedieđa
BM: lære om atmosfæren, klima og luften;
værvarsling
IMO
BM: person som er utdannet i (og arbeider
med) meteorologi
su. ilmatieteilijä (dálkediehtaga áššedovdi)
NS
Wikipedia.no: Nedbør er en meteorologisk
betegnelse for vann som treffer jordens
overflate, (regn, snø, sludd, hagl)
su. sadanta, sademäärä
su. Sademittari. Arvemihttár
IMO, maiddái luopmabalva
lat. nimbostratus
IMO
BM: fys. summen av trykkrefter som virker
mot overflaten av et legeme når det er helt el.
delvis nedsenket i væske el. gass
su. noste
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
Perlemorsky
silkebalva
WI: Perlemorskyer eller polarstratosfæriske
skyer er skyer som blir dannet om vinteren i
stratosfæren i høyder på 15000 til 30000 m, og
ligger dermed dobbelt så høyt som cirrusskyer
i troposfæren.
su. Helmiäispilvi eli polaarinen
stratosfääripilvi (engl. Polar Stratospheric
Cloud, PSC
regnbyge
arveoakti
DT
rukleskyer
roamšebalva
skyet
obbadálki, balvái
lat. Altocumulus. su. Hahtuvapilvi
WI: Altocumulus eller rukleskyer er en skytype
bygd opp av lag eller flak av kuleformede
skydotter eller ruller. Hvert enkelt element er
større og mørkere enn elementene i
cirrocumulus, men mindre enn dem i
stratocumulus.Skyene hører til klassen
mellomhøye skyer, og blir dannet mellom 2000
og 5500 meters høyde.
DT
skyhøyde
balvaallodat
sluddbyge
šlahtteoakti
DT
slørsky
suokkabalva
lat. cirrostratus
IMO: cirrocumulus, bajimusbalvvat
(váldobalvasorta badjin troposfearas, oaidnit
dego unna dihkožat mat bárustit)WI:
Cirrostratus skyer eller slørskyer består av
iskrystaller. Su.harsopilvi
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
snø
snøbyge
snødybdemåler
snøkrystall
sol
torden
tyngdekraft
muohta, muohtti, borga
muohtaoakti
muohtamihttár
muohtačalbmi
beaivvádat
baján
lossodatfápmu
tåke
skoaddu, ciehka
(havskodde), mierká, murku
(om vinteren)
skoaddobalva/ mierkábalva IMO: mierkábalva
syn. stratussky
su. Sumupilvi
tåkesky
underkjøle
čođđut (v.) čođđalas (s.)
vanndråpe
vindstyrke
værballong
værkart
værobservatør
værradar
værsatellitt
čáhcegoaikkanas
bieggagarasvuohta
dálkebaloŋŋa
dálkekárta
dálkedárku
dálkerádar
dálkesatellihtta
DT
DT
DT
DT
IMO
NS: gravitašuvdna
DT
avkjøle væske tilunder normalt frysepunkt
uten at den går over i fast form
(balvvain goaikkanasat sáhttet leat
”underkjølt”, leat vuollil jiekŋunčuoggá,
muhto eai liikká galbmo, go dain váilu
jiekŋunguovddáš. Easkka go goaikkanasat
gahččet ja deivet masanu, de čođđu)
su. alijäähtyä
NS
risten.no: observatør = dárku, dárkojeaddji
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
værsituasjon
værstasjon
værsymbol
yr
DEN VIDE VERDENDYR/INSEKTER
agamer
dálkedilli
dálkestašuvdna
dálkesymbola
savda
VIIDDIS MÁILMBI –
EALLIT/ DIVRRIT
agáma(ol.) – Agámat (pl)
amøbe
ameba
belteøgle
boagánlakkis
blindøgle
čalmmehislakkis
finnefotøgle
veaksejuolgelakkis
firfirsle
fiskeøgle
steažžalakkis
guollelakkis
gekko
gekko
giftøgle
mirkolakkis
kameleon
kameleona
krokodille
krokodilla
leguan (nubbi
namma: iguane
nattape
nattøgler
leguána
idjaábegáhttu
idjalakkis
ormeøgle
gearpmašlakkis
reptil, krypdyr
njoamohas
salamander, haleamfibie
seaibelakkis
sankthansorm
(lysbille)
čuovgigobbá
Agamidae
su. agamat
IMO: amoba
látiinnagillii: Amoeba (daddjojuvvo: ”ameba”),
eanaš eará gielain ameba
Cordylidae
su. vyölistkot
Dibamidae
su. sokkoliskot
Pygopodidae
su. eväjalkaliskot
NS
Ichthyopterygia sogahuvvon njoammuealli
su. kalalisko
Gekkonidae,
su. gekot
Helodermatidae
su. myrkkyliskot
Chamaeleontidae
su. kameleontit
SS
NS krokodilla
Iguanidae
su. leguaanit
eaŋg. night monkey
Xantusiidae
su. yöliskot
Amphisbaenidae. su. matoliskot
ru. masködlor, amfisbenider
IMO
NS: njoammu, njoammospire, njomon
SS: njoammuealli, njomon
IMO, maiddái čáhcelakkis.lat. Caudata tai
Urodela
su. salamanteri, pyrstösammakko
Fuom. čáhcelakkis (Triturus vulgaris) lea dušše
okta seaibecubbuin. Čáhcelakkis ii leat rievtti
mielde lakkis, gullá seaibecubbuid láhkai
rihcceelliide (Amphibia)
su. Kiiltomato. Lysbille (Lampyris noctiluca):
bille i
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
skink
skiŋka
skrekkøgle
hirbmalakkis
standfugl
stokkmaur
báikeloddi/orruloddi
muorragotka
stålorm
veaikegearpmaš
svaneøgle
njukčalakkis
tejue
tejua
varan
varána
vaskebjørn
vortebiter
bassanguovža
spártogáski
familien lysbiller som kan sende ut et eget
produsert,
intenst gulgrønt lys.
lat. Scincidae
su. skinkit
Dinosauria sogahuvvon njoammuealli
su. hirmuliskot, dinosaurukset
NS
Camponotus (släkte av maur, lever i stokker eller
tykke greiner av bartrær)
ru. hästmyra
su. hevosmuurahainen
eaŋg. carpenter ant
Anguidae
su. vaskitsat
vaskitsa (Anguis fragilis), nubbi namahus:
vaskikäärme
ru. kopparödla
Familien er kjent for sine lemmeløse arter,
selv om de fleste artene faktisk har ben.
Dessuten har noen av artene bare bakben. Et
kjennetegn på familien er beinplatene som
ligger under skjellene. På siden av kroppen,
mellom rygg- og bukskjellene, går det ofte en
langsgående hudfold.
Svaneøglene (Plesiosauria) er en utdødd
krypdyrgruppe som var nært knyttet til vann.
su. joutsenliskot
Teiidae
su. teijuliskot
Varanidae
su. varaanit
su. Hepokatti. lat. Tettigoniidae
Wikipedia.se: Vårtbitarna liknar gräshoppor
men har betydligt längre antenner. Stor
vårtbitare, Dectius verrucivorus (där
verrucivorus betyder 'den som äter vårtor'),
har en längd av 25 - 45 mm och fick detta
namn av Linné sedan han uppmärksammat att
allmogen på Gotland använde den till att ta
bort vårtor med.
Wikipedia.fi: Käsiteltäessä ne voivat purra
varsin kipeästi. (sáhttet gáskkestit nu ahte
bávččaga albmaláhkai)
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
xenosaurus
xenosaurus
xenosauridae
kyhmyliskot
http://en.wikipedia.org/wiki/Xenosauridae
øgle
lakkis (kontráktasátni:
akk./gen. Laggá)
SS lisko=lakkis
lat. Sauria
ørelause varaner
DEN VIDE VERDEN
–
NATUREN
alpin
bealjehisvarána
VIIDDIS MÁILBMI LUONDU
alpiidna
BM: 1) som gjelder området over
bjørkeskoggrensen, høyfjells-
biome
bioma
syn. eallinsearvvuš
(SS: yhteisö = searvvuš)
su. biomi, eloyhteisö
eksos
fyr
gresslette (savanne)
klorofyll
nordlig barskog
pampas
prærien
regntid
saltørken
savanne
steppe
eksosa, bázahussuovva
(biilasuovva)
čuovgatoardna
rásseguolbba/guolbban~guolban
klorofylla
davvegoahccevuovdi
pampa
prearia
arveáigodat
sálteáhpi
savánna
steahppa
WI: Biomer brukes i plantegeografien og i
økologien om større regionale ansamlinger av
organismer som lever i samsvar med tilhørende
miljøbetingelser. Biomer kan omtales som
hovedøkosystemer på jorda, og til sammen
danner de biosfæren.
(risten.no)
NS: bázahussuovva
SS
Leat njealjelágan rásseduolbadasat, main leat
sierra namahusat sierra máilmmiosiin
1. Afrihkás: savánna
2. Davvi-Amerihkás: preria
3. Mátta-Amerihkás: pampas
4. Ásias: steahppa (ájoeanan)
IMO, syn.: lastaruonas
vai: davveguovlluid goahccevuovdi (=taiga)
su. pampa
su. preeria
su. savanni
SS: maiddái ádjoeana
NS: sáđga ~ sáđgi, sitnuáhpi
su. aro
taiga
temperert skog
táigá
liehmoguovlluid vuovdi
BM: temperert klima = klima med skiftende
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
vær og markerte årstider, mots tropisk klima
tropisk skog
tundra
tørketid
vendesirkel
tropalaš vuovdi
duottar
goikeáigodat
jorggáldatgierdu
DEN VIDE VERDEN PLANTER
alm
blåklokke
lerk
VIIDDIS MÁILBMI ŠATTUT
jálvi
biellorássi
lastaguossa
lønn
vanilje
váđir
vanillja
SS (kääntöpiiri)
NS: vendekrets
IMO
SN, NS
SS
su. lehtikuusi
IMO, ŠN
SS
IMO: vanillja
GOVVAVUORKÁ
Norsk
Samisk
bakhode
niehkki
håndalfabet
giehtaalfabehta
kaleidoskop
kaleidoskohpa
Kommentárat
Gáldut:
BBB = Bárru, báhtter ja bissovašvuohta, Landbruksforlaget
BM = Bokmålsordboka
DT = Piera Jovnna Jernsletten: Dálkesánit. Almmustahtekeahtes tearbmalistu.
IMO = Inger-marie A. Oskal: Sámegiel-dárogiel Dárogiel-sámegiel govvasátnegirji.
Landbruksforlaget
MS = Matematihkkasánit, Oahpahusossodat 2004
MT = Musihkkatearpmat, Suoma Sámediggi (almmustahtekeahtes giehtačálus)
MVL = Mu vuosttaš leksikon
NS = Kåven ja earát: Norsk-samisk ordbok, Davvi Girji
SN = Kåven ja earát: Samisk-norsk ordbok, Davvi Girji
OS = Oahppoplánasánit, almmustahtekeahtes listu, Oahpahusossodat.
R = www.risten.no
SD = Kåven & al. 2002: Sámi-dáru sátnegirji. Davvi Girji.
SO = Sámeradio ođđasat, dálkedieđáhusat.
SS = Sammallahti, Pekka: Sámi-suoma-sámi sátnegirji. Girjegiisá
Syklus / Birrajohtu – 5.- 7. ceahki luonddufága oahpponeavvu tearbmalistu
Listtu lea ráhkadan ABC-company. Lista er laget av ABC-CompanyListtu lea dohkkehuvvon Sámi giellalávdegotti 2009:s. Godkjent i Samisk språknemnd i 2009.
SSS = Suonjar, sohkar ja servvolašvuohta (6. luohká luonddufágagirji), Landbruksforlaget)
ŠN = Aikio, Samuli 2005: Šaddonamahusat.
http://www.calliidlagadus.org/samegillii/index.php?sladja=48&vuolitsladja=50.
RS = Ruoktumet sátnegirjjáš
KN = Konrad Nielsen
JJ = Johan Jernsletten (sátnelistu)
FF = Frode Fjellheim (Juoigama vuođul)
EU = Egil Utsi
WI: Wikipedia.no
su. = suomagillii
ru. = ruoŧagillii
dá. = dárogillii
lat. = latiinnagillii
eaŋ. = eaŋgasgillii
syn. = synonyma